18
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. september 2013 13/12971-3 Jochen Meyer [email protected] 2272 2899 Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg [email protected] EAN 5798000893450 Postboks 529 Telefon 7244 2200 vejdirektoratet.dk SE 60729018 MARINARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY STORSTRØMSBRO (93200) OG ROSKILDE FJORD- FORBINDELSEN (14210) YDELSESBESKRIVELSE FOR GEOFYSISKE UNDERSØGELSER SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEHOVET FOR OMFANGET OG KARAKTEREN AF MARINARKÆOLOGISKE FORUNDERSØGELSER OG GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER MELLEM MASNEDØ OG FALSTER SAMT I ROSKILDE FJORD SYD FOR FREDERIKSSUND

MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

15. september 2013 13/12971-3 Jochen Meyer [email protected] 2272 2899

Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg [email protected] EAN 5798000893450 Postboks 529 Telefon 7244 2200 vejdirektoratet.dk SE 60729018

MARINARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY STORSTRØMSBRO (93200) OG ROSKILDE FJORD-FORBINDELSEN (14210) YDELSESBESKRIVELSE FOR GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEHOVET FOR OMFANGET OG KARAKTEREN AF MARINARKÆOLOGISKE

FORUNDERSØGELSER OG GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

MELLEM MASNEDØ OG FALSTER SAMT I ROSKILDE FJORD SYD FOR FREDERIKSSUND

Page 2: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 1

1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................ 1

1. INDLEDNING ................................................................................................................................... 2

2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER .......................................................................................... 3

2.1 Storstrømmen ................................................................................................................................ 3

2.1.1. Historik ................................................................................................................................... 3

2.1.2. Areal ....................................................................................................................................... 5

2.1.3. VVM-undersøgelsen generelt ................................................................................................ 6

2.1.4. Tidsplan .................................................................................................................................. 7

2.2. Roskilde Fjord ............................................................................................................................... 7

2.2.1. Historik ................................................................................................................................... 7

2.2.2. Areal ..................................................................................................................................... 10

2.2.3. Tidsplan ................................................................................................................................ 11

3. KRAV TIL DE GEOFYSISKE UNDERSØGELSER ....................................................................... 12

3.1. Side scan sonar (SSS) ............................................................................................................ 12

3.2. Flerestråleekkolod/Multi beam echo sounder (MBES) ........................................................... 12

3.3. Sub bottom profiler (SBP) ....................................................................................................... 12

3.4. Magnetometer/Gradiometer (MAG) ........................................................................................ 13

3.5. Geofysiske/seismiske målinger TiL geoteknisk tolkning ......................................................... 13

4. KVALITETSSIKRING KOORDINATION MED ANDRE REKOGNOSCERINGER ........................ 15

5. DATALEVERANCER ..................................................................................................................... 16

6. ANALYSE AF GEOFYSISKE/SEISMISKE MÅLINGER UD FRA RESULTAT AF GEOTEKNISKE

UNDERSØGELSER .............................................................................................................................. 17

Page 3: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 2

1. INDLEDNING

Geofysiske undersøgelser af havbunden og en seismisk registrering af bundforholdene er nødvendigt for at tegne et detaljeret billede af undervandstopografien og havbundens forandring igennem tiderne. Den marinarkæologiske analyse stiller særlige krav til geofysiske data indsamling, som beskrives i nærværende notat. Derudover ønskes de dybereliggende geologiske formationer også kortlagt i geoteknisk øjemed for den fremtidige fundering af brofundamenter.

De hidtil kendte arkæologiske fund fra havbunden er fåtallig og ikke repræsentativ. Først nye geofysiske undersøgelser vil gøre det muligt at lokalisere vrag, skibsladninger, spærringer, fiskeanlæg og oversvømmede bopladser fra stenalder, som kan ligge i store vanddybder og skjule sig under tykke aflejringer. Museumsloven beskytter fund og konstruktioner på havbunden der er ældre end 100 år. Beskyttende foranstaltninger og udgravninger under vand kræver god planlægning og særlig hensyn til arbejdsmiljø, klima og vejrligt. Vikingeskibsmuseets marinarkæologer gives med denne detaljerede geofysiske rekognoscering således et effektivt redskab for at målrette omfang, placering og metodik for de særligt omkostnings- og tidskrævende forundersøgelser under vand i rimelig tid forud for anlægsarbejdernes start. Dette bidrager til at reducere tidsmæssige og økonomisk risici for et stort anlægsprojekt, der skal stå færdig til planlagt tid.

Tidsplanen for de nye broer over hhv. Roskilde Fjord og Storstrømmen kræver gennemførelsen af de geofysiske undersøgelser i efteråret 2013 for at sikre, at de marinarkæologiske forundersøgelser kan påbegyndes i foråret 2014. På udvalgte steder kan der i denne sammenhæng blive behov for geotekniske boringer, undersøgelser med dykkere, prøvegravning med gravemaskine eller overvågning af anlægsarbejdet, før det står klart hvorhen egentlige udgravninger eller beskyttende foranstaltninger skal gennemføres.

For Storstrømsbroens vedkommende er det oven i købet påkrævet at forelægge en marinarkæologisk rapport, som bidrag til den udestående VVM-Redegørelse, for dette arbejde senest 1. maj 2014.

Vejdirektoratet tager i det påbegyndte samarbejde med Vikingeskibsmuseet udgangspunkt i de gode erfaringer fra det landsdækkende samarbejde med de arkæologiske museer og Kulturstyrelsen. Denne har udmøntet sig senest i 2011 med en beskrivelse af den overordnede praksis på området i den fælles udgivelse af ”ARKÆOLOG OG STATENS VEJE. SAMARBEJDSBESKRIVELSE OG VEJLEDNING – OM SAMARBEJDET MELLEM VEJDIREKTORATET, KULTURARVSTYRELSEN OG DE ARKÆOLOGISKE MUSEER RAPPORT 373-2011”, som supplerer Kulturstyrelsens øvrige vejledninger.

Page 4: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 3

2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER

2.1 STORSTRØMMEN

2.1.1. Historik

Den 21. marts 2013 blev der indgået en politisk aftale om at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro med en kombineret dobbeltrettet gang- og cykelsti over Storstrømmen. Beslutningen bygger på trafikaftalen af 17. november 2011, der førte til en forundersøgelse ved Banedanmark.

Det nu valgte projekt svarer til scenarie 4.2 i Banedanmarks indstilling fra d. 16. maj 2012. Projektmateriale kan læses på dette link: http://vd.dk/storstroemsbro.

Fig. 1 Kort over de overordnede projektforløb scenarie 4.2 i området mellem Masnedø og Falster.

Page 5: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 4

Fig. 2 Foreløbig visualisering af den planlagte nye bro over Storstrømmen, set fra nord.

Fig. 3 Illustration af planforhold med relation til landskab og kulturhistorie fra Miljø – Fagnotat. Fase 1 (27.3.2012); fig. 3.2.

Page 6: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 5

Miljøredegørelsen fra marts 2012 har kun kortlagt registrering af kulturhistoriske iagttagelser og fund som punkter i miljøredegørelsen. Fundpunkternes repræsentativitet, deres kulturhistoriske værdi og konsekvenserne for marinarkæologiske forundersøgelser, eller udgravninger eller museumslovens bestemmelser i øvrigt er endnu ikke blevet belyst.

De topografiske og geologiske forhold under vand er ligeledes utilstrækkeligt kendte for at vurdere de få tilfældige kulturhistoriske funds topografiske kontekst eller behov for arkæologiske undersøgelser forud for de påtænkte anlægsarbejder.

2.1.2. Areal

Som udgangspunkt skal den marinarkæologiske rapport vurdere et område, der dækker hele Storstrømmens bredde mellem Masnedø og Falster som vist på fig. 4. Der er tale om et 12.900.000 m2 stort areal. De geofysiske undersøgelser skal gennemføres alle steder, hvor de nedenfor nævnte anlægsarbejder, færdsel og opankring kan medføre ødelæggelse af fortidsminder under eller på havbunden direkte og indirekte (f.eks. pga. stærkt øget erosion) skal dækkes tilstrækkeligt jf. de nedenfor anførte krav. Afgrænsningen stilles også til rådighed i form af digitale GIS-data.

Der aftales mulighed for at udvide undersøgelsesområdets areal yderligere mod særligt udspecificeret godtgørelse for dækket areal, sejldage m.m. i henhold til tilbudslisten.

Page 7: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 6

Fig. 4 Arealet for de planlagte geofysiske undersøgelser dækker ca. 1.290 ha mellem Falster og Masnedø, og er her afgrænset med rød signatur.

2.1.3. VVM-undersøgelsen generelt

Den marinarkæologiske rapport bidrager til en samlet VVM-undersøgelse for anlæg af en ny forbindelse over Storstrømmen ml. Masnedø og Orehoved med udgangspunkt i Banedanmarks forundersøgelse og indstilling dateret 16.05.12, scenarie 4.2 (ny bro med dobbeltsporet jernbane og vej, samt gang- og cykelsti.).

I projektet indgår en række aktiviteter og opgaver, hvis effekt, også på det marinarkæologiske kulturmiljø, skal undersøges og beskrives:

• Nedrivning af den eksisterende forbindelse over Storstrømmen • Fundering af den nye bro • Evt. flytning af sejlrenden til Orehoved Havn

Page 8: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 7

• Etablering af arbejdspladser med dertil hørende produktion (el-forsyning og vandindvinding til betonproduktion). Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog først i VVM-undersøgelsen, hvor arbejdspladser skal placeres.

• Omlægning af søkabler, da nuværende placering er i konflikt med placering af ny bro • Håndtering af nedbrydningsmateriale fra den gamle bro på den/de valgte arbejdspladser • Arbejdsplads (evt. også fjerntliggende arbejdspladser til produktion af elementer til ny bro) • Uddybningsbehov i havbunden langs broen • Klapning af opgravet sediment • Indvinding af råstoffer til søs • Midlertidige arbejdsveje, opmagasineringspladser, evt. ny klapplads

Vejdirektoratet fremlægger den samlede VVM-redegørelse i forbindelse med starten på den anden offentlige høring, som forventes at finde sted i efteråret 2014.

Efter den offentlige høring udarbejdes et nyt høringsnotat, der beskriver de indkomne forslag og kommentarer, og som forholder sig til hvordan Vejdirektoratet forventer at anvende disse i det videre arbejde. Herefter vil Vejdirektoratet fremsende en indstilling til transportministeren om projektet.

Det forventes, at der skal fremsættes en anlægslov primo 2015.

2.1.4. Tidsplan

December 2013 – 10. januar 2014: Evaluering af geofysisk data, løbende afrapportering af foreløbige data til Vejdirektoratet og Vikingeskibsmuseet.

10.01.2014: Endelig afrapportering af geofysiske undersøgelser foreligger.

Januar – Marts 2014: Rådgiver skal stå til rådighed for opfølgende spørgsmål til de leverede data.

2.2. ROSKILDE FJORD

2.2.1. Historik

I oktober 2006 blev indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om i perioden 2007-2009 at udarbejde et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.

På baggrund af den offentlige høring for VVM-undersøgelsen favoriserede Vejdirektoratet forslaget S1 (en sydlig motortrafikvej på højbro) og præsenterede den 21. oktober 2010 en indstilling til transportministeren. De til grunde liggende rapporter og dokumenter kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx

Page 9: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 8

Fig. 5 Placering af den planlagte bro og vej forløb syd for Frederikssund.

Fig. 6 Visualisering af den planlagte bro over Roskilde Fjord fra syd.

Page 10: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 9

I anlægsprojektet indgår en række endnu ikke nærmere lokaliserede aktiviteter og opgaver, der kan medføre forstyrrelser og ødelæggelse af fortidsminder:

• Fundering af den nye bro • Etablering af arbejdspladser med dertil hørende produktion (el-forsyning og vandindvinding til

betonproduktion). • Arbejdsplads (evt. også fjerntliggende arbejdspladser til produktion af elementer til ny bro), • Uddybningsbehov i havbunden langs broen • Klapning af opgravet sediment • Indvinding af råstoffer til søs • Midlertidige arbejdsveje, opmagasineringspladser, evt. ny klapplads

Vikingeskibsmuseet udtalte i den marinarkæologiske vurdering, som sit bidrag til VVM-undersøgelsen, at området omkring den valgte linjeføring påkaldte sig stor arkæologisk bevågenhed.

De fem verdenskendte Skuldelev-skibe blev udgravet på et snævert område umiddelbart syd for øen Kølholm, kun ca. 1.300 m fra traceet for den planlagte bro. Også et større antal fund fra forhistorisk tid og middelalder indikerer at der kan forventes tilsvarende opdagelser eller betydende fund under tykke sedimenter på havbunden.

For at vurdere udviklingen af fjordbundens topografi igennem tiderne er der behov for at gennemføre tidsvarende geofysiske undersøgelser. Det vil gøre det muligt for Vikingeskibsmuseet og Kulturstyrelsen at vurdere omfanget og karakter af marinarkæologiske forundersøgelser og efterfølgende egentlige udgravninger.

Desuden skal den planlagte indsamling af data danne basis for en monitering af havbunden i en ikke nærmere defineret årrække efter byggeriets afslutning, for at erkende skadelige virkninger pga. ændrede strømforhold.

Page 11: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 10

Fig. 7 Kort over den planlagte linjeføring S1 og arkæologiske fund i området. (NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse . Miljøvurdering - Del 1 RAPPORT 353 – 2010, side 146).

2.2.2. Areal

Som udgangspunkt skal den marinarkæologiske rapport vurdere et område, der dækker hele Roskilde Fjords bredde mellem Tørslev Hage og Marbæk som vist på fig. 8. Der er tale om et 730.900 m2 stort areal. De geofysiske undersøgelser skal gennemføres alle steder, hvor de nedenfor nævnte anlægsarbejder, færdsel og opankring kan medføre ødelæggelse af fortidsminder under eller på havbunden direkte og indirekte (f.eks. pga. stærkt øget erosion) skal dækkes tilstrækkeligt jf. de nedenfor anførte krav. Afgrænsningen stilles også til rådighed i form af digitale GIS-data.

Der aftales mulighed for at udvide undersøgelsesområdets areal yderligere mod særligt udspecificeret godtgørelse for dækket areal, sejldage m.m. i henhold til tilbudslisten.

Page 12: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 11

Fig. 8 Arealet for de planlagte geofysiske undersøgelser dækker ca. 73 ha og er her afgrænset med rød signatur.

2.2.3. Tidsplan

December 2013 – 10. januar 2014: Evaluering af geofysisk data, løbende afrapportering af foreløbige data til Vejdirektoratet og Vikingeskibsmuseet.

10.01.2014: Endelig afrapportering af geofysiske undersøgelser foreligger.

Januar – Marts 2014: Rådgiver skal stå til rådighed for opfølgende spørgsmål til de leverede data.

Page 13: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 12

3. KRAV TIL DE GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

3.1. SIDE SCAN SONAR (SSS)

Ethvert punkt på havbunden i undersøgelsesområdet skal findes optaget på mindst to sejlliner på ingen af hvilke det må befinde sig i den blinde nadir-vinkel.

Overalt i sonar-swath’et skal et objekt på 10x10cm kunne gengives.

Sonardækning af havbunden til hver side (range): max 100m.

Sejllinjeafstand: 0,60 til 0,80 x range.

Transducerens (”fiskens”) højde over havbunden: 0,05 til 0,1 x range. (Jo større sejllinjeafstand der ønskes, jo lavere skal transduceren fremføres).

Optagelse som minimum i et frekvensområde > ca. 400 kHz. Optimalt optages i både højt og lavt frekvensområde.

Aflevering som XTF-filer indeholdende alle korrektioner (layback, offset o. lign.) – klar til brug. Endvidere afleveres en tolket havbundsklassifikation som regionobjekter i MapInfo-format. Hvis der er udpeget anomalier, afleveres de i valgfri digital rapport-/tabelform.

3.2. FLERESTRÅLEEKKOLOD/MULTI BEAM ECHO SOUNDER (MBES)

Den bathymetriske opmåling af havbundens overflade skal foretages med MBES.

Afleveringsformat som for SBP(se nedenfor). Endvidere afleveres rensede/korrigerede, men ikke downsamplede, punktdata i xyz-format.

3.3. SUB BOTTOM PROFILER (SBP)

Der skal udarbejdes en nøjagtig, højopløselig kortlægning af tykkelse og karakter af, som minimum, alle postglaciale lag under havbundens overflade ved hjælp af parametric sub-bottom profiler eller tilsvarende. Sejllinjeafstand må ikke overstige 25 meter. Aflevering som dels MapInfo-grids med optimal cellestørrelse, dels rensede punktdata i xyz-format over: a. top glacial enhed, b. eventuelle andre enheder (gytje el. lign.) samt c. nuværende bathymetri

Page 14: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 13

3.4. MAGNETOMETER/GRADIOMETER (MAG)

Der skal registreres magnetiske objekters (ankre, ankerkæder, jernvrag, ballastbunker, sten m.v.) magnetfelt i forhold til omgivelserne.

Instrumentet skal så vidt muligt fremføres med konstant lav højde over havbunden. Hvor dette ikke er muligt, skal det være nøjagtigt beskrevet, hvorledes data er bearbejdet for at kompensere for dette.

Sejllinjeafstand maksimalt 25 m.

Aflevering som

a. feltstyrkemodel/analytisk signal (MapInfo-grid), b. tolkede punktvise anomalier (valgfri elektronisk tabelform) samt c. xyz-rådatasæt eller nærmere aftalt rådataformat. Rådata skal være opdelt med én fil = én

sejllinje, eller også skal der findes tydelige informationer i datatabellen, der gør denne opdeling mulig.

3.5. GEOFYSISKE/SEISMISKE MÅLINGER TIL GEOTEKNISK TOLKNING

Til anvendelse i geoteknisk øjemed ønskes de dybereliggende geologiske formationer kortlagt.

Målingerne skal udføres i fire sejllinjer med ca. 20-25 m afstand, svarende til en 70 m bred zone, centreret omkring broens linjeføring og parallelt med broens linjeføring. Se fig. 9 og 10 for markeret område. Undersøgelserne udføres i sammenhæng med de øvrige geofysiske undersøgelser. Måledybden og opløsningen skal være tilstrækkelig til at der kan foretages kvalitativ god tolkning af de geologiske formationer og lagdelinger ned til 30-40 m under havbunden. Målinger udført i marin-arkæologisk øjemed skal, i relevant omfang, inddrages i den geologiske/geotekniske tolkning.

Målingerne foreslås udført ved brug af MBES, 60 single kanaler med yderst følsomme hydrophoner, som kan give et forbedret signal til støj forhold.

Såfremt tilbudsgiver ligger inde med erfaringer fra tidligere projekter omkring geofysisk/seismisk kortlægning af geologiske formationer fra havbund og ned til 30-40 m dybde under havbunden, må alternative forslag gerne gives. Tilbuddet skal indeholde en metodebeskrivelse, herunder en detaljeret beskrivelse af udstyret der vil blive anvendt, og tolkningsmetoder samt en beskrivelse af lignende projekter hvor den eller de foreslåede metoder har været anvendt.

Page 15: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 14

Fig. 9 Storstrømbroen. Den ca. 70 m brede zone omkring den fremtidige bros linjeføring. Her vist med gul signatur.

Fig. 10 Roskilde Fjord forbindelsen. Den ca. 70 m brede zone omkring den fremtidige bros linjeføring. Her vist med gul signatur.

Page 16: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 15

4. KVALITETSSIKRING KOORDINATION MED

ANDRE REKOGNOSCERINGER

Den geofysiske survey og de marinarkæologiske forundersøgelser skal, såfremt det tidsmæssigt kan lade sig gøre, koordineres og suppleres med geotekniske dataindsamlinger, boringer og givne resultater. Muligvis vil der ligeledes opstå en kooperation med analyse af de biologiske forhold og prøvetagning.

I praksis vil kravet til dækningsgraden på havbunden medføre en sejllinjeafstand, der aftager med vanddybden. Hvordan dette løses og kvalitetssikres skal dokumenteres af rådgiver.

Kvalitetskrav for de afleverede data bør formuleres tydeligt og målbart. Grundprincipperne fremgår ovenfor; implementeringen kan sikkert med fordel formuleres i samråd med rådgiveren.

For at opnå anvendelige data bør den geofysiske undersøgelse foretages i tilstrækkelig godt vejr afhængigt af størrelsen på det anvendte fartøj. I de lavvandede områder bør dataindsamling ske i noget nær havblik. For at sikre bedst mulige data på lavt vand, skal dataindsamlingen her ske fra en flåde, hvorpå instrumenterne er fastmonterede. Også dette bør ske i noget nær havblik.

Vejdirektoratet forbeholder sig ret til at udsende en repræsentant til at overvære dataindsamlingen i felten/om bord og for at belyse fremdriften og løbende i kooperation med rådgiveren at optimere datakvalitet eller at tage beslutningen om at sætte undersøgelsen på standby pga. vejr, bølgegang eller andre forhold uden for rådgiverens kontrol. Vejdirektoratet forbeholder sig ret til at kassere sejllinjer, der er sub-standard og få dem lavet om uden omkostninger.

Såfremt der skal udføres CPT, vibrocores eller andre bundprøver, bør prøvestationernes placering baseres på en analyse – herunder museernes arkæologiske landskabsanalyse – af de geofysiske data.

FOR ALLE INSTRUMENTER/DATATYPER GÆLDER: • Der skal foretages opmåling så langt ind mod land som muligt. Hvor der ikke forekommer

dokumenterede forhindringer i form af bundgarn, sten o. lign. Forventes undersøgelsesområdet udstrakt til ca. 0,6 meters vanddybde. Der må således påregnes mobilisering af flåde eller lignende til dataindsamling på lægt vand.

• Kvalitetssikring: Godt vejr under dataindsamling og behørig kalibrering af instrumenter m.m. Der må ikke forekomme sejllinjer med fejl på grund af vejrforhold, springlag, skibspassage o. s. v.

• Data (også data kaldet ”rådata” ovenfor) skal for alle instrumenters vedkommende være rensede for fejl og rettet for eventuelle offsets (medmindre andet er aftalt), men må ikke være downsamplede/filtrerede på en måde, der medfører datatab.

• Aflevering med tilstrækkelige metadata. Der må påregnes ”spørgetid”, hvis der er uklarheder omkring karakteren af de modtagne data, og det kan være formålstjenligt i buddet at forudsætte tid til møder/konsultation mellem leverandør og databrugere.

Page 17: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 16

5. DATALEVERANCER

• SSS-rådata (XTF indeholdende alle korrektioner) • MapInfo-grid over top glacial enhed • MapInfo-grid over nuværende bathymetri • MapInfo-grid over eventuelle andre fundne enheder (gytje el. lign.) • MapInfo-grid over magnetisk feltstyrke/analytisk signal • MAG-rådata (XYZ el. efter aftale) • Havbundsklassifikation (MapInfo-tabel, regionobjekter) • Evt. SSS anomalier, hvis de alligevel udpeges (valgfri elektronisk tabel-/rapportform, dog min.

indeholdende ID,X,Y,tolkning) • Evt. tykkelseskort/grid, hvis det alligevel skal fremstilles (MapInfo-grid) • MAG anomalier (valgfri elektronisk tabel-/rapportform, dog min. indeholdende ID,X,Y, Z) • MBES-rådata (XYZ).

Alle GIS-data skal blive refereret til EUREF 89, UTM32, DVR90.

Page 18: MARIN ARKÆOLOGISK GEOFYSIK FORUD FOR NY …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds... · Der er forudsat arealer på eksempelvis Orehoved havn til arbejdsplads. Det afklares dog

SIDE 17

6. ANALYSE AF GEOFYSISKE MÅLINGER UD FRA

RESULTAT AF GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

STORSTRØMSBROEN Der skal udarbejdes en rapport omfattende metodebeskrivelse, tolkning af data, plan og geologisk tolkede længdeprofiler for hver sejllinje. Efter udførelse af de geotekniske undersøgelser inddrages resultaterne, såsom CPTU forsøg og boringer, i tolkningen og vurderingen af de geologiske formationer og lagdelinger. Øvrige målinger udført med marinarkæologisk formål inbddrages i det omfang det er relevant. Specielt overgangen fra jord til kridt (klippe) er vigtig at få kortlagt så nøjagtig som muligt. Tidsrammen for leveringen af længdeprofilet er afhængig af leveringen af de geotekniske resultater, som sandsynligvis først kan leveres i foråret 2014. Leveringen af rapporten er således afhængig af leveringen af de geotekniske resultater, og den nøjagtige dato for levering aftales ved bygherre levering af resultaterne fra de geotekniske undersøgelser. Ved tilbuddet kan forudsættes, at den endelige rapport skal leveres sommeren 2014.

Længdeprofilerne skal leveres i formatet dgn eller dwg.

ROSKILDE FJORD FORBINDELSEN Der skal udarbejdes en foreløbig og en endelig rapport omfattende metodebeskrivelse, tolkning af data, plan og geologisk tolkede længdeprofiler for hver sejllinje. De geologiske formationer skal vurderes ud fra de geofysiske resultater, herunder øvrige målinger udført med marinarkæologisk formål i det omfang det er relevant.

Den foreløbige rapport skal leveres senest februar 2014. Den foreløbige rapport vil indgå i grundlaget for de geotekniske undersøgelser, der forventes udført i foråret 2014.

Efter udførelse af de geotekniske undersøgelser skal der udarbejdes en endelig rapport, hvor resultaterne af de geotekniske undersøgelser, såsom CPTU forsøg og boringer inddrages i tolkning og vurdering af de geologiske formationer og lagdelinger. Tidsrammen for leveringen af den endelige rapport er således afhængig af leveringen af de geotekniske resultater, og den nøjagtige dato for levering aftales ved bygherre levering af resultaterne fra de geotekniske undersøgelser. Ved tilbuddet kan forudsættes, at den endelige rapport skal leveres sommer/efterår 2014.

Længdeprofilerne skal leveres i formatet dgn eller dwg.