Facts, gode råd og inspiration:

De lokale forhanDlinger 2012VVS-området

Så meget ...Den gennemsnitlige kunde-timepris i VVS-branchen i november 2011 lå på 412 kroner. Det er en stigning på 17 kroner i forhold til det tilsvarende tal i 2009. Det viser TEKNIQs løn- og prisstatistik for efteråret 2011.

Dansk VVS, feb. 2012

Så lidt ...Den gennemsnitlige timeløn for svendene i VVS-branchen i november 2011 lå på 178,27 kroner. Det er en stigning på 3,12 kroner i forhold til det tilsvarende tal i 2009. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistisk for efteråret 2011.

Blik og Rør, marts 2012

2

Vi eR til FOR At HJÆlPe

dig!

HAR du SPøRgSmål, Så Ring til din kRedS

Kreds Nord-MidtjyllaNd

nord-midtjylland@blikroer.dk

aalborgHadsundsvej 184 B9000 AalborgTlf. 3638 3510

ViborgLundborgvej 38800 ViborgTlf. 3638 3510

aarhusSonnesgade 9Postboks 1338000 Århus CTlf. 3638 3510

Kreds sydjyllaNd-FyN

sydjylland-fyn@blikroer.dk

KoldingStigårdsvej 16000 KoldingTlf. 3638 3550

odenseCikorievej 35220 Odense SØTlf. 3638 3550

Kreds sjællaNd-BorNholM

sjælland-bornholm@blikroer.dk

roskildeGrønnegade 144000 RoskildeTlf. 4634 0097

NæstvedÅderupvej 124700 NæstvedTlf. 5573 5160

BornholmFabriksvej 13700 RønneTlf. 5695 1417

Kreds KøBeNhaVN

kbh@blikroer.dkByggefagenes Hus, Lygten 102400 København NVTlf. 3583 2422

inDholD:

facts

Nu er det din tur – lokale forhandlinger 2012 ......................................................side 3

Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du? ........................................................... side 4

13.000 kr. mindre pr. år .........................................................................................side 5

Så meget har du tabt i realløn i de sidste tre år ..................................................side 6

Reallønnen er faldet i hele landet .........................................................................side 7

Svende i Bygge og Anlæg har fået udhulet deres løn, i andre brancher er lønnen steget .........................................................................side 8

Fakta om VVS-virksomhederne: Det er ikke helt så ringe endda ........................side 9

Der kan skrues på meget andet end lønnen ..................................................... side 10

Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere ................................................... side 11

Det skal du have for at sikre din realløn i 2012 ................................................ side 15

Timeprisen er steget langt over dobbelt så meget som timelønnen .............. side 16

goDe råD og inspiration

God forberedelse ................................................................................................. side 12

Inspiration ............................................................................................................ side 13

Gode tips .............................................................................................................. side 14

Blik- og Rørarbejderforbundet ville ikke acceptere arbejds-givernes ultimative krav om lønnedgang for servicsvende, akkordsvende og lærlinge, og derfor er overenskomst-forhandlingerne med Tekniq brudt sammen. Ved de lokale forhandlinger er der andre muligheder, fordi forhandlingerne her skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed.

Nu starter de lokale forhandlinger.

For overenskomsterne på VVS-området hører til på minimal-lønsområdet, og det betyder, at man også skal for-handle lokalt i hver eneste VVS-virksomhed. Og det skal man hvert eneste år.

Så nu er det din tur sammen med dine kolleger og jeres tillidsmand. Men også i fir-maer uden tillidsmand skal der forhandles. De lokale forhandlinger 2012 står for døren.

I de sidste tre år har VVS’ere og blikkenslagerne over hele landet taget så meget hensyn til virksom-hederne, at deres løn i de sidste tre år – fra 2009 til 2011 – ikke en gang har kunnet følge med inflationen. Deres løn er altså med andre ord blevet udhulet.

Det må siges at være løntilbageholdenhed, der vil noget.

Og som det ikke var nok, så er der blikkenslagere og VVS-svende en lang række steder i landet, hvor de i dag har mindre i timeløn, end de havde for fire år siden.

Har krisen ramt VVS-virksomhederne særligt hårdt?

Det ved vi ikke, men vi ved, at de seneste analyser af instal-lationsbranchen, som revisionsselskabet Deloitte har udført, viser, at op imod halvdelen af VVS-virksomhederne er gennem-gribende sunde og har haft et tilfredsstillende resultat.

Det er svært, for ikke at sige umuligt at se i svendenes lønud-vikling.

Derfor udsender Blik- og Rørarbejderforbundet denne pjece med fakta, gode råd og inspiration til de kommende lokale forhandlinger.

Max MeyerForbundsformand

3

nu er det din tur - lokale forhandlinger 2012

FORSkelDe lokale forhandlinger er lokale forhandlinger. Det er altså forhandlinger, der ene og alene skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed.

Derfor kan der selvfølgelig være store forskelle på resultatet fra det ene firma til det andet. Selv om de ligger dør om dør.

VVs’ernes lønstigning i de sidste 3 år

2%

inflationeni de sidste 3 år

6,5%

4

Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du?Den gennemsnitlige timeløn for VVS’ere og blikkenslagere i hele landet lå i 2011 på 178,27 kr. Det viser Blik- og Rørar-bejderforbundets lønstatistik, der er indsamlet i oktober og

november sidste år. På landkortet kan man se, hvad svende-nes gennemsnitlige løn er i de forskellige afdelinger rundt om i landet.

FrederiKshaVN 173,92

aalBorg 172,72

odeNse 169,91

syd/Vest FyN 174,66

sKiVe 173,55

ViBorg 168,60raNders 175,45

søNderBorg 170,44

Vejle 170,07

aarhus 180,16

helsiNgør 178,85

KøBeNhaVN 186,63KaluNdBorg 180,20

lollaNd/Falster 175,71

slagelse 174,53

silKeBorg 175,91

horseNs 171,68

holsteBro 171,36

herNiNg 175,91

esBjerg 161,29

NyKøBiNg Mors 154,50

NæstVed 177,75

hillerød 180,49

rosKilde 185,91

Køge 182,56

sVeNdBorg 171,69

Fredericia 173,09

ÅBeNrÅ 162,85

KoldiNg 169,36

hjørriNg 169,45

BorNholM 176,11

helsiNgør 178,85

KøBeNhaVN 186,63

13.000 kr. mindre pr. år13.000 kr. er det landets blikkenslagere og VVS’ere i gen-nemsnit har mistet i realløn i de sidste tre år.

Det viser beregninger baseret på Blik- og Rørarbejderforbun-dets lønstatistik.

i 2009 fik svendene i landets VVs-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 0,43 kr.

i 2010 fik svendene i landets VVs-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 1,87 kr.

i 2011 fik svendene i landets VVs-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 1,25 kr.

Det er ikke just, hvad der kan betegnes som svimlende stigninger.

Svendene i VVS-virksomhederne har i gennemsnit de sidste tre år alt i alt kun fået 3,55 kr. mere i timen. Så i 2011 var timelønnen i VVS-faget på landsplan på 178,27 kr.

hvis timelønnen bare skulle være fulgt med inflationen i de sidste tre år, skulle blikkenslagernes og VVs’ernes timeløn i dag have været næsten 8 kr. højere.

Når du ganger de 8 kr. med antallet af arbejdstimer på et år, kommer du frem til 13.000 kr. som du går glip af hvert år fremover.

På den modsatte side kan du se, hvad timelønnen er i gen-nemsnit i de 31 steder i landet, hvor Blik- og Rørarbejderfor-bundet har afdelinger. Og på den næste side har vi afdeling for afdeling regnet ud, hvor meget større blikkenslagernes og VVS’ernes timeløn skulle have været i de pågældende områder, hvis deres timeløn bare skulle have fulgt med inflationen.

så meget steg timelønnen

de sidste 3 år

3,55 kr.

så meget skulle lønnen være steget, hvis den bare havde fulgt med

inflationen

11,36 Kr.

5

Alt i AltMed et tab på 13.000 kr. i realløn går blikkenslagerne og VVS’erne også glip af noget i pension, feriepenge og søgnehelligdagstillæg, da de beregnes af al A-indkomst. Det ville på de poster have betydet næsten yderligere 4.000 kr.

Samlet set har en svend med en gennemsnitlig løn i VVS-faget mistet op imod 17.000 kr. bare fordi han ikke har fået hævet sin løn, så den kunne følge trit med inflationen.

6

Så meget har du tabt i realløn i de sidste tre år – afdeling for afdeling

* Når man de forskellige steder i landet ikke skal stige lige meget for at holde trit med inflationen, hænger det selvfølgelig sammen med, at timelønningerne ikke er lige store.

** Faldet i reallønnen fremkommer ved at trække lønstigningen fra det lønnen skulle være steget med for at holde trit med inflationen i de sidste tre år.

Afdeling Stigning i timeløn

2009-2011

Stigning for at have holdt trit med inflationen

2009-2011*

Reallønsfald i de sidste 3 år - 2009-2011**

Frederikshavn 5,40 kr. 10,95 kr. 5,55 kr.

Hjørring 5,40 kr. 10,66 kr. 5,26 kr.

Aalborg 6,03 kr. 10,83 kr. 4,80 kr.

Nykøbing Mors løntilbagegang 10,66 kr. mere end 10.66 kr.

Skive 2,31 kr. 11,13 kr. 8,82 kr.

Holstebro løntilbagegang 11,53 kr. mere end 11,53 kr.

Viborg 0,98 kr. 10,90 kr. 9,92 kr.

Herning 10,53 kr. 10,75 kr. 0,22 kr.

Randers 8,80 kr. 10,83 kr. 2,03 kr.

Aarhus 5,52 kr. 11,35 kr. 5,83 kr.

Silkeborg 5,80 kr. 11,06 kr. 5,26 kr.

Horsens løntilbagegang 11,36 kr. mere end 11,36 kr.

Vejle 1,30 kr. 10,97 kr. 9,67 kr.

Fredericia løntilbagegang 11,37 kr. mere end 11,37 kr.

Kolding løntilbagegang 11,03 kr. mere end 11,03 kr.

Esbjerg løntilbagegang 10,57 kr. mere end 10,57 kr.

Aabenraa 1,34 kr. 10,50 kr. 9,16 kr.

Sønderborg løntilbagegang 11,12 kr. mere end 11,12 kr.

Odense 2,26 kr. 10,90 kr. 8,64 kr.

Syd/Vest Fyn 4,65 kr. 11,05 kr. 6,40 kr.

Svendborg 1,26 kr. 11,08 kr. 9,82 kr.

Slagelse 0,32 kr. 11,32 kr. 11,00 kr.

Køge 2,70 kr. 11,69 kr. 8,99 kr.

Næstved 1,96 kr. 11,43 kr. 9,47 kr.

Lolland/Falster 9,09 kr. 10,83 kr. 1,74 kr.

Helsingør løntilbagegang 11,69 kr. mere end 11,69 kr.

Hillerød løntilbagegang 11,75 kr. mere end 11,75 kr.

Kalundborg løntilbagegang 11,84 kr. mere end 11,84 kr.

Roskilde 4,45 kr. 11,79 kr. 7,34 kr.

Bornholm 10,57 kr. 10,76 kr. 0,19 kr.

København 5,96 kr. 11,74 kr. 5,78 kr.

Reallønnen er faldet over hele landet

På den lange bane – lønDe 13.000 kr. i realløn, som VVS-svendene og blikkenslagerne i gennemsnit har mistet de sidste tre år, løber op i enorme summer på den lange bane. En 30-årig VVS-svend vil, hvis han ellers ikke får halet det store efterslæb ind igen, have mistet langt over en halv million kr., når han forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension.

Hver tredje af forbundets VVS-svende og blikkenslagere har oplyst, hvad deres timeløn var i 2011. På den baggrund har vi beregnet, hvad den gennemsnitlige timeløn er i VVS-faget på landsplan, men vi har også fundet frem til svendenes timeløn over hele landet taget afdeling for afdeling. Det kan du se på lønkortet side 4.

Ud fra indberetningerne til forbundets lønstatistik kan du på modsatte side også se, at der ikke er et eneste sted i landet, hvor VVS-svendenes og blikkenslageres realløn ikke er faldet gennem de sidste tre år.

Ikke i en eneste afdeling har arbejdsgiverne i gennemsnit ved de lokale forhandlinger givet så meget i lønforhøjelse i de sidste tre år, at det har været nok til at følge med inflationen. Blikkenslagernes og VVS-svendenes løn er altså blevet udhulet de sidste tre år.

Men som du også kan se, er der blikkenslagere og VVS-svende en lang række steder i landet, som er gået direkte tilbage i løn. De har i dag mindre i timeløn, end de havde for fire år siden.

Der findes selvfølgelig enkelte firmaer, hvor svendenes løn ikke er blevet udhulet, men fakta er, at langt de fleste svende har fået udhulet deres realløn.

Set på landsplan har en svend i gennemsnit mistet 13.000 kr. i realløn over de sidste tre år. Og det bliver til rigtig, rigtig mange penge over et arbejdsliv, hvis man ikke får indhentet det efterslæb.

Det er også i det lys, at man skal vurdere en arbejdsgivers krav om løntilbageholdenhed og nulløsninger. I hvert fald skal man gøre sig klart, at såfremt ens løn ikke stiger med samme procent som inflationen, så betyder det et fald i ens realløn. Og sådan et efterslæb er ofte svært at få halet ind igen, og det vil – som du kan se nederst på siden – på den lange bane koste langt mere, end man lige forestiller sig.

7

På den lange bane – PenSiOnOver et helt arbejdsliv vil de 13.000 kr. i mistet realløn også kunne mærkes, når man skal have sin arbejdsmarked-spension. For en 30-årig VVS-svend vil det således betyde, at han årligt vil få omkring 6.000 kr. mindre i pensionpr. år (før skat).

8

Modsat de fleste andre lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har svende i Bygge og Anlæg fået deres realløn udhulet i de sidste tre år.

Selv om langt de fleste svende i VVS-virksomhederne har fået deres arbejdsgiver til at give lidt mere i løn, så har lønstigningerne i de sidste tre år været meget beskedne. Så beskedne, at lønstigningerne ikke en gang dækker en tredjedel af inflationen.

Vi har i alle tre år hørt arbejdsgiverne i VVS-branchen tale tungt om krisen. Og svendene har lyttet og betalt med løntilbageholdenhed. VVS’erne og blikkenslagerne over hele landet har derfor haft et meget kraftigt fald i deres realløn i de sidste tre år.

de fleste andre lønmodtageres realløn er steget i de sidste tre år.

Det viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd. Lønudviklingen i de andre brancher på det private arbejdsmarked er beregnet ud fra Dansk Arbejdsgiver- forenings (DA) opgørelser.

Medarbejderne på serviceområdet har således i de sidste tre år haft en lønfremgang på 2 procent over inflationen. Også arbejderne i industrien har kunnet bevare deres realløn og lidt til med en reallønsfremgang på 1,1 procent.

Lønmodtagerne på hele det private arbejdsmarked under Dansk Arbejdsgiverforening har samlet set haft en lille real-lønsfremgang på 1,1 procent i de sidste tre år. Svendene på bygge- og anlægsområdet har samlet set derimod haft en tilbagegang i deres realløn. Deres realløn er faldet med 2,2 procent.

Svende i Bygge og Anlæg har fået udhulet deres løn, - i andre brancher er lønnen steget

SådAn eR det ikkeNu kunne man tro, at landets VVS’ere og blikkenslagere havde raget ekstra godt til sig i de gode år under højkonjunkturen. Men sådan forholdt det sig faktisk ikke.I Tekniqs markedsstatistik efter de svedige år blev det fastslået, at VVS-svendene på trods af den høje aktivitet i bygge-branchen endda holdt lønstigningerne på et lavere niveau, end man gjorde på hele det private arbejdsmarked i almind-elighed og inden for bygge- og anlægs-branchen i særdeleshed.

SådAn eR det HelleR ikkeSå kunne man måske tro, at landets VVS’ere og blikkenslagere set over en længere årrække trods alt lå ganske lunt i lønsvinget. Men sådan er det heller ikke. Det er derimod sådan, at svendene i VVS-virksomhederne her i det nye århundrede er sakket bagud i forhold til alle andre områder på det private arbejdsmarked. På 12 år (2000-2011) er timelønnen i VVS-faget steget med 13,8%, når inflationen er trukket fra. På det private arbejdsmarked taget under et er lønnen til sammenligning steget med 20,3%.

3,55 kr. +1,1%

-2,2%

udVikling i ReAlløn i de SidSte tRe åR

0

hele da

Bygge og anlæg

9

Svende i Bygge og Anlæg har fået udhulet deres løn, - i andre brancher er lønnen steget Når man kigger på lønudviklingen for svendene i VVS-

virksomhederne i de seneste tre år, skulle man tro, at hele branchen var gået i røde tal på bundlinjen.

sådan er det ikke. heldigvis.

Billedet af installationsbranchen er nemlig differentieret. Trods et generelt svært marked, er der nemlig stadig instal-latører, som har en fornuftig forretning. Det siger Deloittes brancheekspert efter revisionsselskabets seneste analyse af branchen, der kom i oktober sidste år.

Her kan man også læse, at godt fire ud af ti virksomheder havde et afkast af den investerede kapital på over 10 procent. Og med brancheekspertens ord er det tilfredsstillende.

Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i VVS-virksomhe-derne lå i 2010 på lige over en million kr. Selv om omsætnin-gen pr. ansat er faldet de seneste år, så er det alligevel sådan, at VVS-svendene i gennemsnit dermed skabte større omsæt-ning, end de gjorde ved indgangen til højkonjunkturen.

Selv om virksomhederne i sagens natur ikke kan leve af om-sætning, så kommer man ikke udenom, at der er en sam-

menhæng mellem omsætning pr. ansat og indtjening pr. ansat. Og udover at den nominelle indtjening er højere, så er overskudsgraden også højere. Det viser Deloittes branche-analyse også tydeligt.

Installationsbranchens største arbejdsgiverforening Tekniq laver også deres egen markedsstatistik, og den seneste for 2011 viste, at en femtedel af installationsvirksomhederne i 2010 rent faktisk skabte en større omsætning sammenlignet med niveauet i 2008, som ellers er rekordåret over alle. Og en anden femtedel præsterede en lige så høj omsætning som i rekordåret.

En spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i forbin-delse med udarbejdelsen af markedsstatistikken, afslørede også en vis optimisme hos arbejdsgiverne. 34% af Tekniqs medlemsvirksomheder forventede nemlig en stigende om-sætning i 2011 sammenlignet med året før.

Og på den lidt længere bane er det hele 79% af virksomhe-derne, der forventer en større omsætning.

det er ikke helt så ringe endda.

Fakta om VVS-virksomhederne:

det er ikke helt så ringe endda

1.200

1.100

1.000

900

800

700

600

5002006 2007

Gennemsnit, el Gennemsnit, vvs

Omsætning pr. ansat(t.kr.)

2008 2009 2010

Når VVS-svendene og blikkenslagerne nu for 3. år i træk har haft en reallønsnedgang, så kan det vel ikke betyde andet end, at arbejdsgiverne har haft held til at tørre krisen af på de timelønnede svende.

I hvert fald synes en så drastisk udhuling af lønnen at stå i modsætning til de nøgletal for virksomhederne i VVS-bran-chen, som vi beskrev på forrige side.

Det virker nærmest som om, at de lokale forhandlinger har været sat ud af kraft i den forstand, at VVS-svendene og blikkenslagerne i firma efter firma har måttet tage til takke med lønstigninger, der end ikke rakte til at holde trit med prisstigningerne.

Det virker også som om, at arbejdsgiverne udelukkende har valgt lønnen som krisestyring. Uanset om virksomhederne havde et mindre tilfredsstillende afkast på mellem 5 til 10 procent, eller om virksomheden hørte til den store gruppe af virksomheder, som var gennemgribende sunde.

Under alle omstændigheder er der mange andre ting at skrue på end lønnen.

Som Deloitte skriver i sin brancheanalyse kan en installati-onsvirksomhed erfaringsmæssigt forbedre sin indtjening og værdiskabelse ved bl.a. følgende tiltag:

• Opnå indsigt i hvilke aktiviteter i virksomheden, der skaber værdi for kunden, for derved at kunne koncentrere sig om disse og samtidig skære ned på tidsanvendelsen for aktivi-teter, der ikke skaber værdi for kunden.

• Udnyttelse af alle spidskompetencer i virksomheden, for derved at understøtte en god omsætningsudvikling. Der kan være tale om specifikke markeder, ydelser eller niche-aktiviteter.

• Differentiering af salgspriser afhængig af opgavernes kom-pleksitet og krav til medarbejdernes særlige kompetencer.

• Fokusering, for dermed at øge kompetencerne inden for udvalgte områder og således forøge effektiviteten og den oplevede værdi hos kunderne og samtidig øge de konkur-rencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne.

• Projektstyring, således at effektiviteten fastholdes. Ikke-fakturerbare timer er i mange virksomheder indirekte den største faste omkostning samtidig med, at der i mange virksomheder ikke er sat beløb på denne udgiftspost.

• Det er vigtigt, at virksomhederne fakturerer, så snart arbejdet er udført og ikke alene ved hver månedsafslut-ning, samt at der i virksomheden er etableret velfunge-rende rykkerprocedure.

der kan skrues på meget andet end lønnen

kAn tJene gOdt På Alle OPgAVeRLige siden Blik- og Rørarbejderforbundet fik udarbejdet den første brancheanalyse i samarbejde med Tekniq (VVS ’98) har det været en indiskutabel sandhed, at der ikke findes en arbejdsopgave inden for faget, som virksomheder ikke kan tjene rigtig gode penge på.

Det er bare ikke alle virksomheder, der kan det. Oftest fordi hverken virksomhed eller medarbejdere har deres spidskompentencer på den pågældende arbejdsopgave.

10

11

Det bliver spændende at se resultaterne af forårets lokale forhandlinger i VVS-virksomhederne. For den ene rapport efter den anden melder om lyse udsigter og stigende om-sætning.

Overskriften på en artikel i bladet Dansk VVS om Tekniqs seneste markedsstatistik er da også: Der er god grund til optimisme. Og i artiklen konstateres det indledningsvis, at fremtidsudsigterne for installationsbranchen grundlæggende er gode.

I markedsstatistikken vurderes aktivitetsudviklingen på de to hovedområder nybyggeri/tilbygning og service/reparation/vedligeholdelse. Og det er især udviklingen sidstnævnte, der giver grobunden for optimismen på den korte bane.

IfølgeTekniqs markedsstatistik vil omsætningen i år på ser-vice/reparation/vedligeholdelse i år øges inden for samtlige områder. Det er boligejendom, erhverv, industri og offentlig.

I Blik- og Rørarbejderforbundet deler vi arbejdsgivernes optimisme.

Det er der faktisk en række grunde til, men først og frem-mest at den socialdemokratisk ledede regering forsøger at sparke gang i væksten i år og til næste år.

Der er således afsat ca. 18 milliarder til fremrykning af of-fentlige investeringer i 2012 og 2013.

Det får ikke mindst betydning for renoveringer af de almene boliger, hvor der er afsat ekstra 5,5 mia. kr., og det betyder, at der er penge til at renovere omkring 30.000 boliger.

Så er der 16 sygehusprojekter, som staten har givet tilsagn til, og hovedparten af projekterne forventes at have bygge-start i år og til næste år.

Bolig-jobordningen videreføres i år, og den vil formentlig give endnu mere beskæftigelse i byggeriet, når den næste år formentlig afløses med grøn støtteordning til energireno-vering af boliger.

Desuden har vi store forventninger til energiaftalen, som er lige ved at falde på plads i skrivende stund. Her vil det især være udbygningen af fjernvarmen i de kollektive forsynings-områder samt den stærkt øgede brug af varmepumper, som vil give VVS-virksomhederne noget at rive i.

Der er ligeledes planer om at få udarbejdet en samlet stra-tegi for energirenovering i den eksisterende bygningsmasse.

Til sidst kan vi nævne store kommunale bygge- og anlægs-projekter med det såkaldte Urban Mediaspace på Aarhus Havn som det største til 1,9 mia. kr.

I rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst” fra 2010 vurderes det, at omsætningen i VVS-branchen i 2015 vil være steget til 25 mia. kr. I 2009 var omsætningen 19,7 mia. kr. En omsætning på 25 mia. kr. vil i givet fald være rekord i VVS-branchen.

Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere

12

For at få det bedste resultat ud af din og kollegernes lokal-forhandlinger, er det nødvendigt med en grundig forbere-delse.

inden i sætter jer til forhandlingsbordet skal i have afklaret:• Hvad I vil have i løn, og hvilke andre emner I også

ønsker at forhandle om• Hvordan I prioriterer de forskellige krav og ønsker• Hvad I som minimum vil acceptere bliver resultatet af

lokalforhandlingerne

Det tager tid at forberede en god lokalforhandling. Begynd derfor i god tid med at indsamle materiale og forberede argumenter. Det kan være tal fra Blik- og Rørarbejderforbun-dets lønstatistik, de gode resultater som du og kollegerne har lavet i det forløbne år, få afdækket lønniveauet i lokal-området og oplysninger om virksomhedens økonomi m.v.

løNForhaNdliNger ForegÅr hVer dagDin og kollegernes løn bliver ikke fastlagt den dag, I for-handler løn. Den bliver fastlagt på baggrund af, hvordan I løser Jeres arbejdsopgaver i hverdagen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du og kollegerne løbende gør mester opmærksom

på Jeres resultater. Det kan være opgaver, som kun er blevet løst gennem en ekstraordinær indsats eller ved at videre-give positive tilbagemeldinger fra kunder m.m.

sKriV de gode arguMeNter Ned Mange af de gode argumenter til forbedring af lønnen og andre ting, som løbende bliver brugt, kan være glemt, når lokalforhandlingerne starter. Derfor kan det være en rigtig god idé at skrive dem ned, så I har en hel liste af argumen-ter klar, når forhandlingerne går i gang.

Vær aMBitiøsDu og kollegerne skal ikke regne med, at I lander på det resultat, som I spiller ud med. Det kan derfor være en fordel at stille ambitiøse lønkrav, så der er noget at forhandle om.

Brug både tallene fra forbundets lønstatistik, lønnen fra andre virksomheder i lokalområdet og virksomhedens økonomi til at blive skarpere på jeres forhandlingsudspil. Desuden er blandt andet erfaring, uddannelse, kompetencer, arbejdsopgaver, ansvar, arbejdspladsens beliggenhed og størrelse blandt de faktorer, som kan være med til at afgøre lønnens størrelse.

gOd FORBeRedelSe er afgørende

de lOkAle FORHAndlingeR dReJeR Sig ikke kun Om løn

Nogle arbejdsgivere i VVS-branchen har måske fortsat den opfattelse, at de årlige lokale forhandlinger kun kan dreje sig om løn. Det er forkert.

For nogle år siden fik Blik- og Rørarbejderforbundet Arbejdsretten til at tage stilling til rækkevidden af de lokale forhandlinger. Og dommen var klar: alt KaN ForhaNdles.

13

inSPiRAtiOn

Kort ridset op Kan de loKale forhandlinger udover løn f.eKs. også dreje sig om:

• Ekstra procenter til pension• Højere SH-procent• Højere ferieprocent• Ekstra betaling for transport af værktøj i egen bil• Mulighed for mere efteruddannelse end 2 uger• Højere betaling ved deltagelse på efteruddannelse• Fastholdelse af lærling efter læretid• ”Skurpenge” til lærlinge• En aftale om at stræbe efter, at alle er organiserede • Zonepenge til lærlinge• Personligt tillæg til lærlinge forhandlet vha. tillidsmand• Medarbejderlister til tillidsrepræsentant (TR) og ar-

bejdsmiljørepræsentant (AMR)• Tid til velkomst for TR og AMR ift. nye medarbejdere• Tid til sikkerhedsinstruktion af AMR til nye lærlinge• Seniorordning med betalte fridage• Forhøjelse af betalingen for overarbejde• Forhøjelse af service-tillægget• Fritids-ulykkesforsikring til alle• Vinterdæk på alle biler om vinteren• Forsikring af bilen på turen hjem/arbejde og omvendt• Alt overarbejde skal afspadseres• Fuld løn ved barns sygdom• Fast tillæg for kørsel i servicebil• Fast tillæg for at virksomheden kan ringe uden for

arbejdstiden• Frugtordning• Tilskud til firmaklubbens fodboldhold el. lign.

Det er som sagt ikke kun løn, der kan forhandles ved de lokale forhandlinger. Vi har set på lokale aftaler og plukket eksempler, som måske kan bruges til inspiration i de forestående forhandlinger.

overarbejde betales altid

med højeste sats.

VVS-firma i Holstebro

Frugtordning – 2 stk. frugt om dagen til svende og lærlinge.VVS-firma i Fredericia

deltagelse i kurser, som firmaet får refusion

for, udbetales med kr. 200 pr. time.

VVS-firma i Brøndby

Ved dødsfald i nærmeste familie er

der 1 dag fri med løn.

VVS-firma Nykøbing Mors

overtidstillæg for lærlinge 100% af svendebetalingen.VVS-firma i Taastrup

2000 kr. til lærlinge til hjælp til kørekort.VVS-firma i Hedehusene

servicesvende får tillæg på

32 kr. pr. time i akkordafsavn.

VVS-firma i Roskilde

lærlingeløn - der udbetales et bonustillæg pr. time på 15 kr. for

samtlige produktive timer.VVS-firma i Valby.

der udbetales fuld løn under syg-dom i op til 9 uger for medarbej-dere med min. 1 års anciennitet.VVS-firma i Aalborg

For medarbejdere, der er fyldt 60 år og med min. 2 års anciennitet. tildeles 22 timer frit disponibel hvert

kalender år til timeløn uden personligt tillæg.VVS-firma Viborg

der udbetales barns 1. sygedag med gældende timeløn.VVS-firma i Hvidovre

3% ekstra på pension,

sh-betaling og feriepenge.

VVS-firma i Esbjerg

efter endt læretid tilbydes lærlinge min. 3 måneders arbejde.VVS-firma i Brøndby

lærlinge skal have skurpenge og zone-penge på lige fod med svendene.VVS-firma i Århus

14

gOde tiPS Forud for de lokale lønforhandlinger kan det være en god idé at informere mester om, hvad du og dine kollegers forventninger er til lokalforhandlingerne. det har den fordel at:

• Det opfordrer mester til også at informere om, hvordan han forholder sig til lokalforhandlingerne• Det øger dine og kollegernes muligheder for en god forhandling, hvor begge parter er ordentligt forberedt

• stille mange spørgsmål som afdækker modpartens ønsker i forhandlingen. På den måde sikrer du og kol-legerne, at alle ønskelige elementer bliver inddraget i forhandlingerne. Det øger muligheden for en god aftale.

• Brug få argumenter. Din modpart vil altid angribe de svage argumenter. Brug hellere få gode argumenter frem for mange argumenter.

• Blive på din egen bane. Lad være med at sige ”Du synes jo også, at det er vigtigt at … ”Det kan være rigtigt, men det kan blive opfattet meget negativt, at du fortæl-ler mester, hvad han skal mene.

• undgå trusler! Trusler skaber distance og fremmer ikke muligheden for en god løsning.

• skriv resultatet ned, få det underskrevet og sendt det ind til kredsen, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad I har aftalt.

• gå ud af forhandlingen på en positiv måde. Hvis du ikke har fået alt hvad du kom efter, så sig noget i ret-ning af: ”Tak for denne gang – det var ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg ser frem til næste gang vi skal mødes”.

eksempel: I kan ikke nå til enighed om en lønfrem-gang. I spørger derfor mester, hvad der skal til for at få mere i løn. Hvis ikke I stiller spørgsmål til mesters overvejelser og begrundelser, er det svært at se de åbninger, der kan være. Spørg og lyt.

eksempel: I synes, at I skal have mere i løn og frem-fører tre argumenter. I har klaret en større opgave hurtigere end tidsfristen, I er altid villige til at arbejde ved akutte opgaver, I søger for at servicebilerne altid er rene. Alle tre ting kan være rigtige, men hvad tror du din mester vil anfægte?

eksempel: ”Vi arbejder mindre, hvis ikke vi får op-fyldt vores krav” eller ”Vi siger alle sammen op, hvis vi ikke får en højere løn”. Risikoen er her, at mester siger: ”Det er jeg da ked af, men held og lykke” eller bare bliver sur over din reaktion, hvorefter det bliver endnu sværere at blive enige om en aftale.

NÅr i har sat jer til at ForhaNdle er det eN god idé at:

BRug FOR SPARRing?Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker sparring før de lokale lønforhandlinger. Måske vil det også være muligt at få firmaets

regnskab kigget igennem.

15

Inflationen forventes i år at blive på 2,3%. Det viser en samlet skøn, når vi ser på vurderinger fra Nationalbanken, Finansministeriet, Danske Bank, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd og andre økonomiske supervægtere.

2,3 %er altså et nøgletal ved de kommende lokale forhandlinger, hvis man skal undgå endnu et fald i reallønnen.

På landsplan var den gennemsnitlige timeløn for en VVS’er og en blikkenslager i 2011 på 178,27 kr., og med en sådan timeløn skal en svend altså have 4,10 kr. (= 2,3%) for bare at undgå at få udhulet sin løn mere end den er blevet de sidste tre år.

det skal du have for at sikre din realløn i 2012

BedRe StARt På det nye åR

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har i år fået en bedre start på det nye år, end de gjorde sidste år.

I 2011 var ledigheden for landets blikkenslagere og VVS’ere midt i januar nemlig på hele på 13,6 procent. Til sammenligning var ledigheden midt i januar i år på 8,4 procent.

Efter påske plejer ledigheden altid at falde. Forholdsvis kraftigt endda. Det gjorde den også sidste år. Så en ledighed i vinterkulden på 8,4 procent giver således plads til en god portion optimisme og gode forårsfornemmelser. Det er også værd at huske på, når man går i gang med de lokale forhan-dlinger.

HOldt Skindet På nÆSenIkke alle VVS’ere og blikkenslagere har fået mindre i realløn i de sidste tre år. Den gennemsnitlige indtjening på akkord er steget en smule mere end inflationen.

I de sidste tre år er det opmålte akkordarbejde steget med 7,1 procent, mens inflationen er steget med 6,5 procent.

Dermed ser det ud til, at det opmålte akkordarbejde i trange tider er mere robust til at sikre, at real-lønnen ikke udhules. I hvert fald viser statistikken, at man på akkordarbejde lige har holdt skindet på næsen.

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 • 2650 Hvidovrewww.blikroer.dk Telefon: 36 38 36 38 Mail: forbundet@forbundet

timePRiSen er Steget langt oVer dobbelt Så meget Som timelønnen

4,3 % så meget er kunde-timeprisen i VVs-branchen steget de sidste to år.

1,8 %så lidt er timelønnen i VVs-branchen steget de sidste to år.