of 48 /48
DELFINEN #199 | OKTOBER STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET INTERVIEW MED SEBASTIAN D ORSET EN HUMORFAGMANDS BEKENDELSER SEBASTIAN DORSET - REPORTAGE FRA EN LATTERKLUB - FORSKNING I HUMOR NY V58 - PIGERØVSHUMOR - BLIV EN DEL AF DELFINEN - STUDENTERRÅDET TEMA: HUMOR

Delfinen #199

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tema: Humor

Text of Delfinen #199

  • D E L F I N E N#199 | OKTOBER STUDIEMAGASINET P AARHUS UNIVERSITET

    INTERVIEW MED

    SEBASTIAN DORSET

    EN HUMORFAGMANDS BEKENDELSER

    SEBASTIAN DORSET - REPORTAGE FRA EN LATTERKLUB - FORSKNING I HUMORNY V58 - PIGERVSHUMOR - BLIV EN DEL AF DELFINEN - STUDENTERRDET

    TEMA: HUMOR

  • Vi henter dit skrammel!

    Gentnkt genbrugsstation Tjek reuseaarhus.dk

    affaldvarme.dk/storskrald

    GRATISBedst i test*

    * AffaldVarme Aarhus i Aarhus Kommune har landets suvernt bedste service i forhold til storskrald.

    rhus Stiftstidende 12/3 2015

  • TEMA: HUMOR

    Trine MllerRedaktionschef

    Eline EggersAnsv. Chefredaktr

    Humor kan vre svr at blive klog p. For hvad er humor egentlig? Det er et underligt fluffy begreb, og der kan ikke sttes en viden-skabelige formel eller en klar definition p det. Det der kan skabe latterkramper hos en person kan vre fuldstndig uforsteligt for en anden. Faktisk drber det humoren, nr man prver at forklare den. Men en ting er sikkert. Humor er et eftertragtet karaktertrk, og vi bruger den konstant i vores dagligdag.

    Evnen til latter kan spores langt tilbage. For mellem 10 og 16 millioner r siden begyndte en abe at grine. Latteren er universel og forsts p tvrs af kulturer og sprog. Latter og humor skaber fllesskab, styrker relationer og gr os glade. Nr vi griner frigives lykkehormonet dopa-min oppe i hjernen. Humor er vanedannende og der er utallige mder at f sit fix p.

    I dette nummer af Delfinen stter vi fokus p humorens vsen. Vi har snakket med en mand, som lever af at f folk til at grine, nemlig ko-mikeren Sebastian Dorset. Efter 20 r i branchen mener han, at man ud fra et fagperspektiv kan sige, hvad der er sjovt og hvad der ikke er sjovt. Ls interviewet hvor vi fr svar p hvad god og drlig humor er, og undersger hvorvidt der er en grnse for, hvad man kan lave sjov med.

    Ls ogs baggrundsartiklen, hvor vi gr i dybden med humorforsk-ningen, dyk ned i reportagen fra en latterklub og bliv inspireret til humoristiske romaner i litteraturguiden. Studer ogs billederne af grinende mennesker og deres svar p, hvad der bringer latteren frem hos dem.

    Rigtig god lselyst!

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet3

  • INDHOLD# 1 9 9 | O K T O B E R

    INTERVIEW MED SEBASTIAN DORSET: EN HUMORFAGMANDS BEKENDELSER - 6

    FORSKNING I DET SJOVE - 12

    PIGERVSHUMOR - 16

    DEN HYLENDE MORSOMME LITTERATUR - 20

    EN EPISK FREDAGSBARCRAWL- 24

    HA HA HA! LATTERKLUB UNDER LUP - 27

    SKGGE STAND-UPERE P NY V58 - 31

    HUMOR I KLUMME-FORM - 34

    INTERVIEW: SJOV I DATALOGISK FREDAGSBAR - 36

    FOTOSERIE: HVAD FR DIG TIL AT GRINE? - 37

    AUS - 42

    STUDENTERRDET - 43

    Delfinen #1994

  • ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTREline Eggers

    REDAKTIONSCHEFTrine Mller

    LAYOUTER & BILLEDREDAKTRCasper Blsbjerg

    WEBREDAKTRLaura Lin Dueholm

    SKRIBENTERAnna Eva Heilmann

    Ida BkJulie Lindhardt Himark Srensen

    Karoline Kjr HansenLine Sass

    Mie OlsenVassili Stroganov

    KORREKTURLSERE

    Rikke Hector Degner

    FOTOGRAFERAnna Eva Heilmann

    Karolina Thomsen, RODLars Kruse

    Jesper RaisManuel Claro, DR1

    Mie OlsenEline Eggers

    [email protected]

    WEB - FACEBOOKdelfinen-magasin.dk

    facebook.com/delfinenmagasin

    OPLAG5.000 eksemplarer

    TRYKZeuner Grafik A/S

    ANNONCER Tom Poulsen

    Mobil: 28 99 23 [email protected]

    Delfinen udgives afStudenterrdet ved Aarhus Universitet

    Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

    Delfinen redigeres af en selvstndig bladgruppe med tilkny-tning til Studenterrdet (SR) ved Aarhus Universitet.

    Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SRs, wkan ikke tages som udtryk for SRs opfattelse.

    Nste bne redaktionsmde er den 28. oktoberNste deadline for annoncer er den 16. oktober

    Nste deadline for artikler er den 18. oktober

    Studenterrdets sider er selvstndigt redigeret og layoutet

    Stakladen live// efterr 2015

    PRISER OG BNINGSTIDER ER MED FORBEHOLD FOR NDRINGERTJEK HJEMMESIDEN FOR FLERE KONCERTER OG ANDRE ARRANGEMENTER

    WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

    Pede B + DJ Noize

    15.10 kl. 20.00

    30.10 kl. 20.00

    06.11 kl. 20.00

    Dissing og Las spille Dylan

    Christian Hjelm + SIVU (UK)

  • MAN KAN LAVE SJOV MED ALT HVIS BARE MAN GR DET P DEN RIGTIGE MDETekst & foto: Trine Mller og Eline Eggers

    Delfinen #1996

  • Sebastian Dorset kan prale af noget, som er f mennesker forundt. Han lever af sin passion. Han lever af at f folk til at grine. Delfinen mdte den reflekterende og intelligente komiker, da han var i Aarhus for at vre konferencier til bningen af Hearts and Minds festivalen til en snak om, hvad folks humor siger om dem, hvor grnsen for humor gr og hvordan humor kan ndre ting i samfundet

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet7

  • Sebastian Dorset er ikke en typisk komiker. Der er ingen selvfedme eller uknkkelig selvtillid over ham. Der-imod udstrler han varme, venlighed og imdekommenhed. Alt bliver leveret med et glimt i jet. Han er ikldt en fin habitjakke og skjorte og fortller bent og selvironisk om sin tid p Aarhus Universitet. Hr. Dorset gik ikke den helt lige vej til komikken. Frst tog han favntag med juraen i to r. En kamp, som han ikke vandt. Som han selv beskriver det:

    Det gik ikke s godt. Jeg lste simpelthen ikke nok. Dog bestod jeg frstersprven p to r. Men s spurgte nogle af underviserne, om jeg mske skulle prve noget andet.

    Efter jura begyndte Sebastian p Journalisthjskolen. Efter eget udsagn fordi det l tttest p det kollegie, han flyttede ind p. Det gik dog noget bedre, og fire r senere kunne han kalde sig journalist:

    Nr man frst er inde, s spytter de bare en ud fire r senere. Man skal virkelig have alvorlige sygdomme eller ikke mde op for ikke at best. Sdan var det i hvert fald dengang.

    GUD, DE BETALER OS FOR AT VRE SJOVE

    Men han kom aldrig rigtig igang med at vre journalist. Han kunne ikke rigtig tage det alvorligt og ej heller hidse sig op over, hvorvidt kommuner nu overholdt regulativer og den slags smsager. Istedet kom han hurtigt igang med at skrive til underhold-ningsprogrammer. Det afgrende for hans karriere blev tilbuddet om at vre en del af redaktionen p tv-pro-grammet Ugen der gak:

    Det var frste gang, jeg fik penge for at vre sjov. Det var stort. Det var en rigtig god redaktion, hvor alle var sdan lidt: Gud, de betaler os for at vre sjove. S m vi hellere prve i hvert fald!. Sebastian var ansat til at vre fuldtidsresearcher og s lidt en, der skrev jokes. Men han fik hurtigt tvistet det til, at han var halvtidsjour-nalist og heltidssjov.

    JEG HAR IKKE DET DER OPTRDE-GEN

    Ved siden af havde Dorset dyrket stand-uppen. Han havde lnge haft lyst til det, men havde omgrdet det med en vis refrygt. Han vil heller ikke beskrive sig selv som et naturta-lent:

    Jeg var rigtig drlig til det i star-ten. Jeg har ikke s meget selvtillid p den mde naturligt. Jeg har ikke det der optrde-gen. Det havde et langt tillb, hvor jeg ligesom skulle vende mig til det, og s synes jeg, at det gik bedre.

    Dorset kan i virkeligheden bedst lide at vre alene, men komikken srger for, at han kommer ud og ikke bare sidder derhjemme og drikker, som han siger med et glimt i jet og slr en latter op. Dorset mener heller ikke, at han er fdt sjov, men at barn-domshjemmet prgede ham i den retning:

    Hvis jeg skal vre lommepsyko-log, s tror jeg, at hjemme hos mine forldre blev det belnnet at vre sjov. Jeg fandt ud af, at jeg kunne vre sjov, selvom jeg ikke havde samme viden og sprog som de voksne. Der var sdan en overraskelseseffekt, jeg kunne ramme. Det tror jeg, at jeg hav-de en eller anden evne for. Og s tror jeg, at jeg bare dyrkede det, fordi man blev belnnet for at sige en vittighed. Ikke sdan med hundegodbidder, det var ikke sdan, at jeg fik en lille hundekiks hver gang. Dem mtte jeg selv stjle. Dorset griner igen. Stort og varmt.

    EN ERHVERVSSKADE

    Tilgengld mener han, at man kan lre at vre sjov. Selvom der findes mennesker, som slet ikke forstr humor:

    Jeg havde engang en underviser, der helt rligt indrmmede, at hun ikke havde humor, s vi skulle gre opmrksom p det, nr vi forsgte at vre sjove. Det er en fantastisk selv-indsigt at have. Alle andre tror selv, at de er sjove. Jeg tror, at man kan lre

    sig nogle teknikker omkring, hvor-dan man er sjov, men man kan ikke grundlggende lre at forst humor. Humor er for Dorset et vigtigt karak-tertrk hos hans medmennesker, og han indrmmer, at han har pdraget sig den erhvervsskade, han dmmer folk p deres humor. Han synes selv, det er frygteligt:

    Hvis folk siger, hvem deres ynd-lingskomiker er, og jeg synes, det er en, der er helt forfrdelig, s tnker jeg, at det nok ikke er den humor, jeg synes srlig godt om. Og s dmmer jeg dem p det.

    DER FINDES ALTS GOD OG DRLIG HUMOR

    Dorset er en rolig og afbalanceret mand, men en ting kan gre ham gal. Nemlig ideen om, at der ikke findes drlig humor:

    Alts folk der pstr, at et eller andet ikke er sjovt eller ikke er godt, og det er noget, man selv synes er godt sdan fagligt, der er jeg begyndt sdan nrmest at sige, at jeg har en faglighed inden for humor, og jeg ved, at det der, det er godt. Jeg ved, at det er godt og jeg ved, at det er sjovt og originalt. Og s hvis folk ikke synes, det er sjovt, s siger det sgu noget om dem. Der kan man ikke bare sige, hver sin smag. Det er kun inden for humor, at man har den der ting med, at hvis folk synes, det er sjovt, s m de selv om det. Indenfor alt andet, er der sdan en form for smagsdomme-ri. Dorset gr sig gerne til smagsdom-mer inden for humorverdenen, og giver os en definition p god humor. Iflge ham handler det om sprog-lighed, tone og originalitet. At man gr noget, som ingen andre gr eller tnker tingene p en ny mde. Hvad er drlig humor s?

    Man skal afst fra at bruge billige tricks. Nogle har et trick og s bruger de det hele tiden. Det synes jeg er drligt. Billige tricks kan vre Byt-om-p-ting-vittigheder. Jeg hader jokes, hvor man kan se pointen med det samme.

    Delfinen #1998

    Man kan lave sjov Med alt hvis bare Man gr det p den rigtige Mde

  • Jeg var rigtig drlig til det i starten. Jeg har ikke s meget selvtillid p den mde naturligt. Jeg har ikke det der optrde-gen. Det havde et langt tillb,

    hvor jeg ligesom skulle vende mig til det, og s synes jeg, at det gik bedre.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet9

    Man kan lave sjov Med alt hvis bare Man gr det p den rigtige Mde

  • GAMMEL I GRDESebastian har efterhnden levet af at vre sjov i 18 r. Og med tiden er han blevet bedre til at st p scenen. Han har lrt sig nogle frdigheder, og han har nogle tricks at falde tilbage p, hvis han kokser p scenen. Men hvis han skal se tilbage p en lang karrri-ere, er der nogle srlige gange, hvor humoren er get op i en hjere enhed for ham:

    Jeg kan huske engang, jeg tror, det er sket sdan tre-fire gange i mit liv, alts p tyve r som stand-uper, at jeg har sagt noget improviseret og s frst

    efter jeg havde sagt det fundet ud af, hvorfor det var sjovt. At jeg nr at sige det, inden det har net at vende i min bevidsthed, alts jeg har vret ubevidst sjov nogle gange. Det er alts skgt, men s er det ogs frygteligt pinligt, fordi man kommer til at grine af sig selv. Carsten Bang s mig engag optrde, hvor jeg gik sdan to skridt tilbage og klappede med. Jeg ved ikke,hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror bare ikke, jeg vidste, hvad jeg skulle fortstte med. S jeg giver lige mig selv en hnd.

    Samtidig ved Sebastian godt, at han ikke altid har vret lige sjov. Fortryder han nogle jokes?

    Jeg har sagt nogle dumme ting, hvor jeg bare har tnkt, det var sjovt, og s var det mske et dumt ordspil. Jeg har nogle gange sagt nogle ting, og hvis joken s bare var ordspil, som jeg synes kunne vre skgt, s kan det virke som om, at jeg ikke synes et eller andet alvorligt er et problem. Pdo-fili-jokes, hvor folk tnker, at det er sgu egentlig ikke srlig sjovt det der. Der er nogle mennesker, der sidder og fler sig ramt.

    MAN KAN LAVE SJOVT MED ALT

    Dog synes Sebastian ikke, at der er en grnse for, hvad man m lave sjov med. I hans verden er det ikke emnet, der afgrer, om det er okay, men m-den man gr det p:

    Hvis man ikke gr det for at vre provokerende og vise, at man godt tr. Der skal vre et forml med det og s skal man pege det rigtige sted hen. Alts man skal jo ikke gre grin med folk, der er blevet drbt i trafikuheld, men man kan godt lave sjov med, at danskere benbart synes, at deres liv er s vigtige, at de benbart skal kre helt vildt strkt. Alts de der kam-

    FAKTABOKS:

    Sebastian Dorset, f. 1970

    Debuterede som stand-up komiker i 1995 p Britannia i Kbenhavn.

    I 2003 medvirkede han i stand-up touren Fem p flugt sammen med Mikael Wulff, Carsten Bang, Omar Mazouk og Lasse Rimmer.

    Han var redaktr p DRs satirere-daktion Tjenesten fra 2003 til 2009.

    Han har i lbet af sin karriere skre-vet materiale til blandt andre Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen og Jan Gintberg.

    Han har desuden vret medskribent p taler for Villy Svndal.

    Delfinen #19910

    Man kan lave sjov Med alt hvis bare Man gr det p den rigtige Mde

  • pagner, de laver, for at man skal kre bil, mens man krer bil. Man kan sagtens gre grin med, at folk ikke gr det, men det er dumt at gre grin med dem, der bliver krt ned.

    Sebastian synes, at vores kultur er en nul-krnkelseskultur, hvor humoren ikke har ret meget plads at blomstre p:

    Der er en kampzone, hvor folk vil vre fritaget for krnkelser alle vegne, man m ikke sige noget, og der skal nrmest vre en advarsel frst. Men jeg synes, det er drbende for humoren. Og det synes Sebastian er rigtig synd, fordi han mener, at humoren som udtryksform kan noget srligt og kan vre med til at gre en forskel og ndre tingene. Humoren vkker og overrasker folk, og fr dem steder hen, de ikke anede, at de ville komme:

    Jeg tror hjernen stopper op, fordi der opstr en fejlslutning ligesom i The Matrix, hvis man kan huske den gamle film, hvor de pludselig fr deja-vu-oplevelser, fordi der er nogen der piller ved Matrixen. Det er det humoren kan. Der sker et eller andet, som man ikke havde forudset.

    AT TURDE GRE GRIN MED NOGET SOM ER SVRT

    Sebastian synes ogs, at humoren er god til at kaste lys over de svre ting i samfundet. Han nvner, at mange komikere selv har forskellige diagno-ser og handicaps og tager udgangs-punkt i dem i deres stand-up:

    Det er meget bredt, og det er meget spndende, at folk tager fat p nogle ting, der faktisk berrer dem istedet for, at det bare altsammen er, jeg scorer ikke srlig godt. Alle mandlige stand-upere snakker om, at

    de har svrt ved at mde damer. Og man tnker - h nej.

    Humor kan vre med til at nedbry-de nogle grnser, og Sebastian synes faktisk, at humor er den allerbedste mde at gre det p. Man skal turde gre grin med noget, som er svrt. Humor kan bruges i alle sammen-hnge.

    Iflge Sebastian er det sjldent de mennesker, der selv er ramt, som bliver forargede over humor, men folk der kender nogen, mener de kender nogen eller synes det er synd for nogen. Men Sebastian mener, at der er en tendens til, at vi ikke bruger humoren nok:

    Af en eller anden grund har vi la-det de kedelige bestemme i mange r. De der ikke har nogen humor, de har fet lov at bestemme. Man m srme ikke vre sjov omkring bestemte emner. Hvorfor har de ret til at vre kedelige omkring bestemte emner, nr vi andre ikke har ret til at vre sjove? Hvorfor har de ret til at vre bekymrede, hvis vi andre ikke har ret til at vre optimistiske? Det er blevet finere at vre alvorlig.

    HUMOR FREMMER INDLRING

    Ogs i forhold til indlring synes Sebastian ikke, at vi skal glemme humoren:

    Nogle af de ting man husker, er ting der bliver sagt med humor. Noget af det jeg kan huske fra min fjerne fjerne studietid er, nr forelserne ligesom stoppede op og lavede noget sjovt, nr de viste noget humor i forhold til det. Det har bidt sig fast. I min kortvarige ikke-succesfulde jura-tid var der en forelser, der selv stoppede op efter, at han havde sagt, hvorvidt den der var kommet til skade

    burde skulle kunne mtte indse at, og s gentog han sdan burde-skul-le-kunne-mtte indse og studsede over, at det ikke ligefrem var de enkle formuleringers kunst. Jeg kan bare huske det der med, at han selv stoppede op og reflekterede over det og fik os til at grine af, hvor dumt det egentlig var. Det er sdan noget, man kan huske mange r efter. Jeg aner ikke, hvad det handlede om, men jeg kan huske den formulering, og jeg kan huske den forelsning.

    VERDENS BEDSTE JOB

    Interviewet lakker mod enden. Dorset skal over og vre konferencier p et arrangement i forbindelse med bnin-gen af Folkeuniversitetets Hearts and Minds festival. Han har coachet nogle forskere, s de p otte minutter kan prsentere deres forskningsomrde p en humoristisk mde. Sebastian konkluderer, at han har verdens bed-ste job. Folk er altid glade, eller ogs bliver de det i hvert fald forhbentligt. Han vil gerne blive indenfor branchen resten af sit liv. Og s vil han gerne skrive en roman. En sjov en.

    Jeg kan huske engang, jeg tror, det er sket sdan tre-fire gange i mit liv, alts p tyve r som stand-uper, at jeg har sagt noget improviseret og s frst efter jeg

    havde sagt det fundet ud af, hvorfor det var sjovt. At jeg nr at sige det, inden det har net at vende i min bevidsthed, alts jeg har vret ubevidst sjov nogle gange. Det er alts skgt, men s er det ogs frygteligt pinligt, fordi man kommer til at grine af sig selv. Carsten Bang s mig engag optrde, hvor jeg gik sdan to skridt tilbage og klappede med. Jeg ved ikke,hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror bare ikke, jeg vidste, hvad jeg skulle fortstte med. S jeg giver lige mig selv en hnd.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet11

    Man kan lave sjov Med alt hvis bare Man gr det p den rigtige Mde

  • HUMOR ET KOMPLEKST FNOMEN DER ER AFGRENDE FOR VORES WELLNESSFnomenet humor er ekstremt bredt, har mange forskellige definitioner og kan studeres og analyseres ud fra en masse forskellige fagomrder. En ting er forskerne mere eller mindre enige om og det er at humor giver os en balance, spiller en stor rolle i vores sociale udvikling samt trivsel og giver os en flelse af wellness.

    Tekst: Vassili Stroganov Foto: Lars Kruse & Jesper Rais

    Selv om ordet humor virker til at vre meget simpelt, s er selve fnome-net humor noget bredere og mere komplekst end som sdan. Selve ordet humor kommer fra oldgrsk og betyder kropsvske, noget der er forbundet med vores strste flelser. I det gamle Grkenland havde man noget indenfor lgevidenskaben der hed humoral, som vedrrte legems-vsker, og her skulle der vre balance i mellem de 4 vsker, som man troe-de at mennesket bestod af. Hvis den balance ikke var der, s kunne man vre sangviniker, eller man kunne vre melankolsk. Derimod hvis der var balance i mellem de 4 vsker, s havde man humor. Man mente alts, at humor havde en eller anden forbin-delse med balancen i mennesket, og at vi alle har brug for humor i forhold til at vre i balance. En anden teori, der hentyder til at humor giver os en balance, er Sigmund Freuds Relief

    Theory, som pstr at humor og latter er en mekanisme, der hjlper os til at komme af med stress, og p den mde fr os til at komme i balance.

    Siden Freud har der ikke vret me-get dokumenteret humorforskning, lige indtil omkring 1990erne, hvor man for alvor begyndte at forske i fnomenet. Her har nogle humorfor-skere defineret humor til at vre ev-nen til at opfatte noget som morsomt, et resultat af en helt bestemt kognitiv proces, der fr en til at grine eller have det sjovt. Der er dog mange forskel-lige definitioner og mder, man kan se humor p. Trods definitionerne, er det stort set umuligt at stte humor p formel eller ind i et bestemt ske-ma. Frst og fremmest er det vigtigt at notere sig, at der er mange forskellige former for humor, som hver isr har sine egne unikke trk. Nogle former for humor kan vre strkt knyttet til det kropslige, mens andre former kan

    vre mere knyttet til det intellektu-elle. Humorforskere er meget uenige om, hvor mange forskellige typer af humor der er. Nogen mener, at der er 10 forskellige former, mens andre mener, at der er over 20 forskellige former for humor. De mange former for humor kan studeres fra mange for-skellige fag og vinkler, da fnomenet humor er enormt tvrfagligt.

    HUMOR P MANGE NIVEAUER

    Humor kan studeres ud fra psyko-logi, sociologi, litteratur, etnografi, antropologi, sprog, gelotologi samt andre fagomrder. En af de ting, der er s fascinerende ved humor, er at det kan bruges om s mange forskelli-ge fnomener, som f. eks: at lave sjov, at have let ved at more sig og grine ad forskellige ting, og det at have en humoristisk sans. Humor er ogs en vigtig del af vores udvikling og sociale

    Delfinen #19912

  • egenskaber, fra vi er helt sm. Tidli-gere lektor p Danmarks Institut for Pdagogik og Uddannelse ved Aar-hus Universitet, Hans Vejleskov, har i mange r forsket i humor i forbin-delse med brns udvikling, og her har bl.a. brns sociale forstelse vret i fokus. Det at humor er s fagligt bredt et emne, er en vsentlig grund til at Hans Vejleskov valgte at beskftige sig med netop dette emne:

    For mig har det nok betydet mest, at humor er et tvrfagligt emne, det er specifikt menneskeligt og det hrer ogs hjemme under disciplinen social kognition, dvs. hvordan brn udvikler sig med hensyn til at opfatte og forst menneskelige og sociale forhold, hvilket jeg har arbejdet en del med. Der krves jo f.eks. en vis forstelse af andre at afgre, om noget de siger er for sjov eller alvorligt ment eller for at fornemme, om den man er sammen med vil synes, at en vittighed er morsom, fortller Hans Vejleskov og fortstter:

    Jeg selv har ikke lavet meget empi-risk forskning p dette omrde, men i forbindelse med observationer af det sproglige samspil under leg, har jeg konstateret, at mange brn ret tidligt kan fange noget der er uudtalt eller implicit, noget der ligger i luften -

    herunder om det en anden gr eller siger er ment for sjov, siger Hans Vejleskov og konkluderer, at social in-tellekt er noget, der udvikles allerede fra en meget tidlig alder. Det sociale intellekt er netop det, vi bruger mest, nr vi skal bruge og forst humor og i det hele taget til at forst andre mennesker. Professor p Institut for Kommunikation og Kultur, Henrik Skov Nielsen, mener at netop det sociale element spiller en stor rolle inden for humor:

    Jeg synes rigtig tit, at humor har at gre med venskaber og med flles-skaber. Den bedste humor er mulig med nogen, man kender utrolig godt og meget vanskelig over for nogen, man ikke kender srligt godt, fordi jo mere prcis humoren er, jo sjovere er den for dem, der er en del af det fllesskab, den er irammesat af, siger Henrik Skov Nielsen, der blandt andet underviser i et tvrfagligt fag om humor p kandidatniveau p Aar-hus Universitet, der hedder Humor Current Research Topics. Henrik Skov Nielsen er enig med de mange humorforskerer om, at humor meget ofte ikke kan sttes p formel, dog er der enkelte steder, hvor man kan se nogle mnstre og sm tendenser. Et af de steder, hvor humor nsten altid

    er efterspurgt er hos en kreste eller partner:

    Man ved jo ogs fra undersgelser, at humor mske er den mest efter-spurgte egenskab ved en partner. Det er jo sjldent, at nogen nvner 5 ting, de nsker sig i en partner, hvor humor ikke er en af dem, og nogen gange er det endda den vigtigste. Det viser noget om, hvor afgrende vi fler, at humor er for vores wellness. Mange vil nok sige, at det er en afgrende form for lykkeflelse, siger Henrik Skov Nielsen.

    DET ER SJOVERE AT VRE SJOV SAMMEN MED ANDRE

    Lektor p Institut for Kommunikati-on og Kultur, Stefan Kjerkegaard, er helt enig i, at det sociale i humor er utrolig vigtigt, og at det altid er bedre, nr man kan dele et grin med andre mennesker:

    Det er jo sjldent, at man faktisk sidder og griner for sig selv. Det kan man godt gre, men s skal det ogs vre rigtig sjovt. Man griner normalt ikke hjlydt, nr man er alene, men i det jeblik man deler grinet med nogen, s bliver forlsningen strre. Der er en social ting omkring humor, som er vigtig, fortller Stefan Kjer-

    Jeg synes rigtig tit, at humor har at gre med venskaber og med fllesskaber. Den bedste humor er mulig med nogen, man kender utrolig godt og meget vanskelig over

    for nogen, man ikke kender srligt godt, fordi jo mere prcis humoren er, jo sjovere er den for dem, der er en del af det fllesskab, den er irammesat af

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet13

  • kegaard, der ogs underviser i faget Humor Current Research Topics p Aarhus Universitet. Et emne inden for humor, der ikke er current, men som er vigtigt for bedre at kunne forst nogle af de nutidige humorteorier og forskningssprgsml, er de to klassiske teorier om, hvorfor vi synes forskellige ting er sjove:

    Den ene klassiske teori er, at det der vkker latter er, nr noget er inkongruent - nr der er en indbyg-get modstning, som f. eksempel nr en vagabond fra Storm P. hedder Alkibiades. Den anden klassiske teori er, at det der vkker latter er, at man fler sig ovenp, enten fordi man selv har vret dygtig eller heldig eller for-di en anden har dummet sig eller er kommet galt af sted, som f. eks nr n kommer hjem fra skiferie med armen i bind eller hvis en glider i en banan-skrald, fortller Hans Vejleskov. Den frste af de to klassiske teorier stter fokus p et sprgsml, der netop nu bliver forsket i:

    Den mest dominerende teori inden for humorforskning lige nu, den kalder man inkongruens teori. Inkongruent betyder noget der ikke passer helt sammen en uoverens-stemmelse. Der er selvflgelig ting, der er inkongruente, der ikke ndven-digvis er sjove. Det der er den store gde, det er sprgsmlet om, hvor

    meget inkongruens og uoverensstem-melse der skal til, og p hvilken mde, fr noget er sjovt? Der skal ogs vre noget andet tilstede, ssom timing, nogle konventioner om hvor og hvor-nr man kan lave en vits og s videre, siger Stefan Kjerkegaard.

    SYNES DU, DET ER SJOVT?

    Omvendt kan man argumentere for, at vurderingen om noget er sjovt til en vis grad altid er subjektiv. Det som den ene finder hylende morsomt, det er der en anden, der slet ikke synes er sjovt. Logikken peger p, at der kunne vre bde noget sandt og falskt i bde inkongruensteorien og subjektivitets-argumentet. En anden nyere humor-teori er en mere negativ en af slagsen, en teori der udforsker humorens mrke side:

    Det der er ret nyt og meget inte-ressant er, at man har taget fat p at undersge bde brns og voksnes strre eller mindre frygt for at blive genstand for latter. Dette er et andet slags personlighedstrk, og der er store bde individuelle og kulturelle forskelle. Bemrk at lige s dejligt det er at more sig og le, lige s ubehage-ligt er det at blive leet ad. Er man me-get bange for det, er man srlig nem at mobbe, siger Hans Vejleskov.

    KOMEDIEN FR NSTEN ALDRIG EN OSCAR

    Uanset hvad, s er humor et virkelig dybt og enormt spndende fnomen, der inden for nogle fagomrder endnu ikke har fet den credit og respekt, som et emne med s stor en relevans for vores trivsel br have. Research Assistent p Danmarks Institut for Pdagogik ved Aarhus Universitet, Kasper Porsgaard, som ogs har lst filosofi p Aarhus Universitet er enig:

    Inden for filosofien og litteratu-rens verden har man fokuseret rigtig meget p patos og alvor, tragedier, ulykker, heltedd og krig i stedet for humor og komedien. S tragedier har altid haft en hjere status end kome-dier, og det synes jeg er rigtig synd, fordi at en komedie er ekstremt dyb, nr man begynder at tnke over, hvad det er, der gr ting sjove. Det bliver hurtigt meget kompliceret, siger Kasper Porsgaard.

    Det samme kan siges, nr det kommer til komediefilmgenren. Det er virkelig sjldent, at vi ser en komediefilm vinde en Oscar. Normalt er det altid en dramafilm eller endnu en biopic, der lber af med statuet-ten. Hvordan kan det vre? En del af svaret ligger netop i litteraturens og filosofiens verden, men ogs i vores kultur generelt. I middelalderen

    Kasper Porsgaard Morten Nielsen Stefan Kjerkegaard

    Delfinen #19914

    huMor et koMplekst fnoMen der er afgrende for vores wellness

  • havde man hofnarren, som skulle un-derholde kongen og resten af det fine selskab ved blandt andet at latterlig-gre sig selv. Allerede dengang havde man et nedladende syn p komedien, og alene navnet hofnar siger en del om respektlsheden omkring jobbet. At skabe en god komediefilm eller stand-up krver et kolossalt talent og finflenhed over for publikum og, det er langtfra alle, der besidder den egenskab.

    DEN ANTROPOLOGISKE STAND-UP

    Lige prcis stand-up-comedy er en genre som antropolog p Aarhus Uni-versitet, Morten Nielsen har kigget nrmere p og fundet ud af, at der er slende ligheder mellem antropologi og stand-up-comedy. Sammen med andre antropologer fuldfrte han i 2014 et forsg ved navn The Comedy of Things med inspiration fra stand-up-comedy:

    I amerikansk stand-up-comedy, og i comedy generelt, udspringer humo-ren ofte af den overraskende frem-stilling af dele, som egentlig hrer sammen, men lyder som om de ikke gr det. Det var s netop tanken med dette forsg at stille sprgsmlet, om der er noget, i det stand-uperen gr, som faktisk kan have noget vsentligt

    at sige om, hvordan antropologisk viden skabes, og hvad antropologi handler om. Det er ikke alle former for antropologisk videnskab, der er tale om, men visse former, siger Morten Nielsen og fortstter:

    Vores formodning er, at der i hu-moren og i comedy, er et uudforsket materiale, og nogle uudforskede mu-ligheder for at kunne forst, hvordan vi skaber betydning for hinanden, alts hvordan vi hele tiden udtrkker nogle karakteristika af socialt liv og kombinere det p et utal af mder, fortller Morten Nielsen. Dette er endnu et bevis for, at humor findes i s mange forskellige aspekter af vores liv og kan bruges til meget mere end man tror. Humor kan vre en mde at tnke p.

    NR HUMOR BLIVER MAGT

    En anden mde man kan se p humor, er ved at kigge nrmere p forholdet mellem humor og magt. Stefan Kjer-kegaard udtaler:

    Jeg synes, at forholdet mellem humor og magt er ret spndende, alts hvad humor kan bruges til i forhold til magt. Det kan jo virke utroligt strkt, hvis du gr op mod dem, der har magten. Hvis du gr opad p magtkurven mod dem, der har magten, s er der nsten ingen

    Inden for filosofien og litteraturens verden har man fokuseret rigtig meget p patos og alvor,

    tragedier, ulykker, heltedd og krig i stedet for humor og komedien. S tragedier har altid haft en hjere status end komedier, og det synes jeg er rigtig synd, fordi at en komedie er ekstremt dyb, nr man begynder at tnke over, hvad det er, der gr ting sjove. Det bliver hurtig meget kompliceret.

    grnser for, hvor meget du kan bruge humoren, men hvis du gr nedad kan det skabe problemer. Jeg tror, det har noget at gre med nogle strukturer, der er i samfundet. Hvis jeg som lrer gr grin med en studerende, s ville det vre helt forkert, men derimod m de studerende gerne lave en revy, der gr grin med os. Det er mere ac-ceptabelt, kan man sige. Det er mere legitimt at bruge den kritiske humor mod dem, der har magten.

    En ting er helt sikker omkring humor og det er, at hvis det bliver brugt p den rigtige mde, s stimulerer det os mennesker med positiv energi og nye mder at tnke p. Forskere har konkluderet, at humor har positive virkninger p blandt andet helbre-delse, livskvalitet, levealder og social popularitet. I Danmark er der blandt andet lavet vellykkede forsg med, at der jvnligt kommer klovne p besg p hospitalers brneafdelinger, blandt andet p Skejby sygehus. Selvom humor er et kompliceret fnomen, s er humoren en af vores vigtigste egenskaber som mennesker, og uden den ville livet ikke vre det samme. Humor er afgrende for vores well-ness. Den er vejen frem.

    Henrik Skov Nielsen

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet15

    huMor et koMplekst fnoMen der er afgrende for vores wellness

  • For at forst kvinders tilgang til humor, er det vigtigt at holde sig for je, at der grundlggende er nogle store sociale, kulturelle og histori-ske udfordring er forbundet med sjove kvinder. Helt traditionelt set har kvindeknnet skulle tiltrkke omgivelserne med deres sknhed. Det er biologisk bestemt, at kvinder er get efter styrke og magt for at f beskyttelse. Mnd gr efter sknhed, fordi sknhed er et tegn p sundhed i naturen. En kombination af styrke og sundhed sikrer artens overlevelse. Det er pixibogsudgaven af, hvordan mnd og kvinder biologisk set bliver tiltruk-ket af hinanden. S hvad sker der, nr kvinder bryder med sknheden og tr vise sig fra deres mindst tiltrkkende side? S er det netop, at kvinder for alvor bliver sjove, fordi de opgiver nogle sociale, kulturelle og historiske principper. Selve kernen i humor er

    at turde udstille sig selv p en mindre attraktiv facon. Humor er at bryde sociale normer, for eksempel ved at vre fjollet, kikset, dum eller grim. Kun ved at turde dt, bliver noget rigtig sjovt. Sledes beskriver forfat-ter, foredragsholder og kultursociolog Emilia van Hauen, de udfordringer, der er forbundet med sjove kvinder.

    DET SOCIALE OPGR

    S nr en kvinde skal vre humori-stisk, skal hun som regel gre grin med sig selv, fordi hun dermed bryder en biologisk bestemt sknhedsnorm. Og det er ikke umiddelbart tiltrk-kende. Det er ikke noget, der gr en kvinde yndig, sd eller tiltalende. I den klassiske forstand, vel at mrke. Kontrasten mellem enten at vre sjov eller at vre attraktiv er alts den sto-re udfordring for kvindeknnet. Men

    er det helt umuligt for kvinder bde at vre sjove og attraktive?

    Jeg tror, at der er flere og flere mnd, der ser at humor i hj grad er et tiltrkkende trk ved kvinder i dag, blandt andet fordi det er et tegn p overskud. I et civiliseret samfund som vores, handler det om at kunne skabe overskud p flere mder ikke kun biologisk og praktisk, som Emi-lia van Hauen fortller og uddyber det med:

    Der er ved at ske en strre diver-sitet i forstelsen af, hvad en kvinde og en mand er. Vi kan jo ogs grine anderledes af en mand i dag, eller fle med ham p en anden mde, end vi kunne tidligere. Det er ikke s mange generationer siden, at en mand, der grd var umandig og en taber, og derfor var det socialt uacceptabelt. P den mde ndrer synet p knnet sig hele tiden.

    Kvindeknnet har vret igennem en strre kulturel, historisk og social udvikling for i dag at kunne markere sig p comedy-arenaen. Et omrde med en lang tradition for at vre domineret af mnd. Men hvad kendetegner egentlig kvinders humor? Og kan kvinder gre grin med det samme som mnd?

    Tekst: Julie Lindhardt Himark Srensen Foto: Manuel Claro, DR1

    PIGERVSHUMOR MED KRLIGE TONER

    Delfinen #19916

  • Kvinders sociale status i samfundet er fuldstndig afgrende for kvinders forhold til humor. Der ligger et socialt opgr i, at kvinder i dag har styrken til at gre grin med sig selv og sit kn. Denne udvikling beskriver Emilia van Hauen:

    Frst nr du er strk nok, kan du gre grin med dig selv, uden at det har nogle negative konsekvenser. Hvis du er svag, s gr du ikke grin med dig selv. Du har jo ikke overskud til det, fordi s underminerer du bare i endnu strre grad din egen position. Selvom vi civiliserede mennesker sjldent vil vre ved det, s handler nsten alt, hvad vi gr, om overlevelse.

    Kvinder har traditionelt overlevet p at vre tiltrkkende gennem skn-hed, fordi det kunne skabe adgang til fysisk og social sikkerhed. I dag kan kvinder overleve p s meget andet, og kun fordi kvinder har en styrkepo-sition, har vi socialt rd til at gre grin med os selv. Iflge Emilia van Hauen, er det ogs derfor, at vi be-

    gynder at ndre p hele forestillingen om, hvad en tiltrkkende kvinde er.

    Der ligger et socialt opgr i sjove kvinder og isr andre kvinder ser det som en kmpe befrielse. Ogs fordi sjove kvinder italestter mange af de dilemmaer og konflikter som moderne kvinder str i til daglig. Men heldigvis formidlet p en mde, s vi ogs kan smile af os selv uden at fle os udstillede p den negative mde.

    TOUR DE PIK

    Ditte: Se lige os, vi kunne vre med i Klovn Fed serie, ikke? Den er fandeme sjov! Ogs Klovn the Mo-vie. Kft, jeg grd af grin, det gjorde jeg, jeg grd! Men den kunne vi jo ikke lave. Alts kvinder. Den historie kunne kvinder ikke lave.

    Louise: Hvorfor ikke?Ditte: Alts s ville Tour de Fiss

    vre Tour de Pik. Og s noget med at tage en lille niece med p en kanotur og nr man s kom til Skanderborg

    Festival, s tog man et billede af hen-des abnormt store skede og kmpe klitoris. Det er jo ikke rigtig sjovt. Det er bare ikke rigtig sjovt, vel?

    Louise: Nej.Ditte: Ingen humor i skeder, vel? Sdan forlber den frste samtale

    mellem de to kvindelige hoved-personer, Ditte og Louise, i DR1s comedy-serie af samme navn. Serien er skrevet af de to skuespillerinder Ditte Hansen og Louise Mieritz, der desuden spiller hovedrollerne og selv lgger navn til deres egne karakterer. Fuldstndig som vi kender det med Casper Christensen og Frank Hvam i Klovn. Serien er da ogs blevet omtalt som Klovn p strogener og Klovn for kvinder. Det vidner det om, at der ikke er lavet mange serier som Ditte & Louise, der s direkte henvender sig til kvinder. Hvor de to kvindelige hovedroller tr at ekspone-re sig selv 100% og lave sjov med hele kvindeuniverset. Med serien forsger Ditte og Louise at italestte den store

    Der ligger et socialt opgr i sjove kvinder og isr andre kvinder ser det som en kmpe befrielse. Ogs fordi sjove kvinder italestter mange af de dilemmaer og

    konflikter som moderne kvinder str i til daglig. Men heldigvis formidlet p en mde, s vi ogs kan smile af os selv uden at fle os udstillede p den negative mde.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet17

  • forskel, der er p, hvad henholdsvis mnd og kvinder kan slippe afsted med i humorens hellige navn.

    Srlig har de to manuskriptforfat-tere nsket at skabe mere rummelig-hed med serien.

    Vi har besluttet at bruge vores egne smertepunkter for at gre det s rligt som muligt. Vi vil gerne appel-lere til lidt rummelighed. Det ligger i tiden at hige efter noget perfekt, men DET er s dumt. Prv nu at hre: Vi er mennesker, vi er fulde af fejl, og det er fejlene, vi lrer af. Vi viser nogle kvinder, der prver, s godt de kan, men spnder ben for sig selv. Det er moderne kvinder, som vi kender dem selv, siger Louise Mieritz til ugebla-det Femina.

    Humor er at fejle. Humor er at gli-de i en bananskrl. Det er det mod-satte af at vre yndig. P den mde har kvinder lang vej derhen. Men rig-tigt mange kvinder, jeg kender privat, er helt vildt sjove. Det er bare ikke en dyd, vi er trnet i, som Ditte Hansen siger i en artikel til Soundvenue.

    Ligegyldigt om din chef er en kvinde, kommer der altid nogen og siger, din figur er ikke likeable nok og vi taber mndene p gulvet. Sdan nogle ting tror jeg ikke, Frank og Casper skal lgge re til. Nsten alle kvindelige hovedroller i tv-serier skal have en diagnose, fordi vi skal have en grund til, at de ikke er likeable. Men almindelige mennesker har ogs fejl, og det vil vi gerne vise, som Louise Mieritz tilfjer i artiklen fra Sound-venue.

    Derfor har Ditte Hansen og Louise Mieritz nsket at skabe en serie om to kvinder, der forsger at beg sig i en udprget mandeverden, og hvor der bliver gjort grin med de absurditeter, som de to karakterer m st p ml for p grund af deres kn.

    Blandt de kvindelige studerende p Aarhus Universitet, er der mange positive ord at hente om serien.

    Jeg elsker Ditte & Louise. Det er befriende og oplftende, at to kvinder skildrer kvindelig seksualitet p en nuanceret og til tider uflatterende fa-con. Kvindelig seksualitet har tendens til at blive skildret meget ensidigt: Kvinder er monogame, de vil helst dyrke blid krestesex, og nr de en sjlden gang har lyst, handler det pri-mrt om et behov for omsorg. Det er ikke srligt ofte, at vi mder kvinder p tv og i film, som p den mde tager ejerskab over deres egen seksualitet.

    Ditte & Louise er et ndvendigt og tiltrngt indslag i dansk kultur, siger Sille Kirketerp Berthelsen, der stude-rer Nordisk Sprog og Litteratur.

    Jeg kan som kvinde identificere mig med det at vre klodset i situati-oner, hvor man helst ikke skulle vre det. Ditte og Louise er jo begge virke-ligt kiksede og klodsede. Og s kan jeg identificere mig med hele sprgs-mlet om, hvorvidt kvinder kan vre sjove, eller om det er frastdende p mnd. Jeg og en veninde havde for nyligt den diskussion. Hun havde hrt fra nogle af sine drengevenner, at piger der var sjove ikke var sexede, fortller journaliststuderende Jackie-line Panduro Axelsen.

    For de kvindelige studerende p AU er det faktisk slet ikke selve humoren i Ditte & Louise, der er det mest fngende. Det er graden af identifika-tion, der har helt afgrende betydning for dem.

    Ditte og Louise har hver isr nogle personlige egenskaber, som jeg kan identificere mig med. S jeg ser faktisk mig selv i begge de to kvinder. Det er vigtigt, fordi nr de kommer ud i lidt mere ekstreme situationer, s har de mig stadig med, siger Simone Bak Laursen, der er studerende p Oplevelseskonomi.

    SELVIRONI MED EN KERNE AF KRLIGHED

    Selvom der er sket en strre diversitet i den klassiske forstelse af mnd og kvinder, er der dog stadig stor status-forskel p det maskuline og feminine, iflge Emilie van Hauen.

    Delfinen #19918

    pigervshuMor Med krlige toner

  • Det er cool at vre en drengepige, men det er fandeme ikke cool at vre en tsedreng. Hvis du lgger noget feminint ind over en dreng eller en mand, s mister han ofte, ikke hver gang, men ofte status. Og hvis du omvendt lgger noget maskulint ind over en pige eller en kvinde, s stiger hendes status ofte, afhngig af situationen selvflgelig! Det vil sige, at nr du har en hj status, s m du gerne skrlle lidt af dig selv, fordi det er bare drengervshumor. Og piger-vshumor Jeg ved ikke engang, hvad det er. Jeg tror slet ikke, at begrebet findes men det kunne da vre en id?

    Kvinders humor handler grundlg-gende om at gre grin med sig selv. Derfor er selvironi ogs kendetegnede for kvinder. Omvendt er maskulin humor i hjere grad at pege p andre og gre grin med dem. Det kalder Emilia van Hauen for en klassisk magtstrategi, hvor man gr grin med dem, man gerne vil bekmpe.

    Selvironien skal dog vre baseret p en krlig tone. Der skal vre en eller anden grad af krlig kerne i hu-moren, for at det virkelig appellerer til kvinder. Ellers bliver det for utiltalen-de for mange kvinder, mener Emilia van Hauen.

    Jeg elsker Ditte & Louise. Det er befriende og oplftende, at to kvinder skildrer kvindelig

    seksualitet p en nuanceret og til tider uflatterende facon. Kvindelig seksualitet har tendens til at blive skildret meget ensidigt: Kvinder er monogame, de vil helst dyrke blid krestesex, og nr de en sjlden gang har lyst, handler det primrt om et behov for omsorg. Det er ikke srligt ofte, at vi mder kvinder p tv og i film, som p den mde tager ejerskab over deres egen seksualitet. Ditte & Louise er et ndvendigt og tiltrngt indslag i dansk kultur.

    Det skal ikke bare vre ondt. Vi kvinder gr nok grin med os selv. Derfor har vi ikke behov for, at andre ogs gr grin med os, med mindre at det bliver med et krligt blik. Derfor m du gerne gre grin med alle vores fejl, og alle vores ndssvage trk, men det skal p n eller anden mde vre krligt. Og s m det gerne ende lykkeligt.

    Et eksempel p lykkelig selvironi er den succesrige bog og filmatisering af Bridget Jones Dagbog. Her stter Emilia van Hauen ogs sprgsmls-tegn ved, om den var blevet s stor en succes, hvis ikke den skre og for-fjamskede Bridget Jones havde fundet krligheden til sidst men fordi, hun gr dt, er Bridget Jones et bevis p, at man godt kan vre elskelig og f succes, selvom man ikke er perfekt.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet19

    pigervshuMor Med krlige toner

  • LITTERREHUMORISTISKE

    LKKERIER- En miniguide til humoristisk litteratur

    Tekst: Karoline Kjr Hansen

    Humor er et humanistisk, komplekst, mangefacetteret og ikke mindst individualiseret fnomen. Nr en roman karakteriseres som humoristisk eller ej, bygger det sledes p en subjektiv dom. Alle fire nedenstende vrker er derfor blot forslag, som bygger p min personlige lseoplevelse. Men er du p jagt efter en letlselig og vittig roman til pauserne fra studiebgerne, til de regnfulde efterrsdage eller natbordet, s kan du med fordel lse videre og lade dig inspirere.

    ERLEND LOE: DOPPLER. GYLDENDAL, OVERSAT AF SUSANNE VEBEL, 2005, 176 SIDER

    Doppler er fortllingen om den ambi-tise familiefar, Andreas Doppler, der en forrsdag styrter voldsomt fra sin mountainbike p en cykeltur gen-nem skoven og umiddelbart herefter oplever en uvant ro. En ro, som han beslutter sig for at forflge, hvorfor han opgiver sit hidtil begavede og tilpassede strberliv og flytter ud i en skov uden for Oslo for at finde sig selv, gre op med alle sine kundskaber og kompetencer og dyrke ensom-heden, ligesom hans afdde far p sin egen mrkvrdige og tankevkken-de mde gjorde det. Her knytter han sig hurtigt til elgkalven, Bongo, efter han i sin jagt p fde har drbt dens mor, men forpligtelserne er ikke nem-me at ryste af sig og konfrontationen med den civiliserede leveform er i den nyfundne hverdag ikke til at forud-sige. Skoven bliver med tiden mere befolket, og udviklingen er mildt sagt uheldig, som Doppler selv konstate-

    rer. Den pessimistiske Doppler er dog ikke nem at stte ud af kurs og kmper stdigt videre mod alle kompetencerne; en kamp, som i hj grad er anbefalelsesvrdig at flge.

    Norske Erlend Loe fremstter p ekstremt iscenesttende vis i Doppler en skarp kritik af det sen-moderne samfund og dets idealer samt det moderne individs evindeli-ge forsg p at leve op til disse. Med sit minimalistiske og direkte sprog tegner Loe konturerne af en antihelt og stter herved nutidens helteideal p spidsen. Doppler er ikke blot en morsom og underholdende, men ogs en moralsk fortlling, som ikke kun den midaldrende mand i eksi-stenskrise kan lre noget af.

    Forside: Harvey Macaulay, Imperiet

    ISBN 87-02-04954-6

    E R L E N D L O E

    ROMA N

    Den morsomste bog, jeg har lst lnge.

    Michael Nielsen, Politiken

    Doppler er familiefar med to brn og et godt job. En dag

    han er ude og cykle vlter han og slr sig halvt bevidstls

    og mrker pludselig en form for ro som han ikke har

    flt lnge. Mrker at han har udviklet en stor aggressi-

    vitet overfor mden han lever sit liv p. Doppler vender

    familien ryggen, pakker sin rygsk og ytter ud i skoven.

    Han efterlader en seddel p kkkenbordet hvorp der

    str: er get en tur i skoven og ved ikke hvor lnge jeg

    vil vre vk, men I skal ikke vente med aftensmaden

    ERLEND LOE (fdt 1969) brd igennem med sin anden

    roman, Naiv. Super, og har senere udgivet bl.a. romanen

    Fakta om Finland.

    En ubetaleligt morsom kritik af vores civilisation,

    samtid og selvretfrdighed. Klaus Rothstein, Weekendavisen

    E R L E N DL O E

    DOPPLER

    (( Nutzenformat: 260,0 x 200,0 mm ))

    (( 2 aDoppl ))43854

    (( Dokumentformat: 276,0 x 216,0 mm ))

    (( Farbigkeit: CMYK ))

    Broschurumschlag:

    125,0mm

    x200,0mm

    +10,0

    mmRcken

    KEIN

    FARB

    MUST

    ER(D

    iens

    tag,

    28.

    Apri

    l20

    09,

    vorm

    itta

    gs)

    Delfinen #19920

  • JONATHAN SAFRAN FOER: ALT BLIVER OPLYST. TIDERNE SKIFTER, OVERSAT AF JAN HANSEN, 2003, 319 SIDER

    Den, i fortllingen, amerikansk-j-diske forfatter Jonathan Safran Foer er i sit forsg p at opsge den kvinde, som eftersigende reddede hans jdiske bedstefar fra nazisterne under Anden Verdenskrig rejst til Ukraine. Med p sin eftersgning har han den ukrainske tolk, Alex, hvis halvblinde bedstefar agerer chauf-fr, der ligeledes har medbragt sin ustyrlige frerhund Sammy Davis Junior Junior, som den unge forfat-ter er dmt til at dele bagsde med. Denne konstellation er skyld i mange komiske sammenstd og anekdoter, som jeg-fortlleren, Alex, beretter lseren om. Samtidig fr lseren et indblik i rejsen gennem til dels rlige og venlige, men samtidig selvopta-gede og ikke mindst underholdende

    breve skrevet p gebrokkent engelsk sendt fra Alex til forfatteren efter hans hjemrejse til USA. Disse morsomme situationsbeskrivelser grnsende til komiske kultursammenstd - str i skarp kontrast til den parallelle for-tlling. Heri indfres lseren nemlig i historien om den ukransk-jdiske by Trachimbrod og flger dens beboere i 150 r frem til 1941, hvor nazisterne p brutal vis udryddede disse.

    Foer formr p original vis at forene denne tragiske fortlling med de komiske aspekter, som str frem i rammefortllingen, og gennem sin srlige fornemmelse for sproget kari-kerer han det ukrainske folkefrd p morsom vis. Hvorvidt denne karika-tur er velbegrundet eller ej, er s en anden diskussion.

    DAN TURLL: VANGEDE BILLEDER. BORGENS FORLAG, 1975, 200 SIDER

    Den danske avantgardist Dan Turll fik i 1975 med genrehybriden Vangede billeder sit folkelige gennembrud, og vrket lever endnu hjt p sin storhedstid. Turll skildrer med afst i sin egen barndom livet i Vangede, som det tog sig ud i 1950erne; et arbejderkvarter, som hovedsageligt var beboet af tilflyttere fra Nrrebro og Vesterbro. P baggrund heraf karakteriseres Vangede som skyggen mellem Gentofte og det begyndende forstads-Kbenhavn, hvor proletari-atet med stolthed dyrkede sin menta-litet, kollektivitet samt kmpede for det geografiske ststed. P anekdo-tisk, sproglig autentisk og trovrdig

    vis guides lseren gennem gaderne i Vangede. Turll optegner kvarteret komplicerede geografi (for Vangede hrer officielt ind under Gentofte, men dette er iflge vores fortller og kvarterets vrige beboere en frygtelig fejltagelse) og prsenterer dets ken-disser og srlinge, som ikke er et f-tal. Man skal trods vrkets skarpe og gennemfrte humoristiske karakter ikke lse sig langt ind i romanen for at fornemme, at Turll ser tilbage p sin barndom med nostalgi. Det er et erindringsvrk, som hylder arbejder-klassens uhjtidelige, lettroende og i kontrast til overklassens borgerlige konservatisme smaglse livsstil.

    Og bageren i Vangede var fuldstndig cool, og engang da Mor havde vret ved at knkke brdkniven p et

    franskbrd han solgte hende, og det viste sig at der var et halvt kosteskaft i franskbrdet og hun s gik derned med brd og kosteskaft, s sae han bare: h, tusind tak det var sateme dejligt De fandt den og kom med den . . . De aner ikke hvor jeg har savnet dn blomsterpind . . . Og Mor fik sgu ikke engang et andet brd.

    ISBN 87-02-04954-6

    E R L E N D L O E

    ROMA N

    Den morsomste bog, jeg har lst lnge.

    Michael Nielsen, Politiken

    Doppler er familiefar med to brn og et godt job. En dag

    han er ude og cykle vlter han og slr sig halvt bevidstls

    og mrker pludselig en form for ro som han ikke har

    flt lnge. Mrker at han har udviklet en stor aggressi-

    vitet overfor mden han lever sit liv p. Doppler vender

    familien ryggen, pakker sin rygsk og ytter ud i skoven.

    Han efterlader en seddel p kkkenbordet hvorp der

    str: er get en tur i skoven og ved ikke hvor lnge jeg

    vil vre vk, men I skal ikke vente med aftensmaden

    ERLEND LOE (fdt 1969) brd igennem med sin anden

    roman, Naiv. Super, og har senere udgivet bl.a. romanen

    Fakta om Finland.

    En ubetaleligt morsom kritik af vores civilisation,

    samtid og selvretfrdighed. Klaus Rothstein, Weekendavisen

    E R L E N DL O E

    DOPPLER

    (( Nutzenformat: 260,0 x 200,0 mm ))

    (( 2 aDoppl ))43854

    (( Dokumentformat: 276,0 x 216,0 mm ))

    (( Farbigkeit: CMYK ))

    Broschurumschlag:

    125,0mm

    x200,0mm

    +10,0

    mmRcken

    KEIN

    FARB

    MUST

    ER(D

    iens

    tag,

    28.

    Apri

    l20

    09,

    vorm

    itta

    gs)

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet21

  • STINE PILGAARD: MIN MOR SIGER. SAMLEREN, 2012, 168 SIDER

    Handlingsforlbet i Min mor siger er centreret om en ung, specialeskri-vende kvinde, som netop er blevet forladt af sin kvindelige kreste og derfor har set sig ndsaget til at flytte hjem til sin far og bostte sig p hans prstegrd. Derfor synes det ikke umiddelbart oplagt at karakterisere Stine Pilgaards debutroman som humoristisk. Krestesorg, afvis-ning og nrhedsnsket, som iflge jeg-fortlleren opstr hos os alle, idet navlestrengen efter fdslen blev klippet over, og som herefter for altid str som et urealiserbart nske, er et centralt tema i fortllingen. Men den hjerteknuste jeg-fortller iklder sig romanen igennem et s tykt lag af selvmedlidenhed, at den gang p gang kammer over i selvironi. Pil-gaard formr sledes at behandle det melankolske p underholdende vis og skildre fortvivlelsen over tabt kr-lighed p en fornyet og mdeholden facon, hvorved hun kommer helt tt p essensen heraf. Mens jeg-fortlle-ren forsger at bearbejde sin hjerte-sorg og forlige sig med sine mange mislykkedede relationer, finder hun sig selv fanget mellem sin fars barm-hjertighed og sin mors overfladiske bekymring, rlige naivitet og resul-tatorientering samt sin egen sygelige fascination af sin lge. Hun formr som resultat heraf gang p gang at rode sig selv ud i misforstelser, fordi misforstelserne er det eneste der findes. Den ene misforstelse efter den anden resulterer i en kderk-ke af kiksede situationsbeskrivelser og megen bevidst eller ej - klodset kommunikation, som sammen med den gennemgende ironiske tone og selvironiske distance gr det svrt for lseren ikke at samle lberne i et sympatiserende smil.

    Hun har altid syntes at prins William virkede s tiltalende. Han er lige blevet gift, siger jeg. Kate er en dgnflue, siger min mor, hun gr i et med tapetet. Jeg siger at

    jeg ngter at sidde og diskutere hvorfor jeg ikke er gift med prins William. Det handler om indstilling, siger min mor, det glder om at vre ben.

    Delfinen #19922

  • StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet23

    Studenternes HusFredrik Nielsens Vej 4

    8000 Aarhus C. tel [email protected] www.stakbogladen.dk

    Stakbogladen- Viden i stakkevis

    Nyhed Udkommer den30. SeptemberKr. 299,95Vi lever omgivet af diagnoser i en sdan grad, at der er op-stet en ny kultur. En diagnosekultur.Brugen af psykia-triske diagnoser og kategorier er eksplo-deret, og de benyttes nu ikke lngere kun af fagpersoner, men ogs af lgmnd og offentligheden.

    Vi bruger diagnoserne til at forst tilvrelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjlpe, men flgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord vsent-lige samfundsmssige og individuelle konsekvenser.

    Diagnosernes fremmarch rber p debat og undersgelse. Det primre rinde med denne bog er derfor at under-sge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner svel som til almindelige lsere, der nsker indsigt i, hvad diagnoseboomet bety-der.

    ...Fik du lstDen udviklingstvang, som pr-ger vores kultur, gr os blinde for de vsentligste ting i livet som pligtflelse, vrdighed og sindsro. Svend Brinkmann gr op med den stdige selvudvik-lingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mngde af selvhjlps-bger er denne 7 trinsguide: 1. Hold op med at mrke efter i dig selv 2. Fokuser p det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten p 4. Undertryk dine flelser 5. Fyr din coach 6. Ls en roman ikke en selvhjlpsbog eller en biografi 7. Dvl ved fortiden. kr. 250,-

  • FRYGT OG LEDE I AARHUS- En (nsten) udfrlig guide til aarhusianske fredagsbarer

    Tekst & foto: Anna Eva Heilmann

    Nr din uge har vret uhyggelig lang, din forelser modbydelig ond, din sambo har spist det sidste af din pesto, og din mor ppeger manglen p brnebrn, er det s befriende sknt at kunne sge tilflugt i de sm, indeklemte og overfyldte barlokaler, som universitetet bugner af.Som sm, klistrede ndehuller ligger de ofte halvgemte mellem auditorier, kontorer og kosteskabe; en fjern, dunkende bas, ofte din eneste ledestjerne i jagten p billig l. Mlrettet styrer du mod dem, for tiden er nu inde til at glemme alt om socialkonstruktivisme, genmanipulation og litterre analysemetoder. Nu skal du efterlade de finmotoriske frdigheder i bunden af de frste lunkne Ceres, og indtage dansegulvet til den-dr-gode med Medina. Nu skal vi rigtig have det sjovt allesammen.

    Delfinen #19924

  • I bedste Hunter S. Thompson- stil har jeg ofret mig i journalistikkens dle rinde. I jagten p noget tiltrngt sjov, har jeg vbnet mig med nogle tro fller, en lille eksklusiv flok af studerende, alle fast besluttede p at gennemfre vores rejse gennem bar-landskabet p campus. Dette, for at bringe Delfinens lsere en (n-sten) udfrlig guide til universitetets herligheder, men vel ogs i et kram-pagtigt forsg p at klamre os fast til en ungdom, der synes stt at smuldre mellem vores fingre konfronteret med karrieremesser, forsikringspolicer og pensionsordninger.

    To af mine medkompagner har kujonagtigt prvet at bakke ud i sidste jeblik, med slatne taber-undskyld-ninger som influenza og speciale, men hr er ingen kre mor -

    Vi er p en mission.En frd.

    KL. 18:13 FREDAGSBAR FOR DATALOGI OG IT (FREDAGSCAFEEN) ET ELLER ANDET STED P KATRINEBJERG.

    Der er ubehageligt lyst, selvom vi lige er dykket ned i en klder, og lysstofrrene reflekterer de i forvejen blege ansigter, der stirrer intenst p os. Knsfordelingen ligger p en solid 90/10 i lokalet, FIFA-spillet er i gang henne i hjrnet, og der str en full-si-ze Justin Bieber figur og smiler til os.

    Den mest nervse i vores gruppe, ser ud til at vre p nippet til at bruge ndudgangen, men vi griber fast i jakken p hende, og trkker hende op til baren, hvor en af os har insider-for-bindelser. Han forsger desperat at mgle mellem de mistnksomme lokale og os ngstelige nytilkommere - uden ret meget held.

    Vi trykker os i stedet sammen i et hjrne med en l.

    Og en l mere.Og n mere.Gradvist bliver vi rimeligt enige

    om at Datalogi-baren er et ganske hderligt sted. Den stride strm af kolde l, bedver vores sanser nok til

    at se gennem fingre med, at fyren ved siden af har en My Little Pony t-shirt p, bronies for life, mumler han, fast besluttet p ikke at skabe jenkon-takt.

    Vi bliver enige om, at en l mere er ndvendig.

    Men s bliver det hele ogs plud-seligt meget sjovere. Et pragtfuldt menneske kommer som en deus ex machina ind fra hjre og stter et brtspil foran os. Og ikke hvilket som helst brtspil, heller.

    Tina Lund-spillet; en genistreg udi underholdning og hesteparatviden.

    Mine medspillere er ikke videre en-tusiastiske, og begejstringen vil flere ender tage, da jeg suvernt fylder min stald op p rekordtid, kber guldhe-sten og vinder spillet. Syge af jalousi over min sejr, stemmer gruppen for at rykke videre og at sge nye uopdagede fredagsbarer, og jeg m lade flertallet bestemme.

    KL. 20:18 TEOLOGISK OG RELIGIONSVIDENSKABELIG FREDAGSBAR (THEOS BAR) NOBELPARKEN

    Himmelske toner indhyller os med det samme, vi trder ind af perle-porten. Folk svver rundt p danse-

    gulvet som berusede engle i jeans, og rgskyer omfavner os blidt.

    TEQUILA, skriger en forbipas-serende engel os i hovedet, og vi fler ikke der er andet at gre end at adlyde.

    Guds fred, mit barn, velsigner bartenderen mig og hlder altervinen op, dette er Jesu Kristi blod.

    Kristi blod ryger ned til tonerne af Heaven is a place on earth, og vi svver med ud p dansegulvet i en overjordisk rus. Rusen varer i minut-ter, timer, ind i evigheden.

    Lige indtil en engel brkker alter-vin ud p gulvet.

    Vi svver mod dren, hvor der i et underligt lille nabolokale str en skgget ungersvend og synger sarte Johnny Madsen-sange p en karao-ke-maskine.

    Det begynder at udvikle sig mr-keligt.

    Vi flyver videre.

    KL. 22:01, ARABISK FREDAGSBAR (ARABAR) NOBEL, ET ELLER ANDET STED

    Vi bliver nr viklet ind i et kmpe Hezbollah-flag, da vi trder ind i lokalet, og alt lugter af vandpibe.

    h, tver en af mine venner med jdiske aner.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet25

  • Det er ironisk, beroliger en fez-bekldt bartender os, vil I ha en Taybeh-l fra Palstina?

    Det vil vi selvflgelig. When in Rome og alt det der.

    KL. 22:33 FILOSOFISK OG IDEHISTORISK FREDAGSBAR (PANTA REI) 5. ETAGE I EN ELLER ANDEN BYGNING

    Lokalet er klaustrofobisk lille, og samtalen foregr p blid og sagte fa-con. llen er ubehvlet billig, og alle har skg. Lange, lange skg.

    Alt er skgt, faktiskLige p nr ham den lokale, der

    insisterer p at snakke Marxisme. Vi prver at kommunikere, at vi har for-ladt vores tnkende jeg hjemme i en nobel sags tjeneste, men det er som om en ond dmon har indtaget ham, og han vil ikke tie stille.

    Vi flygter fra produktionsmder og Kapitalen og migrerer over i en bld sofa, hvor en anden skgget type afventer sine ofre:

    Hvordan har I det med Nietzs-che? krver han at vide.

    Har det faktisk rigtig drligt, stn-ner en af mine medsammensvorne.

    Skggede Fyr puster sig op; det synes jeg faktisk er skide polemisk bare at sige...

    Nej, gisper min ven, jeg har det pissedrligt, han pisker ud af dren.

    S hurtigt som vore alkoholforgif-tede kroppe kan bre, flger gruppen trop, og finder vores ven med hovedet i kummen.

    Urgh, siger han.Argh, svarer vi.Fortst uden mig, hvisker han

    stille.Men...I m videre, insisterer han.En tung hnd lander p min skul-

    der, og jeg kigger tilbage p resten af min fr s frejdige gruppe. De ryster p hovedet med nedslede jne.

    Man down, hvisker de.Jeg tager et sidste blik p vores

    faldne kammerat, som han ligger og krammer toilettet. Vender mig resolut mod udgangen.

    Hans offer vil blive husket.Men vi er p en mission, og kan

    ikke lade noget st i vejen for os nu.Der er happy-hour p medicin.Vi vakler ud i natten igen.

    KL. 01:20 MEDICINSK FREDAGSBAR TT P EFOREN

    Efter besget p filosofi fler vi ikke blot en eksistentiel ubalance, faktisk gynger det hele. Vi er derfor tt p at miste endnu en kammerat til nder-ne i sen, men ved heltemodig flles

    indsats nr vi alle mediciner-baren i nogenlunde tr behold.

    Vi dukker ind i klinikken, hvor en kmpemssig samling lger fuld-stndig uden grnser tager overor-dentligt godt imod os. De ordinerer os hurtigt et middel, som kan afhentes uden recept i baren, og jeg har kun en flygtig tanke om, hvorvidt jeg burde vre tryg ved at lgge mit liv i disse vseners hnder, inden strobelyset tndes, og vi alle m overgive os til dansen. Det er som om vi bevger os op p bordene og aktiverer basarmen, men jeg er 27 r, s det kan ikke have sin rigtighed, tnker jeg og sluger et meget grnt shot med noget giftigt.

    KL. 03.35 EFOREN

    Det er sdan helt vildt, du ved, armen sindssygt.

    Helt sikkert...Jeg fler bare, du ved...Hmm...Det bare sdan wow.Hmm...Hvad?... hvad?

    KL. 04:20

    ...

    KL. 06:02 UNIVERSITETSPARKEN

    Jeg kigger langsomt rundt p min heltemodige gruppe, som de ligger spredt rundt omkring i grsset. Kampen har vret lang og sej, men p ingen mder meningsls. Imens giften langsomt forlader vores kroppe og virkelighedens tristesse begynder at krybe ind, benytter jeg chancen til at takke alle mine modige venner, der har afsat bde tid og lever for at gen-nemfre missionen. Vi kan vre stol-te af os selv. Deltagerobservationen har vret essentiel i dette antropo-logiske feltarbejde, der forhbentligt munder ud i at give lseren hb og mod til selv at kaste sig ud i det sjove og farverige barlandskab, der ligger gemt p Universitetet.

    Delfinen #19926

    frygt og lede i aarhus

  • StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet27

    Reportage fra Aarhus Latterklub:

    SLIP LATTEREN LS HVIS DU TR

    Det er lnge siden, jeg har stet i en rundkreds og endnu lngere tid siden, jeg har vret ude af min komfortzone p den mde. Mine kinder koger, min strik fles tung p kroppen, og mine hndflader fortller mig, at jeg er nervs.

    Tekst & foto: Line Sass

  • Tirsdag den 16. september. Klokken er 18.30, og det str ned i stnger. Vi kravler ind under en bolsjestribet pa-raply, trodser regnen og slentrer mod Aarhus Latterklub i Slystgade 30. Det er p mange mder en jomfrutur, vi skal ud p min veninde Mette og jeg.

    For frste gang nogensinde skal vi deltage i et latterarrangement, og vi har ingen id om, hvad der venter os. Jeg har altid tnkt, at det m vre en grineren oplevelse udover det sd-vanlige, men hvem kommer egentlig i sdan en latterklub og hvorfor? Er det muligt at grine p kommando, eller kan man slet ikke lade vre, nr man frst er begyndt?

    SKAL I TIL FDSELSFORBEREDELSE?

    Da vi ankommer til Aarhus Lat-terklub, fniser vi lillepigeagtigt til hinanden og kigger undersgende p trappen, der frer op til frste sal. Jeg forestiller mig et rundt bord og sorte kaffekander, der gr p omgang. Mske lidt smkager til at blde stem-ningen op.

    Skal I til fdselsforberedelse?, sprger en ldre mand, der tydeligvis kan se, at vi leder efter noget. Nej, vi skal i latterklub, svarer jeg lettere overrasket og suger maven ind. Vi bliver gelejdet op ad trappen.

    Nok er vi i den fdedygtige alder, men vi er begge lige blevet single, og det dr med mand og brn har nok lange udsigter. Vi trnger rligt talt til at blive oplftet. Det er grunden til, vi kommer, og vi har tnkt os at grine!

    LATTERPRSIDENTEN

    Arrangementet bliver afholdt hver an-den tirsdag, og det er klubbens kre latterprsident, Sren Kjr Jensen,

    der tager imod os. En rund og humr-fyldt mand med friske rde kinder. Lokalet er hvidt, lidt ngent og tilpas stort til, at vi alle sammen kan vre der og st oprejst.

    Alle kigger forventningsfuldt p hinanden og p latterprsidenten. Der er stor aldersspredning, og jeg er overrasket over, hvor mange men-nesker som er mdt op unge som

    ldre. Klubben har cirka 40 faste medlemmer, der betaler en flad 20er om ret for at vre med.

    Det varer ikke lnge, fr vi stimler sammen i en pdagogisk rundkreds, og jeg kan ikke lade vre med at tnke, at der er noget srligt over mden, vi str p. S ranke, spndte og insisterende klar p at have en fest en almindelige tirsdag aften.

    Lina

    Delfinen #19928

    slip latteren ls hvis du tr

  • Det er rrende, men jeg kan samtidig mrke, hvordan nervsiteten kom-mer snigende.

    Det er som om, vi ikke rigtigt passer ind, hvisker Mette og peger p hendes hje stvler. De str i skren-de kontrast til de velfornjede bare ter over for os. Det er tydeligt, at de mest velvillige har taget skoene af.

    Det er lnge siden, jeg har stet i en rundkreds og endnu lngere tid siden, jeg har vret ude af min komfortzone p den mde. Mine kinder koger, min strik fles tung p kroppen, og mine hndflader fortl-ler mig, at jeg er nervs. Mette og jeg holder hinanden i hnden og giver kun modvilligt slip ogs p kontrol-len.

    TUNGEN VIL IKKE UD

    h h h ha ha hy hy ho ho hi, lyder det rundt om i lokalet. Arran-gementet bliver kickstartet med en omgang julemandslatter efterfulgt af blandt andet rde-lrs-latter og mad-i-munden-latter. Latteren skyller og skvulper rundt i lokalet. Mette og jeg fler os for alvor p dybt vand, da vi fr besked p at fange regndrber med tungen og hive armene i vejret. Tungen vil ikke rigtigt vil ud, gisper Mette, mens hun kigger p min tun-ge, der forlegent stikker frem.

    Nr jeg ser rundt i lokalet, er der srligt n person, der fanger mit blik. Det er en ung blond kvinde, der pynter rummet med sin tilstedev-relse og gode energi. Jeg kan ikke lade vre med at betragte hende med en vis nysgerrighed og undren. Hvad fr nogle mennesker til at virke s glade? Mens jeg overvejer hemmeligheden bag smilet, griber hun selv ordet og foreslr en krlig krammevelse, der minder hende om efterskoletiden. Jeg har aldrig get p efterskole, og jeg krammer normalt ikke mennesker,

    jeg ikke kender. Det gr man ikke dr, hvor jeg kommer fra.

    HENRYKTE GRIMASSER

    De glade ansigter stivner i henrykte grimasser. Maverne hopper, trerne triller og flere snapper efter vejret. En

    ldre kvinde tager sig til kben og mmer sig efter adskillige grineflip. Der er ingen tvivl om, at festen er i fuld gang. Alle er inviteret, og jeg m blankt erkende, at Mette og jeg selv desvrre er nogle party poopers. Vi bakser og maser med at levere vel-serne bare nogenlunde tilfredsstillen-

    Mette

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet29

    slip latteren ls hvis du tr

  • de, og det er p alle mder en meget anderledes og grnseoverskridende oplevelse.

    Jeg kan umuligt slappe af, mens jeg til slut ligger tt pakket i smrhullet mellem en ldre herre og latterpr-sidenten himself. Manden til venstre for mig kan se, at jeg lider, og han tilbyder at bytte plads med Mette. Jeg ender med at ligge i fosterstilling, mens jeg presser hovedet mod hendes skulder og fremstammer ordene: Jeg kan ikke mere!

    DET BOBLER BARE

    Ude p gangen mder jeg den glade, blonde kvinde, der lnge har fanget mit blik. Hendes navn er Lina. Hun er 28 r og har lige frdiggjort kandi-datuddannelsen i sygepleje. Da jeg sprger hende, hvorfor hun er taget i latterklub, svarer hun med et smil, at hun nok er blevet lidt afhngig: Jeg har get til det i halvandet r nu, og jeg glder mig altid til at komme.

    I latterklubben lrer Lina at grine, og det bruger hun aktivt i arbejdet som sygeplejer samtidig med, at hun fr en ro og glde med sig hjem: Jeg griner af, at det er s fjollet. Vi griner sammen, og det bobler bare. Det er den totale frihed og lykke, hvis du sprger mig, siger hun og tilfjer, at livet som studerende ikke altid er let. Faktisk er Lina blevet s glad for at grine, at hun har besluttet sig for selv at blive latterinstruktr.

    P gangen mder jeg ogs 26-rige Johanne fra Aarhus, der taler med kammeraten Steffen p 27 r. Det er anden gang, Johanne deltager i et latterarrangement. Frste gang var i 2009, hvor hun havde en fotoopgave om emnet. Johanne tager dagens op-levelser med et smil: Det er sjovt, og jeg ville bestemt overveje at blive fast medlem, hvis jeg ikke skulle flytte fra byen, lyder det fra Johanne. Hendes ven Steffen er enig og tilfjer, at man

    sover godt bagefter. Det er ligesom om humret bare er bedre.

    TAK FOR I AFTEN

    Jeg har aldrig vret i rum med s mange glade mennesker p n gang, og jeg er forblffet over den benhed, jeg mder. Klubbens deltagere formr at slippe latteren ls som hele men-nesker der tr te sig tosset og insistere

    p at ville have det sjovt. Det kan jeg kun have respekt for, og jeg siger tak for i aften. Jeg tror virkelig p, at latter kan gre livet lettere, men hold nu op, hvor er det svrt at give slip

    P Aarhus Latterklubs hjemmeside kan du lse mere om stedet og grine-mderne: www.aarhuslatterklub.dk

    Manden til venstre for mig kan se, at jeg lider, og han tilbyder at bytte plads med Mette. Jeg ender med at ligge i fosterstilling, mens jeg presser hovedet mod hendes

    skulder og fremstammer ordene: Jeg kan ikke mere!

    Steffen & Johanne

    Delfinen #19930

    slip latteren ls hvis du tr

  • FORSPILLoungestemningen er til at tage og fle p. Men ikke p den der pta-gede casual cool mde, hvor folk henslngt cirkulerer rundt og smider smarte kommentarer afsted, imens de i skjul lurer efter den nrmeste reflekterende genstand at spejle sig i. Nej, atmosfren i det lille lokale emmer af noget helt andet. Noget lssluppent, uformelt og skgt, der lader vente p sig, selvom klokken har passeret de 20.00. Blde guitarrytmer pulser fra en hjtaler over dren, hvor par og grupper af unge langsomt siver ind og tager afsked med den friske efterrsluft i Vestergades baggrd nr. 58. Her er faretruende lavt til loftet, og vi sidder tt stuvede sammen med vores klirrende flaskel. Med t bliver her stille, og folk kigger forventningsfuldt omkring. Sker der noget? benbart ikke, for snakken tiltager ufortrdent. Jeg sidder s nr parret ved siden af, at jeg m tage mig

    LATTERVRKSTED P EN HVERDAG

    DET HER ER EN ARBEJDSPLADS, HVOR TING BLIVER

    selv i ikke at lytte til deres samtale. Et jeblik stirrer jeg lidt for lnge p dem, fr jeg skamfuldt drejer hovedet 180 grader og p mekanisk vis stirrer direkte ind i murstensvggen. Her hnger gamle LPer flettede ind over hinanden og lngere vk bag den endnu ensomme mikrofon p det sparsomme gulv, der om forhbent-ligt kun f minutter kommer til at udgre en scene, hnger et billede af et ansigt indgraveret i barken p en trstamme. Hvad? Jo ganske rigtigt. Munden vrnger, jnene er lukke-de, mens hnden forsger at skubbe kroppen ud af trets favngreb - uden held. Jeg ryster p hovedet og tager en ordentlig slurk Ceres. llen spreder ro i kroppen, og min stive akademi-kernakke lsnes langsomt op. Over indgangen hnger et grnt skilt med en hvid flugtmand p. Mon han ikke kan lide showet, nr jeg lige at speku-lere, fr et entusiastisk rb kortslutter min tankerkke. Velkommen til

    Comedy! Klar besked. Det er torsdag aften, og nu begynder Open Mic p Ny V58.

    PING PONG, HUMANJURA OG NOGET MED EN MRBRAD

    Kasper Gross smiler forventningsfuldt ud til os. Han er en kendt stand-up komiker og aftenens uofficielle kon-ferencier. Stemmen er veloplagt, men opmrksomheden fanges hurtigt af en flok fulde drenge, der klapper og hujer oppe foran. Det er dagen fr deres RUS-tur p Aarhus Universitet. Hvad lser I, lyder det kkt gennem mikrofonen. Bger, svarer flokkens alfehan med forceret dyb rst, fr hele gruppen klasker sig p lrene af grin. Alle vi andre smiler overb-rende. Kan I mrke det,ww, siger Kasper med et legesygt glimt i jet. Det bliver ping Det bliver pong Det bliver ping pong. Med de betryg-gende ord starter to timers komisk

    Tekst & foto: Mie Olsen

    MAGISKE ... NOGLE GANGE

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet31

  • speeddating med de hele ni stand-up komikere, der str for aftenens underholdningspalette af mere eller mindre forberedte jokes. Open Mic arrangementet har efterhnden man-ge r p bagen i Aarhus, og i marts rykkede det fra sin velkendte plads i Thorups Klder til det nye V58. Her er nemlig tre lokaler og dermed plads til tre shows ad gangen. I aften er der to Open Mic arrangementer, og jvnfr et skilt med pbuddet IKKE FLERE LEDIGE PLADSER har jeg sat mig ind i det mindste af dem. Her er ingen stor smart scene med et rdt tppe og trommest, men de mere intime omgivelser gr ikke oplevelsen mindre intens. Tvrtimod. Vi har et meget demokratisk system, fortller Pelle Lundberg mig efter showet. Han er nstformand for foreningen Stand-up-comedy Aarhus, og sammen med formanden Jacob Taarnhj str han for at arrangere samtlige humoristiske optrdener p stedet. Man sender en

    mail, og s fr man som regel plads en uge eller to efter. Og s har man fem minutter til at starte med, fortller han. Det vil sige, at jeg i princippet kan stille op uden nogen erfaring, sprger jeg kkt. Han bekrfter hfligt, om end ikke lidt tvivlende p mine fremtidige komikerevner. Jeg bebrejder ham ikke.

    S har vi sdan et system, hvor vrterne evaluerer og giver pil opad eller nedad alt efter, hvordan det gik, fortstter han. Nr man rykker op fr man 10 minutter og til sidst 15 minutter. Derefter kan man blive vrt. Der er gratis comedy p Ny V58 hver mandag til torsdag mellem 20.00 og 22.00, og stedet er virkelig en lreplads inden for komisk hnd-vrkersnilde. Det er her, aspirerende talenter kommer med deres frste spde punchlines, sorte fortllin-ger og platte seksuelle ordspil. Her vokser jokes ind i himlen og falder liges hurtigt til jorden igen. Som n

    af aftenens komikere Henrik Jakob-sen ironisk formulerer det: Man kan virkelig d p den scene.

    Samme scene emmer dog af liv og godt humr her til aften. Kender I de der jobmesser, hvor man kan mde spndende virksomheder, sprger Kasper Gross de fulde HA-drenge p forreste rkke. Vi har det samme p humaniora bare med a-kasser i stedet. Jeg plejer altid bare at sige til folk, at jeg lser jura alts human-jura. Det er i sidste ende bare et papir p, at man ikke kan f job. Jeg m knibe en lattertre ud af jenkrogen i forlst erkendelse af, at den joke ikke er grebet ud af den bl luft. Og det er netop det, der rammer lige i mel-lemgulvet. Nr humoren stter ord p det, vi ikke altid kan sige hjt til hverdag. Som eksempelvis at en Hop-timist, man selv har kbt siger; Jeg er din eneste ven. Her rammer Jonas Mortensen plet p spydig vis, fr han gr over til det mere underspillede

    Delfinen #19932

    lattervrksted p en hverdag

  • og jebliksgakkede. Jeg har tabt en mrbrad for nyligt Med ben mund lader han stningen hnge i luften, fr han fortstter. Selv ikke engang vores hund troede p det, da det skete. Der klappes og hujes. Andre komikere fortstter med skgge ord-spil, som nr Adrian Busk hiver fat i ordet uhumsk. Hvorfor bruges ordet humsk s ikke? Man har jo aldrig hrt nogen g ind i en ryddet lejlighed og komplimentere; Sikke en fin lejlig-hed, den er godt nok humsk. Og det har han da fuldstndig ret i. Sidst men ikke mindst er der de satiriske politiske indslag med et serist islt leveret i letfordjelige humrbomber, som nr Jakob Taarnhj hiver fat i Dansk Folkepartis politiske holdning til flygtninge. Han mener, at i frem-tiden er det ikke nok at vre krigs-fange, nej man skal vre personligt forfulgt. Et rimeligt krav til nyan-kommne flygtninge m derfor vre, at vi kan se forflgeren lige i hlene p dem, nr de nr landegrnsen. Som aftenen skrider frem bliver mine hndflader svedige, men det gr ikke noget. Jeg er nemlig i det bedste tors-dagsselskab man kunne drmme om. Her er uformelt, og ingen dmmer hinanden.

    KLIMAKS

    Sitren i luften, mens mavemusklerne spndes kollektivt. Munden hviler let p lflasken, og jnene er fstnede ved scenen. Sekunderne inden udls-ning. Vi ser hinanden an og afvejer stemningen. Timing er alfa og omega, og det er nu eller aldrig.

    ET SVRT HNDVRK

    Sdan. Du har delagt min punchli-ne. Kasper Gross ser ikke ud til at tro sine egne jne. Han ryster p hovedet og slr ud med armene. Jamen du har delagt timingen. Den kommer aldrig igen. Synderen er en fnisende pige til hjre for scenen, der med en tilfldig bemrkning har afbrudt den uudtalte tre sekunders stilhed mellem

    det skve retoriske sprgsml og jo-kens klimaks. Av. Kasper Gross ser ud til at rgre sig godt og grundigt, men han er jo ikke komiker for ingenting. Af ulykken smeder han en ny joke om pigens fadse og baner vej for endnu et latteranfald.

    For netop evnen til at improvi-sere i nuet og fastholde kontakten med publikum er et must for alle stand-upere. Det handler om kemi, ligesom nr man frer en samtale, fortller den garvede komiker Jonas Mogensen mig efter showet. Vi sidder i en lidt for bld sofa bag baren i backstage lokalet, imens han leder efter de rigtige ord. Det krver en helvedes masse hndvrk at skrive en god joke og vide, hvad man skal ram-me. Man bruger noget tid p at famle i alle mulige retninger, indtil man finder sig selv. Jeg sprger dristigt ind til, hvorvidt han s har fundet sig selv. Jeg er begyndt at vre der, nikker han langsomt. Jonas Mogensen har lst jura, men arbejder nu som tekstforfatter til blandt andet serien Dybvaaaaad og et kommende under-holdningsprogram p DR, nr han da ikke ugentligt prver nyt materiale af til de gratis Open Mic arrangementer.

    De skr brdder p Ny V58, der fr profilerede sig hovedsagligt som spillested, er nemlig frst og frem-mest en lreplads for autodidakte humrbomber. Et sted hvor man brygger p opskriften til en vellykket joke og finder ud af, hvem man vil vre som komikker. Her stiller ivrige aspiranter sig op for allerfrste gang, mens rutinerede svrvgtere pr-ver materiale af til deres kommende shows. Vi har jo haft alt lige fra Frank Hvam til dem, der aldrig stiller sig op igen, fortller Pelle Lundberg smilende. Og i det lille klderrum, hvor tomme lflasker efterhnden ho-ber sig op p gulvet, p bordene og i alskens afkroge, mrker man da ogs, at der er dmt frit eksperimentarium for komikerne til at udfordre deres materiale. Flere gr i rutefart mod deres notesbger i scenens udkant for at udvlge de sjoveste jokes, nr de

    er ved at have opbrugt deres tid. Alt afhngig af selvsikkerhed og erfaring lyder bemrkninger som Jeg kan vist lige n en til og Jeg har bedre jokes, jeg bruger dem bare ikke her, fordi det her er gratis. Det gr rummet intimt. Af og til fles det nsten som en akavet form for uligevgtigt stvnemde, nr komikeren blotter sin personlighed ved at afslre s in-time hverdagsoplevelser, som at pille en bussemand ud af nsen p sin kreste midt om natten. Man er sam-men i jeblikket. Som Nikolaj Wulff ppeger om den manglende respons p hans krselsjoke; Enten kender I ikke Gomore, eller ogs kan I bare ikke lide mig Da jeg senere som karikeret outsider med blok og kug-lepen trnger ind i de allerhelligste private gemakker p frstesalen slr det mig, hvor drengede og tilbagel-nede alle de her mnd, der joker om onani, kd, break-ups og sexmode, i virkeligheden er. Bag baren hnger de ud med flokken og falder ned oven p dagens optrden.

    EFTERSPIL

    Det blev mrkeligere, end jeg havde regnet med, lyder Jonas Kjrsgaards outro for i aften. Han er debutant fra dette rs Zulu Comedy Galla, og ordene klinger i mine re, da jeg trkker min store bl skrammelcykel ned mod Magasin sammen med Jonas Mogensen og Henrik Jakobsen. Det er en mild efterrsaften, og komikerne fortller mig, at et bredt publikum med bde mnd og kvinder ofte er det bedste. S falder jokesene nemlig altid i god jord blandt dele af publi-kum, og latter smitter som bekendt. Lige s overspndte og karikerede som de to mnd var p scenen, lige s nede p jorden og serise er de nu. Vores veje skilles uden videre ved Vinstuen, og jeg siger tak for i aften. Natten er ung, men jeg stter mig nu alligevel op p cyklen og vender snuden hjemad med et bredt smil p lberne.

    StudiemagaSinet p aarhuS univerSitet33

    lattervrksted p en hverdag

  • Jeg er blevet bedt om at skrive noget sjovt. Noget sjovt, noget sjovt, noget sjovt. Som jeg sidder med snotn-se og hovedpine i mine forldres forstadshjem, synes jeg slet ikke at kunne erindre, hvordan man brer sig ad med humor. Svagt kan jeg m-ske huske, at jeg muligvis engang har vret noget, der minder om sjov; til en fest, til en forelsning, i en artikel. Men lige nu er sjov det sidste jeg fler mig. Alligevel kommer jeg til at tnke p noget, der er sjovt, p en anden mde. For prcis 38 minutter siden postede jeg et billede p Facebook; sdan et ligegyldigt skrmbillede af mit online portugisisk kursus. Det var imidlertidigt ikke billedet, der var det centrale, men den tekst jeg skrev dertil. Og jeg er ret sikker p, at den egentligt var sjov - eller i hvert fald prvede p at vre det, og indtil videre har den da ogs fet 15 likes. Ikke drligt. Men det er egentligt lidt pudsigt, at jeg finder p at vre sjov online, nr det nu er det sidste, jeg fler mig i virkeligheden.

    Jeg begynder at scrolle ned gen-nem min Facebook-profil, for ved historisk sammenligning at forudse, hvor mange likes jeg kan forvente. Der finder jeg billeder fra sommerens rejser, videoer og links fra venner, alt sammen med et ganske ubetydeligt antal likes. Men hov, pludselig str et post ud med 62 likes. Det er noget om at ligne en rockstjerne i sin nye lderjakke og blive udvalgt til nar-kotika test i Keflavik lufthavn (true story btw), og jeg husker tydeligt den efterflgende tmmermndsramte flyvetur, som var alt andet en glamou-rs. Jeg har helt sikkert heller ikke flt mig sjov p det tidspunkt. Jeg scroller lngere ned og finder et billede med et modificeret, funky citat fra Lonely Island-drengene. Ogs pnt humo-ristisk og med 102 likes. Videre. Et post fra en meget sen aften i eksa-

    mensperioden, der indeholder bde bandeord, referencer til de gldende internet-memes samt hashtaggene #midnightdecisions og #dontjudge. 81 likes. Og sdan bliver det ved helt indtil 2011, med referencer fra vilde byture, mistede ngler, interrail-toi-letter og uheldige snapshots. Udover de sdvanlige likes-slugere som studenterhue, krekort og uni-be-krftelse, er der ingen tvivl om, at jeg hster mine likes p de humoristiske posts - og selv de 3 frnvnte bedrif-ter er ofte pakket ind i spydige kom-mentarer og selvironi. Jeg vil jo ndig kunne beskyldes for at prale. Men humor, til gengld, det m man altid byde ind med. Mens jeg scroller disse fortidslevn igennem, er jeg selvflge-lig jvnligt oppe i de nutidige noti-fikationer for at tjekke status p mit nyeste post. 20 likes and counting. Det m kunne gres bedre. Hvis mine likes str stille for lnge, opdaterer jeg siden. Der m kunne komme flere end det. Mske skulle jeg have postet det p en hverdag?

    Jeg har selvflgelig hrt, at man kan blive afhngig af den slags. At den respons, der kommer p Face-book, Instagram eller Twitter i form af en himmelvendt tommelfinger eller et lille hjerte udlser en mindre mngde dopamin, prcis ligesom spil eller sex eller stoffer. Jeg har bare altid tnkt, at jeg var uden for den kate-gori med mit begrnsede tidsfordriv p Facebook og min ikke-s-fyldte Instagram-konto. Jeg er jo ikke en af

    de der online-exhibitionister. Men nu, hvor jeg tager mig selv i at sidde i mit nattj og min forklelse og febrilsk opdatere siden for at se, om der skulle vre kommet bare et enkelt like til, begynder jeg pludseligt at at tvivle. Er jeg i virkeligheden lige s meget en insta-bitch som alle de andre? Er min brug af humor virkelig bare en mde at legitimere min online-exhibitionis-me p?

    Tanken forstyrrer mig enormt, for jeg er i virkeligheden meget skeptisk over for vores generations brug af internettet. Online er det en anden sag, og jeg tager gerne afstand fra Instagram, til trods for at jeg selv har en konto. Det slr mig, at jeg muligvis er endnu mere selvudstillende end de sdvanlige brugere, fordi jeg ikke engang vil kendes ved, at jeg bruger det. Og nr jeg bruger det, s pakker jeg det ind i ironiske hashtags, s de andre i hvert fald kan se, at jeg ikke mener det alvorligt. Og s fr jeg det bedre med mig selv hver gang, der kommer t, fordi jeg har fet nogen til at grine - selvom jeg jo i virkeligheden slet ikke fler mig sjov i dag.

    Alligevel kan jeg ikke undg at sidde tilbage med en flelse af af-skrethed. Humoren gr kun n vej, nr man er sjov p nettet. Nr man er sjov i virkeligheden, er det bedste ikke bare at f andre til at grine, men selv at grine sammen med andre. At grine sammen med andre har ofte en selvforstrkende effekt: Man griner af, at man griner sammen, og hvis det

    SE HVOR SJOV JEG ER!Tekst: Ida Bk

    Delfinen #19934

  • er et rigtig godt grin, kan man en an-den dag grine af, at man grinte, af at man grinte, og s krer mllen. Joken bliver flles og den egentlige ophavs-mand trder i baggrunden til fordel for det flles. P internettet er denne dobbeltvej blokeret, og selv hvis vi gr ud fra, at et like er lig et grin, s stop-per kden der, og der er ikke nogen der griner af, at nogen liker noget, de mske har grint af. Joken fr lov at st alene.

    S hvad er det, der fr folk til at blive ved med humor p internettet? Hvad er det der fr mig til at blive ved? Jeg har rligt talt ikke noget klart svar. Eller ogs har jeg klart talt ikke noget rligt svar. Mske er det en dopamin-afhngighed, hvilket er ba-nalt og ubehageligt. Mske er det en mde at holde let kontakt med fjerne venner p, hvilket mest af alt minder om en drlig undskyldning. Eller mske er det en mde hvorp, man kan f valideret sin humor og vise, at man ogs er sjov, nr man er online. Og nr alt kommer til alt, s handler Facebook om selviscenesttelse, og hvem vil ikke gerne vre sjov? Sam-tidig har denne humor p Facebook ogs den fordel, at det rent faktisk kan eksponere nogle af de ting, som man gerne vil have folk til at vide om n. Eksempelvis at man har kbt en lderjakke i Island, og at man er ved at lre portugisisk - alt sammen i en sikker distance gemt bag selvlatterlig-grelse og ironiske hashtags; en slags humoristisk skalkeskjul. Men jeg er ikke sikker p, hvad jeg skal gre ved problemet - og om jeg overhovedet har lyst til at gre noget ved det. For jeg kan jo godt lide mine 22 likes og isr udsigten til endnu flere. Jeg ved godt, at det er vigtigere, at vre sjov i virkeligheden, men i dag er jeg bare ikke sjov. S lindrer det lidt p min snotnse og mangel p sjovhed, at jeg, nste gang mder nogen p en drlig dag, kan henvise dem til min Facebook-profil og vise dem, at jeg faktisk er ret sjov online. Se bare p mine 24 likes.

    *Skribentens post endte med 36 likes, hvilket er acceptabelt, men ikke overvldende. Hun overvejer stadig, om hun burde have postet det p en hverdag.

    Bliv En Fin DEl aF DElFinEnSVM SAMMEN MED OS!

    Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, sstrke studeren-de. Studerende, der interesserer sig for skriv-ning, fortlling, formidling, grafik, illus