Det forenedeFE6 kongedØmme i Israel

of Dr. Gorth Cilmour, tidligere onsat ved W.F. Albright lnstitutefor Archaeological Reseorch, lerusqlem

I det sidste nummer drøftede vi nogle afde mange arkæologiske vidnesbyrd om etGentralt kongedømme på Davids og 5alo-mos tid i det 10. årh. f.Kr. Nu vil vi vendeos til ,erusalem. Denne by var hovedstad idet rige, som David og Salomo herskedeover. Bibelen bruger megen plads på atbeskrive templet og paladserne, som kongSalomo lod bygge. Man kunne derfor for-vente, at lerusalem ville afspejle byens sta-tus som hovedstad, Men det gør den ikke.lerusalem rkuffer snarere ved kun at haveganske få spor fra det 10, årh.

1 . ferusalem- en arkæologisk hovedpineJerusalem har med rette ord for at være en van-skelig by at gøre arkæologiske udgravninger i.

Dette forværres af den sørgelige kendsgerning, atde to seneste udgravninger i Davidsbyen endnuikke er blevet offentliggiort ifuldt omfang. Ogdog er fravær af vidnesbyrd ikke det samme som

vidnesbyrd om fravær af Davids og Salomos kon-gedømmer. I en omtale af problemerne med atfinde tidlige levn iJerusalem skriver Carol Meyersfølgende i Oxford History of the Biblicol World:

... Den bibelske beretning om en storslået orki-

tektur er ikke fiktiv, og uoverensstemmelsen mellem

skriftlige kilder og orkæologiske fund bør ikke bruges

til dt så tvivl om de første. Det vor netop vigtighe-den of byen og dens offentlige bygninger, der førte

t tilintetgørelsen of cle tidligste israelitiske byg-ningsværker. I flere tusind år h gentqgne ombyg-

lntroduktionPå SBAs årsmøde i 2001 holdt den sydafrikan-ske arkæolog Garth Cilmour et foredrag omDavids og Salomos kongedømme, set iarkæ-ologisk belysning. Cilmour har for TEL skrevet

en længere artikel om dette brændbareemne. Første del blev bragt i sidste nummer,anden del følger her. Hele artiklen er oversat

af lektor Birger Petterson, RingkØbing, ogbearbejdet at Carsten Vang, Arhus.

ninger, hvor man ofte onbrogte fundamenternedirekte på klippeqrunden, ødelogt tidligere rester.

lsær førte templets oq pdlodsets hellighed til en ved-

vorende byggeoktivitet. Såvel landets egne kongersom fremmede magte, der kontrollerede byen, ned-

rev ofte betydningsfulde bygninger og opførte nye istedet. Den kendsgerning, ot tre efterbibelske religi-

øse troditioner jødedommen, kristendommen og

islom - hor konkurreret om plods på de hellige steder

og i monge tilfcelde umuliggjort udgrovninger, horyderligere bidroget til det drkæologiske moreridt.(p.2ss).

Trods disse vanskeligheder er der gjort fund fradet 10. årh. Disse fortæller os ikke blot, at byenvar beboet på den tid, men de giver os også en

vis id6 om byens størrelse.

2. Fundene i DavidsbyenDavidsbyen, den ældste del af ierusalem, llgger på

en smal udløber, der stikker ud neden for sydmu-ren på tempelbjerget. På begge sider er den

3

omgivet af dale - Tyropoiondalen mod vest ogden dybere Kedrondal mod Øst. Disse to dalemødes ved sydspidsen af udløberen. Disse dalebetyder, at kun et 50 m bredt stykke mod nordvar sårbart over for angreb. Området var let at for-svare, og byens naturlige forsvarsværker gjordedet muligt for den at holde stand mod israelitter-ne, indtil David erobrede den fra jebusitterneomkr. 1 000 f.Kr.

Cihonkilden nær ved bunden af Kedrondalenpå østsiden af byen var bosættelsens eneste vand-forsyning, og iberetningen om Davids erobring afbyen i2 Sam 5,6-8 antydes det, at kilden spilledeen ikke nærmere kendt rolle i angrebet'. Efter atDavid havde indtaget byen, slog han sig ned her,og han og Salomo regerede riget derfra.

Hvilke vidnesbyrd er der om denne beboelse?

Uden for mureneLangs østskråningen til Davidsbyen, syd for kilden,har man fundet den jebusitiske bymur. Denne murblev bygget i det 18. årh. f.Kr og markerede sta-digvæk byens udstrækning, da David indtog byen.Senere - i det 8. årh., i kong Hizkijas regeringstid

opstod der et stort kvarter uden for byen langsdenne strækning af muren. lmidlertid fandt enekspedition fra Det hebraiske Universitet, underledelse af den nu afdøde professor Yigal Shiloh,tegn på, at dette kvarter uden for bymurenbegyndte at blive bygget allerede i det '10. årh.,dvs. iDavids og Salomos regeringstid.Vidnesbyrdene fra denne periode omfatter mure,gulve, en ovn og en mængde lertøj, herunder enfonådskrukke og en lampe fundet direkte på denunderliggende klippegrund. Udgraverne kunnekonkludere, at dette var et beboelseskvarter, som

lsroelitiske huse, som blev bygget direkte oven på troppe-tins-sttukturen.

Skitse over lerusalem på Davids tid.

lerusolem på Dovids tid Iå på en longstrøkt høj syd forTempelplodsen, mellem vejen til venstre i billedet og dendybe Kedrondal til høire. Arobiske huse på toppen af højenhindrer orkæologiske undersøgelser her. Næsten slleudgrovninger har derfor fundet sted på den stejle skråningud mod Kedrondolen. Her hor mon giort flere fund frojebusitternes lerusolem og fra Davids og Salomos tid.

havde huset en del af Jerusalems befolkning, og atkvarteret uden for murene qradvist havde udvikletsig efter at være blevet påbegyndt i slutningen afdet 1 1 . årh. og det 10. årh.

Længere mod nord, oven for kilden, blev derimidlertid fundet en stor "trappetrins"-struktur på

den del af udgravningsstedet, som kaldtes Om-råde C. Højt oppe på østskråningen, som vendermod Kedrondalen, har Område C leveret nogle afde mest interessante vidnesbyrd fra jerusalem i

gammeltestamentlig tid. Denne trappetrins-struk-tur blev bygget i det 12. og 1 1 . årh., altså førDavids erobring. Den havde formentlig til formålat afstive bakkeskråningen, så den kunne bæreden jebusitiske borg ovenfor.

Senere blev der idet 7. årh. bygget huse på

trappetrins-strukturen. Disse blev ødelagt ved

N

-Æ .+J'Frempelbierget - VF7

=o s

-.--å=9

=:^mUl "-Pgværenu' "-\..\

--.\=.\-^.)( -\_"odnl -----,.e\-

$u'' citaaet O;r' J- './) -

_- C '

QCihonkilden

*: Se=,\q6 '\g'3: € -- oesZ A -=-- e

å 22, o .\-Z r\\-Hinnoms Dal

4

Noget af det mest imponerendq som er fundetaf lerusolem lør kong Dovids erobring of byen,

er denne trappettins-struktur. Den er bevoret i en

høide of cq. I 5 m, men udgraveme mener, otclen oprindeliq har været godt 25 m høj. På etsenere tidspunkt har isroelitterne bygget huseoven på strukturcn. Det skarpe murhiørne øversttil venstre i billedet hqr ikke noget med trappe'trins sttukturen at gøre, men stammet t'rc enlongt senere tid (5.-3. årh. f.Kr.).

babylonernes ødelæggelse i 586 f.Kr. En

omhyggelig udgravning af trappetrins-strukturen har imidlertid vist, at der forudfor disse huse har været nogle ældre byg-ninger. lgen viser det sig, at de førstebygninger, der blev opført på trappetrins-strukturen, stammer f ra det '10. årh.

De særlige forhold omkring del som

arkæologisk er bevaret iJerusalem, og van-

skelighederne ved at grave i byen, gør det usand-

synligt, at der vil blive gjort mange fund fra det 10.

årh. f.Kr. Alligevel er disse spredte vidnesbyrd ganske

stærke. De antyder, at der i denne periode var stor

byggeaktivitet, især til beboelse, på steder, hvorman ikke tidligere havde boet. Mod syd slår men-nesker sig for første gang ned uden for bymuren -et klart tegn på at pladsen inden for muren allerede

var blevet optaget af andre boliger. og i elitens

område mod nord, lige syd for tempelbierget og

umiddelbart neden for iebusitterborgen, hvor David

og Salomo boede, før de byggede deres paladser,

blev der idenne periode opført huse på trappetrins-strukturen. lgen ligger den konklusion lige for, at

folk i byen ikke længere kunne finde ledig jord atbygge på. I begge tiffælde får man indtryk af en

kraftig vækst i befolkningstallet, et naturligt resultat

af byens voksende betydning som regionalt cen-

trum.

3. TempletNår vi taler om Jerusalem, kan vi ikke ignoreretemplet. Selv om det ikke er blevet udgravet, og

selv om det heller ikke - i betragtning af den øie-

blikkelige politiske situation - er sandsynligt, at detvil ske, kan vi lære meget af den bibelske beret-ning om templet, når vi sammenligner med, hvad

vi ved lra andre arkæologiske udgravninger.lfølge 1 Kong 6 og 7 havde templet en række

specielle træk, hvoraf vi nu kender mange fra

andre templer fra den kana'anæiske og fønikiskeverden både før og efter det '10. årh. Disse træk

Tegning of lerusolem i det8. årh. f.Kr. øve$t liggertemplet på en fritståendeplotform, omgivet qf polodsog reg eri ngs byg n inger.Dette kvarter blev byggetof Solomo, Nedenfor qnes

tra p peti n s-struktu ren.Oven på den hovde dejebusittiske konger derespalods, og her flyttedeDovid ind efter erobingenof lerusalem. ldet 8. årh.blev et nyt kvorter medbymur bygget uden tot ogneden for den gomle mur,

5

omfatter en tredelt grundplan (forhal, hovedhalog det allerhelligste), brugen af tilhuggede stenog cederbjælker i murene - ligesom i paladserne i

Megiddo -, to kraftigt stiliserede søjler ved ind-gangen (kaldet Jakin og Boaz), træpaneler påvæggene dekoreret med gådefulde væsener, sta-tuer af "keruber" og redskaber til brug ved cere-monierne, såsom kar, skovle, skåle, askespande ogfyrbækkener. Alle disse omtales i den bibelskeberetning, og alle er blevet fundet i templer andresteder i den antikke Nærorient fra samme periode.

Selv om Bibelens beskrivelse af templet ikkekan sammenlignes med fund fra bygningen selv -for den er ikke blevet gravet op - giver vidnesbyr-dene fra andre udgravningssteder endnu engangden bibelske beretning stor troværdighed.

4. KonklusionVi har set, at der er meget arkæologisk materialetil stØtte for det forenede kongedømme.Udgravninger har klart påvist, at der har været en

etfektivt planlagt, vel-administreret stat i

det 10. årh. medcentrum ijerusa-lem. Hvordan skal

vi fortolke dette vid-nesbyrd?

Arkæologerne måstøtte sig til andenforskning for at belysederes fund; integrationenaf forskellige områder

sætter os i stand til atrekonstruere forti-

den mere nøjag-tigt. I dette til-fælde er viarkæologer så

heldige, at vihar en overor-

dentlig relevanttekst, der hævder

at beskrive men-nesker, steder og

Et granatæble of elfenben, formentlig fundet i Jerusalem.Det har en tekst rundt om "stilken", der siget: "TilhørendeHenens hus, hellig for præsterne". Det er det eneste fund,som er gjort, og som kon hove forbindelse med Sslomostempel. Måske har den siddet på en præsts stov. Ud fraskriftens form må granatæblet dateres til det 8. årh. f.Kr.,oltså senere end kong Salomo.

6

begivenheder fra netop denne periode og netopdette område.

Alligevel er der forskere, der vælger at ignoreredenne tekst, Bibelen, eller rettere: de afviser den,idet de hævdeq at den er skrevet med en bestemtdagsorden, og at den ikke har meget hold ivirke-ligheden. Dette er absurd. Den eneste legitimekonklusion er, at Bibelen underbygger arkæologi-en, og omvendt. For arkæologerne er spørgsmåletikke længere: "Var der en stat i det

.10. årh.?" Det

spørgsmål er blevet afgjort, og svaret er et rung-ende "ja"!

5pØrgsmålet, der nu må stilles, er: "Hvordanvar den stat?" Dette spørgsmål er meget vanskeli-gere at besvare, og her spiller andre forskningsom-

1"6pelbler9et

Skitse over lerusolem på Solomos tid.

råder en større rolle end arkæologien. Men efter-som vidnesbyrd fra jorden i høi grad har bekræftetBibelen i, at der eksisterede en stat, ville forskernegøre vel i at inddrage Bibelens beretning i deresforsøg på at forklare denne stats særpræq. Daintet taler for det modsatte, virker det rimeligt atkonkludere, at staten i lsrael i det 10. årh. f.Kr. vardet forenede kongedømme som beskrevet i

Tempel

wWPalads

_O --!?..\I -.\5=-G-\

-t.\-_.\-.o$( "--Ae',zt€t'' --

$u'- citaaet Ott,, i- tJ -_- c' QGihonkilden

*: Se-r-.:ø6 '\c'3: € -\ oP

6 -/. å -._ g.>. -/. u

/ / .\ \// l\.Hinnoms Dal

'lSamuelsbøgerne og Konge-bøgerne.

Der synes ikke at være megentvivl om, at i takt med at der udfØ

res flere udgravninger, vil mæng-den af materiale til støtte for Davidog Salomo øges, og indvendinger-ne fra dem, der benægter deres

eksistens, vil blive endnu mere irre-levante, indtil de fuldstændig igno-reres og til sidst forsvinder Eller

måske vil de også til sidst udbrydemed Batseba: "Måtte min herre,kong David, leve evigt!" og medhele folket: "Kong Salomo leve!"(1 Kong 1,31 og 39).

Resterne af Tel Dan stelen.Vendingen "kongen of Davidshus" findes ilinje ni.

-t!ta

''., t, -r., '

a/'q:;-

Her vil vi beskrive flere vidnesbyrd om et(entralt kongedømme på Davids og Salo-mos tid samt kort omtale forskere, sombenægter det forenede Kongedømme.

"Davids h us "-i n skriptionenfra Tel DanUnder udgravninger i '1993 på stedet, hvor denbibelske by Dan lå i Øvre Calilæa, blev der fundeten stump af en stele, som indeholdt noget af en

længere indskrift på aramaisk. Stenen, som varblevet slået i stykker i oldtiden, blev fundet i enmur fra det 8. årh. f.Kr., der vender ud mod en

åben plads nær byporten. To mindre fragmenteraf samme stele blev fundet året efter'z.

Teksten går tilbage til det 9. årh. f.Kr. og talerom en sejr, som en aramæerkonge, formodentligHazael, vandt over flere konger, deriblandt Joram,kongen af lsrael, og "kongen af Davids hus", dvs.kongen af Juda. Dette er den fØrste hentydning tilDavid, som nogensinde er fundet uden forBibelen. De begivenheder, der refereres til i

inskriptionen, er muligvis de samme som dem, derskildres i2 Kong 8 og 9, hvori Akabs søn Joramblev slået af aramæerne ved Ramot i Cilead.

Betydningen af dette fund kan ikke overvurde-res. Der er ingen tvivl om, at vendingen "Davidshus" sigter til Judas konge. Hentydningen til et

davidisk dynasti i en indskrift fra det 9. årh. er en

meget stærk udenom-bibelsk bekræftelse af kongDavid og det dynasti, som han grundlagde.

Negev-fæstningerneDet centrale højland i Negev-ørkenen var ubeboetgennem hele det andet årtusinde f.Kr. Men i det10. årh., i det forenede kongedømmes tid, skete

der en hastig bosættelse af et stort område.Bosættelserne inkluderede både beboelseshuse ogdyrefolde, men vigtigst af alt blev der på dennetid bygget mere end 50 fæstninger spredt overdette store område. Som det var tilfældet medmanqe af de befæstede byer længere nordpå, erogså disse fæstninger omgivet af kasemat-mure.De fleste er placeret på bjergtoppe eller højdedragog ligger inden for hinandens synsvidde; de har etomfang, der svinger fra 20 til 70 meter i diameter.De blev anlagt i slutningen af det 11. årh. (begyn-

delsen af Davids regeringstid i Hebron) og blev til-intetgiort under farao Shishaks felttog omkr. 925f.Kr.

Fæstningerne udgør rigets sydligste forposter,de markerer statens sydgrænse, og de afspejlerisraelitternes første ekspansion ind i dette område.De var bemandet af soldater, otficerer og andre,som var blevet sendt dertil for at forsvare syd-grænsen mod de nye stater på den anden side af

Jordan og mod Egypten. De havde også til opgave

7

,t 'rtt t

v.

at kontrollere handelsruterne, som blev benyttet afkaravaner, der transporterede krydderier og andreprodukter gennem ørkenen fra Arabien til Caza.

Skitse over to 0f demange fæstninger,som kong Solomo lodbygge i Negev. Deblev bygget dels i enkvodrotisk form(øverst), dels i en ovolform (nederst). Fællesfor begge typer erkosemot-mure medrum omkring engårdspløds.Fæstningene stodkun i gonske få årtier

,l,{

H

\,

og blev derefter øde-

-t--::\ /ogf.

-\

)

/./ '/

Farao Shishaks felttogomkr. 925 f.Kr.1 Kong 14,25-29 og 2 Ktøn 12 omtaler den egyp-tiske farao Shishaks angreb på Juda i Salomos søn

og efterfølger, kong Rehabeams femte regeringsår

- omkr 925 f.Kr. Dette felttog har farao også be-skrevet iet relief iAmon-templet i Karnak i Egyp-ten. Her nævnes 154 byer i lsrael og Juda, somblev ødelagt. Felttoget ødelagde byer og bosæt-telser i Negev kystsletten, det centrale bjerglandog endog på den anden side af Jordan. I Megid-do, en af de byer der omtales i Karnak-relieffet,fandt man en stump af en sejrs-stele, hvoriShishaks navn var indhugget.

Shishaks felttog er af stor betydning for studietaf det 10. årh 3. Listen over bynavnene i Karnak erblevet studeret i mange år, og arkæologerne erenige om identiteten af de steder, som blev ero-bret. Selv om de ikke altid er enige om, hvilkekonkrete lag, der blev berørt af Shishaks felltog, erder ikke diskussion om stederne selv. Listen overdisse byer giver en utrolig bekræftelse af udstræk-

På et relief i det store Amon-tempel i Karnak i Egypten hqrfotoo Shishak skildret sit felttog mod ludo og Jerusolem i925 f.Kr. Cuden Amon-Re ses her stående foran en rækkesmå figurer, som er bundet sammen med snor og holdes igudens hånd. lnde ihver tigur står novnet på en erobretby i Judo oq lsroel.

ningen af Salomos forenede kongerige. lgen serman, hvordan navnet og tidspunktet for en kong-es invasion er blevet optegnet præcist i den bibel-ske beretning. Atter bekræftes Bibelen i sin skil-dring af det 10. årh.

Modsatte synspunkterNår som helst Bibelen bruges som historisk tekst,er der nærmest garanti for modsynspunkter. Detgælder ikke mindst for det forenede kongedøm-me. lkke alle er enige i den fortolkning af det fore-liggende materiale, som her er lagt frem. Meget afdebatten drejer sig om, hvilke lag på de nævntesteder, der stammer fra hvilke perioder. Men derer dem, som slet ikke mener, at der fandtes en stati lsrael i det 10. årh., eller at David og Salomo vir-kelig har levet. Vi skal ial korthed se på to af demere fremtrædende modstandere af syn på det

forenede kongedømme, som denne artikel harbeskrevet. Det er vigtigt at understrege, at denforståelse, som her er lagt frem, er det almindeligtaccepterede og har støtte lra de fleste ledende forskere på omradet. Følgende synspunkter er mindretalsopfattelser.

En gruppe bibelhistorikere er ide senere år ble-vet meget kendt i kraft af deres radikale anfæg-telse af ægtheden af Bibelens historiske bøgerCruppen er kendt under navnet "Københavner-skolen". De mest fremtrædende repræsentanterfor disse forskere er Niels Peter Lemche og Thomas Thompson, begge fra Københavns Universitet(heraf navnet), og Philip Davies fra University ofSheffield i England. Selv om hver især natudigviskun er ansvarlig for egne værker, har de en rækkerynspunkter Lil fælle:,:om kan op:ummeres pa

følgende måde: De historiske bØger er meget sene

frembringelser og blev først skrevet mange århun-dreder efter tilbagekomsten fra Babylon i det 6.årh. f.Kr. Disse bøger blev skrevet af præster, dersØgte at skabe en kunstig historie ud fra Ønsketom at forene de splittede grupper, der boede i

Palæstina i det 2. og 1. årh. f.Kr Personerne ogbegivenhederne, der skildres i Bibelen, har aldrigeksistereti dog er det muligt, at visse legender, derblev indoptaget i fortællingerne, har en fjern for-bindelse med virkelige begivenheder.

Professor Niels PeterLemche, Københevn.

Prolessor Thomos L.

Thompson, Københovn.

Disse forskere har mange publikationer bag sig;men deres uvillighed til at tage hele det arkæolo-giske materiale i betragtning har udsat dem for en

dei kritik, især fra arkæologer. lkke en enesleførende arkæolog, der virker i lsrael, støtter derestilgang. Mens "Københavnerskolen" har opnåeten vis accept i liberale teologiske kredse, har deikke opnået nogen accept blandt arkæologer

En alvorligere modopfattelse, i det mindsteblandt arkæologeq kommer fra lsrael Finkelsteinfra Tel Avivs universitet. Finkelstein, der er blandtlsraels mest fremtrædende arkæologer, er en aflederne af de fornyede udgravninger pa Megiddo.I de senere år har Finkelstein anfægtet den tradi-tionelle datering af de kritiske jernalder lag (israeli-

tisk iernalder) på udqravninqssteder over hele lan-

det. Kort fortalt ønsker han at datere lertØjet 50 til80 år senere, hvilket betyder, at det, som manengang mente stammede fra Salomos tid, nu skul

le være fra Omris og Akabs regeringstid. Hans

argumentation er teknisk og kompliceret, og detteer ikke stedet for en detaljeret behandling af den.Lad det være nok at sige, at efter hans opfattelsemå alt det materiale, der taler for det forenedekongedømme i det 10. årh., flyttes til det 9. årh.Omris hus får dermed æren for at have skabt sta

ten. Hvad så med David og Salomo? Hvis de over-hovedet har eksisteret, var de blot lokale overho-veder for et stammesamfund, måske med centrumilerusalem.

lsrael Finkelstein, Tel Aviv5Unive6itet.

Ved du, at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med5BA-engagerede personer via vores hjemmeside: www,sba-dk.dk

.- eller via vores nye foredragskatalog (bestilles hos Hans-Ole Bækgaard, tlf.: a6 1a 79 46)

9

Finkelstein har på en enerqisk og velargumenteretmåde udfordret den traditionelle datering, ogefter adskillige års diskussion synes en enighed nuat tage form. Selv om Finkelstein har lovet meremateriale til støtte for sin teori, specielt otfentlig-gørelsen af kulstof-14 dateringer af omdiskuteredelag på forskellige udgravningssteder, er der ikke på

nuværende tidspunkt nogen af de førende arkæo-

loger, som arbejder i lsrael, der på tryk har støttetham. Faktisk har adskillige forskere udtrykkeligttalt for den traditionelle kronologi imodFinkelstein, deriblandt det hebraiske universitetsAmnon Ben-Tor og Amihai Mazar, ledere af hen-holdsvis Hasor og Tell Rehov. Det betyder ikke, atFinkelstein står uden opbakning. Hans synspunkterhar i hvert fald tvunqet forskerne til at tage deres

vante forestillinger om kronologien op til fornyetovervejelse. Det kan med rimelighed forudsiges, atdenne diskussion vil medføre en bedre underbyg-get kronologi for jernalderen i lsrael, og i de flestehenseender vil den bekræfte den traditionelledatering.

Noter1 Jfr. artiklerne "'Warrens skakt' og lerusalems

vandledninger", rEL åtg. 712 (1996), 1-a (af N.

Winther-Nielsen), og "Hvad er en sinnor? 2 Sam

5,8 i sproglig og arkæologisk lys", fEL årg. 712

(1996), s-6 (af C. Vang).2 En nærmere beskrivelse af stelen og en oversæt-

telse til dansk af den ødelagte tekst findes iTELårg. 613 (1995), side 3-8 (af jan Mortensen). 5e

også TEL årg. 1212 (2001), side 6-7: "lndskriften'Davids hus'fra Dan" (af Alan Millard).

3 Se også artiklen "En egyptisk 'David"', TEL årg.912 (1998), side 4-5 (af K.A. Kitchen).

Den traditionelle kronologi Finkelsteins kronologi

store byporte ogbymure i Megiddo,Hasor og Cezer,andre byer

ca. 950-30 f.Kr.

kong Solomos tid(970-931)

store byporte ogbymure i Megiddo,Hasor og Cezer,andre byer

880 f.Kr.

kongerne Omris ogAkobs tld (880-852)

A,_X_FT SRADIO OG TV

Nørresund by.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer orn

mission blandt løder og formidlerkendskab til messianske joders vilkar.

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansield.74 56 22 33

Giro 3 05 45 00

10

Ttf. 98 17 31 67.