Delfinen #175

DELFINEN#175 | OKTOBER 2012

DELFINEN #175 | OKTOBER 2012

Leder04

07

08

12

14

16

18

26

30

32

36

40

41

42

43

Gør studiet til dit

Akademisk outsider

Jørgen Leth og stolelegen

Anmeldelser

Kulturkalender

Teaser

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

Nyt fra Studenterrådet

Tro, håb og ansvarsforsikring

At begynde på noget nyt

En læsesal som ingen anden

In vino veritas

Imellem visioner

Reportage: Madmadmad

18

08 3632

4 DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

I år blev et rekordstort antal nye studerende optaget på Aarhus Universitet. Sådan var det også tilfældet på alle andre af landets store Universiteter. Først og fremmest: Til-lykke til alle jer, der kom ind. Velkommen til et nyt og spændende kapitel i jeres liv. Det er godt, at flere end tidligere nu får mulighed for at opleve, hvor fantastisk det er at være universitetsstuderende. Men de seneste års rekordstore optag på Univer-siteterne har desværre vist sig at have en bagside. For det er ikke svært at gennem-skue, at det får en uheldig indflydelse på det

samlede uddannelsesniveau, når regering-en kræver, at flere unge skal have en uni-versitetsuddannelse uden at ville tilføre tilsvarende flere penge til universitetssek-toren. Mindre undervisning, læsesale, der er proppede, undervisningslokaler, der er overfyldte, og auditorier, der ikke kan rumme de studerende. Det er bare nogle af problemerne, man som studerende på Aarhus Universitet oplever i hverdagen. Det kan ikke være rimeligt. Hvis ønsket er, at flere unge skal gennem-

LEDER

føre en universitetsuddannelse, må rege-ringen også sørge for, at der afsættes penge til, at uddannelserne kan gennemføres på et stadigt højt niveau. Lad denne leder være udtryk for et håb om – og en opfordring til, at der hurtigst muligt tilføres universitetssektoren økono-miske midler, så vi som studerende igen kan være på vores læsesale, i vores under-visningslokaler og i vores auditorier uden at føle os som sild i en tønde. Det er ingen tjent med. Hverken os eller resten af sam-fundet.

MAIL:[email protected]

WEB:delfinen-magasin.dk

FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin

DEADLINENæste deadline er den 14. oktober 2012

OPLAG 5.000 ex.

TRYK :Scanprint A/S

ANNONCER Tom PoulsenMobil: 28 99 23 [email protected]

SKRIBENTER: Anne Katrine RestrupBonnie HvillumChristina SvendsenCilia Thybo AndersenClaus Linddahl HansenHelle Breth KlausenJeppe von Tangen SivertsenMette Breth KlausenNiklas Boel KristensenRasmus Bach FrandsenRasmus Lund NielsenThomas Schumann

FORSIDEFOTO:Bonnie Hvillum

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR: Thomas Stabell

REDAKTIONSCHEF:Helle Breth Klausen

ANSV. CHEFREDAKTØR:Rasmus Bach Frandsen

REDAKTIONEN

Rasmus Bach FrandsenAnsv. Chefredaktør

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus UniversitetFrederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Stu-denterrådet (SR) ved Aarhus Univer-sitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfat-telse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTPORTRÆTTER

Bonnie Hvillum, skribent

Christina Svendsen, skribent Cilia Thybo Andersen, skribent Claus Linddahl Hansen, skribent

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Jeppe von Tangen Sivertsen, skribent

Mette Breth Klausen, skribent Niklas Boel Kristensen, skribent

Rasmus Bach Frandsen, ansv. chefredaktør

Rasmus Lund Nielsen, skribent Thomas Schumann, skribent

Anne Katrine Restrup, skribent


KORT NYT FRA AU

Millionprojekt skal forske i udviklingen af det intelligente elnet

Et internationalt forskerhold sætter nu gang i arbejdet med at udvikle en intelligent plat-form, der kan monitorere og regulere for-bruget af el. Det skal give el- og forsynings-selskaberne et detaljeret øjebliksbillede af strømproduktionen og -forbruget i et afgræn-set geografisk område. For de enkelte hus-stande betyder det bedre muligheder for at bruge strømmen, når der er mest af den, og den er billigst. El skal forbruges i det øjeblik, det pro-duceres, ellers går det til spilde. Samlet set kan samfundet derfor opnå store besparel-ser med en intelligent løsning, der tilpasser strømforbruget og forbrugernes adfærd til den aktuelle el-produktion.

AU Nyheder, 20-09-12

Hvem har ret til velfærd?

En dansk forsker har sammenlignet to af den vestlige verdens mest forskellige velfærds-systemer. På trods af det viser forskningen, at USA og Danmark faktisk vurderer retten til velfærd overraskende ens. Det er en af konklu-sionerne i en forskningsartikel, der er offent-liggjort i det anerkendte American Journal of Political Science. - Spørgsmålet om en person har fortjent hjælp eller ej, vækker nogle psykologiske sys-temer dybt inde i menneskets bevidsthed. Og det er uanset hvor vi er fra, om vi er højre- eller venstreorienterede - det ligger så at sige i vores gener, fortæller ph.d. Michel Bang Petersen, der har undersøgt de grundlæggende mentale genveje mennesker gør brug af, når det hand-ler om at vurdere retten til velfærd.

AU Nyheder, 19-09-12

Røntgenstråler skyder hul i bakteriers selv-forsvar

I en artikel netop publiceret i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Structure, præsen-terer forskere ved Institut for Molekylærbio-logi og Genetik ved Aarhus Universitet helt nye resultater, der afdækker detaljerne i tok-sinernes reguleringsmekanisme. Forskerholdet har ved at isolere og krystal-lisere toksin-molekylerne og deres moleky-lære følgesvende, anti-toksinerne – og ved efterfølgende at udsætte krystallerne for kraftig røntgenstråling – fået et unikt indblik i, hvordan bakterierne styrer mængden af tok-sin i cellen. De nye resultater vil på sigt muliggøre nye former for behandling af bakterielle infektion-er, hvor blokering af toksinernes funktion og produktion kombineres med traditionelle anti-biotika til at bekæmpe sygdomsbakterierne.

AU Nyheder 14-09-12

AU-professor skal være med til at sikre grun-drettigheder i EU

Når de europæiske borgeres fundamentale ret-tigheder i fremtiden skal sikres, sker det med bidrag fra professor Jens Vedsted-Hansen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Grun-det hans lange forskning og ekspertise inden for menneskerettigheder, er han i juli 2012 blevet udpeget som nyt medlem af bestyrelsen i ’European Union Agency for Fundamental Rights’ (FRA). - Jeg er rigtig glad for at være blevet udpeget til Grundrettighedsagenturets bestyrelse. Ikke kun fordi det er positivt, at Danmark har ud-peget en person med relevant forskningsbag-grund til posten, men også fordi udpegningen er med til at understrege, at vi på Juridisk Insti-tut på Aarhus Universitet sagtens kan være med internationalt, fortæller Jens Vedsted-Hansen.

AU Nyheder 12-09-12

Nyt materiale kan halvere stålforbruget i bygninger

I et treårigt projekt skal forskere fra Aarhus Universitet udvikle retningslin-jer for sikker anvendelse af det nye stål-materiale i bygninger. Deres arbejde skal muliggøre en revision af de nuværende fælles standarder for byggevarer i EU. - Vi har allerede forskningsresultater, der tyder på, at materialet er sikkert at an-vende i bygninger. Det skal vi nu demon-strere med en række eksperimenter og be-regninger, siger Kuldeep Virdi, professor ved Aarhus Universitet. Stålet er så stærkt, at man kan nøjes med at bruge helt ned til den halve mængde til opførelse af bygninger, og der-for er det både miljømæssigt og kommer-cielt interessant.

AU Nyheder 10-09-12

Aarhus Universitet indvier den ultimative røntgen-kilde

ASTRID2 bliver en af verdens bedste røntgen-kilder. Den kan bruges inden for en bred vifte af videnskabelige fag. I fremtiden vil anlæg-get blandt meget andet bruges til at teste ny medicin, samt kortlægge egenskaberne i nye komplekse og eksotiske materialer, der kan bidrage til samfundets teknologiske ud-vikling. - Der vil kun være ganske få steder i ver-den, der vil kunne måle sig med det anlæg, vi nu indvier her i Danmark. I det bølgelængde-område, som ASTRID2 vil operere i, kommer Aarhus Universitet blandt verdens absolut førende. Vi vil kunne tilbyde den interna-tionale forskningselite den ultimative kilde til synkrotronstråling, forklarer centerleder, dr. scient. Søren Pape Møller.

AU Nyheder 10-09-12

7#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

I forbindelse med min banks sammenlæg-ning af afdelinger i Aarhus fik jeg for nylig et brev om, at både min afdeling og bank-

rådgiver snarest ville flytte til en anden afde-ling i byen. Den nye beliggenhed generede mig egentlig ikke, men da det viste sig, at min bankrådgiver gennem de seneste fem år (og det er lang tid, når man er 22 år) ikke flyt-tede med, vidste jeg ikke, hvad der skulle blive af mig. Hvem skulle så berolige mig, når jeg kom stormende ind i banken med kontoud-skrifter ’en masse’, kassekreditkontrakter og spørgsmål til min gamle bankbog (for der VAR jo stadig 12,85 kroner på den)? Min gamle bankrådgiver var god til det der med at smide en ”du er jo ung, så du skal også huske at leve livet”-kommentar, når de røde tal på netbanken begyndte at danse – og sådan en kommentar havde jeg indimellem brug for. Især sidst på måneden. Det var derfor med en smule hjertebanken, jeg fik en mail fra bankens nye afdeling, un-derskrevet af en ”M” (i tilfælde af, at min nye bankrådgiver – mod al forventning – skulle finde på at slå op og læse denne klumme, holdes hans navn hemmeligt.) I mailen intro-ducerede han sig selv og opfordrede mig til

”lige at komme ned i den nye afdeling for at sige hej”. Jeg skyndte mig at undersøge sagen og søgte på hans navn på bankens hjemme-side. Det er helt seriøst ikke løgn, at jeg var i tvivl om, hvorvidt manden (drengen?) var æl-dre eller yngre end mig. Eller også var det et ret forældet billede, der var blevet lagt op på

hjemmesiden. Magen til konfirmandlignende slipsedreng skal man lede længe efter. Især når man nu har spørgsmål til alvorlige økonomiærinder så som det mystiske gebyr på fem kroner, der er blevet trukket to(!) gange

inden for det seneste år. Da jeg endelig var kommet mig efter chok-ket over at have fået tilskikket en ny (ung!) bankrådgiver, tog jeg ”M” på ordet og slentrede ned i banken for ”lige at skulle sige hej”. Jeg fandt ud af at det åbenbart ikke er noget, folk gør så tit, hvis man skal dømme ud fra de for-virrede udtryk på bankens ansattes ansigter, da jeg trådte ind i afdelingen og ”bare lige skulle sige hej til M”. Han så ud som på billedet, men var dog en smule højere end forventet. Man siger jo også, at drenge i konfirmationsalderen skyder hurtigt i vejret. Men noget sagde mig, at ”M” måske trods alt var lidt ældre. I hvert fald lød han som om, han faktisk havde styr på både kassekredit og ansvarsforsikring. Sidstnævnte var et fænomen, min tidligere bankrådgiver aldrig fik konverteret mig til, hvorfor den nye bankrådgivers meget enkle og jordnære forklaring af, hvad det gik ud på, overraskede mig (på den dér ”aha”-måde). Mine fordomme om den unge bankrådgiver, der ikke har styr på hverken penge, papirer eller stemmen i overgang, blev gjort til skamme efter mødet med ”M”. Han har vist mere styr på det der med rentesatser og gebyrer, end jeg nogensinde får. Heldigvis for det!

KLUMME

“Hvem skulle så berolige mig, når jeg kom stor-mende ind i banken med kontoudskrifter ’en masse’, kassekreditkon-trakter og spørgsmål til min gamle bankbog

TEKST Helle Breth Klausen

TRO, HÅB OG ANSVARSFORSIKRING

- OM AT FÅ TILSKIKKET EN NY BANKRÅDGIVERFOTO Dave Dugdale

AT BEGYNDE PÅ

NOGET NYTFOTO Dennis Jarvis

AT BEGYNDE PÅ

NOGET NYTFOTO Dennis Jarvis


Nyt. Alt er nyt. Nye indtryk. Nye omgivelser. Nye vaner. Nye mennesker. Det at begynde på noget nyt kræver meget. At begynde på Uni-versitetet er på ingen måde en undtagelse. Især ikke når begyndelsen er en rusuge.

TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen

Mandag morgen. Jeg vågner. Drik-ker en kop kaffe, imens jeg prøver at forstå, hvad der skal til at ske.

Leder lidt efter programmet, læser i det. Vi skal mødes i kantinen klokken ni til fælles morgenmad. Tager et hurtigt bad og træk-ker en T-shirt over hovedet. Jeg er på vej. Jeg har ikke langt, og solen skinner. Derfor går jeg. Et væld af mennesker cykler forbi mig, og jeg ser ikke bare en, to eller tre men mange, rigtig mange søde piger race forbi. Jeg smiler. En ung fyr i læderjakke går imod mig, han ser forvirret ud. Han stopper mig: ”Undskyld, du ved vel ikke hvor Peter Houlkær stuen lig-ger?” Det ved jeg ikke, men jeg finder ud af, at han skal læse Filosofi, og det ved jeg, hvor er. De har nemlig en hyggelig fredagsbar, med billige øl. Vi slår følge. Begiver os mod det, der i øjeblikket virker til at være universets centrum. Stedet alle myrerne i lange rækker slavisk bevæger sig imod: Nobelparken. Jeg er lidt sent på den. Jeg tager afsked med min ven i læderjakken, og vi ønsker hin-anden held og lykke. Jeg når et par trin op mod den røde stenlignende skulptur, før jeg bliver stoppet af en dreng i hvid universitets-trøje med påskriften ”TUTOR”. Han spørger mig, om jeg ved, hvor jeg skal hen. Det gør jeg egentlig, men det forhindrer ham nu

ARTIKEL

ikke i at pege og forklare. Ved indgangen til bygningen bliver jeg endnu engang stoppet, denne gang med besked om at vores møde-sted er rykket. Noget jeg i løbet af ugen er-farer, ikke er et enkelttilfælde. Indenfor er det nu en pige i sort tutor-trøje, der peger og forklarer. Jeg gør, som hun siger. Nu jeg fremme. Nervøsiteten sniger sig langsomt ind på mig, mens jeg går mod den anselige flok af mennesker, der i en lettere akavet tavshed sidder omkring morgenbord-et. Ikke én har morgenhår eller en snavset T-shirt på – det vil tidsnok komme. Foran dem er engangsservice, kaffe, te, juice, rund-stykker og smør stillet frem. Alt sammen urørt.

Jeg får tilkæmpet mig en af de sidste ledige pladser og kommer til at sidde mellem en dreng og en pige. Jeg præsenterer mig, og vi snakker lidt. De er begge noget ældre og har væsentlig mere universitetserfaring end mig, men de er flinke, og vi er uden problemer i stand til at holde samtalen kørende. Bag mig går vores tutorer smånervøst rundt. ”Hvor-for spiser de ikke noget,” spørger den ene. Den anden griner bare lidt.

Efter morgenmadenI et overfyldt lokale skal vi efter morgen-maden bruge de næste timer på at lære hin-anden at kende. Nede i hjørnet sidder en dreng og ryger. Han er tutor forklædt som ‘rus’, men det ved vi ikke endnu. Så indtil vi-dere lyser folks blikke af tanker som ”idiot” og ”fjols”. Efter frokosten samles vi i Universitets-parken til parkløb; en begivenhed, der skal give vores nye hold en følelse af sammenhold, men også har til formål at løsne stemingen lidt op og måske provokere en enkelt eller to til at gøre noget uventet i et desperat forsøg på at vinde anerkendelse. Jeg kan godt lide at begynde på noget nyt. Her er mulighed for at møde en masse mennesker på et fælles grundlag. Ingen ved noget, men alle vil gerne vide alt, alle er op-mærksomme på at være sociale og snakker så meget som muligt. Det er sjovt. Endvidere er det en enestående chance for at skabe et nyt ”jeg”, en mulighed for at fremstå som den person, man godt kunne tænke sig at være. Selv vil jeg gerne fremstå som en sjov, sød, klog, lækker og social fyr. Derfor kravler jeg op i et træ med den forklædte ‘rus’ – jeg er altså den desperate person, der søger aner-kendelse. Det er blevet aften. Vi har drukket øl og mødes i ‘fredags’-baren til pizza, hygge og mere øl. Vi bliver lidt fulde og har det sjovt – præcis som jeg ville blive det med de venner, jeg har haft i flere år. Parkløbet har haft den ønskede effekt.

TirsdagJeg vågner. Nattens udskejelser kan mærkes,

“Jeg ser ikke bare en, to eller tre men mange, rigtig mange søde piger race forbi. Jeg smiler.

FOTO We are chapter one


Om aftenen mødes vi i fredagsbaren for at se en film. Over indgangen hænger et stykke papir, hvor der med toush står skrevet ”FILMHYGGE”. Jeg træder ind. Vi skal åben-bart hygge, det er jo en god ting. Egentlig finder jeg arrangementet lidt mærkeligt, da jeg kun når at snakke med min sidemand i fire minutter, før filmen går i gang, og stilhed synes påkrævet. Efter filmen spredes folk hurtigt. Trætte og søvnlystne. Tutorerne tager i byen. Rusugen er vist lige så meget til for dem, som den er til for os.

TorsdagI dag skal vi faktisk lære noget. En profes-sor gennemgår, i et lummert og fyldt audito-rium, en aarhusiansk forfatters forfatterskab. Senere på dagen kommer selv samme forfat-ter og holder et oplæg. Om aftenen er der gyserquiz. Mit hold har allerede fået for vane at tabe den slags konkurrencer, hvilket vi da også gør igen. Så har vi det at samles om.

FredagLa grande finale! I aften skal det store sociale slag stå. I aften er den sidste aften i rusugen. Det er nu, endnu ukendte holdkammerater skal gøres bekendte; alt sættes på et bræt.

men det opvejer ikke mængden af endorfiner i min krop. Jeg er glad, har gode tømmer-mænd. Så langt så godt. Mine holdkam-merater virker søde, og jeg har en god følelse af tingene. Nok engang søger jeg mod rus-programmet. Jeg tror, jeg har gennemskuet systemet. Dagtimerne skal gå med introduk-tion af de nye fag, aftentimerne med sociale arrangementer. I aften skal vi på pubcrawl. Udenfor regner det. Men vi er ligeglade. For vi skal ikke være ude, men inde i overfyldte auditorier, hvor fagene præsenteres. Om aftenen mødes vi ved Domkirken, jeg er forsinket. En enkelt tutor står tilbage til efternølerne. Vi skal på cocktailbar og have mojito. Rom, sukker og lime. Hvorfor ikke? I løbet af aftenen er der rig lejlighed til at få en lille stund med dem, der endnu ikke er blevet besludret. Der er konkurrencer, og vi møder et væld af mennesker fra andre studier - Aarhus er i sandhed levende på en tirsdag. Vi ender på V58 i Vestergade. Jeg bryder mig ikke synderligt om stedet, da det er svært at finde en krog at snakke i, og jeg endnu ikke føler mig sikker på min evne til at kommuni-kere gennem dans. Jeg er måske også blevet en kende beruset og forvilder mig ind på en restaurant, hvor jeg får en guldøl med ejeren og hans ven. I løbet af natten kommer jeg hjem. Mit hoved snurrer, jeg er træt. Derfor sover jeg.

OnsdagAv. Tømmermænd. Denne gang af den min-dre glade slags, men humøret er dog ikke to-talt ødelagt. Vi kan sove længe og har en kort dag. På Universitetet virker holdet til at dele mit sindelag. Det hjælper.

“Så indtil videre lyser folks blikke af tanker som ”idiot” og ”fjols”

Vi mødes i en baggård, spiser grillet kød og drikker øl. En pige foreslår en navneleg, det er en god idé. Når ugen er omme, er vi ude af den zone, hvor det er okay at spørge om navne. Vi står i en cirkel. Hver person siger sit navn, knytter et ord med samme forbog-stav til det, hertil en bevægelse. Alle fra hold-et gentager navn, ord og bevægelse, samt de navne, ord og bevægelser, der allerede er blevet præsenteret. 36 mennesker er mange, og legen tager tid. Tid nok til, at jeg mange gange når at fortryde at have knyttet ordet ”jævning” til mit navn. Vi skal på Social Club. Et sted jeg aldrig har været før. Hele årgangen får tildelt et ”niveau”, hvor vi kan holde fest. Der er en lille ”svævende ø”, hvorpå vi kan danse. Hvilket vi gør. Der er mange mennesker. Rigtig mange mennesker. Det går op for mig, at vi ikke kun er ét hold, der er startet på årgangen, men fire. Det vidste jeg egen-tlig godt, men siden vi blev fordelt, har jeg ikke skænket de andre hold en tanke. Der er med andre ord mange ukendte ansigter, mange brudstykker, relationer og situ-ationer, jeg ikke føler, jeg har andel i. Jeg holder mig så vidt muligt til de ansigter, jeg kender. Alle er fulde, alle er glade, alle har gennemgået rus-ugen. Alle har vist sig fra deres bedste side og forsøgt at lære så mange som muligt at kende. Vi har gjort, hvad der forventes af os, og vi glæder os til at opleve, hvad et universitetsliv også inde-bærer. Jeg vågner næste dag med sygdom i krop-pen og tager uden større omtanke imod kroppens opfordring til at holde en rolig weekend.

FOTO Christian Senger


Hvis du mangler en læseplads, skal du prøve at tjekke på Statsbiblioteket. Som en af de højeste bygninger på Aarhus Universitet over-går den ikke alene i højde andre læsesale, men også i indhold, fornødenheder og mængder af gratis muligheder. Det er en komplet læsesal, med mere end der forventes.

TEKST Claus Linddahl Hansen

Statsbiblioteket. Navnet signalerer ikke ligefrem, at det er en oase for stude-rende. Nærmere at der er tale om et of-

fentligt bureaukratisk udlåningssystem, hvor man skal igennem en masse forskellige stiv-stikkere og skrankepaver for at låne en bog. Det er heldigvis ikke tilfældet. Medgivet, det er ikke den mest moderne bygning på Univer-sitetet, men man skal ikke skue hipsteren på skægget.

Fra gammelt til nytStatsbiblioteket er den høje gule bygning i toppen af Universitetsparken, hvor omkring hvilken det meste af Aarhus Universitet er centreret. Biblioteket er dækket af de karak-teristiske grønne slyngplanter, der også pryd-er mange af Universitetets andre aldrende bygninger. Den gule murstensbygning er dog netop blevet renoveret og moderniseret ind-

ARTIKEL

vendig, og det nyder mange studerende al-lerede godt af.

Dét, du forventer af en læsesalStatsbibliotekets studiepladser har alt, hvad den studerende har brug for. En behagelig stol, masser af bordplads, stikkontakt, lampe og vigtigst af alt: masser af ro. Statsbiblioteket henviser på deres hjemmeside til at ”overtøj og tasker anbringes i garderoben”, og samtidig er det forbudt at spise og drikke på læsesalen.

Hvis du leder efter Edens Have for stude-rende, er dette stedet. Læsesalen befinder sig på 1. sal og er det første øjet ser, når trappen bestiges (kig en anelse mod højre). Inde bag dobbeltdøren, som selvfølgelig ikke smækker, når den lukker, findes der 78 læsepladser med rigtig gode, boglige omgivelser. Der er nemlig 23.000 bøger, som omgiver læsepladserne, og de kan frit benyttes på læsesalen, hvis du altså

kan finde den bog, du mangler. I stueetagen kan du låne garderobeskabe i op til en måned, hvis du er daglig gæst på læsesalen. Statsbib-lioteket har også en kantine, der serverer dag-ens ret, salatbar og kagebord. De søde sager kan efter sigende købes til meget favorable priser.

Et (for) populært studiemiljøStatsbiblioteket har omkring 120 individu-elle studiepladser, foruden dem på læsesalen, hvor studiemiljøet er mere afslappet. Så hvis du vil have din læsegruppe med, er der også rig mulighed for at finde plads til den. Der er over 250 pladser, hvor det er muligt at arbej-de i grupper, og der kan reserveres aflukkede lokaler, så studiegruppen kan arbejde i fred. Med et så godt studiemiljø tiltrækker Stats-biblioteket rigtig mange studerende, og der-for kan det være problematisk at finde både læsepladser og læsegruppepladser. En god idé er at komme sidst på dagen eller møde tidligt, hvilket nogle studerende notorisk har svært ved. Derfor kunne Statsbiblioteket godt udvide deres kapacitet. Et andet problem, som kan ramme nogle studerende, måske de samme som de føromtalte, er, at Statsbiblio-teket har faste åbningstider. Det er altså ikke muligt at lave en all-night’er med bøger, kaffe og tunge øjenlåg.

“Hvis du leder efter Edens Have for studerende, er dette stedet

EN LÆSESALSOM INGEN ANDENFOTOS Claus Linddahl Hansen


Dét, du ikke forventer af en læsesalStatsbiblioteket er muligvis den bedste læse-plads, fordi den er en medieoase for de stu-derende. Udover at have det basale som en læseplads skal have, har Statsbiblioteket også aviser, magasiner, film, tv, musik og spil, som kan benyttes frit og uden beregning. Du får altså både fordelene ved en god læsesal, men også fordelene ved et moderne bibliotek. Ud-valget af tidsskrifter, magasiner, månedsblade og aviser varierer over danske, udenlandske, faglige og populære. Selv Delfinen er der blev-et plads til. Med et login til Statsbiblioteket kan du des-uden benytte mange studierelevante databaser som for eksempel Ordbogen.com, Filmstriben.dk og Infomedia.dk. Fra nogle topmoderne de-signerstole med indbyggede højtalere og iMac touchskærme kan du også lytte til alverdens musik via Bibzoom, som er bibliotekernes svar på Spotify. I relax området har du sågar mu-lighed for at spille Playstation 3 eller få en om-gang massage i massagestolen. Endelig kan du også opsige dine tv-aftaler. For på samme etage som kantinen kan du via nogle skærme se den store tv-pakke – men husk, biblioteket lukker kl. 18.00.

Den bedste arbejdsplads for studerendeSom studerende har du en atypisk hverdag

sammenlignet med et 8 til 16 job. Det er i høj grad op til dig selv at skabe en arbejdsplads. Nogle studerende har dog undervisning, der minder om en 8 timers arbejdsdag, men i ek-samensperioder mangler også de deres eget kontor.

Derfor er det vigtigt at skabe sig nogle faste rammer at arbejde i, som ikke er i hjemmet – for at undgå de berygtede overspringshand-linger. De kan selvfølgelig også opstå uden for hjemmet, bevares, men det tager trods alt kort-ere tid at tjekke Facebook end at vaske vinduer og tælle hullerne i ens loftsplader. Og når du nu skal vælge en læsesal, er Statsbiblioteket et godt valg. Statsbiblioteket er en komplet læse-sal med rigtig mange tillægsgoder, som man umiddelbart ikke forventer.

“Fra nogle topmoderne designerstole med ind-byggede højtalere og iMac touchskærme kan du også lytte til al-verdens musik

OM STATSBIBLIOTEKET

• Adresse: Victor Albecks Vej 1 8000 Aarhus C

• Åbningstider: man. til fre. 8-18, lør. 11-14 og søn. lukket

• Opret bruger på statsbiblioteket.dk

• De har læsesal, studiepladser, grupperum, lounge, relax room, garderobeskabe og kantine

MED ET LOGIN TIL STATSBIBLIO- TEKET KAN DU FÅ ADGANG TIL:

• Danske og udenlandske data-baser. Fx Ordbogen.com, og Infomedia.dk

• 29 computerpladser• Ubegrænset streaming af fagrele-

vante film fra Filmstriben.dk• Lån af musik, e-bøger, reklame-

film fra Bibzoom.dk • At printe artikler ud med en

printkonto


Hver lørdag kan man i Aarhus opleve en af livets store glæder. Og så koster det kun 50 kroner. Delfinens chefredaktør tog sammen med en af magasinets skribenter til vin-smagning på den hyggelige Løve’s Bog- og VinCafé og havde en forrygende eftermid-dag i vinens vidunderlige verden.

TEKST Rasmus Lund Nielsen og Rasmus Bach Frandsen

Hjertet er den muskel i kroppen, der arbejder mest, og derfor skal den simre længe for at blive mør. Men

med tid og tålmodighed bliver det en både rustik og delikat ret. Stærkt inspireret af gårsdagens ’Brødrene Price’-program har vi købt ind til at lave svinehjerter i paprikasauce senere på af-tenen. Men inden vi giver os i kast med at dissekere og tilberede hjerterne, føles det naturligt at begynde et helt andet – men dog ikke alt for fjernt – sted: Nemlig ved forkælelsen af vore egne hjerter. For det kræver hjerte at tilberede hjerte. Klokken er halv tre og regnen pisker ned uden for vores kollegievinduer. Vejret er rustikt, men beslutningen er taget: Denne eftermiddag skal vi til vinsmagning på Løve’s Bog- og VinCafé. På med regntøjet, op på cyklen og så af sted. Vi når at blive temmelig våde, inden vi når derned, men

ARTIKEL

det gør ikke noget. For på den hyggelige café får man hurtigt varmen – og i dag er ingen un-dtagelse. Omgivet af gode bøger står stearin-lysene tændt på bordene, og jazzen summer stille i baggrunden.

I hjørnet sidder nogle folk med en kop kaffe og arbejder, mens andre – ligesom os – er kommet i et tilsyneladende mere løsslup-pent ærinde: Vinsmagningen. Der er tæt pakket i caféen, så vi finder først et bord tæt ved døren. Men da et bord længere inde i rummet og varmen pludselig bliver ledigt, søger vi hurtigt derhen.

Det begynder let og slutter tungtEt af de privilegier man har, når man går til vinsmagning, er, at man i halvprætentiøse vendinger kan få lov at sidde og kloge sig på både vinen, man drikker og ikke mindst

livets store spørgsmål. For det er under-tegnedes erfaring, at indtag af vin og en undren over tilværelsens – om man så må sige – ulidelige lethed er to uadskillelige størrelser! Vinsmagningen koster beskedne 50 kro-ner, og i dag guides vi igennem fem vine fra den italienske vinproducent Luigi Giusti. Det begynder let og slutter tungt. Vi skal smage en hvidvin, en rosévin og tre rødvine. Vi henter det første glas hos den storsmilede kyper, der altid står for vinsmagningerne hernede. Han står godt gemt blandt cafeens mange gæster, og vi skal næsten helt ind i baglokalet for at finde ham. Hvidvinen er både frugtig, fin og følende, men forsvinder desværre for hurtigt fra glasset. Den næste vin, rosévinen, anses af undertegnede som et hyggeligt lille intermezzo, inden vi be-væger os over til det, vi egentlig kom for. Anden akt: Det krydrede, det rustikke, det storslåede, det røde.

Rødvin og en tapastallerken Til det første glas rødvin bestiller vi en af cafeens lækre tapastallerkener. Tallerkenen er fyldt med gode oliven, paté, oste, parma-skinke, artiskokhjerter(!) og et rustikt brød. Den er som et præludium for aftenens sen-ere måltid og går godt i spænd med vinen, vi drikker, der har tydelig eftersmag af både

“Omgivet af gode bøger står stearinlysene tændt på bordene, og jazzen sum-mer stille i baggrunden

IN VINO VERITAS

I VINEN ER SANDHEDENFOTOS Tim Brandt Photography


røg og hyldeblomst. Igen forsvinder vinen uheldigvis for hurtigt fra glasset, og vi må krybe op til kyperen og bede om den fjerde påfyldning. Omkring os er stemningen høj. Folk nyd-er at diskutere vinen, de drikker, og der må snart meldes udsolgt til vinsmagningen. Vi bekræfter hinanden i, at det var godt, vi kom tidligt. Efter det fjerde glas vin, som var aldeles fremragende, – tørt – henter vi eftermiddagens femte og sidste glas. Det har vi glædet os til. Og vi skuffes på ingen måde. Der er stor forskel mellem den første og den sidste af de røde vine. Vinen, vi får nu, er mørk og intens. Den har en komplek-sitet og dybde, som de to foregående vine ikke har haft – men rummer stadig tonerne af den friske hyldeblomst. Den er en ren fornøjelse. I takt med, at vinene er blevet mørkere og mere intense, er også vi begyndt at diskutere dybere og mere komplekse anliggender. Mens vi sidder med det sidste glas i hånden, kig-ger vi rundt i lokalet og ud på gaden, hvor regnen nu er blevet afløst af solen. Skal vi virkelig allerede hjem nu? Vi bliver enige om, at der stadig er for mange uafklarede filosofiske spørgsmål til, at vi med sinds-ro kan begive os hjem for at dissekere vores svinehjerter. Vi skynder os at finde vinkortet og bestiller en kraftig, tysk rød-

vin at fortsætte diskussionen med. Og da flasken et par timer senere er tom, føler vi os langt bedre rustet til vores næste projekt – middagen.

Hjem til hjerterneVi putter det nu tørre regntøj i tasken og går ud i aftensolen for at finde vores cykler. Derhjemme ligger hjerterne klar. Og kniven. Det første, vi gør, da vi kommer hjem, er at skære hjerterne i små tynde skiver og brune dem i en stor gryde. De får følgeskab af forskellige grøntsager og kryd-derier. Og lidt rødvin – naturligvis. Mens hjerterne simrer sig møre, summer vi vid-ere i sofaen om dagens begivenheder. Vi åb-ner en flaske rødvin mere og venter. Om et par timer vil middagen være klar.

“I takt med, at vinene er blevet mørkere og mere intense, er også vi be-gyndt at diskutere dyb-ere og mere komplekse anliggender

For at opsummere: Hvad har svinehjerter med vinsmagning at gøre? Mere end man umiddelbart skulle tro. Vinen bringer os tættere på – og understreger med sin kom-pleksitet, intensitet og dybde – livets store spørgsmål. Ved vinsmagningen i dag fik vi åbnet vore hjerter, kom tættere på os selv. Vi fik skåret livet i små stykker, som vi måtte bruge tid på at analysere og forholde os til. For at lave hjerte kræver hjerte. Og det gælder både menneskehjerter og svine-hjerter. Men med tid og tålmodighed bliver svinehjerterne såvel som livet en rustik og delikat ret.


Flytninger og fusioner på Aarhus Universitet har det seneste år skabt forvirring og frustra-tion blandt mange studerende. Der hersker sta-dig tvivl om formålet med flytningerne, samt hvor længe de vil vare.

TEKST Thomas Schumann

Mange studerende har ved semester-start oplevet en del forvirring. Kon-torer er blevet flyttet, hele studier har

skiftet placering og er blevet flyttet fra en ende af Universitetet til en anden. Nogle studerende har oplevet ikke at være skrevet op på hold og har derfor ikke vidst, hvor og hvornår de skulle møde op til undervisning.

Hvad er meningen?Formålet med den historisk store omstruk-turering blev fremlagt i marts 2011, da rektor Lauritz B. Holm-Nielsen holdt en tale for de ansatte ved Aarhus Universitet: ”Vi skal skabe et Universitet, der forener dyb faglighed med interdisciplinært samarbejde i tæt og fleksibelt samspil med omverden.” Tanken er, at fagenes faglighed bevares, samtidig med at de flytter tættere sammen og skal samarbejde mere. Det er imidlertid denne tanke, der har ført til flyttemænd, flyttekasser og administrative systemer på Aarhus Univer-sitet, der ikke fungerer. Den har også betydet en fusion af de forhen-værende ni fakulteter til de nuværende fire: Arts, Business and Social Sciences, Health og Science and Technology. Herunder hører 26 institutter, som er blevet lagt sammen af de for-henværende 55. Institutternes administration

ARTIKEL

er blevet flyttet til Tåsingegade, og fag er rykket fra den ene ende af Vestre Ringgade til den anden. Især har fag som Økonomi og Teologi været ramt, idet begge nu hører ind under nye fakulteter. Flytningerne begyndte i oktober sid-ste år og slutter i oktober i år. Det hele kommer

til at koste cirka 1,25 milliarder kroner.Kritik og erkendelse Kritik har der været fra mange studerende. Per Dalbjerg, der er formand for Studenter-rådet ved Aarhus Universitet, bryder sig ikke om de større institutter: ”At vi er imod flytnin-ger, kommer ligeså meget af, at vi er imod, at man har lavet de her kæmpe institutter. Vi kan bedre lide, at man har mindre enheder, hvor man sikrer et godt netværk imellem stude-rende og forskere,” forklarer han.Per Dalbjerg fortæller også, hvad han anser som ulempen ved flytningen: ”Vi tror, at den forringer studiemiljøet og medfører et øget frafald. Studiemiljø og frafald hænger jo sam-men.” At der er sammenhæng mellem studiemiljø og frafald er Svend Hylleberg enig i. Han er de-

kan på Business and Social Sciences og sam-men med de tre øvrige dekaner på Universitetet ansvarlig for flytningerne. ”Der er ingen tvivl om, at nogle ting er gået galt. Jeg vil blankt erkende, at der er nogle ting, som ikke har virket, og der er også noget, som stadig ikke virker,” siger Svend Hylleberg. Og han fortsætter: ”Det er også helt klart, at hvis studiemiljøet ikke fungerer, så er der nogle studerende, der vil forsvinde. Og ud fra en ren forretningsmæssig holdning er det en dårlig forretning. Så studiemiljøet skal fungere.”

Lys for enden af tunnelenSvend Hylleberg mener samtidig, at når hele omstruktureringen er på plads, så vil det være en fordel for de studerende i forhold til studie-miljøet: ”Vi er ved at betale for et kæmpe læse-pladsrum i Nobelparken, der også skal være fredagsbar for nogen. Sådan er der en hel række initiativer.” Også fagligt vil omstruktureringen komme de studerende til gode, mener Svend Hylleberg: ”En af tingene, vi arbejder på, er at undersøge, om man kan skabe nye fagkombinationer. Lige nu arbejder man indenfor Business and Social Sciences med fagkombinationer af Statskund-skab, Jura og Økonomi. Med Arts diskuterer vi, om man kan lave en kombination af filosofi, politik og økonomi. Men det er noget, hvor vi må tænke os meget grundigt om. Er det en kombination, der har en efterspørgsel, eller er det bare noget, vi finder på?” Det er svært at vide, hvor det hele ender. Men indtil videre er omstruktureringen et ’work in progress’, og vi må vel væbne os med tålmo-dighed. I hvert fald lidt endnu.

“Det er denne tanke, der har ført til flyttemænd, flyttekasser og admin-istrative systemer på Aarhus Universitet, der ikke fungerer.

IMELLEM FUSIONERFLY TNING OG FORVIRRING

FOTO Thomas Schumann

Infomøde onsdag den 24. oktober kl. 19.00i mødesal 1, Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Aarhus C.

Vil du med på pilgrimstur på Caminoen i sommeren 2013, den 1. juli til d. 11. august?• Seks uger med både fysisk og psykisk udfordring.• Vi arbejder på højtryk for at gøre turen så billig for dig

som mulig.• Det er op til dig, om du vil gå i en gruppe eller alene –

kun busturen er fastlagt af os.• Du er ikke bundet til at deltage på hele turen.

Mere info på facebook.com/pilgrimstur og

smaa.dk/pilgrimstur.htmlTilmelding til turen og mere info:Husk at skrive:Navn - adresse - email - mobilnr.

til:infomedarbejder Allan Wien på20 65 81 54 [email protected]

Studenterpræsterne tilbyder:Samtaler • Om det du har brug for at få vendt. Det kan f.eks. være ensomhed,

parforhold, angst, sygdom, socialt besvær, perfektionisme, tomheds-følelse, eksamensnervøsitet, tro og tvivl samt utilstrækkelighedsfølelse.

• Udgangspunktet for samtalerne er altid det, du kommer med.• Et trygt rum – med tavshedspligt.• Gratis tilbud for alle studerende i Aarhus.

Hvem er vi:

Studenterpræst Jens Munk,cand. theol., parterapeut, gestalt terapeut samt indenfor kognitiv psykologiMobil 60 20 26 40Email [email protected]

Studenterpræst Elisa Morberg Wejse,cand.theol., efteruddannelse i samtaleterapiMobil 21 68 55 95 Email [email protected]

Mere info: www.studenterpraest-aarhus.dk

Studentermenigheden i Århus


Ung som gammel og høj som lav var repræsen-teret ved årets Food Festival, der løb af stablen på Tangkrogen mellem fredag den 7. og søndag den 9. september. Weekenden var spækket med herlige gastronomiske oplevelser, som havde mennesker bag, der virkelig brændte for at udfolde deres eks-pertise.

REPORTAGE

MADMADMADTEKST Bonnie Hvillum

FOTOS Bonnie Hvillum


Frisk grønt og økologisk rabarbersaft fra Skyttes Gartneri


Var det noget med lidt århusiansk by-honning? Bien er et truet dyr, og det har forening-en BISTAD valgt at sætte fokus på ved at udnytte byens bier til fremstilling af honning ved bistederne opsat rundt om-kring i byen.

Anne Hjernøe i aktion

AnneMadAnne Hjernøe fra DR’s AnneMad tager en frivillig tjans ved en af de mange work-shops. Her bliver der eksperimenteret med en æblesalat med chili og koriander.


Der bliver leget med maden på kontroversiel manér

Stinna & Maja smager på en af de mange lækre retter Carsten Lunding og Christine Bille Nielsen

OplevelserStinna (th.), uddannet gastronom, og Maja (tv.) har taget turen fra Horsens til madfestivalen for at få en spændende og anderledes oplevelse sammen.

Smag tilSmagsløgene bliver udfordret hos Carsten Lunding og Christine Bille Nielsen, som netop har udgivet bogen Smag til. ”Alle kan blive en bedre kok, hvis man bliver bevidst om at smage til”, fortæller Christine.


Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium

Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium

Wassim Hallal & Mette Hvarre Gassner

GeraniumKokkeelev Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium færdiggør sin dessert i den landsdækkende konkurrence for kokkeelever med præcision.

DommerpaneletWassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj og køkkenche-fen Mette Hvarre Gassner fra Brasseriet Ti Trin Ned i Aal-borg sidder blandt dommerpanelet, som skal udpege den bedste af de 10 af landets top-tunede kokkelever.


Jens Skovgaard

Der bliver smagt på rygeosten Steffen fra Tranbjerg Røgeri

Malus XJens Skovgaard fra Brænderiet Cold Hand Winery skænk-er smagsprøver på dessertvinen Malus X til nysgerrige gæster.

Tranbjerg RøgeriSteffen fra Tranbjerg Røgeri guider gæsterne i, hvordan man kan lave sin egen rygeost derhjemme.


Selv de mindste viste interesse for maduniverset Jacob nyder ”Verdens bedste Sildemad”

“Verdens bedste Sildemad”Jacob nyder ”Verdens bedste Sildemad” i selskab med en Gravballe Kvanøl og Krondildsnaps – og med udsigt over Marselisborg Bugt.


LED-lys

En flot afslutning på Aarhus Food Festival 2012

Adopt a box

“Plantedyrkning med LED lys”Aarhus Universitets Institut for Fødevarer viser deres bud på fremtidig indendørs plantedyrkning ved hjælp af LED-lys i forskellige bølgelængder.

GØR STUDIETTIL DIT!FOTO Lars Kruse


Når man begynder på Universitetet, begynder et nyt liv som studerende. Jeg er sikkert ikke den eneste, der op til flere gange har stillet mig selv spørgsmålet: ’Hvordan bliver man en god universitetsstuderende?’ Grib dagen og spørgsmålet – og skab dig en god hverdag som studerende.

TEKST Cilia Thybo Andersen

Jeg synes, det var svært at starte på Uni-versitetet. Det tog mig lang tid at lære at skrive opgaver, lave læseplaner, tage noter,

styre dagene, hvor der var undervisningsfri. For slet ikke at tale om tilegnelsen af det aka-demiske sprog. Jeg kan stadig ikke finde rundt i Uniparken og sveder ved tanken om bygning-snumre og røde og gule murstenslabyrinter.

Det er en kunst at gå på Universitetet Jeg vil mene, at det er en kunst at gå på Univer-sitetet. En kunstform, der for nogle er meget vanskelig at lære. De fleste, der begynder på Universitetet, kommer lige fra gymnasiet. Måske efter et eller to sabbatår, hvor man har fået en masse rejseoplevelser og andre erfar-inger med sig i rygsækken. Erfaringer som at begå sig i alverdens lufthavne, omregne fremmede valutaer, und-gå solskoldninger, møde mystiske religioner, hudfarver og madvaner, tilegner vi os, når vi kaster en backpack over skulderen, og bevæg-er os ud i verden. Men når sensommeren står for døren, og vi kan synge om septembers himmel, der er så blå, skal rygsækken krølles ned i en Roller Bed, og en ny hverdag som uni-versitetsstuderende begynder.

ARTIKEL

Hvordan bliver man en god studerende?Forleden zappede jeg forbi TV 2 NEWS, hvor man debatterede, hvordan de unge gør sig bedst mulig parate til at vælge den rigtige uddannelse. ”Undersøg de forskellige uddan-nelsessteder, opsøg nogle, der har læst eller læser, og find ud af, hvad du er god til”, lød nogle af de mange råd. Det at vælge en uddannelse er et stort og for mange også vanskeligt valg. Men når beslutningen er taget, velkomstbrevet fra Universitetet åbnet og rusugen forbi – hvad så?

Fra klasse til holdNår vi kaster os ud i nye udfordringer, træk-ker vi på de erfaringer, vi har. Når jeg ser til-bage på mig selv og mine medstuderende, da

vi i det første stykke tid som studerende sad bag Nobelparkens røde mure, ser jeg stadig studenterhuens aftryk i håret og mig selv med en ivrig pegefinger, der nærmest vifter for at svare på lærerens spørgsmål. Ræset om en årskarakter sad stadig i mig, og jeg havde helt lyst til at spørge lidt ind til, hvor denne lærer boede, om han var gift, hvad hans børn hed, og hvad han lavede i sin fritid. Vel ligesom man kendte en smule til sine gym-nasielærere. Langsomt blev ’lærer’ imidlertid til ’underviser’, ’klasse’ til ’hold’ og ’lektier’ til ’studie’. Og så var vi ellers i gang. Jeg købte en ny ’skoletaske’, som blev til ’rygsæk’, og jeg knoklede for at nå at læse og overstrege og tage rigtige noter og holde or-den og system i alle mine papirer og bøger. Derudover var jeg lige flyttet hjemmefra, så jeg skulle også lære at tænde vaskemaskinen, lære hvor havregryn og makrel står i forhold til hinanden på hylderne i Netto, koge pasta (så det ikke koger over) og lære at finde rundt i byen, samt at det er for dyrt at drikke café latte hver dag.

”Gå hen til det, I elsker!”Efter et semesters tid sad jeg lidt træt, men nysgerrig, og lyttede til min Studium Gene-rale-underviser, Ove Petersen. Han sagde: ”Hvis I ikke brænder for det her, skal I finde på noget andet. Hvis I ikke elsker littera-tur, skal I gå et andet sted hen. Gå hen til det, I elsker! Livet er for kort til andet.” Jeg husker, at jeg rettede ryggen og mærkede, det brændte i maven. Han havde fat i noget helt afgørende og essentielt. Og det er det, jeg vil frem til:

“Men når sensommeren står for døren, og vi kan synge om septembers himmel, der er så blå, skal rygsækken krølles ned i en Roller Bed, og en ny hverdag som universitetsstuderende begynder.

FOTO Heine Pedersen


Dyrk det, du studerer! Læs og skriv, så det driver ned ad væggene på læsesalen. Gør det, du skal, og dyrk så det, der driver dig ved faget. Du skal ikke stille hverken under-viseren, dine forældre eller dine medstude-rende tilfredse. Du skal være studerende. Ræk ikke hånden op for andres end din egen skyld. Jeg kunne ønske mig flere, der udbrød: ”Hey, hør lige her! Jeg har lige læst noget rigtig spændende!” Eller: ”Der er no-get, der optager mig for tiden. Hør lige...” Eller: ”Jeg har skrevet noget, jeg gerne vil have respons på.” Byd ind og bidrag med det, der optager dig. Fyld noget i undervisningen og brug læsegruppen til at debattere det, som in-teresserer dig, og som måske rækker ud over pensum. Interessér dig og nyd, når du støder på noget, som du brænder for. Engang imellem er det hårdt – livet. Både studielivet og det liv, der udspiller sig udenfor de røde og gule mure. Men tag så din yndlingsbog ned fra hylden og mærk, hvad der driver dig i dine studier.

Gør studiet til dit!Det er hårdt at starte på Universitetet, og dét husker jeg mig selv på og smiler varmt og opmuntrende til de nye studerende, der ivrigt går gennem Universitetsparken og byens centrum med et kort i hånden og en ny rygsæk, klar til at blive fyldt med nye er-faringer. Jeg håber, at nye og gamle stude-rende vil åbne munden og råbe op om det, der får det til at brænde så rigtigt i maven: Nysgerrighed, passion og videbegær! Gør studiet til dit!

Studenternes HusFrederik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf [email protected]

www.stakbogladen.comÅbent alle hverdage kl. 10 - 17

Spar 20%

Godt tilbud - men begrænset antal!De berømte sagaer samlet i èt bind, flot indbundet og illustreretNormalpris300,-

Pris fratrukket 20%

kun 240,-

Nyhed!Kirkens Historie bind 1-2af Carsten Bach-Nielsen ogJens Holger Scjhørring

Et gennemillustreret værk på 1600 sider, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæi-ske kulturhistorie.Samlet pris 698,-Ved fremvisning af studiekort er prisenkun 628,-

Danmarks natur: Svampe.God svampe-guide tilkun79,95

Godt,stærktlæse-stativ i hårdt egetræ

199,-


Bogorme, læseheste og andre former for læsekære skabninger forbindes ofte med studerende på Universitetet. Og allerede her falder jeg lidt uden for kategori. Så hvordan kan det være, jeg påbegynder en universitetsuddannelse på kandidatniveau, når jeg (sat lidt på spidsen) hellere vil illu-strere bogen end at læse den?

TEKST Mette Breth Klausen

I 2009 kunne man første gang søge ind på kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, selvom man ikke havde en tradi-

tionel adgangsgivende BA. At vælge den boglige vej er måske en smule ulogisk, eller i hvert fald utradi-tionelt, når man som jeg altid har været den praktisk anlagte type. Alligevel søgte jeg af egen fri vilje ind, og efter en mo-tiveret ansøgning samt en BA i Industriel design fra TEKO i Herning blev jeg optag-et. Yay! Min begejstring blev imidlertid afløst af en anelse panik, da det gik op for mig, hvilken udebane jeg egentlig befandt mig på. Som taget ud af en filmscene stod jeg på kanten af 10-meter vippen og skulle springe. Jeg fik mest af alt lyst til at kravle ned igen, hvad der nok er en meget menne-skelig reaktion (trøster jeg mig selv med).

ARTIKEL

Jeg havde lidt svært ved at tro på, at jeg i det hele taget var sluppet gennem nåleøjet. Måske var der tale om en fejl fra administrationens side. For kunne det vir-kelig passe, at jeg var sluppet igennem den akademiske port, som året forinden ikke så skyggen af udefrakommende ansøgere? Det kunne det – og så begyndte udfordringerne på godt og ondt for alvor at melde sig.

‘Bourdieu for begyndere’Begreber som ’geniæstetik’ og ’det alter-moderne’ var pludselig en forventet del af ens almene ordforråd. Gisp! – det var no-get af et kulturchok. Her ville ’Bourdieu for begyndere’ have været en tiltrængt håndsrækning. Til sammenligning vak-te min viden om Brand Equity og mine (synes jeg selv) flotte grafisk opstillede PowerPoint-præsentationer ikke umiddel-bart nævneværdig begejstring.

Den eneste form for introduktion, eller red-ningsvest, om man vil, som skulle holde mig ”oven vande”, var i form af et valg mellem fagene Æstetik teori eller Studium Gene-rale. Jeg valgte det første – og valgte åben-bart forkert. Personligt ville jeg nok have kaldt det for Udvidet Æstetikteori, og jeg kunne efterhånden fornemme, hvordan luften langsomt forlod den såkaldte red-ningsvest. Til trods herfor, og med min nu selvud-nævnte konstatering af en titel som akade-misk outsider, tog jeg springet, og hoppede ud i den dybe ende af det akademiske svømmebassin – i håb om at jeg snart ville mestre den påkrævede svømmestil.

Mit akademiske svendestykkeI ren eventyrstil ender min historie hel-dig-vis godt, og om blot fire uger fær-diggør jeg mit akademiske svendestykke – mit speciale! Det er da heller ikke tilfæl-digt, at specialet handler om kreativitet, og at jeg (indrømmet) især ser frem til at udforme den grafiske opsætning af mine snart 80 siders videnskabelige analyse. Muligvis fordi det betyder, at jeg snart er i mål. På Universitetets hjemmeside står der, at man som studerende inden for Æste-tik og Kultur får en ”bred og tværfaglig

AKADEMISK OUTSIDER!OM UDFORDRINGERNE (OG FORDELENE) VED AT KOMME ‘UDEFRA’

FOTO Mette Breth Klausen

“Som taget ud af en film-scene stod jeg på kanten af 10-meter vippen og skulle springe

KATAPULT PÅ [GODS] BANEN

·

SKOVGAARDSGADE 3-5 » 8000 AARHUS C

BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK // 8620 2699



MIKAEL WULFFs nye onemanshowMAND I PROBLEMER2. november 2012Et (relativt) romantisk Comedy Show. Skal man altid bare gøre hvad man har lyst til..?

»Intelligent, filosofisk spil med muntert overskud. Underholdende Kierkegaard-show...begavet og tankevækkende”Information

KIERKEGAARD COMEDY SHOW3.-5. oktober 2012

TØRSTaf Tomas Lagermand Lundme9.-17. oktober 2012

THE LOVE COACH She knows stuff24.-26. oktober 2012En satire over management-kulturen og selvudviklingsbølgen, der er trængt helt ind i vores privatliv.

PÅ [GODS] BANEN

50% RABAT TIL STUDERENDE BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK //8620 2699

Lone samler alkoholikeren Buster op på gaden og tager ham med hjem. Et møde, der forandrer noget i dem begge. Tør du møde det du ikke forstår? kulturprofil”. Det må man sige, jeg efter-

hånden besidder – og det er jeg rigtig stolt af. Selvom jeg nok stadig tyr til ‘Bourdieu for begyndere’ fra tid til anden, har jeg uden tvivl udviklet mig fagligt og men-talt på den forholdsvis korte tid, jeg har været indskrevet på Aarhus Universitet. At have en anderledes og ikke-akademisk baggrund, har ganske vist betydet et væld af udfordringer og ikke mindst kulturelle chok. Men samtidig har det også været en fordel at jeg har haft en anden og måske en mere praktisk indgangsvinkel til op-gaverne.

Så til de, der skulle være i tvivl om de nu er gode eller akademiske nok til Universi-tetet, kan jeg – med fare for at lyde som en kliché – kun sige: Man kan, hvad man vil! At være akademisk outsider har for mig været en force, og er samtidig det, der gør, at jeg skiller mig ud fra mængden.

“Jeg valgte det første – og valgte åbenbart forkert


JØRGEN LETHOG STOLELEGENVi kender ham som digter, som filmmager og som den uundværlige cykelkommen-tator under Tour de France. Men vi kender ham også som manden, der gik danskheden på klingen med selvbiografien Det uperfekte menneske – scener fra mit liv. Delfinen har mødt lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard, der for nylig har udgivet bogen Stoleleg – Jør-gen Leths verdener, til en snak om Jørgen Leth og dét at skrive en bog om hans værk.

TEKST Rasmus Bach Frandsen

Jeg har aftalt at mødes med lektor i Nor-disk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard, på hans

kontor en fredag eftermiddag klokken 14. Vi skal snakke om hans seneste bog Stole-leg – Jørgens Leths verdener, der udkom i forbindelse med Jørgen Leths 75 års fød-selsdag i juni måned i år. På vej ned af kon-torgangen får jeg øje på Dan Ringgaard ude i gangens lille tekøkken. Han er i færd med at gøre en gul espressokop ren: ”Vil du have en kop kaffe?,” spørger han. Jeg takker ja, og imens en – efter mine standarder – ret så raffineret kaffemaskinen brygger en velduft-ende espresso, forklarer han mig: ”Før vi fik den her maskine, var jeg nødt til at have min egen espressokande med for at få en ordentlig kop kaffe”. At tage sin egen espressokande med på arbejde for at få en ordentlig espresso

INTERVIEW

udtrykker en stærk kvalitetsbevidsthed. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at en sådan må være vigtig at have, når man skal skrive en bog om Jørgen Leth og hans i eksemplarisk grad æstetiske værk. Vi går ind på kontoret, og da jeg har taget en slurk af den velsmagende espresso, kan interviewet begynde.

Hvordan opstod din interesse for at skrive en bog om Jørgen Leth?Et karakteristisk træk ved Leths værk er, at det bevæger sig i mange forskellige rum – både digtets, filmens, sportens, journalistik-kens og musikkens.

Og jeg kunne godt tænke mig at skrive om en kunstner, der ikke kun bevægede sig indenfor litteraturens grænser. Det syntes jeg, var en udfordring. En anden grund er min interesse for 1960’erne og modernismen. Tresserne var et eminent moderne årti, og jeg mener, Jør-gen Leth er en af de kunstnere, der stadig i

dag viser os, hvor moderne de egentlig var.

Hvad har du følt som den største udfordring ved at skrive bogen?Som litterat kan jeg naturligvis ikke skrive så indsigtsfuldt om Jørgen Leths film, som jeg kan om hans digte. Jeg kan hverken filmhistorie eller filmteori lige så godt, som jeg kan lyrikkens teori og litteraturhistorien. Men jeg mener, der ligger en væsentlig ud-fordring i, at den moderne æstetikforsker eller kulturforsker faktisk kan bevæge sig mellem flere områder. Derfor var det at skrive Stoleleg også en art selvuddannelse for mig, et forsøg på at blive bedre til at be-væge mig mellem kunstarter.

Din bog tager udgangspunkt i fire møder mellem dig og Jørgen Leth. Hvordan har det været at komme så tæt på den mand hvis værk, du som analytiker skal forholde dig til?Der er mange, der har spurgt mig undervejs i skriveprocessen, men jeg har ikke oplevet det som et problem. En tanke bag bogen er, at den i et vist omfang mimer Jørgen Leths egen metode. Bogen er med andre ord fasci-neret før den er kritisk. Den er et fascinationsprojekt, mere end den er et kritikprojekt. Men jeg har i bogen selvfølgelig forsøgt at pege på nogle grænser for værket: Hvad kan værket, og hvad kan det ikke. Og jeg har hele tiden følt en klar kontrakt med Jørgen Leth om, at jeg kunne

“En tanke bag bogen er, at den i et vist omfang mimer Jørgen Leths egen metode


være kritisk uden det gik ud over vores rela-tion til hinanden, hvis blot kritikken hand-lede om værket.

Så du har med andre ord været bevidst om din egen fascination af Jørgen Leths værk, da du skrev bogen?Ja. Men det handler også om at se fascina-tionen som en metode. Det kan ikke nytte noget at være kritisk fortolkende i forhold til Jørgen Leths værk. For så misforstår man hele værket. Værket rummer ikke den form for dybde, der gør, at man kan være hermeneutiker eller ideologikritiker på det. Men hvad gør man med den type kunst, man ikke på traditionel vis kan fortolke? Man gentager den, skriver oven på den. Og dét har været en vigtig metode for mig i arbejdsprocessen. Jeg har prøvet at skrive oven på Jørgen Leths værk for derigennem at fremhæve, hvad det kan. Og derfor har jeg været nødt til at bruge en fascinations-strategi. For det er den eneste måde, hvorpå den type værk, som Jørgen Leths er, kan åbne sig.

Du har kaldt bogen Stoleleg – Jørgen Leths verdener. Hvad skyldes den titel?Italieneren Umberto Eco skriver i en pam-flet med titlen En efterskrift til Rosens Navn, at det gælder om at finde på titler, der er så almene, at de ikke tvinger en bestemt tolkning igennem. Og Stoleleg er tænkt som en sådan titel. Den er tænkt som

en titel, man forhåbentlig kan arbejde med undervejs i læsningen af bogen, og som ikke umiddelbart lader sig udtømme, fordi den ikke er indlysende. Men når jeg synes, titlen Stoleleg passer godt til en bog om Jørgen Leths værk, skyldes det, hans værk netop handler om at bevæge sig imellem stole. Man sætter sig på én stol og kigger og flytter så over på en anden, hvorfra verden ser anderledes ud. Det er én type stoleleg.

En anden grund til, jeg synes, titlen pas-ser godt, er, at Jørgen Leths kunst ikke er den type kunst, hvor man opfinder. Jørgen Leths værk skaber ikke verdener, men ind-rammer verden. Det vil sige: Hans værk prøver at arrangere den verden, der er, på en anden måde. Og det er en anden betyd-ning af ordet stoleleg.

Hvis man slår op i den seneste danske lit-teraturhistoriske fremstilling fra 2007, kan man se, at Jørgen Leth levnes væsentlig

mere plads og opmærksomhed end tilfæld-et er i den lidt ældre litteraturhistorie fra 1985. Der er med andre ord tilsyneladende sket en vending i synet på Jørgen Leths værk gennem de sidste tyve år. Hvorfor tror du, en mand som Jørgen Leth oplever en art renæssance i disse år?Der er flere forklaringer på det. Hvis vi først kigger bredere kulturelt på det, så er han først og fremmest kendt for at kommentere cykelløb. Derfor er der generationer af dan-ske cykelentusiaster, der er blevet opdraget af Jørgen Leth, og som har hans stemme i ørerne.

“Jørgen Leth er og bliver et barn af sentressernes avantgarde, af popkun-sten og minimalismen.


Den anden grund til, han fylder så meget i me-diebilledet, som han gør, er selvfølgelig hele sagen omkring selvbiografien Det uperfekte menneske – scener fra mit liv, som markeds-føringsmæssigt var en gave. Her blev han en helt for dem, der har det svært med den politiske korrekthed. Oveni de forklaringer kommer så nogle mere smalle, æstetiske begrundelser. Jørgen Leth er og bliver et barn af sentressernes avantgarde, af popkunsten og minimalis-men. Og jeg tror, avantgarden simpelthen fylder mere i dag, end den tidligere har gjort. Avantgarden er blevet mere accepteret, fordi den måde at tænke kunst på efterhånden dominerer vores måde at tænke ikke bare billedkunst på, men også litteratur og film.

Jørgen Leth har været praktiserende kunst-ner siden 1960’erne. Hvilke forskelle mel-lem den tidlige Leths og den sene Leths værker ville du pege på som væsentlige?Der er et fundament fra tresserne, som han bliver ved med at arbejde med. Og der er en enorm grad af gentagelse i værket, hvilket der er nogle æstetiske årsager til. Så helt grundlæggende arbejder han stadig med de samme metoder, som han gjorde i tres-

serne. Men der er alligevel en tydelig udvikling fra det mere formalistiske, serielle, ’verfrem-dungs’-effektsøgende, som for eksempel ligger i de tidlige halvfjerdserfilm eller tresserdigt-samlingerne Sportsdigte og Lykken i Ingen-mandsland, og så til det mere notatagtige, fænomenologiske, registrerende og selvind-dragende.

Det bliver især tydeligt fra og med filmen De fem Benspænd fra 2003, der for mig at se markerer begyndelsen på hans sene stil. Herfra bliver Jørgen Leths person og krop sat markant tydeligere i fokus i hans værk. Det ses i selvbiografierne, i filmen Det ero-tiske menneske fra 2010 og i de to seneste digtsamlinger.

I din bog skriver du flere steder om Jør-gen Leths stemme. Hvilken betydning mener du, Jørgen Leths stemme har i hans værk?Stemmens primære betydning er, at den holder værket sammen. Når man, som Jørgen Leth, arbejder med meget åbne værker, er det stilen, der må struk-turere værket. Og Jørgen Leths stil har meget at gøre med en bestemt diktion. Så ind-begrebet af Jørgen Leths stil er i høj grad Jørgen Leths stemme. Stem-men er så at sige det vandmærke, der får et ellers fragmenteret værk til at hænge sammen.

Her til sidst. Nu er du ansat som litterat på Aarhus Universitet. Er der et af de medier eller en af de genrer, Jørgen Leth beskæftiger sig med, der rører dig mest?Det er jo i virkeligheden et spørgsmål, der går kontra bogens intention om at vise, hvor tæt kunstformerne hos Jørgen Leth hænger sammen, og at hans værk derfor må ses som en helhed. Men jeg synes nok alligevel, når boet skal gøre op, at filmene står som hans væsentligste indsats – tæt forfulgt af digtene.

“Stemmen er så at sige det vandmærke, der får et ellers fragmenteret værk til at hænge sam-men.

Lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard

FOTO Poul Ib Henriksen


TONY MATELLI“A Human Echo”

SærudstillingsgallerietARoS, Aarhus Kunstmuseum

31. august til 30. december 2012

Dette efterår præsenterer ARoS den amerikan-ske kunstner og skulptør Tony Matelli. Matelli bor og arbejder til daglig i Brooklyn, New York, men har i de senere år haft en længere række soloudstillinger udenfor USA – blandt andet i Berlin, Venedig og Tokyo. Udstillingen ”A Hu-man Echo” er en samling af Matellis arbejder fra de seneste femten år af hans karriere og er, med sine omtrent et halvt hundrede værker, den største soloudstilling med Matelli nogensinde.

TEKST Anne Katrine Restrup og Bonnie Hvillum

”A Human Echo” er et bombardement af san-seindtryk der bevæger sig i mange forskellige retninger. Udstillingen rummer alt fra maka-bre selvportrætter lavet af kød og grøntsager til ørlende chimpanser, spejderdrenge, bylde-befængte vanskabninger, brændende spille-kort, beskidte spejle og en blomsterbuket støbt i bronze.

At bryde forsvaret ned ARoS har siden 2006 haft Matellis installation Fucked (Couple) som en del af deres perma-nente nutidskunstssamling, og mange vil sikkert kunne genkende den karakteristiske skulptur af et ihåndenholdende, tydeligt såret par, der har fået et Steinway-flygel i hovedet. Tragisk og dramatisk, men også på sin egen måde komisk og absurd. Meget karakteristisk for særudstilling-ens leg mellem det fjollede og livets store spørgsmål mødes man ved indgangspartiet til udstillingen af en lille bronzestøbt mælke-bøtte, placeret helt nede ved en lille sprække

ANMELDELSE | KUNSTUDSTILLING

mellem gulv og væg. Et drillende modsvar til, hvad man umiddelbart forventer at møde, når man kender til et værk som Fucked (Couple). Mælkebøtten kalder på en ny stillingtagen til resten af udstillingens værker.

Aber og opkast En central del af udstillingen er skulpturerne af aber, som er en del af Matellis tidlige værker. Om man springer til den umiddelbare konklu-sion, at aberne tjener som et symbol på men-nesket eller ej, så er de sammenhænge, som aberne sættes i, interessante, eller – om ikke andet – ganske underholdende. Her møder man blandt andet aber i brydningskamp, og i skulpturen Ancient Echo ses en tydeligt lid-ende chimpanse med klatter af opkast foran sig. Brækket og det frastødende ved kroppen, menneske eller abe, løber som en klar rød tråd gennem udstillingens første del, hvor tematikken er klar og budskabet ligeså. Som Matelli selv forklarer det, er det ikke opkastet som sådan, der er det interessante. Det er de-rimod dens repræsentation af en afvisning: ”The idea of vomiting is really appealing to me. It’s a literal rejection of the body saying no to something, and I think your body does things, it manifests the ideas in your mind in strange ways,” fortæller Matelli, der er vores guide rundt på udstillingen i dag.

Kunsten findes i spejlet Det makabre og kødelige forlades i anden del af udstillingen, som rummer Matellis nyere værker. Det er her, man for alvor mærker ’det menneskelige ekko’. Her er mennesket og aberne

forsvundet, og tilbage er kun alt det rod, de har efterladt sig efter festen. Her findes pizzabakker, cigaretskodder, tomme øldåser og en verden, der trænger til en gevaldig lørdagsrengøring. Denne del af udstillingen er helt anderledes underspillet end første del. Det nærmest kari-kerede og groteske er sat lidt til side. I rummet er blandt andet opstillet en række støvede spejle med fingeraftryk. At der således bliver spillet mere op til beskueren, synes klart: ”The work sets up the perimeters but the take-away is your responsibility. All the artist can do is to set up the framework. The rest is out of our hands,” forklarer Matelli.

Lidt for lidt ekko At udstillingen repræsenterer forholdsvist mange år af Matellis karriere er tydeligt at mærke. For hvor især den første del har sin humoristiske og bizarre charme, er den samtidigt også næsten lidt for ud-penslende i forhold til, hvad den forsøger at repræsentere og udtrykke. Selvom det bestemt er både aparte og underholdende med kødfigurer i bronze og ørlende chim-panser, kan det også blive en lille smule anstrengende, at bombardementet af ind-tryk er så stærkt, som det er. Når det så er sagt, er udstillingen klart et besøg værd – og det ikke kun for dens anden halvdel. For som Matelli så fint illustrerer med Fucked (Couple), så kan det godt være, at menneskeheden er i forfald, og dommedag er nær, men før det hele ramler, og der kun er ekkoet tilbage, må vi tage hinanden og kærligheden i hånden og begive os ud i verden.

FOTO presse


FOTO presse


ANMELDELSE | BØGER

Henry James’ lille uhyggelige genistreg, Skruen strammes, er nu tilgængelig i en flot udgave, så den igen kan skræmme og fascinere læsere. Historien handler om uskyld, naivitet, nervøsitet og – vil nogle sikkert hævde – fortrængt seksualitet. Men det mest bemærkelsesværdige er alligevel den gordiske fortolkningsknude, som bog-en udgør for dens læsere. Denne specielle oplevelse skabes ved at læseren drages i tvivl om skellet mellem fantasi og virkelighed. For spøger det på det gamle landsted, eller er det blot fantasiudslag af et nervøst og skrøbeligt sind?

TEKST Niklas Boel Kristensen

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har de seneste år udgivet flere af den ameri-kanskfødte forfatter Henry James’

(1843-1916) bøger i dansk oversættelse, og i år udkom så Skruen strammes, der nok er et af hans bedst kendte værker. Den lille bog om præstedatteren, der bliver hyret som guvernante for to ikke helt uskyldige børn, er en klassiker indenfor horrorgenren.

Efter sigende regnede Henry James ikke selv historien for et højdepunkt i sit litterære virke, hvor især kulturforskellene mellem Europa og Amerika står som et vigtigt om-drejningspunkt. Ikke desto mindre bliver den uhyggelige historie ved med at fasci-nere og tiltrække læsere (og litteraturkri-tikere), der forsøger at få greb om den unge bly guvernantes oplevelser på det fornemme landsted Bly i Essex. Her bliver hun nemlig gradvist overbevist om, at det spøger, og at de unge og åh!-så-indladende børn på en eller anden måde står i forbindelse hermed.

Stof til analyseglade læsereHistorien begynder dog et andet sted, idet den er nedskrevet af guvernanten, og manuskriptet, betroet til Douglas, der i bogens første kapitel lidt nølende indvilliger i at læse den op. Han deler den med en mindre for-samling, der tilbringer juletiden i et gam-melt hus foran en kamin, mens de lader sig forføre og skræmme af spøgelseshistorier, som de skiftevis beretter for hinanden. Vi berettes herom af en anonym jeg-fortæller, og vi fornemmer, at historien, der følger, er

noget helt særligt. Den følger nemlig oven-på en anden gruopvækkende historie om et spøgelse, der har vist sig for en lille dreng, og Douglas’ beretning trumfer denne ved, at hele to børn er blevet udsat for spøgeri. Det er netop her, at skruen strammes, og den ene fortælling overgår den anden i rædsel. Hele fortællesituationen vækker læse-rens nysgerrighed, og sammen med for-fatterens sirlige og detaljerige sætninger opbygges læserens forventninger. Person-beskrivelserne antyder hele tiden en dybde, og der gemmer sig flere lag alene i bogens indledningskapitel (som er rammen for fortællingen). Der er med andre ord stof nok at tage fat på for analyseglade læsere, selvom fortællingen styres i en bestemt ret-ning.

Er det hele hallucinationer?Præstedatteren, der ikke er meget ældre end 20 år, bliver antaget som guvernante for den otteårige pige Flora og den lidt æl-dre dreng Miles, der begge er blevet efter-ladt i deres rige onkels varetægt. Onklens

HENRY JAMES“Skruen strammes”

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, 150 sider.

Er udkommet


Michel Houllebecqs nye roman Kor-tet og Landskabet handler om kunstneren Jed Martin, der bor og

arbejder i Paris. Han er en stilfærdig mand, der lever et liv i ensomhed. Hans vigtigste personlige relation er den til sin far, med hvem han dog ikke har et særligt godt forhold. Alle andre relationer, han har haft, er yderst skrøbelige, og han ser apatisk til, mens kvinder og venner passerer igennem hans liv. Jed Martin reflekterer på et tidspunkt over, at han har haft chancen for at blive lykkelig, men aldrig har grebet den, før det var for sent. Jed Martin er derfor mere en tilskuer til livet end en, der deltager i det. Temaet i Jed Martins kunstværker er i be-gyndelsen billeder af brugsgenstande, som for eksempel svensknøgler, der udvikler sig til mennesker, som udfører forskellige arbejder. For eksempel som medarbejder i et call center eller som prostitueret. Han oplever et gennembrud, da han begynder at tage billeder af Michelin-kort. Igennem sit arbejde kortlægger han verden og livets mekanik, og det virker som om, det også er Houellebecqs

ærinde med romanen. Kortet og Landskabet er en undersøgelse af de menneskelige rela-tioners skrøbelighed og livets ligegyldighed. Michel Houellebecq optræder selv som figur i historien. Jed Martin har, i forbindelse med en ny udstilling, brug for en til at skrive tek-sten i kataloget og hyrer eneboeren Houelle-becq til jobbet. På denne måde får forfatteren en mulighed for at lege med myten om forfat-teren som figur i romanen. Han får mulighed for at indgå i en dialog med sit eget værk. Houellebecq får en stor indflydelse på Jed Martin og kommer til at fungere som en parallelfigur til faderen, der også har oplevet betydelige skuffelser i sit liv. Faderen er en aldrende arkitekt, der havde store kunstneriske ambitioner, som blev bremset, da Jed Martin kom til verden, og hans elskede kone kort efter begik selvmord. Faderen kom i stedet til at designe lidet inspirerende feriehuse og badehoteller. Kortet og Landskabet er en meget inter-essant bog, der dog ikke påvirker meget på det følelsesmæssige niveau. Derimod virker den som et tankeeksperiment fra forfatterens side, som bestemt er en læsning værd. Det var denne anmelders første møde med Houelle-becq, men bestemt ikke det sidste.

omsorg for børnene er menneskeligt set begrænset, idet han har sendt dem i tjenestefolks varetægt på familiens landejendom Bly i Essex. Han ønsker derfor en guvernante, der kan forestå den lille piges opdragelse og i det hele taget udvise den omsorg, han ikke selv formår. Præstedatteren charmeres af onklen, der beskrives som ekstravagant og beleven, og hun går med til jobbets særlige betingel-ser, der går på, at hun må klare alting selv og undlade overhovedet at plage ham med børnenes trivsel eller andre spørgsmål. Jobbets store ansvar og potentielle ensom-hed fordrer således en offervilje, som kun en ung og uprøvet præstedatter kan være i stand til at mønstre. Hun tager selvfølgelig imod jobbet og tænker ofte på dette som det mest ærværdige, en kvinde kan byde en mand, hvilket siger ikke så lidt om hendes naivitet. Langsomt – men sikkert – drages læseren sammen med guvernanten ind i denne fan-tastiske og uhyggelige fortælling, hvor hun

MICHEL HOULLEBECQ“Kortet og landskabet”

Forlaget Rosinande, 319 sider.

Er udkommet

TEKST Christina Svendsen

selv stiller sig tvivlende overfor de ting, hun oplever. Først viser der sig genfærd af tidligere tjenestefolk, og siden bliver hun overbevist om, at børnene er vidende om det og måske endda i en eller anden form for forbindelse med dem. For er det hele hallucinationer og et udslag af hendes til-tagende nervøse og ubalancerede tilstand? Eller hjemsøges Bly virkelig af disse forhen-værende skikkelser, som efter sigende var fordærvelige og uskikkelige mennesker? Denne uafgørlighed er netop det afgørende punkt i historiens urovækkende karakter, der aldrig giver læseren en afklaring. Dette tilspidser gennem fortællingen, og hermed gemmer sig en anden motivation til bogens titel. Guvernanten bliver gradvist mere oprørt af de syn, hun ser, og forsøger at afdække så meget, som muligt, men hun bliver også grad-vist mere tvivlende overfor sine erkendelser og må knibe sig i armen og tale højt for sig selv for virkelig at fatte de ting, hun har været vidne til. Dette er et gribende spil

som læser at være medspiller i. End-videre bliver man inddraget ved, at det uhyggelige beskrives på en måde, hvor læserens fantasi må være med til at ud-fylde hullerne. Hvordan det ender, skal ikke afsløres her, men det skal nævnes, at slutningen hælder benzin på bålet og lader læseren stille endnu flere spørgsmål.

En intens og kompakt romanI det hele taget er Skruen strammes en in-tens og kompakt roman, som det bestemt er anbefalelsesværdigt at give sig i kast med. Selvom den ikke fylder mere end 150 sider, er der nok at tage fat på, og det kan bestemt være værd at holde tungen lige i munden under de mange indskudte sætninger for at få hver enkelt lille detalje på plads. Der er nemlig vægt bag de mange detaljerede og forfinede distinktioner, som er med til at gøre læseoplevelsen endnu mere gribende og interessant. Det er ikke så underligt, at denne publikums- og kritikerfavorit bliver ved med at fascinere. God fornøjelse!


KULTURKALENDER

5. oktober-7. oktober: Madmasse i RidehusetRidehuset, Vester Allé 1

Hvis du ikke fik nok mad til Food Festival, har du nu chancen for at mæske dig til madmesse i Ridehuset mellem den 5. og 7. oktober. Foreningen ‘Mit Aut-entiske Danmark’, (MAD) afholder messen for sjette gang, og alle madglade mennesker er velkomne. Til messen vil der være fokus på kvalitetsfødevarer fra dygtige MAD-producenter i Danmark.

Entré: 50 kr.

6. oktober 2012 – 27. februar 2013: Edvard Munch – Angst/AnxietyARoS, Aros Allé 2

Fra 6. oktober åbner ARoS dørene for efterårets ARoS Classic udstilling: Angst/Anxiety. I en række tematiske og delvist kronologiske rum kan du følge, hvordan angsten livet igennem har ligget latent i den norske kunstner Edvard Munchs mange skildringer af det moderne, fremmedgjorte menneskeliv: Angsten for livet, angsten for kærligheden og angsten for døden.

Entré: 80 kroner for studerende (gratis ved årskort)

12. oktober: Kulturnat 2012Se tider og steder på kulturnataarhus.dk

Kulturnat Aarhus – med temaet ‘Den Samarbejdende By’ – løber af stablen fredag d. 12. oktober. Kulturnat-ten vil i år byde på masser af aktiviteter for både store og små, og et af de steder, hvor du kan se temaet ud-foldet (i bogstavelig forstand), er på Bispetorv.

Billet til kulturnatten: 100 kr.

14. oktober: Gypsy Jazz JamsessionLøve’s Bog- og Vincafé, Nørregade 32, (kl. 13.30)

Der er dømt parisisk caféstemning anno 1930’erne og 1940’erne, når to aarhusianske gypsy jazz-grupper sætter hinanden stævne denne efter-middag. Musikken tager udgangspunkt i den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardts

univers.

Entré: Gratis

18. oktober: Tænkepauser – Netværk

Hovedbiblioteket, Møllegade 1 (kl. 16.00)

Hør lektor Jens Mogens Olesen tale om netværk og de dynamikker, der styrer dem – og find ud af hvorfor der kun er seks håndtryk mellem dig og Obama. Arrangementet er en del af en længere fore-dragsrække, der har til formål at formidle forskning i øjenhøjde.

Entré: Gratis

25. oktober: Spil Dansk DagenTrain, Toldbodgade 6 (kl. 20.00)

Train har inviteret tre ærkedanske orkestre, der om nogen benytter sig af det danske sprog. Denne tirsdag fejrer Frodegruppen40, Folkeklub-ben og Den Fjerde Væg dansk musik og alle dens mange nuancer. Foreningen KODA er initiativtager til dagen.

Entré: 20 kr.

følg os på eller www.studenterhusaarhus.dk

oktoberevents

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8klimacaféaarhus - bæredygtig byv. bünyamin simsek, teknik og miljørådmanddør: kl. 16.30 pris: gratis

huxi bachdør: kl. 19.00 forsalg: 110/130 (medlem/alm)

karaokee i caféendør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk

specialedating - skriv for en virksomhedtema: sociale medier & digitale platforme

birk storm + lydmor+ everybody loves drumsdør: kl. 20.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

klub nacht- nyt klubkoncept hosted af vores dj’s!fredagsbar blir fredagsfest

secondhand bazardør: kl. 12.00 pris: gratis

oktoberfestdør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk

comedy zoo on tourthomas hartmann+anders stjernholm mfl.dør: kl. 20.00 forsalg: 80/120 (medlem/alm)

augustus debatpå vej mod det ungdommelige samfunddør: kl. 17.00 pris: gratis, tilmelding påkrævet

all nations party - cultural exchangedør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk dm/mavil du være gymnasielærer?få indsigt og gode råd!dør: kl. 16.15 pris: gratisnewbees nightall trays for venom + stone+ siamese fighting fishdør: kl. 20.00 forsalg: 20/40 (medlem/alm)

game night i caféendør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk

50’s party i caféendør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk spil dansk dagenbefore the show + rum 37+ petrus kapelldør: kl. 20.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

vanir+ iron guard + faanefjelldør: kl. 21.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

02TiRS

08man

04ToRS

8fredagsbarhver fredag fra kl. 12.00 i caféen og baren•

02TiRS

09TiRS

8

studenterhus aarhus

stand up

10onS

11ToRS

06løR

02TiRS

03onS

05fRe

06løR

09TiRS

16TiRS

23TiRS

25ToRS

27løR

pop/elektro

stand up

dj/fest

metal

rock/indie

vikingemetal

FRA HUM-FAG TIL HARVARDTEASER

Drømmer du om at komme til at læse på et af verdens mest prestigefyldte Universiteter? Og om at blive undervist af verdens dygtigste professorer? Alt sammen i smukke, histo-

riske omgivelser. Det gjorde Pernille Clemmensen, der til daglig læser Idéhisto-rie på Aarhus Universitet. I næste nummer af Delfinen tager hun os med på en rejse over Atlanterhavet til Harvard University, hvor hun tilbragte sommeren som studerende på Project Summer School. Det blev en uforglemmelig oplevelse.

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT ________ Studenternes hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, Byg. 1420, 8000 Århus C, Tlf. 89 42 22 00 www.aus.dk, E-mail: [email protected]

www.storfredag.dk

Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag 2012

i var mange, der holdte vejret - og holdte øje med vejret - i dagene op til Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag 2012. Når man har

brugt så mange måneder på at planlægge årets største festdag for sine medstuderende, så håber man på vejrgudernes gunst. Derudover var dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag også en fejring af Studenterrådets 80 års fødselsdag, hvilket betød at arrangementet var vokset og musiknavnene var større end de forgående år.

eldigvis er DMI’s metrologer og vejrgudernes evner intet i forhold til den mængde af fest og farve som Aarhus’ samlede korps af

studerende kan mønstre. Nuvel vi fik en del regn om formiddagen, men den udeblev om eftermiddagen, mens den varslede blæst aldrig fik tag i arrangementet. Og den regn der kom, syntes blot at opildne de aktive sportsudøvere til at give den endnu mere gas.

år oplevede vi en enorm efterspørgsel på vores turneringer i fodbold, volleyball, basketball, ultimate og håndbold. 6 ud af 7 turneringer var

fyldt helt op og havde endda flere hold på reserveliste. Det betød at 128 hold og ca. 750 studerende var forhåndstilmeldte til en af turneringerne ved Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag. Dertil kommer de mange, der deltog i de øvrige idrætsaktiviteter.

l-Bowling var for andet år i træk på programmet. I år dystede 16 festforeninger om æren, pokalen og præmien under kyndig

ledelse af dommere fra Dansk Øl-Bowling Union. Efter en lang række spændende kampe endte finalen med en sejr til Idéhistorier, mens Idræt måtte nøjes med 2. pladsen. Vi havde i år opstillet en storskærm, der viste Live billeder fra kampene, hvilket gav publikum en endnu bedre mulighed for at følge med i denne ædle disciplin. Med et kyndigt produktionshold, et par entusiastiske kommentatorer og en fantastisk stemning har Øl-Bowling udviklet sig til et arrangement, der ville gøre selv KASI-Jesper grøn af misundelse.

usikken om aftenen var fordelt på 4 forskellige scener. Den største af dem alle havde besøg af I Got You On Tape,

WhoMadeWho samt Veto. Alle 3 bands leverede fantastiske shows og udtrykte efterfølgende stor begejstring for det århusianske publikum. Derudover var der Live musik fra Studenter Hus Aarhus scenen, mens forskellige DJ’s spillede op til fest i DJ Royalicious Teltet samt i Sportsbaren.

portsbaren var et nyt tiltag i årets udgave af Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag. Ambitionen var at skabe et Pub-miljø under

åben himmel og at bedømme efter besøgstallet så lykkedes det til fulde. Der var rigtig mange, der fik sig et spil Pool eller bordfodbold, forsøgte sig med sumo-wrestling eller blot slog søm i en stor træstub. Alt sammen til musikken fra en af landets mest udholdende DJ’s, der leverede festmusik i 8 timer i streg.

Vi ses næste år til Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag!

V

H

I

Ø

M

S

Sådan lyder titlen på regeringens udspil til finansloven for 2013. Vi har i Studenterrådet som altid ventet i spænding på dette udspil og det særligt i år, da Globaliseringspuljen udløber og derved efterlader store huller i finansiering af både uddannelse og forskning. Regeringen lægger op til at dække disse huller ved at poste yderligere ca. 900 mio. kr. i basismidler til universiteter og forskningsinstitutter. Det er positivt, men det er også her Studenter-rådets positive indstilling stopper med hensyn til finanslovsforslaget. Overordnet set stiger de samlede tilskud til universiteterne, men de følger ikke stigningen i optag af studerende. Dette skyldes flere effekter og i høj grad at taxametertaksten står til at blive reduceret med godt 2 % i 2013 sammenlignet med 2012. Reg-ner man efter vil man ifølge DSF få det resultat

at det samlede tilskud til universiteterne pr. hel-tidsstuderende falder fra 2012 til 2013. Dette er dog ikke hele historien. Kigger man blot et par år tilbage, ser man hurtigt en uheldig tendens. I perioden fra 2009 til forslaget for 2013 er det føromtalte tilskud støt faldet med hele 11,2 %.

Det er for dårligt! Med faldende finansiering kan vi se frem til flere overfyldte auditorier, mindre undervisning og billigere undervisn-ings- og eksamensformer. Det er på tide, at vi får knækket kurven og politikerne begynder at investere i uddannelse! Studenterrådet mener at regeringens finanslovsforslag er uambitiøst. Regeringen skal se de studerende på univer-siteterne som en investering i stedet for en udgift for samfundet. Kun på denne måde kan vi bevæge os mod et stærkere Danmark!

For at udtrykke vores dybfølte utilfredshed med regeringens foreslåede nedskæringer i finans-lovsforslaget arrangerer Studenterrådet i sa-marbejde med blandt andre Velfærdsinitiativet og Elev- og studenterbevægelsen et Fælles Fagligt Folkemøde på Folketingets åbningsdag d. 2. oktober. Det finder sted i Mølleparken i løbet af eftermiddagen og aftenen. Studenter-rådet inviterer hermed alle til at møde op på dagen og vise sin støtte til den vigtige kamp mod bl.a. forringelser af uddannelse og dårlige vilkår for dagpengemodtagere.

Sammen står vi stærkest!

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

PÅ VEJ MOD ET STÆRKERE DANMARK

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS

Vi arbejder for at sikre de studerendes ret-tigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenter-rådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.Fra fagrådene på alle uddannelser, Studi-enævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Id-rætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8942 5464Fax: 8642 5474E-Mail: [email protected]

Sekratariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

Af: Bo Tranberg

Delfinen #175.indd 1 22-09-2012 10:06:06

2

Fredagens fest viste sig at være et sandt modemekka for Studenterrådets sultne trendspottere, hvor mange af efterårets kommende tendenser manifesterede sig. Derfor er denne side dedikeret til en reportage med nogle af Aarhus’ mest modige trendsettere.

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG

Fashion edition

Dyreprint trenden fortsætter Besættelsen fra foråret fortsætter, faktisk så vi til fredagens fest flere udgaver, som tyder på en heftig udvi-delse af trenden. Her ses en modig version, vi gætter på, at der er tale om en vintage sag, højst sandsynligt fra Berlin. En anden mulighed kunne være, at der er tale om nærværende blads maskot.

Ironisk spil med årstiderneIronisk spil med årstiderne Her luftes et bud på den ironiske distance til årstiderne, som i høj grad præger 2012.

Milanoblå og hotdog Helt genialt, finder vi denne unge herres subtile udtryk, som med fransk finesse for-mår at kombinere den kom-mende ”statementfarve”, mila-noblå, med et diskret touch af forarbejdet svinekød.

Delfinen #175.indd 2 22-09-2012 10:06:25

3

I anledning af Studenterrådets 80års fødselsdag,

ønsker Studenterrådet at fejre de studerende, som

i høj grad har muliggjort fødselsdagen. Læs ek-

sempelvis om Danmarks Største Fredagsbar-og

Idrætsdag på side 4, hvor formand Per Dalbjerg

opfordrer til fest.

Trods silende regn, et vekslende fast til mudret terræn, og ikke mindst den noget lunefulde september sol, kan fredagens arrangement absolut klassificeres som en succes.Flere tusinde studerende deltog i festlighederne, som både inkluderede diverse sportsaktiviteter (heriblandt også gråzone-sporten, ølbowling) og aftenens koncerter med blandt andre: VETO, WhoMadeWho, I Got You On Tape og GoGo Berlin.

Dagen var arrangeret af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, og formand Per Dalbjerg var da også svært tilfreds med forløbet: ”Jeg synes, vi har haft en forrygende dag. Der har været god stemning lige fra morgenstunden, og selv regnen har ikke kunnet sætte en stopper for festlighederne. Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi i Studenterrådet allerede glæder os til næste år.”

Delfinen #175.indd 3 22-09-2012 10:06:42

3

I anledning af Studenterrådets 80års fødselsdag,

ønsker Studenterrådet at fejre de studerende, som

i høj grad har muliggjort fødselsdagen. Læs ek-

sempelvis om Danmarks Største Fredagsbar-og

Idrætsdag på side 4, hvor formand Per Dalbjerg

opfordrer til fest.

Trods silende regn, et vekslende fast til mudret terræn, og ikke mindst den noget lunefulde september sol, kan fredagens arrangement absolut klassificeres som en succes.Flere tusinde studerende deltog i festlighederne, som både inkluderede diverse sportsaktiviteter (heriblandt også gråzone-sporten, ølbowling) og aftenens koncerter med blandt andre: VETO, WhoMadeWho, I Got You On Tape og GoGo Berlin.

Dagen var arrangeret af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, og formand Per Dalbjerg var da også svært tilfreds med forløbet: ”Jeg synes, vi har haft en forrygende dag. Der har været god stemning lige fra morgenstunden, og selv regnen har ikke kunnet sætte en stopper for festlighederne. Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi i Studenterrådet allerede glæder os til næste år.”

Delfinen #175.indd 3 22-09-2012 10:06:42

4

Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Stu-denterrådet. I denne måned har vi valgt Sune Koch Rønnow, der til daglig læser klassisk arkæologi og er næstformand i Artsrådet og udvalgsleder i Stu-denterrådets AU-politiske udvalg.

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?Jeg startede med at være aktiv i fredagsbaren på mit studie. På et tidspunkt manglede der en repræsentant i studienævnet. De spurgte mig og jeg sagde ja. Det var under den faglige udviklingsproces, så der opstod en masse problemer der skulle løses. Derfor blev jeg aktiv i Artsrådet og det ledte senere videre til Studenterrå-det.

Hvor mange timer bruger du på studenterpolitik?Jeg bruger mellem 10-15 timer om ugen på studenter-politik i Artsrådet og Studenterrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist i Student-errådet?Det er helt sikkert at drikke bajer og elske damer. Men generelt er det det store sociale netværk man tilegner sig og så bliver man også rigtig god til at være omstill-ingsparat.

Hvor er du om 10 år?Der graver jeg et sted i Grækenland og har en græsk

lille brun kone.

Månedens aktivist

KurserOrd på kompetencer 2. Oktober 15-18

Studieteknik og lynlæsning 6. Oktober 09-17

Super-memo 7. Oktober 09-1630

Perfektionstrang 9/10 og 13/11 15-18

Introduktion til indsigt og pdf 20-21/10 09-15

Kursusvirksomhed

Delfinen #175.indd 4 22-09-2012 10:06:59

4

Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Stu-denterrådet. I denne måned har vi valgt Sune Koch Rønnow, der til daglig læser klassisk arkæologi og er næstformand i Artsrådet og udvalgsleder i Stu-denterrådets AU-politiske udvalg.

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?Jeg startede med at være aktiv i fredagsbaren på mit studie. På et tidspunkt manglede der en repræsentant i studienævnet. De spurgte mig og jeg sagde ja. Det var under den faglige udviklingsproces, så der opstod en masse problemer der skulle løses. Derfor blev jeg aktiv i Artsrådet og det ledte senere videre til Studenterrå-det.

Hvor mange timer bruger du på studenterpolitik?Jeg bruger mellem 10-15 timer om ugen på studenter-politik i Artsrådet og Studenterrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist i Student-errådet?Det er helt sikkert at drikke bajer og elske damer. Men generelt er det det store sociale netværk man tilegner sig og så bliver man også rigtig god til at være omstill-ingsparat.

Hvor er du om 10 år?Der graver jeg et sted i Grækenland og har en græsk

lille brun kone.

Månedens aktivist

KurserOrd på kompetencer 2. Oktober 15-18

Studieteknik og lynlæsning 6. Oktober 09-17

Super-memo 7. Oktober 09-1630

Perfektionstrang 9/10 og 13/11 15-18

Introduktion til indsigt og pdf 20-21/10 09-15

Kursusvirksomhed

Delfinen #175.indd 4 22-09-2012 10:06:59

5

Studenterrådets Forretningsudvalg har fået nyt medlem.

Christian Søgaard-Jensen, som til daglig læser Geologi, glæder sig til det politiske arbejde ved Studenterrådet.

Som et gratis tilbud til alle studerende ved Aarhus Universitet ud-giver Studenterrådet igen i år en fed og funktionel studiekalender, som kan hjælpe med at danne overblik over det travle studieliv. Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets sekretariatet.

FÅ EN GRATIS STUDIEKALENDER

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

HIGHLIGHTS FRA DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG

Delfinen #175.indd 5 22-09-2012 10:07:51

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

Hum

ac ta

ger f

orbe

hold

for t

rykf

ejl,

pris

ænd

ringe

r sam

t svi

gten

de le

verin

ger.

Aarhus Fredens Torv 2

MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avanceret.

Og nu har alle muligheden. Studiepriser fra kr. 7.613,-

Dybere indsigt Skræddersyede kurserNyhedsbreveUnikke tips

Flere vennerHjælp dine venner Henvisnings gaver Konkurrencer

Mere for mindreRabat på din fødselsdag Facebook auktioner Medlemstilbud

Større smilPersonlig service Relevant information Bedre vilkår

Meld dig ind i i dag på humac.dk/medlem

Få masser af fordele

Studierabat

på Apple

produkter

Documents

Delfinen #175