DELFINEN#188 | APRIL 2014 FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

HVAD BET YDER

BESPARELSERNEVI FOLDER

U D F O R D I G

FOR Os stUDeRenDe?

SPARERUNDEN

SKRIBENTER

Anders Grønborg Andersen

Daniel B. Hakimi

Cecilia Dybris Marini

Cecilie Risager

Maria Breddam Slæggerup

Mona Møller Sørensen

Rasmus Bach Frandsen

KORREKTURLÆSERE

Line Marie Veng-Taasti

Signe Schøler Frederiksen

KOLOFONBILLEDE

Marlin Mohr

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Bonnie Hvillum

REDAKTIONSCHEF

Rasmus Lund Nielsen

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Claus Linddahl Hansen

MAIL

delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG

5.000 eksemplarer

TRYK

Zeuner Grafik A/S

ANNONCER

Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 17

tom@sr.au.dk

Delfinen udgives af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 16. april

Næste deadline for artikler er den 20. april

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt

redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

Hårdt ramt af sparerunden

Man kan selv sagt ikke fyre studerende fra et universitet,

fordi der er økonomiske problemer. Derfor er der ingen

studerende, som har mærket sparerunden på Aarhus

Universitet, på samme måde som mange af medarbej-

derne har. Og det er der heller ingen studerende, der

kommer til i samme omfang. Alligevel er det relevant at

spørge, hvordan vi studerende så kommer til at mærke

sparerunden.

sparekost er normalt hverdagskost for os studerende. Vi

er gode til at spare og leve med det. Det er vi som regel

nødt til. Men i lige netop det her tilfælde, hvor Aarhus

Universitet skal spare 225 millioner kroner, er det dog

ikke sikkert, at vi bør acceptere alle besparelserne, bare

fordi vi er vant til at leve på sparekost.

nogle studier har allerede mærket, hvordan støvsugeren

har været en tur henover kludetæppet Aarhus Univer-

sitet og suget midler op til at dække hullet i regnskaber-

ne, som består af et gevaldigt underskud. For eksempel

bliver instruktor- eller øvelsesholdene på Business and

social sciences større, og alle psykologistuderende, som

er ansat som forskningsassistenter på deres institut, bliv-

er frivilligt ansatte.

Den ansvarlige universitetsledelse har ellers pointeret,

at sparerundens negative indvirkning på universitetets

kerneydelser, herunder uddannelse og forskning, skal

begrænses. en positiv melding som dog stadig efter-

lader bekymring. For i hvilket omfang begrænses det?

Det er stadig for tidlig at sige, hvordan alle besparel-

serne kommer til at påvirke studielivet, da ikke alle er

effektueret endnu. I de næste lange stykke tid vil der

muligvis komme ubehagelige overraskelser som følge

af sparerunden.

For studerende er det altid sparetider, men det skal ikke

resultere i en blind accept overfor alle de sparetiltag,

som rektor, dekaner, prodekaner og institutledere fuld-

fører på de forskellige hovedområder og institutter. Vi

bliver ikke hørt, før vi selv siger noget.

Ansvarshavende chefredaktørClaus Linddahl Hansen

Vestergade 49 –8000 Aarhus C

www.labtech.dk

“Design forces you to challenge the unknown and to create the not-yet-existing”

Illustrationer af Bonnie Hvillum

INDHOLD#188 | APRIL 2014

Vestergade 49 –8000 Aarhus C

www.labtech.dk

Vi skrev i Delfinen #187 følgende: “Hvis det nuværende lige-stillingstempo fortsætter, skal vi vente intet mindre end 241 år, før der er opnået statistisk ligestilling blandt universitets-

fakulteternes medlemmer. Det viser et studie foretaget af ph.d.-studerende Gry Høngsmark Knudsen fra Københavns universitet.” Det er forkert. Gry Høngsmark Knudsen var ikke Ph.D-studerende

på Københavns, men på Syddansk Universitet, og studiet er udarbejdet af Inge Henningsen. Vi undskylder fejlen.

OBS!

LEDER - KORT NYT FRA AU - TWEET IT UP - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET

B e s P A R e L s e R n e s

2 1 , 0 9 7 5

HØReR DU AARHUs

INTERVIEW

08

28

14

32

KOnseKVenseR

SPARERUNDEN?FÅ OVeRBLIKKe t

PÅ ÅRETS BEDSTE DAG

HVORDAn RAMMeR

O M F R e M t I D e n s U n I V e R s I t e t

DET BURDE DUstUDenteRRADIO?

VÅ D D R A G t e R O G VA n V I D 32

08

14

F Ø LG F O R B E R E D E L S E R N E

36 MAGIsKe KILOMeteR

LØBEKLUB TRÆNER TILHALVMARATHON

KORT NYT FRA AU

KOMMISSORIUM FOR DEN INTERNE PROBLEMANA-LYSE PÅ PLADS

Det særlige interne analysepanel med repræsentan-ter fra akademiske råd, hovedsamarbejdsudvalget, de studerende og administrationen, har i samarbejde med universitetsledelsen udarbejdet det kommis-sorium, som ekspertgruppen skal lave sin analyse ud fra. Problemanalysen omhandler de organisatoriske og administrative forhold på universitetet. I kommis-soriet er udpeget tre problemfelter, som analysen skal tage udgangspunkt i: Ledelsesnærvær, medar-bejder- og studenterinddragelse samt administrativ understøttelse. ”I analysepanelet har vi bestræbt os på at få inddraget de problemfelter, som kolleger og medarbejdere rundt om i organisationen har givet udtryk for. ,” siger formand for analysepanelet profes-sor Jørn Flohr Nielsen.

AU-nyheder den 14.01.2014

KRITISK SYGDOM ØGER RISIKO FOR PSYKISKE PROBLEMER

Flere og flere overlever heldigvis livstruende syg-domme og ulykker. Nu viser en ny dansk-amerikansk undersøgelse dog, at indlæggelse, hvor patienten har ligget i respirator, kan have alvorlige følger: ”Den gode nyhed er selvfølgelig, at stadig flere overlever kritisk sygdom og respiratorbehandling. Men den dårlige nyhed er samtidig, at vi nu har påvist, at respiratorpatienterne har betydelig risiko for at få psykiske problemer. Især de første måneder efter udskrivelsen er kritiske,” siger professor i klinisk epi-demiologi Henrik Toft Sørensen, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han står bag verdens hidtil største undersøgelse af psykiatriske problemer før og efter respiratorbehandling.

AU-nyheder den 19.03.2013

DANSK NÆSEFILTER LOVER GODT FOR ALLERGIKERE

Et lille filter på størrelse med en kontaktlinse kan muligvis gøre livet lettere for nogle af de anslået 500 millioner mennesker verden over, der lider af kløe, nys og løbende næse, så snart pollensæsonen sætter ind. Et klinisk studie fra Aarhus Universitet konklu-derer således, at et nyudviklet dansk minifilter, Rhi-nix, ser ud til at være betydeligt mere virksomt mod gener fra sæsonbetinget høfeber end snydebehand-ling (placebo) uden filter. Filteret, der endnu ikke er i produktion, fungerer ved, at man sætter det op i begge næsebor. Afhængig af filterets tæthed bloke-rer det for bestemte partikler i luften – herunder pollen fra græs, som er en af de hyppigste årsager til høfeber (sæsonbetinget allergisk rhinitis).

AU-nyheder den 07.03.2014

ET 6-TAL ER IKKE BARE ET 6-TAL

Rektor Brian Bech Nielsen og dekan Mette Thunø kommenterer på de seneste dages debat om uni-versiteternes adgangskrav. Karaktergennemsnittet fortæller ikke hele historien om en studerendes kvalifikationer. Men selvfølgelig skal der stilles krav til ansøgerne, og der skal gøres mere for de største talenter. Gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen er ikke altid den bedste indikator på hvor godt, man efterfølgende klarer sig som universitetsstuderende, og der er store forskelle uddannelserne imellem. Et 6-tal er med andre ord ikke bare et 6-tal. Derfor er det vigtigt, at man for hver enkelt uddannelse løbende ser nøje på, hvordan adgangskrav bidrager til at sikre kvaliteten og de studerendes muligheder for at opnå et tilfredsstillende fagligt niveau.

AU-nyheder den 07.03.2014

KOMPETENCEUDVIKLING TIL AFSKEDIGEDE MEDAR-BEJDERE

Fonden til udvikling af statens Arbejdspladser (FUSA) har bevilget 10.000 kr. i gennemsnit pr. opsagt medarbejder, der gennemfører et kompetenceud-viklingstiltag – svarende til ca. 1,8 mio. kr. Derudover supplerer universitetet efter ønske fra fællestillids-repræsentanterne med yderligere 1,5 mio. af de centrale midler, mens varslingsfonden bidrager med 450.000 kroner, således at den samlede pulje ender på ca. 3,6 mio. kr., hvis alle gennemfører et kompe-tenceforløb. Midlerne er øremærket til afskedigede medarbejdere og medarbejdere, som har konverteret en påtænkt afskedigelse til en frivillig fratrædelse. De skal anvendes til målrettet udvikling af den enkeltes faglige kompetencer.

AU-nyheder den 14.03.2014

BÆREDYGTIGE FORSLAG KAN GAVNE AU PÅ LANG SIGT

Medarbejdernes forslag til besparelser rummer mange nytænkende og bæredygtige tiltag, som vil gavne universitetet på lang sigt, hvis eller når de ind-føres. ”Reduce, reuse and recycle.” Sådan lyder det bæredygtige mantra verden over, og noget tyder på, at også medarbejderne på AU kigger i den retning i jagten på besparelser. Fællesadministrationens lederkreds (FALK), som består af vicedirektørerne og administrationscheferne samt universitetsdirektør Jørgen Jørgensen, har samlet de spareforslag, som medarbejderne er kommet med indtil nu. Mange forslag er både nytænkende og langsigtede, hvilket Jørgen Jørgensen ser som en af de få positive ting, der er vokset ud af en ellers hård og ulykkelig be-sparelsesproces.

AU-nyheder den 06.03.2014

Fotos: AU Nyheder

06

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

Har du “lommesmerter”...?

Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636 Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

TANDLÆGE

Dette nye tiltag i Delfinen skal give ordet til alle dem, der med rette kloger sig om AU og studielivet på Twitter. Anledningen er også, at Delfinen selv er kommet på Twit-ter. Denne gang har vi søgt efter tweets om studielivet, men hvis du i femtiden vil sikre dit vedkommende tweet

en plads i bladet, så hashtag det #delfinen. Tweet det før din medstuderende!

Tweet it up!

Betina Spurr Nielsen @ErDetSaftevand • 19. mar. Dagens søde og dygtige forelæser udtaler ‘health’ som ‘hest’. Så lige nu har vi forelæsning om ‘hestpromotion and hestprevention’

TDM @TDMArts • 27. feb. Live-streaming fra undervisning afprøves på kandidat-fag @AarhusUni #digilæring @AUforsker @RikkeToftN http://bit.ly/1hW5xU0

Carsten Fogh Nielsen @Filoffen • 19. mar. Er lige blevet kaldt “nobel” af Hans Jørgen Schanz. Så kan jeg vist med sindsro tage min lektorjakke på til jobsamtale i morgen.

Karl Kristiansen @KarlKristiansen • 11. mar. Dagens sexede metodeord: homoskedastiske fejlled

Søren Pold @spold • 22. feb. Hvordan kan det være at politikerne stod i kø for at kommentere sidste uges relevans-and og ikke #aus-par ?: http://www.information.dk/488931 @sofiecn

Lone Koefoed Hansen @koefoed • 11. nov. kære uni.studerende. Hold nu op med at kalde det skole, lektier, klasse og frikvarter. Hold op. Nu. Words matter

Nicolai B. Hansen @nbhansen • 18. mar. congratulations: my students from the Advanced IxD course have gotten two papers accepted for the @SIDeR_2014 conference #yourniversity #au

Pernille Thorsen @pthors • 19. mar. Har til aften hørt en radiovært sige “jeg elsker dig” til en AU forsker da forskeren gjorde radiobølgen klog-ere. #sætprispåforskning

Historiens største fyringsrundeKlokken 10:00 onsdag den 27. november 2013 gik rek-tor Brian Bech Nielsen på talerstolen i Anatomisk Audi-torium foran næsten 300 mennesker for ekstraordinært at orientere om Aarhus Universitets økonomiske situa-tion. Alvoren blev understreget af, at hele seancen kunne streames live. Efterfølgende kunne spørgsmål stilles til rektoren, medlemmer af bestyrelsen og dekanerne på Aarhus Universitet, som sad linet op ved mikrofoner, der dog ikke nød overlast. Der var noget breaking news-agtigt over det. Udbyttet blev det, som rygterne gik på i forvej-en, men nu bare bekræftet: Aarhus Universitets økonomi er så dårlig, at det betyder fyringer.. Det er nu måneder siden, at det først blev bekræftet, at en sparerunde skulle

ramme Aarhus Universitet, og ikke bare en hvilken som helst sparerunde, men faktisk den største fyringsrunde på et dansk universitet nogensinde. Aarhus Universitet skal i

alt spare 225 millioner kroner, og 400 medarbejdere bliver berørt. Nogle bliver udpeget, andre går selv, mens en tred-je gruppe bliver udfaset med færre arbejdstimer. Disse afskedigelser, frivillige fratrædelser og seniorordninger kommer, fordi Aarhus Universitet de seneste år har været

“Kunne vi have forudset situationen? Svaret er ja!”

Hvordan rammer

sparerunden?Sparerunde, besparelser, nedskæringer. Der er mange måder at beskrive

det på, men kun én måde at forstå det. Aarhus Universitet har ikke

styr på økonomien, og det har konsekvenser. Først og fremmest for de

ansatte som enten er blevet fyret, gået selv eller gået på seniorordning.

Det er dem, som betaler den højeste pris for at Aarhus Universitet, med

rektor Brian Bech Nielsens egne ord, ikke har grebet tidligt nok ind.

Med hvad med efterdønningerne af sparerunden og konsekvenserne

heraf? Hvad betyder det for os studerende, at hundrede millioner

af kroner skal spares, og hundrede stillinger nedlægges? Det er

et vigtigt spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret

Claus Lindahl Hansen

08

en dårlig forretning – eller nærmere en dårligt styret for-retning. På dagen hvor denne historiske sparerunde blev varslet, sagde rektor Brian Bech Nielsen også: ”Kunne vi have forudset situationen? Svaret er ja!” Universitetsle-delsen vidste, at økonomien langt fra var, hvad den burde være, men vurderede, at der ikke var behov for alvorlige indgreb. Det var der. I 2012 var der et driftsunderskud tæt på 100 millioner kroner, og i 2013 var det budget-terede underskud på 81 millioner kroner. Med spare-runden forventes det, at der først i 2015 vil være balance i økonomien, så også i 2014 forventes der et underskud. Årsagen er, at Aarhus Universitet har fået færre eksterne bevillinger ind-løst, end de havde sat næsen op efter, og at der er blevet lavet en fejlvurdering af, hvor meget taxam-

etertilskuddet skulle indbringe. Derudover har der været store omkost-ninger i omlægningen af Aarhus Universitet, og samtidig skal universitetet leve op til nye krav som dig-itale eksaminer.

Hvem bliver hårdest ramt? Administrationen lider under den beslutning, som har været kendetegnende for sparerunden, at den ikke måtte ramme universitetets kerneydelser. I den tabel som Aarhus Universitet selv fremlagde omring besparelsernes fordeling, står administrationen for en tredjedel af de 225 millioner kroner. Udmeldingen fra universitetets side om, at blandt andet uddannelse og forskning ikke skal påvirkes af besparelserne, giver måske umiddelbart anledning til at

Foto: a.drian

09

puste ud som studerende, men ikke ifølge Studenterråd-ets formand Allan Graversen: ”Jeg tror ikke, at man kan spare på noget område, uden at det kommer til at ramme de studerende på en eller anden måde.” Han er desuden skeptisk overfor sondringen mellem administrationen på den ene side og kernekompetencerne på den anden side. Han mener, at selv administrative besparelser vil ramme de studerende: ”Det vil det gøre, fordi administrationen laver støttefunktioner til forskning og undervisning. Det administrative personale har måske ikke direkte noget at gøre med undervisning, men det er folk som på en eller

anden måde understøtter forskning eller undervisning.” Tilbage i februar udtalte rektor Brian Bech Nielsen sig til en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside om be-sparelserne, og her sagde han: ”Vi har et klart ønske om at begrænse den negative indvirkning på universitetets kerneydelser undervisning, forskning, talentudvikling og videnudveksling så meget, som det nu engang er muligt.” Det kommer til at betyde noget for de studerende, selvom universitetsledelsen har prioriteret, hvor besparelserne skulle ramme. Spørgsmålet bliver så, i hvilket omfang det rammer.

Der er stille på Science and Technology Udover administrationen er det område, som er blevet ramt hårdest Science and Technology. De skal spare 10 millioner kroner færre end administrationen. Til gengæld skal de sige farvel til langt flest medarbejdere. Hele 149 medarbejdere bliver berørt, hvilket er flere end de tre andre hovedområder til sammen har af medarbejdere, som bliver ramt af sparerunden. Dekanen for Science and Technology Niels Chr. Nielsen udtalte sig samme

dag, som rektoren gjorde det, om besparelserne og om omfanget af lønreduktionen: ”Vi kommer desværre ikke igennem besparelserne uden at skulle foretage massive reduktioner af lønudgifterne.” Han kalder det desuden for ”en meget alvorlig situation at skulle sige farvel til så mange medarbejdere.” Han kommer i artiklen ikke ind på betydningen af de mange medarbejderes afgang for de studerende. Det har heller ikke været muligt at få en kom-mentar fra hverken dekanen eller prodekanen for uddan-nelse om, hvad det får af konsekvenser for de studerende på Science and Technology, at de, af alle hovedområder, skal undvære flest medarbejdere.

Midterbarnet HealthSammen med administrationen er Science and Technolo-gy hårdest ramt og i den anden ende af spektret ligger Arts og Business and Social Sciences. Det efterlader hoved-området Health lige i midten. Med besparelser på 31,6 millioner kroner og mellem 85-87 berørte medarbejdere bliver Health midterbarnet i besparelserne. På Health er prodekan for uddannelse Berit Eika indstillet på, at be-sparelserne ikke skal gå ud over de studerende: ”Som ud-gangspunkt har vi fredet vores studerende. De skal ikke mærkes af besparelserne. Selvfølgelig kan det ikke und-gås, at de kan blive påvirket af stemningen på Aarhus Uni-versitet, hvor mange er mærket af, at det er en svær tid.” Selvom der på Health også er mange afskedigelser både i administrationen og i det videnskabelige personel, så er Berit Eika ikke bekymret for uddannelsernes kvalitet: ”Der bliver gjort alt det, der skal gøres for at have kvali-ficerede undervisere, og jeg er som udgangspunkt ikke bekymret for kvaliteten på uddannelserne. Enkelte steder sker der effektiviseringer, men det er vores hensigt, at den studerende ikke kommer til at mærke det.” Hensigten er i overensstemmelse med rektorens udmelding om, hvor besparelserne skal ramme. Om hensigterne bliver opfyldt, vil tiden vise. Imens har tandlægestuderende allerede demonstreret mod effektiviseringerne på deres uddan-nelse. De mener, at effektiviseringerne udmønter sig i en forringelse af deres håndværk. Berit Eika er klar over situ-

“Hele 149 medarbejdere bliver berørt, hvilket er flere end de 3 andre

hovedområder til sammen”

10

ationen, men afviser, at det forringer uddannelsen: ”Jeg ved godt, at tandlægestuderende er bekymrede, blandt andet fordi de nu skal arbejde sammen to og to omkring patientbehandling. Der eksisterer imidlertid solid forsk-ning på, at det er en god måde at lære på.” Det er dog ikke på grund af sparerunden at tandlægestudiet bliver effek-tiviseret, siger hun: ”Det eksisterer et generelt problem med at finansiere tandlægeuddannelsen, og der ville under alle omstændigheder være kommet behov for effektivise-ringer. Det har ikke noget at gøre med besparelserne. Det falder uheldigvis bare på samme tidspunkt.” Effektivise-ringen rammer også tandlægeuddannelsen i København.

Biggere business I den anden ende af registeret for ramte hovedområder ligger Business and Social Sciences, som sammen med Arts slipper billigst fra besparelserne ifølge Aarhus Uni-versitets besparelsesstabel. Peder Østergaard, prodekan for uddannelse på hovedområdet, siger at besparelserne her går hårdest ud over dem, som sidder i Herning, hvor der er en række ældre medarbejdere, som har sagt op el-ler er gået selv. I forhold til de studerende siger han: ”Vi håber det går mindst muligt ud over de studerende, men

der vil være situationer, hvor der nogle steder laves æn-dringer i studieordninger for at hente nogle penge. Pæda-gogisk set bliver det ikke meget alvorligt, men bestemt ikke optimalt.” Mere specifikt kan Peder Østergaard sige, at det er omkring øvelsesholdene – instruktorholdene, som de også bliver kaldt, at de studerende kommer til at mærke en forskel: ”Det er primært størrelserne på hold-ene til øvelsestimer eller instruktorundervisning, som vokser. Timeantallet forbliver det samme, men holdene

bliver større.” Sådan en løsning kan dog gå ud over nogle bestemte studerende ifølge formanden for Studenterråd-et: ”Sådanne løsninger vil ramme den svage studerende. Til instruktorundervisning er der mulighed for at samle op på de ting, som nogle studerende ikke fik fat på til forelæsning. De klassiske tolvtalsstuderende skal nok klare sig, de møder måske ikke engang op, men de svagere studerende har mere brug for den her en-til-en undervis-ning, og det er klart, at hvis der bliver flere studerende på de hold, så bliver der mindre tid til at nå omkring alle, der har behov for hjælp,” fortæller Allan Graversen.

Humanister og økonomistyringPå Arts skal der sparres færrest millioner ifølge be-sparelsesmålstabellen fra Aarhus Universitet, 25,3 million-er kroner. Til gengæld er der flere afskedigelser og frivil-lige fratrædelser i forhold til Business and Social Sciences, som også er et af de områder, der ikke er blevet ramt nært så hårdt. Prodekanen for uddannelse på Arts, Marianne Ping Huang, fortæller, at besparelserne på uddannelses-området på Arts især rammer én specifik gruppe: ”Der er altid prioriteringer i besparelser, og det er aldrig nemt at foretage disse. Med henblik på undervisning og uddan-nelse har besparelserne ved Arts især ramt vores deltids-ansatte, vores eksterne lektorer. Og i langt mindre grad fuldtidsansatte.” Ifølge hende vil det ikke komme til at påvirke de studerende, fordi samtidig med besparelserne er der med de strategiske puljer allerede afsat midler til at udvikle nye former for undervisning, som kan sikre ud-dannelseskvaliteten. Samtidig afkræfter Marianne Ping Huang det rygte, som opstod tilbage da sparerunden blev iværksat. Rygtet var, at Arts skulle være sat under økono-misk administration, og derfor fik varetaget sin økonomi af Business and Social Sciences. ”Det er der absolut in-tet om. Man besluttede en omlægning af, hvordan Arts’ økonomi skulle betjenes, sådan at vi i dag betjenes sam-men med School of Business and Social Sciences, hvilket vi er meget tilfredse med.” Så selvom det for nogen vil give mening, at humanisterne ikke kan finde ud af økonomi, er det ikke i dette tilfælde rigtigt.

“Det er primært størelserne på holdene til øvelsestimer eller

instruktorundervisning, som vokser”

11

Foto: guysie

Minimal betydning for undervisningen Målet for Akkrediteringsrådets undersøgelse har været at fastlægge uddannelsernes grad af væsentlighed i forhold til arbejdsmarkedet, hvor især konklusionerne omkring de humanistiske uddannelser har udløst negativ omtale. I den forbindelse skrev Anders Klostergaard Petersen, Professor MSO på Religionsvidenskab, en kronik i Jyl-lands-Posten under titlen ’Tilbage til kilderne’ (21/2/14). Her advarede han imod, at universitetet i stigende grad underlægger sig arbejdsmarkedets betingelser, og hyldede i stedet den dannelsesproces, som en humanistisk univer-sitetsgrad også indeholder. Delfinen har i den forbindelse interviewet Anders Klostergaard Petersen og spurgt,

hvilke konsekvenser besparelserne kan have på undervis-ningsmiljøet, men også hvilke problemer fremtidens uni-versitet står overfor. Den netop overståede fratrædelses-runde har særligt ramt det administrative område samt hovedområderne Science and Technology og Health med henholdsvis 123, 149 og 85 fratrædelser. Fratrædelserne er fordelt mellem afskedigelser, frivillige aftrædelser og se-niorordninger. Til sammenligning er personalet på Arts blot skåret med 26. Anders Klostergaard mener derfor heller ikke, at de studerende på Institut for Samfund og Kultur, som han er tilknyttet, kommer til at mærke ændringerne synderligt: ”I forhold til de fagmiljøer, som jeg er fortrolig med, får besparelserne ingen umiddelbare

Besparelsernes konsekvenser

Aarhus Universitet har påbegyndt en større sparerunde.

Besparelserne har i særlig grad ramt den administrative

del af universitetet, men igangsatte også en større debat

om uddannelsesniveauet. En diskussion, der tog til i

styrke efter Akkrediteringsrådets kortlægning og

relevansvurdering af landets videregående uddannelser.

Delfinen har spurgt en underviser på humaniora

om konsekvenserne af besparelserne

Anders Grønborg Andersen

14

konsekvenser for uddannelserne. Det er, set i det store perspektiv, trods alt beskedne personalemæssige kon-sekvenser, sparerunden har haft ved Kulturvidenskabeligt Fakultet (Arts, red.).” Underviserne kommer derimod til at mærke besparelserne, men stadig ikke på noget af-gørende niveau. ”I forhold til forskning har besparelserne desværre den konsekvens, at vi har færre muligheder for at tage større forskningsmæssige initiativer som for eksempel afholdelse af internationale seminarer og kor-tere besøg af internationale kolleger, fordi vi har færre penge at gøre godt med. Omvendt gælder det også her, at der ikke er tale om katastrofale konsekvenser.” Anders Klostergaard understreger, at man også må være realistisk og tage effektiviseringen positivt: ”Det kan vel også en

gang imellem være mentalt sundt at se, hvor langt man kan komme for færre midler.” Mette Thunø, dekan for Arts, redegjorde i januar for fakultetets budgettering i

2014, hvor den samlede besparelse lød på 22,6 mio. kr. Det administrative dekanat, hvortil dekanen og tre prodekan-er er tilknyttet, skal spare 100.000 kr., hvorimod eksem-

“Det kan vel også en gang imellem være mentalt sundt at se, hvor langt man kan komme for færre midler”

16

pelvis Institut for Samfund og Kultur skal skære 6 mio. kr. af budgettet. En ved første øjekast bemærkelsesvær-dig forskel, hvor man dog skal have forskellen i antallet af tilknyttede ansatte hvert sted in mente. Klostergaard har ikke set regnskaberne og kender ikke fakultetsbud-gettet, men medgiver, at ”man grundlæggende kan sige, at fordelingen modsvarer en ændret regnskabsstruktur, hvor pengene i dag primært ligger hos institutterne og i mindre omfang hos dekanatet.”

Fremtidens universitetEn af de store diskussioner undervisningspolitisk går på, hvordan landets universiteter i fremtiden både skal sende de studerende bedst muligt ud til arbejdsmarkedet

og samtidig undergå en økonomisk effektivisering. Uni-versiteterne har skyhøje ansøgertal, og regeringen vil nu med erhvervsuddannelsesreformen, støttet af blandt an-dre DI, forsøge at flytte studerende fra universiteterne over til erhvervsuddannelserne. Klostergaard sætter spørgsmålstegn ved, om ansvaret for universiteterne i virkeligheden bør ligge hos de folkevalgte politikere, når målet for antal ansøgere skal sættes. ”Vi er desværre i den situation, at man fra politisk hold skifter opfattelse, som vinden blæser. Den ene dag får vi at vide, at 25 % af en ungdomsårgang skal igennem en universitær uddan-nelse, for så næste dag at erfare, at alt for mange aktuelt gennemfører universitetsuddannelser, og at vi skal have flere ind på erhvervsuddannelserne. Det siger sig selv, at

17

ingen institutioner kan leve med løbende at måtte ændre strategi. Hvis tunge institutioner som for eksempel DR og universiteterne skal kunne agere fornuftigt, må de have rammer, som ligger nogenlunde fast og ikke skifter med dagen og vejen.” Et af Aarhus Universitets tiltag har været oprettelsen af eliteforløb, der skal tilgodese talentfulde studerende. Kritikken heraf fra blandt andre København Universitet har lydt på, at en sådan nivellering kan ske på økonomisk bekostning af de resterende studerende.

Samtidig kan man frygte, at yderligere opdeling blandt de studerende får konsekvenser for mulighederne på et i

forvejen konkurrencepræget jobmarked. ”Elitehold giver kun mening, hvis man tager et meget stort optag ind. Så kan det være et meningsfuldt tiltag; men som de nyeste vinde blæser, gør universiteterne nok klogt i at have ud-dannelser, som ikke sender kandidater ud i arbejdsløshed. Der må være en fornuftig sammenhæng mellem uddan-nelsesstørrelse og en sandsynlig efterspørgsel på arbejds-markedet.”

Hvem kan vi bruge?I forlængelse af Akkrediteringsrådets undersøgelse kom de humanistiske uddannelser under beskydning, idet mange af de kritiserede uddannelser indgik under humaniora. Mads Krogsgaard Thomsen og Per Falholt, koncerndirek-tører i henholdsvis Novo Nordisk og Novozymes, skrev den 24/2 i Politiken et åbent brev til de studerende, hvor de meget tydeligt opfordrede kommende studerende til at vælge naturvidenskab frem for humaniora og samfunds-

“Vi er desværre i den situation, at man fra politisk hold skifter opfattelse,

som vinden blæster”

Fotos: Lise Balsby, AU Kommunikation

18

“Det er præcis det her,i har behov for at se”

- Line fra forestillingen ’Bye Bye Yue Yue’

3BEDrEViDENDEFOrEsTiLLiNGErpÅ KATApULT

5 0 % R A B A T T I L S T U D E R E N D E

iNFOrMATiON & BiLLETBEsTiLLiNG:WWW.KATApULT.DK // TLF: 8620 2699 samarbejdspartnere //

Bye Bye Yue YueOM DET MOrALsKE sAMFUNDs FOrFALD

7. - 12. APRILBYE BYE YUE YUETEATER KATAPULT // 27. marts – 12. april 2014 Bye Bye Yue Yue er støttet af:

BRANDSIKKERT PAPIR - WWW.DROPPAPER.DK

specialklassenLiVE iMprO cOMEDY

23. ApriL

Bin LadenThe One MAn ShOw (UK)

28. - 30. APRIL

hvor spares mest? 1. ADMINISTRATIONEN

2. ST

3. HE

4. BSS

5. ARTS

hvor afskediges flest? 1. ST

2. ADMINISTRATIONEN

3. HE

4. ARTS

5. BSS

samlede besparelsesmål med fuld virkning fra 2016

- ARTS: 25,3 mio. kr.

- ST: 65,5 mio. kr.

- HE: 31,6 mio. kr.

- BSS: 27,6 mio. kr.

- ADMINISTRATIONEN: 75 mio. kr.

- AU IALT: 225 mio. kr.

talene for besparelserne er ikke de endelig. således er nogle af dem blevet justeret efterfølgende af hovedområderne.

videnskab. Derfor virker det afslutningsvis nærliggende at spørge en underviser på et humanistisk fag om, hvad en humanist egentlig kan bruges til ude i den virkelige verden. ”Humanister har en lang række grundlæggende empiriske, metodiske og teoretiske færdigheder, som man ikke i tilnærmelsesvis samme udstrækning finder andre steder inden for uddannelsessystemet. Humanister har for eksempel som opdrag at holde os fast på historien, både den nære og den fjerne. I den forstand er de tradi-tionsbevarende og sikrer kulturer mod at uddø, både nuti-dige og fortidige. I kraft af dette blik på verden er de også i stand til at identificere og udfordre vanetænkning og er derved et værn mod kulturel selvtilfredshed. En humanist stiller de kritiske spørgsmål, som kulturelt og socialt gør ondt. Derved efterlever humanisten Goethes tanke om, at den, som ikke formår at føre sit regnskab over 3000 år, lever fra hånden til munden.”

DUBLINMarlin Mohr

En filmscene. Et filmsæt. En hovedperson. En beskuer.

Dublin. Farvespektrum. Kystbrise. Energi.

Dørene. Solen. Græsset. Almindelig.

Regnjakke. Charme. Erasmus-makker. Signe.

Hører duAarhus Studenterradio?

Aarhus Studenterradio er helt fejlagtigt overset af de fleste unge mennesker i byen. Den har da også et par odds imod sig for tiden: Kulturstøtten bliver mindre nærmest for hvert år, radioen er snart hjemløs,

og det kan føles som om, mange af de studerende på de videregående uddannelser i Aarhus ikke kender deres helt egen radio. Til gengæld er humøret og visionerne himmelhøje.

Delfinen er gået Aarhus Studenterradio efter i sømmene og har talt med det nye formandsteam, John O’Sullivan og Bjørn Zäll

En stærk startDet nye formandsteam er startet stærkt. En masse nye programmer er blevet søsat. De kan høres live på 98,7 fm eller på www.aasr.dk. Takket være Lasse Momme er stort set hele programfladen på nuværende tidspunkt fyldt ud.

De helt nye programmer, er blandt andre Pærevælling, der behandler lokalt nyt. De var allerede et kæmpe hit på Facebook inden deres første udsendelse. Der er også Hyg-getimen, der hygger lytterne godt og grundigt igennem. Radio Gejl er et nyt satireprogram. Væren er et filosofisk morgenprogram, der altid slutter med, at værterne ringer til mor og får hende til at tale dem ned. Slutteligt skal Modtagerklassen ikke glemmes. De er Bjørns snapchat-venner og leverer den ultimative lokale hiphop- og ind-vandrerradio. I øjeblikket bor Aarhus Studenterradio i In-

geniørhøjskolens bygninger, hvor de på 3. sal har et meget beskedent studie og en backstage-lounge til gæsterne. I juni skal radioen flytte og drømmen er selvfølgelig at få lokaler i eller omkring universitets hovedbygninger. Det er en anden mulighed, at radioen kommer ud i et af DR’s studier i Aarhus.

Fremtidens studenterradioVisionen for de nye mænd med magten er, at radioen bliver mere akademisk. Man kunne for eksempel dække spændende forelæsninger, have forskere eller eksperter på besøg eller studerende og Ph.D.-studerende der vil snakke om aktuelle opgaver og projekter. Man kunne også dække nogle fredagsbarer, men det kræver lokaler i nærheden af universitetet. Der pusles lidt med en fundraiserfest og egentlig ikke så meget for at få penge, men mere for at gøre folk opmærksomme på, hvad der sker på radioen. Det er ærgerligt, at der er så mange, der ikke ved, at der findes en radiokanal for både akademisk og fritidsagtig sjov. Til fundraiserfesten kunne der blandet andet være dj-sets fra de forskellige programmer og meget andet sjov. Ideer er der nok af, men lige nu fylder det meget, at der skal flyttes, er John O´Sullivan og Bjørn Zäll enige om.

“I juni skal radioen flytte, og drømmen er selvfølgelig at få

lokaler i eller omkring Universitets hovedbygninger”

Cecilia Dybris Marini

28

Vil du i radioen?En af de idéer, der også kommer på bordet, er at få lavet timebestemte musikprogrammer, så der er hyggeligt om morgenen og festligt torsdag og fredag aften. Det er også en mulighed at lave eksamensvenlige perioder i æteren.

Når nu lytter-målgruppen er de studerende, vil det være oplagt, at der i eksamensperioden er opmuntrende pro-grammer, programmer med nyttig viden eller bare musik der er godt at skrive til. Man skal desuden som studerende og ung i Aarhus vide, at man altid er velkommen til at komme i radioen. Der er nærmest programmer for alting.Så ved du noget, har du et band eller er du ved at skrive en opgave, så kan du altid kontakte radioens programmer via Facebook.

“Man skal desuden som ung og studerende i Aarhus vide, at man

altid er velkommen til at komme i radioen”

den 1. december 2013 skiftede radioen hele sin stab af ”chefer” ud. De nye er: John O’Sullivan som formand, Bjørn Zäll som næstformand, Lasse Momme (Mommeladen) som kreativ direktør for program-fladen og Mark Kromann som ny kassér

aarhus studenterradio gik i luften for første gang 1. februar 1996. Fra første dag har målet været at udfordre radiokonventionerne, hvor det ikke skorter på underholdningstilbud.Radioens frivillige stab kommer fra studiemiljøet i og omkring Aarhus. De er et alternativ til de kommercielle stationer og et supplement til public service.

konkurrence! De mangler et hjem, og ingen forhandlinger med diverse steder er faldet på plads endnu, så hvis der er nogen, der kan skaffe et sted, de kan flytte hen som radio fra ca. maj/juni, vil det være så fantastisk, at de udlover en præmie. Stedet skal være billigt. De udlover, at man må bestemme musikken, der skal spilles i radioen i en hel uge! Det er altså 7,5 timers musik som ALLE programmer SKAL spille.

radioen har mulighed for at promovere den musik, som de lands-dækkende radioer ikke tør sende ud på FM-båndet. En alsidig og kompromisløs musikprofil giver usignede og upcoming bands, især lokale, mulighed for at eksponere deres musik.

som de foregående 4 år sender radioen selvfølgelig fra årets kapsejlads med masser af præmier, lege, program-mer og spontane tiltag. Kig forbi og bliv kendt i 15 minutter.

på www.aasr.dk er der links til alle programmernes facebook-sider. Ellers kan man tjekke www.facebook.com/aarhusstudenterradio ud.

Foto: kumsval

Hvad er FN forbundet? Det er en ikke-statslig og tværpolitisk selvstændig organi-sation, som slet ingen relation har til FN. En stor del af formålet med FN-forbundet er dog at oplyse om alt, hvad der vedrører FN. Vi er det, vi plejer at kalde ’en kritisk ven af FN’. Vi går ind for FN og principperne bag, men stiller os også kritiske overfor de beslutninger, som bliver taget.

I skriver på jeres hjemmeside, at et af formålene med FN-

forbundet er at påvirke de beslutninger, som FN tager. Kan du give mig et eksempel på, hvordan I gør det? Det kan være svært at se påvirkningen direkte, men repræsentanter fra FN-forbundet er med i den danske delegation til generalforsamlingerne i FN. Det er et rigtig fint eksempel, for generalforsamlingen er jo der, hvor alle lande har en stemme og altså også FN-forbundet.

Hvad går arbejdet som frivillig i FN-forbundet ud på? Meget af arbejdet handler om oplysning, for der er rigtig

FN-forbundets arbejde i AarhusStuderende på Aarhus Universitet står bag størstedelen af FN-forbundets aktiviteter i Jylland og på Fyn. Men hvad laver de egentlig, og er FN-forbundet ikke bare det samme som FN? Delfinen har interviewet Simone Gundtoft, der er frivillig i FN-forbundet og statskundskabsstuderende på 6. semester

Cecilie Risager Simone Gundtoft

30

mange i alle aldersgrupper, som ved meget lidt om FN og om internationale organisationer generelt. Så vi har en skoletjeneste, hvor vi tager ud og underviser på folkesko-ler, efterskoler, gymnasier og højskoler. Særligt på højsko-ler og gymnasier bliver det meget debatpræget, for dér er der som regel mange, som er interesserede i det, vi debat-terer. I folkeskoler plejer vi at spille rollespil, hvor elever-ne får lov at være ilande og ulande, som skal handle med hinanden. Det skal gerne vise, at sådan noget ikke altid foregår retfærdigt, når det kommer til stykket. Derudover arrangerer vi foredrag. Vi har for eksempel haft et samar-bejde med Folkeuniversitetet, blandt andet for at komme i kontakt med folk udenfor universitetet, da vi alle frivillige er studerende. Det seneste foredrag handlede om konflik-ten i Vestsahara, som der er meget få, der egentlig kender til, selvom det er en af de ældste konflikter i verden.

Hvor tit er I ude at undervise?Det varierer meget, hvor tit vi er ude at undervise. Nogle måneder er det fire gange, andre måneder er vi slet ikke ude. Indimellem har vi også større arrangementer. Der er for eksempel en sommer-camp på et gymnasium her i juni, som kører over flere dage. Og så tilpasser vi os sko-lens ønsker. Hvis de gerne vil have, vi kommer en time, så kommer vi en time, hvis de gerne vil have, vi kommer tre timer, så er det det, vi gør.

Hvordan er arbejdet i FN-forbundet relevant for stude-rende i Aarhus? For mig som statskundskabsstuderende er det meget oplagt at lave den her form for arbejde, for jeg interesserer mig meget for politik. Men for alle, der har noget med samfundet at gøre på deres uddannelser, er det et oplagt arbejde. Både for økonomer og jurister for eksempel, for de aspekter er der også i FN. Jeg er selv primært i sko-letjenesten, hvor du får undervisningserfaring med mange aldersgrupper, og hvor du først og fremmest lærer en masse om formidling, men også om planlægning, for vi administrerer jo også kontakten til skolerne.

Hvor stor en forening er FN-forbundet? Vi er cirka 15 aktive medlemmer, og vi er alle sammen studerende på AU. Vi er stærkt repræsenteret fra stats-kundskab, men vi har også folk, der læser internationale studier, og en der læser europæiske studier. Gruppen er for alle, som har lyst til at være med.

Hvad har I af karriereplaner for fremtiden?Generelt er dem, som er frivillige, folk der gerne vil have en international karriere, men ikke nødvendigvis en politisk-orienteret karriere. Jeg skal selv ind som sprogof-ficer hos forsvaret til juli, når jeg bliver færdig med min kandidat. Her skal jeg enten lære russisk eller arabisk og så bruge det til tolkeopgaver.

“Vi er det, vi plejer at kalde ’en kritisk ven af FN’. Vi går ind for FN og principperne

bag, men stiller os også kritiske overfor de beslutninger, som bliver taget”

Tweet it up!

Peter Thomsen @peterclt • 27. feb. Veninde blev spurgt af fremmede om hun studerede i at være smuk. Hendes svar: ja, men lige nu er jeg i praktik... #loveit

Katrine @thesteggy • 12. mar. Har glemt min madpakke. Kunne godt få et semihy-sterisk anfald - eller stjæle andres mad #studieliv

Delfinen @delfinenmagasin • 13. mar. DK’s uni’er enige om at regulere studieoptaget efter jobmarkedets behov og ikke de studerendes #uddpol #yourniversity http://bit.ly/1cSxDh1

Sofie Carsten Nielsen @sofiecn • 13. mar. Vi kan ikke være bekendt at uddanne til arbejds-løshed. Glad for at uni-rektorer melder aktivt ind i debat http://m.b.dk/?paywall=true #uddpol

Rosa Lund @rosalundEI • 13. mar. @sofiecn det er ikke et spørgsmål om udd men om arbejdspladser #gangibeskæftigelsen

Kennith @hudtloff • 18. mar. Most said phrase at the library few days before an exam. - “Doesn’t matter! I don’t think it would be in our exam” #yourniversity #AarhusUni

Esben Thanning-Dahl @esbentd • 12. mar. Glad for at forelæseren efter “kun” en times gruppe-fremlæggelser af de samme pointer indser, at det vil være tidsspilde at fortsætte #DMJX

Claus Linddahl Hansen @clauslinddahl • 20. jan. Privatuniversiteter? Ikke utænkeligt, at ideen kommer igen. Men jeg kan nøjes med mere selvbestemmelse til universiteterne #dkpol #dkudd

Lone Koefoed Hansen @koefoed • 14. mar. nogen på @AarhusUni har fået den glimrende idé at udbrede forskerlivet fra @AUforsker til studielivet på @AUstudieliv som beg snart #ikkemig

Nordeuropas største studenterarrangementDer lyder en hurtig klaskelyd af bare tæer mod smattet jord. Rune Søvsø Vesterskov Jensen bliver ikke kaldt ”hobbitten” for ingenting. En kold vind suser gennem parken. Græsset langs universitetssøen er mange steder ikke synligt, men trådt ned i mudder efter hastige løb til og fra bredden. Alligevel insisterer den 23-årige hi-stories-tuderende på at udføre sin del af stafetten i bare tæer. Der løbes 10 gange rundt om øllen, før den bundes i et hug og i en stilling, der lader til at være alle sejlernes foretrukne: benene spredte på samme måde som en jagthund og hovedet så tilbagelænet, at panden næsten flugter med horisonten. Det tager 2,5-3 sekunder, så er flasken tom! Kapsejladsen har de seneste år nået en størrelse, der var umulig at forudsige, da arrangementet så dagens lys

i 1992. Sejladsen blev oprindeligt startet af de medicin- og tandlægestuderende for at genopføre de traditionelle væddeløb, der er kendt fra både Oxford og Cambridge. 20.000 tilskuere fulgte sidste år med i de aarhusianske studerendes indbyrdes kampe og gjorde dermed sejladsen til Nordeuropas største studenterarrangement. Forbere-delserne og træningen til den store dag har allerede nu været i gang længe. ”Vi har været i gang siden februar og

træner en gang om ugen. De sidste par uger op til kap-sejladsen træner vi stort set hver dag,” siger Maria Olesen,

Våddragter&

vanvid på årets bedste dag

Bag den berømte og traditionsrige kapsejlads gemmer sig måneders intensive forberedelser, timevis af øl-bælgning og strategisk tænkning for de konkurrerende

institutter. Delfinen mødte arts-studerendes sammenslutning, foreningen HUMBUG, en råkold eftermiddag. Vi ville høre, hvorfor det er så pokkers fedt at være de eneste

ædru i Universitetsparken den 9. maj

“Sidste år var den værste vinter! Vi måtte fjerne isflager fra søen i marts!”

Mona Møller Sørensen Cecilia Dybris Marini

32

der er en erfaren sejler, men som i år deler ud af sin store viden som træner. Hun har været en fast del af HUMBUG i otte semestre og husker de iskolde forhold, som sejlerne til deres store fortrydelse måtte finde sig i ved sidste års træning. ”Sidste år var den værste vinter! Vi måtte fjerne isflager fra søen i marts,” siger hun.

Unik sportsåndMan fristes til at spørge sig selv, hvad der får folk til at sejle over en iskold sø i en oppustelig kajak på kolde vinterdage, iklædt usexede våddragter og drikke en masse øl i en tom park. Hvorfor ikke nyde andres strabadser og potentielle pineligheder på afstand? ”De fleste af os er ikke så gode til sport, at vi kan få denne unikke oplevelse andre steder. Hvor mange folk på vores sportslige niveau

kan samle 20.000 tilskuere?” lyder det fra Thomas Kamp Damgaard. ”Desuden hygger folk sig med træningen i månederne op til maj, men kapsejladsen er uden tvivl kulminationen på HUMBUG’s år og hele foreningens eksistensberettigelse,” siger han, og formand Tais Nøhr Larsen supplerer. ”Kapsejladsen rummer helt afhængige modsætninger. Der er en fin balance mellem det seriøse og det hyggelige. Det er kun sjovt, fordi folk går op i det. Det er den interne sportsånd, som gør, at folk giver, alt hvad de har. Vi er uden tvivl de eneste ædru i universitets-parken den dag,” konstaterer han med et grin.

Traditionsrig konkurrenceHvert år bliver der opfundet nye traditioner. Sidste år blev oprydningen for eksempel kombineret med en øl-

33

stafet. Her skulle man først løbe 10 meter, samle det affald op, man passerede, og derefter bunde en øl. Andre tradi-tioner ændrer sig dog ikke. Det er for eksempel helt fast, at man forsøger at stjæle det gyldne bækken fra forrige års vindere. ”Det er en tradition, at man forsøger at snyde de andre hold, så man kan få fat på det gyldne bækken. Den regel gælder for alle lige fra træningen starter til da-gen før kapsejladsen,” forklarer Maria Olesen. ”Økonomi havde trofæet fra sidste år, så vi fik istandsat en hemmelig indbrudsgruppe for at snuppe det fra dem. Vi stjal stu-diekortet fra en af de studerende, brød ind på kontoret en sen nat og festede med det gyldne bækken til den lyse morgen.”

”Øveøl” og ”frømetoden”Sammenholdet mellem de studerende på tværs af studi-erne er det vigtigste i HUMBUG og grundstenen i kap-sejladsen og forberedelserne dertil. ”HUMBUG er det

bedste ved at være på universitetet, og foreningen er vir-kelig mit hjertebarn. Vi elsker kærlighed og krammere, og selv folk, der ikke er tilknyttet studierne længere, hænger stadig ud her,” siger Tais Nøhr Larsen. ”Det er et helt fan-

“Hvor mange folk på vores sportslige niveau kan samle 20.000 tilskuere?”

34

tastisk sammenhold. Kapsejladsen er nok det eneste tid-spunkt på året, hvor vi alle sammen holder os vågne i mere end 24 timer. Det er ubetinget årets bedste døgn,” slutter Maria Olesen og retter blikket mod søen, hvor en af hen-des holdkammerater frygtløst kaster sig ud fra bredden og ned i den ventende kajak. ”Åh, det var tæt på,” lyder det samstemmigt fra flokken, da den oppustelige båd er på nippet til at kæntre og kaste sejleren ned i det, der efter sigende, skulle være Danmarks anden mest forurenede sø. Flokken vender sig atter mod hinanden i små grupper-inger. Der tales om ”øveøl”, ”rysteteknikker” og ”frøme-toden”, mens de brave sejlere kæmper med de afgørende sekunder i kampen om landets mest berømte bækken.

FØLG OS PÅ ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

APRILEVENTS

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8APRIL FOOLS DAY PARTYDØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

DIGTOPLÆSNING:SØREN ULRICH THOMSENJOSEFINE KLOUGARTMADS MYGINDINFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

DE DØDELIGE + SUPPORTDØR: KL. 20.00 FORSALG: 70/90 (MEDLEM/ALM)

PUB QUIZ - dk’s måske sværeste!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

JAMES BOND TEMAFESTDØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

SEBASTIAN (SOLO)- Trubadurens aften liveDØR: KL. 19.30 FORSALG: 190/240 (MEDLEM/ALM)

NILS MALMROS DEL 2- “ÅRHUS BY NIGHT”DØR: KL. 19.00 FORSALG: 50/65 (MEDLEM/ALM)

STUDENT MUSIC AWARD 2014Musikkonkurrence for studerende!INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

SECONDHAND BAZAR- find musikalske guldkorn.DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG

FÖRTRESS + I’LL BE DAMNEDDØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

COMEDY ZOO ON TOURTORBEN CHRIS+ MARTIN HØGSTED+ DAN ANDERSENDØR: KL. 20.00 FORSALG: 90/130 (MEDLEM/ALM)

ØLSMAGNING - forårs og sommer ølDØR: KL. 20.00 FORSALG: 99/119 (MEDLEM/ALM)

CLARA SOFIE + TBA- med hittet “Når tiden går baglæns”INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

BLOOD LABEL + PANACEA + APHYXIONDØR: KL. 21.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM)

03TORS

02ONS

8

Studenterhus AARHUS

10TORS

01TIRS

07MAN

09ONS

11FRE

08TIRS

23ONS

12LØR

12LØR

24TORS

25FRE

26LØR

Der er plads til alleMuntre kommentarer og latterudbrud skyder frem mel-lem de murstensvægge, der danner gangene i Studenter-huset. ”Jeg gør jo, hvad jeg kan for at komme tilbage på et langsommere hold, om jeg så skal fake en skade,” ler en kortklippet mand indforstået med et par af de andre tilstedeværende. Det er torsdag eftermiddag, og om et par minutter vil de cirka 80 løbere bevæge sig udenfor bygningen og starte dagens træning. Sjældent er så mange unge mennesker iklædt neonfarvede jakker og sorte tights set på dansk universitetsgrund. Hele spektret er til stede. Fra de seje lægge, der med lethed æder endnu 10 kilome-ter, til de mere prøvende, der endnu ikke kender alle kroppens gear. I Run for Friendship skal der være plads til alle. Det er den eneste regel.

International atmosfære”Vi startede projektet i 2013, og lagde med det samme vægt på niveauopdelingen blandt løberne. Vi arbejder med fem hold, som er opdelt efter hastighed og antal kilometer, og vi bestræber os meget på overholde denne opdeling. Det er det, der gør klubben lidt speciel; at der både er plads til Jens, der løber 10 kilometer på 35 minutter, og de der aldrig har løbet så langt før,” forklarer Thomas Moeslund. Han arbejder som PR- og kommunikationskoordinator i Studenterhuset og er en af de ansvarlige for selve ud-førelsen af projektet. ”Vi arbejder sammen med trænings-firmaet Stay Active, og det startede egentligt med at Run for Friendship skulle være et integrationsprojekt. Det har ændret sig siden eftersom klubben er vokset, men under-visningen foregår stadigt på engelsk, og jeg vil tro at 25%

113 løbere fra projektet Run for Friendship er klar til at tage udfordringen om en halvmarathon op. En international løbeklub for studerende træner op til sommerens halvmarathon i Aarhus på en måde, hvor fysiske ambi-

tioner og hyggeligt samvær ikke skilles

21,0975 magiske kilometer

Mona Møller Sørensen

36

af løberne er udenlandske studerende,” uddyber Thomas Moeslund. En af dem er 27-årige Jessica Thiemann. Hun

kommer oprindeligt fra Hamborg, men er på Erasmus-udveksling ved VIA University College, hvor hun læser til lærer. ”Jeg har løbet i klubben siden januar, fordi jeg synes, at det var en oplagt mulighed for at møde andre danske og udenlandske studerende. Desuden var det at løbe en

halvmarathon på min indre to-do-liste, så det passede helt perfekt,” siger hun. ”Jeg er meget spændt på løbet til juni og har ingen idé om, hvordan jeg vil føle mig undervejs, eller hvor stolt jeg vil være bagefter. Jeg tror, at det fedeste bliver, at være en del af noget så stort, hvor alle arbejder på at opnå det samme mål.”

”Man føler sig lidt sej”Danske Sabine Sørensen på 25 læser til pædagog og er også medlem af Run for Friendship. Hun skal ligeledes deltage i Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon den 8. juni sammen med de andre løbere fra klubben. Hun har allerede gennemført flere halvmarathons, og lyser op, når hun fortæller om følelsen af at have tilbagelagt 21 kilome-ter i løbesko. ”Jeg har det så fucking godt bagefter. Man

“Jeg gør jo, hvad jeg kan for at komme tilbage på en langsommere hold, om jeg

så skal fake en skade”

37

har så meget energi og så føler man sig jo også lidt sej. Det en en enorm glæde og lettelse at gennemføre noget, man har sat sig for. Den der følelse af ”nu gjorde jeg det”, kan ikke sammenlignes med noget,” siger hun. Målet er et gennemføre et helt marathon inden årets udløb og opleve netop denne type sportsarrangementers særlige stemning i endnu større skala. ”Der er en helt fantastisk stemning ved de større løb. Folk hujer og klapper fra sidelinjen hele vejen rundt, og der er masser af underholdning både for tilskuere og løbere langs ruten,” lyder det fra Sabine Sø-rensen.

Meget mere end løbRun for Friendship er meget andet end trætte løberfødder og udmattede prust, når de lange bakker i Riisskov skal forceres. Sociale aktiviteter har en stor plads i klubben, og der arrangeres påskefrokost og julefrokost, ligesom der er tradition for at mødes til ”pancakes” på kollegiekon-toret, når de såkaldte Dupontløb er gennemført. ”Sport er jo et godt alternativ til den klassiske drukkultur. Man samles om noget, som gør folk i godt humør, og alle ser jo lige grimme ud, når de er gasblå i hovedet af udmattelse,” ler Thomas Moeslund. 22-årige Marianne Saugmann, der læser på journalisthøjskolen, startede primært i løbeklub-ben på grund af det sociale, for at møde andre unge men-

nesker. ”Jeg var den type, der ikke troede, at sport og at have det sjovt nogensinde kunne kombineres. Sidste år skulle et par af mine veninder løbe Aarhus halvmarathon, og det vidste jeg, at jeg hvertfald aldrig selv ville komme til.” I dag kan hun løbe 12 kilometer, selv når det inklu-derer hård bakketræning, og hun er selvfølgelig også i be-siddelse af en billet til sommerens halvmarahon i Aarhus. ”Udover at jeg har tabt mig og er kommet i bedre humør, så har det givet mig en gejst, at jeg kan klare mere og mere fysisk. Det er en stor succesoplevelse. Hvis jeg misser en fællestræning, så sørger jeg for selv at komme ud at løbe, så jeg kan følge med mit hold. Motion er virkelig blevet en fornøjelse for mig og ikke længere en sur pligt. ”Efter-middagens sidste stråler kaster sit lys gennem bøgeblad-ene. Luften er frisk og ren. Der løbes til på de sidste hun-drede meter op gennem skoven mod ishuset i Riisskov. Hastige åndedræt, trommen af løbernes skridt mod stien. I mål. For nu. ”Jeg synes godt nok, at det gik stærkt denne omgang”. En blond pige med røde kinder puster ud med hovedet mellem benene og skæver rundt i flokken af an-dre forpustede løbere. ”Ja, vi er løbet ret godt til,” indrøm-mer træneren mens pulsuret tjekkes. ”Jeg synes dog, lige at vi tager en sidste runde i skoven, så kan I løbe tilbage til Studenterhuset sådan her,” griner hun og løfter armene triumferende.

38

Studenternes HusFredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf 86128844books@stakbogladen.com

www.stakbogladen.comÅbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

Nyhed

Forfattere

Jill Byrnit

Carsten Réne Jørgensen

Lars Lundmann

Mimi Mehlsen

Martin Hammershøj Olesen

Henrik Høgh-Olesen

Finn Skårderud

Jan Tønnesvang

Hvem er jeg? Og hvem er du?Hvorfor tænker, handler og føler vi, som vi gør?

Hvilke kræfter driver os, og hvor frie er vi til at vælge, hvem vi vil være?

Du får i følgeskabet med udvalgte eksperter en guidet tour i moderne personlighedspsykologi fyldt

med eksempler fra hverdagslivet. Du bliver fortrolig med klassiske og nyere teorier

samt den nyeste internationale forskning inden for personlighedspsykologien.

Bogen henvender sig til alle - den garvede psykolog som den almindelige

læser med interesse for psykologi og personlig udvikling

RedaktørerHenrik Høgh-OlesenThomas Dalsgaard

Kr.

349,95- 10% studierabat

fratrækkes

I 1862 udgav Victor Hugo, en af de nu største franske forfattere, bogen, og i 1985 blev den for første gang opført som musical i London. Den har sidenhen gået sin sejersgang over det meste af verden og er blevet set af over 65 millioner mennesker. Nu er musicalfænomenet kommet til Aarhus og praler af et noget solidt skuespillergalleri. Vi har en erfaren Stig Rossen, som har spillet Jean Valjean knap 1.500 gange, og vi har Peter Jorde, som er bedre kendt for sin rolle

som fantomet i Phantom of The Opera. Derudover har vi nogle mere og mindre erfarne skuespillere og statister, men hvis én ting er nødt til at blive sagt, så lad det være, at alle de involverede i stykket viser et overflødighedshorn af engagement. Fra første akt, hvor Jean Valjean bliver sluppet løs fra sine lænker efter 19 år i fængsel, og til sidste akt er udspillet, bider man sig ikke fast i, at det faktisk foregår på en scene. Skalaen af det hele er nærmest svimlende og skaber succesfuldt et univers, som ikke begrænses af den knap så store sal, men nærmere indbyder til at bevidne historien på klods hold. Dirigenten David Firman leverer en overdådig præcist musikalsk takt, og under hele forestillingen lagde jeg faktisk ikke mærke til én eneste fejl fra orkesterets side. Taget i betragtning af, at de to ting, som er alfa omega i en musical, er henholdsvis sangere og orkester, vil jeg gerne række en hånd ud og sige, at begge parter har fortjent min dybeste respekt efter dette. Hvad skuespillerene angår, så er der heller ikke noget her, som umiddelbart falder til kort måske bortset lige fra én lille ting. Drengen, som spiller den hjemløse Gavroche, kan ikke helt følge med sig selv i de høje toner, men det er en bagatel, som ikke bedrager én, fra en ellers nærmest perfekt eksekvering af opsætningen Les Misérables. Jeg er ikke en sentimental mand, men under stykket havde selv jeg svært ved ikke at blive rørt. Skalaen af det hele, skønheden i det musikalske og eksekveringen af det æstetiske design på scenen fik mig da også til at få et par momenter med tårevædede øjne. Navnligt under blandt andet resistancens blokade og Jean Valjean’s sidste akt var det svært ikke at blive lidt emotionel i sin mimik. Det skal derfor heller ikke være den store hem-melighed, at min ledsager og jeg efterfølgende har snakket om at tage ind og se stykket igen, inden det afsluttes i maj. Det kræver en noget kynisk indstilling ikke at blive fanget, og det er en udøvelse og et eksempel på, hvordan en tidsløs klassiker defineres.

Hver måned udvælger Delfinens anmeldere aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs af plat-forme og medier. I denne måned har Daniel B. Hakimi overværet klassikeren Les Misérables genskabt på Aarhus Teater som musical. Den voldsomt populære musical har allerede slået flere rekorder for solgte billetter, og der er blevet sat ekstra forestillinger op. Samtidig anmelder Rasmus Bach Frandsen opsamlingsværket Samlede Thomsen, som er alle tekster, både digte og essays, Søren Ulrik Thomsen har skrevet, den store danske forfatter, som vi i sidste måned havde på forsiden

Foto: craigCloutier

LES MISÉRABLESAARHUS TEATER

I anledning af filmens nylige genudgivelse har vi i denne måned valgt at anbefale denne filmperle fra 1999. The Thomas Crown Affair er noget så sjældent som en feel-good thriller. Den har en charme, som meget sjældent ses i film, og med Pierce Bros-nan som hovedrolleindehaver er stilen lagt. Thomas Crown er en rig, succesfuld handelsmand, men han keder sig og bruger

derfor nætterne på kunsttyrveri. Da detektiven Catherine Banning bliver sat på sagen, begynder Crown imidlertid at blive noget mere opslugt i sin egen leg. Pludselig bliver der sat spørgsmål ved, hvad man betragter som kunst, hvor langt man kan gå for kærlighed og hvorvidt det edderkoppespind, som Crown selv har spundet, er alle løgnene værd. Dette er simpelthen bare en god film. Den er underholdende og mystisk, charmerende og hyggelig. For både mænd såvel som for kvinder.

THE THOMAS CROWN AFFAIRDVD/ BLU-RAY

Foto: Aarhus Teater

Foto: MGM

Når man læser Thomsen, giver det mening at læse hans værker sammen. I essayet En dans på gloser fra 1996 skriver Thomsen: ”En kunstners arbejde består […] af en række værker, som tilsammen udgør en proces, og bryder man sig ikke om det store ord Værk, kan man jo sige: En proces, der afsætter en serie spor.” Således kan et forfatterskab betragtes som, på den ene side, en række enkelte værker, der markerer sig netop som enkeltværker, mens et forfat-terskab på den anden side må betragtes horisontalt; som en række værker placeret på en linje, der binder dem sammen.

Det overordnede tema hos Thomsen synes siden begyndelsen af forfatterskabet at være forholdet mel-lem krop, tid og død. I City Slang lyder et af digtene således: ”Flydende kobber løber i årerne./ Huden er tynd./ Flager af revet sort/ fylder tæt lufter over min gang./ Jeg lægger min hånd mod værelsets isvæg./ Regnen går lige gennem min krop”. I løbet af årene har det religiøse imidlertid indtaget en stadig større plads i forfatterskabet. I digtsamlingen Det skabtes vaklen fra 1996 hedder det, stadig med tid og død, men måske i mindre grad med krop (i hvert fald eksplicit), som det centrale: ”Kun Gud (som ikke fik samme skæbne)/ kan holde ud, at vi både skal leve og dø: Ét øje har jeg lånt til livet, det andet til døden,/ og tåler ikke, deres blik flyder sammen/ i en evig skumrings flimrende fokus”. I Thomsens seneste digtsamling Rystet spejl fra 2011 er krop, tid og død også i fokus, men med tilbageblikket, erindringen,

som et vigtigt og centralt indskud. I et af de navnløse digte står der: ”Som ung vågnede jeg hver morgen/ med verden strømmende imod mig/ som en gnit-rende gade./ Nu må jeg stå op i vintermørket/ og stykke for stykke hente den ind på mine tynde ben”. Hver for sig siger digtene noget centralt om eksisten-tielle grundvilkår, men læst sammen er de også udtryk for en udvikling og progression hos Thomsen. Og det er derfor, det er vigtigt, at de nu er udgivet i ét samlet værk. Sammen med essayene.

For den, der aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med Thomsen, er Samlede Thomsen et rigtig godt sted at begynde, mens den for Thomsen-fans (som undertegnede) er et absolut ’must have’. Essayene emmer af eftertænksomhed og dybde, mens digtene er skrøbelig poesi, alligevel skrevet med stor selvsik-kerhed og overbevisning. At læse Thomsen er som at lytte til jazz, mens man sidder i sin vindueskarm og drikker rødvin og ryger smøger. Eller med en for-mulering fra Rystet spejl er det som at lytte til ”musik, der lyder fra et andet rum. På The Waldorf-Astoria. Mens det regner”. Det er en æstetisk oplevelse. Gan-ske uimodståelig.

SAMLEDE THOMSENAf Søren Ulrik Thomsen

“At læse thomsen er som at lytte til jazz, mens man sidder i sin

vindueskarm og drikker rødvin og ryger smøger”

I forordet til den nyudgivne Samlede Thom-sen skriver Søren Ulrik Thomsen, at ”når alle mine digte og essays nu udkommer i ét bind, er det en længe næret drøm, der går i opfyldelse.” Og jeg føler det ærligt talt også som en drøm, der er gået i opfyldelse, når jeg nu sidder med denne over 1000 sid-ers lange bog i hånden. Alle Thomsens digte og essays siden debutsamlingen City Slang i 1981 samlet på ét sted Foto: Gyldendahl

Enhver gymnastikforening med respekt for sig selv ved, at en sæson skal afsluttes med et brag af en opvisning. Men i modsætning til andre gymnastikforeninger er det ikke kun Aarhus Studenter Gymnastiks (ASG) egne gymnaster, som går på gulvet, når klubben slår dørene op til den årlige Undergrundsopvisning. ”Undergrund er et oprør mod den etablerede gymnastikopvisning. Undergrund giver ASG mulighed for at præge opvisningen gennem hold udefra, som bliver inviteret til at opvise,” fortæller Kamilla Pap-søe Andersen, som er PR-medarbejder hos ASG. Blandt årets utraditionelle gæstehold finder man blandt andet Rope Skipping og Bpolefit, der sammen med ASGs øvrige gymnaster og Show/Funk dansere skal være med til at gøre dagen til en fest. ”Publikum skal glæde sig til at se store hold, der er sprængfyldt med energi, og glæden til gymnas-

Gymnaster inviterer til Undergrundsopvisning

Johanne La Cour, klubkonsulent AUS

Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C

Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

UN

IVERSITETS–SPOR

T

AARHUS

UNIVERSITASARHUSIENSIS

SOLI

DUM

PETIT IN PROFUN

DIS

42

tik, dans, og det fællesskab, som man finder heri,” siger Kamilla, som opfordrer alle nysgerrige og interesserede til at kigge forbi. For selvom en sæson slutter d. 5. April, så starter tilmeldingen til en ny lige om lidt, med plads til alle som har lyst til at blive en del af ASG.”Det er fedt at være en del af ASG, fordi det er de stu-derendes forening. Vi har plads til alle niveauer og vi er socialt tætte på hinanden, fordi vi som studerende er I samme båd. Det sociale er i højsædet, og vi har det sjovt sammen,” siger Kamilla Papsøe Andersen.

Har du også fået lyst til at lære ASG bedre at kende? Så kig forbi Undergrundsopvisningen 5. April fra klokken 12 i Frederiksb-jerghallen, F. Vestergaards Gade 3, 8000 Aarhus C. Læs mere på www.asg.dk

Lørdag d. 5. April 2014 runder Aarhus studenter Gymnastik (AsG) sæsonen af med et brag af en Undergrundsopvisning

LEDER: I længere tid har der svirret rygter om fredagsbarernes fortsatte eksistens. Nogen i ledelsen på Aarhus Universitet har set sig sure på fredagsbarerne og ønsker dem både reduceret i antal, og i antal fredage de har åbent om måneden. Det er en yderst uheldig udvikling. Tid ligere har det alene været barejerne i midtbyen, der har ønsket fredagsbarene hen, hvor pebret gror, men nu begynder Aarhus Uni versitet åbenbart også at synge med på den melodi.

I januar måned var der et møde med fredags barerne i Nobelparken, hvor de blev præsenteret for et udspil forklædt som et generelt udspil fra universitetsledelsen. Udspillet indeholdte blandt andet bestemmelser om at fredagsbarerne fremadrettet kun måtte have åbent to fredage om måneden og meget restriktive krav omkring åbningstiderne de to dage. Ved egen kamp lykkedes det fredagsbarerne at få disse forslag pillet af bordet – godt gået!

Men set fra Studenterrådets side er det uacceptabelt, at ledelsen forsøger at begrænse muligheden for at afholde fredagsbarer. Uni versitetsledelsen har netop vedtaget nogle fælles regler for hele Aarhus Universitet, og hvis de regler går videre end bare at sikre at loven overholdes, så vil Studenterrådet gå hårdt ind og kæmpe for at de regler bliver truk ket tilbage. Fredagsbarerne er en essentiel del af studiemiljøet, og en begrænsning af disse vil være et alvorligt tilbageslag for studiemiljøet på Aarhus Universitet.

Vi frygter at dette bare er de indledende manøvrer på en større modstand mod fredagsbarerne og omfanget af disse. Vi har nu igennem flere år hørt mange i ledelsen på Arts udtrykke et ønske om oprettelse af en stor fredagsbar. Vi har ikke noget imod at fredagsbarer fusioner, men vi har noget imod at det bliver tvunget ned over hovedet på dem. Små studier har brug for at have

et studiemiljø, der er deres og her spiller fredagsbaren en helt central rolle. At fusionere fredagsbarerne vil være i rødtråd med ledelsen på Arts’s strategi om at skabe en fælles id­entitet som arts-studerende og ikke filosofi- og teologistuderende, men det vil samtidig være i rødtråd med en strategi om at opnå det størst mulige frafald.

Det er på tide at ledelsen fokuserer på at skabe den bedst mulige uddannelseskvalitet, i stedet for evig og altid at kaste sig over alle mulige an dre områder, som egentlig fungerer helt fint, men som skal laves om fordi det tilsyneladende bare er bedre at lave ting om.

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

ER FREDAGSBARERNE I FARE?Af: Per DalbjergFoto: Arkiv

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2­48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E­Mail: sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:Man­Tors: kl. 9:00­14:30Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver sitets bestyrelse, hvor vi gør vores

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

Per DalbjergFormand for ForretningsudvalgetKontakt: per@sr.au.dk

2

NYT FORRETNINGSUDVALG I STUDENTERRÅDETVed det konstituerende møde den 26. februar valgte Fællesrådet et nyt Forretningsudvalg, der det kommende år kommer til at fungere som Studenterrådets daglige ledelse.

Af: Louise TorpFoto: Arkiv

Sissel er 24 år gammel og læser uddannelsesvidenskab på 6.semester. Sissel har haft en plads i FU siden sep tember 2013 og stiftede første gang rigtig bekendtskab med Stu denterrådet under en politik konference i Aalborg i 2012. Sissel synes, at en af de bedste følelser i verden er, at noget man har arbejdet på bliver set og hørt.

Sissel Sørensen

NæstformandSune studerer klassisk arkæologi på 8. semester og er netop fyldt 26 år. Sune har et brændende ønske, om at få ændret den nuværende samfundsdiskurs om den dovne og uengage­rede studerende og i stedet at få et universitet og samfund med plads til de studerende.

Sune Koch Rønnow

Rune er 22 år gammel og læser diplomingeniør i Bioprocesteknologi på 4. semester. Rune er aktiv i Studenterrådet og i Forretningsudvalget fordi det giver en god platform til at kæmpe politiske kampe, sammen med andre studerende.Han vil især arbejde med at øge organiseringen af de ingeniørstuderende.

Rune Popp

FormandAllan er 28 år og studerer er hvervs økonomi og europa­studier på 6. semester. Allan tror på, at studerende i fællesskab kan gøre Aarhus by samt Universitet meget bedre for alle. Særligt brænder han for at gøre boligforholdene i byen markant bedre end de er i dag. Internt på universitetet prioriterer Allan at kæmpe for kvalitet i uddannelserne.

Allan Vesterlund Graversen

Alexander er 27 år og studerer uddannelsesvidenskab på bacheloren.Alexander glæder sig til endnu et år at arbejde for de studerendes interesser, sammen med fag råd og alle andre interes­serede. I det kommende år vil Studenterrådet forsøge sig med nogle åbne debat­ og op­kvalificerings­arrangementer­og Alexander håber på at se mange nye.

Alexander Thomsen

Marko studerer Statskundskab på 6. semester og er 22 år. Marko ser især frem til at ar­bejde med kvalitet og relevans og vil kæmpe for at få rektor og politikerne til bedre at forstå at faglighed ikke har meget at gøre med arbejdsløshedsprocenter for dimittender. Derudover vil Marko også sætte ind på arbejdet med frivillige i Studenterrådet.

Marko Stokic Heibøll

Bertil er 20 år og læser Statskundskab på 4. semester. Bertil vil specielt arbejde meget med udbredelse af kendskabet til Studenterrådet og dets ar bejde og arrangementer. Videre vil han også arbejde med at øge antallet af frivillige i Studenterrådet, især i BSS.

Bertil MoesgaardAndersen

sr.au.dk

2

NYT FORRETNINGSUDVALG I STUDENTERRÅDETVed det konstituerende møde den 26. februar valgte Fællesrådet et nyt Forretningsudvalg, der det kommende år kommer til at fungere som Studenterrådets daglige ledelse.

Af: Louise TorpFoto: Arkiv

Sissel er 24 år gammel og læser uddannelsesvidenskab på 6.semester. Sissel har haft en plads i FU siden sep tember 2013 og stiftede første gang rigtig bekendtskab med Stu denterrådet under en politik konference i Aalborg i 2012. Sissel synes, at en af de bedste følelser i verden er, at noget man har arbejdet på bliver set og hørt.

Sissel Sørensen

NæstformandSune studerer klassisk arkæologi på 8. semester og er netop fyldt 26 år. Sune har et brændende ønske, om at få ændret den nuværende samfundsdiskurs om den dovne og uengage­rede studerende og i stedet at få et universitet og samfund med plads til de studerende.

Sune Koch Rønnow

Rune er 22 år gammel og læser diplomingeniør i Bioprocesteknologi på 4. semester. Rune er aktiv i Studenterrådet og i Forretningsudvalget fordi det giver en god platform til at kæmpe politiske kampe, sammen med andre studerende.Han vil især arbejde med at øge organiseringen af de ingeniørstuderende.

Rune Popp

FormandAllan er 28 år og studerer er hvervs økonomi og europa­studier på 6. semester. Allan tror på, at studerende i fællesskab kan gøre Aarhus by samt Universitet meget bedre for alle. Særligt brænder han for at gøre boligforholdene i byen markant bedre end de er i dag. Internt på universitetet prioriterer Allan at kæmpe for kvalitet i uddannelserne.

Allan Vesterlund Graversen

Alexander er 27 år og studerer uddannelsesvidenskab på bacheloren.Alexander glæder sig til endnu et år at arbejde for de studerendes interesser, sammen med fag råd og alle andre interes­serede. I det kommende år vil Studenterrådet forsøge sig med nogle åbne debat­ og op­kvalificerings­arrangementer­og Alexander håber på at se mange nye.

Alexander Thomsen

Marko studerer Statskundskab på 6. semester og er 22 år. Marko ser især frem til at ar­bejde med kvalitet og relevans og vil kæmpe for at få rektor og politikerne til bedre at forstå at faglighed ikke har meget at gøre med arbejdsløshedsprocenter for dimittender. Derudover vil Marko også sætte ind på arbejdet med frivillige i Studenterrådet.

Marko Stokic Heibøll

Bertil er 20 år og læser Statskundskab på 4. semester. Bertil vil specielt arbejde meget med udbredelse af kendskabet til Studenterrådet og dets ar bejde og arrangementer. Videre vil han også arbejde med at øge antallet af frivillige i Studenterrådet, især i BSS.

Bertil MoesgaardAndersen

sr.au.dk

3

Tågen er tæt, da vi ankommer til Sandbjerg Gods, tæt på Sønderborg. Først få meter derfra, kommer den prægtige ejen dom til syne. Med Studenterrådets recep tion for det afgående og tiltrædende Forret­nings udvalg aftenen før, er nogle af deltager ne på weekendens studienævns­opkvalificeringsseminar trætte, mens andre blot er lidt døsige efter den lange bustur. Heldigvis byder Aarhus Universitets kursusejendom, for uden fabelagtige faciliteter, på forfriskende og fremragende frokost. Ikke længe efter, er de godt 30 deltagere ”fit for fight”.

Først fik deltagerne en gennemgang af studienævnenes reglement med baggrund i universitetsloven. Her står det sort på hvidt, at de studerendes repræsentanter i studienævnene skal sikre medindflydelse og medinddragelse. Med samme antal studeren­de, som videnskabeligt personale, kan vi som studerende få en betydelig medindflydelse – og den skal bruges!

Efter den grundige gennemgang af AU’s chefjurist, Mads Niemann.­Christensen, gik ordet videre til Andreas Birch Olesen, der forklarede, hvilke udfordringer Studienævn

over hele AU står overfor med blandt andet Fremdriftsreformen. Med det, unægtelig, øgede antal dispensationsansøgninger, vil Studienævnet kunne uddelegerer en stor del af ansvaret til administrationen, men hvad vil dette komme til at betyde? Studienævnene blev sat i en større studenterpolitisk kontekst: Fremdriftsreform, kvalitets­ og relevansdebat, studienævnet i forhold til andre organer; fagråd, Akademisk Råd, Universitetsbestyrelsen.

Herefter holdte Allan Vesterlund, nyvalgt formand i Studenterrådet, et oplæg om ”forhandling – dynamikker og strategier”. Hvordan foregår en succesfuld forhandling? Hvornår bør man forhandle, og hvornår bør man ikke? Spørgsmål som disse blev gennemgået og efterfulgt af en spændende workshop, hvor studienævnsrepræsentanterne fik lov til at prøve kræfter med de nylærte teknikker.

Efter hyggelig aftensmad, sætter studie­nævnene sig sammen og snakker om situa tionen i netop deres studienævn. Er det vigtigt at have fokus på Fremdriftsreformen, eller er det snarere snakken om relevans, der bør tages op? Efter et par timer, bliver

samtalen dog lidt mere løssluppen. Et par piger fra Science and Technology småfniser, da jeg sætter mig ved dem. Den ene prøver halvhjertet at forsvare, at ”snak om VIP’erne i Studienævnet”, da også indbefatter sladder om underviserne har kærester eller ej. En stor del af selskabet har nu flyttet sig til de bløde ge­makker, hvor vinen er god og glassene mange.

Selv lader jeg fest være fest og trækker mig tilbage, men hører dog næste dag rygter om forårsbadning, sauna og livestreeming af sidste nye mellem Rusland­Ukraine.

Vi vågner alle op til en ny, spændende, om end kort dag på Sandbjerg Gods. Alt for tidligt kører bussen os hjem til de gule mure, hvor vi nu kan begynde at bruge alle vores nye redskaber. Der er ingen tvivl om, at Studienævnene er godt rustede til at tage kampen op mod Frem­driftsreform og andre skøre tiltag.

STUDIENÆVNSSEMINAR ”MED GODS I”Af: Sarah MomtazGeneralsekretærFoto: Sarah Momtaz

Sarah MomtazGeneralsekretærKontakt: allan@sr.au.dk

sr.au.dk

4

Økonomien på de danske universiteter er præget af en så stor usikkerhed, at vi risikerer markante underskud - i sidste ende tager man penge fra grundforskning og undervisning i forsøget på at dække udgifter på eksternt finansieret forskningsprojekter.

I takt med at ministeriet grønthøster 2 % på alle de offentlige bevillinger bliver de danske universiteter mere og mere afhængige af eksterne forskningsmidler. Der er dog en lang række problemer forbundet med afhængigheden af disse midler.

Eksterne forskningsbevillinger er bevillinger til specifikke forskningsprojekter, der bliver givet på baggrund af ansøgninger fra den enkelte forsker. Midlerne bevilliges typisk over den årrække forskeren har angivet, at forskningsprojektet vil komme til at tage. Når der er tale om årlige bevillinger, er det væsentligt, at man er i stand til at disponere over sine midler og planlægge aktivitet så omkostninger og udgifter matcher hinanden i de enkelte år. Dette synes også særligt vigtigt, når de eksterne forskningsmidler ikke gives med tilstrækkeligt overhead (finansiering af afledte udgifter til administration, kontorforhold osv.), hvorfor manglende eksekvering af

midlerne resulterer i forsinkelse og dermed øget udgifter for universitetet.

På Aarhus Universitet har man valgt at omlægge vores økonomimodel og det har derfor været svært for forskerne at få den tilstrækkelige information om, hvor mange midler der er brugt af de eksterne forskningsbevillinger. Denne usikkerhed har resulteret i tilbageholdenhed, og dermed øgede udgifter for universitetet. Universitetets udgifter til medfinansiering af eksterne forskningsprojekter er med andre ord en væsentlig usikkerhedsfaktor ved eksterne forskningsmidler, som universitetet, ministeriet og omverdenen, ofte glemmer i snakken om universiteternes økonomi. Hvis universiteterne får færre penge fra ministeriet kan de jo bare søge nogen flere bevillinger, lyder det.

Et andet element i universiteternes økonomi er den fortsatte manglende løsning på, hvordan vi får gavn af de eksterne midler i undervisningen. Regeringens grønthøster gør det nødvendigt ikke blot at se på, hvordan vi kan få øget midler til forskningen, men også, hvordan vi kan få øget midler til uddannelse. Så længe de eksterne midler kræver medfinansiering og så længe der er stor usikkerhed forbundet med medfinansieringens størrelse, så er der

ikke udsigt til at finde ud af, hvordan eksterne midler kan biddrage til undervisningen. Universitetet står altså med en økonomi, som i stigende grad skal være baseret på eksterne forskningsmidler, men som er forbundet med store usikkerheder og manglende bud på finansiering af vores uddannelser.

Hvis vi ikke finder en løsning på finansieringen af de danske universiteter kommer vi til at stå i en situation, hvor økonomien på de danske universiteter er præget af en så stor usikkerhed, at vi risikerer markante underskud, og at man tager penge fra grundforskningen og undervisningen til at dække uforudsete udgifter på eksternt finansieret forskningsprojekter. Vi syntes bestyrelsen bør forholde sig til dette spørgsmål, men vi syntes også, at det er politikernes ansvar at sikre en forsvarlig finansiering af landets universiteter.

EKSTERN FINANSIERING - REDNING ELLER UNDERGANG?Af: Heidi Klokker og Andreas Birch OlsenDe studerendes repræsentanter i betyrelsenFoto: Jesper Rais, AU Kommunikation

Heidi KlokkerBestyrrelsesmedlemKontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch OlsenBestyrrelsesmedlemKontakt: andreas@sr.au.dk

sr.au.dk

5

Amalie Andersen læser psykologi på 10. semester. Amalie har været psykrådssekretær, aktiv i fapia (foreningen af psykologistuderende i Aarhus) og netop blevet valgt, som chefdirigent for Fællesrådet i Studenterrådet.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg endte med at stille op til FAPIAs bestyrelse på mit 2. semester. Mit arbejde i FAPIA gav mig mod på og lyst til at ændre noget fagligt på Psykologi, og det var der igennem jeg blev aktiv i Psyk- og Studenterrådet.

Hvorfor stillede du op som chefdirigent?Jeg er endt med at blive rigtig glad for Studenterrådet og selvom jeg er ved at være sidst på kandidaten, vil jeg rigtig gerne stadig være aktiv. Og så er det også fedt med en ”chef” titel.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?Det er fedt at gøre en forskel og at lære andre at kende fra hele uni versitetet. Det er en god følelse at have en idé om alt, hvad der sker lokalt og på universitetet, og kunne bruge den viden til at hjælpe andre.

Har du et godt råd til andre studerende?Engager jer! Om det er i studenterpolitiske, faglige eller sociale foreninger betyder ikke så meget. Man bliver ikke dannet af blot at studere, men tager man tiden til at engagere sig, udvikles man både som person og får mere overskud.

Hvad laver du om 10 år?Jeg arbejder indenfor PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) psykologi, i børneunge psykologien eller også forsker jeg på universitetet – nok i noget med børn. Jeg synes, at det er spændende at arbejde med børn, da man virkelig kan gøre en forskel.

MÅNEDENS AKTIVIST

Den 1. Februar ansatte Studenterrådet Sara som vores nye eventmanager. Sara er 25 år og i gang med sin kandidat i uddannelsesvidenskab. I stillingen som eventmanager har Sara blandt andet ansvaret for Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag samt den årlige stuidemesse i september, og hun er allerede nu i fuld gang med at arrangere begge dele.Sara kan kontaktes på event@sr.au.dk eller på telefon 30 29 15 16.

STUDENTERRÅDET HAR FÅET NY EVENTMANAGE

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

KURSUS

FÅ STYR PÅ HÅNDTERINGEN AF STRESSMange studerende døjer med stress i deres hverdag eller op til eksaminer – og desværre er der mange, som ikke får gjort noget ved det. Stresshåndtering tager fat i det, der erfaringsmæssigt stresser akademikere, og hvordan man forebygger, opdager og afhjælper stress og stress­symptomer hos sig selv og sine medstuderende. På den måde kan du lære at tackle fremtidige situationer uden at opleve tegn på stress.

Pris: 50 kronerSe mere på sr.au.dk

sr.au.dk

4

Økonomien på de danske universiteter er præget af en så stor usikkerhed, at vi risikerer markante underskud - i sidste ende tager man penge fra grundforskning og undervisning i forsøget på at dække udgifter på eksternt finansieret forskningsprojekter.

I takt med at ministeriet grønthøster 2 % på alle de offentlige bevillinger bliver de danske universiteter mere og mere afhængige af eksterne forskningsmidler. Der er dog en lang række problemer forbundet med afhængigheden af disse midler.

Eksterne forskningsbevillinger er bevillinger til specifikke forskningsprojekter, der bliver givet på baggrund af ansøgninger fra den enkelte forsker. Midlerne bevilliges typisk over den årrække forskeren har angivet, at forskningsprojektet vil komme til at tage. Når der er tale om årlige bevillinger, er det væsentligt, at man er i stand til at disponere over sine midler og planlægge aktivitet så omkostninger og udgifter matcher hinanden i de enkelte år. Dette synes også særligt vigtigt, når de eksterne forskningsmidler ikke gives med tilstrækkeligt overhead (finansiering af afledte udgifter til administration, kontorforhold osv.), hvorfor manglende eksekvering af

midlerne resulterer i forsinkelse og dermed øget udgifter for universitetet.

På Aarhus Universitet har man valgt at omlægge vores økonomimodel og det har derfor været svært for forskerne at få den tilstrækkelige information om, hvor mange midler der er brugt af de eksterne forskningsbevillinger. Denne usikkerhed har resulteret i tilbageholdenhed, og dermed øgede udgifter for universitetet. Universitetets udgifter til medfinansiering af eksterne forskningsprojekter er med andre ord en væsentlig usikkerhedsfaktor ved eksterne forskningsmidler, som universitetet, ministeriet og omverdenen, ofte glemmer i snakken om universiteternes økonomi. Hvis universiteterne får færre penge fra ministeriet kan de jo bare søge nogen flere bevillinger, lyder det.

Et andet element i universiteternes økonomi er den fortsatte manglende løsning på, hvordan vi får gavn af de eksterne midler i undervisningen. Regeringens grønthøster gør det nødvendigt ikke blot at se på, hvordan vi kan få øget midler til forskningen, men også, hvordan vi kan få øget midler til uddannelse. Så længe de eksterne midler kræver medfinansiering og så længe der er stor usikkerhed forbundet med medfinansieringens størrelse, så er der

ikke udsigt til at finde ud af, hvordan eksterne midler kan biddrage til undervisningen. Universitetet står altså med en økonomi, som i stigende grad skal være baseret på eksterne forskningsmidler, men som er forbundet med store usikkerheder og manglende bud på finansiering af vores uddannelser.

Hvis vi ikke finder en løsning på finansieringen af de danske universiteter kommer vi til at stå i en situation, hvor økonomien på de danske universiteter er præget af en så stor usikkerhed, at vi risikerer markante underskud, og at man tager penge fra grundforskningen og undervisningen til at dække uforudsete udgifter på eksternt finansieret forskningsprojekter. Vi syntes bestyrelsen bør forholde sig til dette spørgsmål, men vi syntes også, at det er politikernes ansvar at sikre en forsvarlig finansiering af landets universiteter.

EKSTERN FINANSIERING - REDNING ELLER UNDERGANG?Af: Heidi Klokker og Andreas Birch OlsenDe studerendes repræsentanter i betyrelsenFoto: Jesper Rais, AU Kommunikation

Heidi KlokkerBestyrrelsesmedlemKontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch OlsenBestyrrelsesmedlemKontakt: andreas@sr.au.dk

sr.au.dk

5

Amalie Andersen læser psykologi på 10. semester. Amalie har været psykrådssekretær, aktiv i fapia (foreningen af psykologistuderende i Aarhus) og netop blevet valgt, som chefdirigent for Fællesrådet i Studenterrådet.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg endte med at stille op til FAPIAs bestyrelse på mit 2. semester. Mit arbejde i FAPIA gav mig mod på og lyst til at ændre noget fagligt på Psykologi, og det var der igennem jeg blev aktiv i Psyk- og Studenterrådet.

Hvorfor stillede du op som chefdirigent?Jeg er endt med at blive rigtig glad for Studenterrådet og selvom jeg er ved at være sidst på kandidaten, vil jeg rigtig gerne stadig være aktiv. Og så er det også fedt med en ”chef” titel.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?Det er fedt at gøre en forskel og at lære andre at kende fra hele uni versitetet. Det er en god følelse at have en idé om alt, hvad der sker lokalt og på universitetet, og kunne bruge den viden til at hjælpe andre.

Har du et godt råd til andre studerende?Engager jer! Om det er i studenterpolitiske, faglige eller sociale foreninger betyder ikke så meget. Man bliver ikke dannet af blot at studere, men tager man tiden til at engagere sig, udvikles man både som person og får mere overskud.

Hvad laver du om 10 år?Jeg arbejder indenfor PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) psykologi, i børneunge psykologien eller også forsker jeg på universitetet – nok i noget med børn. Jeg synes, at det er spændende at arbejde med børn, da man virkelig kan gøre en forskel.

MÅNEDENS AKTIVIST

Den 1. Februar ansatte Studenterrådet Sara som vores nye eventmanager. Sara er 25 år og i gang med sin kandidat i uddannelsesvidenskab. I stillingen som eventmanager har Sara blandt andet ansvaret for Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag samt den årlige stuidemesse i september, og hun er allerede nu i fuld gang med at arrangere begge dele.Sara kan kontaktes på event@sr.au.dk eller på telefon 30 29 15 16.

STUDENTERRÅDET HAR FÅET NY EVENTMANAGE

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

KURSUS

FÅ STYR PÅ HÅNDTERINGEN AF STRESSMange studerende døjer med stress i deres hverdag eller op til eksaminer – og desværre er der mange, som ikke får gjort noget ved det. Stresshåndtering tager fat i det, der erfaringsmæssigt stresser akademikere, og hvordan man forebygger, opdager og afhjælper stress og stress­symptomer hos sig selv og sine medstuderende. På den måde kan du lære at tackle fremtidige situationer uden at opleve tegn på stress.

Pris: 50 kronerSe mere på sr.au.dk

sr.au.dk

TA’ E T P U ST E RU M F R A ST U D I E R N E

T A ’ PÅ U L D U M H Ø J S K O L E M E D S T U D I E R A B AT W W W . U L D U M - H O J S KO L E . D KU L D U M HØJSKOLE

IIPAUSE

VIDSTE DU, AT DELFINEN OGSÅ ER PÅ NETTET?

Find os på delfinen-magasin.dk,facebook.com/delfinenmagasin

eller på twitter.com/delfinenmagasin

Du kan også kontakte os på mail delfinen@sr.au.dk

Foto: d o l f i