Bliv ven med din have

Lindhardt og Ringhof

DORTHE KVIST BLIV VEN

meddinHAVE

DORTHE KVIST er vokset op i en familie, hvor alle var have-entusiaster, og hvor man sjældent besøgte hinanden uden at have en stikling med i håndtasken. Den erfaring og viden kom hende til gavn, da hun sammen med sin mand købte en gammel villa og gik i gang med at gøre haven til et dejligt uderum. I dag har hun specialiseret sig i at rådgive andre om alt fra indretning til dyrkning af haven.

BLIV VEN MED DIN HAVE er skrevet til mennesker, der ligesom Dorthe selv har prøvet at stå med ønsket om en dejlig have, som kan passes samtidig med små børn og travle karrierer. Hun ved præcis, hvad det er, man har behov for at vide og forklarer det på en letforståelig og uhøjtidelig måde. Samtidig giver hun inspiration og opmuntring, så også du kan komme i gang med at føre dine havedrømme ud i livet.

BLIV VEN MED DIN HAVE er inddelt i seks kapitler med over-skrifterne: Den spiselige have, Den blomstrende have, Den sjove have, Slapperhaven, Den lille have og Design din egen have. Du får viden om alt fra frugttræer, bærbuske, køkkenhave og staudebede til gør det selv-projekter. Til børnefamilierne er der fx gode råd om hemmelige gemmesteder, legehuse og ild og vand i haven. Og til byboerne er der tips til urtehaven på 5. sal, æblelunden i baggården og blomsterfesten på tagterrassen.

DO

RTHE KVISTBLIV VEN m

ed din HAVE

DORTHE KVIST er uddannet på Danmarks Designskole 1992. Selvstændig havedesigner, stylist, boligindretter og ejer af Melt-designstudio med egen blog. Hendes havefi losofi er enkel: Det skal være nemt og dejligt, se drøngodt ud og så skal det virke!

www.meltdesignstudio.com/blog

9 7 8 8 7 1 1 4 0 9 4 3 5

En manual

til dit uderum

112532_cover_bliv-ven-med-din-have.indd 1-3 23/02/12 11.23

112532_indhold_bliv-ven-med-din-have.indd D112532_indhold_bliv-ven-med-din-have.indd D 22/02/12 14.5522/02/12 14.55

Lindhardt og Ringhof

DORTHE KVISTBLIV VEN

meddinHAVE

En manual

til dit uderum

112532_indhold_bliv-ven-med-din-have.indd 1112532_indhold_bliv-ven-med-din-have.indd 1 22/02/12 14.5522/02/12 14.55

6 høstanemone


7

HAVEARBEJDE som lykkepilleLug dig lykkeligDet har længe været kendt, at havearbejde har en afslappende og beroligende virkning. Der tales ligefrem om lugelykke og have-terapi. Man bliver så at sige ”groundet”, man får jordforbindelse, bliver klartseende, realistisk og kommer simpelthen tilbage til sine rødder.

Skeptikere har dog slået det hen som glad have-nørde-snak. Men nu er det rent faktisk bevist. Haveentusiaster verden over har med hænderne over hovedet og en ”I knew it attitude” refereret til en artikel i Medical News Today, 2007. Her beviser en britisk professor på Bristol University i England, at havearbejde virker anti-depres-sivt. I et forsøg lavet med mus viser det sig, at når huden kommer i kontakt med den ganske harmløse bakterie, kaldet mycobacte-rium vaccae, som fi ndes i jorden, udløser det hormonet serotonin i hjernen. Bakterien, som stemningsregulerer det limpiske system, får simpelthen lykkefølelsen til at stige mærkbart.

Havearbejde virker altså som en lykkepille. Og hold nu fast! Mere forskning viser, at ved at blive godt og gedigent beskidt kan vi rent faktisk selv højne vores immunforsvar, fordi serotonin både er naturligt anti-depressiv og styrker immunforsvaret. Omvendt forårsager mangel på serotonin i hjernen depression.

Ironisk nok, set i lyset af vores hyper-hygiejniske sundheds- og sikkerhedssamfund, dukker der nu forskning op om, hvordan skidt og snavs er godt for os, og hvordan mangel på snavs i barn-dommen er medvirkende til at bidrage til et større spektrum af sygdomme, herunder allergi – så her er endnu en god grund til at få hænderne i jorden.

Bliv høj på høstHvis vi bliver lidt ved de dejlige, naturligt glade kemikalier, er det også bevist, at når man høster afgrøder, udløses et andet stof, kal-

det dopamin. Dette stof giver en tilstand af lyksalighed eller mild eufori. Man mener, at fænomenet er 200.000 år gammelt og stam-mer helt tilbage fra dengang, mennesket var jæger og samler. Når et bytte blev nedlagt eller noget spiseligt fundet i naturen, udløstes et ordentligt skud dopamin i hjernen som belønning. Det samme sker for os i dag ved duften og synet af friske bær og frugter, og når vi høster eller plukker. I virkeligheden er det det samme, der sker ved det sex-and-the-city’ske begreb ”retail therapi”, også kaldet shopping – altså først selve jagten og så dopaminskuddet, når man nedlægger sit ”bytte”, som i dette tilfælde kunne være et par stiletter eller en ny kjole. Godt at vide, hvis økonomien bliver lidt stram, så er det bare ud og hive nogle gulerødder op, tænk på det som en win-win situation.

Få mental roUd over den kemiske forklaring på havearbejdets gode virkning er der den mere fi losofi ske. Man bliver ”groundet”, man falder til ro. At skabe en have er i sagens natur ikke noget, der foregår i et højt tempo. Solen skinner, regnen regner, og planterne gror i det tempo, de nu gør. Her er der ikke meget at stille op, naturen bestemmer. Og det må man jo bare fi nde sig i.

Vi lever i en tid, hvor de fl este har frit valg på mange hylder, vi sender folk til månen, bestemmer med hvad og hvem vi vil arbejde, hvor på kloden vi vil fl yve hen næste gang, og hvornår vi vil være gravide. Vi kan spole frem og tilbage og skrue op og ned, men na-turen, årstiderne og vejret, de bestemmer selv. Så der må man lige-som bare overgive sig og smide sin eventuelle kontroltrang meget langt væk. Hvis man derimod overgiver sig til naturens storhed og anerkender, at den har sine ganske egne idéer, er man godt klædt på til at blive ven med sin have – måske endda få haven som sin allerbedste ven. På den måde kan havearbejde nemlig blive en


8

slags frikvarter og haven et sted, hvor man kører i et helt andet gear og i respekt for og i pagt med naturen anskuer og betragter dens fabelagtige evne til selv at vide, hvad der fungerer bedst.

Ofte sidder vi ved vores computere dagen lang og knokler løs, og alligevel har man den der fornemmelse af ikke at have fær-diggjort noget som helst. Mange ting i haven giver derimod en øjeblikkelig tilfredsstillelse, følelsen af ordentlighed når græsset er slået eller busken beskåret, følelsen af overblik når urtehaven er gennemluget. Jeg selv er altid mild og god efter bare en time med hækkeklipperen eller beskæresaksen. En af mine venner, der har fået sig sin første have, sagde det på denne måde: ”Altså, det var egentlig meget fedt at klippe hæk, man går i gang, og det er supernemt at se, hvor man er kommet til, og når man er færdig, kan man virkelig tydeligt se, at man har fået noget fra hånden. Det var faktisk en stor tilfredsstillelse”. Sådan har jeg det lige præcis selv, jeg elsker at klippe hæk.

Naturen på recept Af nogle af ovennævnte grunde bruger man havearbejde som led i behandling af stress og udbrændthed. For eksempel i Sverige, på den legendariske Alnarps rehabiliterings-trädgård, oplever man, at næsten 80 % af de slemt medtagne stressramte har kunnet vende tilbage til arbejdet efter et forløb på kun 12 uger. Naturen dæmper simpelthen stresstilstanden og lærer os at komme i kontakt med en naturlig rytme, som ofte er den, der er blevet ødelagt, ved at vi har drevet rovdrift på resurserne. Naturen giver ro og stiller ingen krav. Bare udsigt til natur fra en hospitalsseng kan nedsætte behovet for smertestillende medicin med 50-75 %.

Talrige videnskabelige undersøgelser viser, at ophold i naturen reducerer uro, angst og stress, og at kombinationen af natur og fysisk aktivitet virker anti-depressivt. Ydermere er det i dag ikke bare almindelig kendt, men også videnskabeligt bevist, at hård fysisk aktivitet får kroppen til at danne endorfi ner i blodet, som giver lykkefølelse og samtidig virker smertestillende. Endorfi ner

er et morfi nlignende stof, men endnu stærkere end morfi n. Det skabes i hjernen ved f.eks. hård træning, hårdt (have)arbejde, forelskelse, sex eller latter og kan give en følelse af lyst, succes og energi. For en del mennesker, som er afhængige af anti-depressiv medicin, ville en halv times hård, fysisk træning om dagen kunne give samme virkning som medicinen.

Udtrykket “en sund sjæl i et sundt legeme” er næsten 2000 år gammelt, men uhyre relevant. Det er sagt af en romersk digter omkring år 100. Og tanken er endnu ældre. Tænkt af de gamle græske fi losoffer i den tid, hvor olympiaden blev opfundet for snart 3000 år siden. Det er således en gammel menneskelig erfaring, at psykisk og fysisk velvære hænger nøje sammen. At arbejde med jord og planter giver desuden en universel fornemmelse for sam-hørighed mellem mennesker. Og i den forbindelse vil jeg da ikke undlade at nævne og i al hemmelighed opfordre til lidt:

Guerilla gardening Og hvad er nu det? Guerilla gardening opstod som en slags miljøpolitisk bevægelse i 1973, da en gruppe i New York om-dannede en forladt grund i byen til en blomstrende have. Guerilla gardening er en slags politisk havearbejde, eller plante-graffi ti om man vil, som primært udføres af miljøforkæmpere. Det er en slags grøn udgave af BZ-bevægelsen og går i store træk ud på, at man overtager et stykke jord, hvor man så dyrker blomster eller andre afgrøder. Guerilla gartnere gør det for at genindtage jorden, der ofte har været forsømt, forskønne den og give den tilbage til folket.

Nogle gør det, som et modsvar til den kedelige asfalt og fl ise-belægning i byerne, ved at så blomster i sprækker med jord. På den måde kommer der lidt grønt og farver i det ellers grå bymiljø. Det er for at forskønne omgivelserne for sig selv og andre, og det hand-ler også om stolthed over sit ”hood”, sit kvarter. Et andet formål med guerilla gardening og planter i byerne er at bekæmpe forure-ningen og klimaforandringerne, idet planter dels giver skygge og


9

dels optager CO2. Guerilla gardening fi nder sted over hele verden, i mere end 30 lande. Mange af guerilla gartnerne dyrker et fælles-skab, og du kan se mere på www.guerillagardening.org.

I disse miljøtider kan jeg kun på det varmeste opfordre alle til altid at være bevæbnet med et par poser frø i håndtasken, som man lige kan drysse ud i kedelige rabatter, triste parker eller langs naboens kedelige plankeværk. Det skal lige siges, at det kan være en fordel at udføre guerilla gardening efter mørkets frembrud og lige kigge sig over skulderen, da det betragtes som civil ulydighed (så du har naturligvis ikke hørt det her …). Guerilla gardening er ikke noget ukendt fænomen i Danmark, allerede i 1996 lavede gruppen Økologiske Igangsættere en happening kaldet ”Have på en nat”, hvor de omdannede et tomt stykke jord på Guldbergsgade på Nørrebro i København til en have på en nat.

Jeg spår guerilla gardening en stor stigning på popularitets-barometret i hele denne dejlige, grønne, miljøbevidste bølge, og jeg vil bemærke, at det absolut ikke kun er en sport for fodfor-mede miljøaktivister med fast medlemsskab i Greenpeace, men også snildt kan udføres i høje hæle, mens man nipper til sin caffé latte … så kom bare i gang, og lad os gøre vores bydel grønnere, lækrere, sundere og sjovere!

VELEGNEDE FRØ TIL GUERILLA GARDENING: MORGENFRUE, COSMOS,

KORNBLOMST, BLOMSTER-KARSE, ZINNIA OG

SOLSIKKE.


14

bredbladet persille purløg

timian rosmarin


15

UrterIngen have uden urter. Heldigvis er de fl este ganske nemme at have med at gøre, og mange er tilmed superfi ne at se på. Der fi ndes en håndfuld af urter, som er meget anvendt i den danske madlavning og udgør en slags base i din urtehave og i dit køkken. Det er dem, jeg kalder de klassiske. Så er der de nordiske, som i virkeligheden er lidt glemte, gamle urter man har brugt i hundreder af år, men som har fået en helt ny revival, med Noma og hele det ”nordiske køkken” -bølgen. Til sidst er der de eksotiske, de bliver hovedsageligt brugt i det asiatiske køkken, som er et af mine favoritkøkkener. De fl este kan du købe i potter og plante ud i dit urtebed eller i krukker, hvis du er til den hurtige løsning. Ellers kan du så dem. Og en hel del af de andre kan du helt sikkert charmere dig til en afl ægger af, hvis du kender nogen med en have. Til aller-sidst er der alle de dejlige, fl otte spiselige blomster, som i en ruf kan pimpe enhver salat, kage eller cocktail.

De klassiskePERSILLE Persille er en af de mest dyrkede og anvendte urter i Norden. Der fi ndes to slags, den klassiske kruspersille, Petrose-linum crispum, og så den bredbladede persille, Petroselinum neapolitanum, som især er meget populær i det mellemøstlige køkken. De tilhører begge skærmplantefamilien og er toårige urter.

Hvorfor? Persille indeholder C-vitamin, karoten og jern og er dermed en supernærende urt. Den kan tygges mod dårlig ånde, især hvidløgsånde, og man kan bruge de friske blade i hakket tilstand som omslag på sår og insektbid. Te af persille virker vanddrivende og blodtrykssænkende, og plantesaften kan afblege fregner. Er uundværlig hakket oven på nye kartofl er, i persillesovs, som gremolata, den bredbladede især i salater sammen med hak-ket koriander, som pesto, i sandwich, og i hakket tilstand pepper den enhver gryderet op.

Hvordan? Persillefrø skal sås i lave riller i april, i en løs, muldet dejlig så-jord. Drys et lag løs kompost ovenpå til at holde på fugtigheden, og læg evt. lidt halm omring planterne, når de er vokset til. Persille er lidt langsom til at komme i gang, du kan evt. lægge frøene i vand et døgns tid, inden du sår, men de spirer først efter 3-6 uger, så vær tålmodig. Husk at holde dem fugtige. Persille skal forkæles med velomsat kompost og godt med vand. Persille elsker sol og læ. Så den i rækker med 35 cm imellem, og udtynd til 10-15 cm mellem planterne. Eller vælg den nemme måde og køb persille i potte og plant ud i bed eller krukker.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT MAN IKKE MÅ GENOPVARME RESTER AF MAD, DER ER DRYSSET MED FRISK PERSILLE, PGA. INDHOLDET AF JORDBAKTERIER.

PURLØG Allium schoenoprasum. Purløg smager ikke alene godt, den blomstrer også med de de skønneste lilla blomster i juni-juli. Blomsterne, som også kan spises, er fi ne til at pynte på madder og i salater. Smager mildt af løg.

Hvorfor? Purløg er rig på A- og C-vitamin, kalium og kalcium, fosfor og magnesium, karotin og B2-vitamin. Den er god for fordøjelsen, styrker appetitten og virker mod forhøjet blodtryk. Og så er den god mellem rækkerne med gulerødder, da den holder gulerodsfl uen væk.

Hvordan? Purløg kan sås, købes i potter eller deles fra en eksi-sterende plante om foråret. Hvis du sår, så gør det der, hvor den skal vokse i april. Purløg kan lide sol eller halvskygge og en fugtig og næringsrig havejord, min erfaring er dog, at den fi nder sig i meget, når den er kommet i gang. Trives lige så godt i kasser, pot-ter eller i vindueskarmen.


16

TIMIAN Thymus. En træagtig halv-busk, der bliver ca. 30 cm høj. Timian får hvide eller lilla blomster og har en skøn duft, der tiltræk-ker mange bier. Der fi ndes fl ere forskellige sorter, min yndlings er citrontimian, der ud over den skønne timiansmag også har citronsmag og -duft.

Hvorfor? Timian indeholder den fl ygtige olie thymol, som er stærkt bakteriedræbende. Planten er god mod menstruationssmerter, diarré, hoste, hovedpine, halsonde og tømmermænd. Smager godt i brød, på alt grillet kød i marinade med hvidløg, revet citronskal og olivenolie. Blomsterne kan bruges som spiselig pynt på kager og i salater.

Hvordan? Timian købes i potte og plantes ud, eller sås i fl amin-gokasser indendørs i april. Frøene skal bare lige trykkes let ned i jorden, da de skal have lys for at spire. De spirer ved 18-20°. Jorden er god så-jord, når den er blandet med lidt sand. Timian kan plantes ud i maj, når nattefrosten er ovre. Klippes tilbage efter blomstring.

ROSMARIN Rosmarinus offi cinalis. En stedsegrøn busk, som oprindelig stammer fra bredden af Middelhavet. Rosmarin smager lidt af timian og lavendel og blomstrer med hvide eller lyseblå små blomster.

Hvorfor? Rosmarin er meget rig på stærke antioxydanter, og rosmarinolie er desinfi cerende. Rosmarin virker afslappende, vand-drivende og stimulerende på kredsløbet. Fremmer hukommelsen og blodtilførslen til hjernen og kan afhjælpe menstruationssmerter. Det anbefales at gurgle munden med afkog af urten mod blister. Gravide bør begrænse brugen af rosmarin, da den er giftig i store doser.

Rosmarin hører især hjemme på en lammesteg, oven på foccacio, urtebrød eller hakket i grillmarinader.

Hvordan? Rosmarin køber du i en potte og planter ud, da den er alt for langsommelig og svær at så. Den er lidt sart med hensyn til frost, så du må tage den ind om vinteren eller købe en ny om foråret.


17

Urtebrød50 g gær5 dl lunkent vand1 spsk havsalt1 dl olie5 dl fuldkornsemmer2 dl speltmel2 dl rugmel3 dl durumEn stor håndfuld urter,

f.eks. salvie, timian, rosmarin og sar

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og olie. Rør alt melet i og rør godt og grundigt. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, slå den ned og læg den i en form, evt. som her i en lille trækasse, der er fugtet under vandhanen og foret med bagepapir. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i formen.Pensl dejen grundigt med olie og hæld en ordentlig gang hakkede urter på toppen sammen med et stort drys havsalt. Pres det lidt ned i overfl aden og bag hele herligheden i ovnen ved 200° i ca. 35 minutter.Smager skønt til alle slags grillede sager og med kølig vin.


34

lilla bønne

klatrebønner gulerødder

ærter

bønneblomster

spirer i drivhus

hestebønneblomst ærtespirer i højbed

gulerod i blomst


35

GrøntsagerGrøntsager spiser man hver dag, så dem skal der være masser af. Igen kan du starte stille og roligt med at fi nde frem til dine yndlingsgrøntsager. Start med kun et par forskellige slags, alt efter hvad du har plads til, prøv dig frem, og prøv så lidt mere og måske noget andet til næste år. Prøv gerne nogle, der er anderledes end dem, du lige kan købe hos grønthandleren – i dine yndlingsfarver eller med nye sjove former eller striber. For de fl este af grønt-sagerne gælder det, at det kan være smart at så lidt ad gangen med et par ugers mellemrum, sådan at du f.eks. ikke lige pludselig står med 72 salathoveder på en gang.

ÆRTER Ærter smager af sommer. Der fi ndes mange forskellige sorter. Der er sukkerærter, som spises med bælg og det hele, når de er helt unge og rimelig fl ade. Så er der slikærter, som er min favorit. Jeg har høstet stakkevis af skønne, grønne søde slikærter af sorten lav marvært Kelvedon Wonder. De smager fantastisk og skal spises direkte fra planten i store mængder. Skrællen, der er sprød og saftig, smager også skønt. Planterne bliver ca. 1,5 m høje, alt efter hvad de får at kravle op af.

Hvorfor? Ærter har sammen med bønner den særlige egenskab, at de optager kvælstof fra jorden og deler overskuddet af dette med naboplanterne. De er perfekte som snack til at tage med i hånd-tasken, de har selv sørget for indpakningen, som også kan spises eller med god samvittighed smides i en grøftekant. De er propfulde af protein, så de mætter godt, er hverken snaskede eller fyldt med sukker. Børn elsker dem, og du kan tilmed købe dig et øjebliks fred ved at lade de helt små pille dem selv. Ærter er fortræffelige i som-mersalaten, eller bare lige midt i solen mellem rækkerne. Også de øverste fi ne skud fra planten kan bruges friske i salaten.

Hvordan? Start med at lægge frøene i blød i vand et døgns tid. Herefter sås de i 5 cm dybe riller med 15 cm imellem planterne og 75 cm imellem rækkerne. Ærter foretrækker en muldet lerjord eller sandmuld og meget sol. Husk at vande godt, og byg et stativ af

bambus eller grene, så snart du har sået, så de har noget at klatre op af. Ærter kan også forspires inde, hvis du er den utålmodige type. Pluk løbende af dem, så der hele tiden kommer nye ærter til, og lad så til sidst et par bælge hænge og tørre, så du har frø til næste år.

BØNNER Bønner er dejlige, sjove og virkelig nemme til at få sig en stor succesoplevelse med. Planterne er superfrodige at se på, vokser som vanvittige og laver masser af bønner til dig, hvis altså du husker at plukke dem hele tiden. Der fi ndes et hav af sorter med forskellig smag, farve, højde og væsen. Vælg dine yndlings. Jeg selv faldt i år for de lilla Purple Queen, som blomstrer med de fi neste lilla blomster. De dybt violette bønner bliver dog grønne, når de bliver kogt, men er alligevel rigtig festlige. Højden kan variere, mine blev nok 2 m høje, men ville gerne have kravlet længere op, hvis de havde fået lov. Bønner er også et særdeles festligt indslag i staudebedet, specielt hvis man vil have lidt højde på sit bed.

Hvorfor? Bønner er, ligesom ærter, smækfyldte med protein, og står pt. for 8 % af proteinbehovet på verdensplan. Men vær opmærksom på, at de skal koges, ellers kan de være giftige. De er ydermere gode naboplanter til kål og jordbær. Se afsnit om naboplanter side 64.

Hvordan? Frø sås direkte på voksestedet maj-juni, når jorden er godt varm. Så ca. 5 cm dybt, med 10-15 cm mellem planterne og 35-60 cm mellem rækkerne, alt efter sortens størrelse. Det kan være smart at forkultivere dem indendørs, så frøene ikke bliver ædt af insekter. Den violette bønne er meget frodig, den har kompakt buskvækst og behøver derfor ikke bindes op. Andre kravler og vil gerne have et stativ. Det kan være op af et plankeværk eller en wigwam af pinde eller bambus. 8-10 planter er nok til at at starte med. Der fi ndes stangbønner, som er de mere fi ne af slagsen, og pralbønner der får enorme bønner, som er noget grovere og kræver længere tids kogning.


76 røllike og skabiose


77

Den blomstrende have – glæde i fuldt fl orEn have skal selvfølgelig også have masser af dejlige,

duftende, skønne, skøre og måske spiselige blomster.

Nogle er små, frække og runde, andre svæver på høje

stilke som arrogante og sarte spir, og andre igen er så

blændende i deres skønhed og perfektion, at man helt

mister pusten. På den måde pirrer blomster dine sanser

og får stemninger og minder til at vælde frem.

Synet af himmelblå kornblomster og vuggende val-

muer sender mig direkte tilbage til min barndoms

ferier på Sydfyn. Mens tunge silkepæoner, hvis hoveder

hænger faretruende af blomstrende tyngde, når de et

efter et smider bladene i det smukkeste forfald, fylder

mig med en følelse af fryd og melankoli på samme tid.

Hvorimod de saftige, runde, frodige blade fra hosta og

tobakspibeplanten får mig til at blive helt rolig, mild

og god og med en fornemmelse af, at jeg er inviteret

ind i selveste Edens have. Tænk også på de allerførste

vintergækker, der stikker deres små tapre hoveder op af

sneen, lige der allerførst på året, hvor naturen er så trist,

og lover os, at nu bliver det altså snart bedre tider. Jeg er

sikker på, at du også har masser af minder, der kommer

frem på nethinden, hvis du lukker øjnene og dufter til en

bestemt blomst.

Der er blomster, man sår fra frø, blomster, man deler

fra andre planter, og blomster, der kommer fra løg og

knolde. Ud over deres skønhed og forskellighed besid-

der mange blomster den vidunderlige egenskab, at

de dufter. Den tunge berusende duft af nyudsprungne

syrener, der pludselig møder dig en forårsdag og fl uks

sender forårshumøret fra almindelig tristesse til bob-

lende forventning og mental lethed. Den fl ygtige, rene

duft af kaprifolie, når du cykler hjem en lys sommernat,

som får dig til at smile af hemmelige drømme – eller

ærteblomsternes parfumerede, på én gang paralyse-

rende og forførende, tunge, dejlige duft i aftensolen.

Dufte påvirker sindet. Og det er nu bevist blandt vi-

denskabsmænd og psykiatere, at dufte har indfl ydelse

på folks sindsstemninger. Duft går direkte til hjernen

uden nogen form for omveje, og derfor kalder dufte

minderne frem. Ved hjælp af dufte, bestemte planter,

bladformer, farver eller kompositioner kan du skabe de

stemninger i haven, der tiltaler dig allermest.


80 cosmos og verbena


81lysegul tallerkensmækker

tallerkensmækker

lavendel

cosmos


88

husk at tage frø

orange pompon dahlia mærk dine knolde, når du graver dem op

pink pompon dahlia

anemoneblomstrende dahlia

kurvblomstrende dahlia dahlia

dahlia franz kafka

kaktus dahlia


89

Sommerblomstrende knoldplanterVi taler om dahlier og gladiolus og mange fl ere. Sagen med disse knolde er, at de ikke tåler frost, så de skal op om efteråret og op-bevares tørt, lyst og køligt hele vinteren. Så graver du dem ned igen om foråret, eller du kan eventuelt lægge dem i potter og forkulti-vere dem indendørs i drivhuset, hvis du har sådan et. Jeg sætter mine i et lyst kældervindue. Det kan være en fordel at forkultivere, da du så kan se, hvilke der bliver til noget. Af mystiske årsager er der altid et par stykke af mine, der opgiver livet i løbet af vinteren, til trods for at de er blevet opbevaret efter alle kunstens regler. Du kan eventuelt vente lidt med disse knoldplanter, indtil du føler, at du i det hele taget har godt styr på din have. Eller prøv dig frem med et par stykker. Dahliaer, også kaldet georginer, er fantastiske – jeg selv har alt for mange af disse festlige sager, som jeg gerne kommer til at plante lidt for tæt, fordi jeg hvert år bliver overrasket over, hvor store de egentlig bliver. Det resulterer i et dramatisk bed fyldt med farver og voldsomme blomster i størrelser fra små pompon’er til nogle, der er store som desserttallerkener. Dette bed er min hyldest til mangfoldigheden. Dahliaer kan også plantes i store krukker.

Lægning af knolde Dahliaknolde og gladiolus lægges fra midten af maj, ca. 15 cm under overfl aden, i god muld. Gød ikke for meget, så laver de bare alt for store og mange blade. Dahliaer bliver altid meget større, end man regner med, og skal tit bindes op. Lav even-tuelt et lille stativ af hasselgrene (eller andre pæne grene) omkring planterne, inden de bliver alt for store, så du har styr på dem.

Når der varsles den første nattefrost, er det ud og grave op: skær grenene af ca. 5 cm over knolden. Hvis du er rigtig dygtig, sætter du en lille mærkat på knolden med farve og højde. Rens knoldene forsigtigt for jord, og opbevar dem i tør spagnum i kasser, køligt men frostfrit og lyst vinteren over.


94


95

Uanset om du er til romantik med høj mormor-faktor, fuldstændig bims med farver og vilde former, eller til det mere stille, måske lidt maskuline, eller i hvert fald stringente, eller måske bare vild med den skønne viltre grøftekant, så har jeg lavet nogle forskellige opskrifter til dig, så du kan vælge netop dit yndlingsbed. Til alle bedene har jeg fortrinsvis valgt stauder, så når de først er plantet, kommer de bare igen og igen, og enkelte steder har jeg brugt de toårige blomster. Bedene er lavet, så alle planter passer sammen til en given type jord- og lysforhold, men er ellers sammensat på tværs af normer og af hvad man plejer, bare helt efter mit hjerte.

Når du har fået plantet dit bed med stauder, er der kun vedlige-holdelse tilbage og så ellers at nyde den formidable forestilling, bedet byder på sommeren igennem, år efter år. Sommerblomsterne må du selv lege med – dem er det forfra med hvert år, så der er lidt mere arbejde på den lange bane, men husk at du også kan bruge sommerblomsterne til at fylde huller ud i staudebedet, hvis du kun får købt nogle af stauderne eller synes det ser lidt tyndt ud, mens de vokser til. Sommerblomsterne kan også sås i potter, bakker, bøt-ter, højbede eller ude foran plankeværket.

Det er fuldstændig op til dig selv, hvor mange bede, du vil have i din have. Der er ingen regler, andre end dem, du eventuelt selv laver. Hvis du er usikker, så start med et enkelt bed, så kan du altid udvide med fl ere. Og start med et begrænset område – det er lidt nemmere at overskue at luge et bed, hvis det ikke er fjorten kilometer langt!

Når du placerer dit blomsterbed, så tænk på, om det er i nær-heden af din spise- eller hyggeplads, om man kan se det inde fra køkkenvinduet eller stuen, og i det hele taget hvordan det er

placeret i forhold til resten af haven. Det kan i øvrigt være rigtig fl ot at kigge på sit staudebed på langs, frem for lige ind i det.

Et staudebed er en proces, og fortvivl ikke, hvis det ikke bliver perfekt i første forsøg. Selv garvede gartnere går og graver op, fl ytter og regerer i deres staudebede i en uendelighed. Det kan være svært at spå, om en plante bliver lige præcis så høj, som man har tænkt sig, eller om den foran måske bliver meget højere, end planen var. Det er alt sammen afhængig af de tre faktorer: vand, lys og jord. Måske kan du bare ikke holde den der akeleje ud al-ligevel, eller der bliver lige lidt for meget lilla, og du får trang til en lille pause i lysegult. Kig på dit bed, se hvordan det udvikler sig, og fl yt rundt og skift ud, hvis det er nødvendigt. Lad være med at tro, at du skal blive færdig med det lige med det vuns – men stop, når du er tilfreds.

Som jeg har sagt før, skal man ikke lige tro, at man kan hamle op med moder natur. Der kan være ting, der ikke lykkes, selvom man følger alle forskrifter, og andre ting der bliver en succes, selvom de har alle odds imod sig. Glæd dig over dine succeser og slut fred med det, der ikke virker.

Alle disse bedopskrifter er forslag til fl otte bede, der fungerer under de givne forhold. De er lavet til dig, der måske synes, det er for vanskeligt og indviklet selv at komponere et bed eller savner inspiration. Brug dem som en start, lige som de er eller snup noget af det. Lad dig rive med og lav gerne eksperimenter – du er også velkommen til at free style og lave dit helt eget miks. Du skal bare være opmærksom på jord-, vand- og lysforhold. Her kommer så bedene.

Lav dit yndlingsbed


126

Plads til leg og hemmelige gemmestederDer fi ndes masser af skønne ting i haven, som er sjove for børn og smukke for voksne. Hemmelige stier til at liste væk på og trædesten, man kan hoppe på. Hængekøjer at hænge i, klatretræer at klatre i, store sten at hoppe ned fra og sidde på, når de er varme af solen. Vand, der løber, sprøjter eller risler, køkkensager at brygge heksebryg i, jord at grave i og lave mudder med. Bakker at rulle ned af, fl iser til at tegne på, små hemmelige steder, hvor man kan sidde og bytte kort eller lægge dramatiske planer om at indtage fjendtligt territorium. Træstubbe kan graves ned helt tæt og i for-skudte højder, så de er gode at kravle på. Større børn er også vilde med hemmelige og hyggelige pladser til at sidde og sludre, spille guitar og chille med vennerne.

Man kan også lave en klatreskulptur af græstørv, hvis du får nogle tilovers et sted. Prøv at stable dem i en geometrisk form i forskudte højder, eller form dem som en lille stol, så vil det blive til en skulp-tur, der ligesom rejser sig af plænen.

En nærmest universel leg er fangeleg, og det er for børn i alle aldre. Til en rigtig god fangeleg er det rigtig sjovt at have noget at løbe rundt om, noget at gemme sig i, og bagved. Så lad være med at tænke fi rkantet plæne med beplantning rundt i kanten, lav i stedet grupper af buske eller bede ude i plænen også.


127


Documents

Bliv ven med din have