Embed Size (px)
Citation preview
Bliv klog paring baeligredygtighed og mad Bliv klog paring
Forord til eleven
Den globale konkurrence og de globale miljoslashud-fordringer skaber et pres paring erhvervslivet i ret-ning af reduktion af omkostninger i produktion raringvareforbrug affaldsharingndtering og energi Disse udfordringer skal loslashses lokalt og med socialt ansvar Erhvervslivet eftersposlashrger faglaeligrte som konkret kan hjaeliglpe med en saringdan baeligredygtig omstilling og innovation
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Mate-rialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdevarer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emnerA Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC MadspildD Energiforbrug i koslashkkenetE Brug din viden om baeligredygtighed og mad
De enkelte emner og opgaver kan bruges uaf-haeligngigt af hinanden
Forord til laeligreren
Du finder en laeligrervejledning paring bagerste side hvor du ogsaring kan laeligse mere om baggrunden for og for-maringlet med materialet
Hvis du mangler tekniske raringd til brug af e-bogen kan du laeligse vejledningen paring side 37
Forfatter Peer Daubjerg Maiken Rahbek Thyssen
Layoutfilm Rune Skeel-GjoslashrlingUdgivet Juni 2016
Der er derfor nogen gentagelse af centrale begreber E-bogens opgaver findes samlet fra side 19 til 35
Materialet er produceret med stoslashtte fra Ministeriet for
Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Bliv klog paring baeligredygtighed og mad 1
Forord til eleven 1
Forord til laeligreren 1
Introduktion til baeligredygtighed 3
Baeligredygtighed i hverdagen og paring arbejde 3Den oslashkologiske rygsaeligk 3
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter 4
Produktionskaeligde 4Fra vugge til grav livsforloslashb 4
Produktionscyklus - vugge til vugge 5Teknisk cyklus 5Biologiskorganisk cyklus 5
Baeligredygtighedsdimensioner 6De tre dimensioner 6Baeligredygtighed hos Grundfos 6
Opgaver om baeligredygtighed 7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen 7
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk 7
Opgave 4 - Produktionskaeligde 8
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus 9Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos 9
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer 10
Alle foslashdevarer udleder CO2 10
CO2 ndashaeligkvivalenter 11
FDBs CO2-pyramide 11
Danske raringvarer i saeligson 12
Film Vaeliglg klimavenlige foslashdevarer 12
Oslashkologi og baeligredygtighed 13
Film Hvad er u-oslashkologisk 13
Den oslashkologiske tankegang 14
Fordeling af madspild i Danmark 15
Madspild i 2014 15
Tre typer af madspild 16
Film Madspild for milliarder del 1 16
Film Madspild for milliarder del 2 17
Energiforbrug i koslashkkenet 18
Energiforbrug i private husholdninger 18El-energiforbrug i professionelle
koslashkkener 19
Bliv klog paring miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer 20
Lav en baeligredygtig menu 20Opstil en baeligredygtighedspolitik for et
professionelt koslashkken 20Lav en kampagne om baeligredygtighed
paring jeres uddannelse 21Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad 22
Introduktion til brug af e-bog 37
Baggrund for materiale 38
Laeligrervejledning 38
FotosIllustrationer 38
Baggrund 38
Side 2
indholdsfortegnelse
Den oslashkologiske rygsaeligk
Den oslashkologiske rygsaeligk er et begreb som kan illu-strere den forurening og anden miljoslashbelastning som er knyttet til et givent produkt gennem hele dets livsforloslashb - fra fremstilling til vi forbrugere har brugt produktet Den oslashkologiske rygsaeligk daeligkker saringledes alle de naturressourcer som et produkt baeligrer med sig i form af raringmaterialer energiforbrug og affald Man bruger stoslashrrelsen og indholdet i den oslashkologiske
rygsaeligk som et fingerpeg (en indikator) om hvor mil-joslashbelastende et produkt er Laeligs mere paring Baeligredygtig udvikling paring Miljoslashministeriets side Mind the trash
Hvis alle folk i verdenen havde det samme forbrug som vi har i Danmark ville det kraeligve 38 jordkloder
introduktion til baeligredygtighedBaeligredygtighed i hverdagen og paring arbejde
I vores hverdag bruger vi mange forskellige produk-ter og materialer vi spiser mad vi taler i mobiltele-fon vi bygger huse vi vasker toslashj vi bruger elektriske maskiner vi garingr i biografen vi spiller haringndbold
Gennem alle disse aktivite-ter forbruger vi mange forskellige naturres-sourcer nogle af dem direkte i form af foslashdevarer og andre mere skjult som komponenter i vores redskaber husholdningselektronik eller byggema-terialer
Vores forbrug af madvarer og andre produkter ska-ber affald i baringde produktion og forbrug Forbruget af naturressourcer har gennem flere aringrtier foslashrt til
diskussioner om hvordan vi skal tilrettelaeliggge vores forbrug og udvikling af samfundet I 1987 udgav FN en rapport om disse forhold Rapporten var udarbejdet af en kommission ledet af den davaelig-rende norske statsminister Gro Harlem Brundtland
Kommissionen omtales derfor ofte som Brundtlandkommissionen
Rapporten giver en definition paring baeligredygtig udvikling
rdquoEn baeligredygtig udvik-ling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov
uden at bringe fremtidige gene-rationers muligheder for at opfylde deres behov i farerdquo
Opgave 1 Hvad betyder baeligredygtig udvikling for jer i hverdagen Garing til opgaven paring side 7
Opgave 2-3 Faring styr paring din oslashkologiske rygsaeligk Garing til opgaven paring side 7
Brundtlandkommissionen 1987
Side 3
Produktionskaeligde
En produktionskaeligde beskriver et produkts lineaeligre livsforloslashb fra raringstof til faeligrdigt produkt Produktions-kaeligden foslashlger en bestemt vej fra eksempelvis hoslashst malkning udvinding af olie eller brydning af malm videre gennem produktionsapparatet til os som forbrugere af foslashdevarer eller produkter
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter kan man beskrive som produkters livsforloslashb Man skelner mellem produktionskaeligder som er lineaeligre livsforloslashb der illustreres til hoslashjre og produktionscykler som er cykliske livsforloslashb
Det lineaeligre livsforloslashb kaldes ogsaring vugge til grav livsforloslashb Det cykliske livs-forloslashb kaldes ogsaring for vugge til vugge livsforloslashb
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der ind-garingr Graven er forbraelignding eller deponi affaldsplads
Opgave 4 Hvilke produkter har I med i skole i dag Garing til opgaven paring side 8
Side 4
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der indgaringr Graven er forbraelignding eller en affaldsplads
Opgave 5-6 Studeacuter de to cyklusser og loslashs opga-verne Garing til opgaven paring side 9
Side 5
Produktionscyklus - vugge til vugge
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes med et livsforloslashb fra vugge til vuggeGenanvendelsen er taelignkt med i alle led af frem-stilling forbrug og bortskaffelse saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyntagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Teknisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstof-fer kan saring bruges som goslashdning i produk-tion af nye foslashdevarer Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Biologiskorganisk cyklus
Laeligs mere om bortskaffelse og genanvendelse af affald paring affalddk
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Materialet er produceret med stoslashtte fra Ministeriet for
Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Bliv klog paring baeligredygtighed og mad 1
Forord til eleven 1
Forord til laeligreren 1
Introduktion til baeligredygtighed 3
Baeligredygtighed i hverdagen og paring arbejde 3Den oslashkologiske rygsaeligk 3
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter 4
Produktionskaeligde 4Fra vugge til grav livsforloslashb 4
Produktionscyklus - vugge til vugge 5Teknisk cyklus 5Biologiskorganisk cyklus 5
Baeligredygtighedsdimensioner 6De tre dimensioner 6Baeligredygtighed hos Grundfos 6
Opgaver om baeligredygtighed 7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen 7
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk 7
Opgave 4 - Produktionskaeligde 8
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus 9Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos 9
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer 10
Alle foslashdevarer udleder CO2 10
CO2 ndashaeligkvivalenter 11
FDBs CO2-pyramide 11
Danske raringvarer i saeligson 12
Film Vaeliglg klimavenlige foslashdevarer 12
Oslashkologi og baeligredygtighed 13
Film Hvad er u-oslashkologisk 13
Den oslashkologiske tankegang 14
Fordeling af madspild i Danmark 15
Madspild i 2014 15
Tre typer af madspild 16
Film Madspild for milliarder del 1 16
Film Madspild for milliarder del 2 17
Energiforbrug i koslashkkenet 18
Energiforbrug i private husholdninger 18El-energiforbrug i professionelle
koslashkkener 19
Bliv klog paring miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer 20
Lav en baeligredygtig menu 20Opstil en baeligredygtighedspolitik for et
professionelt koslashkken 20Lav en kampagne om baeligredygtighed
paring jeres uddannelse 21Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad 22
Introduktion til brug af e-bog 37
Baggrund for materiale 38
Laeligrervejledning 38
FotosIllustrationer 38
Baggrund 38
Side 2
indholdsfortegnelse
Den oslashkologiske rygsaeligk
Den oslashkologiske rygsaeligk er et begreb som kan illu-strere den forurening og anden miljoslashbelastning som er knyttet til et givent produkt gennem hele dets livsforloslashb - fra fremstilling til vi forbrugere har brugt produktet Den oslashkologiske rygsaeligk daeligkker saringledes alle de naturressourcer som et produkt baeligrer med sig i form af raringmaterialer energiforbrug og affald Man bruger stoslashrrelsen og indholdet i den oslashkologiske
rygsaeligk som et fingerpeg (en indikator) om hvor mil-joslashbelastende et produkt er Laeligs mere paring Baeligredygtig udvikling paring Miljoslashministeriets side Mind the trash
Hvis alle folk i verdenen havde det samme forbrug som vi har i Danmark ville det kraeligve 38 jordkloder
introduktion til baeligredygtighedBaeligredygtighed i hverdagen og paring arbejde
I vores hverdag bruger vi mange forskellige produk-ter og materialer vi spiser mad vi taler i mobiltele-fon vi bygger huse vi vasker toslashj vi bruger elektriske maskiner vi garingr i biografen vi spiller haringndbold
Gennem alle disse aktivite-ter forbruger vi mange forskellige naturres-sourcer nogle af dem direkte i form af foslashdevarer og andre mere skjult som komponenter i vores redskaber husholdningselektronik eller byggema-terialer
Vores forbrug af madvarer og andre produkter ska-ber affald i baringde produktion og forbrug Forbruget af naturressourcer har gennem flere aringrtier foslashrt til
diskussioner om hvordan vi skal tilrettelaeliggge vores forbrug og udvikling af samfundet I 1987 udgav FN en rapport om disse forhold Rapporten var udarbejdet af en kommission ledet af den davaelig-rende norske statsminister Gro Harlem Brundtland
Kommissionen omtales derfor ofte som Brundtlandkommissionen
Rapporten giver en definition paring baeligredygtig udvikling
rdquoEn baeligredygtig udvik-ling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov
uden at bringe fremtidige gene-rationers muligheder for at opfylde deres behov i farerdquo
Opgave 1 Hvad betyder baeligredygtig udvikling for jer i hverdagen Garing til opgaven paring side 7
Opgave 2-3 Faring styr paring din oslashkologiske rygsaeligk Garing til opgaven paring side 7
Brundtlandkommissionen 1987
Side 3
Produktionskaeligde
En produktionskaeligde beskriver et produkts lineaeligre livsforloslashb fra raringstof til faeligrdigt produkt Produktions-kaeligden foslashlger en bestemt vej fra eksempelvis hoslashst malkning udvinding af olie eller brydning af malm videre gennem produktionsapparatet til os som forbrugere af foslashdevarer eller produkter
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter kan man beskrive som produkters livsforloslashb Man skelner mellem produktionskaeligder som er lineaeligre livsforloslashb der illustreres til hoslashjre og produktionscykler som er cykliske livsforloslashb
Det lineaeligre livsforloslashb kaldes ogsaring vugge til grav livsforloslashb Det cykliske livs-forloslashb kaldes ogsaring for vugge til vugge livsforloslashb
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der ind-garingr Graven er forbraelignding eller deponi affaldsplads
Opgave 4 Hvilke produkter har I med i skole i dag Garing til opgaven paring side 8
Side 4
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der indgaringr Graven er forbraelignding eller en affaldsplads
Opgave 5-6 Studeacuter de to cyklusser og loslashs opga-verne Garing til opgaven paring side 9
Side 5
Produktionscyklus - vugge til vugge
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes med et livsforloslashb fra vugge til vuggeGenanvendelsen er taelignkt med i alle led af frem-stilling forbrug og bortskaffelse saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyntagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Teknisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstof-fer kan saring bruges som goslashdning i produk-tion af nye foslashdevarer Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Biologiskorganisk cyklus
Laeligs mere om bortskaffelse og genanvendelse af affald paring affalddk
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Den oslashkologiske rygsaeligk
Den oslashkologiske rygsaeligk er et begreb som kan illu-strere den forurening og anden miljoslashbelastning som er knyttet til et givent produkt gennem hele dets livsforloslashb - fra fremstilling til vi forbrugere har brugt produktet Den oslashkologiske rygsaeligk daeligkker saringledes alle de naturressourcer som et produkt baeligrer med sig i form af raringmaterialer energiforbrug og affald Man bruger stoslashrrelsen og indholdet i den oslashkologiske
rygsaeligk som et fingerpeg (en indikator) om hvor mil-joslashbelastende et produkt er Laeligs mere paring Baeligredygtig udvikling paring Miljoslashministeriets side Mind the trash
Hvis alle folk i verdenen havde det samme forbrug som vi har i Danmark ville det kraeligve 38 jordkloder
introduktion til baeligredygtighedBaeligredygtighed i hverdagen og paring arbejde
I vores hverdag bruger vi mange forskellige produk-ter og materialer vi spiser mad vi taler i mobiltele-fon vi bygger huse vi vasker toslashj vi bruger elektriske maskiner vi garingr i biografen vi spiller haringndbold
Gennem alle disse aktivite-ter forbruger vi mange forskellige naturres-sourcer nogle af dem direkte i form af foslashdevarer og andre mere skjult som komponenter i vores redskaber husholdningselektronik eller byggema-terialer
Vores forbrug af madvarer og andre produkter ska-ber affald i baringde produktion og forbrug Forbruget af naturressourcer har gennem flere aringrtier foslashrt til
diskussioner om hvordan vi skal tilrettelaeliggge vores forbrug og udvikling af samfundet I 1987 udgav FN en rapport om disse forhold Rapporten var udarbejdet af en kommission ledet af den davaelig-rende norske statsminister Gro Harlem Brundtland
Kommissionen omtales derfor ofte som Brundtlandkommissionen
Rapporten giver en definition paring baeligredygtig udvikling
rdquoEn baeligredygtig udvik-ling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov
uden at bringe fremtidige gene-rationers muligheder for at opfylde deres behov i farerdquo
Opgave 1 Hvad betyder baeligredygtig udvikling for jer i hverdagen Garing til opgaven paring side 7
Opgave 2-3 Faring styr paring din oslashkologiske rygsaeligk Garing til opgaven paring side 7
Brundtlandkommissionen 1987
Side 3
Produktionskaeligde
En produktionskaeligde beskriver et produkts lineaeligre livsforloslashb fra raringstof til faeligrdigt produkt Produktions-kaeligden foslashlger en bestemt vej fra eksempelvis hoslashst malkning udvinding af olie eller brydning af malm videre gennem produktionsapparatet til os som forbrugere af foslashdevarer eller produkter
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter kan man beskrive som produkters livsforloslashb Man skelner mellem produktionskaeligder som er lineaeligre livsforloslashb der illustreres til hoslashjre og produktionscykler som er cykliske livsforloslashb
Det lineaeligre livsforloslashb kaldes ogsaring vugge til grav livsforloslashb Det cykliske livs-forloslashb kaldes ogsaring for vugge til vugge livsforloslashb
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der ind-garingr Graven er forbraelignding eller deponi affaldsplads
Opgave 4 Hvilke produkter har I med i skole i dag Garing til opgaven paring side 8
Side 4
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der indgaringr Graven er forbraelignding eller en affaldsplads
Opgave 5-6 Studeacuter de to cyklusser og loslashs opga-verne Garing til opgaven paring side 9
Side 5
Produktionscyklus - vugge til vugge
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes med et livsforloslashb fra vugge til vuggeGenanvendelsen er taelignkt med i alle led af frem-stilling forbrug og bortskaffelse saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyntagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Teknisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstof-fer kan saring bruges som goslashdning i produk-tion af nye foslashdevarer Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Biologiskorganisk cyklus
Laeligs mere om bortskaffelse og genanvendelse af affald paring affalddk
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Produktionskaeligde
En produktionskaeligde beskriver et produkts lineaeligre livsforloslashb fra raringstof til faeligrdigt produkt Produktions-kaeligden foslashlger en bestemt vej fra eksempelvis hoslashst malkning udvinding af olie eller brydning af malm videre gennem produktionsapparatet til os som forbrugere af foslashdevarer eller produkter
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter kan man beskrive som produkters livsforloslashb Man skelner mellem produktionskaeligder som er lineaeligre livsforloslashb der illustreres til hoslashjre og produktionscykler som er cykliske livsforloslashb
Det lineaeligre livsforloslashb kaldes ogsaring vugge til grav livsforloslashb Det cykliske livs-forloslashb kaldes ogsaring for vugge til vugge livsforloslashb
Fremstilling brug og bortskaffelse af produkter
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der ind-garingr Graven er forbraelignding eller deponi affaldsplads
Opgave 4 Hvilke produkter har I med i skole i dag Garing til opgaven paring side 8
Side 4
Fra vugge til grav livsforloslashb
En produktionskaeligde foslashlger et vugge til grav livsfor-loslashb for produktet hvis den ogsaring inkluderer bortskaf-felse af produktet
Vuggen er fremstillingen og alle de raringstoffer der indgaringr Graven er forbraelignding eller en affaldsplads
Opgave 5-6 Studeacuter de to cyklusser og loslashs opga-verne Garing til opgaven paring side 9
Side 5
Produktionscyklus - vugge til vugge
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes med et livsforloslashb fra vugge til vuggeGenanvendelsen er taelignkt med i alle led af frem-stilling forbrug og bortskaffelse saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyntagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Teknisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstof-fer kan saring bruges som goslashdning i produk-tion af nye foslashdevarer Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Biologiskorganisk cyklus
Laeligs mere om bortskaffelse og genanvendelse af affald paring affalddk
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Opgave 5-6 Studeacuter de to cyklusser og loslashs opga-verne Garing til opgaven paring side 9
Side 5
Produktionscyklus - vugge til vugge
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes med et livsforloslashb fra vugge til vuggeGenanvendelsen er taelignkt med i alle led af frem-stilling forbrug og bortskaffelse saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyntagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Teknisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstof-fer kan saring bruges som goslashdning i produk-tion af nye foslashdevarer Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Biologiskorganisk cyklus
Laeligs mere om bortskaffelse og genanvendelse af affald paring affalddk
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 6
Baeligredygtighedsdimensioner
Baeligredygtighed handler baringde om nutiden og fremtiden og indebaeligrer alle forhold der har med menneskers faeligrden paring jorden at goslashre Man kan inddele baeligredygtighed i tre ligevaeligrdige dimensioner den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske
De tre dimensioner
Den sociale dimension handler om sundhed og tryghed i et velfungerende solidarisk og demokratisk samfund - ogsaring for kommende generationer
Den miljoslashmaeligssige dimension handler om anvendel-se af energi og andre ressourcer udledninger til luft vand og jord samt affaldsharingndtering uden at bringe kommende generationers brug af naturressourcer i fare
Den oslashkonomiske dimension handler om fordeling af kapital og andre oslashkonomiske vaeligrdier uden at bringe kommende generationers samfundsoslashkonomi i fare
Det er i overlappet mellem de tre dimensioner at man taler om aeliggte baeligredygtighed
Kilde httpgronordenorgfilter-appvil-du-vide-mere
Baeligredygtighed hos Grundfos
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags De har baeligredygtig-hed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7 Se filmen paring httpswwwyoutu-becomwatchfeature=player_embedde-dampv=ZSyJ0ARJCCc og loslashs opgaven omkring baeligredygtighed hos Grundfos Se opgaven paring side 9
Hvilken tilgang har Grundfos til baeligredygtighed Hvordan
takler Grundfos de forskellige baeligredygtighedsdimensioner
(340 min)
Pernille Blach HansenGroup Vice President Group
Quality amp Sustainability
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
opgaver om baeligredygtighedSide 7
Vejledning til opgaverne 1-7
Opgave 1 - Hvad betyder baeligredygtighed for jer i hverdagen
Opgave 2 og 3 - Den oslashkologiske rygsaeligk
Opgaverne hoslashrer til afsnittet rdquoIntroduktion til baelig-redygtighedrdquo (s 3-6) Man kan vaeliglge at printe hele opgaveafsnittet fra e-bogen Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg side 7-9
Enkelte opgaveark skal downloades og printes sepa-rat
Opgave 1
Lav et faeliglles mindmap i klassen hvor I forsoslashger at indkredse hvad begrebet baeligredygtig udvikling bety-der Parvis skal I blive enige om
a) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til at vaeligre baeligredygtige
b) tre handlinger i jeres hverdag som I vurderer til ikke at vaeligre baeligredygtige
To par garingr sammen og diskuterer
c) om I er enige om at handlingerne er hhv baeligre-dygtigeikke baeligredygtige
d) hvorfor det kan vaeligre vanskeligt at bedoslashmme om en handling er baeligredygtig
Faeliglles i klassen Praeligsenter jeres rdquohandlingerrdquo og diskuter problemer ved at bedoslashmme om de er baeligredygtige
Opgave 2
Fyld din egen oslashkologiske rygsaeligk ud fra det som du har med i skole i dag toslashj tasker PC boslashger mv Dvs lav en liste over de raringstoffer der indgaringr i det du har med og har paring i skole i dag
Du kan laeligse om raringstoffer paring wwwaffalddk
Garing ind paring hjemmesiden og vaeliglg ungdomuddannelser Her soslashger du paring raringstoffer
Opgave 3
a) Fyld ogsaring dit forbrug siden du sidst var i sko-le i rygsaeligkken transport mad fritid osv
Dvs fortsaeligt listen med de raringstoffer der har indgaringet i dine aktiviteter det sidste doslashgnb) Garing sammen parvis Diskuter hvad I
hver isaeligr kan goslashre for at mindske jeres oslashkologiske rygsaeligk Skriv alle jeres forslag ned
c) Inddel forslagene efter om de er reali-stiske for jer at gennemfoslashre eller ej
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 8
Opgave 4 - Produktionskaeligde
Produktionscyklus
Opgave 4
Parvis skal I vaeliglge et eller flere produkter som I har med i skole i dag Det kan fx vaeligre en pc en T-shirt eller en madpakke Hvilke delkomponenter bestaringr
dette produkt af og hvilke ressourcer indgaringr i pro-duktets samlede livsforloslashb Udfyld tabellen for hvert af produkterne og noter hvilke delkomponenter I beskriver
Med en produktionscyklus kan man illustrere hvor-dan produkter fremstilles bruges og genanvendes Alle led er vigtige for den endelige genanvendelse
Genanvendelsen er taelignkt med i alle led saringledes at valg af raringstoffer og komponenter sker under hensyn-tagen til produktets bortskaffelse og genanvendelse
Teknisk cyklus
Det meste affald genbruges gennem en teknisk cyklus hvor vores evner til affaldssortering er afgoslashrende Affaldssortering af de mange forskel-lige delkomponenter som et produkt bestaringr af vil muliggoslashre en genanvendelse af produktet ved skrotning Soslashg efter rsquoupcyclingrsquo for at se kreative
maringder at genanvende affald paring
Organisk cyklus
Madrester hoslashrer under organisk affald og kan derfor nedbrydes via kompostering i en biologisk cyklus De frigjorte naeligringsstoffer kan saring bruges som goslashdning i produktion af nye foslashdevarer
Overvej hvilke andre produkter der ogsaring er lavet saringledes at de kan komposteres
Loslashs opgave 5 og 6 paring naeligste side
Anvend opgaveark 4
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 9
Opgave 5 og 6 - Produktionscyklus
Opgave 7 - Baeligredygtighedsdimensioner hos Grundfos
Opgave 5
Parvis skal I analysere et produkt som indgaringr i en teknisk cyklus og et som passer med en biologisk cyklus Brug gerne jeres produkter fra opgave 4 I skal analy-sere hvordan produktet kan belaste miljoslashet mindre i hele dets livsforloslashb fra vugge til vugge Dvs naringr det fremstilles transporteres bruges og genanvendes
Opgave 6
Laeligreren tegner en kridtstreg paring gulvet og skriver 1 2 3 4 paring stregen Eleverne stiller sig ud for det tal som beskriver deres holdning til affaldssortering hvor 1 er meget for og 4 er meget imod
Alle elever ved 1 og 3 samles og diskuterer deres standpunkt Det samme goslashr alle elever ved 2 og 4Overvej nu om du selv kan forbedre din egen af-faldssortering Droslashft dine ideer med gruppen
Grundfos er en stor dansk industrivirksomhed som producerer pumper af alle slags Grundfos har baeligre-dygtighed som et noslashglekoncept i deres tilgang
Opgave 7
Se filmen (ca 3 min) hvor Group Vice President Per-nille Blach Hansen fra Grundfos praeligsenterer deres syn paring baeligredygtighed
a) Hvad goslashr Grundfos i forhold til de tre baeligredygtig-hedsdimensionerb) Hvad kan I goslashre paring jeres kommende arbejdsplads for at inddrage de tre baeligredygtighedsdimensioner
rdquoVores overordnede maringl er at vores generation kan overlade jorden til naeligste generation som en renere og mere energifyldt jord end vi arvede Baeligredyg-tighed handler om at opfylde nutidens behov uden at garing paring kompromis med fremtidige generationers evne til at op-fylde egne behov for saringvel naturressour-cer og velfaeligrd I Grundfos er baeligredyg-tighed foslashrst og fremmest forbundet med maringden hvorparing vi reagerer paring klimafor-andringerrdquo
Kilde dkgrundfoscom
Anvend opgaveark 5
Se film paring YouTube
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Miljoslashmaeligssig baeligredygtighed handler om at vi bruger af naturens ressourcer uden at vi oslashdelaeliggger fremtidige leveforhold for mennesker dyr og planter
De seneste aringr har der vaeligret stort fokus paring at vi ud-leder for store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i forbindelse med afbraelignding af fossile braeligndstoffer som fx kul olie og gas De store maeligngder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfaeligren bidrager kraftigt til klimaforandringer Klimafor-andringer medfoslashrer at der nogle steder i verden opstaringr toslashrke mens andre omraringder bliver ramt af oversvoslashmmelser Dette har store konsekvenser for dyre- og plantelivet som ikke kan naring at tilpasse sig de nye leveforhold For os mennesker kan det bla betyde at vi faringr vanskeligt ved drive landbrug som hidtil og der kan opstaring mangel paring mad
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartof-ler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til
traktorens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt be-arbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindelse med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslasher nes prutter og boslashvser Ikke alle foslashdevarer udleder lige megen CO2 og andre drivhus gasser Fx udleder produktion af oksekoslashd 25-50 gange saring meget CO2 som kartofler guleroslashdder og havregryn Dette skyldes blandt andet at koslasher i loslashbet af deres levetid mange gange naringr at spise deres egen vaeliggt i foder fra plan-ter Planter som i sig selv har udledt CO2 i forbindelse med dyrkning bearbejdning og transport En foslashdevares samlede CO2-udledning afhaelignger desuden af hvor langt foslashdevaren er transporteret og hvilken transportform der er benyttet Fx udleder transport med fly langt mere CO2 end transport med skib
Side 10
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 11
FDBs CO2-pyramide
Foslashdevarerne i pyramiden er inddelt efter hvor meget CO2 de udleder CO2-pyramiden er fremstillet i forbindelse med en undersoslashgelse foretaget af DTU
CO2-aeligkvivalenter
CO2 aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle- der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevare
Enheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sammenligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klimaet CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurdere hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 12
Ministeriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeri giver bla disse anbefalinger til at vaeliglge miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer
bull Vaeliglg saeligsonens danske raringvarerbull Vaeliglg lokalt producerede foslashdevarerbull Vaeliglg mere frugt og groslashnt og mindre koslashd og
mejeriprodukter
Danske raringvarer i saeligson
Danske raringvarer i saeligson udleder faeligrre CO2-aeligkviva-lenter end raringvarer der ikke er i saeligson
Det skyldes bla at saeligsonens frugt og groslashnt kan dyrkes paring friland og man undgaringr stort energiforbrug til opvarmning af drivhuse
Vaeliglg klima-venlige foslashdevarer
Opgave A1 Undersoslashg foslashdevarers udledning af CO2 Garing til opgaven paring side 23
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Opgave A2 Danske raringvarer i saeligson Garing til opgaven paring side 24
Kilde Teksten er baseret paring Ministeriet for Foslashde-varer Landbrug og Fiskeriacutes temaside og artiklen Saringdan paringvirker din mad klimaet fra Videnskabdk
Hoslashr klimaforskeren Michael Soslashgaard Joslashrgensen fortaeliglle om hvordan man kan begraelignse CO2-udledningen via sit valg af foslashdevarer Se filmen paring youtubecomwatchv=3_-1CHJX-W4(130 min)
Michael Soslashgaard JoslashrgensenLektor Aalborg Universitet
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 13
Oslashkologi og baeligredygtighed
Den oslashkologiske tankegang og oslashkologisk foslashdevarepro-duktions fokus paring skaringnsom udnyttelse af naturens ressourcer harmonerer godt med en baeligredygtig udvikling
Man boslashr imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at oslashkolo-giske foslashdevarer ikke altid er baeligredygtige Det er fx ikke baeligredygtigt at spise en oslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjet til Danmark Det er heller ikke baeligredygtigt at spise oslashkologiske tomater som er dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark
De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til butik Samtidig bliver de spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Hvad er u-oslashkologisk
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en lille kampagnefilm for at faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi
Se filmen herunder hvor komikeren Mick Oslashgendahl fortaeligller komikeren Benjamin Kitter hvorfor han boslashr vaeliglge oslashkologiske foslashdevarer
Vaeliglger du oslashkologisk eller u-oslashkolo-gisk
Se Danmarks Naturfredningsfor-enings kampagnefilm som skal faring flere danskere til at vaeliglge oslashkologi paring youtubecomwatchv=Gxya2E6niP0
(149 min)
Hvad vaeliglger du
Hvad er din egen holdning til oslashkologi ndash vaeliglger du oslashkologisk eller rdquou-oslashkologiskrdquo
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 14
Opgave B2 Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 26
Opgave B1 Oslashkologisk og konventionelt produce-rede foslashdevarer Garing til opgaven paring side 25
Den oslashkologiske tankegang
Landbrug og Foslashdevarer definerer oslashkologi paring foslashlgen-de maringde
rdquoOrdet oslashkologi stammer oprindelig fra graeligsk og be-tyder frit oversat laeligren om naturens husholdningrdquo
Det er en grundlaeligggende maringlsaeligtning i den oslashkologiske produktion at holde hus med naeligringsstoffer og i stoslashrst mulig omfang undgaring tab af naeligringsstoffer
Maringlet er at skabe et samlet system for en baeligredygtig helhedsorienteret landbrugs- og foslashdevareproduktion hvor man tager saeligrlige hensyn til miljoslash natur og dyrevelfaeligrd
I det oslashkologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljoslash saring det paring-
virker omgivelserne mindst muligt og beskytter leve-steder for vilde planter og dyr bedst muligt Balance mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det oslashkologiske jordbrug
Ude paring den oslashkologiske garingrd handler det i praksis om at holde hus med sine naeligringsstoffer og ikke fjerne flere naeligringsstoffer fra garingrden end man tilfoslashrer
Det er vigtigt at genbruge naeligrings stoffer og vaeligrne om naturens ressourcer
I husdyrholdet laeliggger man i det oslashkologiske landbrug stor vaeliggt paring
at husdyr skal leve under forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfaeligrd og behov
I forarbejdningen af oslashkologiske produkter er der fokus paring at lave en saring skaringnsom forarbejdning som muligt med brug af faeligrrest mulige tilsaeligtningsstof-ferrdquo
Kilde Landbrug og Foslashdevarer
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Fordeling af madspild i Danmark Hver dag smides der kaeligmpe maeligngder mad ud Alene i Danmark smides der aringrligt mere end 700000 tons mad ud som kunne vaeligre blevet spist Foslashde-varerne spildes gennem hele processen fra jord til bord og omfatter spild hos baringde virksomheder og i private husholdninger
Madspild i 2014
I grafen her kan du se hvordan det aringrlige madspild i Danmark fordeler sig I institutioner og storkoslashkkener er der et madspild paring omkring 31000 tons pr aringr mens hoteller og restauranter har et madspild paring 29000 tons pr aringr Beregninger foretaget af Land-brug amp Foslashdevarer i 2014 viser at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg spiselig mad ud om aringret ndash fx broslashd frugt groslashnt og middagsrester
Side 15
Den oslashkologiske tankegang
Kilde Landbrug og foslashdevarer rapport Madspild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i
Danmark 13marts 2015
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 16
Tre typer af madspild
Man inddeler spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af men-nesker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaeligden fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Laeligs mere Landbrug og foslashdevarer rapport Mad-spild i Danmark - Et overblik over undersoslashgelser og igangvaeligrende projekter om madspild i Danmark 13 marts 2015
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktio-nen der ikke er egnede til at blive spist af menne-sker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien
Madspild for milliarder del 1
udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Der er mange gode grunde til at begraelignse alle tre typer af madspild For det foslashrste kan det mindske udgifter til indkoslashb og affaldsbehandling For det an-det er det godt for klimaet og miljoslashet For det tredje kan det synes etisk ukorrekt at smide mad ud naringr mange mennesker verden over har mangel paring mad
Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikkerne Se filmen paring youtubecomwatchv=aK-GjEndEhgg (1203 min)
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 17
Opgave C3 Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener Garing til opgaven paring side 29
Opgave C1 Se rdquoMadspild for milliarderrdquo og loslashs derefter denne opgave Garing til opgaven paring side 27
Opgave C2 Hvordan kan vi selv begraelignse mad-spild Garing til opgaven paring side 28
Opgaver om madspild
Madspild for milliarder del 2Det er mere end halvdelen af ver-dens madvarer som bliver kasseret Enorme maeligngder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude paring landbrugene og i butikker-ne Se filmen paring youtubecomwatchv=P2EZm4zbhi8 (1203 min)
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Side 18
Energiforbrug i koslashkkenet I vores hverdag er vi omgivet af apparater som bruger elektricitet I cirkeldiagrammerne herunder kan du aflaeligse hvordan fordelingen af vores private elforbrug er paring forskellige aktiviteter
Energiforbrug i private husholdninger
Det ses bla at 30-40 af elforbruget garingr til mad-lavning opvask og opbevaring af foslashdevarer i koslashle-skab og fryser Paring mange maringder er koslashkkenet saringledes en elenergisluger
Fordeling af elforbrugi lejlighed
Fordeling af elforbrugi hus
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
El-energiforbrug i professionelle koslashkkener
I dette cirkeldiagram ses hvorledes elforbruget i professionelle koslashkkener fordeler sig Den stoslashrste del af elforbruget i professionelle koslashkkener anvendes til
Elektriciteten til de forskellige apparater kan vaelig-re produceret paring et kraftvaeligrk Denne produktion udleder CO2 Groslashn elproduktion fra fx vindmoslashller er derimod CO2-neutral Naringr der bliver udledt for store maeligngder CO2 kan det bidrage til klimaforandringer som kan skade miljoslashet og paringvirke levevilkaringr for plan-ter dyr og mennesker For at du kan handle baeligredygtigt maring du have viden om hvordan du kan spare paring energiforbruget At taelignke og handle baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver derfor at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes
du kan spare paring energien naringr du opbevarer og tilbe-reder mad Energimaeligrkerne kan hjaeliglpe dig med at vaeliglge elektriske apparater med lavt elforbrug
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014
Side 19
madlavning (koge-stegeudstyr og ovne) koslashlfrys og opvask Elforbruget i et koslashkken vil imidlertid variere alt efter hvilke koslashkkenapparater der benyttes og i hvor lang tid de er taeligndt
Opgave D1 Opvarmning af vand Se opgave paring s 30
Fordeling af elforbrug i professionelle koslashkke-ner
Opgave D2 Kog kartofler med lavt energiforbrug Garing til opgaven paring side 31
Opgave D3 Opstil en liste med energispareraringd i koslashkkenet Garing til opgaven paring side 32
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarer Med henvisning til Brundtland-kommissionen er det grundlaeligggende at vi baringde i vores private liv og i vo-res studie- og arbejdsliv tager ansvar for at bidrage til en levevis der er mere baeligredygtig end den vi har i dag
rdquoEn baeligredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuvaeligrende behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-heder for at opfylde deres behov i farerdquo
(Brundtland-kommissionen 1987)
I har gennem de foregaringende opgaver i E-bogen tilegnet jer viden om forskellige emner i relation til baeligredygtighed og mad Herunder er tre opgaver som paring forskellig vis laeliggger op til at I skal bruge denne viden
Lav en baeligredygtig menu
Denne opgave foregaringr i koslashkkenet I skal her bruge jeres viden om baeligredygtighed og mad til at planlaeligg-ge og tilberede en baeligredygtig menu
I skal efterfoslashlgende praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglp af en stopmotion film eller anden multimediapraeligsentation
Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Mange professionelle koslashkkener har fokus paring miljoslash oslashkologi og baeligredygtighed Flere og flere af disse har en baeligredygtighedspolitik som indeholder visioner og retningslinjer Det kan fx vaeligre retningslinjer i forhold til udnyttelse af energi eller at have fokus paring miljoslashmaeligssig og social baeligredygtighed naringr man indkoslashber raringvarer
Naringr professionelle koslashkkener bevidst arbejder med de tre baeligredygtighedsdimensioner (social miljoslash-maeligssige og oslashkonomisk) bidrager de til at kommen-de generationer kan sikres mulighed for at indaringnde ren luft og adgang til naturressourcer Samtidig bidrager de til at mennesker lokalt og globalt sikres gode arbejds- og levevilkaringr For det enkelte koslashkken kan det have nogle oslashkonomiske fordele at udnytte raringvarer vand energi og andre ressourcer bedre Det kan ogsaring tiltraeligkke kunder som i hoslashjere grad efter-sposlashrger oslashkologiske og baeligredygtige varer
Bliv klog paring
Opgave E1 Koslashkkenoslashvelse Lav en baeligredygtig menu Garing til opgaven paring side 33
Side 20
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Endelig kan et fokus paring baeligredygtighed bidrage til stoslashrre arbejdsglaeligde blandt medarbejderne fordi de oplever at deres arbejde er mere meningsfyldt I denne opgave skal I selv opstille en baeligredygtigheds-politik for et professionelt koslashkken
Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
I denne opgave skal I lave en kampagne der bidra-ger til at studerende og ansatte paring jeres uddannelse bliver bedre til at traeligffe baeligredygtige valg I maring selv bestemme om I har fokus paring madspild energifor-brug baeligredygtige foslashdevarer eller noget helt fjerde
Det er vigtigt at I bevidst overvejer hvordan jeres kampagne bedst muligt faringr sit budskab formidlet til maringlgruppen Det kan vaeligre en event en plakat en udstilling eller maringske noget helt andet
Opgave E3 Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse Garing til opgaven paring side 34
Opgave E4 Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine Garing til opgaven paring side 35
Opgave E2 Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken Garing til opgaven paring side 34
Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Efter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal serveres en baeligredygtig menu
Side 21
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Opgaverne hoslashrer til afsnittene om baeligredygtighed og mad (s 6-18) Man kan vaeliglge at printe hele opgave-afsnittet fra e-bogen
Tryk paring printer-ikonet i navigationen og vaeliglg s 22-35 Enkelte opgaveark skal downloades og printesseparat
Vejledning til opgaverne A1-E3
Side 22
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Miljoslashmaeligssig baeligredygtige foslashdevarer
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til at bull Vurdere forskellige foslashdevarers baeligredygtighed paring
baggrund af en undersoslashgelse af deres udledningaf CO2
bull Kunne forklare hvad enheden CO2-aeligkvivalenterdaeligkker over
Alle foslashdevarer udleder CO2
Alle foslashdevarer paringvirker klimaet med CO2 i gennem deres livscyklus Fx vil der til produktion af kartofler udledes CO2 fra det braeligndstof der bruges til trakto-rens arbejde paring marken og fra det braeligndstof som lastbilerne bruger paring transport af kartoflerne til pakkeriet og ud til forbrugerne
Desuden vil der udledes CO2 i forbindelse med produktion af kunstgoslashdning emballering og evt bearbejdning og opbevaring i koslashlehaller I forbindel-se med produktion af koslashd - isaeligr oksekoslashd - vil der desuden udvikles methan fra koslashernes prutter og boslashvser
CO2-aeligkvivalenter CO2-aeligkvivalenter er et samlet tal for den maeligngde CO2 og andre drivhusgasser som en foslashdevare udle-der i alle led i sin livscyklus CO2-aeligkvivalent angives som antal kg CO2-aeligkvivalenter pr kg foslashdevareEnheden CO2-aeligkvivalenter kan benyttes til at sam-menligne forskellige foslashdevarers paringvirkning af klima-et CO2-aeligkvivalenter kan saringledes bidrage til at vurde-
re hvor miljoslashmaeligssigt baeligredygtig en foslashdevare er a) Forklar med egne ord hvad enheden CO2 aeligkviva
lenter daeligkker overb) Undersoslashg hvor mange CO2 aeligkvivalenter 1 kg ok
sekoslashd 1 kg fersk kylling 1 kg ris 1 kg kartofler1 kg danske aeligbler i saeligson og 1 kg guleroslashdderhver isaeligr udleder Brug tabellerne side 12-13 iFoslashdevareministeriets klimakogebog Soslashg efterrdquoklimakogebogrdquo paring googledk
Diskuter hvorfor der er saring stor forskel mellem de forskellige foslashdevarers CO2 aeligkvivalenter Brug jeres viden om produktion transport forarbejdning og emballagering af foslashdevarer
c) Find en opskrift paring din livret og beregn hvor mange CO2 aeligkvivalenter retten udlederDiskuter og vurder din livrets miljoslashmaeligssigebaeligredygtighed Find eventuelt alternativer til deraringvarer der udleder mange CO2 aeligkvivalenter
KilderFind oversigt over CO2-aeligkvivalenter for foslashdevarer
I Foslashdevareministeriets klimakogebog side 1112 og 13Hjemmesiden for Ministeriet for Foslashdevarer Land-brug og fiskeri httpmadpyramidendkklima
Laeligs mere om sammenhaelignge mellem udledning af CO2 miljoslash og klimaforandringer i bogen Miljoslash af Ka-ren Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskolernes Forlag 2014
Laeligs mere om hvordan foslashdevarer paringvirker miljoslash og klima
Opgave A1 - Foslashdevarers udledning af CO2
Side 23
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Inddele dansk frugt og groslashnt efter hvornaringr det
er i saeligsonbull Goslashre en ret baeligredygtig ved brug af saeligsonens
danske raringvarer
Danske raringvarer i saeligson
Du kan tilberede baeligredygtig mad ved at vaeliglge saeligsonens danske raringvarer De danske raringvarer i saeligson skal kun transporteres kort vej fra producent til bu-tik De bliver spist friske og der bruges derved ikke megen energi til opbevaring paring koslashl eller frys
Ved at vaeliglge danske raringvarer i saeligson vaeliglger man saringledes raringvarer der udleder faeligrre CO2-aeligkvivalenter end ved at benytte raringvarer der ikke er i saeligson
Se eller gense filmen rdquoKlimaforskeren om lokal madrdquo fra Forbrugerraringdet Taelignk paring YouTube
a) Inddel alle de frugter og groslashntsager I kender efterhvornaringr de er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i saeligsonrdquo
b) Forestil jer at I er ansat et sted hvor I har faringet tilopgave at staring for bestilling af frugt og groslashnt I skalbestille det frugt og groslashnt der er i saeligson
Anvend opgaveark A2 rdquoBestillingslisterdquo
c) Tag udgangspunkt i en opskrift til groslashntsagslasag- ne Lav forslag til 4 udgaver af groslashntsagslasagnen - en til hver aringrstid I kan fx tage udgangspunkt i den- ne opskrift httpwwwaarstidernecomOpskrif terOpskriftgroentsagslasagne1
Ud af huset opgave eller hjemmeopgave
d) Undersoslashg i det lokale supermarked hvilke frugterog groslashntsager de har og inddel dem efter om deer i saeligson eller ej Undersoslashg om supermarkedethar saeligrlige principper for indkoslashbsalg af frugt oggroslashnt samt hvorfor de har disse principper I kansposlashrge en ansat i supermarkedet eller evt findeinformation paring supermarkedets hjemmeside
Anvend opgaveark A2 rdquoFrugt og groslashnt i supermar-kedetrdquo
Opgave A2 - Danske raringvarer i saeligson
Side 24
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Oslashkologi
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver i stand til atbull Undersoslashge vurdere og argumentere for sam-
menhaelignge mellem oslashkologi og baeligredygtighed
Konventionelle versus oslashkologiske foslashde-varer
a) Garing sammen parvis og undersoslashg forskelle mellemkonventionelle og oslashkologiske foslashdevarer I jeres undersoslashgelse kan I bla komme ind paring hvilkeforskelle der er i forhold til bekaeligmpelse afukrudt skadedyr og sygdomme saeligdskifte brugaf goslashdning dyrevelfaeligrd tilsaeligtning af E-numre ogsmag
Anvend opgaveark B1 rdquoKonventionelle versus oslashko-logiske foslashdevarerrdquo
b) Lav en faeliglles liste i klassen der viser forskellemellem konventionelle og oslashkologiske foslashdevarer
Diskuter i klassenc) Hvilke fordele kan der vaeligre for miljoslashet dyr og
mennesker ved at vaeliglge oslashkologi Hvorfor omlaeligg- ger vi ikke bare al foslashdevareproduktion til oslashkolo gisk
d) Hvad er jeres holdning til oslashkologi Begrund hvor- for I vaeliglger eller fravaeliglger oslashkologi
e) Oslashkologiske foslashdevarer er ikke altid baeligredygtigeOvervej fx hvor baeligredygtigt det er at spise enoslashkologisk kiwifrugt fra New Zealand der er floslashjettil Danmark eller hvor baeligredygtigt det er at spise
oslashkologiske danske tomater som er dyrket i opvar- mede drivhuse i Danmark
Find og diskuter andre eksempler paring oslashkologiske foslashdevarer der ikke noslashdvendigvis er baeligredygtige Overvej baringde den sociale den miljoslashmaeligssige og den oslashkonomiske dimension I kan evt lave oslashvelsen som et rollespil hvor nogle i klassen skal repraeligsentere producenter af konventionelle foslashdevarer og andre skal repraeligsentere producenter af oslashkologiske foslashde-varer
Kilder
Oslashkologisk landsforenings hjemmeside httpwwwokologidk samt temasiden rdquoI love Oslashkordquo httpwwwiloveokodkforsideaspx
Ministeriet for foslashdevare landbrug og fiskeri paring te-masiden rdquoOslashkologirdquohttpwwwfoedevarestyrelsendkFoedevarerOe-kologiSiderOekologiaspx
Paring Danmarks Naturfredningsforening kan du laeligse om de mest almindelige oslashkologimaeligrker httpwwwdndkDefaultaspxID=43730
Bog Miljoslash af Karen Agerbaeligk Praxis- Erhvervsskoler-nes Forlag 2014
Opgave B1 ndash Forskelle mellem oslashkologisk og konventionelt producerede foslashdevarer
Side 25
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at faringbull Kendskab til hvordan man kan omlaeliggge til oslashko-
logi i et professionelt koslashkken
Se filmen rdquoOslashkologisk omlaeliggning hos Grundfos kanti-nerdquo fra Oslashkologisk Landsforening paring YouTube
a) Hvilke gode raringd og udfordringer naeligvner kanti- nelederen ved Grundfos i forbindelse med deres omlaeliggning til oslashkologisk kantine b) Kan I komme paring flere gode raringd eller udfordringer
man boslashr overveje ved omlaeliggning til oslashkologi iprofessionelle koslashkkener
Opgave B2 - Omlaeliggning til oslashkologi i professionelle koslashkkener
Side 26
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Madspild
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I bliver stand til atbull Kategorisere madspild i tre typer madaffald
skjult madspild og biprodukterbull Vurdere og tage stilling til madspild ud fra de
tre baeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssigoslashkonomisk og social
Tre typer af madspild
Man kan inddele spild af mad i tre typer
Madaffald - der direkte kunne vaeligre spist af menne-sker Det er det vi danskere i gennemsnit smider 47 kg ud af per person om aringret
Skjult madspild - er spild af planter eller dyr der kunne have vaeligret spist af mennesker hvis det blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kaelig-den fra primaeligrproduktion til detailhandel Det kan fx vaeligre at man kasserer frugt og groslashnt pga saeligrlige krav til stoslashrrelse eller udseende
Biprodukter - er de dele af foslashdevareproduktionen der ikke er egnede til at blive spist af mennesker men som kan udnyttes i andre sammenhaelignge Fx kan biprodukter fra koslashd - og slagteriindustrien udnyttes optimalt ved at blive omdannet til biogas til biler og andre transportmidler i stedet for at garing til spilde
Den frivilligeforbrugerbevaeliggelse Stop Spild Af Madhttpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
bull Se i faeligllesskab TV programmet Horisont Mad-spild for milliarder DR 1 2011 (se evt kun del 1)
Del 1 (12 min) httpswwwyoutubecomwatchv=aKGjEndEhgg
Del 2 (13 min) httpswwwyoutubecomwatchv=P2EZm4zbhi8
a) Hvilke typer af madspild praeligsenteres iTV-programmet
b) Diskuter med udgangspunkt i TV-programmethvorfor madspild er problematisk ud fra de trebaeligredygtighedsdimensioner miljoslashmaeligssig socialog oslashkonomisk
c) Diskuter hvor gode I selv er til at udnytte jeresmadvarer
Kilder
Laeligs mere om madspild paring forbrugerorganisationen Stop spild af mad hjemmeside httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Opgave C1 - Madspild for milliarder
Side 27
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan I selv kan
begraelignse madspild
Madspild
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge hvordan I selv kan vaeligre med til at begraelignse mad-spild
a) Undersoslashg ideer til hvordan man som privatperson kan begraelignse madspild Vurder ideerneefter hvor nemme de er at udfoslashre i praksis oghvor stor effekt de vil have paring begraelignsning afmadspild
Skriv jeres ideer ind i skemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skal kunne argumentere for jeres placeringer af ideerne
Anvend opgaveark C2 rdquoBegraeligns madspildrdquo
b) Snak ogsaring om hvorforhvorfor ikke I selv foslashlgerraringdene til at begraelignse madspild
Kilder
Find inspiration til hvordan man som privat person kan begraelignse madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopmadspilddk
Find tal og fakta om madspild paring hjemmesiden Stop spild af mad
httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C2 - Hvordan kan vi selv begraelignse madspild
Side 28
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge og tage stilling til hvordan restau-
ranter kantiner og storkoslashkkener kan begraelignsemadspild
Madspild i professionelle koslashkkener
Find sammen i mindre grupper I skal nu undersoslashge ideer til hvordan madspild kan begraelignses i professi-onelle koslashkkener Tag udgangspunkt i et sted I gerne selv vil arbejde fx et plejehjem en kantine paring en virksomhed eller en restaurant
a) Vurder ideerne efter hvor nemme de er at udfoslashrei praksis og hvor stor effekt de vil have paringbegraelignsning af madspild Skriv jeres ideer ind iskemaet herunder Skriv mindst 10 ideer I skalkunne argumentere for jeres placeringer afideerne
Anvend opgaveark C3 rdquoBegraeligns madspild i profes-sionelle koslashkkenerrdquo
b) Med udgangspunkt i jeres skemaer skal I praeligsentere jeres ideer til begraelignsning af madspild for en anden gruppe Overvej og diskuter adfaeligrdsmaeligssige politiske og teknologiske muligheder og udfordringer til hvordan ideerne kan blive omsat til praksis
Kilder
Find inspiration til hvordan madspild kan begraelignses i kantiner restauranter og storkoslashkkener her
httpwwwstopmadspilddk
Samling af tal og fakta om madspild httpwwwstopspildafmaddkmadspilditalhtml
Find inspiration til begraelignsning af madspild paring Mini-steriet for Foslashdevarer Landbrug og Fiskeris hjemme-sider
httpmfvmdk
Opgave C3 - Hvordan kan madspild begraelignses i professionelle koslashkkener
Side 29
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Energiforbrug i koslashkkenet
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashge energiforbrug og energispild ved
opvarmning af vand ved brug af henholdsvis el-kedel kaffemaskine mikroboslashlgeovn og en grydeparing en kogeplade
Baeligredygtighed i koslashkkenet
Naringr du arbejder baeligredygtigt i et koslashkken kraeligver det at du er bevidst om hvor meget energi de forskellige elektriske apparater bruger og hvorledes du kan spa-re paring energien naringr du opbevarer og tilbereder mad
Materialer
Elkedel KaffemaskineGrydeKogepladeMikroboslashlgeovnTermometerStopur eller lign
Fremgangsmaringde
500 ml vand haeligldes i beholderen Begyndelsestem-peratur (T1) maringles
Apparatet tilsluttes og tidtagning begynder
Naringr vandet koger stoppes tidtagningen og sluttem-peraturen (T2) maringles
Apparatets effekt noteres
Resultater
Resultaterne foslashres ind i skemaet og beregningerne foretages Husk at saeligtte enheder paring
Anvend opgaveark D1 rdquoOpvarmning af vandrdquoKonklusion
a) Hvilken af disse opvarmningsmetoder er denbilligste
b) Hvilken er den miljoslashmaeligssige mest baeligredygtigec) Begrund hvilken opvarmningsmetode I synes er
mest anvendelig i koslashkkenet
Opgave D1 - Opvarmning af vand
Energiforbrug og enheder
Hvis man kender et apparats effekt kan man beregne energiforbruget (energiomsaeligtnin-gen) ved at gange effekten med den tid det er taeligndt
bull Effekt= Ydeevne pr tidsenhed fx et appa-rats evne til opvarmning Effekt maringles iwatt (W)
bull Watt= 1 W = 1 Jsekbull (Joule= Enhed for arbejdsydelse og varme-
ydelse)bull Kilowatt = 1000 Wbull Elforbrug (energiomsaeligtning)= effekt x
benyttelsestid angives i kWhbull Omkostninger ved forbrug = kWh x elpris
angives i kr pr kWh
Side 30
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal bull Undersoslashge energiforbruget ved kogning af kar-
tofler paring forskellige maringder
Materialer
2 kartofler i samme stoslashrrelse og vaeliggt1 vaeliggt2 ens gryder med laringg2 ens kogeplader1 koslashdnaringl el lign saring I kan maeligrke hvornaringr kartofler-ne er kogte 1 lineal1 stopur ellign
Fremgangsmaringde
Skraeligl kartoflerne og kom dem i hver sin gryde
Haeligld vand i gryderne I den ene gryde skal vandet naring 3 cm over bunden I den anden 9 cm over bun-den
Laeligg laringg paring begge gryder og taelignd for varmen Det er vigtigt at der er skruet lige meget op for begge kogeplader
Noter starttidspunktet
Stik i kartoflerne med koslashdnaringlen efter ca 15 min for at maeligrke om de er faeligrdige Det er vigtigt for oslashvel-sen at kartoflerne har samme konsistens Saring vaeligr derfor opmaeligrksom paring at kartoflerne eventuelt ikke skal tilberedes lige lang tid
Naringr kartoflerne er faeligrdige tages de af kogepladen og sluttidspunktet for hver af kartoflerne noteres
Resultater
Aflaeligs og noter kogepladens effekt (hvis ikke I kan finde tallet paring jeres kogeplade er effekten for koge-plader i gennemsnit 9000 watt) (kilde Miljoslashs26 Praxis ndashErhvervsskolernes Forlag 2014 Karen Agerbaeligk)
a) Er der forskel paring konsistensens af de to kogtekartofler
b) Hvor stor tidsforskel var der paring kogning af de tokartofler
c) Find energiforbruget (energiomsaeligtningen) vedkogning af hver af de to kartofler
Energiforbruget beregnes ved at gange apparatets effekt med den tid det er taeligndt
Energiforbrug = effekt i W x tid i timer d) Hvor stor forskel er der paring energiforbruget (ener- giomsaeligtningen) ved kogning af de to kartoflere) Hvilke andre madvarer kan man tilberede paring
samme maringde
Konklusionf) Er der flere typer af kogeplader (glaskeramisk
kogeplader gaskogeplader induktionskogeplader)i koslashkkenet kan I undersoslashge om de samme forskel-
le goslashr sig gaeligldende ved brug af disse komfurkoge plader
Opgave D2 - Kog kartofler med lavt energiforbrug
Side 31
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Undersoslashg og vurdere energispareraringd ved tilbe-
redning af mad
Energispareraringd
a) Opstil en liste med gode raringd til hvordan du kanspare energi ved tilberedning af mad Find godespareraringd paring hjemmesiderne herunder
b) Praeligsenter listen med gode spareraringd for dinsidemand Diskuter og vurder om raringdene ogsaring eranvendelige naringr du tilbereder mad i storkoslashkkener
c) Klassen kan evt opstille faeliglles liste medenergispareraringd
Kilder
Energistyrelsens spareraringd til madlavning
httpsparenergidkforbrugerelmadlavning under emnet Kogeplader
Energistyrelsens beskrivelse af energimaeligrkning af koslashkkenapparater
httpsparenergidkforbrugerelenergimaerk-ning-apparater
Opgave D3 - Liste med energispareraringd i koslashkkenet
Side 32
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunne bull Anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at planlaeliggge og tilbe-rede en baeligredygtig menu
bull Praeligsentere jeres baeligredygtige menu ved hjaeliglpaf en stopmotion film eller anden multimedie-praeligsentation
Naringr I planlaeliggger og tilbereder jeres baeligredygtige menu skal I bruge jeres viden om bla madspild danske raringvarers saeligson og forskellige raringvarers CO2 udledning
I skal ogsaring overveje hvordan I kan spare paring elenergi-en i koslashkkenet naringr I tilrettelaeliggger jeres arbejdsflow og brug af elektriske apparater
Materialer
Raringvarer fra raringvarekasseVaeliggt diverse koslashkkenudstyr og apparaterSkema Noter affald og madspild Skema Bedoslashm menuens baeligredygtighedSkema Bedoslashm menuen med sanserneTablet mobiltelefon ellign der kan tage billeder og optage film
Fremgangsmaringdea) Planlaeligg en baeligredygtig menu ud fra indholdet i
den raringvarekurv I faringr udleveret af jeres laeligrerMenuen skal indeholde mindst to retter Faringmenuen godkendt af jeres laeligrer
b) Lav menuenc) Undersvejs mens I laver menuen skal I indsamle
og veje jeres madspild Brug skema
Anvend opgaveark E1 rdquoAffald og madspildrdquo
a) Tag billeder eller optag film af hvordan I tilberedermenuen Billederne eller filmen skal bruges til atlave en praeligsentation hvor I viser og fortaeligllerhvad der goslashr jeres menu baeligredygtig
Resultater
b) Bedoslashm og vurder hvor baeligredygtig jeres menu er
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuens baeligre-dyg-tighedrdquo
c) Undersoslashg evt om jeres baeligredygtige menu leverop til jeres krav til god mads velsmag ogudseende
Anvend opgaveark E1 rdquoBedoslashm menuen med san-sernerdquo
Konklusion
Lav en stopmotion film eller anden multimediepraelig-sentation hvor I praeligsenterer jeres baeligredygtige menu
Opgave E1 - Lav en baeligredygtig menu
Side 33
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skal kunnebull anvende jeres viden og faeligrdigheder inden for
baeligredygtighed og mad til at opstille en baeligre-dygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Baeligredygtighed i koslashkkenet
a) Inddel jer i firemandsgrupper efter om I gerne vilarbejde i et storkoslashkken restaurant eller enkantine I skal nu brainstorme om hvordan jereskommende arbejdsplads kan arbejde med baeligredygtighed
Brug opgaveark E2 - Brainstorm i firemands-grupper
b) I skal nu enkeltvis opstille jeres egen baeligredygtig- hedspolitik Jeres politik kan fx indeholde
Visioner for
bull Hvorfor rdquoditrdquo koslashkken har fokus paring baeligredygtig-hed
bull Hvad du vil opnaring ved at have fokus paring baeligredyg-tighed
Principper og retningslinjer for
bull Raringvarevalg (produktionsforhold transportsaeligson etc)
bull Begraelignsning af madspildbull Haringndtering af emballagebull Tilberedningsmetoder samt udnyttelse af vand
og energi (koslashkkenapparater arbejdsflow etc)bull Socialt ansvar
Daeligkker din politik baringde den miljoslashmaeligssige oslashkono-miske og sociale dimension af baeligredygtighed
Opgave E2 - Opstil en baeligredygtighedspolitik for et professionelt koslashkken
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at faring stude-
rende ogeller ansatte paring jeres uddannelse til attraeligffe flere baeligredygtige valg
Fremgangsmaringde a) Afgraeligns jeres maringlgruppe Hvem vil I have til at
traeligffe baeligredygtige valgb) Inden for hvilke(t) omraringde(r) fx madspild energi
forbrug eller valg af foslashdevarer vil I have jeres maringl- gruppe til at traeligffe baeligredygtige valgc) Hvordan faringr I bedst jeres maringlgruppe til at aeligndre
adfaeligrd saring de traeligffer flere baeligredygtige valg Erdet via en event en oplysningsplakat enudstilling en informationsfilm eller er det maringske
ved at benytte rdquonudgingrdquo til at goslashre de baeligredygti- ge valg til lette valg d) Paring Kraeligftens Bekaeligmpelses undervisningsite kan I
faring vejledning til at blive ledt igennem deforskellige faser naringr I laver en kampagne
httpwwwlivdkdkundervisningeleverlav-en-kampagne
Nudging - et middel til at goslashr de baeligredygtige valg til lette valg
Mange traditionelle kampagner faringr ikke folk til at aeligndre adfaeligrd De seneste aringr er private og offentlige organisationer derfor begyndt at benytte nudging som middel til af faring folk til at aeligndre adfaeligrd
Opgave E3 - Lav en kampagne om baeligredygtighed paring jeres uddannelse
Side 34
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Nudging handler om at fremme folks gode intentio-ner saring de bliver til reelle adfaeligrdsaeligndringer ved at give dem et lille puf (et nudge) De faeligrreste garingr jo fx ind for madspild Du kan laeligse mere om nudging paring videnskabdk
httpvidenskabdkkultur-samfundnudging-hvor-dan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
Soslashg paring YouTube efter rdquothe fun theoryrdquo eller rdquonud-gingrdquo Du kan fx se sjove eksempler herhttpswwwyoutubecomwatchv=cbEKAwCoCKw
Formaringl
Maringlet med opgaven er at I skalbull Bruge jeres viden og faeligrdigheder til at lave et
projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Fremgangsmaringde
Tag afsaeligt i denne caseEfter fusionen af flere tekniske skoler har den nye le-delse besluttet at alle kantiner skal goslashres baeligredygti-ge Kantinerne bespiser hver dag omkring 200 elever og laeligrere ndash flere med anden etnisk baggrund
Man oslashnsker et koncept for kantinerne som er gen-nemtaelignkt baeligredygtigt ndash det er med andre ord ikke kun maden der skal vaeligre taelignkt baeligredygtig I er ledere af kantinen Bestyrelsen har bedt Jer komme med et projektoplaeligg som tilgodeser alle oslashnsker om en saringdan kantine
Projektet skal praeligsenteres paring et bestyrelsesmoslashde hvor der ogsaring skal vaeligre spisning af en baeligredygtig menu
a) Loslashs opgave 7 om Baeligredygtighed paring Grundfos iE-bogen
b) Brainstorm om hvad I i oslashvrigt ved om baeligredygtig- hed Lad dette vaeligre inspiration til Jeres arbejde
c) I skal nu garing i gang med etableringen af jeres kanti- ne I skal bla komme omkring
bull Ideacuteen og visionen med kantinenbull Madkoncept baeligredygtighed og sundhedbull Indretning og valg af inventar udstyr mvbull Tanker om recycling upcycling mv i valget af
inventar udstyr og raringvarer (loslashs evt opgave 5 og6 i E-bogen)
bull Politik for energi- og ressourceforbrug ndash overve-jelser over loslashsning af udfordringer
bull Affaldsharingndtering og vandforbrugbull Politik for raringvareudnyttelse og madspild (se evt
opgave C3 i E-bogen)bull Menu til bestyrelsesmoslashdet I sammensaeligtte en
baeligredygtig menu ud fra den givne raringvarekasseMenuen skal tilberedes i praksis og der skalbestilles varer I kan foslashlge vejledning til opgaveE1 i E-bogen
bull Andet ndash som I taelignker relevant for Jeres baeligre-dygtige kantine
Opgave E4 - Lav et projektoplaeligg til en baeligredygtig kantine
Side 35
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
download opgavearkOpgaverark om baeligredygtighed
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 19-21
Download opgaveark 4 | Produktionskaeligde
Download opgaveark 5 | Produktionscyklus
Opgaver om baeligredygtighed og mad
Pdf-ark til opgaver som findes paring side 22-35
Download opgaveark A2 | Bestillingsliste
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i saeligson
Download opgaveark A2 | Frugt og groslashnt i supermarkedet
Download opgaveark B1 | Konventionelle versus oslashkologiske foslashdevarer
Download opgaveark C2 | Begraeligns madspild
Download opgaveark C3 | Begraeligns madspild i professionelle koslashkkener
Download opgaveark D1 | Opvarmning af vand
Download opgaveark E1 | Affald og madspild
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuens baeligredygtighed
Download opgaveark E1 | Bedoslashm menuen med sanserne
Download opgaveark E2 | Brainstorm i firemandsgrupper
Side 36
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
Vaeliglg dit medie
E-bogen kan laeligses fra baringde en computer (PC ogMac) og en tablet Her maring du vaeliglge det medie sompasser bedst ind i din undervisningsform
Der er fordele og ulemper ved begge medier Men typisk staringr man over for valget mellem det store overblik som man har paring en computerskaeligrm - og den mobilitet eller fleksibilitet som en tablet giver
Navigering i e-bog paring PC og Mac
Paring PC og Mac kan du vaeliglge mellem forskellige navi-geringsformer Naringr du trykker paring en side i e-bogen - og derved zoomer ind - faringr du praeligsenteret en raeligkke forskellige ikoner Hvis ikke du foretager et valg saring er e-bogen som standard indstillet til rdquoDrag moderdquo Find forklaringer paring ikoner nedenforDu bladrer i bogen ved at bruge enten piletaster paring keyboard eller paring pile-ikoner nederst paring siden
introduktion til brug af e-bog
1 2 3
|
4 5 6
NAVIGERING ZOOM
Valg af navigeringsform
1 Drag mode Fri navigering hvor du trykker ogtraeligkker siden rundt indtil du slipper knapperigen
2 View mode Fri navigering hvor siden foslashlgermusens og cursorens bevaeliggelser
3 Laeligse mode Fastlaringst navigering i retningerne opned eller hoslashjrevenstre
Valg af Zoom
4 Zoom x2 Viser to sider paring en gang5 Zoom x3 Viser en enkelt side6 Zoom x4 Naeligrlaeligsning
For at zoome ind paring en side kan du i oslashvrigt vaeliglge at bruge scroll-funktion paring musen
Afspilning af video paring iPad
Naringr du laeligser e-bogen paring en tablet saring kan du afspille video paring to maringder
bull Du kan enten vaeliglge at zoom ind og ud i e-bogenmed pegefinger og tommeltot saring videobilledetfaringr den oslashnskede stoslashrrelse
bull Du kan ogsaring vaeliglge at maksimere videoen og seden paring YouTube ved at trykke paring logoet nedersti hoslashjre hjoslashrne For at komme tilbage til e-bogenkan man swipetraeligkke fire eller fem fingre opadparing skaeligrmen hvorved man faringr en liste over allearingbne programmer Vaeliglg e-bogen (e-pagesdk)
Side 37
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
emne rdquoIntroduktion til baeligredygtighedrdquo som om-handler baeligredygtighedsbegrebet Opgaverne under rdquoBrug din viden om baeligredygtig-hed og madrdquo kraeligver at man har en vis viden om baeligredygtighed og mad Materialet er kompatibelt med CD-ord E-bogens opgaver findes samlet s 19-36
FotosIllustrationer
Colourbox Side 3a 3b 4b 5a 7 10 11b 12a 12b 13a 13b 14a 14b 15 16a 16b 17a 17b 20a 20b 21a 21b 24 31Keld Petersen Side 4a 5b 5c 6 8a 8b 11a 18 Grundfos Side 9
baggrund for materialeLaeligrervejledning
Denne e-bog handler om baeligredygtighed og mad i hverdagen og i professionelle koslashkkener Materialet er maringlrettet erhvervsuddannelser inden for foslashdeva-rer Opgaverne er inddelt i en raeligkke emner
A Miljoslashmaeligssigt baeligredygtige foslashdevarerB OslashkologiC Madspild D Energiforbrug i koslashkkenet E Brug din viden om baeligredygtighed og mad
Materialet og de tilhoslashrende opgaver er taelignkt som vaeligrende selvinstruerende De enkelte emner og opgaver kan bruges uafhaeligngigt af hinanden Det anbefales imidlertid at starte med det indledende
Side 38
Baggrund
Materialet er udviklet til de gaeligldende kompe-tencemaringl for erhvervsuddannelser inden for byggeri
E-bogens behandling af baeligredygtighed er inspi-reret af Uddannelse for baeligredygtig udvikling i erhvervuddannelserne fra Friluftsraringdet 2014
Materialet har derfor vaeliggt paring at integrere baeligre-dygtighed i den almindelige undervisning og der udvikle elevernes handlekompetence i forhold til baeligredygtighed gennem undersoslashgelse diskussi-on refleksion og handling
Materialet indeholder henvisninger til hjemme-
sider for en raeligkke virksomheder institutioner og styrelser Dette er gjort for at henlede elevernes opmaeligrksomhed paring disse aktoslashrers betydning for forskellige aspekter af deres daglige arbejde med baeligredygtighed som faglaeligrte
Faring inspiration til videre arbejde med baeligredygtig-hed - se mindmap
Stoslashttet af
Materialet er produceret med stoslashtte fra Mini-steriet for Boslashrn og Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
