Delfinen #183

DELFINEN#183 | OKTOBER 2013 FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

INTERVIEW MED

R E K TO R BRIAN BECH NIELSEN”DER ER NOglE pROblEMER på Universitetet, som vi S K A l h A V E M A S S E R E T pÅ p l A D S ”

Det synes jeg i hvert fald. Den nye rektor, brian bech Nielsen, mener, at problemerne på Aarhus Universitet ikke er større, end at de kan masseres væk. Men mon ikke der skal mere til end massa-geolie og duftlys? læs interviewet med den nye rektor på side 8 og bedøm selv.

Et af problemerne er den faglige kvalitet. År efter år bliver optagene større, og ord som masseuni-versitet klæber sig mere og mere til universitet. Det, som er sket med de gymnasiale uddannelser, er ved at ske på universiteterne.

Ressourcerne til at sikre kvaliteten følger ikke med de større optag. Uddannelsesminister Morten Østergaard erkender i politiken den 11/9, at pengene bliver færre til universiteterne, fordi de får færre penge fra bevillingssystemet per stu-derende. Regnestykket ender med, at der bliver færre penge til undervisning – og det forringer kvaliteten.

løsningen bliver, at man hæver niveauet, men ikke for alle. Man opretter hold for elitestuder-ende for at kompensere for den manglende kvalitet. Et signal om at man har opgivet at løfte niveauet for de mange, og i stedet løfter niveauet for de få. Universitetet er landets højeste lærean-stalt. Niveauet burde være så højt, at der ikke var behov at øge det.

Desværre er det også sådan, at hver gang man peger én finger af nogen, er der tre fingre, der peger tilbage – prøv det selv. Vi må som studer-ende spørge os selv: Kan jeg gøre mere for at blive bedre, og for at niveauet ikke falder yderligere? Vi kan måske starte med at ændre tilgangen til universitetet. går vi i skole? laver vi lektier? Nej! Vi studerer. Det er skolegørelsen af universitetet, Cilia gør op med i Ordet er dit på side 6.

Efteråret har sat sig præg på Oktober-nummeret af Delfinen, især billedserien på side 20 viser den nye årstids farver. Men det grå og mørke er også flot. ligesom man heller ikke må glemme, at problemer også har en positiv side: løsninger!

Claus Linddahl HansenANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

SKRIBENTER

Cilia Thybo Andersen

Rasmus Bach Frandsen

Signe Klange

Signe Schøler Frederiksen

Stine Liberty Svenningsen

Thomas Schumann

Sara Gramstrup

FORSIDEFOTO

Lars Kruse, AU Kommunikation

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Bonnie Hvillum

REDAKTIONSCHEF

Rasmus Lund Nielsen

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Claus Linddahl Hansen

MAIL

[email protected]

WEB - FACEBOOK

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG

5.000 eksemplarer

TRYK

Scanprint A/S

ANNONCER

Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 17

[email protected]

Delfinen udgives af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 18. oktober

Næste deadline for artikler er den 20. oktober

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt

redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

Der er noget helt galt

INDHOLD#182 | SEPTEMBER

L E D E R - K O R T N Y T F R A A U - O R D E T E R D I T - K U LT U R K A L E N D E R - A N M E L D E L S E - B I L L E D S E R I E

N Å R TA b U E R

simon toFtGAArD Jespersen OM AT VÆRE STUDERENDE MED

HUMANIORA VS. NATURVIDENSKAB

H V I S N O G E N E R I T V I V LS Å H E D D E R R E K TO R

B R I A N

STUDERENDE OM STUDIELIV OG

SET I BAKSPEJLET

K U lT E N F O R F A N A T I S K EB I O L O G E R

E T h A N D I C A p

HINANDENS FAG

8

12

14

32

34

B E G Y N D E R F E J L

OVERVINDES

K R Æ F T E R M E DTO STUDERENDE pRØVER

KORT NYT FRA AU

NY UDDANNELSE I MINDFULNESS

Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet udbyder nu en uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion, der som den eneste i Europa er etableret i samarbejde med de amerikanske pio-nerer inden for mindfulness. Omfattende forskning har vist, at mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) er en effektiv metode over for symptomer på stress, angst og depression – blandt syge såvel som raske. Mange oplever desuden, at metoden fører til forbedret livskvalitet og velvære. Men til trods for den veldokumenterede virkning af MBSR og en øget efterspørgsel blandt behandlere og patienter, så er der mangel på veluddannede MBSR-behandlere i Danmark. Overlæge Lone Fjorback og psykolog Jacob Piet, der begge har skrevet Ph.D. om mindfulness, er ansvarlige for uddannelsen.

AU-nyheder d. 12.9.2013

VARM VELKOMST TIL NY REKTOR

Som særlig optakt til årsfesten var der i år tiltrædelsesreception for universitetets nye rektor Brian Bech Nielsen. Bestyrelsesformand Michael Christiansen talte som den første – og satte føl-gende ord på, hvad en rektorpost er for en stilling og tilføjede, hvorfor han er sikker på, at Aarhus Universitet har fået en god mand på posten. “Det er ikke nogen let stilling at indtage, hvilket du sikkert allerede har erfaret efter godt en måned i rektorsto-len. Et universitet – og særlig et så bredt universitet som Aarhus Universitet – er en meget kompleks ver-den. Fyldt med konflikter og muligheder – og med kompromisløse studenter, forskere og undervisere. Men du har alle forudsætninger for at manøvrere i det hajfyldte farvand.”


SÅDAN KAN ERHVERVSUDDANNELSERNE NEDBRINGE FRAFALDET

Fire ud af ti erhvervselever dropper ud af deres ud-dannelse. Erhvervsskolerne kan undgå det store frafald ved at indføre nogle helt konkrete tiltag. Forskere har fundet ud af, at frafaldet på erhvervs-skolerne kan nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor lærerne er velforberedte, tæt på eleverne, giver hurtig feedback på opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen. Det er resultatet af den forskning professor Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet har været en del af de sidste fire år. ”Frafaldet kan nedbringes, hvis skolerne er opmærk-somme på disse faktorer, der alle peger i retning af struktur, kvalitet i undervisningen og konsekvens”, fortæller professor Klaus Nielsen.


TOPFORSKERE BLEV KLOGERE PÅ REGNORME

Forskere fra vidt forskellige fag fik rig mulighed for at diskutere regnorme, parasitter og evolution, da AIAS holdt sit første Fellows’ Seminar. Grundtanken bag seminarerne er at bygge bro mellem forskellige fagligheder. De fleste har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at røre ved en regnorm. Hvad de færreste ved er, at det slimede dyr er hjemsted for en lang række mikrobielle organismer, som kan give os vigtig viden om evolutionen. Det er Marie Braad Lund ekspert i. Hun er Dale T. Mortensen Fellow på Aarhus Institue of Advanced Studies (AIAS), og mandag d. 9. september holdt hun oplæg om sin forskning i mikro-biologi til det første AIAS Fellows’ Seminar.


PROFESSOR SANDER GREENLAND ER NY æRESDOKTOR PÅ AARHUS UNIVERSITET

Det er en forsker af højeste internationale klasse, Aarhus Universitet har udnævnt til æresdoktor inden for det sundhedsvidenskabelige område. Professor Sander Greenland tilhører eliten af forskere i epide-miologiske metoder. Han har været en af de førende kræfter i at udvikle epidemiologiske forskningsme-toder. Amerikanske Sander Greenland er professor i epidemiologi og biostatistik ved Fielding School of Public Health på UCLA i Los Angeles. Og nu bliver Sander Greenland udnævnt som æresdoktor ved Aarhus Universitet, Health i forbindelse med univer-sitets årsfest den 13. september 2013. Sander Green-land har udgivet bredt om emnet og er medforfatter på nogle af de mest brugte lærebøger i epidemiologi.


DELFINEN | KORT NYT

Fotos: Colorbox

AFRIKANSKE SOVESYGEPARASITTER SLÅR TIL IGEN

Belgiske forskere har med dansk hjælp opdaget, hvordan parasitter i afrikanske tsetsefluer, snyder en ellers smart immunmekanisme hos mennesker og forårsager den dødelige sygdom sovesyge. Opdagels-en giver større viden om, hvordan man kan få ram på sygdommen, som udgør et stort problem i Afrika. Ca. 60 millioner mennesker er ifølge WHO truet af den afrikanske sygdom. Op til en halv million men-nesker menes at være ramt af sygdommen. Nu viser ny forskning fra næsten samme forskerhold dog, at den farligste form for sovesygeparasitter kan snyde denne immunmekanisme. Resultatet, der netop er blevet offentliggjort i det internationale tidsskift Na-ture, skal bidrage til at revurdere, hvilke muligheder der er for at udvikle en effektiv behandling.


5

“Jeg vover at påstå, at der i vores valgte ord er en kraft, der kan smitte af på vores

opfattelse”

Ordet er dit

”Mødes vi på skolen? Så kan vi lave lektier inden timen.” Jeg hører ofte sætninger som disse, når jeg til daglig har min gang som studerende ved Aarhus Universitet. Og hver gang stritter jeg imod. Ord som “lærer”, “lektier” og “skole” associerer til folkeskolen og gymnasiet med dikterede og konkrete opgaver, hvor læreren bestemmer, hvad eleven skal lave. Der er en passivitet og en ”følgen med” i de ord, som jeg mener, ikke hører hjemme i universitetsverdenen. Jeg mener, at universitetsstudier har forandret sig i takt med den politiske diskurs om arbejdsmarkedet og intense blik på fagenes muligheder. Fokusset har flyttet sig, både for politikere og studerende - fra dannelse til anvendelse. Flere mener, at der i de seneste år er sket en skolegørelse af universitetet.

De studerende gør bare, hvad de får besked påInformation skriver i en artikel med den, for nogen, provoker-ende titel: ”De studerende gør bare, hvad de får besked på”, at nutidens dominerende jobfokus har forandret unges måde at gå til studierne på. Med udgangspunkt i Laura Louise Sa-

Delfinen giver ordet til Cilia Thybo Andersen, der problematiserer, den måde man som studerende italesætter sit studie på. I forlængelse af Ole Togeby,

professor og sprogforsker på Aarhus Universitet, taler hun om en skolegørelse af Universitetet, der underminerer dannelsen og betoner anvendelsen

rauws Ph.d.-afhandling i pædagogik ved KU forklares denne forandring ved en række studieordninger på humaniora gennem de seneste ti år. Fra at fokus i studieordningerne på fordybelse, selvstændighed og proaktivitet har retorikken om jobmulighedernes vigtighed erstattet synet og fokusset i studierne. En af Sarauws teser er, at de relativt specifikke anvendelsesmål og det stærkt øgede jobfokus sender et sig-nal til de studerende om, at anerkendelsen og topkarakteren opnås blot ved at opfylde studieordningens krav.

At bevæge sig ud over pensum, arbejde kreativt eller forsøge sig med nye veje og vinkler giver som sådan ikke bonus. Fra et fokus på selvstændighed skal alle elementer i uddannel-serne nu pege frem mod de funktioner, som de studerende skal kunne beherske på arbejdsmarkedet. Fra nøgleord som

Cilia Thybo Andersen

6

Har du noget, du

brænder for at gøre

andre opmærksomme

på? DELFINEN

giver vi dig

ordet!

selvstændighed og selvstudie, er jobmuligheder nu et yderst centralt ord, når vi taler om universitetsuddannelser.

Skolegørelse er en konsekvens af øget kontrolOle Togeby, professor og sprogforsker på Aarhus Univer-sitet, ser også en skolegørelse af universitetet. Italesættelsen er påfaldende. Han hører flere og flere beskrive studierne med ord som ”skole” og ”lektier”. ”Sproget afspejler virke-ligheden. Sproget afspejler det, som mennesker oplever,” siger Togeby og fortsætter: ”Uvidenhed blandt de studerende er symptomer på skolegørelsen af universitetet.

Studerende der ikke kender til universitetet, handler i forhold til den viden, de har fra skolen. Men jeg kritiserer ikke de studerende. Kontrollen af studerende er blevet større og større gennem årene. Bevillingssystemet, hvor universitetet får penge for hver bestået studerende, er med til at diktere undervisnings- og eksamensstrukturerne med blandt andet eksamener hvert halve år. Eksamener som ofte kan ses som tjek af de studerende, og det er også en central del af bevil-lingssystemet. Men hvad gør den korte proces på et enkelt semester, for læring og fordybelse i det faglige? Jeg mener, at det er ødelæggende.” Togeby uddyber, hvordan statens ønske om at kontrollere hvad de får for statspengene, med-fører, at universitetet er tvunget til at øge kontrollen af de studerende for at bevise i statistikker og tal, hvad univer-sitetet og de studerende kan. Bivirkningen er, at selvstudiet bliver taget fra de studerende, hvilket er med til at gøre de studerende passive.

Dannelsen af mennesketJeg er altså ikke alene om at mene, at universitetet som in-stitution har ændret sig inden for det sidste årti, og beteg-nelsen ”masseuniversitet” har hæftet sig på institutionen. Hele strukturen er, og har længe været, under forandring. I forlængelse af førnævnte artikel og Togebys forklaringer mener jeg, at forandringen i italesættelsen kommer i naturlig forlængelse af den forandrede institution. Til sidst i min samtale med Ole Togeby læner han sig frem over bordet og siger med både engagement og alvor i stemmen: ”Det som er så vigtigt, er jo dannelsen af mennesker! Når vi på univer-sitetet uddanner mennesker, er vores fornemmeste opgave, at danne dem. Og dannelsen sker ikke i en skole med lekti-er, regler og kontrol. Dannelsen sker i det fordybede arbejde, brede interesser og engagement i studierne.”

Du går jo ikke længere i skole – du studerer!Modsætningen til ord som skole og lektier er ord som ar-bejde, underviser og selvstudier. Til de ord knytter asso-ciationer som selvstændighed, ansvar og lyst til læring. At tage en videregående uddannelse er ikke elevens, men et menneskes eget valg. Det er også læsningen af tekster i skæret fra lampen og nørklearbejdet med fremmede teor-etikere – selve dannelsen. Grundtvig beskæftigede sig også med dannelse, og hans tanker om at ordet skaber, hvad det nævner, mener jeg, er værd at gøre et lille stop ved i dis-kussionen om skolegørelsen af universitetet. Jeg vover at påstå, at der i vores valgte ord er en kraft, der kan smitte af på vores opfattelse. Det vil jeg, med dette lille skriv, ger-ne bede dig, kære Delfinen-læser, reflektere lidt over. Og måske endda diskuterer med dine medstuderende.

“Flere mener, at der i de seneste år er sket en skolegørelse af universitetet”

trænger du til noget at rive i ?Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med

et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

Scan koden med

mobilen og mød

dine nye kollegaer

på vores video!

dir

ec

tor.

dk

<<

Det var ikke lige tydeligt for alle, da Aarhus Universitet i august fik ny rektor. De fleste har sikkert hørt om ham, men nogen egentlig præsentation er mange ikke stødt på. Den slags drukner ofte i faginterne og praktiske gøremål. Delfinen har derfor aftalt at møde Brian Bech Nielsen, for-henværende dekan på Science and Technology, og vores nye rektor, for at finde ud af, hvem han er.

Hvorfor tror du, at du fik jobbet som rektor?”Jeg håber på, det var fordi, man fandt, at jeg var den bedst egnede. Så tror jeg også, det har betydet meget, at jeg kender universitetet rigtig godt. Jeg har været her siden, jeg selv startede som student. Derudover har jeg arbejdet en årrække med undervisning, forskning og fået ledelseserfaring som institutleder, vicecenterleder og som dekan. Mon ikke det var det, man vurderede som godt. ”

Hvornår var du selv studerende?”Det var jeg fra ’77 til januar ’83.”

Universitetet har jo udviklet sig en del siden da. Hvordan

Hvis nogen er tvivl, så hedder rektorBr i a n

7.000 nye studerende larmer mere end én ny rektor. Alligevel må vi alle sammen forholde os til, at han er der, selvom det ikke er lige tydeligt i det daglige. På den måde er der højt til toppen, også selvom Aarhus Universitet allerede ligger på en bakke. Og øverst sidder nu den nye rektor, Brian Bech Nielsen

vil du beskrive den udvikling?”Det er en fantastisk udvikling. Det har altid været, det var det også dengang, da jeg selv studerede, et dejligt sted at være som student. Jeg havde en ufattelig god tid som studerende. Men det var et mere jysk universitet dengang, end det er i dag. Geografisk ligger vi jo i Jylland, og det er vi både glade og stolte over, men der er kommet et meget mere internationalt udsyn, der har resulteret i, at univer-sitetet er blevet meget, meget større. Der er kommet lidt mere tempo på.”

At få forandringsprocessen på skinnerDe sidste par år har været hektiske og begivenhedsrige på Aarhus Universitet. Siden den forhenværende rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, i 2011 fremlagde de historisk store omstruktureringer på Universitetet, har mange studerende oplevet problemer. Især administration og it-systemer har drillet og skabt frustration. Processen er imidlertid ikke ovre, og den udgør derfor stadigvæk et centralt problem og en markant udfordring for Brian Bech Nielsen.

Hvad er de største udfordringer for AU lige nu?”Det er at få forandringsprocessen helt på skinner og få gløden tilbage i alles øjne. Det er vigtigt, at man kan mødes ved kaffemaskinen og tale om spændende faglige udfordringer i stedet for at tale om administrativt bøvl. Dér skal vi hen. Der ligger i virkeligheden den største ud-fordring lige nu.”

Thomas Schumann

“Der er kommet et meget mere internationalt udsyn, der har resulteret i, at universitetet er blevet meget, meget større”

DELFINEN | INTERVIEW

8

I hvilken stand overtog du styringen med AU?”Man kan se på universitetet enten uden- eller indenfor de gule bygninger. Hvis jeg ser på det udefra, så er det en kendsgerning, at vi er stærkere end nogensinde før. Vi er et rigtig stærkt universitet, hvilket vores ranking lister også viser. Når jeg ser på Aarhus Universitet internt, altså in-defra, så har vi været igennem en stor forandringsproces. Sådan en proces er altid associeret med nogle problemer. Man rammer ikke lige i pletten første gang. Vi har såmænd ikke ramt så dårligt, men der er nogle problemer på uni-versitetet, vi skal have masseret på plads, så vi rammer bullseye. Det er den slags problemer og frustrationer, som vi stille og roligt tager fat på at løse.”

Hvad er det for nogle problemer mere konkret?”De studerende har jo blandt andet klaget over, at der har været rod i studieoptag og så videre. Det var der så ikke i år, så noget er faktisk blevet bedre. Vi skal også huske at fejre vores sejre. Men vi kommer fra en virkelighed, hvor vi havde, jeg ved ikke hvor mange forskellige administrative systemer. Man kan sige meget, men smart, det var det altså ikke. Så gik man over til ét nyt system, og det varer

altså noget tid, før det er tumlet på plads. Der har vi nogle ting der skal fintunes.”

Det er ikke en ambition at blive størreBrian Bech Nielsen siger det selv: Aarhus Universitet står stærkt, hvis man kigger på, hvor mange der bliver uddan-net. Men til hvilken pris? Debatten om masseuniversitet, at der bliver optaget stadigt større årgange, har blandt andet problematiseret, om flere studerende er entydigt positivt.

Ryger kvaliteten ud af vinduet, når der på en gang skal tages hånd om flere forskellige bachelorer og kandi-dater?”For os er det ikke en ambition at blive større. Vi er et stort universitet, hvilket vi er tilfredse med, men det gælder om at bevare fokus på kvalitet. Det har jo også noget at gøre med, at de økonomiske rammer skal hænge sammen. Det kan jo ikke nytte noget, at vi er et stort universitet, hvis vi ikke samtidig holder kvaliteten højt. Det mener jeg nu altid, vi har gjort, men derfor skal vi alligevel fokusere på hele tiden at gøre det lidt bedre, end vi har gjort tidligere.”

Indførelsen af elitelinjer er blevet set som en reaktion på det større optag. Hvad er din holdning til elitelinjer? Er det noget man skal satse på?”Ja, det mener jeg, det er, men under nogle forudsætnin-ger. Når det er 25 procent af en årgang, det bliver optaget, så er det ikke en homogen gruppe. Det er individer, som

“Når det er 25 procent af en årgang, det bliver optaget, så er

det ikke en homogen gruppe”

“Jeg skal være ærlig at sige, at da jeg

var studerende, da anede jeg da heller

ikke, hvem rektor var”

<<

Foto: Lars Kruse

9

har vidt forskellige interesser, vidt forskellige motivationer og vidt forskellige drømme om deres fremtidige karrierer. Vores opgave er dybest set at sørge for, at den enkelte student får de bedste muligheder for at udfolde sit poten-tiale. Vi er ikke ens alle sammen – og heldigvis! Når jeg taler om elitelinjer, eller talentspor, som vi kalder det, så er det jo et spørgsmål om, at hvis du er hammer god til teo-retisk matematik, jamen så synes jeg, du skal få udnyttet det potentiale. Der er vores opgave at sørge for, at du har de bedste betingelser. Vi har også et ansvar overfor dem, som måske ikke lige er til at sidde ti timer i træk i stolen.

Jeg plejer gerne at sige, at de har kviksølv i håndleddet. De kan næsten ikke lade være med at gå ud og få noget til at ske. Det kunne være at starte en ny virksomhed. Dem skal vi også kunne tilbyde noget. Det skal dog understreg-es, at det ikke bliver på bekostning af de andre uddannel-ser eller den basale del af uddannelserne. Kvaliteten går vi ikke på kompromis med.”

Nye visioner og gode rådEn ny rektor byder også på et nyt syn og nye visioner for et universitet.

Hvad er dine visioner for AU?”I forhold til uddannelse så er det min ambition, at de kan-didater der bliver uddannet, er fuldt ud konkurrencedygtige nationalt, men også på en international skala. Vi kommer ikke udenom, at verden omkring os bevæger sig. I takt med et stadigt øget fokus på globalisering er vi nødt til at kunne bevæge os mere eller mindre tvangsfrit på tværs af grænser. Derudover skal vi også have jobparatheden endnu mere ind i vores uddannelse. Vi skal kunne placere og formulere overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet. Så skal der jo også være balance imellem forskning og uddannelse. Hvis ikke forskningen er af høj kvalitet, så er der ikke noget af det andet, der får den kvalitet, det skal have. Jeg tror, at vi skal arbejde med, hvad det egentlig betyder, at uddannelsen er forskningsbaseret. Hvordan gør vi det bedst muligt, når vi har 43.000 studerende? Det skal gå fra at være ord til at blive en realitet.”

Mange studerende ved nok ikke, at du er rektor. Ser du en form for afkobling mellem ledelse og studerende?”Ja, men man kunne jo også se det som et sundhedstegn. Det betyder vel, at de er travlt optaget af deres studie-liv. Jeg skal være ærlig at sige, at da jeg var studer-ende, da anede jeg da heller ikke, hvem rektor var. Det er selvfølgelig vigtigt, at de studerende og ledelsen er i dialog med hinanden. Vi er her jo ikke mindst for at give unge mennesker en uddannelse. Det er vores allervigtig-ste opgave. Så vi skal selvfølgelig have en tvangsfri dialog, forstået på den måde, at når vi skyder skævt, så får vi det at vide. Gerne med rene ord og lige i panden, så vi finder

Hvis nogen er i tvivl, så hedder rektor nu Brian. Det er der så

nogen, der kan grine ad – tænk sig, kan man have en rektor på et universitet, der hedder Brian”

Foto: Frans Drewniak

10

ud af, hvordan vi løser det. Hvis nogen er i tvivl, så hed-der rektor nu Brian. Det er der så nogen, der kan grine ad – tænk sig, kan man have en rektor på et universitet, der hedder Brian.”

Afsluttende kan du måske videregive nogle gode råd til de studerende fra din egen studietid?”Nu har jeg jo selv børn, så jeg ved, at det der med at give gode råd, det plejer ikke at virke. Men altså, jeg ser uddannelse som en investering i ens fremtid. Så sørg for at få givet det den arbejdsmæssige indsats, der skal til for at få et godt udbytte. Det er den ene side. Den anden side er, at uddannelse også er en del af ens tilværelse. De fleste af os der har været igennem, husker tilbage på det med stor glæde, og som et fundament vi bygger videre på resten af livet. Ikke kun i vores arbejdsliv, men også i vores almindelige, mere private, liv. Så sørg for at have det godt med jeres omgivelser og med jeres fag. Nyd, at I faktisk er med til at skabe fundamentet for fremtiden. Det sociale liv i studentermiljøet betyder også rigtig meget, for det er med til at gøre én til et helt menneske. Vi vil gerne uddanne hele og ikke halve mennesker. Men det er min opfattelse, at de studerende plejer at være ret gode til lige netop den del af studielivet.”

“Vi vil gerne uddanne hele og ikke halve mennesker”

• Brian Bech Nielsen, 55 år, født og opvokset i Holstebro

• Uddannet cand. scient i fysik fra Aarhus Universitet i 1983

• Udnævnt til professor i eksperimentel faststoffysik i 2007

• Udnævnt til dekan for Science and Technology i 2010

• Udnævnt som rektor for Aarhus Uni-versitet fra 2013 til 2019

BLÅ BOGTag med ned i den afgrund, vi har bygget os selv oven på i Line Mørkebys psykologiske thriller, når det hjemlige begynder at revne.

En oplagt chance for at få en sjov, afslappet og hyggelig aften i teatret. Oplev humor-ekspert Rune Greens evne til at fortælle en humoristisk historie, så publikum ligger flade af grin.

Et humoristisk teaterforedrag om den digitale udvikling og indvikling, påvirkning og afsmitning. Det handler om at kunne sine nuller og ettaller – resten er interface.

DAS UNHEIMLICHE- ny psykologisk thriller

HUMOR I VIRKELIGHEDEN!

STORY SLAM

MIN DIGITALE VIRKELIGHED

8. oktober

18. sept. – 5. oktober

6., 7., og 9. oktober

2. – 5. oktober

50% RABAT TIL STUDERENDEBILLETTER & INFO: www.katapult.dk // 86 20 26 99

Katapult bringer storyteller-genren til Aarhus med Story Slam fra The Bitter End i New York med Mathias Bund-gaard som vært. Din historie! 5-6 min. på scenen! Dåseøl i døren!

- et helvede af barndomserindringer, som serveres med musikalitet og humor

- har du fortalt en historie, der ikke rigtig var hold i ? Man skal være varsom med sådanne historier - de kan gå hen og blive til virkelighed - eller til menneskelige katastrofer

- tankevækkende monolog om Belgiens første transperson

DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDENefter roman af Knud Romer

BAG HEGNET af Caroline Cecilie Malling

Story Slam

LOOK MUMMY, I’M DANCING

2. maj + 6. juni

6. - 10. maj

21. maj - 15. juni

24. maj (med aftertalk) - 25. maj

KATAPULT PÅ [GODS] BANENSKOVGAARDSGADE 38000 AARHUS C








Story Slam


2. maj + 6. juni

6. - 10. maj

21. maj - 15. juni



Måske er det hjemlige begyndt at revne... Noget ændrer sig. Noget andet trænger sig på. Noget kommer i stedet.

De elsker det i New York. Og nu har aarhusianerne også taget genren til sig. I efteråret fortsætter vi jagten på årets Grand Slammer i den uformelle fortæller-konkurrence: Story Slam.

En morsom aften med forskruede hjerner, ejendommelig poesi, leg med ord og rim fra gulv til loft. Med verdensmester i Poetry Slam Harry Baker (UK), Storbritaniens bedste poetrykomiker Tim Clare (UK) og Danmarksmester i slam Peter Dyreborg (DK).

DAS UNHEIMLICHENy dansk teatergyser

STORY SLAM

WORLD CLASS POETRY SLAM COMEDY (UK)

18. september – 5. oktober

3. sept. + 8. okt. + 2. nov.

31. august 2013








Story Slam


2. maj + 6. juni

6. - 10. maj

21. maj - 15. juni










Story Slam


2. maj + 6. juni

6. - 10. maj

21. maj - 15. juni



Måske er det hjemlige begyndt at revne... Noget ændrer sig. Noget andet trænger sig på. Noget kommer i stedet.

De elsker det i New York. Og nu har aarhusianerne også taget genren til sig. I efteråret fortsætter vi jagten på årets Grand Slammer i den uformelle fortæller-konkurrence: Story Slam.

En morsom aften med forskruede hjerner, ejendommelig poesi, leg med ord og rim fra gulv til loft. Med verdensmester i Poetry Slam Harry Baker (UK), Storbritaniens bedste poetrykomiker Tim Clare (UK) og Danmarksmester i slam Peter Dyreborg (DK).

DAS UNHEIMLICHENy dansk teatergyser

STORY SLAM

WORLD CLASS POETRY SLAM COMEDY (UK)

18. september – 5. oktober

3. sept. + 8. okt. + 2. nov.

31. august 2013

De elsker det i New York. Og nu har aarhusianerne også taget genren til sig. I oktober fortsætter vi jagten på årets Grand Slammer i den uformelle fortæller-konkurrence: Story Slam.

Morten Hede Aarhus Stiftstidende Kulturkongen.dk

Teateravisen.dk

<<

DELFINEN HAR FÅET TRE STUDERENDE TIL AT SE I BAKSPEJLET OG REFLEKTERE OVER DERES STUDIE

Se t i bakspejle t

Hvad ville du gerne have vidst som ny studerende?Det er vigtigt, at man husker at prioritere det sociale

og være med fra starten. Også selvom der er meget at

læse. Jeg har som instruktor oplevet, at nogle af mine

nye studerende fravælger sociale arrangementer for

at læse. Man skal nok nå det hele, så husk at være so-

cial! En anden ting, som er vigtig, er at lære, hvordan

man tager noter. Det er nemlig meget individuelt. Som

studerende på naturvidenskab er det for eksempel en

fordel at kende til Latex (Word til matematik).

Hvad er det bedste ved dit studie?

Det er lækkert, at vi på naturvidenskab har så meget

skemalagt undervisning. Vi har 20-30 timer om ugen

de første tre år. Og så har vi også bare et rigtig godt

sammenhold på tværs af årgangene, fordi det ikke er

så stort et studie. Noget andet, der er godt, er, at folk

er meget åbne, hvis man spørger om noget, så man

får et rigtigt godt tilhørsforhold til sit studie.

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?

Det hjælper en til at blive voksen, fordi man bliver

tvunget til at tage stilling til nogle ting. Man skal flytte

hjemmefra og har ikke længere ubegrænset penge.

Man får nogle helt nye og anderledes venskaber, fordi

man har det samme udgangspunkt. Her er sindssygt

mange nørder!

Emilie Jensen, 21 år. Studer-er matematisk modellering på 5. semester. “Jeg har som instruktor oplevet,

at nogle af mine nye studerende fravælger sociale arrangementer for

at læse“

Camilla Pedersen, 25

år. Studerer matematik på 7. semester.

Foto: asteronggg

12

DELFINEN | VOXPOP

Hvad ville du gerne ville have vidst som ny studerende?I starten havde jeg konstant dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kunne nå at læse hele pensum-

met. Så det er vigtigt at prioritere og nogle gange acceptere, at man ikke kan læse alt, og at

man ikke skal have dårlig samvittighed over det. Det er derfor vigtigt også at sætte tid af til at

være social. Så er det også nemmere at finde nogle at arbejde sammen med, for læsegrup-

perne er ikke så strukturerede. Desuden er det vigtigt at sætte sig ind i sin uddannelse, inden

man starter. På matematik er der et stort frafald, fordi mange tror, at matematik er ligesom i

gymnasiet.

Hvad er det bedste ved dit studie?Jeg kan godt lide, at vi på matematik altid har et resultat i modsætningen til andre studier, hvor

det ikke er givet, hvad resultatet er. Det synes jeg er noget af det bedste ved mit studie.

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?Jeg har meget færre penge! Det er helt sikkert. Så det har gjort, at jeg er blevet meget mere

økonomisk. Det er også rart at komme et sted hen, hvor man ikke skal forsvare sin interesse,

som man skal andre steder, men hvor andre også nørder det samme som én selv.

Hvad ville du gerne ville have vidst som ny studerende?Jeg ville gerne have vidst noget mere konkret om

min undervisning før start, for eksempel om pensum.

Det giver et bedre indblik i, hvad studiet egentligt in-

deholder. Jeg har nemlig tidligere læst spansk, men

det levede ikke op til mine forventninger. Det er også

en rigtig god idé at melde sig ind i forskellige udvalg,

så man får etableret et godt studiemiljø og netværk.

Det betyder meget, at man har nogle at sparre med,

når der opstår kriser i studiet. Især fordi humaniora

godt kan være et ensomt studie, hvis man ikke selv

gør noget for det. Og så ville jeg gerne have vidst, at

man ikke kun får faglige kompetencer ved at melde

sig ind i fredagsbarer og fagudvalg. Det er også sjov

og ballede. Det er vigtigt, at der er plads til at grine i

det daglige.

Hvad er det bedste ved dit studie?Det bedste ved mit studie er, at jeg får lov til at skrive

bachelor i lige præcis det, jeg synes, er interessant.

Der er frit slag. Derudover er det fedt, at man er sam-

men med en masse mennesker, som deler ens inter-

esse. Man er ikke nørdet, fordi man elsker grammatik,

og al min fritidslæsning er relevant på en eller anden

måde. På nordisk er det også fedt, at man har en god

relation til underviserne. Man kan komme hos dem, få

vejledning og tage en snak om studiet. De sidder ikke

urørligt på piedestaler. En tredje ting, jeg er glad for,

er, når man får de der aha-oplevelser, som man kan

bruge i sin dagligdag. For eksempel da vi havde om

samtaleanalyser. Det gav mig et helt nyt perspektiv

på ting, der ellers kører på automatik i vores hverdag.

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?

Det har helt klart betydet, at jeg er blevet meget mere

selvstændig. Jeg tager mere ansvar for mit eget liv,

hvor jeg gerne vil hen og hvad der skal ske med mig.

Man finder selv ud af, hvordan man lærer bedst. Man

kan til- og fravælge litteratur uden at have dårlig sam-

vittighed, fordi man er studerende og ikke elev. Det

har også givet mere selvtillid rent fagligt. Jeg har fået

nogle succesoplevelser, der gør, at jeg udvikler mig

fagligt og tror mere på mig selv. Jeg havde for eksem-

pel en rigtig god eksamen i litteraturanalyse, og for

mig blev det ligesom en blåstempling af, at jeg kan

finde ud af at analysere.

Camilla Lodberg Holck

Madsen, 23 år. Studerer

nordisk sprog og litteratur på

5. semester.

Set i bakspejle t

13

Foto: Oskar Liset Pryds Hansen

Kulten for fanatiske biologerVandrer man en tur rundt i parken en almindelig kedelig dag og opdager en flok i grønt og brunt

tøj med en kikkert, så er det nok Kulten, man har fået øje på. Kulten er en forening drevet af folk med passion for naturen. En forening for

biologistuderende, som ikke kan sidde inde, når der er dyr og planter udenfor at kigge på og kokasser at

grave i. Derfor arrangerer Kultens medlemmer ture rundt i landet og udlandet, med det formål at

få en masse gode oplevelser i naturen

Kulten er en hæderfuld forening stiftet i 1997 af en gruppe studerende, for hvilke ingen dage er kedelige. Alle vegne er der dyr og planter at studere, løbe efter og prikke til. Kultens højsæson begynder i april, hvor der arrangeres ture omtrent hver anden weekend. Dette skyldes, at både planter og dyr begynder at kigge frem, men også at Kultens medlemmer begynder at trippe og ryste af abstinenser efter grøn natur. Turene går til biologisk interessante steder i Aarhus-området, for eksempel Egå Engsø, Brabrandsøen, Mols Bjerge, Rold Skov og Aarhus Østhavn. Her kan man være heldig at finde spændende danske arter som Troldsmør, Det Hvide W, Piratjagtedderkop, Rødbenet Ninja, Buksebi, Kæmpefluen Harald og Mellemfluen Oskar.

Ture ud i dejligt, svært tilgængeligt vildnisInden en Kultentur begynder, pakker medlemmerne et antal hyggelige små busser med teleskopkik-kerter, regntøj, gummistøvler og kaffe. Stemningen er høj, mens busserne kører gennem landskabet ud mod det vilde. Det kilder i maven, og dagens hit-dyr diskuteres ivrigt – og mon kongeørnen dukker op? Når man når frem med busserne, delvist dækket af mudder, blade og grene, vælter biologistuderende ud med stirrende øjne. Der bliver vandret gennem moser, stirret ud over søer, uglegylp bliver dissekeret, og skelletter bliver beundret.

En Gammel Dansk fra lommelærken, en uundværlig varmekilde, bliver der også ofte tid til. De fleste biologer har deres egne favoritarter, men under en Kultentur er det svært ikke at blive grebet af stem-ningen og ivrigt jagte den duehøg med øjnene, som ornitologen fandt, da den kun var en lille sort klat på himmelen. Og hvis en billeekspert finder en komark, bliver alle lige interesserede i billerne i kokasserne, og om en frisk eller en med skorpe har det rigeste dyreliv. En liste over observerede arter er et vigtigt element på en biologisk felttur. Det skyldes dels, at man kan indrapportere alle de ting, man fandt, men man kan også blære sig med alle de sjældne arter, man så, når man kommer hjem. Og den kongeørn bliver ikke skrevet på artslisten, før de hvide pletter på undersiden er blevet set!

“Og den kongeørn bliver ikke skrevet på artslisten, før de hvide pletter på undersiden er blevet set!”

Foto: Signe Klange

Signe Klange

“En måge nede ved åen bliver lidt vildere og en solsort i busken i uniparken lidt sødere”

16

DELFINEN | ARTIKEL

Langt derude hvor kragerne venderUd over endagsture arrangerer kultens formænd, Emil Skovgaard Brandtoft og Oskar Liset Pryds Hans-en, en længere tur til en destination med ukendt terræn. I 2012 gik turen en uge til Estland, mens den i 2013 gik til Falstersbo i Sverige. Falstersbo er Nordeuropas bedste sted til fugletræk om efteråret. Gennem kikkerterne ser man spurvehøge, hvepsevåger, fiskeørne, havørne og en masse andet godt! Det er et imponerede syn, når tusindvis af fugle torpederer henover ens hoved med kurs mod syd, og man står og ønsker, man kunne komme med. At kigge på en flyvende fugl gennem en kikkert er en helt anden oplevelse end at se på en lille prik med det blotte øje.

Fuglens fjer dirrer lidt med luftmodstanden, og dens øjne er målrettede, mens den tager forreste plads i V-formationen. Man får respekt for trækfuglene, og det kan endda smitte af på de fugle, man normalt ser i Aarhus. En måge nede ved åen bliver lidt vildere og en solsort i busken i uniparken lidt sødere. Om aftenen er der bål og, hvis en skjald kan findes, guitar eller banjospil. Dagens fangst af svampe bliver ristet og delt rundt. Om natten kan man fra teltets stille ro høre omverdenen. Bævreaspene der suser i vinden, og måske kan man skrive brunstig kronhjort (Cervus elaphus) og ulv (Canis lupus) på sin artsliste. En tilbagevendende konkurrence for nogen er, hvor mange arter af star (Carex) der kan findes på lokaliteten – og det kan være adskillige! Disse flerårige urter med treradet bladstilling er meget svære at kende fra hinanden. Dette gør bare konkurrencen mere spændende for de mere hardcore græsentu-siaster. Vinderen bliver dagens superstar. En superstar har sandsynligvis en stor fordel til eksamen, når artskendskabet skal vurderes.

At kende et kræ fra et andet kræUnder en tur ud i landskabet bliver både dyr og planter fotograferet og indsamlet, så de senere kan bestemmes til art. Dette gøres på en nøgleaften. En nøgleaften forgår typisk om aftenen og ved brug af

“Faktisk kribler det allerede nu lidt i fingrene for at komme på den næste tur og rode rundt i en lort med

en pind”


“Og hvis en billeekspert

finder en komark, bliver alle lige

interesserede i billerne i

kokasserne, og om en frisk eller en med skorpe har det rigeste

dyreliv”

<<

17

en nøgle – dog i form af en biologisk nøgle i bedste Dungeons and Dragons stil. ”Har den fjerede køller, gå til punkt 3.1”, fortæller bogen, og dyret undersøges nøje under stereolup, mens kaffen drikkes fra siden af munden for ikke at forstyrre udsynet. Ved man ikke, hvad ”fjerede” eller ”køller” er, er der mu-lighed for at lære en masse af de andre deltagere, da der plejer at være en god blanding af nye og gamle studerende. De bedste fotografier fra de sidste ture bliver vist på projektor, og folk udveksler erfaringer om de nye waders, der var på tilbud. Nøgleaftener finder sted ved siden af Naturhistorisk Museum i Biologiens Hus, hvor også studiesamlingen har hjemme. I folkemunde kaldes den dødedyrsrummet. Studiesamlingen består af ark med biller og sommerfugle, glas med syltede skabninger og en masse udstoppede fugle. Disse kan hjælpe til med at kende dyrearterne fra hinanden, inden man tager af sted på Kultentur (eller til eksamen), og de er også ganske gode som læsekammerater, hvis læsesalen er fyldt op.

Et artsnavn er et artsnavn er et artsnavnEr man ganske særligt passioneret for naturen, kan det ende med, at man får en art opkaldt efter sig. Dette betyder dog ikke, at man skal opdage en ny art selv. Mange af de arter der findes i Danmark, har kun latinske navne. Finder flere folk det værdigt at opkalde en art efter nogen, finder man på et dansk navn til en art, der kun har et latinsk navn. Hvis man er heldig, bliver navnet mere og mere brugt i sam-fundet. En dag dukker navnet op på fugleognatur.dk, en af de største databaser over indrapportering i Danmark. Et eksempel på dette er Mellemfluen Oskar (Tachina fera), som er opkaldt efter Oskar Liset Pryds Hansen, medformand af Kulten. Han er biologistuderende og naturformidler på Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge og har under sit arbejde gjort sig fortjent til en art. Navnet blev lusket ind i artslisterne, og da der ikke var nogen der brokkede sig, har navnet hængt ved.

Diversiteten lurer derudeDet spændende ved at vide noget om mange forskellige dyr og planter er, at verden holder op med at være en stor sammenhængende grøn klump. Den begynder at være et mangfoldigt og begivenhedsrigt sted, hvor hver enkelt del har sin egen betydning og sit eget udtryk. Edderkopper holder op med at være skræmmende og bliver i stedet et fascinerende dyr med komplekse livsforløb og personligheder. Man opdager at træerne i uniparken alle er af samme art, og at de derfor danner en diversitetsørken. Man begynder at savne alle dyrene og planterne og får lyst til at komme af sted igen og gerne så snart som muligt. Faktisk kribler det allerede nu lidt i fingrene for at komme på den næste tur og rode rundt i en lort med en pind.

“Dyret undersøges nøje under stereolup, mens kaffen drikkes fra siden af munden for ikke at

forstyrre udsynet”

“Er man ganske særligt passioneret for naturen, kan

det ende med, at man får en art opkaldt efter sig”


18 <<

Studenternes HusFredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf [email protected]

www.stakbogladen.comÅbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

Pr. stk.

34,95

pr. stk. 34,95

AT FORTABE SIG I

Det er ikke for ingenting, at oktober kan virke lidt tung: Det regner, det blæserog det er tåget. For nogen kan det være svært at komme i gang igen efter en lang sommer. Omvendt er det ikke mere negativt, end at tågen kaster nye slør over hverdagen, og gør den ligeså flot som ensolskinsdag i maj. Det er det charmerende ved et land som Danmark, at årstiderne skifter og er helt forskellige. Det betyder også, at der er plads til den søde lidt tågede melankoli, og det er kun godt. Det er svært at gå og være jublende hele tiden og højt at flyve langt at falde og alt det der. Det er måske moralen, eller hvad? Nej! Moraler er ligegyldige og trættende. Det er bare et par linjer, om det jeg kom til at tænke på, da jeg kiggede billederne igennem.

Rasmus Lund Nielsen Cecilia Dybris Marini

20

DELFINEN | BILLEDSERIE

TÅGEN

Beroliget af altings almindelighed

gråvejret, brillerne på natbordet

og den tilfældige skramlen

af stemmer og trin og en bruser der tændes

håber jeg på at dagen måske

helt til i aften

vil gå som om intet var hændt

mens alt det alt for store

som for eksempel “jeg” og “du”

og dengang og nu

og alt hvad vi ved og ikke ved

så længe det varer

må bo i digtenes små skæve skure.

Søren Ulrik Thomsen, Rystet Spejl 2011

Foredraget er tilrettelagt af Rækværk, der er et nystartet netværk for unge studerende med handicap på alle lan-dets universiteter. Formålet er at danne et forum og et fællesskab, hvor de unge kan støtte sig selv og hinanden. Pointen er ikke, at de unge studerende med handicap skal tages ved hånden og nænsomt føres gennem det hårde studieliv, men at de selv skal tage styringen. Det vil allerede ske i 2015, når Rækværk bliver overdraget til de studerendes egen håndtering. Det er derfor også de studerende selv, der bestemmer hvilket indhold og hvilken retning, Rækværk skal tage i fremtiden. Det betoner Kari-na Dahlgaard, som er ansat i Sammenslutningen af Unge Med Handicap, og som har fungeret som projektleder for Rækværk siden januar 2013: ”Til at starte med har vi sat nogle foredrag på programmet, men på sigt skal det være en studenterorganisation, som køres af de studerende. Foreningen skal fortsætte på universitetet i en form, der giver mening for de studerende.”

Rækværk som samlingspunktTil arrangementet er der dukket en del unge studerende op, både nystartede og kandidatstuderende, og alle har forskellige handicap – både synlige og usynlige. For Ka-rina Dahlgaard er det en vigtig pointe, at Rækværk samler alle handicaps under én paraply: ”Man kunne godt spørge

sig selv; hvad har jeg som muskelsvindshandicappet at gøre med en psykisk handicappet, hvad har vi til fælles?” Og svaret er ret simpelt, udtaler hun: ”Det er akkurat de samme støtteveje, man går igennem. Man skal samme sted hen for at søge specialpædagogisk støtte, handicap-tillæg og så videre. Man møder de samme mennesker.”

Dertil kommer også det sociale og ikke mindst det faglige, fortæller hun: ”Når man starter på universitetet, har man de samme udfordringer: Skal jeg sige til mine medstuder-ende, at jeg har et handicap? Hvad tænker de om mig, når de hører det?” Hun ser lidt alvorlig ud, men smiler og opsummerer: ”Det er en rigtig vigtig pointe, at man har noget til fælles.”

Networking og erfaringsdelingEn af tankerne bag Rækværk er, at de unge studerende med handicap kan netværke og dele ud af erfaringer. Ofte går de rundt med de samme problemstillinger som for eksempel støttemuligheder og særlig SU: ”Rækværk er sat i verden for at imødekomme nogle af de forskel-lige udfordringer, der er, når man er studerende med et handicap. Som supplement til at man kan gå op til sin studievejleder og få en masse information, kan man her udveksle erfaringer med sine medstuderende, som måske har stået over for det samme som én selv,” pointerer Ka-rina Dahlgaard og fortsætter med et eksempel om udland-sophold: ”Hvis jeg for eksempel har et handicap og gerne

Det er en utroligt regnfuld efterårsdag, da jeg møder op i Richard Mortensen Stuen på Studenterhuset og sætter mig klar med mit kamera og min

skriveblok. Ind træder stille og roligt en lind strøm af mennesker, så salen efterhånden fyldes godt op, mens der snakkes lidt forsigtigt over bordene.

Foredraget i dag hedder ”Maksimér dine studiekompetencer – at studere med et handicap” og holdes af Thomas Wibling, som er coach og hørehæmmet

Nyt landsdækkende netværk for studerende med

haNDIcap

Stine Liberty Svenningsen

“Skal jeg sige til mine medstuderende, at jeg har

et handicap?”

“I forhold til unge med handi-cap kan man ofte komme til at

pakke dem ind”

30

DELFINEN | ARTIKEL

vil til udlandet, og jeg i øvrigt ved, at der er en anden, der har været af sted, så kan jeg spørge vedkommende. Min studievejleder har ikke selv – i hvert fald ikke nødvendigvis – haft et handicap og været på udlandsophold, men det har min netværkskammerat her i Rækværk.”

”De kan sgu godt selv”Rækværk er kun i støbeskeen, så formen og indholdet er stadig meget løst og kan ændres løbende. De fremmødte i Studenterhuset er hurtigt enige om, at Rækværk både skal være noget socialt, men at foreningen også skal forbedre dem fagligt. Der kommer forslag om månedlige møder, halvårlige møder og endda sommerlejre for alle Rækværks deltagere landet over. Forslag til den faglige del omhandler at skrive CV og jobansøgninger, at struk-turere sin hverdag og at disponere sin tid optimalt – alt sam-men områder alle kan nikke genkendende til. Forskellen er bare, at de fremmødte ofte har besværligheder med at få alting ordnet til tiden eller inden for de stillede rammer, fordi de for eksempel skal indlægges på hospitalet, eller fordi de har kroniske smerter og må være sengeliggende mange timer om ugen. Selvom de er handicappede, er de ikke nogle stakler – slet ikke! Alle fremmødte er friske og energiske, taler åbent med hinanden og griner sammen.

De er absolut ikke hjælpeløse, hvilket Karina Dahlgaard også fremhæver: ”Der er jo ingen hindring for, at de unge

studerende kan gøre det selv. I forhold til unge med handi-cap kan man ofte komme til at pakke dem ind, så det er systemet, der skal holde noget for dem, men de kan sgu godt selv. Der skal også være et sted, hvor man selv kan være medbestemmende og have indflydelse på, hvad der skal være på dagsordenen, og det gør vi med Rækværk.”

Pylren, nej tak!Rækværk og de handicappede er ikke en forening, der skal hjælpes. Her er Karina Dahlgaard klar i stemmen: ”Det er en rigtig fin tanke, at man gerne vil ”hjælpe”, men Rækværk er sat i gang, så de studerende med handi-caps kan hjælpe sig selv – og hinanden. En døv kan godt lede en blind.” Hun forklarer, hvordan mange unge med handicap i forvejen tør prøve mange nye ting og kaste sig ud i projekter, men hun understreger også, at: ”Vi lever i et samfund, hvor der er rigtig mange, der ”hjælper” de handicappede ved at pylre om dem, og hvor man næsten tager autonomien fra dem. Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej. Med Rækværk har universiteterne landet over fået en forening, der kan omfavne og håndtere et område, der ellers ikke har været megen fokus på, og som hidtil har været spredt mellem forskellige typer handicap. Nu er støbningen af fundamentet i gang til Rækværk, og forhåbentlig bliver det et stærkt ét.“Men når man er nået helt

op til universitetet, har man allerede været utroligt sej”

<<

31

Det der var med til at kickstarte den åbne og selvsikre mand, som Simon er, var et ophold på både efterskole og højskole. Han fortæller, at det er vigtigt, at alle mennesker han møder, med det samme får et indtryk af manden frem for kørestolen. De skal vide, at kørestolen ikke er en hin-dring, og at personen bag ikke lader sig stoppe på nogen måde: ”Det handler jo meget om, hvem jeg er.

Hvis jeg var meget usikker og ofte tænkte, at det aldrig ville gå godt, når jeg mødte andre, så ville de jo også blive sådan over for mig.” Derfor brugte han også meget energi på at præsentere sig selv og vise sin humoristiske side frem til rusugen i sin tid, så tabubarriererne blev nedbrudt: ”Jeg gav den måske lige lidt ekstra gas for netop at komme frem over scenen. Heldigvis har jeg turdet gå i flæsket på dem allerede fra starten.” På grund af Simons friske sind og imødekommenhed kan han ikke komme i tanke om en eneste dårlig oplevelse med sine medstuderende.

Ændret syn på handicappedeSimon forsøger også at deltage aktivt i det sociale miljø. Han elsker det, og handicappet skal ikke være en hin-dring. Nogle har en tendens til at gøre handicappede hjælpeløse, men det er det, der er fejlen. Simon kan selv, vil selv og skal selv. Det er også en af grundene til, at Simon er en del af festforeningen på medievidenskab. Han er selvfølgelig primært med på grund af det sociale og festlige aspekt, men sidegevinsten er, at hans handi-cap introduceres for alle til festerne, så det dermed bliver naturligt. Her kommer han frem og hygger sig på lige fod med sine medstuderende. Et personligt mål for ham er at sprede budskabet om handicappede i det hele taget: ”Hvis jeg kan være med til at ændre de studerendes grundsyn, hvis deres udgangspunkt bliver, at handicappede er til at snakke med, så har jeg også gjort en forskel.”

Konferencier på Grøn KoncertSimons personlige mål gør sig også gældende på en større platform – på Grøn Koncert for eksempel, hvor han fun-gerer som konferencier sammen med Jacob Haugaard. Her har han stået på scenen foran titusindvis af råbende, glade mennesker. Han har det skide sjovt, samtidig med

Simon Toftgaard Jespersen er kandidatstuderende på medievidenskab og trives fortrinligt fagligt og socialt. Han er en glad og selvsikker mand på 24 år, der går op i sin stil og som har et smittende smil. Og så har han medfødt muskelsvind. Han er én blandt ad - skillige studerende på AU, der studerer på livet løs ”trods” et handicap. For Simon er dét at have et handicap ikke et problem, blandt andet fordi han går i dialog med sine medstuderende om sit handicap

Når tabuer overvindes

“Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej”

Foto: Jakob Boserup

32

DELFINEN | INTERVIEW

Simon Toftgaard Jespersen er kandidatstuderende på medievidenskab og trives fortrinligt fagligt og socialt. Han er en glad og selvsikker mand på 24 år, der går op i sin stil og som har et smittende smil. Og så har han medfødt muskelsvind. Han er én blandt ad - skillige studerende på AU, der studerer på livet løs ”trods” et handicap. For Simon er dét at have et handicap ikke et problem, blandt andet fordi han går i dialog med sine medstuderende om sit handicap

Når tabuer overvindes

at hans eget mål kommer ud på landsplan, da Grøn Kon-cert har samme mål som han: ”At der er plads til forskelle.

At der skal være plads til alle. Og vi vil gerne have det ud til flere mennesker.” Dette budskab kan han ikke ene mand udbrede, men med et arrangement som Grøn Koncert når det ud til masser af danskere – og hermed håber Simon på at have forandret bare nogle få menneskers udgang-spunkt, så holdningen til handicappede kan ændre sig til det endnu bedre. Den folkekære medkonferencier Jacob Haugaard har Simon et nært venskab til. De går ofte på scenen og lægger ud med at fyre jokes af om hinanden. ”Vi plejer jo at sige, at jeg har det fysiske handicap, og Ja-cob har det psykiske,” fortæller han. På den måde nedbry-der de fra start af de samme barrierer, som Simon fjerner i undervisningslokalet eller til festerne på studiet, så men-nesker omkring ham slapper mere af og ser manden frem for handicappet.

“Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej”

”De fleste kender nok Simon Toftegaard Jespersen som kon-ferencier Tonni The Man til Grøn Koncert, hvor han i år sammen med sin medkonfer-encier Jacob Hau-gaard og Kato åbnede de mange koncerter rundt i landet”

OKTOBEREVENTS

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8ACID PLUTONIUMDØR: KL. 20.00 FORSALG: 30/50 (MEDLEM/ALM)

SECONDHANDBAZARDØR: KL. 12.00 GRATIS ENTRÉ

OKTOBERFEST- FASS, LEDERHOSEN & SCHLAGERDØR OG PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

PUB QUIZ I BARENDANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

COMEDY ZOO ON TOUR:THOMAS HARTMANN +TORBEN CHRISDØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/120 (MEDLEM/ALM)

PSYKE PROJECTSUPPORT: SWARM + PLÖWDØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

BENJAMIN KISSI+ IVORY & GOLDDØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

PUB QUIZ I BARENDANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

MUSIKQUIZ FEAT. GAFFADØR: KL. 19.00 GRATIS ADGANG

MADS BJØRN + LUTHDØR: KL. 20.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM)

BLACK CITYSUPPORT: I’LL BE DAMNEDDØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

SPIL DANSK DAG:STEFAN PASBORG FREE MOBY DICK PROJECTDØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/80 (MEDLEM/ALM)

ØLENTUSIASTERNES J-DAGRELEASE PÅ MERE END 45FORSKELLIGE JULEØL!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

09ONS

03T0RS

05LØR

8

Studenterhus AARHUS

26LØR

FØLG OS PÅ ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

07MAN

10TORS

24TORS

05LØR

23ONS

21MAN

31TORS

31TORS

12LØR

<<

Da jeg i starten af september sad til mit første redaktionsmøde på Delfinen, bemærkede jeg, at stort set alle skribenter er humanister. Det giver sikkert mening, fordi et humanistisk studie afspejler en interesse

for sprog og skrift. Men mon ikke også de naturvidenskabelige har lyst til at føre en pen? Det forestiller jeg mig i hvert fald, men hvad ved

jeg? Og hvad ved de om mig? Skyldes manglen på naturvidenskabe-lige skribenter mon fordomme? Tænker de, at vi på redaktionen sidder og nørder med grammatiske detaljer og sproglige finurligheder? Og gør vi i grunden det? Forestiller humanisterne sig, at fagfolkene læn-gere nede af Nørrebrogade intet skriftligt har at bidrage med? Jeg har sat mig for at undersøge forskellene på humaniora og naturvidenskab, og jeg har inddraget min medicinerveninde, Sara, i projektet. Vi skal

deltage i hinandens undervisning

Humaniora vs.

Naturvidenskab

Foto: asteronggg

Foto: asteronggg

Sara har inviteret mig med til en forelæsning på medicin om farmakologi. Allerede inden undervisningens start er jeg i problemer. At finde rundt i universitetsparken har vist sig at være overraskende svært. Jeg cykler rundt på de snørklede stier, mens jeg skæver til mit armbåndsur og spejder efter Anatomisk Auditorium. Til sidst giver jeg op og ringer til Sara, mens jeg skriver mig bag øret, at der bestemt ikke hersker samme systematiske system hernede som oppe i Nobelparken. Sammen med Sara går jeg ind i en gul murstensbygning, som indeholder et stort auditorium med plads til ca. 200 studerende – et astrono-misk antal mit studie taget i betragtning.

Hvilket sprog taler de på medicin?Farmakologi handler om lægemidler. Powerpointen viser et billede af to præparater: Cetrizin Mylan og Ipren. Den farmaceutuddannede forelæser lægger ud med en quiz: Et af disse præparater dræber ca. 300 mennesker om

året. Om vi kan gætte hvilket? Sammen med størstedelen af salen rækker jeg hånden op, da forelæseren foreslår Ipren, og får ret. Slidet på Powerpointen skifter og viser nu overskriften: ”Eicosanoider og histaminerg farmakologi”. Nedenunder står ord som: ”Prostaglanider, tromboxaner og leukratiner”. Jeg føler, at jeg er ved at lære et nyt frem-medsprog, som ikke engang mit Word-dokument kender til. Medicinerne ser imidlertid ud til at være helt med på, hvad der foregår. De udviser stor koncentration. Skriver ned – størstedelen i hånden. Der er meget stille i auditoriet. Stilheden afbrydes dog af et fælles suk, da forelæseren nævner et eller andet med ”meniere”. Efter et stykke tid mister jeg koncentrationen. Faktisk formår jeg at forstyrre forelæsningen, da jeg i et øjeblik får forvildet mig ind på humanisternes intranet, First Class, og har glemt at slå lyden fra. Tilsyneladende er det dog ikke kun mig, der føler mig lidt ”lost”. Flere er på Facebook. En enkelt på Trend-sales. Foran mig sidder en studerende og kigger i medi-cinerbladet, Acuta.

Vidt forskellig humorEfter tre kvarters undervisning er der pause. Klokken kvart over et starter forelæsningen igen, denne gang med en ny forelæser, hvilket ifølge Sara er helt normalt.

Humanisten til forelæsning om farmakologi

Signe Schøler Frederiksen

”Medicinerne uddanner sig til et stort ansvar, og at jeg selv ville lide af svær hypokondri, hvis jeg skulle beskæftige

mig så indgående med medicin”

Foto: Signe Schøler Frederiksen

36

DELFINEN | REPORTAGE

Emnet er nu immunfarmakologi. Forelæsningen handler om sygdomme, virkninger og bivirkninger af medicin. Jeg tænker, at medicinerne uddanner sig til at blive pålagt et stort ansvar, og at jeg selv ville lide af svær hypokondri, hvis jeg skulle beskæftige mig så indgående med medicin. Pludselig udpeger forelæseren hele 3. række. Tilfældigt udvalgte studerende skal besvare hendes spørgsmål, og i et øjeblik bliver jeg nervøs for selv at stå for skud. Forelæseren er skarp og har helt styr på stoffet.

Jeg fornemmer, at hun faktisk har humor, da Powerpointen viser et billede af en tyk mand, og hun knytter en kommen-tar omkring en psykose. I hvert fald griner medicinerne, mens jeg tænker, at humoren i Nobelparken nok nærmere ville have haft noget med grammatik at gøre.

Respekt!Da klokken nærmer sig vi-slutter-snart, ser jeg samme symptomer hos medicinerne som humanisterne. De fleste

har hovedet hvilende i hånden, og et par stykker følger slet ikke med. På trods af det tager jeg min humanistiske hat af for stoffet er svært. Jeg forstår i hvert fald ingenting udover et par enkelte ord, herunder bronkier og uterus, som jeg mindes at have hørt i biologiundervisningen i gymnasiet. Medicinerne virker til at være enige med mig i min evaluer-ing, i hvert fald klapper de, da forelæsningen er forbi. Jeg klapper Sara på skulderen og siger, at hun i mine øjne er en helt. For medicinerne gør noget for andre – en gerning, som giver mening.

”På trods tager jeg min humanistiske hat af, for stoffet

er svært”

“De naturvidenskabelige, som medicinerne, huserer i de ældre

bygninger med gule mursten”

<<

FAKTA OM ARTS OG HEALTH

• Arts har 12.465 studerende: 8.269 er kvinder.

340 er ph.d.-studerende (maj 2012)

• Health har 3.948 studerende: Omkring 600 er

ph.d.-studerende (oktober 2012)

• Health har desuden den laveste førsteårsfrafald

for bachelorstuderende af hovedområderne på

8,2 %. Den højeste har BSS på 19,0 %

Foto: Signe Schøler Frederiksen

Kilde: www.au.dk

37

”I har min respekt, for faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have kunnet

klare mig på humaniora”

I gymnasiet gik jeg på den naturvidenskabelige linje med matematik på A-niveau og kemi og fysik på B-niveau. Til trods for det formåede jeg alligevel at få både engelsk og fransk op på højniveau. Officielt var jeg altså naturviden-skabelig, men af mine klassekammerater blev jeg drillet med min skabshumanisme, for faktisk holdt jeg mest af de humanistiske fag. Efter gymnasiet og de obligator-iske sabbatår søgte jeg efter mange overvejelser ind på medicin på Aarhus Universitet, da det det var et studie, der i min optik gav mening og efterfølgende jobmuligheder. I gymnasiet var det let nok at holde sig for øje, at både de humanistiske og naturvidenskabelige fag hver især har deres svagheder og styrker, men efter snart seks semes-tre på medicin må jeg indrømme, at min verden i høj grad er blevet opdelt i “dem” og “os”.

Ja, vi gør grin med humanisterne, der ikke laver noget på studiet, men i stedet parrer, pisser og pølser hele tiden, indtil de en dag får afleveret deres speciale og kommer ud i en verden fuld af akademiker-arbejdsløshed. Inderst inde føler vi os også overbeviste om, at enhver medicin-studerende ville kunne klare sig på humaniora, mens det omvendte ville være utænkeligt.

Kulturelle forskelleOg netop derfor var jeg da også noget skeptisk, da Signe bad mig om at tage med til undervisning i lingvistik og fonetik på tysk. For hvor svært kunne det være? Nobelparken er en helt ny verden bestående af røde murstensbygninger og sindssyge cyklister uden cykel-hjelme (enhver mediciner ved, hvilke skader det kan med-føre!), der nådesløst overhaler mig, når jeg usikkert cykler på stien mod Nobelparken. Indenfor er alting stort og ster-ilt, hvilket får mig til at længes efter lugten af gammelt øl, kaffe og tryghed i Medicinerhuset. Takket være Signe når jeg sikkert hen til holdtimen, hvor 16 unge tyskstuderende

sidder med deres computere og kopiark klar foran sig. På medicin har vi meget sjældent kopiark, men slæber i stedet rundt på 849-siders (jeps, jeg har lige tjekket) lange bøger med mundrette titler som “Basal og klinisk farma-kologi” eller “Atlas der Anatomie”.

Hvor svært kan det være?Jeg havde forestillet mig, at jeg uden problemer ville kunne udpege studerende som humanister, men faktisk kunne de tilstedeværende også sagtens passe ind på medicin, hvis det ikke lige var for manglen af Haglöfs-rygsække og det faktum, at vi befinder os i den helt forkerte ende af uni-versitetet. Dog er undervisningen meget anderledes end en holdtime på medicinstudiet. “Hvad er et ord?”, spørger underviseren, og mens en sådan filosofisk forespørgsel ville have medført græmmelse på medicin, diskuteres der ivrigt på dette hold. Der bliver snakket om morfologi, som er et begreb, jeg svagt erindrer fra gymnasiets AP-under-visning, og jeg tænker kæphøjt, at det der humaniora da vist ikke er så svært. Desværre taber jeg hurtigt tråden, og resten af timen går med, at den finurlige underviser – han mangler en habitjakke med lapper på albuerne, men ellers passer han perfekt på mit billede af humanistiske lektorer – lynhurtigt gennemgår alt fra substantiver til ad-jektiver og alle de andre ordklasser. Ord som pronominer, interjektioner og nominativer flyver gennem luften, og jeg tager mig i at savne spørgsmål om recepterantagonister og acetilsalicylsyre. Hvem vælger at læse tysk? Og synes de faktisk, at det her er spændende, eller forholder det sig i virkeligheden som med vores anatomiundervisning; at lingvistik og fonetik er en nødvendighed, som man bare skal have styr på?

Sara Gramstrup

”Enhver medicinstuderende ville kunne klare sig på

humaniora”

”Men af mine klassekammerater blev jeg drillet med min skabshumanisme”

38

DELFINEN | REPORTAGE

Den naturvidenskabelige til undervisning i fonetik

“Nobelparken er en helt ny verden

bestående af røde murstens-

bygninger og sindssyge

cyklister uden cykelhjelme”

Viden der styrkerida.dk

Ingeniørforeningen, IDAer en moderne interesseorganisationfor tekniske og naturvidenskabelige

akademikere

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

Bliv medlem

på ida.dk

UundværligeEfter halvanden time får vi endelig pause, og jeg ser mit snit til diskret at smutte hjem til endnu en farmakologi-forelæsning i gode, gamle Anatomisk Auditorium. Jeg føler mig uendeligt lettet og dejligt forsikret i mit eget valg af studie. Kære humanister: Vi befinder os i to forskellige verdener, men I har min respekt, for faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have kunne klare mig på humaniora. Jeg har fået en forståelse for, hvad I foretager jer, og jeg er af den op-fattelse, at verden ville være ret kedelig uden jeres mange tanker om ord. Så med denne lidt cheesy afslutning vil jeg i fællesskabets ånd give mig til at se et afsnit af tv-serien ”Cas-tle” sammen med min meget kvikke og humanistiske roomie. Foto: Rasmus Lund Nielsen<<

Jeg var mere end spændt, da jeg endelig modtog pakken fra

Gyldendals Forlag med et eksemplar af den her anmelderro-

ste digtbog, Fordele og ulemper ved at udvikle vinger. Titlen

havde allerede, inden jeg havde fået lejlighed til at bladre i bo-

gen, inspireret mig. For på flere niveauer er titlen en sproglig

genistreg. Den refererer til det græske oldtidssagn om Ikaros,

der i et flugtforsøg med sin fars hjemmeudviklede vinger af

fjer og voks kom til at flyve så tæt på solen, at vingerne smelt-

ede, og han styrtede i havet og døde. Således synes store

temaer som forholdet mellem liv og død samt religiøsitet og

videnskabelighed, allerede inden jeg har åbnet bogen, sat i

spil.

Derfor var det med spænding og høje forventninger, jeg be-

gyndte at læse. Men efter endt læsning måtte jeg, med en

smule nedtrykt mine, konstatere, at titlen forblev det bedste

ved bogen. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at digt-

bogen skuffede.

Fordele og ulemper ved at udvikle vinger består af i alt ti

afsnit, der, som en afsluttende note (der med fordel kunne

have været en indledende bemærkning) gør læseren op-

mærksom på, ”forholder sig på forskellig vis til sprogets ti

ordklasser”. Helt nøjagtig hvordan og hvorfor de gør det, står

for nærværende en smule uklart, men at der findes en stor

sproglig og formmæssig variation i de ti afsnit er både indis-

kutabelt og forvirrende. Digtbogen er ligeledes præget af en

masse spejlinger, som for eksempel her i bogens fjerde afsnit,

hvor naturen spejler sig i menneskets indre: ”Videre skriger

vi i hver af cellernes katedraler: Vi./ Træerne blomstrer inde

i forårets psykose// og står og mumler om deres barndom”.

Det er naturens og menneskets puls, der i fællesskab banker

gennem digtet. Men også de har imidlertid deres spejling, og

det er i selve sproget: Hør blot: ”Tak. Lær mig, at vor sjæl/

er is. Tak. Lær mig at smelte. Lær mig: Ild. Den hvorved vi

føder// og døder”. Tekstens mange koblinger mellem men-

neske, sprog og natur, der er afbilledet i utallige sproglige

variationer, har som konsekvens, at man som læser sidder

tilbage med en helt enormt billed- og metaforrig tekst. Der er

nærmest tale om en form for ’overload’ af poetiske billeder, at

man simpelthen bliver mæt, før bogen er slut.

Tekstens store billedrigdom gør også, at man begynder at

læse den langsomt. Og her viser en vis sløsethed i billeds-

proget sit lettere irriterende ansigt. Klichéer som: ”Vi er tjek-

ket ind på søvnens hotel” og ”Jeg ligger her, så jeg kan læse

digte op i verdens sjældneste time” er svære at komme ove-

rens med, når man ved, hvor godt Søndergaard faktisk kan

skrive. Efter at have læst Fordele og ulemper ved at udvikle vinger sad jeg tilbage med en grundlæggende fornemmelse

af at have læst en digtbog, der hellere ville være kompliceret

og distanceret end nærværende og relevant. Og kort fortalt

var det en ret så flad fornemmelse.

“Titlen havde allerede, inden jeg havde fået lejlighed til at

bladre i bogen, inspireret mig”

Boganmeldelse af Morten Søndergaards Fordele og ulemper ved at udvikle vinger

På søndergaardsk slingrekurs

Rasmus Bach Frandsen

Morten SøndergaardFordele og ulemper ved at

udvikle vinger

Udgive på forlaget: Gyldendal, 2013

Sidetal: 104

Pris: 149,- kr.

på plusbog.dk

<<

DELFINEN | ANMELDELSE

Bogens første linje: “På barndomstærsklen spørger man: ”Hvor begynder verden?” Overalt. Man balancerer.”

40

KULTURKALENDEROKTObER

BioCity præsenterer FC København i Champi-ons League, BioCity Aarhus, Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C

BioCity arrangerer Champions League bold, og inviterer dig med på første parket. Det bliver næsten som at være på stadion – hvis man vel at mærke ikke er for nærig med fantasien. Man kan fores-tille sig, at man sidder på en tribune, men alle ser lige godt. Det er ikke sikkert, det bliver en særlig spændende kamp, men vi er sikre på, at det bliver festligt! Hele herligheden koster et beskedent beløb, og oveni hatten er en kold fadøl. Hold dig orienteret på hjemmesiden: www.biocityaarhus.dk

Pris: 80 kr.

Molslaboratoriet arrangerer Vild med svampe tur, 6. oktober, kl. 10:00 – 14:00, Molslaborato-riet Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft

Vi kender det vidst alle sammen: Det kunne være så sjovt at plukke svampe til søndagsgryden, men er de giftige?! Det har du mulighed for at få svar på, når svampeekspert, Jens Maarbjerg og naturve-jledere Pernille Mølgaard Andersen, tager dig med på svampetur i smukke arealer omkring Molslabo-ratoriet. Der er lidt langt derud, men ikke længere, end at det nok skulle kunne lade sig gøre – og så er det gratis. Læs mere på hjemmesiden: www.naturhistoriskmuseum.dk

Pris: Gratis

Kissaway Trail live 18. oktober, kl. 20:00 Radar, Godsbanen, Skovgaardsgade 2-5, 8000 Aarhus C

Anmelderroste og albumaktuelle Kissaway Trail spiller koncerter på Radar. Siden deres sidste al-bum, Sleep Mountain fra 2010, er bandet reduceret fra fem til tre, og de har fjernet ”the” i navnet. Der er med andre ord tale om et band, der har bevæget sig fra noget bestemt til noget ubestemt, men udpræget godt – i hvert fald hvis man dømmer dem på deres seneste album Breatch. Der kan ikke herske tvivl om, at det bliver en fremragende aften med genop-ståede og drønaktuelle Kissaway Trail.

Pris: 100 kr.

Foredragsforeningen Kakafoni præsenterer Peter Adolphsen, 24. oktober, kl. 19:30, Kom-mabar i Nobelparken, bygning 1485

Foredragsforeningen Kakafoni inviterer igen til for-fatterforedrag. Denne gang er det den efterhånden garvede forfatter Peter Adolphsen, der kommer. Han er uddannet på forfatterskolen fra 1993-1995 og den litterære stil er på en gang drilsk og leg-ende. Der serveres kaffe, kage, øl og sodavand til overkommelige priser. Det er et godt og hyggeligt arrangement på en torsdag, hvor der sikkert ikke sker andet.

Pris: 30 kr.

Alle film til halv pris i Øst for Paradis 27. oktober, Øst for Paradis, Paradisgade 7, 8000 Aarhus C

Øst for Paradis er i gavehumør og giver halvtreds procent på alt i biksen. Det passer sikkert med, at det bliver en koldt, mørk og rigtig efterårstung søndag, hvor det eneste man har lyst til, er at se film og drikke kaffe. Forhåbentlig regner og blæser det også. Der bliver lovet filmoplevelser af en enhver art, genre og nationalitet og alt sammen til halvdelen af det, det plejer at koste. Det er slet ikke så dumt – og så varer det hele dagen.

Pris: Varierer

Hjerteløbet, den 27. oktober

Har du lyst til et sidste motionsløb, inden det for alvor bliver koldt og glat? Hjerteløbet er et lille, men hyggeligt løb for både mænd og kvinder. Man kan vælge mellem tre distancer, så alle, uanset niveau, kan være med: 2,5 km. (walk), 5 km. eller 10 km. Det vil sikkert være en god ide at tilmelde sig i god tid, og på den måde slipper man også for løbeture uden noget egentligt formål. Hold til orienteret om tid og sted på hjemmesiden: www.aarhusmotion.dk

Pris: 145 kr. + 10 kr. i gebyr

stUDenternes hUs, nDr. rinGGADe 3, ByG. 1420, 8000 AArhUs CtlF. 87 15 39 59 www.AUs.Dk e-mAil: [email protected]

Lommeulkens Store FISKEDAG

Tag ikke fejl af de grumsede Unisøer, der er masser af fisk i dem.

Kom selv og fang én til lystfiskerforeningen Lommeulkens Store

Fiskedag

Den 4. Oktober afholdes Lommeulkens årlige fiskekonkurrence i univer-sitetssøerne. Konkurrencen er en hyggelig og venskabelig fiskekonkurrence for ALLE studerende på videregående uddannelser i Aarhus.

Det går i al sin enkelthed ud på, at man stiller op i to-mandshold ved univer-sitetssøerne, og forsøger at fange så mange (og store) fisk som muligt, i de cirka 2,5 timer selve fiskeriet varer.

På dagen vil der være lækrepræmier til de tre, som fanger flest fisk, samt til den der fanger den første fisk, og den som fanger den længste fisk.

Det koster 25 kr. At deltage som Lommeulk, og en flad 50’er for alle os andre.

Læs mere og tilmeld dig og dit hold på www.lommeulken.dk.

TAK!AUS vil gerne sige tusind tak

til medlemsklubber, frivil-lige og gæster ved Dan-

marks Største Fredagsbar og Idrætsdag for super god

opbakning på dagen.

Har du fået lyst til mere sport? Så husk at AUS

medlemsklubber netop nu har holdopstart med gratis

prøvetimer.

Læs mere og tilmeld dig på www.aus.dk/medlemsklubber

Klubkonsulent Johanne La Cour

Det er en sjaskende regnvejrsdag – et fuldkomment eksempel på det danske efterår.

Studenterrådets efterårskampagne drejer

andet en kampagne på Danmarks Største

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

Af: Christian Søgaard-Jensen

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS

Tlf.:

Sekr

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

Det er en sjaskende regnvejrsdag – et fuldkomment eksempel på det danske efterår.

Studenterrådets efterårskampagne drejer

andet en kampagne på Danmarks Største

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

Af: Christian Søgaard-Jensen

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS

Tlf.:

Sekr

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

DSFI - Der er dage, hvor alt bare spillerAf: Thøger Raun

2

DSFI - Der er dage, hvor alt bare spillerAf: Thøger Raun

2 3

MÅNEDENS AKTIVIST

Studenterrådet har kåret Sara Hark som denne måneds aktivist. Sara studerer til daglig klassisk arkæologi, hvor hun er mødeindkalder for Klassisk Fagråd. Desuden er hun netop startet på tilvalg i religionsvidenskab. Sara tager ofte del i arbejdet omkring kampagner, studiemesse og andre større arrangementer, ligesom hun ikke er bleg for at give sin mening til kende til møder og på politikkonferencer.

Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?

Klassisk fagråd har oplevet en opblomstring i disse tider. Hvordan kan det være?

Hvad er det fedeste, du har oplevet i Studenterrådet?

Hvor er du om 10 år?

andet.

4

KURSUSKALENDER Tilmeldinger skal ske på [email protected] - Læs mere på sr.au.dk/sr/da/kurser

KURSUS

og supermemo

DATOER PRIS

MÅNEDENS AKTIVIST

Studenterrådet har kåret Sara Hark som denne måneds aktivist. Sara studerer til daglig klassisk arkæologi, hvor hun er mødeindkalder for Klassisk Fagråd. Desuden er hun netop startet på tilvalg i religionsvidenskab. Sara tager ofte del i arbejdet omkring kampagner, studiemesse og andre større arrangementer, ligesom hun ikke er bleg for at give sin mening til kende til møder og på politikkonferencer.

Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?

Klassisk fagråd har oplevet en opblomstring i disse tider. Hvordan kan det være?

Hvad er det fedeste, du har oplevet i Studenterrådet?

Hvor er du om 10 år?

andet.

4

KURSUSKALENDER Tilmeldinger skal ske på [email protected] - Læs mere på sr.au.dk/sr/da/kurser

KURSUS

og supermemo

DATOER PRIS

5

VIGTIGE DATOERFagrådshyttetur4.-6. oktober

Fællesrådsmøde10. oktober kl 19.15

Politikkonference i DSF8.- 10 november

Paneldebat til Kommunalvalget14. november

Fællesrådsmøde20. november

Juleafslutning13. december

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

studerende og for Studenterrådets kurser.

NYE MEDARBEJDERE

W

Hos Delfinen er vi en gruppe af forskelligheder, og vi vil gerne være endnu flere. Vi leder altid efter studerende til vores redaktion med

forskellige interesser, uddannelser og egenskaber. Vi skal favne hele Aarhus Universitet – og ikke kun det halve!

Hvad får duDu får en unik chance for at vise dit materiale frem Du får frihed til at afprøve nye ideer, og der er ikke langt fra tanke til handlingDu får mulighed for at få feedback på dine ideer og dit materiale af ligesindede passionerede studerendeDu får mulighed for at oparbejde redaktionel erfaring, der kan komme dig til gode senereDu får mulighed for at lære andre studerende at kende udenfor dit fagområde

Hvad forventer viDu er studerende og har lyst til at biddrage til Delfinen!

(Har du lagt mærke til, at der er en del flere linjer i afsnittet om, hvad du får, end hvad vi forventer?

Det er en god deal. Til gengæld er det ulønnet)

Hvem er DelfinenDelfinen er skrevet af studerende – for studerendeDelfinen sætter fokus på studierelateret stofDelfinen er det eneste uafhængige studieblad i AarhusDelfinen har redaktionel frihed uden indblanding fra uddannelser og institutter

Er du interesseret i at høre mere? Så send os en mail på: [email protected] eller kom til redaktionsmødet d. 2. oktober som finder sted onsdag kl. 19:00 i mødelokale 1 på

studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

Skribent, grafiker, korrekturlæser, fotograf, anmelder, webdesigner, tegner, debattør, satiriker …

- Hvad passer på DIG?

Documents

Delfinen #183