BygningsreglementBygningsreglement 1977 3. oplag Sat med THE TIMES NEW ROMAN 10 pkt./Il og 8 pkt./9 Trykt i Aarhuus Stiftsbogtrykkene Papir: De forenede Papirfabrikker.Tonet offset

Bygningsreglement

1977

Boligministeriet

Bygningsreglement 1977 3. oplag Sat med THE TIMES NEW ROMAN 10 pkt./Il og 8 pkt./9 Trykt i Aarhuus Stiftsbogtrykkene Papir: De forenede Papirfabrikker. Tonet offset nr. 202, 85 g Omslag: L. Simon, LS-karton, 270 g Oplag: 15.000 Bo 00-217/KC-77 ISBN 87-503-2164-1

Bygningsreglement Udfærdiget i medfør af § 5 i byggeloven af 26. juni 1975 Boligministeriet, København den 15.januar 1977

'

GENOPTRYK FEBRUAR 1992 af

BYGNINGSREGLEMENT AF 15. JANUAR 1977

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN

Indhold

l. AimiodeUge bestemmelser 9 • 1.1. Reglementets anvendelsesområde 9

1.2. Ansøgning om byggetilladelse m.v. 9 1.3. Projektets forhold til anden lovgivning end byggelo-

ven 11 1.4. Byggetilladelse 12 1.5. Anmeldelse af byggearbejder 12 1.6. Tilladelse til ibrugtagning 13 1.7. Nedrivning af bebyggelse 13 1.8. Gebyrer 14 1.9. Klage og dispensation 14 1.10. Overtrædelser 14 1.11. Ikrafttræden 14

2. Grundes udnyttelse tU bebyggelse 16 2.1. Det ubebyggede areal 16 2.1.1. Almene krav 16 2.1.2. Bebyggelsens opholdsarealer 17 2.1.3. Bebyggelsens parkeringsarealer 19 2.1.4. Adgangs- og tilkørselsarealer 20 2.1.5. Arealer til brandredning 21 2.2. Bebyggelsens omfang 21 2.2.1. Bebyggelsesprocent 21 2.2.2. Grundstykkets areal 22 2.2.3. Bebyggelsens etageareal 22

3. Bebyggelsens højde· og afstandsforhold 25 3.1. Bebyggelsens højde 25 3.1.1. Almene krav 25

2

Indhold

3.1.2. Bebyggelsens højde i forhold til vej 26 3.1.3. Bebyggelsens højde i forhold til naboskel 27 3.1.4. Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på

sammegrund 28 3.1.5. Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højde-

forhold 30 3.2. Bebyggelsesregulerende afstande 30 3.2.1. Almene krav 30 3.2.2. Bebyggelsens afstand til vej 31 3.2.3. Bebyggelsens afstand til naboskel 31 3.2.4. Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme

grund 33 3.2.5. Supplerende afstandsbestemmelser 33 3.3. Bygningsfremspring 34

4. Bygningers indretning 37 4.1. Almene krav 37 4.2. Fælles adgangsveje 38 4.3. Beboelsesbygninger 40 4.3.1. Etage- og rumhøjder 40 4.3.2. Beboelseslejligheder 41 4.3.3. Beboelsesrum og køkkener 43 4.3.4. Baderum og wc-rum 45 4.4. Erhvervsbygninger 45 4.4.1. Almene krav 45 4.4.2. Arbejdsrum 45 4.4.3. Spiserum 46 4.4.4. WC-rum 47 4.4.5. Baderum og vaskeplads 47 4.4.6. Omklædningsrum 48 4.5. Krav af hensyn til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat 48

s. Konstruktive bestemmelser 51 5.1. Modulprojektering 51 5.2. Dimensionering og udførelse af bygningskonstruk-

tioner 51 5.3. Sikring af tage imod gennemtrædning 53

3

Indhold

5.4. Bygningskonstruktioner under opførelse m.v. 53 5.4.1. Almene krav 53 5.4.2. Byggepladsens indretning 54 5.4.3. Midlertidig rådighed over naboejendomme 54

6. Brandforhold 55 6.1. Almene krav 55 6.2. Brandtekniske begreber 56 6.3. Afstandsforhold 56 6.4. Brandvægge 58 6.4.1. Udførelse 58 6.4.2. Gennembrydninger 60 6.4.3. Sikring og markering 60 6.5. Flugtveje 61 6.5.1. Almene krav 61 6.5.2. Trapper 62 .. 6.5.3. Døre i flugtveje 63 6.6. Redningsåbninger 64 6.7. Konstruktive forhold 65 6.8. Enfamiliehuse 67 6.8.1. Almene krav 67 6.8.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 67 6.8.3. Overflader 68 6.8.4. Redningsåbninger 69 6.9. Etageboligbyggeri 69 6.9.1. Almene krav 69 6.9.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 69 6.9.3. Overflader 70 6.9.4. Flugtveje m.v. 71 6.9.5. Døre 72 6.9.6. Redningsåbninger 72

. 6.10. Hoteller m.v. 73 6.10.1. Almene krav 73 6.10.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 73 6.10.3. Overflader 75 6.10.4. Flugtveje 75 6.10.5. Nød- og panikbelysning 76 6.10.6. Varslingsanlæg 76

4

Indhold

6.10.7. Brandslukning 76 6.11. Forsamlingslokaler 76 6.11.1. Almene krav 76 6.11.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 77 6.11.3. Overflader 78 6.11.4. Flugtveje 78 6.11.5. Nød- og panikbelysning 79 6.11.6. Brandventilation 79 6.11.7. Pladsfordelingsplaner m.v. 79 6.11.8. Brandslukning 80 6.12. Undervisningslokaler m.v. 80 6.12.1. Almene krav 80 6.12.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 80 6.12.3. Overflader 82 6.12.4. Flugtveje 82

. 6.12.5. Nød- og panikbelysning 82 6.12.6. Varslingsanlæg 83 6.12.7. Brandslukning 83 6.13. Butikker og lign. salgslokaler 83 6.13.1. Almene krav 83 6.13.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 83 6.13.3. Overflader 84 6.13.4. Flugtveje 85 6.13.5. Nød- og panikbelysning 85 6.13.6. Varslingsanlæg 85 6.13.7. Brandslukning 85 6.14. Industri- og lagerbygninger i l etage 86 6.14.1. Almene krav 86 6.14.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 86 6.14.3. Overflader 87 6.14.4. Flugtveje 87 6.14.5. Brandslukning 87 6.14.6. Industri- og lagerbygninger l l etage med større

brandbelastning 88 6.14.7. Brandfarlige virksomheder 88 6.15. Større garageanlæg 88 6.15.1. Almene krav 88 6.15.2. Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 88

5

Indhold

6.15.3. Overflader 90 6.15.4. Flugtveje 90 6.15.5. Nød- og panikbelysning 90 6.15.6. Ventilation 91 6.15.7. Afløbsanlæg 91 6.15.8. Brandslukning 92 6.16. A vis- og driftsbygninger 92

7. Fugtisolering 94 7.1. Almene krav 94 7.2. Bortledning af overfladevand og dræning 94 7.3. Kældre 94 7.4. Kryberum m.v. 95 7.5. Terrændæk 96 7.6. Ydervægge 96 7.7. Tage 97 7.8. Baderum og wc-rum m.v. 98

8. Varmeisolering 100 8.1. Krav fra l. februar 1979 100 8.2. Krav indtil l. februar 1979 103 8.2.1. Almene krav 103 8.2.2. Beboelsesbygninger 103 8.2.3. Andre bygninger end beboelsesbygninger 104

9. Lydforhold 106 9.1. Almenekrav 106 9.2. Beboelsesbygninger 106 9.2.1. Luftlydisolation 106 9.2.2. Trinlydniveau 107 9.2.3. Efterklangstid 108 9.2.4. Støjniveau 108 9.3. Hoteller m.v. 109 9.4. Bygninger til undervisningsformål 110 9.5. Udførelse af målinger 112

10. Ildsteder og skorstene 114 10.1. Almene krav 114

6

Indhold

10.2. Ildsteder 115 10.2.1. Almene krav 115 10.2.2. Små ildsteder 116 10.2.3. Store ildsteder 119 10.2.4. Ildsteder til erhvervsmæssig brug 120 10.3. Tilslutning til skorsten 121 10.4. Skorstene 122 10.4.1. Almene krav 122 10.4.2. Små skorstene 123 10.4.3. Store skorstene 128 ..

11. Ventilation 130 11.1. Almene krav 130 11.2. Beboelsesbygninger 130 11.2.1. Almene krav 130 11.2.2. Dimensionering 131 11.2.3. Naturlig ventilation 133 11.2.4. Mekanisk udsugningsanlæg 135 11.2.5. Andre mekaniske ventilationsanlæg 137 11.2.6. Brandforhold m.v. 138 11.3. Andre bygninger end beboelsesbygninger 140

12. InstaDationer m.m. 142 12.1. Almene krav 142 12.2. Varmeanlæg og rørledninger m.v. 143 12.3. Affaldsskakter og skarnkasserum 144 12.4. Elevatorer 146 12.5. Brandmæssige installationer 147 12.6. Antenner 148 12.7. Telefonkabler 148 12.8. Husbrevkasseanlæg 149

13. Begrænsninger i reglementets anvendelse 150 13.1. Små bygninger og bygningsdele 150 13.2. Vej- og jernbanebroer 151 13.3. Transformerstationer 151 13.4. Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder 151 13.5. Oliefyringsanlæg og gastanke 152

7

Indhold

13.6. 13. 7. 13.8. 13.9. 13.9.1. 13.9.2. 13.9.3. 13.9.4. 13.9.5.

Åbne svømmebassiner Fritstående havepejse Kolonihavehuse A vis- og driftsbygninger Bygningshøjder og -afstande Bygningskonstruktioner Brandforhold Afløbsforhold Byggesagsbehandling

154 154 154 155 155 155 156 156 156

Bilag 1: Byggelov nr. 323 af 26. juni 1975 som ændret ved lov nr. 223 af 28. april1976. 158

Bilag 2: Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kom-munernes byggesagsbehandling l 7 4

Bilag 3: Brandtekniske begreber. 183

Bilag 4: Eksempler 192

Stikordsregister 205

8

Kapitel l

Almindelige bestemmelser

1.1: Reglementets anvendelsesområde. Stk. l. Reglementet gælder for hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens § 2 omhandlede byggearbejder m.v., med mindre andet er bestemt i kap. 13.

Stk. 3. De beføjelser, der efter reglementet tilkommer kommunal-bestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsenta-tionen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågæl-dende anliggender varetages af Københavns magistrat i overens-stemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser.

1.2. Ansøgning om byggetilladelse m.v. Stk. l. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført. Ansøgningen skal være skriftlig og ledsaget af genpart. Den skal normalt indeholde:

a. angivelse af ejendommens matr. nr. og postadresse,

b. angivelse af de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensati-oner eller tilladelser. Afvigelser fra de nævnte byggeforskrifter kan

9

l: Almindelige bestemmelser

kun anses for bevilget, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt,

c. for ændret benyttelse af bebyggelse skal oplyses om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse.

Stk. 3. En ansøgning om den i stk. l omhandlede tilladelse skal normalt være bilagt:

a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrundens størrelse, beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger og de ubebyggede arealers disponering. Ved boligbebyggelse for mere end 8 familier skal vedlægges plan over de ubebyggede arealers anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning.

b. når det skønnes af betydning for sagens behandling, skal endvidere angives beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde,

c. oplysning om grundens nuværende og fremtidige højdekoter samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, højde-koter på tilstødende eller omliggende grunde,

d. en beregning af bebyggelsesprocenten, jfr. 2.2, før og efter udførelsen af de projekterede byggearbejder,

e. oplysninger om k-værdierne for de anvendte konstruktioner,

f. nødvendige oplysninger til brug for bedømmelsen af forholdene vedrørende energiforbruget,

g. tegning i 3 eksemplarer udvisende eventuelle eksisterende og/el-ler projekterede afløbsanlæg,

h .. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst l : l 00 udvisende plan, snit og facade i det omfang, som er fornødent

10


til at bedømme byggearbejdets lovlighed. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte rum,

i. detailtegninger i mindst 2 eksemplarer af eventuelle særlige konstruktioner. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte konstruktioner ledsaget af de oplysninger, der behøves til sikker forståelse heraf.

Stk. 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejendom-me)ls ejer, medmindre ansøgeren på anden måde dokumenterer adkomst til at udføre det pågældende arbejde.

Stk. 5. Bilag skal være dateret og angive, hvem der er ansvarlig for deres udarbejdelse.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at ansøgningen supple-res med en tingbogsattest til oplysning om de på e jendommen tinglyste servitutter og kan om fornødent forlange oplyst indholdet af en på e jendommen hvilende servitut.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det skønnes påkrævet, forlange, at oplysninger om grundens størrelse attesteres af en landinspektør, i Københavns kommune af stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune af stadslandinspektøren. Kommunalbesty-relsen kan endvidere, såfremt det skønnes påkrævet, forlange afsætning af grundens skel samt attest for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden herunder navnlig afstand til skel, højder og koter ved ,landinspektør, i Københavns kommune ved stadskonduk-tøren, i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange enhver oplys-ning, som er fornøden til bedømmelse af byggeprojektet.

1.3~ Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven. Stk. l. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til de i bilag 2 under pkt. A l angivne bestemmelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere nægte at med-

11


dele sådanne tilladelser. såfremt den benytter sine beføjelser henhold til de i bilag 2 under pkt. A 2 angivne bestemmelser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om de i stk. l nævnte tilladelser, indtil de i bilag 2 under pkt. B l angivne bestemmelser, der ikke administreres af kommu-nalbestyrelsen, er opfyldt, eller den pågældende anden myndighed har haft mulighed for at benytte sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under pkt. B 2 angivne bestemmelser.

Stk. 3. I bilag 2 er endvidere under pkt. A 3 angivet visse bestemmelser i anden lovgivning, som efter deres indhold pålægger kommunalbestyrelsen eller hjemler kommunalbestyrelsen adgang til at udsætte eller nægte meddelelse af byggetilladelse eller tilla-delse til ibrugtagning.

1.4. Byggetilladelse. Stk. l. En byggetilladelse skal være skriftlig.

Stk. 2. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbe-gyndt inden et år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden to år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet.

Stk. 3. Såfremt der i byggetilladelsen optages krav til opfyldelse af bestemmelser uden for byggelovgivningen, jfr. 1.3, skal sådanne krav angives særskilt med oplysning om hjemmelen for dem, samt om, hvortil - og eventuelt inden hvilken frist - en mulig klage over sådanne krav kan indgives.

1.5. Anmeldelse af byggearbejder. Stk. l. Forinden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilla-delse, påbegyndes, skal meddelelse herom gives til kommunalbesty-relsen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvem der forestår arbejdets udførelse.

Stk. 2. Er et arbejde ikke påbegyndt inden en måned efter det anmeldte tidspunkt for dets påbegyndelse. eller har arbejdet været

12


standset længere end en måned, skal ny påbegyndelse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Varer standsningen mere end et år, skal ny byggetilladelse indhentes.

Stk. 3. I byggetilladelsen kan optages bestemmelse om, at der skal foretages anmeldelse til kommunalbestyrelsen på forskellige stadier af byggeriets udførelse.

Stk. 4. Når et byggearbejde er afsluttet, skal det færdigmeldes til koptmunalbestyrelsen. Samtidig hermed indsendes en attest fra skorstensfejeren om, at intet er til hinder for rensning af skorstene, ildsteder og aftræksrør.

1.6. Tilladelse til ibrugtagning. Stk. l. Et af byggelovens § 2 omfattet byggearbejde må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset at byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at byg-herren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader de manglende arbejder udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.

Stk. 3. Om kommunalbestyrelsens konstatering af byggearbejdets forhold til anden lovgivning inden tilladelse til ibrugtagning medde-les henvises til 1.3.

l. 7. Nedrivning af bebyggelse. Stk. l. Ansøgning om tilladelse til nedrivning af bebyggelse skal indeholde oplysning om bygningens omtrentlige højde og grund-flade samt om, hvem der forestår arbejdets udførelse. Nedrivning af udhuse, skure og lign. mindre bygninger kræver ikke tilladelse.

Stk. 2. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde. Kommunalbesty-

13


relsen kan i det enkelte tilfælde angive, hvordan arbejdet skal udføres.

1.8. Gebyrer. For behandling af ansøgning om tilladelse i henhold til byggeloven betales indtil videre gebyr til kommunen i overensstemmelse med de hidtil i kommunen gældende bestemmelser.

1.9. Klage og dispensation. .. Stk. l. For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser

gælder bestemmelserne i byggelovens § 22.

Stk. 2. Ansøgning om dispensation - herunder om tilladelse til bibeholdelse af ulovligt etableret forhold - skal være underskrevet af ejeren personligt.

Stk. 3. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen, med-mindre andet fastsættes i de enkelte kapitler eller afsnit i reglemen-tet. Dog meddeles dispensationer til arbejder, hvor kommunalbe-styrelsen er bygherre, af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

Stk. 4. En dispensation efter byggeloven bortfalder, såfremt der ikke inden to år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensatio-nen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse.

Stk. 5. Om adgangen til at påklage afgørelser, truffet i medfør af reglementet, henvises til byggelovens §§ 23-24.

1.10. Overtrædelser. Overtrædelse af reglementet straffes efter byggelovens § 30.

1.11. Ikrafttræden. Reglementet træder i kraft den l. februar 1977, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædel-

14


sesdato*). Samtidig ophæves bygningsreglementet af l. juni 1972 og de til dette reglement udfærdigede tillæg nr. 1-7.

* Dette gælder: 4.5., 8.1., kap. 9, 10.2.2. stk. 2, 11.2.5. stk. 7, 11.3. stk. 2, 12.2. stk. 6 og 7 samt 12.4. stk. 8.

15

Kapitel 2

Grundes udnyttelse til bebyggelse

2.1. Det ubebyggede areal.

2.1.1. Almene krav. Stk. l. Der skal udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bygnin-gen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsfor-hold samt redningsmuligheder for brandvæsenet, jfr. 2 .1.2. - 2 .1.5.

Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanlo-ven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om friarealer, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmel-serne i lokalplanen m.v.

Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indret-ning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, jfr. 1.2., stk. 3 a.

Stk. 4. De foreskrevne friarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 5. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejen-domme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Dispo-nering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

Stk. 6. Friarealer, som er udlagt og godkendt af kommunalbesty-relsen i henhold til bestemmelserne i 2.1.2. - 2.1.5., må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg, jfr. byggelovens§ 7.

16

2: Grundes udnyttelse til bebyggelse

Stk. 7. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der ville komme i strid med disse formål.

2.1.2. Bebyggelsens opholdsarealer. Stk. l. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyg-gelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så ·stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art.

Stk. 2. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommu-nalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes stør-relse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede.

Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarea-lerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbesty-relsen forlanges beplantet og forsynet med bænke m.v. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer.

Stk. 4. Når en bebyggelse in~rettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende regler:

a. for hver påbegyndte 60 boliger anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m2 pr. bolig, dog i alt mindst 600m2• Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse

17


med boligernes indgange, og adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en små-børnslegeplads for hver påbegyndte 30 boliger. Småbørnslegeplad-sens grundareal skal udgøre mindst 10m2 pr. bolig, dog i alt mindst 200 m2• Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligerne.

b. når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndte

• 120 boliger. Kvarterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 m2 pr. bolig, dog i alt mindst 1200 m2• Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøre-tøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligerne mindst muligt.

I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges.

Stk. 5. Opholdsarealer, derunder legepladser, såvel som deres beplantning, udstyr og hegn, samt bebyggelsens færdselsarealer skal holdes i forsvarlig stand. Beplantning på grunden, der væsentligt forringer adgangs- eller lysforholdene, kan forlanges beskåret eller fjernet.

Stk. 6. Indrettes der åbent svømmebasin på en ejendoms opholdsa-real, skal der træffes foranstaltninger til modvirkning af drukneulyk-ker efter følgende regler:

a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal hele grunden indhegnes med et mindst 0,9 m højt hegn, udført af mur. rafter, trådnet eller andet materiale, som er uigennemtrængeligt for mindre børn, og forsynet med selvluk-kende låge.

b. ved andre bebyggelser skal bassiner afskærmes efter kommunal-bestyrelsens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde,

18


c. bestemmelserne i dette stykke finder også anvendelse på allerede indrettede bassiner, j fr. byggelovens § 18, stk. 5.

2.1.3. Bebyggelsens parkeringsarealer. Stk. l. Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne og de i bygningen beskæftigede samt besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendom-mens grund.

St.k. 2. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder følgende krav til opfyldelse af parkeringsbehovet for beboel-serne, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet:

a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der udlægges parkeringsareal til mindst 2 biler for hver beboelse. Er der garageareal til en eller flere biler, nedsættes kravet til l parkeringsplads for hver beboelse,

b. ved boligbebyggelse i øvrigt skal parkeringsarealet, ind. pas-sende tilkørselsareal, udlægges med mindst 25 pct. af etagearealet beregnet i overensstemmelse med reglerne i 2.2.3., idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer. Parkeringsarealet skal dog altid - sammen med evt. garageareal- mindst udgøre l! bilplads for hver selvstændig beboelse.

Stk. 3. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til erhverv, skal parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde god-kendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lign. Der skal dog i almindelighed udlægges mindst l bilplads pr. 50 m2 etageareal, beregnet i overensstemmelse med reglerne i 2.2.3., idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer.

Stk. 4. Ved andre bygninger end beboelses- og erhvervsbygninger skal parkeringsarealet godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens anvendelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen bestemmer, til hvilket tidspunkt de

19


udiagte parkeringsarealer skal anlægges.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig, at parkeringsarea-ler, som er udlagt og godkendt af kommunalbestyrelsen til de i stk. l angivne formål, forbeholdes til parkering af motorkøretøjer, der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte brugere af ejendommen.

2.1.4. Adgangs- og tilkørselsarealer. Stk. l. Fra vej til en ejendoms ubebyggede areal skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning,

.. bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art.

Stk. 2. Ved beboelsesbygninger bortset fra enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) samt ved de i 4.5., stk. l b.-e. nævnte bygninger skal adgangsarealer være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til indgang i bygning skal være mindst l ,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, jfr. 4.5., stk. 4, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant. Ved enfamiliehuse skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav.

Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal have mindst 2,8 m fri bredde og mindst 3,4 m fri højde, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal overalt have mindst l ,3 m fri bredde og 2,4 m fri højde og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn.

Stk. 5. Den foreskrevne adgang fra vej til det ubebyggede areal skal til enhver tid være tilstrækkelig belyst og farbar for uhindret passage og må ikke benyttes til parkering, stadeplads, udsalg, oplagring eller på anden måde, der kommer i strid med formålet for dens indretning. Brandvæsenets redningsmateriel skal til enhver tid uhindret kunne føres ind på grunden, og aflåsning af porte, der er

20


udført af jerngitterværk eller lign., må kun finde sted efter kommu-nalbestyrelsens særlige tilladelse.

2.1.5. Arealer til brandredning. Stk. l. Ved bygninger hvor underkant af redningsåbninger (jfr. 6.6. stk. 5) i øverste udnyttede etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der langs facader med nødvendige redningsåbninger være brandredningsareal, medmindre hver brandcelle har adgang til si~kerhedstrappe (jfr. 6.5.2. stk. 3).

Stk. 2. Brandredningsarealer skal være mindst4mbrede og place-ret uden for eventuelle bygningsfremspring som karnapper og altaner og i øvrigt i en sådan afstand fra bygningen, at brandvæse-nets stigemateriel opnår bedst mulige arbejdsbetingelser. Brandred-ningsarealet må højst have en stigning på l :20. Det skal være befæstet og udformet under hensyntagen til brandstigernes hjultryk og drejeradius. Tilkørsel til brandredningsarealer skal kunne ske ad mindst 2,8 m brede veje, som ikke må camoufleres men tydeligt skal fremtræde som køreveje.

Stk. 3. Ved bygninger, der ikke kræver brandredningsareal ifølge stk. l, skal der være almindelig befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde for fremføring af brandvæsenets automobilsprøjter til en afstand af højst 40 m fra indgangsdør. Endvidere skal der være adgangsmulighed til bygningen, således at brandvæsenets håndstiger kan føres frem til redningsåbningerne.

2.2. Bebyggelsens omfang.

2.2.1. Bebyggelsesprocent. Stk. l. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr.lov om kommuneplanlægning § 42.

Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmel-serne i 2.2.2. og for beregningen af etagearealet bestemmelserne i 2.2.3.

21


2.2.2. Grundstykkets areal. Stk. l. Følgende arealer medregnes ikke til et grundstykkes areal:

a. arealet mellem en vej og en for vejen fastsat udvidelseslinie,

b. areal, der som følge af at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme gælder, hvis en vej eller sti er udlagt men endnu ikke anlagt.

c. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstykket,

Stk. 2. Er et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jfr. 2.1.1., stk. 5, medregnes en forholdsmæssig del af fællesarealet til grundstykkets areal, med-mindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Hver andel af fællesarealet kan kun medregnes til et grundstykke.

Stk. 3. Er et areal beliggende delvis i byzone, delvis i landzone, jfr. lov om by- og landzoner, kan landzonedelen ikke medregnes til grundstykkets areal ved bebyggelse på byzonedelen. Det samme gælder, hvor et areal er beliggende delvis i sommerhusområde, delvis i landzone.

Stk. 4. Arealer, der før byggelovens ikrafttræden er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet, medregnes til dette i overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår.

2.2.3. Bebyggelsens etageareal. Stk. l. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser.

Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum og elevatorskakter medregnes dog for hver af de etager, de betjener.

22


Stk. 3. Til etagearealet medregnes:

a. indskudte etager, indvendige balkoner, gallerier og lign.,

b. altangange og trapper til altangange samt luftsluser,

c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning,

. d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækninger af svømmebassiner,

e. lysskakter, der helt er omgivet af bebyggelse, dog kun i bebyggel-ser på to etager og derover.

Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke:

a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor loftet ligger højst l ,25 m over terræn. Kælder, som er beliggende udenfor bygningen, medregnes dog altid, uanset loftets højde over terræn,

b. i bygninger, som helt eller delvis anvendes til andre formål end beboelse: rum, der kun er bestemt til kortvarigt ophold, og som er nødvendige for selve bygningens funktion, som f.eks. fyr- og brændselsrum, skarnkasserum og ventilationsrum,

c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger,

d. altaner,

e. sikringsrum i den foreskrevne størrelse, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975.

f. om små drivhuse, legehuse og lign. småbygninger, som har tilknytning til beboelsesbygningers opholdsarealer, henvises til 13 .l.

23


Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende sær-lige regler:

a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning- kun den del af garagearea-let, som overstiger 35 m2, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20 m2,

b. ved andre bebyggelser medregnes garagearealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige gara-gebygninger medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige bruttoetageareal.

Stk. 6. Det etageareal, som i henhold til stk. 1-5 skal medregnes, måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser:

a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1.5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side,

b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver,

c. ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linie 0,5 m fra tagfladens begrænsning.

:24

Kapitel 3

Bebyggelsens højde- og afstandsforhold

. 3.1 ... Bebyggelsens højde.

3.1.1. Almene krav. Stk. l. Ifølge lov om kommuneplanlægning § 43 må bebyggelser ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn (det vandrette højdegrænseplan).

Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i dette afsnit fastsatte højdegrænseplaner i forhold til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund (de skrå højdegrænseplaner).

Stk. 3. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanlo-ven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om bebyggelsens højder, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v.

Stk. 4. De i dette afsnit omhandlede højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et af kommunalbestyrelsen på forhånd fastlagt eller i forbindelse med byggetilladelse godkendt niveau plan. Ved fastlæggelsen af niveauplaner skal der tages hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, ligesom der skal skabes rimelige bebyggel-sesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan for en grund fastlægges flere niveauplaner.

Stk. 5. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågæl-

25

3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold

dende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse, med-mindre kommunalbestyrelsen af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlanger, at afstanden skal måles på anden måde.

3.1.2. Bebyggelsens højde i forhold til vej. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyg-gelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,4 x afstanden til modstående vejlinie.

Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende:

a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80,

b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover,

c. bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens§ 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres med en højde, der ikke overstiger afstanden til modstående vejlinie, medmindre kommu-nalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 3. Er en vej midlertidigt anlagt i en mindre bredde end vejens udlægsbredde, eller er der pålagt grundene ved den modstående

26


vejside udvidelseslinier, lægges henholdsvis udlægningslinien og udvidelseslinien til grund for beregningen.

Stk. 4. Ved beregning af den tilladelige højde i henhold til stk. 1-3 kan ikke regnes med en større vejbredde end 20 m.

Stk. 5. Ved beregning af den tilladelige højde i forhold til en sti finder bestemmelserne i 3.1.3. anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse i forhold til færdselsarealer, der matrikulært hører til den pågældende grund og alene tjener til brug for bebyggelsen på denpe.

3.1.3. Bebyggelsens højde i forhold til naboskel. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyg-gelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger:

a. for enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.): 1,4 x afstanden til naboske l,

b. for anden bebyggelse: 3m + 0,5 x afstanden til naboskeL


a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3 m + 0,65 x afstanden til naboskeL Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80,

b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3m+ 0,8 x afstanden til naboskeL Det samme

27


gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanved-tægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover.

Stk 3. Bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens § 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres i normal husdybde uden iagttagelse af bestemmelserne om bygnings-højde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammenbygnin-gen sker. I ældre byområder kan sådan forhusbebyggelse, når der er tale om karrebebyggelse, opføres i en højde, der beregnes i forhold til forhusbebyggelsen på den modstående nabogrund efter reglerne om bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund, jfr. 3.1.4. stk. 2. Det er en betingelse, at der i karreens indre ikke eller kun i mindre omfang findes bebyggelse, bortset fra garager, cykleskure og lign.

Stk. 4. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lig-nende kan opføres uden iagttagelse af bestemmelserne om byg-ningshøjde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammen-bygningen sker.

Stk. 5. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, der opføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal med hensyn til højde i forhold til naboskel udføres i overens-stemmelse i 3.2.3., stk. 4.

3.1.4. Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyg-gelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger:

a. for fritliggende enfamiliehuse 0,7 x afstanden til anden bebyg-gelse på samme grund når bebyggelsen udgør en del af eller hører sammen med enfamiliehuset,

28


b. for anden bebyggelse: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.


a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttel-sesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80,

b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttel-sesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover.

Stk. 3. I områder, der er forbeholdt til erhvervsbebyggelse, må ingen del af bebyggelsen have en højde, der overstiger 0,80 x afstanden mellem erhvervsbebyggelser på samme grund.

Stk. 4. Er bebyggelser på samme grund af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. Dog kan mindsteafstanden beregnes ud fra højden af den laveste bebyggelse, såfremt denne er en garage eller et garageanlæg, et udhus, skur, varmecentral, butiksbygning eller en lign. bebyggelse uden beboelsesrum, medmindre kommunalbesty-relsen forlanger andet.

Stk. 5. Afstandskravet ifølge stk. 1-3 kan lempes, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får

29


tilfredsstillende lysadgang gennem andre vinduer.

Stk. 6. Har en bygning en sådan udformning, at ydervæggenes indbyrdes beliggenhed kan medføre indbliksgener eller er af betyd-ning for lysforholdene, kan kommunalbestyrelsen forlange, at bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes ved fastsættelse af mindste-afstandene.

3.1.5. Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold. Stk. l. Over lovligt bygningsprofil (højdegrænseplaner) kan opføres tagkviste, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør samt tagan-tenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen.

Stk. 2. Når lysforholdene ikke derved væsentligt forringes, kan trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer, rækværker, tagantenner over 5,5 m over tagfladen og lign. samt fritstående antenner og skorstene opføres over lovligt bygningspro-fil, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 3. Såfremt det ikke medfører indbliksgener, og lysforholdene ikke væsentligt forringes, beregnes den højde af en gavlvæg, som er bestemmende for afstandsforholdet, kun til gavltrekantens halve højde.

Stk. 4. Enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan udføres med gavltrekanter og tagudhæng over lovligt bygningsprofil i forhold til naboske l.

3.2. Bebyggelsesregulerende afstande.

3.2.1. Almene krav. Stk. l. U anset de bygningsafstande, der følger af bestemmelserne i 3.1. om bebyggelsens højdeforhold, gælder de i dette afsnit omhandlede afstandsbestemmelser.

Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanlo-ven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om

30


bebyggelsesregulerende afstande, som afviger fra bygningsregle-mentets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v.

Stk. 3. De i dette afsnit omhandlede afstande måles som angivet i 3.1.1., stk. 5.

Stk. 4. Med hensyn til brandmæssige bygningsafstande henvises til 6.3. om brandmæssige afstandsforhold.

3.2.2. Bebyggelsens afstand til vej. Stk." l. Bebyggelse kan opføres i vejlinie eller i en fastsat vejudvi-delseslinie (under overholdelse af højdegrænseplanerne i 3.1.2.) medmindre der er pålagt grunden særlige byggelinier.

Stk. 2. Bestemmelserne i 3.2.3. finder anvendelse ved fastsættelse af en bebyggelses tilladelige afstand i forhold til en sti.

Stk. 3. Når trafikforholdene på vejen tilsiger det, kan kommunalbe-styrelsen forlange, at garager og carporte samt op- og nedkørsler hertil ikke anbringes nærmere vejlinie end 5 m. Er der for en vej fastsat en udvidelseslinie, regnes afstanden fra denne.

Stk. 4. Garager og carporte til last- og rutebiler eller andre større køretøjer, op- og nedkørsler hertil samt op- og nedkørsler til parkeringsarealer kan dog af kommunalbestyrelsen forlanges holdt i en større afstand fra vejlinie (udvidelseslinie), ligesom vendeplads kan forlanges anlagt.

Stk. 5. Ramper må ikke gives stærkere stigning end l :5.

3.2.3. Bebyggelsens afstand til naboskel. Stk. l. Ifølge byggelovens § 8 skal al bebyggelse være fritliggende, således at en bebyggelse ikke må opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelt-huse kan dog sammenbygges i naboskeL

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder også anvendelse på karnap-per, verandaer og vinterhaver, på altaner, hævede terrasser, tagter-

31


rasser og lign. hævede opholdsarealer samt på svømmebassiner. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele kan udføres i en afstand af 2 m, i sommerhu-sområder dog 4,5 m fra naboskel og sti. Kælder og kældertrapper under terræn samt nedgravede tanke, ledninger og lign. kan anbringes nærmere naboskel end 2,5 m, i sommerhusområder nærmere end 5 m.

Stk. 3. For enfamiliehuse med mere end en etage (herunder dob-belthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) gælder, at afstanden fra naboskel til vindue i gavltrekant og kvist samt til altaner og tagterrasser skal være mindst 3,5 m.

Stk. 4. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lign. mindre bygninger til udhusformål samt lagertanke for fyringsolie og lign. installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, når nedenstående betingelser a-g er opfyldt:

a. den mod naboskel vendende side af bebyggelsen må inden for en afstand af 2,5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng på 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3,75 m (med tagudhæng 4, 75 m),

b. ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inclusive eventue· brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere ene 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkend tf niveauplan, jfr. 3.1.1., stk. 4),

c. der må på grunden kun opføres en sådan bygning nærmere naboskel end 2,5 m,

d. ildsted og skorsten skal holdes mindst 2,5 m fra skel,

e. der må ikke udføres vinduer imod skeL

31


f. tagvand skal holdes inde på egen grund.

g. de brandmæssige bestemmelser i 6.3. skal overholdes.

Stk. 5. I sommerhusområder kan der på hver grund opføres en af de i stk. 4 nævnte mindre bygninger m.v. nærmere naboskel end 5 m, men dog ikke nærmere end 2,5 m, når nedenstående betingelser er opfyldt:

a. den mod naboskel vendende side må indenfor en afstand af 5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3, 7 5 m (med tagudhæng 4,75 m),

b. ingen del af bygningens ydervæg eller tag må indenfor en afstand af 5 m fra skel være højere end 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkendte niveauplan, jfr. 3.1.1., stk. 4 ).

Stk. 6. Om de i 2.2.3., stk. 4 f omhandlede små drivhuse og legehuse m.v. henvises til 13.1.

3.2.4. Bebyggelsens afstand ti.l anden bebyggelse pi samme grund. Uanset bestemmelserne i 3.1.4. om bebyggelsers højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund kan den indbyrdes afstand mellem garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger samt afstanden mellem sådanne bygninger og enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) nedsættes indtil l m. Ud for vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden dog mindst være 2,5 m.

3.2.5. Supplerende afstandsbestemmelser. Stk. l. Om transformerstationer med offentlige forsyningsformål henvises til 13.3.

Stk. 2. Om bebyggelsers afstand til højspændingsluftledninger hen-vises til stærkstrømsreglementets forskrifter.

33


3.3. Bygningsfremspring.

Stk. l. De nedennævnte bygningsdele kan anbringes ud over en grunds grænse mod vej (vejudvidelseslinie):

a. hovedgesims og tagudhæng med tagrende kan udføres med et samlet fremspring af indtil 0,8 m når anbringelsen sker i en højde af mindst 2,8 m, og tagnedløb kan gives et fremspring af indtil 0,2 m,

b. bånd, vinduesindfatninger, sålbænke, skilte og lign. kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m,

c. lyskasser kan udføres med et fremspring af indtil 0,65 m inclusive vange, når der mellem lyskassens forreste kant og fortovets yder-kant bliver en afstand af mindst 1,25 m. Lyskassens bund må ikke føres længere end l m ned under terrænets niveau og ikke længere ned end l m over kældergulvet. Lyskassen skal afdækkes med rist eller, såfremt kommunalbestyrelsen forlanger det, prismeglas eller lign.,

d. bygningsfundamenter kan udføres med et fremspring af indtil: 0,35 m, når fundamentets overkant ligger mindst o,5 m under fortovets niveau, 0,6 m, når fundamentets overkant ligger mindst 1,25 m under fortovets niveau, 0,8 m, når fundamentets overkant ligger mindst 2 m under fortovets niveau,

e. sokler og facadebeklædninger kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m,

f. indgangspartier, søjler, pilastre og lign. kan udføres på nærmere i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår,

g. udvendige trapper med opadgående eller nedadgående løb kan udføres med et fremspring af indtil 0,4 m, såfremt der mellem trappens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst 1,25 m,

34


h. altaner, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med et fremspring af indtil l ,25 m på veje med en bredde af over l O m, j fr. endvidere pkt. k,

i. karnapper, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med fremspring af indtil l m på veje med en bredde af over l O m, jfr. endvidere pkt. k. Karnappers bredde i facadelinien må sammenlagt ikke udgøre mere end i af den pågældende facades længde,

j. ucjhængstage, skilte og markiser, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortov, kan udføres med et fremspring over fortov af indtil 2 m på veje med en bredde over 12 m, jfr. endvidere pkt. k og l,

k. de i pkt. h, i og j omhandlede altaner, karnapper, udhængstage, skilte og markiser skal holdes i en afstand fra fortovets yderkant af mindst l m, hvis deres højde over fortovet ikke er mindst 4,5 m ved veje med omnibuskørsel eller lign., og mindst 4 m ved andre veje,

l. ved opsætning af skilte samt markiser af lettere konstruktion over forretningsfacader kan det i pkt. j angivne højdemål over fortov nedsættes fra 2,8 m til 2,2 m. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skilte og markiser hæves eller fjernes,

m. udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lign. kan udføres med et fremspring på indtil 0,3 m udover fortov. Kommunalbesty-relsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skabe m.v. fjernes.

Stk. 2. Når færdselsforholdene eller- for bygningsdele, der anbrin-ges under terræn - hensynet til fremføring af underjordiske lednin-ger, kabler m.v. taler derimod, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig anbringelsen af de i stk. l, c - m angivne bygningsdele m.v. eller stille særlige vilkår for anbringelsen.

Stk. 3. Porte og døre må ikke indrettes til at kunne åbnes ud over en grunds grænselinie mod vej (vejudvidelseslinie) eller i øvrigt ud over færdselsarealer. Skodder og vinduer m.v., der indrettes til at kunne

35


åbnes som anført foran,skal have underkanten hævet mindst 2,2 m over terræn.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 skal tilladelse til anbrin-gelse af fremspringende bygningsdele ved hovedlandeveje og lande-veje indhentes fra vedkommende vejbestyrelse, medmindre andet fremgår af lovgivningen om veje.

36

Kapitel 4

Bygningers indretning

4.1. Almene krav. Stk. 1. Bygninger skal indrettes og udformes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed og sundhed. Beboelsesbygningers planud-formning skal være hensigtsmæssig under hensyn til den tilsigtede brug.

Stk. 2. Bestemmelserne i 4.2. om fælles adgangsveje finder anven-delse på alt byggeri, hvori sådanne adgangsveje forekommer.

Stk. 3. Bestemmelserne i 4.3. om beboelsesbygningers indretning finder anvendelse på andre bygninger i det omfang, de kan sidestilles med beboelsesbygninger, eller bestemmelserne efter bygningsmyndighedens skøn stemmer med de krav, som må opfyl-des under hensyn til bygningernes anvendelse.

Stk. 4. Erhvervsbebyggelser skal i øvrigt indrettes i overensstem-melse med bestemmelserne i 4.4.

Stk. 5. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 4.3. eller 4.4., skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.

Stk. 6. I 4.5. er angivet de bygninger, der skal indrettes under hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Disse bygninger skal udover kravene i 4.2. - 4.4. opfylde de særlige krav i 4.5.

37

·l

4: Bygningers indretning

4.2. Fælles adgangsveje. Stk. l. Til hvert selvstændigt lejemål eller lign. skal der være adgang fra det fri, enten direkte eller ad fælles adgangsvej.

Stk. 2. Gange, ramper, trapper m.m., som er fælles adgangsveje for flere lejemål og lign., skal udføres i overensstemmelse med bestem-melserne i dette afsnit. Bestemmelserne er også gældende for trapper og ramper uden på bygningen. Om fælles adgangsveje udenfor bygningen henvises til 2.1.4.

Stk. 3. Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Ved opsætning af fælles husbrevkasseanlæg, jfr. 12.8., eller andre installationer m.v. må den foreskrevne bredde ikke formindskes.

Stk. 4. Fælles adgangsveje skal forsynes med lysinstallation efter DS/R 1074.

Stk. 5. Gange, herunder altan gange, skal have en bredde på mindst 1,3 m. Niveauforskelle på indtil 0,35 m skal udlignes med ramper.

Stk. 6. Trapper skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. trappers bredde skal være mindst l m, målt fra væg til håndliste eller - hvor der kræves håndliste i begge sider, jfr. pkt. d., - målt mellem håndlisterne. I tofamiliehuse kan trappen dog udføres med en bredde på mindst 0,9 m,

b. højden over trapper skal være mindst 2m, målt over trinforkan-terne,

c. forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være således, at trappen er god at gå på. Stigningen må ikke være højere end 180 mm, og grunden må ikke være mindre end 280 mm, i beboelsesbyg-ninger dog ikke mindre end 250 mm. På krumme trapper må grunden ikke være mindre end 200 mm målt i en afstand af 350 mm fra håndlisterne,

38


d. trapper skal forsynes med håndlister i begge sider. I beboelses-bygninger skal trapper dog kun forsynes med håndliste i begge sider, hvis de er bredere end l m.

Stk. 7. Luftsluser i forbindelse med trapper skal være udformet i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. luftsluser skal have en fri bredde på mindst l ,3 m og en dybde fra facadelinien på ikke over 2 gange slusens bredde i facaden,

b. luftsluser over terræn skal i den fulde bredde være helt åbne til det fri over rækværkshøjde,

c. luftsluser i niveau med kældergulv skal være åbne til det fri enten direkte eller gennem lyskasse. Den fri åbning skal have et areal på mindst 2 m2 for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af åbningens areal.

Stk. 8. Døre i fælles adgangsveje skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. døre i fælles adgangsveje skal mindst være 9 M brede, jfr. DS l 028 og skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med bestemmel-serne i kap. 6 om bredden på døre i flugtveje,

b. døre skal placeres således, at der er en mindst 0,3 m bred, fri plads ved siden af døren modsat dens hængselsside,

c. glasdøre og glaspartier i døre skal udføres af splintsikkert materiale og afmærkes tydeligt eller afskærmes.

Stk. 9. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde af mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper samt trappereposer.

Stk. 10. Trapper, ramper og altangange m.m. skal fornøden

39


udstrækning sikres med værn eller på anden betryggende måde i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. i fælles adgangsveje skal vinduer og andre åbninger til det fri, der ikke er hævet mindst 0,8 m over gulv, trin eller reposer, sikres med rækværk eller andet værn,

b. værn ved trapper og ramper skal være mindst 0,8 m høje målt over trinforkanter og ramper og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal værnets højde forøges passende,

c. værn ved altangange skal være mindst 1,2 m høje,

d. lodrette åbninger i værn i forbindelse med fælles adgangsveje må ikke være over 120 mm brede. Vandrette åbninger skal være således udformet, at børn sikres på betryggende måde,

e. ved fælles adgangsveje, der afviger fra det normale, kan kommu-nalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skærpe kravene i a-d.

4.3. Beboelsesbygninger.

4.3.1. Etage- og rumhøjder. Stk. l. Etagehøjden (højden fra færdigt gulv til færdigt gulv, jfr. DS 1000) i beboelsesbygninger, der indeholder 2 eller flere selvstæn-dige beboelseslag og 4 lejligheder eller derover, skal være 28M, jfr. DS 1000. I kælderetagen skal etagehøjden være mindst 2,6 m. Hvor øverste etage i konstruktiv henseende afviger fra de øvrige etager skal rumhøjden (afstanden mellem færdigt gulv og færdigt loft, jfr. DS 1000) være mindst 2,5 m.

Stk. 2. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kæde-huse, gruppehuse og lign.) skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,3 m.

Stk. 3. I andre beboelsesbygninger end de i stk. l og 2 nævnte skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m.

40


Stk. 4. Rumhøjden i baderum og wc-rum skal være mindst 2,3 m. Forsynes rummet med mekanisk ventilation, kan rumhøjden ned-sættes til 2,1 m. I badstuer (sauna'er) kan rumhøjden nedsættes til 1,9 m.

Stk. 5. I andre rum end de i stk. 2, 3 og 4 nævnte skal rumhøjden være mindst 2, l m, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 6. Er loftet ikke vandret, måles rumhøjden som en gennem-snitshøjde. V ed beregningen heraf medregnes kun frie højder på 2 m og derover. I tagetager skal der i beboelsesrum og køkkener med skråvægge være den foreskrevne rumhøjde over mindst halvdelen af det foreskrevne gulvareai, jfr. 4.3.3., og rumindholdet skal være mindst l S m3• Ved beregningen af arealet i de i 3. pkt. nævnte rum medregnes kun den del af gulvarealet, hvorover den fri højde er mindst l m.

4.3.2. Beboelseslejligheder. Stk. l. En beboelseslejlighed skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravene er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.

Stk. 2. En beboelseslejlighed skal mindst indeholde et beboel-sesrum, et køkken og et bade- og wc-rum.

Stk. 3. En beboelseslejlighed skal være orienteret på en sådan måde, at den får sollys i rimeligt omfang.

Stk. 4. Beboelseslejligheder - bortset fra enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug - skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. beboelsesrum og køkken skal normalt, uanset forbindelse til andet rum, have adgang fra forstue, gang eller lign. Soverum må

41


ikke have eneste adgang fra andet soverum og må ikke være gennemgangsrum til andre beboelsesrum,

b. wc-rum må ikke have direkte adgang fra opholdsstue, spiseplads eller køkken. I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan adgang til wc-rummet dog ske gennem beboelsesrum eller forstue, selv om der er indrettet kogeniche heri, jfr. 4.3.3 .• stk. 8 b,

c. mindst et wc-rum skal have adgang fra forstue, gang eller lign.,

d. forstue og gangarealer skal være således udformede, at adgangen til lejlighedernes forskellige rum kan ske let og uhindret,

e. forstue og lignende adgangsrum til beboelseslejlighed skal have en fri længde og bredde på mindst l ,3 m. Gange skal have en bredde på mindst l ,3 m, men kan dog udføres med en bredde på mindst l m, såfremt der ikke er døre i gangenes sider, herunder skabsdøre,

f. mindst en dør i hvert rum i en beboelseslejlighed skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS 1028. Det samme gælder adgangs-døre til lejligheden, samt terrasse- og altandøre,

g. lejligheden skal indeholde opbevaringsplads for rengøringsred-skaber m.m. samt plads til overtøj. Herunder skal der være faste garderobeskabe, skabsrum eller plads tilløse skabe med en kapaci-tet svarende til 0,6 m bøjlestang pr. beboelsesrum og køkken. Endvidere skal der i eller uden for lejligheden være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug, og for cykler, knallerter, barnevogne m.m., ligesom der skal være mulighed for vask og tørring af tøj.

Stk. 5. Trapper i beboelseslejligheder skal udføres i overensstem-melse med følgende bestemmelser:

a. trapper mellem 2 etager inden for en lejlighed skal have en bredde på mindst 0,8 m. Højden over trappen skal være mindst 2m målt over trinforkanterne,

42


b. kældertrapper i enfamiliehuse skal have en bredde på mindst 0,7 m. Højden over trappen skal være mindst l ,9 m målt over trinforkanterne,

c. stigningen på trapperne må højst være 21 O mm og trappernes grund må ikke være mindre end 21 O mm målt i ganglinie n.

Stk. 6. Trapper og altaner skal forsynes med værn eller rækværk. På altaner - bortset fra altaner i enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) - skal værnet have en højde på mindst l m og åbninger i værnet skal være i overensstem-melse med bestemmelserne i 4.2., stk. l O d.

4.3.3. Beboelsesrum og køkkener. Stk. l. Beboelsesrum og køkkener må ikke have gulvet beliggende under det omgivende terræn. Under hensyn til særlige terrænforhold kan dette krav fraviges, hvis gulvet er beliggende over terræn langs mindst en vinduesvæg.

Stk. 2. Beboelsesrum og køkkener skal have vindue med et vindue-skarmlysningsareal på mindst 10 pct. af rummets gulvareal. Hvor der anvendes ovenlysvindue, kan det foreskrevne karmlysningsareal nedsættes til 7 pct. Hvor lysforholdene er mindre gode, kan kommunalbestyrelsen kræve vindueskarmlysningsarealet forøget eller lysforholdene forbedret på anden måde.

Stk. 3. Vinduer skal være anbragt og indrettet på en sådan måde, at der bliver forsvarlig adgang til vinduespudsning.

Stk. 4. Beboelsesrum og køkkener skal forsynes med redningsåb-ninger som angivet i kap. 6.

Stk. 5. Beboelsesrum og køkkener skal have et gulvareal på mindst 7 m2• Ved beregningen af gulvarealet kan medregnes arealet af faste skabe, som findes i og hører til rummet.

Stk. 6. I beboelseslejligheder skal beboelsesrum have en bredde på

43


mindst 2,2 m, og mindst et beboelsesrum skal have et gulvareal på mindst 18 m2•

Stk. 7. I beboelseslejligheder, der indrettes i kollegier for unge under uddannelse, skal mindst et beboelsesrum have et gulvareal på mindst 12 m2 {15 m2 når der indrettes kogeniche i rummet). I 2-rums lejligheder kan dette krav fraviges, når gulvarealet i de 2 beboelsesrum tilsammen er mindst 19 m2 {henholdsvis 22m2).

Stk. 8. Køkkener skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. køkkener skal forsynes med køkkenbord med arbejdsplads og vask, kogeplads og plads til anbringelse af komfur. Endvidere skal der være opbevaringsplads for køkkenredskaber, service og koloni-alvarer. Ud for arbejdsplads og opbevaringsplads i køkkenet skal der være en mindste fri afstand på l, l m. Der skal være afsat plads til køleskab eller køle-svaleskab, der i beboelseslejligheder med 3 beboelsesrum og derover skal have et volumen på mindst 200 l. Endvidere skal der være afsat plads til opvaskemaskine og -eventuelt i et andet egnet rum - til dybfryser med et volumen på mindst l 00 l. Der skal udføres eller forberedes elektrisk installation til mindst 2 tilslutningssteder for større, fiedasede brugsgenstande[ heraf mindst l tilslutningssted i køkkenet, jfr. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske Elværkers Forening,

b. i beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan køkken indrettes med et mindre gulvareal end angivet i stk. 5 eller indrettes som kogeniche. Kogenichen kan indrettes i forstue eller lign. rum med et areal på mindst3m2 eller i lejlighedens beboelsesrum på 18 m2, jfr. stk. 6. Køkkenet eller kogenichen skal forsynes med et køkkenbord med arbejdsplads og vask, kogeplads samt opbeva-ringsplads til køkkenredskaber, service og kolonialvarer. Der skal være installeret køleskab eller køle-svaleskab. I kogenichen skal kogepladen være elektrisk, og indbygges kogenichen i et skab, skal skabsdøren i lukket stilling automatisk afbryde strømmen,

44


c. lempelserne i b. finder også anvendelse på kollegielejligheder med mere end et beboelsesrum, j fr. stk. 7.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 6 og 8 gælder ikke for enfamiliehuse, der· opføres af ejeren til eget brug.

4.3.4. Baderum og wc-rum. Stk. l. I beboelseslejligheder skal mindst et wc- og baderum være udformet og indrettet således, at der er en fri afstand på mindst l, l m uq for håndvask, wc, badekar og andre sanitære installationer. Kravet gælder ikke for enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug.

Stk. 2. I rum med wc skal der være håndvask.

4.4. Erhvervsbygninger.

4.4.1. Almene krav. Stk. l. Bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfat-tet af lov om arbejdsmiljø, skal indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit.

Stk. 2. Adgangsforholdene skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2. og 6.5.

Stk. 3. Der skal i fornødent omfang i tilknytning til en virksomheds arbejdsrum indrettes wc-rum, omklædningsrum, baderum og vaske-plads for begge køn samt spiserum, jfr. 4.4.3.-4.4.6. Rummene skal kunne opvarmes.

4.4.2. Arbejdsrum. Stk. l. Arbejdsrum (lokaler) skal udformes således, at der i rum-mene kan indrettes hensigtsmæssigt placerede arbejdspladser, vel-ordnede færdselsveje og plads til råvarer og færdigvarer.

Stk. 2. Arbejds- og færdselsarealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal omgives med værn i fornødent omfang.

Stk. 3. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 m2 og

45


rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at ethvert arbejde, der udføres i rummet, kan foregå på betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m.

Stk. 4. I arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg m.v. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kan rumhøjden kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser.

~tk. 5. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 m3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan med arbejstilsynets godkendelse tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 m3 pr. person.

Stk. 6. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.

L

Stk. 7. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste.

Stk. 8. Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er placeret således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godken-delse tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelse af kravet vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

4.4.3. Spiserum. Stk. l. Spiserum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdspladser og wc.

46


Stk. 2. Gulvarealet i spiserum skal være mindst l m2 pr. person, der samtidig benytter rummet.

Stk. 3. Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m.

Stk. 4. Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent omfang.

4.4.4. W c-rum. Stk .• l. Wc-rum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsrummene. Ved virksomheder med stærk varmeudvikling skal wc-rum placeres således, at adgangen kan ske uden at passere det fri.

Stk. 2. Der skal være særskilte wc'er til mænd og kvinder, når der er beskæftiget mindst 5 mænd og 5 kvinder. Der skal indrettes mindst l wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler, skal der være l urinal for hver 20 beskæftigede mænd, og antallet af wc'er skal i så fald være l wc for hver 20 mænd.

Stk. 3. Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. Der må ikke udføres direkte adgang fra spiserum til forrum.

Stk. 4. GU\\:"arealet i wc-rum skal være mindst l m2•

Stk. 5. Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft må den fri højde over midten af wc-skålen ikke være mindre end l ,25 m.

Stk. 6. Wc-rum skal forsynes med håndvask anbragt enten i wc-rummet eller i forrummet.

4.4.5. Baderum og vaskeplads. Stk. l. Hvor baderum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal der være mindst l brusebad for hver l O beskæftigede.

Stk. 2. Brusebade skal placeres i direkte forbindelse med omklæd-ningsrum og skal forsynes med forrum med plads til ophængning af tøj m.v.

47


Stk. 3. Loftshøjden skal være mindst 2,2 m. Over vaskeindretninger skal der være en fri højde på mindst 2,0 m.

Stk. 4. Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed være mindst l håndvask for hver 3 beskæfti-gede. Ved kontorarbejde skal der være mindst l håndvask for hver 1 o beskæftigede. I øvrigt skal der være mindst l håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes ikke i antallet af håndvaske.

Stk. 5. Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst 0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på l ,2 m.

4.4.6. Omklædningsrum. Stk. l. Omklædningsrum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsstederne og i forhold til vaske- og baderum.

Stk. 2. Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst l m2 pr. person.

Stk. 3. Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2 m.

4.5. Krav af hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienterings-evne er nedsat. Stk. l. Nedennævnte bygninger skal udover kravene i 4.2. - 4.4. opfylde kravene i dette afsnit, der træder i kraft den l. februar 1978:

a. boligbyggeri, bortset fra enfamiliehuse, der opføres af ejeren til eget brug,

b. bebyggelser, som er offentligt tilgængelige, f.eks. posthuse, biblioteker, skoler, kirker, rådhuse og sygehuse,

c. kontor- og administrationsbygninger,

d. erhvervslokaler, hvor handicappede har behov for at komme jævnligt . f.eks. pengeinstitutter, supermarkeder, dagligvarebutikker og hoteller,

48


e. biografer og teatre.

Stk .. 2. Fra indgang (hoveddør) skal der være adgang i plan med indgangsniveau tillejemål og lign. i bygningens l. etage (stueetage) og til eventuelle elevatorer. Adgangen kan ske ad rampe, jfr. stk. 4, såfremt særlige niveauforskelle eller lign. gør dette nødvendigt.

Stk. 3. I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst l elevator i hver opgang eller tilsvarende udføres som angivet i 12.4., stk. ~· Afsættes der plads til og forberedes installation af elevator, gælder kravet afsætningen og forberedelsen.

Stk. 4. Ramper, hvorved forstås et køre- eller gangplan med en hældning på mere end l :25 med vandret plan, skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a. ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen dog tillade en hældning op til l: 12,

b. ramper der udligner en højdeforskel på mere end 0,6 m, skal mindst for hver 0,6 m stigning forsynes med repos,

c. ramper og reposer'"-~al være mindst l ,3 m brede. Reposer skal være mindst l ,3 m lange i færdselsretningen. Pladsen ovenfor og ved foden af rampen skal være mindst l ,3 x l ,3 m. Bredden måles mellem håndlisterne,

d. ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højst 2 m afstand.

Stk. 5. Dørtrin i fælles adgangsveje må højst være 25 mm.

Stk. 6. Håndtag, betjeningsgreb, kontakter og lign. skal placeres således, at de let kan findes og betjenes af bevægelses- og orienteringshæmmede.

49


Stk. 7. I de bygninger, som er nævnt i stk. l b -e, skal mindst et wc-rum i hver etage indrettes således, at det kan benyttes af personer i kørestol. Om wc-rum i beboelsesbygninger henvises til 4.3.4.

Stk. 8. Ved ombygning eller ændret anvendelse af bestående bebyg-gelse finder bestemmelserne i stk. 2-7 kun anvendelse, såfremt kravene efter kommunalbestyrelsens skøn kan opfyldes uden indgri-bende ændringer i bebyggelsen.

50

Kapitel S

Konstruktive bestemmelser

5.1. 1\'lodulprojektering. Stk. l. Beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboel-seslag og 4 beboelsesenheder eller derover skal projekteres i overensstemmelse med DS 1010.2 (Modulkoordinering for bygge-riet. Principper og regler) og DS 1011.2 {Planlægningsmodul).

Stk. 2. Plejehjem og kollegier skal projekteres i overensstemmelse med DS/R l 086 (Plejehjem. Planlægningsmodul og præferen-cemål).

Stk. 3. Kontor- og administrationsbygninger skal projekteres i overensstemmelse med DS/R 1087 (Kontorbygninger. Planlæg-ningsmodul og præferencemål).

~-,

Stk. 4. Skolebygninger skal projekteres i overensstemmelse med DS/R 1087 (Kontorbygninger. Planlægningsmodul og præference-mål), idet den heri anførte række for vertikale præferencemål suppleres med følgende mål: 38 M, 40 M og 42 M.

5.2. Dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner. Stk. l. Ethvert byggearbejde skal udføres af gode og til formålet holdbare og velegnede materialer og på en teknisk og håndværks-mæssig forsvarlig måde. Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, der sikrer mod skader som følge af bevægelser i jordbunden.

Stk. 2. Bygningskonstruktioner skal kunne modstå de normalt fore-kommende statiske og dynamiske påvirkninger. Kravet kan anses for opfyldt, såfremt bygningskonstruktioner dimensioneres og udfø-

51

5: Konstruktive bestemmelser

res på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygnings-konstruktioner:

a. Belastningsforskrifter, DS 41 O b. Betonkonstruktioner, DS 411 c. Stålkonstruktioner, DS 412 d. Trækonstruktioner, DS 413 e. Murværk, DS 414 f. Fundering, DS 415 g. Hulstensdæk, DS 416 h. Vandrette bærende elementer af armeret autoklaveret letbeton uden tilslag, DS 420.1 i. Lodrette bærende elementer af letbeton, DS 420.2 j. Bærende plader af træuldbeton, DS 422. k. Blokmurværk DS 438.

De i h, i og j omhandlede elementer skal være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning.

Stk. 3. Dimensionering og udførelse kan endvidere ske i overens-stemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministe-. ' net.

Stk. 4. Dimensionering kan under forudsætning af kommunalbesty-relsens godkendelse af forsøgsbetingelser m.m. ske på grundlag af funktionsprøvning.

Stk. 5. Om dimensionering og udførelse af konstruktioner i forbin-delse med sikringsrum henvises til indenrigsministeriets bekendtgø-relse nr. 135 af 21. april 1975.

Stk. 6. Bloksten skal godkendes af boligministeriet eller være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning.

Stk. 7. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lign. bygninger til udhusformål med et areal på indtil50m2 kan udføres uden beregningsmæssig eftervisning af styrke og stabilitet.

52


5.3. Sikring af tage imod gennemtrædning. Tage med en taghældning på 35° og derunder og ovenlys i sådanne tage skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning for personer, der færdes på taget. Kravet kan anses for opfyldt ved anvendelse af nedenstående konstruktioner:

a. tagflade eller ovenlys sikret med underliggende sikkerhedsgitter eller tilsvarende, f.eks. de bærende lægter opsat med forsvarlig afstand,

b. bølgeplader af asbestcement understøttet for mindst hver 0,55 m. Hvor den lodrette afstand fra tagfladen til en flade, som kan bære en person, der træder igennem tagdækningen, er mindre end 2 m, kan pladerne dog understøttes mindst for hver l, l m,

c. ovenlys afdækket med plant glas eller lign. forsynet med en mindst 0,25 m høj karm,

d. ovenlys i form af kupler forsynet med en mindst O, 15 m høj karm og kuplens øverste punkt hævet mindst 0,25 m over tagfladen,

e. ovenlys afskærmet nied sikkerhedsgitter eller andet, der hindrer adgang til ovenlyset.

5.4. Bygningskonstruktioner under opførelse m.v.

5.4.1. Almene krav. Stk. l. Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som under hensyntagen til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner m.v. skal holdes frostfrie. Bygningskonstruktioner skal beskyttes mod skadelig klimatisk påvirkning.

Stk. 2. Bygningskonstruktioners stabilitet skal i opførelsesperioden sikres på betryggende måde. Midlertidige konstruktioner såsom forskallinger, afstivninger m.v. skal have tilstrækkelig styrke og i øvrigt være udført i overensstemmelse med kravene i 5.2.

53


5.4.2. Byggepladsens indretning. . Stk. 1. Ved indretning af byggepladser skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til modvirkning af gener på de omkringliggende grunde, herunder offentlige og private vej- og fortovsarealer.

Stk. 2. Indkørsel til og kørebaner på byggeplads skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand. Parkerings- og oplagspladser skal etableres på hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Stk. 3. Bygninger til oplagring, materialetilvirkning m.v. i forbin-delse .. med byggearbejdets udførelse samt bygninger til ophold for de ved byggearbejdet beskæftigede skal udføres forsvarligt og indrettes hensigtsmæssigt.

5.4.3. Midlertidig rådighed over naboejendomme. Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan give den, som har pligt til at foretage de i byggelovens § 12 omhandlede sikringsforanstaltninger, adgang til den tilstødende e jendom i det omfang, det er nødvendigt for at udføre sikringsarbejdet. Skønnes det uden for disse tilfælde påkrævet, at der ved et byggearbejde, derunder nødvendigt repara-tions- eller vedligeholdelsesarbejde, midlertidigt gives adgang til anden mands grund eller adgang til at anbringe afstivning, stige, stillads, skærmtag el. lign. på eller ind over denne grund eller den derpå værende bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til at udøve den i så henseende nødvendige råden over andenmands ejendom. Under udnyttelsen af kommunalbestyrelsens tilladelse må der forvoldes mindst mulig ulempe for ejeren eller brugeren af den tilstødende ejendom. Når den omhandlede råden ophører, skal ejendommen snarest muligt bringes i samme stand som forud.

Stk. 2. Medfører ny bebyggelse i naboskel, ændring af bebyggelse eller fjernelse af bebyggelse i skellet, at konstruktioner på en tilstødende ejendom må ændres eller fjernes, kan ejeren, på hvis grund arbejdet iværksættes, ikke modsætte sig, at disse arbejder udføres i umiddelbar tilslutning til det arbejde, som udføres på hans egen grund.

54

Kapitel 6

Brandforhold

6.1. Almene krav. Stk .• l. Enhver bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den under hensyn til anvendelse og beliggenhed giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen, herunder forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for sluknings11rbejde, samt mod brand-spredning til bebyggelse og virksomheder såvel på egen som på de omliggende grunde.

Stk. 2. For de bebyggelsesformer, som er omtalt i 6.8. - 6.16., kan kravene i stk. l til brandsikkerhed anses for opfyldt, såfremt bygningerne, udover at opfylde de almindelige krav i 6.2. - 6.7., opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit. Såfremt bestemmelserne i 6.8.- 6.16. indeholder lempelser eller skærpelser i forhold til de almindelige krav i 6.2. -6.7 ., gælder kravene i 6.8. - 6.16.

Stk. 3. For bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 6.8. - 6.16., finder disse anvendelse i det omfang, bygningerne kan sidestilles med de nævnte bygninger med hensyn til brandcellestør-relser, brandbelastning, udgangsforhold, slukningsmuligheder m.v.

Stk. 4. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 6.8.-6.16., og som heller ikke kan sidestilles hermed, skal udføres i overensstemmelse med de brandmæssige krav, som kommunalbe-styrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens indretning ud fra dens anvendelse for at opnå den i stk. l anførte brandsikkerhed.

Stk. 5. Om brandfarlige virksomheder m.v. henvises til kap. 4 i brandloven.

55

6: Brandforhold

Stk. 6. Om brandredningsarealer henvises til 2.1.5.

6.2. Brandtekniske begreber. Stk. l. De anvendte brandtekniske betegnelser for bygningsdele og døre refererer til DS l 052 Brandteknisk klassifikation af bygnings-dele og DS 1053 Brandteknisk klassifikation af døre.

Stk. 2. De anvendte brandtekniske betegnelser for materialer, lofts-og vægbeklædninger, gulvbelægninger og tagbeklædninger m.v. er defineret i bilag 3, Brandtekniske begreber.

Stk. 3. Ved en brandcelle forstås et eller flere rum, som er adskilt fra tilstødende rum eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til BO-bygningsdel 60. En brandcelle må højst være i 2 etager.

Stk. 4. Ved en brandsektion forstås en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende sektioner eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til SS-bygningsdel 60.

Stk. 5. Størrelsen af brandceller og brandsektioner samt eventuelle afvigelser fra de brandtekniske krav er i 6.8. - 6.16. angivet for de enkelte bebyggelsesformer.

Stk. 6. Ved brandbelastning forstås den samlede varmemængde i MJ pr. m2 gulv, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, herunder lagervarer, inventar samt bygnings-konstruktioner og -materialer.

Stk. 7. De i bilag 4 nævnte eksempler på brandteknisk anvendelige bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller umiddelbart, uden særlig dokumentation de i reglementet opstillede brandtekniske krav.

6.

Documents

BygningsreglementBygningsreglement 1977 3. oplag Sat med THE TIMES NEW ROMAN 10 pkt./Il og 8 pkt./9 Trykt i Aarhuus Stiftsbogtrykkene Papir: De forenede Papirfabrikker.Tonet offset