Blikket rettet mod ADHDinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn0309.pdf · sentant udpeget af ADHD-foreningen. Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn og unge med

En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program.

Side 3

13. februar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening

3

Blikket rettet mod ADHD

”Vi skal sige fra, når de kommer med opgaver, der ikke hører til hos os – dem er andre fag-grupper klart bedre til at løse.” Sådan lyder et bud på, hvordan vi skal stille os, hvis det viser sig, at vi faktisk slet ikke er psykologer nok til at klare de nye opgaver, der kommer til. Helt typisk tager vi udgangspunkt i vores faglighed og i behovene hos dem, der efterspørger os.

”De vil have, at jeg tager barnet i psykotera-pi, men moderen er årelang alkoholiker, får sine regelmæssige tæv af den mand, der kun lejlig-hedsvis har et arbejde, og som sørger for den jævne tilvækst i børneflokken – helt ærligt, hvor smart er det så med psykoterapi?!”, smælder det.

Det er 30. januar 2009, vi er til møde i For-mandskollegiet – det organ, som består af for-mændene for samtlige vores decentrale enhe-der. Kolleger er mødt frem for sammen med bestyrelsen at sætte rammen for det videre ana-lysearbejde. Psykologer har en historisk lav le-dighed. Alene inden for det sidste år er der op-rettet 200 helt nye stillinger i det offentlige, og intet tyder lige nu (!) på, at udviklingen skulle tage en brat ændring.

Dansk Psykolog Forening peger i sit samar-bejde med myndigheder og andre interessen-ter på hele området med behandling af ikke-psykotiske lidelser, på de ambulante behand-lingstilbud i kommunerne, på det gerontopsy-kologiske område, for blot at nævne nogle af de steder, hvor en indsats er påkrævet. Går vi for alvor i gang med at realisere alt dette, vil der ikke være psykologer nok. Hvordan vi så skal stille os, gav Formandskollegiet ikke ét, men flere svar på.

Det vigtigste er, at vi skal planlægge i tide! Fremtiden er som bekendt intet historisk fak-tum, og det er ikke en sandhed, at vi faktisk kommer i denne situation. Men ved at forbe-rede os, ved at gøre hjemmearbejdet fremstår vi dels som troværdige, dels sikrer vi os indfly-

Når hænderne bliver for få

delse på, hvordan psykologressourcerne bru-ges.

”Vi skal lære at sige fra over for opgaver, der i bund og grund ikke er vores – det skaber re-spekt”, fortsatte man i en af gruppedrøftelserne. Det rammer helt plet. Man spørger faktisk alle-rede nu, om vi selv tror på, at der vil være psy-kologer nok til de mange opgaver. Det kan vi på kort sigt svare ja til, men på det lidt længere sigt kan det komme til at se anderledes ud.

Formandskollegiet diskuterede kernekompe-tencer: Hvad er det i bund og grund, psykolo-ger kan og gør? En kæmpeopgave! Og løsnin-ger? Vi kan jo begynde med at skrælle alle de bureaukratisk bestemte administrative opgaver væk. Kontrolfikserede indberetningskrav ram-mer også os, og det går fra den tid, der skal være til det egentlige faglige arbejde. Så bliver der bedre tid til de opgaver, der hører til vores ker-neområde.

Selvfølgelig skal vi uddanne flere psykologer, men varsomt: Ingen tør give bud på, hvordan vores samfund ser ud om de mange år, det vil tage fra initiativets start, til den autoriserede psy-kolog er på gaden. Udenlandske erfaringer pe-ger på, at vi næppe skal give os i kast med en tidligere specialisering. Men vi kunne godt øn-ske os egentlige kandidatstillinger, finansieret af arbejdsgiverne. De planlagte forløb ville betyde, at den enkelte ikke skulle sjakre sig igennem, som det gælder for en del. Det samme gør sig gældende for vores specialistuddannelser. Den femårige kandidatuddannelse skal man ikke røre ved. Det er vigtigt at kunne tale sammen på tværs af vores anvendelsesområder.

Og … Nej, dette er ikke noget referat, men et kig ind i den politiske virkelighed, Formandskol-legiet er sat i verden for at forholde sig til. Vores fælles møder er et eksempel på en kommunika-tionsform, der kan bringe os tættere på hinan-den, og som understøtter det behov for legitimi-tet, vores seneste generalforsamling bad om.

Leder

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafisk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.Trykoplag: 8.650 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2009Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 5 23/2 13/36 9/3 27/37 23/3 17/4

Psykolog nyt • 3 • 2009 3

Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

mo

del

foto

s: b

am

/sc

an

pix

I den rige del af verden stiger antallet af børn, unge og voksne, der diagnosticeres med ADHD. Dermed vokser be-handlingsbehovet, ligesom også interessen for at vide, hvil-ken behandling der virker for hvem.

Et referenceprogram sammenfatter den forskningsbasere-de viden om forskellige former for behandling, og der opstil-les på den baggrund anbefalinger, der bør indgå i beslutnings-grundlaget for tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnostik og behandlingen.

I april 2008 udgav Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark et referenceprogram for børn og unge med ADHD i alderen 0-18 år. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe ned-sat af selskabet. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsen-tanter for relevante sundhedsprofessioner, primært de invol-verede lægelige specialer, enkelte psykologer samt én repræ-sentant udpeget af ADHD-foreningen.

Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn

og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdoms-psykiatrien. Men det er en mindre del af alle børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrien ser knap 1 % af alle børn, hvoraf børn og unge med ADHD udgør omkring en ottendedel. Forskning tyder på, at 3-5 % af en børneår-gang opfylder kriterierne for ADHD. Mange børn og unge med ADHD behandles uden for psykiatrien, af pædagogisk-psykologisk rådgivning, socialforvaltning, privatpraktiseren-de børnepsykiater eller psykolog. Eller de får aldrig relevant hjælp og støtte.

I september 2008 udkom det tilsvarende engelske referen-ceprogram: NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons be-hov, og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og psykiatriske område.

I referenceprogrammerne er behandling opdelt i henholds-

i 2008 blev der udarbejdet både et dansk og engelsk referenceprogram

for behandlingen af børn og unge med adHd. trods mange sammenfald

er der mere psykologi i de engelske end i de danske anbefalinger.

ADHDBørn og unge med

4 Psykolog nyt • 3 • 2009

vis farmakologisk og psykologisk behandling samt interven-tion i forhold til skolen. I det følgende vil vi kort redegøre for den forskningsmæssige dokumentation for disse interven-tionstypers effektivitet – dog med særlig vægt på de psyko-logiske interventionsformer. Der er høj grad af overensstem-melse mellem den dokumentation, der fremlægges i de to referenceprogrammer. Alligevel ses en bemærkelsesværdig forskel i de anbefalinger, der formuleres på basis af eviden-sen. Forskningen over effekten af psykologisk behandling er ikke dansk – og selv om de metoder, der anbefales, er kendte herhjemme, har de ikke nær samme udbredelse som i USA, Canada eller England. Derfor har artiklen også til formål at beskrive indholdet i de evidensbaserede psykologiske be-handlingsformer.

Farmakologisk behandlingCentralstimulerende medicin er førstevalgspræparat ved ADHD, hvor de to mest anvendte medikamenter er methyl-phenidat (Ritalin og Concerta) og dexamfetamin. En anden type medicin, som anvendes, er atomoxetin. Methyl phenidat virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-ker-nesymptomerne: impulsivitet, hyperaktivitet og opmærk-somhedsvanskeligheder.

Optimal effekt opnås under optimale betingelser, hvor me-dicinen er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel vurdering af den virkning, der kan observeres i hjem og sko-le, og hvor behandlingen støttes af et tæt samarbejde med hjemmet med information og rådgivning, blandt andet for at sikre komplians.

Vi vil ikke gå yderligere ind i den farmakologiske behand-ling, som ligger uden for denne artikels fokus og vores fag-lige kompetence, men blot konstatere, at der er tale om et ef-fektivt middel til reduktion af ADHD-kernesymptomerne.

En virksom psykologisk behandling?De bedst dokumenterede former for psykologisk behandling af ADHD hos børn og unge ligger inden for spektret af kog-nitiv adfærdsterapi. De retter sig enten mod barnet/den unge eller mod forældrene i form af forældretræningskurser (Parent Management Training). Behandlingen kan i begge tilfæl-de administreres individuelt eller i gruppe.

Hovedformålet med den individuelle psykologiske behand-ling er at forbedre børnenes/de unges funktion i hverdagen ved at lære dem at løse problemer, kontrollere deres følelser og adfærd samt forbedre deres relation til forældre og jævn-ald-rende. Formålet med forældreorienteret intervention er at hjælpe til at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere vanskelig adfærd, som er sekundær til ADHD-ker-nesymptomer.

Desuden findes interventionsformer rettet mod skolen, blandt andet klasseledelse (Classroom Management). Dertil kommer forældreundervisning om ADHD og det at leve med

ADHD i familien (psykoedukation), som kan administreres mundtligt eller skriftligt til forældre eller skole.

Det er meget almindeligt at arbejde med et sammensat program med parallelle forløb, der retter sig mod henholds-vis forældrene, barnet/den unge og skolen.

Helt overordnet viser evidensen, at de psykologiske inter-ventioner (kognitiv adfærdsterapi og forældretræning i for-skellige sammensætninger), målt på forældrebedømmelser, har moderat gavnlig effekt på ADHD-symptomer og på ad-færdsproblemer ved behandlingens afslutning og ved fol-lowup 3-6 måneder efter behandlingens ophør. Derimod er der ikke evidens for, at interventionerne har effekt på lærer-bedømmelser – tydende på, at effekten på børnenes adfærd ikke overføres til skolen. I undersøgelserne sammenlignes behandlingsgrupperne med kontrolgrupper, der ikke har fået medicin, eller hvor et mindre, men sammenligneligt antal i både kontrol og behandlingsgruppe er medicinerede.

For de yngste med ADHD, dem op til 6-8 år, er virkningen af forældretræning bedst dokumenteret, når interventionen er struktureret med et indhold som beskrevet nedenfor og tilpasset familiernes individuelle behov. Forældretræningen forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer før-skolebarnets ADHD-kernesymptomer og adfærdsproblemer. Både gruppe- og individuelt administreret forældretræning er effektivt.

For skolebørn op til 12 år har kognitiv adfærdsterapi, her-under social færdighedstræning, problemløsning og kogni-tiv træning – dog ofte i kombination med forældretræning – demonstreret positiv effekt på ADHD-kernesymptomer, barnets sociale adfærd og barnets selvtillid. Behandlingen kan administreres individuelt eller i gruppe. Parallelle be-handlingsforløb med forældre og barn bidrager positivt til behandlingseffekten.

Der foreligger ikke undersøgelser, som gør os i stand til at sige noget om, hvad der udgør en effektiv intervention for unge fra 13 år og op. Det formodes at være de samme former som for skolebørnene, men med mere vægt på kognitiv ad-færdsterapi og social færdighedstræning.

Kombineret behandlingDer kan være gode grunde til at kombinere den farmakolo-giske behandling og den psykologiske, idet de to behand-lingsformer retter sig mod effekt i forhold til forskellige do-mæner; medicinen mod ADHD-kernesymptomer og den psykologiske behandling mod de associerede adfærdsmæs-sige og emotionelle vanskeligheder. Medicinen giver hurtig effekt, mens den psykologiske behandling forventes at bidra-ge til en mere vedvarende behandlingseffekt.

Evidensen viser, at hvis der er tale om farmakologisk be-handling med god effekt (administreret i et højt profileret medicinsk behandlingsregi), så lægges der ikke yderligere til effekten ved at tilføje selv et ret så intensivt psykologisk be-


FAKTA Anvendt litteratur

dokumentation findes i:

Referenceprogram for børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. April 2008.

Kan downloades fra www.bupnet.dk/page2.aspx

NICE Clinical Guideline 72. National Institute of Health and Clinical Excellence. September 2008: www.nice.org.uk.

Der findes forskellige versioner:

På www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG72FullGuideline.pdf findes Full Clinical Guidelines (meget omfattende)

med baggrundsdokumentation.

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/NiceGuidance/pdf/English har en kort version af Full Clinical Guidelines

med anbefalinger.

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/QuickRefGuide/pdf/English har en superkort udgave af anbefalingerne.

Læs nærmere om forældretræningsprogrammer på www.servicestyrelsen.dk/wm140688


handlingsprogram i forhold til ADHD-kernesymptomerne hos skolebørn. Man opnår dog en (beskeden) effekt på ad-færdsproblemerne. Dertil kommer, at forældretilfredsheden er bedre, når den psykologiske del indgår i behandlingen, og at børnene kan opnå samme effekt på kernesymptomerne med en 20 % lavere medicindosis.

Hvis der derimod er tale om farmakologisk behandling under sædvanlige real life-betingelser (som ikke kan sam-menlignes med betingelserne i de kontrollerede medicinfor-søg), så øger de psykologiske interventioner i højere grad me-dicineffekten og kan bidrage til at nå forskellige problemom-råder og dermed fremme et godt resultat.

Skolebaserede interventionerBørn med ADHD har som gruppe betragtet større faglige vanskeligheder end deres kammerater; især deres opmærk-somhedsproblemer gør, at deres skolepræstationer ligger un-der niveau. Desuden er det karakteristisk, at børn med ADHD kan være svære at håndtere i en undervisningssituation, men samtidig at de udviser adfærdsmæssige variationer fra situa-tion til situation, herunder større variationer fra lærer til læ-rer end fra skole til skole. Det tyder på, at man bør interes-sere sig for lærerens kompetence og dennes betydning for regulering af ADHD-adfærden i undervisningssituationen.

Pædagogiske og psykologiske interventioner i skolen kan inddeles i dem, som sigter mod at reducere forstyrrende ad-færd og øge opgaverelateret arbejde (klasseledelse = classroom management), og dem, der retter sig mod at forbedre det sko-lefaglige standpunkt. Der findes kun få studier på disse om-råder, og evidensen er ikke entydig. Dog er der fundet posi-tiv effekt af adfærdsorienterede interventioner i tilrettelæg-gelse af omgivelserne såsom placering, rammer og struktur i klassen.

Det synes af betydning, at lærerne, der får et barn med ADHD, får information om barnets vanskeligheder samt læ-rer at administrere adfærdsorienterede interventioner i klas-seværelset. Specialpædagogiske metoder, som kan fremme barnets indlæring, ligger uden for denne artikels fokus.

Mere om psykologisk behandlingDa de dokumenterede psykologiske interventioner i forhold til børn og unge med ADHD måske ikke er så kendte for dan-ske psykologer, vil vi ganske kort præsentere disse.

ForældretræningskurserDe fleste forældretræningskurser kombinerer to forskel-

lige tilgange: (1) Adfærdsprogrammer, som fokuserer på at undervise forældrene i, hvordan de opdrager deres barn, dvs. bedrer deres forældrefærdigheder som en nødvendig forud-

sætning for at tackle børnenes adfærdsproblemer. (2) Relationsprogrammer, som hjælper forældrene til at forstå deres egen og deres barns emotioner og adfærd og forbedrer deres kommunikation med barnet.

Der findes forskellige manualiserede forældretræningspro-grammer. Fælles for disse er, at der arbejdes med aktive ind-læringsstrategier i form af diskussion, rollespil, modelindlæ-ring, hjemmeopgaver og dagbog fra dagligdagen i hjemmet. I undervisningen indgår ofte enten observation af forældre-barn-samspil eller videoklip af forskellige måder at tackle vanskelige situationer.

Formålet med programmets forskellige elementer er ty-pisk:• Coacheforældrenetilatudvikleforældre-barn-relatio-

nen.• BibringeforældrenevidenomADHDmedfokuspåde-

res forståelse af, hvad kernesymptomerne betyder for barnets funktion i hverdagen.

• Coacheforældrenetilatindrettebarnetshverdag,her-under identificere og kontrollere faktorer, som udløser eller vedligeholder uønsket adfærd.

• Coacheforældrenetilatreagerehensigtsmæssigt,her-under forstå principperne i belønning, forstærkning og negative konsekvenser.

• Maksimereforældrenesfærdighederikommunikationog problemløsning.

• Arbejdemedeventuelleuhensigtsmæssigeopfattelserafforældrerollen eller barnets formåen og motiver.

• Arbejdemedeventuellepsykiskefaktorer,somforhin-drer forældrene i at udvikle forældrekompetence.

Ofte etableres en gruppe med børnene med det formål at styrke børnenes sociale kompetence, som kører parallelt med forældregruppen.

Forældretræning kan anvendes over for det enkelte foræl-drepar eller grupper af forældre. Forældretræning i gruppe forløber typisk over 10-12 gange a 1½ time. Programmerne kan ledes af psykologer, psykiatere, pædagoger eller psykia-triske sygeplejersker med relevant træning.

Kognitiv adfærdsterapiKognitiv adfærdsterapi spænder over et spektrum af be-

handlingsstrategier, der rummer både adfærds- og kognitivt orienterede behandlingsmetoder.

De adfærdsterapeutiske interventioner består i at bruge belønning og forstærkning, som skønnes at motivere barnet/den unge til at følge forældrenes ønske om adfærdsmæssige forbedringer. Belønningen kan være positiv opmærksomhed, ros, ekstra legetid eller sjove klistermærker. Det er helt indi-


viduelt, hvad der fungerer som belønning for det enkelte barn, og hvad forældrene foretrækker. Et andet sæt teknikker in-volverer negative konsekvenser. Disse bruges sjældnere og kun over for destruktiv og krænkende adfærd, som skal stop-pes eller reduceres. Det kan være verbale reprimander eller ’response cost’, hvor en belønning, der er stille i udsigt, mistes. Et tredje sæt involverer ’time out’, hvor barnet fjernes fra om-givelsernes opmærksomhed en kort stund. Dette er især eg-net, hvis omgivelsernes opmærksomhed holder den uhen-sigtsmæssige adfærd i live eller der er behov for at bryde en opkørt situation.

De adfærdsterapeutiske principper anvendes sædvanligvis indirekte på den måde, at det er forældre og lærere, der in-strueres i at være opmærksom på disse principper og anven-de dem i det daglige samvær med barnet over for uhensigts-mæssig adfærd, fx give positiv opmærksomhed på ønsket ad-færd og negligere den uønskede – og ikke omvendt, som det ofte sker for forældre til børn med en udfordrende og van-skelig adfærd. Der indgår næsten altid et adfærdsmodifice-rende element i både forældrekurser og klasseledelse.

Kognitiv træning retter sig specifikt mod de mangelfuldt udviklede kognitive funktioner med det formål at fremme barnets (normale) udvikling på disse områder, fx deres egen evne til impulshæmning eller opmærksomhedskontrol, og dermed gøre dem mere indrestyret og uafhængig af ydre be-lønningssystemer.

Der anvendes forskellige udgaver af selv-instruktions-træning, problemløsningsstrategier samt metoder til selvmo-nitorering, -evaluering og -forstærkning. Grundprincippet i flere af disse er, at: ’Det, barnet kan med en voksen i dag, kan det på egen hånd i morgen.’ Kort sagt: en fælles model for op-mærksomhedskontrol eller problemløsning bygges op sam-men med en voksen i en konkret opgavesituation. Støttet af sproget internaliseres fremgangsmåden gradvist. Senest er der udviklet computeriserede træningsprogrammer, der ret-ter sig specifikt mod træning af børnenes arbejdshukommel-se, som synes at være en central kognitiv deficit i ADHD.

I forlængelse af kognitiv træning skal social færdighedstræning nævnes. Der er ingen skarp grænse mellem de to. Den første fokuserer på verbalt baseret (og internaliseret) selvkon-trol, den sidste på indlæring af hensigtsmæssige handlemå-der i forskellige sociale situationer. Barnet/den unge lærer at regulere og tilpasse sin adfærd i forhold til almindelige spil-leregler gennem lege, rollespil, øvelser og hjemmeopgaver.

Kognitiv terapi anvendes især over for associerede proble-mer i form af angst, depression eller lavt selvværd. Der ind-går også ofte komponenter af kognitiv terapi i forældretræ-ningsprogrammerne, hvor der arbejdes med uhensigtsmæs-sige forældrekognitioner eller psykologiske problemer, som står i vejen for udvikling af den nødvendige forældrekompe-tence.

Argumenter for psykologisk behandlingHvis virkningen af farmakologisk og psykologisk behandling sammenlignes, er evidensen generelt til fordel for den farma-kologiske behandling. Trods dette er der flere gode grunde til også at tilbyde barnet, den unge og familien mulighed for psykologisk behandling. Disse skal kort opregnes her.

Manglende respons eller intolerance i forhold til medicinen: Omkring 20 % af børn og unge med ADHD responderer ikke på den farmakologiske behandling. I nogle tilfælde kan bi-virkninger stå i vejen for optimal (høj) dosering eller være så generende for barnet, at behandlingen må afbrydes. En un-dersøgelse viste, at 15 % af børnene i behandling med Rita-lin stoppede inden for fire måneder på grund af bivirknin-ger.

Medicinens snævre kliniske effekt: Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe so-


FAKTA Om ADHD

ADHD (DSM-IV) er et heterogent adfærdssyndrom, hvis kernesymptomer vedrører opmærksomhed, impulsivitet

og hyperaktivitet. Nogle er overvejende hyperaktive og impulsive, mens andre er uopmærksomme. I de svære-

ste tilfælde er alle tre områder berørt.

Symptomerne findes blandt alle børn og unge i forskellig sværhedsgrad, og ikke alle med ADHD har alle symp-

tomerne. ADHD afgrænser de ca. 3-5 %, hvis psykologiske, sociale og uddannelsesmæssige udvikling er påvir-

ket i en grad, der kræver en indsats. Svær ADHD udgør den undergruppe, som ikke bare opfylder kriterierne for

ADHD ifølge DSM-IV, men også ICD-10’s kriterier for hyperkinetisk forstyrrelse, dvs. de 1-2 % sværest belastede,

som har både opmærksomheds-, impulsivitets- og hyperaktivitets problemer, som et helt gennemgående ad-

færdsmønster i stort set samtlige sammenhæng, barnet kommer i.

Omkring 80 % af børn og unge med ADHD har associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst,

lavt selvværd, ringe social kompetence, indlæringsvanskeligheder, sproglige eller motoriske vanskeligheder.


cial kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. Undersø-gelser har tydet på, at medicin forbedrer forældre-barn-in-teraktionen, men det har været på grundlag af observationer inden for (laboratoriemæssige) forsøgsrammer.

Fra ’real life’ rapporterer forældre til medicinerede børn med ADHD om vanskeligheder i samspillet med barnet i en række forskellige situationer og sammenhænge. Vanskelig-hederne kan skyldes utilstrækkelige forældrefærdigheder i at opdrage barnet med ADHD (som kræver ekstraordinært vel-udviklede færdigheder). I svære tilfælde kan stress, depres-sion og misbrug i familien også spille en rolle. Desuden kan barnets/den unges associerede problemer med lavt selvværd, dårlige kammeratrelationer og andre associerede vanskelig-heder forstærke ADHD-symptomerne uden selv at være på-virkelige af medicinen. De psykologiske interventioner retter sig derfor mod andre områder end medicinen, dels de asso-cierede vanskeligheder og dels forældrenes færdigheder i at tackle børnenes uhensigtsmæssige adfærd.

Medicinens korttidseffekt: Undersøgelserne tyder på, at ef-fekten af centralstimulantia primært holder, så længe børne-ne er aktivt medicinerede. Ved at kombinere med psykolo-gisk behandling synes der at være mulighed for at forlænge effekten.

Etiske og andre forbehold: Der er forældre til børn med ADHD, der har modstand mod hele konceptet med central-stimulerende behandling af børn med denne type vanskelig-heder. Grundene er forskellige: fra generel modstand mod enhver form for psykofarmaka, bekymring om bivirkninger eller skade på lang sigt, fratagelse af individuel ansvarlighed og forrykkelse af fokus til barnet bort fra samspillet mellem barnet og barnets sociale eller uddannelsesmæssige omver-den. Disse forældre efterspørger psykologisk behandling på trods af dokumentationen for centralstimulantia.

De unges modstand mod behandling: Når børnene når teen-ageårene, nægter mange af dem at tage medicinen. Derfor er det formålstjenligt, hvis de forinden via psykologiske behand-lingsformer har opnået bedret selvværd og mere hensigts-mæssig social adfærd, som kan bære igennem.

De yngste børns kliniske behov: Fra behandlerside er der stor forsigtighed med/utilbøjelighed til at anvende central-stimulantia til førskolebørn. For de mindste vil et forældre-vendt behandlingsprogram kombineret med en adfærds-orienteret intervention i forhold til barnet derfor foretræk-kes.

AnbefalingerDanske anbefalinger

Helt overordnet konkluderer det danske referenceprogram, at børn og unge med ADHD i moderat til svær grad som før-stevalg bør tilbydes farmakologisk behandling, og at denne skal administreres med den allerede beskrevne omhu for at

opnå optimal effekt. Hvis der er associerede adfærdsvanske-ligheder hos barnet, uhensigtsmæssigt forældre-barn-sam-spil eller psykosociale stressfaktorer i familien, bør den far-makologiske behandling suppleres med psykologisk behand-ling. I tilfælde hvor ADHD-kernesymptomerne er relativt lette, eller hvor ADHD er associeret med angst, bør den psy-kologiske behandling være førstevalg, suppleret med farma-kologisk behandling om nødvendigt.

Engelske anbefalingerNICE anbefaler, at medicinsk behandling tilbydes som før-

stevalg til skolebørn og unge med ADHD i svær grad, hvor forældrene samtidig tilbydes et forældretræningsprogram. Den medicinske behandling skal altid være en del af et sam-menhængende forløb, der inkluderer psykologisk, adfærds-orienteret og uddannelsesmæssige interventioner.

For skolebørn og unge med let og moderat ADHD anbe-fales det, at medicinsk behandling kun iværksættes, hvor ik-ke-medicinsk intervention er afslået eller ikke har tilstræk-kelig effekt.

For førskolebørn anbefales medicinsk behandling ikke, men derimod henvisning til et forældretræningsprogram.

Individorienteret omsorgSåvel det danske som det engelske NICE understreger, at

det i sidste instans altid er den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk si-tuation ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller for-ældrenes ønske.

Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle andre, og man bliver nødt til i hvert enkelt tilfælde at spørge ind til, hvordan netop dette barn eller denne unge ønsker at blive hjulpet. Ingen mennesker ønsker at blive mødt med standardløsninger eller pakkeløsninger, men derimod at bli-ve set, hørt og forstået.

NICE forholder sig specifikt og skriftligt til denne proble-matik og formulerer principper for behandling og omsorg. Det sker blandt andet på baggrund af personlige historie fra mennesker med ADHD og deres pårørende og en faglig gen-nemgang ud fra de berørtes perspektiv af, hvordan det er at leve med ADHD.

Den personcentrerede omsorg tager altid hensyn til men-neskers individuelle behov og præferencer. Nøgleordene er respekt, forståelse og opnåelse af enighed. God kommunika-tion er essentiel. Den skal understøttes af evidensbaseret in-formation, der sætter mennesker i stand til at træffe en be-slutning om netop deres behov for omsorg og behandling.

Man kan synes, at ovennævnte gælder for al god behand-ling, og at det derfor ikke er nødvendigt at skrive det ind i et referenceprogram. Ikke desto mindre er det særdeles posi-tivt, at især NICE Clinical Guidelines sætter barnet og fami-liens behov i centrum.


Forklaring på forskellenNår man skriver referenceprogrammer og bruger guide-

lines, må man huske, at fraværet af empirisk evidens for ef-fekten af en bestemt intervention ikke er det samme som evidens for, at den ikke virker. Da vi var med til at udarbej-de det danske referenceprogram, var det helt klart, at evi-densen for brug af medicin stod stærkest. NICE analyserer sig frem til stort set det samme som det danske reference-program, men hvor det danske referenceprogram anbefaler medicin som førstevalg til børn og unge med middelsvær og svær ADHD, anbefaler NICE kun medicin som første-valg ved svær ADHD, og i NICE lægges langt mere vægt på, at familien tilbydes et sammenhængende og fyldestgø-rende program, hvilket indebærer, at der også er psykolo-giske behandlingsformer, især forældretræning, men også kognitiv adfærdsterapi til de store børn og unge samt inter-vention i forhold til skolen.

Hvilke konkrete anbefalinger de to referenceprogrammer lander på, må være påvirket af andre faktorer end den fore-liggende evidens. Det, der falder os i øjnene, er det forskel-lige fokus, man har haft, den måde, hvorpå man har sam-mensat de arbejdsgrupper, der har udarbejdet referencepro-grammerne, og det regi, man har lagt opgaven i.

Det er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, en faglig interesseorganisation, der har stået for udarbejdelsen af det danske referenceprogram. Den arbejdsgruppe, selskabet ned-satte, bestod primært af læger (14), der repræsenterende for-skellige lægelige specialer og interesser, dertil psykologer (fem) hvoraf to repræsenterede Dansk Psykolog Forening og tre repræsenterede børne- og ungdomspsykiatrien, samt én person, som repræsenterede ADHD-foreningen/brugerinte-resserne. Det danske referenceprograms primære fokus var de børn og unge med ADHD, som diagnosticeres og behand-les i børne- og ungdomspsykiatrien, og referenceprogram-mets målgruppe er læger, psykologer og andet personale i børne- og ungdomspsykiatrien.

Til sammenligning er NICE Clinical Guidelines udarbej-det af ’National Collaborating Center for Mental Health’, et nationalt center, som baserer sig på et samarbejde mellem de forskellige professions organisationer og institutioner inden for ’Mental Health’, patientorganisationer, universiteter og NICE. Centret drives i et partnerskab mellem ’Royal College of Psychiatrists’ og ’British Psychological Society’. I arbejds-gruppen, som centret nedsatte, indgik en bred repræsenta-tion af forskellige relevante professioner, faglige interesseor-ganisationer, institutioner og brugerinteresser.

En anden markant forskel er, at NICE’s guidelines i højere grad tager udgangspunkt i et brugerperspektiv med fokus på familiens behov og situation. Fokus er børn, unge og voksne med ADHD, og anbefalingerne retter sig mod både famili-erne og ’primary, community and secondary healthcare professionals and educational services’, som har direkte kontakt

med og tager beslutninger om indsatsen i forhold til børn, unge og voksne med ADHD.

Vi hælder til, at disse forskelle i regi og arbejdsgruppens sammensætning samt målgruppe og brugerperspektiv har haft indflydelse på fortolkningen af den eksisterende evidens og udformningen af anbefalingerne. Men andre forhold kan også have spillet også ind.

Der er i England generelt en mere restriktiv holdning til medicin til børn. Desuden forholdt englænderne i vurderin-gen af undersøgelsesresultater sig eksplicit til forskellen mel-lem de resultater, der opnås under ekstremt kontrollerede forsøgsopstillinger, og dem, der opnås under mere ’real life’ (mindre kontrollerede) betingelser, hvor der også ’lyttes’ til de sidste ud fra den opfattelse, at de i højere grad afspejler den virkelighed, hvori familiens behandling finder sted. En-delig har der været interesse for den forskel, der kan være mellem cost/benefit af de forskellige behandlingsformer på kort sigt (hvor medicin bedst kan betale sig) og set i et livsper-spektiv, hvor den psykologiske indsats bliver en bedre øko-nomisk investering.

Fra anbefaling til praksisEn karakteristisk ting ved referenceprogrammet er, at fravæ-ret af dansk forskning er markant. Hvad angår medicin be-tyder det ikke så meget, for det er den samme medicin, der anbefales i alle lande. Men hvad angår de pædagogiske og psykologiske interventioner, er det ikke helt så enkelt. Dels findes der kun relativt få kontrollerede undersøgelser, dels er det primært amerikanske metoder og programmer, der er forsket i.

Det er efter vores mening ikke uproblematisk at udgive et referenceprogram med anbefalinger af psykologiske og pæ-dagogiske arbejdsmåder, som ikke er almindeligt kendte/an-vendte i Danmark. Kognitiv adfærdsterapi i forhold til børn og unge med ADHD anvendes i en vis udstrækning, men nok primært inden for børne- og ungdomspsykiatrien. For-ældretræningen er et relativt ukendt fænomen.

Derfor også en opfordring til danske psykologer (og andre fagfolk), som arbejder med børn og unge med ADHD, om at lade sig informere af disse guidelines og lade anbefalinger-ne indgå i ens overvejelser og valg af intervention for på den måde at sikre den bedste behandling af barnet, den unge og familien.

Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog ved Børne og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov,

adj. professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.Birgit Christiansen, cand.phil., tidligere direktør

for ADHDforeningen.Lotte Fensbo, sektionsleder, Børn & Unge, Videnscenter for

Rådgivning og Specialpædagogik, Århus.De tre forfattere har deltaget i udarbejdelsen af

det danske referenceprogram


Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.

Jon Kabat-Zinn:

Find hjem til dig selv.

Bogen indeholder 108 korte tekster til refleksion, som kan hjælpe med at fokusere din opmærksomhed og bane vejen for at kunne være til stede i nuet og forholde dig til det, det er. Herved udvikles større selverkendelse, nærvær, ro og glæde, både når du er alene og i relatio-nen til andre – også når livet er vanskeligt og smerte-fuldt. Forfatteren er en af de mest centrale personer, hvad angår udbredelsen af mindfulness.Dansk psykologisk Forlag, 2008, 110 sider, 168 sider.

Ingela Thylefors:

Lederskab i velfærdsorganisationer.

Hvordan ser en velfungerende leder- og chefrolle ud i fx offentlige hospitaler, sociale tjenester, politiet, grundskolen, daginstitutioner og jobcentre. Fælles for disse organisationer er, at råmaterialet udgøres af mennesker, der på forskellige måder skal plejes, stimuleres og påvirkes. Dette og mange andre faktorer stiller specielle krav til ledere og medarbejdere. Bogen analyserer forudsætningerne for lederskab ud fra forskning og erfaringer og præsenterer både teoretiske og praktiske tilgange.Hans Reitzels Forlag, 2008, 293 sider, 325 kr.

Pia Callesen. Lennart Holm:

Kognitiv terapi og helbredsangst.

Hypokondri eller helbredsangst er ingen vittighed, men en smertefuld angstlidelse, der formentlig rammer fle-re hundredtusinde danskere. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at have en dokumenteret god effekt på lidelsen. Begge bogens forfattere er psykologer med stor erfaring i at behandle lidelsen.Sokratisk forlag, 2008, 113 sider, 200 kr. (www.cektos.dk)

Steen Hilling:

De marginaliserede unge.

Hvem er de marginaliserede unge? Hvordan kan de be-skrives? Hvad kan der gøres for at hjælpe dem på en hensigtsmæssig måde? Bogen, som forsøger at besvare disse spørgsmål, er bygget op over en række artikler og vil vise, at der ved at satse på indsigt og anvendelse af potentiale og kompetencesynspunkter, kan opnås indi-viduelle, gruppeorienterede og organisatoriske landvin-dinger i arbejdet med dem.Munkholm Forlag, 2008, 130 sider, 250 kr. + porto (www.hilling.dk)

Jens Hansen. Kim Østergaard:

Mental styrke. Coaching i frømandskorpset.

I Frømandskorpset anvender man en form for coaching med henblik på at udvikle eleverne, så de bliver resul-tatorienterede, opnår en høj grad af selverkendelse, ud-vikler deres følelsesmæssige intelligens, opnår høj stres-stolerance og høj smertegrænse, udvikler evnen og ly-sten til at tilegne sig nye færdigheder osv. Det er denne coaching-teknik, der beskrives i bogen og paralleliseres til livet uden for organisationen.Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2008, 160 sider, 199 kr.

Ole Schultz Larsen

Psykologiens veje.

En gymnasial undervisningsbog, som præsenterer psy-kologiens forskellige retninger, flere af de vigtigste psy-kologiske discipliner samt en række temaer, der går på tværs og tager specifikke psykologiske problemstillin-ger op: stress, intelligens, kriser, kønsroller, læring mv. Bogen spiller sammen med hjemmesiden www.psyko-logiensveje.systime.dk.Systime, 2008, 466 sider, 400 kr. ib.


I 2003 begyndte jeg på psykologistudiet med ét mål: at bli-ve færdig. Det altoverskyggende mål var at få min eksamen og titlen cand.psych. Derefter skulle jeg ud i verden og arbej-de som psykolog og i gang med det ”rigtige” liv! Et eller an-det sted kunne det kun gå for langsomt, og jeg glædede mig til 2008 – året, hvor min drøm ville blive realiseret.

De første studieår gik hurtigt, og specialet nærmede sig med hastige skridt. I maj 2008 underskrev jeg kontrakten, og slutspurten satte ind. I seks måneder fordybede jeg mig i et område, som jeg fandt særlig interessant. I seks måneder hav-de jeg kun mig selv at spørge til råds, dog selvfølgelig hjulpet på vej af min vejleder. Men i bund og grund sad jeg selv med det ultimative ansvar. Heldigvis var mange i samme båd som mig. Derfor var der også tid til en faglig sludder over en kop kaffe eller frokost i kantinen. For mit vedkommende spillede det sociale samvær en stor rolle, fordi det gav mig mulighed for at komme af med nogle af mine frustrationer og dermed fik selve processen til at forløbe nogenlunde smertefrit.

Den eftertragtede dag oprandt, 1. november 2008 skulle jeg aflevere speciale. Jeg var både nervøs og spændt på at af-levere, for det virkede så endegyldigt på en måde. I godt fem år havde jeg og mine nærmeste set frem til netop denne dag. Dagen blev nærmest sat op på en piedestal, fordi afleverin-gen betød, at jeg kunne tage hul på et nyt og spændende ka-pitel i mit liv.

Pinligt ikke at være lykkeligMen så kom … frustrationen! Hvor mærkeligt og surreali-stisk det end kan lyde, så var det overhovedet ikke fedt at af-

Færdig – og hva’ så?Kierkegaard var ikke ene om

oplevelsen af, at forventningens

glæde godt kan overgå opfyldelsens

glæde. en nyslået psykolog deler

paradokset med os.

levere. Jo, det var dejligt at kunne returnere alle bøgerne til biblioteket, at det nu var slut med at rette fejl osv. Men det var slet ikke den armene-op-over-hovedet-følelse, der fyldte mig. Alle havde jo fortalt mig, hvor fantastisk det ville blive, og det var det bare overhovedet ikke. Lige pludselig væltede der en følelse af ensomhed ind over mig, og jeg var ikke sik-ker på, hvad jeg skulle gøre ved mig selv og denne følelse. Det var meget paradoksalt – for jeg havde rakt ud efter guldme-daljen i fem år, og nu da jeg havde den: hvad så?

Det gik mere og mere op for mig, at den identitet, jeg hav-de som studerende, lige pludselig smuldrede imellem hæn-derne på mig. I stedet skulle jeg til at tage stilling til eksisten-tielle spørgsmål som: Hvad skal jeg nu? Hvem er jeg som psy-kolog? Kan jeg overhovedet bestride et job, bare fordi jeg har

Jubiii? Af Camilla Holmgaard Johnsen

illustration: Henning cHristensen


læst på universitetet? osv. Det var hårdt at blive konfronteret med. Man kender sig selv, sine ambitioner og rolle inden for universitetets mure, men hvordan definere sig selv i arbejds-livet?

I sådan en situation kan det føles pinligt at fortælle omver-denen, at man faktisk ikke er lykkelig over at have afsluttet sin uddannelse. Ikke desto mindre blev det min strategi at fortælle mine medstuderende om det. Jeg sagde det simpelt hen højt. Efterhånden som andre fik afleveret deres speciale, begyndte de at erfare de samme følelser: Frustration, tristhed og tomhed. Og hvor var det befriende at finde ud af, at flere havde det som jeg. De hyppigste kommentarer var: ”Ej, det er lige sådan, jeg har det, Camilla”, eller ”Jeg troede ikke, der ville komme så stort et tomrum!” Men det var noget, vi alle oplevede, og noget, vi alle blevet meget overrasket over. Det var der ingen, der havde forberedt os på. Lige pludselig be-fandt vi os i en situa tion, hvor det uvisse spillede en stor rol-le. Den trygge hverdag var væk!

De tre uger fra jeg afleverede specialet, til jeg fik min ka-rakter, var nærmest ulidelige. Tænk, hvis det lige præcis var MIG, der skulle dumpe og blive til grin i hele verden! Tiden gik ufattelig langsomt, men endelig kunne jeg kalde mig cand.psych. Hele familien var samlet på universitetet, og jeg skul-le ind og puttes i en talkasse! Det blev jeg, og det gik fint! Min vejleder var helt fantastisk til at få mig til at falde lidt til jor-den. Dagen blev fejret med manér, og jeg var glad for, at pres-set var lettet fra mine skuldre.

Forventningens glæde –Det er, som om blikket er rettet mod målet så længe, at vi glemmer at nyde selve den proces, som livet nu engang er. Tiden er din egen, når du læser. Du kan i bund og grund gøre, som du vil. Den dag, du afleverer, er tiden ikke længere din egen. Så er der pludselig en masse ansøgninger, der skal skri-ves, jobinterview og mennesker, der spørger til, om du har fået job. Du skal tage stilling til en a-kasse og fagforening, for slet ikke at tale om, at du så rent faktisk også begynder på et arbejde. Tiden bliver aldrig helt den samme igen, den får en ny karakter.

Nu er der gået et par måneder siden jeg blev færdig med min uddannelse. Tankerne om de følelser, jeg gennemgik, har fået lov at bundfælde sig, men de ligger stadig og larmer lidt indimellem!

Jeg har tænkt over, hvad der rent psykologisk er på spil, si-

den så mange forskellige følelser blev aktiveret – både for mig og for mine nye psykologkolleger. Hvad sker der generelt i os mennesker, når vi får en længe ønsket drøm opfyldt? Jeg er overbevist om, at den tristhed og tomhed, som opstår, hæn-ger sammen med, at vi under rejsen til et specifikt mål er me-get i vores eget ego. Forstået således, at processen er utrolig selvstændig og vi dybest set står os selv nærmest i denne pro-ces. Når det sidste punktum er sat og specialet afleveret, eller et andet skelsættende mål er opnået, skal vi pludselig til at have tillid til verden, og mest af alt skal vi være i stand til at have tillid til andre end kun os selv. Dybest set kan vi skrive en masse ansøgninger, men vi har ikke indflydelse på, om vi bliver kaldt til samtale – man kan således gøre sit ypperste, men det er ude af vores egne hænder, om jobbet bliver vo-res.

Efter min mening handler det psykologiske håndværk om at kunne arbejde med mennesker, skabe trygge og frugtbare relationer og have masser af tillid til de processer, vi indgår i sammen med andre mennesker. Det er dog ikke det, der bli-ver praktiseret mest af på selve studiet. Derfor kan det være meget angstfyldt for mange studerende at stå over for mødet med en helt ny verden – en verden, hvor mange mennesker har utrolig store forventninger til dig, netop fordi du har tit-len psykolog.

Er det hele så skidt?Nej, det er det ikke og det skal selvfølgelig også være budska-bet her. Jeg fik hurtigt mit første job og er i dag psykolog i en praksis ved Århus. Indehaveren har også en kursus- og kon-sulentvirksomhed, så jeg suger til mig af viden både på det terapeutiske felt og i form af kurser og efteruddannelse.

Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at min første ar-bejdsplads er et trygt sted at være. Man skal mødes lige net-op dér, hvor man er, nemlig som ny, og det skal være okay. Samtidig fandt jeg hurtigt ud af, at selv om vi måske ikke umiddelbart er bevidste om det, så kan vi noget som nyud-klækkede psykologer. Vi er nysgerrige, videbegærlige og ikke mindst ydmyge over for, hvad faget kan. For det kan noget!

Jeg vil nu læne mig tilbage og nyde følelsen af at være ny i noget, men samtidig føle mig rustet til at være i det i kraft af de fem år, der ligger bag mig.

Men jeg vil aldrig glemme følelsen af tomhed og frustra-tion, da jeg for få måneder siden afleverede mit speciale.

Camilla Holmgaard Johnsen, cand.psych.



en neutral erhvervspsykolog uden

kant og holdning til sin opgave

lever ikke op til sit ansvar.

ansvarlige erhvervspsykologer

skal turde stå ved det, de ser i

processen og vurderer er vigtigt

at bringe frem i lyset.

Holdning Af Hanne Museth og Kitty Dencker

For mere end 20 år siden fandt vi som faggruppe en spæn-dende niche som erhvervspsykologer. Her blev vi anerkendt som psykologer, og der var nok at tage fat på. Denne niche er siden blevet en tumleplads for mange andre faggrupper end psykologer, og nichen er blevet mere præget af manage-menttænkning end af psykologi. Erhvervspsykologerne fik konkurrence, hvilket ikke er skadeligt i sig selv. Men for os ser det ud til, at vi som faggruppe i vores iver efter at tæk-kes erhvervslivet og organisationerne nærmest smed bar-net ud med badevandet. Ikke fordi vi opfandt mange gode og brugbare redskaber undervejs, men fordi vi glemte psy-kologiens væsen og rolle i samfundslivet – og dermed også i arbejdslivet.

ERHVERVSPSYKOLOGER og deres fokus

mo

del

foto

: b

am

/sc

an

pix


Psykologien skal som udgangspunkt være kritisk indstil-let over for de nemme løsninger, dvs. de glatte løsninger, hvor ingen bliver stødt på normerne eller livssynet. Når vi ser tilbage på nogle af de store psykologer gennem tiderne, så kan man vist ikke påstå, at de har leflet for, hvad folk kun-ne tåle at høre, eller hvad de gerne ville høre. Psykologien gik tværtimod op mod strømmen – provokerede, udfordre-de og stillede krav til udøverne af professionen om at ud-vise mod og integritet.

I de senere år har der imidlertid vist sig fæle tendenser til, at erhvervspsykologien driver med strømmen, sådan som vi kan vurdere det. Der udvikles fancy og trendy teo-rier, som ikke kan støde nogen, og som alle kan anvende uden at gøre nogen skade. Og det virker, som om det er lige præcis det, vi som faggruppe skal bruge vores viden og er-faring til. Samtidig kan vi så konkurrere med de andre ak-tører i branchen om, hvem der mon er bedst til at coache, anvende anerkendende spørgemetoder, formidle basal psy-kologi, osv.

Misforstå os nu ikke: Vi synes, det er fint at udbrede kend-skabet til psykologien og dens metoder til rigtig mange men-nesker. Det, der sætter vores pen i sving og provokerer vo-res psykologfaglighed, er, at det synes mere og mere uklart, hvad det egentlig er, erhvervspsykologer med en psykolog-faglig uddannelse kan i forhold til ”de andre”? Hvorfor er vi sat i verden netop som erhvervspsykologer?

For os er svaret, at det naturligvis er for at gå op mod strømmen og at gøre en forskel. At nogle kan finde på at betegne os som utilpassede og udfordrende, anser vi i den

sammenhæng som en anerkendelse af vores færdigheder inden for feltet. At nogle synes, vi er skarpe og indimellem skrappe, tager vi som udtryk for, at vi ikke fremstiller te-flonpander, men bringer indsigt og ny forståelse ind i orga-nisationer og grupper.

Vi er ikke sat i verden som erhvervspsykologer udeluk-kende for at give vores kunder og samarbejdspartnere det, de kan tåle at høre, men også for at give dem den nødven-dige indsigt og viden, så de fremover kan gøre noget andet end det, de har gjort hidtil. Vi skal netop gøre en forskel med den viden og de metoder, vi som psykologer kan byde ind med.

ForandringspsykologiForandringspsykologien er særlig relevant i organisationer og gruppesammenhæng, og opgaver i dette felt oplever vi som særligt udfordrende og spændende at beskæftige os med. Forandringspsykologien sætter fokus på konflikter og magtkampe blandt de involverede, fordi den energi, der her bindes på uhensigtsmæssig vis, ville være meget bedre og konstruktivt anvendt i en fremadrettet udviklingsproces. Samtidig sætter forandringspsykologien fokus på de res-sourcer, der rent faktisk er til stede. Der arbejdes således målrettet på at bringe ressourcerne aktivt i spil. Opgaven indebærer en balancegang mellem at rydde op i fortid, kon-flikter, magtkampe, blokeringer og forhindringer – og at frigøre forandringskræfter i organisationen eller i gruppen, så den kan komme ind i fremtiden med vigtige erfaringer og redskaber til at møde de udfordringer, som venter.


Ovennævnte problemstillinger har igennem nogle år op-taget os. Som resultat af vores overvejelser og refleksioner over de erfaringer, vi har gjort os i opgaver omkring foran-dringsprocesser, har vi i bogform [1] skrevet om forholdet mellem grupper og individer. Viden om blandt andet ad-færdsmønstre og reaktioner samt betydningen for samspil og processer er efter vores opfattelse altafgørende for at kun-ne skabe forandring i grupper og organisationer.

I en forandringsproces opstår der konstant forventelige eller overraskende forstyrrelser i forhold til den kontrakt og den opgave, vi som erhvervspsykologer har indgået. Og der opstår konstant forstyrrelser i forhold til den proces, som vi sætter i gang og forsøger at styre organisationen eller gruppen igennem. Det er i de situationer, vi kommer på prøve som psykologer. Kan vi rumme disse forstyrrelser og se dem som en naturlig og nødvendig del af forandrings-processen, som vi kan og skal forholde os fagligt og profes-sionelt til? Forstår vi forskellen på rationelle og irrationelle elementer i en forandringsproces – og kan vi håndtere den?

Som erhvervspsykologer ved vi, hvordan grupper kan gå i baglås og blive primitivt fungerende. Ligeså har vi erfarin-ger med, hvordan man som erhvervspsykolog kan hjælpe en primitivt fungerende gruppe tilbage til en velfungeren-de tilstand. I den velfungerende tilstand kan gruppen selv tage vare på samspillet og samarbejdet – til gavn for de im-plicerede parter og til gavn for det psykiske arbejdsmiljø.

Erhvervspsykologens opgave og rolleErhvervspsykologen skal i en forandringsproces bevæge sig ind i et mikrokosmos, hvor den vante orden udsættes for forstyrrelser. Det vil altid kunne skabe en eller anden grad af ballade og uro. Det vil også forudsigeligt kunne gøre ondt på nogen at blive forstyrret i vante roller, status og andel i

magten. Det er ikke os som erhvervspsykologer, der påfø-rer de involverede smerte. Det er selve kravet om forandrin-ger, der gør ondt på nogen.

Smerten ved forandringer involverer følelser af enhver art – herunder frustrationer, vrede og aggressioner. De op-gaver, erhvervspsykologer involveres i, er helt naturligt præ-get af, at forandringsprocessen ikke bare er forløbet plan-mæssigt. Hvis den gjorde det, var der jo ingen brug for en erhvervspsykolog. Derfor stiller opgaverne som regel krav om, at vi som psykologer er parate til at tage fat på de om-råder, der er svære for deltagerne selv at håndtere. Og hvil-ke områder er svære for dem at håndtere? Det er de tabu-belagte områder, de konfliktfyldte områder.

Vi skal og kan med vores faglige baggrund tage fat om frustrationerne i forbindelse med fx forandringsprocesser og eksempelvis understøtte den enkeltes overvejelser om, hvorvidt vedkommende er på det rette sted. Overvejelser om, hvorvidt man i stedet for at involvere sig i magtkampe og konflikter burde overveje at skifte arbejdsplads. Vores opgave er ikke at sørge for, at alle har det godt og ikke bli-ver kede af det. Vi skal derimod tage hånd om dem, der får det svært og hjælpe dem med at finde ud af, hvad der gør dem kede af det, og hvad de kan gøre ved det. Valget er na-turligvis deres og ikke vores. Derfor skal vores støtte og bi-stand selvfølgelig være neutral, men vedkommende og ikke ligegyldig.

Vi ved som psykologer, at det, der gør ondt, også kan give indsigt og mulighed for at forstå tingene i et større perspek-tiv. I og med at vi i denne proces skal håndtere følelser af en-hver art, så kan vi med rimelighed og med Freud og andre i rygsækken forvente, at frustrationerne hurtigt kan rettes mod psykologen. Det skal imidlertid ikke forhindre psykologen i at holde fokus på, hvad der står i vejen for forandringerne – og hvem, der kan have det rigtigt svært med det.

FAKTA Mere om –

Den aktuelle artikel er et selvstændigt indspil i beskrivelsen af erhvervspsykologiens placering og rolle.

Lignende temaer har senest været berørt i Helgi Rasmussen: ”Psykolog – bliv ved din læst”, Psykolog Nyt

18/2008, og Lene Thomsen: ”Hvad er nyttigt?”, Psykolog Nyt 20/2008. Begge disse artikler kan down-

loades fra www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv.


Procesfaser, der leder mod vanskelige erkendelser, akti-verer ofte projektion, fortrængning, splitting osv. Det viser blot, at alle forsvarsmekanismer træder i kraft, for at den enkelte eller gruppen ikke er nødt til at se tingenes tilstand i øjnene. Indsigt og viden forpligter jo den enkelte og grup-pen til at træffe nogle valg, som faktisk medfører forandrin-ger. De samme mekanismer gør sig gældende for enkeltper-soner og par fx i tiden op til en skilsmisse.

Vores pointe er, at såfremt der ikke opstår en eller anden form for ballade, så sker der heller ingen reelle forandrin-ger. Lader man tingene forblive på den glatte overflade, sker der ingen varige og vigtige ændringer. Her læner vi os op ad Bions teorier om primitivt fungerende grupper, hvor vi især ser afhængighedsgruppen og kamp-flugt-gruppen i praksis. Når en gruppe er primitivt fungerende, tager vi i vores metodevalg hensyn til, at en sådan gruppe ikke er i stand til at forholde sig rationelt til de dysfunktioner, som udspiller sig i gruppen og i gruppens samspil med omver-denen, herunder især med ledelsen.

En primitivt fungerende gruppe er simpelt hen ikke i stand til at varetage sin del af ledelsesprocessen. Som regel bevirker det, at ledelsen kommer på overarbejde, fordi de alene kommer til at stå for samspil og samarbejde – samti-dig med at de er udsat for et meget kritisk blik fra gruppens side. Faktisk kan man sige, at gruppen forbeholder sig ret-ten til at sidde på tilskuerbænkene og derfra komme med billige tilråb uden at tage ansvar for egne handlinger – eller mangel på samme.

Psykologien har som nævnt udviklet mange gode redska-ber gennem tiden, som også andre faggrupper anvender. Det er der ikke noget galt i. Men hvis disse redskaber op-højes til at være de eneste relevante redskaber at anvende, så forhindres ægte og stabile forandringer i at ske. Her må vi fastholde – med Kierkegaard og andre kloge mennesker – at ny indsigt og viden går gennem kaos. Vores fornemste opgave som erhvervspsykologer er at bringe orden i kaos, så der kan fremkomme ny indsigt og ny forståelse og der-med nogle reelle valgmuligheder for de involverede. At det kan gøre ondt på nogen at nå hertil, er kendt psykologisk viden. Men det bør ikke skræmme en uddannet og erfaren psykolog.

Vi skal tværtimod være i stand til at gøre kaos begribeligt. Blandt andet ved at kunne og turde fastholde, at alt ikke er lige rigtigt eller lige vigtigt. Ligesom vi skal være garanter for,


NOTE

[1] ”Kunsten at samarbejde” (2001), ”Kunsten at være gruppe og individ” (2004) og ”Kunsten at skabe foran-dring” (2007). Alle udgivet på Forlaget NordPress.

mer forandringsprocessen. Uanset reaktionen er det nød-vendigt, at alle må kunne tåle at få sådanne tilbagemeldin-ger – som skal afleveres så neutralt og objektivt som muligt. Det er en naturlig forudsætning for tilbagemeldinger, hvil-ket vi som erhvervspsykologer skal tage ansvaret for.

Helt naturligt skal vi samtidig udvise respekt for, at nog-le kan få det så svært, at de skal have særlig hjælp under-vejs. Som psykologer har vi både viden og metoder til at gøre det uden at lade det blokere hele processen for alle. Vi er netop uddannet til at kunne skelne mellem enkeltperso-ner og den gruppedynamik, som deltagerne hver for sig og sammen involveres i og påvirkes af.

Selv om vi er professionelle, er vi også en del af de pro-cesser, vi skal styre. Menneskeligt bliver vi også påvirket af den adfærd og de reaktioner, som opstår i gruppen. Derfor bliver vores egen person og personlige stil vigtig og væsent-lig. Såfremt vi vælger at optræde som glatte konsulenter, bliver vi rollemodel for, at tabubelagte emner og konflikt-fyldte områder er farlige og skal lades i fred.

En neutral erhvervspsykolog uden kant og holdning til sin opgave, mener vi ikke lever op til sit ansvar. Som an-svarlige erhvervspsykologer skal vi turde stå ved det, vi ser i processen og vurderer er vigtigt at bringe frem i lyset for at nå frem til opgavens bedste løsning. Det er ikke ligegyl-digt, hvad der udspiller sig i et forløb, og hvordan deltager-ne agerer i samspillet. At skabe forandringer indebærer blandt andet at fungere som spejl og hjælpe deltagerne til at opnå større bevidsthed om det, de selv gør, og den betyd-ning, det får for samspillet og udviklingen af forandrings-processen. Det kræver klare og ærlige tilbagemeldinger fra psykologen. Udviser vi berøringsangst, vil vi være ude af stand til at hjælpe gruppen eller organisationen til fremover selv at håndtere det svære – dermed svigter vi vores opgave og rolle.

Hanne Museth og Kitty Dencker,begge cand.psych. og selvstændige erhvervspsykologer

at alle udviser ordentlig og anstændig adfærd undervejs, så den fælles dagsorden ikke af den grund afspores.

En af de vigtigste metoder til at lede og gennemføre en sådan proces er, at vi påtager os at være rollemodel for så-vel ledere som medarbejdere. Det kræver, at vi kan og vil give tilbagemeldinger på uacceptabel og uhensigtsmæssig adfærd. Vi skal kort sagt aflevere vores faglige observatio-ner til de involverede. De kan være enige eller uenige, men de skal vide, at sådan kan det ses af en udenforstående. Det skal afleveres i al offentlighed og helt klart også i en form, som er respektfuld, men samtidig direkte og kontant.

Vores faglige tilbagemeldinger er et kraftfuldt redskab til at påvirke hele dynamikken i det fælles rum og dermed også i gruppen. De skal afleveres direkte til de personer, som det handler om. At forblive på et intellektuelt og abstraherende niveau i kommunikationen vil for os at se være et fejlgreb i forbindelse med tilbagemeldinger. Denne del af opgaven får deltagerne i korte teoretiske oplæg, som er direkte knyttet an til det, som udspiller sig i gruppens dynamik. Under de teoretiske oplæg kan den enkelte så at sige slappe af, for her gælder andre regler, hvor alle kan stille spørgsmål eller kom-me med indlæg. Når der arbejdes med gruppens dynamik, gælder reglerne om, at observationer bliver afleveret direk-te til den enkelte deltager.

I situationer, hvor deltagere oplever sig udsat for meget kontante tilbagemeldinger fra erhvervspsykologen, vælger vi ofte at anvende den systemiske metode med at tænke højt om de observationer, vi har gjort os – samt delagtiggøre gruppen i de tanker og overvejelser, som det har sat i gang hos os. I det hele taget gør vi os umage for at spille med åbne kort om vores dagsorden i forhold til deltagerne.

Erhvervspsykologens personErhvervspsykologen skal i et procesforløb kunne udvise mod til at sætte grænser og give tilbagemeldinger på delta-gernes adfærd, også når deltagerne ikke synes, at det er sær-ligt behageligt. Faktisk ser vi jævnligt, at nogle næsten ikke kan tåle at få tilbagemeldinger. Ligesom nogle ikke har lyst til, at der sættes grænser for dem og for deres adfærd. Man-ge vil opleve tilbagemeldinger på deres adfærd som en per-sonlig kritik og opleve sig udsat for grænseoverskridende adfærd. Vi mener ikke desto mindre, at en erhvervspsyko-log skal ville og kunne kommentere de involveredes adfærd ud fra, hvorvidt den aktuelle adfærd fremmer eller hæm-


Skizofrenipatienter har altid tilhørt den tunge del af psy-kiatrien med kraftig og langvarig medicinering, lange ind-læggelsesforløb og stort personale- og ressourceforbrug. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der hvert år 500 nye sygdoms-tilfælde i Danmark, mens i alt ca. 12.000 mennesker er i be-handling i det psykiatriske system. Derudover er yderligere 3-4.000 i behandling hos praktiserende læger eller har ube-handlet skizofreni.

Ud over at skizofreni er kendetegnet ved alvorlige symp-tomer som hallucinationer og vrangforestillinger, medfører sygdommen også social isolation og marginalisering. Det bunder ikke mindst i, at skizofreni ofte debuterer i den tid-lige voksenalder, hvor uddannelse og karriere påbegyndes, og hvor venskaber og intime forhold udvikles. Få patienter, specielt mandlige, er i et forhold og har børn. Ifølge ameri-kaniske tal varetager 10 % af patienterne en fuldtidsstilling, mens 20 % har et skånejob. Samfundet må bære store om-kostninger, men patienten betaler en høj pris i form af ned-sat livskvalitet.

Behandlingen af skizofreni har længe især været medi-cinsk, hvad der i de fleste tilfælde reducerer symptomerne og mildner sygdomsforløbet. Hverken denne behandling eller social færdighedstræning har formået at reintegrere patienter i samfundet og har kun haft begrænset effekt på kognition og det funktionelle udfald (McGurk et al., 2007). Funktionelt udfald er en multidimensionel konstruktion, som omfatter et menneskes evne til at kunne tackle hver-

Kan kognitive dysfunktioner hos skizofrenipatienter

forbedres, og har denne forbedring en effekt på patientens

funktion i dagligdagen? en evaluering af effekten.

Effekt? Af Aida Husejinovic

dagens aktiviteter og forskellige livssituationer (Clauser & Bierman, 2003). Den lave funktionelle status betyder for en stor del af patienterne, at de ikke er i stand til at have et selv-stændigt liv til trods for symptomremission. Nyere evidens peger på, at manifeste skizofrenisymptomer ikke korrelerer med det funktionelle udfald i modsætning til kognitive dys-funktioner, som ses relateret til funktion i områder som ar-bejde, sociale relationer og et selvstændigt liv (McGurk et al., 2007).

Selv om Emil Kraepelin allerede for over 100 år siden blev opmærksom på, at kognitive dysfunktioner var udprægede hos skizofrenipatienter, blev dette aspekt længe anset for en medicinsk bivirkning. Nyere evidens peger dog på, at kog-nitive dysfunktioner er et kerneaspekt ved sygdommen og kendetegner de fleste patienter. Således udviser 89 % af ski-zofrenipatienterne dysfunktioner i mindst ét kognitivt do-mæne, mens 73 % har deficits i mindst to (Palmer et al., 1997). Kognitive dysfunktioner menes at være uafhængige af symptombilledet, da mange er synlige længe før sygdom-men manifesterer sig (fx Caspi et al., 2003).

Kognitive dysfunktioner ved skizofrenipatienterDer ses heterogene reduktioner i de fleste kognitive funk-tioner, specielt i IQ, opmærksomhed, hukommelse og ek-sekutive funktioner. Dysfunktioner i opmærksomhed og hukommelse regnes for at være biologiske markører for ski-


mo

del

foto

s: b

am

/sc

an

pix


zofreni, da de er synlige længe før sygdommens debut samt ses hos familiemedlemmer til skizofrenipatienter. Kogniti-ve forstyrrelser hos skizofrenipatienter er af betydelig grad, således at skizofrenipatienter inden for de fleste kognitive domæner scorer mellem 1 og 3 standardafvigelser under gennemsnittet af normal befolkningen. Selv om kognitive dysfunktioner er svære og udbredte, eksisterer der ikke no-gen skizofrenispecifik kognitiv profil.

Evidensen peger på, at der findes forskellige patientun-dergrupper med hensyn til graden og arten af kognitiv re-duktion. Mens nogle patienter oplever store reduktioner al-lerede i tidlig barndom, oplever andre reduktion omkring debuttidspunktet, mens en lille patientundergruppe frem-står som upåvirket. På trods af at denne lille undergruppe er kognitivt velfungerende, regnes næsten alle patienter for at have oplevet en reduktion i forhold til deres præpsykoti-ske funktionsniveau. Patienter med alvorligere kognitive vanskeligheder tenderer til at udvikle et kronisk sygdoms-forløb og være langtidsindlagte samt være mere behand-lingsresistente.

Det øgede fokus på kognition ved skizofreni skyldes ikke mindst opdagelsen af betydelige og vedvarende associatio-ner mellem kognitive dysfunktioner og det funktionelle ud-fald. Green (2000) påpeger, at kognitive deficits kan forkla-re mellem 20 og 60 % af variansen i det funktionelle udfald. Selv om kognitive dysfunktioner er et stabilt træk ved syg-dommen, peger nyere forskning på, at disse kan forbedres. Denne erkendelse har vakt håb om, at en forbedring af kog-nitive funktioner kan påvirke skizofrenipatienters funktio-nelle udfald. Dette håb har i de seneste 15 år medført en ha-stig vækst af en bred vifte af tilgange, der på forskellige må-der forsøger at forbedre kognitive funktioner eller kompen-sere for kognitive deficits. På trods af deres forskelle viser de fleste tilgange resultater, der giver grobund for optimis-me.

Kognitiv remediation og effektDen amerikanske psykologiske forenings udvalg for udvik-ling af professionel praksis klassificerede i 2005 otte tilgan-ge til kognitiv remediation som evidensbaserede i ”Training Grid Outlining Best Practices for Recovery and Improved Outcomes for People with Serious Mental Illness” (APA, 2005).

Der ses en stor heterogenitet ved disse tilgange vedrøren-de den teoretiske baggrund, træningsmetoden, varigheden

af træningen, populationen, den retter sig mod, og ikke mindst resultater. Mens nogle tilgange bygger på mange un-dersøgelser, baserer andre deres evidens på en enkelt eller to. Der ses store forskelle i arten af træningen: Compu-terøvelser vs. papir og blyant, gruppeøvelser, individuelle sessioner eller en blanding heraf. I nogle undersøgelser bli-ver der trænet på selve testen, hvad der egentlig kun viser, at patienter med tilstrækkelig træning kan indlære, men ikke siger noget om generaliserbarheden af effekten.

Der ses betydelige forskelle i forhold til intensiteten og varigheden af træningen. Det mest intensive program er Bell et al.’s (2001) Neurocognitive Enhancement Therapy (NET), hvor patienter var i træning (computeropgaver) i op til 5 timer om ugen i 26 uger, deltog i en ugentlig social processeringsgruppe og fik feedback på deres kognitive funktion i gruppe hver anden uge. Derudover deltog pa-


FAKTA Kognitiv remediation

Kognitiv remediation favner mange forskellige interventionsarter og sigter mod at forbedre

kognitive funktioner eller kompensere for kognitive deficits. De oftest anvendte begreber er

kognitiv remediation, kognitiv rehabilitering og kognitiv (eller opmærksomheds-, hukommel-

ses- osv.) træning.

Begrebet remediation har vundet en vis udbredelse, da den defineres som en rettelse af en

defekt eller mangel og ikke implicerer en helbredelse (recovery) eller indebærer, hvordan fej-

len eller nedsættelsen remedieres. Flere forskere afviser at tale om et præmorbidt niveau i

skizofreni, som antages for at være en udviklingsforstyrrelse af hjernen. Denne antagelse ude-

lukker en helbredende behandling eller en generhvervelse af en funktion til et (næsten) nor-

malt niveau, hvorfor ordet rehabilitering af nogle forskere opleves som upassende.


FAKTA Baggrund

Artiklen er baseret på forfatterens speciale “Kognitiv remediation ved skizofreni” (2008). I specialet præsen-

teres otte evidensbaserede tilgange til kognitiv remediation, og deres resultater evalueres for at afklare, om

kognitiv remediation formår at forbedre kognitive funktioner og funktionelt udfald hos skizofrenipatienter.

Specialet kan udlånes fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet eller bestilles på [email protected].

tienter i 15-20 timers betalt arbejdsterapi. Derimod blev pa-tienter i en kompenserende tilgang (Cognitive Adaption Training (CAT)) (Velligan & Bow-Thomas, 2000) besøgt en gang om ugen i en halv time for at tilpasse omgivelser patientens behov.

En gennemgang af resultater af undersøgelser tilhørende de otte evidensbaserede tilgange afslører, at de fleste tilgan-ge, på trods af deres forskelligheder, har produceret mode-rate og i få tilfælde store effekter inden for det kognitive do-mæne. Kognitiv remediation har i nogle tilgange også en gavnlig effekt på positive og negative symptomer.

Nogle undersøgelser har påvist, at forbedringseffekten på nogle, men ikke alle, kognitive mål kan vedligeholdes over tid, mest over 3 til 6 måneder, mens to undersøgelser kun-ne vedligeholde effekten i et år efter træningens afslutning. Vedligeholdelsen af effekten er et af de vigtige aspekter ved remediation, da en kortvarig effekt vil være af liden gavn i den kliniske praksis. Om end det ikke er tilstrækkeligt un-dersøgt, peger nogle undersøgelser på, at en vedligeholdel-se af effekten på længere sigt kan være afhængig af enkelte vedligeholdende sessioner.

Effekt på det funktionelle udfaldMens resultater af kognitive udfaldsmål vækker optimisme, har i gennemgangen af de otte evidensbaserede tilgange få undersøgelser påvist, at kognitiv remediation påvirker det funktionelle udfald. Effekten er stærkest, hvor kognitiv re-mediation kombineres med en form for psykosocial træ-ning. Det tyder på, at der eksisterer en synergieffekt, som kræver nærmere undersøgelse.

Kognitiv remediation uden en psykosocial komponent har kun begrænset effekt på funktionelle mål. Således kræ-ver en forbedring i de funktionelle domæner mere end blot

remediation af kognitive funktioner. Om end relationen til træneren/terapeuten ikke indtager en central rolle i reme-diationen, antages en positiv relation at være motiverende samt at facilitere patientens deltagelse i træningen, hvorfor nogle tilgange tilskynder dette (fx Wykes & Reeder, 2005). Således ses ved gennemgangen af en metaanalyse fra Krab-bendam & Aleman (2003), at effektstørrelserne for kogni-tiv forandring er næsten dobbelt så store, når træneren fun-gerer som en aktiv deltager i remediationen, sammenlignet med lidt involvering.

Resultater peger på, at forbindelsen mellem kognition og funktionelle mål ikke er direkte, men bliver påvirket af an-dre faktorer. I forbindelse hermed påviser CAT-tilgangen, som er udviklet af Velligan et al., at en signifikant forbed-ring med store effektstørrelser i forhold til funktionelle mål kan opnås uden træning af kognitive funktioner, men ved at kompensere for kognitive deficits via hjælpemidler i pa-tientens nærmeste omgivelser. Dette tyder på, at kognitiv træning ikke altid er en forudsætning for en funktionel for-bedring.

Om end nogle undersøgelser viser positive resultater på funktionelle udfaldsmål, kan der sættes spørgsmålstegn ved deres økologiske validitet. At patienter scorer bedre på en funktionel skala, er ikke ensbetydende med, at de klarer sig bedre i dagligdagen. Få undersøgelser har påvist en me-ningsfuld effekt i patientens dagligdag, som eksempelvis Wexler & Bell (2005), der fandt, at patienter efter deltagel-sen i remediationen arbejdede mere og forblev længere i et arbejdsforhold end kontrolgruppen, også i opfølgningspe-rioden.

Det er vigtigt at undersøge, om remediation har en effekt på det virkelige liv, samt at identificere, hvilke metoder der virker bedst på hvilke funktionelle områder. En manglende


at lave doser har en lille til moderat positiv effekt på kogni-tive funktioner sammenlignet med ingen medicin eller pla-cebo (Mishara & Goldberg, 2004). Konventionelle antipsy-kotika er kendte for en negativ effekt på motoriske evner, hvorfor mange patienter samtidig indtager antikolinerg me-dicin. Nogle undersøgelser peger på, at antikolinerg medi-cin reducerer indlæring og hukommelse (fx Purdon, 2000), dog ikke alle (Tamlyn et al., 1992).

Nogle påstår at have identificeret modererende og medi-erende faktorer, som påvirker eller udgør forbindelsen mel-lem kognitive funktioner og det funktionelle udfald. Det er dog tale om spekulationer, da ingen af disse faktorer er ble-vet afprøvet i hypotesetestende undersøgelser. Resultater tyder på, at tværsnitsassociationer mellem forskellige fak-torer ved kognitive funktioner og funktionelt udfald ikke afslører kausalitetsforhold og ikke kan identificere inter-ventionsmål. Forbindelsen mellem kognition og funktio-nelt udfald lader til at være indirekte. En identifikation af modererende og medierende faktorer kunne i høj grad bi-drage til at afklare, hvordan kognitive deficits kan remedi-eres mest effektivt.

Fremtidig forskning Den generelle metodologiske anbefaling lyder, at undersø-gelsespopulationer skal være så repræsentative som muligt. Denne anbefaling er dog ikke optimal for skizofrenipopu-lationen grundet en stor heterogenitet i forhold til graden af kognitive reduktioner, symptombillede og sygdomsfor-løb, hvorfor en undersøgelse af de specifikke undergrupper er mere hensigtsmæssig. En valid opdeling af skizofrenipa-tienter i undergrupper i forhold til deres kognitive funkti-onsniveau mangler stadig væk. Evidensen peger på, at ikke alle patienter profiterer lige meget af remediationen, og at udbyttet blandt andet afhænger af patienternes kognitive funktionsniveau. Undersøgelser af patienter, som har lig-nende profiler kunne give afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige undergrupper har udbytte af behand-lingen, samt hvilke behandlingstyper der er bedst egnede til hvilke undergrupper.

Ligeledes er det vigtigt at undersøge, om forbedringer er klinisk meningsfulde. Visse undersøgelser (Bell et al., 2004) peger på, at nogle patienter kan opnå en kortvarig norma-lisering af hukommelse. Bellack et al. (1999) påpeger, at det

effekt af remediationen i dagligdagen skyldes muligvis, at de fleste af de beskrevne tilgange retter sig mod reduktio-ner på kognitive udfaldsmål og ikke mod funktionsreduk-tioner.

Resultater af kognitiv remediation skal ses i lyset af en række metodologiske begrænsninger, som de fleste under-søgelser er præget af. Få undersøgelser har en høj metodo-logisk kvalitet. Yderligere vanskeliggøres tolkningen og sam-menligningen af resultater på tværs af undersøgelser af en stor uensartethed i forhold til antallet og arten af kognitive og funktionelle udfaldsmål.

Resultater peger på, at den bredt accepterede antagelse, at kognitive deficits har vigtige funktionelle konsekvenser, endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Selv om for-skerne præsenterer deres resultater i et meget positivt lys, peger en evaluering af deres resultater på en ringe effekt i patientens hverdag.

Udbytte af kognitiv remediationDer er foreløbig blevet identificeret en række faktorer, der påvirker patientens udbytte af kognitiv remediation. Såle-des har faktorer som træningens design og intensitet, træ-nerens rolle, sygdomsfaktorer og motivation indflydelse på effekten af remediationen. En høj behandlingsintensitet (mindst to gang om ugen) og længere varighed af behand-ling fører til et bedre funktionelt udfald. Endvidere fandt Medalia & Richardson (2005) og Roder et al. (2006), at pa-tienter, som havde deres første indlæggelse senere i livet samt kortere sygehusophold var mere tilbøjelige til at pro-fitere af behandlingen. Jo større kognitive reduktioner pa-tienten har, des mindre er udbyttet af behandlingen. Flere forskere (fx Bell et al., 2001; Medalia & Richardson, 2005) har påpeget, at motivation er en vigtig faktor ved kognitiv remediation. Det er uafklaret, om deficits i kognitionen på-virker motivation, eller om det forholder sig omvendt.

Yderligere har flere undersøgelser påvist en interaktions-effekt mellem kognitiv remediation og den medicinske be-handling. En del undersøgelser har vist, at atypiske antipsy-kotika i nogle tilfælde har gavnlig virkning på kognitive funktioner – dog er det uklart, om der er tale om en ægte effekt eller en øvelseseffekt (Goldberg et al., 2007). Konven-tionelle antipsykotika antages generelt ikke at have en stor effekt på kognitive evner, men en nyere metaanalyse viser,


er vigtig at holde sig for øje, at der sandsynligvis eksisterer to slags kognitive reduktioner hos skizofrenipatienter: De, der stammer fra tidlig udvikling, og de, der er relateret til den psykotiske debut. Hos de førstnævnte patienter kan der reelt ikke være tale om en genoptræning af funktioner til et normalt niveau, da den genetiske komponent af sygdom-men skaber et præstationsloft. Således skal der i klinikken sættes forskellige mål for de forskellige undergrupper, da målet om at nå et niveau svarende til normalpopulationens gennemsnit ikke vil være realistisk for alle patienter. Der-for skal fokus også rettes mod udviklingen af kompetencer og strategier for at mestre de eksisterende deficits. En kom-bination af kognitivt forbedrende og kompenserende til-gange virker til at være en optimal blanding på nuværende tidspunkt.

Så længe de specifikke forbindelser mellem kognitive funktioner og funktionelt udfald ikke er blevet empirisk va-lideret, giver det mest mening, at der i den kliniske praksis fokuseres på en remediation af handicap og funktionsre-duktioner i dagligdagen (fx CAT-tilgang). Da der ikke fin-

des nogen skizofrenispecifik profil, skal fremtidig remedi-ation i klinikken tilpasses individuelt til hver patient og så-ledes være rettet mod de funktionsområder, patienten har mest brug for. Det er vigtigt, at remediation giver mening for patienten og dermed fremmer patientens motivation. Ved undersøgelser af kognitiv remediation er faktorer som emotionelle, sociale og adfærdsmæssige følgevirkninger af sygdommen og deres mulige effekt på funktionsniveauet blevet tabt af syne. I fremtiden vil det være hensigtsmæssig at udrede rollen af disse faktorer samt integrere dem i re-mediationen.

Som det fremgår, er hypotesen om, at kognitiv remedia-tion fører til en bedring af patientens funktionelle status, ikke tilstrækkeligt undersøgt og kan ikke klart bekræftes. Relationen mellem kognition og funktionelt udfald er sta-dig uklar. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at kognitiv remediation bliver et omfattende program, der simultant omfatter både kognitive funktioner og det funktionelle ud-fald med udgangspunkt i patienternes individuelle behov.

Aida Husejinovic, cand.psych.


Bell, M.D., Fiszdon, J.M., Bryson, G. & Wexler, B.E. (2004). Ef-fects of neurocognitive enhancement therapy in schizophrenia: normalisation of memory performance. Cogn Neuropsychiatry, 9, 199-211.

Bell, M., Bryson, G., Greig, T., Corcoran, C. & Wexler, B.E. (2001). Neurocognitive enhancement therapy with work thera-py: effects on neuropsychological test performance. Arch. Gen. Psychiatry, 58, 763-768.

Bellack, A.S., Gold, J.M. & Buchanan, R.W. (1999). Cognitive rehabilitation for schizophrenia: Problems, prospects and strate-gies. Schizophrenia Bulletin, 25 (2), 257-274.

Caspi, A., Reichenberg, A., Weiser, M., Rabinowitzc, J., Ka-plan, Z., Knobler, H., Davidson-Sagi, N. & Davidson, M. (2003). Cognitive performance in schizophrenia patients assessed before and following in the first psychotic episode. Schizophrenia research, 65, 87-94.

Clauser, S.B. & Bierman, A.S. (2003). Significance of functio-nal status data for payment and quality. Health Care Finance Rev., 24 (3), 1-12.

Goldberg, T.E., Goldman, R.S. & Burdick, K.E. (2007). Cogni-tive improvement after treatment with second-generation anti-psychotic medications in first-episode schizophrenia: is it a practice effect. Arch. Gen. Psychiatry, 64, 1115-1122.

Green, M.F.R.S. Kern, D.L., Robertson, S. & Kee, K.S. (2000b). Relevance of neurocognitive deficits for functional outcome in schizophrenia. I Sharma, T. & Harvey, P. (2000) Cognition in Schizophrenia. Oxford University Press.

Harvey, P.D., & Sharma, T. (2002). Understanding and treat-ing cognition in schizophrenia: a clinician’s handbook. London: Martin Dunitz.

Heaton, R.K., Marcotte, T.D., Mindt, M.R., Sadek, J., Moore, D.J., Bentley, H., McCutchan, J.A., Reicks, C., Grant, I. & the HNRC Group (2004). The impact of HIV-assocaited neuropsy-chological impairment on everyday functioning. Journal of the International Neuropsychological Society, 10, 317-331.

Krabbendam, L. & Aleman, A. (2003): Cognitive rehabilita-tion in schizophrenia: a quantitative analysis of controlled stu-dies. Psychopharmacology 169, 376-382.

McGurk, S.R. & Mueser, K.T. (2004). Cognitive functioning, symptoms, ad work in supported employement: a review and heuristic model. Schizophrenia Research, 70: 147-174.

Medalia, A. & Richardson, R. (2005). What predicts a good

response to cognitive remediation interventions? Schizophrenia Bulletin, 31(4), 942-953.

Mishara, A.L. & Goldberg, T.E. (2004). A Meta-Analysis and Critical Review of the Effects of Conventional Neuroleptic Treat-ment on Cognition in Schizophrenia: Opening a Closed Book. Biological Psychiatry, 55, 1013-1022.

Palmer, B.W., Heaton, R.K., Paulsen, J.S., Kuck, J., Braff, D., Harris, M.J., Zisook, S., Jeste, D.V. (1997). Is it possible to be schizophrenic yet neuropsychologically normal? Neuropsychology. 11(3), 437-446.

Purdon, S.E. (2000). Measuring neuropsychological change in schizophrenia with novel antipsychotic medications. Journal of Psychiatry & Neuroscience, 25 (2), 108-116.

Roder, V., Muelle, D.R., Mueser, K.T., Brenner, H.D. (2006). Integrated Psychological Therapy (IPT) for Schizophrenia: Is It Effective? Schizophrenia Bulletin, 32(Suppl1), 81-93.

Tamlyn, D., McKenna, P.J., Mortimer, A.M., Lund, C.E., Ham-mond, S. & Baddeley, A.D. (1992). Memory impairment in schizophrenia: its extent, affiliations and neuropsychological character. Psychol Med, 22, 101-115.

Velligan, D.I. & Bow-Thomas, C.C. (2000). Two case studies of cognitive adaptation training for outpatients with schizophre-nia. Psychiatr Serv, 51, 25-29.

Wexler, B.E. & Bell, M.D. (2005). Cognitive remediation and vocational rehabilitation for schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, 31, 931-941.

Wykes, T., & Reeder, C. (2005). Cognitive Remediation for Schizophrenia: Theory and Practice. Routledge, London.

lITTERATUR


Var det ikke B&O, der engang markedsførte virksom-hedens produkter sådan: For dem, der ser på kvaliteten frem for prisen?! En flot formulering, af samme grund mange gange efterlignet og varieret, fordi ordene rummer en drillende appel til at se bort fra småligheden. Udtryk-kets levedygtighed hænger netop sammen med invitatio-nen til at vælge den rette vej og ikke genvejen over dis-count – bare fordi det er bekvemt.

Det gamle slogan faldt mig ind, da videnskabsministeren tog det i munden for ganske nylig: ”I regeringen prioriterer vi altså kvalitet frem for sprog”, hed det. Samme formule-ring, men selvfølgelig tilpasset den aktuelle anledning. Også helt det samme sigte, nemlig at gøre op med den smålige tænkning og vise hen til kvalitetshensynet. Vil vi ikke alle foretrække kvalitet frem for hvad som helst?

Psykolog Nyt interesserer sig ikke for partipolitik, men for sprog, og hverken ministeren eller regeringen er sky-deskive her. Det er udelukkende sprogsagen – og så, hvad jeg vil påstå er den falske modsætning i udsagnet ”kvalitet frem for sprog”.

Det sprog, der underforstås, er dansk, og temaet er den standende og netop nu opblussede debat om, hvorvidt vo-res modersmål fortsat skal være det bærende sprog på universiteter og højere læreanstalter, eller om vi skal give os skæbnen i vold og acceptere, at engelsk endegyldigt har vundet retten til forskning og videregående undervisning.

’Det har så mild en klang –’Er vi ikke i Danmark?Den engelske begejstringsbølge, som dansk (og næsten alle andre sprog) er oppe imod, næres ikke kun af politisk velvilje, men også af uddannelsesinstitutionerne selv. Net-op nu afvikler gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser lokkemadsarrangementer for at skaffe elever til efter som-merferien. Og ve den rektor, der går på talerstolen uden at kunne henvise til skolens diploma programme eller an-dre engelsksprogede tilbud, der giver indtryk af eller reelt indebærer an international outlook. Podningen sker tid-ligt, og så længe man holder hovedet koldt, er der ikke noget galt med det.

Nej, tværtimod! For så langt må enhver strække sig, at engelsk er uomgængeligt i internationale fora og selvføl-gelig slet ikke til at komme uden om på de videregående uddannelser.

Men det er dansk (!), er der altså nogen, der mener. Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet af-vikler ifølge sin egen hjemmeside 75 procent af kurserne på kandidatuddannelsen på engelsk, selv om 85 procent af de studerende er danske. Og de 75 procent er blot et øjebliksbillede i bevægelsen opad mod snart 100.

Denne udvikling hen mod total udfasning af dansk er også i gang på andre uddannelser – men skaber uro og modstand på mange fronter. Er vi ikke i Danmark? Taler vi ikke dansk her? Skal uddannelse og forskning inden for

Synspunkt Af redaktør Jørgen Carl

illustration: Henning cHristensen


modersmålet er under massivt pres på flere videregående uddannelser.

men er der noget problem i, at engelsk bliver enerådende, når man

derfor kan tiltrække verden bedste forskere og undervisere?

fx fødevarer, veterinærvidenskab og naturpleje ikke kun-ne praktiseres og formidles på dansk?

Her er det så, ministeren finder sloganet frem og prio-riterer kvalitet frem for sprog. Hvis de bedste forskere og undervisere skal hentes til Danmark for dermed at sikre den bedste kvalitet på de danske universiteter, så må mo-dersmålet finde et andet sted at gå hen. Men prøv lige at slå op på samme hjemmeside, og find fakultetets ekspert-liste. Og gæt så, fra hvilke lande fakultetet har hentet de ca. 300 forskere og undervisere, der kan udtale sig kvalifi-ceret om biovidenskaberne. De dominerende efternavne er Andersen, Christensen, Hansen, Holm, Jacobsen, Lund osv. Og resten hedder Bak, Friis, Hemmingsen, Lerche, Ravn, Skovgaard osv. Kan det virkelig passe, at 98 procent af eksperterne er pæredanske? Og kan man så deraf udle-de, at fakultetet har valgt sprog frem for kvalitet?

Broen over til borgerenDer er imidlertid ikke ende på de begrundelser, man kan bruge for at bevare dansk som enten hoved- eller mini-mum parallelsprog på så at sige hvert eneste institut i den danske universitetsverden. Der kan tænkes visse undta-gelser, fx enkelte internationale forskningsmiljøer inden for naturvidenskaberne. Men ellers …

Som et lille land er vi underlagt globaliseringens vilkår, og det er en murbrækker, der vil noget. Omvendt er vi vel ikke i færd med at nedlægge Danmark som nationalstat og må på trods af globaliseringen regne med, at langt den overvejende del af dem, der uddannes på de danske uni-versiteter og højere læreanstalter, vil få deres virke i Dan-mark og skal udfolde sig arbejdsmæssigt direkte til gavn for de danske borgere. Også de naturvidenskabelige kan-didater. Også i de næste årtier. Hvis de undervejs i deres uddannelse vænnes fra at bruge dansk i faglige sammen-hænge, hvordan bliver de da som formidlere over for dan-ske interessenter senere hen?

I Psykolog Nyt er forbindelsen mellem forskning og praksis ofte på dagsordenen. I videste forstand rækker praksisbegrebet helt ud til den enkelte borger, som dels er med til at finansiere forskningen, dels indgår i det sam-fund, forskningen skal være til nytte for. Sprogligt er der i

forvejen rigelig langt mellem de to slags dansk. Hvis der også bliver en fremmedsprogskløft, bliver

afstanden mellem A- og B-danskeren helt uoverstigelig.

Mødet på et lavere niveauTil dem, der tror på engelsk som universitets-vejen til den ypperste kvalitet, vil jeg med Richard Møller Nielsen sige: Screw down a little bit the expectations. Am-bitionen om at skabe rene engelsksprogede miljøer på de videregående uddannelser hænger kun mådeligt sammen med engelskkundskaberne hos forskere, undervisere og studerende.

Risikoen ved at droppe modersmålet er, at man overgi-ver uddannelserne til et sprog, som undervisere eller stude-rende behersker væsentligt ringere end dansk. Der tabes voldsomme mængder information, når to parter skal prøve at nå hinanden på et haltende fremmedsprog, og de stude-rendes indlæring reduceres, når krudtet skal bruges på at holde tungen og ikke faget lige i munden. ”Alle mødes på et lavere niveau”, som professor Jørn Lund har udtrykt det.

Dertil kommer hensynet til sproget selv: dansk. Slipper vi dets placering på de videregående uddannelser, er det som at lukke skolen i den lille by. Det næste bliver posthu-set, det næste brugsen. Sidste mand slukker. Men lige så ulykkeligt det er, hvis byen mister sine institutioner én for én for til sidst at forsvinde, lige så ulykkeligt er det, hvis dansk afvikles domæne for domæne for til sidst at forsvin-de.

Dansk er et fuldt udbygget sprog, det når hele vejen rundt, det fungerer på alle planer: Det bærer individet, kulturen, historien, det politiske liv, religionsudøvelsen, lovgivningen, digtningen, samtalerne, naboskabet, de søde ord og alt det andet. Også psykologens samtaler med klienten, for resten. Alle udgaver af dansk skal bruges.

Skulle det være for selvbevidst at forestille sig, at det fortsat skal have forrang i alle danske sammenhænge, så er sproget i sig selv sin lidenhed bevidst. Dansk har for længst lært at indordne sig, det åbner sig fleksibelt for udenlandsk indflydelse, og ikke mindst engelske ord bli-ver optaget i et højt tempo. De glider ind.

Dansk er altså ikke selvtilstrækkeligt, og det skal vi hel-ler ikke være. Bare kom an med engelsk, vi kan godt for-stå, at det skal tildeles god plads på rigtig mange af vores uddannelser. Men bliv os fra livet med påstanden om, at hensynet til kvaliteten kan legitimere en udvikling, hvor dansk følgelig presses ud. I uddannelsesmæssig sammen-hæng er sprog ikke et alternativ til, men forudsætningen for kvalitet.

jc♪♫

♫


!I kort form

Få rabat på skat Bliv et ekstra år på arbejdsmarke-

det, og få op til 100.000 kroner tilbage i skat. Sådan lyder tilbuddet i statens nye skattelovgivning, der skal få se-niorer til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Ordningen er midlertidig og gælder for personer, der fylder 64 år i perio-den 2010-2016. Det betyder, at perso-ner, der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen.

I det store og hele går ordningen ud på, at man bliver belønnet med et ned-slag i skatten svarende til det beløb, som man har indbetalt i AM-bidrag (8 pct.) til staten i de foregående fem år af arbejdslivet, hvis man vælger at ar-bejde et ekstra år i stedet for at gå på pension som 64-årig. Nedslaget er be-grænset til 20.000 kr. pr. år, hvilket i praksis betyder, at alle, der tjener mere end 250.000 kroner før skat om året, vil få det fulde udbytte af ordningen, nemlig 100.000 kroner tilbage i skat.

Ordningen vil blive vurderet i 2010

Hvis Dansk Psykolog Forening skal kunne give en optimal service, er det nødvendigt, at vi har de rigti-ge medlemsoplysninger. Giv derfor besked til foreningen: – Når du skif-ter arbejde, også selv om det er fra en afdeling til en anden. – Når du bliver ansat i et ikke-psykologjob. – Når du har været ledig og er kom-met i arbejde. Vi modtager ikke automatisk besked fra a-kassen. – Når du går på orlov, barsel, efter-løn, pension etc. – Ved etablering af selvstændig virksomhed.

Medlemsoplysninger bruges i rigtig

Når noget ændrer sig –mange sammenhænge, fx: Når vi ud-arbejder lønstatistikker til brug ved lønforhandlinger. I samarbejdet med tillidsrepræsentanter. Til dataudtræk ved overenskomstforhandlinger. I egentlig foreningssammenhæng sik-rer oplysningerne, at du er korrekt til-knyttet sektioner og kredse, og at du betaler det korrekte kontingent …

Ændringsblanketten findes bagest i Psykolog Nyt og på www.dp.dk. Det er endnu ikke muligt at udfylde den elektronisk, fordi blanketten skal un-derskrives.

mg & mro

I maj 2008 besluttede Dansk Psyko-log Forenings generalforsamling, at bestyrelsen skulle arbejde for at af-skaffe den såkaldte ”12-timersregel”. Reglen siger, at højst 50 timer af spe-cialistuddannelserne kan bestå af kur-ser af under 12 timers varighed.

Beslutningen har været drøftet i spe-cialistuddannelsesudvalget inden en-delig behandling i bestyrelsen. Udval-

get havde den kommentar, at fagnæv-nene har det overordnede faglige an-svar og fortsat må have mulighed for på specialistmodulet at kræve, at dele af teoriundervisningen skal være ind-hentet gennem et længerevarende og samlet uddannelsesforløb.

Bestyrelsen besluttede i den konkre-te udmøntning at holde sig til den bog-stavelige udformning af generalforsam-

lingsbeslutningen, så at der nu ikke læn-gere er nogen 12-timersregel. Bestyrel-sen tilsluttede sig ligeledes, at det i sid-ste instans må påhvile fagnævnene at foretage den endelige kvalitetsvurde-ring. Endelig fastslog man, at general-forsamlingens beslutning ikke ændrer ved den hidtidige praksis omkring for-håndsgodkendelse af eksterne kurser.

ru

”12-timersreglen” afskaffet

blandt andet i forhold til presset på ar-bejdsmarkedet til den tid. Eventuelle ændringer i ordningen, som aftalepar-terne i den forbindelse bliver enige om, vil ikke påvirke vilkårene for de perso-ner, der fylder 60 år i perioden 2006 til 2010.

Læs mere om gældende betingelser i den nye lov om skattenedslag på www.skm.dk/publikationer/nota-ter/6421.html

meh

Lige så stille har Psykolog Nyt fået en ny typografi. Ved årsskiftet blev den gamle brødtekst Berkeley Book udskiftet med Minion Pro. De to typer ligner hinanden rigtig meget og tager præcis lige meget plads op på siderne – men der er alligevel en væsentlig forskel: Den ny type har lidt mere krop og fremstår mere sort end den spinklere gamle, som nogle har kaldt grå. Synes man derfor, at Psykolog Nyt ligner sig selv, men er blevet lidt lette-re at læse, er det helt korrekt.

jc

For os med læsebriller


Debat

I flere sammenhænge er tilgangen til terapeutisk intervention kendeteg-net ved en teoretisk grundviden, som vi bygger vores terapi på. Dette bety-der ikke, at vi ikke differentierer tera-pien afhængig af klienten og de be-hov, som denne ankommer med, men at grundstrukturen, som vi an-vender, sjældent tilskrives de ’gamle’ mestre, som vores nomenklatur byg-ger på.

I det omfang, en tidligere klient anvender de samme midler, som vi gør, fordi de har haft en god gavn af denne, må det vel lige så godt kunne antages som en cadeau til psykologen frem for at betegne dette som tyveri. Hvis der er tale om tyveri, må det li-geledes omhandle rigtig mange af os professionelle, som uden at tænke nærmere over ophavsretten anvender såvel udtryk som terapeutiske inter-ventionsmodeller, der er kreeret af vores fagfæller, men også af en del andre, der ikke har en psykologtitel at gøre godt med.

Der er multiple teorier og model-ler, som ligger frit i konsultationerne og anvendes i stort omfang af os alle. Tyveri er derfor en voldsom anklage. Hvordan vil den omtalte klient efter-følgende opfatte den kritik, der her er fremkommet, og hvilke konsekven-ser vil det have for ham? Hvem skal klienten henvende sig til en anden god gang, hvis han opfatter sin begej-string over vellykket terapi og ønsket om at dele sin viden ud i omverde-nen anses som utroværdig adfærd og et karakteristikon tilskrevet ham af netop en psykolog, han blev begej-stret for?

Jeg kan godt følge Karen Gaards-mands synspunkt, at den metode, hun er ophavskvinde til, burde til-skrives hende (”Den langfingrede klient”, Psykolog Nyt 1, 2009). Men jeg kan ikke følge, hvorfor en klient, som har haft god nok gavn af en te-rapeutisk intervention, ikke er i sin

Hvem tilhører metoderne –

ret til i ’den slags bekendelseslittera-tur’, at beskrive den terapeutiske in-tervention, som var god for ham. For, det er jo, hvad vi psykologer gør i dagligdagen i kontakten med klien-ter, er det ikke? Ligeledes er megen af vores faglitteratur baseret på et sam-menkog af tidligere tiders teorier og egne antagelser. Det kan desuden tænkes, at klienten ikke har haft til hensigt at ’stjæle’ sig til lidt berøm-melse, men at der udmærket kan være en selvbeskyttende årsag til, at han netop ikke henviste til sin psyko-log. Jeg antager, at en del i vores stand heller ikke ville udbrede sig om, at vi havde opsøgt en psykolog, uanset det er alment at gøre dette, men jeg ville i en sådan sammen-hæng blive alvorligt vred og ked af det, hvis en psykolog, som jeg havde haft et godt forløb med, efterfølgende kaldte mig tyv, fordi jeg syntes om hans evne til at intervenere. Forskel-len er så, at jeg ikke ville udgive den model, der blev anvendt, men jeg vil-le da, i sandhed, anvende modellen, hvis jeg havde en klient, hvor model-len kunne anvendes.

I det omtalte indlæg kaldes den forhenværende klient for tyv, som ’smykker sig med lånte fjer’. Kære Ka-ren Gaardsmand. Jeg kender af egen bitter erfaring og til hudløshed følel-sen af såvel at blive bestjålet som at blive anklaget for at være en gemen tyv. Jeg mener ikke, at din klient er en tyv. Han vidste (sandsynligvis) ikke bedre. Hvis vi skal kalde menne-sker tyve, løgnere og andet retorisk grums, bør der som udgangspunkt

være hold i disse påstande. Jeg med-giver dig, at der er hold i, at model-len er udarbejdet af dig, men det var i samarbejde med din klient og må derfor også tilhøre ham på linje med, at den tilhører dig.

Der er, som det anføres i artiklen, således ikke tale om en professionel, der var klient, men derimod om en person, som anvendte en professio-nel model, som var god for ham, dengang han var klient. Den synkro-ne bevægelse, der ofte ligger i, at en-hver, der er ’helbredt’, i sin rus, også ønsker at helbrede resten af verden, er ikke så fremmed – heller ikke i vo-res egen stand. Store foretagender, der brander sig med at ville helbrede en hel verden, er ikke ukendt territo-rium, men det er blot nemmere at hævde sin troværdighed, hvis der er mange nok, som kan flyve i flok. Derfor opfatter jeg den gode klients udgivelse af modellen som et begej-stret udtryk for, at det netop gik ham godt, men uheldigvis opfattede mo-dellen som alene tilhørende ham, da den var skabt til ham.

Og, det er vel ikke helt udenfor ri-melighedens grænseland, hvis det var hans udgangspunkt for at sende den ud i æteren, var det? Jeg synes det ikke.

Conny Danielsson

!DEbaTindlæg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.


”Relationsbehandling” kan have både en snæver og en vid betydning. I snæver forstand refererer det gerne til kon-taktpersonsamtaler, miljøterapi o.a., som især ikke-akade-miske faggrupper i hospitalspsykiatrien forretter. I vid for-stand omfatter det al behandling, hvor relationen spiller en rolle, også fx medicingivning. Psykoterapi er her en specia-liseret form for relationsbehandling, og det er denne vide betydning, det skal handle om her.

Lars Thorgaard vil være kendt af mange psykoanalytisk interesserede psykologer som en spændende og inspireren-de underviser og supervisor. Overlæge i psykiatri ved skif-tende hospitaler i Jylland, foruden privatpraktiserende psy-koterapeut, har stået for Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapis supervisoruddannelse sammen med Karen Vi-beke Mortensen – med meget mere.

Hvordan denne travlt beskæftigede ildsjæl har fundet tid til at sammenfatte erfaringer og tanker fra et liv i psykiatri-ens tjeneste i dette fembinds opus, der er tænkt som lære-bog for en relationsbehandleruddannelse for alle slags ”psy-kiatrimedarbejdere” i såvel behandlings- som socialpsykia-trien, går over min forstand!

Det er umuligt at yde så stort et værk retfærdighed i en enkelt anmeldelse, så jeg vil her koncentrere mig om første bind, som er en grundbog.

Dynamisk terapeutisk forståelse og holdning”Gode relationsbehandlere og god miljøterapi” er udsprun-get af konkrete uddannelsesprojekter, og allerede den før-ste sætning efter forordene slår bogens centrale budskab fast: ”En god psykiatri tager sit udgangspunkt i mødet med med-menne sket”. Og en senere sætning præciserer: ”Det

Relationsbehandling i PSyKIATRIENlars thorgaards ”relationsbehandling i psykiatrien” er en uvurderlig

værktøjskasse for både erfarne psykologer og begyndere

Anmeldelse Af Lars H. Andersen

professionelle er måske lige præcis det allerfineste med-menneskelige – hverken mere eller mindre.”

Senere afsnit formidler på udmærket vis, hvad psykody-namisk forståelsesmåde og fokusformulering er – herunder hjælpemidlerne ”konflikttrekanten” og ”persontrekanten”, som mange vil kende fra Malan, og hvad miljøbehandling er, og forklarer vigtigheden af løbende supervision, ligesom Thorgaard opstiller en række nyttige skemaer, blandt andet over syv grundspørgsmål, man som relationsbehandler bør gøre sig klart angående sin egen rolle og den givne opgaves karakter, og over disponerende, udløsende og vedligehol-dende faktorer i et sygdomsforløb. (Sidstnævnte faktorana-lyse er i øvrigt udbygget til en kompleks model for casefor-mulering i en artikel af A. Trillingsgaard, Psykolog Nyt 17, 2007).

Et særdeles interessant midterafsnit handler om at bruge en lytte-skabelon i forhold til ’de tre universelle fortællin-ger’ om fødsel, seksualitet og død. ”Fødselsfortællinger” handler også om tilknytning, og hvordan man har følt sig modtaget i livet, ”dødsfortællinger” også om tab, afslutning, adskillelse. Men nok så væsentligt tager forfatteren her ufor-færdet og afbalanceret fat om et fortsat noget kontroversielt emne: infantil seksualitet. Ligesom den åndsbeslægtede nor-ske psykiater Svein Haugsgjerd formår han faktisk at for-midle freudianske og kleinianske begreber (fx urscenen), der umiddelbart virker provokerende på den almindelige ”sunde fornuft”, så de bliver eksistentielt meningsfulde og vedkommende.

Hele den sidste del er en i ordets bedste forstand pæda-gogisk tour de force, der introducerer en række praktiske konceptuelle redskaber: ”Joharis vindue” (om ”det ubevid-ste”), fem grundspørgsmål til nye patienter, opstilling af


”livslinje”, forskellige miljøterapeutiske procesprincipper og attacherede ”relationelle procesniveauer”, svarende til den enkelte psykiatribrugers funktionsniveau og grad af pato-logi mv. Der bliver også plads til korte gennemgange af in-terpersonel terapi (en empirisk valideret dynamisk psyko-terapimetode for depression, der her får skudsmålet ”god relationsbehandling”) og af Global Assessment of Functio-ning-skalaen, der bruges på mange psykiatriske afdelin-ger.

En række temaer, der kun bliver anslået i denne bog, bli-ver fuldt udfoldet i de følgende bind. En psykodynamisk psykoseforståelse, hvor sorgprocesser tillægges en central ætiologisk rolle – ”sorg på afveje” (depression) og ”sorg på vildveje” (skizofreni) – bliver eksplikeret i bind III, og et an-det kerneområde, mestring og recovery, bliver grundigt ud-dybet i bind IV.

Forsvar for en humanistisk psykiatriAlt i alt en imponerende præstation, et bredtfavnende, an-vendelsesorienteret kompendium, almennyttigt og samti-dig personligt, praksisnært og udogmatisk, klogt, men trods stor belæsthed befriende uakademisk, holdt i en dagligdags jordnær sprogstil, beregnet for en tværfaglig læserskare, krydret med mange fine skønlitterære citater.

De tankevækkende pointer er mange, fx at behandleren må kunne ændre sig, for at patienten kan ændre sig, og vig-tigheden af den første erindring fra barndommen – og det første møde med psykiatrien. Hvad man kan have af ind-vendinger, er få og små: Det kunne have været rart med nogle flere cases! Først og fremmest er det hele gennemsy-ret af den dybe medmenneskelighed, der præger Lars Thorgaards virke, hans varme engagement i ikke mindst de mest psykotiske patienter, som man kunne fristes til at tro uden for terapeutisk rækkevidde. Tillige er han ikke bange for at bruge store ord – som at tale om kærlighed som en faktor i terapirelationen.

Blandt psykoanalysens yngre klassikere minder Thor-gaard nok mest om Harry Guntrip, engelsk psykoterapeu-tisk praktiker og forfatter, der blev en af de store objektre-lationsteoretikere fra Den Uafhængige Gruppe, og fra hvem

Thorgaards begreb ”psykodynamisk videnskab” må stam-me. (Han er ikke med i den omfattende litteraturliste, men der er en del referencer til hans analytiske læremestre Fair-bairn og Winnicott)

Empatidimensionen er det allervigtigste budskab, der kommer helt i centrum i bind II, om ”empatiens bevarelse” i relationsbehandling, og som en norsk cheflæge er citeret for, kan man håbe, hele værket kan bidrage til et paradig-meskift i retning af større vægtlægning af humanistiske vær-dier i psykiatrien – noget, der nok kunne være tiltrængt i en tid, hvor man i dystre øjeblikke kan tænke, at dansk psy-kiatris to ben er medicin og tvang (hvor vi angående sidst-nævnte jo har en skandaløs europarekord, igen og igen på-talt af internationale organer).

- - -Som brugsbog er bogen, ja hele bogserien, et must for

ikke mindst psykologer på døgnafsnit og i distriktscentre, i forhold til både behandlings-, supervisions- og undervis-ningsopgaver. ”Relationsbehandling i psykiatrien” vil kun-ne være en værdifuld basisbog for interne både grund- og videreuddannelsesforløb for forskellige personalegrupper. Men også kolleger i so cialpsykiatrien, hvor man ”handler” og ikke ”behandler”, vil kunne finde uvurderlig viden om vækstfremmende relationer. Med en devise fra bind V, der er supplementsbind og let anvendelig håndbog, med en tværfaglig arbejdsgruppe som medforfattere: ”En god rela-tion er det bærende element for, at vi kan få lov at hjælpe.”

Bogen være hermed varmt anbefalet, oven i alle dens øv-rige kvaliteter er den også pænt trykt, med overskuelige gra-fer og et æstetisk omslag.

Lars H. Andersen

BOGDATA

Lars Thorgaard: ”Relationsbehandling i psykiatrien”, bind I-V. Hertervig Forlag & PsykInfo Forlaget, 2. udg. 2007. Bd. I, med Eivind Haga: ”Gode relationsbehandlere & god miljøterapi”. 197 sider, 249 kr.

FAKTA Aktuel med kursus

Lars Thorgaard er aktuel som underviser 12. marts 2009 på kurset ”Psykologisk relati-

onsbehandling i psykiatrien – Hvordan bevarer man empatien”. Kurset, som arrangeres

af Selskab for Psykologisk Psykiatri, var annonceret i Psykolog Nyt 2/2009.


DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2009:

FOLKESUNDHED LIVSSTIL&Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 14. og 15. maj 2009

Folkesundhed er et stort og kompliceret område, som både kal-der på en faglig og en politisk indsats. Dansk Psykolog For-ening har besluttet at give sundhedsområdet en særlig priori-tet i disse år og har derfor valgt, at Årsmødet skal have dette som overordnet tema. Årsmødet er primært et møde på et fag-ligt grundlag, men fagligheden er altid afsæt for efterfølgende politiske overvejelser.

FORM Årsmødet vil tematisere forskellige aspekter af det overordne-de tema og vil være bygget op med en indledende og afslutten-de plenumforelæsning samt 6 forskellige workshops a hver 6 timer. Hver workshop er et sammenhængende forløb, således at man tilmelder sig én workshop, som følges gennem hele Års-mødet.

PRAKTISKÅrsmødet er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Tilmelding til Årsmøde og workshops – se nedenfor. På www.dp.dk kan du finde hele programmet.

MERITDeltagelse i Årsmødet kan bruges i forbindelse med specialist-uddannelserne. Efter omtalen af de enkelte workshops kan den samlede meritvurdering ses.

Årsmødegruppen:Roal Ulrichsen, Elise Nielsen, Anne Line Dam Hansen, Susan Schlüter og Thomas Iversen

WORKSHOPS1. Vold og stoffer blandt børn og unge – livet uden for lovens rammerHvem er de unge, der lever et liv omgivet af stoffer, vold og an-dre socialt belastende vilkår? Hvilke sociale netværk er de en

PROGRAMTorsdag den 14. maj 2009:Kl. 10.00-11.00: Ankomst.Kl. 11.00-11.10: Velkomst ved formanden.Kl. 11.10-12.40: Plenumforelæsning ved professor Wolf-

gang Stroebe, University of Utrecht: ”Social Psychology and Health”.

Kl. 12.40-13.30: Frokost.Kl. 13.30-15.30: Workshops 1-6.Kl. 15.30-16.00: Kaffe.Kl. 16.00-18.00: Workshops 1-6Kl. 19.00: Fetsmiddag med efterfølgende musik

ved Bjørn Glæsels Swinging Five.

Fredag den 15. maj 2009:Kl. 9.00-11.00: Workshops 1-6.Kl. 11.00-11.30: Kaffe.Kl. 11.30-13.00: Plenumforelæsning ved ph.d. Kelly

Wilson, associate professor, Univer-sity of Mississipi: ”Using ACT to increase Public Health.

Kl. 13.00-14.00: Afslutning med efterfølgende frokost.

del af, og hvilke er de ekskluderet fra? Og hvad kan der gøres for dem? Med udgangspunkt i psykobiologiske, klinisk psyko-logiske, socialpsykologiske samt sociologiske forståelsesram-mer belyses ovenstående spørgsmål med eksempler fra et igang-værende stort dansk forskningsprojekt med fokus på socialt belastede unges vilkår og de indsatser, der tilbydes dem.Ved Mads Uffe Petersen, lektor og leder af Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

2. Det grænsefri arbejde Det grænsefri arbejde: Frihedens konsekvenser. Det moderne arbejdslivs modstridende begreber. Mellem dødsdrom og det frie fald.Ved Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds og organisationspsykologi, privatpraktiserende.

3. Mænds sundheds- og sygdomspsykologiMænds sundheds- og sygdomspsykologi undersøges med ud-gangspunkt i, at mænds levetid er unødvendigt lav. Mænd dør af årsager og har en overdødelighed, som kunne forebygges. Antallet af mandesygdomme stiger. Mænd begår mange selv-mord, mens deres psykiske problemer er underbehandlede. Følgende området berøres: Opfattelsen af mænd i sundheds-væsenet. Mænds opfattelse af sig selv. Er der særlige ”mandli-ge” holdninger til behandling? Findes der særlige mandlige re-aktioner – og psykiske problemer? Krisereaktioner? Hvordan har mænd det i patientrollen?Ved Svend Aage Madsen, chefpsykolog, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi, Rigshospitalet

4. Dieting, overweight and obesity. Self regulation in a foodrich environmentIt is one of the great paradoxes of our time that, even though everybody everywhere seems to be dieting, the prevalence of overweight and obesity is increasing at such a dramatic rate all


Tilmelding– Årsmøde 2009

Alle priser inkluderer fuld forplejning un-der Årsmødet, herunder deltagelse i fest-middagen torsdag aften.

DelTagerkaTegori (Sæt kun ét kryds)almindeligt medlem:

1.500 kr. eksklusiv overnatning 2.400 kr. inklusiv overnatning i

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand

Studerende/pensionerede: 1.100 kr. eksklusiv overnatning 1.600 kr. inklusiv overnatning i

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand

Navn: ____________________________

Medlemsnr.: _______________________

Adresse: __________________________

_________________________________

Telefon: __________________________

E-mail: ___________________________

Arbejdssted: _______________________

EAN nr.: _________________________

Dato: ____________________________

Underskrift: _______________________

Jeg ønsker at tilmelde mig workshop nr. (1-6): ______

Er denne overtegnet, ønsker jeg alter nativt at tilmelde mig nr. (1-6): ______

Du kan kun tilmelde dig én workshop samt én alternativ workshop til hele Årsmødet.

NB: Tilmeldingen er bindende, såfremt vi ikke inden 1. april 2009 har modtaget skriftligt afbud. Efter denne dato hæfter du for hele deltagergebyret. Faktura og yderligere materiale vil blive udsendt 2-3 uger før Årsmødet.

Indsendes til:Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, 2100 københavn Ø.

Mrk. ’Årsmøde 2009’.

around the world that the World Health Organization has de-clared it a global epidemic. Why is self-regulation of weight so difficult? To address this question, we will discuss the biologi-cal, psychological, and environmental causes of the obesity epi-demic and the intervention strategies aimed at helping people reduce weight.Ved Wolfgang Stroebe, professor, University of Utrecht.

5. en ændring i livsstil for behandler og klient (foregår på både engelsk og dansk)Workshoppen fokuserer på stressorer i en kontekst af livsvær-dier. Der vil være fokus på stressbegrebet inden for Acceptan-ce and Commitment Therapy (ACT), hvor forskning tyder på, at stress kan udløses af begrænset psykologisk fleksibilitet, et begreb, som udgør selve kernen i ACT-intervention. Work-shoppen er samtidig en introduktion til ACT’s teori og metode og vil foregå i en vekselvirkning mellem didaktik og oplevel-sesorienterede øvelser.Ved Kelly Wilson, ph.d., associate professor, University of Mississippi, og Susan Møller Rasmussen, specialist i psykoterapi, privatpraktiserende.

6. Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik: Træk af psykisk sundhedsfremmende lærings- og arbejdsmiljøerI denne workshop sammenfattes en række af de vigtigste ind-sigter fra Positiv Psykologi vedr. institutionelle vilkår, ledelse, individuelle styrker og livsglæde – og der fokuseres specifikt på, hvad man som psykolog, leder, konsulent og professionel kan gøre for at skabe lærings- og arbejdsmiljøer, hvor menne-sker både fungerer fagligt og trivselsmæssigt.Ved Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør og lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

MeritvurderingUd for hvert speciale er anført numrene på de workshops, der kan give merit på Det tværgående modul under 3.99: Øvrige:Arbejds- og organisationspsykologi: 2, 5 og 6.Gerontopsykologi: 2, 3, 4, 5, 6.Klinisk børneneuropsykologi: 1, 4, 5 og 6.Klinisk børnepsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.Klinisk neuropsykologi: 3Psykopatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.Pædagogisk psykologi: 1, 2, 5 og 6.Psykoterapi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.Psykotraumatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.Sundhedspsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses i kursusprogram-met 2009 og på www.dp.dk > Årsmøde.

TILMELDINGTilmelding til Årsmøde + Workshops kan ske på hosstående kupon eller elektronisk på www.dp.dk. Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest onsdag 1. april 2009.


Møder og meddelelser

BESTyRElSEN

Referat af

bestyrelsesmøde

18. december 2008

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen, Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Ras-mussen, Ditte Söderhamn, Vibeke Søn-dergaard, Rebecca Savery Trojaborg og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib Andersen samt Lars Michaelsen (un-der punkt 4). Afbud: Anne Thrane og Maja Nohr Christensen.

1. godkendelse af dagsorden.Dagsorden blev godkendt med til-

føjelse af nyt punkt 6.b, 6.b1., 8.a. og 12.a.

2. godkendelse af referat.Referatet af bestyrelsesmødet 11. no-

vember 2008 blev godkendt.3. orientering om referat. Referatet af forretningsudvalgsmø-

det 8. december 2008 blev gennemgå-et og taget til efterretning.

4. Temadrøftelse.Tema: Dilemma i forhold til andre

faggrupper ved eventuel mangel på psykologer. Konsulent Lars Michael-sen, sekretariatet, deltog under dette punkt.

Bestyrelsen debatterede på baggrund af et oplæg udarbejdet af sekretariatet dilemmaerne i forhold til væksten i psykologiske behandlingstilbud og ef-terspørgslen efter disse set i sammen-hæng med udviklingen af de psykolog-faglige metoder og opgaveglidningen mellem psykologer og andre faggrup-per samt antallet af psykologer.

Roal Ulrichsen opridsede indled-ningsvis udgangspunktet, at der p.t. er under 50 fuldtidsledige psykologer på landsplan. Dansk Psykolog Forening har et nettoindtag på 200 nye medlem-mer om året, og universiteterne ud-danner cirka 460 nye psykologer hvert år. Det må ud fra konjunkturerne for-ventes, at ledigheden også på psyko-logområdet vil stige, men sandsynlig-vis med nogen forsinkelse i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Samtidig

har foreningen flere projekter i gang, som må tænkes at udvide antallet af psykologstillinger i psykiatrien og in-den for somatikken. Hertil kommer, at de offentlige midler til depressionsbe-handling og til angst/OCD-behandling mv. er i stigning. Alt i alt kan det føre til, at der ikke vil være psykologer nok til at dække efterspørgslen. Spørgsmå-let er, hvad der kan gøres ved det, og om det ændrer ved foreningens politik med hensyn til at fastholde faggræn-serne.

Blandt hovedsynspunkterne under temadebatten var:

- Det må fastholdes, at kun psyko-loger udfører psykologisk arbejde. Det er ikke en løsning, at andre faggrupper opgraderes til at kunne overtage nogle af vores opgaver. I stedet må der satses på, at der uddannes flere psykologer.

- Det må undersøges, om der er skjul-te reserver. Fx ved i højere grad at over-lade administrative opgaver til admi-nistrativt personale.

- Politikere og myndigheder bør an-svarliggøres. Hvis man ikke ønsker en vækst i den offentlige sektor, som kan imødekomme behov og efterspørgsel efter psykologiske ydelser, så må de an-svarlige prioritere inden for de midler, der er.

- Uddannelsesperspektivet bør ind-drages. Var det en idé fx at arbejde for at tilpasse psykologuddannelsen, så kandidaterne bliver mere specialisere-de og parate til arbejdsmarkedet? Hvor-dan forholder et sådant synspunkt sig til Dansk Psykolog Forenings generel-le politik om at værne om bredden i psykologuddannelsen?

- Foreningen arbejder aktivt for en opgaveglidning mellem psykiatere og psykologer, men hvad med opgaveglid-ning mellem psykologer og andre til-grænsende faggrupper?

- Hvad ligger der bag den voksende efterspørgsel på psykologhjælp? Er det rigtigt at flere mennesker har psykolo-giske problemer – eller er der flere, der ikke finder sig i at have problemer? Er der en tendens til at samfundets pro-blemer omformuleres til psykologiske

problemer? Man skal passe på ikke at sammenblande professions- og bor-gerinteresser.

- Det er væsentligt også at inddrage en fagpolitisk vinkel. En mangelsitua-tion medfører normalt muligheder for højere lønninger og højere status.

Der var enighed om, at debatten bør fortsætte, og at en bredere kreds i for-eningen bør inddrages. Det blev fore-slået at sætte emnet på som tema for formandskollegiemødet 30. januar 2009.

5. opfølgning på bestyrelses-seminar.

Bestyrelsen drøftede som opfølgning på bestyrelsesseminaret 24.-25. okto-ber 2008 indhold og tidspunkt for et nyt bestyrelsesseminar i foråret 2009. Formålet med seminaret er, at besty-relsen fortsætter arbejdet med vision, mission og målstyring og arbejder vi-dere med at udvikle sin egen arbejds-form og bestyrelsesmedlemmernes rol-ler.

Der ønskes særlig fokus på: Den kon-krete forankring af det politiske arbej-de. Opgavernes vej igennem forenings-systemet. Håndtering af nye forslag og ideer. Informationsstrømme og videns-flow. Afgrænsningen mellem bestyrel-sens og forretningsudvalgets arbejde. Formidling af beslutninger. – Alt ger-ne baseret på konkret eksempler.

Seminaret blev fastsat til den 20.-21. marts 2009.

6. konstituering, fortsat.a. Social og Sundhedspolitisk udvalg

(SOS) Der var udarbejdet et oplæg om So-

cial- og Sundhedspolitisk udvalgs sam-mensætning, arbejdsform og opgaver. Bestyrelsen behandlede oplægget, som blev godkendt som grundlag for ud-valgets arbejde.

b. Liberalt Forhandlingsudvalgs sammensætning.

Der forelå en ansøgning fra Selv-stændige Psykologers Sektions styrelse om at antallet af pladser i Liberalt For-handlingsudvalg, som sektionen ud-peger til, udvides fra 4 til 5.

Roal Ulrichsen tilkendegav, at besty-



relsen godt kan dispensere fra vedtæg-ternes bestemmelse om udvalgets sam-mensætning, hvis man finder, at der er konkrete og tungtvejende grunde, der tilsiger dette. Han gjorde samtidig op-mærksom på, at der i Dansk Psykolog Forenings vedtægter for så vidt angår LFU’s sammensætning, til forskel fra de fleste andre af de faste udvalg, er an-givet et helt præcist antal medlemmer og ikke kun et minimumsantal. Det skærper kravene til begrundelsen for en eventuel fravigelse.

Bestyrelsen behandlede ansøgnin-gen, men fandt ikke at der var godt-gjort, at den ønskede udvidelse var en nødvendighed for at opgaverne kan lø-ses. Der var derfor ikke et tilstrække-ligt grundlag for at udvide af antallet pladser i LFU fra 4 til 5, og ansøgnin-gen blev afslået.

b.1. Ændringer af Selvstændige Psykologers Sektions vedtægter.

Sagen blev henvist til behandling på forretningsudvalgsmødet i januar 2009.

c. Vedrørende arbejdsgruppe om psykologer i uddannelsesstillinger/føl.

Rebecca Savery Trojaborg redegjor-de for baggrunden for, at hun havde foreslået at bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe om forholdene for ny-uddannede psykologer. Der er meget ulige vilkår for de nyuddannede med hensyn til at opnå autorisation, og man-ge i denne gruppe føler sig meget ale-ne og er utilfredse med deres lønfor-hold. Derfor bør en arbejdsgruppe se på, hvordan der bedre kan bygges bro mellem universiteter og arbejdsmar-ked, og på, hvad der i øvrigt fremad-rettet kan gøres for at forbedre vilkå-rene for de nyuddannede, herunder om der fx kan etableres en turnusord-ning, som den lægerne har.

Bestyrelsen drøftede vilkårene for de nyuddannede. Det blev fremhævet, at vanskelighederne knyttet til opnåelse af autorisationen blandt andet hænger sammen med, at det ikke er noget krav, at en psykolog skal være autoriseret for at nedsætte sig i praksis. Spørgsmålet kræver i givet fald en ændring af psy-

kologloven. Det er også et problem, hvis medlemmer tiltræder stillinger, hvor vilkårene ikke er endeligt på plads/tilfredsstil lende. Her er det vigtigt, til-lidsrepræsentanterne er særligt op-mærksomme.

Det blev på baggrund af debatten besluttet, at sekretariatet i samarbejde med formanden udarbejder et udkast til en samlet problem- og opgavebe-skrivelse om nyuddannede psykolo-gers vilkår og videreuddannelsesmu-ligheder, med hensyn til uligheder vedr. autorisationsvilkår, brobygning mel-lem universiteter og arbejdsmarked og øvrige rettigheder og betingelser i før-ste job – både for så vidt angår (offent-ligt) ansatte psykologer og psykologer i praksis/føl.

Oplægget drøftes med Rebecca Sa-very Trojaborg med henblik på udar-bejdelse af et forslag til kommissorium til en eller flere arbejdsgrupper. Her-efter forelægges sagen igen for besty-relsen på bestyrelsesmødet i februar 2009.

7. Formandskollegiet.Det blev besluttet, at temaet for for-

mandskollegiemødet 30. januar 2009 er ”Dilemmaer ved en eventuel psyko-logmangel”.

8. 12-timersreglen.Bestyrelsen drøftede generalforsm-

lingsbeslutningen om 12-timersreglens afskaffelse, og hvilke konsekvenser den har for omfanget af korte kurser, som kan indgå i en specialistuddannelse og holdt op i mod fagnævnenes ansvar for, at det samlede kvalitative niveau er i orden.

Det blev besluttet at undersøge og beskrive sagen yderligere og tage den op igen på næste bestyrelsesmøde.

8.a. National bedømmelseskomi-té i forhold til euroPsy.

Sammensætningen af den nationale bedømmelseskomite i forhold til Eu-roPsy blev godkendt. Komiteen kom-mer til at bestå af: Preben Berthelsen, studieleder på Aarhus Universitet (for-mand for komiteen). Helle Andersen, studieleder på Københavns Universi-tet. Jens Kvorning, studieleder på Aal-

borg Universitet. Mariann Hansen, re-præsentant i Psykolognævnet. Line Thatt Jensen, repræsentant i Psykolog-nævnet.

Det blev besluttet at, Rebecca Savery Trojaborg fra bestyrelsen og profes-sionschef Ib Andersen fra sekretaria-tet deltager fra Dansk Psykolog For-ening i EuroPsy-workshopmødet i Bru-xelles 17. januar 2009.

9. Fagligt Selskab for Super-vision.

Bestyrelsen godkendte oprettelsen af det nye faglige selskab. Vedtægterne for selskabet blev ligeledes godkendt.

10. MP Pension.Arne Grønborg Johansen orientere-

de om den ekstraordinære generalfor-samling i MP Pension, som havde fun-det sted 11. december 2008 samt om et udkast til bekendtgørelse om pligtig oprettelse af revisionskomité i pensi-onskasser.

Bestyrelsen besluttede, at give Arne Grønborg Johansen mandat til i for-bindelse med forslaget om oprettelse af revisionskomite med uafhængig re-præsentation at arbejde for, at Dansk Psykolog Forening fortsat har størst mulig indflydelse i pensionskassen.

11. Scandinavian Journal of Psychology.

Punktet blev udsat til bestyrelsesmø-det i januar 2009.

12. Temaplan 2008-2010.Ingen bemærkninger.12.a. rejse- og opholdsudgifter.Punktet blev udsat. Jørgen Kofoed

udarbejder et oplæg til drøftelse på næ-ste bestyrelsesmøde.

13. Høringssvar, PPr-vurdering.Bestyrelsen fandt, at der var udar-

bejdet et godt høringssvar om PPR-vurdering i forbindelse med special-undervisning. Svaret blev taget til ef-terretning.

14. orientering om aC-forhold.Roal Ulrichsen orienterede om, at

formandskabet i fællesrepræsentatio-nen i forhold til AC, BPTKM, pr. 1. ja-nuar 2009 overgår til Bibliotekarfor-bundet.

Samtidig overtager Bibliotekarfor-



bundets formand Pernille Drost plad-sen i AC’s bestyrelse, mens Roal Ul-richsen de næste to år kommer til at sidde i AC’s forhandlings-udvalg for den offentlige sektor og forhandlings-udvalget for den private sektor.

Roal Ulrichsen orienterede endvi-dere om, at der havde været drøftelser med Foreningen af Kliniske Diætister om eventuel optagelse i BPTKM, og om, at han på grund af tidnød er trådt ud af Arbejdsmiljørådet, hvor han har siddet på en AC-plads.

15. Nyt fra formanden.Ingen bemærkninger.16. Nyt fra sekretariatet.Marie Zelander orienterede om at

den nyoprettede kommunikationschef-stilling er blevet besat med cand.mag. Mette Holsøe, som kommer fra en til-svarende stilling i AAK, og om at der i forbindelse hermed havde været en mindre ombygning og nogle omflyt-ninger blandt medarbejderne på 1. sal i Stockholmsgade.

17. eventuelt.Bestyrelsen evaluerede mødet.

Referat af

forretningsudvalgsmøde

8. december 2008

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Ras-mussen, Elise Johanne Nielsen, Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: Marie Zelander.

1. godkendelse af dagsorden.Dagsordenen blev godkendt.2. godkendelse af referat.Referatet af 2. møde i forretnings-

udvalget 26. september 2008 blev god-kendt.

3. SU-sag.Punktet blev behandlet fortroligt.4. Dagsorden for bestyrelsesmø-

de.Udkast til dagsorden for 5. møde i

bestyrelsen blev gennemgået og rettet til. Forretningsudvalget havde bemærk-ninger til punkt 5, idet forretningsud-valget indstillede til bestyrelsen, at der 13.-14. marts 2009 afholdes et nyt be-

styrelsesseminar med henblik på at fortsætte arbejdet med både vision, mission og målstyring og den konkre-te forankring af det politiske arbejde. Vedrørende punkt 9 om strukturarbej-det i Dansk Psykolog Forening 2008-2010 forbehandles dette punkt på næ-ste FU-møde og sættes på dagsorde-nen på bestyrelsesmødet den 22. janu-ar 2009.

5. eventuelt.Ingen bemærkninger.

KREDSE

Kreds Roskilde

Generalforsamling

Der har været afholdt generalforsam-ling i Kreds Roskilde 4. december 2008. Styrelsen blev genvalgt. På det konsti-tuerende styrelsesmøde 9. januar 2009 blev Hilde Theil valgt som formand, Ellis Baastrup Rasmussen som næst-formand og Lone Siemen som kasse-rer. Det blev besluttet at iværksætte netværksgrupper for psykologer.

Første møde vil blive afholdt på Kil-degaarden i Roskilde 30. marts 2009 kl. 14. Der henvises til kredsens hjem-meside.

Jytte Nøhr

Kreds bornholms amt

Generalforsamling

Kredsen afholdt generalforsamling 3. december 2008. Formandens beretning samt regnskab og forslag til budget blev forelagt og vedtaget. Ny styrelse blev valgt med: Eva Hansen, formand. Ma-rianne Welcher, sekretær. Mette Wis-borg, sekretær. Jakob Holst, kasserer. Luise Gallegos, suppleant.

Marianne Welcher

Kreds Vestsjælland amt

Ledige pladser

2-dages kursus i Børnepsykoterapi den

2. og 16. marts 2009 i Lille Festsal, Dr. Sells Vej 23, Dianalund. Se annonce i Psykolog Nyt 23/2008 eller www.dp.dk > Kredse/Vestsjælland.

Lars Bo Jørgensen

Kreds Århus amt

Indbydelse til foredrag

Århuskredsen inviterer til foredrag om Arbejdsforhold i Norge af psykologer fra Helsa Fonna torsdag 26. marts 2009 kl. 17.00-19.30 på Aarhus Universitet, Mødelok. 1, Fredrik Nielsens Vej 5, År-hus C.

Tidsplan: Kl. 17.00-18.00: Foredrag om, hvordan det er at arbejde som psy-kolog ved Helse Fonna i Norge. Sær-ligt fokus på, hvordan arbejdsforhol-dene adskiller sig fra de danske. Kl. 18.00-18.30: Spørgetid. Kl. 18.30-19.30: Servering af pizza og cola eller lignen-de til de fremmødte. Interesserede kan her tage kontakt, hvis de ønsker at drøf-te ting nærmere, aflevere kontaktin-formation med henblik på fremtidig kontakt mv.

Til stede fra Helse Fonna vil være psykolog Dan Ejstrup, Nevropsykolo-gisk Enhet, Helse Fonna, og muligvis en-to flere erfarne psykologer. Tilmel-ding: senest 19. marts 2009 kan ske ved henvendelse på [email protected] el-ler pr. brev til Søren Larsen, Stampes-vej 26 st. tv., 8260 Viby J.

Søren Larsen

SEKTIONER

Selvstændige Psykologers Sektion

Husk følkontrakten

Når du tilknytter et føl til din private praksis, hvad enten det er som ansat eller selvstændig, skal du indsende en kopi af følkontrakten til Dansk Psyko-log Forening. Dermed sikres det, at foreningens medlemsregister opdate-res og rummer korrekte oplysninger.

I samme anledning skal føllet udfyl-de og indsende ændringsblanketten bag i Psykolog Nyt.

bvm



Privatpraktiserende Psykologer på Fyn

Møde

Torsdag 19. marts 2009 kl. 17.15 afhol-des møde i Odense Kommunes Kursus-ejendom, Schaksgade 39, Odense C.

Dagsorden: 1. Hvad sker der i jeres praksis? Ideer og frustrationer, herun-der Sygesikringen. Honorarer. 2. Refe-rat fra Dansk Psykolog Forenings ge-neralforsamling. 3. Tue er blevet valgt ind i sektionstyrelsen. Hvad kunne vi tænke os at foreningen gør for os pri-vatpraktiserende psykologer? 4. Nyt fra Syddansk Region. 5. Eventuelt.

Hvis I har yderligere punkter til dags-ordenen, da kontakt os helst inden mø-det. Under mødet er der en sandwich (for egen regning).

Tilmelding til sandwich senest 2 dage før. Tue Toft, tlf. 66 11 13 12, e-mail [email protected]. Eller Eva Mar-tensen-Larsen, tlf. 65 30 30 10, e-mail [email protected]

Tue Toft og Eva MartensenLarsen

SElSKABER

Psykologisk Selskab for Forsknings-

metodologi

Foredrag

Mandag 23. marts 2009 afholdes fore-drag om Hukommelsens mange ansigter. Ved Anders Gade, Institut for Psy-kologi, Københavns Universitet.

Der har i nu nogle årtier været en bred konsensus om den antagelse, at hukommelse skal opdeles i flere delvist uafhængige hukommelsessystemer. Disse forskellige former for hukom-melse beror på forskellige hjernefunk-tioner, og de skal undersøges med for-skellige test. Oplægget vil give eksem-pler på ny forskning, der tester og be-lyser denne antagelse, og give eksem-pler på undersøgelse med vægt på de klinisk mest væsentlige former.

Tid og sted: Kl. 19.30-22.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Se mere om arrangementer og aktiviteter i øvrigt på www.forskningsmetode.dk.

Tytte Hetmar

Selskabet Interkulturel Psykologi

Generalforsamling

SIP indkalder til generalforsamling fre-dag 27. marts 2009 kl. 15.30-19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, København Ø. Vi begynder med oplæg om integration ved Morten Ejrnæs, efterfulgt af spisning og gene-ralforsamling. Tilmelding senest 19. marts 2009 til Mette Essendrop på [email protected] eller tlf. 33 32 12 93.

Mette Essendrop

MM I ØVRIGT

Joan-Søstrenes Rådgivning i Århus

Temadag

Søndag 8. marts 2009 kl. 10-16 afhol-des temadag om Seksuelt Misbrug i Barndommen. Oplæg: Livet efter ”Glaspigen” ved Karin Dyhr, forfatter og foredragsholder. ”Senfølger i voksenlivet” ved Ruth Skovgaard, cand.psych. ”Behandling af choktraumer som senfølge af seksuelt overgreb” ved cand.psych. Lars J. Sørensen.

Tilmelding: Senest onsdag 18. febru-ar 2009 på [email protected] el-ler tlf. 40 30 42 12. Der kan forudbe-stilles kaffe/te (oplys formiddag og/el-ler eftermiddag) til 20 kr. samt lun bol-le med fyld og en vand (oplys antal) til 60 kr. Forudbestilling samtidig med tilmelding. Kontakt betaling til Joan-Søstrene på dagen.

Se også www.joan-soestrene8000.dk.JoanSøstrene

Den Psykoterapeutiske arbejdsgruppe,

Fyn

Program foråret 2009

Tidspunkt: Den 2. onsdag i hver må-ned. Foredrag efterfulgt af diskussion kl. 17.30-19.00, kaffe, te og sandwichs kl. 19.00-19.30, fordybelsesgruppe for tilmeldte kl. 19.30-21.00. Sted: Audi-toriet, Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital.

Den 11. marts 2009: Koinonia v/Mi-chael Münchhow, psykoterapeut og

lærer ved Institut for Gruppeanalyse, København.

Den 15. april 2009: Bevidsthedstræ-ning/mindfulness i psykoterapi og psy-kiatri v/Lars Ryde Petersen, overlæge, speciallæge i psykiatri.

Den 13. maj 2009: Tilknytning og mentalisering v/Karen Vibeke Morten-sen, cand.psych., dr.pæd.

Den 10. juni 2009: Nærværets betyd-ning i psykoterapi v/Judy Gammelgaard, cand.psych., dr.phil., lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Deltagelse er gratis for arbejdsgrup-pens medlemmer. For ikke-medlemmer er der mulighed for at deltage som gæst til et enkelt foredrag og et efterfølgende traktement. Hvis man vil deltage flere gange kræves medlemskab. Henvendel-se om medlemskab af arbejdsgruppen rettes til formanden Naja Jeppesen, tlf. 66 14 66 35 (efter kl. 17.00) eller e-mail: [email protected].

Lone AhlefeldtLaurvigLehn

PsykiatriFonden

Konference

Onsdag 4. marts 2009 afholder Psyki-atriFondens Børne- og Ungeafdeling en konference for lærere, studievejle-dere, PPR-psykologer og andre profes-sionelle, der arbejder med børn og unge om emnet selvskadende adfærd blandt unge, herunder hvordan vi taler om selvskaden med den unge, og hvordan vi støtter den selvskadende elev.

Tid og sted: Frederiksberg Semina-rium i København, kl. 13-16. Målet med konferencen er at give de profes-sionelle viden om de særlige forhold, der gør sig gældende hos unge med selvskadende adfærd samt at inspirere til at reagere, når de i deres arbejde mø-der unge med disse vanskeligheder.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til PsykiatriFonden på tlf. 39 29 39 09 eller på www.psykiatrifonden.dk, hvor hele programmet også findes. Oplys navne på de tilmeldte samt kontakt-personens e-mailadresse. Pris for del-tagelse er 100 kr.

Sigrit Bilsted Pedersen



Det Danske Sigmund Freud Selskab

Foredrag

Tirsdag 17. februar 2009 holder psy-koanalytiker Judy Gammelgaard fore-draget: Tilknytning og seksualitet. Om psykens oprindelse og udviklingens drivkraft.

Gæstetilmelding: Bemærk, at ikke-medlemmer er velkomne til at komme til møderne for 70 kr. pr. gang (stude-rende 40 kr. ved forevisning af studie-kort). Tilmelding nødvendig: Gæster bedes af hensyn til den begrænsede plads i selskabets lokaler tilmelde sig arrangementerne på tlf. 61 30 80 07 el-ler på [email protected].

Niels Raasthøj

Jungforeningen, København

Forum for analytisk psykologi

Foredrag

Torsdag 19. marts 2009 kl. 19.30-21.30 afholdes foredrag over temaet “Kraka – skjoldmø i krageham. Kvindelighe-dens individuation i Norden” ved cand.psych. og jungiansk analytiker Tusse Weidlich. Sagnet om valkyriedatteren, fiskerpigen og skjoldmøen Kraka, der

blev sagnkongen Regner Lodbrogs dronning, er en gammelnordisk aske-pothistorie. I foredraget vil den blive set som en model for individuations-processen, dels på det individualpsy-kologiske plan, dels på det kulturelle plan, hvor man kan se væsentlige træk af det kvindeliges udvikling i Norden – fra matriarkat til patriarkat pegende frem mod moderne problematikker inden for kvindefrigørelse og ligestil-ling. Trods mindst 1000 gammel en forbløffende moderne historie.

Foredraget er det andet af to fore-drag om, hvordan henholdsvis mand-lige og kvindelige udviklingsprocesser kan ses skildret gennem en kulturs sto-re fortællinger. Sted: Indre By Medbor-gerhus, Ahlefeldtsgade 33, København K. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på tlf. 38 81 66 81 og på www.cg-jung.dk.

Tusse Weidlich

Dansk Forening for Klinisk Sexologi

Sex & Samfund

Hertoft-eftermiddag

Torsdag 26. februar 2009 kl. 16-18 af-

holder Dansk Forening for Klinisk Sex-ologi og Sex & Samfund møde på Psy-kiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Fri adgang for alle interesserede. Yder-ligere information fås på: www.klinisk-sexologi.dk & www.sexogsamfund.dk.

Emnet denne dag er Orgasmens kunst ved Pia Struck. Ved at lære at bruge kroppens virkemidler mere optimalt og ved at have et positivt forhold til kroppen og kønsdelene kan man få meget mere ud af både sit onaniliv og sin partnersex. Det handler om per-sonlig udvikling gennem at arbejde sy-stematisk med seksualiteten. Oplægs-holderen har tyve års erfaring med sek-sualterapi, og i sit oplæg vil hun intro-ducere nogle af de dynamiske krops-teknikker, hun underviser i, og som gennem træning kan gøre både mænd og kvinder multiorgastiske. Pia Struck tager udgangspunkt i sine erfaringer fra mange års weekendkurser med ko-deord som seksuel ”healing”, ”empo-werment” og ”enrichment”.

Christian Graugaard

Ønsker du sparring om !pension …

sygdom,

arbejdsmiljø,

karriere,

jobsøgning,

job,

• er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job?

• Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning?

• Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere?

• Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer?

• Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering?

• Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre?

Åben rådgivning er et tilbud til medlemmer af dansk psykolog forening. rådgivningen

ydes telefonisk − eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og

Århus. rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret.

rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra

psykolog eller socialrådgiver.

rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte andersen.

nb. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf. 35 26 99 55, kl. 10-12.

Åben Rådgivning


Indmeldte og Nyt job

INDMElDTE

Cand.psych.Dennis albrethsen

Cand.psych.karen Helena Wichmann aillaud

Stud.psych.Nanna Hasle Bak

Stud.pæd.i psykologikirsten lønstrup Bentsen

Stud.psych.ane Von Tangen Buskov

Stud.psych.Stephanie Bäckström

Stud.psych.liv Brøgger Christensen

Stud.psych.Malene Degn

Stud.psych.Julia ebdrup

Cand.psych.Trine eilenberg

Stud.psych.lene Friebel

Cand.psych.Hanna arafa el-kholy

Cand.psych.eva espersen

Stud.psych.anne Sofie lindberg

Stud.psych.Tenna Malmos

Stud.psych.Trine Meincke

Cand.psych.Mette Pernille Mikkelsen

Stud.psych.Maiken Hørning Mortensen

Cand.psych.inger Marg. Mouritzen

Stud.psych.loa Nielsen

Cand.psych.guadalupe ledesma otero

Cand.psych.rikke Papsøe

Stud.psych.Malene rise

Stud.psych.Jeanett Sjøholm

Nyt Job

Offentlig ansættelse

Cand.psych.Hanne BjerghøjPPR, Holstebro KommunePr. 1.1.2009

Cand.psych.Freja BjorholmPsykiatrisk Center Amager, Al-menpsyk. Afd. Region HovedstadenPr. 1.1.2009

Cand.pæd.psych.Charlotte D. HirsbroPPR, Albertslund KommunePr. 01.02.2009

Cand.psych.Pernille HolmBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center, GlostrupRegion HovedstadenPr. 1.1.2009

Cand.psych.kristian kastorpDistriktspsykiatrisk Center NVRegion HovedstadenPr. 1.2.2009

Cand.pæd.psych.Viviann Hoffmann MichaelsenPPR, Odense KommunePr. 1.12.2008

Cand.psych.rina Mai MikkelsenFamiliehusetBrøndby KommunePr. 1.1.2009

Cand.psych.Camilla Skovsted Frank Pe-dersenSundhedsafdelingenNorddjurs KommunePr. 1.1.2009

Cand.psych.Signe PetersenBørneklinikken Københavns KommunePr. 1.11.2008

Cand.psych.ina Møller rasmussenRehabiliteringscenter for Flygt-ningeRegion NordjyllandPr. 15.9.2008

Cand.psych.Tina l. SørensenCenter for Spiseforstyrrelser,Team Herning, Region Midt-jyllandPr. 5.1.2009

Cand.psych.lone aggernæs ThorbergStatsforvaltningen, HovedstadenPr. 1.9.2008

Privat ansættelse

Cand.psych.Tanja Margrethe andersenFamiliepsykologerne ApS.Århus CPr. 15.10 2008

Cand.psych.Camilla BroagerCenter for Ledelse, KøbenhavnPr. 1.7.2008

Cand.psych.anja H. JensenCenter for VoldtægtsofreRegion MidtjyllandPr. 1.8.2008

Cand.psych.anne kjeldsgaardTUBA, KoldingPr. 1.12.2008

Cand.psych.Helga MosdalUnge og Sorg, Århus CPr. 1.1.2009

Cand.psych.Magdalena Bialy riisUdby BehandlingshjemMiddelfart KommunePr. 1.1.2009

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.Henriette eljkærElkjær – Psykologklinik forkognitiv TerapiVesterbro 54, 3. th.9000 Aalborg

Cand.psych.Mette ellermannPrivat praksisAssenholtvej 1, 7173 VongePr. 1.2.2009

Cand.psych.Conni kirstine gregersenPrivat praksisTupaarnat 9, 3905 NuussuaqGrønlandPr. 1.11.2008

Cand.psych.Jonna Pólsdóttir HouenPsykolog-CentretDanmarksgade 71, 1. tv.9900 FrederikshavnPr. 1.1.2009

Cand.psych.ida Bendsen kortbækPsykologCentret ViborgGravene 1, 1., 8800 ViborgPr. 1.10.2008

Cand.psych.anne Bodil larsenPrivat praksisTorvet 11, 2, 4800 Nykøbing F.Pr. 1.2.2009

Cand.psych.iben elene oksfeldtSirrahGroupTuborg Boulevard 12 2900 HellerupPr.1.9.2006

Cand.pæd.psych.Pia reckeTorvegade 1, 4., 5000 Odense C.Pr. 1.2.2009

Cand.psych.Marlene StokholmPsykologCenter Fyn ApSVestergade 82, 2., 5000 Odense C.Pr. 15.1.2009

Cand.psych.lillian SvenssonPsykologhuset HillerødHelsingørsgade 16, 3400 HillerødPr. 1.1.2009

Cand.psych.karen SøndergaardPrivat praksisDanmarksgade 17, 17500 HolstebroPr. 1.1.2008

Cand.psych.lotte Thiim WaabenPsykologhuset Broenv/Merete Strømming Nørrebrogade 8, 1. tv.2200 København N.Pr. 1.11.2008

Cand.pæd.psych.inge VindingPsykologhusetFredensvej 4, 8680 RyPr. 1.1.2009

Cand.psych.anna WejdemannFamiliepsykologerne ApSEckersbergsgade 27, 2.8000 Århus C.Pr. 1.10.2008

Cand.psych.Berit ZenngraffLiv og Glade ArbejdsdageHellebæk KlædefabrikNordre Strandvej 119 F3150 HellebækPr. 1.10.2008


Rubrikannoncer

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008.selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Gammel ordningSpecialistuddannelse i arbejds- og organisati-onspsykologi: 3.C., 12. timer.Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsy-kologi: 1.1.: 12 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D.1., 12 timer.Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.8., 12 timer.Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: I.B., 12 timer.

KURSUSNR.: 90307

3.99. Legeterapi. Modul II.

Tid og varighedTorsdag 23. april - fredag 24. april 2009.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Ekster-nat.

Pris3.450,- ekskl. moms.

Tilmelding9. marts 2009.

UnderviserJytte Mielcke, cand.psych., specialist og super-visor i psykoterapi og børnepsykologi. Privat-praktiserende psykolog.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i klinisk børneneuro-psykologi, klinisk børnepsykologi, psykotrau-matologi, pædagogisk psykologi og sundheds-psykologi *): 3.99., 12 timer.Specialistuddannelsen i psykoterapi: 3.99., 12 timer eller 12.4.4.2.3., 12 timer.*) I sundhedspsykologi kan der max. godken-des 12 timer i legeterapi.Gammel ordningSpecialistuddannelse i klinisk børneneuropsy-kologi: 2.0., 6 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D.4., 12 timer.Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.1., 12 timer.Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: III., 12 timer.

KURSUSNR.: 90399

StedDansk Psykolog Forening, København. Ekster-nat.

Pris5.900,- ekskl. moms.Tilmelding13. februar 2009.

UnderviserJesper Mogensen, mag.art., leder af UCN, direk-tør for ReCBIR.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsy-kologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.11., 24 timer.Gammel ordningSpecialistuddannelse i klinisk børneneuropsy-kologi: 1.1., 24 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D.2., 24 timer.Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: F., 24 timer.Specialistuddannelse pædagogisk psykologi: I.B., 24 timer.

KURSUSNR.: 90311

3.7. Neuropsykologiske tilstande, børn

Tid og varighedMandag 30. marts - tirsdag 31. marts 2009.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

StedStudenternes Hus, Århus. Eksternat.


UndervisereAase Tromborg, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i børneneuropsykologi.Helle Kjærgård, cand.psych., specialist i børne-neuropsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organi-sationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer.

Supervisoruddannelse – ”Træd i karakter som supervisor”

Tid og varighedMandagene 16. marts, 20. april, 11. maj, 15. juni, 14. september, 19. oktober, 16. november og 14. december 2009.Alle dagene kl. 9.30-16.15.Varighed: 50 timer.

StedHos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14, st. tv., 4700 Næstved.


UnderviserGrethe Bruun, cand.psych., specialist og super-visor i psykoterapi og i børnepsykologi. Privat-praktiserende psykolog.

Ny ordningFælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer.Gammel ordningSpecialistuddannelse i klinisk børneneuropsy-kologi: Supervisionsteori, 20 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: B.3., 20 timer og D.5., 20 timer.Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: Supervisionsteori, 30 timer.Specialistuddannelse i psykoterapi: 20 timer supervision af supervision og 30 timer teori om supervision.Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: II.D., 30 timer eller III, 30 timer.

KURSUSNR.: 91902

3.11. Funktionel neuroanatomi/human neurobiologi

Tid og varighedOnsdag 25. marts - torsdag 26. marts, og tirs-dag 21. april - onsdag 22. april 2009.1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 4. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 24 timer.


Rubrikannoncer

v

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: [email protected]

SUPERVISIONSGRUPPE FOR NYUDDANNEDE

PSYKOLOGER & LÆGER med henblik på autorisation (psykologer)

& grunduddannelse (læger)

Underviser: Cand.psych. Magnus Brammer14 dage • Start 20. februar 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 780-09

MICHAEL WHITE MINDE-SEMINAR

Præsentér dit narrative arbejdefor interesserede kolleger

25 workshops & 2 plenumpræsentationer

Den 20.-21.august 2009 • Hotel Nyborg Strand

Læs mere om seminaret på www.dispuk.dk - søg på kursusnr.Kursusnr. 826-09

Skandinavisk træningsprogram

NARRATIV TERAPI3 x 5 dages træningsprogramfor terapeuter & behandlere

For personer, som ønsker at få et grundigt kendskab tilog praktisk erfaring med narrativ praksis.

Med Maggie Carey, Art Fisher & Allan Holmgren

Ugerne 13, 44 og 51 - 2009 • SnekkerstenKursusnr. 784-09

Psykologen som organisationsenzym:

NARRATIVE TEKNOLOGIER & POSTSTRUKTURALISTISK

TEORI2-dages workshop med

Allan Holmgren & Dorte Nissen

Den 11.-12. juni 2009 • SnekkerstenKursusnr. 822-09

Supervisionsgruppe for supervisorer

INSPIRATION OG FORNYELSE

Med udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes supervisioner vil der blive arbejdet med såvel direkte

som indirekte supervision samt udvikling af den enkeltes personlige stil som supervisor.

Underviser: Sygeplejerske, MARC, Dorte Lund-Jacobsen

Den 9. november 2009 samt 5 dage i 2010 • Snekkersten

Kursusnr. 801-09

NARRATIVE SAMTALER OM PROFESSIONELLE

IDENTITETER- alternativer til udbrændthed?

Undervisere: Thilde Westmark & Anne Romer2 dage i Uge 44 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 814-09

Egenterapi i gruppe for 8 personer- en rejse i livet på fortællingens vinger

NARRATIV GRUPPETERAPI

Gruppen er for dig, som gerne vil gøre dig erfaringer med terapi i en gruppe og opleve bevidningens kraft.

Undervisere: Anne Saxtorph & Anne Romer

9 enkeltdage • Start marts 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 748-09

MINDRE VÆGT PÅ VÆGTENNarrativ workshop for professionelle der

arbejder med ”overvægts”problematikker

Undervisere: konsulent Susanne Kaastrup & konsulent Anne Kaaber

Den 11.-12. marts & 6.-7. maj 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 806-09

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

1ny237-psykolognyt.indd 1 27-01-2009 15:22:23


Rubrikannoncer

1

1

Organisationskonsulentens rollespektrum

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. Målgruppe: Organisationskonsulenter med baggrund som psykolog, anden

akademisk uddannelse eller i mange års erfaring.

(Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på specialiseringsmodulet for Arbejds- og organisationspsykologer)

Deltagerantal: 12-14 Tid: Januar 2009 – december 2010 Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers

personligt udviklingsarbejde fordelt over ti moduler over to år. Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider.

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi

Arne Vestergaard, cand. psych. 1988, Ph.d., specialist og (snart) supervisor i organisationspsykologi. Mette Amtoft og Arne Vestergaard har tilsammen dannet konsulentfirmaet CompLead.

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling, ledelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for stor til at den kan favnes med kun een teori og én faglighed. Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af psykologiske og tilstødende teorier og videnskaber. Vi arbejder

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores opgaver har været indenfor forandrings- og projektledelse i en kontekst af organisationsudvikling - og læring.

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold til at bruge organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til at skabe ko-kreative kunderelationer.

Organisationspsykologiske perspektiver på konsulentrollen OPK3

– Kompleksitet i Ledelse

Multiteoretisk videreuddannelse for organisationskonsulenter/psykologer i tre moduler:Modul 1: 31. marts - 1. april 2009: Organisatorisk kompleksitetModul 2: 19.-20. maj 2009: OrganisationsudviklingModul 3: 18.-19. maj 2008: Ledelse af forandringer og projekter

Formål: At udforske konsulentrollen i forhold til organisations-udvikling og ledelse i komplekse organisationer.

Indhold: Systemisk, socialkonstruktionistisk, psykodynamisk og eksistensielt perspektiv på kompleksitet i ledelse og konsulent-arbejde i organisationer. Se program på: www.complead.dk

Deltagere: Psykologer med organisationspsykologisk erfaring – max. 12 deltagere. Kurset er godkendt under den gamle specia-listordning med 40 timer.

Undervisere: Organisationspsykologerne Mette Amtoft, spe-cialist og supervisor samt Arne Vestergaard, Ph.d. og specialist.

Sted: CompLead, Hørsholm Hovedgade 22. 2., 2970 Hørsholm

Pris: 18.000 kr. + moms inkl. materialer og forplejning

Tilmelding og nærmere oplysninger: [email protected]

NB!! Vi har oprettet ekstrahold af den 2-årige konsulentuddan-nelse KOK, som starter til september. Få ledige pladser. Se mere på www.complead.dk

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381, Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, [email protected]

Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP)

Kursus om Personlighedsforstyrrelser Modul II – behandling

i forlængelse af iptp’s kursus i Personlighedsforstyrrelser og person-lighedsteori, udbydes modul ii med fokus på behandling. Kurset er planlagt som en fortsættelse af det forudgående kursus, men kan også tages som et selvstændigt modul. formålet med kurset er at give deltagerne en opdateret viden om behandling af personlig-hedsforstyrrelser med udgangspunkt i de behandlingsprogrammer og erfaringer, der forefindes i dansk psykiatri p.t. Hovedvægten er lagt på psykoterapeutisk behandling og inddrager bl.a. individuel behandling såvel som behandling i gruppe. i kurset gennemgås psy-kodynamiske, mentaliseringsbaserede samt kognitive og adfærds-baserede behandlingsformer. endvidere berøres emner som psykoe-dukation, rehabilitering og psyko-farmakologi.Målgruppe: fortrinsvis læger og psykologer.Meritering: Kurset søges godkendt i dansk psykolog forening.

Tid 20., 21. og 22. april 2009 kl. 9.00-16.00Sted psykiatrien roskilde, smedegade 10-16, roskildeDeltagerantal max. 24Kursusafgift 4.000 kr. for medlemmer af iptp, 4.200 kr. for andre

Undervisere ved kurset er: overlæge, ph.d. Per Sørensen, afde-lingslæge Kraka Bjørnholm, psykolog Judy Gammelgård, psykolog Sebastian Simonsen, psykolog John Toft, psykolog Stig Helweg Jør-gensen, psykolog Ragnar Stefánsson, psykolog Per Nielsen, psyko-log Per Bjerregård Knudsen.For detaljeret program og tilmelding, se www.iptp.dk.

Struktur og systemer:Rammerne omkring relationer og processer

Organisationspsykologisk SelskabStand-up-møde med Niels Busch-Jensen i Århus

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 17.00-21.00

Som psykologer er vi meget dygtige til at arbejde med de menneskelige relationer og de sociale processer i organisationer.Men har vi blik nok for betydningen af den organisatoriske ”hardware”: De strukturer og systemer, inden for rammerne af hvilke relationerne ud-vikler sig og processerne udfolder sig?Faktisk er det sådan, at nogle af de mest robuste modeller for design af organisationers struktur og systemer er udviklet på et eksplicit psykolo-gisk grundlag; så det er ikke kun en sag for de skarpe drenge fra Handels-højskolen.

Første del af præsentationen handler om organisationsforskeren Elliot Jaques og hans ”Stratified Systems Theory”.Den canadisk-engelsk-amerikanske organisationsforsker – Elliott Jaques – har dokumenteret en hidtil upåagtet kobling mellem differentialpsykolo-gien og organisationspsykologien, i ultrakort begreb: At kendskabet til sy-stematiske forskelle i menneskers evne til handlemæssigt at håndtere kompleksitet giver selve nøglen til, hvordan hierarkier kan optimeres, hvis de skal skabe de bedst mulige rammer for menneskers udfoldelse af det kreative potentiale, de hver for sig besidder.Alle organisationer er hierarkiske, men ikke alle er optimale. De kan være for flade eller for stejle, men med Elliott Jaques ved hånden kan vi nu spe-cificere, hvordan man på psykologisk basis kan designe en given organisa-tion med netop den grad af fladhed/stejlhed, som er ideel i forhold til virksomhedens og dens medarbejderes forudsætninger.

Anden del af præsentationen handler om ”Systems Leadership” – værdier, kultur og systemer.Tre af Elliott Jaques ”disciple” – englænderen Ian Macdonald, californieren Cathrine Burke og australieren Karl Stewart (henholdsvis psykolog, profes-sor i offentlig forvaltning og administrerende direktør) – har bygget vide-re på Elliott Jaques organisationsteori i forbindelse med nogle meget dybtgående organisationsudviklingsprojekter i store virksomheder. Un-dervejs i projekterne har de udviklet en række teoretiske modeller, som vi-ste sig nødvendige for at kunne skabe de ønskede gennemgribende æn-dringer i virksomhedernes produktivitet og menneskelige bæredygtighed.Fokus hos de tre er på de universelle værdier i menneskelige fællesskaber, som er forudsætningen for, at en virksomhedsledelse kan arbejde strate-gisk med at ændre kulturen i virksomheden.Et nøglebegreb i den sammenhæng er virksomhedens ”systemer”: Ud-trykker de tilstrækkeligt klart de bærende værdier? Er de relevant ligestil-lende eller forskelsgørende? Er de autoriserede eller uautoriserede? Er de produktive eller kontraproduktive?

Niels Busch-Jensen er uddannet cand.psych. i 1972. Han var i en årrække ansat ved Forsvarets Center for Lederskab og arbejder i dag som rådgiven-de erhvervspsykolog i konsulentvirksomheden Crecea. Desuden har Niels stor erfaring med virksomhedsstrategisk arbejde bl.a. via bestyrelsespo-ster i konsulenthuset ”SPECIALISTERNE”, Krisecentret Hjemmet (Nykøbing F), uddannelsesfirmaet ”Tolkekompagniet Babel” og som medarbejder-valgt i Crecea’s bestyrelse.

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er med-lem af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Sel-skab. Prisen for medlemskab er kr. 200,- for 2009 og arrangementet såle-des kun kr. 100,-. Ved mødet vil der blive serveret sandwich og drikke. Til-meldingen sker til Mette Thingstrup på [email protected] se-nest 16. marts 2009. Ved tilmeldingen ønskes navn, arbejdsplads, e-mail og telefonnummer oplyst til deltagerlisten. Adressen er: Stakladen, møde-lokale 1, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C. Parkering på Fredrik Nielsens Vej bag Stakladen. NB! Begrænset deltagerantal.Selskabet


Rubrikannoncer

TRÆNINGSGRUPPEHypnoterapiLær effektive metoder til opløsning aftraumer - neutralisering af overføring ogaktiv heling af natdrømmes konfliktmateriale

Tidspunkt: 4.-5. april, 2.-3. maj, 6.-7. juni alle dage 10.00 - 17.00Holdstørrelse: 4-10 deltagerePris: 7.800 kr. inkl. frokostSted: Farum

Maya UlrichAutoriseret og specialistTlf.: 44 99 70 22

www.maya-ulrich.dk

Moden og stabil psykolog søges 2-3 dage ugentlig på timebasis i travl, velrenom-meret psykologklinik. Evt. FØL.

Kortfattet skriftlig ansøgning sendes til: TaastrupPsykologerne att.: Birgitte Hultberg Taastrup Hovedgade 119A, 1 2630 Taastrup"

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

The Inner World – Management of Stress and Painmed Dr. Brian Roet, England

Fredag d. 24. april kl. 10.00-17.00 og lørdag d. 25. april 2009 kl. 9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København.

Baggrund Denne workshops formål er at lære deltagerne, hvordan de skal arbejde med klientens ”indre verden”. Dette involverer indsigt i deres tanker, følelser, billeder, selvtale og intuition. Disse kompo-nenter skal være præcise, up-to-date og brugbare. Dette er langt-fra altid tilfældet med vores klienter, og så opstår der problemer. Kurset vil fokusere på anvendelsen af praktiske teknikker for at forstå, hvad der sker inden i klienten, og hvordan vi kan forbedre dette.

Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at lære at bruge hypnose i deres kliniske arbejde.

Deltagerantal: Max. 25.

Underviser Dr. Brian Roet er uddannet læge og anæstesiolog. Han har prakti-seret hypnoterapi og psykoterapi igennem de sidste 30 år både i Australien og England. Han har privatpraksis og forelæser og gennemfører workshops i England og Skandinavien. Han er lige-ledes forfatter til adskillige bøger om hypnoterapi.

Praktisk Pris: 3.100,- kr. for medlemmer af PSKH og 3.400,- kr. for ikke-medlemmer, inkl. frokost.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 23. marts 2009.

Tilmelding og betaling sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og kur-sustilmelding”. Her kan kursusafgiften + evt. medlemskontingent på 200 kr. indbetales direkte til selskabets bankkonto.Tilmeldingsfrist: Mandag d. 6. april 2009. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf. 22 43 63 75 eller e-mail: [email protected]

Kommunalt ansat – så se her!Er du ansat i en kommune – dog ikke som leder – og er du cand.psych., tilhører du Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS.

Vi har tre grunde til at skrive til dig og bede dig om at give dig til kende:• Mange er skiftet fra fx amtsligt job til det kommunale, andre blot

fået ansættelse i nye kommunale opgaver uden Dansk Psykolog Forenings vidende.

• Dansk Psykolog Forenings medlemskartotek kræver, at du selv angiver arbejdsplads ved nyt job.

• Sektionen får årligt 100 kr. pr. medlem til vores arbejde med at sikre tilfredsstillende løn- og arbejdsvilkår for de menigt kom-munalt ansatte, herunder fokus på krav om løbende kompeten-ceudvikling.

Efter aftale med Dansk Psykolog Forening kan man efter denne an-nonce blive tilknyttet KAPS blot ved at sende en mail til medlemsaf-delingen. Send derfor følgende oplysninger til [email protected]:• Navn, og medlemsnummer (4 cifre bag på Psykolog Nyt).• Ansættelseskommune, gerne med adresse.• Antal timer pr. uge.• Arbejdsområde (fx PPR, socialforvaltning, Børne- og Ungefor-

valtning, familiehus, børnerådgivningsenhed).• E-mailadresse, så vi kan opbygge en base til fremtidig kommu-

nikation mellem KAPS og dig.

Hvis du fast modtager vores Nyhedsbrev to-tre gange om året, er du allerede korrekt indplaceret i Sektionen. Med en opdatering får vi dog et mere indgående kendskab til de mangeartede opgaver, vi skal varetage i vores fremtidige sektionsarbejde.

Grib derfor til mailen: Jo flere medlemmer vi er (i øjeblikket godt 1000), des større pres kan vi lægge på systemerne, og des flere mid-ler har vi til at udføre arbejdet.

Niels MorreKommunalt Ansatte Psykologers Sektion

Ledigt lokale

Charm. kliniklokale. Ca.16 m2 med tilhørende indgang, vente-værelse, (stort rum), køkken og toilet i Odense C.

Fællesrum med 2 andre psykologer. Handicap indr. og ydernr. på adressen. Se www.baumgartensvej46.dk

Pris for fuld tid: 2500 kr./mdr. For 1 ugedag: 600 kr./mdr. For 2 ugedage: 1200 kr./mdr. Alt inkl. lys, vand, varme og rengøring.

Kontakt Lone Tlf.: 22 61 28 99


Rubrikannoncer

Organisationspsykologisk Selskab

Videndeling– hvordan bliver viden til merviden OG skaber en effekt?

Arrangement i ”Værktøjskassen” med Pia Halkier Bjerring i København onsdag den 4. marts 2009 kl. 18 - 21.

Mange organisationspsykologer og konsulenter efterspørger værktøjer. Derfor inviterer Organisationspsykologisk Selskab til en anderledes tema-aften, der sætter fokus på, hvordan vi skaber en effekt med forskellige procesværktøjer – denne aften med ”Videndeling” som kontekst.

I det daglige arbejde som organisationspsykologer kaldes vi ofte ind i en position, hvor vi skal facilitere en (bestemt) udvikling – de fleste gange på foranledning af chefen. Uanset om det er ønskværdigt for medarbejderne eller ej, har vi landet en opgave. Hvordan den håndteres er afgørende for de implicerede. Og det er selvsagt, at det værktøj, vi vælger at gribe til, kan medvirke til at skabe den positive forskel, der gør en forskel. Som ramme om specifikke øvelser i Videndeling vil følgende fokuspunkter bli-ve berørt på dialogisk vis:

• Hvilke hensigter og idéer om læring har vi med at igangsætte øvelsen?• Efter at have prøvet øvelsen af – hvilke oplevelser og idéer om senere

effekt skabte den hos jer?• Egne værktøjer – hvilke af jeres erfaringer kan bidrage til at skabe mer-

viden på feltet?

Aftenen indledes med en introduktion til ”Værktøjskassen” v. cand. psych. Pia Halkier Bjerring, ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Anerkendende Procesøvelser – veje til engagement og forank-ring”. Herefter gennemgår vi forskellige dialogøvelser i Videndeling efter ovenstående skabelon og bidrager derved aktivt til at udvikle hinandens praksis og skabe merviden på feltet.

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er med-lem af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Sel-skab. Prisen for medlemskab er 200 kr. for 2009 og arrangementet såle-des kun 100 kr. Tilmelding sker til Mathilde S. Pedersen på [email protected] senest mandag d. 23. februar 2009. Adressen er Dansk Psykolog For-ening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.NB! Begrænset deltagerantal.Selskabet

Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC)

Temadag:Positiv psykologi

Styrk din arbejdsglæde – styrk din modstandskraft Det er spændende og givende at arbejde med andre mennesker. Det er dog også velkendt, at det kan være krævende og udfordrende at hjælpe med, at andre får det bedre. Forskning pe-ger på, at ens arbejdsliv har stor betydning for ens generelle velvære. Denne temadag sætter derfor fokus på at styrke din arbejdsglæde og øge din modstandskraft for derved at øge dit generelle velvære.

målgruppePsykologer, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, sosu-assistenter, og andre der arbejder i sundhedssektoren, og som ønsker viden og værktøjer fra positiv psykologi og coachingpsyko-logi til at styrke arbejdsglæden. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger.

UdbytteSom deltager får du:• Kendskabtildevæsentligsteteorier,begreberogteknikkerindenforpositivpsykologi.• Opdateretvidenomhvadderskerligenuindenforpositivpsykologi–viden,derharstor

betydning for dit velvære og præstation i arbejdslivet.• Personligtudbytte–hvordanpositivpsykologiskvidenkanbidragetilstørrearbejdsglæ-

de, effektivitet og modstandskraft, der også modvirker stress.• Konkreteværktøjer,derkanhjælpedigtilstørreinteresseogengagement IndholdTemadagen giver dig svar på spørgsmålene: • Hvaderpositivpsykologi,oghvadkandubrugedettiliditarbejde?• Hvilkenfunktionharpositivefølelser,oghvorforerdevigtige?• Hvilkenbetydninghardetatkunneværeoptimistisk,oghvordanblivermanbedretilat

læredette?• Hvadvildetsigeathavemodstandskraft,oghvordanopbyggermandenne?• Hvilkenrollespillerhåbformennesker,oghvordankanjegbrugehåbtilatøgeminlivs-

kvalitet? FormTemadagen består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og diskussion. OplægsholdereAnders Myszak, cand.psych., næstformand for SEBC, og medejer af synthesisterapi. Anders er erhvervspsykologpåSHLogstiftendemedlemafSpecialGroupinCoachingPsychologyhosBritishPsychologicalSociety.Redaktørpåbogen’Positivpsykologi–enintroduktiontilvi-denskaben om velvære og optimale processer’.Simon Nørby,cand.psych,ph.d.omfølelsersindvirkningpåhukommelsen,underviserpåKø-benhavnsUniversitetogredaktørpåbogen’Positivpsykologi–enintroduktiontilvidenska-ben om velvære og optimale processer’.Jonas Fisker, aut.cand.psych. Efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og arbejder med inte-grationen af kognitiv terapi og positiv psykologi. Er medforfatter til bogen ’Positiv psykologi –enintroduktiontilvidenskabenomvelværeogoptimaleprocesser’. PrisKr.950,-ekskl.momspr.deltager.Dergives10%rabattilmedlemmerogassocieredemed-lemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, hand-outs, forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport. Praktiske oplysningerTemadagen er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade27,2100KøbenhavnØ. mandag den 9. marts 2009 kl. 9.30-16.00 Tilmelding til næstformand for SEBC, Anders Myszak på e-mail adressen [email protected], senest 27. februar. Der er et begrænset antal pladser. Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du over-drage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset, se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk

Supervisionsgruppe 2009for organisationspsykologerFokus på intervention i grupper og organisationer. Design af indsatsen og udvikling af personlig konsulentstil. Vi arbejder praksisorienteret og udogmatisk, inspireret af systemisk, nar-rativ og psykodynamisk teori og metode.

Gruppen mødes 8 fredage i København:

17. april, 15. maj, 12. juni, 21. august, 18. september, 23. oktober, 13. no-vember og 11. december 2009. Alle dage kl. 9 - 15.

Pris: Kr. 18.000,- + moms.

Udviklingscentrum.dkorganisation – team – ledelse

Jens Bregengård • Autoriseret Psykolog,Specialist og supervisor

Telefon 20 70 50 01 • [email protected] www.udviklingscentrum.dk


Rubrikannoncer

Kliniklokale søges Centralt i Ålborg.

En dag om ugen, helst torsdage. Henvendelse til Helle Hansen

Tlf. 51 94 33 31

KØBENHAVN Rum 22 m2 i centralt beliggende klinik med venterum Udlejes fra 1.5.2009 Eventuelt enkelte dage Liselotte Grünbaum Borgergade 42, st, th, 1300 K Tlf. 2142 0429

København Centrum

Lyse og venlige loka-ler hhv. 10 og 12 m². Stort fælleskøkken. Mulighed for under-

visningslokale Kognitiv Center Kbh

Gammel Mønt 12 33 13 87 00

Det fælles børnemodul Psykologisk specialistuddannelse

VIA University College, Efter- og videreuddannelsesdivisionen i

Holstebro udbyder igen ”Det fælles børnemodul” i ugerne

20 og 39/2009 og 16/2010. Kan anvendes i den psyko-

logiske specialistuddannelse.

Yderligere information på www.viauc.dk eller tlf.

87 55 19 60 / 87 55 19 57

Psykologhuset Blegdammen I nyåbnet psykologhus på Blegdamsvej er lokaler til leje. 5 dage pr. uge 6000 kr., 1 dag 1250 kr.

Kontakt Elsa Bencke, [email protected]

Københavncentrum

PsykologerneVesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansentlf. 23 60 84 83

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk

SUPERvISIOnSgRUPPER

2 nye hold for psykologer til autorisationSUPERvISIOnSHOlD 1Start: onsdag 25. martsTid: 9.00 – 16.00 hver 2. onsdagSted: Bredgade 36E, 1260 København KPris: 17.800,-Deltagerantal: max 5Tilmeldingsfrist: senest 1. marts 2009

SUPERvISIOnSHOlD 2Start: torsdag 27. aprilTid: 9.00 – 15.00 hver 2. mandagSted: Bredgade 36E, 1260 København KPris: 17.800,-Deltagerantal: max 5Tilmeldingsfrist: senest 15. marts 2009

Supervisor: Camilla Holst, autoriseret psykolog. Har flere års erfa-ring som klinisk psykolog i egen praksis. Er Partner i Cityterapi, ar-bejder med undervisning, supervision, afholdelse af kurser og ud-byder leder-uddannelser for private og offentlige institutioner.Har erfaring med systemisk, narrativ og kognitiv supervision. Arbej-der løsningsorienteret og bruger positiv psykologi. Der vil være mu-lighed for reflekterende team og andre metoder til supervision.

Cityterapi’s psykologer giver også individuel supervision.Henvendelse: 32 10 38 80 eller [email protected] Web: www.cityterapi.dk

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion

på KretaMindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2

(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnska-beligt grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditati-on. Her er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor man opøver evnen til at være tilstede i nuet.Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbageven-dende depressioner, angst og smerter.

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (20 %).

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervi-sion, Morten S. Hecksher, Kognitiv Gruppen, Århus, Lene Iversen, Peter H. Rasmussen, Kognitiv Center Fyn. Underviserne har alle stor erfaring i at undervise i Mindfulness. Det er 11. gang, vi udbyder kursus på Kreta.

Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (4 stjernet hotel 200 m. fra vandet, eneværelser med havudsigt).

Tidspunkt: Trin 1: 21/5 - 28/5 2009 (Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv)Trin 1 (ekstra): 24/9 - 1/10-2009 (Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv)Trin 2: 1/10 - 8/10 2009 (Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation).

Pris: Kr. 17.440 pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar, forsikringer og fuld forplejning).Tilmeldingsfrist: Trin 1: 1. februar 2009/Trin 1 ekstra og Trin 2: 1. juni 2009. For tilmeldingsprocedure: Se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, tlf. 51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller [email protected]

KognitivGruppenÅrhus


Rubrikannoncer

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) ved misbrugsbehandling Kelly Wilson, Ph.D., Mississippi University, 3–dages Workshop 23. – 25. juni 2009

Indhold: ACT er en empirisk funderet psykologisk intervention inden for kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning om at øge psykologisk fleksibilitet.

ACT er dermed en del af den bevægelse i den klinisk psykologiske videnskab, der anskuer accept og åbenhed overfor inde/ydre oplevelser som en essentiel tilføjelse til mere forandringsfokuserede behandlingsstrategier. ACT hviler på det paradoks, at den radikale accept af det som ikke kan ændres styrker os til at kunne se og ændre de ting som kan ændres. ACT tilgangen handler om at kunne favne det man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i overensstemmelse med dybtfølte personlige værdier.

ACT har vist sig velegnet i forhold misbrugsbehandling. Der er ikke muligt at bevæge sig væk fra en afhængighedstilstand uden at pådrage sig psykisk og/eller fysisk ubehag. Nogen lidelse kan lettes, andre gange er den uundgåelig. Bedring fordrer derfor ofte en accept af fysisk ubehag, trang, tanker om brug, genoplevelse af fortid og bekymring om fremtiden og hjælp til klienten med at komme i kontakt med personlige (livs)værdier og ønsker som misbruget har hindret kontakt med.

Kelly G. Wilson, Ph.D. og Associate Professor ved University of Mississippi, USA er én af de centrale foregangsmænd og udviklere af ACT. På denne 3-dages workshop vil der dels blive givet en introduktion til ACT og dels fokuseret på ligheder og forskelle i forhold til AA herunder 12-trinsmodellen. Der vil herudover blive anledning til at praktisere metoder og modeller i mindre og større grupper med problematikker, der dels belyser de grundlæggende principper, men også anvendelsen i forhold til mere komplekse problematikker vil blive gennemgået og bearbejdet. Kurset foregår på engelsk. Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer og andet personale som arbejder med misbrugsproblematikker.

Sted: Tre Eges kursuslokaler, Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand

Pris: Kr. 5.695,- inklusive materialer og forplejning

Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: [email protected]


Rubrikannoncer

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretari-atet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillids-repræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i den-ne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillin-gen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx auto-risation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsen-tanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelses-vilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhand-les individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings se-kretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]:• Stillingsopslaget.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Seneste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er alTiD en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

NÅR Du søgeR jobKognitivGruppenv/psykolog Morten Hecksher

Intensivt kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi/Stress reduktionfor psykologer, læger m.fl.

Kognitivgruppenafholder 4-dages trænerkursus trin I i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT)/Stressreduktion. I disse år er der blevet lavet en del undersøgelser inden for mindfulness om-rådet, blandt andet MBCT. Metoden synes at have markant effekt i forhold til angst, stress, tilbagevendende depressive symptomer og andre områder. MBCT har specielt effekt på tilbøjeligheden til rumination. Det vil sige tilba-gevendende automatiske tankemønstre.

Kurset er et eksternatkursus og afholdes i Århus. Kurset forløber fra d. 30.-31. marts og 21.-22. april 2009. Formen er erfaringsbaseret og vil veksle mellem deltagernes eget arbejde med MBCT, feedback samt kortere teoretiske op-læg.

Træner:Morten Sveistrup Hecksher (MSH). Godkendt specialist i psykoterapi og su-pervision af Dansk Psykolog Forening. MSH har gennem mange år trænet og superviseret psykologer og læger i MBCT både i Danmark og i udlandet.

Pris: 5.900 kr. Kursusafgiften dækker materialer, cd’er, frokost m.m.

Deltagerantal: Maksimalt 20

Yderligere Information: www.kognitivgruppen.dk

Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk senest den 18.3.2009.


stillinger

Job i Region Midtjylland

På www.regionmidtjylland.dk kan du se hele stillingsopslaget, finde alle ledige job, læse om regionen som arbejdsplads eller læse de seneste nyheder om regionen.

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

Neuropsykolog

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

Psykolog

Dialog, dygtighed og dristighedVores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

[email protected]

TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00

[email protected]


stillinger

[email protected]

Psykolog – barselsvikariat

Vi er 30.000 borgere og 1.000 virksomheder med smukke og grønne arealer omkring os. Vores vision for Albertslund Kommune har fokus på dialog og medinddragelse og vores mærkesager er børn, kultur og miljø. Vi lægger på vores arbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne. Albertslund er en kommune med store udviklings- og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet.Velkommen til Albertslund Kommune.

Da den ene af skolens 2 psykologer går på barselsorlov, søger Brøndagerskolen pr. 1. marts – eller snarest derefter – en psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.) i en tidsbegrænset stilling indtil 1. maj 2010.

Brøndagerskolen er en kommunal spe-cialskole i Albertslund, som modtager børn og unge mellem 6 og 18 år med autisme- og spektrum forstyrrelser.Skolen har pt. 95 elever.

Arbejdet som psykolog tager afsæt i neuropsykologisk og kognitiv udviklings-orienteret viden samt tværfaglig tilgang til arbejdsopgaverne.

Vi søger en psykolog til varetagelse af flg. opgaver:• Psykologiske undersøgelser og

observationer samt enkelte samtale-forløb med elever og deres familier

• Formidling af undersøgelsesresultater til forældre og medarbejdere

• Interne- og eksterne undervisnings-opgaver vedr. arbejdet med børn og unge med ASF

• Konsulentfunktioner overfor skolens øvrige medarbejdere

• Tværfagligt samarbejde i skolens vej-ledningsteam – sammen med skolens ledelse.

• Medvirke ved forældreuddannelse og forældrevejledning

Vi kan tilbyde et arbejdssted, hvor kvalitet og faglig udvikling har betydning, og hvor arbejdsmiljøet er præget af engagement og ansvarlighed. Sam-arbejdet med forældrene prioriteres højt. Samtidig tilbyder vi et behageligt kollegialt miljø og godt arbejdsklima.Skolen påtager sig faglig opkvalificering af alle nye medarbejdere og det forventes, at man deltager i supervisionsforløb.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstid 30 timer ugentligt.

Ring og aftal tidspunkt og få yderligere oplysninger hos skoleinspektør Niels Henrik Juul eller psykolog Per Gunnar Ingebrigtsen på telefon 43 68 72 00.

Se også www.broendagerskolen.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 27. februar 2009 kl. 12. Ansættelses-samtaler forventes afholdt den 6. marts fra kl. 10.00.

Den skriftlige ansøgning med relevante referencer skal sendes til:

Brøndagerskolen, HelhedstilbudetNordmarks Allè 202620 Albertslund

E-mail: [email protected]


stillinger

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger en 37 timers psykolog den 1. april 2009

Vi er tre tidligere mindre PPR'er, der nu er slået sammen til en ny organisation, med alt hvad det stadig indebærer af faglige udfordringer og rige muligheder for som ny medarbejder at være med til at præge udviklingen af PPR i Egedal Kommune.

PPR består af psykologer, tale-høre pædagoger, konsulenter, fysioterapeut, motorikkonsulenter og sprogpædagoger, der både danner en samar-bejdende helhed, faglige grupper samt varetager selvstændige opgaver inden for hvert fagområde.

PPR er en selvstændig afdeling under Familie-centret i Egedal Kommune, og har til huse på Smørum Rådhus, hvor alle medarbejdere i centret har deres arbejdsplads. PPR medarbejderne sidder med andre ord dør-om-dør med familie-rådgiverne, og har samtidig både Skolecenter og Institutionscenter boende i samme hus.

PPR tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i tilknytning til kommunens opgaver på skoler og i institutioner.

Vi beskæftiger os primært med • rådgivning og vejledning af børn, unge og

deres familier • rådgivning af skoler og institutioner • psykologiske undersøgelser/vurderinger • supervision/konsultation.

Vi kan bl.a. tilbyde • en værdibaseret organisation hvor der er rum

til udvikling og nye tanker • rigelige faglige udfordringer og udviklings-

muligheder • et godt kollegialt arbejdsmiljø, med fælles base

og eget kontor på rådhuset • plads til at arbejde selvstændigt med selv-

stændige beslutninger • gode efteruddannelsesmuligheder.

Vi søger en ny kollega som • er cand.pæd.psych. eller cand.psych. med

autorisation • har erfaring med og interesse for skole- og

daginstitutionsområdet • har indsigt i og sans for det tværfaglige sam-

arbejde • har erfaring med psykologiske undersøgelser • er åben og imødekommende med et ressouce-

fokuserende menneskesyn • er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret • kan navigere også i kaos, og har • en god portion humoristisk sans.

Vil du vide mere kan du kontakte Bende Rasmussen (leder af PPR) på telefon 72 59 65 17 eller Peter Norris (souschef på PPR) på telefon 72 59 65 43.

Løn og ansættelsesker efter principperne i Ny Løn og i relation til overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller Danmarks Lærerforening.

AnsøgningsfristFredag den 27.februar 2009, kl. 12.00. Ansættelses samtaler mandag den 9. marts 2009. Ansøgning, mærket ”ansøgning PPR”, med doku-mentation for uddannelse, sendes til:

Egedal KommuneFamiliecentret/ PPRAtt. Kirsten GrasRådhustorvet 23660 Stenløse

egedalkommune.dk

[email protected]


stillinger

Daglig lederI forbindelse med nyetableringen af et familiehus i Frederikssund Kommune, søger vi en daglig leder, der i tæt samspil med lederen af Familieafdelingens børneteam skal stå i spidsen for etablering og udvikling af familiehuset.

Familiehuset vil organisatorisk være placeret som en del af Familieafdelingens Børneteam.

Familiehuset er et tilbud til

med den kommende forældrerolle

eller alkoholfri eller i metadonvedligeholdelse.

Familierne kan modtage behandlingen på dagbasis med mulighed for døgnindsats. Indskrivningen er �eksibel – afhængig af dels bekymringen for barnet og dels motivationen hos forældrene.

Vi forventer, at du

orienteret og dynamisk, og som ikke lukker sig om sig selv

derende

Vi kan tilbyde

Frederikssund Kommune

Familiehuset får til huse i Jægerspris i selvstændige lokaler.

mail [email protected]

Yderligere information

Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist:

[email protected]

Alternativt kan din ansøgning sendes som almindeligt brev til

[email protected]


stillinger

vejlefjord Børneneurocenter søger

Psykologmed erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien vejlefjord Børneneurocenter udvider, og søger derfor en psykolog, som vil være med til at udvikle vores afdeling.

Vejlefjord Børneneurocenter er godkendt som privathospital inden for børne- og ungdomspsykiatri. Vi har aftale med Danske Regioner om udredning og behandling af patienter, der ikke har kunnet tilbydes undersøgelse eller behandling inden for 2 måneder i det danske offentlige sygehusvæsen.Du vil indgå i et team med børnepsykiatere, læger, børneneuropsykologer, neuropædagoger, socialråd-giver og sekretariat.I øjeblikket har vi i udredningen og behandlingen fokus på følgende 4 diagnoser: ADHD, Aspergers syn-drom, Tourettes syndrom samt OCD.

Om vejlefjord BørneneurocenterUd over dette nyeste tiltag tilbyder vi neuropsykologiske udredninger af børn med erhvervet hjerneska-de, børn med medfødte skader og børn med udviklingsforstyrrelser.I forlængelse af udredningen tilbydes neuropædagogisk rådgivning samt træningsprogrammer. Vi er underleverandør til VISO vedr. børn med erhvervet hjerneskade, børn med cerebral parese samt børn med medfødte indlæringsvanskeligheder.

Sådan arbejder viVejlefjord har generelt fokus på Kvalitet, Kreativitet og Trivsel og går efter livsmod og grokraft – både for gæster, kunder og medarbejdere! Vores hverdag har mennesket i fokus. Tværfagligt samarbejde, indi-viduel behandling, faglig og menneskelig udvikling, kreative løsninger og videndeling er faktorer, der sikrer et fagligt inspirerende og nytænkende miljø.

Arbejdsopgaver• Udredningiforholdtildeomtaltediagnoserogpåsigtflerediagnoser• Formidling,rådgivningogvejledningafresultatertilforældreogtilfagpersoneribarnetshjemme-

miljø, samt i det tværfaglige arbejdsteam i børneafdelingen• Behandling• Undervisningafforældre,børneneselv,pårørendeogforskelligefaggrupper• Iperioderkanderforekommeudredningvedr.børnmederhvervethjerneskadeellermedfødteska-

der

vi forventer, at du• Haruddannelsesomcand.pæd.psych.ellercand.psych.medautorisationogharerfaringmedudred-

ning specielt af ADHD og autismespektrumforstyrrelser• Harlysttilatformidleviden• Ermedtilatudviklenyetiltag• Lysttilatindgåietvoksendetværfagligtteam• Kanarbejdeselvstændigt• Erfleksibeliforholdtilmangeartedeopgaver vi tilbyder• Enspændendearbejdsplads,dergennemgårenvæsentligudvikling• Supervisioninterntogeksternt• Mulighedforkonstantfagligudvikling• Etmegetengagerettværfagligtteam

Hvornår og hvordan?Ansøgningsfristen er d. 13. marts 2009 kl. 12.Ansættelsestidspunktet er 1. maj 2009, men meget gerne før. Løn efter gældende overenskomst og afta-le. Vil du vide mere? Ring til børneneuropsykolog, leder af Vejlefjord Børneneurocenter Aase Tromborg, tlf. 6162 7006 eller stedfortræder Pia Hansen, tlf. 6161 3639. Ansættelsessamtale afholdes løbende og se-nest d. 13. marts 2009.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 20. februar d.å. Send ansøgningen til Vejlefjord Børneneurocenter, Sanatorievej 26, 7140 Stouby.

Vejlefjord Neurocenter er godkendt som specialsygehus og kan vælges iht. det frie sygehusvalg. Vi har mere end 20 års erfaring med genoptræning af senhjerneskadede og er som eneste behandlingssted i Danmark internationalt akkrediteret iht. CARF. Vejlefjord Neurocenter genoptræner børn, unge og voksne med erhvervet senhjerneskade og tilbyder kortere og længerevarende ophold. Desuden er Vejlefjord leverandør til Socialministeriet mht. specialrådgiv-ning og udredning i særligt komplicerede tilfælde.

[email protected]


stillinger

Vi søger en person der vil være med i et samarbejde imellem psykologer, læger, præster og sygeplejersker om at forske i og udvikle nye måder at støtte kræftpatienter på.

En psykolog, sociolog, antropolog el. lignende søges pr. 1. marts 2009 eller snarest derefter til en toårig stilling som forskningsmedarbejder på Rigshospitalet i projekt „Relatio-nelle kompetencer - Metoder til at fremme relationelle kom-petencer hos personale, der arbejder med kræftpatienter“. Projektet, der er finansieret af Kræftens Bekæmpelse, har til formål via fem del-projekter at udvikle og afprøve metoder til styrkelse af sundhedspersonalets relationelle kompetencer i arbejdet med kræftpatienter. Projektbeskrivelse kan rekvire-res på nedennævnte telefonnumre.

Vi søger en engageret og kreativ person, gerne post. doc., med megen erfaring fra flere forskningsprojekter. Vedkom-mende skal være bekendt med grundlæggende statistik og hjemmevandt bruger af SPSS. Skal have erfaring med og opdateret kendskab til kvantitative og kvalitative metoder.

Den der ansættes skal kunne arbejde selvstændigt, udarbej-de skriftligt materiale såsom forskningsrapport og videnska-belige artikler i samarbejde med de øvrige projektdeltagere, koordinere imellem projekterne, lede møder for deltagerne og være i dialog med del-projekterne.

Medarbejderen skal koordinere delprojekter og det samlede projekt via dialog, samarbejde og mødevirksomhed. Vedkom-mende skal sparre med de enkelte delprojekter om udform-ning af evalueringsredskaber og skal selvstændigt udføre evalueringer og bearbejdning af indhøstet materiale i dialog med delprojektansvarlige, samt stå for databearbejdning og statistik.

Medarbejderen ansættes af projektgruppen bag kræftpro-jektet, som er første projekt i Rigshospitalets Tværfagligt videnscenter for patientstøtte - psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte (en beskrivelse heraf kan rekvireres på nedennævnte telefonnumre). Administrativt ansættes vedkommende i Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivnings forskningsenhed.

Yderligere oplysninger kan fås hos Chefpsykolog Svend Aage Madsen, på telefon 3545 4767, eller Hospitalspræst Christian Busch, på telefon 3545 4828.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist mandag den 23. februar 2009 kl. 12:00.

Ansøgning og CV mærket „rh2806“ sendes til Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Juliane Marie Centret, Personalefunktionen - afsnit 4074 eller til [email protected] i et af følgende formater: word-dokument (.doc), pdf-fil (.pdf) eller rtf-format (.rtf).

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsfor-hold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

RigshospitaletJuliane Marie Centret

Forskningsmedarbejder - Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivnings forskningsenhed

TR: Mette Skovgaard Christensen, tlf. 39 68 29 83


stillinger

[email protected]

taarnby.dk

Tårnby Kommune

Personalet ved PPR repræsenterer en meget bred tværfaglig ekspertise med i alt 30 ansat-te. PPR i Tårnby er en arbejdsplads i udvikling. Kommunalreformen har medført at PPR’s opgaver er blevet mere komplekse og med et langt større kommunalt ansvar for opgaveløsningen. PPR har derfor brug for medarbejdere, der er parat til både at se og skabe nye muligheder. Meget af PPR’s arbejde er med udgangspunkt i en konsultativ til-gang på et systemisk og narrativt grundlag. PPR er organiseret i Børne- og Kulturforvaltning, således at der kan skabes sammenhæng mellem faglige løsninger og de økonomiske muligheder under de gældende politiske rammer for arbejdet.

Ved PPR er der gode muligheder for faglig udvikling, efteruddannelse, ekstern og intern supervision.

Stillingen er primært knyttet til PPR's distrikts-arbejde.

I PPR arbejder vi i team, og vi vægter det tværfag-lige arbejde højt.

Du skal være uddannet psykolog, og vi ser gerne, at du er autoriseret, men det er ingen betingelse.

Vi forventer, at du

personale

i stand til at se muligheder og potentialer

handlekraft og samtidig være loyal overfor de givne rammer

konsultativt med opgaverne

til mange forskellige samarbejdspartnere både vedrørende enkeltsager og i mere generelle opgaver

hverdag.

Vi tilbyder en arbejdsplads

skabe egen professions profil

Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til gældende overens-komst og efter principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse i Tårnby Kommune inden for børne- og ungeområdet skal der indhentes den særlige børneattest.

Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere om stillingen, er du velkom-men til at kontakte chefpsykolog Peter Hauch på telefon 32 47 18 05 eller souschef Dorthe Bøggild Pedersen på telefon 32 47 18 09.

Yderligere oplysninger om kommunen og PPR fås på Tårnby Kommunes hjemmeside: www.taarnby.dk. Her kan du også under Job i Kommunen finde Kommunens værdig-rundlag og vores personalegoder.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddel-bart efter fristens udløb.

AnsøgningsfristAnsøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser, refe-rencer m.v. stiles til Kommunalbestyrelsen, og sen-des senest den 27. februar 2009 kl. 12.00 til:

Organisations- og PersonaleafdelingenTårnby KommuneAmager Landevej 76 2770 Kastrup

Mærk ansøgningen: BK3-09.

Angiv venligst hvor stillingsopslaget er set.

Fuldtidsstilling som psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 40.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en god arbejdsplads for vores ca. 3000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk


stillinger

[email protected]


stillinger

Spesialsykehuset for rehabilitering (SSR),Spesialsykehuset for rehabilitering (SSR),Spesialsykehuset for rehabilitering (SSR),Spesialsykehuset for rehabilitering (SSR),Spesialsykehuset for rehabilitering (SSR), Oslo Universitets-sykehus HF med avdelinger i Stavern og Kristiansand. Sykehusetfremstår i dag som et av de ledende fagmiljøer innen områdetfysikalsk medisin og rehabilitering og voksenhabilitering.Sykehuset har 112 senger samt en betydelig aktivitet innendagbehandling og poliklinikk.SSR er aktive innen forskning og utvikling.

Avdeling for voksenhabilitering i Kristiansand harAvdeling for voksenhabilitering i Kristiansand harAvdeling for voksenhabilitering i Kristiansand harAvdeling for voksenhabilitering i Kristiansand harAvdeling for voksenhabilitering i Kristiansand harledig følgende stilling:ledig følgende stilling:ledig følgende stilling:ledig følgende stilling:ledig følgende stilling:

100 % fast, ledig fra d.d.100 % fast, ledig fra d.d.100 % fast, ledig fra d.d.100 % fast, ledig fra d.d.100 % fast, ledig fra d.d.

Psykologspesialist/Psykolog

Vikariat, 01.06.09 - 01.05.10Vikariat, 01.06.09 - 01.05.10Vikariat, 01.06.09 - 01.05.10Vikariat, 01.06.09 - 01.05.10Vikariat, 01.06.09 - 01.05.10

Psykolog

Avdeling for voksenhabilitering har ansvar for denspesialiserte habiliteringstjenesten til voksne personermed medfødt eller tidlig ervervet kognitiv svikt og/ellersammensatt funksjonshemming i Vest-Agder.

Avdelingen tilbyr tverrfaglig spesialistbistand tilundersøkelse, diagnostikk og utredning av henvistepasienter med henblikk på utvikling av tilpassetbehandlings- eller habiliteringstiltak.

Avdelingen driver en utstrakt ambulant virksomhet ogtilbyr veiledning, undervisning og opplæring tilpasienter, pårørende, kommunalt ansatte og andre.

Ønsket kompetanse:Ønsket kompetanse:Ønsket kompetanse:Ønsket kompetanse:Ønsket kompetanse:• Utdannet Psykolog/Psykologspesialist

Arbeidsområder:Arbeidsområder:Arbeidsområder:Arbeidsområder:Arbeidsområder:Søker er tiltenkt arbeidsoppgaver som• Individrettet, tverrfaglig diagnostisering, utredning

og behandlings-/tiltaksvurdering av henvistepasienter.

• Veiledning til pasienter, pårørende og kommunalttjenesteapparat.

• Intern og ekstern undervisning og veiledning• Stillingen inngår i avdelingens tverrfaglige team

Arbeidstaker ansettes i SSR på de vilkår som til enhvertid fremgår av gjeldende lover, reglement og tariffavta-ler. SSR er pr. dato en del av Oslo UniversitetssykehusHF, fra 01.07.09 vil SSR Kristiansand bli endel avSørlandet Sykehus HF

Nærmere opplysninger om stillingen fås vedhenvendelse til avd. leder Borghild Nordlid,tlf.: 38 14 93 90/ 99 16 11 63, eller psykologspesialistMarianne Flåt , tlf. 38 14 93 90.

Søknadsfrist: 27. februar 2009Søknadsfrist: 27. februar 2009Søknadsfrist: 27. februar 2009Søknadsfrist: 27. februar 2009Søknadsfrist: 27. februar 2009

DIAlOg MOD vOlD I ODEnSE

SØgER PSYKOlOgER • Til vores afdeling i Odense søger vi en psykolog, 30 timer med mulighed for fuldtid.

• Til vores afdeling i København søger vi en psykolog, 37 timer.

Dialog Mod Vold er en afdeling i den humanitære fond, Askovgården. DMV er et behandlingstilbud til mænd, der udøver vold i nære relationer. DMV er finansieret af satspuljen og har en fortsat udvikling af behandlingstilbuddet og omfanget som et primært mål. Vores primære fokus er behandling til den voldsudøvende mand. Men da vi mener, at hele familien har levet med konse-kvenserne af volden, bliver partneren også inddraget i DMV. Vi arbejder struktureret og målrettet med udgangspunkt i den kognitive tilgang.Vores metoder er beskrevet og målrettet praksis, da vi mener, at dokumentation og effektmåling kan medvirke til at sikre et højt fagligt niveau.Vi har afdelinger i København, Odense og Århus. Se mere på www.dialogmodvold.dk

vi kan tilbyde:• Uddannelse/opkvalificering/træningafdemetodikker,somvi

anvender i DMV • Supervision• Medindflydelsepåegetarbejdeogarbejdstid• Fleksibilitet• Dynamiskarbejdsmiljømedmulighedforudvikling• Åremålsansættelse/projektansættelsetiludgangenafår2009

med mulighed for forlængelse

vi forventer:• Atselvstændighedogansvarernøgleordfordig• Atduerinitiativrig• Atduerfleksibel• Aftenarbejdeefterbehov• Atduerindstilletpåatarbejdemålrettetogloyaltmedde

metodikker, som vi har udviklet til behandlingen

Såfremt du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Helle Øbo Mont på mail: [email protected] Ansøgningsfrist: 27. februar 2009. Ansøgning sendes til: Askovgården, Korsgade 60, 2200 København N, att.: Helle Øbo Mont eller pr. mail til [email protected]

[email protected]


stillinger

CIC

ER

O a

b

Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holdet til i nye lokaler. Avdelingen består av en poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Poliklinikken består av to allmennpsykiatriske team, rusteam, psykoseteam, gruppeteam og rusteam. Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3 poster.

Kongsberg DPS, Akuttfunksjon - Kongsberg

Psykologspesialist/psykolog 100 % fast stilling.

Vil du være med å bygge opp et utvidet tilbud innen akutt-behandling?

Psykologens hovedoppgave er gjennomføring av akuttvurderinger/ selvmordsvurderinger, kriseintervensjon og veiledning til interne og eksterne samarbeidspartnere i akuttsituasjoner, samt kortidsoppfølging av pasientene.

Vi kan tilby en faglig spennende og utfordrende stilling, med muligheter for å kunne utforme stillingen. Et godt og inspirerende fagmiljø med gode muligheter for faglig fordypning, videre- og etterutdanning. Søker må beherske norsk språk skriftlig og muntlig.

Gode lønnsbetingelser. Mulighet for inntil 4 mnd. studiepermisjon etter 5 års tjeneste.

Henv. seksjonsleder Frida Sandvik, tlf. +47 32 72 58 50.

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234, N-3672 Notodden. Attester og vitnemål må medbringes ved evt. intervju.

Søknaden merkes: Ans.sak 09/40. Søknadsfrist: 02.03.09

Fullstendig utlysning på vår web-side:www.blefjellsykehus.no

Sykehus- nær deg og dine

CIC

ER

O a

b

Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holder til i nye lokaler. Avdelingen består av en poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3 poster: psykosepost, allmennpsykiatrisk post og krisepost. Vi arbeider etter en kognitiv modell for miljøterapi, og har et variert pasientgrunnlag hvor behandlingen tilpasses etter den enkeltes behov.

Kongsberg DPS, døgnseksjon - Kongsberg

Psykologspesialist/psykolog Fast 100 % stilling ledig, da vår psykologspesialist flytter fra byen.Psykologen jobber med pasientenes prosjekter innen utredning, refleksjon og bevisstgjøring om egen situasjon og utvikling. Psykologen arbeider i nært samarbeid med seksjonens øvrige behandlingspersonell for å planlegge og å følge opp pasientenes individuelle behandlingsplaner.

Kongsberg DPS har et godt og inspirerende arbeids- og fagmiljø med gode muligheter for utvikling, faglig fordypning, videre- og etterutdanning. Gode lønnsbetingelser.

Søkere må beherske norsk for skriftlig og muntlig kommunikasjon. Personlig egnethet vektlegges. Det kan søkes om dekning av flytteutgifter. 2 % pliktig pensjonstrekk, og øvrige ansettelsesbetingelser i henhold til gjeldende overenskomster.

Nærmere opplysninger ved avdelingssjef, Mona Grindrud tlf. +47 32 72 58 50.

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234, N-3672 Notodden. Bekreftede kopier av attester og vitnemål medbringes ved evt, intervju.

Søknad merkes: Ans.sak 09/41. Søknadsfrist: 02.03.09

Fullstendig utlysning på vår web-side:www.blefjellsykehus.no

Sykehus- nær deg og dine

Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde sjukehus og den øvrige spesialisthelsetjenesten i Nordmøre og Romsdal. Helseforetaket yter et bredt spekter av spesialisthelsetjenester innenfor de somatiske og psykiatriske områdene. Foretaket har et samlet bud-sjett på 1,6 milliarder kroner og totalt i underkant av 2.500 ansatte.

Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde sjukehus og den øvrige spesialisthelsetjenesten i Nordmøre og Romsdal. Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde sjukehus og den øvrige spesialisthelsetjenesten i Nordmøre og Romsdal. Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde

Helse Nordmøre og Romsdal HF

CIC

ERO

jnDet anmodes om at søknad sendes elektronisk via www.jobbnorge.no- hvor du også fi nner fullstendig utlysingstekstKopi av attester og vitnemål framlegges ved intervju. Vi viser også til vår hjemmeside: http://www.helsenr.no

Arbeidsgiver ønsker ikke å bli kontaktet av annonseselgere

Kopi av attester og vitnemål framlegges ved intervju. Vi viser også til vår hjemmeside:

Avdeling for barn og unge - Akuttenheten i Molde

Psykologspesialist/psykolog - St.nr. 410/09.

Det søkes nå etter psykologspesialist/psykolog i 100 % fast stilling. I tillegg har vi ledig vikariat for psykolog fram til november 2009, med mulighet for forlengelse.

Aktuelle søkere bes ta kontakt med enhetsleder Jon Olav Storholt tlf. +47 41 47 95 90, e-postadresse: [email protected] eller med psykologspesialist Gunn Stokke tlf. +47 95 08 74 41, e-postadresse: [email protected]

Søknadsfrist: 6. mars 2009.

Psykologpraksis Hanne SkovFølordningVelfungerende praksis på Amager tilbyder følordning fra 1. april 2009 et år frem.

Den teoretiske referenceramme er psykodynamisk med vægt på udviklingspsykologi og forståelse af relationens betydning for vækst. Jeg arbejder endvidere med traumebehandling EMDR.Jeg er specialist i psykoterapi og sundhedspsykologi og supervi-sor inden for begge specialer.

Jeg har et blandet klientel, dels klienter henvist fra sygesikrin-gen, klienter fra kommunen og privatbetalende klienter. Der ar-bejdes med mange forskellige problematikker og med korte og længerevarende forløb. Arbejdet kræver modet og evnen til at arbejde selvstændigt og det er en fordel at have nogen erfaring med terapi og direkte klientkontakt. Jeg giver intensiv supervi-sion 2 timer ugl. Jeg har erfaring med føl fra de seneste år.

Yderligere oplysninger på telefon 32 96 24 11.

Ansøgning med Cv kan sendes til:Psykologpraksis ved Hanne SkovKurlandsgade 4, st. tv.2300 København S

Ansøgningsfrist fredag den 27. februar 2009.

[email protected]


stillinger

Behandlingsstedet HolbrogaardDeltidsstilling som psykolog på Behandlingsstedet Holbrogaard ved Faaborg søges – gEnOPSlAg

Holbrogaard er en selvejende institution ved Faaborg med in-tern skole, godkendt efter servicelovens § 49 stk. 2. Vi tilbyder behandling til 10 unge mellem 13 og 18 år med personligheds-forstyrrelser og / eller begyndende psykiatriske vanskeligheder.Vi arbejder miljøterapeutisk ud fra en psykodynamisk tænkning.

Til individuelle samtaler med piger og gruppesamtaler søges psykolog ca. 20 - 25 timer pr. uge. Udover samtaler er du ansvarlig for tilrettelæggelse og afholdel-se af behandlingskonferencer.

For yderligere information kan du kontakte Carsten Lauritzen eller Henning Schmidt på tlf. 6262 1800 mellem kl. 09.00 og 14.00 på hverdage.

Du skal sende din ansøgning til:Behandlingsstedet Holbrogaard, Nabgyden 10, 5600 Faaborg. Mrk. ”Psykolog”.

Ansøgningsfrist: D. 27.02.2009 kl. 12.00.

For yderligere informationer om Holbrogaard henvises til: www.behandlingsstedet.dk

Nabgyden 10, 5600 Faaborg, Tlf. 6262 1800. Fax. 6262 2901, Mail: [email protected]

Til psykologpraksis i Risskovsøges pr. 1. maj 2009 en ikke-autoriseret psykolog

på fuld tid til en 1-årig følordning

Du vil indgå i en veletableret psykologpraksis med yder-nummer, hvor du vil få kvalificeret sparring og supervisi-on, samt kendskab til virksomhedsdrift. Du får eget tera-pirum og ud over at varetage terapeutiske opgaver med private og sygesikringsklienter, får du mulighed for faglig indsigt i områderne: spiseforstyrrelser og parterapi.

Du forventes at kunne arbejde selvstændigt, fleksibelt og initiativrigt, og at du har klinisk og terapeutisk erfaring.

Ansøgning med CV senest 1. marts 2009.

Psykologisk Konsultation og RådgivningSpecialist i psykoterapi og supervision

Psykolog Annette IlfeldtNordre Strandvej 147

8240 Risskov

www.psykologisk-konsultation-raadgiving.dkwww.imago-parterapi.dk

KØBENHAVNSKOMMUNE

Socialforvaltningen

www.kk.dk/job

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at med-arbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Cand. Psyk. til ungeAKUTINSTIT. LUNDTOFTEGADE

Du er den der går foran med supervision via systemiske metoder, og bliver en del af ledelsesstabssamarbejdet.

Stillingen er 20 - 25 timer, fordelt på 2 - 3 hverdage.

Du bliver en del af en professionel og kompetent medarbejdergruppe, der arbejder med og for hinanden og en masse skønne unge. Rummeligheden hos de voksne er stor, og vi arbejder kontinuerligt med at højne vores faglighed og det psykiske arbejdsmiljø. Kontakt afdelingsleder ved Casus Munio, Puk Schou Eriksen 2728 8351, psykolog Karina Holm Nielsen 26 30 51 02 eller forstander Kate Holmegaard 3834 7331.

Læs mere om jobbet på www.brorson.dk og www.akutinstitutionen.dk eller www.kk.dk/job. Lundtoftegade 9, 3. sal, 2200 København N.

KØBENHAVNSKOMMUNE

Socialforvaltningen

www.kk.dk/job

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at med-arbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Psykolog - barselsvikarWIBRANDTSVEJ

Søger du faglig udvikling i et miljø af kompetente kolleger inden for behandling af børn og familier? Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution søger en barsels-vikar for psykolog pr. 1/4 2009. Du skal sammen med den anden psykolog indgå i det tværfaglige arbejde omkring børn og familier. Stillingen er primært tilknyttet døgnafdelingen for børn i alderen 0-6 år, som arbejder med at udvikle relationen til forældrene, samt lejligheds-afdelingen, som består af 3 lejligheder, hvor hele familien kan bo. Mere information, se www.wibrandtsvej.dk eller www.kk.dkKontakt psykolog Kirsten Rasmussen eller konst.forstander GreteSvendsen på telefon 3286 1411.Ansøgningsfrist: Torsdag 19. februar 2009 kl. 12.00.Ansættelsessamtaler: Tirsdag 24. februar 2009.Informationsmøde: Onsdag 18. februar 2009 kl. 16.00-17.00.Tilmelding på mail [email protected].

[email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected]


stillinger

til psykolog- og familiebehandlergruppen

Psykolog- og familiebehandlergruppen retter sig mod børnefamilier i Rød-ovre Kommune. Gruppen er tværfaglig og sammensat af fire psykologer og tre familiebehandlere med bred erfaring inden for børne- og familieområ-det. Vi søger en ny fagligt stærk og inspirerende leder hurtigst muligt.

Få mere information om stillingen på www.rk.dk under job eller kontakt børnefamiliechef Joan Nielsen på telefon 36 37 74 12 eller psykolog Anne Damtoft på 36 37 73 39.

Ansøgningsfrist: 27. februar 2009. Send ansøgningen til: Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller via e-mail til [email protected]. Mærk ansøgningen ”Personaleafdelingen 09.00328psy”. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 10. marts 2009.

Læs hele opslaget på rk.dk

I Rødovre Kommune sætter vi pris på vores medarbejdere. Vi har en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter, kaffe, te og frugt – og en sundhedsordning med fysio-terapi, helbredscheck og massage.

Psykologfaglig leder Følordning tilbydes

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes følordning i 1 år. 2 timers ugentlig supervision.

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesramme.

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du må gerne have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt, at du er indstillet på at lære nye færdigheder.

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev, 5 minutters gang fra Stogsstation og tæt ved busforbindelser.

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.

Motiveret ansøgning sendes inden d. 25.02.2009 til:

Psykologisk Klinik Herlev/BallerupHerlev Ringvej 2C, 1. sal.2730 Herlev

www.svendostenfeld.dk

Svend OstenfeldCand.psych., aut. psykologOverenskomst med SygesikringenSpecialist i sundhedspsykologi og psykoterapi25 års erfaring

Randers Kommune

Spændende og udfordrende

lederstilling i Børn og familieafdelingen

Er du modig og visionær? Søger du indflydelse og udfordringer?Så er det nu, du kan sende en ansøgning.

Børn og familieafdelingen i Randers lavede i 2007 en radikal struk-turændring i forhold til Familieafdelingen og PPR-området med op-rettelse af 3 Børn og familiecentre.

Du har nu mulighed for at søge en distriktslederstilling for Børn og familiecenter Gudenåcentret med ansvar for ca. 40 tværfaglige medarbejdere; socialrådgivere, psykologer, tale- hørekonsulenter/ pædagoger og administrative medarbejdere.

Du kan forvente en god løn, som modsvarer stillingens kompleksi-tet, krav og ansvar.

Se mere på www.randers.dk

Har du mod på forandring?Har du lyst til at arbejde i grønland?

Vi har en spændende stilling med store udfordringer. Der er mulighed for efteruddannelse, for faglig og personlig udvikling.

PPR-nord, Ilulissat, søger psykologTiltrædelse: 1. maj 2009Ansøgningsfrist: 1. marts 2009

Der afholdes samtaler i København, uge 11.Se stillingsopslag på www.psykologjob.dk

Se i øvrigt artikel på: http://infolink2003.elbo.dk/Psynyt/Dokumenter/doc/15449.pdf

Yderligere oplysninger kan fås hosLd. psykolog Anne-Margrethe Jessen, Tlf. (00299) 94 37 55, mobil (00299) 54 23 24,E-mail: [email protected]

[email protected]

[email protected]

[email protected]

TR: Annette Broberg, [email protected]


stillinger

“Livslinien er en professionel rådgivning. Der bliver taget godt hånd om os, så vi kan tage os af andre.”

Bliv frivillig på LivslinienVi tilbyder dig:

Solid grunduddannelse som telefon- eller netrådgiverRegelmæssig supervisionEfteruddannelse og temaaftener180 engagerede kollegerEt stærkt fagligt og socialt netværk

Vi forventer, at du:Har relevant faglig baggrundEr ansvarsfuld og tolerant

Engagerer dig helhjertet 4 timer om ugen

Send din ansøgning inden 25. februar.

Læs mere på www.livslinien.dk

Frivilligt arbejde

Behandlingsinstitutionen Magnoliegården søger

en ledende psykolog og en børnefaglig psykologVor ledende psykolog forlader os for at gå på pension. Der-for søger vi hans afløser samt en ny kollega med en dyna-misk og udviklingsorienteret tilgang til den miljøterapeuti-ske behandling til et psykologteam på 3.

Behandlingsinstitutionen Magnoliegårdener en miljøterapeutisk behandlingsinstitution til 29 børn i alderen 5-15 år. Målgruppen er potentielt normalt begave-de børn med svære psykosociale vanskeligheder.

Vi arbejder med afsæt i miljøterapi på et psykodynamisk grundlag, med mulighed for at inkludere andre teoretiske tilgange, der baserer sig på et anerkendende menneske-syn.

For begge stillinger gælder:At vi kan tilbyde en inspirerende og engageret arbejds-plads med god mulighed for faglig og personlig udvikling. Yderligere informationer om stillingen henvises til vor hjemmeside: www.magnoliegaarden.stevns.dk eller under Stevns kommunes hjemmeside: stillinger: www.stevns.dk eller til ledende psykolog Erik Vinter, tlf. 56 57 52 45 samt forstander Vibeke Gaarde, tlf. 56 57 52 41/40 92 47 00.

Ansøgningsfrist: Den 23. februar 2009 kl. 12.00. Ansættel-sessamtaler den 26. februar 2009 (ledende psykolog) og 27. februar 2009 (psykolog).

Skriftlig, begrundet ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og/eller relevante kompetencer mv. mær-ket ”Ledende psykolog” eller ”psykolog” sendes pr. mail [email protected] og/eller post: Magnoliegården, Aggerupvej 4, 4652 Hårlev.

[email protected]

[email protected]


stillinger

Dansk Psykolog Foreningstockholmsgade 27, 2100 København Øtlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37

mail: [email protected] kl. 10-16fredag kl. 10-13

Direktørmarie Zelander

Århus-kontoretguldsmedgade 20b, 1., 8000 Århus ctlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

bestYrelseFormandmag.art. Roal Ulrichsenfuglsbølle skovvej 11, 5900 rudkøbingtlf. 35 26 99 55 (foreningen)

cand.psych. Kirsten Bjerregaardalbaniensgade 5, st. tv.2300 København s.tlf. 32 55 15 67arb.tlf. 40 17 85 83

cand.psych. Arne Grønborg Johansenengelstrupvej 9, 4733 tappernøjetlf. 55 56 42 43arb.tlf. 56 20 39 27

cand.psych. Jørgen Kofoedthorsvej 17, 6705 esbjerg Ø.tlf. 75 14 56 96arb.tlf. 20 23 03 60

cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsentoftevej 8, alkestrup, 4682 turebytlf. 56 28 34 28arb.tlf. 56 20 39 39

cand.psych. Rie Rasmussensandholmvej 4, 3450 allerødtlf. 48 17 18 79arb.tlf. 48 49 51 54

cand.psych. Ditte Söderhamnskærvej 25, nørreby, 5400 bogensetlf. 66 19 17 76arb.tlf. 64 84 82 03

cand.psych. Anne Thrane sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K.tlf. 33 32 68 31arb.tlf. 30 59 70 60

cand.psych. Rebecca Savery Trojaborgtlf. 20 75 16 16

Studenterrepræsentanter:stud.psych. Maja Nohr Christensenskelagervej 40 b, 8200 Århus ntlf. 28 12 29 28

stud.psych. Peter Salby Olsen Jagtvej 102, 1. th., 2200 København n.tlf. 26 56 34 96

ETIKNÆVNFormand:Jørn nielsen

Øvrige medlemmer:finn christensen, Henning damkjær, svend Hjerrild, lisbeth sten Jensen.1. og 2. suppleanter: lisbeth borregaard thorsen, annitta nordkvist permin.

Telefonrådgivningonsdag og fredag kl. 8-9tlf. 75 88 22 44 • [email protected]

æNDRINgsbLaNKet

skriv med bloKbogstaVer skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

efternavn: fornavn(e):

cpr.nr.: titel:

medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

adresse: postnr. & by:

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

overenskomstansat tjenestemandsansat

ny løn gammel løn

privatansat selvstændig

timelønnet andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

udlandsmedlem orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

dato: underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Al

He

nv

en

De

lSe

tIl

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, Sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

mA

gA

SIn

PO

St

U

mm

færdig – og hva’ så?

Specialet er afleveret, og nu venter … tom-heden! Hvor blev lykken af, da Camilla omsider blev færdig som psykolog?

Side 12

børn og unge med adHd

Der er udarbejdet både et dansk og engelsk referenceprogram for behandlingen af børn og unge med ADHD. I hvis anbefalinger fylder psykologien mindst?

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 31

Møder og meddelelser side 36

Rubrikannoncer side 42

Stillinger side 50

’det har så

mild en klang –’

Der bliver talt mere og mere engelsk på de videregående uddannelser. Til gavn for globaliseringen, men til ulempe for faglig-heden.

Side 18

erhvervspsykologer

og deres fokus

En neutral erhvervspsykolog uden hold-ning til sin opgave lever ikke op til sit an-svar. Ansvarlige erhvervspsykologer skal turde stå ved det, de ser.

Side 14

Documents

Blikket rettet mod ADHDinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn0309.pdf · sentant udpeget af ADHD-foreningen. Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn og unge med