Delfinen #199

D E L F I N E N#199 | OKTOBER STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

INTERVIEW MED

SEBASTIAN DORSET

EN HUMORFAGMANDS BEKENDELSER

SEBASTIAN DORSET - REPORTAGE FRA EN LATTERKLUB - FORSKNING I HUMORNY V58 - PIGERØVSHUMOR - BLIV EN DEL AF DELFINEN - STUDENTERRÅDET

TEMA: HUMOR

Vi henter dit skrammel!

Gentænkt genbrugsstation Tjek reuseaarhus.dk

affaldvarme.dk/storskrald

GRATIS Bedst i test*

* ”AffaldVarme Aarhus i Aarhus Kommune har landets suverænt bedste service i forhold til storskrald.”

Århus Stiftstidende 12/3 2015

TEMA: HUMOR

Trine MøllerRedaktionschef

Eline EggersAnsv. Chefredaktør

Humor kan være svær at blive klog på. For hvad er humor egentlig? Det er et underligt fluffy begreb, og der kan ikke sættes en viden-skabelige formel eller en klar definition på det. Det der kan skabe latterkramper hos en person kan være fuldstændig uforståeligt for en anden. Faktisk dræber det humoren, når man prøver at forklare den. Men en ting er sikkert. Humor er et eftertragtet karaktertræk, og vi bruger den konstant i vores dagligdag.

Evnen til latter kan spores langt tilbage. For mellem 10 og 16 millioner år siden begyndte en abe at grine. Latteren er universel og forstås på tværs af kulturer og sprog. Latter og humor skaber fællesskab, styrker relationer og gør os glade. Når vi griner frigives lykkehormonet dopa-min oppe i hjernen. Humor er vanedannende og der er utallige måder at få sit fix på.

I dette nummer af Delfinen sætter vi fokus på humorens væsen. Vi har snakket med en mand, som lever af at få folk til at grine, nemlig ko-mikeren Sebastian Dorset. Efter 20 år i branchen mener han, at man ud fra et fagperspektiv kan sige, hvad der er sjovt og hvad der ikke er sjovt. Læs interviewet hvor vi får svar på hvad god og dårlig humor er, og undersøger hvorvidt der er en grænse for, hvad man kan lave sjov med.

Læs også baggrundsartiklen, hvor vi går i dybden med humorforsk-ningen, dyk ned i reportagen fra en latterklub og bliv inspireret til humoristiske romaner i litteraturguiden. Studer også billederne af grinende mennesker og deres svar på, hvad der bringer latteren frem hos dem.

Rigtig god læselyst!

StudiemagaSinet på aarhuS univerSitet

3

INDHOLD# 1 9 9 | O K T O B E R

INTERVIEW MED SEBASTIAN DORSET: EN HUMORFAGMANDS BEKENDELSER - 6

FORSKNING I DET SJOVE - 12

PIGERØVSHUMOR - 16

DEN HYLENDE MORSOMME LITTERATUR - 20

EN EPISK FREDAGSBARCRAWL- 24

HA HA HA! LATTERKLUB UNDER LUP - 27

SKÆGGE STAND-UP’ERE PÅ NY V58 - 31

HUMOR I KLUMME-FORM - 34

INTERVIEW: SJOV I DATALOGISK FREDAGSBAR - 36

FOTOSERIE: HVAD FÅR DIG TIL AT GRINE? - 37

AUS - 42

STUDENTERRÅDET - 43

Delfinen #1994

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØREline Eggers

REDAKTIONSCHEFTrine Møller

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØRCasper Blæsbjerg

WEBREDAKTØRLaura Lin Dueholm

SKRIBENTERAnna Eva Heilmann

Ida BækJulie Lindhardt Høimark Sørensen

Karoline Kjær HansenLine Sass

Mie OlsenVassili Stroganov

KORREKTURLÆSERE

Rikke Hector Degner

FOTOGRAFERAnna Eva Heilmann

Karolina Thomsen, RODLars Kruse

Jesper RaisManuel Claro, DR1

Mie OlsenEline Eggers

[email protected]

WEB - FACEBOOKdelfinen-magasin.dk

facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG5.000 eksemplarer

TRYKZeuner Grafik A/S

ANNONCER Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 [email protected]

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilkny-tning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, wkan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste åbne redaktionsmøde er den 28. oktoberNæste deadline for annoncer er den 16. oktober

Næste deadline for artikler er den 18. oktober

Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

Stakladen live// efterår 2015

PRISER OG ÅBNINGSTIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGERTJEK HJEMMESIDEN FOR FLERE KONCERTER OG ANDRE ARRANGEMENTER

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Pede B + DJ Noize

15.10 kl. 20.00

30.10 kl. 20.00

06.11 kl. 20.00

Dissing og Las spille Dylan

Christian Hjelm + SIVU (UK)

MAN KAN LAVE SJOV MED ALT HVIS BARE MAN GØR DET PÅ DEN RIGTIGE MÅDETekst & foto: Trine Møller og Eline Eggers

Delfinen #1996

Sebastian Dorset kan prale af noget, som er få mennesker forundt. Han lever af sin passion. Han lever af at få folk til at grine. Delfinen mødte den reflekterende og intelligente komiker, da han var i Aarhus for at være konferencier til åbningen af Hearts and Minds festivalen til en snak om, hvad folks humor siger om dem, hvor grænsen for humor går og hvordan humor kan ændre ting i samfundet


7

Sebastian Dorset er ikke en typisk komiker. Der er ingen selvfedme eller uknækkelig selvtillid over ham. Der-imod udstråler han varme, venlighed og imødekommenhed. Alt bliver leveret med et glimt i øjet. Han er iklædt en fin habitjakke og skjorte og fortæller åbent og selvironisk om sin tid på Aarhus Universitet. Hr. Dorset gik ikke den helt lige vej til komikken. Først tog han favntag med juraen i to år. En kamp, som han ikke vandt. Som han selv beskriver det:

”Det gik ikke så godt. Jeg læste simpelthen ikke nok. Dog bestod jeg førsteårsprøven på to år. Men så spurgte nogle af underviserne, om jeg måske skulle prøve noget andet.”

Efter jura begyndte Sebastian på Journalisthøjskolen. Efter eget udsagn fordi det lå tættest på det kollegie, han flyttede ind på. Det gik dog noget bedre, og fire år senere kunne han kalde sig journalist:

”Når man først er inde, så spytter de bare en ud fire år senere. Man skal virkelig have alvorlige sygdomme eller ikke møde op for ikke at bestå. Sådan var det i hvert fald dengang”.

”GUD, DE BETALER OS FOR AT VÆRE SJOVE”

Men han kom aldrig rigtig igang med at være journalist. Han kunne ikke rigtig tage det alvorligt og ej heller hidse sig op over, hvorvidt kommuner nu overholdt regulativer og den slags småsager. Istedet kom han hurtigt igang med at skrive til underhold-ningsprogrammer. Det afgørende for hans karriere blev tilbuddet om at være en del af redaktionen på tv-pro-grammet ”Ugen der gak”:

”Det var første gang, jeg fik penge for at være sjov. Det var stort. Det var en rigtig god redaktion, hvor alle var sådan lidt: Gud, de betaler os for at være sjove. Så må vi hellere prøve i hvert fald!”. Sebastian var ansat til at være fuldtidsresearcher og så lidt en, der skrev jokes. Men han fik hurtigt tvistet det til, at han var halvtidsjour-nalist og heltidssjov.

”JEG HAR IKKE DET DER OPTRÆDE-GEN”

Ved siden af havde Dorset dyrket stand-uppen. Han havde længe haft lyst til det, men havde omgærdet det med en vis ærefrygt. Han vil heller ikke beskrive sig selv som et naturta-lent:

”Jeg var rigtig dårlig til det i star-ten. Jeg har ikke så meget selvtillid på den måde naturligt. Jeg har ikke det der optræde-gen. Det havde et langt tilløb, hvor jeg ligesom skulle vende mig til det, og så synes jeg, at det gik bedre.”

Dorset kan i virkeligheden bedst lide at være alene, men komikken sørger for, at han kommer ud og ikke bare sidder ”derhjemme og drikker”, som han siger med et glimt i øjet og slår en latter op. Dorset mener heller ikke, at han er født sjov, men at barn-domshjemmet prægede ham i den retning:

”Hvis jeg skal være lommepsyko-log, så tror jeg, at hjemme hos mine forældre blev det belønnet at være sjov. Jeg fandt ud af, at jeg kunne være sjov, selvom jeg ikke havde samme viden og sprog som de voksne. Der var sådan en overraskelseseffekt, jeg kunne ramme. Det tror jeg, at jeg hav-de en eller anden evne for. Og så tror jeg, at jeg bare dyrkede det, fordi man blev belønnet for at sige en vittighed. Ikke sådan med hundegodbidder, det var ikke sådan, at jeg fik en lille hundekiks hver gang. Dem måtte jeg selv stjæle”. Dorset griner igen. Stort og varmt.

EN ERHVERVSSKADE

Tilgengæld mener han, at man kan lære at være sjov. Selvom der findes mennesker, som slet ikke forstår humor:

”Jeg havde engang en underviser, der helt ærligt indrømmede, at hun ikke havde humor, så vi skulle gøre opmærksom på det, når vi forsøgte at være sjove. Det er en fantastisk selv-indsigt at have. Alle andre tror selv, at de er sjove. Jeg tror, at man kan lære

sig nogle teknikker omkring, hvor-dan man er sjov, men man kan ikke grundlæggende lære at forstå humor.” Humor er for Dorset et vigtigt karak-tertræk hos hans medmennesker, og han indrømmer, at han har pådraget sig den erhvervsskade, han dømmer folk på deres humor. Han synes selv, det er frygteligt:

”Hvis folk siger, hvem deres ynd-lingskomiker er, og jeg synes, det er en, der er helt forfærdelig, så tænker jeg, at det nok ikke er den humor, jeg synes særlig godt om. Og så dømmer jeg dem på det.”

DER FINDES ALTSÅ GOD OG DÅRLIG HUMOR

Dorset er en rolig og afbalanceret mand, men en ting kan gøre ham gal. Nemlig ideen om, at der ikke findes dårlig humor:

”Altså folk der påstår, at et eller andet ikke er sjovt eller ikke er godt, og det er noget, man selv synes er godt sådan fagligt, der er jeg begyndt sådan nærmest at sige, at jeg har en faglighed inden for humor, og jeg ved, at det der, det er godt. Jeg ved, at det er godt og jeg ved, at det er sjovt og originalt. Og så hvis folk ikke synes, det er sjovt, så siger det sgu noget om dem. Der kan man ikke bare sige, hver sin smag. Det er kun inden for humor, at man har den der ting med, at hvis folk synes, det er sjovt, så må de selv om det. Indenfor alt andet, er der sådan en form for smagsdomme-ri.” Dorset gør sig gerne til smagsdom-mer inden for humorverdenen, og giver os en definition på god humor. Ifølge ham handler det om sprog-lighed, tone og originalitet. At man gør noget, som ingen andre gør eller tænker tingene på en ny måde. Hvad er dårlig humor så?

”Man skal afstå fra at bruge billige tricks. Nogle har et trick og så bruger de det hele tiden. Det synes jeg er dårligt. Billige tricks kan være ”Byt-om-på-ting-vittigheder”. Jeg hader jokes, hvor man kan se pointen med det samme.”

Delfinen #1998

Man kan lave sjov Med alt hvis bare Man gør det på den rigtige Måde

”Jeg var rigtig dårlig til det i starten. Jeg har ikke så meget selvtillid på den måde naturligt. Jeg har ikke det der optræde-gen. Det havde et langt tilløb,

hvor jeg ligesom skulle vende mig til det, og så synes jeg, at det gik bedre.”


9


GAMMEL I GÅRDESebastian har efterhånden levet af at være sjov i 18 år. Og med tiden er han blevet bedre til at stå på scenen. Han har lært sig nogle færdigheder, og han har nogle tricks at falde tilbage på, hvis han kokser på scenen. Men hvis han skal se tilbage på en lang karrri-ere, er der nogle særlige gange, hvor humoren er gået op i en højere enhed for ham:

”Jeg kan huske engang, jeg tror, det er sket sådan tre-fire gange i mit liv, altså på tyve år som stand-up’er, at jeg har sagt noget improviseret og så først

efter jeg havde sagt det fundet ud af, hvorfor det var sjovt. At jeg når at sige det, inden det har nået at vende i min bevidsthed, altså jeg har været ubevidst sjov nogle gange. Det er altså skægt, men så er det også frygteligt pinligt, fordi man kommer til at grine af sig selv. Carsten Bang så mig engag optræde, hvor jeg gik sådan to skridt tilbage og klappede med. Jeg ved ikke,hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror bare ikke, jeg vidste, hvad jeg skulle fortsætte med. Så jeg giver lige mig selv en hånd.”

Samtidig ved Sebastian godt, at han ikke altid har været lige sjov. Fortryder han nogle jokes?

”Jeg har sagt nogle dumme ting, hvor jeg bare har tænkt, det var sjovt, og så var det måske et dumt ordspil. Jeg har nogle gange sagt nogle ting, og hvis joken så bare var ordspil, som jeg synes kunne være skægt, så kan det virke som om, at jeg ikke synes et eller andet alvorligt er et problem. Pædo-fili-jokes, hvor folk tænker, at det er sgu egentlig ikke særlig sjovt det der. Der er nogle mennesker, der sidder og føler sig ramt.”

MAN KAN LAVE SJOVT MED ALT

Dog synes Sebastian ikke, at der er en grænse for, hvad man må lave sjov med. I hans verden er det ikke emnet, der afgører, om det er okay, men må-den man gør det på:

”Hvis man ikke gør det for at være provokerende og vise, at man godt tør. Der skal være et formål med det og så skal man pege det rigtige sted hen. Altså man skal jo ikke gøre grin med folk, der er blevet dræbt i trafikuheld, men man kan godt lave sjov med, at danskere åbenbart synes, at deres liv er så vigtige, at de åbenbart skal køre helt vildt stærkt. Altså de der kam-

FAKTABOKS:

Sebastian Dorset, f. 1970

Debuterede som stand-up komiker i 1995 på Britannia i København.

I 2003 medvirkede han i stand-up touren Fem på flugt sammen med Mikael Wulff, Carsten Bang, Omar Mazouk og Lasse Rimmer.

Han var redaktør på DRs satirere-daktion Tjenesten fra 2003 til 2009.

Han har i løbet af sin karriere skre-vet materiale til blandt andre Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen og Jan Gintberg.

Han har desuden været medskribent på taler for Villy Søvndal.

Delfinen #19910


pagner, de laver, for at man skal køre bil, mens man kører bil. Man kan sagtens gøre grin med, at folk ikke gør det, men det er dumt at gøre grin med dem, der bliver kørt ned.”

Sebastian synes, at vores kultur er en nul-krænkelseskultur, hvor humoren ikke har ret meget plads at blomstre på:

“Der er en kampzone, hvor folk vil være fritaget for krænkelser alle vegne, man må ikke sige noget, og der skal nærmest være en advarsel først. Men jeg synes, det er dræbende for humoren.” Og det synes Sebastian er rigtig synd, fordi han mener, at humoren som udtryksform kan noget særligt og kan være med til at gøre en forskel og ændre tingene. Humoren vækker og overrasker folk, og får dem steder hen, de ikke anede, at de ville komme:

”Jeg tror hjernen stopper op, fordi der opstår en fejlslutning ligesom i ‘The Matrix’, hvis man kan huske den gamle film, hvor de pludselig får deja-vu-oplevelser, fordi der er nogen der piller ved Matrixen. Det er det humoren kan. Der sker et eller andet, som man ikke havde forudset.”

AT TURDE GØRE GRIN MED NOGET SOM ER SVÆRT

Sebastian synes også, at humoren er god til at kaste lys over de svære ting i samfundet. Han nævner, at mange komikere selv har forskellige diagno-ser og handicaps og tager udgangs-punkt i dem i deres stand-up:

”Det er meget bredt, og det er meget spændende, at folk tager fat på nogle ting, der faktisk berører dem istedet for, at det bare altsammen er, jeg scorer ikke særlig godt. Alle mandlige stand-up’ere snakker om, at

de har svært ved at møde damer. Og man tænker - åh nej.”

Humor kan være med til at nedbry-de nogle grænser, og Sebastian synes faktisk, at humor er den allerbedste måde at gøre det på. Man skal turde gøre grin med noget, som er svært. Humor kan bruges i alle sammen-hænge.

Ifølge Sebastian er det sjældent de mennesker, der selv er ramt, som bliver forargede over humor, men folk der kender nogen, mener de kender nogen eller synes det er synd for nogen. Men Sebastian mener, at der er en tendens til, at vi ikke bruger humoren nok:

”Af en eller anden grund har vi la-det de kedelige bestemme i mange år. De der ikke har nogen humor, de har fået lov at bestemme. Man må sørme ikke være sjov omkring bestemte emner. Hvorfor har de ret til at være kedelige omkring bestemte emner, når vi andre ikke har ret til at være sjove? Hvorfor har de ret til at være bekymrede, hvis vi andre ikke har ret til at være optimistiske? Det er blevet finere at være alvorlig.”

HUMOR FREMMER INDLÆRING

Også i forhold til indlæring synes Sebastian ikke, at vi skal glemme humoren:

”Nogle af de ting man husker, er ting der bliver sagt med humor. Noget af det jeg kan huske fra min fjerne fjerne studietid er, når forelæserne ligesom stoppede op og lavede noget sjovt, når de viste noget humor i forhold til det. Det har bidt sig fast. I min kortvarige ikke-succesfulde jura-tid var der en forelæser, der selv stoppede op efter, at han havde sagt, hvorvidt den der var kommet til skade

burde skulle kunne måtte indse at, og så gentog han sådan burde-skul-le-kunne-måtte indse og studsede over, at det ikke ligefrem var de enkle formuleringers kunst. Jeg kan bare huske det der med, at han selv stoppede op og reflekterede over det og fik os til at grine af, hvor dumt det egentlig var. Det er sådan noget, man kan huske mange år efter. Jeg aner ikke, hvad det handlede om, men jeg kan huske den formulering, og jeg kan huske den forelæsning.”

VERDENS BEDSTE JOB

Interviewet lakker mod enden. Dorset skal over og være konferencier på et arrangement i forbindelse med åbnin-gen af Folkeuniversitetets Hearts and Minds festival. Han har coachet nogle forskere, så de på otte minutter kan præsentere deres forskningsområde på en humoristisk måde. Sebastian konkluderer, at han har verdens bed-ste job. Folk er altid glade, eller også bliver de det i hvert fald forhåbentligt. Han vil gerne blive indenfor branchen resten af sit liv. Og så vil han gerne skrive en roman. En sjov en.

”Jeg kan huske engang, jeg tror, det er sket sådan tre-fire gange i mit liv, altså på tyve år som stand-up’er, at jeg har sagt noget improviseret og så først efter jeg

havde sagt det fundet ud af, hvorfor det var sjovt. At jeg når at sige det, inden det har nået at vende i min bevidsthed, altså jeg har været ubevidst sjov nogle gange. Det er altså skægt, men så er det også frygteligt pinligt, fordi man kommer til at grine af sig selv. Carsten Bang så mig engag optræde, hvor jeg gik sådan to skridt tilbage og klappede med. Jeg ved ikke,hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror bare ikke, jeg vidste, hvad jeg skulle fortsætte med. Så jeg giver lige mig selv en hånd.”


11


HUMOR

ET KOMPLEKST FÆNOMEN DER ER AFGØRENDE FOR VORES WELLNESSFænomenet humor er ekstremt bredt, har mange forskellige definitioner og kan studeres og analyseres ud fra en masse forskellige fagområder. En ting er forskerne mere eller mindre enige om og det er at humor giver os en balance, spiller en stor rolle i vores sociale udvikling samt trivsel og giver os en følelse af wellness.

Tekst: Vassili Stroganov Foto: Lars Kruse & Jesper Rais

Selv om ordet humor virker til at være meget simpelt, så er selve fænome-net humor noget bredere og mere komplekst end som sådan. Selve ordet humor kommer fra oldgræsk og betyder kropsvæske, noget der er forbundet med vores største følelser. I det gamle Grækenland havde man noget indenfor lægevidenskaben der hed humoral, som vedrørte legems-væsker, og her skulle der være balance i mellem de 4 væsker, som man troe-de at mennesket bestod af. Hvis den balance ikke var der, så kunne man være sangviniker, eller man kunne være melankolsk. Derimod hvis der var balance i mellem de 4 væsker, så havde man humor. Man mente altså, at humor havde en eller anden forbin-delse med balancen i mennesket, og at vi alle har brug for humor i forhold til at være i balance. En anden teori, der hentyder til at humor giver os en balance, er Sigmund Freud’s Relief

Theory, som påstår at humor og latter er en mekanisme, der hjælper os til at komme af med stress, og på den måde får os til at komme i balance.

Siden Freud har der ikke været me-get dokumenteret humorforskning, lige indtil omkring 1990’erne, hvor man for alvor begyndte at forske i fænomenet. Her har nogle humorfor-skere defineret humor til at være ev-nen til at opfatte noget som morsomt, et resultat af en helt bestemt kognitiv proces, der får en til at grine eller have det sjovt. Der er dog mange forskel-lige definitioner og måder, man kan se humor på. Trods definitionerne, er det stort set umuligt at sætte humor på formel eller ind i et bestemt ske-ma. Først og fremmest er det vigtigt at notere sig, at der er mange forskellige former for humor, som hver især har sine egne unikke træk. Nogle former for humor kan være stærkt knyttet til det kropslige, mens andre former kan

være mere knyttet til det intellektu-elle. Humorforskere er meget uenige om, hvor mange forskellige typer af humor der er. Nogen mener, at der er 10 forskellige former, mens andre mener, at der er over 20 forskellige former for humor. De mange former for humor kan studeres fra mange for-skellige fag og vinkler, da fænomenet humor er enormt tværfagligt.

HUMOR PÅ MANGE NIVEAUER

Humor kan studeres ud fra psyko-logi, sociologi, litteratur, etnografi, antropologi, sprog, gelotologi samt andre fagområder. En af de ting, der er så fascinerende ved humor, er at det kan bruges om så mange forskelli-ge fænomener, som f. eks: at lave sjov, at have let ved at more sig og grine ad forskellige ting, og det at have en humoristisk sans. Humor er også en vigtig del af vores udvikling og sociale

Delfinen #19912

egenskaber, fra vi er helt små. Tidli-gere lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aar-hus Universitet, Hans Vejleskov, har i mange år forsket i humor i forbin-delse med børns udvikling, og her har bl.a. børns sociale forståelse været i fokus. Det at humor er så fagligt bredt et emne, er en væsentlig grund til at Hans Vejleskov valgte at beskæftige sig med netop dette emne:

”For mig har det nok betydet mest, at humor er et tværfagligt emne, det er specifikt menneskeligt og det hører også hjemme under disciplinen social kognition, dvs. hvordan børn udvikler sig med hensyn til at opfatte og forstå menneskelige og sociale forhold, hvilket jeg har arbejdet en del med. Der kræves jo f.eks. en vis forståelse af andre at afgøre, om noget de siger er for sjov eller alvorligt ment eller for at fornemme, om den man er sammen med vil synes, at en vittighed er morsom”, fortæller Hans Vejleskov og fortsætter:

”Jeg selv har ikke lavet meget empi-risk forskning på dette område, men i forbindelse med observationer af det sproglige samspil under leg, har jeg konstateret, at mange børn ret tidligt kan ’fange’ noget der er uudtalt eller implicit, noget der ’ligger i luften’ -

herunder om det en anden gør eller siger er ment ’for sjov’, siger Hans Vejleskov og konkluderer, at social in-tellekt er noget, der udvikles allerede fra en meget tidlig alder. Det sociale intellekt er netop det, vi bruger mest, når vi skal bruge og forstå humor og i det hele taget til at forstå andre mennesker. Professor på Institut for Kommunikation og Kultur, Henrik Skov Nielsen, mener at netop det sociale element spiller en stor rolle inden for humor:

”Jeg synes rigtig tit, at humor har at gøre med venskaber og med fælles-skaber. Den bedste humor er mulig med nogen, man kender utrolig godt og meget vanskelig over for nogen, man ikke kender særligt godt, fordi jo mere præcis humoren er, jo sjovere er den for dem, der er en del af det fællesskab, den er irammesat af”, siger Henrik Skov Nielsen, der blandt andet underviser i et tværfagligt fag om humor på kandidatniveau på Aar-hus Universitet, der hedder Humor – Current Research Topics. Henrik Skov Nielsen er enig med de mange humorforskerer om, at humor meget ofte ikke kan sættes på formel, dog er der enkelte steder, hvor man kan se nogle mønstre og små tendenser. Et af de steder, hvor humor næsten altid

er efterspurgt er hos en kæreste eller partner:

”Man ved jo også fra undersøgelser, at humor måske er den mest efter-spurgte egenskab ved en partner. Det er jo sjældent, at nogen nævner 5 ting, de ønsker sig i en partner, hvor humor ikke er en af dem, og nogen gange er det endda den vigtigste. Det viser noget om, hvor afgørende vi føler, at humor er for vores wellness. Mange vil nok sige, at det er en afgørende form for lykkefølelse”, siger Henrik Skov Nielsen.

DET ER SJOVERE AT VÆRE SJOV SAMMEN MED ANDRE

Lektor på Institut for Kommunikati-on og Kultur, Stefan Kjerkegaard, er helt enig i, at det sociale i humor er utrolig vigtigt, og at det altid er bedre, når man kan dele et grin med andre mennesker:

”Det er jo sjældent, at man faktisk sidder og griner for sig selv. Det kan man godt gøre, men så skal det også være rigtig sjovt. Man griner normalt ikke højlydt, når man er alene, men i det øjeblik man deler grinet med nogen, så bliver forløsningen større. Der er en social ting omkring humor, som er vigtig,” fortæller Stefan Kjer-

”Jeg synes rigtig tit, at humor har at gøre med venskaber og med fællesskaber. Den bedste humor er mulig med nogen, man kender utrolig godt og meget vanskelig over

for nogen, man ikke kender særligt godt, fordi jo mere præcis humoren er, jo sjovere er den for dem, der er en del af det fællesskab, den er irammesat af”


13

kegaard, der også underviser i faget Humor – Current Research Topics på Aarhus Universitet. Et emne inden for humor, der ikke er current, men som er vigtigt for bedre at kunne forstå nogle af de nutidige humorteorier og forskningsspørgsmål, er de to klassiske teorier om, hvorfor vi synes forskellige ting er sjove:

”Den ene klassiske teori er, at det der vækker latter er, når noget er inkongruent - når der er ’en indbyg-get modsætning’, som f. eksempel når en vagabond fra Storm P. hedder Alkibiades. Den anden klassiske teori er, at det der vækker latter er, at man føler sig ovenpå, enten fordi man selv har været dygtig eller heldig eller for-di en anden har ’dummet sig’ eller er kommet galt af sted, som f. eks når én kommer hjem fra skiferie med armen i bind eller hvis en glider i en banan-skrald”, fortæller Hans Vejleskov. Den første af de to klassiske teorier sætter fokus på et spørgsmål, der netop nu bliver forsket i:

”Den mest dominerende teori inden for humorforskning lige nu, den kalder man inkongruens teori. Inkongruent betyder noget der ikke passer helt sammen – en uoverens-stemmelse. Der er selvfølgelig ting, der er inkongruente, der ikke nødven-digvis er sjove. Det der er den store gåde, det er spørgsmålet om, hvor

meget inkongruens og uoverensstem-melse der skal til, og på hvilken måde, før noget er sjovt? Der skal også være noget andet tilstede, såsom timing, nogle konventioner om hvor og hvor-når man kan lave en vits og så videre”, siger Stefan Kjerkegaard.

SYNES DU, DET ER SJOVT?

Omvendt kan man argumentere for, at vurderingen om noget er sjovt til en vis grad altid er subjektiv. Det som den ene finder hylende morsomt, det er der en anden, der slet ikke synes er sjovt. Logikken peger på, at der kunne være både noget sandt og falskt i både inkongruensteorien og subjektivitets-argumentet. En anden nyere humor-teori er en mere negativ en af slagsen, en teori der udforsker humorens mørke side:

”Det der er ret nyt og meget inte-ressant er, at man har taget fat på at undersøge både børns og voksnes større eller mindre frygt for at blive genstand for latter. Dette er et andet slags personlighedstræk, og der er store både individuelle og kulturelle forskelle. Bemærk at lige så dejligt det er at more sig og le, lige så ubehage-ligt er det at blive leet ad. Er man me-get bange for det, er man særlig nem at mobbe”, siger Hans Vejleskov.

KOMEDIEN FÅR NÆSTEN ALDRIG EN OSCAR

Uanset hvad, så er humor et virkelig dybt og enormt spændende fænomen, der inden for nogle fagområder endnu ikke har fået den credit og respekt, som et emne med så stor en relevans for vores trivsel bør have. Research Assistent på Danmarks Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet, Kasper Porsgaard, som også har læst filosofi på Aarhus Universitet er enig:

”Inden for filosofien og litteratu-rens verden har man fokuseret rigtig meget på patos og alvor, tragedier, ulykker, heltedåd og krig i stedet for humor og komedien. Så tragedier har altid haft en højere status end kome-dier, og det synes jeg er rigtig synd, fordi at en komedie er ekstremt dyb, når man begynder at tænke over, hvad det er, der gør ting sjove. Det bliver hurtigt meget kompliceret,” siger Kasper Porsgaard.

Det samme kan siges, når det kommer til komediefilmgenren. Det er virkelig sjældent, at vi ser en komediefilm vinde en Oscar. Normalt er det altid en dramafilm eller endnu en biopic, der løber af med statuet-ten. Hvordan kan det være? En del af svaret ligger netop i litteraturens og filosofiens verden, men også i vores kultur generelt. I middelalderen

Kasper Porsgaard Morten Nielsen Stefan Kjerkegaard

Delfinen #19914

huMor et koMplekst fænoMen der er afgørende for vores wellness

havde man hofnarren, som skulle un-derholde kongen og resten af det fine selskab ved blandt andet at latterlig-gøre sig selv. Allerede dengang havde man et nedladende syn på komedien, og alene navnet hofnar siger en del om respektløsheden omkring jobbet. At skabe en god komediefilm eller stand-up kræver et kolossalt talent og finfølenhed over for publikum og, det er langtfra alle, der besidder den egenskab.

DEN ANTROPOLOGISKE STAND-UP

Lige præcis stand-up-comedy er en genre som antropolog på Aarhus Uni-versitet, Morten Nielsen har kigget nærmere på og fundet ud af, at der er slående ligheder mellem antropologi og stand-up-comedy. Sammen med andre antropologer fuldførte han i 2014 et forsøg ved navn The Comedy of Things med inspiration fra stand-up-comedy:

”I amerikansk stand-up-comedy, og i comedy generelt, udspringer humo-ren ofte af den overraskende frem-stilling af dele, som egentlig hører sammen, men lyder som om de ikke gør det. Det var så netop tanken med dette forsøg at stille spørgsmålet, om der er noget, i det stand-up’eren gør, som faktisk kan have noget væsentligt

at sige om, hvordan antropologisk viden skabes, og hvad antropologi handler om. Det er ikke alle former for antropologisk videnskab, der er tale om, men visse former,” siger Morten Nielsen og fortsætter:

”Vores formodning er, at der i hu-moren og i comedy, er et uudforsket materiale, og nogle uudforskede mu-ligheder for at kunne forstå, hvordan vi skaber betydning for hinanden, altså hvordan vi hele tiden udtrækker nogle karakteristika af socialt liv og kombinere det på et utal af måder,” fortæller Morten Nielsen. Dette er endnu et bevis for, at humor findes i så mange forskellige aspekter af vores liv og kan bruges til meget mere end man tror. Humor kan være en måde at tænke på.

NÅR HUMOR BLIVER MAGT

En anden måde man kan se på humor, er ved at kigge nærmere på forholdet mellem humor og magt. Stefan Kjer-kegaard udtaler:

”Jeg synes, at forholdet mellem humor og magt er ret spændende, altså hvad humor kan bruges til i forhold til magt. Det kan jo virke utroligt stærkt, hvis du går op mod dem, der har magten. Hvis du går opad på magtkurven mod dem, der har magten, så er der næsten ingen

”Inden for filosofien og litteraturens verden har man fokuseret rigtig meget på patos og alvor,

tragedier, ulykker, heltedåd og krig i stedet for humor og komedien. Så tragedier har altid haft en højere status end komedier, og det synes jeg er rigtig synd, fordi at en komedie er ekstremt dyb, når man begynder at tænke over, hvad det er, der gør ting sjove. Det bliver hurtig meget kompliceret.”

grænser for, hvor meget du kan bruge humoren, men hvis du går nedad kan det skabe problemer. Jeg tror, det har noget at gøre med nogle strukturer, der er i samfundet. Hvis jeg som lærer gør grin med en studerende, så ville det være helt forkert, men derimod må de studerende gerne lave en revy, der gør grin med os. Det er mere ac-ceptabelt, kan man sige. Det er mere legitimt at bruge den kritiske humor mod dem, der har magten.”

En ting er helt sikker omkring humor og det er, at hvis det bliver brugt på den rigtige måde, så stimulerer det os mennesker med positiv energi og nye måder at tænke på. Forskere har konkluderet, at humor har positive virkninger på blandt andet helbre-delse, livskvalitet, levealder og social popularitet. I Danmark er der blandt andet lavet vellykkede forsøg med, at der jævnligt kommer klovne på besøg på hospitalers børneafdelinger, blandt andet på Skejby sygehus. Selvom humor er et kompliceret fænomen, så er humoren en af vores vigtigste egenskaber som mennesker, og uden den ville livet ikke være det samme. Humor er afgørende for vores well-ness. Den er vejen frem.

Henrik Skov Nielsen


15

huMor et koMplekst fænoMen der er afgørende for vores wellness

For at forstå kvinders tilgang til humor, er det vigtigt at holde sig for øje, at der grundlæggende er nogle store sociale, kulturelle og histori-ske udfordring er forbundet med sjove kvinder. Helt traditionelt set har kvindekønnet skulle tiltrække omgivelserne med deres skønhed. Det er biologisk bestemt, at kvinder er gået efter styrke og magt for at få beskyttelse. Mænd går efter skønhed, fordi skønhed er et tegn på sundhed i naturen. En kombination af styrke og sundhed sikrer artens overlevelse. Det er pixibogsudgaven af, hvordan mænd og kvinder biologisk set bliver tiltruk-ket af hinanden. Så hvad sker der, når kvinder bryder med skønheden og tør vise sig fra deres mindst tiltrækkende side? Så er det netop, at kvinder for alvor bliver sjove, fordi de opgiver nogle sociale, kulturelle og historiske principper. Selve kernen i humor er

at turde udstille sig selv på en mindre attraktiv facon. Humor er at bryde sociale normer, for eksempel ved at være fjollet, kikset, dum eller grim. Kun ved at turde dét, bliver noget rigtig sjovt. Således beskriver forfat-ter, foredragsholder og kultursociolog Emilia van Hauen, de udfordringer, der er forbundet med sjove kvinder.

DET SOCIALE OPGØR

Så når en kvinde skal være humori-stisk, skal hun som regel gøre grin med sig selv, fordi hun dermed bryder en biologisk bestemt skønhedsnorm. Og det er ikke umiddelbart tiltræk-kende. Det er ikke noget, der gør en kvinde yndig, sød eller tiltalende. I den klassiske forstand, vel at mærke. Kontrasten mellem enten at være sjov eller at være attraktiv er altså den sto-re udfordring for kvindekønnet. Men

er det helt umuligt for kvinder både at være sjove og attraktive?

”Jeg tror, at der er flere og flere mænd, der ser at humor i høj grad er et tiltrækkende træk ved kvinder i dag, blandt andet fordi det er et tegn på overskud. I et civiliseret samfund som vores, handler det om at kunne skabe overskud på flere måder – ikke kun biologisk og praktisk,” som Emi-lia van Hauen fortæller og uddyber det med:

”Der er ved at ske en større diver-sitet i forståelsen af, hvad en kvinde og en mand er. Vi kan jo også grine anderledes af en mand i dag, eller føle med ham på en anden måde, end vi kunne tidligere. Det er ikke så mange generationer siden, at en mand, der græd var umandig og en taber, og derfor var det socialt uacceptabelt. På den måde ændrer synet på kønnet sig hele tiden.”

Kvindekønnet har været igennem en større kulturel, historisk og social udvikling for i dag at kunne markere sig på comedy-arenaen. Et område med en lang tradition for at være domineret af mænd. Men hvad kendetegner egentlig kvinders humor? Og kan kvinder gøre grin med det samme som mænd?

Tekst: Julie Lindhardt Høimark Sørensen Foto: Manuel Claro, DR1

PIGERØVSHUMOR MED KÆRLIGE TONER

Delfinen #19916

Kvinders sociale status i samfundet er fuldstændig afgørende for kvinders forhold til humor. Der ligger et socialt opgør i, at kvinder i dag har styrken til at gøre grin med sig selv og sit køn. Denne udvikling beskriver Emilia van Hauen:

”Først når du er stærk nok, kan du gøre grin med dig selv, uden at det har nogle negative konsekvenser. Hvis du er svag, så gør du ikke grin med dig selv. Du har jo ikke overskud til det, fordi så underminerer du bare i endnu større grad din egen position. Selvom vi civiliserede mennesker sjældent vil være ved det, så handler næsten alt, hvad vi gør, om overlevelse.”

Kvinder har traditionelt overlevet på at være tiltrækkende gennem skøn-hed, fordi det kunne skabe adgang til fysisk og social sikkerhed. I dag kan kvinder overleve på så meget andet, og kun fordi kvinder har en styrkepo-sition, har vi socialt ”råd” til at gøre grin med os selv. Ifølge Emilia van Hauen, er det også derfor, at vi be-

gynder at ændre på hele forestillingen om, hvad en tiltrækkende kvinde er.

”Der ligger et socialt opgør i sjove kvinder – og især andre kvinder ser det som en kæmpe befrielse. Også fordi sjove kvinder italesætter mange af de dilemmaer og konflikter som moderne kvinder står i til daglig. Men heldigvis formidlet på en måde, så vi også kan smile af os selv uden at føle os udstillede på den negative måde.”

”TOUR DE PIK”

Ditte: ”Se lige os, vi kunne være med i ”Klovn”… Fed serie, ikke? Den er fandeme sjov! Også ”Klovn the Mo-vie”. Kæft, jeg græd af grin, det gjorde jeg, jeg græd! Men den kunne vi jo ikke lave. Altså kvinder. Den historie kunne kvinder ikke lave.”

Louise: ”Hvorfor ikke?”Ditte: ”Altså så ville ’Tour de Fiss’

være ’Tour de Pik’. Og så noget med at tage en lille niece med på en kanotur – og når man så kom til Skanderborg

Festival, så tog man et billede af hen-des abnormt store skede og kæmpe klitoris. Det er jo ikke rigtig sjovt. Det er bare ikke rigtig sjovt, vel?”

Louise: ”Nej.”Ditte: ”Ingen humor i skeder, vel?” Sådan forløber den første samtale

mellem de to kvindelige hoved-personer, Ditte og Louise, i DR1s comedy-serie af samme navn. Serien er skrevet af de to skuespillerinder Ditte Hansen og Louise Mieritz, der desuden spiller hovedrollerne og selv lægger navn til deres egne karakterer. Fuldstændig som vi kender det med Casper Christensen og Frank Hvam i ”Klovn”. Serien er da også blevet omtalt som ”Klovn på østrogener” og ”Klovn for kvinder”. Det vidner det om, at der ikke er lavet mange serier som ”Ditte & Louise”, der så direkte henvender sig til kvinder. Hvor de to kvindelige hovedroller tør at ekspone-re sig selv 100% og lave sjov med hele kvindeuniverset. Med serien forsøger Ditte og Louise at italesætte den store

”Der ligger et socialt opgør i sjove kvinder – og især andre kvinder ser det som en kæmpe befrielse. Også fordi sjove kvinder italesætter mange af de dilemmaer og

konflikter som moderne kvinder står i til daglig. Men heldigvis formidlet på en måde, så vi også kan smile af os selv uden at føle os udstillede på den negative måde.


17

forskel, der er på, hvad henholdsvis mænd og kvinder kan slippe afsted med i humorens hellige navn.

Særlig har de to manuskriptforfat-tere ønsket at skabe mere rummelig-hed med serien.

“Vi har besluttet at bruge vores egne smertepunkter for at gøre det så ærligt som muligt. Vi vil gerne appel-lere til lidt rummelighed. Det ligger i tiden at hige efter noget perfekt, men DET er så dumt. Prøv nu at høre: Vi er mennesker, vi er fulde af fejl, og det er fejlene, vi lærer af. Vi viser nogle kvinder, der prøver, så godt de kan, men spænder ben for sig selv. Det er moderne kvinder, som vi kender dem selv,” siger Louise Mieritz til ugebla-det Femina.

”Humor er at fejle. Humor er at gli-de i en bananskræl. Det er det mod-satte af at være yndig. På den måde har kvinder lang vej derhen. Men rig-tigt mange kvinder, jeg kender privat, er helt vildt sjove. Det er bare ikke en dyd, vi er trænet i,” som Ditte Hansen siger i en artikel til Soundvenue.

”Ligegyldigt om din chef er en kvinde, kommer der altid nogen og siger, ’din figur er ikke likeable nok’ og ’vi taber mændene på gulvet’. Sådan nogle ting tror jeg ikke, Frank og Casper skal lægge øre til. Næsten alle kvindelige hovedroller i tv-serier skal have en diagnose, fordi vi skal have en grund til, at de ikke er likeable. Men almindelige mennesker har også fejl, og det vil vi gerne vise,” som Louise Mieritz tilføjer i artiklen fra Sound-venue.

Derfor har Ditte Hansen og Louise Mieritz ønsket at skabe en serie om to kvinder, der forsøger at begå sig i en udpræget mandeverden, og hvor der bliver gjort grin med de absurditeter, som de to karakterer må stå på mål for på grund af deres køn.

Blandt de kvindelige studerende på Aarhus Universitet, er der mange positive ord at hente om serien.

”Jeg elsker ’Ditte & Louise’. Det er befriende og opløftende, at to kvinder skildrer kvindelig seksualitet på en nuanceret og til tider uflatterende fa-con. Kvindelig seksualitet har tendens til at blive skildret meget ensidigt: Kvinder er monogame, de vil helst dyrke blid kærestesex, og når de en sjælden gang har lyst, handler det pri-mært om et behov for omsorg. Det er ikke særligt ofte, at vi møder kvinder på tv og i film, som på den måde tager ejerskab over deres egen seksualitet.

’Ditte & Louise’ er et nødvendigt og tiltrængt indslag i dansk kultur,” siger Sille Kirketerp Berthelsen, der stude-rer Nordisk Sprog og Litteratur.

”Jeg kan som kvinde identificere mig med det at være klodset i situati-oner, hvor man helst ikke skulle være det. Ditte og Louise er jo begge virke-ligt kiksede og klodsede. Og så kan jeg identificere mig med hele spørgs-målet om, hvorvidt kvinder kan være sjove, eller om det er ”frastødende” på mænd. Jeg og en veninde havde for nyligt den diskussion. Hun havde hørt fra nogle af sine drengevenner, at piger der var sjove ikke var sexede,” fortæller journaliststuderende Jackie-line Panduro Axelsen.

For de kvindelige studerende på AU er det faktisk slet ikke selve humoren i ”Ditte & Louise”, der er det mest fængende. Det er graden af identifika-tion, der har helt afgørende betydning for dem.

”Ditte og Louise har hver især nogle personlige egenskaber, som jeg kan identificere mig med. Så jeg ser faktisk mig selv i begge de to kvinder. Det er vigtigt, fordi når de kommer ud i lidt mere ekstreme situationer, så har de mig stadig med,” siger Simone Bak Laursen, der er studerende på Oplevelsesøkonomi.

SELVIRONI MED EN KERNE AF KÆRLIGHED

Selvom der er sket en større diversitet i den klassiske forståelse af mænd og kvinder, er der dog stadig stor status-forskel på det maskuline og feminine, ifølge Emilie van Hauen.

Delfinen #19918

pigerøvshuMor Med kærlige toner

”Det er cool at være en drengepige, men det er fandeme ikke cool at være en tøsedreng. Hvis du lægger noget feminint ind over en dreng eller en mand, så mister han ofte, ikke hver gang, men ofte status. Og hvis du omvendt lægger noget maskulint ind over en pige eller en kvinde, så stiger hendes status ofte, afhængig af situationen selvfølgelig! Det vil sige, at når du har en høj status, så må du gerne skrælle lidt af dig selv, fordi det er bare drengerøvshumor. Og piger-øvshumor… Jeg ved ikke engang, hvad det er. Jeg tror slet ikke, at begrebet findes – men det kunne da være en idé?”

Kvinders humor handler grundlæg-gende om at gøre grin med sig selv. Derfor er selvironi også kendetegnede for kvinder. Omvendt er maskulin humor i højere grad at pege på andre og gøre grin med dem. Det kalder Emilia van Hauen for ”en klassisk magtstrategi, hvor man gør grin med dem, man gerne vil bekæmpe”.

Selvironien skal dog være baseret på en kærlig tone. Der skal være en eller anden grad af kærlig kerne i hu-moren, for at det virkelig appellerer til kvinder. Ellers bliver det for utiltalen-de for mange kvinder, mener Emilia van Hauen.

”Jeg elsker ’Ditte & Louise’. Det er befriende og opløftende, at to kvinder skildrer kvindelig

seksualitet på en nuanceret og til tider uflatterende facon. Kvindelig seksualitet har tendens til at blive skildret meget ensidigt: Kvinder er monogame, de vil helst dyrke blid kærestesex, og når de en sjælden gang har lyst, handler det primært om et behov for omsorg. Det er ikke særligt ofte, at vi møder kvinder på tv og i film, som på den måde tager ejerskab over deres egen seksualitet. ’Ditte & Louise’ er et nødvendigt og tiltrængt indslag i dansk kultur.

”Det skal ikke bare være ondt. Vi kvinder gør nok grin med os selv. Derfor har vi ikke behov for, at andre også gør grin med os, med mindre at det bliver med et kærligt blik. Derfor må du gerne gøre grin med alle vores fejl, og alle vores åndssvage træk, men det skal på én eller anden måde være kærligt. Og så må det gerne ende lykkeligt.”

Et eksempel på lykkelig selvironi er den succesrige bog og filmatisering af ”Bridget Jones Dagbog”. Her sætter Emilia van Hauen også spørgsmåls-tegn ved, om den var blevet så stor en succes, hvis ikke den skøre og for-fjamskede Bridget Jones havde fundet kærligheden til sidst – men fordi, hun gør dét, er Bridget Jones et bevis på, at man godt kan være elskelig og få succes, selvom man ikke er perfekt.


19

pigerøvshuMor Med kærlige toner

LITTERÆREHUMORISTISKE

LÆKKERIER- En miniguide til humoristisk litteratur

Tekst: Karoline Kjær Hansen

Humor er et humanistisk, komplekst, mangefacetteret og ikke mindst individualiseret fænomen. Når en roman karakteriseres som humoristisk eller ej, bygger det således på en subjektiv dom. Alle fire nedenstående værker er derfor blot forslag, som bygger på min personlige læseoplevelse. Men er du på jagt efter en letlæselig og vittig roman til pauserne fra studiebøgerne, til de regnfulde efterårsdage eller natbordet, så kan du med fordel læse videre og lade dig inspirere.

ERLEND LOE: DOPPLER. GYLDENDAL, OVERSAT AF SUSANNE VEBEL, 2005, 176 SIDER

Doppler er fortællingen om den ambi-tiøse familiefar, Andreas Doppler, der en forårsdag styrter voldsomt fra sin mountainbike på en cykeltur gen-nem skoven og umiddelbart herefter oplever en uvant ro. En ro, som han beslutter sig for at forfølge, hvorfor han opgiver sit hidtil begavede og tilpassede stræberliv og flytter ud i en skov uden for Oslo for at finde sig selv, gøre op med alle sine kundskaber og ”kompetencer” og dyrke ensom-heden, ligesom hans afdøde far på sin egen mærkværdige og tankevækken-de måde gjorde det. Her knytter han sig hurtigt til elgkalven, Bongo, efter han i sin jagt på føde har dræbt dens mor, men forpligtelserne er ikke nem-me at ryste af sig og konfrontationen med den civiliserede leveform er i den nyfundne hverdag ikke til at forud-sige. Skoven bliver med tiden mere befolket, og udviklingen er ”mildt sagt uheldig”, som Doppler selv konstate-

rer. Den pessimistiske Doppler er dog ikke nem at sætte ud af kurs og kæmper stædigt videre mod alle kompetencerne; en kamp, som i høj grad er anbefalelsesværdig at følge.

Norske Erlend Loe fremsætter på ekstremt iscenesættende vis i Doppler en skarp kritik af det sen-moderne samfund og dets idealer samt det moderne individs evindeli-ge forsøg på at leve op til disse. Med sit minimalistiske og direkte sprog tegner Loe konturerne af en antihelt og sætter herved nutidens helteideal på spidsen. Doppler er ikke blot en morsom og underholdende, men også en moralsk fortælling, som ikke kun den midaldrende mand i eksi-stenskrise kan lære noget af.

Forside: Harvey Macaulay, Imperiet

ISBN 87-02-04954-6

E R L E N D L O E

ROMA N

„Den morsomste bog, jeg har læst længe.“

– Michael Nielsen, Politiken

Doppler er familiefar med to børn og et godt job. En dag

han er ude og cykle vælter han og slår sig halvt bevidstløs

– og mærker pludselig en form for ro som han ikke har

følt længe. Mærker at han har udviklet en stor aggressi-

vitet overfor måden han lever sit liv på. Doppler vender

familien ryggen, pakker sin rygsæk og flytter ud i skoven.

Han efterlader en seddel på køkkenbordet hvorpå der

står: er gået en tur i skoven og ved ikke hvor længe jeg

vil være væk, men I skal ikke vente med aftensmaden …

ERLEND LOE (født 1969) brød igennem med sin anden

roman, Naiv. Super, og har senere udgivet bl.a. romanen

Fakta om Finland.

„En ubetaleligt morsom kritik af vores civilisation,

samtid og selvretfærdighed.“

– Klaus Rothstein, Weekendavisen

ERLENDLOE

DOPPLER

(( Nutzenformat: 260,0 x 200,0 mm ))

(( 2 aDoppl ))43854

(( Dokumentformat: 276,0 x 216,0 mm ))

(( Farbigkeit: CMYK ))

Broschurumschlag:

125,0mm

x200,0mm

+10,0

mmRücken

KEIN

FARB

MUST

ER(D

iens

tag,

28.

Apri

l20

09,

vorm

itta

gs)

Delfinen #19920

JONATHAN SAFRAN FOER: ALT BLIVER OPLYST. TIDERNE SKIFTER, OVERSAT AF JAN HANSEN, 2003, 319 SIDER

Den, i fortællingen, amerikansk-jø-diske forfatter Jonathan Safran Foer er i sit forsøg på at opsøge den kvinde, som eftersigende reddede hans jødiske bedstefar fra nazisterne under Anden Verdenskrig rejst til Ukraine. Med på sin eftersøgning har han den ukrainske tolk, Alex, hvis halvblinde bedstefar agerer chauf-før, der ligeledes har medbragt sin ustyrlige førerhund Sammy Davis Junior Junior, som den unge forfat-ter er dømt til at dele bagsæde med. Denne konstellation er skyld i mange komiske sammenstød og anekdoter, som jeg-fortælleren, Alex, beretter læseren om. Samtidig får læseren et indblik i rejsen gennem til dels ærlige og venlige, men samtidig selvopta-gede og ikke mindst underholdende

breve skrevet på gebrokkent engelsk sendt fra Alex til forfatteren efter hans hjemrejse til USA. Disse morsomme situationsbeskrivelser – grænsende til komiske kultursammenstød - står i skarp kontrast til den parallelle for-tælling. Heri indføres læseren nemlig i historien om den ukransk-jødiske by Trachimbrod og følger dens beboere i 150 år frem til 1941, hvor nazisterne på brutal vis udryddede disse.

Foer formår på original vis at forene denne tragiske fortælling med de komiske aspekter, som står frem i rammefortællingen, og gennem sin særlige fornemmelse for sproget kari-kerer han det ukrainske folkefærd på morsom vis. Hvorvidt denne karika-tur er velbegrundet eller ej, er så en anden diskussion.

DAN TURÈLL: VANGEDE BILLEDER. BORGENS FORLAG, 1975, 200 SIDER

Den danske avantgardist Dan Turèll fik i 1975 med genrehybriden Vangede billeder sit folkelige gennembrud, og værket lever endnu højt på sin storhedstid. Turèll skildrer med afsæt i sin egen barndom livet i Vangede, som det tog sig ud i 1950’erne; et arbejderkvarter, som hovedsageligt var beboet af tilflyttere fra Nørrebro og Vesterbro. På baggrund heraf karakteriseres Vangede som ”skyggen mellem Gentofte og det begyndende forstads-København”, hvor proletari-atet med stolthed dyrkede sin menta-litet, kollektivitet samt kæmpede for det geografiske ståsted. På anekdo-tisk, sproglig autentisk og troværdig

vis guides læseren gennem gaderne i Vangede. Turèll optegner kvarteret komplicerede geografi (for Vangede hører officielt ind under Gentofte, men dette er ifølge vores fortæller og kvarterets øvrige beboere en frygtelig fejltagelse) og præsenterer dets ken-disser og særlinge, som ikke er et få-tal. Man skal trods værkets skarpe og gennemførte humoristiske karakter ikke læse sig langt ind i romanen for at fornemme, at Turèll ser tilbage på sin barndom med nostalgi. Det er et erindringsværk, som hylder arbejder-klassens uhøjtidelige, lettroende og – i kontrast til overklassens borgerlige konservatisme – smagløse livsstil.

“Og bageren i Vangede var fuldstændig cool, og engang da Mor havde været ved at knække brødkniven på et

franskbrød han solgte hende, og det viste sig at der var et halvt kosteskaft i franskbrødet og hun så gik derned med brød og kosteskaft, så sa’e han bare: »Åh, tusind tak – det var sateme dejligt De fandt den og kom med den . . . De aner ikke hvor jeg har savnet dén blomsterpind« . . . – Og Mor fik sgu ikke engang et andet brød.

ISBN 87-02-04954-6

E R L E N D L O E

ROMA N

„Den morsomste bog, jeg har læst længe.“

– Michael Nielsen, Politiken

Doppler er familiefar med to børn og et godt job. En dag

han er ude og cykle vælter han og slår sig halvt bevidstløs

– og mærker pludselig en form for ro som han ikke har

følt længe. Mærker at han har udviklet en stor aggressi-

vitet overfor måden han lever sit liv på. Doppler vender

familien ryggen, pakker sin rygsæk og flytter ud i skoven.

Han efterlader en seddel på køkkenbordet hvorpå der

står: er gået en tur i skoven og ved ikke hvor længe jeg

vil være væk, men I skal ikke vente med aftensmaden …

ERLEND LOE (født 1969) brød igennem med sin anden

roman, Naiv. Super, og har senere udgivet bl.a. romanen

Fakta om Finland.

„En ubetaleligt morsom kritik af vores civilisation,

samtid og selvretfærdighed.“

– Klaus Rothstein, Weekendavisen

ERLENDLOE

DOPPLER

(( Nutzenformat: 260,0 x 200,0 mm ))

(( 2 aDoppl ))43854

(( Dokumentformat: 276,0 x 216,0 mm ))

(( Farbigkeit: CMYK ))

Broschurumschlag:

125,0mm

x200,0mm

+10,0

mmRücken

KEIN

FARB

MUST

ER(D

iens

tag,

28.

Apri

l20

09,

vorm

itta

gs)


21

STINE PILGAARD: MIN MOR SIGER. SAMLEREN, 2012, 168 SIDER

Handlingsforløbet i Min mor siger er centreret om en ung, specialeskri-vende kvinde, som netop er blevet forladt af sin kvindelige kæreste og derfor har set sig nødsaget til at flytte hjem til sin far og bosætte sig på hans præstegård. Derfor synes det ikke umiddelbart oplagt at karakterisere Stine Pilgaards debutroman som humoristisk. Kærestesorg, afvis-ning og nærhedsønsket, som ifølge jeg-fortælleren opstår hos os alle, idet navlestrengen efter fødslen blev klippet over, og som herefter for altid står som et urealiserbart ønske, er et centralt tema i fortællingen. Men den hjerteknuste jeg-fortæller iklæder sig romanen igennem et så tykt lag af selvmedlidenhed, at den gang på gang kammer over i selvironi. Pil-gaard formår således at behandle det melankolske på underholdende vis og skildre fortvivlelsen over tabt kær-lighed på en fornyet og mådeholden facon, hvorved hun kommer helt tæt på essensen heraf. Mens jeg-fortælle-ren forsøger at bearbejde sin hjerte-sorg og forlige sig med sine mange mislykkedede relationer, finder hun sig selv fanget mellem sin fars barm-hjertighed og sin mors overfladiske bekymring, ærlige naivitet og resul-tatorientering samt sin egen sygelige fascination af sin læge. Hun formår som resultat heraf gang på gang at rode sig selv ud i misforståelser, fordi ”misforståelserne er det eneste der findes”. Den ene misforståelse efter den anden resulterer i en kæderæk-ke af kiksede situationsbeskrivelser og megen – bevidst eller ej - klodset kommunikation, som sammen med den gennemgående ironiske tone og selvironiske distance gør det svært for læseren ikke at samle læberne i et sympatiserende smil.

“Hun har altid syntes at prins William virkede så tiltalende. Han er lige blevet gift, siger jeg. Kate er en døgnflue, siger min mor, hun går i et med tapetet. Jeg siger at

jeg nægter at sidde og diskutere hvorfor jeg ikke er gift med prins William. Det handler om indstilling, siger min mor, det gælder om at være åben.

Delfinen #19922


23

Studenternes HusFredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tel [email protected] www.stakbogladen.dk

Stakbogladen- Viden i stakkevis

Nyhed Udkommer den30. September

Kr. 299,95Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er op-stået en ny kultur. En diagnosekultur.Brugen af psykia-triske diagnoser og kategorier er eksplo-deret, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden.

Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsent-lige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser.

Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at under-søge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet bety-der.

...Fik du læstDen udviklingstvang, som præ-ger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudvik-lingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælps-bøger er denne 7 trinsguide: 1. Hold op med at mærke efter i dig selv 2. Fokuser på det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten på 4. Undertryk dine følelser 5. Fyr din coach 6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi 7. Dvæl ved fortiden. kr. 250,-

FRYGT OG LEDE I AARHUS- En (næsten) udførlig guide til aarhusianske fredagsbarer

Tekst & foto: Anna Eva Heilmann

Når din uge har været uhyggelig lang, din forelæser modbydelig ond, din sambo har spist det sidste af din pesto, og din mor påpeger manglen på børnebørn, er det så befriende skønt at kunne søge tilflugt i de små, indeklemte og overfyldte barlokaler, som universitetet bugner af.Som små, klistrede åndehuller ligger de ofte halvgemte mellem auditorier, kontorer og kosteskabe; en fjern, dunkende bas, ofte din eneste ledestjerne i jagten på billig øl. Målrettet styrer du mod dem, for tiden er nu inde til at glemme alt om socialkonstruktivisme, genmanipulation og litterære analysemetoder. Nu skal du efterlade de finmotoriske færdigheder i bunden af de første lunkne Ceres, og indtage dansegulvet til den-dér-gode med Medina. Nu skal vi rigtig have det sjovt allesammen.

Delfinen #19924

I bedste Hunter S. Thompson- stil har jeg ofret mig i journalistikkens ædle ærinde. I jagten på noget tiltrængt sjov, har jeg væbnet mig med nogle tro fæller, en lille eksklusiv flok af studerende, alle fast besluttede på at gennemføre vores rejse gennem bar-landskabet på campus. Dette, for at bringe Delfinens læsere en (næ-sten) udførlig guide til universitetets herligheder, men vel også i et kram-pagtigt forsøg på at klamre os fast til en ungdom, der synes støt at smuldre mellem vores fingre konfronteret med karrieremesser, forsikringspolicer og pensionsordninger.

To af mine medkompagner har kujonagtigt prøvet at bakke ud i sidste øjeblik, med slatne taber-undskyld-ninger som “influenza” og “speciale”, men hér er ingen kære mor -

Vi er på en mission.En færd.

KL. 18:13 FREDAGSBAR FOR DATALOGI OG IT (FREDAGSCAFEEN) ET ELLER ANDET STED PÅ KATRINEBJERG.

Der er ubehageligt lyst, selvom vi lige er dykket ned i en kælder, og lysstofrørene reflekterer de i forvejen blege ansigter, der stirrer intenst på os. Kønsfordelingen ligger på en solid 90/10 i lokalet, FIFA-spillet er i gang henne i hjørnet, og der står en full-si-ze Justin Bieber figur og smiler til os.

Den mest nervøse i vores gruppe, ser ud til at være på nippet til at bruge nødudgangen, men vi griber fast i jakken på hende, og trækker hende op til baren, hvor en af os har insider-for-bindelser. Han forsøger desperat at mægle mellem de mistænksomme lokale og os ængstelige nytilkommere - uden ret meget held.

Vi trykker os i stedet sammen i et hjørne med en øl.

Og en øl mere.Og én mere.Gradvist bliver vi rimeligt enige

om at Datalogi-baren er et ganske hæderligt sted. Den stride strøm af kolde øl, bedøver vores sanser nok til

at se gennem fingre med, at fyren ved siden af har en My Little Pony t-shirt på, “bronies for life,” mumler han, fast besluttet på ikke at skabe øjenkon-takt.

Vi bliver enige om, at en øl mere er nødvendig.

Men så bliver det hele også plud-seligt meget sjovere. Et pragtfuldt menneske kommer som en deus ex machina ind fra højre og sætter et brætspil foran os. Og ikke hvilket som helst brætspil, heller.

Tina Lund-spillet; en genistreg udi underholdning og hesteparatviden.

Mine medspillere er ikke videre en-tusiastiske, og begejstringen vil flere ender tage, da jeg suverænt fylder min stald op på rekordtid, køber guldhe-sten og vinder spillet. Syge af jalousi over min sejr, stemmer gruppen for at rykke videre og at søge nye uopdagede fredagsbarer, og jeg må lade flertallet bestemme.

KL. 20:18 TEOLOGISK OG RELIGIONSVIDENSKABELIG FREDAGSBAR (THEOS BAR) NOBELPARKEN

Himmelske toner indhyller os med det samme, vi træder ind af perle-porten. Folk svæver rundt på danse-

gulvet som berusede engle i jeans, og røgskyer omfavner os blidt.

“TEQUILA,” skriger en forbipas-serende engel os i hovedet, og vi føler ikke der er andet at gøre end at adlyde.

“Guds fred, mit barn,” velsigner bartenderen mig og hælder altervinen op, “dette er Jesu Kristi blod.”

Kristi blod ryger ned til tonerne af Heaven is a place on earth, og vi svæver med ud på dansegulvet i en overjordisk rus. Rusen varer i minut-ter, timer, ind i evigheden.

Lige indtil en engel brækker alter-vin ud på gulvet.

Vi svæver mod døren, hvor der i et underligt lille nabolokale står en skægget ungersvend og synger sarte Johnny Madsen-sange på en karao-ke-maskine.

Det begynder at udvikle sig mær-keligt.

Vi flyver videre.

KL. 22:01, ARABISK FREDAGSBAR (ARABAR) NOBEL, ET ELLER ANDET STED

Vi bliver nær viklet ind i et kæmpe Hezbollah-flag, da vi træder ind i lokalet, og alt lugter af vandpibe.

“Øh,“ tøver en af mine venner med jødiske aner.


25

“Det er ironisk,” beroliger en fez-beklædt bartender os, “vil I ha’ en Taybeh-øl fra Palæstina?”

Det vil vi selvfølgelig. When in Rome og alt det der.

KL. 22:33 FILOSOFISK OG IDEHISTORISK FREDAGSBAR (PANTA REI) 5. ETAGE I EN ELLER ANDEN BYGNING

Lokalet er klaustrofobisk lille, og samtalen foregår på blid og sagte fa-con. Øllen er ubehøvlet billig, og alle har skæg. Lange, lange skæg.

Alt er skægt, faktiskLige på nær ham den lokale, der

insisterer på at snakke Marxisme. Vi prøver at kommunikere, at vi har for-ladt vores tænkende jeg hjemme i en nobel sags tjeneste, men det er som om en ond dæmon har indtaget ham, og han vil ikke tie stille.

Vi flygter fra produktionsmåder og Kapitalen og migrerer over i en blød sofa, hvor en anden skægget type afventer sine ofre:

“Hvordan har I det med Nietzs-che?” kræver han at vide.

“Har det faktisk rigtig dårligt,” støn-ner en af mine medsammensvorne.

Skæggede Fyr puster sig op; “det synes jeg faktisk er skide polemisk bare at sige...”

“Nej, “ gisper min ven, “jeg har det pissedårligt,” han pisker ud af døren.

Så hurtigt som vore alkoholforgif-tede kroppe kan bære, følger gruppen trop, og finder vores ven med hovedet i kummen.

“Urgh,” siger han.“Argh,” svarer vi.“Fortsæt uden mig,” hvisker han

stille.“Men...”“I må videre, “ insisterer han.En tung hånd lander på min skul-

der, og jeg kigger tilbage på resten af min før så frejdige gruppe. De ryster på hovedet med nedslåede øjne.

“Man down,” hvisker de.Jeg tager et sidste blik på vores

faldne kammerat, som han ligger og krammer toilettet. Vender mig resolut mod udgangen.

Hans offer vil blive husket.Men vi er på en mission, og kan

ikke lade noget stå i vejen for os nu.Der er happy-hour på medicin.Vi vakler ud i natten igen.

KL. 01:20 MEDICINSK FREDAGSBAR TÆT PÅ EFOREN

Efter besøget på filosofi føler vi ikke blot en eksistentiel ubalance, faktisk gynger det hele. Vi er derfor tæt på at miste endnu en kammerat til ænder-ne i søen, men ved heltemodig fælles

indsats når vi alle mediciner-baren i nogenlunde tør behold.

Vi dukker ind i klinikken, hvor en kæmpemæssig samling læger fuld-stændig uden grænser tager overor-dentligt godt imod os. De ordinerer os hurtigt et middel, som kan afhentes uden recept i baren, og jeg har kun en flygtig tanke om, hvorvidt jeg burde være tryg ved at lægge mit liv i disse væseners hænder, inden strobelyset tændes, og vi alle må overgive os til dansen. Det er som om vi bevæger os op på bordene og aktiverer basarmen, men jeg er 27 år, så det kan ikke have sin rigtighed, tænker jeg og sluger et meget grønt shot med noget giftigt.

KL. 03.35 EFOREN

“Det er sådan helt vildt, du ved, armen sindssygt.”

“Helt sikkert...”“Jeg føler bare, du ved...”“Hmm...”“Det’ bare sådan wow.”“Hmm...”“Hvad?”“... hvad?”

KL. 04:20

…...

KL. 06:02 UNIVERSITETSPARKEN

Jeg kigger langsomt rundt på min heltemodige gruppe, som de ligger spredt rundt omkring i græsset. Kampen har været lang og sej, men på ingen måder meningsløs. Imens giften langsomt forlader vores kroppe og virkelighedens tristesse begynder at krybe ind, benytter jeg chancen til at takke alle mine modige venner, der har afsat både tid og lever for at gen-nemføre missionen. Vi kan være stol-te af os selv. Deltagerobservationen har været essentiel i dette antropo-logiske feltarbejde, der forhåbentligt munder ud i at give læseren håb og mod til selv at kaste sig ud i det sjove og farverige barlandskab, der ligger gemt på Universitetet.

Delfinen #19926

frygt og lede i aarhus


27

Reportage fra Aarhus Latterklub:

SLIP LATTEREN LØS – HVIS DU TØR

Det er længe siden, jeg har stået i en rundkreds og endnu længere tid siden, jeg har været ude af min komfortzone på den måde. Mine kinder koger, min strik føles tung på kroppen, og mine håndflader fortæller mig, at jeg er nervøs.

Tekst & foto: Line Sass

Tirsdag den 16. september. Klokken er 18.30, og det står ned i stænger. Vi kravler ind under en bolsjestribet pa-raply, trodser regnen og slentrer mod Aarhus Latterklub i Sølystgade 30. Det er på mange måder en jomfrutur, vi skal ud på – min veninde Mette og jeg.

For første gang nogensinde skal vi deltage i et latterarrangement, og vi har ingen idé om, hvad der venter os. Jeg har altid tænkt, at det må være en grineren oplevelse udover det sæd-vanlige, men hvem kommer egentlig i sådan en latterklub og hvorfor? Er det muligt at grine på kommando, eller kan man slet ikke lade være, når man først er begyndt?

”SKAL I TIL FØDSELSFORBEREDELSE?”

Da vi ankommer til Aarhus Lat-terklub, fniser vi lillepigeagtigt til hinanden og kigger undersøgende på trappen, der fører op til første sal. Jeg forestiller mig et rundt bord og sorte kaffekander, der går på omgang. Måske lidt småkager til at bløde stem-ningen op.

”Skal I til fødselsforberedelse?”, spørger en ældre mand, der tydeligvis kan se, at vi leder efter noget. ”Nej, vi skal i latterklub,” svarer jeg lettere overrasket og suger maven ind. Vi bliver gelejdet op ad trappen.

Nok er vi i den fødedygtige alder, men vi er begge lige blevet single, og det dér med mand og børn har nok lange udsigter. Vi trænger ærligt talt til at blive opløftet. Det er grunden til, vi kommer, og vi har tænkt os at grine!

LATTERPRÆSIDENTEN

Arrangementet bliver afholdt hver an-den tirsdag, og det er klubbens kære latterpræsident, Søren Kjær Jensen,

der tager imod os. En rund og humør-fyldt mand med friske røde kinder. Lokalet er hvidt, lidt nøgent og tilpas stort til, at vi alle sammen kan være der og stå oprejst.

Alle kigger forventningsfuldt på hinanden og på latterpræsidenten. Der er stor aldersspredning, og jeg er overrasket over, hvor mange men-nesker som er mødt op – unge som

ældre. Klubben har cirka 40 faste medlemmer, der betaler en flad 20’er om året for at være med.

Det varer ikke længe, før vi stimler sammen i en pædagogisk rundkreds, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er noget særligt over måden, vi står på. Så ranke, spændte og insisterende klar på at have en fest – en almindelige tirsdag aften.

Lina

Delfinen #19928

slip latteren løs – hvis du tør

Det er rørende, men jeg kan samtidig mærke, hvordan nervøsiteten kom-mer snigende.

”Det er som om, vi ikke rigtigt passer ind,” hvisker Mette og peger på hendes høje støvler. De står i skæren-de kontrast til de velfornøjede bare tæer over for os. Det er tydeligt, at de mest velvillige har taget skoene af.

Det er længe siden, jeg har stået i en rundkreds og endnu længere tid siden, jeg har været ude af min komfortzone på den måde. Mine kinder koger, min strik føles tung på kroppen, og mine håndflader fortæl-ler mig, at jeg er nervøs. Mette og jeg holder hinanden i hånden og giver kun modvilligt slip – også på kontrol-len.

TUNGEN VIL IKKE UD

”Åh hå hå ha ha hy hy ho ho hi”, lyder det rundt om i lokalet. Arran-gementet bliver kickstartet med en omgang julemandslatter efterfulgt af blandt andet røde-lårs-latter og mad-i-munden-latter. Latteren skyller og skvulper rundt i lokalet. Mette og jeg føler os for alvor på dybt vand, da vi får besked på at fange regndråber med tungen og hive armene i vejret. ”Tungen vil ikke rigtigt vil ud,” gisper Mette, mens hun kigger på min tun-ge, der forlegent stikker frem.

Når jeg ser rundt i lokalet, er der særligt én person, der fanger mit blik. Det er en ung blond kvinde, der pynter rummet med sin tilstedevæ-relse og gode energi. Jeg kan ikke lade være med at betragte hende med en vis nysgerrighed og undren. Hvad får nogle mennesker til at virke så glade? Mens jeg overvejer hemmeligheden bag smilet, griber hun selv ordet og foreslår en kærlig krammeøvelse, der minder hende om efterskoletiden. Jeg har aldrig gået på efterskole, og jeg krammer normalt ikke mennesker,

jeg ikke kender. Det gør man ikke dér, hvor jeg kommer fra.

HENRYKTE GRIMASSER

De glade ansigter stivner i henrykte grimasser. Maverne hopper, tårerne triller og flere snapper efter vejret. En

ældre kvinde tager sig til kæben og ømmer sig efter adskillige grineflip. Der er ingen tvivl om, at festen er i fuld gang. Alle er inviteret, og jeg må blankt erkende, at Mette og jeg selv desværre er nogle party poopers. Vi bakser og maser med at levere øvel-serne bare nogenlunde tilfredsstillen-

Mette


29


de, og det er på alle måder en meget anderledes og grænseoverskridende oplevelse.

Jeg kan umuligt slappe af, mens jeg til slut ligger tæt pakket i smørhullet mellem en ældre herre og latterpræ-sidenten himself. Manden til venstre for mig kan se, at jeg lider, og han tilbyder at bytte plads med Mette. Jeg ender med at ligge i fosterstilling, mens jeg presser hovedet mod hendes skulder og fremstammer ordene: ”Jeg kan ikke mere!”

”DET BOBLER BARE”

Ude på gangen møder jeg den glade, blonde kvinde, der længe har fanget mit blik. Hendes navn er Lina. Hun er 28 år og har lige færdiggjort kandi-datuddannelsen i sygepleje. Da jeg spørger hende, hvorfor hun er taget i latterklub, svarer hun med et smil, at hun nok er blevet lidt afhængig: ”Jeg har gået til det i halvandet år nu, og jeg glæder mig altid til at komme”.

I latterklubben lærer Lina at grine, og det bruger hun aktivt i arbejdet som sygeplejer – samtidig med, at hun får en ro og glæde med sig hjem: ”Jeg griner af, at det er så fjollet. Vi griner sammen, og det bobler bare. Det er den totale frihed og lykke, hvis du spørger mig,” siger hun og tilføjer, at livet som studerende ikke altid er let. Faktisk er Lina blevet så glad for at grine, at hun har besluttet sig for selv at blive latterinstruktør.

På gangen møder jeg også 26-årige Johanne fra Aarhus, der taler med kammeraten Steffen på 27 år. Det er anden gang, Johanne deltager i et latterarrangement. Første gang var i 2009, hvor hun havde en fotoopgave om emnet. Johanne tager dagens op-levelser med et smil: ”Det er sjovt, og jeg ville bestemt overveje at blive fast medlem, hvis jeg ikke skulle flytte fra byen,” lyder det fra Johanne. Hendes ven Steffen er enig og tilføjer, at ”man

sover godt bagefter. Det er ligesom om humøret bare er bedre”.

TAK FOR I AFTEN

Jeg har aldrig været i rum med så mange glade mennesker på én gang, og jeg er forbløffet over den åbenhed, jeg møder. Klubbens deltagere formår at slippe latteren løs – som hele men-nesker der tør te sig tosset og insistere

på at ville have det sjovt. Det kan jeg kun have respekt for, og jeg siger tak for i aften. Jeg tror virkelig på, at latter kan gøre livet lettere, men hold nu op, hvor er det svært at give slip…

På Aarhus Latterklubs hjemmeside kan du læse mere om stedet og grine-møderne: www.aarhuslatterklub.dk

“Manden til venstre for mig kan se, at jeg lider, og han tilbyder at bytte plads med Mette. Jeg ender med at ligge i fosterstilling, mens jeg presser hovedet mod hendes

skulder og fremstammer ordene: ”Jeg kan ikke mere!„

Steffen & Johanne

Delfinen #19930


FORSPILLoungestemningen er til at tage og føle på. Men ikke på den der påta-gede casual cool måde, hvor folk henslængt cirkulerer rundt og smider smarte kommentarer afsted, imens de i skjul lurer efter den nærmeste reflekterende genstand at spejle sig i. Nej, atmosfæren i det lille lokale emmer af noget helt andet. Noget løssluppent, uformelt og skægt, der lader vente på sig, selvom klokken har passeret de 20.00. Bløde guitarrytmer pulser fra en højtaler over døren, hvor par og grupper af unge langsomt siver ind og tager afsked med den friske efterårsluft i Vestergades baggård nr. 58. Her er faretruende lavt til loftet, og vi sidder tæt stuvede sammen med vores klirrende flaskeøl. Med ét bliver her stille, og folk kigger forventningsfuldt omkring. Sker der noget? Åbenbart ikke, for snakken tiltager ufortrødent. Jeg sidder så nær parret ved siden af, at jeg må tage mig

LATTERVÆRKSTED PÅ EN HVERDAG

”DET HER ER EN ARBEJDSPLADS, HVOR TING BLIVER

selv i ikke at lytte til deres samtale. Et øjeblik stirrer jeg lidt for længe på dem, før jeg skamfuldt drejer hovedet 180 grader og på mekanisk vis stirrer direkte ind i murstensvæggen. Her hænger gamle LP’er flettede ind over hinanden og længere væk bag den endnu ensomme mikrofon på det sparsomme gulv, der om forhåbent-ligt kun få minutter kommer til at udgøre en scene, hænger et billede af et ansigt indgraveret i barken på en træstamme. Hvad? Jo ganske rigtigt. Munden vrænger, øjnene er lukke-de, mens hånden forsøger at skubbe kroppen ud af træets favngreb - uden held. Jeg ryster på hovedet og tager en ordentlig slurk Ceres. Øllen spreder ro i kroppen, og min stive akademi-kernakke løsnes langsomt op. Over indgangen hænger et grønt skilt med en hvid flugtmand på. Mon han ikke kan lide showet, når jeg lige at speku-lere, før et entusiastisk råb kortslutter min tankerække. ”Velkommen til

Comedy!” Klar besked. Det er torsdag aften, og nu begynder Open Mic på Ny V58.

PING PONG, HUMANJURA OG NOGET MED EN MØRBRAD

Kasper Gross smiler forventningsfuldt ud til os. Han er en kendt stand-up komiker og aftenens uofficielle kon-ferencier. Stemmen er veloplagt, men opmærksomheden fanges hurtigt af en flok fulde drenge, der klapper og hujer oppe foran. Det er dagen før deres RUS-tur på Aarhus Universitet. ”Hvad læser I”, lyder det kækt gennem mikrofonen. ”Bøger”, svarer flokkens alfehan med forceret dyb røst, før hele gruppen klasker sig på lårene af grin. Alle vi andre smiler overbæ-rende. ”Kan I mærke det,ww”, siger Kasper med et legesygt glimt i øjet. ”Det bliver ping… Det bliver pong… Det bliver ping pong.” Med de betryg-gende ord starter to timers komisk

Tekst & foto: Mie Olsen

MAGISKE ... NOGLE GANGE”


31

speeddating med de hele ni stand-up komikere, der står for aftenens underholdningspalette af mere eller mindre forberedte jokes. Open Mic arrangementet har efterhånden man-ge år på bagen i Aarhus, og i marts rykkede det fra sin velkendte plads i Thorups Kælder til det nye V58. Her er nemlig tre lokaler og dermed plads til tre shows ad gangen. I aften er der to Open Mic arrangementer, og jævnfør et skilt med påbuddet ”IKKE FLERE LEDIGE PLADSER” har jeg sat mig ind i det mindste af dem. Her er ingen stor smart scene med et rødt tæppe og trommesæt, men de mere intime omgivelser gør ikke oplevelsen mindre intens. Tværtimod. ”Vi har et meget demokratisk system,” fortæller Pelle Lundberg mig efter showet. Han er næstformand for foreningen Stand-up-comedy Aarhus, og sammen med formanden Jacob Taarnhøj står han for at arrangere samtlige humoristiske optrædener på stedet. ”Man sender en

mail, og så får man som regel plads en uge eller to efter. Og så har man fem minutter til at starte med,” fortæller han. ”Det vil sige, at jeg i princippet kan stille op uden nogen erfaring,” spørger jeg kækt. Han bekræfter høfligt, om end ikke lidt tvivlende på mine fremtidige komikerevner. Jeg bebrejder ham ikke.

”Så har vi sådan et system, hvor værterne evaluerer og giver pil opad eller nedad alt efter, hvordan det gik,” fortsætter han. ”Når man rykker op får man 10 minutter og til sidst 15 minutter. Derefter kan man blive vært. ” Der er gratis comedy på Ny V58 hver mandag til torsdag mellem 20.00 og 22.00, og stedet er virkelig en læreplads inden for komisk hånd-værkersnilde. Det er her, aspirerende talenter kommer med deres første spæde punchlines, sorte fortællin-ger og platte seksuelle ordspil. Her vokser jokes ind i himlen og falder ligeså hurtigt til jorden igen. Som én

af aftenens komikere Henrik Jakob-sen ironisk formulerer det: ”Man kan virkelig dø på den scene”.

Samme scene emmer dog af liv og godt humør her til aften. ”Kender I de der jobmesser, hvor man kan møde spændende virksomheder”, spørger Kasper Gross de fulde HA-drenge på forreste række. ”Vi har det samme på humaniora bare med a-kasser i stedet. Jeg plejer altid bare at sige til folk, at jeg læser jura – altså human-jura. Det er i sidste ende bare et papir på, at man ikke kan få job.” Jeg må knibe en lattertåre ud af øjenkrogen i forløst erkendelse af, at den joke ikke er grebet ud af den blå luft. Og det er netop det, der rammer lige i mel-lemgulvet. Når humoren sætter ord på det, vi ikke altid kan sige højt til hverdag. Som eksempelvis at en Hop-timist, man selv har købt siger; ”Jeg er din eneste ven”. Her rammer Jonas Mortensen plet på spydig vis, før han går over til det mere underspillede

Delfinen #19932

latterværksted på en hverdag

og øjebliksgakkede. ”Jeg har tabt en mørbrad for nyligt…” Med åben mund lader han sætningen hænge i luften, før han fortsætter. ”Selv ikke engang vores hund troede på det, da det skete.” Der klappes og hujes. Andre komikere fortsætter med skægge ord-spil, som når Adrian Busk hiver fat i ordet uhumsk. ”Hvorfor bruges ordet humsk så ikke? Man har jo aldrig hørt nogen gå ind i en ryddet lejlighed og komplimentere; ”Sikke en fin lejlig-hed, den er godt nok humsk”. Og det har han da fuldstændig ret i. Sidst men ikke mindst er der de satiriske politiske indslag med et seriøst islæt leveret i letfordøjelige humørbomber, som når Jakob Taarnhøj hiver fat i Dansk Folkepartis politiske holdning til flygtninge. Han mener, at i frem-tiden er det ikke nok at være krigs-fange, nej man skal være personligt forfulgt. Et rimeligt krav til nyan-kommne flygtninge må derfor være, at vi kan se forfølgeren lige i hælene på dem, når de når landegrænsen. Som aftenen skrider frem bliver mine håndflader svedige, men det gør ikke noget. Jeg er nemlig i det bedste tors-dagsselskab man kunne drømme om. Her er uformelt, og ingen dømmer hinanden.

KLIMAKS

Sitren i luften, mens mavemusklerne spændes kollektivt. Munden hviler let på ølflasken, og øjnene er fæstnede ved scenen. Sekunderne inden udløs-ning. Vi ser hinanden an og afvejer stemningen. Timing er alfa og omega, og det er nu eller aldrig.

ET SVÆRT HÅNDVÆRK

”Sådan. Du har ødelagt min punchli-ne.” Kasper Gross ser ikke ud til at tro sine egne øjne. Han ryster på hovedet og slår ud med armene. ”Jamen du har ødelagt timingen. Den kommer aldrig igen.” Synderen er en fnisende pige til højre for scenen, der med en tilfældig bemærkning har afbrudt den uudtalte tre sekunders stilhed mellem

det skæve retoriske spørgsmål og jo-kens klimaks. Av. Kasper Gross ser ud til at ærgre sig godt og grundigt, men han er jo ikke komiker for ingenting. Af ulykken smeder han en ny joke om pigens fadæse og baner vej for endnu et latteranfald.

For netop evnen til at improvi-sere i nuet og fastholde kontakten med publikum er et must for alle stand-up’ere. ”Det handler om kemi, ligesom når man fører en samtale”, fortæller den garvede komiker Jonas Mogensen mig efter showet. Vi sidder i en lidt for blød sofa bag baren i backstage lokalet, imens han leder efter de rigtige ord. ”Det kræver en helvedes masse håndværk at skrive en god joke og vide, hvad man skal ram-me. Man bruger noget tid på at famle i alle mulige retninger, indtil man finder sig selv.” Jeg spørger dristigt ind til, hvorvidt han så har fundet sig selv. ”Jeg er begyndt at være der,” nikker han langsomt. Jonas Mogensen har læst jura, men arbejder nu som tekstforfatter til blandt andet serien Dybvaaaaad og et kommende under-holdningsprogram på DR, når han da ikke ugentligt prøver nyt materiale af til de gratis Open Mic arrangementer.

De skrå brædder på Ny V58, der før profilerede sig hovedsagligt som spillested, er nemlig først og frem-mest en læreplads for autodidakte humørbomber. Et sted hvor man brygger på opskriften til en vellykket joke og finder ud af, hvem man vil være som komikker. Her stiller ivrige aspiranter sig op for allerførste gang, mens rutinerede sværvægtere prø-ver materiale af til deres kommende shows. ”Vi har jo haft alt lige fra Frank Hvam til dem, der aldrig stiller sig op igen,” fortæller Pelle Lundberg smilende. Og i det lille kælderrum, hvor tomme ølflasker efterhånden ho-ber sig op på gulvet, på bordene og i alskens afkroge, mærker man da også, at der er dømt frit eksperimentarium for komikerne til at udfordre deres materiale. Flere går i rutefart mod deres notesbøger i scenens udkant for at udvælge de sjoveste jokes, når de

er ved at have opbrugt deres tid. Alt afhængig af selvsikkerhed og erfaring lyder bemærkninger som ”Jeg kan vist lige nå en til” og ”Jeg har bedre jokes, jeg bruger dem bare ikke her, fordi det her er gratis”. Det gør rummet intimt. Af og til føles det næsten som en akavet form for uligevægtigt stævnemøde, når komikeren blotter sin personlighed ved at afsløre så in-time hverdagsoplevelser, som at pille en bussemand ud af næsen på sin kæreste midt om natten. Man er sam-men i øjeblikket. Som Nikolaj Wulff påpeger om den manglende respons på hans kørselsjoke; ”Enten kender I ikke Gomore, eller også kan I bare ikke lide mig…” Da jeg senere som karikeret outsider med blok og kug-lepen trænger ind i de allerhelligste private gemakker på førstesalen slår det mig, hvor drengede og tilbagelæ-nede alle de her mænd, der joker om onani, kød, break-ups og sexmode, i virkeligheden er. Bag baren hænger de ud med flokken og falder ned oven på dagens optræden.

EFTERSPIL

”Det blev mærkeligere, end jeg havde regnet med,” lyder Jonas Kjærsgaards outro for i aften. Han er debutant fra dette års Zulu Comedy Galla, og ordene klinger i mine øre, da jeg trækker min store blå skrammelcykel ned mod Magasin sammen med Jonas Mogensen og Henrik Jakobsen. Det er en mild efterårsaften, og komikerne fortæller mig, at et bredt publikum med både mænd og kvinder ofte er det bedste. Så falder jokesene nemlig altid i god jord blandt dele af publi-kum, og latter smitter som bekendt. Lige så overspændte og karikerede som de to mænd var på scenen, lige så nede på jorden og seriøse er de nu. Vores veje skilles uden videre ved Vinstuen, og jeg siger tak for i aften. Natten er ung, men jeg sætter mig nu alligevel op på cyklen og vender snuden hjemad med et bredt smil på læberne.


33

latterværksted på en hverdag

Jeg er blevet bedt om at skrive noget sjovt. Noget sjovt, noget sjovt, noget sjovt. Som jeg sidder med snotnæ-se og hovedpine i mine forældres forstadshjem, synes jeg slet ikke at kunne erindre, hvordan man bærer sig ad med humor. Svagt kan jeg må-ske huske, at jeg muligvis engang har været noget, der minder om sjov; til en fest, til en forelæsning, i en artikel. Men lige nu er sjov det sidste jeg føler mig. Alligevel kommer jeg til at tænke på noget, der er sjovt, på en anden måde. For præcis 38 minutter siden postede jeg et billede på Facebook; sådan et ligegyldigt skærmbillede af mit online portugisisk kursus. Det var imidlertidigt ikke billedet, der var det centrale, men den tekst jeg skrev dertil. Og jeg er ret sikker på, at den egentligt var sjov - eller i hvert fald prøvede på at være det, og indtil videre har den da også fået 15 likes. Ikke dårligt. Men det er egentligt lidt pudsigt, at jeg finder på at være sjov online, når det nu er det sidste, jeg føler mig i virkeligheden.

Jeg begynder at scrolle ned gen-nem min Facebook-profil, for ved historisk sammenligning at forudse, hvor mange likes jeg kan forvente. Der finder jeg billeder fra sommerens rejser, videoer og links fra venner, alt sammen med et ganske ubetydeligt antal likes. Men hov, pludselig står et post ud med 62 likes. Det er noget om at ligne en rockstjerne i sin nye læderjakke og blive udvalgt til nar-kotika test i Keflavik lufthavn (true story btw), og jeg husker tydeligt den efterfølgende tømmermændsramte flyvetur, som var alt andet en glamou-røs. Jeg har helt sikkert heller ikke følt mig sjov på det tidspunkt. Jeg scroller længere ned og finder et billede med et modificeret, funky citat fra Lonely Island-drengene. Også pænt humo-ristisk og med 102 likes. Videre. Et post fra en meget sen aften i eksa-

mensperioden, der indeholder både bandeord, referencer til de gældende internet-memes samt hashtaggene #midnightdecisions og #dontjudge. 81 likes. Og sådan bliver det ved helt indtil 2011, med referencer fra vilde byture, mistede nøgler, interrail-toi-letter og uheldige snapshots. Udover de sædvanlige likes-slugere som studenterhue, kørekort og uni-be-kræftelse, er der ingen tvivl om, at jeg høster mine likes på de humoristiske posts - og selv de 3 førnævnte bedrif-ter er ofte pakket ind i spydige kom-mentarer og selvironi. Jeg vil jo nødig kunne beskyldes for at prale. Men humor, til gengæld, det må man altid byde ind med. Mens jeg scroller disse fortidslevn igennem, er jeg selvfølge-lig jævnligt oppe i de nutidige noti-fikationer for at tjekke status på mit nyeste post. 20 likes and counting. Det må kunne gøres bedre. Hvis mine likes står stille for længe, opdaterer jeg siden. Der må kunne komme flere end det. Måske skulle jeg have postet det på en hverdag?

Jeg har selvfølgelig hørt, at man kan blive afhængig af den slags. At den respons, der kommer på Face-book, Instagram eller Twitter i form af en himmelvendt tommelfinger eller et lille hjerte udløser en mindre mængde dopamin, præcis ligesom spil eller sex eller stoffer. Jeg har bare altid tænkt, at jeg var uden for den kate-gori med mit begrænsede tidsfordriv på Facebook og min ikke-så-fyldte Instagram-konto. Jeg er jo ikke en af

de der online-exhibitionister. Men nu, hvor jeg tager mig selv i at sidde i mit nattøj og min forkølelse og febrilsk opdatere siden for at se, om der skulle være kommet bare et enkelt like til, begynder jeg pludseligt at at tvivle. Er jeg i virkeligheden lige så meget en insta-bitch som alle de andre? Er min brug af humor virkelig bare en måde at legitimere min online-exhibitionis-me på?

Tanken forstyrrer mig enormt, for jeg er i virkeligheden meget skeptisk over for vores generations brug af internettet. Online er det en anden sag, og jeg tager gerne afstand fra Instagram, til trods for at jeg selv har en konto. Det slår mig, at jeg muligvis er endnu mere selvudstillende end de sædvanlige brugere, fordi jeg ikke engang vil kendes ved, at jeg bruger det. Og når jeg bruger det, så pakker jeg det ind i ironiske hashtags, så de andre i hvert fald kan se, at jeg ikke mener det alvorligt. Og så får jeg det bedre med mig selv hver gang, der kommer ét, fordi jeg har fået nogen til at grine - selvom jeg jo i virkeligheden slet ikke føler mig sjov i dag.

Alligevel kan jeg ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af af-skårethed. Humoren går kun én vej, når man er sjov på nettet. Når man er sjov i virkeligheden, er det bedste ikke bare at få andre til at grine, men selv at grine sammen med andre. At grine sammen med andre har ofte en selvforstærkende effekt: Man griner af, at man griner sammen, og hvis det

SE HVOR SJOV JEG ER!Tekst: Ida Bæk

Delfinen #19934

er et rigtig godt grin, kan man en an-den dag grine af, at man grinte, af at man grinte, og så kører møllen. Joken bliver fælles og den egentlige ophavs-mand træder i baggrunden til fordel for det fælles. På internettet er denne dobbeltvej blokeret, og selv hvis vi går ud fra, at et like er lig et grin, så stop-per kæden der, og der er ikke nogen der griner af, at nogen liker noget, de måske har grint af. Joken får lov at stå alene.

Så hvad er det, der får folk til at blive ved med humor på internettet? Hvad er det der får mig til at blive ved? Jeg har ærligt talt ikke noget klart svar. Eller også har jeg klart talt ikke noget ærligt svar. Måske er det en dopamin-afhængighed, hvilket er ba-nalt og ubehageligt. Måske er det en måde at holde let kontakt med fjerne venner på, hvilket mest af alt minder om en dårlig undskyldning. Eller måske er det en måde hvorpå, man kan få valideret sin humor og vise, at man også er sjov, når man er online. Og når alt kommer til alt, så handler Facebook om selviscenesættelse, og hvem vil ikke gerne være sjov? Sam-tidig har denne humor på Facebook også den fordel, at det rent faktisk kan eksponere nogle af de ting, som man gerne vil have folk til at vide om én. Eksempelvis at man har købt en læderjakke i Island, og at man er ved at lære portugisisk - alt sammen i en sikker distance gemt bag selvlatterlig-gørelse og ironiske hashtags; en slags humoristisk skalkeskjul. Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre ved problemet - og om jeg overhovedet har lyst til at gøre noget ved det. For jeg kan jo godt lide mine 22 likes og især udsigten til endnu flere. Jeg ved godt, at det er vigtigere, at være sjov i virkeligheden, men i dag er jeg bare ikke sjov. Så lindrer det lidt på min snotnæse og mangel på sjovhed, at jeg, næste gang møder nogen på en dårlig dag, kan henvise dem til min Facebook-profil og vise dem, at jeg faktisk er ret sjov online. Se bare på mine 24 likes.

*Skribentens post endte med 36 likes, hvilket er acceptabelt, men ikke overvældende. Hun overvejer stadig, om hun burde have postet det på en hverdag.

Bliv En Fin DEl aF DElFinEn

SVØM SAMMEN MED OS!

Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, søstærke studeren-de. Studerende, der interesserer sig for skriv-ning, fortælling, formidling, grafik, illustra-tioner, fotografering og video. Vi faciliterer det hele, og giver dig muligheden for at vokse

med opgaven.

Delfinen leder altid efter nye aspiranter, så har du en god artikelidé eller bare lyst

til at stikke til havs, er du velkommen til at:

Sende os en mail på [email protected] os på Facebook(facebook.com/delfinenmagasin)

Møde os til næste redaktionsmøde d. 28/10 kl. 19.00. Alle er velkomne til mødet, og det er helt uforpligtende!

Tage kontakt til redaktørerne:Trine Møller tlf: 50564033Eline Eggers tlf: 42319381

DER ER FLERE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE SKRIBENT FOR DELFINEN!

Du får et bredt netværk af studerende fra an-dre uddannelser på universitetet.

Du får din artikel distribueret rundt på AU’s campus i 5.000 eksemplarer samt på

Delfinens digitale platforme.

Du får praktiske erfaringer og kvalifikationer til CV’et fra Danmarks største studiemagasin.

35

UNDER HUDEN PÅ DATALOGISK FREDAGSBARET INTERVIEWTekst & foto: Anna Eva Heilmann

Hvad laver I af aktiviteter, for at ind-gyde lidt sjov på studiet?

Jeg arrangerer to gange årligt et spil “Dødsquake”. Forestil dig 16 dataloger og IT’ere, der sidder og drikker sig fulde i en kælder, imens de spiller “first person shooter”-spillet Quake 3 på deres bærbare. Det er enormt sjovt at være tilskuer til deltagere, der kæmper sig igennem 5 timers øl med skældsord og latter. Jo flere man skyder, jo mere øl skal man drikke - de gode spillere bliver straffet med øl, og de knap så gode får en fordel. Vinderen er den person, der først har drukket 16 flaskeøl. Så det er bestemt ikke for RUS’ere.

Der er også mulighed for at kom-me forbi vores fredagsbar og prøve

kræfter med vores øllefant. Det er ikke en flaskeåbner men en vandkan-de-elefant. Hvis jeg står i bar, og du kan drikke den fyldt op til røven med fadøl på 1 minut eller under, så giver jeg gerne indholdet :-)

Jeg har hørt rygter om, at I har en full-size Justin Bieber-figur i jeres bar? Hvorfor?De sidste mange år har vores tema i baren i en eller anden forstand været pink. I år fik vi en idé om, at vi skulle have karaoke. Og hvad er mere ømt end dataloger og IT’ere, der forsøger at synge med på Justin Bieber. Figuren var en fin tilføjelse, og han kostede kun 400 kroner. Han døde dog under fødseldagen og måtte genoplives til “Staying Alive”.

Vi har hørt, I har jeres egen øl?Vi insisterede på, at Aarhus Bryghus lavede et nyt bryg af deres øl, Drage-blod. Men for at de kunne få det til at løbe rundt, så skulle vi købe det meste

af brygget. Det gjorde vi så og fik vores egen etiket på. Vi har kaldt den “dBock” der spiller på ordet “debug” altså “at fejlfinde” i programmet, og så er det selvfølgelig en bock. Hvis man skal prøve den, skal man skynde sig. Vi har de første par uger solgt over halvdelen.

Hvordan klarer I at have så få piger på studiet?Nogle gange går det galt. Alkohol og manglen på kvinder resulterer i data-loger uden overtøj, der synger med på Mulans “Rigtige Mænd”.

Synes du selv, I har det sjovt på studiet?Vi ved godt vi nørder, men vi har mas-ser af selvironi og har det fedt!

Sendt fra min vim editor.

Interview med Frederik, 27Datalog & Formand for Fredagscaféen - Fredagsbar for datalogi og IT.

Delfinen #19936

HVAD FÅR JER TIL AT GRINE?EN BILLEDSERIETekst: Eline Eggers Foto: Eline Eggers & Karolina Thomsen, ROD

Adam Hede, Statskundskab:Tina Lund-spillet - det er virkelig sjovt! Jeg har altid været stor fan af Sacha Baron Cohen. Jeg kan også godt lide Monty Python. Det groteske kan jeg godt lide. Det er sjovt.


37

Sille Kirketerp Berthelsen, Nordisk Sprog og Litteratur: Det er sjovt, når folk lige snubler lidt over fortovet, så kigger de rundt og håber at folk ikke så det. Så griner jeg højt og insisterende. Jeg er selv virkelig klodset, så jeg griner højt for at takle det. Det sker så mange gange om dagen. Engang jeg kørte forbi Lagkagehuset, så så jeg lige hurtigt, at der stod Løgkagehuset - det synes, jeg var sjovt. Jeg griner helt vildt meget, når jeg ser Hammerslag. Jeg kan så godt lide ham den tørre nordjyske ejendomsmægler, der er med i programmet - han er vildt sjov, og fyrer underlige og underspillede jokes af.

Delfinen #19938

Agnete Schleicher Bønnerup, Medievidenskab: Jeg synes, folk er sjove, når de ikke ved, de er sjove Når det er nogle finurlige ting, den måde de er på. Det er ikke sådan falde-på-halen. Nogle gange er jeg måske også den eneste, der synes det er sjovt. Nogle gange må man også gerne tænke lidt over det, f.eks. så jeg Huxi Bach, det var skægt, men man blev samtidig klogere. Det må ikke være alt for plat. Men nogle gange kan sort humor også være vildt sjovt.


39

Vassili Stroganov, Journalistik:Jeg synes, Klovn er meget sjovt. Det er den der kemi mellem Frank og Casper. Casper taler hele tiden lort til Frank, og Frank tager det bare. Det er meget sjovt. Family Guy er også vildt sjovt. Før i tiden synes jeg også, at Simpsons var sjovt, nu er de sgu gået lidt ned. Og random YouTube-klip er også meget sjove.

Delfinen #19940

Karen Kudahl, Oplevelsesøkonomi:Jeg er altid glad og kan finde sjov i alting - nok også mere sjov end der egentlig er. Det er pigerne fra Organisationen ROD, der har taget billedet, og jeg griner, fordi vi har det så godt sammen.


41

SMIL, SVED OG SPORTI samarbejde med Studenterrådet afholdte Aarhus Universitets-Sport traditionen tro Idrætsdag i Uniparken den 11. september 2015.

Af Klubkonsulent Nikolai Andersen

IDRÆTSDAGEN 2015Endnu engang var alle 6 idrætstur-neringer fyldt helt op for tilmeldin-ger, hvilket betød, at omkring 900 studerende var at finde i Uniparken fra klokken 08:30 til klokken 16:00 om eftermiddagen. Aarhus Studenter Gymnastik (ASG) bød på opvarm-ning, så alle led og muskler var varme og parate. Aarhus Universitets-Sports’ medlemsklubber var ansvarlige for afviklingen af idrætsturneringer indenfor deres respektive sportsgre-ne. Her kunne der dystes i fodbold (JAI-fodbold), Volleyball (ASV), Ulti-mate (Aarhus Universitets Ultimate), Basket (AUS Basket), Håndbold (JAI Håndbold) og Floorball (Team Aar-hus Floorball). Grundlaget var lagt for en dag fyldt med smil, sved og sport.

Foruden de 6 respektive idrætstur-neringer var Uniparken også besøgt af vor andre medlemsklubber, der med hver deres stand, kunne præ-sentere deres klub. Her kunne man blandt andet med fiskestang fiske sig til sejren om en lakridspibe, fægte som Zorro, ro som Guldfireren, slå til fjerbolden som Peter Gade eller spille skak som en anden Kasparov.

Vejret holdt tørt, og de deltagende beretter om en skøn og sjov dag med en masse lækker idræt, som blev efterfulgt af fest og musik i parken. Nogle havde måske endda mere grund til at feste end andre - førstepladserne fra Idrætsdagen blev modtaget af den glade borgmester, Jacob Bundsgaard, på den store scene, hvor der blev overrakt præmier til disse dygtige idrætshold:

• Mamsen og Co. (Ultimate)• Los Chapos (Floorball)• Ryan Goslings (Volley Mix)• Holst nu op (Volley Herre)• Dobbeltsprog (Fodbold Herre)• Hvor fanden er Schjødt? (Fodbold

Mix)• Aage er gay (Basket)• JAI Håndbold (Håndbold)

Fra Aarhus Universitets-Sport skal der lyde stort tak til vores medlemsklub-ber, der gjorde et fantastisk stykke arbejde. Det er en fornøjelse at samar-bejde med Jer!

Smil, sved og sport gør sig ikke kun gældende på Idrætsdagen, men strækker sig ud på alle årets dage i de mange medlems-klubber, der findes under Aarhus Universitets-Sport. Her er smil, sved og sport et gennemgående tema, der ikke lader sig afgrænse eller begrænse – alle er velkomne.

Delfinen #19942

ikke reducerer studietiden den mængde, som ministeren gerne vil have. Så selvom universiteterne selv bestemmer, så kan de blive tvunget til at bruge redskaberne. Derfor mener vi fra DSF, at det eneste rigtige at gøre, er at afskaffe fremdriftsreformen. Ingen småjusteringer. Ingen plaster på såret. Bare makuler fremdriftsreformen! Det har vi i DSF allerede gjort i uge 39, hvor vi har stået i kantinerne rundt om på Aarhus Universitet og fodret makulatoren med fremdriftsreformen. Nåede du ikke forbi os i kantinerne, så har vi en makulator på Studenterrådet, som står frit til rådighed. Kom forbi og makuler fremdriftsreformen og upload det som video på www.facebook.com/studenterraad. Vi garanterer dig for, at fremdriftsreformen giver mere mening i strimler. Hjælp os med at budskabet ud! Sammen kan vi få afskaffet fremdriftsreformen!

Som de fleste af jer nok har hørt, så forhandler ministeren i disse dage med rektorerne rundt omkring på de danske universiteter og andre interessenter omkring fremdriftsreformen. Vi fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), er også med ved forhandlingsbordet, og vi kan også godt forstå, hvis nogen klør sig i håret og tænker, hvad sker der? For at være ærlig, så er vi fra DSF sgu heller ikke altid helt med. Først og fremmest så har ministeren valgt at opdele forhandlinger, så hver rektor og interessegruppe mødes hver for sig. Dette er ikke normal procedurer, og vi kan ikke lade være med at spørge os selv, hvad er fordelen ved dette? Hvis det ikke er for at opdele og skabe intriger blandt rektorer og interessegrupper. Vores anden bekymring har været det forslag, som kom under folketingsvalget i juni. Behold studietidsmodellen og giv redskaberne fri til universiteterne, lød det. For dem, som ikke skulle vide det, så repræsenterer studietidsmodellen de besparelser, som universiteterne skal lave, hvis de

Studenterrådets leder

Af: Sune Koch Rønnow, Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

HVEM ER STUDENTERRÅDET

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni versitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 248000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876EMail: [email protected]

Sekretariatet har åbent:ManTors: kl. 9:0014:30Fredag: kl. 9:00 13:00

OG HVAD SKER DER FOR FREMDRIFTSREFORMEN?


43

44

Studenterrådets sider

Den nye regering har overtaget, hvor den gamle slap i forhold til at introducere nye besparelser på uddannelsesområdet. Hvad spares der på, og hvorfor er Studenterrådet kritiske over for nye besparelser?

NYE TIDER –

Af: Bertil Moesgaard Andersen, Næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Den nye I regering har derudover opfundet to nye besparelser: I regeringsgrundlaget er der opfundet et såkaldt ”omprioriteringsbidrag”, som tager 2 % fra hver del af den offentlige sektor (uddannelsesområdet, sundhedsområdet osv.) og omprioriterer dem til andre steder i den offentlige sektor. Vi ved af erfaring, at uddannelsessektoren næppe kommer til at se de penge igen, og selv hvis de gør, bliver det ikke universiteterne, men snarere erhvervsskolerne som får denne bevilling. Som om disse besparelser ikke var rigeligt, lancerede regeringen i slutningen af august nye grønthøsterbesparelser i uddannelsessektoren på 8,7 milliarder i 2020 ved at spare yderligere 2 % på uddannelsestaxametrene.

Hvorfor mener Studenterrådet at besparelserne er problematiske?Som det forhåbentlig efter denne gennemgang står klart, så er det ikke ubetydelige besparelser, universiteterne (herunder AU) er underlagt – alene siden 2010 er universiteternes budget udhulet med over 20 %! Helt grundlæggende mener Studenterrådet, at uddannelse ikke er værd at spare på. Derfor er det også meget beklageligt, når politikerne har en forestilling om, at universiteterne har en overflod af ressourcer, som sagtens kan spares væk og bruges bedre andetsteds. Det er decideret skræmmende, når Uddannelsesministeren mener, at ”der er store beløb at hente ved at undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukrati”. Mere undervisning koster flere penge, ikke færre. Og klogere indkøb samt mindre bureaukrati er en gratis omgang – og i bedste fald, noget som kan spare yderst beskedne beløb. Jovist, har de fleste haft en oplevelse, hvor AU’s ITsystemer eller administration ikke har fungeret helt som det skulle, men at universiteterne på baggrund af disse en

Med en ny regering kommer nye besparelser. Imens regeringen med den ene hånd meget positivt har åbnet forliget omkring fremdriftsreformen, har den med den anden hånd iværksat planer for hårde besparelser på uddannelse. I den forbindelse har Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen kaldt universiteterne for ”kornfede”, hvilket har mødt opbakning fra de borgerlige støttepartier. Der er intet nyt i, at politikerne legitimerer besparelser i uddannelsessektoren ved at fremstille besparelserne som løsningen på et problem de opfinder til lejligheden (i dette tilfælde de ”kornfede” universiteter). Det var præcis det samme der skete med SU og fremdriftsreformen under den tidligere regering, som skulle være løsningen på, at de ellers så snotforkælede studerende var blevet dovne. Et andet argument, som Uddannelsesministeren har forsvaret besparelserne med er, at når resten af den offentlige sektor har sparet, så skal uddannelsessektoren det også. Som jeg i det følgende vil vise, er det imidlertid også forkert på universitetsniveau, hvor der længe har været årlige besparelser.

Hvor er det, at der skal spares?For at starte med de gamle besparelser, som stadig eksisterer, har universiteterne siden 2002 været underlagt de såkaldte ”grønthøsterbesparelser”. Her sparer man hvert år 2 % af universiteternes årlige tilskud pr. studerende (det såkaldte uddannelsestaxameter). Den anden gamle besparelse er fra fremdriftsreformen, som blev indført med den tidligere regering. Her skal alle universiteterne nedbringe de studerendes studiegennemførsel inden 2020. Konkret skal AU’s studerende være 4,6 måneder hurtigere i 2020 end de var i 2011, mens KU eksempelvis skal være 7,8 måneder hurtigere. Hvis ikke alle universiteterne når deres mål, bliver de kollektivt straffet ved at få samlet 930 mio. mindre i bevilling i 2020.

NYE BESPARELSER

Delfinen #19944

Studenterrådets sider

kelthændelser skulle gemme på et milliardstort besparingspotentiale er en absurd tanke.

Derfor vil besparelserne uundgåeligt føre til ringere uddannelseskvalitet på Aarhus Universitet, og det er naturligvis også derfor Studenterrådet mener, at besparelserne er dybt problematiske. Når det så er sagt, så vil vi naturligvis samarbejde med universitetsledelsen om at gøre de mange besparelser så smertefrie som muligt. Derfor kan vi også godt love, at besparelserne ikke bliver AU’s undergang, men omvendt vil man selvfølgelig kunne mærke det som studerende.

Hvad kan man gøre for at hjælpe modstanden mod besparelser?Hvis du synes, at det uddannelsespolitiske arbejde er spændende skal opfordringen herfra være at engagere sig i fagrådet på sit studie (Statsrådet på Statskundskab, Medicinerrådet på Medicin osv.). Her bliver man hurtigt klogere og får mulighed for at planlægge og udføre kampagner og arrangementer, som fokuserer på at forbedre de studerendes forhold. Spørgsmål og kommentarer kan rettes til [email protected] eller 53 65 01 56 (eller find mig på Facebook).


45

kan forstå, hvad der blev besluttet på mødet, hvis ikke man var der selv, og så er der steder, hvor det er endnu værre, hvor det seneste tilgængelige referat er fra 2013. I en tid med så store udfordringer, og deraf følgende forandringer er det vigtigt, at man som medarbejder og studerende har mulighed for at følge med i maskinrummet, at vores universitetsdemokrati ikke reduceres til et valg i november, men bliver synliggjort og at processer og beslutninger lægges åbent frem, så alle kan orientere sig i dem og følge med i, hvad der sker. Offentlighed er i øvrigt en del af både universitetsloven og AU’s egne standardforretningsordener for kollegiale organer, men selvom det ikke hidtil har været argument nok til at sikre større gennemsigthed i beslutninger og processer på AU, bør den nuværende situation universitetet befinder sig i give anledning til at revidere denne position.

I 2013 blev fremdriftsreformen vedtaget, i 2014 besluttede folketinget at dimensionere optaget af kandidater på landets universiteter, og i 2015 lancerede uddannelses og forskningsminister Esben Lunde Larsen milliardbesparelser i uddannelsessektoren. Reformer og besparelser af den karakter går ikke ubemærket hen, og det siger sig selv, at universitetet derfor på alle niveauer er nødt til at foretage ændringer for at kunne leve op til de nye krav og regler. Det er i den forbindelse afgørende, at der er en inkluderende proces omkring forandringer, så alle de berørte parter har mulighed for at blive hørt, og så både medarbejdere og studerende kan bidrage til løsningen af fælles udfordringer. Men den inkluderende proces er ikke nok i sig selv. Det er væsentligt, at de beslutninger, der træffes, og de processer, der er i gang i de akademiske råd, studienævn, nedsatte arbejdsgrupper og udvalg er synlige for dem, der ikke er en del af processen. Store forandringer, som dem, der følger af ovenævnte politiske tiltag, er selvsagt ikke noget drømmescenarie for nogen, men med lukkede processer kan tvivlen, bekymringerne og usikkerhederne blive større end de behøver. På det parameter kan Aarhus Universitet gøre det meget bedre. For eksempel er der ikke noget sted, man kan få overblik over tværgående arbejdsgrupper eller udvalg, der er studienævn, man ikke kan finde på AU’s hjemmeside, og langt de fleste studerende vil ikke have mulighed for at se, hvem, der sidder i netop deres studienævn og endnu mindre have adgang til oplysninger, så de kan kontakte dem. Der er kollegiale organer med referater så korte, at man umuligt

46

Repræsentanter i bestyrelsen

Af Sarah Yde Junge og Andreas Birch Olsen

46

Sarah Junge og Andreas Birch Olsen er valgte studenterrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse og studerer henholdsvis Statskundskab og Filosofi. Bestyrelsen er det øver-ste organ på universitetet og træffer de overordnede strategiske og øko-nomiske beslutninger. Der er 11 med-lemmer af bestyrelsen: to studerende, to videnskabelige medarbejder, en fra det administrative personale samt seks eksterne medlemmer.

HVAD SKER DER EGENTLIG PÅ

AU?

Nyt fra Studenterrådet

SAMME TEKST?

Rikke Skjoldborg Rode er 23 år og læser religionsvidenskab på 7. semester. Rikke sidder i Artsrådets Forretningsudvalg, Religionsvidenskabeligt fagråd, og har været aktiv i

Studenterrådet til både Studiemessen og Universitetsvalget.

Alle AUs fagråd mødes og diskutere, hvad der skal ske i Studenterrådet.

Her tager alle landets Studenterråd sammen til København for at afgøre den nye retning for DSF. Denne gang skal vi snakke forskningspolitik, vedtage arbejdsplan og vælge et nyt Forretnignsudvalg i DSF

Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg synes, at det var rigtig spændende at være med i mit lokale fagråd og i Artsrådet, så føltes det bare meget naturligt også at komme med til fællesrådsmøderne. Da jeg først var begyndt, så tog det ene møde ligesom det andet – der var altid noget nyt, vi skulle tage stilling til, noget nyt at kæmpe for.

Hvad er det sjoveste ved at være aktiv i Studenterrådet?Når de ting, vi har kæmpet for lykkedes – også selvfølgelig når vi sidder sammen efter møderne og får os en lille øl eller to. Derudover er festerne i forbindelse med blandt andet politiske konferencer og Univalg bestemt heller ikke at kimse ad.

Hvad er din største studenterpolitiske sejr?Det er svært at sige. Noget af det jeg er mest tilfreds med er nok den bachelorstudieordning, vi fi k lavet i Uddannelsesnævnet for Religionsvidenskab, hvor underviserne virkelig lyttede til Fagrådets forslag og tog dem seriøst. På et mere personligt plan er det nok at være valgt til både Artsrådets Forretningsudvalg og Studienævnet på IKS; den form for tillid kan ikke andet end gøre en virkelig stolt.

Hvad laver du om 10 år?Om 10 år bor jeg nok i udlandet sammen med min kæreste og har et arbejde, hvor forståelse for forskellige kulturelle og religiøse baggrunde er centralt. Derudover så bruger jeg mine sparepenge på at rejse verden rundt, når jeg har tid.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DKFACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

HYTTETUR2. 4. OKTOBER

FÆLLESRÅDSMØDE4. NOVEMBER

POLITIKKONFERENCE 12. 14. NOVEMBER

VIG

TIG

E D

ATO

ER Studenterrådet drager i første weekend i oktober

på hyttetur. Her skal vi både lærer og hygge os.

47

MÅNEDENS AKTIVIST

Delfinen #19946

kan forstå, hvad der blev besluttet på mødet, hvis ikke man var der selv, og så er der steder, hvor det er endnu værre, hvor det seneste tilgængelige referat er fra 2013. I en tid med så store udfordringer, og deraf følgende forandringer er det vigtigt, at man som medarbejder og studerende har mulighed for at følge med i maskinrummet, at vores universitetsdemokrati ikke reduceres til et valg i november, men bliver synliggjort og at processer og beslutninger lægges åbent frem, så alle kan orientere sig i dem og følge med i, hvad der sker. Offentlighed er i øvrigt en del af både universitetsloven og AU’s egne standardforretningsordener for kollegiale organer, men selvom det ikke hidtil har været argument nok til at sikre større gennemsigthed i beslutninger og processer på AU, bør den nuværende situation universitetet befinder sig i give anledning til at revidere denne position.

I 2013 blev fremdriftsreformen vedtaget, i 2014 besluttede folketinget at dimensionere optaget af kandidater på landets universiteter, og i 2015 lancerede uddannelses og forskningsminister Esben Lunde Larsen milliardbesparelser i uddannelsessektoren. Reformer og besparelser af den karakter går ikke ubemærket hen, og det siger sig selv, at universitetet derfor på alle niveauer er nødt til at foretage ændringer for at kunne leve op til de nye krav og regler. Det er i den forbindelse afgørende, at der er en inkluderende proces omkring forandringer, så alle de berørte parter har mulighed for at blive hørt, og så både medarbejdere og studerende kan bidrage til løsningen af fælles udfordringer. Men den inkluderende proces er ikke nok i sig selv. Det er væsentligt, at de beslutninger, der træffes, og de processer, der er i gang i de akademiske råd, studienævn, nedsatte arbejdsgrupper og udvalg er synlige for dem, der ikke er en del af processen. Store forandringer, som dem, der følger af ovenævnte politiske tiltag, er selvsagt ikke noget drømmescenarie for nogen, men med lukkede processer kan tvivlen, bekymringerne og usikkerhederne blive større end de behøver. På det parameter kan Aarhus Universitet gøre det meget bedre. For eksempel er der ikke noget sted, man kan få overblik over tværgående arbejdsgrupper eller udvalg, der er studienævn, man ikke kan finde på AU’s hjemmeside, og langt de fleste studerende vil ikke have mulighed for at se, hvem, der sidder i netop deres studienævn og endnu mindre have adgang til oplysninger, så de kan kontakte dem. Der er kollegiale organer med referater så korte, at man umuligt

46

Repræsentanter i bestyrelsen

Af Sarah Yde Junge og Andreas Birch Olsen

46

Sarah Junge og Andreas Birch Olsen er valgte studenterrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse og studerer henholdsvis Statskundskab og Filosofi. Bestyrelsen er det øver-ste organ på universitetet og træffer de overordnede strategiske og øko-nomiske beslutninger. Der er 11 med-lemmer af bestyrelsen: to studerende, to videnskabelige medarbejder, en fra det administrative personale samt seks eksterne medlemmer.

HVAD SKER DER EGENTLIG PÅ

AU?

Nyt fra Studenterrådet

SAMME TEKST?

Rikke Skjoldborg Rode er 23 år og læser religionsvidenskab på 7. semester. Rikke sidder i Artsrådets Forretningsudvalg, Religionsvidenskabeligt fagråd, og har været aktiv i

Studenterrådet til både Studiemessen og Universitetsvalget.

Alle AUs fagråd mødes og diskutere, hvad der skal ske i Studenterrådet.

Her tager alle landets Studenterråd sammen til København for at afgøre den nye retning for DSF. Denne gang skal vi snakke forskningspolitik, vedtage arbejdsplan og vælge et nyt Forretnignsudvalg i DSF

Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg synes, at det var rigtig spændende at være med i mit lokale fagråd og i Artsrådet, så føltes det bare meget naturligt også at komme med til fællesrådsmøderne. Da jeg først var begyndt, så tog det ene møde ligesom det andet – der var altid noget nyt, vi skulle tage stilling til, noget nyt at kæmpe for.

Hvad er det sjoveste ved at være aktiv i Studenterrådet?Når de ting, vi har kæmpet for lykkedes – også selvfølgelig når vi sidder sammen efter møderne og får os en lille øl eller to. Derudover er festerne i forbindelse med blandt andet politiske konferencer og Univalg bestemt heller ikke at kimse ad.

Hvad er din største studenterpolitiske sejr?Det er svært at sige. Noget af det jeg er mest tilfreds med er nok den bachelorstudieordning, vi fi k lavet i Uddannelsesnævnet for Religionsvidenskab, hvor underviserne virkelig lyttede til Fagrådets forslag og tog dem seriøst. På et mere personligt plan er det nok at være valgt til både Artsrådets Forretningsudvalg og Studienævnet på IKS; den form for tillid kan ikke andet end gøre en virkelig stolt.

Hvad laver du om 10 år?Om 10 år bor jeg nok i udlandet sammen med min kæreste og har et arbejde, hvor forståelse for forskellige kulturelle og religiøse baggrunde er centralt. Derudover så bruger jeg mine sparepenge på at rejse verden rundt, når jeg har tid.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DKFACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

HYTTETUR2. 4. OKTOBER

FÆLLESRÅDSMØDE4. NOVEMBER

POLITIKKONFERENCE 12. 14. NOVEMBER

VIG

TIG

E D

ATO

ER Studenterrådet drager i første weekend i oktober

på hyttetur. Her skal vi både lærer og hygge os.

47

MÅNEDENS AKTIVIST


47

FISKER DU EFTER ET STUDIEJOB MED SPRÆL I?

DELFINEN SØGER CHEFREDAKTØRAarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger ny reda-ktør, der skal stå for udformning, udvikling og redigering af magasi-net i samarbejde med Delfinens nuværende chefredaktør. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og foto-grafer. Det er redaktørernes opgave at være tovholdere, koordina-torer og sparringspartnere for hele teamet.Vi søger en studerende med redaktionel interesse for at udvikle et magasin med fingeren på studiepulsen. Erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler er en fordel, men ikke et krav. Du skal dog have styr på diverse stave-, grammatik- og kommaregler. Du skal være parat til og indforstået med at arbejde i intense perioder op til udgivelse af magasinet (typisk sidst på måneden).Jobbet er lønnet.

GENERELT OM MAGASINET DELFINEN

Delfinen er de studerendes gratis magasin på Aarhus Universitet.Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.Delfinen er uafhængig. Delfinen skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet.Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddan-nelsessteder i Aarhus.Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitets-Sport står for én side af magasinet, mens Studenterrådet disponerer over de sidste fem sider i magasinet. Delfinens uafhæn-gige redaktion disponerer frit over de øvrige sider.Delfinen udkommer otte gange årligt og har et oplag på 5.000 stk.

DET PRAKTISKESend din ansøgning til [email protected] og vedlæg CV

og eksempler på journalistisk arbejde.

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2015.NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet

d. 28. oktober 2015 kl. 19.

Yderligere oplysninger – kontakt:Redaktionschef Trine Møller, tlf. 50 56 40 33Chefredaktør Eline Eggers, tlf. 42 31 93 81

www.delfinen-magasin.dk

www.facebook.dk/delfinen-magasin

Documents

Delfinen #199