Branchearbejdsmiljørådet Jord Til Bord - Under Åben Himmel - En Spørgeskemaundersøgelse Af Det Psykiske Arbejdsmiljø Inden for Landbrug, Skovbrug Og Anlægsgartnerier

Under ben himmel B en sprgeskemaundersgelse af det psykiske arbejdsmilj inden for landbrug, skovbrug og anlgsgartnerier

Branchearbejdsmiljrdet Jord til Bord

Center for Alternativ Samfundsanalyse

Linnsgade 25 1361 Kbenhavn K.

Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54

E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.casa-analyse.dk

Centre for Alternative Social Analysis

Linnsgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark

Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54

E-mail: [email protected] Homepage: www.casa-analyse.dk

CASA

Under ben himmel- en sprgeskemaundersgelse af detpsykiske arbejdsmilj inden for landbrug,skovbrug og anlgsgartnerier

April 2005

Nadia El-Salanti ogKarin Mathiesen

Under ben himmel en sprgeskemaundersgelse af det psykiske arbejdsmilj inden for landbrug, skovbrug og anlgsgartnerier April 2005 Udgiver: BAR Jord til Bord www.barjordtilbord.dk ISBN-nr.: 87-91073-25-1 Varenummer: 142031

Forord Branchearbejdsmiljrdet Jord til Bord er sammensat af reprsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Branchearbejdsmiljrdet har bl.a. til opgave at kortlgge arbejdsmiljforhold inden for det grnne omrde dvs. landbrug, skovbrug, gartneribrug og anlgsgartneri. Denne rapport Under ben himmel er en kortlgning af det psykiske ar-bejdsmilj inden for brancherne landbrug, skovbrug og anlgsgartneri. Rapporten er udarbejdet af CASA for Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg, som er BAR Jord til Bords brancheudvalg for det grnne omrde. Rapporten indeholder resultaterne fra undersgelse af det psykiske arbejds-milj blandt beskftigede i de 3 brancher, og er baseret p Arbejdsmiljin-stituttets mellemlange sprgeskema om psykisk arbejdsmilj, suppleret med enkelte branchesprgsml. Rapporten er en del af en prioriteret ar-bejdsmiljindsats vedr. det psykiske arbejdsmilj inden for BAR Jord til Bords omrde. Johnny Ulff Larsen formand Karl Mikkelsen Nstformand

Indholdsfortegnelse Undersgelsens hovedresultater ...........................................................................3

Psykisk arbejdsmilj i landbruget...................................................................3 Psykisk arbejdsmilj i anlgsgartnerier .........................................................5 Psykisk arbejdsmilj i skovbruget ..................................................................7

1 Indledning....................................................................................................11 1.1 Forml med undersgelsen .................................................................11 1.2 Metode.................................................................................................11 1.3 Undersgelsesgruppen og svarprocent................................................13 1.4 Om rapporten ......................................................................................15

2 Generelle resultater ....................................................................................17 2.1 Det psykiske arbejdsmilj ...................................................................17 2.2 Trivsel og helbred ...............................................................................28

3 Landbrug.....................................................................................................35 3.1 Baggrundsoplysninger.........................................................................35 3.2 Selve arbejdet ......................................................................................40 3.3 Krav i arbejdet.....................................................................................43 3.4 Indflydelse, udvikling og engagement ................................................48 3.5 Ledelse ................................................................................................55 3.6 Samarbejde..........................................................................................61 3.7 Jobtilfredshed ......................................................................................65 3.8 Trivsel og helbred ...............................................................................70

4 Anlgsgartneri............................................................................................77 4.1 Baggrundsoplysninger.........................................................................77 4.2 Selve arbejdet ......................................................................................80 4.3 Det psykiske arbejdsmilj ...................................................................82 4.4 Indflydelse, udvikling og mening i arbejdet .......................................88 4.5 Ledelse ................................................................................................91 4.6 Samarbejde og sociale relationer ........................................................96 4.7 Utryghed i arbejdet og jobtilfredshed .................................................98 4.8 Trivsel og helbred .............................................................................101

5 Skovbrug....................................................................................................107 5.1 Baggrundsoplysninger.......................................................................107 5.2 Selve arbejdet ....................................................................................110 5.3 Det psykiske arbejdsmilj .................................................................112 5.4 Krav i arbejdet...................................................................................112 5.5 Indflydelse, udvikling og mening i arbejdet .....................................116 5.6 Ledelse ..............................................................................................119 5.7 Samarbejde og sociale relationer ......................................................121 5.8 Jobtilfredshed og utryghed................................................................124 5.9 Trivsel og helbred .............................................................................126

Bilag .....................................................................................................................131 Bilag 1 Teori og metode Bilag 2 Bilagstabel Bilag 3 Sprgeskemaer

Hovedresultater

Undersgelsens hovedresultater

Undersgelsen er gennemfrt af CASA, Center for Alternativ Samfunds-analyse for Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg, BAR Jord til Bord. Undersgelsens forml er: at gennemfre en reprsentativ undersgelse af det psykiske arbejdsmil-

j blandt arbejdsgivere, ledere, ansatte og elever i skovbrug, landbrug og anlgsgartnerier

at identificere svel positive som negative arbejdsmiljforhold og der-med give Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg et grundlag for en prioriteret arbejdsmiljindsats.

Undersgelsen er baseret p et standardiseret og velafprvet sprgeskema; Arbejdsmiljinstituttets (AMIs) mellemlange sprgeskema om psykisk arbejdsmilj. Dette muliggr sammenligninger med andre brancher. Spr-geskemaet er suppleret med enkelte branchesprgsml. Psykisk arbejdsmilj i landbruget I alt 374 sprgeskemaer indgr i undersgelsen af det psykiske arbejdsmilj i landbruget. Rapporten konkluderer, at undersgelsen giver et dkkende billede af det psykiske arbejdsmilj blandt flgende medarbejdergrupper i landbruget: Selvstndige landmnd med minimum n fuldtidsansat medar-bejder, medarbejdere, der er medlem af 3F, elever og medarbejdere, der er medlem af LandboUngdom, medarbejdere, der er medlem af Jordbrugstek-nologer i Danmark og elever i EUD-systemet. Godt hver tredje er selvstndig landmand, hver femte elev, tre ud af ti er ansat som almindelig medarbejder og de resterende 15% er enten foderme-ster eller driftsleder.

Resultater Undersgelsen viser, at der arbejdes hrdt indenfor landbruget. Den selv-stndige landmand arbejder i gennemsnit 58 timer om ugen, mens de ansat-te i branchen har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid p 42 timer. De v-sentlige kvaliteter i arbejdet er: selvstndigheden, arbejdsopgaverne og kontakten med naturen. De selvstndige landmnd synes hyppigere end deres ansatte, at arbejds-pladsen gr meget for at forbedre arbejdsmiljet, samt er miljbevidste og gr meget for det ydre milj. De selvstndige oplever ogs markant hyppi-gere end deres ansatte, at samfundet som helhed ikke respekterer deres ar-

3

Hovedresultater

bejde. Jobtilfredsheden hos dem, der ikke synes, samfundet respekterer de-res arbejde er markant mindre end dem, der oplever det modsatte. Arbejdet indenfor landbruget er forbundet med ganske sm flelsesmssige krav og ganske store sensoriske krav alts krav til finmotorik, opmrk-somhed og prcision i arbejdet. Blandt dem, der har ledelsesmssige funk-tioner, er der tillige store kognitive krav, mens de kognitive krav blandt ele-ver og medarbejdere er vsentligt mindre end blandt lnmodtagere gene-relt. Den selvstndige landmand og hans mellemledere har stor grad af indfly-delse p eget arbejde, mens graden af indflydelse blandt medarbejdere og elever ligger under landsgennemsnittet for lnmodtagere generelt. Isr fremhves manglende indflydelse p arbejdsmngden, og hvem man ar-bejder sammen med. Der synes at vre gode udviklingsmuligheder inden for landbruget. Sr-ligt for den selvstndige landmand, mellemlederne og eleverne. De almin-deligt ansatte medarbejdere vurderer udviklingsmulighederne lavere end andre lnmodtagere. Der er generelt store frihedsgrader i arbejdet inden for landbruget. Kun eleverne vurderer, at deres frihedsgrader er lavere end gen-nemsnittet for lnmodtagere generelt. Undersgelsen viser, at arbejdet generelt opleves meget meningsfuldt in-denfor landbruget. Medarbejdere og elever i landbruget ligger p linie med landsgennemsnittet, der generelt er hjt, mens de selvstndige og mellem-lederne ligger hjere end landsgennemsnittet. Derudover viser undersgel-sen, at de selvstndige landmnd i udtalt grad fler sig involveret i deres arbejdsplads, mens medarbejdere og elever ogs fler hj grad af involve-ring i arbejdspladsen, men dog knap s hj som landmanden selv. De ansatte i landbruget vurderer ledelseskvaliteten hjere end lnmodtagere generelt. Isr p de sm arbejdspladser vurderer de ansatte ledelseskvalite-ten til at vre god. Bde selvstndige og ansatte vurderer, at der er stor forudsigelighed i arbejdet, og der er ogs meget stor grad af rolleklarhed i arbejdet. Til gengld synes der at vre en del rollekonflikter forbundet med arbejdet i branchen. Isr er der mange, der oplever, at de m gre ting i de-res arbejde, der accepteres af nogle og ikke af andre, samt at de somme ti-der m gre noget, der egentlig burde vre gjort anderledes. Der forekommer en del alenearbejde i landbruget, men til trods for dette er der stor grad af social sttte p landbrugsarbejdspladserne, og der er et me-get godt socialt fllesskab p arbejdspladserne. Hvad angr feedback p arbejdet i dagligdagen ligger de ansatte i landbruget en del over landsgen-nemsnittet, der til gengld er rimelig lavt. To ud af tre ansatte i landbruget svarer, at de altid, ofte eller somme tider taler med deres kolleger og over-

4

Hovedresultater

ordnede om, hvor godt de udfrer deres arbejde. Den sidste tredjedel fr s godt som aldrig feedback p deres arbejde. Dem, der er beskftiget i landbruget, er generelt tilfredse med deres arbej-de. Blot skiller de selvstndige landmnd sig ud i relation til tilfredshed med fremtidsudsigterne i jobbet. Her er kun 71% mod omkring ni ud af ti af de ansatte meget tilfredse eller tilfredse. Omkring hver femte ansat be-kymrer sig dog for at blive arbejdsls, samt at de fr svrt ved at finde nyt arbejde, hvis de skulle miste jobbet. Knap halvdelen af de ansatte i landbru-get og 15% af de selvstndige har indenfor det seneste r overvejet at skifte arbejde. Det fysiske helbred blandt beskftigede indenfor landbruget ligger p ni-veau med helbredet blandt lnmodtagere generelt, og det er pnt godt. P tilsvarende vis ligger det mentale helbred p niveau med lnmodtagerne. Generelt er der en lav forekomst af stress-symptomer blandt beskftigede i landbruget. Dog viser undersgelsen, at mellem 2% og 3% i alvorlig grad lider af stress. Undersgelsen dokumenterer en rkke sammenhnge mel-lem forhold i det psykiske arbejdsmilj og jobtilfredshed, helbred og stress. Psykisk arbejdsmilj i anlgsgartnerier I alt 144 beskftigede indenfor anlgsgartneri har besvaret sprgeskemaet. Undersgelsen omfatter en reprsentativ stikprve blandt flgende grupper: Selvstndige og ansatte i private anlgsgartnerivirksomheder, kirkegrds-ledere samt ansatte p landsbykirkegrde. Knap 6 ud af 10 arbejder i en privat virksomhed, knap 3 ud af 10 arbejder p en kirkegrd (offentlig ansttelse), og resten er offentligt ansat, men ik-ke p en kirkegrd. Langt hovedparten af undersgelsesdeltagerne er med-arbejdere, formnd eller elever. 3% er ejer af firmaet, og 9% er driftschef eller chef p lignende hjt niveau.

Resultater Ligesom det er tilfldet med landbruget fremhves selvstndigheden, ar-bejdsopgaverne og kontakten med naturen som de vsentlige kvaliteter i arbejdet. Men ogs kontakten med kolleger/det sociale milj fremhves af mange som en vsentlig kvalitet ved arbejdet i branchen. Det er da ogs kun et mindretal (n ud af fem), der oplyser, at de sdvanligvis arbejder alene. De ansatte i anlgsgartneribranchen synes liges hyppigt som dem i land-bruget, at arbejdspladsen gr meget for at forbedre arbejdsmiljet, samt er miljbevidste og gr meget for det ydre milj. Til gengld er der stor for-skel hvad angr oplevelsen af, at der som helhed er respekt om arbejdet i

5

Hovedresultater

samfundet. Oplevelsen af at der er respekt om faget er langt mere udbredt i anlgsgartneribranchen end i landbruget. Arbejdet indenfor anlgsgartneribranchen er forbundet med store sensori-ske krav i arbejdet og knap s store kvantitative krav. Sidstnvnte kan for-klares med, at undersgelsen er gennemfrt sidst p efterret, hvilket er n af de mindst travle perioder for branchen. Generelt er der ikke store flel-sesmssige krav i arbejdet, bortset fra de kirkegrdsansatte, der hyppigere end deres kolleger oplyser, at der er store flelsesmssige krav samt store krav om at skjule flelser. Hvad angr kognitive krav, ligger disse i anlgs-gartneribranchen vsentligt under landsgennemsnittet for lnmodtagere. Mens at graden af indflydelse p arbejdet selvsagt er meget hj p ledelses-niveau, ligger den for medarbejdere og elever en del lavere, men dog p niveau med landsgennemsnittet for lnmodtagere. Til gengld synes udvik-lingsmulighederne at vre en smule ringere i branchen sammenlignet med udviklingsmulighederne blandt lnmodtagere generelt. Undersgelsen vi-ser, at udviklingsmulighederne vurderes bedst af de privatansatte og drligst af de offentligt ansatte. Undersgelsen viser, at arbejdet generelt opleves meget meningsfuldt in-denfor anlgsgartneribranchen. Derudover viser undersgelsen, at knap halvdelen af de ansatte i branchen fler stor grad af involvering i deres ar-bejdsplads. Dette er p niveau med landsgennemsnittet for lnmodtagere, men en smule mindre end svel landbrug som skovbrug. De ansatte i anlgsgartneribranchen vurderer ledelseskvaliteten lige s hjt som lnmodtagere generelt. Til gengld vurderes ledelseskvaliteten mar-kant hjere i landbruget og markant lavere i skovbruget. Undersgelsen viser, at halvdelen af de ansatte i branchen fler sig velin-formerede om vigtige forhold p arbejdspladsen, mens mere end hver fjerde vurderer informationsniveauet til at vre lavt. Anlgsgartneribranchen lig-ger under landsgennemsnittet, hvad angr forudsigelighed. P tilsvarende vis synes der at vre en smule mindre rolleklarhed og en smule flere rolle-konflikter i branchen sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er isr mange, der oplever, at de somme tider foretager sig ting i deres arbejde, som skulle have vret gjort anderledes. Undersgelsen viser, at der er pnt stor grad af social sttte p arbejdsplad-serne i anlgsgartneribranchen, og der er et meget godt socialt fllesskab p arbejdspladserne. Hvad angr feedback p arbejdet i dagligdagen ligger de ansatte i branchen over landsgennemsnittet, der til gengld er rimelig lavt. Kun hver fjerde fr hyppig feedback p kvaliteten af arbejdet, og knap halvdelen fr det sjldent.

6

Hovedresultater

Et flertal er ganske godt tilfredse med deres arbejde. Jobtilfredsheden i an-lgsgartneribranchen er lige s stor som blandt lnmodtagere generelt. Un-dersgelsen dokumenterer en rkke sammenhnge mellem jobtilfredshed og forhold i det psykiske arbejdsmilj. Derudover viser undersgelsen, at et flertal af dem, der er beskftiget i anlgsgartneribranchen, fler tryghed i ansttelsen. Der er dog 25%, der er bekymrede for at blive arbejdslse, mens 35% er bekymrede for, om de kan finde nyt job, hvis det skulle ske. 38% af de ansatte har indenfor det sidste r alvorligt overvejet at skifte ar-bejde 22% til et andet job indenfor branchen og 16% til et job i en anden branche. Det fysiske helbred blandt beskftigede indenfor anlgsgartneribranchen er en smule drligere end helbredet blandt lnmodtagere generelt, hvilket dog generelt er pnt godt. Til gengld ligger det mentale helbred og vitali-tet/energi p niveau med lnmodtagerne. Generelt er der en lav forekomst af stress-symptomer blandt beskftigede i anlgsgartnerier. Dog viser un-dersgelsen at de tre typer stress-symptomer, der er undersgt for fore-kommer hyppigere i anlgsgartneribranchen end blandt lnmodtagere ge-nerelt. Undersgelsen kan ikke give nogle svar p, hvorfor det er tilfldet. Til gengld dokumenterer undersgelsen en rkke sammenhnge mellem trivsel og helbred og forhold i det psykiske arbejdsmilj. Undersgelsen viser, at isr drlig ledelseskvalitet, lav social sttte i arbejdet og mindre godt socialt fllesskab associeres med drlig trivsel blandt beskftigede i anlgsgartneribranchen. Derudover hnger stress i gruppen sammen med hje flelsesmssige krav og krav om at skjule flelser samt lav indflydelse p arbejdet. Psykisk arbejdsmilj i skovbruget I alt 60 beskftigede indenfor skovbruget har besvaret sprgeskemaet. Un-dersgelsen omfatter en reprsentativ stikprve blandt flgende medarbej-dergrupper i branchen: Medarbejdere i statsskove og privatskove samt lede-re i statsskovene. To tredjedele af svarpersonerne arbejder i en statsskov, og resten er ansat i en privat skov eller anden privat virksomhed. 15% har en lederstilling som enten skovrider eller skovfoged. De resterende er enten skovlbere, skovar-bejdere eller andet (maskinfrer, skytte el.lign.).

Resultater De beskftigede i skovbruget fremhver isr selvstndigheden som en vsentlig kvalitet i arbejdet. Dernst flger kontakten med naturen og selve arbejdsopgaverne. Rapporten underbygger billedet af skovarbejderne som en flok frie fugle, der gerne flyver alene. Alenearbejde er meget udbredt, og det er kun hver tredje, der fremhver kontakten med kolleger/det sociale milj som vigtige kvaliteter i arbejdet. Alligevel vurderer fire ud af fem det

7

Hovedresultater

sociale fllesskab til at vre godt. Resultaterne tyder p, at det sociale fl-lesskab ligger p et niveau, der er tilfredsstillende for dem, der arbejder i branchen. Fire ud af ti medarbejdere i skovbruget synes, at deres arbejdsplads gr me-get for at forbedre arbejdsmiljet. Hver tredje synes ikke, det er tilfldet, og det er en del flere sammenlignet med landbruget og anlgsgartneribran-chen. Til gengld synes der at vre stor miljbevidsthed indenfor bran-chen. Isr dem, der er beskftiget i statsskovene oplyser, at arbejdspladsen er miljbevidst og gr meget for det ydre milj. Endelig svarer et flertal i skovbruget (dog knap s mange som i anlgsgartneribranchen), at deres arbejde bliver respekteret i samfundet som helhed. Arbejdet indenfor skovbruget er forbundet med store sensoriske krav og middelstore kognitive og kvantitative krav i arbejdet. Derudover viser un-dersgelsen, at der er sm flelsesmssige krav i arbejdet. Der er heller ikke store krav om at skjule flelser, om end skovbruget p denne dimensi-on ligger over de vrige brancher i undersgelsen. Der er stor forskel p omfanget af indflydelse blandt de ansatte i skovbru-get. Fire ud af ti vurderer, at de har stor grad af indflydelse p arbejdet, hver tredje vurderer graden af indflydelse til at vre middelstor, og hver fjerde vurderer, at de kun i mindre grad har indflydelse p eget arbejde. Der er ingen klare forskelle mellem statsskove og privatskove, hvad angr indfly-delse. P ledelsesniveau vurderes graden af indflydelse til at vre stor, hvilket er forventeligt. Skovbruget ligger vsentligt under landsgennemsnittet, hvad angr udvik-lingsmuligheder i arbejdet. Undersgelsen viser, at dette isr handler om at mange ikke synes, de har mulighed for at lre nyt gennem arbejdet. Til gengld er der store frihedsgrader og stor grad af mening i arbejdet. De beskftigede i skoven fler derudover stor tilknytning til deres arbejds-plads. P skalaen for involvering i arbejdspladsen ligger skovbruget klart over svel landsgennemsnittet som de vrige brancher i undersgelsen. Det-te forhold understreges yderligere af, at gruppen er karakteriseret ved en meget hj anciennitet p arbejdspladsen. P flere omrder, der vedrrer ledelse, adskiller skovbruget sig negativt fra de vrige brancher og landsgennemsnittet. Skovbruget scorer lavere p for-udsigelighed, ledelseskvalitet, rolleklarhed og feedback. Resultaterne vur-deres dels at vre en flge af at branchen har haft vanskelige kr de seneste r. Og dels hnger de sammen med de srlige omstndigheder vedr. di-stanceledelse, som er et vilkr i denne type arbejde. Generelt er de beskftigede i skovbruget godt tilfredse med deres arbejde. 92% er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt taget i be-

8

Hovedresultater

tragtning. Der er dog en del (30%), der er utilfredse med deres fremtidsud-sigter i jobbet. Skovbruget adskiller sig da ogs fra de vrige i undersgel-sen ved, at der er markant strre utryghed i arbejdet. Fire ud af ti bekymrer sig for at blive arbejdslse, og halvdelen bekymrer sig, om de fr svrt ved at finde nyt job, hvis de skulle blive arbejdslse. I begge tilflde er det dobbelt s mange som landsgennemsnittet for lnmodtagere. Utrygheden formodes at vre et resultat af ovennvnte konjunkturer for branchen som helhed. Det fysiske helbred blandt beskftigede indenfor skovbruget er en smule drligere end helbredet blandt lnmodtagere generelt, hvilket dog generelt er pnt godt. Forskellen skyldes, at gruppen af skovarbejdere i gennemsnit er ldre end landsgennemsnittet for lnmodtagere, og man ved, at skalaen vedrrende generelt helbred er aldersafhngig. Medarbejderne i skovbruget har et godt mentalt helbred og god energi/vitalitet, og der er generelt en lav forekomst af stress-symptomer. Derudover viser undersgelsen, at fore-komsten af stress-symptomer er en del strre blandt lederne, der samtidig ligger lavere p svel mentalt helbred som energi/vitalitet.

9

Hovedresultater

10

Indledning

1 Indledning

CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har efter anmodning fra Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg i BAR Jord til Bord gennemfrt en sprge-skemaundersgelse af det psykiske arbejdsmilj og helbred blandt arbejds-givere, ledere og medarbejdere (inkl. elever) indenfor dele af landbruget, skovbruget og anlgsgartnerier. Undersgelsen er blevet gennemfrt i et samarbejde mellem CASA og en projektstyregruppe nedsat af Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg bestende af reprsentanter fra Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Anlgsgartnere, Skov- og Naturstyrelsen, Kir-keministeriet og 3F (Fagligt Flles Forbund). Som led i undersgelsen er der etableret tre fokusgrupper n for hver af de tre brancher, der skulle undersges. Fokusgruppen for landbruget bestr af selvstndige landmnd, ansatte i landbruget og reprsentanter for 3F og LandboUngdom. Fokusgruppen for skovbruget bestr af skovridere, skov-fogeder og skovlbere/arbejdere fra svel privat- som statsskovene. Og fo-kusgruppen for anlgsgartnere bestr af ledere og medarbejdere inden for svel private anlgsgartnerier som offentlige institutioner, s som kirkegr-de m.m. CASA vil gerne takke alle de personer, der har gjort det muligt, at unders-gelsen kunne gennemfres. En stor tak til deltagerne i fokusgrupperne, som i hj grad har inspireret til, at de rette baggrundssprgsml blev formuleret i sprgeskemaet. Og en srlig tak til de mange ledere og medarbejdere in-denfor de tre brancher, der har taget sig tid til at udfylde sprgeskemaet. 1.1 Forml med undersgelsen Undersgelsens forml er: at gennemfre en reprsentativ undersgelse af det psykiske arbejdsmil-

j blandt arbejdsgivere, ledere, ansatte og elever i skovbruget, landbru-get og anlgsgartnerier

at identificere svel positive som negative arbejdsmiljforhold, og der-med danne grundlag for en prioriteret arbejdsmiljindsats.

1.2 Metode Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg nskede, at kortlgningen skulle foretages ved hjlp af et standardiseret og velafprvet sprgeskema, der kunne mu-liggre sammenligninger med andre brancher. Arbejdsmiljudvalgets valg

11

Indledning

faldt p Arbejdsmiljinstituttets (AMIs) mellemlange sprgeskema om psykisk arbejdsmilj. Herudover skulle sprgeskemaet suppleres med nogle branchesprgsml, sledes at der kunne foretages meningsfulde analyser p baggrund af branchespecifikke baggrundsfaktorer. De tre fokusgruppers opgave har vret at deltage i udarbejdelsen af de branchespecifikke sprgsml, afprve sprgeskemaet samt vre med til at diskutere undersgelsens resultater og medvirke til at udpege indsatsomr-der p baggrund heraf. Fokusgrupperne har vret samlet to gange i lbet af undersgelsesperioden. Det frste mde i hver gruppe blev afholdt i september 2004. P baggrund af nogle meget inspirerende mder kunne CASA udarbejde et udkast til sprgeskemaet. Det blev besluttet at udarbejde 3 sprgeskemaer et til hver branche bestende af en flles del (primrt AMIs mellemlange sprge-skema suppleret med enkelte ekstra sprgsml) og en branchespecifik del. Fokusgruppedeltagerne bidrog som forsgspersoner ved afprvning af de udarbejdede sprgeskemaer. Deres kommentarer gav anledning til enkelte justeringer og tilfjelser. De endelige sprgeskemaer kan ses i bilag 3. I marts 2005 blev fokusgrupperne samlet igen denne gang for at diskutere undersgelsens resultater og medvirke til at udpege indsatsomrder som anbefaling til Jordbrugets Arbejdsmiljudvalgs opflgning p undersgel-sen.

1.2.1 Det anvendte sprgeskema Det anvendte sprgeskema (AMIs mellemlange) bestr af to dele. Den fr-ste del er nogle branchespecifikke baggrundssprgsml, der skal bruges til at beskrive undersgelsesgruppen, samt til at udarbejde egnede variable at krydse materialet med. Den andel del af sprgeskemaet er en generel del, der er flles for alle tre brancher. Den generelle del bestr af lidt mere end 100 sprgsml, der belyser hhv. 18 faktorer/dimensioner i det psykosociale arbejdsmilj og 8 faktorer, der be-skriver forhold vedr. trivsel, helbred og stress i undersgelsesgruppen. Sprgeskemaet omhandler flgende psykosociale faktorer i arbejdet: Kvantitative krav Kognitive krav Emotionelle krav Krav om at skjule flelser Sensoriske krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Frihedsgrader i arbejdet Mening i arbejdet

Involvering p arbejdspladsen Forudsigelighed Rolleklarhed Rollekonflikter Ledelseskvalitet Social sttte Feedback i arbejdet Sociale relationer, og Socialt fllesskab

12

Indledning

Derudover omhandler den generelle del af sprgeskemaet flgende trivsels- og helbredsml: Jobusikkerhed Jobtilfredshed Generelt helbred Mentalt helbred Vitalitet/energi Adfrdsmssig stress Somatisk stress, og Kognitiv stress For yderligere information om sprgeskemaet se bilag 1 Teori og metode. I rapporten sammenlignes resultaterne med AMIs normmateriale, som er baseret p 1858 sprgeskemabesvarelser, der er indsamlet i 1997. Der er tale om en reprsentativ stikprve af danskere i arbejde i alderen 20-60 r. Svarprocenten var 62%. Der er i nrvrende undersgelse foretaget en rkke kryds-tabel analyser i relation til de respektive temaer. Forskelle i svarmnstre omtales kun i tek-sten, sfremt der er en statistisk signifikans. Rapporten er primrt en deskriptiv analyse af resultaterne af undersgel-serne. Det overlades til Jordbrugets Arbejdsmiljudvalg at konkludere p baggrund af resultaterne. 1.3 Undersgelsesgruppen og svarprocent Undersgelsen er baseret p en reprsentativ stikprve p 8% af den sam-lede undersgelsespopulation. Den helt store udfordring i denne unders-gelse har vret at f etableret undersgelsespopulationen. Dette har vret overordentligt vanskeligt, fordi det har vret ndvendigt at stykke unders-gelsesgruppen sammen via mange forskellige kilder og registre. De registre, der har vret tilgngelige har ikke altid vret lige opdaterede, og i nogle tilflde har der vret overlap mellem de anvendte registre. Det har isr vret vanskeligt at f etableret undersgelsespopulationen in-den for landbruget, fordi der ikke eksisterer et samlet register over ansatte og elever i branchen. Nedenfor vises, hvilke registre der er blevet anvendt til etablering af undersgelsespopulationen. Landbruget: Styregruppen havde et nske om, at undersgelsesgruppen indenfor land-bruget skulle best af elever, ansatte i landbruget samt selvstndige land-

13

Indledning

mnd med mindst n fuldtidsansat medarbejder. Flgende registre er taget i anvendelse: 3Fs medlemsregister (ud fra jobkoderne for Jordbrugs overenskomst

og Landbrugsmedarbejder, gartneriarbejder, gartnere m.v.) Dansk Landbrugs regnskabsregister (her er der udvalgt efter flgende

kriterium: Selvstndige landmnd med lnudgifter, der svarer til mini-mum 1 fuldtidsansat medarbejder)

LandboUngdoms medlemsregister Elevregistre fra EUD-systemet, og JiDs (Jordbrugsteknologer i Danmark) medlemsregister ud fra arbejds-

giverkategorien Bedrift/primr landbrug). For Anlgsgartnerier: nsket var her, at undersgelsesgruppen skulle best af privatansatte an-lgsgartnere, private arbejdsgivere samt ledere og medarbejdere p kirke-grdene. I forbindelse med etablering af populationen indsneg der sig en fejl, der gjorde, at vi p medarbejdersiden kun fik fat i medarbejderne p landsbykirkegrdene og ikke bykirkegrdene. Det er sledes vigtigt her at understrege, at undersgelsen omfatter privatansatte anlgsgartnere, private anlgsgartnermestre, kirkegrdsledere samt medarbejdere p landsbykirke-grdene. Flgende registre er taget i anvendelse: 3Fs medlemsregister (ud fra jobkoderne Anlgsgartneri overens-

komst og Landbsbykirkegrde Regulativ) Danske Anlgsgartneres medlemsregister Foreningen for Danske kirkegrdsledere, og JIDs (Jordbrugsteknologer i Danmark) medlemsregister ud fra arbejds-

giverkategorierne Anlg/entreprenr og kommune) Og endelig for Skovbruget: Undersgelsen indenfor skovbruget omfatter alle private og offentligt ansat-te medarbejdere samt offentligt ansatte ledere. P grund af registervanske-ligheder lykkedes det ikke at indarbejde privatansatte ledere i undersgel-sesgruppen. Flgende registre blev brugt: 3Fs medlemsregister (ud fra jobkoderne: Statsskovbrug Delegations-

overenskomst og Privat Skovbrug overenskomst) Skov- og Naturstyrelsens medarbejderregister. Den samlede undersgelsespopulation kom til at udgres af godt og vel 18.000 personer, og der blev foretaget et udtrk p 8% svarende til i alt 1.500 personer. Data blev indsamlet i perioden oktober 2004 til udgangen af december 2004. Der blev i perioden udsendt to erindringsskrivelser til deltagerne.

14

Indledning

Mlet var at opn en svarprocent p 60%. Det ml er net for skovbruget og anlgsgartnerier, men ikke for landbruget, hvor vi ud fra indevrende op-lysninger har en svarprocent p 45%. Af forskellige rsager er vi imidlertid overbevist om, at den reelle svarprocent er en del hjere, grundet vanske-ligheder ved anvendelse af nogle af ovennvnte registre. Sledes har der isr vist sig at vre problemer ved anvendelse af 3Fs og LandboUngdoms registre. Godt 12% af dem indenfor landbruget, der modtog et sprgeskema, har meldt tilbage til CASA, at de ikke arbejder indenfor landbruget i je-blikket, og derfor ikke er relevante for undersgelsen. En del af disse oply-ser, at de er passive medlemmer af LandboUngdom og beskftiget i helt andre brancher, mens de resterende oplyser, at de er medlem af 3F (Fagligt Flles Forbund), hvor de engang har vret beskftiget inden for de nvnte jobkoder, men hvor de siden har skiftet til andre erhverv uden at meddele forbundet, at jobskiftet har fundet sted. Som sagt har godt 12% af alle, der modtog et sprgeskema meddelt CASA, at de ikke er relevante for under-sgelsen, og vi formoder, at dette tal er vsentligt strre. Vi tnker, at en naturlig reaktion p et sprgeskema om arbejdsmiljet i en branche man slet ikke er beskftiget indenfor vil vre, at smide skemaet ud og glemme alt om det. Set i lyset heraf, er det vores vurdering at det datamateriale, vi har fet til rdighed via de besvarede og returnerede sprgeskemaer er rimeligt dk-kende for undersgelsesgruppen. Alt i alt betyder det, at undersgelsen bygger p 578 anvendelige skemaer, hvoraf de 374 kommer fra landbruget, 60 kommer fra skovbruget og 144 kommer fra anlgsgartnerier. De i sprgeskemaet stillede sprgsml er langt overvejende vel udfyldt. Uoplyste svar er ved langt hovedparten af sprgsmlene omkring eller un-der 2%. Da uoplyste svar kun udgr en beskeden andel, ses der bort herfra i rapporten, sfremt andet ikke fremgr af teksten. 1.4 Om rapporten Den foreliggende rapport er delt op i 2 dele en rapportdel og en bilagsdel. I kapitel 2 prsenteres i overordnede trk resultaterne af undersgelsen. Her er der srligt fokus p at foretage indbyrdes sammenligninger mellem de tre brancher landbrug, skovbrug og anlgsgartnerier samt med AMIs gruppe af lnmodtagere generelt. I kapitel 3, 4 og 5 prsenteres detaljerede resultater for hvert af de tre fag-omrder. I kapitel 3 prsenteres resultaterne for landbruget. Da dette er den gruppe i undersgelsen, der er reprsenteret med flest undersgelsesdelta-gere, er der mulighed for flere detail-analyser end tilfldet er for de to vri-ge brancher. Derfor er denne del relativt mere omfangsrig end de vrige to

15

Indledning

kapitler. I rapportens kapitel 4 prsenteres resultaterne for anlgsgartnerier og i kapitel 5 prsenteres resultaterne for skovbruget. Undersgelsens bi-lagsdel indeholder et uddybende notat om teori og metode, tabelmateriale og sprgeskemaerne for de tre brancher. Rapporten er udarbejdet af cand.psyk. Nadia El-Salanti og cand.soc. Karin Mathiesen, CASA. Forsker, ph.d. Karina Marietta Nielsen, Arbejdsmiljin-stituttet har lst og kommenteret rapporten inden udarbejdelse af denne endelige udgave. Det er dog alene CASA, der er ansvarlig for undersgel-sens indhold og analyser. Rapporten byder p en del sammenligninger bde de tre brancher imellem og i forhold til AMIs lnmodtagergruppe. Vi vil anbefale, at man som l-ser og aktr p feltet s vidt muligt forholder sig konkret til resultaterne. Det vil sige, at det pgldende resultat vurderes ud fra om det findes accep-tabelt eller ej uafhngig af, hvordan det ser ud p andre omrder. Eksem-pelvis viser undersgelsen, at 42% af de ansatte i landbruget svarer, at de ofte har indflydelse p mngden af deres arbejde, mens den tilsvarende an-del blandt lnmodtagere generelt er 36% alts lavere. I sdanne tilflde anbefaler vi, at branchen tager stilling til om det er godt nok med de 42%, eller om man gerne skulle hjere op uafhngig af, hvordan det ser ud i an-dre brancher. Med denne lille opfordring nsker vi lseren god lselyst.

16

Generelle resultater

2 Generelle resultater

I dette kapitel gennemgr vi de generelle resultater vedrrende psykisk ar-bejdsmilj og helbred. Resultaterne vises for de tre brancher landbruget, skovbruget og anlgsgartnerier og sammenlignes med landsgennemsnittet for lnmodtagere fra Arbejdsmiljinstituttets undersgelse af psykisk ar-bejdsmilj i 1997 (herefter kaldet landsgennemsnittet). For at denne sam-menligning kan vre relevant, sammenlignes der i dette kapitel udelukken-de med de ansatte fra de tre jordbrugsbrancher. Dvs., at virksomhedsejere, herunder selvstndige landmnd, samt topchefer er trukket ud af analyse-grundlaget. Ledere p formandsniveau indgr. I det flgende indgr sledes 228 ansatte i landbruget, 127 ansatte i anlgsgartneri og 51 ansatte i skov-brug. Data for ejere og ledere vil fremg af de flgende kapitler om hver af brancherne. Prsentationen i afsnit 2.1 flger de dimensioner i det psykiske arbejdsmil-j, som belyses gennem undersgelsen. Som omtalt i indledningen, beskri-ves hver dimension ved en skala, som bestr af flere af de oprindelige sprgsml i sprgeskemaet. De konkrete talvrdier bag de figurer der pr-senteres i dette kapitel findes i bilag 2 Tabelmateriale. 2.1 Det psykiske arbejdsmilj

2.1.1 Krav i arbejdet Krav i arbejdet vedrrer selve (udfrelsen af) arbejdet. Hvilke krav stilles medarbejderen overfor med hensyn til arbejdstempo og arbejdsmngde, opmrksomhed og prcision, overblik m.v.? I AMIs sprgeskema belyses krav i arbejdet ved fem krav-dimensioner: Kvantitative krav, sensoriske krav, kognitive krav, flelsesmssige krav og krav om at skjule flelser. Svel meget hje som meget lave krav i arbejdet kan have negativ indfly-delse p trivsel og helbred. Figur 2.1 viser gennemsnittet for hver af disse fem krav-dimensioner for de tre brancher og AMIs landsgennemsnit. Figur 2.1 viser overordnet og ikke overraskende, at arbejdet inden for jord-brugsomrdet generelt er prget af store sensoriske og kognitive krav og knap s meget af flelsesmssige krav og krav om at skjule flelser. I det flgende gennemgs de fem krav-dimensioner hver for sig. Kvantitative krav i arbejdet De kvantitative krav i arbejdet handler om forholdet mellem arbejdstid og arbejdsmngde. I skalaen for kvantitative krav i arbejdet indgr sprgsml om arbejdstempo (Er det ndvendigt at arbejde meget hurtigt?), arbejdets fordeling p arbejdstiden (Er dit arbejde ujvnt fordelt, s det hober sig op?) samt om arbejdsopgaverne kan ns indenfor arbejdstiden (Hvor ofte

17


sker det, at du ikke nr alle dine arbejdsopgaver? og Er det ndvendigt at arbejde over?). Hvad angr de kvantitative krav i arbejdet, ligger disse for svel landbrug som anlgsgartneri statistisk signifikant under landsgennemsnittet. Figur 2.1: Krav i arbejdet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

kvantitative krav sensoriske krav kognitive krav flelsesmssigekrav

krav om at skjuleflelser

landbrug anlgsgartnerier skovbrug AMI

Da mngden og karakteren af arbejdet i hvert fald i dele af alle tre brancher er ssonafhngigt, og en sprgeskemaundersgelse kun kan tegne et je-bliksbillede, br isr en faktor som kvantitative krav i arbejdet vurderes i forhold til undersgelsestidspunktet. Denne vurdering kan brancherne bedst selv foretage, men vores umiddelbare vurdering er, at efterret nppe har vret den mest travle tid indenfor anlgsgartneribranchen og agerbrug, mens det omvendt har vret hjsson i skovbruget. Sensoriske krav i arbejdet Vores arbejde krver ofte, at vi har frdigheder, som involverer vores san-ser og (fin)motorik og koordinering heraf. Denne dimension kaldes senso-riske krav i arbejdet. I skalaen for sensoriske krav indgr flgende sprgs-ml: Medfrer dit arbejde, at du skal se meget tydeligt og prcist?, Medfrer dit arbejde, at du skal styre dine bevgelser, fx af arme eller hnder bevidst?, Krver dit arbejde konstant opmrksomhed? og Krver dit arbejde stor prcision?. Hvad angr denne dimension ligger landbruget og isr skovbruget over landsgennemsnittet, mens anlgsgartneri ikke ligger signifikant over gen-nemsnittet.

18


Kognitive krav i arbejdet Det kognitive handler om at opfatte omverdenen og omstte dette til tanke og handling. I skalaen for kognitive krav indgr sprgsml om krav om overblik (Skal du overskue mange ting p n gang i dit arbejde?), beslut-ningstagning (Krver dit arbejde, at du trffer svre beslutninger?), ka-pacitet (Krver dit arbejde, at du husker meget?) og kreativitet (Krver dit arbejde, at du er god til at f ider?). Alle vores tre brancher ligger under landsgennemsnittet vedrrende kogni-tive krav i arbejdet, se igen figur 2.1. Flelsesmssige krav i arbejdet Dimensionen flelsesmssige krav i arbejdet mler ikke kravene til, at man bruger sine flelser i sit arbejde, selv om det kan lyde sdan. Den mler, om arbejdet belaster eller berrer n flelsesmssigt. Dette vil dog mange gange vre tilfldet netop i job, som krver, at man involverer sig i andre menneskers situation. Derfor finder man de hjeste flelsesmssige krav indenfor bl.a. social- og sundhedssektoren. De sprgsml, som indgr i ska-laen for flelsesmssige krav i arbejdet, handler alle om arbejdsmssig flelsesmssig belastning: Bringer dit arbejde dig i flelsesmssigt bela-stende situationer?, Er dit arbejde flelsesmssigt belastende? og Bli-ver du flelsesmssigt berrt af dit arbejde?. Alle tre brancher ligger klart under landsgennemsnittet med hensyn til f-lelsesmssige krav i arbejdet, hvilket ses af figur 2.1. Krav om at skjule flelser Denne dimension kan forventes at vre p spil i mange professioner, idet den handler om at holde sig tilbage af professionelle eller arbejdsmssige grunde. Der indgr to sprgsml i skalaen om at skjule flelser: Krver dit arbejde, at du lader vre med at sige din mening? og Krver dit arbejde, at du skjuler dine flelser?. P denne dimension finder vi, at anlgsgartneri og skovbrug ligger omkring landsgennemsnittet, mens landbruget ligger vsentligt under.

2.1.2 Indflydelse og udviklingsmuligheder Indflydelse i arbejdet og udviklingsmuligheder i arbejdet er begge dimensi-oner i det psykiske arbejdsmilj, som anses for at vre vigtige for medar-bejdernes trivsel og motivation. Iflge krav-kontrol modellen giver hje arbejdskrav kombineret med lav indflydelse og f udviklingsmuligheder risiko for drlig trivsel omvendt kan man trives med hje arbejdskrav, hvis der samtidig er indflydelses- og udviklingsmuligheder. Se i vrigt om-talen af modellen i bilag 1.

19


Helt overordnet ligger de danske lnmodtagere middelhjt med hensyn til indflydelse i deres arbejde og hjt med hensyn til udviklingsmuligheder, se figur 2.2. Figur 2.2: Indflydelse p og udviklingsmuligheder i arbejdet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

indflydelse udviklingsmuligheder

landbrug anlgsgartneri skovbrug AMI

Indflydelse p arbejdet Skalaen om indflydelse handler om indflydelse p rammerne for arbejdet: Hvad man skal lave, hvor meget og sammen med hvem samt om man ge-nerelt har indflydelse p beslutninger om sit arbejde? Sprgsmlene lyder: Har du stor indflydelse p beslutninger om dit arbejde?, Har du indfly-delse p, hvem du arbejder sammen med?, Har du indflydelse p mng-den af dit arbejde? og Har du indflydelse p, hvad du laver p dit arbej-de?. Det fremgr af figur 2.2, at de ansatte i de tre jordbrugsbrancher har nogen-lunde lige s meget eller lidt indflydelse i arbejdet som den gennemsnitlige lnmodtager iflge AMIs landsgennemsnit. Udviklingsmuligheder i arbejdet Sprgsmlene i skalaen om udviklingsmuligheder handler bde om at kun-ne bruge det, man kan og om at kunne udfolde og udvikle sig. Sprgsmle-ne er: Er dit arbejde varieret?, Krver dit arbejde, at du er initiativrig?, Har du muligheder for at lre noget nyt gennem dit arbejde? og Kan du bruge din kunnen eller frdigheder i dit arbejde?. P dette omrde ligger alle tre jordbrugsbrancher under landsgennemsnittet, hvilket peger p, at her kunne vre et indsatsomrde for brancherne.

20


2.1.3 Frihedsgrader i arbejdet Frihedsgrader i arbejdet belyser et bestemt aspekt af indflydelse p arbejdet, nemlig om der er en vis fleksibilitet i forhold til tidsrammerne. Sprgsm-lene er: Kan du bestemme, hvornr du holder pauser?, Kan du stort set tage ferie, som det passer dig?, Hvis du har brug for at g et privat rin-de, kan du s forlade arbejdspladsen i en halv time uden at f srlig tilladel-se? og Kan du g hen til en kollega for at snakke?. Figur 2.3: Frihedsgrader i arbejdet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

frihedsgrader


Hvad angr denne dimension af indflydelse ser vi, at de ansatte i de tre jordbrugsbrancher har nogenlunde lige s store eller sm frihedsgrader i arbejdet som lnmodtagerne generelt.

2.1.4 Mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen Dimensionerne mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen handler begge om mening, motivation og engagement. Den frste belyser, om selve arbejdet opleves meningsfuldt, mens den anden belyser medarbejderens engagement i og identifikation med arbejdspladsen. Overordnet ligger de danske lnmodtagere hjt i forhold til mening i arbej-det og noget lavere, hvad angr involvering i arbejdspladsen. Se figur 2.4, hvor det fremgr, at de tre brancher i jordbruget ligger lige s hjt som landsgennemsnittet, nr det glder at opleve arbejdet som meningsfuldt. Til gengld ligger bde landbruget og skovbruget signifikant over landsgen-nemsnittet med hensyn til involvering i arbejdspladsen.

21


Figur 2.4: Mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

mening i arbejdet involvering i arbejdspladsen


Mening i arbejdet Skalaen for mening i arbejdet indeholder flgende sprgsml: Er dine ar-bejdsopgaver meningsfulde?, Fler du, at du yder en vigtig arbejdsind-sats? og Fler du dig motiveret og engageret i sit arbejde?. Vi ser alts, at de ansatte i jordbrugsbrancherne i stort omfang oplever ar-bejdet som meningsfuldt. Involvering i arbejdspladsen Involvering i arbejdspladsen handler om, i hvor hj grad man fler et posi-tivt tilhrsforhold til og identificerer sig med sin arbejdsplads. Sprgsmle-ne lyder: Kunne du tnke dig at vre p din nuvrende arbejdsplads re-sten af dit liv?, Nyder du at fortlle om din arbejdsplads til andre menne-sker?, Fler du, at arbejdspladsens problemer ogs er dine? og Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig?. Vi s, at de ansatte i landbruget og isr skovbruget scorer hjere end lands-gennemsnittet p involvering i arbejdspladsen. Det meget positive resultat for skovbruget tyder p, at de ansatte i skoven i hj grad kommer til at f et tilhrsforhold til deres skov.

2.1.5 Forudsigelighed i arbejdet Dimensionen om forudsigelighed drejer sig om at vre informeret, bde hvad angr forhold p arbejdspladsen og vedrrende ens eget arbejde. Der indgr to sprgsml i skalaen: Fr du p din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ndringer og fremtidsplaner i god tid? og Fr du al den information, du behver for at kunne klare dit arbejde godt?.

22


Figur 2.5: Forudsigelighed (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

forudsigelighed


Generelt fler den danske lnmodtager sig kun nogenlunde godt informeret. Det viser sig, at de ansatte i bde skovbruget og anlgsgartneribranchen ligger signifikant under landsgennemsnittet, mens de ansatte i landbruget ligger signifikant hjere. Resultaterne kan vre udtryk for forskelle i ar-bejdspladsernes strrelse og afstand til ledelsen.

2.1.6 Rolleklarhed og rollekonflikt De to dimensioner rolleklarhed og rollekonflikt ligger tt p hinanden. Rol-leklarhed belyser, om medarbejderens ansvars- og kompetenceomrde er klart afgrnset, og om der stilles uklare eller modstridende forventninger til arbejdsindsatsen, mens dimensionen rollekonflikt bde belyser modstriden-de krav fra omverdenen og konflikt mellem ydre krav og egen standard. Figur 2.6 viser, at de danske lnmodtagere generelt oplever en hj klarhed i ml for og forventninger til deres arbejdsindsats og en lav grad af modstri-dende krav og forventninger. Det fremgr, at hvor jordbrugsbrancherne lig-ger lavere end landsgennemsnittet med hensyn til rolleklarhed, ligger de hjere hvad angr rollekonflikt. Forskellen mellem skovbruget og lands-gennemsnittet med hensyn til rollekonflikt er dog ikke signifikant.

23


Figur 2.6: Rolleklarhed og rollekonflikt (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

rolleklarhed rollekonflikt


Rolleklarhed Skalaen for rolleklarhed indeholder flgende sprgsml: Ved du prcist, hvor megen selvbestemmelse du har i dit arbejde?, Er der klare ml for dit arbejde?, Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsomrder? og Ved du njagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde?. Som nvnt, ligger alle tre jordbrugsbrancher under landsgennemsnittet med hensyn til rolleklarhed, men med landbruget hjest og skovbrug lavest. Sammenlignet indbyrdes er der signifikant forskel mellem landbruget og skovbruget. Som nvnt tidligere kan forskelle vre udtryk for de meget forskellige arbejdsbetingelser, der er i de to brancher. I landbruget er der ofte tale om sm arbejdspladser, hvor den ansatte dagligt gr op og ned af landmanden selv, mens det ikke er usdvanligt, at der gr uger eller mne-der mellem, at skovarbejderen ser sin nrmeste leder. Rollekonflikt Rollekonflikt belyses af flgende sprgsml: Bliver der stillet modstriden-de krav til dig i dit arbejde?, Foretager du dig noget i dit arbejde, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre?, M du sommeti-der gre noget, der egentlig skulle have vret gjort anderledes? og M du sommetider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig undvendi-ge?. Som det fremgr af figur 2.6, ligger de tre jordbrugsbrancher p samme ni-veau, hvad angr rollekonflikt, men kun forskellene mellem landbruget hen-holdsvis anlgsgartneri og landsgennemsnittet kan pvises at vre signifi-kante forskelle.

24


2.1.7 Ledelseskvalitet Ledelsen spiller en vigtig rolle i det psykiske arbejdsmilj og for medarbej-dernes trivsel. Dette aspekt af det psykiske arbejdsmilj belyses ved en di-mension, der kaldes ledelseskvalitet, som drejer sig om den nrmeste ledel-ses funktion med hensyn til fire aspekter af ledelse: Medarbejdernes udvik-ling, medarbejdernes trivsel, planlgning og konflikthndtering. Sprgsmlene lyder: I hvor hj grad kan man sige, at den nrmeste ledelse p din arbejdsplads - srger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? - prioriterer trivslen p arbejdspladsen hjt? - er god til at planlgge arbejdet? - er god til at lse konflikter? Generelt blandt de danske lnmodtagere er vurderingen af ledelseskvalite-ten middelgod og der er stor forskel mellem de tre brancher i jordbruget, se figur 2.7. Figur 2.7: Ledelseskvalitet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

ledelseskvalitet


Ledelseskvaliteten vurderes i gennemsnit hjere af ansatte i landbruget end af lnmodtagerne generelt, mens den vurderes lavere i skovbruget. Den lave vurdering af ledelseskvaliteten i skovbruget behandles nrmere i kapitel 5.

2.1.8 Social sttte og feedback Dimensionerne social sttte og feedback handler om mulighederne for at f sttte i arbejdet og at f tilbagemeldinger p sin arbejdsindsats.

25


Det fremgr af figur 2.8, at lnmodtagerne generelt oplever at f stor social sttte i arbejdet, men i langt mindre grad fr feedback p kvaliteten af deres arbejde. Alle tre brancher i jordbruget ligger lavere end AMI-gennemsnittet med hensyn til social sttte, mens variationen er strre med hensyn til feed-back. Figur 2.8: Social sttte og feedback (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

social sttte feedback


Social sttte Sprgsmlene om social sttte drejer sig om muligheden for at f sttte fra svel kolleger som nrmeste ledelse. Sprgsmlene i skalaen er sledes: Hvor ofte fr du hjlp og sttte fra dine kolleger?, Hvor ofte er dine kol-leger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet?, Hvor ofte fr du hjlp og sttte fra din nrmeste overordnede? og Hvor ofte er din nr-meste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet?. De tre jordbrugsbrancher ligger alle signifikant under landsgennemsnittet i denne henseende, men samtidig er der klar indbyrdes forskel i graden af social sttte, hvor skovbruget ses at ligge endnu lavere end de to andre brancher.

Feedback Skalaen for feedback bestr af sprgsmlene Hvor ofte taler du med dine kolleger om, hvor godt du udfrer dit arbejde? og Hvor ofte taler du med din overordnede om, hvor godt du udfrer dit arbejde?. Hvad angr denne dimension ligger de ansatte i landbruget klart over lands-gennemsnittet, mens de to andre brancher ikke afviger signifikant herfra.

26


Kommentar om social sttte og feedback Det er vigtigt at vre opmrksom p, at der vedrrende social sttte og feedback sprges til, hvor hyppigt man modtager dette, ikke om kvaliteten af sttten eller tilbagemeldingen, nr den forekommer. De lave niveauer for specielt skovbruget afspejler formentlig arbejdets vilkr. Mange ansatte i skoven arbejder alene eller f sammen en stor del af tiden uden en leders tilstedevrelse. Deres svar behver derfor ikke afspejle problemer, men simple fakta. Denne fortolkning underbygges af de flgende resultater ved-rrende sociale relationer og det sociale fllesskab p arbejdspladsen.

2.1.9 Sociale relationer og socialt fllesskab De sidste aspekter af det psykiske arbejdsmilj handler ogs om det sociale netvrk p arbejdspladsen. Sociale relationer belyser, om der overhovedet er mulighed for sociale relationer, mens socialt fllesskab ser p kvaliteten af de sociale relationer. Helt overordnet ser vi, at de fleste lnmodtagere har sociale relationer p arbejdspladsen, og langt de fleste har et godt socialt fllesskab. Se figur 2.9. Figur 2.9: Sociale relationer og socialt fllesskab (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

sociale relationer socialt fllesskab


Sociale relationer De sociale relationer belyses ved to sprgsml: Arbejder du isoleret fra dine kolleger? og Har du mulighed for at tale med dine kolleger under arbejdet?. Niveauerne for sociale relationer i landbrug og anlgsgartneri afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet, mens skovbruget ligger markant lavere.

27


Det kommer ikke bag p os, at eksistensen af sociale relationer i denne for-stand er mindre end landsgennemsnittet i skovbruget, hvor man ofte arbej-der alene p arbejdsstedet en stor del af tiden. Socialt fllesskab Denne dimension belyser kvaliteten af de sociale relationer p arbejdsplad-sen og bestr af flgende sprgsml: Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger?, Er der et godt samarbejde blandt kollegerne p din ar-bejdsplads? og Fler du dig som en del af et fllesskab p din arbejds-plads?. Figur 2.9 viser, at de ansatte i de tre jordbrugsbrancher lige som lnmodta-gerne generelt oplever et godt socialt fllesskab p deres arbejdsplads. De ansatte i landbruget adskiller sig positivt med en signifikant bedre score, mens de ansatte i skovbruget scorer signifikant under landsgennemsnittet. 2.2 Trivsel og helbred I dette afsnit prsenteres de generelle resultater vedrrende trivsel og hel-bred. Man ved fra en lang rkke undersgelser, at drligt psykisk arbejds-milj hnger sammen med drligere trivsel og helbred, og det kan vises for hver af de dimensioner, der er gennemget ovenfor, at de hnger mere eller mindre klart sammen med stress, psykisk velbefindende og helbred. Her holder vi os til at prsentere selve resultatet vedrrende trivsel og helbred i de flgende kapitler kommer vi nrmere ind p de sammenhnge, der er mellem trivsels- og helbredssprgsmlene og forhold i det psykiske ar-bejdsmilj.

2.2.1 Utryghed med arbejdet Dimensionen utryghed med arbejdet ligger p grnsen mellem at vre en arbejdsmiljfaktor og en trivselsfaktor, idet dimensionen handler om, hvor-dan man ser sin fremtidige position p arbejdsmarkedet. Utryghed med ar-bejdet belyses ved flgende sprgsml: Er du bekymret for, at - blive arbejdsls? - du p grund af ny teknik bliver overfldig? - du fr svrt ved at finde nyt job, hvis du bliver arbejdsls? - du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? Figur 2.10 viser, at de fleste lnmodtagere i AMIs undersgelse flte sig trygge ved deres fremtid p arbejdsmarkedet, idet en hj vrdi p denne dimension er udtryk for hj utryghed. Nr man ser p de forhold, der spr-ges om i forbindelse med denne skala, er det klart, at svarene her vil vre pvirket af de konomiske konjunkturer og arbejdslsheden p det pgl-

28


dende tidspunkt i samfundet generelt eller i branchen. Sammenligningen med landsgennemsnittet fra 1997 skal derfor p dette punkt kun ses som en angivelse af, hvor niveauet for utryghed i arbejdet kan forventes at ligge. Figur 2.10: Utryghed med arbejdet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

utryghed med arbejdet


Vi noterer os derfor, at niveauet for utryghed i arbejdet i de tre jordbrugs-brancher spreder sig omkring et forventet gennemsnit med det hjeste ni-veau i skovbruget og det laveste i landbruget. Der er signifikant forskel mellem brancherne indbyrdes. Ser vi p svarene p de fire sprgsml, er der en del flere skovbrugsansatte, som er bekymrede for svel arbejdslshed som problemer med at finde an-det arbejde og at blive forflyttet til andet arbejde mod deres vilje men mest markant er bekymringen for ikke at kunne finde andet arbejde, hvis man bliver arbejdsls. Dette kan hnge sammen med, at der foregr en del omstruktureringer i svel den offentlige som den private skovbrugssektor. Samtidig har mange medarbejdere lang anciennitet, hvilket kan medvirke til get bekymring for at kunne finde andet arbejde, hvis man skulle miste job-bet i skoven.

2.2.2 Tilfredshed Tilfredshed eller utilfredshed med arbejdet siger ikke i sig selv noget om, hvad der er galt, men det er et godt ml for trivslen. Tilfredsheden er under-sgt med flgende sprgsml: Angende dit job i almindelighed. Hvor tilfreds er du med - dine fremtidsudsigter i arbejdet?

29


- det fysiske arbejdsmilj? - mden, dine evner bruges p? - dit job som helhed, alt taget i betragtning? Overordnet er de fleste lnmodtagere tilfredse med deres arbejde. Det gl-der ogs de ansatte indenfor vores tre brancher, hvor anlgsgartneri og skovbrug ligger p linie med landsgennemsnittet, mens landbruget ligger signifikant over. Se figur 2.11. Figur 2.11: Tilfredshed med arbejdet (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

tilfredshed med arbejdet


2.2.3 Generelt selvvurderet helbred Generelt selvvurderet helbred er en skala, som mler, hvordan svarperso-nerne vurderer deres almene helbredstilstand p svartidspunktet. Der besva-res t sprgsml om helbredet alt i alt og tages stilling til fire udsagn med relation til den almene helbredstilstand (se sprgsml 11 og 12 i bilag 3).

30


Figur 2.12: Generelt helbred (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

generelt helbred


Figur 2.12 viser den gennemsnitlige helbredsvurdering i de tre jordbrugs-brancher samt landsgennemsnittet. Mens de ansatte i landbruget ligger p linie med landsgennemsnittet, ligger de to andre brancher lavere end gen-nemsnittet, hvad angr generelt selvvurderet helbred. Det skal dog bemrkes, at generelt selvvurderet helbred er meget aldersaf-hngigt i den retning, at jo hjere alder, jo lavere score p skalaen. Samti-dig er gennemsnitsalderen en del hjere blandt de ansatte i bde anlgs-gartneri og skovbrug end i landbruget. Tages der hjde for alder og kn i analysen af brancherne indbyrdes, er der ingen brancheforskel i forhold til generelt selvvurderet helbred, hvilket indikerer, at de viste forskelle afspej-ler den forskellige aldersfordeling i brancherne.

2.2.4 Mentalt helbred og vitalitet/energi Skalaerne mentalt helbred og vitalitet/energi anvendes ligesom generelt helbred i en lang rkke undersgelser som almene ml for helbredstilstan-den. Mentalt helbred afspejler det psykiske helbred (populrt sagt hvordan man har det), mens vitalitet/energi afspejler det psykisk-fysiske helbred. Mentalt helbred og vitalitet/energi undersges ved hjlp af svar p udsagn om, hvor ofte man indenfor den seneste fire ugers periode har oplevet hver af de flgende tilstande, hvor mentalt helbred dkkes af de fem frste og vitalitet/energi af de fire sidste: vret meget nervs vret s langt nede, at intet kunne opmuntre en flt sig rolig og afslappet vret trist til mode

31


vret glad og tilfreds flt sig veloplagt og fuld af liv vret fuld af energi flt sig udslidt flt sig trt. Figur 2.13: Mentalt helbred og energi (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

mentalt helbred vitalitet/energi


Figur 2.13 viser, at den mentale sundhed i de tre jordbrugsbrancher er lige s god som eller en smule bedre end blandt lnmodtagerne generelt. Ogs hvad angr vitalitet/energi, ligger de tre brancher lige godt eller bedre. P begge ml ligger de ansatte i landbruget signifikant over landsgennemsnit-tet, mens de vrige forskelle ikke kan pvises at vre signifikante. Nr der tages hjde for alder og kn i analysen af vitalitet brancherne ind-byrdes, er der ingen brancheforskel. Det hje niveau blandt landbrugets an-satte kan derfor formentlig til dels tilskrives den lave gennemsnitsalder.

2.2.5 Stress Stress er i undersgelsen mlt ved hjlp af tre forskellige skalaer, som m-ler forekomsten af symptomer p stress, henholdsvis adfrdsmssige, so-matiske og kognitive stress-symptomer. Adfrdsmssige symptomer p at man er stresset handler om, at man let bliver irritabel m.v. De somatiske symptomer er kropslige symptomer p stress, ssom mavesmerter, mens de kognitive stress-symptomer handler om bl.a. koncentrationsbesvr. Sprgsmlene til de tre skalaer fremgr af bilag 3 sprgsml 14 og 15.

32


Figur 2.14 viser forekomsten af de tre slags symptomer p stress blandt de ansatte i de tre brancher i jordbruget og blandt lnmodtagerne generelt. Figur 2.14: Symptomer p stress (gennemsnit p skala 0-100)

0

20

40

60

80

100

adfrdsmssigestresssymptomer

somatiske stresssymptomer kognitive stresssymptomer


Ser vi frst p de adfrdsmssige stress-symptomer, ligger niveauet for forekomsten i de tre jordbrugsbrancher ikke signifikant hjere end lands-gennemsnittet. Der er ingen indbyrdes brancheforskel, nr der tages hjde for alder og kn i analyserne. Hvad angr forekomsten af somatiske stress-symptomer, ligger landbrugets ansatte signifikant under landsgennemsnittet, mens de to andre brancher ligger p linie hermed. Ved indbyrdes sammenligning findes der heller ikke her forskel mellem brancherne, nr der tages hjde for alder og kn. Til gengld viser analysen, at forekomsten af somatiske stresssymptomer er strkt aldersafhngig (stigende forekomst med stigende alder) og samtidig afhngig af kn (kvinderne ligger hjere end mndene p denne skala). Det skal i den forbindelse nvnes, at andelen af kvinder indenfor landbru-get er 17%, anlgsgartneribranchen 27% og skovbruget 4%. Endelig med hensyn til forekomsten af kognitive symptomer p stress lig-ger de ansatte i landbruget ogs under landsgennemsnittet, mens de to andre brancher ikke afviger signifikant herfra. Den indbyrdes analyse med juste-ring for alder og kn giver i dette tilflde ikke noget klart billede, men ten-densen er, at forskellene er afhngige af kn (hjere forekomst hos kvinder end hos mnd) frem for branche og alder.

33


34

Landbrug

3 Landbrug

I dette kapitel prsenteres resultaterne af undersgelsen for landbrugsom-rdet. Som tidligere beskrevet giver undersgelsen et dkkende billede af det psykiske arbejdsmilj blandt flgende medarbejdergrupper i landbruget: Medarbejdere i landbruget, der er medlem af 3F, elever og medarbejdere, der er medlem af LandboUngdom, medarbejdere, der er medlem af Jord-brugsteknologer i Danmark, elever i EUD-systemet og selvstndige land-mnd med minimum n fuldtidsansat medarbejder. Sidstnvnte gr, at vi har med landbrug at gre, der har en vis strrelse og konomisk soliditet. Selvstndige landmnd p de sm brug, hvor der ikke er ansatte er sledes ikke omfattet af undersgelsen. 3.1 Baggrundsoplysninger I alt 374 beskftigede inden for landbruget har besvaret sprgeskemaet. Som det fremgr af tabel 3.1 er godt hver tredje deltager i undersgelsen selvstndig landmand, mens hver femte er elev. De resterende er enten al-mindelige medarbejdere eller har beskftigelse som fodermester eller driftsleder. Tabel 3.1: Stillingsbetegnelse. Andele i procent

Procent

Elev .................................................................................................................... 20

Medarbejder ........................................................................................................ 30

Fodermester/driftsleder ....................................................................................... 15

Selvstndig ........................................................................................................ 36

Total.................................................................................................................... 101

Hovedparten af de selvstndige landmnd (86%), gruppen af foderme-stre/driftsledere (81%) samt eleverne (81%) arbejder med ker eller kvg. Blandt medarbejderne arbejder 45% med ser eller kvg, 18% arbejder kun med planteavl, 18% arbejder p en maskinstation og 18% arbejder med an-det (mink, fjerkr, heste eller kombination af grise, kvg og planter o.l.). Halvdelen af undersgelsesdeltagerne har deres bopl p eller i tilknytning til arbejdspladsen. Det er selvflgelig primrt de selvstndige landmnd, der her er tale om, men i gennemsnit bor n ud af fire af de vrige p den grd, hvor de arbejder. Der er klart tale om et mandsdomineret fag. Kun 12% af deltagerne i under-sgelsen er kvinder. Og hovedparten af disse er under uddannelse.

35

Landbrug

Undersgelsesdeltagernes erhvervsuddannelse fremgr af tabel 3.2. Gene-relt er deltagerne i undersgelsen enten under uddannelse eller frdigud-dannet som faglrt landmand eller driftsleder. Der er kun f ufaglr-te/selvlrte med i undersgelsen. Tabel 3.2: Erhvervsuddannelse. Andele i procent

Procent

Er under uddannelse p modul 1a/1b (p landbrugsskole) eller grundforlb (p teknisk skole) ..................................................................................................... 12

Er under uddannelse p modul 2 (p landbrugsskole) eller hovedforlb (p teknisk skole) ...................................................................................................... 6

Ufaglrt/selvlrt ................................................................................................. 16

Faglrt landmand ............................................................................................... 23

Driftsleder ............................................................................................................ 33

Andet ................................................................................................................... 11

Total.................................................................................................................... 101

Gennemsnitsalderen for deltagerne i undersgelsen er 35 r, hvilket er rela-tivt lavt. Tabel 3.3 viser fordelingen p aldersgrupper. Tabel 3.3: Alder. Andele i procent

Procent

Til og med 29 r.................................................................................................. 44

30-39 r ............................................................................................................... 19

40-49 r ............................................................................................................... 18

50 r eller mere ................................................................................................... 18

Total.................................................................................................................... 101

Trods den relativt lave gennemsnitsalder er hovedparten (70%) gift/sambo-ende eller i fast parforhold uden dog at bo sammen, og 38% har hjemmebo-ende brn. De beskftigede i landbruget er meget arbejdsomme. I gennemsnit arbejder de ansatte i landbruget 42 timer om ugen, mens de selvstndige landmnd i gennemsnit arbejder 58 timer (!) om ugen (se figur 3.1).

36

Landbrug

Figur 3.1: Ugentlig arbejdstid fordelt efter stilling. Andele i procent

43 42 43

58

0

20

40

60

80

100

Elev Medarbejder Fodermester/drif tsleder Selvstndig

Deltagerne i undersgelsen blev ogs bedt om at oplyse, om de var medlem af en fagforening og/eller landbrugsorganisation. Tabel 3.4 illustrerer svar-fordelingen i forhold til stilling.

Tabel 3.4: Medlem af fagforening eller landbrugsorganisation fordelt efter stilling. Andele i procent

Elev Medarbejder Foderme-ster/driftsleder

Selvstndig

SiD.................................................. 17 63 39 5

Kristelig fagforening........................ 6 8 12 3

LandboUngdom.............................. 69 31 41 20

Dansk Landbrug ............................. 0 3 2 64

Land- og skovbrugets Arbejdsgi-verforening...................................... 0 0 0 4

Anden fagforening/organisation...... 5 5 10 21

Som tabellen viser, er hovedparten af eleverne medlem af LandboUngdom, mens 17% er medlem af SiD (nu 3F). For medarbejdernes vedkommende glder det, at hovedparten er medlem af SiD, mens knap hver tredje er medlem af LandboUngdom. De selvstndige landmnd er hovedsagelig medlem af Dansk Landbrug. Hver femte er dog medlem af LandboUng-dom, mens lige s mange er medlem af en anden faglig organisation for-trinsvis ASE. Vi gr opmrksom p, at det var muligt at vlge flere svar-muligheder, hvorfor tallene ikke summerer op til 100. Endvidere har 31 personer (svarende til 9%) undladt at besvare sprgsmlene.

37

Landbrug

Med udgangspunkt i stillingskategorierne tegnes der i det flgende et lille portrt af dem, der er beskftiget i landbruget.

3.1.1 Portrtter af beskftigede i landbruget Elever Elevernes gennemsnitsalder er 21 r, og flertallet af eleverne (78%) er mnd. Sammenlignet med resten af branchen er der dog med de 22% kvin-der forholdsvis mange kvinder blandt eleverne. Knap halvdelen af eleverne lever i fast parforhold. Hovedparten af eleverne (58%) er under uddannelse p modul 1a/1b p landbrugsskole eller grundforlb p teknisk skole, mens godt tre ud af ti er under uddannelse p modul 2 eller hovedforlb. De resterende er i lre som dyrepassere eller lignende. Eleverne har hyppigst staldarbejde (78%), men mange har ogs markarbejde (62%) og maskinarbejde 42%. Godt og vel tre ud af ti elever bor p den grd, hvor de arbejder. Langt de fleste elever op-lyser, at de har sammenhngende arbejdstid. Dog svarer 15% at arbejdsti-den er delt med nogle timer om morgenen, formiddagen og/eller eftermid-dagen. Eleverne arbejder i gennemsnit 42,6 timer om ugen. 90% oplyser, at de har overarbejde, men flertallet af disse (86%) synes, at mngden af overarbejde generelt er passende. De resterende synes at mngden af overarbejde i pe-rioder er for hjt. 27% af eleverne har sdvanligvis alenearbejde, mens de resterende sdvanligvis arbejder sammen med en eller flere kollegaer. Medarbejdere i landbruget Som det fremgr af tabel 3.1 er 30% af dem, der har besvaret sprgeskema-et ansat som medarbejdere i landbruget. Gennemsnitsalderen for medarbej-dere i landbruget er 35 r, og hovedparten (89%) er mnd. Hovedparten (omkring seks ud af ti) er gift eller i fast parforhold, og 27% har hjemmebo-ende brn. Godt hver femte medarbejder i landbruget bor p den grd, hvor de arbejder. Medarbejderne i landbruget arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen. Selv-om der her er tale om en lang arbejdsuge i forhold til resten af arbejdsmar-kedet, er det dog denne gruppe, der har den korteste ugentlige arbejdstid sammenlignet med de vrige i branchen. Undersgelsen viser, at 39% har alenearbejde. Flertallet af medarbejderne i landbruget har en eller anden form for er-hvervsuddannelse. 30% er faglrte landmnd, 18% har uddannelse som driftsleder, og 14% har en anden form for erhvervsuddannelse (fx agrar-konom, dyrepasser, mekaniker eller smed). De resterende 38% er ufaglr-te. Medarbejdergruppen findes lige hyppigt at arbejde med ser, kvg, planter, maskinstation og andet. 61% har markarbejde som deres primre arbejdsopgave, dernst flger maskinarbejde, som 51% fremhver som en

38

Landbrug

af deres primre arbejdsopgaver, og endelig er der 44%, der oplyser, at de har staldarbejde som en af deres primre opgaver.1 Fodermester/driftsleder I analyserne er fodermestre og driftsledere slet sammen til n kategori, fordi begge varetager en eller anden form for mellemlederjob i landbruget. I dette materiale udgr gruppen 15% af dem, der er beskftiget i landbruget. Gruppen af fodermestre/driftsledere er i snit 29 r gamle. Knap hver fjerde (23%) er kvinde, og hovedparten (80%) lever i fast parforhold. Lidt mere end hver tredje har hjemmeboende brn. Fodermestre/driftsledere arbejder i gennemsnit 43 time om ugen, og et lille flertal (54%) arbejder med ser, mens 27% arbejder med kvg. Flertal-let (86%) har staldarbejde som deres primre arbejdsopgave, og mange (37%) har administrative opgaver ved siden af. Omkring hver fjerde oply-ser, at markarbejde er en af deres primre arbejdsopgaver og hver femte oplyser, at personaleledelse er en af deres primre opgaver. Hver fjerde fodermester/driftsleder har bopl p arbejdspladsen, og 28% har delt arbejdstid. Dvs. nogle timer om morgenen/formiddagen og nogle timer om eftermiddagen/aftenen. 88% oplyser, at det sker, at de har overar-bejde. Blandt disse synes flertallet (78%), at mngden af overarbejde gene-relt er passende. Blandt de resterende synes 7%, at mngden af overarbejde generelt er for hjt, og 15% synes, at det er for hjt i perioder. Selvstndige Lidt mere end hver tredje i undersgelsen er selvstndig landmand. Om-kring halvdelen af disse har n fuldtidsansat medarbejder, mens 31% har 2 eller flere medarbejdere under sig. Hver fjerde landmand har n eller flere deltidsansatte medarbejdere, og omkring fire ud af ti landmnd har en eller flere lse medhjlpere p grden. Den selvstndige landmand er i gennemsnit 44 r gammel. Langt de fleste (92%) er gift/samboende og to ud af tre har hjemmeboende brn. Alle und-tagen en enkelt bor p grden, hvor han arbejder. Landmanden arbejder i gennemsnit 58 timer om ugen! Alligevel er det kun 86%, der synes, at de har overarbejde. Halvdelen af disse synes, at mngden af overarbejde i perioder er for hjt, og 14% synes, at mngden af overarbejde generelt er for hjt. 38% af dem, der oplyser, at de har over-arbejde, synes at mngden generelt er passende.

1 Det var muligt at vlge flere svarmuligheder. Derfor summerer tallene ikke op til 100.

39

Landbrug

40% af de selvstndige landmnd arbejder sdvanligvis alene p arbejds-stedet. Knap hver anden selvstndig landmand i undersgelsen arbejder med ker, og 38% arbejder med ser. 83% har staldarbejde, og 78% har markarbejde som deres primre arbejdsopgaver. Tre ud af fire oplyser, at de har administrative opgaver som nogle af de primre arbejdsopgaver, mens halvdelen oplyser, at de har personaleledelse og 43%, at de har ma-skinarbejde som deres primre opgaver. Flertallet (63%) af landmndene har en driftslederuddannelse. 21% er fag-lrt landmand. 6% oplyser, at de ikke har nogen erhvervsuddannelse, og de resterende 10% har en anden erhvervsuddannelse (typisk agrarkonom eller landbrugsmaskinmekaniker). 3.2 Selve arbejdet

3.2.1 Kvaliteter ved arbejdet Det at vre beskftiget indenfor landbruget er omgrdet af mange myter og fordomme positive svel som negative. P positiv-siden kan fremhves, at mange gr rundt med en drm om et liv p landet i pagt med naturen, med fritgende hns og svin og med stor grad af selvforsyning, hvad angr kd, frugt og grnt. Et liv, hvor man kan for-dybe sig i pasning af dyr og marker, hvor sd bliver til liv, og hvor der ikke er noget der hedder drligt vejr, men kun forkert pkldning. Et liv, hvor man er sin egen herre, og hvor man hster, som man sr. For nogle er der her tale om en temmelig romantisk drm, som, hvis den bliver indfriet, risikerer at krakelere i mdet med realiteterne. P negativ-siden fr man et billede af landmanden som et hrdtarbejdende menneske, der stort set aldrig kan holde fri, og som fra morgen til aften r ud og r ind knokler med at fodre dyr, muge ud, plje, harve, s og hste uden den helt store konomiske gevinst i sidste ende. Derudover tegnes der ofte et billede af landbruget som vrende en af erhvervslivets store milj-syndere, at landbruget ofte stter produktivitet og indtjening hjere end dyre- og menneskevelfrd, samt et billede af landbruget som gennemsubsi-dieret af stats- og EU-midler et hverv som uden sttten mtte, og i nogens jne ogs burde, lade livet. Sandheden ligger nok et sted midt imellem de to lidt fortegnede billeder af erhvervet. Med denne undersgelse har vi en enestende mulighed for at sprge de centrale aktrer selv, om hvad det er, de betragter som de vsent-ligste kvaliteter i arbejdet. Vi har gjort det ved at opliste en rkke kvaliteter i arbejdet, og bedt svarpersonerne om at prioritere de 3 forhold, som de st-ter mest pris p i deres nuvrende arbejde. Listen er blevet til p baggrund af diskussioner med en lille gruppe af selvstndige og ansatte i landbruget.

40

Landbrug

I tabel 3.4. fremvises svarpersonernes prioritering. Listen er her rangordnet efter hyppighed i besvarelserne. Selvstndigheden i arbejdet, arbejdsopgaverne, kontakten med naturen og indflydelsesmulighederne er det, som flest stter pris p i deres nuvrende arbejde i landbruget. Alt dette er kvaliteter ved arbejdet, som er knyttet til kernen af arbejdets karakter. Lngere nede p ranglisten kommer ln, kun-dekontakt og arbejdstempo. Tabel 3.4: Hvad stter du mest pris p i dit nuvrende arbejde? Fordelt efter om man er selvstndig eller ansat. Andele i procent Ansatte Selvstndige Alle

Selvstndigheden........................................................... 57 91 67

Arbejdsopgaverne ........................................................... 52 39 47

Kontakten med naturen ................................................... 37 66 47

Indflydelsesmulighederne................................................ 26 41 30

Kontakten med kolleger/det sociale milj ........................ 31 4 23

Udviklingsmulighederne .................................................. 20 24 21

Arbejdstiden .................................................................... 18 4 13

Lnnen ............................................................................ 16 2 12

Kundekontakten .............................................................. 11 5 9

Arbejdstempoet ............................................................... 9 2 6

Som tabel 3.4 viser, er der enighed mellem de selvstndige og de ansatte om, at selvstndigheden er en af de vigtigste kvaliteter ved arbejdet i land-bruget. Men s hrer enigheden ogs op. Det slende ved resultaterne er, at der er s markante forskelle mellem de ansatte og landmanden selv i vurde-ringen af arbejdet. Sledes peger de ansatte markant hyppigere end de selv-stndige p flgende kvaliteter i arbejdet: Arbejdsopgaverne Kontakten med kolleger / det sociale milj Arbejdstiden, og Lnnen Omvendt peger de selvstndige markant hyppigere end de ansatte p fl-gende kvaliteter i arbejdet: Selvstndigheden Kontakt med naturen Indflydelsesmulighederne, og Udviklingsmulighederne

41

Landbrug

3.2.2 Milj- og arbejdsmiljindsats p arbejdspladserne, samt omverdenens vurdering af erhvervet

Ovenstende oplistning af kvaliteter i arbejdet indenfor landbruget giver svar p nogle af de billeder af erhvervet, der blev tegnet i indledningen af dette kapitel. Men hvordan ser det ud med erhvervets agtelse udadtil, deres arbejdsmiljarbejde samt de forestillinger, der gres om erhvervets milj-bevidsthed? I undersgelsen bad vi deltagerne tage stilling til tre udsagn og angive, hvor godt de passede p deres arbejde og nuvrende arbejdsplads. Sprgsmlene og resultaterne prsenteres i tabel 3.5. Tabel 3.5: Sprgsml om arbejdsmilj, milj og respekt i samfundet. Andele i procent Passer Passer

nogenlunde Passer lidt

/ikke

Min arbejdsplads gr meget for at forbedre arbejdsmiljet. ... 51 37 12

Min arbejdsplads er miljbevidst og gr meget for det ydre milj......................................................................................... 58 28 14

Vores arbejde bliver respekteret i samfundet som helhed....... 37 30 32

Resultaterne i tabel 3.5 synes at rumme nogle modstninger. Mere end halvdelen af de beskftigede i landbruget oplever, at arbejdspladsen gr meget for at forbedre arbejdsmiljet og beskytte det ydre milj. Kun lidt mere end n ud af 10 synes ikke, det er tilfldet. Alligevel vurderer hver tredje, at arbejdet ikke bliver respekteret i samfundet som helhed, mens tre ud af 10 synes, at udsagnet vedr. samfundets respekt af landbrugsarbejdet passer nogenlunde. Disse modstninger kan have betydning for det psyki-ske arbejdsmilj. I afsnit 3.8 ser vi nrmere p de helbreds- og trivsels-mssige konsekvenser af disse forhold. For at f nuanceret resultaterne en smule har vi set p, om der skulle vre forskelle mellem de ansattes og de selvstndige landmnds syn p de tre sprgsml. Resultaterne af den analyse prsenteres i tabel 3.6. Tabel 3.6 viser, at der ungteligt er nogle forskelle i vurderingerne afhn-gig af, hvilken position man indtager p arbejdspladserne i landbruget. De selvstndige landmnd svarer langt hyppigere end deres medarbejdere, at de gr meget for at forbedre arbejdsmiljet, samt at de er miljbevidste og gr meget for det ydre milj. Derudover viser tabellen, at omverdenens re-spekt eller mangel p samme for erhvervet rammer landmanden hrdere end hans medarbejdere. Hele 44% blandt de selvstndige landmnd ople-ver ikke, at deres arbejde bliver respekteret i samfundet som helhed, mens dette kun glder for 27% blandt de ansatte.

42

Landbrug

Tabel 3.6: Sprgsml om arbejdsmilj, milj og respekt i samfundet fordelt efter stilling. Andele i procent

Ansatte Selvstndige

Min arbejdsplads gr meget for at forbedre arbejdsmiljet

Passer prcis/ganske godt................................................. 45 64

Passer nogenlunde ............................................................. 37 35

Passer lidt/ikke .................................................................... 18 1

Min arbejdsplads er miljbevidst og gr meget for det ydre milj



Passer lidt/ikke .................................................................... 20 -

Vores arbejde bliver respekteret i samfundet som helhed



Passer lidt/ikke .................................................................... 27 44

De pnt store uoverensstemmelser mellem landmndene selv og deres medarbejdere i opfattelserne af de samme sprgsml, der prsenteres i tabel 3.6 giver anledning til nogen refleksion over, hvorfor det er sdan. Vi vil ikke her komme med vores bud det kender vi ikke branchen godt nok til men vi vil gerne opfordre til dialog om sprgsmlene p arbejdspladserne. For eksempel kunne det vre sprgsml, der blev taget op p eventuelle medarbejdersamtaler eller lignende lidt mere uformelle dialogfora p arbejdspladserne. 3.3 Krav i arbejdet Nr man taler om psykisk arbejdsmilj er der ofte fokus p en rkke krav i arbejdet, samt om der er balance mellem krav og indflydelse. (Se bilag 1 om krav-kontrolmodellen). Derfor er der ogs i denne undersgelse stillet en rkke sprgsml til be-lysning af kravene i arbejdet. I det flgende belyses flgende krav i arbej-det: Kvantitative krav Kognitive krav Emotionelle krav Krav om at skjule flelser, og Sensoriske krav

43

Landbrug

3.3.1 Kvantitative krav Denne dimension i det psykiske arbejdsmilj vedrrer arbejdsmngden i relation til den tid, der er til rdighed. Skalaen indeholder sprgsml om, hvor ofte det er ndvendigt at arbejde meget hurtigt, hvor ofte arbejdet er ujvnt fordelt s det hober sig op, hvor ofte det sker, at man ikke nr alle sine arbejdsopgaver, samt hvor ofte det er ndvendigt at arbejde over? Figur 3.2: Kvantitative krav fordelt efter stilling i landbruget og AMI (gennemsnit p skala fra 0-100)

0

10

20

30

40

50

60

70

Selvstndig Fodermester/driftsleder

Medarbejder Elev AMI

Figur 3.2 viser, at der er store forskelle de forskellige medarbejdergrupper imellem, hvad angr kvantitative krav. Ikke overraskende er der store kvan-titative krav til de selvstndige landmnd og mindst til eleverne. De vrige medarbejdergrupper ligger p niveau med landsgennemsnittet for lnmod-tagere. Nrmere analyser viser en klar sammenhng mellem ugentlig arbejdstid og kvantitative krav. Der er en klar tendens til, at jo lngere arbejdsugen er, des strre bliver andelen, der scorer hjt p skalaen vedr. kvantitative krav. For eksempel scorer 37% blandt dem med en arbejdsuge p mere end 45 timer mod 14% blandt dem med en almindelig arbejdsuge (op til 37 timer) hjt p skalaen vedr. kvantitative krav i arbejdet. Nr der analyseres for forskelle i relation til alenearbejde, er der ligeledes en klar tendens: Dem, der fortrinsvis arbejder alene p arbejdsstedet oplever hyppigere end de vrige, at der er store kvantitative krav i arbejdet.

44

Landbrug

3.3.2 Kognitive krav Denne dimension over krav i arbejdet handler om krav om at trffe beslut-ninger, huske meget, f ideer og overskue mange ting. Med andre ord er det tnkningen, der her er fokus p. Som figur 3.4 viser, er det isr dem med ledelsesopgaver (de selvstndige og fodermestre/driftsledere), der scorer hjt p kognitive krav i arbejdet. Figur 3.4: Kognitive krav fordelt efter stilling i landbruget og AMI (gennemsnit p skala 0-100)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Selvstndig Fodermester/driftsleder

Medarbejder Elev AMI

Figuren viser derudover, at ledere i landbruget ligger klart over, mens med-arbejdere og elever i landbruget ligger klart under landsgennemsnittet, hvad angr kognitive krav i arbejdet. Derudover viser analyserne hvad man ogs ville forvente en sammen-hng mellem kognitive krav og indflydelse. Jo hjere man scorer p ind-flydelse p arbejdet, des strre bliver andelen med hje kognitive krav. Analyserne viser ingen forskelle i relation til alenearbejde.

3.3.3 Flelsesmssige krav I det flgende er der fokus p de flelsesmssige krav i arbejdet. Skalaen dkker over sprgsml om arbejdet bringer n ud i flelsesmssigt bela-stende situationer, om arbejdet i sig selv er flelsesmssigt belastende samt om man bliver flelsesmssigt berrt af arbejdet. Oprindelig er skalaen tnkt til de erhverv, hvor man hovedsagelig arbejder med mennesker (ple-je-, social-, service- og undervisningssektoren), og hvor man bruger sig selv som redskab i arbejdet. Det undrer derfor heller ikke, at landbrugsgruppen ligger lavt p denne skala (se figur 2.1. kapitel 1).

45

Landbrug

Analyser i forhold til stilling viser, at det igen er dem med ledelsesansvar, der sco

Documents

Branchearbejdsmiljørådet Jord Til Bord - Under Åben Himmel - En Spørgeskemaundersøgelse Af Det Psykiske Arbejdsmiljø Inden for Landbrug, Skovbrug Og Anlægsgartnerier