Branchearbejdsmiljørådet - Vagter - Eller Arbejdsmiljøhåndbog for Vagter

A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2

ARBEJDSMILJHNDBOG FOR

V A G T E R

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord 1

Indledning 2

Sikring af det gode arbejdsmilj 3

Grundlggende krav til en virksomhed 3

Samarbejdet om sikkerhed og sundhed 5

Arbejdspladsvurdering APV 6

Standarder og certificering 7

Vagters uddannelse og personlige egenskaber 8

De vigtigste pvirkninger og veje til gode lsninger 9

Sikkerhed gennem kommunikationssystemer og sporingsudstyr 9

Sikkerhed gennem effektiv kommunikation 10

Sikkerhed gennem tekniske foranstaltninger 11

Konfliktforebyggelse og Konflikthndtering 12

Rveri og tyveri 13

Krisehjlp 14

At undg stress 15

Alenearbejde 16

Arbejdstider 17

Samarbejde, tillid og retfrdighed 18

Forebyggelse og analyse af ulykker 19

Anmeldelse af arbejdsskader 20

Ergonomi 21

Fysiske forhold 25

Farlige stoffer og materialer 26

Velfrdsforanstaltninger 27

Gravide 28

Gode links og henvisninger 29


Denne arbejdsmiljhndbog henvender sig til vagter,

arbejdsgivere, arbejdsledere og arbejdsmiljorganisatio

nen i den del af vagtbranchen, der er omfattet af Lov om

vagtvirksomhed

Arbejdsmiljhndbogen handler om at styrke arbejds

miljet, herunder sikkerheden og forebygge psykiske

og fysiske skader hos ansatte og ledere De vsentlig

ste arbejdsmiljpvirkninger gennemgs, og der gives

forslag til gode lsninger

Arbejdsmiljhndbogen er udarbejdet af Branchearbejds

miljrdet for service og tjenesteydelser i samarbejde

med branchens parter

Branchens parter har i 20092011 deltaget i en arbejds

gruppe nedsat af Justitsministeren og bidraget med for slag

til de nu vedtagne ndringer af Lov om vagt virksomhed

og den tilhrende bekendtgrelse, der ligeledes styrker

arbejdsmiljomrdet

Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljhndbogen til gen

nemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med ar

bejdsmiljlovgivningen Arbejdstilsynet har alene vurderet

arbejdsmiljhndbogen, som den foreligger og har ikke

taget stilling til, om den dkker samtlige relevante emner

for det pgldende omrde

Arbejdsmiljhndbogen kan hentes p Branchearbejds

miljrdets hjemmeside www barservice dk eller bestilles

p hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk

FORORD

1

Vagtbranchen bestr af mange forskellige typer virk

somheder Den spnder fra mindre firmaer over store

vagt selskaber til offentlige arbejdsgivere og store multi

nationale koncerner

Vagters hovedopgave er at yde sikkerhed gennem be

skyttelse af personer og ejendom

En meget vigtig del af dette arbejde er at forebygge ska

der eller tab ved ulykker, rveri, overfald, hrvrk, brand,

energispild mv

Vagtpersonale kan inddeles i ronderende vagter, alarm

patruljer, stationre vagter, vagter der udfrer vrdi

hndtering og vrige vagter

Selvom der er forskelle i arbejdsopgaverne, er mange ar

bejdsmiljpvirkninger af flles karakter De flgende af

snit er derfor skrevet til alle vagttyper under et Hvor der er

tale om specielle forhold, er det angivet tydeligt i teksten

INDLEDNING

2


Et godt arbejdsmilj p en arbejdsplads er afgrende for

helbredet og den fysiske og psykiske trivsel Trives med

arbejderne, medfrer dette f eks frre udgifter til syge

fravr og personaleomstning

Det er vigtigt for vagtbranchen at skabe et godt arbejds

milj for de ansatte, der forebygger utryghed, vold og

trusler

Andre fokusomrder er at forebygge skadelig stress,

faldulykker, tunge lft og bringer, drlige arbejdsstil

linger og pvirkninger fra varme, kulde, indeklima, stj

samt farlige stoffer og materialer

Svel arbejdsgiverne, lederne, de ansatte og de firmaer,

vagtvirksomhederne betjener, har et medansvar for at

skabe det gode arbejdsmilj

I de nste afsnit vil vi se p nogle vigtige forudstninger

for at f succes

Grundlggende krav til en virksomhed

En virksomhed skal have styr p alle forhold vedrrende

de ansattes sikkerhed og arbejdsmilj Arbejdsgiveren,

ledere og medarbejdere har sammen ansvaret for et godt

arbejdsmilj

Indsatsen skal ske i et samarbejde med arbejdsmilj

organisationen/de ansatte

SIkRING AF DET GODE ARBEJDSMILJ

Pligter - Arbejdsgiveren:Arbejdsgiveren skal trffe de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed og til forebyggelse af sikkerheds og sundhedsmssige risici, herunder oplysning, instruktion og oplring

Herudover skal arbejdsgiveren blandt andet srge for, at arbejdsmiljreprsentanter har den forndne uddannelse og inddrages i ndringer, der har indflydelse parbejdsmiljet

3

Pligter - Medarbejdere:Enhver medarbejder har pligt til at flge de anvisninger, der er truffet af arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljorganisationen/medarbejderne for at fremme sikre, gode og udviklende arbejdspladser

Hvis man opdager fejl eller mangler, der kan forringe arbejdsmiljet, skal man bringe det i orden Hvis medarbejderen ikke selv kan udbedre fejlen, skal det meddeles til arbejdslederen eller arbejdsmiljreprsentanten

Gode redskaber til at f overblikket er:

Arbejdspladsvurderingen APV (se nedenfor)

Arbejdsmiljrunderinger f eks at arbejdsmiljgrupper tager rundt og observerer arbejdsmiljet og taler med de ansatte

Den rlige arbejdsmiljdrftelse

Personalemder med arbejdsmilj som fast punkt

Medarbejderudviklingssamtaler

For at f gode lsninger og tiltag til at virke er instruktion,

oplring og opflgning/kontrol helt afgrende

Det vil sige, at arbejdsgiveren skal srge for, at de ansatte

kldes p til at kunne udfre deres arbejde sikkert og

forsvarligt Desuden skal ledelsen og gerne arbejdsmilj

organisationen sammen kontrollere, at de ansatte bruger

det indlrte under arbejdet

Alle ndvendige procedurer for at opretholde et sundt og

sikkert arbejdsmilj skal vre kendte og anvendes En

procedure skal vre skriftlig, nr det vurderes, at mundt

lig instruktion og opflgning ikke er nok

En anden vigtig forudstning er, at virksomheden rekrut

terer de rette personer til jobbet

Se mere herom i afsnittet: Vagters uddannelse og personlige egenskaber.

4


Samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal tilrettelg

ges efter bestemmelserne i Arbejdsmiljloven

Bestemmelserne fastlgger blandt andet, at der skal

oprettes en arbejdsmiljorganisation, hvis der er 10 34

ansatte Arbejdsmiljorganisationen bestr af en eller

flere arbejdsledere, en eller flere arbejdsmiljreprsen

tanter valgt af medarbejderne og en arbejdsgiver (eller en

der reprsenterer denne)

Hvis der er 35 ansatte eller derover, skal der oprettes en

arbejdsmiljorganisation med arbejdsmiljgrupper og et

arbejdsmiljudvalg

Mindst en gang rligt skal der vre en drftelse af arbej

det med arbejdsmilj p virksomheden

Arbejdsmiljgrupperne skal inddrages i planlgningen

og indfrelsen af alle forhold, som har sikkerheds og

sundhedsmssig betydning, f eks ;

arbejdspladsvurdering (APV)

arbejdsgange, arbejdsmetoder eller ndringer heri

arbejdsstedets indretning

anskaffelse og ndringer af tekniske hjlpemidler

Arbejdsmiljorganisationen skal have den forndne tid til

at udfre sine opgaver

Som ansat skal man kende og bruge sin arbejdsmiljre

prsentant og leder, hvis man har problemer eller ider

til gode lsninger

Ls mere i Atbekendtgrelsen om samarbejde om

sikkerhed og sundhed

Nr en vagtvirksomhed udfrer arbejde hos en kundeArbejdsgiverne fra vagtfirmaet og kunden skal samar

bejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for vag

terne

Vagtvirksomhedens ansatte skal arbejde efter de regler

for sikkerhed og sundhed, der glder i deres eget firma

og iflge arbejdsmiljloven

Virksomheden, hvor vagtydelsen foregr, har pligt til at

oplyse vagtvirksomheden om alle de arbejdsmiljforhold i

virksomheden, som kan indebre en risiko for vagterne

Man kan f eks lse opgaven ved flles at udarbejde en

arbejdspladsvurdering (APV), inden ydelsen gr i gang,

s alle belastende pvirkninger forebygges Det er en

god id at inddrage arbejdsmiljorganisationen for at

sikre kvaliteten

SAMARBEJDET OM SIkkERHED OG SuNDHED

Firmaer med under 10 ansatte har ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljorganisation, men de m gerne

Arbejdsgiveren skal i disse firmaer srge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted Samarbejdet sker ved lbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de vrige ansatte Hvert r skal arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og eventuelle arbejdsledere gennemfre en arbejdsmiljdrftelse Drftelsen skal medvirke til at sikre, at arbejdsmilj forholdene altid er i orden

5

Formlet med en APV er at skabe et overblik over ar

bejdsmiljforholdene og lse de problemer, man finder

Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en APV,

der er tilgngelig for alle i virksomheden

Gennem en APV skal de ansvarlige:

ARBEJDSpLADSVuRDERING - ApV

Identificere og kortlgge virksomhedens arbejdsmiljforhold

Vurdere de fundne arbejdsmiljproblemer og deres rsager for at kunne igangstte de ndvendige lsninger

Vurdere om forhold i arbejdsmiljet er medvirkende til sygefravr

Prioritere og opstille handlingsplaner til lsning af arbejdsmiljproblemerne

Flge op p handlingsplanerne for at sikre, at de virker

Ls mere om regler, krav og gode metoder til APV p

Branchearbejdsmiljrdet for service og tjenesteydel

sers APV Portal (www apvportalen dk) Vlg indgangen:

Forsvar, politi, fngsel og vagt.

Her ligger et let tilgngeligt materiale om APV, forslag til

APVsprgeskemaer, faktaark om arbejdsmilj og et elek

tronisk APVvrktj til fri afbenyttelse

APVen er ogs et rigtig godt redskab i dialogen mellem

virksomhedens ledelse, arbejdsmiljorganisation og

ansatte for et godt arbejdsmilj

6


Lov om vagtvirksomhed og den tilhrende bekendt

grelse indeholder en rkke krav, der er positive for de

ansattes arbejdsmilj

Herudover findes der skaldte standarder, der opstiller

udvidede krav til arbejdsmiljindsatsen og sikkerheden,

som skal opfyldes Ved at flge kravene i disse standarder

sikrer man en meget hj kvalitet i arbejdsmiljarbejdet til

gavn for alle i virksomheden!

En af standarderne, DS/EN ISO 9001, findes i mlrettet

form til vagtvirksomheder Dele af kravene handler om

arbejdsmilj og sikkerhed En anden standard, DS/EN

OHSAS 18001, handler udelukkende om krav til styring

af arbejdsmiljet

Man kan vlge at lade sig certificere efter en standard

af et certificeringsbureau Bureauet tildeler certifikatet,

nr alle krav i standarden er opfyldt Herefter kontrollerer

bureauet gennem jvnlige besg, at kravene overholdes

STANDARDER OG cERTIFIcERING

Sikkerhedsbranchen, Tekniq, Vagt og SikkerhedsIndustrien og Forsikring & Pension har udarbejdet Kravspecifikationer for certificering af vagtvirksomheder, der bl a indeholder krav om en nedskrevet sikkerhedspolitik

Politikken skal beskrive, hvilke foranstaltninger og procedurer virksomheden har indfrt for at sikre medarbejdernes personlige sikkerhed og arbejdsmilj

Ud over at forbedre arbejdsmiljet for de ansatte medvirker kravene ogs til at sikre og dokumentere kvaliteten i vagtydelsen til kunderne

Nationalbanken har i et samarbejde med bl a Rigspolitiet og vagtbranchen lavet en standard for vrdihndtering: DS 3999:2010 Sikkerhed for og sikring af kontanthndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Tillggene til standarden, der beskriver de nrmere procedurer, er ikke tilgngelige for offentligheden Hermed sikres det, at kriminelle ikke kan f nrmere indsigt

Standarden foreskriver ogs, at virksomhederne skal have en sikkerhedschef, der skal koordinere risikovurdering, forebyggelse, kommunikation og uddannelse af medarbejdere

Frsteprioriteten i standarden er medarbejdernes og vrige personers sikkerhed

7

For at vagten kan bestride sit arbejde forsvarligt, skal han

have en tilstrkkelig viden og gode personlige egenska

ber At vre godt uddannet og introduceret til at udfre

jobbet er ogs en afgrende forudstning for medarbej

derens egen trivsel

Grunduddannelse og efteruddannelse

Lov om vagtvirksomhed og den tilhrende bekendt

grelse er p t under revision Det forventes, at den grund

lggende vagtuddannelse og efteruddannelsen styrkes

vsentligt

I dag har grunduddannelsen flgende opbygning:

Modul 1: Grundlggende vagt (3 uger)

Modul 2: Vagtens praksis (4 uger)

Et specialkursus for de der skal arbejde med vrdi

hndtering (1 uge)

Som grunduddannelse kan man ogs vlge den 1rige

erhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt, der har lngere

varende praktikforlb

Ud over de grundlggende uddannelser er der mange

muligheder for efteruddannelseskurser mlrettet til sr

lige vagtopgaver Der er f eks kurser i emner som kon

flikthndtering, kreteknik mv

Vagternes personlige egenskaber

En anden vigtig forudstning er, at virksomheden rekrut

terer de rette personer til jobbet

Vagten skal godkendes af Rigspolitiet, jf Lov om vagt

virksomhed De skal have et serist og realistisk billede

af, hvad det vil sige at arbejde som vagt

En del vagtopgaver krver en psykisk robusthed, der

gr, at man f eks kan hndtere at arbejde alene og agere

i tilspidsede situationer, hvor der forekommer trusler og

rveri

Der er ligeledes behov for en hj grad af loyalitet

VAGTERS uDDANNELSE OG pERSONLIGE EGENSkABER

8


I de flgende afsnit vil vi under et se p vsentlige p

virkninger og belastninger i vagtbranchen, og hvordan de

kan forebygges

De nedenstende emner br alle indg i virksomhedens

APV Et forslag til APVsprgeskema for vagtbranchen

kan ses p Branchearbejdsmiljrdet for service og

tjenesteydelsers APV Portal: www apvportalen dk under

hovedomrdet: Forsvar, politi,fngsel og vagt

Sikkerhed gennem kommunikationssystemer og spo rings udstyr

Nogle af de forekommende pvirkninger for mange vagter

er utryghed, chokerende hndelser, trusler og vold

Muligheden for til enhver tid under arbejdet at kunne kom

munikere sikkert og f den ndvendige hjlp og assistan

ce, er helt afgrende Det er ligeledes vigtigt, at de, der kan

srge for hjlp, njagtigt ved, hvor vagten befinder sig

En af forudstningerne er et velfungerende kommunika

tionsudstyr For isr ronderende vagter, alarmpatruljer og

vrditransporter er sporingsudstyr ogs afgrende

Arbejdsgiveren har ansvaret for at flge den teknologiske

udvikling og sikre sine medarbejdere bedst muligt

I branchen er der opnet enighed om at stille fl-gende krav til faste og personbrne kommu nika tions-systemer:

Vagter, der er omfattet af Lov om vagtvirksomhed,

skal altid kunne kommunikere med en af Rigspolitiet

godkendt kontrolcentral med en direkte linje til politiet

For vrditransportselskaber glder srlige regler indtil

udgangen af 2013

Vagter i biler skal have et sporingsudstyr, sledes at kon

trolcentralen hele tiden kan flge bilens position og rute

Nr vagten bevger sig lngere vk fra bilen, skal et

sporingsudstyr kunne tages med Dette glder ogs for

faste vagter, der gennemfrer tilsyn med strre omrder

og sledes er vk fra det faste vagtlokale i kortere eller

lngere tid Hvis signalet mistes, skal kontrolcentralen

straks kunne konstatere det og kontakte vagten for at

sikre, at alt er vel

Vrditransportrer skal have en fast overfaldsalarm

i bilen, hvor kontrolcentralen eventuelt kan lytte med,

og et system til tovejs tale med en dedikeret linje til

kontrolcentralen (Betjeningen m ikke g ud over trafik

sikkerheden)

Det personbrne udstyr skal vre tilstrkkeligt til, at der

altid kan sendes en overfaldsalarm

Den teknologiske udvikling skal flges

Alle vagter og personalet i kontrolcentralen skal vre ud

dannede i brugen af udstyret og kunne betjene det fejlfrit

Udstyret skal afprves jvnligt

DE VIGTIGSTEpVIRkNINGER OG VEJETIL GODE LSNINGER

9

Kommunikationen, der foregr til og fra kontrolcentralen,

skal altid vre prcis og effektiv

Personalet skal vre veluddannet og instrueret Vagtvirk

somheden skal lbende kontrollere, at kvaliteten af kom

munikationen er i orden

Flgende er eksempler, der kan ge sikkerheden for vagten:

SIkkERHED GENNEM EFFEkTIV kOMMuNIkATION

Hvis vagten ved, at han bevger sig uden for dkning, skal han inden da kalde kontrolcentralen, angive varigheden og igen kalde, nr dkningen er i orden

Hvis en vrditransport har en uautoriseret standsning (punktering eller lignende), skal det straks meldes ind til kontrol

centralen, s de rette forholdsregler kan trffes

Truende eller mistnkelige forhold skal straks rapporteres klart og korrekt til kontrolcentralen, der skal ivrkstte passende handling

10


Rverier og overfald p vrditransporter kan forebygges gennem godt udstyr og hensigtsmssige procedurer

Det er udbredt, at pengesedler transporteres i kufferter

med blksikring Kufferten m ikke kunne bnes af uden

forstende, uden at sedlerne indfarves med farve, der

ikke umiddelbart kan fjernes

Sammen med kunden skal det sikres, at det er nemt og

sikkert at komme til og fra de lokaler, hvor pengene skal

afhentes eller bringes til Lokaler hos kunden, hvor hnd

tering af vrdier finder sted, skal kunne aflses, hvor det

er muligt

Ekstra pansring af biler anses af mange som en tvivlsom

lsning Pansringen kan eventuelt medfre, at rvere for

sger at sprnge sig vej ind, hvilket udstter vagtperso

nalet for yderligere fare

Ruteplanlgning br optimeres, sledes at der ikke forekommer faste rutiner, som overfaldsmnd kan udnytte

Vagterne m ikke foretage uautoriserede rinder som f eks at anvende et ikke aftalt holdested, kbe ind mv

Kontrol- og vrdicentraler skal ligeledes sikres ved alarmanlg i henhold til DS 3999 2010 Herudover skal

der vre en skarp adskillelse mellem afdelingerne i cen

tralen og skrappe clearingskrav Visse anlg kan f eks

indstilles til, at en ansat kun kan komme ind i bygningen

indenfor normal arbejdstid Herved kan rvere ikke skaffe

sig adgang til centralen ved at tage den ansatte som gid

sel i hjemmet og tvinge denne til at bne

SIkkERHED GENNEM TEkNISkE FORANSTALTNINGER

Lad aldrig sikkerhed blive en vane!

11

En del ansatte i vagtbranchen udsttes for trusler og i en

del tilflde for direkte overfald og vold

Det er en alvorlig stressfaktor, som enhver vagtvirksom

hed skal forebygge Efter udsttelse for vold og trusler

skal virksomheden ligeledes kunne igangstte krise

hjlp (se nedenfor)

Generelt opstr en aggression ikke jeblikkeligt Den kr

ver som regel et vist stykke tid for at udvikle sig Der er flere

faktorer, der kan fremprovokere en aggression, herimellem

kropssprog, ord, forfngelighed, angst, omgivelser osv

Nogle mennesker er mere pvirkelige end andre Der kan

f eks vre tale om psykisk syge, stof og alkoholmisbru

gere, personer med sociale problemer eller situationer,

hvor de kulturelle forskelle mellem brugeren og vagten

kan blive problematiske

Det er langt hen ad vejen muligt at forebygge en konflikt

Udvikler den sig alligevel, er der veje til at nedtrappe den

I forbindelse med grunduddannelsen gennemgs teori

om konfliktforebyggelse og hndtering Det er en god id

at supplere med efteruddannelseskurser, der ogs inde

holder praktiske velser og trning

Her flger nogle gode rd om, hvordan en konflikt kan

trappes ned og hndteres:

Husk: Vagten skal forsikre sig om, at episoden er anmeldt til

kontrolcentralen, og at der er bedt om hjlp, fr der gribes

ind i en situation, der vil kunne bringe vagten selv i fare

En civil anholdelse m kun foretages, nr den er ndven

dig Ansvaret for personen overgr til vagten, indtil poli

tiet ankommer En vagt har ikke en srlig retssikkerhed,

hvis han f eks m anvende fysisk magt for at passivisere

den anholdte Kommer den anholdte til skade, er der flere

eksempler p, at der er blevet anlagt civilt sgsml, som

blev tabt af vagten

Ls mere om at trappe konflikter ned p Branche

arbejdsmiljrdet for Handels hjemmeside: www trap

ned dk og i Branchearbejdsmiljrdet for service og

tjenesteydelsers Vrktjskasse om konflikthndtering

p www.bar-service.dk.

kONFLIkTFOREByGGELSE OG kONFLIkTHNDTERING

Tro p, at enhver situation kan vendes og giv ikke op

Lad vre med at se konflikten som en personlig magtkamp

Vr opmrksom, udvis respekt, lyt til det personen siger og lad vedkommende tale frdig

Hav et positivt kropssprog: Nik med hovedet, hold armene i ben stilling, hold en god imdekommende jenkontakt og st i en armslngdes afstand

Tal roligt til modparten, men vr bestemt Undg at hve stemmen Giv entydige budskaber

Undg at fortlle de andre hvordan de er hold dig til sagen

Undg selv at blive vred og aggressiv, men giv besked, nr din grnse er net

Kend dine egne strke og svage sider

Giv ingen ordrer og giv modparten mulighed for at komme ud af situationen med ren i behold

Etabler ingen fysisk kontakt med modparten

Hold en professionel distance

Det er din situation! Du kan vre med til at trappe konflikten ned eller op

12


Frst af alt:

Personer, der forsger at rve en vrditransport, begr

indbrud eller stjler i forretninger, vil ofte vre anspndte

og gre uforudsete ting selv ved den mindste hindring

Derfor er f eks flgende vigtigt:

Bevar roen

Aktiver om muligt overfaldsalarmen, nr du krer vrdi

transport, og hvis du f eks kommer i fare ved konfron

tation med tyve

Gr prcis, hvad der bliver sagt, og lad tyven f sit

bytte, hvis du vurderer, at situationen kan udvikle sig

farligt for dig selv

Undg at rbe op

Undg at provokere

Tilbagehold butikstyve diskret

Iagttag flugtvej og eventuelt kretj

Anvend i vrigt de gode rd om at trappe en situation ned

fra foregende afsnit, hvis det er muligt

Nr en vagt konstaterer eller formoder et igangvrende

indbrud, skal operatren kontaktes, for at vagten kan

melde ind, hvad han/hun agter at gre Vagten rdfrer

sig med sin operatr, men trffer selv afgrelse Vurderes

situationen risikabel for egen sikkerhed rekvireres,

assistance fra en anden vagt eller politiet Observationer,

situationens udvikling, antallet af uvedkommende perso

ner p stedet og andre forhold af betydning, angives i

forbindelse hermed

Efter et rveri:

Alarmr kontrolcentralen

Forsg at f eventuelle vidner til at blive, indtil politiet

kommer

Udfyld signalementsblanketten hurtigt derefter

Srg for god instruktion i de procedurer virksomheden

har vedtaget, trn procedurerne igennem og kontroller,

at alle kan anvende dem

RVERI OG TyVERI

13

Det er ikke vagtersopgave at udfre politimssige opgaver!

P grund af de store psykiske og fysiske flger af vold

og trusler kan have p en medarbejder, er det vigtigt, at

arbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljorganisationen

udarbejder en skriftlig krisepolitik for virksomheden Det

skal vre kendt, hvor denne politik befinder sig, sledes

at alle har adgang til den

Nr en medarbejder har vret udsat for vold, en truende

situation eller en anden chokerende begivenhed, som

ddsfald, terror mv , skal krisehjlp kunne igangst

tes Det er en god id at have det som et krav, at med

arbejderen skal modtage hjlpen Det er bde for hans

egen trivsels skyld og for at forebygge, at medarbejderen

nsker at forlade jobbet

Krisehjlpen kan omfatte et arbejdspladsberedskab i

form af:

Kollegial psykisk frstehjlp

Professionel psykisk hjlp, f eks i form af krisesamtaler

hos en psykolog

Opbakning og sttte fra ledelsen til at f gennemfrt den

ndvendige hjlp

Ls mere i Branchearbejdsmiljrdet for service og tje

nesteydelsers Vrktjskasse om voldsomme oplevelser

og chokerende begivenheder p www.bar-service.dk

kRISEHJLp

14


Psykiske belastninger p arbejdet kan forrsage stress

med symptomer som trthed, hovedpine, manglende

energi, svnbesvr, angst, manglende selvtillid mv Hvis

man udsttes for belastningerne over lngere tid, kan

det fre til kronisk stress, depression, mavesr og hjerte

karlidelser

Det sker isr, nr arbejdet udfres under tidspres Det

samme kan ske, hvis der stilles modsatrettede (konflikt

fyldte) eller uklare krav til arbejdet Det er heller ikke godt,

hvis man ikke kan f;

hjlp og sttte fra kolleger og ledelse

tilstrkkelig information om vigtige beslutninger og

ndringer

tilstrkkelig indflydelse p eget arbejde

Det er vigtigt, at der er det rigtige forhold mellem de krav,

der stilles til medarbejderne og den viden og kunnen,

medarbejderne besidder Sagt p en anden mde: Er der

det rigtige forhold mellem det, vi kan, og det vi skal?

Derfor skal man forebygge, at arbejdet er psykisk bela

stende Det kan f eks ske ved;

uNDG STRESS

at man forsger at planlgge, s tidspres undgs

at man udarbejder prcise jobbeskrivelser, s opgaven er klart afgrnset

at arbejdet tilrettelgges, s der er mulighed for hjlp og sttte

at undg uvished og usikkerhed ved, at alle ansatte fr relevante og vigtige informationer p det rette tidspunkt

at man bliver hrt og medinddraget ved tilrettelggelsen af arbejdet

15

Alenearbejde betyder, at man er alene p arbejdet Det

glder for en del vagter, at de i hel bogstavelig forstand

er alene under deres arbejdsopgaver

Nr der f eks kres til tyverialarmer eller i belastede

omrder, skal der isr tnkes p vagtens sikkerhed

Vagterne skal instrueres i, at de ikke m tage undige

chancer, men i stedet tilkalde hjlp i farlige situatio

ner Nogle af de vigtigste tiltag for vagternes sikkerhed

er beskrevet i afsnittene ovenfor om kommunikation og

kommunikations udstyr

Bemandingen p vagtvirksomhedens forskellige opgaver

skal vurderes Vurderingen skal isr forholde sig til

sikkerheden for den enkelte vagt Er det nok at vre n,

eller skal man vre flere?

Arbejdsopgaven kan ogs vre tilrettelagt sdan, at man

er isoleret p sit arbejde Selv om man har kontakt med

mennesker, har man mske sjldent kontakt med andre

kolleger eller ledere p arbejdspladsen Det er forskel

ligt fra person til person, om man oplever dette som en

belastning

For at forebygge eventuelle helbredsmssige konse

kvenser, er det en god id at arbejde med personale

politiske tiltag

Hvis arbejdet foregr, s man er socialt isoleret, er det

vigtigt at give mulighed for information og samvr med

kolleger og ledelse fra arbejdspladsen Det kan bde

vre i arbejdstiden, men f eks ogs gennem sociale

arrangementer i fritiden

Hvor det er muligt, er det ogs fint, hvis kolleger kan tale

sammen over mobilen i lbet af arbejdsdagen

ALENEARBEJDE

16


Arbejde om nattenKroppens biologiske dgnrytme forstyrres, hvis man

arbejder om natten De fleste af kroppens biologiske funk

tioner har en bestemt dgnrytme Det glder f eks for

puls, temperatur, blodtryk og adrenalinproduktion

Dgnrytmen betyder, at niveauet for den enkelte funktion

er hjest om dagen og som regel lavest om natten Mange

fr problemer ved natarbejde isr langtidseffekter Det

er dog ikke alle, der bliver syge af det Nogle kan vnne

sig til det

Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sd

vanlige dgnrytme brydes

Nat og skifteholdsarbejdere klager ofte over svnproble

mer, og skifteholdsarbejdere p nattevagt sover ca 2 ti

mer mindre end dagarbejdere Svnkvaliteten er ofte dr

ligere med bl a hyppigere opvgninger Flgen er bl a

get trthed

Flgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat og

skifteholdsarbejde:

Psykiske problemer, f eks stress, angst og nervsitet

Psykiske reaktioner, f eks irritabilitet, rastlshed og tristhed

Mavetarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, for

stoppelse og ls mave

Forget risiko for abort eller ddfdsel for gravide

kvinder i fast natarbejde

Mindre risikoforgelse for hjertekarsygdomme

Risiko for brystkrft for kvinder efter mange rs regel

mssigt natarbejde

Eventuelt forvrring af eksisterende sygdomme, f eks

sukkersyge

Nogle helbredsproblemer kan forvrres ved arbejde i

forceret tempo eller med et hjt prcisionskrav

En natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en ln

modtager, der normalt udfrer mindst 3 timer af sin dagli

ge arbejdstid i natperioden eller som en lnmodtager, der

udfrer natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode

p 12 mneder

Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de be

gynder beskftigelse med natarbejde og derefter med

regelmssige tidsrum p mindre end 3 r

Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat p

grund af natarbejdet, br arbejdstiden omlgges

Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have svrere ved at

vnne sig til Skiftearbejdere, der ogs har natarbejde, har

en get risiko for hjertekarsygdomme og mavetarmsymp

tomer i form af forstoppelse, smerter i maven og mavesr

Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere i

takt med alderen og i takt med, hvor lnge personen har

haft skiftearbejde Forringelse af helbredet slr kraftigere

igennem, nr medarbejderen er ca 40 r og ldre

Hvis der forekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skif

tene tilrettelgges, s de sker med urets rotation: G fra

dagvagt til aftenvagt til nattevagt

Hvileperiode og fridgn

Vagternes lngde skal tilrettelgges, s vagten fr en

hvileperiode p mindst 11 timer inden for hvert dgn In

den for hver 7 dgns periode skal vagten have et fridgn

i forlngelse af en daglig hvileperiode

Efter en periode med natskift br man altid have fridgn,

s man kan sove ud Formlet er at sikre, at vagten er

tilstrkkeligt udhvilet til at udfre sit arbejde forsvarligt

ARBEJDSTIDER

17

Der er nogle helt centrale forhold, der har en srlig be

tydning for det psykiske velbefindende

Det handler om, at ledelse og medarbejdere samarbejder

godt, og at dette samarbejde er baseret p en hj grad af

tillid og retfrdighed

Forudstningen for at udvikle et smidigt og godt samar

bejde er, at ledelse og medarbejdere enes om gensidige

forpligtigelser F eks kan man opn enighed om at lse

problemer, s snart de opstr Konkret kan det ske ved,

at en arbejdsleder mder op, hvis der er opstet strre

problemer hos en kunde, og at man i samarbejde lser

problemet med det samme

Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har an

svar for hvad, og at opgaverne er klare og veldefinerede

Det vigtigste ledelse og medarbejdere kan gre for

at skabe tillid hos hinanden er at optrde trovrdigt

Ledelse og medarbejdere m derfor hele tiden arbejde

med at opbygge deres trovrdighed for at opbygge tillid

Det kan f eks ske ved;

For at man kan have det godt p sin arbejdsplads, er det

ogs vigtigt, at man fler sig retfrdigt behandlet Retfr

dighed er et godt udtryk for, om man synes, tingene gr

ordentligt for sig

Flgende kan ge oplevelsen af retfrdighed;

SAMARBEJDE, TILLID OG RETFRDIGHED

at man mener og gr, hvad man siger

at man tager andres synspunkter serist

at man ikke har skjulte dagsordener

at ledelsen stoler p, at medarbejderne udfrer deres arbejde ordentligt

at medarbejderne stoler p ledelsens beslutninger og udmeldinger

at alle behandles lige og ordentligt

at alle berrte bliver hrt, og at alle fr tilstrkkelig information

at beslutningsprocessen er gennemskuelig, anerkendte procedurer flges, det gr rigtigt til

at det str klart, hvordan beslutninger bliver taget, og hvilke konsekvenser de fr

at alle fler, at konflikter lses retfrdigt

at unfair og forkerte beslutninger kan ndres

18


Faldulykker er ud over voldsulykker den oftest forekom

mende ulykkestype blandt vagtpersonale Hertil kommer

i mindre omfang trafikulykker og sjldnere andre former

for ulykker

Forebyggelse af voldsulykker er behandlet i tidligere afsnit

For bedst at forebygge faldulykker er det vigtigt, at vagt

virksomheden sammen med kunder og i egen virksom

hed laver en APVkortlgning, s det kan klarlgges;

om adgangsvejene er i forsvarlig stand, herunder sikring

af adgangsveje om vinteren i forbindelse med sne og is

om de omrder, hvor vagterne skal frdes, har en orden

og ryddelighed der sikrer, at man ikke falder over, glider

i eller stder imod noget

om der er passage af farlige steder, f eks steder med

nedstyrtningsfare

om belysningsforholdene eventuelt krver ekstra belys

ning medbragt (f eks nr man skifter fra et oplyst rum til

en mrk klder eller grd)

om man skal bre personlige vrnemidler, som f eks

godkendte hjelme eller sikkerhedsfodtj, der yder til

strkkelig beskyttelse mod glid, gennemtrngning mv

Fundne problemer lses med en handlingsplan som en

del af APVen

Et godt tiltag for at forebygge trafikulykker er at sende de,

der krer bil, p kurser i kreteknik, herunder krsel i glat

fre Kurserne br indeholde tilstrkkelig praksis til, at de

ndvendige frdigheder nr at blive indlrt

I forbindelse med visse srlige opgaver kan skud eller

stiksikre veste forebygge srligt alvorlige skader Skud

sikre veste til kvinder skal vre designet til kvinder

Analyse af ulykker

Sker ulykken alligevel, eller sker der en nrvedulykke,

hvor det var lige ved at g galt, er det vigtigt at lre af

hndelsen

Ulykker skal analyseres, rsagerne findes og en hand

lingsplan laves, s hndelsen ikke gentager sig

Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljorganisationen

i forbindelse med analysen og foranstaltningerne

Ls mere om, hvordan ulykker forebygges p Branche

arbejdsmiljrdet for service og tjenesteydelsers hjem

meside www forebygulykker dk og i vrktjet, der er pla

ceret under EASY det elektroniske anmeldesystem for

arbejdsulykker p: https://easy ask dk/easy/

Den erfaring, der opns ved at analysere ulykker og tillb

til ulykker, br komme alle i virksomheden til gode Her

ved kan lignende hndelser nemmere undgs

Dgnrapporter, personalemder, personaleblad og m

der i arbejdsmiljorganisationen er gode veje til at for

midle den opnede viden til gavn for alle

FOREByGGELSE OG ANALySE AF uLykkER

19

I tilflde hvor en medarbejder kommer ud for en arbejds

skade, en voldsom hndelse, vold eller trusler, skal dette

indberettes til arbejdsgiveren

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til

Arbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade,

er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete

En arbejdsulykke skal anmeldes snarest og senest 9

dage efter frste fravrsdag

Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade

Arbejdsulykker anmeldes p internettet via EASY, der er

Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til

anmeldelse af arbejdsulykker https://easy ask dk/easy/

ANMELDELSE AF ARBEJDSSkADER

20


Tunge lft og bringer

Belastende tunge lft og bringer kan isr vre et pro

blem for vagter, der arbejder med vrdihndtering Nr

der hndteres tunge containere, kufferter og beholdere

med mnter, er der god grund til at passe p

Figuren viser, at lft af byrder p over 15 kg, der holdes

i armsafstand, er meget problematiske, og at byrder

mellem 3 15 kg kan vre det (Rdt omrde: Lftene

anses for sundhedsskadelige Gult omrde: Lftene kan

vre sundhedsskadelige ) I den verste del af det gule

omrde er lftet kun acceptabelt, hvis det udfres under

optimale forhold, det vil sige, ingen forvrrende faktorer

Lft i det gule omrde skal vurderes som en samlet

vurdering af primrt forvrrende faktorer og frekvens og

varighed

Belastningen p ryggen stiger jo flere af flgende

forvrrende faktorer, der indgr i lftet;

ERGONOMI

stor rkkeafstand (afstand mellem byrde og krop)

vrid og skv belastning af ryggen

foroverbjning af ryggen

lft med lftede arme (isr risiko ved lft over skulderhjde)

lft med hj hastighed, lft med hurtigt ryk

21

Det er en god id at lave en regel om, at byrder, der lftes

manuelt, hjst m veje ca 1011 kg, og at tungere byrder

skal lftes med et lftehjlpemiddel Lftene skal udfres

med god arbejdsteknik En byrde lftes sjldent tt ved

kroppen

P billedet ses et lfteje p en container, der kan lftes

med lftegrej monteret i bilens varerum

Varerummet i bilen br ligeledes have en lav lssehjde

og vre indrettet, sledes at man ikke skal lfte tunge

emner hjere op end albuehjden

Transport af mnter udgr et srligt problem p grund af

vgten Det en god id i et samarbejde med kunder at

forsge at begrnse behovet for denne transport

Bringer

Hvis byrden skal bres, sttes grnsen for maksimal

vgt i gult omrde til flgende;

tt ved kroppen ca 20 kg

i underarms afstand ca 12 kg

i arms afstand ca 6 kg

Ved bring af byrder br transportvejen hjst vre 20

meter p plant underlag Et almindeligt trappetrin p

transportvejen sidestilles med en breafstand p ca 1

meter

Anvend elevator, hvor det er muligt Bemrk, at angivel

serne glder lft med 2 hnder, ved lft med 1 hnd br

grnserne halveres

Srg for gode brede hndtag, p det der skal lftes

I vrdicentralen kan tunge emner kres med pallelftere

og stablere Hvis de tilligemed er hjtlftende, kan der

opns gode arbejdshjder ved lsning og losning af

bilerne

En lsseplade p bilen er ogs en god id til at undg

hje manuelle lft

22


Undg at bre tunge byrder som en pengekuffert over

lange afstande, men kr dem med hjlpemidler p hjul,

som f eks trolleyen vist p billedet Hjulene p trolleys,

containere mv skal vurderes i forhold til underlaget Hjul

diameter, hjulbredde, faste eller luftfyldte dk og mu

lighed for drejelige/retningsfastlste hjul skal vurderes i

forhold til underlag, pladsforhold og vrige faktorer Sm

hjul forudstter et perfekt underlag Hjul p rulleplader

og containere br vre mindst 10 cm i diameter

Stillesiddende og stende arbejdsstillingerFor mange faste vagters vedkommende kan de stillesid

dende og stende arbejdsstillinger medfre kredslbsfor

styrrelser i benene og gener af isr den nederste del af

ryggen

Forebyg gennem:

Hvis der er tale om overvgningsarbejde via skrm,

skal arbejdspladsen indrettes i overensstemmelse med

Bekendtgrelsen om arbejde ved skrmterminaler

Aktive pauser, hvor man bevger sig, strkker ud mv

At stimulere venepumpen i benene (vip op og ned i fdderne)

At variere sidde og arbejdsstillinger

23

Indretning af vagtkretjerVagtkretjer br have en god indretning, der opfylder

flgende:

Ls mere i Branchearbejdsmiljrdet for service og tje

nesteydelsers vejledning: God ergonomi i tjenestebiler

Hvis hunde indgr i vagten, br de placeres i en separat kabine med selvstndig ventilation

Husk at placere bltetasker og andre effekter i bltet fremefter, sledes at de ikke trykker ind p lnden under

krsel Trykket kan forrsage smerte og fleforstyrrelser

Godt fodtjVagter, der har meget gende arbejde, br anvende godt

fodtj, der sidder fast om foden, har god pasform og

stdabsorberende sler

Dette vil aflaste ben, hofter og ryg

Let at stige ind og ud (f eks god plads og drejeanordning til sdet)

At sde og rat kan justeres i forhold til hinanden

At nakkesttten kan stilles hjt (flugte med issen) og tt p baghovedet

At pedaler, betjeningsgreb, instrumenter og kommunikationsmidler er placeret, s de kan betjenes i gode arbejdsstillinger uden vrid

Fartpilot, s der lettere kan varieres mellem benenes stillinger

Varme i sderne

24


Varme, kulde og trk

Arbejdstjet skal have gode termiske egenskaber, s

vagten har god komfort, bde nr det er varmt og koldt

Det er en god id at benytte lag p lag princippet Jo

flere lag, jo nemmere er det at tilpasse bekldningen til

temperaturen

Ved stillesiddende eller stillestende arbejde indendrs

skal temperaturen vre mellem 18 og 25 C, men den

mest komfortable temperatur er 2022 C Udfres der

arbejde med begrnset legemlig anstrengelse, m tem

peraturen ikke komme under 15 C

Undg trk, hvor en del af kroppen afkles mere nogle

steder end andre Trk kan blandt andet fre til stivhed

eller spndinger i nakken, der kan give hovedpine Der

kan isr vre problemer ved indgangspartier, som kan

lses ved yderdrssystemer med sluser

StjStj opleves isr i forbindelse med alarmer og sirener

Stjen kan vre s kraftig, at der er risiko for hreskade

Derfor skal der anvendes hrevrn, gerne i form af ear

plugs med en tilstrkkelig dmpning af stjen

FySISkE FORHOLD

25

Vagter, der kommer i virksomheder, hvor der er farlige

stoffer og materialer, skal kende til farerne, og hvordan de

forebygger mulige pvirkninger af f eks ndedrtsorga

ner, jne og hud

Sammen med virksomheden/kunden skabes et overblik

over faremrkede stoffer, der vil kunne udgre en risiko

for vagten ved udslip eller brand

I APVhandlingsplanen noteres, om vagten i det hele ta

get m bevge sig ind i lokalerne/omrdet og i fald, om

der s skal anvendes personlige vrnemidler

Vrnemidlerne skal vre let tilgngelige for vagterne,

og de skal stilles til rdighed af arbejdsgiveren (vagtvirk

somheden) Selv om vagtvirksomheden aftaler med de

virksomheder, hvor der udfres vagt, at disse virksom

heder stiller personlige vrnemidler til rdighed, er det

arbejdsgiveren, der er ansvarlig og skal fremskaffe vr

nemidler, sfremt aftalen ikke overholdes

Farerne kan f eks opst ved udslip af kemikalier eller far

lig rg fra brande Vagterne skal her vide, om de m be

vge sig ind i lokalerne/omrdet, og om der skal anven

des personlige vrnemidler Vrnemidlerne skal vre let

tilgngelige for vagterne

Hvis kontrolcentralen akut fr kendskab til mulige farlige

pvirkninger i en virksomhed, skal den srge for at give

vagterne instruks, inden de gr ind

Blkpatroner

Hvis blkket, der anvendes til indfarvning af pengesed

ler, er faremrket, skal der udarbejdes en arbejdsplads

brugsanvisning

I almindelighed vil sikkerhedsdatablade, suppleret med

oplysninger beregnet for arbejdssituationen, kunne

anvendes direkte som arbejdspladsbrugsanvisning

Anvend f eks tillgsskemaet i Atvejledning C 0 11

Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer

Anvend altid egnede handsker, nr der hndteres sedler

indfarvet med blk

FARLIGE STOFFER OG MATERIALER

26


I henhold til bekendtgrelsen om skiftende arbejdsplad

sers indretning skal arbejdsgiveren srge for, at den

ansatte har adgang til:

Toilet

Passende spiseplads

Hndvask

Forsvarlig opbevaring af tj og personlige ejendele

(aflseligt skab)

Adgang til omkldning, hvis der som flge af arbejdets

art foretages omkldning

Trring af arbejdstjet, hvis arbejdet medfrer, at tjet

bliver vdt

Adgangen kan etableres gennem egne lokaler og

skurvogne, samlingssteder hos kunder, tankstationer mv

VELFRDSFORANSTALTNINGEN

27

Nr en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er

gravid, skal han vurdere, om den ansatte er udsat for p

virkninger, der er farlige for graviditeten

Hvis der konstateres farer, skal disse forebygges Det kan

enten ske ved, at;

arbejdsopgaven ndres, sledes at faren fjernes eller

mindskes tilstrkkeligt

ved omplacering

eller som en sidste lsning; ved hjemsendelse

I vagtbranchen br man vre srlig opmrksom p

flgende forhold;

GRAVIDE

at den gravide ikke har for langvarigt stende og gende arbejde (br hjst vre 11 time ad gangen fra 4 graviditetsmned)

at den gravide fr et tilstrkkeligt antal pauser til at hvile sig Dette er srlig vigtigt i de sidste mneder af graviditeten

at den gravide ikke udfrer tunge lft

at den gravide undgr skadelig stress, hjt arbejds tempo, lange arbejdstider

at den gravide ikke kommer i kontakt med farlige kemikalier, rg mv

Graviditetspolitik

I vrigt skal der altid tages et srligt hensyn til gravide

Det er en god ide at udarbejde en graviditetspolitik, som

stter rammerne for f eks aflastning, omplacering og

dialog mellem den gravide, lederen og arbejdsmiljre

prsentanten

Formlet med en graviditetspolitik er at give trygge ar

bejdsvilkr, og at den gravide kan fortstte sit arbejde

frem til barselsperioden og genoptage det herefter

Ls mere om graviditetspolitik i Branchearbejdsmilj rdet

for service og tjenesteydelsers Gravide i job, hvor der

bl a er et udkast til en politik, og p hjemmesiden

www.gravidmedjob.dk.

28


Justitsministeriet: Lov om vagtvirksomhed

Justitsministeriet: Bekendtgrelse om vagtvirksomhed


sers APV Portal: www.apvportalen.dk Vlg brancheindgang: Forsvar, politi, fngsel og vagt


sers portal om forebyggelse af ulykker: www.forebyg-ulykker.dk Vlg indgang: Vagt og sikkerhed

Branchearbejdsmiljrdet for sevice og tjenesteydel

sers udgivelser:

Vrktjskasse om voldsomme oplevelser og choke

rende begivenheder

Vrktjskasse om alenearbejde

God ergonomi i tjenestebiler

Mrke sider ved skiftetjeneste

Gravide i job

Alle kan downloades via www.bar-service.dk

Branchearbejdsmiljrdet for Handel: Rveri, butiks

tyveri, ran og vold i butikker

Kan downloades via www.barhandel.dk

GODE LINkS OG HENVISNINGER

29

FllessekretariatetHannemanns All 25

2300 Kbenhavn S

Tlf 33 77 33 77

Fax: 33 77 33 70

www barservice dk

ArbejdsgiversekretariatetHannemanns All 25

2300 Kbenhavn S

Tlf 33 77 33 77

Fax: 33 77 33 70

Sekretariatet for ledereVermlandsgade 65

2300 Kbenhavn S

Tlf: 32 83 32 83

Fax: 32 83 32 84

ArbejdstagersekretariatetH C Andersens Boulevard 38, 2 sal

1553 Kbenhavn V

Tlf: 33 23 80 11

Fax: 33 23 84 79

Arbejdsmiljhndbogen kan endvidere hentes p BARens hjemmeside www.bar-service.dk

Andre adresser:Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900 Kbenhavn C

Tlf : 70 12 12 88

Fax: 70 12 12 89

www at dk

Videncenter for Arbejdsmilj

Lers Parkall 105

2100 Kbenhavn

Tlf : 20 87 23 39

www arbejdsmiljobutikken dk

Layout: Sren Srensens Tegnestue

Tryk: PrintDivision

Tryk: 1 udgave, 1 oplag 2012

ISBN 9788792754097

Vare nr : 162132

ADRESSER

Arbejdsmiljhndbogen kan kbes

i Videncenter for Arbejdsmilj eller

bestilles p hjemmesiden:

www.arbejdsmiljobutikken.dk

Documents

Branchearbejdsmiljørådet - Vagter - Eller Arbejdsmiljøhåndbog for Vagter