Det forenede

", g,-6l kongedømme i Israel

af Dr. 6orth Cilmour, lidligerc an5at ved W.F. AlbrighL InsliLulefar Archoeologicol Reseorch, lerusalem

lntroduktionI april 2001 holdt den sydafrikanske arkæologCarth Cilmour et foredrag på SBAs årsmøde omDavids og Salomos kongedømme, set iarkæolo-gisk lys. Cilmour har for TEL skrevet en længereartikel om dette brændbare emne, som bringes i

dette [Del 1] og i det næste nummer [Del 2].Artiklen er oversat af lektor Birger Petterson, Ring-

købing, og bearbejdet af Carsten Vang, Arhus.

jerusalem

Ifølge Bibelen herskede David og hanssøn Salomo over et rige, hvis indflydelsestrakte sig fra Dan i nord til Be'ersheba isyd og fra Middelhavet i vest til Eufrat iøst. Der er almindelig enighed om atdatere det forenede kongedømme, somblev regeret af disse to konger, til ca.l OOO til 930 f.Kr.

Da David blev konge, var Jerusalem en befæstetby, som israelitterne endnu ikke havde erobret, ogsom var ijebusitternes magt. David indså, at byenvar perfekt for hans behov for en hovedstad -befæstet og beliggende mellem de nordlige og desydlige stammer uden at høre til nogen af de toparter. Han indtog den, gjorde den til hovedstadog regerede sit store rige derfra. Efter hans dødudvidede Salomo byen mod nord ved at byggetemplet og sine paladser på hølderyggen oven forjebusitterbyen. Han forskønnede også det kongeri-ge, som David havde grundlagt, ved at byggemange kongebyer og administrative centre i hele

området vest for jordanfloden. Men i sidste

instans tvang Salomos stolthed og kortsynethedham til at indføre et system med tvangsarbejde,som betød, at alle undersåtter skulle arbejde 6n

måned om året på de kongelige projekter. Efter

Område erobret af David

Om.åde under S.rlonros økonomlske indllydeke

Omfonget ol det lorenedekon g edøm me if ølge Bibe I e n

Hamat

Tadmor

_å

-g.a,o

oa.atstus

3

o 50 lo0

hans død deltes riget i to, da hans søn Rehabeamnægtede at ophæve tvangsarbeidesystemet, ogdet forenede kongerige blev erstattet af to mindreenheder, lsrael og Juda, hvoraf ingen af demnåede de samme højder af pragt og storhed, somDavids og Salomos rige havde haft.

Er den bibelskefremstilling opdigtet?Det er i korthed historien om det forenede konge-dømme, som den skildres i Samuelsbøgerne, 1

Kongebog og 1 Krønikebog. Men er den sand? Er

det en pålidelig historie? Eller er det blot en histo-rie? I de senere år er det blevet almindeliqt atanfægte ægtheden af disse beretninger ud fraforestillinger om "redelighed" og "uhildetforskning". I bedste fald er David og Salomo ble-vet glort til stammehøvdinge, iværste fald smidt i

skraldespanden. Det hedder sig nu, at historienom dem og det forenede kongerige, som de her-skede over, blot er en "from fiktion". Den skullevære blevet opfundet længe efter eksilet for atgive identitet til den opsplirtede befolkning i

Palæstina, der havde bruq for et åndeligt sam-

lingspunkt. Det siges, at der overhovedet ikke ervidnesbyrd hverken af historisk eller arkæologiskart for et kongedØmme i det 10. årh. f.Kr. forslet ikke at tale om en stor stat som den, der til-skrives David og Salomo.

Men er arkæologien virkelig så eksplicit? Er derintet vidnesbyrd overhovedet, som taler for detforenede kongedømme? Heldigvis er der et klartsvar til dette. Der er masser af arkæologiske vid-nesbyrd om Davids og Salomos forenede konge-dømme. Faktisk stØtter udgravninger i lsrael

mange større og mindre detaljer ide historiskeberetninger iSamuels- og Kongebøgerne. Nogleaf detaljerne er faktisk så specifikke, at det er van-skeligt at undgå den konklusion, at dele af denhistoriske beretning må være blevet nedskrevetkort efter de omtalte begivenheder. Så hvis vi skal

være ærlige, som kritikerne foreslår, og begyndemed kendsgerningerne, er de arkæologiske vid-nesbyrd nok det bedste sted at beqynde. I

Det er vigtigt at forstå, at Bibelen ikke er en his-

toriebog på linje med historiebøgerne iskolen.Bibelen er beretningen om Cuds handlen medmænd og kvinder, og dens formål er at demon-strere hans kærlighed til sin skabning og hansqenløsende nåde mod menneskeheden. Det erhistorien om hans handlen med et bestemt folk,jøderne, og hvordan han brugte dem til at åben-bare sig for hele menneskeheden.

Samuels- og Kongebøgerne bygger på otfici-elle hofdokumenter; men det perspektiv de fØrstog fremmest skal læses ud fra, er Cuds handlenmed sit folk. Det har aldrig været meningen, atde skulle være historiebøger, sådan som vi forstårdet i dag. Store dele af disse bøger er lsraels og

Judas officielle hofdokumenter og kan derfor for-ventes at fremstille deres konger i et gunstigt lys,

selv om de sammenlignet med andre folk i områ-det måske har været langt fra fremragende. Oftevælger forfatteren at stille skarpt på deres forholdtil Cud, så tilsyneladende kompetente monarker,

4

fx Akab af lsrael og Manasse af Juda, får en nega-tiv vurdering, fordi de ledte til frafald. Andre min-dre kompetente konger, fx Jehu af lsrael og josija

af Juda, roses i Bibelen, fordi de udryddedeafgudsdyrkelsen i deres riger.

Trods disse bøgers særlige beskaffenhed rum-mer de ikke desto mindre mange detaljer, somer af stor nytte i historikerens forsøg på at rekon-struere perioden. I mange tilfælde er Bibelen denenerte skriftlige kilde til information om denpågældende periode. Hvad angår lsraels land, erde omgivende folk tavse i en stor del af det i 0.årh., og arkæologien er den eneste anden kildetil oplysninger. Med dette in mente må vi med-give, at den stØtte, som arkæologien giver detbibelske materiale, er ganske bemærkelsesvær-dig. lkke desto mindre må den arkæologiskeforskning integreres med andre forskningsområ-der, fx tekststudier, økologiske data, historiskgeografi osv., for at give så bredt et billede sommuligt af perioden.

Det merte af det arkæologiske materialevedrørende det forenede kongedømmekommer fra Salomos regeringstid.Bibelen forklarer, at David ikke var byg-herre, men kriger. Det blev sønnenSalomo, der gennemførte byggeprojek-ter, som arkæologerne kan udgrave. Ifire punkter skal dette arkæologiskemateriale nu gennemgås.

1. Spor efter en centralmyndighed

Det maske mest definitive tegn på en s[atsdannelse er spor af en central myndighed.Cen tra liseringen af magten manifesteres mest syn-ligt i store byggeprojekter. I det 10. årh. f.Kr. varder mange sådanne prolekter. De efterfulgte engold periode pa 200 år med planløs aktivitet ogsimpel bosættelse idet centrale bjergland iformaf små landsbyer. Dette er dommertiden. Men i

det centrale højland blev befolkningstallet drama-tisk forøget fra mellem 12.000 og 15.000 mennes-ker i det 12. årh. til mellem 50.000 og 100.000 i

det 1 0. årh. I anden halvdel af det 10. årh. ser vi

en række nye byggeprojekter af betragteligtomfang. Byportene i Hasor, Megiddo og Gezer ermåske de bedst kendte af disse.

"På følgende måde forholdt det sig med det hove-ri, som kong Salomo udskrev til bygning af Her-rens tempel, sit polods, Millo, lerusolems bymur,somt Hosor, Megiddo og Cezer - egypterkongenFarao var nemlig droget op og havde indtoget6ezer og brændt den ned, og kono'anæerne,som boede i byen, hovde hon drcebt; derpå hovdehan givet den som medgift til sin dotter, Solomos

hustru, og Solomo hovde så genopbygget 6ezerNedre Bet-Horon, Bo'olot og Tomor i ørkenen ilondet, olle de forrådsbyer, Solomo hovde, byernetil hons vogne og heste og til clet, Salomo ønske-

de ot bygge i lerusalem, i Libanon og i hele sitrige. "

I Kong 9,15 l9 konstaterer, at Salomo genopbyg-gede Hasor, Megiddo, Cezer, Nedre Bet-Horon,Ba'alat og Tamar savel som forradsbyer og byer tilvogne og heste. ll(ke alle disse byer er blevetudgravet, {nen vidnesbyrdet fra de fØrste tre ernok til ivid udslrækning aL bekrælte disse vers. Pa

hvert af disse steder blev der opført en stor byportmed stort set identisk udformning. la, så megetligner de hinanden i udformningen, at det kunnese ud til, at den samme plan var blevet brugt i

hvert enkelt tilfælde.

MegiddoI Megiddo maler porten 17,8 x 20 meter elenorml bygningsværk pa over 350 m'. Port-bygningen, der var opført i enorme tilhuggedestenblokke og rummede seks kamre, tre på hverside, havde to store tårne, der flankerede hoved-indgangen. Så robust var den, at den stadig hav-

de en hølde på mere end 2 meter, da den i 1920'-erne blev udgravet af University of Chicago. Faca

den var 4,2 meter bred, og den har utvivlsomtudgjort en imponerende og sikker indgang til kon-gebyen inden for murene. Den ene side af portenkan stadig ses i dag, den anden er blevet fjernet,så man har kunnet undersØge de tidligere niveau-er nedenunder Byggeprojekterne i Megiddo er så

meget mere imponerende, som der tidligere lå enlille ubefæstet landsby på stedet.

HasorVed Hasol nord for Cenezaret 5ø, blev endnu enport udgravet også i et lag, der kunne dateres tildet '10. årh. Ligesom ved Megiddo følger de nyebyggeproiekter efter en periode med uregelmæs-

l'1.r\

5

Hosor: byport med tilhørende kasemat-murlra det 10. drh.

sig bosættelse af bønder på højen. Hasor var i sin

tid den stØrste oq præqtiqste af de kana'anæiske

byer, beskrevet i Bibelen som "fØrende blandt alle

disse kongedømmer" jos I 1 ,l 0. Efter den var ble-vet erobret og ødelagt i det'l 3. årh. f.Kr., blevden først genbosat i det 11. årh. og var ligesomMegiddo blot en lille landsby. Men i det i 0. ?irh.

blev en klar byplan bragt til udfØrelse på tellen.Selv om den nybyggede by var relativt lille, om-kring 3 hektar, var den omgivet af en massiv bymut og en port med seks kamre sørgede for deneneste indgang og udgang. Porten var af sammestØrrelse og udførelse som den i Megiddo, men denvar bygget af utilhuggede marksten. Ligesom vedl\,4egiddo var der et stort tårn på hver side af ind-gangen. Bymuren var lavet efter kasemat-systemet,konstrueret af to parallelle mure, der var forbundetmed tværmure med regelmæssige mellemrum.Denne mur omgav byen, og dens udformning gavikke blot styrke, men også forråds- og kasernepladsog et bredt område, hvor forsvarerne kunne stå på

taget af de lange rum i muren.

GezerCezer, den tredje lokalitet, der nævnes i 1 Kong 9,

er lige så imponerende. Ligesom de to andre byerhavde dens port også seks kamre og to tårne foran.Den var bygget af store marksten, ligesom i Hasor,

men til facaden var der brugt tilhuggede sten. Den

er senest blevet udgravet i årene 1967-71 underledelse af WG. Dever Han bemærker, at byporteni lighed med den ved Hasor - var flankeret af en

kasemat-mur. Denne mur var bygget direkte ovenpå omfattende ødelæggelseslag, der ud fra pottes-kårene i disse lag kan dateres til midten af det 10.

årh. Porten selv har en kompleks historie, der omfat-ter mere end en halv snes lag brolægning. Et ydreporthus blev tilfølet efter den tredie brolægning. En

stor administrativ bygning fra samme periode stødteop til porten, og både porten og paladset blev øde-lagt samtidigt. Lertøjet idenne anden ødelæggelsestammer fra anden halvdel af det 10. årh. Dever

siget at den første ødelæggelse muligvis afspejlerden egyptiske erobring af byen, der omtales i 1

Kong 9,16. Byen blev overdraget til salomo som

Faraos datters medgift. Den anden ødelæggelse erden, der indtraf med Farao Shishak i ca. 925; denomtales i 1 Kong 14,25 og 2 Krøn 12,2-4 somværende indtruffet iSalomos efterfølger "kongRehabeams femte regeringsår".

Der er en ganske bemærkelsesværdig sammen-hæng i Gezer mellem det arkæologiske vidnesbyrd

6

E1FTFTGezer Hasor Ashdod

EE1l;',n-L

Byporte fru det 10. årh. f.Kr. (gengivet med venlig tilladelseefter Z. Herzog, City-gote in Eretz-lsroel s. 216)

Byportenes mål(i meter) Megiddo Hasor Cezer. Længde 20,3 20,3 19,0. Bredde 17,5 18,0 16,2. Afstand mellemtårnene 6,5 6,1 5,5

. Bredde på indgangen 4,2 4,2 4,1

. Murens bredde 1 ,6 1,6 '1,6

. Fulde bredde på

kasemat-muren (ca.5,5) 5,4 5,4

Oversigten bygger på Y. Yodin, "Salomon's City Wo and6ote at Aezet", lsrcel Explorotion lournol 8 (1958), 80-86.

og den bibelske beretning. Det samlede vidnes-byrd om de massive, arkitektonisk raffineredebyporte og mure på disse tre steder er et afgØren-de bevis for den centralisering af magten, der ken-

detegner en stat.

2. LertøiEt andet træk ved det 10. årh. er den udbredteforekomst af en bestemt type udsmykning af kera-

mik. Det drejer sig om en rød begitning (påsmØ-

ring af fint ler) med håndpoleret finish. Keramik-stilarter skiftede ofte iantikken, og meget ofte varde geografisk bestemte. I løbet af det sidste hun-drede år har arkæologer i lsrael været i stand til at

forbinde bestemte typer keramik med bestemteperioder. Det er en kompliceret proces, og der er

ikke total enighed om den, men man har udvikleten almindelig accepteret kronologi for keramik -både ved identifikation af bestemte typer meddat6rbare hændelser, såsom ødelæggelser omtalt i

tekster, og ved videnskabelige teknikker.Leftøj al rcd begitteler poleret i hånden er karakte-

ristisk for anden halvdel af det 10. årh. Canske vistbegynder den at optræde lidt tidligere i noglebyer, især nede ved kysten, og den varer også lidtud over det 10. årh., hvor den erstattes af rød

begitteler poleret på drejeskive. Men tilstedevæ-relsen af håndpoleret lertØ, af rød begitteler iøde-læggelsen af fx porten til Cezer og fraværet afkeramik poleret på skive indicerer, at ødelæg-gelsen fandt sted i slutningen af det 10. årh. Detbedste, måske det eneste, eksempel på en øde-læggelse af det omfang, som vi har i nogen skrift-lig kilde, fandt sted under Farao 5hishak omkr.925 f .Kt.

Den omtales både iBibelen og iegyptiske kil-

der. Dette betyder, at Cezer-porten må stammefra perioden umiddelbart fØr ødelæggelsen, hvilketer Salomos tid.

Begitningpåtøring af en tynd lervælling (lerslikker) på

krukken for at dekorere den. Derefter glattesden, enten i hånden eller på hjul.Begitningen sker før brændingen.

Lertøj som er poleret på hjul.Her finder vi et ensartetmønstet af lige linier.Dette lertøj er karokteristiskfor det 9. årh.

3. PaladserKasemat-mure forekommer ved Hasor og Cezer

og måske også ved Megiddo (om end vidnesbyr-dene her er mindre sikre), men de begrænses ikke

til disse tre byer. De forekommer også en række

andre steder, deriblandt lokneam, Tell Beit Mirsim,Tell en-Nasbeh (Mispa) oq Bet-Shemesh. Disse er

måske nok mindre betydningsfulde byer - og min-

dre imponerende end de "tre store" - men tilste-deværelsen af disse stærkt befæstede bymure illu-strerer både det forenede kongeriges store indfly-delse og magtens centralisering. En anden vigtigby i denne periode er Tirsa, der senere blevhovedstad i Nordriget. Den havde været forladtsiden midten af det andet årtusinde og blev gen-

opbygget i det 10. årh. Den har enorme fæst-ningsværker med bl.a. en otfset-inset bymur(mur med f remspring og indhak) og en port medfire kamre - og demonstrerer en usædvanlig grad

af byplanlægning.

MegiddoEt endnu mere dramatisk vidnesbyrd om magtenscentralisering kan ses iforekomsten af paladser ogadministrative bygninger i lag fra det 10. årh. på

en række steder. Også her er Megiddo et af devigtigste steder To store paladser fra lag lV B/V Ablev udgravet der. Det sydlige palads har en karak-

teristisk grundplan, som kendes fra det nordligeSyrien og er typisk for paladser fra denne tid.Denne grundplan, som kaldes bit hilani, er enkel

og fleksibel og består af en søile-indgang til en

forhal, som så igen fører til en eller to store sale,

der er omgivet af en række mindre indbyrdes for-bundne rum. Ved siden af forhallen ved indgang-en er der sædvanligvis et smalt rum, hvor en trap-pe til overetagen oprindelig var placeret.

Den kvadratiske grundplan for det andet (nord-lige) palads følger denne plan og har desuden etpar træk mere. Det havde endnu en trappe, og på

østsiden tjente en stor stenplatform sandsynligvissom veranda. Paladset var anlagt tilbagetrukket i

en stor rektangulær lukket gård, som havde sin

egen port med fire kamre. Den monumenta-le arkitektur blev understreget ved brugen ,:.'

En skål i tød begitteler, der er poleret i håndenmed en stump lræ ellet ben. Dette givet monge

krydsede linier på skålen. Den dqteres til slutningenof det 10. åth. Fundet på 6ezer, strotum VllA, i kon-

struktionsfld neden for den solomoniske port. @ CezerPublications, S. Citin.

7

af tilhuggede sten og maske proto æo iske kapitæler, hvilket alL sammen tyder pa kongelig arkiLekturgennem hele kongetiden ilsrael og Juda.

Det bør ikke overrasl<e os, at Megiddo er afcentral betydning for sLudieL af sa omonisk kongelig arkit€ktur. 1 Kong 9,15 viser, at den var en afSalomos tre hovedbyer (sanrmen nred Hasor ogCezer), og i I Kong 4,12 erfarer vi, al den okaleguvernør havde herredømmel over lizre'el og Bet

Shan-dalene to af de vigtigste l<ornproducerendeområder i kongeriget. Megiddo var saledes en afde vigtigste byer uden for Jerusalem.

Som med byportene med seks kanrre, saledes

også med paladserne. Vi ser en lignende arkitekto-

Iil vettslte \e\ gtundplonen of p( o(lseL iZintill (Sotnel) i Llel sytlosLlitl(, Tytkiel (lklli-qete Sytien) Delle poladt et eD lypi\k bilhiloni tnodcl. Til hojre vises 91ntncl1:lant:novu narclpoleset i Mcllid(b. Dct et lale antt(1 t n t ne qnt t 1t I Iy pt'.

nisk slil b ive gentaget igen oq igerlindef for samme period€. Og igenser vi tegn pa en centra myndighedover et stort geografisk omrade, el sik-kert tegn pa tilsted evæ relsen af en stal i

l\rae idet 10 arh f Kr

4. AdministrativecentreilKong4

Dertil kommer isten over administrative byer i 1

Kong 4. Sa omo siges at have delt sit rige i to vdistrikter styret af guvernører, hvor hver disLriklvar ansvarligt for at producere foffad ti riget.B andt de byer, der nævnes pa denne liste, erBet-Shemesh, beliggende pa vejen lra jerusa emlil kyslen. Stedel blev udgravet to gange ilørstehalvdel af det 20. arh, rren del er de nyeudgravninger, r,rdført inden for det sidste tiar, derhar pavist nogel af del omfang, byen havde i del10. arh. f.Kr. Pa den lid gik den lra at være etlille agerbrugssamfund til at blive et administra-tivt centrum, og der blev bygget en stor bymur

BytnLtr af storc kdmpeite/r / Bet she/reih. Mutet) ttenes op{otl i deL 1A. orh. t'.Kt. Del slarc hul lil vetlslre i billedeL blevlovet ibegyndelsen ot' det forrige ot11. af de t'øt5te,5oDt gravede i Bel Shenesh.

8

En proto-æolisk kapitæI, 5om der er fundet flere af paMegiddo. Såddanne søjlehoveder udsmykkede toppen ofvægpiller og søjler ved indgangen til kongelige paladser.

omkring den. Denne mur blev af de fØrste udgra-vere bestemt til at stamme fra den kana'anæiskeperiode, men den nuværende ekspedition har

bekræftet, at den bør dateres til det 10. årh. Byen

rummer forrådshuse, en stor offentlig bygning,som udgraverne anser for det direkte bevis på dencentraliserede administration under det forenedekongedømme, og et underjordisk vandsystem afenorme dimensioner. Den otfentlige bygning blevopført med mere end 6n meter tykke mure, deromgav lange sale, og hvor gulvene bestod af flod-sten og et tykt lag gips. Vandsystemet var i bruggennem hele jernalderen, men stratigrafisk harudgraverne bestemt dens konstruktion til det 10.årh. Det samlede vidnesbyrd af større bygninger,fæstningsværker og et vandsystem, som alle stam-mer fra det kritiske 10. årh., giver yderligerebelæg for et centraliseret administrativt system,

som kendetegner en stat.

Et bibelsk navn fundetSelv navnet på en af de prominente familier, derboede i området, er blevet fundet. Man har fun-det en stump af et brædt brugt til spil med navnet"Hanan" indridset i det. lndskriften kan ud frabogstavernes form dateres til det 10. årh. f.Kr.

Samme navn optræder på en anden indskrift date-ret til det 12. årh., som også blev fundet ved Bet-

Shemesh under en af de tidligere udgravninger.Og fra det nærliggende Timna (Tell Batash), hvorSamson tog hen og flirtede med filistrenes kvinder,

er endnu en indskrift med samme navn blevet fun-det. Endelig bliver den nærliggende by Elon Bet-

Hanan (hvilket betyder Huset Hanans Egetræ)

nævnt liqe efter Bet-Shemesh i 1

Kong 4,9. Dette navnrepræsenterer tyde-liqvis en betyd-ningsfuld familiei regionen, ogden bibelskehenvisning til 3Elon Bet-Hanan i

Bet-5hemesh'skontekst er enbemærkelsesvær-dig detalje, der i

hø1 grad underbyg-ger tekstens autenti-citet.

Foreløbig kon-klusionStore byggeprojekter,som bliver gennem-ført mange steder eftersamme desiqn inden forsamme tidsperiode, er ettydeligt arkæologisk spor efteren central statsmagt. Omkring mid-ten af det 10. årh. finder vi monumentale byporteog paladser isamme stil inetop de byer, somomtales i 1 Kong 9,1 5ff, stærke kasemat-mure i en

række byer, og lokale, administrative centre, f.eks.

Bet-Shemesh. Det er den periode, hvor Salomoifølge Bibelen er konge. I næste nummer skal vi se

på jerusalems arkæologi i det '10. årh. og drøftenogle af indvendingerne mod det forenede kon-gedømme. I

.... t'1 '

Ved du, at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med5BA-engagerede personer via vores hiemmeside: www.sba-dk.dk

- eller via vores nye foredragskatalog (bestilles hos Hans-Ole Bækgaard, tlt;KlA79 461

9