DELFINEN#185 | December 2013 FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

DEN FORSØMTE

V I N T E RF Å s t y r p ÅØ KO N O M I EN,

T A L T

E K S A M E NOG FÅ RO I SJÆLENB O GS T A V E L I G T

INDHOLD#185 | December 2013

LEDER - KORT NYT FRA AU - ORDET ER DIT - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET

H V O R B L E V

STUDENTERPRÆSTEN, STILLERUMMET

HVOR GODT KENDER DU JULEN?

FÅ ST YR PÅ

D A L E ´ S C A F E

D E N K Æ R E J U L E T I D

10

18

12

28

34

t r I V I A O M

PENGENE AF

M E D S P I I R

EKSAMENSRÅD

LADE VÆRE?

O G E K S A M E N

Et HyGGELIGt

Ø K O N O M I E N

HAR DU RÅD TIL AT

OG DEN GODESAMTALE

ALTERNATIV TIL SKRIVEBORDET

10

12

28

34

Vintertiden er for os studerende en særlig tid. En bland-ing af studier, eksamener, økonomisk pres og jul bliver en helt speciel sammenkogt ret, hvor det er svært at af-gøre, om hovedingrediensen består af stress, juleglæde eller studiegæld. Selvom vinterperioden kan være hård nok i sig selv, har vi studerende fået en tidlig hadegave af regeringen i form af studiefremdriftsreformen – eller mere passende: vi-er-ligeglade-med-de-studerende-vi-skal-bare-fremlægge-gode-resultater-reformen.

Du har måske hørt om reformen, som delvist skal im-plementeres allerede den 1. juli 2014. Det mest kritiske punkt i reformen er, at hvis man blot er et halvt semester bagud i forhold til den normerede tid, er man ikke læn-gere studieaktiv og mister sin SU. Et dumpet fag og dit levebrød bliver taget fra dig. Snak om et pres, når man skal til mundtlig eksamen.

Regeringens mål er at få den bedst uddannede genera-tion nogensinde, men samtidig vil den spare to milliarder kroner på SU-reformen. Hvordan kan man tro, at hvis vi uddanner flere og uddanner bedre, så kan vi samtidig spare to milliarder kroner? Effektivisering, sikke en ide. Ja, hvis du vil lave tændstikker eller Ikea opvaskebørster.

En universitetsuddannelse er ikke et produkt, der kan produceres på samlebånd. Uddannelsessystemet skal ikke være en kæmpe industrigigant, der sænker prisen per studerende ved at presse dem hurtigere igennem produktionsmaskinen. En færdiguddannet studerende er et unikt håndlavet stykke dansk håndværk af høj kvalitet, som det tager tid at forme og frembringe.

Der er lige pludselig ikke så længe til jul, og endnu kortere til den 1. juli 2014, hvis reformen bliver vedtaget. Hvis du også længes efter de gode gamle dage, kunne du pas-sende tage i Den Gamle By i Aarhus, som vi på Delfinen har gjort, hvor vi skød forsidebilledet. Der er gratis entré for studerende fra mandag til torsdag fra kl. 16 til 18 (18. nov. til 23. dec.) Så kan du rigtig længes efter de gode gamle dage.

Ansvarshavende chefredaktørClaus Linddahl Hansen

SKRIBENTER

Anders Grønborg Andersen

Cecilia Dybris Marini

Cilia Thybo Andersen

Daniel B. Hakimi

Line Sass

Malene Madsen Christensen

Mona Møller Sørensen

FORSIDEFOTO

Bonnie Hvillum

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Bonnie Hvillum

REDAKTIONSCHEF

Rasmus Lund Nielsen

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Claus Linddahl Hansen

MAIL

delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG

5.000 eksemplarer

TRYK

Scanprint A/S

ANNONCER

Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 17

tom@sr.au.dk

Delfinen udgives af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 17. januar

Næste deadline for artikler er den 19. januar

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt

redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

Alletiders hadegave

KORT NYT FRA AU

NÅR VORES cELLER IKKE KAN BESKYTTE SIG

Kroppen er et fantastisk maskineri. Milliarder af celler arbejder hele tiden sammen for at sikre, at vi har det godt. I cellerne skal de rette stoffer ind, mens andre skal ud. Balancen skal være den helt rette. Men nogle gange går det galt. Medfødte genfejl eller sygdom kan medvirke til, at kroppens celler ikke længere har styr på transporten af stoffer. Og så kan der opstå alvorlige sygdomme som eksempelvis Alzheimers og Parkinson. Men hvad er det helt præcist, der sker når transporten ikke fungerer – og kan vi gøre no-get ved det? Det vil Pontus Gourdon undersøge. Med midlerne fra sit fellowship i hånden vil den 35-årige forsker fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet samle et team, som de næste fem år skal nærstudere de såkaldte membranpro-teiner og den stoftransport, de udfører.

AU-nyheder den 15.11.2013

NYT FORSØG VIL SENDE PARFORHOLD TIL ÅRLIGT TJEK

Nyt forskningsforsøg skal finde ud af, om det kan styrke parforholdet at gå til en årlig undersøgelse hos en psykolog eller par-tjek vejleder. Studier fra USA peger på i hvert fald kortsigtede positive effekter. Nu vil et nyt forsøg undersøge effekten af et dansk tilbud. “Parterapi er ofte noget, folk går til som en sidste løsning, inden de går fra hinanden. Forsøget her skal finde frem til, om et årligt partjek er en god idé. Hvis effekten er positiv, kan man forestille sig at denne slags tilbud kan vinde indpas på lige fod med et årligt tjek hos tandlægen”, fortæller forsker Tea Trillingsgaard, der er initiativtager til forsøget og postdoc i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

AU-nyheder den 15.11.2013

AARHUS UDVEKSLER HOSPITALSPERSONALE MED SUPERHOSPITAL I KINA

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital indgår samarbejdsaftale med et af Kinas førende universitetshospitaler. Læger og sygeplejersker fra Aarhus får nu mulighed for at komme på studieop-hold på et gigantisk hospital i Kina. På det højt spe-cialiserede hospital, som ligger i Henan Provinsen med ca. 100 millioner indbyggere, er der unikke mu-ligheder for at dygtiggøre sig hurtigt i behandlingen af sjældne tilstande. I sidste uge underskrev ledere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, en samarbejdsaftale med First Affiliated Hospital of Zhengzhou Univer-sity. Aftalen gælder de næste fem år og giver øget mulighed for udveksling af både viden og ansatte fra alle faggrupper.

AU-nyheder den 11.11.2013

KNÆK cANcER-MILLIONER TIL PROSTATA-FORSKNING

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Univer-sitetshospital har modtaget seks millioner kroner til at forske i mere individuel behandling af prosta-takræft. Bevillingen kommer fra de penge, danskerne gav til Kræftens Bekæmpelse under sidste års Knæk cancer-kampagne. Hvert år rammer prostatakræft godt 4.200 danske mænd. Mere end 1.100 mænd dør hvert år af sygdommen på trods af kræftbe-handlingen. Professor Michael Borre ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har sam-men med hospitalets MR-center og Afdeling for Nuklearmedicin, Patologi og Onkologi fået lidt over seks millioner fra Kræftens Bekæmpelse til projektet: ”Individuel behandling af prostatakræft - Ortogonale tumorbiologiske aspekter ved prostatakræft.”

AU-nyheder den 7.11.2013

HE-SUPPORT FORBEDRER OPGAVELØSNING

It-supporten på Health får nyt system til registre-ring af brugerhenvendelser. Det skal sikre en bedre opgaveløsning, en mere sammenhængende it-or-ganisation og it-supportere, der har mere tid til den direkte brugerkontakt. Tirsdag den 12. november 2013 tager it-supporten på Health (HE-support) et nyt sagssystem i brug. Det nye system giver blandt andet it-supporterne et bedre overblik over hen-vendelser og løsningstider, og så sikrer det smidigere arbejdsgange. Det nye system skal implementeres i hele AU IT, og it-supporten på Health er valgt som pilotprojekt. Når systemet er færdigimplementeret, vil du som bruger få oplevelsen af en mere sammen-hængende it-organisation.

AU-nyheder den 12.11.2013

DELFINEN | KORT NYT

Fotos: Colorbox

FÅ STYR PÅ BLODTRYKKET MED DIN IPAD

Danskere, der måler blodtrykket derhjemme, kan nu sende resultaterne direkte fra lænestolen til lægen via iPad, pc eller smartphone. Det giver præcise tal og bedre muligheder for målrettet behandling. Mange danskere med forhøjet blodtryk tager regelmæssigt turen til lægen for at få tjekket blodtrykket, men flere og flere er begyndt selv at måle derhjemme, for de vante omgivelser giver et bedre billede af blodtrykket og sparer besøget hos lægen. Nu skal resultaterne ikke længere afleveres hos lægen, men kan sendes hjemmefra via en iPad, pc eller smart-phone. Det sker ved hjælp af det elektroniske værk-tøj, Sundhedsmappen.dk, der er udviklet af forskere ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Aarhus Universitet.

AU-nyheder den 6.11.2013

6

7

Collage af Louise Lindvig Andersen, lavet i forbindelse med stil -og kulturprojekt ved Århus Designskole:

“Jeg har altid været kreativ og kunstnerisk og min fremtid er forhåbentlig Kolding Designskole 2014 på kommuni-kationslinjen. Lige nu er jeg på Århus Designskole på linjen Arkitektur, mode og deisgn, hvilket jeg er super glad for. Mine værker bærer oftest præg af spræld og farver. Her er jeg blevet stillet den opgave at illustrere ‘finkultur’ via en collage. Mine tanker om det var ord som lækkert, kvalitet og dæmpet farver. Jordfarverne og det blanke synes jeg gav en god illustration og afspejler ‘finkultur’ på min egen måde.”

Ordet er dit

Som det har været kutyme i mange år, får man undervis-ningskompetencer ved at kombinere to fag på den til formålet udformede B-linje. Det gør man, hvis man efter 5-6 år på universitetet gerne vil ud og lære fra sig som gym-nasielærer. Det bliver alt i alt til et hovedfag og et tilvalg, der går ind over både BA- og KA-forløbet. Kombinationerne kan være mange, bare begge fag indgår i gymnasiefagræk-ken. Det burde i princippet være nemt og lige til, og det er det måske også, medmindre man har sin daglige gang på tilvalg på Religionsvidenskab.

På Religionsvidenskab (og på andre sproguddannelser) skal man både som hovedfags- og sidefagsstuderende

Delfinen giver ordet til Anders Grønborg andersen. Han er studerende ved Religionsvidenskab - dog af omveje. Det er nemlig ikke let at overvinde

den bureaukratiske administration, hvis man skal forene én uddannelsesstruktur med en anden

gennemføre propædeutik. Propædeutik er et sprogkur-sus i fag som græsk, latin eller norrønt, der er fordelt på to semestre af BA-tilvalget til en samlet værdi på 30 ECTS point. Pro-blemet med propædeutikken er ikke det faglige indhold; sådan er omstændighederne, og det indretter vi os fint efter. Problemet opstår derimod i den forskydning, det medfører. Når studiet bliver forlænget med et halvt år, ramler det sammen med det KA-forløb, der er på hver enkelt studerendes hovedfag. KA-uddan-nelserne starter som regel op om sommeren, hvor vi på grund af propædeutikken først er færdige med vores BA denne vinter.

Det skøre husFlere af os gennemgik ansøgningsprocessen i foråret, hvor fristen for KA-ansøgninger blev klart og tydeligt annonceret af Arts. Vi fik i den forbindelse at vide, at vi grundet vores særlige forskydning skulle vente til efter-året med at sende ansøgningerne. I løbet af oktober find-er vi ud af, at visse KA-uddannelser ikke er at finde på det

Anders Grønborg Andersen

Har du

noget, du vil dele

med andre studerende?

DELFINEN giver

dig ordet!

“I løbet af oktober finder vi ud af, at visse KA-uddannelser ikke er at finde på det elektroniske

ansøgningssystem”

8

elektroniske ansøgningssystem. I forvirringen får vi så at vide, at vi skulle have søgt ind i foråret. Allerede her irrit-eres man over modsigende informationer. Undertegnede bliver dog enkelttilfældet, der gør det hele mere kom-plekst. Som undtagelse sendte jeg nemlig ansøgningen af sted allerede i foråret og fik for dette betinget optag. Der skulle dokumenteres for endt BA-forløb inden den 31. oktober, ellers blev jeg automatisk udskrevet fra AU. Her var problemet selvfølgelig, at BA-tilvalget først afs-luttes nu til januar, og det kunne derfor ikke dokumen-teres. Jeg tog hurtigt kontakt til studievejlederen på mit hovedfag. Efter konsultation med kolleger kunne hun vi-derebringe informationen om, at jeg ikke skulle bekymre mig. Ansøgningen vil automatisk gå videre i systemet, så den blev ændret til vinter-optag grundet min specielle situation med propædeutik. Det var derfor i god tro, at jeg ikke foretog mig noget yderligere, inden jeg sidst i oktober fik en rykker for manglende dokumentation. Herefter kunne jeg sætte mig til rette som medpassager i bussen for forvirrede religionsstuderende, der skulle indfri en umulig deadline. Processen vil influere på vores fagtilmelding i foråret (heriblandt valgfag med først-til-mølle tilmelding) samt potentielle eksamener og SU.

Inden Asterix indtog Rom, måtte han og Obelix over-vinde Det Skøre Hus. Inden kommende religionslærere på de danske gymnasier indtager lærerværelserne, må de i jagten på den gennemførte kandidat overvinde admini-strationen på Arts. Vi var nok stadig den dag i dag fanget i dette limbo, hvis vi ikke i samlet flok havde taget disse ture frem og tilbage mellem bygninger og krævet at snak-ke med nogen konkret.

Et bureaukratisk rodDet lykkedes alt sammen til sidst – og heldigvis. Det kan vi alt sammen takke søde folk på Informationscentret for. De hjalp og fik os optaget manuelt udenom system-et. Vores sager blev kollektivt behandlet, så vi ikke in-dividuelt skulle ansøge om midlertidig indskrivning hos Studienævnet. Vi ved dog med sikkerhed, at uden dette fælles pres og hjælp fra enkeltpersoner havde vi som i en anden dystopisk roman tabt slaget til det elektroni-ske system.Hvis man overhovedet kan sikre, at de kom-mende årgange på Religionsvidenskabeligt tilvalg und-går samme forvirring og bekymringer som os, må det ses som et stort og bekvemt skridt i den rigtige retning. Man kunne håbe på et mere strømlinet elek-tronisk an-søgningssystem til sidefagsstuderende, der forbigår an-søgninger om dispositioner til Studienævnet. Religion-svidenskab er fagligt en fremragende uddannelse, men lige netop forløbet i forbindelse med kandidatoptagelse har været et bureaukratisk rod med en masse besværlige og meget lidt opmuntrende uklarheder.

FØLG OS PÅ ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

DECEMBEREVENTS

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8PUB QUIZ- DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

NEWBEES NIGHT PRÆSENTERER:MONT OLIVER + SUPPORTDØR: KL. 20.00 FORSALG: 20/40 (MEDLEM/ALM)

SECONDHAND BAZARDØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

MY HEART THE BRAVE +QUICK QUICK OBEYDØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

CHAMPIONS LEAGUE FODBOLD PÅ STORSKÆRMDØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

CHAMPIONS LEAGUE FODBOLD PÅ STORSKÆRMDØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

BOHO DANCER + DANGERS OF THE SEADØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

PUB QUIZ- DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

07LØR

05TORS

8

Studenterhus AARHUS

14LØR

02MAN

07LØR

11ONS

16MAN

10TIRS

STUDE NTERBARE NLandets største udvalg af jule- og vinterøl - mere end 69 forskellige!---------------------------------------------------Åbningstider:Mandag til torsdag: 12-02Fredage: 12-03lørdage fra 20-03Søndag holder vi lukket!

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

“Det var derfor i god tro, at jeg

ikke foretog mig noget yderligere, inden jeg sidst i oktober fik en rykker for manglende

dokumentation”

Lad være med at hyle dig selv ud af den ved at sammenligne dig med andre. Det er din opgave, så hav tillid til dit eget arbejde og din egen arbejdsproces. Det plejer jo at gå meget godt.

Hans Hauge, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Nordisk Sprog og Litteratur“Følg med i og vær forberedt til timerne, det gør eksamenslæsnin-gen meget lettere. Tag orlov fra alt arbejde. Læs en god roman eller lignende som godnatlæsning - den skal intet have med eksa-menslæsningen at gøre. Skriftligt: Skriv hver dag, så det bliver en vane. Slut aldrig med et punktum, men midt i en sætning, for så er det let at komme i gang. Mundtligt: Medbring bøgerne, brug dem, henvis til dem og ikke til citater, du har på papir. Se ikke i dine papirer.”

Amalie, 23 år, KA æstetik og kultur

Cecilie, 22 år, Litteraturhistorie

Foto: Hash Milhan

Skriftlig eksamen: Det er så nemt at gå i panik og forsøge at læse en hel masse på kort tid. Læs hellere spørgsmålet én gang til. Tag et stykke papir og skriv, hvad der falder dig ind, når du læser spørgsmålet. Så får du en form for disposition, der tager afsæt i al den viden, du allerede har lagret i hovedet. Nogle gange skal man bare koble hjernen fra for at kunne komme i gang.

Mundtlig eksamen: Det jeg gør, for at kunne huske mit talepapir bedre, er, at jeg skriver “u-akademisk”. Nogle gange kan man gå for meget op i at ville få det hele til at lyde klogt, men det skal også lyde som dig. Så jeg skriver mit talepapir, som jeg ville sige det højt. Jeg kan endda finde på at skrive “øh” ind i min tekst.

Har du råd til ikke at læse disse råd om eksamen? Det tror jeg ikke! Her er nogle gode af slagsen

fra både en underviser og nogle medstuderende. Selvom nogle eksamner ikke går efter bogen, så kan du sagtens få et godt liv,

ende i dit drømmejob, have gode venner, en sød kæreste og være rigtig velfornøjet med livet alligevel. Jeg ved det, for

det er sådan, det har været for mig

Det er bedre at nøjes med at være dig og kunne det, du kan, end at ville være bedre, end du er. Eksamen er en enestående mulighed

for at øve dig i at nøjes med at være dig, grib den!Eksamen handler ikke om, at du som person skal testes. Den er

kun et øjebliksbillede af, hvad du var i stand til den dag i netop det lille udsnit af stoffet, du tilfældigvis kom op i.

Der er ingen katastrofe i at dumpe, du kan bare sætte dig hjem, læse op på det, og så gå op og bestå næste gang.

Det er i virkeligheden bare et udslag af selvoptagethed at tro, at verden går under, fordi du klarer dig mindre perfekt til en eksamen.

Hvad er dine forventninger - og hvad er dine forældres, dine ven-ners, din kærestes, alle andres forventninger? Bruger du andres forventninger til at gøre dig ekstra nervøs? Hvis du gør, hvorfor?

Det er dit liv og ikke alle mulige andres!

Jens Munk, Studenterpræst

Katrine, 24 år, Nordisk sprog og litteratur som hovedfag, Historie som tilvalg

Cecilia Dybris Marini

Flere gange bliver størstedelen af mine opgaver skrevet natten inden afleveringsdatoen og for at hjælpe mig selv i den stressede situation, tænder jeg nogle gange stearinlys og tager højhælede sko på. Stearinlysene er for at bilde

mig selv ind, at det faktisk er hyggeligt og de højhælede, som jeg ellers aldrig går i, er for at bilde mig selv ind, at jeg faktisk er sådan én, som har styr på tingene. Det hele er løgn (det er ikke hyggeligt, og jeg har ikke styr på tingene), men det giver et godt skrive-boost. Både høje hæle og stearinlys burde kunne erstattes af dét, som man selv synes

hjælper på hyggen og selvtilliden.

Selvom det måske virker fjollet, så synes jeg også, at det kan være en god idé at have en maskot. Dét kan være en bamse eller lignende, som man f.eks. kan navngive efter hovedteoretikeren eller en vigtig person fra ens opgave/

pensum. Det kan vel kun have en opmuntrende virkning at have en bamse ved navn Foucault eller Hans Christian (Andersen) ved sin side, tænker jeg? Så kan man jo også kaste med den, hvis man er meget frustreret!

Belønninger er en god motivation. Det kan være et afsnit af en tv-serie, som man må se efter at have skrevet/læst et antal sider eller måske en kop kakao. I forhold til det, så er det også en god ting at sætte tid af til at have helt eksa-

mensfri - det er både tilladt og nødvendigt.

Er du træt af at tumle med privatøkonomien? Er tallene på kontoen rødere end den ketchup, du hælder ud over pastaen sidst på måneden?

Har du ondt i maven over breve fra banken? Det kan være, at onlinetjensten Spiir er det, der kan give dig det

længe ventede (gratis!) overblik over din økonomi

Få styr på økonomien med Spiir

Claus Linddahl Hansen & Malene Madsen Christensen

Foto: Quinn.anya

Hvor blev pengene af?

DebateksplosionDe studerendes økonomi var i går, er i dag og er sikkert også i morgen et ømtåleligt debatemne. Det kan pludselig eksplodere, hvis nogen tager det op. Får de studerende nok i SU? Får de studerende for meget i SU? Er de stu-derende for fattige eller for privilegerede? Tilbage i januar 2012 skete den sidste debateksplosion i Danmark. Sofie V. Jensen, en studerende fra RUC, skrev et læserbrev til Politiken, hvor hun talte for retten til at kalde sig fattig. Hun havde et rådighedsbeløb til sig selv, efter indkomst og udgifter var gjort op, på 300 kroner.

Hun havde dog ikke noget studiejob. Hun stoppede med at bijobbe som ekspedient, fordi det ikke var fleksibelt og derfor svært at kombinere med hendes uddannelse. Læser-

brevet blev det mest kommenterede på Politiken, og Sofie V. Jensen blev så eksponeret i medierne, at Fetterlein og Bjerrehus nok ville kalde hende en medieluder og bede hende om at skrue det en tak ned. Hun har bagefter udtalt: ”Måske skal man bare lade tabu være tabu”.

Hvordan fungerer detMåske brugte Sofie V. Jensen Spiir til at regne hendes rå-dighedsbeløb ud, til at få overblik over udgifter og ind-komster og til at konstatere, at hun faktisk ikke havde ret mange penge, hun kunne bruge. Spiir er en gratis on-linetjeneste, som hjælper private med at få overblik over økonomien. Her kan du samle hele din økonomi ét sted og nemt få styr på bank, forsikring, kvitteringer, forbrug, lån og kontanter. Spiir gør det nemt at se, hvad du bruger dine penge på. Dit forbrug bliver nemlig sat op i meget pædagogiske grafer. De har i den grad taget højde for, at økonomi kan være både tungt, gråt og kedeligt, og at man hurtigt kan stå af, når fagtermer og udregninger kommer indover. Med deres grafik, layout og udeladelsen af alt

“Spiir er en gratis onlinetjeneste, som hjælper private med at få

overblik over økonomien”

Foto: Spiir

14

hvad der forvirrer mere end det gavner, har de formået at lave en onlinetjeneste, som ikke taber én efter spørgsmål som: ”Er du insolvens?” Når man først har fodret Spiir med ens oplysninger, regner den hurtigt ud, hvad du har haft af overskud eller underskud de sidste år – vi fraskriver os retten for eventuelle depressioner, som måtte følge af denne indsigt. Men hvordan virker det så. Det kræver ikke den store indsats eller kendskab til økonomi at få Spiir-maskinen til at regne på ens økonomi. Det første man skal gøre, er at downloade alle ens posteringer fra ens netbank og så uploade dem til Spiir.

Det giver allerede et overblik over balancen i ens økonomi. Derefter kan man kategorisere sine udgifter og indtægter for at se, hvad pengene bruges til, og hvor de kommer fra.

Planlæg dig ud af detHvis du finder Spiir brugbart, er der sikkert også mere at hente, hvis du opretter et budget. Et budget hjælper med at finde ud af, hvordan ens fremtidige økonomi forventes at se ud. Det er selvfølgelig ikke så nemt at følge, som det er at lægge. Det er nemt at sige, at man vil have et over-skud hver måned, men realistisk set ender det måske for mange med et underskud. Spiir kan måske ikke trylle et underskud om til et overskud, men det hjælper en til at se, hvordan man klarer sig i forhold til budgettet.

Direktøren for Spiir, Rune Mai, er ikke i tvivl om, hvor vigtigt et budget er: “Det er det vigtigste styringsredskab,

Vestergade 49 –8000 Aarhus C

www.labtech.dk

“Dit forbrug bliver nemlig sat op i meget pædagogiske grafer”

“Det er nemt at sige, at man vil have et overskud hver måned, men realistisk

set ender det måske for mange med et underskud”

DELFINEN | ARTIKEL

hvis man ønsker at have råd til at gøre de ting, som gør en glad i livet. Derfor skal det også være nemt at gå til og så automatisk som overhovedet muligt. Spiirs budget er intelligent og tager udgangspunkt i den enkelte brugers økonomidata, og så er det utroligt nemt at følge op på, da det opdaterer sig selv, så du altid kan se, hvordan det går med planen i forhold til virkeligheden.” Der er ingen tvivl om, at et budget er en god idé, men det kan være svært at få det oprettet. Det kræver mere tid, end det gør at få overblikket over ens økonomi, som Spiir klarer for en.

Gør det til et spilUdover et overblik over økonomien og et budget kan Spiir også være et online lager for dine bonner og kvitteringer. Ved at scanne eller bruge en mobilapp til at uploade billed-er af kvitteringerne har du dem gemt et sikkert sted.

Desuden er en kopi af en bon ligeså brugbar som selve originalen, så man kan samtidig smide papirudgaven ud og slippe for rodet. Flere studerende har gjort brug af tjene-sten Spiir. Jeppe Krog studerer matematik og økonomi og

det til trods, så bruger han Spiir som redskab: ” Til dag-ligt bruger jeg Spiir til at skabe mig et overblik og - ikke mindst - bevare det.” Samtidig forsøger Jeppe Krog at gøre det mere spændende, end det umiddelbart synes at være. ”Jeg tjekker nok Spiir oftere, end jeg egentlig behøver, men det spil, som jeg føler, at min økonomi er blevet til, gør, at jeg slet ikke kan lade være”, fortæller Jeppe Krog, mens han tilføjer: ”Hvis jeg i én måned bruger et givent beløb, så skal udgifterne i den næste gerne være lidt mindre.

Når man får en simpel og overskuelig graf med ens resul-tater præsenteret, så er det meget lettere at få en følelse af sejr, når man står i slutningen af måneden og kan se, at man har vundet over sidste måned. Det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan have den konkurrence med mig selv, da det virker utrolig motiverende.” Der er heller ingen tvivl om, at Jeppe Krog er fan, og han konkluderer, hvad det bedste ved Spiir er: ” Det bedste ved at bruge Spiir er den simple tilgang til økonomi, som Spiir giver. Jeg kan se en masse simple grafer, der giver et fantastisk overblik, og som gør det muligt at se, hvor jeg eventuelt kan spare penge henne. Det er så simpelt at bruge og forstå, at det bliver decideret sjovt at følge med.”

“Så er det meget lettere at få en følelse af sejr, når man står i slutningen af måneden og kan

se, at man har vundet over sidste måned”

“Det er så simpelt at bruge og forstå, at det bliver decideret

sjovt at følge med”

Foto: Spiir

Direktøren for Spiir, Rune Mai, fortæller

om foredelene ved at lægge et budget

16

INFO & BILLETTER: WWW.KATAPULT.DK // TLF: 86202699

50% RABAT TIL STUDERENDEHistorien om ALT

2. - 4. december

Én mand og 37 roller- en monolog som du aldrig har set den før!

Luften imellem os6., 7., 12. & 14. december

Hverdagsdrama med humor og

argentinsk tango

10. december

TEATER KATAPULT, GODSBANEN, SKOVGAARDSGADE 3, 8000 ÅRHUS C.

SPONSORER:

Billetter i døren!Kom i

god tid!

“Vittigt og virtuost”Jyllands-posten

“En sjældenthelstøbt lille perleaf en forestilling”Berlingske Tidende

Reumert-prisvindende succesforestilling

Q and a med Rune mai, diRektøR FoR SpiiR

På jeres website skriver I, at I lavede Spiir for at hjælpe. Var de studerende en særlig

målgruppe I ville hjælpe? ”Vores målgruppe er 18-45 årige. Grundideen har været at gøre privatøkonomien til en mere visuel oplevelse, som appellerer til unge men-

nesker. Derfor er Spiirs brugergrænseflade også tænkt ud fra at være en simpel, hurtig og nem oplevelse - fremfor taltung, kompleks og fuld

at indstillingsmuligheder. Vi har altid set unge som en væsentlig brugergruppe, når det kom-mer til vores produkt. Vi er derfor også i gang med at skitsere en ny mobiloplevelse, som i

større grad gør det muligt at få styr på pengene on-the-spot, hvor man nu er. Vores mål med Spiir har netop været at få flere til at gå op i

deres penge og heriblandt specielt også unge.”

I stiller gratis en onlineservice til rådighed. Hvordan får I Spiirs økonomi til at hænge sammen uden at brugerne skal betale?

“Vi har modtaget investeringer som har gjort, at vi kunne fokusere på opbygning af platform og brugerbase. Målet er nu at gøre Spiir renta-belt. Dette skal ikke ske ved betalingsmodel-

ler, men ved at finde partnere, som kan levere merværdi til vores brugere, samtidig med at

vi tjener lidt. For eksempel er vi lige nu i gang med at finde en partner på forsikringsområdet,

som kan tilbyde forsikringer til fordelagtige priser til brugere af Spiir.”

Er der fremtidige tiltag på vej?”Der kommer hele tiden nye ting. Vi har en

alen lang liste over tiltag, som vi mener Spiir mangler. Vi lancerer automatisk synkronisering

med tre af de største banker i Danmark samt en lang række mindre banker her i november.

Vi begynder at kigge på, hvordan vi kan hjælpe med at optimere folks forsikringer. Der kommer en ny og suveræn app til mobiltelefoner. Vi har et ide-forum hvor vores brugere selv kommer med ideer, og her er der livlig aktivitet. Det

handler ikke om, at vi ikke har ideer nok, men nærmere om at vi har så mange, at vi konstant

må foretage hårde prioriteringer. Vi hører derfor også gerne fra studerende, som vil kunne

hjælpe med udvikling, kommunikation, statistik og så videre.”

Hvor godt kender

du julen?Det er december

i vores lille, kolde land langt mod nord. Måneden, der

mere end nogen andre luller os i triviaitetssøvn med dets alt for genkendelige, gennempløjedetraditioner. Grød med smør, nåletræer, mærkelig små fæ med røde huer. Vi kender det

kun alt for godt.

Eller hvad? Delfinen har samlet trivia om den kære juletid

Mona Møller Sørensen

900: De første nordiske

julefester stammer fra vikingetiden. Med kristen-

dommens indtog i Danmark blev den kristne jesusfejring

og den hedenske jöl lagt sammen - og jul blev

et begreb og en tradition

1050: I følge myten

skulle Odin have været Valhallas pendant til selve-ste julemanden. Gode, gamle

vikingefar skulle i vintertiden have fløjet over den skandinavi-

ske himmel på sin ottebenede hest, Sleipner, og have uddelt

såvel gaver som straf til børnene

Foto: Ian Wilson

1942: ”Lys i mørket”

fik en anden betydning i besættelsestiden og også værdien af at mødes med sine kære. Den danske tradition for julefrokost-

er opstod i denne periode

1962 og 1969: Julen var bare mere

idyllisk i gamle dage – den var i hvert fald oftere hvid. Der var

hvid jul hele to gange i de glade 60’ere; i 1962 og 1969. Det har kun gentaget

sig to gange siden, nemlig i 1981 og 1995

2010: ”Det er en pligt

at forsage djævlen og dermed nisser. Det er

nødvendigt, for jeg mener, at nisser er sundhedsskade-

lige for børn«. Sådan lød det fra præst Jon Knudsen som svaret på, hvorfor han

havde klynget en nisse op i en galge foran

frikirken i Løkken

2011: Danskerne

valfarter væk fra andesteg og juletræsdans;

30.000 rejser på charterferier i juleda-gene dette år. De blege nordboer flyver primært til de Caribiske øer, Thailand

og Egypten for at få stillet deres hunger efter sol og varme

1808: Dette var året,

hvor tændingen af det første juletræ i Dannevang angiveligt fandt sted. Det skete på et sydsjællandsk

gods

1880: Grød af byg, rug

og havre skulle have en gevaldig overhaling. Man

forsøgte sig med en ret af im-porterede ris og vupti! - risala-

manden var født

Fugle er et gentagende motiv i litteratur og kultur. Især solsorten er et tilbagevendende billede i dansk poesi. Det er indlysende nok, da ordet i sig selv besidder en række betydningspotentialer, der fungerer poetisk. I

solsorten er solen sort og vingen et billede på det høje. Det er på en gang det gode og det onde, det lyse og det mørke og derfor tilbagevendende. Det er genopstået som motiv så mange gange, at Thomas Boberg så

sig nødsaget til at sige stop! Det g jorde han ved at “skyde” de danske solsorte i dansk litteratur.

Hvis solsorten er et gentagende motiv, er mågen det modsatte. Den er ikke engang uhyggelig som fuglene i Alfred Hitchcocks The Birds, men tværtimod irriterende og i bedste fald lidt ligegyldig. Det kan være, det er fulgens lidt tiggende tendens, der har g jort den forhadt. Den plager og går i skraldespande, men trods alt kun som direkte

konsekvens af en trist historie, det man kunne kalde en tragedie.

MÅGEN

Rasmus Lund Nielsen Bettina Gade Pedersen

20

21

Da menneskene blevet udvist fra Edens Have, satte Gud engle, de såkaldte keruber, til at vogte indgangen. De stod som et flammende lys, til evigt minde om det paradis mennesket havde tabt.

Af forskellige grunde begyndte keruberne at blande sig med mennesker.

Det g jorde de så meget, at de til sidst blev udstødt af gud. Senere forvandlede de sig til buttede babyskikkelser, dem vi kender fra renæssancen og barokken, for at indynde sig og få mad af mennesker. Englene havde mistet deres selvrespekt for et en skive brød, hvilket medførte

noget dobbelt i deres inderste. De blev utilregnelige og til sidst fordrevet fra byerne.22

DELFINEN | BILLEDSERIE

26

I slutningen af 1700’tallet kunne man ikke genkende dem fra bibelen, og englene fremstod som fugleagtige. De havde bevæget sig ud til kysterne, og her levede

de (og lever!) som en overlevende art.

Fortællingen står i Karl Ove Knausgårds Alting har en tid. Jeg er ikke bibelkyndig nok til at kunne vurdere, om den er sand, og jeg er også ligeglad. Jeg tænker på den, hver gang jeg ser en måge, og således også når jeg bladrer nærværende billeserie igennem. For mig er mågen en tragisk skæbne

og et flot billede på det moderne: den dobbelte bevægelse i det inderste.

27

Studenterpræsten, stillerummet og den gode samtale

Foto: Studenterpræsten

Jeg træder ind i Stillerummet, som det kaldes. Etagen over Stakbogladen, hen ad gangen på højre

hånd. Et stort billede af Kristus i varme farver hænger på væggen, og på en hylde under billedet står stearinlys. Jeg tænder et. Her dufter svagt af røgelse. Jeg sætter mig

på en stol, og kontrasten er slående: Udenfor drøner Nordreringgade, på gangen er der snak og ivrig

arbejdsomhed, byen pulserer og studerende er i fuld gang med studierne.

men hér er der helt stilleCilia Thybo Andersen

Studenterpræsten, stillerummet og den gode samtale

Døren er åbenPå hjemmesiden om studenterpræsterne i Aarhus beskrives Stillerummet som et rum, hvor du ikke behøver at præ-stere og performe. Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet. Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden i Stillerummet. På læse-salen skal jeg nå en masse, jeg skal præstere, opnå viden, dygtiggøre mig, være koncentreret og fokuseret. Jeg tager mig ikke altid tid til at trække vejret dybt eller mærke min krop. For mig er det godt at træde ind i dette rum. Her kan jeg trække vejret frit og trække mig væk fra universitetets høje puls og mine egne høje forventninger.

Præstationstrang og den gode samtaleStillerummet er åbent for alle uanset religiøst tilhørs-forhold. Det er alle arrangementerne og samtaler med stu-denterpræsten også. Jens Munk står til rådighed for alle studerende, uanset om man er troende, ikke-troende el-ler et sted midt i mellem. Mange har en opfattelse af, at det er meningen, at samtalen skal dreje sig om religiøse spørgsmål, men det skal den ikke nødvendigvis. Du kan opsøge ham med hvad som helst, du har på hjerte. Jens

er uddannet ved Aarhus universitet og har udover sit nu-værende job et indholdsrigt CV. Han er uddannet inden for teologi og psykologi, samt inden for kognitiv psykologi og gestaltterapi. Han har tidligere været ansat i Nattjene-sten og undervist på seminariet og i højskoleverdenen. Jens er altså fagligt rustet til, og har god erfaring med, at møde mennesker. Alle kender vel til præstationsangst, ek-samens-nervøsitet, kærestesorg, skilsmisse, skriveblokade eller eksistentielle spørgsmål om meningen med livet, fremtiden eller identitet, død og sorg. Helt gratis kan man mødes til en samtale med Jens på hans hyggelige kontor.

Med kunst på væggene og to bløde lænestole minder rum-met nu mere om en lille stue. Jens er ansat af folkekirken, men alle er som sagt velkomne til en samtale. Om alt hvad

“Ekstentielle spørgsmål om meningen med livet, fremtiden

eller identitet, død og sorg. Helt gratis kan man mødes til

en samtale med Jens på hans hyggelige kontor”

“Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet. Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig

er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden

i Stillerummet”

30

der rør sig. For Jens er den gode samtale vigtig, og han har fokus på at være sparringspartner i de spørgsmål, som er vigtige for den enkelte. I det fordomsfrie møde og i den autentiske samtale opstår der en helende kraft. Udover individuelle samtaler kan man også deltage i hans kursus om perfektionstrang. Her mødes man i en mindre gruppe og deler erfaringer om destruktive tanker, ydre og indre forventninger, jagten efter gode karakterer og presset om at klare sig godt. Til kurset får man redskaber til at hånd-tere perfektionstrangen. Jens Munk leder kurset, der for eksempel sætter fokus på, hvordan man kan komme til at arbejde lystbetonet og frit. Føler du dig presset over de kommende eksamener? Så er sådan et kursus måske noget for dig.

Mindfulness og meditation - at tage sig tid til at være nærværendeTre dage om ugen er der mindfulness og meditation i Stil-lerummet i Studenternes Hus. De er alle uforpligtende og kræver ingen tilmelding. Man kan kigge ind en enkelt gang eller vælge at komme til flere af de gratis arrangementer.Jeg havde kun lidt erfaring med meditation, da jeg selv

mødte op en efterårsaften efter en lang studiedag.

Åbensindet og lidt nervøs blev jeg godt modtaget af no-gle, der havde været der før, men andre var også nye som jeg selv. Jens Munk fortalte, at vi denne aften skulle have fokus på hjertebønsmeditationen. Vi satte os til rette på stole eller på bønneskamler, og bagefter guidede Jens de fremmødte, mig selv inklusiv, igennem en lille halv times meditation. Vi lagde en hånd på vores eget bryst, og jeg kunne fornemme mit hjerte, der bankede. Tanker, lyde, følelser, impulser. Stilhed, opmærksomhed, mit åndedræt. Duften fra røgelsespinden havde en afslappende virkning.

“Her mødes man i en mindre gruppe og deler erfaringer om destruktive tanker, ydre og in-

dre forventninger, jagten efter gode karakterer og presset om at

klare sig godt ”

Studenterpræstener et godt stedat parkere dine

problemer. Det er en upartisk samtale-

partner, der vil snakke om alt, ikke

kun religion

Foto: Nidhug

31

DELFINEN | ARTIKEL

Jeg var glad for, at jeg havde fulgt min nysgerrighed, glad for at prøve noget nyt og glad for den ro, som jeg cyklede hjem med.

Hver onsdag kl. 12.12 er der Kristen Andagt. Det er en lille pause midt på dagen, hvor et tema belyses i digtoplæs-ning, fortællinger, salmer eller musik, og der er desuden mulighed for at deltage i nadver. Denne seance er ligesom alle de andre tiltag åben for alle. Jeg har selv deltaget nogle gange i løbet af flere semestre. Her får jeg en pause fra bøgerne, tid til refleksion og overskud til resten af dagen.Derudover er der Mindfulness meditation, som ledes af mindfulness-instruktør Øyvind Borgsø. Her gennemgås øvelser, der mindsker stress og øger nærvær i øjeblikket. Her lærte jeg at lave kropslig afspænding, som jeg for ek-sempel kan bruge i pressede situationer, eller hvis jeg har brug for slappe af. Det er lærerigt både om mindfulness og om en selv.

Jeg kan godt lide, at der er åbne tilbud som disse midt i de travle universitetsbygninger, at der findes et rum, hvor jeg kan have fokus på noget helt andet og udfordre mig selv på andre områder.

“Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet. Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig

er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden

i Stillerummet”

Kærlighed og Samliv

– UniverSitetetS nye brevKaSSe

Jens Munk har sammen med Char-lotte Marcell åbnet en brevkasse, hvor du anonymt kan henvende dig med spørgsmål inden for kærlighed og samliv. Charlotte Marchell arbejder med ledelse og konf likthåndtering og er uddannet organisationspsykolog og som par- og gruppeterapeut fra Institut for Gestaltanalyse. Med fa-glighed og god erfaring vil Jens og Charlotte sammen besvare din mail. Er du i vedvarende konf likt i dit parforhold? Er du ikke i ordentlig kontakt med din kæreste? Har du kærestesorger? Eller har du proble-mer med dit sexliv? Det skrevne ord fylder meget i hverdagen med medi-er og tekstfora. Måske er det græn-seoverskridende at rette henven-delse til en terapeut, og da er denne brevkasse en mulighed. Hvad end du har på hjer te, kan du skrive i en mail

og sende til Jens og Charlotte

JUl PÅ en ny mÅde?Jens Ved du ikke, hvem du skal holde jul sammen med? Skal du arbejde el-ler studere d. 24. december? Eller har du har lyst til at prøve at holde jul på en ny måde? Der arrangeres juleaften med fællesskab og dansk julemad, hvor alle er hjer teligt velkomne! For tilmelding eller nærmere informa-tion skal du skrive en mail ti l: kon-

tor@smaa.dk

KUrSUS i PerFeKtionStrangDu skal skrive en mail ti l kurser@sr.au.dk for at tilmelde dig til kur-set i mar ts. Kurset forløber over 3 gange, hhv. d. 4/3+18/3+1/4 2014. Alle dage fra kl. 16-19. Den samlede pris er 50 kr. Information om studen-terpræsten og alle arrangementerne kan findes på: http://www.studen-

terpraest-aarhus.dk

32

Foto: Aalborgstift

TA’ E T P U ST E RU M F R A ST U D I E R N E

II

T A ’ PÅ U L D U M H Ø J S K O L E M E D S T U D I E R A B AT W W W . U L D U M - H O J S KO L E . D KU L D U M HØJSKOLE

PAUSE

Dale’s Café Et hyggeligt alternativ til skrivebordet og kantine

Dale’s Café er en international café, der er åben for alle. som en del af studenterhusfonden har den eksisteret i knap

tre år, og her kan du møde studerende fra hele verden, samtidig med at du forsøder dine læsestunder med

cafélivets varme og kolde glæder

Som studerende på SU kan det være svært at finansiere dyre cafébesøg som ellers, særligt i kolde og mørke peri-oder, frister. Fornemmelsen af en kop varm chokolade mellem frostbidte hænder. Duften af friskbrygget kaffe, der damper og får næseborene til at sitre. Smagen af blødt mælkeskum på overlæben, som trækker spor af stødt ka-nal. Det er ren kærlighed lige ned i halsen, og på Dale’s Café kan du nøjes med at betale under 20 kroner for en god kop kvalitetskaffe. No muss, no fuss.

Roen sænker sigEn grå og lettere tung tirsdag eftermiddag sætter jeg kur-sen mod Dale’s Café, der er smukt placeret i Vennelyst-parken på Høegh-Guldbergs Gade nummer 4. Med under armen har jeg min veninde Stine, som skal hjælpe med at give en stemningsrapport fra den lille café, ingen af os har hørt om før. Da vi træder ind i cafeen ved 15.30 tiden, over-rasker det os, hvor få mennesker der er, og hvordan alle stille og koncentrerede sidder med computere, papirer og kropsvarmende drikke foran sig. Bag baren står Kirstine Kragh. Hun tager venligt imod os, mens vi med tørstige blikke undersøger udvalget af drikkevarer, sandwiches, salater og varme retter. De farvestrålende bøtter Chai-

the på disken er særligt iøjnefaldende. Som hun fortæller, mens hun rutineret steamer mælk til to kopper Elephant Vanilla, er Dale’s Café åben for alle: ”Alle er velkomne her, og vi har et meget blandet publikum. Vi er en lille cafe, der udskiller sig ved at være lidt billigere. Mange kommer her for at læse eller spise frokost som et hyggeligt alternativ til kantinen og læsesalen”, siger Kirstine Kragh.

”Det er en hyggelig mellemstation”Ved bordet til højre for mig sidder kandidatstuderende Maria Lützen. Hun venter på sin vejleder: ”Det er et mere hyggeligt og uformelt sted at mødes. Det er min vejleder selv, der har foreslået at ses her, og det er i den sammen-hæng, jeg har fået introduceret stedet. Men jeg vil helt sik-kert også bruge cafeen i fremtiden”, siger Maria Lützen.

I sofaen længst mod indgangen sidder sundhedsfaglig medarbejder, ph.d., Bodil Noe, som er ansat på Aarhus Universitet. Hun bruger caféen som et lille ventested efter endt arbejdsdag: ”Her kan jeg sidde afslappet og ordne de sidste småting, mens jeg drikker kaffe og venter på, at

Line Sass

“smagen af blødt mælkeskum på overlæben, som trækker

spor af stødt kanal. Det er ren kærlighed lige ned i halsen”

“Det er en studiecafe, hvor funktionalitet, ro og

arbejdsmiljø kommer forud for sprællende råhygge og

socialt samvær”

35

DELFINEN | ARTIKEL

min mand får fri, så vi kan køre sammen hjem til Viborg. Det er en hyggelig mellemstation”, siger hun. Set udefra er den lille café til at overse, hvis man ikke ved, den er der. Og det er lidt en skam, da den på mange måder er både studieegnet og imødekommende. Udover det prisværdige faktum, at caféen har yderst studievenlige priser, så er den også et oplagt sted at mødes med sin studiegruppe eller vejleder. Her er bordplads, god belysning, dæmpet musik og stearinlys, der muligvis gør det lidt sjovere at læse og skrive opgaver.

En café du kan brugeHvis du ønsker et socialt og mentalt afbræk fra studiet, hvor du hvinende kan vende verdenssituationen, kær-ligheden og weekenden med vennerne, risikerer du at blive skuffet over Dale’s Café. For som jeg oplever stedet, er det en studiecafe, hvor funktionalitet, ro og arbejdsmiljø kom-mer forud for sprællende råhygge og socialt samvær. Har du omvendt svært ved at koncentrere dig om lektierne

derhjemme, eller trænger du til at skifte læsesalen

og skrivebordet ud med mere hyggelige omgivelser, bliver du glædeligt overrasket! Og så er det bare hyggeligere at tage en smut på cafe fremfor at observere de teskefulde Gevalia, man skolder og rører sammen i koppen der-hjemme. Derudover er det en bonus, at du har mulighed for at sammensætte og forudbestille din mad på nettet, så du ikke spilder tid på at stå i kø. I baren kan du låne skak og backgammon til fri afbenyttelse, så det er selvfølgelig også muligt at slappe af og hygge sig i cafeen, som har længe åbent op til weekenden.

“Det er min vejleder selv, der har foreslået at ses her, og det er i den sammenhæng, jeg

har fået introduceret stedet”

36

Dale’s CafÈDale’s Café har åbent

alle dage undtagen søndag. Mandag til

onsdag lukker cafeen kl. 17, torsdag-fredag

kl. 23 og lørdag kl. 15.

Du kan læse mere om cafeen på: http://www.

studenterhusfonden.dk/dale’s-café.aspx

Christmas Eve with other studentsWould you like to spend Christmas Eve together with other students?

Is your family far away, maybe even in another country? Or maybe you just want to try another way of spending this evening?

The Student Chaplain invites you to join us for a traditional Danish Christmas celebration on Christmas Eve, Tuesday December 24th (exclusively for students).

Place: The parish community centre at Møllevangskirken, Møllevangs Allé 49 8210 Aarhus V.

Time: We meet at 3 PM, but you may also join us at a later time, if you prefer so.

Price: 100 Dkr.

Sign up: kontor@smaa.dk. Please let us know that you are coming before Friday the 20th of December. If less than 10 students sign up, we have to cancel the event.

More info at www.studenterpraest-aarhus.dk/in-english.html

Den anmelderroste norske forfatter Karl Ove Knausgård har alligevel ikke helt opgivet forfat-tergerningen, som han ellers proklamerede, efter det 6. bind udkom af Min Kamp. Han har samlet en række essays, som er blevet til samlingen, Sjelens Amerika. Kan han holde det høje

niveau eller kan succesforfatteren også ramme ved siden af? Vi har lavet en længere anmeldelse af es-saysamlingen, som du kan finde på vores website www.delfinen-magasin.dk.

Kingdom Hearts er en spilserie, som startede tilbage i 2002 i forbindelse med et samarbejde mellem Disney og Square Enix, skaberne af den kendte Final Fan-tasy serie. Nu har de så valgt at finpudse det grafiske og sammensætte en re-release af deres gulddreng til det formål at give nye spillere en mulighed for at opleve Disney/Final Fantasy magien til denne kon-solgeneration. Det er ganske enkelt historien om en dreng, Sora, som lærer at tøjle våbnet the keyblade.

Han slår pjalterne sammen med Anders And og Fedtmule, og så går den vilde skattejagt ellers derfra. Det skal ganske vist siges, at det bestemt ikke er så barnligt, som det måske kan lyde. Sværhedsgraden er forholdsvis høj, og historien lægger på mange måder op til et noget mere ”voksent” spil. I denne HD collection følger der to spil; Kingdom Hearts 1 og Kingdom Hearts: Chain of Memories, såvel som en cine-matisk oplevelse i form af Kingdom Hearts 358/2 Days. Det er et af de eventyr, man burde opleve, hvis man har den mindste forkærlighed for udviklernes tidligere værker og/eller kan se det fornøjelige ved et godt gammeldags eventyr.

Hver måned udvælger Delfinens kulturredaktion akutelle udgivelser og uaktuelle udgivelser på tværs af kulturelle platforme og medier. Daniel B. Hakimi tager i denne måned fat i Eminems seneste udspil samr en relancering af et klassisk spil. Anders Grønborg Andersen har gransket spillet Football Manager 2014.Og så har vi en teaser for en anmeldelse af Karl Ove Knausgårds essaysam-ling, som du kan læse på Delfinens hjemmeside www.delfinen-magasin.dk

Da Eminem i sin tid udgav The Marshall Mather LP, sagde man, at han var blevet voksen. Hvis dette i sandhed var tilfældet, så må man med dette nye album sige, at han har formået at peake i topform. The Marshall Mathers LP 2 har alt, hvad der definerede ham som et hvidt hip hop ikon og viser en utrolig vækst, både personligt og lyrisk. Der

er referencer til ældre hits, musikalske sekvenser, som er på lige fod med Biggie Smalls og ikke desto mindre en undskyldning hist og her, for de sjæle han i løbet af sin kar-riere har såret. Alt i alt en fremragende produktion, som, givet at man kan lide hans musik, nok skal formå at holde spændingen fra start til slut.

Foto: craigCloutier

Så er den kommet. Overspringshandlingen over dem alle! Nok engang kan fodboldhungrende studerende råbe: ”Bare én enkelt kamp mere!”, når kæresten kalder fra sengen. Football Mana-ger (FM) er det nørdede og mindre spektakulære alternativ til FIFA. Det spilles primært alene, kræver endeløse mængder af tid og ligner grafisk et levn fra 90’erne. Det er passende at spørge: Hvorfor vender computerspillene tilbage år, efter år, efter år?

Blandt de tydeligste nyheder er det mere strøm-linede interface, en kærkommen simplificering af spillets taktiske facetter og ikke mindst tilføjelsen af flere interaktionsmuligheder med spillere, stab og presse. Sidstnævnte antyder et fokusskifte og underbygger den valgbetonede del af spillet. Der er stadig ingen større visuel opdatering, men udvidelsen af samtalesystemet er opgraderet mærkbart. En forbedring, der gør begge spektrer i fodboldens kultur synlige: Den kalkulerende fløj og den råbende træner på sidelinjen, der står klar med skulderklap til spillerne. Udvidelsen af det affektive gør spillet om muligt endnu mere fængende og realistisk. Som træner kan du vælge at køre en hård, tør stil og ud fra et hav af analysemodeller stille det på papiret bedste hold, eller du kan udvælge startformationen alene ud

fra spillernes humør og dit forhold til dem. Dog skal det hele balanceres. Du kan ikke se gennem fingre med noget, hvis du vil have succes. Det er Football Managers kunst og kun muligt, fordi du ikke selv er direkte herre over spillet. Det er fængende, voluminøst, uoverskueligt og enormt krævende, men samtidig dragende. At klare sig godt er tilfredsstillende på en helt særlig måde, da du dermed har vundet kontrollen over de computerstyrede spillere. Og med spillerne også selve spillet.

Helt fra start er dine valg afgørende for spilop-levelsen. Valg af klub og filosofi, taktik, ungdoms-holdene - alle beslutninger får betydning. I FIFA kan du regulere sværhedsgraden. Her er den relativ. Dine mål og udfordringer er ikke givet på forhånd, de udarbejdes gennem de historier, du selv tillægger dit spil. På den måde er hver session også en ny udfordring. Var det for let at vinde Premier League med Chelsea? Så prøv med Stoke - eller Leamington fra Conference North. Forsøg at få Skovbakken i Champions League inden 2010 eller Bendtner til at præstere for Arsenal. Skal du tænke økonomisk fornuftigt og satse på talenter, eller må du gå på kompro-mis med dyre indkøb? Antallet af scenarier er potentielt uendelige. Sværhedsgraden defineres ud fra dine ambitioner. Det er seriens force.

Spillets fremdrift kræver både en indsats fra din indre statistiker og fantast – men vigtigst af alt, så drives det frem af de refleksioner, du foretager dig i et spændingsfeltet herimellem. Helt ligesom en ægte manager. Spil som disse vil få univer-sitetslektorer til at bemærke en stigende grad af mentalt fravær, idet du dagdrømmer dig væk til transfervinduer og dødboldsspecialister.

”Nogen vil måske mene, at det er lidt kontroversielt, det her med at spise måger. Men det har jo vist sig, at det faktisk er en rigtig lækker spise. Det vil I også finde ud af i aften.” Jysk Akademisk Jagtforenings formand, Jacob Nielsen, byder for tredje gang medlemmerne velkom-men til foreningens årlige mågegilde. Årets mågegilde er dog lidt specielt, da det er sidste gang, at jagtforeningen lovligt kan have mågerne på menuen. I september fore-slog Vildtforvaltningen nemlig Miljøministeriet at frede mågearterne svartbart, sildemåge og sølvmåge. Forslaget blev efterfølgende vedtaget blandt andet med den begrun-delse, at måger ikke er noget, man spiser. Det vil således ikke længere være lovligt at drive jagt på Danmarks i alt fem mågearter fra den 1. januar, 2014.

Ris til egen røv”Det er nok lidt ris til egen røv for os jægere, fordi vi ikke har været gode til at bruge mågerne, efter at vi har skudt dem”, påpeger JAJs formand, da AUS’ udsendte fanger ham til et interview senere på aftenen.”Ud fra et biologisk og økonomisk synspunkt er der ikke nogen grund til at frede mågerne. Men jeg kan godt se, at der ikke er nogen grund til at jage dem, hvis man ikke bruger dem”, siger Jacob Nielsen. I JAJ har foreningens medlemmer dog altid spist de måger, som de har skudt. Denne mulighed vil også være tilstede i fremtiden, dog ikke i forbindelse med regu-lær jagt. ”Altså, vi må gerne skyde mågerne i fremtiden, hvis det er for at regulere dem. På den måde er vi også med til at løse et samfundsmæssigt problem” forklarer Jacob Nielsen, og henviser til Aarhus Kommunes opgave

med at regulere bestanden af de generende fugle i byen. Jacob Nielsen mener dog ikke, at regulering vil være en opgave, som jagtforeningens medlemmer vil have en in-teresse i: ”Det at være jæger er i høj grad en livsstil, hvor man jagter sit bytte på egne præmisser. Regulering handler derimod om at løse et samfundsmæssigt problem, og det tror jeg ikke, at der er særlig mange jægere, som har lyst til at bruge deres fritid på.”

En dyr fornøjelseDet, at jægerne ikke vil skyde måger på kommunens præmisser og ikke kan få lov til det på egne, kan få store konsekvenser for de mange studerende medlemmer i Jysk Akademisk Jagtforening. Hvis man skal gå på jagt i Dan-mark, skal man nemlig betale jagtleje, når man jager på landjorden, og det kan let blive en dyr fornøjelse. Mange studerende har derfor ikke råd til at komme på jagt, med-mindre de jager på havet. ”Det er en rigtig god mulighed for de studerende at komme ud på fiskeriterritoriet og jage måger, for der er det gratis at gå på jagt. Der er masser af måger ude på havet, og der er derfor næsten garanti for, at vores jægere får noget med hjem. Det er der ikke, hvis man for eksempel jager ænder. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, hvis vi ikke længere kommer til at have den mulighed”, begrunder Jacob Nielsen. Han hæfter sig ved vigtigheden af, at de studerende fremover fortsat vil kunne jage gratis på havet.

MåGER - dem spiser man da!

Hele sommeren var Aarhus plaget af måger. Alligevel har miljøminister, Ida Auken, valgt at frede de højlydte fugle. Begrundelsen er, at man ikke

jager mågerne for at spise dem. Denne betragtning er Jysk Akademisk Jagtforening (JAJ) dog ikke enig i. AUS er inviteret til mågemiddag

Johanne la Cour, Klubkonsulent, Aarhus Universitets-Sport

“årets mågegilde er dog lidt specielt, da det er sidste gang,

at jagtforeningen lovligt kan have mågerne på menuen”

“Der er masser af måger ude på havet, og der er derfor næsten garanti

for, at vores jægere får noget med hjem. Det er der ikke, hvis man for

eksempel jager ænder”

Marie Lindholm Stoltze Rasmussen

40

AUS | ARTIKEL

Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C

Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

”Kulturen omkring havjagten er noget, som er helt unik for Danmark. Man kalder det faktisk for fattigmandsjag-ten, fordi man på sin vis demokratiserer jagten, ved at alle kan jage gratis på havet. Det synes jeg, at vi bør værne om.” Heldigvis er der intet, der tyder på, at de øvrige byttedyr på havet bliver fredet, men fra 2014 er det altså slut med mågerne.

Er du så heldig at få fat i en måge inden forbuddet træder i kraft, opfordrer Jacob Nielsen til, at du smager på fuglen. ”Jeg synes, at måge smager rigtigt godt, og jeg kan kun an-befale, at man prøver det”, siger jagtforeningens formand. ”Det er svært at forklare, hvordan det smager. Hvis man tilbereder den ordentligt, kan måge godt smage lidt som noget godt oksekød.”

“Jeg synes, at måge smager rigtig godt, og jeg kan kun anbefale, at

man prøver det”, siger jagtforenin-gens formand”

mÅGeGRYde Brug 0,5 kg mågebryst (helst fra unge måger) og skær mågebrystet ud i små stykker. Tilsæt 1 tsk. paprika til lidt varm olie i en gryde og brun mågen sammen med paprikaen. Steg 2 løg klare i gryden sammen med kødet og tilsæt 0,25 liter bouillon. Lad det hele simre i en times tid.Tilsæt herefter 2 dl fløde og kog det op sammen med en dåse flåede tomater.Smag mågegryden til med salt og server den varm med en god rodfrugtmos og en kold øl.

Du kan læse mere om Jysk Akademisk Jagt-forening på www.jydskakademisk.dk

42

Quick-fixes er hurtige og smarte løsninger, som løser problemerne lige nu og her. Som ud gangspunkt er det ikke en dårlig idé, men når det bliver et mantra, at man altid putter et plaster på såret og så lader som om alting er fint, så begynder det at være et problem, og lige netop dette mantra har stået på dagsordenen hos både politikerne og universitetsledelserne i 2013.

Først kom SU-reformen og fremdriftsreformen, der skulle få os hurtigere igennem uddan nel-serne og spare en masse penge, som man så kunne bruge på andre quick-fixes. I finans-loven bibeholder man de 2 % ned skæringer på taxameterbevillingerne, som forsøg på at få universiteterne til at spare på administrationen. Et quick-fix, der desværre får den konsekvens at vores uddannelser bliver ringere!

Fremdriftsreformen er nu på vej til at bli ve implementeret i form af en række bekendt-gørelser. Bekendtgørelser, der kort sagt sma drer vores muligheder for fleksible og individuelle studier. På Københavns Universitet er der allerede meldt om drastisk reducerede muligheder for orlov og hurtigere udsmidning fra universiteterne. Gennemførelsestiden skal ned og det nemmeste quick-fix til det problem er at smide problembørnene ud.

På Aarhus Universitet har man endnu ikke meldt noget ud, men vi frygter at man også her benytter quick-fixes. Det forlyder allerede nu, at man også på AU ryger hurtigere ud af studiet, hvis man ikke overholder de nye aktivitetskrav.

Men kære politikere og universitetsledere – quick-fixes er ikke løsningen!

I Studenterrådet har vi brugt 2013 til at for-klare alle, der gider at høre på det, at quick-fixes skal erstattes med gennemtænkte og gennemarbejdede forslag. Hvis det sker, så skal vi nok både blive hurtigere færdige, og i øvrigt være flere, der gennemfører en uddannelse. Vores første forslag er ligetil – Indfør universitetsdemokrati på universiteterne og smid de eksterne ud af bestyrelserne. Giv os frihed under ansvar til at indrette universiteterne, så skal vi nok udvise mærkbare resultater – hver dag!

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

INGEN QUICK-FIXESAf: Per Dalbjerg

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E-Mail: sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver sitets bestyrelse, hvor vi gør vores

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

2

DANS, DISKUSSIONER OG DR. NIELSENAf: Dorte Effersøe og Sissel Sørensen Fotos: Anton Moesgaard

Disse tre ting har normalt ikke alverden med hinanden at gøre, men den 8.-10. november op levede 28 delegerede fra Aarhus Universitet imidlertid det hele i skøn forening. Da var vi nemlig på politikkonference i Danske Stu de-rendes Fællesråd, DSF, på Roskilde Universitet.

På konferencen skulle vi have vedtaget to politikpapirer og en arbejdsplan, lære hinanden at kende på tværs af landets studenterpolitiske organisationer og selvfølgelig holde en stu-denterpolitisk kæmpefest. I alt deltog omtrent 120 studerende, der alle gik på med krum hals i diskussioner om studenterpolitik. Hel-digvis endte alle diskussionerne med, at vi fik vedtaget både et politikpapir på SU- og eliteområdet samt arbejdsplanen. Det kan vi godt være stolte af!

Derudover foregik der en masse løjer i løbet af hele weekenden. Lørdag havde vi besøg af to superhelte, der uddelte lidt til både hovedet og ganen i form af Pamol og Dr. Nielsen. Lørdag aften afholdt RUC en fest, hvor adskillige fest -lige indslag fik sneget sig ind – ikke mindst dans.

Således kom vi i store træk rundt om weekendens strabadser – hvis du vil læse mere, kan du gå ind på dsfnet.dk og finde de vedtagne papirer. Eller spørge i krogene – der gemmer sig sikkert en god historie derude.

3

4

Alle, der har gået på Aarhus Universitet de sidste par år, har kunnet mærke de store ændringer, der kaldes den faglige udviklingsproces! Fag blev flyttet, sekretærerne blev væk fra arbejde, og som studerende, fandt vi os selv stå frustrerede i midten af problemerne.

Derfor har en af de vigtigste opgaver, for Studenterrådets repræsentanter i AU’s bestyrelse, været at sætte den faglige udviklingsproces på dagsordenen: ”Det kan være fint med strategier og høje målsætninger, men hvis dagligdagen ikke fungerer, må fokus

være at få styr på universitetet igen” udtaler bestyrelsesmedlem Benjamin Bilde Boelsmand. ”Derfor er det en sejr for os studerende, at bestyrelsen har vedtaget, at der skal foretages en evaluering af den faglige udviklingsproces.” fortsætter han. Evalueringen skal ledes af et panel af medarbejdere og studerende, og kommer til at løbe hen over vinteren og i det tidlige forår, sådan at de nødvendige ændringer kan foretages med virkning fra næste studieår.

På sidste bestyrelsesmøde vedtog bestyrel­sen ligeledes at ansætte en prorektor for ud dan nelse i det nye år: ”Vi ser det som

en nødvendig og tiltrængt opprioritering af uddannelsesområdet” fortæller stats­kundskabsstuderende Heidi Klokker, der også sidder i bestyrelsen på AU, og fortsætter: ”Der er masser at tage fat på for den nye prorektor: underfinansierede uddannelser, minimumstimetal, regeringens ”hurtigere­ud­reform”, der truer med at presse studerende til at droppe studierne og ikke mindst eva­lueringen af den faglige udviklingsproces.”

Så de to studerendes arbejde i univer­sitetsbestyrelsen gør altså en betydelig forskel for os som studerende på Aarhus Universitet!

EN SEJR FOR OS STUDERENDE!Af: Marko S. Stokic Heibøll

Der bliver snakket om internationalisering alle steder! De færreste tager sig dog tid til at forklare, hvad internationalisering egentlig er. Det bunder måske i, at internationalisering mere er en tendens og en proces, end det er en konkret ting.Studenterrådet, er som alle andre, også meget optaget af internationalisering. Især internationalisering som en tendens på Aarhus Universitet og i det danske uddannelsessystem. Internationalisering bliver nemlig ofte brugt, som et argument i sig selv, af både politikere og af universitetsledelsen, til at indføre en masse nye tiltag.Uddannelsesministeriet (FIVU) kom i sommer med en internationaliseringsstrategi, hvormed de ønskede at få flere studerende til at tage på studie­ eller praktikophold i udlandet. Pointen med flere studie­ og praktikophold i udlandet er at skabe stærkere internationale læringsmiljøer og ikke mindst styrke de studerendes fremmedsprogskompetencer.

Bevæggrunden bag denne strategiformulering ligger blandt andet i de sager, der kom i kølvandet på SU­reformen. Men hvorfor skal flere egentlig tage et studieophold i udlandet? Det korte svar er: Det er det, erhvervslivet efterspørger. Men giver det overhoved mening, at flere skal tage på et studieophold? Ja, det gør det måske nok. Endvidere kan et essentielt spørgsmål, som desværre ikke dækkes af uddannelsesministeriets strategi, dog være, hvor alle disse studerende så skal tage hen på deres ophold. Det giver ikke nødvendigvis mening at tage på studieophold på et udenlandsk universitet, hvor niveauet er ringere end det, der tilbydes på universiteterne herhjemme. Så hvis politikerne gerne vil gøre noget ved udenlandsopholdsproblematikken, bør de sørge for, at der kommer nogle bedre aftaler i hus!Aarhus Universitet var også hurtige til at se fordele ved internationaliseringen. Især bliver der, fra universitetets side, brugt mange midler

på at tiltrække dygtige forskere og studerende, hvilket gavner kvaliteten af undervisningen, hvis altså de forskere, der tiltrækkes så bliver brugt til at undervise! Uanset, hvordan man vender og drejer internationaliseringen, dukker der altså en masse spørgsmål op. Vigtige spørgsmål, som man skal blive ved med at stille, så implementeringen af nye undervisningsmetoder, strategier mv., bliver så god som mulig.I Studenterrådet er vi meget opmærksomme på at sikre den bedste undervisningskvalitet for de studerende på AU, og derfor er det væsentligt for os, at der bliver afsat midler af til at sikre en god undervisningskvalitet. F.eks. er vi meget opmærksomme på opkvalificering af undervisere, så de er i stand til at undervise på engelsk, på et højt niveau. Vi arbejder også ihærdigt for at sikre ordentlige boligforhold for internationale studerende, der studerer ved Aarhus Universitet.

INTERNATIONALISERING OG UDDANNELSEAf: Christian Søgaard-Jensen

4

Alle, der har gået på Aarhus Universitet de sidste par år, har kunnet mærke de store ændringer, der kaldes den faglige udviklingsproces! Fag blev flyttet, sekretærerne blev væk fra arbejde, og som studerende, fandt vi os selv stå frustrerede i midten af problemerne.

Derfor har en af de vigtigste opgaver, for Studenterrådets repræsentanter i AU’s bestyrelse, været at sætte den faglige udviklingsproces på dagsordenen: ”Det kan være fint med strategier og høje målsætninger, men hvis dagligdagen ikke fungerer, må fokus

være at få styr på universitetet igen” udtaler bestyrelsesmedlem Benjamin Bilde Boelsmand. ”Derfor er det en sejr for os studerende, at bestyrelsen har vedtaget, at der skal foretages en evaluering af den faglige udviklingsproces.” fortsætter han. Evalueringen skal ledes af et panel af medarbejdere og studerende, og kommer til at løbe hen over vinteren og i det tidlige forår, sådan at de nødvendige ændringer kan foretages med virkning fra næste studieår.

På sidste bestyrelsesmøde vedtog bestyrel­sen ligeledes at ansætte en prorektor for ud dan nelse i det nye år: ”Vi ser det som

en nødvendig og tiltrængt opprioritering af uddannelsesområdet” fortæller stats­kundskabsstuderende Heidi Klokker, der også sidder i bestyrelsen på AU, og fortsætter: ”Der er masser at tage fat på for den nye prorektor: underfinansierede uddannelser, minimumstimetal, regeringens ”hurtigere­ud­reform”, der truer med at presse studerende til at droppe studierne og ikke mindst eva­lueringen af den faglige udviklingsproces.”

Så de to studerendes arbejde i univer­sitetsbestyrelsen gør altså en betydelig forskel for os som studerende på Aarhus Universitet!

EN SEJR FOR OS STUDERENDE!Af: Marko S. Stokic Heibøll

Der bliver snakket om internationalisering alle steder! De færreste tager sig dog tid til at forklare, hvad internationalisering egentlig er. Det bunder måske i, at internationalisering mere er en tendens og en proces, end det er en konkret ting.Studenterrådet, er som alle andre, også meget optaget af internationalisering. Især internationalisering som en tendens på Aarhus Universitet og i det danske uddannelsessystem. Internationalisering bliver nemlig ofte brugt, som et argument i sig selv, af både politikere og af universitetsledelsen, til at indføre en masse nye tiltag.Uddannelsesministeriet (FIVU) kom i sommer med en internationaliseringsstrategi, hvormed de ønskede at få flere studerende til at tage på studie­ eller praktikophold i udlandet. Pointen med flere studie­ og praktikophold i udlandet er at skabe stærkere internationale læringsmiljøer og ikke mindst styrke de studerendes fremmedsprogskompetencer.

Bevæggrunden bag denne strategiformulering ligger blandt andet i de sager, der kom i kølvandet på SU­reformen. Men hvorfor skal flere egentlig tage et studieophold i udlandet? Det korte svar er: Det er det, erhvervslivet efterspørger. Men giver det overhoved mening, at flere skal tage på et studieophold? Ja, det gør det måske nok. Endvidere kan et essentielt spørgsmål, som desværre ikke dækkes af uddannelsesministeriets strategi, dog være, hvor alle disse studerende så skal tage hen på deres ophold. Det giver ikke nødvendigvis mening at tage på studieophold på et udenlandsk universitet, hvor niveauet er ringere end det, der tilbydes på universiteterne herhjemme. Så hvis politikerne gerne vil gøre noget ved udenlandsopholdsproblematikken, bør de sørge for, at der kommer nogle bedre aftaler i hus!Aarhus Universitet var også hurtige til at se fordele ved internationaliseringen. Især bliver der, fra universitetets side, brugt mange midler

på at tiltrække dygtige forskere og studerende, hvilket gavner kvaliteten af undervisningen, hvis altså de forskere, der tiltrækkes så bliver brugt til at undervise! Uanset, hvordan man vender og drejer internationaliseringen, dukker der altså en masse spørgsmål op. Vigtige spørgsmål, som man skal blive ved med at stille, så implementeringen af nye undervisningsmetoder, strategier mv., bliver så god som mulig.I Studenterrådet er vi meget opmærksomme på at sikre den bedste undervisningskvalitet for de studerende på AU, og derfor er det væsentligt for os, at der bliver afsat midler af til at sikre en god undervisningskvalitet. F.eks. er vi meget opmærksomme på opkvalificering af undervisere, så de er i stand til at undervise på engelsk, på et højt niveau. Vi arbejder også ihærdigt for at sikre ordentlige boligforhold for internationale studerende, der studerer ved Aarhus Universitet.

INTERNATIONALISERING OG UDDANNELSEAf: Christian Søgaard-Jensen

5

Studenterrådet har i dette nummer af Delfinen kåret Rasmus Slot til månedens aktivist. Rasmus studerer økonomi på 1. semester, men han har allerede nået at blive både mandatbærer i fællesrådet og repræsentant i LUPUS. Derudover stiller han op til Akademisk Råd på BSS. Det synes vi er ret sejt!

Hvorfor blev du studenterpolitisk aktiv?Jeg var aktiv i DGS i gymnasiet, og i mit elevråd, så det virkede som en naturlig forlængelse af det. Jeg blev aktiv i første omgang, fordi jeg syntes, det var vigtigt, at eleverne havde en stemme og det ændrer sig jo ikke, bare fordi man kommer på universitetet. Så det er det der med at have en stemme og bruge den!

Du har lige været med Studenterrådet på politikkonference – hvad syntes du om det?Det var fedt! Det var inspirerende at se så mange aktive studerende, der tager del i politikudviklingen om, hvad de studerende skal mene, og som repræsenterer deres medstuderende. Det er ikke mit første stormøde, det havde vi også i DGS, så oplevelsen som sådan var ikke ny. Det er nogle større ting, man kan ændre ved som studerende, og vores ord vejer tungere i den offentlige debat.

Hvorfor har du valgt at stille op til Akademisk Råd?Det er vigtigt, at økonomi bliver repræsenteret, fordi vi er en af de største studieretninger på BSS. Det er nogle spændende beslutninger, der bliver truffet i Akademisk Råd. Det er en lidt anden vinkel end det, jeg tidligere har lavet. Man ”mænger” sig lidt mere med dem, der sidder på magten. I stedet for at stå og råbe udenfor, så sidder man indenfor i en behagelig stol.

Har du et råd til de gamle aktive?At studenterpolitik ikke går ud på at sidde og snakke om, hvad der kunne være godt at gøre, men faktisk gå ud og gøre en forskel for sine medstuderende!

Hvad laver du om 10 år?Enten sidder jeg i et ministerium og nørder tal, eller også sidder jeg i en interesseorganisation af en eller anden art – en fagforening eller noget.

MÅNEDENS AKTIVIST

Perfektionstrang 4/3+18/3+1/4 2014 - Kursusnummer S5050 kr.

Introduktion til InDesign og Photoshop5/4+6/4 2014 - Kursusnummer S55350 kr.

Stresshåndtering16/4 - 2014 - Kursusnummer S5650 kr.

Studieteknik, Lynlæsning og Memoteknik8/3-9/3 2014 - Kursusnummer S51500 kr.

Studieøkonomi18/3 2014 - Kursusnummer S5350 kr.

Dig og dit CV8/10 2013 - Kursusnummer S4350 kr

Argumentation i teori og praksis23/3 - 2014 - Kursusnummer S54100 kr.

Akademisk Råds-seminar5.december kl. 16-22

Juleafslutning13. december kl.13.30-16.30

KURSUSKALENDER

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

VIGTIGE DATOER

Fredrik Nielsens Vej 4, Studenternes Hus8000 Aarhus C. tlf 86128844

books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

Glædelig jul og godt nytår

299,-

Magnetbogmærker 19,95 3 stk. 50,-

150,-

150,-

199,-269,-

499,-299,-

150,-

49,-129,-

69,95