Fpo 2009 Rettet

Faglig Pædagogisk opgave Den 20 april 2008 1. årgang Martin, Debbie Lena og Annika

Faglig pædagogisk opgaveÅrgang 2008

Antal typeenheder i alt: 40668 (med bilag)

1

Navn: Studienr: Hold:Martin Nielsen L280116 08-1Debbie Skov Thomsen L280145 08-1Lena Hwang Hansen L281131 08-1Annika Frida Kvist Grønhøj L280137 08-1


Figur 1 Peter og Pia er de to børn vi har observeret i vores praktik (modelfoto)

Af:

Martin Nielsen.

Debbie S. Thomsen,

Lena H.Hansen og

Annika F. K. Grønhøj

2


IndholdIndledning................................................................................................................................4

Beskrivelse af Peter..................................................................................................................5

Beskrivelse af Pia......................................................................................................................5

Case..........................................................................................................................................6

Diskussion af casen..................................................................................................................7

Hvordan man kan hjælpe Peter................................................................................................7

IT som kompenserende redskab for Peter...............................................................................9

Vurdering af Pia........................................................................................................................9

Skinners løsning på Pias problemer........................................................................................11

Pias krise ifølge Erikson..........................................................................................................11

Konklusion..............................................................................................................................13

Litteraturliste..........................................................................................................................14

Bilag 1.....................................................................................................................................15

Bilag 2.....................................................................................................................................17

Bilag 3.....................................................................................................................................19

3


Indledning

Vi har netop afsluttet vores anden praktikperiode, hvor vi har været i praktik på en skole i Haderslev. Vi har været på skolen i 3 uger. I denne periode har vi haft mulighed for dels at observere og dels at interagere i undervisningen på 3. og 4. klassetrin.En del af de observationer vi har gjort os har været rettet mod 2 elever med særlige behov, med særligt fokus på hvordan disse elevers læringsforudsætninger påvirker dem i en konkret danskundervisning. Vi har i vores faglige pædagogiske opgave valgt at arbejde med to af de elever, for at se på hvordan de to elever påvirker hinanden og klassen Det er begge elever fra 3. B. Vi har i denne opgave kaldt dem Peter og Pia.Peter er for nylig blevet diagnosticeret med AD (Attention Disorder)i. Han har hele sin skolegang krævet stor opmærksomhed fra læreren, og der er blevet brugt mange resurser på at finde ud af, hvad problemet var. Han er i en stor del af sin skolegang blevet undervist udenfor klassen, hvor han er blevet undervist vha. forskellige specialtilbud for at forsøge at støtte ham bedst muligt fagligt. Efter han er kommet på ritalinii, er han primært med i klasseundervisningen, hvor han kræver stor opmærksomhed fra læreren, da hans faglige niveau er meget mangelfuldt. Og der er del selvtillid der skal opbyggesDet betyder, at vores anden elev Pia ofte bliver overset. Pia er ikke diagnosticeret, og der er heller ikke mistanke om en evt. diagnose. Hun har rigtig meget fravær, og derfor har hun svært ved at følge med fagligt. Og skilles sig markant ud i sociale sammenhænge i samspil med de andre elever i kropslige og musiske fag. Pia har meget lidt opbakning hjemmefra - både til lektielæsning og til overhovedet at komme i skole.Vi betragter disse elevers problemer som ligeværdige, på trods af deres meget forskellige karakter.Vi vil i vores opgave sætte fokus på, hvordan Peter påvirker Pias læringssituation. Vi vil også se på, hvad der kan gøres for at hæve Peters faglige niveau.Vi vil ikke beskæftige os så meget med, hvordan man her og nu kan hæve Pias faglige niveau, men derimod se nærmere på, hvordan hendes baggrund påvirker hendes skolegang, og hvad man kan gøre for at rette op på den løbebane hun er på vej ind i. Vores fokus ved Pia er altså hovedsagligt på hvordan man kan få ændret Pias indstilling til skolen.

4


Beskrivelse af Peter

Peter går i 3. Klasse, og er 9 år gammel. Han bor i en lejlighed sammen med sin mor og sine to ældre brødre. Hans forældre blev skilt, før Peter blev født. Peter har ingen kontakt med sin far. Peter har hele sin skolegang været et problembarn. Han forstyrrer i klassen, og har meget svært ved at koncentrere sig om at arbejde. Han er for nylig blevet diagnosticeret med AD (Attention Disorder), og er begyndt at få ritalin. Det har bevirket at Peter nu er blevet mere rolig og bedre kan koncentrere sig i timerne.Der er blevet brugt mange resurser på at finde ud af, hvad der var galt med Peter. Peters mor er meget interesseret i, at han skal få en god skolegang med optimalt udbytte, og hun har været utrolig samarbejdsvillige hele vejen gennem Peters skolegang. Blandt andet har Peter og hans mor gået i familieklasseiii. Formålet med familieklasser er, at finde ud af om elevens problemer ligger fagligt eller familiært.Moderen vil også meget gerne hjælpe ham med lektierne, men er meget svag bogligt og formår det ikke. Peter er derfor tilknyttet skolens lektiecafé 2 gange om ugen, for at få den hjælp han har brug for.Da Peter er kommet meget bagud rent fagligt, koncentrerer læreren sig om at støtte Peter i hans nye situation (at han nu er i stand til at koncentrere sig i længere tid af gangen pga. ritalinen) og læreproces.

Beskrivelse af Pia

Pia går i 3. klasse og er 9 år gammel. Hun bor ved sin mor sammen med sin storesøster. Moderen er arbejdsløs. Hendes forældre er skilt, og faderen bor 15 km væk. Han er for nyligt kommet hjem fra et ophold på en afvænningsklinik, hvor han er blevet behandlet for alkoholafhængighed. Pia besøger ham i nogle weekender. Hun har flyttet skole i 2. klasse i forbindelse med forældrenes skilsmisse. På den gamle skole blev hun mobbet. I den nye klasse bliver hun ikke mobbet, men der er optræk til begyndende drillerier, da Pia ofte kommer for sent i skole. I faget dansk ligger Pia på middelniveau, og kan nogenlunde følge med på trods af sit høje fravær.Pias mor har svært ved at komme op om morgenen og få sendt Pia i skole. Klasselæreren har mange gange haft kontakt med Pias mor, og har diskuteret problemet med hende. Klasselæreren oplever, at det er meget svært at lave aftaler med moderen over forældreintra og i breve, men at hun overholder de aftaler læreren laver med hende face-to-face. Lærerens generelle indtryk er, at Pias mor meget gerne vil engagere sig, men at hun ofte ikke magter det.

5


Case

Det er tirsdag morgen, og det har lige ringet ind til time. Dagen starter med morgensang for indskolingen. Peter har spillet fodbold i skolegården, og fortsætter med at spille bold inde på gangen. Læreren beder Peter om at holde op med at spille bold. Han reagerer ved at skyde bolden langt ned af gangen. Læreren irettesætter ham, og beder ham om at sætte sig. Til morgensang synger de to sange, og bagefter bliver der givet beskeder, der er aktuelle for dagen. Da morgensangen er forbi, går eleverne tilbage til klassen. Samtidig med at de andre elever er på vej ned i klassen, kommer Pia. Hun kommer for sent og har derfor ikke været til morgensang.Læreren starter timen med at gennemgå dagens program. Inden hun starter undervisningen, giver hun eleverne en chance for at fortælle, om de har oplevet noget spændende siden i går. En af pigerne fra klassen rækker hånden op, og fortæller om en oplevelse. Derefter rækker Pia hånden op og fortæller videre på kammeratens historie, selvom den ikke har noget med hende at gøre. Læreren sætter undervisningen i gang. Eleverne skal i denne time læse en historie fra læsebogen højt på klassen, og derefter skal de lave en opgave i arbejdsbogen, hvor de skal bøje navneord. Da eleverne får besked på at finde deres læsebøger frem, går Peter hen til Søren, der sidder ved siden af ham, og begynder at snakke med ham. Pia leder efter sine bøger i sin taske, men kan ikke finde sin læsebog. Derfor går hun ned til sin kasse for at lede efter den der. Peter og Søren står stadig og snakker, og de forstyrrer de andre. Pia er holdt op med at lede efter sin bog, og står nu og følger med i det Peter og Søren laver. Læreren opdager det, og går ned for at få Peter og Søren til at holde op med at snakke og finde deres bøger. Da hun har gjort det, går hun op for at starte undervisningen. Pia står stadig nede ved sin kasse og leder efter sin bog. Hun trækker tiden og nyder tydeligvis opmærksomheden fra de andre i klassen, dette ses tydeligt da der er fin orden i elevernes kassesystem og det er relativt let at finde sine ting. Pia finder ikke sin læsebog, og må se ved hendes sidekammerat. Oplæsningen går i gang, og der er ro i klassen. Peter læser ikke op på klassen, men sidder og lytter,Da eleverne er færdige med at læse op, giver læreren dem lov til at løbe en runde i skolegården, for at eleverne får rørt sig fysisk inden endnu en stillesiddende time. Efter fem minutter er alle elever tilbage i klassen, undtagen Pia, og læreren gennemgår opgaven med at bøje navneord for dem. Peter hører ikke efter hvad læreren forklarer, og da de andre elever er gået i gang med opgaven, går læreren ned til Peter for at hjælpe ham med opgaven. Derfor opdager hun heller ikke, at Pia mangler, før hun 20 minutter senere kommer ind i klassen. Da læreren spørger, hvad Pia har lavet, fortæller hun, at hun har gynget sammen med nogle drenge fra en anden klasse. Pia går i gang med opgaven, og når at bøje tre navneord inden det ringer. Læreren er igen nede og hjælpe Peter.

6


Diskussion af casen

Vi har observeret klassen i tre uger, og har oplevet mange episoder, der understøtter det, vi har beskrevet i casen. Som casen tydeligt beskriver, skaber det nogle problemer, at læreren bruger så meget tid på Peter. 3. B er en meget lille klasse med kun 14 elever. Der var indtil for nylig 15 elever i klassen, hvoraf den 15. elev var bevilliget en del støttetimer, fordi han var en meget urolig elev. Det betød, at der meget ofte var to lærere i klassen ad gangen. Denne elev er som sagt ikke længere i klassen, da han er flyttet fra byen. Derfor har klassen ikke længere støttelærere på i så mange timer. Det betyder, at læreren skal vænne sig til at være alene i klassen og ikke have en back up til at tage sig af de urolige elever. Samtidig er Peter begyndt at være med i klassen på fuld tid, hvor han før har været meget til specialundervisning, og har i en periode også gået i familieklassen. Det kræver meget af lærerens tid og energi at have Peter på fuld tid i klassen, og samtidig skulle styre resten af klassen. Det er vigtigt at hjælpe en dreng som Peter, så han kan hæve sit faglige niveau. Og når han befinder sig i klassen uden støttelærer, er der ikke så meget andet at gøre for læreren, end det læreren i casen gør. Derfor har vi egentlig heller ingen kritik af det, læreren gør. Vi undrer os dog over, at der ikke er bevilliget nogle flere støttetimer til Peter end der er nu, og vi har desværre ikke haft mulighed for at spørge læreren om grunden dertil. Men det kunne godt skyldes de faktorer, der hedder økonomi og afsat pulje til støttetimer på skolen. Det kan også godt være, at læreren har et samarbejde med en superviser eller en anden udefrakommende instans, som har vurderet Peters situation og som ikke umiddelbart ser det som nødvendigt Casen viser en situation, man som lærer kan blive stillet i, og som man skal være opmærksom på. Det er vigtigt ikke blot at se den urolige og forstyrrende elev, men også at se den stille elev som Pia.

Hvordan man kan hjælpe Peter

Peter følger aldrig med når undervisningen foregår på klassen, han sidder og spiller med en lille bold eller snakker med sidemanden, og lukker fuldstændig af for det læreren forklarer.Han markerer heller aldrig, når der bliver spurgt om noget på klassen, heller ikke selv om det han vil sige er rigtigt.Debbie havde i praktikken en sådan oplevelse med ham. Hun spurgte ham, hvad han troede svaret på den næste opgave var, og han kom med det rigtige svar. Debbie

7


bekræftede ham i, at det var rigtigt, og opfordrede ham til at række hånden op og komme med det rigtige svar. Men Peter nægtede at række hånden op.Peter har, som vi tidligere har beskrevet, været et såkaldt problembarn hele sin skolegang, og det har i høj grad påvirket hans selvtillid. Han har i dag så dårlig faglig selvtillid, at han ikke tør række hånden, også selv om han ved hans svar er rigtigt.For at forbedre Peters faglige niveau og hans faglige selvtillid mener vi, at det er oplagt at give Peter en støttelærer, der kunne koncentrere sig fuldt ud om ham. Hvis han havde en støttelærer, ville denne kunne tage Peter med udenfor klassen og forklare det for ham, mens de andre fik gennemgået stoffet. Derefter kunne Peter gå tilbage i klassen, og lave opgaven sammen med de andre med støtte fra læreren. På den måde vænner han sig at være en del af en klassen.Man kunne også udnytte en støttelærer til at tage Peter ud fra klassen i nogle timer og øve højtlæsning.Som tidligere nævnt, læser Peter ikke højt på klassen og han rækker heller ikke hånden op for at bidrage med noget når undervisningen forgår på klassen. Derfor er han ikke med i klasseundervisningen, men sidder bare som en tilskuer.Det har i midler tid vist sig, at Peter fungerer meget godt ved pararbejde, og arbejde i mindre grupper, med de andre elever fra klassen. Hvor han ikke på samme måde bliver udstillet, overfor en stor gruppe.Derfor er det vigtigt, at Peter gradvist bliver tryg ved at være i klassen, og også deltager når undervisningen foregår på klassen. Her vil støttelæreren med fordel kunne benytte sig af redskabet stilladseringiv Stilladsering er et begreb, der stammer fra Vygotskijs zone for nærmeste udvikling. Det handler om, at finde et tilpas udfordrende niveau så den enkelte elev er tilpas udfordret. Opgaven må hverken være for svær eller for nem. Det er meningen, at læreren efter at have støttet eleven, gradvist skal trække sin støtte tilbage, sådan at eleven får mulighed for at klare opgaven på egen hånd.Konkret kan det være, at Peters støttelærere hjælper ham med gradvist at vænne sig til at arbejde i større grupper for til sidst at minimere støtten / fjerne stilladset.Hvis der ikke findes resurser til en støttelærer, bliver man som lærere nødt til at tænke på alternativ undervisning for Peter. Man kan diskutere hvorvidt man skal give ham noget materiale som egentlig passer til en elev i en lavere klasse, eller om man derimod skal kræve noget mere af ham og udfordre ham. Men det må være en vurdering man som lærer gør sig om hvor Peter præcist befinder sig fagligt.

8


IT som kompenserende redskab for Peter

En af de muligheder, som med fordel kan anvendes for at få Peters læringslyst vækket, kunne være brugen af computerspil. Peter har i den almindelige klasseundervisning svært ved at koncentrere sig, og er ofte fraværende i sit blik. Her kunne man gøre brug af computeren som et alternativt redskab, for at få hans fokus ind i undervisningen. Efter en observation af ham, mens han sad for sig selv med et computerlæringsspil, så vi, at han virkelig fordybede sig, og var koncentreret. Man kan overveje, om dette kunne tilknyttes Peters individuelle underisningsplan, da det tydeligt fremgår, at han får noget ud af undervisningen gennem spillene.Samtidig vil anvendelsen af computeren også give Peter flere muligheder for at udfolde sig kreativt, og måske give ham nogle succeser der kan være med til at motivere ham til at deltage mere i den almindelige undervisning. Man kan diskutere, hvorvidt det er klogt at lade ham sidde selv med computeren, da han måske hurtigt lader sig friste til at lave noget andet på computeren. Hvis han modtager støttetimer i danskfaget, kunne det være oplagt at give ham en computer, hvor støttelæreren kunne hjælpe og guide ham, så han ikke bliver frustreret over opgaverne, eller giver sig til at lave noget, der ikke vedrører undervisningen. Endvidere kunne man inddrage resten af klassen i computerspillene, så han også får noget socialt ud af det ved at lade dem arbejde to og to.

Vurdering af Pia

Da Pia så ofte er fraværende, går hun glip af kontinuiteten i sin skolegang, og hun mister meget både fagligt og socialt. Hun er stort set aldrig med til morgensang, som er en vigtig social aktivitet i både indskolingen og på mellemtrinnet. Det er her de vigtigste beskeder for dagen bliver givet, og det er her der bliver sunget fødselsdagssang, for dem der har fødselsdag.Det virker, på os, som om Pia ikke rigtig ved, hvorfor hun går i skole, og at hun ikke har en fornemmelse af, at det er vigtigt at gå i skole. Hun investerer ikke ret meget tid i sin skolegang og sine lektier.Hendes hovedformål med at komme i skole er at få nogle sociale oplevelser, hvilket kan ses i casen i afsnittet omkring løbepausen. Det kommer også til udtryk i, at hun meget ofte snakker med en eller flere af de andre piger i klassen, når hun skal sidde og arbejde selv.Hendes manglende interesse for skolen kan skyldes, at hun hjemmefra ikke oplever, at hendes mor prioriterer hendes skolegang. Det kommer eksempelvis til udtryk i, at moderen ikke er god til at stå op, og få sendt Pia i skole, eller at moderen måske ikke afsætter tid til at hjælpe Pia med lektierne.

9


Som nævnt i casen, ligger Pia lige nu omkring middel rent fagligt, men vi mener, at hvis ikke det lykkes for skolen at engagere Pia og hendes hjem noget mere, vil hun sandsynligvis ikke kunne klare de stigende faglige krav, som hvert klassetrin fører med sig og hun vil inden for kort tid stå af rent fagligt.De problemer, vi har fået øje på i forbindelse med Pias skolegang, skyldes i høj grad den manglende opbakning fra hjemmet. Det er derfor her vi mener, man som lærer skal sætte ind - nemlig ved skole og hjem samarbejdet. Det er vigtigt, at der bliver et meget bedre samarbejde med moderen omkring Pias skolegang. Pias motivation for skolearbejdet er generelt set ikke tilfredsstillende, og for at få denne indstilling vendt til en acceptabel indstilling og give Pia en vis form for forståelse/mening med at gå i skole, er det nødvendigt at få hendes mor og resten af hendes familie til at ændre deres opfattelse omkring vigtigheden af Pias skolegang. Her kommer diskussionen omkring social arv ind i billedet. Social arv defineres således ifølge anvendt kommunal forskning (AKF) rapport fra socialforskningsinstituttetv i Danmark:

”Begrebet “social arv”, kan bredt beskrives som “påvirkninger af adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien”vi.

AKF-rapportens undersøgelser er baseret på unge på 15 år og deres familier. Pia er med hendes familiemæssige forhold i risikogruppe for at blive påvirket i en negativ retning uddannelsesmæssigt. Da Pia kun er 10 år gammel, kan man ikke sammenligne hende og hendes familie direkte med undersøgelsen.Dog mener vi godt, at man ud fra undersøgelsen kan påvise, at Pia er i fare for at placere sig i den gruppe af børn, der vil få en problemfyldt skolegang.En måde at få ændret forældrenes opfattelse af vigtigheden af Pias uddannelse og derved bryde den sociale arv, kunne være at Pia og hendes familie gik i familieklasse i en periode.Dette forslag er dog kun realistisk på papiret, da ordningen med familieklasser er en forsøgsordning, der flytter fra skole til skole og derfor ikke længere findes på den pågældende skole.Nogle tiltag der kan føres ud i livet er, at der fra skolens side bliver ført mere kontrol med Pia. Det kan være, at man aftaler at der skal ringes hjem hver gang Pia ikke møder i skole, og at Pia et par gange om ugen skal gå i lektiecafe efter skole, så hun kan få hjælp til at lave sine lektier.

10


Skinners løsning på Pias problemer

Der kunne også findes en anden løsning som f.eks. straf eller belønning.Ifølge teoretikeren B.F. Skinner (1904 – 1990), kan man benytte sig af nogle forskellige forstærkere /konsekvenser – altså noget der især kan få Pia til at handle. Der findes forskellige typer af forstærkere, både negative og positive, men vi er i gruppen enige om, at det, Pias alder taget i betragtning, vil være bedst at starte med en positiv forstærker og først ty til en negativ, hvis den positive forstærker ikke giver resultater. Af positive forstærkere kan der bruges materielle forstærkere, som kan være point-systemer, med klistermærker, slik eller lignende. Her gælder det om, at sige til Pia: - Hvis du kan komme i skole til tiden i en hel uge, får du et klistermærke i dit hæfte. Mange vil måske mene at dette er upædagogisk, men ved nogle børn er det sådanne midler, der skal bruges for at ”fange dem”.Disse materielle forstærkere har også den fordel, at de kan gives umiddelbart i forbindelse med udvisning af den ønskede adfærd – i dette tilfælde at Pia møder op, og til tiden. De har derfor vist sig at være meget effektive.Der findes også sociale forstærkere. Der findes både positive og negative sociale forstærkere. De positive er opmærksomhed, ros og kærlighed. I Pias tilfælde vil det betyde at hun bliver rost er det derfor, når hun kommer i skole til tiden. Den negative sociale forstærker er det modsatte, nemlig; ignorering. Denne forstærker er dog svær at gennemføre i praksis, da den adfærd man ofte ønsker at ignorere, samtidig er uønsket adfærd.Hvis det bare bliver ignoreret, at Pia bliver væk eller kommer for sent, er det sikkert at hun selv opfatter det som forkert, og derfor bare fortsætter med at komme for sent. Man må altså i dette tilfælde håbe på at Pia bliver ”afhænging” af den ros hun får og derfor begynder at komme oftere til tiden.vii

Pias krise ifølge Erikson

Hvis man med henblik på E. Eriksons teorierviii ser på Pia, ser det ud som om hun er i det Erikson kalder en ”krise”. Ved ordet krise forbinder mange det med noget negativt, men for Erikson er dette blot en betegnelse på en overgangsfase fra ét udviklingsstadie og videre til et nyt stadie. Krisen er således et vigtigt og nødvendigt vendepunkt i et menneskes liv. Hvis man sidder fast i en fase, vil udviklingen gå i stå, og det enkelte individ vil ikke opnå mental vitalitetix Stadierne ifølge Erikson ser sådan ud:

11


Spædbarnsperioden Den tidlige barndom Barndom Skolealder Ungdomstiden

Pia, befinder sig i krisen mellem stadierne barndom og skolealder. Det kommer til udtryk i hendes skolegang.Som tidligere nævnt har vi observeret, at Pia ikke virker særligt engageret i skolen, da hun hele tiden søger andre beskæftigelser end selve det intellektuelle aspekt i skolen. Vi tænker her på det uforpligtende og sociale, som skolen også skal rumme, nemlig leg.Denne del af hendes udvikling kan vi derfor placere, med Eriksons teori i mente, på barndomsstadiet. Det er ifølge Erikson på dette stadie, at barnet begynder at få en selvstændighedsfølelse, og begynder at gøre sig tanker om, hvilket menneske det kan udvikles til. Barnet får her mange indtryk, som omsættes og spørges ind til. Ved Pia oplever man dette i timens start, hvor hun altid skal berette om noget, hun har oplevet, selvom det ligger ude for kontekst. Hendes iver efter at blive set og hørt er typisk for hendes alder, men i hendes tilfælde er disse tendenser en anelse overdrevet. Men til andre tider arbejder Pia også koncentreret med skolestoffet, og befinder sig derfor mere i skolealderstadiet end i barndomsstadiet.Normalt vil man i 3.klasse opleve, at en del af børnene er gået fra barndomsstadiet og over til skolealder-stadiet. Skolealder-stadiet kendetegnes ved, at barnet i høj grad indstiller sig på at lære hurtigt og grundigt. Endvidere ser man også, at barnet gerne vil udfordres og deltage i samarbejde med andre. Hos Pia er det tydeligt at se, at hun ikke er i dette stadie endnu. Hendes fokus er ofte rettet mod sociale relationer frem for mod undervisningen, og hun har meget svært ved at arbejde koncentreret. Da Pia ikke placere sig tydeligt i hverken det ene eller det andet stadie må man derfor ud fra Eriksons teori konkludere at Pia er i krisen der ligger mellem de to stadier.Alt dette peger på, at Pia befinder sig i Eriksons beskrivelse af en krise, hvor Pia har svært ved at finde hen til ”målet”, som her er skolealder-stadiet.

12


Konklusion

Vi har i vores opgave, set på hvordan Peters læringsforudsætninger påvirker hans skolegang, og hvordan Pias læringsforudsætninger påvirker hendes.I Peters tilfælde har det været en lang vej hen mod en endelig diagnose, som han nu har fået. Udfordringen for Peter og hans lærere ligger nu i at håndtere denne diagnose. Vi er i vores opgave kommet med forskellige forslag til, hvad man kunne gøre for at hjælpe Peter. Vi har foreslået, at Peter fik stillet en computer til rådighed, og at han fik tildelt en støttelærere, der udelukkende kunne koncentrere sig om at hjælpe ham op på et højere fagligt niveau og derigennem styrke hans selvtillid. Der er ingen tvivl om, at vi allerhelst ville have, at Peter fik tildelt en støttelærere i de fleste timer. En lærer der kunne støtte ham i at begå sig fagligt og socialt i klassen. Derudover så vi også gerne, at han fik en computer som kompenserende redskab. Men da vi også ved, at det er højest usandsynligt, at der er resurser til det, har vi også tænkt i alternativer.Vi mener, at læringsstile kan være til stor hjælp for Peter, da man på den måde udelukkende kan sende på de frekvenser Peter modtager på. Det kan bruges både ved, at han arbejder med det selv, men også som et socialt redskab i klassen hvor de laver nogle aktiviteter sammen, og derved øger fællesskabet.I Pias tilfælde handler det i lige så høj grad om at arbejde med hendes mor, som det handler om at arbejde med Pia. Det er altså i skole- og hjemsamarbejdet den store udfordring ligger. Vi har foreslået, at der bliver lavet en aftale om, at læreren ringer hjem når Pia ikke kommer i skole, og at Pia kommer i lektiecafé, hvor hun kan få hjælp til at lave sine lektier.Men man har som lærere også andre muligheder for at forsøge at ændre Pias opfattelse af det at gå i skole. VI har f. eks. Foreslået, at man kan benytte sig af Skinners teorier om belønning og straf for at ændre Pias adfærd.Til sidst må vi konkludere, at det optimale i denne situation er, at Peter får en støttelærer, der kan hjælpe ham, så læreren på den måde får flere resurser til at koncentrere sig om Pia og hjælpe hende i den rigtige retning.

13


Litteraturliste

Brodersen Peter m.fl. Effektiv undervisning Gyldendals lærerbibliotek

1. Udgave 2. Oplag 2008

Jerlang Espen (redigering) Udviklingspsykologiske teorierSocialPædagogisk Bibliotek Hans Reitzels forlag4. udgave 1. oplæg

Heinesen Eskil Den sociale arvs betydning for unges valg af uddannelse og resultater i uddannelsessystemetLink til undersøgelsenbesøgt den 16/4 2009

Kühn Lisbet og Bundsgaard Jeppe It I virkeligheden Link til artiklen Besøgt den 16/4 2009

Bach Inger Identitet, ungdom og kriserLink til Eriksons teorierBesøgt den 16/4 2009

14

http://home6.inet.tele.dk/bach/inger/kultur/erikson.htm

http://209.85.229.132/search?q=cache:uEByhC8ObuIJ:www.kuehn.dk/lisbet/artikler/Itivirkeligheden.doc+it+i+virkeligheden&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-a

http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/Arbejdspapirer/socialarv_uddannelse.pdf


Bilag 1

ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder)

ADHD (tidligere kaldet DAMP) er en betegnelse for visse former for adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser hos børn og unge.

ADHD kan også forekomme hos voksne og kommer her blandt andet til udtryk i form af manglende evne til at styre og strukturere sin hverdag.

ADHD skyldes funktionsforstyrrelser i visse dele af hjernen, som primært er medfødt. Det har altså ikke noget at gøre med lav intelligens eller dårlig opdragelse. I sjældne tilfælde kan ADHD ramme for tidligt fødte børn.

I Danmark mener man, at mellem 3 og 6 % af alle børn lider af ADHD. Generelt er hyppigheden større hos drenge end hos piger. Det kan dog skyldes, at pigerne er sværere at opdage og derfor stilles diagnosen sjældnere. ADHD kan behandles effektivt i op til 80 % af tilfældene.

Der findes forskellige former for ADHD:

Den hyperaktive form, hvor børnene ofte er meget urolige og aktive

Den stille form, hvor børnene er rolige, men har store opmærksomhedsproblemer

Den kombinerede form, hvor barnet både er hyperaktivt og har opmærksomhedsproblemer

Symptomer

De første symptomer, der oftest ses hos børn med ADHD, er problemer med koncentration, indlæring og hyperaktivitet. Netop de forhold kan gøre det svært at stille diagnosen hos børn i før-skolealderen, da deres høje aktivitetsniveau ligeså godt kan være et led i den normale udvikling.

Typiske symptomer hos børn med ADHD:

Uro, rastløshed Vanskelighed ved at slappe

af/koble fra

Manglende selvkontrol

Sproglige forstyrrelser

Indlæringsvanskeligheder

Impulsivitet

Lavt frustrationsniveau

Lav tolerancetærskel

Manglende indlevelsesevne

Vanskelighed ved at sætte sig ind i andres situation

15


Hvis man som forældre oplever markante opmærksomhedsforstyrrelser, bør man i første omgang søge hjælp hos sin praktiserende læge eller i kommunernes pædagogisk-psykologisk rådgivning. Endelig bør man naturligvis have en tæt dialog med både lærere, pædagoger og andre, der står barnet nært.

Mere om ADHD hos børn

Børn med ADHD kan have mange symptomer, og de varierer både i sværhedsgrad og i hyppighed fra barn til barn.

Udover et højt aktivitetsniveau og ringe evne til at koncentrere sig, har mange børn også sociale adfærdsproblemer. Det viser sig ofte ved, at de ikke kan se en sammenhæng mellem handling og konsekvens. Barnet har ofte ikke den

empati, der gør, at de kan leve sig ind i kammeraternes følelser og situation. Derfor er det vigtigt, at forældre, lærere, pædagoger og andre voksne fortæller venner, klassekammerater og søskende om ADHD-barnets handikap, og hvad det betyder for andre børn i hverdagen.

Nogen børn med ADHD udvikler tics – ukontrollerede trækninger i ansigt eller hals- og skulderregion, de kan have tvangstanker eller tvangshandlinger. Disse symptomer kan også virke skræmmende på andre børn, så også her er det vigtigt, at forældre og andre voksne sørger for at informere søskende og kammerater, så de forstår sammenhængen.

http://www.novartis.dk/sygdomsomraader/adhd/index.shtml

Besøgt den 15/4 200

16




Bilag 2

Ritalin

Ritalin® og Ritalin Uno® er et medicinsk varemærke ejet af Novartis, for virksomhedens nervemedicin, der primært anvendes til børn og unge med ADHD, også kendt som MBD, hyperaktivitet, DAMP, ADD m.v. og påvirker centralnervesystemet. Medicinan anvendes også til Narkolepsi.

Medicinen er et methylphenidate-præparat (en videreudvikling af amfetamin). Ritalin Uno@ er en effektivisering af Ritalin@ hvor patienten kan tage én tablet dagligt mod normalt tre Ritalin® tabletter dagligt.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler

Der har været rapporteret om pludselig død i forbindelse med brug af centralstimulerende midler ved normale doser hos børn.

Ritalin kan forværre symptomer som adfærdsforstyrrelse og tankeforvirring hos psykotiske børn.

I februar 2006 blev Novartis pålagt, at Ritalin skulle forsynes med den stærkeste advarsel, der findes for medicin, den såkaldte "Black Box," efter den amerikanske læge- og levnedsmiddelstyrelse, FDA, havde efterforsket 25 dødsfald og 56 sager med hjerteproblemer i perioden 1999-

2003. Yderligere bivirkninger ved Ritalin er manglende appetit, mavepine, søvnproblemer, hovedpine og - på længere sigt - manglende vækst, indlæringsproblemer samt øget risiko for kræft.

Novartis har været udsat for en række gruppe-søgsmål, hvor adskillige hundrede forbrugere er samlet i én sag og har sagsøgt Novartis for at have været involveret i "svindel og sammensværgelse" i over-markedsføringen af ADHD/ DAMP. Ifølge Novartis årsberetning var der i 2002 fem af disse gruppe-søgsmål mod virksomheden - for Ritalin® varemærket alene.

Langtidssikkerheden og effekten af Ritalin kendes ifølge Novartis ikke fuldstændigt.

Forbrug

I USA steg salget af Ritalin og Ritalin Uno fra 5 milliarder til 21 milliarder kroner i 2000-2004. 8% af amerikanske skolebørn er diagnosticeret ADHD, hvilket er en udviklingskurve, der gentages i Danmark med en vis tidsforsinkelse.

I Danmark er antallet af børn på mehylphendidat-medicin som Ritalin nidoblet fra 520 børn i 1997 til 4.765 børn i 2005. I takt med udbredelsen af diagnosen og anvendelsen af Ritalin og

17

http://da.wikipedia.org/wiki/Amfetamin

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Methylphenidate&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/wiki/Narkolepsi

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=ADD&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/wiki/DAMP

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hyperaktivitet&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=MBD&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/wiki/ADHD

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nervemedicin&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Novartis&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/wiki/Varem%C3%A6rke


tilsvarende mehylphendidat-medicin, er såvel yngre som ældre personer diagnosticeret med ADHD. 2006 opnåede en 10 måneder gammel baby på Sjælland den tvivlsomme ære at

være den yngste bruger af Ritalin® i Danmark.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ritalin

Besøgt den 15/4 2009

18

http://da.wikipedia.org/wiki/Ritalin


Bilag 3

Tabel 2.1De forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold, som indgår i de statistiskemodeller. (M og F anvendes som forkortelser for henholdsvis moren og faren)

Variabel BeskrivelseFamiliestruktur mv.Antal søskende (0-17 år) Antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, barnet bor i som 15-årigHar yngre søskende Angivelse af, om der er yngre børn (0-14 år) i den familie, barnet bor i som 15-årig (1=ja, 0=nej)Bor hos MF Barnet bor sammen med begge forældre som 15-årig (1=ja, 0=nej)Bor hos enlig M Barnet bor kun sammen moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Bor hos M og stedfar Barnet bor sammen med moren og en stedfar i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,0=nej)

Bor hos enlig F Barnet bor kun sammen med faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Bor hos F og stedmor Barnet bor sammen med faren og en stedmor i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,0=nej)Bor ikke hos FM Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig (1=ja, 0=nej)(FM bor sammen)*(Bor ikke hos FM) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig, men forældrenebor sammen (1=ja, 0=nej)M er ikke i registret Der findes ikke oplysninger om moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F er ikke i registret Der findes ikke oplysninger om faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Teenagemor Moren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej)Teenagefar Faren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej)

Variabel Beskrivelse4

19


Forældrenes uddannelse Morens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet erM har grundsskoleudd. 15 år (1=ja, 0=nej)M har gymnasial udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15år (1=ja, 0=nej)M har faglig udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barneter 15 år (1=ja, 0=nej)

M har kort videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, nårbarnet er 15 år (1=ja, 0=nej)M har mellemlang videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående, når barneter 15 år uddannelse (1=ja, 0=nej)M har lang videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, nårbarnet er 15 år (1=ja, 0=nej)M har uoplyst udd. Der findes ingen uddannelsesoplysninger om moren, når barnet er 15 år (1=ja,0=nej)F har grundsskoleudd. Farens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet er 15år (1=ja, 0=nej)F har gymnasial udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15år (1=ja, 0=nej)F har faglig udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barneter 15 år (1=ja, 0=nej)F har kort videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, når barneter 15 år (1=ja, 0=nej)F har mellemlang videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse,når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F har lang videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, nårbarnet er 15 år (1=ja, 0=nej)

20


F har uoplyst udd. Der findes ingen uddannelsesoplysninger om faren, når barnet er 15 år (1=ja,0=nej)Forældrenes arbejdsmarkedstilknytningM er lønmodtager Moren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)M er selvst./medhj. ægtefælle Moren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år(1=ja, 0=nej)M er under uddannelse Moren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) Moren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år,

i Se bilag 1 ADHD

ii Se bilag 2 Ritalin

iii Der er flest voldsomme drenge i familieklasserne, men også ukoncentrerede børn. Dem, som prøver at gemme sig, og børn, der ikke møder regelmæssigt i skoleBørn, der har svært ved at rette sig efter, hvad de voksne siger, bliver mere og mere almindeligt i skolen.En del skoler opretter såkaldte familieklasser, hvor børn flere gange om ugen får mulighed for at få mor eller far med i skole.Familieklassen rummer normalt mellem seks og ti elever samt forældrene. Eleverne deltager typisk i en familieklasse i 12 uger. Formålet er, at skolen i tæt samarbejde med forældrene hjælper med at få eleverne til at ændre adfærd, mens forældrene får hjælp til, hvordan de bakker op om elevernes skolegang.

Kilde: Maria Becher Trier fundet på http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=42540 besøgt den 16 april 2009

iv Brodersen m.fl. kap. 6

v Datagrundlaget for analyserne er dels AKF’s forløbsregister med forældre- og skolekoblinger,som er baseret på administrative registre i Danmarks Statistik, dels data forressourceforbrug pr. elev i folkeskolen opgjort for hver kommune over 15-20 år (afhængigaf, hvilket ressourcemål der er tale om). Ud fra registrene har vi detaljerede oplysningerfor de samme personer over flere år. Vi kan således følge de unges vej igennemuddannelsessystemet, og vi har oplysninger om deres familiemæssige baggrund, herunderderes forældres socioøkonomiske forhold.

vi ? AKF-rapport om social arv fra socialforskningsinstituttet

vii Brodersen m.fl., side 250 -253

viii Jerlang Esben kap. 3 og Beck Inger Identitet, ungdom og kriser.

ix Livskraft, levedygtighed, energi

21

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=42540


hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)

M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. Moren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen _øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F er lønmodtager Faren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F er selvst./medhj. ægtefælle Faren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år(1=ja, 0=nej)F er under uddannelse Faren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) Faren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år,hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)F tilhører øvrige. uden for arbejdsmark. Faren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen _øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Variabel Beskrivelse5Forældrenes indkomst, Morens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomledighedog formue hed) i 10.000 kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er morenM's erhvervsindkomst erhvervsindkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0.kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er morensF's erhvervsindkomst Farens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomhed)i 10.000 kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er farenkategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er farenserhvervs-indkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0.(M's erhvervsindk.)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen medmoren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.(F's erhvervsindk.)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen med farensom 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.M's ledighedsgrad Morens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procentF's ledighedsgrad Farens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent(M's ledighedsgrad)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med moren

22


som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.(F's ledighedsgrad)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med faren

som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.M's formue Morens skattepligtige nettoformue i 100.000 kroner, i faste 1996-priserF's formue Farens skattepligtige nettoformue i 100.000 kroner, i faste 1996-priser(M's formue)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens formue, hvis barnet ikke bor sammen med moren som15-årig. Ellers er variablen lig med 0.(F's formue)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens formue, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.Boligforhold Barnet bor i en ejerbolig eller andelsbolig sammen med en eller begge forældre,Bor i ejerbolig når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Bor i lejebolig Barnet bor i en lejebolig sammen med en eller begge forældre når barnet er 15 år(1=ja, 0=nej)Bor i ikke-kategoriseret boligtype Barnet bor i en ikke-kategoriseret bolig sammen med en eller begge forældre, nårbarnet er 15 år (1=ja, 0=nej)Ingen oplysninger om boligtypen Barnet bor sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år, men derfindes ikke oplysninger om boligens ejerforhold (1=ja, 0=nej)Antal værelser pr. person Antal værelser (ekskl. køkken, bad og toilet) pr. person i husstandenAntal værelser pr. person er uoplyst Der findes ingen oplysninger om antal værelser pr. person i husstanden (ellerkvaliteten af oplysninger er vurderet som værende for dårlige) (1=ja, 0=nej)Boligen ligger i udsat boligområde Den bolig, som barnet bor i sammen med en eller begge forældre, er beliggende iet boligområde, som har fået støtte fra Byudvalgets midler til boligsociale aktivitetereller ansættelse af en eller flere beboerrådgivere (1=ja, 0=nej)

23

Business

Fpo 2009 Rettet