Sikkerhedshndbog forLandbrug og

Maskinstationer

Sikkerhedshndbog for Landbrug og Maskinstationer

Branchearbejdsmiljrdet jord til bord

3Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationerBranchearbejdsmiljrdet (BAR) Jord til Bord er sammensat af reprsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljloven.

Rdet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejds-miljforhold.

Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg, er et permanent udvalg op-rettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskftiger sig med arbejdsmilj inden for brancheomrderne: landbrug, skov-brug, gartneri og anlgsgartneri. Udvalgets sammenst-ning, forml og opgaver fremgr af BAR Jord til Bords hjem-meside www.barjordtilbord.dk.

Denne branchevejledning Sikkerhedshndbog for Land-brug og Maskinstationer er udarbejdet af Jordbrugets Ar-bejdsmiljudvalg.

Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennem-syn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante emner inden for det pgldende omrde. Herunder tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Endvidere har afsnit vedrrende ke-mikalielovgivningen vret til hring i Miljstyrelsen.

Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg

Johnny Ulff LarsenGartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

4. oplag,august 2012/december 2012 (net)

Grafisk tilrettelggelse og produktion:Nis Bangsbo/ Javaland

Piktogrammer: Povl Anker Buhl og Jesper HummeluhrForsidefoto: Videncenter for Landbrug

Trykt p miljvenligt papir hosCentraltrykkeriet Skive A/S

ISBN-NR.: 978-87-910-73-73-1

Varenummer: 142075

2 Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Vagn Henriksen Fagligt Flles Forbund, 3F

3Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationerBranchearbejdsmiljrdet (BAR) Jord til Bord er sammensat af reprsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljloven.

Rdet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejds-miljforhold.

Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg, er et permanent udvalg op-rettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskftiger sig med arbejdsmilj inden for brancheomrderne: landbrug, skov-brug, gartneri og anlgsgartneri. Udvalgets sammenst-ning, forml og opgaver fremgr af BAR Jord til Bords hjem-meside www.barjordtilbord.dk.

Denne branchevejledning Sikkerhedshndbog for Land-brug og Maskinstationer er udarbejdet af Jordbrugets Ar-bejdsmiljudvalg.

Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennem-syn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante emner inden for det pgldende omrde. Herunder tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Endvidere har afsnit vedrrende ke-mikalielovgivningen vret til hring i Miljstyrelsen.

Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg

Johnny Ulff LarsenGartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

4. oplag,august 2012/december 2012 (net)

Grafisk tilrettelggelse og produktion:Nis Bangsbo/ Javaland

Piktogrammer: Povl Anker Buhl og Jesper HummeluhrForsidefoto: Videncenter for Landbrug

Trykt p miljvenligt papir hosCentraltrykkeriet Skive A/S

ISBN-NR.: 978-87-910-73-73-1

Varenummer: 142075

2 Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Vagn Henriksen Fagligt Flles Forbund, 3F

4 5Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Hjtryksrensere .................................................................................. 95 Hrevrn .............................................................................................. 97Jordarbejde ........................................................................................... 99Kemiske stoffer og materialer .......................................................... 101Kornopbevaring og -transport ........................................................ 105Kraftoverfringsaksler ...................................................................... 107Kunstgdning..................................................................................... 109Krsel p offentlige omrder ............................................................ 111Lavetstiger (krestiger) ..................................................................... 114Malearbejde ........................................................................................ 116Malkecentre ........................................................................................ 119Manuel hndtering ............................................................................ 121Maskiner til grsbehandling ........................................................... 125Mejetrskere ...................................................................................... 127Mejselhamre ....................................................................................... 131Motorkdesave .................................................................................. 133Personlige vrnemidler .................................................................... 136Plantebor............................................................................................. 138Plneklippere - slmaskiner ............................................................ 139Rengrings- og desinfektionsmidler ............................................... 142Sikkerhedsfodtj (vrnefodtj) ....................................................... 144Siloer ................................................................................................... 146Skurvogne ........................................................................................... 148Smiley-ordningen .............................................................................. 150Stiger ................................................................................................... 153Stj ....................................................................................................... 155Stv ...................................................................................................... 157Traktorer ............................................................................................. 158Udmugningsanlg ............................................................................ 163Udstdningsgasser ............................................................................ 166Unges arbejde ..................................................................................... 167Vibrationer ......................................................................................... 175Vinkelslibere ....................................................................................... 178 jenvrn ............................................................................................ 180ndedrtsvrn ................................................................................. 182Myndigheder og institutioner .......................................................... 188Litteratur ............................................................................................. 193- Love, bekendtgrelser osv. ............................................................ 193- Branchevejledninger ....................................................................... 202Adresser .............................................................................................. 205

IndholdAnmeldelse af arbejdsskader ............................................................... 6- Arbejdsulykker .................................................................................... 6- Erhvervssygdomme ............................................................................ 7 Arbejde i trafikerede omrder ............................................................. 9Arbejdsmiljorganisation ................................................................... 11Arbejdspladsbrugsanvisninger .......................................................... 16Arbejdspladsvurdering (APV)........................................................... 20Arbejdsstedets indretning .................................................................. 23- Skiftende arbejdssteder .................................................................... 23- Faste arbejdssteder ............................................................................ 25Arbejdsstilladser og transportable personlftere ............................ 28Arbejdstj ............................................................................................. 31Bekmpelsesmidler ............................................................................ 33- Sprjtecertifikat/bevis ....................................................................... 35- Brug af personlige vrnemidler ..................................................... 36Beskring fra skylift ............................................................................ 41Bjrneklo .............................................................................................. 43Boltepistoler ......................................................................................... 45 Bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage ......................... 46Buskryddere (kratryddere)................................................................. 49CE-mrkning ...................................................................................... 51El-hndvrktj og elforsyning .......................................................... 53Enkeltakslede maskiner ...................................................................... 55Ensidigt gentaget arbejde (EGA) ....................................................... 58Flishuggere og flis ................................................................................ 60Flydende Ammoniak .......................................................................... 61Fodervogne ........................................................................................... 65Flde- og skovningsarbejde ............................................................... 66Gaffeltrucks og pallelftere ................................................................ 70Gravemaskiner ..................................................................................... 73Gravide .................................................................................................. 75Gylleanlg ............................................................................................ 79Halm- og hopbevaring ..................................................................... 83Halmpressere........................................................................................ 85Handsker .............................................................................................. 86Hjelme ................................................................................................... 88Hvileperiode og fridgn ..................................................................... 90Hkklippere ......................................................................................... 92

4 5Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Hjtryksrensere .................................................................................. 95 Hrevrn .............................................................................................. 97Jordarbejde ........................................................................................... 99Kemiske stoffer og materialer .......................................................... 101Kornopbevaring og -transport ........................................................ 105Kraftoverfringsaksler ...................................................................... 107Kunstgdning..................................................................................... 109Krsel p offentlige omrder ............................................................ 111Lavetstiger (krestiger) ..................................................................... 114Malearbejde ........................................................................................ 116Malkecentre ........................................................................................ 119Manuel hndtering ............................................................................ 121Maskiner til grsbehandling ........................................................... 125Mejetrskere ...................................................................................... 127Mejselhamre ....................................................................................... 131Motorkdesave .................................................................................. 133Personlige vrnemidler .................................................................... 136Plantebor............................................................................................. 138Plneklippere - slmaskiner ............................................................ 139Rengrings- og desinfektionsmidler ............................................... 142Sikkerhedsfodtj (vrnefodtj) ....................................................... 144Siloer ................................................................................................... 146Skurvogne ........................................................................................... 148Smiley-ordningen .............................................................................. 150Stiger ................................................................................................... 153Stj ....................................................................................................... 155Stv ...................................................................................................... 157Traktorer ............................................................................................. 158Udmugningsanlg ............................................................................ 163Udstdningsgasser ............................................................................ 166Unges arbejde ..................................................................................... 167Vibrationer ......................................................................................... 175Vinkelslibere ....................................................................................... 178 jenvrn ............................................................................................ 180ndedrtsvrn ................................................................................. 182Myndigheder og institutioner .......................................................... 188Litteratur ............................................................................................. 193- Love, bekendtgrelser osv. ............................................................ 193- Branchevejledninger ....................................................................... 202Adresser .............................................................................................. 205

IndholdAnmeldelse af arbejdsskader ............................................................... 6- Arbejdsulykker .................................................................................... 6- Erhvervssygdomme ............................................................................ 7 Arbejde i trafikerede omrder ............................................................. 9Arbejdsmiljorganisation ................................................................... 11Arbejdspladsbrugsanvisninger .......................................................... 16Arbejdspladsvurdering (APV)........................................................... 20Arbejdsstedets indretning .................................................................. 23- Skiftende arbejdssteder .................................................................... 23- Faste arbejdssteder ............................................................................ 25Arbejdsstilladser og transportable personlftere ............................ 28Arbejdstj ............................................................................................. 31Bekmpelsesmidler ............................................................................ 33- Sprjtecertifikat/bevis ....................................................................... 35- Brug af personlige vrnemidler ..................................................... 36Beskring fra skylift ............................................................................ 41Bjrneklo .............................................................................................. 43Boltepistoler ......................................................................................... 45 Bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage ......................... 46Buskryddere (kratryddere)................................................................. 49CE-mrkning ...................................................................................... 51El-hndvrktj og elforsyning .......................................................... 53Enkeltakslede maskiner ...................................................................... 55Ensidigt gentaget arbejde (EGA) ....................................................... 58Flishuggere og flis ................................................................................ 60Flydende Ammoniak .......................................................................... 61Fodervogne ........................................................................................... 65Flde- og skovningsarbejde ............................................................... 66Gaffeltrucks og pallelftere ................................................................ 70Gravemaskiner ..................................................................................... 73Gravide .................................................................................................. 75Gylleanlg ............................................................................................ 79Halm- og hopbevaring ..................................................................... 83Halmpressere........................................................................................ 85Handsker .............................................................................................. 86Hjelme ................................................................................................... 88Hvileperiode og fridgn ..................................................................... 90Hkklippere ......................................................................................... 92

6 7Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Anmeldelse af arbejdsskader Ved arbejdsskader forsts arbejdsulykker, kortvarige skade-lige pvirkninger, f.eks. forgiftningstilflde, pludselige lf-teskader og erhvervssygdomme. Arbejdsskader skal drftes i arbejdsmiljorganisationen med henblik p forebyggelse af lignende tilflde.

Arbejdsulykker Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker og for-giftningstilflde.

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter frste fra-vrsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilflde, der medfrer uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet.

Ved arbejde der ikke udfres for en arbejdsgiver, har ejere og brugere af maskiner og andre tekniske hjlpemidler pligt til at anmelde ulykker der er sket ved brug af redskabet, f.eks. mo-torkdesave, flishuggere eller buskryddere, til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske digitalt til Arbejdstilsynet via Arbejds-skadestyrelsens og Arbejdstilsynets flles anmeldesystem EASY.

Arbejdsgiveren skal give virksomhedens arbejdsmiljorga-nisation (arbejdsmiljreprsentanten) adgang til anmel-delsen. Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekom-ne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker, kortvarige skade-lige pvirkninger og pludselige lfteskader til Arbejdstilsy-net og Arbejdsskadestyrelsen.

En arbejdsulykke, en kortvarig skadelig pvirkning af hjst 5 dages varighed eller en pludselig lfteskade, der antages at kunne begrunde krav p ydelser efter loven, har arbejdsgive-ren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest 9

dage efter skadens indtrden til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

ErhvervssygdommeLger og tandlger har pligt til at anmelde erhvervssyg-domme.

Lger og tandlger, der gennem deres erhverv konstate-rer eller fr mistanke om, at en person har pdraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller p anden mde har vret udsat for skadelige pvirkninger p sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen.

Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter at lgen eller tandlgen er blevet bekendt med erhvervs-sygdommen eller en skadelig pvirkning og den formodede sammenhng med arbejdet.

Anmeldelse skal ske digitalt i Arbejdstilsynets og Arbejds-skadestyrelsens anmeldelsessystem til lger og tandlger.

Anmeldelse krver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilska-dekomne kan dog efterflgende bede Arbejdsskadestyrel-sen om ikke at behandle sagen.

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, som f.eks. ryglidelser eller eksem, til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen. Alle har ret til at anmelde er-hvervssygdomme.

Det er vigtigt at de faglige organisationer inddrages inden anmeldelse af erhvervssygdomme.

Der er blevet indfrt en markant udvidelse af forldelses-fristen for erhvervssygdomme. Det betyder, at folk med er-hvervssygdomme, der udvikles senere end 30 r efter den skadelige pvirkning, stadig kan f erstatning/godtgrelse.

6 7Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Anmeldelse af arbejdsskader Ved arbejdsskader forsts arbejdsulykker, kortvarige skade-lige pvirkninger, f.eks. forgiftningstilflde, pludselige lf-teskader og erhvervssygdomme. Arbejdsskader skal drftes i arbejdsmiljorganisationen med henblik p forebyggelse af lignende tilflde.

Arbejdsulykker Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker og for-giftningstilflde.

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter frste fra-vrsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilflde, der medfrer uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet.

Ved arbejde der ikke udfres for en arbejdsgiver, har ejere og brugere af maskiner og andre tekniske hjlpemidler pligt til at anmelde ulykker der er sket ved brug af redskabet, f.eks. mo-torkdesave, flishuggere eller buskryddere, til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske digitalt til Arbejdstilsynet via Arbejds-skadestyrelsens og Arbejdstilsynets flles anmeldesystem EASY.

Arbejdsgiveren skal give virksomhedens arbejdsmiljorga-nisation (arbejdsmiljreprsentanten) adgang til anmel-delsen. Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekom-ne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker, kortvarige skade-lige pvirkninger og pludselige lfteskader til Arbejdstilsy-net og Arbejdsskadestyrelsen.

En arbejdsulykke, en kortvarig skadelig pvirkning af hjst 5 dages varighed eller en pludselig lfteskade, der antages at kunne begrunde krav p ydelser efter loven, har arbejdsgive-ren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest 9

dage efter skadens indtrden til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

ErhvervssygdommeLger og tandlger har pligt til at anmelde erhvervssyg-domme.

Lger og tandlger, der gennem deres erhverv konstate-rer eller fr mistanke om, at en person har pdraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller p anden mde har vret udsat for skadelige pvirkninger p sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen.

Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter at lgen eller tandlgen er blevet bekendt med erhvervs-sygdommen eller en skadelig pvirkning og den formodede sammenhng med arbejdet.

Anmeldelse skal ske digitalt i Arbejdstilsynets og Arbejds-skadestyrelsens anmeldelsessystem til lger og tandlger.

Anmeldelse krver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilska-dekomne kan dog efterflgende bede Arbejdsskadestyrel-sen om ikke at behandle sagen.

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, som f.eks. ryglidelser eller eksem, til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen. Alle har ret til at anmelde er-hvervssygdomme.

Det er vigtigt at de faglige organisationer inddrages inden anmeldelse af erhvervssygdomme.

Der er blevet indfrt en markant udvidelse af forldelses-fristen for erhvervssygdomme. Det betyder, at folk med er-hvervssygdomme, der udvikles senere end 30 r efter den skadelige pvirkning, stadig kan f erstatning/godtgrelse.

Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer 98

Arbejde i trafikerede omrderI nogle tilflde udfrer maskinstationer arbejde i rabatten langs offentlig trafikerede veje eller p midterrabatter. Sta-tionrt arbejde, er arbejde der foregr p samme sted mere end l arbejdsdag. Bevgeligt vejarbejde, er arbejde af kor-tere varighed p samme sted, maksimalt l arbejdsdag eller kontinuerligt krende arbejde.

Arbejdskretjer, -maskiner, traktorer eller lignende kret-jer skal forsynes med tndt gult roterende blink nr de hen-stilles, arbejder eller p anden mde er til ulempe for den vrige trafik.

Udragende dele af kretjer, maskiner m.m. forsynes med gul/sort markering.

Det anbefales herudover, at forsyne arbejdskretjer og -maskiner, som benyttes til vejarbejde udenfor det afmr-kede arbejdsomrde, med lodrette rde og hvide striber.

Personer, der befinder sig udenfor det afsprrede omrde, skal bre tydeligt synlige advarselsklder klasse 3 (DS/EN 471) som f.eks. kedeldragt eller bukser og jakke/vest. Ar-bejdstjet skal vre i fluorescerede materiale i farverne gul, orange eller rd. Tjet skal vre forsynet med hvide reflek-ser.

Arbejdsgiveren skal srge for, at stille advarselsklder til r-dighed, nr arbejdssituationen efter en konkret risikovurde-ring, f.eks. en arbejdspladsvurdering, krver, at den ansatte tydeligt kan ses under arbejdet. Arbejdsgiveren skal ogs srge for at advarselsklderne bruges fra arbejdets begyn-delse og under hele arbejdsforlbet. Advarselsklder er et personligt vrnemiddel.

Kretjer, som fres af gende (fejemaskiner m.m.), skal vre indrettet, s de automatisk bringes til standsning, nr freren slipper styrehndtagene.

Digital anmeldelse af arbejdsskaderArbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY, Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker.

Borgere og andre anmeldere end arbejdsgivere kan derimod anmelde arbejdsulykker via EASY eller p papir. Du kan f en blanket p www.ask.dk.

Lger og tandlger skal anmelde erhvervssygdomme digi-talt p www.erhvervssygdomme.dk.

Alle danske virksomheder, fagforeninger m.fl. kan tilmelde sig og anvende EASY til anmeldelse af arbejdsulykker.

Justitsministeriets Lov nr. 421 af 10. maj 2011 om ndring af forldel-sesloven.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 605 af 27. maj 2010 om Lgers og tandlgers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsy-net og Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 615 af 8. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet.

Beskftigelsesministeriets Lov om arbejdsskadesikring nr. 848 af 7. september 2009 med senere ndringer.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 689 af 26. juni 2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fr 1. januar 2005.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 710 af 26. juni 2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 med senere ndringer.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 1215 af 26. oktober 2010 om satser pr. 1. januar 2011 med senere ndringer, efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod flger af arbejdsskade.

Fagligt Flles Forbund - 3F, Hvad skal man gre, nr skaden sker? september 2007.

Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer 98

Arbejde i trafikerede omrderI nogle tilflde udfrer maskinstationer arbejde i rabatten langs offentlig trafikerede veje eller p midterrabatter. Sta-tionrt arbejde, er arbejde der foregr p samme sted mere end l arbejdsdag. Bevgeligt vejarbejde, er arbejde af kor-tere varighed p samme sted, maksimalt l arbejdsdag eller kontinuerligt krende arbejde.

Arbejdskretjer, -maskiner, traktorer eller lignende kret-jer skal forsynes med tndt gult roterende blink nr de hen-stilles, arbejder eller p anden mde er til ulempe for den vrige trafik.

Udragende dele af kretjer, maskiner m.m. forsynes med gul/sort markering.

Det anbefales herudover, at forsyne arbejdskretjer og -maskiner, som benyttes til vejarbejde udenfor det afmr-kede arbejdsomrde, med lodrette rde og hvide striber.

Personer, der befinder sig udenfor det afsprrede omrde, skal bre tydeligt synlige advarselsklder klasse 3 (DS/EN 471) som f.eks. kedeldragt eller bukser og jakke/vest. Ar-bejdstjet skal vre i fluorescerede materiale i farverne gul, orange eller rd. Tjet skal vre forsynet med hvide reflek-ser.

Arbejdsgiveren skal srge for, at stille advarselsklder til r-dighed, nr arbejdssituationen efter en konkret risikovurde-ring, f.eks. en arbejdspladsvurdering, krver, at den ansatte tydeligt kan ses under arbejdet. Arbejdsgiveren skal ogs srge for at advarselsklderne bruges fra arbejdets begyn-delse og under hele arbejdsforlbet. Advarselsklder er et personligt vrnemiddel.

Kretjer, som fres af gende (fejemaskiner m.m.), skal vre indrettet, s de automatisk bringes til standsning, nr freren slipper styrehndtagene.

Digital anmeldelse af arbejdsskaderArbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY, Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker.

Borgere og andre anmeldere end arbejdsgivere kan derimod anmelde arbejdsulykker via EASY eller p papir. Du kan f en blanket p www.ask.dk.

Lger og tandlger skal anmelde erhvervssygdomme digi-talt p www.erhvervssygdomme.dk.

Alle danske virksomheder, fagforeninger m.fl. kan tilmelde sig og anvende EASY til anmeldelse af arbejdsulykker.

Justitsministeriets Lov nr. 421 af 10. maj 2011 om ndring af forldel-sesloven.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 605 af 27. maj 2010 om Lgers og tandlgers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsy-net og Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 615 af 8. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet.

Beskftigelsesministeriets Lov om arbejdsskadesikring nr. 848 af 7. september 2009 med senere ndringer.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 689 af 26. juni 2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fr 1. januar 2005.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 710 af 26. juni 2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 med senere ndringer.

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 1215 af 26. oktober 2010 om satser pr. 1. januar 2011 med senere ndringer, efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod flger af arbejdsskade.

Fagligt Flles Forbund - 3F, Hvad skal man gre, nr skaden sker? september 2007.

10 11Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

I usigtbart vejr br kontinuerligt krende vejarbejder, bort-set fra snerydning, saltning og grusning, udgs, f.eks. grs-slning.

P strre veje med nogen trafik eller veje med tt eller hur-tig trafik skal arbejdsomrdet afmrkes med mobil afspr-ring, markeringskegler eller med kantafmrkningsplader. P motorveje anvendes ved arbejdskretjets hastigheder p under 40 km/t tvrafsprring og forvarsling, hvis kre-tjet befinder sig p krebanen.

Derudover glder almindelige skiltningsregler i henhold til frdselsloven.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerheds-skiltning og anden form for signalgivning med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 519 af 30. juli 1987 om frervrn til traktorer og motorredskaber.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Justitsministeriet, Frdselsloven. Justitsministeriets bekendtgrelse nr. 879 af 12. december 1986 om anbringelse af beholdere og lignende genstande p vej.

Transportministeriets bekendtgrelse nr. 157 af 22. april 1977 om an-vendelse af afmrkningslygte (gult blink) med senere ndringer.

Transportministeriets bekendtgrelse nr. 783 af 6. juli 2006 om an-vendelse af vejafmrkning.

Vejdirektoratets hndbog for afmrkning af vejarbejde m.m. Dansk Standard DS/EN 471 om tydeligt synlige advarselsklder. At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlg. At-vejledning D.5.3 om advarselsklder. BAR Bygge og Anlg, Branchevejledning for afmrkning af vejarbej-der.

ArbejdsmiljorganisationSikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de vrige ansatte.

Samarbejdet skal skabe rammerne for de strategiske og de operationelle arbejdsmiljopgaver i virksomheden. Med strategisk menes de overordnede, planlggende, fremadret-tede og koordinerende opgaver. Med operationel menes de daglige opgaver.

ArbejdsmiljdrftelseAlle virksomheder med ansatte skal afholde en rlig ar-bejdsmiljdrftelse, som skal indeholde flgende punkter:

1. Tilrettelgge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende r.

2. Fastlgge, hvordan samarbejdet skal foreg.3. Vurdere, om det foregende rs ml er net.4. Fastlgge ml for det kommende rs samarbejde.5. Drfte om der er den ndvendige viden om arbejdsmilj til stede i virksomheden, hvis man er mindre end 10 ansatte.

Derudover anbefales det, at APV indgr som fast punkt p dagsordenen til arbejdsmiljdrftelsen.

Den frste arbejdsmiljdrftelse skal vre gennemfrt se-nest den 1. oktober 2011.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den rlige arbejdsmiljdrftelse har fundet sted. Virksomheden afgr selv hvordan I dokumenterer det.

Arbejdstilsynet har udarbejdet et skema til dokumentation af den rlige drftelse. Men I kan f.eks. ogs blot notere i je-res APV hvornr drftelsen fandt sted, og hvem der deltog.

10 11Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

I usigtbart vejr br kontinuerligt krende vejarbejder, bort-set fra snerydning, saltning og grusning, udgs, f.eks. grs-slning.

P strre veje med nogen trafik eller veje med tt eller hur-tig trafik skal arbejdsomrdet afmrkes med mobil afspr-ring, markeringskegler eller med kantafmrkningsplader. P motorveje anvendes ved arbejdskretjets hastigheder p under 40 km/t tvrafsprring og forvarsling, hvis kre-tjet befinder sig p krebanen.

Derudover glder almindelige skiltningsregler i henhold til frdselsloven.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerheds-skiltning og anden form for signalgivning med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 519 af 30. juli 1987 om frervrn til traktorer og motorredskaber.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Justitsministeriet, Frdselsloven. Justitsministeriets bekendtgrelse nr. 879 af 12. december 1986 om anbringelse af beholdere og lignende genstande p vej.

Transportministeriets bekendtgrelse nr. 157 af 22. april 1977 om an-vendelse af afmrkningslygte (gult blink) med senere ndringer.

Transportministeriets bekendtgrelse nr. 783 af 6. juli 2006 om an-vendelse af vejafmrkning.

Vejdirektoratets hndbog for afmrkning af vejarbejde m.m. Dansk Standard DS/EN 471 om tydeligt synlige advarselsklder. At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlg. At-vejledning D.5.3 om advarselsklder. BAR Bygge og Anlg, Branchevejledning for afmrkning af vejarbej-der.

ArbejdsmiljorganisationSikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de vrige ansatte.

Samarbejdet skal skabe rammerne for de strategiske og de operationelle arbejdsmiljopgaver i virksomheden. Med strategisk menes de overordnede, planlggende, fremadret-tede og koordinerende opgaver. Med operationel menes de daglige opgaver.

ArbejdsmiljdrftelseAlle virksomheder med ansatte skal afholde en rlig ar-bejdsmiljdrftelse, som skal indeholde flgende punkter:

1. Tilrettelgge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende r.

2. Fastlgge, hvordan samarbejdet skal foreg.3. Vurdere, om det foregende rs ml er net.4. Fastlgge ml for det kommende rs samarbejde.5. Drfte om der er den ndvendige viden om arbejdsmilj til stede i virksomheden, hvis man er mindre end 10 ansatte.

Derudover anbefales det, at APV indgr som fast punkt p dagsordenen til arbejdsmiljdrftelsen.

Den frste arbejdsmiljdrftelse skal vre gennemfrt se-nest den 1. oktober 2011.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den rlige arbejdsmiljdrftelse har fundet sted. Virksomheden afgr selv hvordan I dokumenterer det.

Arbejdstilsynet har udarbejdet et skema til dokumentation af den rlige drftelse. Men I kan f.eks. ogs blot notere i je-res APV hvornr drftelsen fandt sted, og hvem der deltog.

12 13Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Ved arbejde der helt eller delvist udfres p midlertidige el-ler skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlgsarbejde, skal sam-arbejdet om sikkerhed og sundhed foreg i en arbejdsmil-jorganisation, nr 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver p udearbejdsstedet, og arbejdet foregr i en periode p mindst 14 dage.

En arbejdsmiljorganisation i 1 niveau skal varetage bde de overordnede, opgaver og de daglige opgaver efter, som i virk-somheder med arbejdsmiljorganisation i flere niveauer va-retages af hhv. arbejdsmiljgrupper og arbejdsmiljudvalg.

I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgive-ren etablere en arbejdsmiljorganisation i 2 niveauer best-ende af 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljgrupper og 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljudvalg.

En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljreprsentant.

Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmil-jreprsentanter fra en eller flere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren eller dennes reprsentant som formand.

Det ndvendige antal medlemmer i arbejdsmiljorgani-sationen faststtes efter et nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljreprsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.

Obligatorisk arbejdsmiljuddannelseArbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmil-jorganisationen har ret og pligt til at deltage i den obligato-riske arbejdsmiljuddannelse p 3 dage.

Uddannelsen skal vre gennemfrt inden tre mneder efter man er valgt eller udpeget til AMO.

Mindre end 10 ansatte uden arbejdsmiljorganisa-tionP virksomheder med mindre end 10 ansatte skal arbejds-giveren srge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved lbende direkte kon-takt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsle-dere og de vrige ansatte. Der er ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljorganisation.

De ansatte skal hres ved planlgning og indfrelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tek-niske hjlpemidler m.v.

De ansatte skal have alle ndvendige oplysninger af betyd-ning for sikkerhed og sundhed og adgang til at fremstte forslag vedrrende sikkerhed og sundhed.

10 ansatte eller flere med arbejdsmiljorganisationP virksomheder med 10 eller flere ansatte, skal man have en arbejdsmiljorganisation.Arbejdsmiljorganisationen skal mindst best af en arbejds-miljreprsentant, der er valgt af de ansatte, og en arbejds-leder, der udpeges af arbejdsgiveren og med arbejdsgiveren eller dennes reprsentant som formand.

Arbejdsgiveren deltager selv, hvis der ikke er nogen arbejds-leder. Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod afske-digelse eller anden forringelse af sine forhold, p samme mde som tillidsreprsentanter inden for det pgldende eller tilsvarende overenskomstomrde.

Ved opgrelsen af antallet af ansatte indgr ogs deltidsan-satte, ungarbejdere m.m. Arbejdsledere og arbejdsgiveren tller ikke med.

I virksomheder med 10-34 ansatte skal arbejdsgiveren eta-blere en arbejdsmiljorganisation i 1 niveau.

12 13Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Ved arbejde der helt eller delvist udfres p midlertidige el-ler skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlgsarbejde, skal sam-arbejdet om sikkerhed og sundhed foreg i en arbejdsmil-jorganisation, nr 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver p udearbejdsstedet, og arbejdet foregr i en periode p mindst 14 dage.

En arbejdsmiljorganisation i 1 niveau skal varetage bde de overordnede, opgaver og de daglige opgaver efter, som i virk-somheder med arbejdsmiljorganisation i flere niveauer va-retages af hhv. arbejdsmiljgrupper og arbejdsmiljudvalg.

I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgive-ren etablere en arbejdsmiljorganisation i 2 niveauer best-ende af 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljgrupper og 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljudvalg.

En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljreprsentant.

Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmil-jreprsentanter fra en eller flere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren eller dennes reprsentant som formand.

Det ndvendige antal medlemmer i arbejdsmiljorgani-sationen faststtes efter et nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljreprsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.

Obligatorisk arbejdsmiljuddannelseArbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmil-jorganisationen har ret og pligt til at deltage i den obligato-riske arbejdsmiljuddannelse p 3 dage.

Uddannelsen skal vre gennemfrt inden tre mneder efter man er valgt eller udpeget til AMO.

Mindre end 10 ansatte uden arbejdsmiljorganisa-tionP virksomheder med mindre end 10 ansatte skal arbejds-giveren srge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved lbende direkte kon-takt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsle-dere og de vrige ansatte. Der er ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljorganisation.

De ansatte skal hres ved planlgning og indfrelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tek-niske hjlpemidler m.v.

De ansatte skal have alle ndvendige oplysninger af betyd-ning for sikkerhed og sundhed og adgang til at fremstte forslag vedrrende sikkerhed og sundhed.

10 ansatte eller flere med arbejdsmiljorganisationP virksomheder med 10 eller flere ansatte, skal man have en arbejdsmiljorganisation.Arbejdsmiljorganisationen skal mindst best af en arbejds-miljreprsentant, der er valgt af de ansatte, og en arbejds-leder, der udpeges af arbejdsgiveren og med arbejdsgiveren eller dennes reprsentant som formand.

Arbejdsgiveren deltager selv, hvis der ikke er nogen arbejds-leder. Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod afske-digelse eller anden forringelse af sine forhold, p samme mde som tillidsreprsentanter inden for det pgldende eller tilsvarende overenskomstomrde.

Ved opgrelsen af antallet af ansatte indgr ogs deltidsan-satte, ungarbejdere m.m. Arbejdsledere og arbejdsgiveren tller ikke med.

I virksomheder med 10-34 ansatte skal arbejdsgiveren eta-blere en arbejdsmiljorganisation i 1 niveau.

14 15Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 1072 af 7. september 2010 om lov om arbejdsmilj med senere ndringer.

At-vejledning F.3.1 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med hjst ni ansatte.

At-vejledning F.3.2 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med 10-34 ansatte.

At-vejledning F.3.3 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med mindst 35 ansatte.

At-vejledning F.3.5 om samarbejde om arbejdsmilj p midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlgsarbejde.

At-vejledning F.3.6 om aftale om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmilj.

At-vejledning F.3.7 om arbejdsmiljuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljorganisationen.

BAR Jord til Bord, F styr p arbejdsmiljet. BAR Jord til Bord, Arbejdsmiljarbejdet hvordan gribes det an!

P uddannelsen sttes der fokus p et godt samarbejde, og en systematisk tilgang til at lse arbejdsmiljproblemerne i det daglige.

Det er hensigtsmssigt, hvis arbejdsmiljreprsentanten og arbejdslederen deltager p det samme kursus. S har de samme viden til at samarbejde om lsninger af arbejdsmil-jopgaverne.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljrepr-sentantens hverv og godtgr tab af indtgt, udgifter og ind-tgtstab i forbindelse med ndvendig deltagelse i uddan-nelsen.

Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere, der har gen-nemfrt den lovpligtige arbejdsmiljuddannelse senere end den 1. april 1991, behver ikke den nye uddannelse.

Branchearbejdsmiljrdet (BAR) Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg er udbyder af arbejdsmiljuddannel-sen. Se BAR Jord til Bords hjemmeside www.barjordtilbord.dk om aktuelle kurser. Her uddannes man sammen med an-dre beskftigede inden for det grnne omrde: Landbrug, skovbrug, gartneri og anlgsgartneri.

Supplerende arbejdsmiljuddannelse Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde arbejdsmiljreprsen-tanter og arbejdsledere i AMO: 2 dages relevant uddannelse indenfor frste 12 mneder af funktionsperioden 1 V dags relevant uddannelse hvert efterflgende r

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 840 af 29. juni 2010 om godken-delse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljuddannelser.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

14 15Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 1072 af 7. september 2010 om lov om arbejdsmilj med senere ndringer.

At-vejledning F.3.1 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med hjst ni ansatte.

At-vejledning F.3.2 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med 10-34 ansatte.

At-vejledning F.3.3 om samarbejde om arbejdsmilj i virksomheder med mindst 35 ansatte.

At-vejledning F.3.5 om samarbejde om arbejdsmilj p midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlgsarbejde.

At-vejledning F.3.6 om aftale om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmilj.

At-vejledning F.3.7 om arbejdsmiljuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljorganisationen.

BAR Jord til Bord, F styr p arbejdsmiljet. BAR Jord til Bord, Arbejdsmiljarbejdet hvordan gribes det an!

P uddannelsen sttes der fokus p et godt samarbejde, og en systematisk tilgang til at lse arbejdsmiljproblemerne i det daglige.

Det er hensigtsmssigt, hvis arbejdsmiljreprsentanten og arbejdslederen deltager p det samme kursus. S har de samme viden til at samarbejde om lsninger af arbejdsmil-jopgaverne.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljrepr-sentantens hverv og godtgr tab af indtgt, udgifter og ind-tgtstab i forbindelse med ndvendig deltagelse i uddan-nelsen.

Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere, der har gen-nemfrt den lovpligtige arbejdsmiljuddannelse senere end den 1. april 1991, behver ikke den nye uddannelse.

Branchearbejdsmiljrdet (BAR) Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg er udbyder af arbejdsmiljuddannel-sen. Se BAR Jord til Bords hjemmeside www.barjordtilbord.dk om aktuelle kurser. Her uddannes man sammen med an-dre beskftigede inden for det grnne omrde: Landbrug, skovbrug, gartneri og anlgsgartneri.

Supplerende arbejdsmiljuddannelse Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde arbejdsmiljreprsen-tanter og arbejdsledere i AMO: 2 dages relevant uddannelse indenfor frste 12 mneder af funktionsperioden 1 V dags relevant uddannelse hvert efterflgende r

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 840 af 29. juni 2010 om godken-delse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljuddannelser.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

16 17Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

der omfatter blandinger der kan give kroniske skader som f.eks. krft eller allergi ved indnding.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den kan udarbejdes p baggrund af oplysningerne i sikkerhedsdatabladet (leverandrbrugsanvis-ningen).

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at ansatte, som arbejder med kemiske blandinger har adgang til oplysninger om de farer, der er forbundet med brugen, og isr at de kender foranstaltninger-ne mod disse farer.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til sik-kerhedsdatablad (leverandrbrugsanvisning) p de anvend-te stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at indhente alle de oplys-ninger, der er ndvendige for at udarbejde forsvarlige ar-bejdspladsbrugsanvisninger. De ansatte, der er beskftiget med stoffer eller materialer, skal vejledes i brugen heraf og have arbejdspladsbrugsanvisninger p dansk udleveret sammen med effektiv instruktion. Er der udlndinge ansat, kan det vre ndvendigt at overstte brugsanvisningen til et for de ansatte forsteligt sprog.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal ajourfres med n-dringer i sikkerhedsdatabladet (leverandrbrugsanvisnin-gen) samt med ndringer i anvendelsesomrde.

Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opbevares tilgnge-ligt for de ansatte.

En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde oplysninger om flgende 16 punkter, hvis det er teknisk og fagligt muligt:

1. Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistrerings-

ArbejdspladsbrugsanvisningerDer skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for fl-gende farlige stoffer og materialer: Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassifice-ring som farlige efter Miljministeriets regler Stoffer og materialer, der er optaget med en grnsevrdi i Arbejdstilsynets liste over grnsevrdier for stoffer og materialer og bilag hertil. Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grnsevrdi i Arbejdstilsynets liste over grnsevrdier for stoffer og materialer. Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af det stof, der er klassificeret som sund-hedsfarligt eller miljfarligt efter Miljministeriets regler om klassificering.

Herudover skal arbejdsgiveren udarbejde en brugsanvis-ning for visse isocyanater.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning for stoffer og materialer ved arbejdsprocesser, hvor der bruges asfalt-materialer.

Stoffer, der er klassificeret som sundhedsfarlige efter Milj-ministeriets regler, er stoffer, der i deres rene form skal mr-kes med symbolerne lokalirriterende (Xi), sundhedsskadelig (Xn), tsende (C), giftig (T) eller meget giftig (Tx).

CLP-klassificering, mrkning og emballeringFra den 1. december 2010 og frem til 2017 vil man p kemi-kalier kunne se enten de kendte orange faresymboler efter Miljstyrelsens mrkning, eller rde og hvide firkanter, som er de nye farepiktogrammer fra EU.

Mrkning p blandinger der er meget giftige/giftige erstattes af akut giftige der kan vre livsfarlige ved indtagelse, hudkon-takt og/eller indnding eller af piktogrammet sundhedsfare,

16 17Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

der omfatter blandinger der kan give kroniske skader som f.eks. krft eller allergi ved indnding.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den kan udarbejdes p baggrund af oplysningerne i sikkerhedsdatabladet (leverandrbrugsanvis-ningen).

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at ansatte, som arbejder med kemiske blandinger har adgang til oplysninger om de farer, der er forbundet med brugen, og isr at de kender foranstaltninger-ne mod disse farer.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til sik-kerhedsdatablad (leverandrbrugsanvisning) p de anvend-te stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at indhente alle de oplys-ninger, der er ndvendige for at udarbejde forsvarlige ar-bejdspladsbrugsanvisninger. De ansatte, der er beskftiget med stoffer eller materialer, skal vejledes i brugen heraf og have arbejdspladsbrugsanvisninger p dansk udleveret sammen med effektiv instruktion. Er der udlndinge ansat, kan det vre ndvendigt at overstte brugsanvisningen til et for de ansatte forsteligt sprog.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal ajourfres med n-dringer i sikkerhedsdatabladet (leverandrbrugsanvisnin-gen) samt med ndringer i anvendelsesomrde.

Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opbevares tilgnge-ligt for de ansatte.

En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde oplysninger om flgende 16 punkter, hvis det er teknisk og fagligt muligt:

1. Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistrerings-

ArbejdspladsbrugsanvisningerDer skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for fl-gende farlige stoffer og materialer: Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassifice-ring som farlige efter Miljministeriets regler Stoffer og materialer, der er optaget med en grnsevrdi i Arbejdstilsynets liste over grnsevrdier for stoffer og materialer og bilag hertil. Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grnsevrdi i Arbejdstilsynets liste over grnsevrdier for stoffer og materialer. Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af det stof, der er klassificeret som sund-hedsfarligt eller miljfarligt efter Miljministeriets regler om klassificering.

Herudover skal arbejdsgiveren udarbejde en brugsanvis-ning for visse isocyanater.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning for stoffer og materialer ved arbejdsprocesser, hvor der bruges asfalt-materialer.

Stoffer, der er klassificeret som sundhedsfarlige efter Milj-ministeriets regler, er stoffer, der i deres rene form skal mr-kes med symbolerne lokalirriterende (Xi), sundhedsskadelig (Xn), tsende (C), giftig (T) eller meget giftig (Tx).

CLP-klassificering, mrkning og emballeringFra den 1. december 2010 og frem til 2017 vil man p kemi-kalier kunne se enten de kendte orange faresymboler efter Miljstyrelsens mrkning, eller rde og hvide firkanter, som er de nye farepiktogrammer fra EU.

Mrkning p blandinger der er meget giftige/giftige erstattes af akut giftige der kan vre livsfarlige ved indtagelse, hudkon-takt og/eller indnding eller af piktogrammet sundhedsfare,

18 19Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

sikkerhedsdatablad (leverandrbrugsanvisning) ndres til en arbejdspladsbrugsanvisning.

Husk at kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger ogs gl-der for andre stoffer og blandinger end bekmpelsesmidler, f. eks. benzin og diesel.

Arbejdspladsbrugsanvisningen br dateres og indeholde navn p den person der har udfrdiget brugsanvisningen.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grnsevr-dier for stoffer og materialer med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af krftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ndringer.

Miljministeriets bekendtgrelse nr. 878 af 26. juni 2010 af Lov om kemiske stoffer og produkter med senere ndringer (Kemikalieloven).

Miljministeriets bekendtgrelse nr. 1164 af 6. oktober 2010 om listen over farlige stoffer (mineralsk terpentin og solvent naphta).

At-vejledning A.1.8 om Gravide og ammendes arbejdsmilj. At-vejledning C.0.1 om grnsevrdier for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer.

At-vejledning C.0.12 om leverandrbrugsanvisning (sikkerhedsdata-blad) og teknisk datablad for stoffer og materialer.

At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning C.2.1 om Krftrisikable stoffer og materialer. CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mrkning og emballering af stoffer og blandinger.

BAR Jord til Bord, Nye faresymboler vedr. klassificering og mrkning af kemikalie - Oversigt.

nummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For s vidt an-gr stoffer og materialer, der skal mrkes, angives den producent, leverandr eller importr, der er anfrt p eti-ketten.

2. Sammenstning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljministeriets regler, samt oplysninger om indholds-stoffer form af organiske oplsningsmidler.

3. Fareidentifikation.4. Frstehjlpsforanstaltninger.5. Brandbekmpelse, herunder oplysninger om forholdsreg-ler ved brand.

6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplys-ninger om forholdsregler ved spild p virksomheden.

7. Hndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sik-kerhedsforskrifter ved oplagring p virksomheden.

8. Eksponeringskontrol(forebyggende foranstaltninger)/per-sonlige vrnemidler, herunder oplysninger om forholds-regler ved udsttelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige vrnemidler samt eventuelt forbud mod enegang.

9. Fysisk-kemiske egenskaber.10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egen-

skaber ved opvarmning og brand.11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenska-

ber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.

12. Miljoplysninger.13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler

ved bortskaffelse.14. Transportoplysninger.15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om

f.eks. anvendelsesbegrnsninger, krav om srlig uddan-nelse, srlig krav til alder mv.

16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesomrder p virksomheden.

Nogle leverandrer har i sikkerhedsdatabladet lavet plads til at indfje de virksomhedsspecifikke oplysninger, hvormed

18 19Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

sikkerhedsdatablad (leverandrbrugsanvisning) ndres til en arbejdspladsbrugsanvisning.

Husk at kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger ogs gl-der for andre stoffer og blandinger end bekmpelsesmidler, f. eks. benzin og diesel.

Arbejdspladsbrugsanvisningen br dateres og indeholde navn p den person der har udfrdiget brugsanvisningen.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grnsevr-dier for stoffer og materialer med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af krftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ndringer.

Miljministeriets bekendtgrelse nr. 878 af 26. juni 2010 af Lov om kemiske stoffer og produkter med senere ndringer (Kemikalieloven).

Miljministeriets bekendtgrelse nr. 1164 af 6. oktober 2010 om listen over farlige stoffer (mineralsk terpentin og solvent naphta).

At-vejledning A.1.8 om Gravide og ammendes arbejdsmilj. At-vejledning C.0.1 om grnsevrdier for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer.

At-vejledning C.0.12 om leverandrbrugsanvisning (sikkerhedsdata-blad) og teknisk datablad for stoffer og materialer.

At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning C.2.1 om Krftrisikable stoffer og materialer. CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mrkning og emballering af stoffer og blandinger.

BAR Jord til Bord, Nye faresymboler vedr. klassificering og mrkning af kemikalie - Oversigt.

nummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For s vidt an-gr stoffer og materialer, der skal mrkes, angives den producent, leverandr eller importr, der er anfrt p eti-ketten.

2. Sammenstning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljministeriets regler, samt oplysninger om indholds-stoffer form af organiske oplsningsmidler.

3. Fareidentifikation.4. Frstehjlpsforanstaltninger.5. Brandbekmpelse, herunder oplysninger om forholdsreg-ler ved brand.

6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplys-ninger om forholdsregler ved spild p virksomheden.

7. Hndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sik-kerhedsforskrifter ved oplagring p virksomheden.

8. Eksponeringskontrol(forebyggende foranstaltninger)/per-sonlige vrnemidler, herunder oplysninger om forholds-regler ved udsttelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige vrnemidler samt eventuelt forbud mod enegang.

9. Fysisk-kemiske egenskaber.10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egen-

skaber ved opvarmning og brand.11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenska-

ber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.

12. Miljoplysninger.13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler

ved bortskaffelse.14. Transportoplysninger.15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om

f.eks. anvendelsesbegrnsninger, krav om srlig uddan-nelse, srlig krav til alder mv.

16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesomrder p virksomheden.

Nogle leverandrer har i sikkerhedsdatabladet lavet plads til at indfje de virksomhedsspecifikke oplysninger, hvormed

20 21Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

har betydning for virksomhedens arbejdsmilj, dog senest hver tredje r.Det er arbejdsgiverens pligt at srge for, at arbejdsmiljorga-nisationen inddrages i og deltager i hele APV-processen. Det glder bde planlgning, tilrettelggelse, gennemfrelse, opflgning og revision af APVen.

Deltagelsen skal dokumenteres ved, at arbejdsmiljorgani-sationen ptegner APVen. I virksomheder hvor der ikke er krav om arbejdsmiljorganisation, er det de ansatte, der skal deltage i arbejdet p tilsvarende mde.

Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en arbejdsmilj-rdgiver eller andre srligt sagkyndige, hvis virksomheden ikke selv har den forndne indsigt til at udarbejde APV.

Hvis der findes farlige stoffer og materialer p arbejdsplad-sen, skal der i arbejdspladsvurderingen indg flgende vur-deringselementer, med mindre arbejdsgiveren dokumente-rer, at arten og omfanget af pvirkningerne er ubetydelige og foranstaltninger undvendige:

1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber.2. Eksponeringsgraden, -typen og varigheden.3. Omstndighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mngden.

4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal trffes.

5. De konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedi-cinske undersgelser, hvor det er muligt.

6. Grnsevrdier fastsat af Arbejdstilsynet.7. Leverandroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan udgre den srlige vurdering for stoffer og materialer i arbejdspladsvurderin-gen sammen med den udarbejdede liste over alle farlige stoffer og materialer, der bruges p arbejdspladsen og med henvisning til relevante sikkerhedsdatablade (leverandr-brugsanvisninger).

Arbejdspladsvurdering (APV)Arbejdet skal planlgges og tilrettelgges sledes, at det kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvar-ligt. Grundlaget herfor er bl.a., at der foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene p arbejdspladsen - en arbejdspladsvurdering.

Alle arbejdsgivere med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig APV. Denne pligt glder ogs, nr der er tale om tidsbegrnsede ansttelsesforhold eller lsarbejde.

Det er arbejdsgiverens pligt at srge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering, som sikrer, at alle v-sentlige arbejdsmiljproblemer inddrages i virksomhedens arbejdsmiljarbejde.

Virksomheden kan selv vlge den metode, som APVen skal gennemfres efter, men det skal sikres at APVen indeholder disse fem elementer:

1. Identifikation og kortlgning af virksomhedens arbejds-miljforhold.

2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmilj-problemer.

3. Inddragelse af virksomhedens sygefravr med henblik p at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmil-j, der kan medvirke til sygefravret.

4. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til lsning af virksomhedens arbejdsmiljproblemer.

5. Retningslinjer for opflgning p handlingsplanen.

Arbejdspladsvurderingen skal vre skriftlig, forefindes p virksomheden og vre til rdighed for de ansatte og Ar-bejdstilsynet. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.

Arbejdspladsvurderingen skal ajourfres nr der sker n-dringer i arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder mv., som

20 21Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

har betydning for virksomhedens arbejdsmilj, dog senest hver tredje r.Det er arbejdsgiverens pligt at srge for, at arbejdsmiljorga-nisationen inddrages i og deltager i hele APV-processen. Det glder bde planlgning, tilrettelggelse, gennemfrelse, opflgning og revision af APVen.

Deltagelsen skal dokumenteres ved, at arbejdsmiljorgani-sationen ptegner APVen. I virksomheder hvor der ikke er krav om arbejdsmiljorganisation, er det de ansatte, der skal deltage i arbejdet p tilsvarende mde.

Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en arbejdsmilj-rdgiver eller andre srligt sagkyndige, hvis virksomheden ikke selv har den forndne indsigt til at udarbejde APV.

Hvis der findes farlige stoffer og materialer p arbejdsplad-sen, skal der i arbejdspladsvurderingen indg flgende vur-deringselementer, med mindre arbejdsgiveren dokumente-rer, at arten og omfanget af pvirkningerne er ubetydelige og foranstaltninger undvendige:

1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber.2. Eksponeringsgraden, -typen og varigheden.3. Omstndighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mngden.

4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal trffes.

5. De konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedi-cinske undersgelser, hvor det er muligt.

6. Grnsevrdier fastsat af Arbejdstilsynet.7. Leverandroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan udgre den srlige vurdering for stoffer og materialer i arbejdspladsvurderin-gen sammen med den udarbejdede liste over alle farlige stoffer og materialer, der bruges p arbejdspladsen og med henvisning til relevante sikkerhedsdatablade (leverandr-brugsanvisninger).

Arbejdspladsvurdering (APV)Arbejdet skal planlgges og tilrettelgges sledes, at det kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvar-ligt. Grundlaget herfor er bl.a., at der foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene p arbejdspladsen - en arbejdspladsvurdering.

Alle arbejdsgivere med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig APV. Denne pligt glder ogs, nr der er tale om tidsbegrnsede ansttelsesforhold eller lsarbejde.

Det er arbejdsgiverens pligt at srge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering, som sikrer, at alle v-sentlige arbejdsmiljproblemer inddrages i virksomhedens arbejdsmiljarbejde.

Virksomheden kan selv vlge den metode, som APVen skal gennemfres efter, men det skal sikres at APVen indeholder disse fem elementer:

1. Identifikation og kortlgning af virksomhedens arbejds-miljforhold.

2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmilj-problemer.

3. Inddragelse af virksomhedens sygefravr med henblik p at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmil-j, der kan medvirke til sygefravret.

4. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til lsning af virksomhedens arbejdsmiljproblemer.

5. Retningslinjer for opflgning p handlingsplanen.

Arbejdspladsvurderingen skal vre skriftlig, forefindes p virksomheden og vre til rdighed for de ansatte og Ar-bejdstilsynet. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.

Arbejdspladsvurderingen skal ajourfres nr der sker n-dringer i arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder mv., som

22 23Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Arbejdsstedets indretningReglerne om arbejdsstedets indretning handler om, hvorle-des arbejdspladsen skal indrettes, s arbejdet kan foreg sik-kerheds- og sundhedsmssig fuldt forsvarligt.

Reglerne er gldende p alle virksomheder, der har ansatte.P virksomheder, hvor det kun er indehaveren og dennes hjemmeboende brn der arbejder, er reglerne ikke glden-de. Men hvis der blot er n person ansat, er reglerne ogs gldende for arbejdsgiveren og hans familie.

Der skelnes mellem: skiftende arbejdssteder faste arbejdssteder.

Skiftende arbejdsstederReglerne om skiftende arbejdssteder trder i kraft ved ar-bejde, som en arbejdsgiver lader ansatte udfre p en frem-med virksomhed eller p et andet sted uden for sit eget be-driftsomrde. Reglerne glder ogs p arbejdsgiverens eget bedriftsomrde, hvis dette ikke er omfattet af bekendtgrel-sen om faste arbejdssteders indretning.

For virksomheder inden for skovbrug, landbrug og gartneri betyder dette, at arbejde, som foregr p marken eller i sko-ven, vil vre omfattet af reglerne om skiftende arbejdsste-der. Dette glder ogs for skoventreprenrer, som udfrer arbejde ude hos kunder.

Ved arbejde p skiftende arbejdssteder er det arbejdsgiveren der skal vurdere og srge for at forholdene p arbejdsstedet lever op til de gldende regler.

VelfrdsforanstaltningerVed arbejde p skiftende arbejdssteder skal arbejdsgiveren srge for, at den ansatte under arbejdet har adgang til fl-gende faciliteter:

Man skal derudover vre opmrksom p, at der p en rk-ke omrder stilles srlige krav. Det glder bl.a.: gravides arbejdsmilj krftrisiko genmodificerede mikroorganismer biologiske agenser arbejde i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfre rygepolitik.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ndring af lov om rgfri miljer.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgrelse nr. 832 af 7. august 2012 om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner p arbejdspladser.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

EU-direktiv 89/391/EF af 12. juni 1989 om ivrksttelse af foran-staltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet).

At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.3.4 om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvr. At-vejledning D.4.1 om kortlgning af det psykiske arbejdsmilj. BAR Jord til Bord, Branchevejledning om Arbejdspladsvurdering.

22 23Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Arbejdsstedets indretningReglerne om arbejdsstedets indretning handler om, hvorle-des arbejdspladsen skal indrettes, s arbejdet kan foreg sik-kerheds- og sundhedsmssig fuldt forsvarligt.

Reglerne er gldende p alle virksomheder, der har ansatte.P virksomheder, hvor det kun er indehaveren og dennes hjemmeboende brn der arbejder, er reglerne ikke glden-de. Men hvis der blot er n person ansat, er reglerne ogs gldende for arbejdsgiveren og hans familie.

Der skelnes mellem: skiftende arbejdssteder faste arbejdssteder.

Skiftende arbejdsstederReglerne om skiftende arbejdssteder trder i kraft ved ar-bejde, som en arbejdsgiver lader ansatte udfre p en frem-med virksomhed eller p et andet sted uden for sit eget be-driftsomrde. Reglerne glder ogs p arbejdsgiverens eget bedriftsomrde, hvis dette ikke er omfattet af bekendtgrel-sen om faste arbejdssteders indretning.

For virksomheder inden for skovbrug, landbrug og gartneri betyder dette, at arbejde, som foregr p marken eller i sko-ven, vil vre omfattet af reglerne om skiftende arbejdsste-der. Dette glder ogs for skoventreprenrer, som udfrer arbejde ude hos kunder.

Ved arbejde p skiftende arbejdssteder er det arbejdsgiveren der skal vurdere og srge for at forholdene p arbejdsstedet lever op til de gldende regler.

VelfrdsforanstaltningerVed arbejde p skiftende arbejdssteder skal arbejdsgiveren srge for, at den ansatte under arbejdet har adgang til fl-gende faciliteter:

Man skal derudover vre opmrksom p, at der p en rk-ke omrder stilles srlige krav. Det glder bl.a.: gravides arbejdsmilj krftrisiko genmodificerede mikroorganismer biologiske agenser arbejde i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfre rygepolitik.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ndring af lov om rgfri miljer.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgrelse nr. 832 af 7. august 2012 om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner p arbejdspladser.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

EU-direktiv 89/391/EF af 12. juni 1989 om ivrksttelse af foran-staltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet).

At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.3.4 om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvr. At-vejledning D.4.1 om kortlgning af det psykiske arbejdsmilj. BAR Jord til Bord, Branchevejledning om Arbejdspladsvurdering.

24 25Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

til samlingsstedet, eller at den ansatte p anden mde har rimelig lette muligheder for at benytte faciliteterne p samlingsstedet. Er dette ikke tilfldet, skal der anvises den ansatte toilet af forsvarlig standard i passende nr-hed af arbejdspladsen.

D. Hvis disse mder ikke er anvendelige, f.eks. ved arbejde der medfrer transport over store afstande, skal arbejds-giveren sikre, at ansatte har adgang til faciliteterne p an-den rimelig og forsvarlig mde. Ansatte m ikke henvises til faciliteter i egen bolig, hvis arbejdet er strkt tilsmud-sende eller medfrer risiko for forurening med farlige stoffer.

Personer, der arbejder over strre omrder og med kortva-rige arbejdsopgaver de enkelte steder, kan henvises til at benytte transportmidlet til spiseplads, sfremt dette er eg-net hertil. Det vil bl.a. sige, at kabinen skal kunne opvarmes uafhngigt af motoren og den skal vre indrettet med sr-lige spisefaciliteter (termobeholder til opbevaring af mad og drikke og en bordplade).

Faste arbejdsstederDefinitionen p et fast arbejdssted er virksomhedens byg-ninger og bedriftsanlg samt arealerne i umiddelbar til-knytning hertil.

Benyttes garager eller maskinrum til udfrelse af arbejde f.eks. reparationer, egentlig fremstillingsvirksomhed eller strre ombygning af maskiner og redskaber, er arbejdsste-det omfattet af reglerne om faste arbejdssteders indretning.

Omrder, hvor der er fare for fald eller nedstyrtning, skal sikres med indhegning, overdkning, rkvrk eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

Rkvrket skal best af en hndliste i 1 meters hjde, en knliste i 0,5 meters hjde og en fodliste med en hjde p 15 cm.

Toilet Passende spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet Hndvask, s vidt muligt forsynet med rindende vand Forsvarlig opbevaring af tj og personlige ejendele.

Arbejdets art kan tillige medfre, at ansatte skal have adgang til: Omkldningsfaciliteter, evt. med adskilt opbevaring af eget tj og arbejdstj Rum til trring af arbejdstjet Badefaciliteter, hvis arbejdet er meget stvende, beskidt el-ler vdt eller hvis den ansatte udsttes for hje temperatu-rer eller stor fysisk anstrengelse.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der er egnede/korrekte vel-frdsfaciliteter til rdighed ved den enkelte arbejdsopgave.

Disse velfrdsforanstaltninger skal ikke ndvendigvis vre til rdighed p arbejdsstedet, men kan etableres p en af fl-gende mder eller en kombination heraf:

A. Faciliteterne etableres i egnede lokaler i umiddelbar nr-hed af det sted, hvor der arbejdes.

B. Faciliteterne etableres p arbejdsstedet i skurvogne eller andre flytbare enheder. Skurvogne eller lignende, som stilles til rdighed for flere end 4 personer, skal opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgrelse om indretning af skurvogne og lignende. Toiletter i skurvogne skal, hvis det er rimeligt og muligt, tilsluttes kloak. Aflbsfrie toilet-ter skal have samme hygiejniske standard som toiletter med vandudskylning.

C. Faciliteterne findes til rdighed p et samlingssted, ud-gangssted eller lignende. Faciliteterne her skal s opfylde kravene til velfrdsforanstaltninger p faste arbejdsste-der. En forudstning for at samlingsstedets toiletfacilite-ter anses for at give fyldestgrende adgang til toilet er dog, at den ansatte med passende mellemrum vender tilbage

24 25Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

til samlingsstedet, eller at den ansatte p anden mde har rimelig lette muligheder for at benytte faciliteterne p samlingsstedet. Er dette ikke tilfldet, skal der anvises den ansatte toilet af forsvarlig standard i passende nr-hed af arbejdspladsen.

D. Hvis disse mder ikke er anvendelige, f.eks. ved arbejde der medfrer transport over store afstande, skal arbejds-giveren sikre, at ansatte har adgang til faciliteterne p an-den rimelig og forsvarlig mde. Ansatte m ikke henvises til faciliteter i egen bolig, hvis arbejdet er strkt tilsmud-sende eller medfrer risiko for forurening med farlige stoffer.

Personer, der arbejder over strre omrder og med kortva-rige arbejdsopgaver de enkelte steder, kan henvises til at benytte transportmidlet til spiseplads, sfremt dette er eg-net hertil. Det vil bl.a. sige, at kabinen skal kunne opvarmes uafhngigt af motoren og den skal vre indrettet med sr-lige spisefaciliteter (termobeholder til opbevaring af mad og drikke og en bordplade).

Faste arbejdsstederDefinitionen p et fast arbejdssted er virksomhedens byg-ninger og bedriftsanlg samt arealerne i umiddelbar til-knytning hertil.

Benyttes garager eller maskinrum til udfrelse af arbejde f.eks. reparationer, egentlig fremstillingsvirksomhed eller strre ombygning af maskiner og redskaber, er arbejdsste-det omfattet af reglerne om faste arbejdssteders indretning.

Omrder, hvor der er fare for fald eller nedstyrtning, skal sikres med indhegning, overdkning, rkvrk eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

Rkvrket skal best af en hndliste i 1 meters hjde, en knliste i 0,5 meters hjde og en fodliste med en hjde p 15 cm.

Toilet Passende spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet Hndvask, s vidt muligt forsynet med rindende vand Forsvarlig opbevaring af tj og personlige ejendele.

Arbejdets art kan tillige medfre, at ansatte skal have adgang til: Omkldningsfaciliteter, evt. med adskilt opbevaring af eget tj og arbejdstj Rum til trring af arbejdstjet Badefaciliteter, hvis arbejdet er meget stvende, beskidt el-ler vdt eller hvis den ansatte udsttes for hje temperatu-rer eller stor fysisk anstrengelse.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der er egnede/korrekte vel-frdsfaciliteter til rdighed ved den enkelte arbejdsopgave.

Disse velfrdsforanstaltninger skal ikke ndvendigvis vre til rdighed p arbejdsstedet, men kan etableres p en af fl-gende mder eller en kombination heraf:

A. Faciliteterne etableres i egnede lokaler i umiddelbar nr-hed af det sted, hvor der arbejdes.

B. Faciliteterne etableres p arbejdsstedet i skurvogne eller andre flytbare enheder. Skurvogne eller lignende, som stilles til rdighed for flere end 4 personer, skal opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgrelse om indretning af skurvogne og lignende. Toiletter i skurvogne skal, hvis det er rimeligt og muligt, tilsluttes kloak. Aflbsfrie toilet-ter skal have samme hygiejniske standard som toiletter med vandudskylning.

C. Faciliteterne findes til rdighed p et samlingssted, ud-gangssted eller lignende. Faciliteterne her skal s opfylde kravene til velfrdsforanstaltninger p faste arbejdsste-der. En forudstning for at samlingsstedets toiletfacilite-ter anses for at give fyldestgrende adgang til toilet er dog, at den ansatte med passende mellemrum vender tilbage

26 27Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

At-vejledning A.0.2 om indretning af arbejdssteder. At-vejledning A.1.1 om ventilation p faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.4 om rengring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. At-vejledning A.1.10 om flugtveje og sikkerhedsbelysning (ndbelys-ning) p faste arbejdssteder.

At-vejledning A.1.11 om arbejdsrum p faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.12 om temperaturer i arbejdsrum p faste arbejds-steder.

At-vejledning A.1.13 om velfrdsforanstaltninger p faste arbejds-steder.

At-vejledning A.1.14 om planlgning af faste arbejdssteders indret-ning.

At-vejledning A.1.15 om arbejdspladsens indretning og inventar. At-meddelelse nr. 1.03.1 om velfrdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder.

Der skal i forndent omfang vre opsat skilte, som giver op-lysning eller advarsel om forhold, der har betydning for sik-kerheden og sundheden.

Arbejdsrum er ethvert rum inden for en virksomheds be-driftsomrde, hvor der udfres arbejde. Arbejdsrummet skal have en tilstrkkelig strrelse, til at arbejdet kan foreg for-svarligt.

Arbejdsrum skal vre forsvarligt isoleret mod fugt, kulde, varme, stj og vibrationer, som kommer udefra eller fra an-dre rum.

VelfrdsforanstaltningerP det faste arbejdssted skal der vre flgende faciliteter til rdighed for de ansatte: toilet spiseplads hndvask/baderum garderobe og omkldningsrum renseplads telefon.

Nr der p et fast arbejdssted hjst er beskftiget tre an-satte samtidig, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til fa-ciliteterne i sin private bolig eller i en tjenestebolig. Det er dog en betingelse at boligen ligger i nrheden af arbejdsste-det, samt at de pgldende faciliteter opfylder de krav som fremgr af bekendtgrelsen.

Hvis virksomheden beskftiger mere end tre ansatte sam-tidig skal velfrdsfaciliteterne vre indrettet i en fast byg-ning i tilknytning til virksomheden. Faciliteterne skal findes i tilstrkkeligt antal, under hensyn til arbejdets art og antal-let af personer der i almindelighed benytter dem.

Der findes derudover detaljerede regler for hvorledes vel-frdsforanstaltninger skal vre indrettet.

26 27Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer Sikkerhedshndbog for landbrug og maskinstationer

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udfrelse med senere ndringer.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samar-bejde om sikkerhed og sundhed.

At-vejledning A.0.2 om indretning af arbejdssteder. At-vejledning A.1.1 om ventilation p faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.4 om rengring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. At-vejledning A.1.10 om flugtveje og sikkerhedsbelysning (ndbelys-ning) p faste arbejdssteder.

At-vejledning A.1.11 om arbejdsrum p faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.12 om temperaturer i arbejdsrum p faste arbejds-steder.

At-vejledning A.1.13 om velfrdsforanstaltninger p faste arbejds-steder.

At-vejledning A.1.14 om planlgning af faste arbejdssteders indret-ning.

At-vejledning A.1.15 om arbejdspladsens indretning og inventar. At-meddelelse nr. 1.03.1 om velfrdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder.

Der skal i forndent omfang vre opsat skilte, som giver op-lysning eller advarsel om forhold, der har betydning for sik-kerheden og sundheden.

Arbejdsrum er ethvert rum inden for en virksomheds be-driftsomrde, hvor der udfres arbejde. Arbejdsrummet skal have en tilstrkkelig strrelse, til at arbejdet kan foreg for-svarligt.

Arbejdsrum skal vre forsvarligt isoleret mod