Delfinen #171

DELFINEN#171 | MARTS 2012

Pay and Play 2012

Turneringen starter den

23. april – finalestævne

den 21. september

Golf er en sjov, men også dyr sport. Men fortvivl ikke. I Pay and Play 2012 kan du deltage i Danmarks eneste landsdækkende turnering for freelance-golfere, uden at SU´en bliver lænset totalt. Det koster 300 kr. pr. hold at være med i turnerin-gen plus greenfee for de matcher, der skal spilles.

Gå sammen med et par holdkammeraterI skal være 2-4 spillere på et hold – med to spillere fra holdet pr. match. Holdene i turneringen deles ind i puljer, efter hvor i landet I kommer fra. I skal ikke være medlemmer af en golfklub, og nybe-gyndere er velkomne.

Bestem selv, hvor og hvornår

matchen skal spillesOm I skal spille på yndlingsbanen,

eller vil prøve en ny Pay and Play bane, bestemmer I selvfølgelig selv. I aftaler sted

og tid for hver match sammen med det hold, I skal møde.

Hver bold tæller medTurneringen spilles som slagspil på 9 huller,

og alle spiller deres egen bold – det er holdets gennemsnitsscore, der tæller.

Bliv årets bedste freelance-golfer til en SU-venlig pris

Tilmeld jer senest den 15. april 2012www.payandplay2012.dk

Pris kr. 300,- pr. hold plus greenfee til matcherne

Finalestævne på Barløseborg Golfbane De bedste fra hver pulje kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles den 21. september på Barløseborg Golfbane ved Assens – en af Danmarks bedste Pay and Play baner. Der er præmier til alle pul-jevindere og til de tre bedste i finalestævnet.

SU-venlig golfturnering

3#171 MARTS 2012 | DELFINEN

#171 | MARTS 2012

LEDER

KORT NYT FRA AU

KVADRATRODEN AF EN VERDEN AF TAL OG TABELLER

SINGAPORE - ET UDVEKSLINGSEVENTYR

TRASH AND THE CITY

NEW YORKFOTOSERIE

VOR HERRE TIL HEST

KAIZERS ORCHESTRAINDTAGER TEATRET SVALEGANGEN

CAFE DG R.I.P.

ANMELDELSER

KULTURKALENDER

TEASER

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

NYT FRA STUDENTERRÅDET

04

06

07

08

14

18

30

34

35

36

40

41

42

43

18

08INDHOLD

DELFINEN

30

Pay and Play 2012

Turneringen starter den

23. april – finalestævne

den 21. september

Golf er en sjov, men også dyr sport. Men fortvivl ikke. I Pay and Play 2012 kan du deltage i Danmarks eneste landsdækkende turnering for freelance-golfere, uden at SU´en bliver lænset totalt. Det koster 300 kr. pr. hold at være med i turnerin-gen plus greenfee for de matcher, der skal spilles.

Gå sammen med et par holdkammeraterI skal være 2-4 spillere på et hold – med to spillere fra holdet pr. match. Holdene i turneringen deles ind i puljer, efter hvor i landet I kommer fra. I skal ikke være medlemmer af en golfklub, og nybe-gyndere er velkomne.

Bestem selv, hvor og hvornår

matchen skal spillesOm I skal spille på yndlingsbanen,

eller vil prøve en ny Pay and Play bane, bestemmer I selvfølgelig selv. I aftaler sted

og tid for hver match sammen med det hold, I skal møde.

Hver bold tæller medTurneringen spilles som slagspil på 9 huller,

og alle spiller deres egen bold – det er holdets gennemsnitsscore, der tæller.

Bliv årets bedste freelance-golfer til en SU-venlig pris

Tilmeld jer senest den 15. april 2012www.payandplay2012.dk

Pris kr. 300,- pr. hold plus greenfee til matcherne

Finalestævne på Barløseborg Golfbane De bedste fra hver pulje kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles den 21. september på Barløseborg Golfbane ved Assens – en af Danmarks bedste Pay and Play baner. Der er præmier til alle pul-jevindere og til de tre bedste i finalestævnet.

SU-venlig golfturnering

4 DELFINEN | #171 MARTS 2012

Egentlig havde jeg skrevet en helt an-den leder til dette nummer af Delfinen. En leder der handlede om foråret, der er på vej, og hvordan man kan se foråret som et stærkt billede på livets og lysets endelige sejr over dødens mørke. For at understrege min pointe havde jeg des-uden medtaget første strofe af Kaj Munks digt Den blå anemone fra 1943, hvor der fortælles om en lille, sølvblå anemone, der første dag i marts, bryder gennem den hårde og frosne jord. Da jeg var færdig, viste jeg, hvad jeg havde skrevet til en af mine gode venner. Til min store overraskelse syntes han ikke om, hvad jeg havde skrevet. Han kriti-serede min leder for at være alt for pæn, poleret og overfladisk – tenderende til lige-gyldig. Hans pointe var, at når man har et

så indflydelsesrigt talerør som Delfinen til rådighed, bør man bruge sin leder på at markere nogle holdninger og slå nogle synspunkter fast. Når man modtager kritik, kan man reagere på (mindst) to forskellige måder. Man kan enten vælge at ignorere kritik-ken, vende det døve øre til og stædigt fastholde sit eget synspunkt, eller man kan forsøge at åbne sig, lytte til kritik-ken og se den som en mulighed for at udvide sin egen horisont. Jeg valgte – selvfølgelig – den første løsning: at gå i baglås og stædigt forsøge at forsvare min leder. Men da jeg læste den igen, med min vens kritik i baghovedet, gik det lang-somt op for mig, at han faktisk havde en pointe. Det var nok lidt for overfladisk og ligegyldigt, det jeg havde skrevet. Måske

LEDERvar det ligefrem kedeligt? Hele forløbet mindede mig om, hvor vigtigt det er, at man formår at modtage en konstruktiv kritik, lytte til den og bear-bejde den. Uanset om man er studerende, forsker eller ledelse, er det afgørende, at man på et kritisk og uafhængigt univer-sitet, hvis formål er at skabe ny viden, også evner at vende det kritiske blik ind-ad. Det er ikke en skam at blive konstruk-tivt kritiseret. Tværtimod. Det er et privi-legium. Derfor besluttede jeg at åbne et helt nyt word-dokument og begynde forfra på en ny leder. Rigtig god (kritisk) læselyst!

Rasmus Bach FrandsenChefredaktør

REDAKTIONENSKRIBENTER Bjørn A. Bojesen, Bonnie Hvillum, Christina Svend-sen, Henriette Hammershøj, Helle Breth Clausen, Katrine Fuglsang Mortensen, Mette Damsgaard Christensen, Mia Lybkær Kronborg

Nielsen, Niklas Boel Kristensen, Pernille Melander Thorsen

FORSIDEFOTO Henriette Hammershøj

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell

REDAKTIONSCHEF Henriette Hammershøj

CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der til-kendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages

som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

MAIL [email protected] delfinen-magasin.dk

FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin

Næste deadline er den 18. marts 2012

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus UniversitetFrederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

OPLAG 5.000 ex.

TRYK Zeuner Grafisk

ANNONCER Tom PoulsenMOBIL 28 99 23 17MAIL [email protected]

Bliv

Hvad er Delfinen?Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet.

Delfinen er skrevet af studerende – for studerende.Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.

Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende.

Hvad indebærer det at skrive for Delfinen?At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde.

Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Læs mere på delfinen-magasin.dk

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement!

DELFINEN

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling!

Som del af Delfinens redaktion deltager du i redak-tionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned.

Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på:

[email protected]

eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 28. marts kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

skribent!

Bliv

Hvad er Delfinen?Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet.

Delfinen er skrevet af studerende – for studerende.Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.

Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende.

Hvad indebærer det at skrive for Delfinen?At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde.

Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Læs mere på delfinen-magasin.dk

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement!

DELFINEN

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling!

Som del af Delfinens redaktion deltager du i redak-tionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned.

Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på:

[email protected]

eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 28. marts kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

skribent!


KORT NYT FRA AU

Studerende vinder international nano-prisMarie Krogsgaard, kandidatstuderende i nanoscience ved Aarhus Universitet, blev den 1. februar tildelt den fornemme internationale pris Institute of Nanotech-nology International Student Award 2012. Prisen blev givet for hendes specialepro-jekt, som går ud på at udvikle en ny type ”lim” til sår og væv. Limen er inspireret af blåmuslinger. Marie Krogsgaard imponerede dom-merpanelet, som bestod af eksperter både fra universitetsverden og fra indu-strien, både med den tekniske dybde og kreativitet i sit projekt og med sine akad-emiske resultater. Marie Krogsgaard er for nylig begyndt på ph.d.-uddannelsen på iNANO School, hvor hun vil fortsætte arbejdet på sit pro-jekt sammen med sin vejleder, lektor Hen-rik Birkedal, iNANO og Institut for Kemi.

AU Nyheder, 10-02-12

AU åbner uddannelse i KøbenhavnAarhus Universitet åbner sin kandidatud-dannelse i sygepleje i Emdrup og øger optaget på studiet. Det sker blandt andet på baggrund af, at kandidaterne har høj beskæftigelse, og at man forventer et øget behov for dem fremover. Sygeplejersker med lyst til at blive under-visere, kliniske vejledere eller forskere kan tage en kandidatuddannelse i sygepleje – uden at det nødvendigvis skal foregå i Aarhus. Fra september 2012 vil uddannels-en, der efter to år munder ud i kandidat-graden cand.cur., eksistere sideløbende på Campus Aarhus og på Campus Em-drup ved København. Aarhus Universitet er ene om at udbyde uddannelsen, der siden oprettelsen i 1991 har hørt hjemme i Aarhus.


Ny masteruddannelse skal styrke dan-ske forskningsinstitutionerAarhus Universitet, Business and Social Sciences står bag Danmarks første mas-teruddannelse, der henvender sig direkte til ansatte på forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner. Deltagerne får del i den nyeste viden på området og lærer at lede udviklingsprojekter. Uddannelsen giver deltagerne viden om de politikker, love og institutioner, der sty-rer området. Deltagerne får også metoder og værktøjer til blandt andet at facilitere udviklings-projekter i deres egen organisa-tion. ”Den nye master kan være med til at styrke de administrative medarbejderes faglighed ved at give dem ny, forsknings-baseret viden og værktøjer til at omsætte denne viden til praksis,” siger studieleder Mads P. Sørensen.


Aarhus Universitet samarbejder med Horsens virksomhederEt nyt og unikt samarbejde mellem er-hvervslivet, Aarhus Universitet og VIA Cam-pus Horsens skal give virksomhederne i Horsens Kommune sorte tal på bundlinjen. Nogle af de fordele virksomheder i Hors-ens får ud af en ny samarbejdsaftale med universitetet vil være formidling af studie-jobs og praktikpladser, kompetenceud-vikling af ledere og medarbejdere og ad-gang til forskningsmiljøer. Aftalen er indgået mellem initiativtageren Horsens Kommune, Horsens Erhvervs-råd, Aarhus Universitet og VIA Campus Horsens, og den omfatter: Etablering af stærkere samspil mellem virksomhederne i Horsens Kommune og vidensmiljøerne på Aarhus Universitet og VIA Campus Hor-sens, at gøre vejen til viden lettere for virk-somhederne og at sikre og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i Horsens Kommune.


Danmark interessant for verdens førende sociologI 2013 og 2014 bliver AU’s Distin-guished Visiting Professor den ameri-kanske politolog Robert Putman fra Harvard University, School of Govern-ment. Putman regnes for at være en af ver-dens mest indflydelsesrige samfunds-forskere og den førende forsker inden for social kapital lige nu, og om hans kommende tilknytning til Aarhus Uni-versitet siger professor Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab: ”Det vil styrke Aarhus Universitets omdømme og forskningsposition ver-den over. Han vil blive inddraget i igangværende og kommende forsk-ningsprojekter, hvor det vil være helt enestående at få ham med ombord”.


Danske forskere skal hjælpe med design af MarsrobotNår den europæiske Marsrobot ef-ter planen i 2018 lander på den røde planet, er det ingeniører fra Aarhus Universitet, der står bag værktøjet til modelleringen af robottens køreegen-skaber. Ingeniører fra Aarhus Universit er klar med en første prototype på et soft-warebaseret værktøj, som skal bruges til at lave modeller af de mekaniske systemer til den næste Marsrobot. Det er det Europæiske Rumagentur, ESA, der har stillet de danske forskere den udfordring at udvikle en ny metode til computermodellering af robotten og dens omgivelser. ESA deltager i en industriel følgegruppe til et større europæisk forskningsprojekt med fokus på soft-waremodellering. Det er her, de har fået øje på den danske ekspertise.


7#171 MARTS 2012 | DELFINEN

Lad det være sagt med det samme: Jeg er et pragteksemplar på en ”lad os lige starte med at definere, hvad det er, vi vil diskutere her”-humanist. Når det er sagt, så er der noget befriende ved det der med, at der kun er ét facit og ét rigtigt svar. Ikke så meget diskussion, ikke så meget snak.

TEKST Helle Breth Klausen

På egen krop og hjerne oplevede jeg for nylig faget Kvantitativ Medie-brugsanalyse på mit studium Medie-

videnskab. Og kvantitativt – det skal jeg love for, det blev. Fra tekster på 100 sider med ekstra noter sirligt skrevet i højre-margen med blyant, stod jeg nu over for en verden af databasetal om alt fra Bo Bedres læsere til internetdanskernes brug af nyhederne.tv2.dk. At skulle tolke en ta-bel fuld af tal kan faktisk godt være noget af en udfordring. Især hvis man, som jeg, er nødt til at møde op på instituttet alene en fredag aften, fordi der om dagen ikke er nok computere tilgængelige med licens til Gal-lup. Jeg mister hurtigt både overblikket og koncentrationen, når der 1) er SÅ mange tal og 2) er en kakaoautomat ret tæt på (og jeg har næsten 10 kr. i småmønter). Nogle timer og en bundfaldsslat af en kop (halvgrumset)

kakao senere, gav nogle af tallene dog alli-gevel mening, om end det ikke var dem alle sammen. For én ting er den vandrette og lodrette aflæsning af tabellen; noget andet er de såkaldte nøgletal, der angiver alt fra hvor mange personer i tusinder, der for-bruger begge de undersøgte medier, man har tilføjet til en kanals dækning af forskel-lige dele af befolkningen og variansen af opnåede kontakter (kan du mærke, hvordan du selv netop har skimlæst og ikke forstået dén beskrivelse?).

Et sted mellem et uforståeligt spørgsmål og alt for mange nøgletal, der umiddelbart er udtryk for det samme (og så alligevel overhovedet ikke), opstår: Frustrationen. Og så er det, jeg prøver at finde konsen-sus mellem det nye ‘land of numbers’ og det, jeg kender så godt: homeaniora, sweet homeaniora. Jeg fandt ud af, at det ikke kun er human-ister, der stiller (mange) spørgsmål til den empiri, de arbejder med. Det gør man også, når man har med tal at gøre. Endda i høj

grad. For hvad nu hvis man ikke kan regne(!) med tallene? Hvor man på humaniora typisk stiller flere spørgsmål for at imødekomme en problem-stilling, indsætter man i kvantitativ analyse en formel i stedet. Inklusiv kvadratrod og alt for mange parenteser på lommeregneren (hvis batterier var irret væk efter asylophold i skuffen siden gymnasiet). Jeg bliver nok aldrig bedste venner med formler, men efter en visuel fremstilling af meningen med det hele (og en pædagogisk peptalk a la ”vi skal jo finde ud af det her og det her”) gav form-len faktisk mening. Også i henhold til ”vir-keligheden” – det var jo praktisk talt den, vi via tallene forsøgte at tegne et cirkabillede af. Tal for tallenes skyld har aldrig sagt mig noget. Men kombinationen af tal sammen-holdt med det efterfølgende ”hvorfor?”, fik faktisk tallene til at indgå i en naturlig kon-tekst, hvor jeg kunne få svar på spørgsmål som: Hvem læser hvad? Og hvor mange lytter til hvad hvornår? En decideret hybrid af en humanist og en naturvidenskabskvinde er det nok ikke blevet til i løbet af dette statistik-for-human-ister-forløb. Men som en humanist med en knivspids forståelse for tal og tabeller føler jeg mig dog – altså hvis jeg får lov at fortol-ke og reflektere over tallene efterfølgende, naturligvis.

KLUMME

KVADRATRODEN AF EN VERDEN

AF TAL OG TABELLERFOTO Anne Hornyak

“ Tal for tallenes skyld har aldrig sagt mig noget.

SINGAPOREFOTOS Katrine Fuglsang Mortensen og Mette Damsgaard Christensen

ET UDVEKSLINGSEVENTYR


Måske kender du den? Den ubeskrive-lige fornemmelse af rejsefeber, der får Habermas-tekstens bogstaver til at flyde sammen og det indre øje til at forestille sig de mest eksotiske rejsemål kombi-neret med studie. Det gjorde vi!

TEKST Katrine Fuglsang Mortensen og Mette Damsgaard Christensen

Klokken har kun lige slået 6.00 og den irriterende alarmtone, der bare en måned tidligere varslede, at det var

tid til at stå op til endnu en kold vintermor-gen, er skiftet ud med fuglekvidder i 13. etages højde i Singapore. Efter en femten timers lang flyvetur er vi, to Medievidenskabsstuderende, havnet på den anden side af jorden – langt fra gule busser, vinterjakker og receptionsanalyser. Foran os har vi ikke bare udsigten til tårn-høje skyskrabere men også 4,5 måneds studier på James Cook University. Motivationen for at rejse langt væk bunder især i muligheden for at sætte vores akade-miske kunnen på prøve, når undervisningen foregår på engelsk med et singaporeansk twist, og læsegruppens medlemmer er en god sammenblanding af nationaliteter. Men hvorfor lige Singapore? Fordi kombi-nationen af varme himmelstrøg, asiatisk

ARTIKEL

punktlighed og byens gode renommé inden-for business-feltet lød yderst fristende i to danske studerendes ører. Selvom vi stadig har meget at udforske, har de første to uger i vores nye by været overvældende – men fantastiske.

Tre ”live frogs” for ti dollars – slå den Netto!Trods næsten urimeligt høje forventninger til både byen og det kommende semester, har intet endnu skuffet. Tværtimod har vores nye studieby vist sig at byde på måltider til studievenlige priser og en temperatur, der gør en daglig tur i poolen obligatorisk. Sam-tidig kan ellers fredelige gåture i nabokvar-teret føre til oplevelser, der er med til at markere det mix af kulturer, der gør byen så charmerende. En sådan oplevelse havde vi

blandt andet – omgivet af farverige saronger, en intens duft af røgelse og højlydte udråb – ved en traditionel indisk ceremoni, som vi tilfældigt mødte på vores vej til supermar-kedet. Den ellers triste indkøbstur i Netto med stressede kunder på tilbudsjagt er da også erstattet af delikate tilbud på tre stadig levende frøer for sølle ti Singapore Dollars! Et tilbud, der er til at forstå. Netop de uforudsete hverdagsoplevelser er en stor tiltrækningskraft ved det at være på udveksling. Det giver mulighed for at ud-vide horisonten, sætte rutinerne på pause – ikke mindst hvad angår studie og fremtid. Vores ophold her i Singapore er et pusterum i et ellers fastlagt studieforløb, hvor vores kompetencer fra Medievidenskab pludselig sættes i et helt nyt lys i mødet med asiatiske superstræbere.

Et hoved højere end gennemsnittetSelvom vi som blonde og blege danskere rager op i landskabet på universitetet, pas-ser vi alligevel meget godt ind i byens ellers brogede befolkningsbillede. Singapore er nemlig inddelt, så indere, kinesere og ara-bere har hver deres bydel, der tydeligt bær-er præg af særegne traditioner, dog uden at disse traditioner kolliderer med hinanden. Byens mange kontraster viser sig især ved et besøg i Chinatown.

“ “Netop de uforudsete hverdagsoplevelser er en stor tiltrækningskraft ved det at være på ud-veksling.

Aarhus’ brostensbelagte gader virker plud-selig langt væk, når Chinatowns farverige og finurlige udsmykning ses i samspil med snorlige hightech bygninger i baggrunden. Vi har indkvarteret os i et hightech præget lejlighedskompleks, og studielejlighedens faciliteter i Aarhus falmer en smule i forhold til vores nye hjem.

Her er pool, tennisbane og fitnesscenter en selvfølge. De pebrede boligpriser gør dog, at poolen skal deles med dine room-mates, hvilket kræver en vis fleksibilitet, men samtidig kaster en masse sociale og gode oplevelser af sig. Vores lejlighed tæller seks mand, heriblandt en brite, så allerede inden studiestart bliver engelskkundskab-erne pudset af.

Fra Kurts mor til roof top partyEngelskkundskaberne er ikke det eneste, det er muligt at forbedre. Også danse-skoene og sangstemmen kan få frit løb i Singapores natteliv. Her er det nemlig kutyme, at kvinder får gratis drinks til ”ladies night”, og at disse indtages i de højere luftlag – nærmere betegnet 72. etage – til diverse roof top par-ties. Enhver fan af Singstar ville desuden fryde sig over muligheden for at imponere et live-publikum på karaokediskoteker. Er man til den mere afslappede barstemning, er der rig mulighed for at hygge sig på tykke Aladdin-tæpper i den arabiske bydel, hvor diskomusik er udskiftet med vandpibens klukken. Singapore har som studieby meget at byde på og kommer de næste 4,5 måned bare i nærheden af vores første tid i Asiens svar på Manhattan, vil sjette semester stå som en helt speciel periode i vores studie-tid. En periode, hvor studiet og nye oplevel-ser på bedste vis går hånd i hånd, og hvor man aldrig ved, hvad der venter om hjør-net. Så sidder du derhjemme og leger med tanken om et studieophold i udlandet, har du hermed vores varmeste anbefalinger (bogstavelig talt!).

“ Selvom vi som blonde og blege danskere rager op i landskabet på universitetet, passer vi alligevel meget godt ind i byens ellers brogede befolkningsbillede.

Under en bombetrussel konfronteres to ekstremt selvudslettende kvinder med hinanden.

UR-PREMIERE

Kan tilsyneladende almindelige mennesker gøre de mest uhyrlige ting under pænhedens overflade?

Radiohole fra New York City invaderer dig med rå energi og hæsblæsende avantgarde teater.

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET & SENGEN

WHATEVER HEAVEN ALLOWS?!

LUFT HAVN

50% RABAT TIL STUDERENDE

30. MARTS - 14. APRIL

16. - 18. APRIL

24. - 28. APRIL

TEATER KATAPULTSKOVGAARDSGADE 3-5 » 8000 AARHUS C BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK 8620 2699

GRÆNSEOVERSKRIDENDE DEBAT-TEATER

EUROPA-PREMIERE

Studenternes HusFrederik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf [email protected]

www.stakbogladen.comÅbent alle hverdage kl. 10 - 17

Fede farver og tjekkede tegneredskaber fra Faber-Castell.Lækre tegne- skitse- og akvarelblokke

TRASH AND THE CITYINTROFOTO Mark TeeFOTOS Bonnie Hvillum og Mia Lybkær Kronborg Nielsen


I sidste nummer af Delfinen gravede vi ned i skraldefænomenet og opdagede, at der hos flere skraldere lå dybe over-vejelser bag. Derfor besluttede to af Delfinens skribenter at udsætte sig selv for den grænseoverskridende oplevelse, det er, at samle sin mad op fra en con-tainer.

TEKST Bonnie Hvillum og Mia Lybkær Kronborg Nielsen

En iskold aften i februar, hvor minusgrad-erne toppede, hoppede vi, to tætindpakke-de delfiner, på cyklen og gjorde os klar til rov. De store tasker sad fastspændt på ryggen, bagagebæret var sikret, og lygterne med nye batterier lå klar i lommen. Vi var parate til at tage på eventyr ned i det u-kendte og ildelugtende containermørke. Kulden var den første bekymring, vi havde. Vi anede jo ikke hvor længe det ville tage at skralde os igennem Aarhus midtby! Men med fire lag tøj, huer, to sæt handsker og det enorme skud adrenalin, der kom ud af at være på jagt, glemte vi helt de 10 mi-nusgrader. Inden vores tur havde vi planlagt en rute for muligt spækkede containere, så vi vidste, hvor vi skulle cykle hen. Men efter blot to af stederne måtte vi vende snuden hjemad. Vi havde absolut ikke mere plads på cyklerne. Begge vores cykelstyr blev tynget af tunge

ARTIKEL

bæreposer. Mias cykelkurv blev fyldt til randen, og på Bonnies bagagebærer var der påspændt en papkasse fyldt med Dor-ito chips. Ved første øjekast tydede det på, at con-tainerne var fyldt med tom og uspiseligt emballage.

Derfor blev vi nødt til at kaste os hoved-kulds ned i containerne. Og da vi fik skrabet det første lag til side, åbnede der sig en helt ny verden for os. En meget beskidt verden, men en med muligheder. Efter vores tur i to containere endte vi med ikke mindre end:3 pakker bønnespirer, 2 pakker champign-on, 2 pakker portobellosvampe, 3 pakker vindruer, 1 minimælk (med 4 dages hold-barhed), 1 pakke lagekagebunde, 2 pakker tomater, 1 pakke samsø-kartofler (økolo-giske), 2 pakker rugbrød, 1 pakke kyllinge-pålæg (med 2 ugers holdbarhed), 4 pakker pink lady æbler, 2 poser á 2 kg. Kartofler, 1 pakke æg (med 1 æg der var knust – men med 1 måneds holdbarhed), 1 gulerods-bamse, 2 appelsiner, 1 pose babyspinat, 1

bundt basilikum, 1 kasse dorito chips. Blot to timer efter vi satte ud på vores færd, stod vi med fyldte køleskabe og en smule forvirring og uforståenhed over for hele oplevelsen. Alt det mad, vi havde fun-det, kunne bare have ligget og rådnet op, til gavn for ingen. Fordi vi var så høje over den over-raskende jackpot, gik Bonnie direkte hjem og lavede en lækker lagkage blot for at fejre aftenens succes. Mia inviterede på 3-retters menu bestående af ovnbagte portobellosvampe til forret, grøntsagstærte til hovedret og lun æbletærte til dessert. Alt sammen med hovedingrediensen: skrald. Alt det skrald. Det burde gavne nogen. Men hvem? Vi mødte tre forhutlede mænd ved den første container, som vendte hjem med favnen fuld af mad til at brødføde deres familier. Det var tydeligt, at det ikke var på grund af kicket eller selve trend-fænomenet. De gjorde det af nødvendighed og fordi, muligheden for gratis mad lå der. Så skal man bare selv udnytte situationen og skaffe tilskud til en fuldført middag? El-ler burde højere instanser sørge for, at det kommer nogen til gavn, som ikke selv kan bringe mad på bordet? Det er i hvert fald nogle af de tanker, vi står tilbage med efter at have besøgt en lettere lyssky verden. For uanset hvad: Vi oplevede et kæmpe res-sourcespild, som blot ignoreres.

“ Alt det mad, vi havde fundet, kunne bare have ligget og rådnet op

FOTO Jes

Kan du gætte hvor vi er? Vi tjekker lige en ekstra gang, om synet bedrager, eller om der virkelig ligger en hel kasse friske chips til fri afbenyttelse! Nogen gange er man heldig – andre gange er man ekstra heldig

Spændt op til lir! Et ægte pakkeæsel Pink Lady – den eneste dame, man ikke kan sige nej til

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.

NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA

NEW YORKFOTOS Henriette Hammershøj og Rasmus Bach Frandsen

FOTOSERIE

HESTFOTO Bob Jagendorf

VOR HERRE TIL


Tårnhøje huslejer, lange pensumlister, el- og internetregninger, fedtafgifter – det er dyrt at være studerende i dag.

TEKST Pernille Melander Thorsen

Hvad gør man, hvis man ikke har været så heldig at score et studiejob? Ja, i yderste tilfælde kan man eksempel-

vis give sig hen til spil. Jeg har aldrig spillet og ved ikke synderligt meget om det. Derfor har jeg valgt at se nærmere på forskellige former for pengespil. Hvad kræver de, er de sjove, og hvad er chancen for at vinde? Den skarpe, og muligvis også kristne, læser tænker vel straks med løftet pegefing-er: ”Hov hov. Væddemål – det er en synd”. Og man skal jo nødigt gøre noget, hvor man risikerer at få Vor Herre imod sig. Derfor tjekkede jeg lige Biblen igennem, før jeg be-gav mig videre i min jagt på ussel mammon. Som oftest er Biblen åben for fortolkning, men konkret opfordres der til afholdenhed angående kærlighed til penge (1. Tim 6:10; Hebr 13:5). Endvidere bliver der opmuntret til at afholde sig fra forsøg på at blive ”rig i en fart” (Ordsp 13:11; 23:5; Præd 5:10). Umiddelbart virker det ikke helt som om,

ARTIKEL

jeg har Gud på min side, men i så fald må jeg opfordre de kristne læsere til at lade være med at efterleve det, jeg nu vil op-fordre til.

Hyggelæsning om hesteFor mange indeholder idéen om en vædde-løbsbane kvinder med store hatte og vel-klædte mænd, der ryger cigarer.

Foretrækker man at beholde dette billede, bør man ikke opsøge et faktisk hestevædde-løb. Menneskene er helt normale, i bedste leverpostejsfarvede forstand. Det positive ved at tage på travbanen udenfor sæson er den gratis entré. Og så må man selv medbringe mad og drikke. Det er altså en frihed, man kun møder få andre steder.

Og så til spillet: For at modarbejde Bib-lens formaninger om “ikke at blive rig i en fart”, gjorde jeg intet hjemmearbejde an-gående staldtips. Skæbnen måtte gøre arbejdet – det virker altid på film. Desuden kan man hyggelæse lidt i den folder om hestenes seeding, man får udleveret. Det er aldrig morsomt at møde nederlag, så efter femte løb uden gevinst drog jeg hjemad og tjekkede løbsresultaterne på In-ternettet. Til min store sorg opdagede jeg, at jeg alligevel skulle have satset på den bundseedede Provst Meyer, som jeg ellers, grundet min kærlighed til tv-serien Matador, var brændt varm på. Og i bagklogskabens lys indså jeg, at jeg burde have undersøgt kuskene hjemmefra. Det kræver altså en portion viden og måske en smule strategisk tænkning at tjene gode penge på heste-væddeløb. Taget besværet og den lave sandsyn-lighed i betragtning vil jeg ikke betragte hestevæddeløb som en synd – i hvert fald ikke i spilleforstand. Når det så er sagt, er det meget hyggeligt at være der. Smukke, rolige omgivelser, og det er et meget dejligt sted at få en øl og spise et stykke smør-rebrød. Mit råd er: Tag mad og drikke med

FOTO Mark Jensen

“ Det er aldrig morsomt at møde nederlag, så efter femte løb uden gevinst drog jeg hjemad

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kronerEr du medlem hos AAK, får du gratis karriererådgivning, så det bliver nem-mere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse,

undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start. Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK Kloge hoveder er til for at blive brugt

hjemmefra. Det er ufatteligt bittert at miste penge på tabte løb og tilmed have ofret 50 kr. på vådt og tørt. Afslutningsvis vil jeg lige understrege den store gevinstchance, der er sammenlignet med andre former for spil. Tilbagebetalings-procenten ligger på 62-80 %, så alle har så at sige en chance, uanset om man ved no-get om heste eller ej. Som altid gælder det også bare om at have en smule held med sig.

Lotto er altså ikke ”Hyp min Lotte”Om Lotto, derimod, har jeg ikke meget godt at sige. Skarpt i min erindring står matema-tiktimerne, hvor vi, der ellers ikke ligefrem var matematiske vidunderbørn, skulle udregne sandsynligheden for gevinst i Lot-to. Den er ikke god. Langt fra, faktisk. Jeg vil nødigt hænges op på det, men vi kom frem til, at sandsynligheden for at ramme de ef-tertragtede syv rigtige var 1/8.347.680, og sandsynligheden for gevinst var 1/61 (med lidt hjælp fra danskespil.dk fandt jeg ud af, at resultatet stemmer).

Kort sagt: det er uhyre dristigt, hvis man regner med at score noget i nærheden af

førstepræmien. Sammenlignet med heste-væddeløb er vinderchancen temmelig lav, og vinder man, er det ofte ikke meget mere end de penge, man skød ind i kuponen. Og ja, man kan da også sidde og drikke en øl og spise en tartelet, mens man ser lottotal-lene i fjernsynet. Men i mine øjne slår det ikke at stå ude i den fri natur, omgivet af frisk luft og med en spænding, der presser hjertet op i halsen, mens man nyder den sjældne frihed at kunne medbringe sine egne drikkevarer. Min Lotto-research bragte mig omkring Danske Spils statistikker for vinderchancer, når man har med skrabelodder at gøre. Lettere opløftet af læsningen begav jeg mig ned i den nærmeste kiosk for at købe et skrabelod. Det var på mange måder en nedslående oplevelse. For det første er udvalget af skrabelodder nærmest as-tronomisk (læs: uoverskueligt, grænsende til det stressfremprovokerende), hvilket går dårligt i spænd med mit princip: Det skal være ligetil at kaste sig ud i spil. Jeg luk-kede øjnene og pegede på en tilfældig type lod. Til min skræk blev valget et særdeles avanceret lod, som jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvordan jeg skulle hånd-tere. Jeg bad om en Mini Quick i stedet, der i øvrigt er i den klart billige ende blandt de øvrige Quick lodder. Det skulle gå lidt hurtigt med skrabning-en, da en lettere ildelugtende mandsperson åndede mig i nakken, bogstaveligt talt, og tydeligvis gerne ville til (kassen eller under-tegnede? Ingen ved det. Forhåbentligt det første). Jeg trøstede mig ved forvisningen om, at gevinstchancen med et Mini Quick er 1/5 – det skulle nok gå. Det gjorde det

så ikke. Den ildelugtende mand blev mere og mere utålmodig, så jeg fornemmede, at jeg hellere måtte gå. Hastigt købte jeg fire lod-der til, så jeg burde have statistikkerne på mine side. Over stok og sten gik det hjem-ad, og småsvedende og i min uldfrakke satte jeg mig i sofaen og skrabede febrilsk på mine dyrt indkøbte lodder. 20 kr. En lidt flad fornemmelse. Og æstetikken var totalt fraværende.

Summa summarumMan kan sige, hvad man vil om de hellige skrifter, men lejlighedsvis forsøger de at hjælpe en fra verdens ondskab. Jeg har været på væddeløbsbanen, købt skrabe-lodder og – næsten – overvejet at købe en lottokupon. Og én ting står klarere for mig end alt andet: Folk forsøger altid at snyde, lige meget hvad man giver sig i kast med. Men: Alt taget i betragtning vil jeg afgjort helst tages ved røven af masterminderne bag staldtipsene og nyde spændingen og de skønne omgivelser på væddeløbsbanen fremfor at gå skamfuld og slukøret hjem fra den sure lokale kiosk – endda 50 kr. fattig-ere.

“ Og ja, man kan da også sidde og drikke en øl og spise en tartelet, mens man ser lottotallene i fjernsynet

“ Den ildelugtende mand blev mere og mere utål-modig, så jeg fornem-mede, at jeg hellere måtte gå

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kronerEr du medlem hos AAK, får du gratis karriererådgivning, så det bliver nem-mere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse,

undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start. Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK Kloge hoveder er til for at blive brugt


Med Kaizers Orchestras dystre univers sætter Teatret Svalegangen rammen om en dunkel og lidenskabelig forestill-ing: MAESTRO.

TEKST Henriette Hammershøj

Med udgangspunkt i Kaizers Orchestras tre første album Ompa Til Du Dør, Evig Pint og Maestro opfører Svalegangen rock-teater-bastarden MAESTRO. Du kan opleve den fra d. 1. marts til d. 31. marts.

Universet omslutter publikumDa Delfinen til pressefremvisning møder folkene bag forestillingen og fire af det norske bands medlemmer, er det fra første øjekast tydeligt, hvilket univers vi befinder os i. Med olietønder, gasmasker og tunge velourgardiner er stemningen sat. MAESTRO er en rejse ind i et univers præget af krig, mafialignende tilstande og østeuropæisk romantik, hvor druk, hor, eder og forbandelser er en del af den dys-tre dagligdag. Forestillingen er baseret på

ARTIKEL

norske Tore Renbergs stykke Sonny, som blev opført i Stavanger i Norge (2011). Selvom musikken til pressemødet kun bestod af klaver, kom den energiske sigøjnerrock, der kendetegner Kaizers Orchestra, stadig frem. Med hamrende koben mod olietønder skinnede bandets musik og sjæl tydeligt igennem. Når fore-stillingen spilles i marts bliver det dog med fuld orkestrering.

Nordmændene nyder smagsprøvenUnder en smagsprøve på en af scenerne fra stykket lyder både ”kanongodt” og ”superfedt” fra bandets læber. ”Det er kanon, at musikken og opsæt-

ningen er anderledes,” fortæller forsanger Janove Ottesen, og instruktør Hein-rich Christensen kan ånde lettet op. For selvom stykket læner sig meget op ad Kaizers Orchestras univers, er musik og opsætning noget anderledes end Sonny.

Der findes ingen rigtig historieInstruktør Heinrich Christensen fortæller, at han især har arbejdet med relationerne mellem karaktererne i stykket i stedet for en fast historie. ”Der findes ikke nogen rigtig historie i det her univers, vel? Vi forsøger at lave re-lationerne mellem karaktererne,” fortæller instruktøren Heinrich Christensen, mens han kigger spørgende på medlemmerne fra Kaizers Orchestra. ”Det kan ikke gå op”, svarer forsanger Janove Ottesen og endnu engang griner instruktøren og resten af holdet bag fore-stillingen. Teatret Svalegangen vil gerne gøre sit bedste og stille det norske band tilfreds. Alt tyder på, at det nok skal lykkes.

“ Med hamrende ko-ben mod olietønder skinnede bandets musik og sjæl tydeligt igennem

KAIZERS ORCHESTRA INDTAGER TEATRET SVALEGANGEN

FOTO Presse

Når der var langt mellem tog og tog,så var du der, Café DG

et sneboldkast fra Århus Hen oase af ro, Café DG

Urskivers jag og alarmers larmgik op i røg i dit sollys,

som en sommerfugl på agendaenfremtvang du øer af evighed

En rose på bordet, et grin i glasset,en søjle af damp fra en bredrøvet kopen stille mumlen af mildnede stemmeret blik fra disken, et livsglad nærvær

Nu står jeg her med min kaffe to goog savner din lune spejlsal to sit, Café DG

Sekunderne løber – nu kører mit tog!

Din dør svarer ikke, selv kaffemaskinen er stum.Der kommer altid et tog og en smilende tjener til.

Men du havde sjæl, Café DG!

Jeg siger takfor din varme, din tid og dit rum!

CAFE DG R.I.P.TEKST Bjørn A. Bojesen


ANMELDELSE| FILM

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x120_ver4.indd 1 01/02/10 13:08:17

ROMAN POLANSKICarnarge (1t 20min)

Jeg er efterhånden blevet en klar tilhænger af tidlige biografture. Det er sikkert kom-met af de mange dejlige formiddagsar-rangementer i Øst for Paradis, hvor man flere gange kan være heldig at få både croissant og kaffe til filmen.

TEKST Niklas Boel Kristensen

Det må være en af studentertilværelsens lyksaligheder at kunne starte en hverdag sådan: at sætte sig til rette i mørket, lade sig opsluge og lade filmen sætte sit præg på da-gen. I går formiddags så jeg Roman Polanskis nye film, Carnage, om to New Yorker par, der mødes for at diskutere deres jævnaldrene sønners sammenstød. Den ene dreng har slået den anden dreng med en kæp, som han tilfældigvis havde i hånden, og det hele lyder mere dramatisk, end det egentlig er. Dette understreges af filmens iscenesættelse af drengenes konflikt, der er filmens åbnings-scene: Vi ser en park med en basketballbane, hvor en flok drenge spiller bold, et par træer i forgrunden og skyskrabere i baggrunden. Kameraet er trukket tilbage fra hændel-serne i en sekvens uden klip, og langt inde i billedet ser vi drengenes konfrontation. Det er næsten til at overse, hvis man er lidt uop-mærksom og for eksempel dvæler lidt ved sky-linen i baggrunden. Forældrene gør sig imidler-tid ikke skyldige i uopmærksomhed overfor dette sammenstød, det er tværtimod hele omdrejningspunktet for deres møde, der også

udvikler sig og optrappes til et sammenstød. Antydninger bliver til anklager, og bag det civi-liserede ydres flotte rammer gemmer der sig – som ofte før hos Polanski – mere primitive drifter. De nydelige og omgængelige men-nesker viser sig snart som både hævntørstige, rethaveriske og kyniske. Denne transformation og optrapning er en fornøjelse at overvære, især fordi filmen leger kispus med karaktererne ved ikke at lade dem undslippe lejligheden, der er hele filmens sceno-grafiske ramme. At lade rummet udgøre en markant afgræn-sning er ikke et fremmed motiv i Polanskis bagkatalog, og man kan endda snakke om en triologi af film, der alle gør brug af lejlighedens indespærrende rum: Det gælder Repul-sion (1965), Rosemary’s Baby (1968) og The Tenant (1976). Mens lejlighedstriologien overvejende eta-blerer rummet som personligt og psykisk, er det i Carnage mere et fælles anliggende, der fastholder karaktererne i deres mellem-værende og alle situationens pinligheder. De tvinges derved til at udspille deres ideolo-giske konflikter, hvad enten disse knyttes til børneopdragelse, rollemodeller, smagskoder, moral eller det eksistentielle. Der er masser af politiske spørgsmål på spil i filmen, men der gemmer sig også grundlæggende værdidebatter og forskellige ideer om tilværelsens vilkår. Mens advokaten inkarnerer en typisk kynisk og hård opfattelse af magt, lader Jodie Fosters karakter til at være fortaler for den modsatte humanistiske, bløde magtopfattelse. Dermed er der lagt op til en konfrontation af disse yderpoler, men fil-men giver os mere end det. Den undersøger samtidig også parforholdsdynamikken ved at

lade de enkelte parter skifte side og lave al-liancer på kryds og tværs af parrene. Og når der så kommer en flaske whisky på bordet, tager det for alvor fart, og modbydelighederne får frit spil. Tilskuerens identifikation er ligeså rodløs og troløs som parrenes alliancer, så man tvinges ud i forskellige positioner og tager aldrig enty-digt parti med nogen. Det skulle da lige være børnene - hvilket filmen også selv peger på. Dette efterlod mig med et mellemværende, et tankearbejde, man lystigt kunne diskutere på den efterfølgende spadseretur rundt i byen. Sarkasmen og omskifteligheden er fantas-tisk og morsom. Og den illustrerer en væsentlig pointe i det sociale liv: Positioner og identiteter er noget, der forhandles i det sociale samspil. Samtidig viser det os en gammel traver i ny udgave - at parforholdets pæne facade er et illusionsnummer, og kernefamilien er sam-fundets institutionalisering og undertrykkelse af menneskets sande drifter. Filmen giver da også mindelser om Ingmar Bergmans fuld-stændig fantastiske mini tv-serie Scener fra et ægteskab. Dette spil mellem overflade og inderside iscenesættes flot i mange indstillinger, der fanger karaktererne i spejle og andre indram-ninger. Der peges således visuelt på karak-terernes mange sider/ansigter. Filmen er en relativ kort men intens omgang. Den begræn-sede scenografi og det forhold at skærmtiden næsten er det samme som realtiden, giver filmen et energisk nærvær. For mig er karak-terenes stereotypi (Waltz og Foster) et minus, selvom dette nødvendigvis tilfører filmen komik samt nogle umiddelbare orientering-spunkter for tilskueren. Men det er et meget lille minus i en herlig, ondskabsfuld fornøjelse.


THOMAS BERNHARDÅrsagen. En antydning(Forlaget Sisyfos)

Er udkommet

Det nye forlag Sisyfos har stået for denne flotte udgivelse af Thomas Bernhards År-sagen. En antydning, der er den første i en række af fem selvbiografiske romaner, der udkom mellem 1975-1981. Forlaget planlægger at udgive hele serien, så bliver man fanget af Thomas Bernhards gale pen, kan man roligt glæde sig…

TEKST Niklas Boel Kristensen

Den afdøde, østrigske forfatter Thomas Bernhard påbegyndte i 1975 en række af selvbiografiske romaner, der, lige-

som så meget andet han skrev, vakte furore, forargelse og debat. Og når man læser Årsa-gen. En antydning, der er den første i roman-rækken, skal man da heller ikke lede længe efter provokationerne. Med udgangspunkt i Bernhards egen opvækst og skolegang tages der sigte mod Salzburg, som gennemhulles af en uforsonlig kritik. Det bemærkes ironisk et par gange und-ervejs, at denne kritik blot er antydet, men ikke desto mindre fulgte der i kølvandet på bogen en retssag med injurieanklager fra en af bo-gens beskrevne personer. Derved planter ro-manen sig midt i skellet mellem fiktion og vir-kelighed, hvis man da kan tale om et sådan. Forfatteren påberåber sig her fiktionen ved at lade sin tekst være en erindringsroman, hvis forpligtelse er den unge Bernhards oplevel-ser, frem for en mere objektiv skildring af be-givenhederne.

Ungdommens traumer har sat sine sporDet er dog ikke muligt at lave en klar opde-ling mellem dengang og nu. Ungdommens traumer er og bliver uløseligt forbundet med landskabet, byen og stedet Salzburg, der selv i dag indhyller forfatteren i en depressionens tåge og manifesterer sig i et fysisk ubehag. Den unge Bernhard deler altså sin indædte modvilje og misantropiske holdninger med Bernhard senior, som det kan ses af følgende passage:

ANMELDELSER| BØGER

”Når jeg i dag ankommer til den [byen], hensættes jeg til den samme tilstand, føler den samme fjendtlighed, det samme fjend-skab, den samme hjælpeløshed, ynke-lighed, murene er de samme, menneske er de samme, atmosfæren, denne atmosfære der knuser alt og slår alt ned i det hjælpeløse barn, er den samme, jeg hører de samme stemmer, de samme lyde, lugter de samme lugte, ser de samme farver, og alle disse indtryk igangsætter ved min ankomst den sygdomsproces som under mit fravær kun tilsyneladende var ophørt, men som uafbrudt fortsætter, og som der ikke findes noget mid-del imod […] Igen indånder jeg denne død-bringende luft som kun findes i denne by, igen hører jeg de dødbringende stemmer, igen går jeg på steder hvor jeg ikke længere burde gå, gennem barndommen og ungdommen. Igen hører jeg, mod al fornuft, gemene menne-skers gemene synspunkter”. Bogens fremdrift stammer fra dette uafslut-tede mellemværende med byens småborger-mentalitet, der samler sig i en insisterende og uforsonlig kritik. Tilbageblikket falder på tiden 1944-1946, hvor Salzburg er præget af kri-gens angst, bombardementer og efterfølg-ende afmatning, men alligevel lader Bern-hard ikke undtagelsestilstanden undskylde den åndsforladthed, han genkender overalt i byen. Krigens afslutning medfører da hel-ler ikke substantielle ændringer, hvilket bliver tydeligt i forfatterens skolegang. Her erstattes krigens nazistiske forstander, Grünkranz, af den katolske Onkel Franz, men systemet er ellers det samme. Historieforfalskningen motiveres nu blot af en anden ideologi, og således skifter skolens ritualer navne, men hensigten er stadig den samme. Skolen er fortsat en anstalt, der er sat i verden for at smadre ånden og kreativiteten hos samfun-dets børn, og begge forstandere straffer kor-porligt den unge Bernhard, der møder sko-lens krav og dannelsesidealer med den størst tænkelige trods. Bernhards bog er præget af et generelt

sortsyn og en fremmedgjorthed overfor hele lokalsamfundet. Han stiller sig i et ekstremt modsætningsforhold til sin omverden og af-skriver enhver tænkelig værdi, der relaterer sig til Salzburg, almindelig dannelsestænk-ning, uddannelsessystemet, religion og så vi-dere. Kritikken griber altså om sig og er et ek-stremt personligt anliggende, hvilket bidrager til intensitet i læseoplevelsen. Bernhard spreder sine forbandelser ud over lange sæt-ninger, der snildt kan strække sig over en halv tætskrevet side. Dette bør man nu ikke lade sig skræmme af. Man bør i stedet forsøge at nyde de mange omveje og fornemme det en-gagement og de fintfølende iagttagelser, der gemmer sig heri. For selvom bogen til tider kan virke grovkornet i dens kritiske skildring-er, er mange af Bernhards pointer tankevæk-kende og præcise. Læsningen drives frem af dette spil mellem den humoristiske reduk-tionisme og et usentimentalt klarsyn. Bern-hards mellemværende med det provinsielle Salzburg er således både morbidt-sjovt og vedkommende, men bogen byder også på stærke og gribende personskildringer (ikke mindst jegets selvskildring).

110 sider der stiller kravKritikken – og hele Bernhards perfide facon – kan let virke overskyggende, men den gives faktisk i bogen en årsag. I fremstillingerne af krigen og dens rædsel antyder Bernhard misantropiens arnested, og den menneske-lige skrøbelighed, han her viser, nuancerer bogens utallige fortørnede svadaer. Der er med andre ord i denne demonstra-tive outsiderfigur en enorm gevinst at hente for den læser, som vil imødekomme de rela-tivt høje krav, bogen stiller både til koncen-tration og indlevelsesevne. Igen bør man ikke lade sig afskrække, for selvbiografiske roman-er behøver nemlig ikke være megalomane mastodontværker i omegnen af 1200-siders Karl Ove Knausgård. Bernhards bog klarer den på 110 sider, hvilket må siges at være en overkommelig men kompakt mundfuld.

Karl Ove Knausgårds store epos er nået til femte bind og mangler nu kun et enkelt. Sjette bind er udkommet i Norge, og det er i kølvandet på denne udgivelse, danskerne får lov at læse femte bind.

TEKST Christina Svendsen

Bøgerne er efterhånden blevet ganske populære herhjemme, og bind 5 har der-for høje forventninger at leve op til. Bind

4 handlede om Karl Ove Knausgårds overgang fra barn til voksenlivet, og bind 5 fortsætter, hvor bind 4 slap. Karl Ove Knausgård er blevet optaget på Skrivekunstakademiet, hvor han er den yngste i en broget flok. Han døjer med dårligt selvværd, så al kritik fra hans medstuderende bliver taget

utrolig hårdt. Man følger ham videre på littera-turvidenskabsstudiet og ud på arbejdsmarke-det. Han kæmper hele tiden med selvtilliden og et gennembrud med skriveriet. Imens kan han se mange af sine venner debutere og få succes indenfor den verden, han higer så meget efter. Den alkoholiske far skygger stadig over Karl Ove Knausgårds liv. Han har nemlig selv besvær med at styre alkoholen og søger ofte beruselsen for at føle sig fri og ubesværet. Han bliver dog mere og mere klar over, at det, alko-holen tilbyder, er en falsk virkelighed, hvor det hele hurtigt kan gå grueligt galt. I denne bog får han for første gang lidt held med kærligheden. Pigerne finder ham tiltræk-kende, og det fører til et par længerevarende forhold, hvor alkoholen dog truer med at ødelægge det hele for ham.

KARL OVE KANUSGÅRDMin kamp 5(Forlaget Oktober)

Er udkommet

Femte bind holder samme niveau som de foregående bøger, dog synes den en tand for lang. Til tider bliver hans selvhad en smule træt-tende, fordi det får for mange sider at udfolde sig på. Mange af temaerne går igen fra bind 4 og kunne måske godt være reduceret lidt. Det ændrer dog ikke på, at bogen er god, og jeg sluger den råt. Det er svært at sætte ord på, hvorfor den er så god, som den er. Noget af svaret kan muligvis findes i temaet om løsrivelsen fra forældrene. Det er fælles for os alle. Sjette bind bliver afslutningen, hvor det hele skal bindes sammen, og hvor der efter sigende også kommer en forklaring på, hvorfor Karl Ove Knausgård har valgt at kalde værket Min Kamp.

Vi glæder os til at se dig indenfor.

Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort.

Læs meget info på www.cAnblau.dk

Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk


KULTURKALENDER

7. marts – The Ancient Momentum Headquarters, Valdemarsgade 1 (20.00 - 02.00)

Kælderloftet kommer med garanti til at lette, når bandet The Ancient Momentum indtager Head-quaters med en omgang lækker, psykedelisk rock.

Entré: 20 kr.

8. marts – Åben poetisk sceneLøve’s bog- og vincafé, Nørregade 32 (19.30-22.30)

Der bliver god mulighed for at opleve aarhusian-ske poeter i aktion, når Løve’s bog og vincafé i hyggelige omgivelser inviterer til ”åben poetisk scene”. Entré: Gratis

9. - 18. marts – 1700-tals festivalFolkeuniversitetet

I dagene mellem 9-18 marts kan du hoppe i en tidsmaskine og tage på en tur tilbage til 1700-tal-let rundt omkring i Aarhus.

Program: se folkeuniversitetet.dk

16. marts – Suspekt VoxHall, Vester Allé 15 (21.00 – 23.00)

Den danske hiphop-gruppe Suspekt indtager den 16. marts VoxHall. Gør dig klar til en vild aften med rå og usødet lyrik kombineret med suspekte toner!

Entré: 210 kr.

27. marts – ForfatteraftenFairbar, Nørre Allé 66 (19.30 – 21.00)

Mød det unge forfatterspire Daniel Boyesen Ped-ersen, der vil fortælle om sit forhold til littera-tur, livet og sig selv. Temaet for aftenen bliver: ”Kampen for at leve med sig selv”.

Entré: Gratis

28. marts – Lær om hjemmesider og blogsBBS, Fuglsangs Allé 4 (13.00 - 17.00)

Hvis du går rundt med lyst til at lave din egen hjemmeside eller blog, men ikke helt ved, hvor(dan) du skal begynde, vil denne workshop-dag være oplagt for dig at deltage i.

Tilmelding: se kommunikationogsprog.dk

www.studenterhusaarhus.dk

8secondhand bazarklimacafé m. worldperfect:dør: kl. 16.30

morten albækforedrag i samarbejde med fof aarhusdør: kl. 19 forsalg: www.fof.dk

ølsmagningdør: kl. 19.30 forsalg: 70/90 (medlem/alm)

århundredets festivali sarbejde med folkeuniversitetet

maskebal 10.03dør/pris: se aarhundredetsfestival.dk

forskerdebatter:fra goethe til google 12.03har gud stemmeret 13.03kam om oplysningen 14.03dør: kl. 16.15 pris: gratis

litterær salon 15.0317oo-tals litteratur, absint & klassisk musikdør: kl. 19 forsalg: 70/90 (medlem/alm)

studenterhus aarhusmartslive

events

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8elou elan + alice singsthe petterson song bookdør: kl. 20 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

surfact + the boy that got awaydør: kl. 21 forsalg: 70/90 (medlem/alm)

plastic horse +ice cream cathedraldør: kl. 20 forsalg: 20/60 (medlem/alm)

freja loebi samarbejde med fælles æstetisk festforening!dør: kl. 22 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

il tempo gigante +den fjerde vægdør: kl. 20 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

ivory & gold + feng li + lipsdør: kl. 21 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

anderskov accidentdør: kl. 20 forsalg: 60/80 (medlem/alm)

01TORS

08TORS

17LØR

24LØR

06TIRS

07ONS

08TORS

8international night - også for danskere!01 language exchange kick off06 a.b.c party13 skt. patricks day party20 karaoke25 int. night/language exchange27 iberian night

i samarbejde med

8fredagsbar i caféenhver fredag fra kl. 12.00•

nyt i 2012

03LØR

22TORS

28ONS

newbees night

03LØR

ET NYT PARKKOLLEGIUM

TEASER

Parkkollegiet i universitetsparken skal snart renoveres, men ikke alle er lige tilfredse med den beslutning. I næste nummer af Delfinen følger vi en af kollegiets beboere, Lin-

nea Fonfara, der i ord og billeder vil lave en reportage fra stedet. Læs næste nummer af Delfinen, hvor vi vil få et indblik i, hvordan parkkollegiet ser ud i dag, og hvor vi vil høre om, hvilke konsekvenser det får for beboerne, at stedet bliver ombygget.

FOTO Bjørn Giesenbauer

AUS Skitur 2012

Traditionen tro havde vi igen i år i AUS arrangeret en skitur for studerende ved Århus Universitet. I år gik turen til et lille område i Frankrig kaldet Chamrousse nær Grenoble. Efter en bustur på 24 timer ankom vi alle 38 deltagere til Chamrousse lørdag morgen – klar til en uge, hvor de franske alper skulle udfordres. Udover skiløbet var det samtidig en uge, hvor det sociale var i højsæde i kraft af forskellige fællesaktiviteter på og uden for pisten.

humøret var højt, da vi sammen så EM-finalen

Ugen i Chamrousse bød på masser af godt skiløb. Der faldt i løbet af ugen over en halv meter sne hvilket gjorde, at der var rig mulighed for at boltre sig både på pisten og i off-piste.

off-piste i den dybe sne

Folk kom tilbage efter lange dage på ski med masser af gode anekdoter og brede smil. For de som havde lyst til at få lidt mere udfordring, var der arrangeret en guidet off-piste tur. Deltagerne på kurset fik her prøvet deres grænser af og

kom ud i meget dyb sne, som efter sigende både skulle have været sjovt og udfordrende.

På turen var der studerende fra mange forskellige studier, hvilket gjorde at folk kom til at snakke med nogle de ellers ikke lige vil have mødt på deres respektive studier. Fra vores side var det et bevidst valg, at holde deltagerantallet forholdsvist lavt, for på den måde kom alle til at snakke med alle. Dette skabte en hyggelig og intim stemning på turen, hvor der var mange gode grin og sjove minder.

Eksempelvis var der arrangeret ”Tour de Chambre”, hvor vi tog rundt og besøgte hinandens værelser og lavede forskellige dyste mod hinanden. En festlig aften med temaer som ”Afrika”, ”Børnefødselsdag” og ”Helt ude i skoven”.

AUS - ASAF

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for en nystartet forening under AUS - ASAF (Århus studenternes Alpinsportsforening). I foreningen vil vi prøve at samle studerende fra universitetet, som holder af at stå på ski. Foreningens hovedfokus er at lave skirelaterede aktiviteter op til og efter de forskellige turer rundt omkring på universitetet.

Desuden vil vi fremover prøve at etablere et netværk med landets andre universiteter om en fælles skitur, hvor der eksempelvis kunne holdes mesterskaber i forskellige discipliner inden for forskellige grene af skisporten, eksempelvis slalom på tid og

freestyle konkurrencer. Der kan findes mere information på www.aus.dk under ski.

Vi takker for en god skitur og håber at se jer på næste års tur eller i ASAF.

AUS - Aarhus Universitets-Sport

Skulle SKI ikke lige være noget for dig, så har AUS mange andre tilbud.

Vi kan tilbyde alt fra kampsport til fodbold, fra motionscenter til svømning.

Alt dette kan der læses mere op på www.aus.dk

Man er også altid velkommen til at kigge forbi vores kontor eller send en mail på [email protected] hvis man har nogle spørgsmål.

Kontorets åbningstider er:

Mandag: lukket

Tirsdag: 10-13

Onsdag: 14-17

Torsdag: 10-13

Fredag: 10-13

Men det er altid en god ide at kigge forbi www.aus.dk for evt. ændringer

EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING Studenterrådets formand takker af.

Den 13. marts stopper jeg som formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Et hårdt brud synes jeg. Jeg får godt nok min tilværelse som ’rigtig’ studerende tilbage (jeg skal dog løbe ualmindeligt stærkt for at honorere diverse politikeres ønske om ‘normal’ gennemførselstid), men jeg mister også en stor del af min identitet.

Da jeg, for 2 år siden, blev formand for Studenterrådet, skød ledelsen på Aarhus Universitet den faglige udviklingsproces, FUP, i gang. I to år er meget min hverdag gået med at fortælle ledelsen, at vi studer-ende faktisk har noget at bidrage med. Vi er ikke konservative, vi er ikke ligeglade. Tværtimod.

Vi vil gerne være med til at udvikle vores uddannelser, studiemiljøer og universiteter – men vi kan ikke være med på ledelsens præmisser. Når det mest reelle vi kan få indflydelse på, er hvor cykelparkeringen skal være i Nobelparken, kan vi ikke længere sidde overhørig. Derfor flyder pressen i disse dage over, med historier om forholdene på Aarhus Universitet og hvordan de er udtryk for behovet for en ny universitetslov.

Tilbage til identitet og det hårde brud. I Studenterrådet er man aldrig alene. Her står man side om side med engagerede studerende, der kæmper for vores fælles interesser. Derfor kan vi løfte sager til et

niveau, hvor rektor ikke længere kan nå dem. Og netop derfor skal vi stå sammen på tværs af fag og partiskel. Studenterrådet fortsætter den 14 marts sin vante kamp for de studerende. Jeg skal derimod til at affinde mig med min nye identitet. For alt hvad Studenterrådet og alle de gode mennesker har bidraget med til denne, vil jeg gerne sige tak og hermed erklære min kærlighed til jer alle.

Med venlig hilsen

Thea P. FrederiksenFormand

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på lands-plan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indfly-delse for de studerende.Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aar-hus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Stu-denterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studieka-lender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Tlf.: 8942 5464Fax: 8642 5474E-Mail: [email protected]

Sekratariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS

OSEN AF STAKLADENS FRIKADELLERNelly Andersen er, som direktør for et af verdens største reklamebureauer, vant til at træffe svære og omfattende beslutninger - en evne hun første gang stiftede bekendtskab med i Aarhus Studenterråd. Interview af Mie Copsø

Når Nelly Marie Andersen, eller Nylle som hendes mail afslører hun kaldes, til daglig slår sine folder på kontoret i London, er det jævnligt med tanke på ungdommen i Aarhus, hvor engagement-et i studenterpolitikken ofte fyldte mere end studierne. Når man taler med Nelly, kan man ikke undgå at blive opslugt. Hendes øjne viger ikke et sekund fra mine, mens hun taler om sit liv i en spændende blanding af håndfast jysk dialekt, og et formful-dendt, selvsikkert engelsk. Aflednings-vist nipper hun til en varm cappucino, kun for at fortsætte sin selvfølgelige talestrøm et øjeblik efter. Hun ved, hvad hun mener.

Dedikation og 200 rejsedageOg hvilket liv! Nelly lever for at arbejde, og man er ikke et sekund i tvivl om, at hun er indehaver af en overvældende dedikation til sit arbejde, som leder for den verdensomspændende virksomhed, og som hun siger ”...det skal man have, hvis man skal overleve 200 rejsedage om året”. Faktisk var det med Nellys travle skema, noget nær et julemirakel, at hun havde tid til at møde mig på en Aarhus café i december ”..

Jeg er lige hjemme på juleferie, forstår du”.

Da Nelly Andersen i 1982 tilsluttede sig Studenterrådet ved Aarhus Universitet, var det med et stort engagement, som kun voksede sig større, da hun året efter blev valgt til rådets generalsekretær - en tidskrævende stilling at skulle balancere ved siden af studierne, ”..det svarede exactly til et fuldtidsjob”.

80erne og studiegældAlt i alt blev det til to år ved studenter-politikken, hvor hun blandt andet kæm-pede for mere S.U. til de studerende, som på daværende tidspunkt ikke rakte langt, ”Det var jo reelt nok, det var ikke

kun fordi det var sjovt med en teltlejr i Uniparken, der var jo ikke meget at gøre med”. Nelly optog da også, som så mange andre unge i 80erne, et S.U-lån som på kort tid, og med sine 17 procent, formerede sig til en gedigen gæld. Hun sidder lidt og lader procenterne sætte sig, før hun med et glimt i øjet bemærk-er, ”..jeg har betalt ca. 650.000 tilbage til banken alt i alt – jeg har da også opfordret dem til at markere min dona-tion med en platte eller noget, det ville klæde dem”.

Livet efter UniJeg spørger ind til Nellys karriere, og vejen dertil, og forestiller mig egentlig et svar á la; ”jeg har altid vidst, jeg skulle være leder” – eller ”det har jeg drømt om hele mit liv” - det siger hun ikke. Nelly fortæller i stedet, at Studenterrådet har været ganske afgørende i hendes valg af karriere. For selvom hun mindes de laaaaange fluekneppende debatter, fik hun mulighed for at arbejde han-dlingsorienteret med de sager hun var engageret i, i det hun kalder den bedste efteruddannelse overhovedet. Og måske vigtigst af alt, fik hun lov til at lede egenskab hun sidenhen har vist sig at

..jeg har betalt ca. 650.000 tilbage til banken alt i alt – jeg har da også opfordret dem til at markere min donation med en platte eller noget, det ville klæde dem..

“

NELLY ANDERSEN Foto: Privat

OSEN AF STAKLADENS FRIKADELLERNelly Andersen er, som direktør for et af verdens største reklamebureauer, vant til at træffe svære og omfattende beslutninger - en evne hun første gang stiftede bekendtskab med i Aarhus Studenterråd. Interview af Mie Copsø

Når Nelly Marie Andersen, eller Nylle som hendes mail afslører hun kaldes, til daglig slår sine folder på kontoret i London, er det jævnligt med tanke på ungdommen i Aarhus, hvor engagement-et i studenterpolitikken ofte fyldte mere end studierne. Når man taler med Nelly, kan man ikke undgå at blive opslugt. Hendes øjne viger ikke et sekund fra mine, mens hun taler om sit liv i en spændende blanding af håndfast jysk dialekt, og et formful-dendt, selvsikkert engelsk. Aflednings-vist nipper hun til en varm cappucino, kun for at fortsætte sin selvfølgelige talestrøm et øjeblik efter. Hun ved, hvad hun mener.

Dedikation og 200 rejsedageOg hvilket liv! Nelly lever for at arbejde, og man er ikke et sekund i tvivl om, at hun er indehaver af en overvældende dedikation til sit arbejde, som leder for den verdensomspændende virksomhed, og som hun siger ”...det skal man have, hvis man skal overleve 200 rejsedage om året”. Faktisk var det med Nellys travle skema, noget nær et julemirakel, at hun havde tid til at møde mig på en Aarhus café i december ”..

Jeg er lige hjemme på juleferie, forstår du”.

Da Nelly Andersen i 1982 tilsluttede sig Studenterrådet ved Aarhus Universitet, var det med et stort engagement, som kun voksede sig større, da hun året efter blev valgt til rådets generalsekretær - en tidskrævende stilling at skulle balancere ved siden af studierne, ”..det svarede exactly til et fuldtidsjob”.

80erne og studiegældAlt i alt blev det til to år ved studenter-politikken, hvor hun blandt andet kæm-pede for mere S.U. til de studerende, som på daværende tidspunkt ikke rakte langt, ”Det var jo reelt nok, det var ikke

kun fordi det var sjovt med en teltlejr i Uniparken, der var jo ikke meget at gøre med”. Nelly optog da også, som så mange andre unge i 80erne, et S.U-lån som på kort tid, og med sine 17 procent, formerede sig til en gedigen gæld. Hun sidder lidt og lader procenterne sætte sig, før hun med et glimt i øjet bemærk-er, ”..jeg har betalt ca. 650.000 tilbage til banken alt i alt – jeg har da også opfordret dem til at markere min dona-tion med en platte eller noget, det ville klæde dem”.

Livet efter UniJeg spørger ind til Nellys karriere, og vejen dertil, og forestiller mig egentlig et svar á la; ”jeg har altid vidst, jeg skulle være leder” – eller ”det har jeg drømt om hele mit liv” - det siger hun ikke. Nelly fortæller i stedet, at Studenterrådet har været ganske afgørende i hendes valg af karriere. For selvom hun mindes de laaaaange fluekneppende debatter, fik hun mulighed for at arbejde han-dlingsorienteret med de sager hun var engageret i, i det hun kalder den bedste efteruddannelse overhovedet. Og måske vigtigst af alt, fik hun lov til at lede egenskab hun sidenhen har vist sig at

..jeg har betalt ca. 650.000 tilbage til banken alt i alt – jeg har da også opfordret dem til at markere min donation med en platte eller noget, det ville klæde dem..

“

NELLY ANDERSEN Foto: Privat

være helt eminent til. Da Nelly Andersen i 1987 forlod Univer-sitetet som færdiguddannet, mødte hun et samfund med en arbejdsløshedspro-cent på 23%. Det var en tid hvor man, i følge erhvervslivet, ikke var noget uden politik eller politisk engagement, og også her mener Nelly at hendes erfaringer med Studenterrådet har været hende behjælpelige, og hun fortæller, at når de i hendes virksomhed skal ansætte en ny medarbejder, vægter det tungt med et engagement af samme kaliber. Tiderne skifter, og trods opgang og nedgang – inflation og deflation ændrer visse ting sig, i følge Nelly Andersen, aldrig: vig-tigheden af unges engagement i deres tid, og osen af Stakladens frikadeller. Women on boardNår Nellys travle skema, en sjælden gang, ikke dikterer at hun skal besøge en af verdens storbyer, fungerer hun i programmet Women on Board, som en slags mentor for unge kvinder i erh-vervslivet. Hun forsøger på bedste vis at give gode råd, og i kraft af sin position, agere levende eksempel på en kvinde

i en topstilling. Hun forklarer med stor indlevelse om projektet og visionen, og gør det på alle måder klart, at hun brænder for at kunne hjælpe.

Faktisk bliver det mere og mere klart, at Nelly er en kvinde, som går efter det hun brænder for, og lytter til sine drømme. Der tegner sig et billede af en selvsikker kvinde, som tror på sig selv og sine evner ikke mindst. Faktisk er det på mange måder befriende, at møde et ubeskedent menneske som sætter sine visioner forud for den ellers meget gængse, og til tider, falsk beskyttende jantelov – Ikke fordi hun skal statuere noget eksempel, men fordi det ikke tjener noget formål at negligere sin

egen værdi. Nelly tømmer sin kop og konkluderer ”det vigtigste er jo, at man engagerer sig. Hvis man laver noget, man ikke kan lide, så vil man aldrig blive god” – Jeg tror hun har ret.

STUDENTERRÅDET FEJRER 80 ÅR MED MEDBESTEMMELSE

I anledning af Studenterrådets 80års jubilæum hyl-der vi, i de kommende otte numre af Delfinen, 80 år med studenterdemokrati og medbestemmelse.Vi har i den forbindelse bedt en række prominente danskere, alle med en fortid i Studenterrådet, fortælle om deres tid med studenterpolitik, og om Studenterrådets betydning for deres liv.I denne udgave har vi talt med Nelly Andersen, som til daglig er Vice Executive President I virk-somheden OgilvyOne World Wide.

..det vigtigste er jo, at man enga-gerer sig. Hvis man laver noget, man ikke kan lide, så vil man aldrig blive god...

“Nelly Marie Andersen

Aarhus Universitet 1979 - 1987

Er til daglig Vice Executive Presi-dent I virksomheden OgilvyOne World Wide

Har gennemsnitligt 200 rejsedage om året

Studenterrådet deltager i arbejdet for studerendes rettigheder i hele verden, men nogle gange glemmer vi, at det er en langt større og farligere kamp i nogle lande end i andre. Dette bliver tydeligt, hvis vi sammenligner Danmark med eksempelvis Swa-ziland. I begge lande arbejder de nationale studenterbevægelser for at øge de studerendes rettigheder og forbedre kvaliteten af uddannelser og de studerendes livsvilkår. Mens vi i Danmark sommetider oplever, at universitets ledelse og politikerne ignorerer vores råd, er vi sikret retten til at udtrykke og argumentere for vores mening og organisere os frit. Det er ikke tilfældet i Swaziland. I Swaziland angår valget, om du vil engagere dig i studenterpolitik ikke, om hvorvidt man har tilstrækkelig interesse eller tid. Det handler snarere, om man er villig til at risikere sit liv.

Historien om Maxwell Dlamini og Musa Ngubeni er et skrækkeligt eksempel på dette. Maxwell besøgte Danmark i februar, hvor han fortalte os om den politiske situation i Swaziland og sit eget engagement i studenterbevægelsen. I oktober 2010 blev Maxwell valgt som formand for Swaziland National Union of Students (SNUS), og siden har han kæmpet mod brugerbetaling og de foreslåede besparelser på scholarship-programmer i Swaziland, ligesom han har forsøgt at få regeringen til at møde dens konstitutionelle forpligtelse til at introducere fri grundskole uddannelse for alle.SNUS er også medlem af Swaziland United Democratic Front, hvilket er en paraplyorganisation for alle de progressive kræfter, der kæmper for demokrati i landet. Det var i denne rolle at han var engageret i the April 12 Swarzi Uprising, en bevægelse der er inspireret af lignende oprør i Nordafrika og Mellemøsten. Under dette oprør slog kongens politi hårdt ned på alle fredelige demonstranter og tilbageholdt ledelsen af den demokratiske bevægelse, heriblandt Maxwell og Musa Ngubeni, som er medlem af ungdomsafdelingen af Swazilands største forbudte oppositionsparti, PUDEMO. Det står klart, at regimet opfatter SNUS som en trussel mod Mswati IIIs enevældige styre, og at Maxwells tilbageholdelse alene skyldes hans engagement i kampen for studerende rettigheder.

Efter at være nægtet løsladelse mod kaution flere gange, efter at de blev tilbageholdt, tortureret, og sigtet for besiddelse af sprængstoffer, fik Maxwell og Musa endelig sat kaution ved Swazilands højesteret den 20. december. Desværre for de to blev kautionen sat til cirka 35.000 kr. per person – den største kaution nogensinde i Swaziland. Afrika Kontakt har siden da samlet penge ind til SNUS, så de kunne betale Maxwell og Musas kaution via Mandela Fonden. Studenterrådet har bidraget med 2000 kr. og vil i den kommende tid styrke vores arbejde og solidaritet med studerende verden over, der trods undertrykkende regimer fortsætter deres kamp for studerendes politiske, sociale og akademiske rettigheder.

Indlæg af Niels Dyrholm Jensen

Maxwell blev løsladt mod kaution d. 3 feb-ruar.

Musa blev løsladt mod kaution d. 12 feb-ruar.

Maxwell er nomineret til den norske stu-denterbevægelses fredspris Student Peace Prize 2013.

Maxwell er også nomineret til årets Front Line Defenders Award for Human Rights Defenders at Risk. Prisen uddeles hvert år af den irsk-baserede menneskerettighedsor-ganisation, Front Line.

MAXWELL DLAMINI Foto: Privat

STUDENTERDEMOKRATI I DANMARK OG SWAZILAND

Studenterrådet deltager i arbejdet for studerendes rettigheder i hele verden, men nogle gange glemmer vi, at det er en langt større og farligere kamp i nogle lande end i andre. Dette bliver tydeligt, hvis vi sammenligner Danmark med eksempelvis Swa-ziland. I begge lande arbejder de nationale studenterbevægelser for at øge de studerendes rettigheder og forbedre kvaliteten af uddannelser og de studerendes livsvilkår. Mens vi i Danmark sommetider oplever, at universitets ledelse og politikerne ignorerer vores råd, er vi sikret retten til at udtrykke og argumentere for vores mening og organisere os frit. Det er ikke tilfældet i Swaziland. I Swaziland angår valget, om du vil engagere dig i studenterpolitik ikke, om hvorvidt man har tilstrækkelig interesse eller tid. Det handler snarere, om man er villig til at risikere sit liv.

Historien om Maxwell Dlamini og Musa Ngubeni er et skrækkeligt eksempel på dette. Maxwell besøgte Danmark i februar, hvor han fortalte os om den politiske situation i Swaziland og sit eget engagement i studenterbevægelsen. I oktober 2010 blev Maxwell valgt som formand for Swaziland National Union of Students (SNUS), og siden har han kæmpet mod brugerbetaling og de foreslåede besparelser på scholarship-programmer i Swaziland, ligesom han har forsøgt at få regeringen til at møde dens konstitutionelle forpligtelse til at introducere fri grundskole uddannelse for alle.SNUS er også medlem af Swaziland United Democratic Front, hvilket er en paraplyorganisation for alle de progressive kræfter, der kæmper for demokrati i landet. Det var i denne rolle at han var engageret i the April 12 Swarzi Uprising, en bevægelse der er inspireret af lignende oprør i Nordafrika og Mellemøsten. Under dette oprør slog kongens politi hårdt ned på alle fredelige demonstranter og tilbageholdt ledelsen af den demokratiske bevægelse, heriblandt Maxwell og Musa Ngubeni, som er medlem af ungdomsafdelingen af Swazilands største forbudte oppositionsparti, PUDEMO. Det står klart, at regimet opfatter SNUS som en trussel mod Mswati IIIs enevældige styre, og at Maxwells tilbageholdelse alene skyldes hans engagement i kampen for studerende rettigheder.

Efter at være nægtet løsladelse mod kaution flere gange, efter at de blev tilbageholdt, tortureret, og sigtet for besiddelse af sprængstoffer, fik Maxwell og Musa endelig sat kaution ved Swazilands højesteret den 20. december. Desværre for de to blev kautionen sat til cirka 35.000 kr. per person – den største kaution nogensinde i Swaziland. Afrika Kontakt har siden da samlet penge ind til SNUS, så de kunne betale Maxwell og Musas kaution via Mandela Fonden. Studenterrådet har bidraget med 2000 kr. og vil i den kommende tid styrke vores arbejde og solidaritet med studerende verden over, der trods undertrykkende regimer fortsætter deres kamp for studerendes politiske, sociale og akademiske rettigheder.

Indlæg af Niels Dyrholm Jensen

Maxwell blev løsladt mod kaution d. 3 feb-ruar.

Musa blev løsladt mod kaution d. 12 feb-ruar.

Maxwell er nomineret til den norske stu-denterbevægelses fredspris Student Peace Prize 2013.

Maxwell er også nomineret til årets Front Line Defenders Award for Human Rights Defenders at Risk. Prisen uddeles hvert år af den irsk-baserede menneskerettighedsor-ganisation, Front Line.

MAXWELL DLAMINI Foto: Privat

STUDENTERDEMOKRATI I DANMARK OG SWAZILAND

VIGTIGE DATOER

10. MARTSStudenterrådets akademisk råds og studienævnsseminar

13. MARTSOrdinært & konstitverende møde i Fællesrådet

16. MARTSReception, Middag og Fest

17-21. MARTSEuropean Student Convention in Copenhagen

KURSER

14. marts kl 16-19Studieøkonomi

22. marts kl 16-18Lær at låne til livet

24. marts kl 8-17Studieteknik og lynlæsning

25. marts kl 08.30-16.30Supermemo

EVENT

SPECKTORS // THE ECLECTIC MONIKER16. MARTS - 21:30 - STAKLADEN

NY MEDARBEJDER

Studenterrådet har pr. 1 Februar ansat en grafiker, som blandt andet bliver ansvarlig for det visuelle udtryk i Studenterrådets sider i Delfinen, på hjemmesiden og den generelle grafik i forbindelse med diverse kampagner.

Sebastian Due Karlsson læser Marketing and management communication på 6. Semester.

Du kan kontakte Sebastian på grafikr.au.dk

Har du en skribent i maven, lyst til at styre den store scene på Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag eller fuldstændig styr på facebook så er det dig, vi leder efter.

Studenterrådet søger frivillige til følgende spændende og bærende roller til Dan-marks Største Fredagsbar og Idrætsdag:

- Baransvarlige - Sceneansvarlige - Kommunikationsansvarlige - Lageransvarlige

Derudover søger Studenterrådet skribenter til studenterhåndbogen, som er en guide til nye studerende om by og universitet. Du får stor indflydelse på indhold og udformning af studenterhåndbogen og en god mulighed for at få erfaring inden for skriftlig kommunikation.

Studenterrådet søger frivillige til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag samt Studenterhåndbogen

Stillingerne er ulønnede, men en god mulighed for at få en bærende rolle inden for et af Studenterrå-dets serviceprojekter. Lyder en eller flere af ovenstående roller spændende, bedes du kon-takte Event Manager, Siri Mariager, på [email protected] eller tlf. 20 10 32 35 hurtigst muligt

Documents

Delfinen #171