92 0 0 9S E P T E M B E R

www.blikroer.dk

Fjernkøling i klimakamp:

Den omvendtefjernvarme

Den omvendtefjernvarme

SE SIDE 8

Blikkenslagere i aktion for faget - SIDE 3

Dialog giver mest - SIDE 4

Helgarder din efteruddannelse - SIDE 6

Halv million kr. til de nye svende - SIDE 11

3D er bare et stykke værktøj - SIDE 12

Røgen går op i varme - SIDE 15

Fra kopper og kandertil blikarbejde på taget - SIDE 16

Dansk mester klar til VM - SIDE 24

2 Blik og Rør • 9 • 2009

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22,

9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg

Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne

Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42

2650 HvidovreTelefon 3638 3638 Telefax 3638 3639

www.blikroer.dkA-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G.

Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Grafisk design: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

Siden efteråret er ledigheden stegetmed rekordfart, og alle prognoser pegerpå, at det kun bliver værre. Regeringenseget skøn anslår 150.000 fuldtidsledigei 2010, hvor stort set alle andre forven-ter op mod 200.000 ledige næste år.

Med de dystre udsigter var det derfor for-ventet, at regeringen ville præsentere enrække nye tiltag og initiativer til at be-kæmpe den stigende arbejdsløshed, dade fremlagde deres forslag til næste årsfinanslov.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedeter finanslovsforslaget en rystende om-gang læsning, som endnu engang afslø-rer, at regeringens økonomiske politiknår nye højder for uansvarlighed.

Først og fremmest er det helt galt medregeringens forslag til statens samledehusholdningsbudget, hvor der forventeset underskud på ikke mindre end 85 mil-liarder kroner næste år. Det er hele 25milliarder mere, end den kære finansmi-nister spåede før sommerferien, hvilket isig selv er ret tankevækkende.

Størstedelen af det forventede under-skud skyldes skattestoppet og de ufinan-sierede skattelettelser, som regeringenvelvilligt delte ud til de i forvejen bedststillede i samfundet så sent som i detteforår.

Derimod skal de arbejdsløse ikke forven-te nogen hjælp fra regeringen, og det

selv om regeringen forventer, at ledighe-den fortsætter med at stige kraftigt. Lov-forslaget er blottet for nye initiativer, derkan få gang i beskæftigelsen.

Således er finanslovsforslagets 10 mil-liarder kroner til offentlige anlægsinve-steringe, allerede aftalt på forhånd i en-ten kommuneaftalen, trafikforliget, bo-ligaftalen, sygehusplanen m.m.

Regeringens manglende vilje til at be-kæmpe ledigheden er både sårende ogutrolig uværdig overfor de ledige, ogdem der står til at miste deres job. Der-med viser regeringen endnu engangmed al tydelighed, at den forsømmermuligheden for at skabe vækst og be-skæftigelse.

Regeringens eneste værktøj synes åben-bart at være yderligere stramninger afdagpengeområdet samt yderligere for-ringelser af velfærdssamfundet.

I Blik- og Rørarbejderfor-bundet vil vi have flereinvesteringer i bygge- oganlægsprojekter. Vi harsagt det før, og vi sigerdet igen og igen, indtil vikan se de ledige byg-ningsarbejdere vende til-bage til deres arbejde.Og vi skal nok huske VK-regeringen på deressvigt, hver eneste gangledigheden stiger.

Max MeyerForbundsformand

Regeringensvigter

de ledige

Blik og Rør • 9 • 2009 3

� Ingen blikkenslagere er i tvivl om, atinddækninger af kviste i zink hører un-der deres fagområde. Sådan forholdtdet sig dog ikke for tømrerfirmaet PHByg på Bornholm, som udførte blik-kenslagerarbejde for en boligforening iRønne.

Det fandt de bornholmske blikken-slagere sig ikke i, og kredsens med-lemmer markerede derfor deres util-fredshed ved samlet at troppe op for-an den byggeplads, hvor arbejdet blevudført. Aktionen forløb ganske roligt,og på intet tidspunkt blev håndværke-re på byggepladsen forhindret i at ud-føre deres arbejde.

- Fag og grænseaftaler skal natur-ligvis overholdes af alle parter, siger

Gert Mortensen, der er formand forBlik- og rørarbejderne på Bornholm.

Massiv opbakningHele 55 ud af kredsens 72 medlem-mer deltog i aktionen, hvor svendenesmange parkerede servicebiler fyldtebegge vejbaner foran byggepladsen.Og medlemmernes massive tilstede-værelse glæder Gert Mortensen.

- Det er en kraftfuld markering frasvendene, som viser at de mener detalvorligt. De er ikke alene med detstandpunkt, og det er mit indtryk, atflere VVS-mestre er enige med os, sigerden bornholmske kredsformand omaktionen, der i lige så høj grad handlerom fagets fremtid på klippeøen.

- Halvdelen af blikkenslagerene påBornholm er over 50 år. Derfor er detnødvendigt, at vi får uddannet nogleflere, så vi ikke kommer til at mangle

faglærte håndværkere på øen. Og detsker jo ikke, hvis andre ufaglærte bareudfører arbejdet indenfor branchen,forklarer Gert Mortensen.

Både Blik- og Rørarbejderforbun-det og TIB er enige om, at arbejdet eromhandlet af grænseaftalen mellemforbundene. Og de to fagforbund erogså enige om, at inddækning af kvi-ste i zink hører under Blik- og Rørar-bejderforbundets medlemmers arbej-de. Derfor blev tvisten på Bornholmogså hurtigt løst ved, at den pågæl-dende medarbejder hos PH Byg over-flyttes til Blik- og Rørarbejderforbun-det, så længe han arbejder med ind-dækning af kviste i zink.

Blikkenslagerei aktion for fagetDe bornholmske blikkenslagere mødte massivt frem ogaktionerede mod et lokalt tømrerfirma, som overskredfaggrænse for zinkinddækning af kviste. Sagen blevhurtigt løst ved organisationernes indgriben.

Hele 55 ud af kredsens72 medlemmer aktionerede mod

et bornholmsk tømrerfirma,som overskred faggrænse

for zinkinddækning af kviste.Den massive opbakning til

aktionen glæder kredsformandGert Mortensen.

Det er en kraftfuld markering fra svendene,

som viser, at de mener det alvorligt. De er ikke alene

med det standpunkt, og deter mit indtryk, at flere

VVS-mestre er enige med os.Gert Mortensen,

Kredsformand på Bornholm.

“

Foto:Henrik N

ielsen

4 Blik og Rør • 9 • 2009

Dialoggiver mestFirmaets mester lytter, men ændringerne kommer ikke fra den ene dagtil den anden, siger tillidsmand i nordjysk VVS-firma. Og der er nokat tale om på møderne mellem mester og tillidsmand,- se bare punkterne fra deres sidste møde.

� Både svende og mester er godt tilfredsemed, at der er en tillidsmand i firmaet, somde kan gå til. Det vurderede næsten samtligetillidsmænd i Blik- og Rørarbejderforbundetsundersøgelse, og forbundet går nu sammenmed arbejdsgiverne i Tekniq ud i en fælleskampagne for at få valgt en tillidsmand i fir-maer, der mangler en.

I den anledning har fagbladet Blik og Rørtalt med den 52-årige Henrik Brønnum, der idet sidste års tid har været tillidsmand i Nød-delund VVS i Nørresundby, hvor der er 15svende og 6 lærlinge.

Når Henrik Brønnum skal svare på spørgs-målet, hvad han som tillidsmand læggermest vægt på, er han ikke et sekund i tvivl.

Bundlinjen- Min største rolle er at samle svendene og ar-bejde for, at vi har det godt sammen. Og jegvil godt have en dialog med firmaet frem forat sætte alting på spidsen, for det får man of-test ikke meget ud af, siger Henrik, der i enårrække også har været sikkerhedsrepræsen-tant.

- Vi skal kunne tale sammen om tingene,og jeg synes også, at det er det, der givermest. Mester lytter, men jeg må dog sige, atændringerne ikke kommer fra den ene dag tilden anden, og at jeg også helst skal sige tin-gene flere gange.

- I bund og grund mener jeg, at tillids-mandens funktion drejer sig om at skabe etgodt samarbejde og arbejdsglæde, for detgør uvægerligt mange ting lettere ligesomdet smitter af på bundlinjen, siger tillidsman-den.

Efter behovI Nøddelund VVS forsøger man at efterleveopfordringen i overenskomsten med, at derhvert kvartal holdes et møde mellem firmaog tillidsmand. Men ellers holdes der møderefter behov, og når tillidsmanden ønsker det.

Og hvad taler man så om på disse møderi Nøddelund VVS? Det er let for Henrik at sva-re på det spørgsmål, fordi han bare skal slåop i sin lille huskebog for at se, hvad der ske-te på sidste møde.

Inden vi nævner punkterne i flæng, skaldet lige siges, at mange af tingene er nogle,som tillidsmanden ”fisker op” fra kollegerne idagligdagen, mens andre som f.eks. beskæf-tigelse, ansættelser og fyringer er faste punk-ter.

Det talte de om• Informationstavle. Tillidsmanden

ser den gerne opdateret noget ofte-re. Ferie for ledelsen skal også frem-gå af tavlen, ligesom den gør for al-le øvrige medarbejdere.

• Forhøjet timeløn. Rygterne siger,at en svend får forhøjet timeløn.Det er i givet fald ny politik i fir-maet. Tillidsmanden vil gerne vi-de besked, for en sådan ny poli-tik kan evt. gælde flere.

• Synlighed. Firmaet har haft etgenerationsskifte, og den un-ge mester er ikke så synlig.Svendene føler derfor, at af-standen mellem mester ogsvende er blevet for stor. Derer plads til forbedring, ogden unge mester kan be-gynde med lige at kommeud og sige godmorgen ommorgenen. I stedet for bareat gå ind på sin pind.

• Kurser. Efteruddannelse erikke på hver gang. Men fle-re svende mangler et para-graf 26 kursus af en dagsvarighed. Kurset er et svej-se- og slibekursus. Genereltmener tillidsmanden, at fir-maet ikke mindst i de nu-værende tynde tider burde sen-de flere folk på efteruddannelse istedet for bare at fyre.

• Personale-pleje. Svendene har ar-rangeret bowling og folkene på kon-toret støtter op. Men hverken dengamle eller unge mester melder sig til,og i første omgang giver firmaet heller ik-ke et tilskud til arrangementet.

• Beskæftigelse. Firmaet orienterer om,hvordan tingene ser ud for firmaet i denkommende tid. Herunder orienteres tillids-manden også om ansættelser/fyringer. Til-lidsmanden kan også følge med i medar-bejderstaben, da han uden problemer kanfå udleveret en medarbejderliste. En sådanliste indeholder også adresser og telefon-numre, så tillidsmanden kan komme i kon-takt med en medarbejder, hvis det er nød-vendigt.

• Sodavandskasse. Hvor stort er overskud-det, og hvad skal pengene bruges til?

Tillidsmand:

- I bund og grund menerjeg, at tillidsmandens funk-tion drejer sig om at skabeet godt samarbejde ogarbejdsglæde, for det gøruvægerligt mange ting let-tere ligesom det smitter afpå bundlinjen, siger tillids-mand Henrik Brønnum.

Blik og Rør • 9 • 2009 5

� Der er mange fordele ved at have en til-lidsmand. Og ikke kun for svendene. Men og-så for arbejdsgiverne. Det er Blik- og Rørarbej-derforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq enigeom. Derfor går de nu ud i en fælles kampag-ne for at få valgt tillidsmand i alle firmaer.

Tekniq har sendt et brev ud til deres med-lemsvirksomheder, hvor de opfordrer til, at derbliver valgt en tillidsmand, hvor der endnu ik-ke er en. Sammen med brevet lå en lille folderfra Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet,hvor nogle af de mange fordele ved at haveen tillidsmand ridses op.

Når de to organisationer nu går ud i fælleskampagne for at få valgt flere tillidsmænd, erdet fordi man i de to organisationer mener, atet godt samarbejde mellem ledelsen og med-arbejderne er en væsentlig forudsætning forbåde virksomhedernes produktivitet og med-arbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Grønt lysBlik- og Rørarbejderforbundets fire organisa-torer følger nu op på det udsendte brev og fol-der ved at henvende sig til firmaer uden til-lidsmand. Hvis mesteren her ellers har sammeholdning til tillidsmænd som hans organisati-on, så vil de faglige organisatorer lægge op til,at der holdes et fyraftensmøde.

I den udsendte folder til Tekniq’s medlems-virksomheder lyder nogle af fordelene ved athave en tillidsmand:• Det er nemmere at aftale med én frem for

mange.• Tillidsmanden kan være talsmand for dem,

der har svært ved at gå direkte til virksom-hedens ledelse, og han fremfører synspunk-ter for lærlinge og kolleger.

• Tillidsmanden kan være med til at få sam-arbejdet mellem svendene til at fungere.Det kan være en fordel for både mester ogsvende, hvis ikke arbejdsgiveren skal blandesig i alt.

Både store og småI den udsendte folder er der derudover tre ar-bejdsgivere fra et stort, et mellem og et lilleVVS-firma, der fortæller, hvad de synes forde-lene ved en tillidsmand er. Stig Thrane-Ras-mussen er mester i et lille VVS-firma med kunfire svende i det nordlige København. Og selvom svendene er til at overskue, så kan han al-ligevel finde flere fordele ved at have en til-lidsmand.

- Det er rigtig godt at have én at lave af-tale med. Vi har ingen faste møder, men til-lidsrepræsentanten kommer til mig, hvis derer noget, - og jeg kommer til ham. Det hand-ler ikke om småting, men vi kan bruge hinan-den, hvis der er lidt utilfredshed eller om em-ner som arbejdstøj, rengøring, og hvordan viopfører os hos kunderne. Og så selvfølgelig,når det gælder lønnen, siger VVS-installatørStig Thrane-Rasmussen blandt andet.

Den fælles indsats for at få valgt tillids-mand i alle firmaer og styrke tillidsmandsin-stitutionen var noget, Blik- og Rørarbejderfor-bundet, Dansk Metal og Tekniq blev enige omved den sidste overenskomst.

Arbejdsgiverne i Tekniq ogBlik- og Rørarbejderforbundet er enige:

Tillidsmanden erogså en fordelfor arbejdsgiverenBlik- og Rørarbejderforbundet sender nu – efter aftale medarbejdsgiverne i Tekniq - sine fire faglige organisatorer ud for athenvende sig i firmaer, hvor der ikke er en tillidsmand

6 Blik og Rør • 9 • 2009

� En stor del af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmerkunne godt trænge til at lære eller blive bedre til at brugecomputer. Derfor tilbyder Blik- og Rørarbejderforbundet nu isamarbejde med voksenuddannelsescentre (VUC) over helelandet ugekurser i IT.

Det er efterhånden svært at komme uden om at bruge encomputer både på arbejdet og privat. Derfor hører IT-kursertil blandt de almene kurser, som VVS-branchens arbejdsgive-re gerne vil have deres medarbejdere på. Almene kurser sombetalt efteruddannelse var da også en af de meget positivenyheder ved den sidste overenskomst.

DanskMens det er alle forbundets kredse, der kan tilbyde deresmedlemmer et kursus i IT, så er det ikke alle steder, hvor med-lemmerne også har mulighed for at komme på et kursus idansk, hvor man kan få øget sine færdigheder i læsning,stavning og skrivning. Også kurserne i dansk er ugekurser på37 timer, og hvis de bliver en lige så stor succes som IT-kur-serne blev i foråret, vil forbundet få oprettet danskkurser i al-le kredse til foråret.

Kreds NordjyllandKursussted Fag TidAalborg IT uge 40Aalborg IT uge 44Aalborg Dansk uge ??**Sidst på efteråret – kursusuge ikke fastlagt

Kreds VestjyllandKursussted Fag TidHerning IT uge 39Viborg IT uge 40Herning IT uge 47Viborg IT uge 48

Kreds ØstjyllandKursussted Fag TidÅrhus IT uge 37Århus IT uge 39Århus IT uge 43

Kreds SydjyllandKursussted Fag TidVejle IT uge 40Aabenrå IT uge 40Vejle IT uge 46Aabenrå IT uge 46Vejle Dansk uge 48Aabenrå Dansk uge 48

Kreds FynKursussted Fag TidOdense IT uge 38Odense IT uge 41Odense IT uge 45Odense Dansk uge 48

Kreds Sjælland SydKursussted Fag TidNæstved IT uge 37Slagelse IT uge 43Næstved IT uge 46Næstved Dansk uge 48Slagelse Dansk uge 49

Kreds Sjælland NordKursussted Fag TidFrederikssund IT uge 40Frederikssund IT uge 44Frederikssund Dansk uge 49

Kreds BornholmKursussted Fag TidRønne IT uge 48

Kreds KøbenhavnKursussted Fag TidKøbenhavn IT uge 38København IT uge 44København IT uge 47København Dansk uge 49

IT og danski Blik og Rør

Her bringer vi en oversigt over sted og tid for kurserne i IT og dansk.Tilmelding til disse kurser foregår direkte til din kreds, hvor du også kanfå mere at vide om kurserne. Du kan finde telefonnummeret til dinkreds her i bladet på side 2.

Blik- og Rørarbejderforbundets overens-komst med arbejdsgiverne i VVS-bran-chen giver også mulighed for almenekurser som IT og dansk. VVS’ere i beskæf-tigelse får løn, mens ledige får understøt-telse.

Lær at bruge edb i din arbejdstid:

IT-kurser ihele landetIT-kurser ihele landet

Blik og Rør • 9 • 2009 7

Faglige kurserBlik- og Rørarbejderforbundet har i mangeår tilbudt VVS’erne mange spændendefaglige efteruddannelseskurser. F. eks. kur-ser i varmepumper eller svejsning.

Kurserne i VVS-branchens efteruddan-nelse kan man finde på www.vvskurser.dk.Disse kurser er åbne for allemed en VVS-faglig bag-grund eller tilsvarende.

Man kan også findefaglige kurser på www.ds-eu.dk. Her kan man kundeltage, hvis man er ansat i en virksom-hed, der har den såkaldte Smedemestero-verenskomst, - altså en overenskomst ind-gået mellem Blik og Rør og DS Håndværk& Industri.

Specielle kurserLigesom kurserne under 1-tallet hører dis-se kurser til under de såkaldte AMU-kurser

(ArbejdsMarkedsUddan-nelser). Arbejdsgiverne iTekniq godkendte ved sid-ste overenskomst med Blik-og Rørarbejderforbundet,

at deres medarbejdere også kunne tagedisse kurser i arbejdstiden.

Ved årets begyndelse optrykte vi alledisse lidt mere specielle kurser i fagbladet,

men du kan nu finde dem på forbundetshjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind påuddannelse, så finder du de specielleAMU-kurser.

Alle kurserne har et kursusnummer, ogdet skal du bruge, når du tilmelder dig dis-se kurser på www.vidar.dk. Her taster dudet pågældende kursusnummer ind isøgefeltet. Herefter klikker du i aktuellehold, og så kan du se, hvor og hvornår kur-set gennemføres.

Almene kurserÆndringerne i måder at organisere arbej-det på i virksomhederne sætter også fokuspå en række andre kvalifikationer end deteknisk faglige. Det er en af forklaringernepå, at arbejdsgiverne ved sidste overens-komst accepterede bådede specielle kurser og dealmene kurser.

Listen over de almenekurser er lang, men i Blik-og Rørarbejderforbundethar vi i første omgang valgt at tilbyde kur-ser i IT og dansk.

Disse kurser behøver ingen nærmerepræsentation her. Den finder du på mod-satte side, hvor du også kan se, hvor oghvornår kurserne udbydes. Tilmelding tildisse kurser foregår direkte til din kreds.

Helgardér dinefteruddannelseBlik- og rørarbejdere har hvert år mulighed for at tage på74 timers selvvalgt efteruddannelse i arbejdstiden. Med løn.Det har forbundet sørget for i overenskomsten med VVS-branchens arbejdsgivere. Derfor er der også plads til en hel-gardering. Ledige kan selvfølgelig også tage kurserne.

1

X2

� Landets skorstensfejersvende kan gå på alden efteruddannelse, som de vil. Med fuld løn.Det har Blik- og Rørarbejderforbundet sørgetfor i overenskomsten med arbejdsgiverne iSkorstensfejerlauget.

Skorstensfejerne kan finde kurserne i efter-året ved at gå ind på www.skorstensfejerkur-ser.dk. Man kan tilmelde sig kurserne on-line,men man kan også rekvirere tilmeldingsskemaved at ringe til Dorte Mensel på EUC Syd i Tøn-der på tlf. 7412 4601.

Skorstenfejernesefteruddannelse

Arkivfoto:Søren

Madsen

Arkivfoto:Chili foto

Blikkenslagere ikreds Østjylland påIT-kursus i foråret.

8 Blik og Rør • 9 • 2009

� Der kan spares masser af strøm, ogCO2-udslippet nedbringes også be-tragteligt, hvis det stigende behov forkøling af bygninger klares fra centraleanlæg. Det er idéen bag landetsstørste fjernkølingssystem, som læg-ges i jorden i området omkring Kon-gens Nytorv i det centrale København.

Virksomheder som Danske Bank,Magasin, Sydbank, Egmont og Ber-lingske Tidende er blandt de store virk-somheder i området, som har valgt atskrotte deres gamle kølesystemer ogovergå til fjernkøling. De skal derforhave udskiftet alle deres gamle anlæg,så de fremover får leveret køling tildøren, ligesom de får leveret deresfjernvarme. Et arbejde, som ikke bareer til gavn for klimaet, men også vil be-skæftige en del VVS’ere i flere måne-der.

- Ved at centralisere køleproduktio-nen til nogle store enheder kan der in-vesteres i nogle teknologier, som gørdet hele meget mere energieffektivt.Det sker blandt andet ved at brugehavvand mere aktivt end man normaltvil gøre, fortæller projektchef hosKøbenhavns Energi, Jan Don Høgh.

Beregninger fra Københavns Ener-gi viser, at fjernkølingsprojektet vilmedføre en reduktion af CO2-udslip-pet på hele 67 procent og samtidignedbringe el-forbruget med hele 80procent i forhold til de eksisterendeanlæg.

Vandledning genbrugesHele idéen med fjernkøling har væretflere år undervejs, men der skulle enlovændring til, før forsyningsselskabersom Københavns Energi kunne føreplanerne ud i livet.

Selve anlægget til fjernkøling lig-ger samme sted som Gothersgade El-værk lå, indtil værket stoppede pro-duktionen i 1970’erne. Derved kanman genbruge den kølevandsledningmed havvand fra Københavns havn,som tidligere blev brugt til at nedkøleelværkets turbiner.

- Selv om ledningen er over hund-rede år gammel, så virker den upåkla-geligt. Det er virkelig noget godt kram,de lavede dengang, siger Jan DonHøgh, mens han fremviser opførelsenaf det banebrydende anlæg.

Bæredygtig kølingSelv om området omkring det gamleelværk er under hastig forandring, stårværkets gamle skorsten stadig som etvartegn for industrialiseringens gen-nembrud i det forrige århundrede.

På pladsen foran er mere end 20håndværkere i gang med at opføre detkøleanlæg, som bliver symbol for, hvor-dan køling kan laves meget mere bæ-redygtig end tidligere.

Om vinteren kan det kolde vandfra havnen bruges til frikøling, som erden absolut billigste og mest energi-venlige måde at køle på. Om somme-ren er vandtemperaturen dog for højtil at kunne anvendes til køling, menher har man en anden løsning, somstort set er lige så energivenlig. Nem-lig absorptionskøling.

- I årets varmeste måneder har vi tilgengæld en masse overskudsvarme frakraftvarmeværkerne, som vi kan brugetil at producere køling. Hidtil har vi ik-ke kunnet bruge overskudsvarmen tilnoget om sommeren, men det kan vi

nu, og derfor er der også her tale omen næsten gratis energikilde, siger JanDon Høgh, mens han peger på de de-le af køleanlægget, som er i gang påde forskellige årstider.

- I tilfælde, hvor overskudsvarmenikke rækker i de allervarmeste som-mermåneder, kan vi dække behovetved at supplere med nogle eldrevnekompressorer, som dem man kender itraditionelle køleanlæg, forklarer pro-jektchefen livligt.

Fordele for kunderneDe virksomheder, som vælger at koblesig på fjernkølingen, får en række for-

Store klimagevinster ved fjernkøling:

Landets største fjernkølingsanlæg etableres i Køben-havn, og udbredelsen af centrale kølesystemer giver me-re arbejde til VVS’erne. Brug af havvand til fjernkølinger samtidig langt mere energibesparende end traditio-nelle køleanlæg.

Fakta omfjernkøling� Den københavnskefjernkøling produceres pået centralt anlæg og le-veres til virksomhedernegennem et særligt distri-butionsnet – præcis somfjernvarmen. I stedet forvarmt vand sendes der 6grader koldt vand rundttil kunderne.

De tilkoblede virk-somheder vil opnå el-be-sparelser på op til 80procent og samtidig ned-bringe deres CO2-udslipmed op til 67 procent,hvis de bruger fjern-køling frem for deres el-drevne airconditionan-læg.

Den samlede årligeel-besparelse ved tilslut-ning af 15 virksomhedervil give en reduktion afCO2-udslippet på 3000tons.

Fjernkøling er ud-bredt i mange euro-pæiske lande. Såledeshar Sverige, Frankrig, Fin-land, Holland, Tyskland,Italien, Spanien og Østrigerfaringer med fjern-køling.

Omvendt fjernvarmeEfter flere års tilløb ser Jan Don Høgh fremtil, at Danmarks største fjernkølingsanlægkommer i drift i løbet af få måneder.

Det stigende behov for kølingmedfører mere arbejde til VVS’er-ne, og det gælder både udbygnin-

gen af et distributionsnet ogopførelse af nye installationer ude

hos fjernkølekunderne.

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 9 • 2009 9

dele. Sammen med en besparelse påelregningen vil de også kunne brugeden miljømæssige gevinst, som profi-lering i deres markedsføring.

Samtidig slipper virksomhedernefor støj, vedligeholdelse og eftersyn afegne anlæg, ligesom de kan brugeden overskydende plads, som fjernel-sen af det eksisterende køleanlæg gi-ver, til andre formål.

Dog kræver omlægningen ofte, atvirksomhederne må investere i nye in-stallationer som rør, units og kølepa-neler, der samlet giver en langt bedrekomfort og effektivitetsudnyttelse endde gamle anlæg.

- Ved at indregne alle forhold i om-lægningen er fjernkøling en super godforretning for kunderne. For eksempelhar Berlingske Tidende allerede skrot-tet deres eget, og på den frigivneplads har de i stedet indrettet en kan-tine med udsigt over byens tage, sigerJan Don Høgh, mens vi er på vej ned ikælderen under det centrale fjernkøle-anlæg, hvor vandet fra Københavnshavn ledes ind i bygningen gennemnogle 800 mm store rør.

Flere anlæg på vejDet nye fjernkøleanlæg har en kapaci-tet på op til 20 megawatt. Der er der-

for stadig masser af ledig kapacitet til,at flere store bygninger kan kobles påanlægget. Blandt andet kan bådeRigshospitalet og Panum Instituttetkoble sig på distributionsnettet udende store omkostninger, da de i forvejener forbundet til anlægget via en fire ki-lometer lang fjernvarmetunnel.

- Derudover er vi allerede i gangmed at kigge på det næste projekt,som skal ligge inde omkring Rådhus-pladsen, siger Jan Don Høgh om fjern-kølingsprojektet, der nok skal få be-vågenhed i forbindelse med efteråretsklimatopmøde i København.

En buffertank på hele 120 kubik-meter sørger for, at overskydendekoldt vand ikke går til spilde.

Opførelsen af fjernkøleanlægget er ifuld gang, og i løbet af få måneder kan der levereskøling efter samme princip som fjernvarme.

10 Blik og Rør • 9 • 2009

� I ugerne op til og i selve ferieperio-den faldt ledigheden blandt landetsVVS’ere. Men nedgangen skyldes ikkefremgang i beskæftigelsen, og ledig-heden er nu igen på vej op.

- Faldet i ledigheden skyldtes, atmange af de medlemmer, som var i ar-bejde sidste år, holdt deres ferie. Menda de ikke modtager feriedagpengefra A-kassen, optræder de derfor hellerikke som ledige, siger hovedkasserer iBlik- og Rørarbejderforbundet, BjørnFridthjof.

Den seneste opgørelse fra Bygge-fagenes Arbejdsløshedskasse, som eropgjort i uge 32, understøtter da ogsåusikkerheden i tallene fra ferieperio-den. Ledighedstallene er derfor allere-de nu på samme niveau som før ferien.

Øst- og nordjyderhårdt ramtVed finanskrisens start var det isærkøbenhavnerne og sjællænderne, derblev ramt hårdest af den stigende le-dighed. Siden har beskæftigelsen i ho-vedstadsområdet og Sjælland stabili-seret sig, og de tre kredse har nu en le-dighed mellem 5,9 og 6,9 procent,hvilket ligger tæt på landsgennemsnit-tet på 6,4 procent.

Til gengæld er ledigheden forvær-ret i Øst- og Nordjylland, som nu harden procentvise højeste ledighed medhenholdsvis 8,1 og 7,4 procent.

Bornholm, som i uge 32 sidste årvar kredsen med den højeste ledighedpå 3,1 procent, er nu den kreds medlandets laveste ledighed på 4,3 pro-cent. Næstlaveste ledighed har de iVestjylland på 4,8 procent, mens le-digheden i Sydjylland er på 5,1 pro-cent.

De yngste og nyudlærte svende erhårdest ramt af ledighed. Aldersgrup-pen mellem 20 og 24 år har en ledig-hedsprocent på 14,8. Dermed er deresledighed mere end tre gange så højsom de 30-34-årige svende, hvis ledig-hed er 4,9 procent.

VVS-ledigefordelt på alder20-24 år . . . . . . . . . . . .14,8 %25-29 år . . . . . . . . . . . . .9,3 %30-34 år . . . . . . . . . . . . .4,9 %35-39 år . . . . . . . . . . . . .5,8 %40-44 år . . . . . . . . . . . . .3,8 %45-49 år . . . . . . . . . . . . .4,8 %50-54 år . . . . . . . . . . . . .5,9 %55-59 år . . . . . . . . . . . . .5,9 %60+ . . . . . . . . . . . . . . . . .6,2 %

VVS’ernes ledighedi udvalgte ugerUge 44 . . . . . . . . . . . . . .1,6 %Uge 52 . . . . . . . . . . . . . .3,5 %Uge 08 . . . . . . . . . . . . . .5,7 %Uge 16 . . . . . . . . . . . . . .8,3 %Uge 24 . . . . . . . . . . . . . .7,9 %Uge 28 . . . . . . . . . . . . . .6,7 %Uge 30 . . . . . . . . . . . . . .5,9 %Uge 32 . . . . . . . . . . . . . .6,4 %

VVS-ledighed i uge32 i 2009Kreds Nordjylland 7,4 %Kreds Vestjylland 4,8 %Kreds Østjylland 8,1 %Kreds Sydjylland 5,1 %Kreds Fyn 6,1 %Kreds Sjælland Syd 6,4 %Kreds Sjælland Nord 5,9 %Kreds Bornholm 4,3 %Kreds København 6,9 %Forbundet i alt 6,4 %

Ledighedenstiger igenEfter et lille fald i ferieperioden er ledigheden igen på vejop. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets senesteledighedsstatistik fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Sortledighed� I sammenligning med andre fag,så er ledigheden blandt skorstensfe-jerne stort set uberørt af finanskri-sen, og den aktuelle ledighed er på3,2 procent i starten af august. Der-med er 14 skorstensfejere berørt afledighed, og det er faktisk 14 mereend i samme uge sidste år, hvor ikkeen eneste skorstensfejer var berørtaf ledighed.

Ved årsskiftet var ledighedenblandt skorstensfejerne steget til2,8 procent, og trods få udsving harden altså ligget rimelig stabilt i hele2009.

Svendene i kreds Nordjyllandhavde i uge 18 i år en ledighed på2,2 procent, mens skorstensfejernesledighed i henholdsvis kreds Fyn ogkreds Sjælland Nord var på 4,6 og3,4 procent.

Arkivfoto:Søren

Madsen

Blik og Rør • 9 • 2009 11

� Finanskrisen og den kraftig falden-de beskæftigelse går i høj grad ud overde nyudlærte svende i både VVS- ogskorstensfejerbranchen. Da der varmangel på arbejdskraft valgte de fle-ste arbejdsgivere at beholde lærlinge-ne i firmaet efter endt uddannelse,men tendensen er nu vendt totalt påhovedet, og langt størstedelen af allenyudlærte får nu en fyreseddel sam-men med svendebrevet.

De mange nyudlærte uden job kantidligst få understøttelse fra A-kassenen måned efter endt uddannelse, ogde er derfor ilde stedt, med mindre degennem læretiden har været medlem iBlik og RørUngdom. Således vil et ny-udlært medlem med 28 månedersmedlemskab oppebære en ydelse fraBlik- og Rørarbejderforbundet, dersvarer til den samme sats, somden nyudlærte senere vil mod-tage fra A-kassen.

De fleste lærlinge i VVS- ogskorstensfejerbranchen er orga-niseret i Blik og RørUngdom, og

derfor er mange nyudlærte også sikrethjælp fra forbundet, hvis de efter endtlæretid bliver ledige. Med den stigen-de ledighed stiger antallet af udbeta-linger fra Blik- og Rørarbejderforbun-det, og mens der i 2007 blot blev ud-betalt 119.000 kroner fra ordningen,er der allerede udbetalt en halv millionkroner i årets første otte måneder af2009.

Glad for ordningenEn af de mange nyudlærte, som harmodtaget ydelse fra Blik- og Rørarbej-derforbundet, er 20-årige Rasmus Jør-gensen fra Slangerup i Nordsjælland.

- Det er en rigtig god ordning, somjeg er meget glad for. Uden den havde

Flere og flere nyudlærte fåren fyreseddel sammen med sven-debrevet. Heldigvis har mange afde nyudlærte været medlem afBlik og RørUngdom gennem lære-tiden, så de er sikret økonomiskhjælp i den måned, hvor de ikkekan modtage dagpenge.

jeg jo ikke nogen penge at leve for, si-ger Rasmus Jørgensen, som netop an-giver muligheden for at modtage øko-nomisk hjælp efter læretiden som envæsentlig årsag til, at han i sin tidmeldte sig ind i Blik og RørUngdom.

Læretiden blev afsluttet i startenaf juli, og han havde håbet på, at hankunne fortsætte i firmaet.

- Men vi havde ikke noget at lave,og vi skulle bare have tiden til at gå.Derfor kom det heller ikke som nogenoverraskelse, at jeg ikke kunne fortsæt-te i firmaet, forklarer Rasmus Jørgen-sen, der endnu ikke har fået andet job.

Med manglende udsigt til ønske-jobbet kan han blive tvunget til atskulle søge job uden for fagets græn-ser.

- Jeg søger med lys og lygte, oghåber da på at finde noget snart. Mengør jeg ikke det, så kan jeg blive nødttil at søge noget andet, siger han.

Ønsker socialt ansvarDe mange nyudlærte uden den storejoberfaring går i det hele taget en usik-ker fremtid i møde. Deres mulighederfor at optjene timer til en højere dag-pengeydelse svinder i takt med denmanglende beskæftigelse, ligesom deefter få måneders ledighed tvinges tilat søge job i andre brancher.

- Som situation er nu, kunne mangodt ønske sig bare et minimum af so-cial ansvarlighed fra arbejdsgivernesside. Bare tre måneders beskæftigelsevil hjælpe mange nyudlærte godt påvej, så de får nemmere ved at blive i fa-get. I stedet risikerer vi at miste en storgruppe faglærte unge håndværkere,som branchen vil mangle, når der igenkommer gang i beskæftigelsen, sigerBjørn Fridthjof, der er hovedkasserer iBlik- og Rørarbejderforbundet.

Halv million kronertil de nye svendeBlik- og Rørarbejderforbundets udgifter til understøttel-se af nyudlærte er kraftig stigende, da flere og flere ny-udlærte bliver ledige samme dag, som de får deressvendebrev. Socialt ansvar ønskes.

Nyudlærte sikrer siggennem medlemsskab� Når lærlinge afslutter deres uddannelse, og straks dereftersøger optagelse i en arbejdsløshedskasse, går der en måned førde ifølge lovgivningen kan modtage dagpenge.

Blik- og Rørarbejderforbundet har dog en favorabel ordningfor nyudlærte svende, hvor de kan oppebære den samme ydel-se, som den dagpengesats de ellers ville være berettiget til. Deteneste krav for at være omfattet af ordningen er et medlem-skab i Blik og RørUngdom gennem læretiden.

Således vil lærlinge for hver syv måneders medlemskab op-tjene en uges udbetaling efter endt uddannelse. Og ved 28måneders samlet medlemskab vil den nyudlærte kunne modta-ge ydelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet i hele den måned,hvor der ikke udbetales dagpenge fra A-kassen.

Arkivfoto:Søren

Madsen

Blik og Rør rækker de nyudlærte en hjælpende hånd:

12 Blik og Rør • 9 • 2009

� Opførelsen af Rambølls nye domi-cil i Ørestaden er banebrydende, nårdet gælder brugen af 3D-tegningerblandt håndværkerne på byggeplad-sen. Det er således slut med kon-stant at få udleveret opdaterede ogrettede tegninger i forskellige måle-stoksforhold, når byggepladsenssvende og lærlinge har adgang tiltegningerne i 3D.

- Det er første gang jeg oplever,at håndværkerne også skal arbejdeefter 3D-tegninger. Det er megetnyt, siger Anders Jensen, der er ak-kordholder for de 14 svende fraBrøndum VVS, som er i gang påpladsen.

Kort oplæringInden opstarten af byggepladsenhavde han aldrig selv brugt en com-puter, hverken derhjemme eller påjobbet. Men trods sine manglendeit-erfaringer var han ikke bange forat kaste sig over udfordringen, dabrugen af it blev en del af jobbet

60-årig akkordholder uden computererfaring arbejder med 3D-tegninger:

Det er bare etstykke værktøj3D-tegninger gør det nemmere for alle, siger akkordholder Anders Jensen,der aldrig tidligere har brugt en computer hverken derhjemme eller på jobbet.

Regnvand klarer toiletterne� Når knap 1500 medarbejdere fra Rambøll i efteråret 2010 flyttes til Ørestaden, vilde kunne bruge toiletterne med god samvittighed. Det er nemlig opsamlet regnvand,som er med til at nedsætte vandforbruget med knap 8.000 kubikmeter vand om året.

- Vores beregninger viser, at vi kan opnå en besparelse på vandforbruget på mel-lem 30 og 40 procent, ved at opsamle regnvand og bruge det til toiletskyld, siger Ru-ne Jacobsen, der er ingeniør ved Rambøll.

Han forklarer, at det især er de stigende vandudgifter, som har medført et ekstrafokus på bæredygtige foranstaltninger.

Regnvandet opsamles i en 143 kubikmeter stor tank, som forsyner bygningensmange toiletter. Projektet med opsamling af regnvand støttes økonomisk af Køben-havns Energi.

Det er bare etstykke værktøj

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 9 • 2009 13

som akkordholder. Og efter en kortoplæring af overmontøren har haningen problemer med at finde rundti 3D-tegningerne på computeren.

- Det er jo lidt anderledes forsådan en gammel mand som mig,der aldrig har haft en computer ihånden før. Men hvis man ikke erklar til at følge med udviklingen, såkan man lige så godt lægge sig til atdø, siger den 60-årige akkordholdermed et glimt i øjet.

- Man kan sammenligne det medet nyt stykke værktøj, som man ogsålige skal vænne sig til at bruge. Læn-gere er den ikke, siger AndersJensen, mens han viser, hvordan hankan isolere 3D-tegningerne til kunat omfatte de ønskede VVS-installa-tioner.

Undgår diskussionerDet nye hovedsæde for Rambøll erpå 44.000 kvadratmeter, og bygge-riet forventes afsluttet i august2010. Brøndum VVS står for instal-

lationen af vand, varme og afløb, såder er nok at holde styr på for denerfarne akkordholder.

Brugen af 3D-tegninger har gjortnoget af arbejdet lettere, og Anders

Jensen mener, at der ermange fordele ved den nyeteknologi.

- Først og fremmest erdet nemmere, når alle påpladsen arbejder efter desamme tegninger. Derved

undgår vi mange diskussioner om,hvordan tingene er planlagt fra in-geniørernes side af, siger han omtegningerne, der på computerskær-men kan vendes og drejes i utalligevariationer, så man altid kan se,hvordan byggeriets mange installa-tioner skal placeres.

- Hvis man for eksempel har etproblem, hvor man ikke lige kan se,hvordan tingene skal løses, så kanman bare printe en tegning ud i lige

præcis den vinkel man ønsker sig, ogtage den med ned på stedet, forkla-rer Anders Jensen.

Afslører fejlEn anden fordel ved 3D-tegningerneer, at de lettere afslører nogle af detegnefejl, som altid forekommer vedstore byggeopgaver.

- Når et rør for eksempel er teg-net lige midt gennem en ventila-tionskanal, så er det nemt lige atsende problemet tilbage til inge-niørerne, så de kan rette fejlen meddet samme, siger den sjællandskeakkordholder om byggeriet i Øresta-den, der er den største opgave, hanhidtil har haft som akkordholder.

- Det er svært at vurdere, om viholder en god akkord. Men mon ikkedet går lige så godt som det plejer,opsummerer Anders Jensen, dermed et travlt efterår forude forven-ter flere folk på pladsen de kom-mende måneder.

3D-tegninger er at genialt stykke værktøj, som betyder,at vi undgår mange unødvendige diskussioner på byggepladsen, siger

Anders Jensen, der er akkordholder i Brøndum VVS.

Selv om akkordholder AndersJensen aldrig tidligere har brugten computer, så er både han ogkollegerne begejstret for atarbejde efter tegninger i 3D.

� Livet er ikke en generalprøve på dø-den! Som salig Svend Auken kvikt be-mærkede.

Mens du er i live, kan du dog godttænke på livet efter døden. For digselv, hvis din ægtefælle dør, eller for di-ne nærmeste, hvis det er dig, der ikkeer her mere.

Døden er ikke rar at tænke på,men du betaler faktisk hver måned etlille beløb for at give familien en vigtigsikring.

Det gør du i form af en lille præmietil en gruppelivsordning, der kan fåstor betydning for dig og dine nærme-ste. Alle medlemmer i Blik- og Rørar-bejderforbundet er omfattet af engruppelivsordning i Alka, som de beta-ler til via medlemskontingentet.

Kun for medlemmer- Aftalen mellem Blik- og Rørarbejder-forbundet lever et stille liv. Sådan erdet i reglen med gruppelivsordninger.Men ofte udgør den udbetalte sum enstor hjælp for de efterladte. De skal –udover sorgen over at miste et skattetfamiliemedlem – komme videre i livet,og her gør et tilskud til økonomien nu

engang en forskel, siger personforsik-ringsdirektør i Alka, Søren Schock Pe-tersen.

En række LO-forbund har en grup-pelivsaftale med Alka om dækningved dødsfald. Den kollektive indbeta-ling betyder, at medlemmer af Blik- ogRørarbejderforbundet betaler en bety-delig lavere præmie, end hvis man la-vede den samme ordning på indivi-duel basis.

Udover den økonomiske sikringrummer gruppelivsaftalen den fordel,at den kun gælder for organiseredemedlemmer. Uorganiserede får ikke til-buddet, men må i stedet ud i det indi-viduelle og dyrere marked, hvis de vilsikre efterladte ved dødsfald. Gruppe-livsordningen er kollektiv og dækkerogså medlemmer, som ikke er i job,mens arbejdsmarkedsordninger kungælder for medlemmer i job.

For alle LO-forbund med en grup-pelivsaftale udbetalte Alka i 2008 etskattefrit engangsbeløb til næsten3.500 forsikrede. I gennemsnit mod-tog en sikret næsten 110.000 kronerved ægtefællens død eller familienmodtog beløbet fra afdødes ordning.

14 Blik og Rør • 9 • 2009

Hver måned betaler du for en livsforsikring gennem ditkontingent. Det lille beløb bliver til en stor udbetalingfor efterladte, hvis du dør tidligt.

Arkivfoto: Søren Madsen

Gruppeliv hjælper i en svær tid

Udnyttelse af overskud-svarme i industrien vinderfrem, og der er stigendeefterspørgsel på energi-besparende genvindings-anlæg. Alligevel er det enspeciel opgave at laveanlæg til store container-skibe, hvor varmen fra ski-benes skorsten omdannestil ny energi.

� De rustfaste industrimontørerhos Aco Engineering i Kolding erspecialister i at fremstille de ter-moplader, som udnytter over-skudsvarme til ny energi. Ter-mopladerne bruges oftest istørre genvindingsanlæginden for industrien,men teknologienkan også bruges tilandre energibespa-

rende tiltag. For eksempel til at trækkevarmen ud af den røg, som udledes frastore containerskibe og supertankere.Dermed går varmen bogstavelig taltikke op i røg, og i stedet kan man sige,at det er røgen, der går op i varme.

Hos Aco Engineering fik HenrikThybo Møller til opgave at lave 10 afde energibesparende anlæg, indenordren blev udvidet med yderligere fi-re anlæg.

- Det var ikke lige noget vi havdelavet før, men opbygningen er stort setden samme som i andre genvindings-anlæg. Den ser bare anderledes ud, si-ger den rustfaste industrimontør, menshan står foran den fjortende og sidsteaf de knap 2,5 tons tunge aggregat.

Bygget op fra bundenSet ude fra skal der lidt fantasi til atforestille sig, hvordan det knap fire me-ter høje genvindingsanlæg kobles pået skibs skorsten. Men ved at kiggenærmere på indmaden, virker det helemere logisk.

Inden røgen fra skibets motor le-des ud gennem skorstenen, pressesdet gennem et filter af termopaneler,som opsamler varmen og derved sør-ger for varmt vand og behagelig tem-peratur ombord på skibet.

Termopanelerne ligner i princippetbare nogle tynde plader. De bestårdog af to præcist sammensvejsede pla-der, som fyldt af væske udgør nøglentil genvinding af energi indenfor isærindustrien.

- Det er jo ret smart at kunne ud-vinde energi af den varme, som ellersbare ville forsvinde op i den blå luft, si-ger Henrik Thybo Møller, som brugtetre uger på at bygge hvert af de storeanlæg op helt fra bunden.

Skade med truckenAfslutningen på en større opgave ernormalt en glædens dag. Alligevel erHenrik Thybo Møller ikke helt tilfreds.For da det store genvindingsanlæg varfærdigt og skulle køres udenfor, vælte-de det af trucken.

Det medførte nogle skader på an-lægget, og det skulle ordnes, inden detkunne sendes af sted til kunden.

- Det er jo, hvad der kan ske. Menmon ikke det kan ordnes uden at viskal starte helt forfra, siger den rustfriindustrimontør, inden han gør sig klartil at reparere skaderne.

Røgen gårop i varme

Rustfast industrimontør som klimahelt:

Hvad er entermoplade?� En termoplade er selve den del i etgenvindingsanlæg eller varmeveksler,som opsamler den overskudsvarme,som passerer pladerne.

Den består i realiteten af to plader,der sammensvejses ved hjælp afpunktsvejsninger. Herefter forseglespladerne med en svejsesøm langs pladernes konturer, hvorefter pladenekspanderes til den ønskede højde.

Termopladerne kan fremstilles i allerustfaste kvaliteter.

Henrik ThyboMøller foran det2,5 ton tungeanlæg, som gen-vinder varmenfra den røg, somledes ud gen-nem skibenesskorsten.

Foto:SørenM

adsen

Blik og Rør • 9 • 2009 15

Af Bjarne Ørbekker

� Første gang jeg traf Kenani var forca. ti år siden. Dengang boede han iZambezia-provinsen i det centraleMozambique, hvor han sammen medsine kolleger fremstillede vandkander,spande og gryder af fladbankede tag-plader i galvaniseret jern. Det var der,jeg fik den ide, at de mozambikanskeblikkenslagere kunne tjene flere pengeved at blive tagblikkenslagere.

Vandkander, spande og gryder varallerede dengang under hård konkur-rence fra billige importerede plastpro-dukter og fabriksfremstillede alumini-umsgryder.

Ideen blev til et tre måneders kur-sus i 2000 for en lille gruppe blikken-

slagere, hvor vi arbejdede med alt, ligefra pladeudfoldning til almindeligtblikkenslagerarbejde, ventilation ogdækning med stående false. Missio-nen var, at når de lokale håndværkerekan fremstille en vandkande, kan deogså lave for eksempel grenrør til ven-tilation, og det holdt stik.

Dygtige håndværkereI løbet af kurset blev jeg flere gangeoverrasket over, hvor dygtige disse gut-ter var. En skorstensinddækning medvagefalse kunne de lave næsten før,jeg havde forklaret det - og tilmed i enkvalitet, der nemt kunne måle sig meden dansk blikkenslager.

Den første dag på kurset, lagde jegen tegning til en falset 90 graders re-duktionsbøjning foran Kenani. Bøjnin-gen var på 5 led og gik fra 25 cm. til7,5 cm. I løbet af et øjeblik havde Ken-ani lavet bøjningen, og jeg blev endnuengang bekræftet i, at mit job var ikkeat lære disse gutter at false, men hjæl-pe dem med at bruge det, de kunne iforvejen, til at tjene nogle flere penge.

Bukkemaskine til AfrikaI 2004 hjalp rørlægger Kurt Nielssonog jeg, med økonomisk støtte fra Blik-

og Rørarbejderforbundet og kredsKøbenhavn, blikkenslagerne med atfremstille en bukkemaskine til tyndpla-de. Projektet blev en succes og bukke-maskinen bliver den dag i dag brugtflittigt af blikkenslagerne i Quelimane.

Bukkemaskinen blev tegnet af ma-skiningeniør, Niels Christoffersen, ogprototypen fik vi lov til at fremstille påTEC Ballerup.

Ny rejse i 2009Da jeg denne gang besøgte Kenani,var han flyttet til Manica provinsen,tæt på grænsen til Zimbabwe. Jeg vargodt klar over, at der ikke var megetjeg kunne lære ham, men jeg havdefundet et lille bukkeværktøj på en ud-

stilling i Danmark. Værktøjet, der allerede er kendt af

mange danske blikkenslagere, beståraf to aksler, et land og en håndfuldkuglelejer. Det svarer næsten til prin-cippet i en sikkemaskine, der blot er la-vet så let, at man kan holde den ihånden.

Værktøjet er som skabt til de fatti-ge blikkenslagere i Mozambique, hviseneste alternativ oftest er en hammerog en togskinne. Jeg fremstillede selv,med hjælp fra lærere og elever fra TECBallerup, to stykker af dette bukke-værktøj, inden min rejse til Mozam-bique maj 2009, hvor jeg havde mod-taget et rejselegat fra Danida.

Kenani og en af hans kolleger fik

16 Blik og Rør • 9 • 2009

Oplevelser fra Mozambique:

Fra kopper og kandertil blikarbejde på tagetGennem det seneste årti har den københavnske blikkensla-ger Bjarne Ørbekker i flere omgange rejst rundt i Mozam-bique. Her har han været i tæt kontakt med en gruppe loka-le håndværkere, som med Bjarne Ørbekkers hjælp nu ogsåkan producere tagrender og rør til udsugningsanlæg.

Læs Bjarne Ørbekkers beretning om udviklingsarbejdet iMozambique og mødet med de afrikanske blikkenslagere.

Det tog ikke Kenanimange øjeblikke atfinde ud af, hvordandet lille bukkeværktøjskulle bruges. Her la-ver han og en kollegaen tagrende efter syd-afrikansk forbillede,inden de bagefter for-søgte sig med et fir-kantet nedløbsrør.

Selv om det var første gang at Kenani sad foran en computer, lærer han atsende mails og flytte billeder fra mobiltelefonen over på computeren.

hurtigt afkodet værktøjet og fremstil-lede uden besvær en firkantet tagren-de. Tagrenden var væsentlig smukkere,end hvad de normalt kunne lave, ogdet var betydeligt hurtigere end atbanke den op over en togskinne.

Kontakt via e-mailInden jeg forlod Kenani for at rejse til-bage til Danmark, forærede jeg hammin gamle mobiltelefon med kameraog en kortlæser til mobiltelefonen.Derefter gik vi på en lokal internetcafei byen, hvor Kenani bor. Her hjalp jegham med at oprette en e-mailadressepå nettet, således at Kenani nu kanmodtage og sende e-mails.

Til sidst betalte jeg for et 3 måne-

ders computerkursus. Og som alt an-det jeg har lavet med Kenani, så lærtehan på et øjeblik at flytte billederneover på mobiltelefonens hukommel-seskort, og det lykkes ham også at skri-ve og sende en e-mail – oven i købetmed vedhæftet fil.

Det er lige værd at huske, at Kena-ni er en mand, der har tilbragt næstenhele sit liv med at være afrikansk blik-kenslager. Kenani bor med sin familiei et hus af ler uden elektricitet. Hanhar en mangelfuld skolegang og haraldrig haft adgang til yderligere ud-dannelse end enkelte basale skoleår.Måske går det langsomt, men Kenanier en blikkenslager på vej opad, han eren mønsterbryder.

Blik og Rør • 9 • 2009 17

Fakta om Mozambique� Mozambique, der er en tidligere portugisisk koloni, ligger i det sydli-ge Afrika mellem Tanzania i nord og Sydafrika i syd med en 2500 km.lang kystlinje til det Indiske Ocean.

Mozambique er med sit areal på802.000 km2 18 gange større end Dan-mark, og indbyggertallet er ca. 20 mil-lioner. Heraf er knap 75 procent afbefolkningen under 25 år.

Dødelighed for levendefødte børn underet år er 12,9 procent og knap 12 procent af lan-dets voksne befolkning er smittet med hiv/aids.

Landet er præget af ekstrem fattigdom, og detanslås at 75 procent af befolkningen må leve formindre en 2 US-Dollar om dagen.

Læs mere omBjarne Ørbekkersoplevelser iMozambiquepå HåndværkereUden Grænsershjemmesidewww.bisu.dk

18 Blik og Rør • 9 • 2009

Blik og Rør • 9 • 2009 19

� Mange medlemmer har allerede valgt atfå et LO Plus Guldkort, og i løbet af sep-tember modtager de øvrige medlemmer iBlik- og Rørarbejderforbundet et tilbud,som bliver svært at afslå. Alle får nemligmulighed for at udskifte LO Plus medlems-kortet med et LO Plus Guldkort, som bådeer et almindeligt MasterCard, men som og-så giver dig automatisk rabat i de butikker,som i forvejen giver dig LO Plus-rabat.

Både det normale LO Plus kort og Guld-kortet giver adgang til rabatter i mere end1.000 udvalgte butikker og virksomheder.Men med det nye LO Plus Guldkort er detblevet nemmere at udnytte rabatmulighe-derne, da medlemsrabatten trækkes auto-matisk. Og bruges kortet optimalt, kan duspare lige så mange penge, som du betaleri kontingent til fagforeningen.

Det er gratis at få det nye kort, og imodsætning til lignende betalingskortmedfølger der ingen årlige gebyrer. Alt i altet perfekt supplement til dit Dankort.

Penge fra renoveringspulje gået til spildePengene fra renoveringspuljen kunne lige så godt væredelt ud på strøget, lyder kritikken.

� Over halvdelen af de, der har fået del i regeringens renoveringspulje på 1,5 mil-liarder kroner ville også have lavet boligforbedringerne, selv om de ikke fik tilskud-dene. Det viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Og det får Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører, Mette Gjerskov, til at lan-ge ud efter den konservative økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

- Her har man smidt pengene ud af vinduet i stedet for at skabe nye arbejds-pladser og satse på klimaet og bedre renoveringer af vores huse. Lene Espersen kun-ne lige så godt have gået ned på Strøget og delt pengene ud, siger hun til Newspaq.

Mette Gjerskov vil nu kræve en undersøgelse af grundlaget for renoveringspuljenefter Ugebrevet A4's tal. For puljen har ikke virket efter hensigten. Det siger også tid-ligere overvismand og professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han me-ner, regeringen har formøblet en masse penge uden at skabe de nye job, som var for-målet.

- Målt i forhold til job kan man tænke sig mange andre ting, der ville have haftstørre effekt, siger han til Ugebrevet A4. Han peger på investeringer i det offentligefor at skaffe flere job i den hårdt ramte bygge- og anlægssektor.

A4's undersøgelse viser, at 55 procent af de, som fik penge fra renoveringspul-jen til for eksempelvis nyt tag, maling eller vinduer, alligevel ville have betalt af egenlomme. Kun 15 procent ville have droppet byggeplanerne, hvis de ikke fik støtten.

Med et LO Plus Guldkort fratrækkes medlemsrabatten automatisk:

Guldkort medindbygget rabatFå et LO Plus Guldkort og fåfratrukket rabatten automa-tisk i de butikker, der giverLO Plus rabat. Og udnytteskortet optimalt, kan du sparelige så mange penge, som dubetaler i kontingent til fag-foreningen.

Sådan bestiller duGuldkortetDu kan bestille kortet på flere måder:• Udfylde det ansøgningsskema, som du modtager i denne måned.• På nettet, www.loplus-guldkortet.dk.• Ring til LO Plus Guldkorts medlemsservice på telefon 33 42 37 10

og få tilsendt et ansøgningsskema.

Hvad er et MasterCardLO Plus Guldkort er et MasterCard. Det vil sige, at du kan bruge kor-tet til at betale med. Hver måned får du en faktura på det beløb, duhar købt ind for. På den måde kan du købe rentefrit i op til 52 dage.

Du bestemmer selv, hvor stor en del af den månedlige faktura, duønsker at betale. Nogle betaler hele fakturaen hver måned – andrevælger at udskyde en del af betalingen for f.eks. uventede udgiftertil næste måned, men så skal der naturligvis betales renter af detskyldige beløb.

Pas på rentenSammenlignet med markedets øvrige betalingskort tilhører LO+kor-tet markedets billigste. Som sagt er der intet oprettelsesgebyr, intetfakturagebyr, intet årsgebyr og rentefrihed i 21 op til 52 dage.

Men vær opmærksom på, at betaler du ikke det fulde beløb hvermåned, betaler du en høj rente af det skyldige beløb. Hvis du vil und-gå at betale renter, skal du blot betale, hvad du skylder, hver gangdu får en opkrævning.

Læs mere om det nye LO Plus Guldkort og betingelserne påwww.loplus-guldkortet.dk

20 Blik og Rør • 9 • 2009

FeriegarantioptagetFølgende firmaer erblevet optaget, enteni DS Håndværk & Industri, Tekniq ellerDansk Industri, og erderfor omfattet afferiekortordningenmed garanti for ferie-penge.

Kreds Nordjylland

Nordjysk Svejse- ogMontageservice, Lars Malling JensenSkageraksvej 159700 Brønderslev7. juli 2009

Smedefirmaet Lars Mortensen, Lars MortensenUlstedvej 109330 Dronninglund8. juli 2009

Kreds Vestjylland

Bjergby Motor A/S,Klaus Brask-NielsenBjergbyvej 8, Bjergby7830 Vinderup20. maj 2009

Jydskvvs.dk HerningA/S, Eilif Hedelund JohansenDueoddevej 6 F7400 Herning12. maj 2009

Skjern Egnens Blik, Per IversenChr. Hansensvej 36900 Skjern13. maj 2009

H. J. Villandsen, Torben MikkelsenErhvervsparken 1038882 Fårvang18. maj 2009

Martin’s Blikkenslager-forretning ApSMartin ThinggaardHugborgvej 246950 Ringkøbing24. juni 2009

CS Montage v/Claus SøvsøMøgeltoft 68800 Viborg16. juni 2009

Ørum Smedie & Industrimontage ApS,Jan TolstrupIndustrivej 118830 Tjele6. juli 2009

Kreds Østjylland

Galten VVS-TeknikNattergalevej 228464 Galten1. april 2009

Trepol Norden A/S, Jørgen Sølvsten SkriverUrsusvej 5, Skovby8464 Galten30. april 2009

Reg. Beslagsmed Anders Stokbro, Anders StokbroKrajbjergvej 258543 Hornslet13. maj 2009

Engel StålmontageApS, Henrik EngelKongefolden 318660 Skanderborg7. maj 2009

Margaard’s VVS TeknikApS, Mikkel MaegaardSiimtoften 2, Hårby8660 Skanderborg15. maj 2009

M.T.B. Service ApS, Mogens BergRud Kirkevej 78370 Hadsten12. maj 2009

Tolstrup Smede Service,Jens Ove PedersenNæsgårdvej 158500 Grenaa13. maj 2009

Veggerslev Landbrugsog Maskinservice, Mads Bonde AndersenVeggerslevvej 758500 Grenaa27. maj 2009

Jysk Smede og Maskinværksted ApS,Lars LindvaldMaskedal 16 B8660 Skanderborg26. juni 2009

Harridslev Smede ogMaskinforretningMichael LaursenLogevej 2, Harridslev8930 Randers NØ1. juni 2009

Galten Stål og Glas 2009 ApSMichael JakobsenMarktoften 78464 Galten18. juni 2009

Jens Kasperczyk, Jens KasperczykØsterbyvej 458632 Lemming2. juli 2009

Kreds Sydjylland

Lyngby GVS v/ Hans KristensenHedegårdsvej 20, Lyngby7323 Give20. maj 2009

Acuttek, Torben HansenLerbjergvej 295500 Middelfart20. maj 2009

Genner Beslagsmedie,Stig OlsenGenner Bygade 576230 Rødekro20. maj 2009

LK Industri Service, Leif KirkmandMølletoften 12, Skodborg6630 Rødding14. maj 2009

Smedemester RenéNørlund, René NørlundHallundbækvej 27361 Ejstrupholm24. juni 2009

Energimontagen ApS,Rune L. PetersenEngvej 326200 Aabenraa12. juni 2009

Svenstrup Beslagsme-die, Keld JørgensenNørreskovvej 66430 Nordborg3. juni 2009

Krima Stålindustri ApS,Leon KildbaneBavnevej 186580 Vamdrup11. maj 2009

Kreds Fyn

Fyns Indeklima Tekniq ApSKratholmvej 41, Stenløse5260 Odense S1. juli 2009

JH-Gruppen ApSC.F. Tietgens Boulevard 265220 Odense SØ1. juli 2009

Star Industri ApS, Per HolmerCikorivej 66’5220 Odense SØ26. maj 2009

Freecevan ApS, Allan JørgensenNy Stenderupvej 75672 Broby13. juli 2009

Kreds Sjælland Syd

PM Smeden VVS, Poul Henning OlsenNygade 54863 Eskildstrup26. maj 2009

JP VVS, John PerrierVestervej 34621 Gadstrup21. juli 2009

KL Beslagsmedie, Kenneth LudvigsenLongvejen 14270 Høng15. juli 2009

Trabolt VVS, MortenTrabolt OlsenAssentorpvej 504295 Stenlille17. juli 2009

Kreds Sjælland Nord

Jimmi Falk VVS ApSKrogholmvej 703650 Ølstykke1. juli 2009

Bøge Bjerg VVS ApSEbetoftevej 1103370 Melby1. juli 2009

Kreds Bornholm

MH Smeden, Martin HansenSøndergade 413700 Rønne24. juni 2009

Kreds København

BlikkenslagerfirmaetHenrik Buch, Henrik BuchTopasvej 122730 Herlev5. maj 2009

Reuter Petersen VVS ApSTuresensgade 23-25 kld.1368 København K1. juli 2009

VVS-Installatør Jan NielsenThoravej 18, 2. tv.2400 København NV1. juli 2009

FeriegarantiophørtI følgende firmaer erferiegarantien ophørt.Medlemmer der har ar-bejdet i firmaerne skalhave udstedt feriekort.

Kreds Nordjylland

Hobro VVS & Gasservi-ce, Kim BaabdrupLigustervej 8, Hørby9500 Hobro31. december 2008

Uglev Smede & Traktorværket I/SOriensgade 19, Uglev7790 Thyholm19. maj 2009

JG-Consult ApS, Jens GraakjærHoltebakken 101, st.9430 Vadum5. maj 2009

Palle Thomsen VVS ApSSagavej 69260 Gistrup30. juni 2009

Protherm ApSEstrupvej 22, Hørby9300 Sæby30. juni 2009

Thermo Service A/S, Ni-els PoulsenHvedemarken 89500 Hobro30. juni 2009

Villandsens Smedie,Søren VillandsenKai Lindbergsgade 30-327730 Hanstholm4. juni 2009

Combistaal, Jesper KjærJensenÅsvej 5 B, Silstrup7700 Thisted31. marts 2009

Casper Juhl VVS ApSSkelvej 129400 Nørresundby30. juni 2009

VVS Kaj Larsen & SønApSEgevej 609480 Løkken30. juni 2009

VVS så Bent Frost A/S,Stæten A/SMejerivej 14, Linderum9870 Sindal30. juni 2009

JA Blik og VVS, JesperAndersenSolskovvej 159460 Brovst30. juni 2009

Kreds Vestjylland

Svend Bech’s MaskinforretningBorrisvej 18, Borris6900 Skjern30. juni 2009

LB Truck Service ApSDalagervej 277884 Fur3. april 2009

D. C. Power ApS, PalleGuldbrandsenBredgade 8, Feldborg7540 Haderup3. april 2009

Samson Pumps A/S,Thorkil HansenBjerringbrovej 10, Tange8850 Bjerringbro30. juni 2009

Knudby Smedie & VVS,Finn MortensenVirksundvej 1248831 Løgstrup11. juli 2009

Hee/Højmark Blikken-slagerforretning ApSBjarne KristensenHugborgvej 246950 Ringkøbing24. april 2009

Ager Natur Energi ApS,Leif AgerSønderskovvej 7, Borris6900 Skjern8. juli 2009

Kreds Østjylland

Blichfeldt A/SErhvervsparken 88400 Ebeltoft30. juni 2009

Trepol A/S, Richard PoulsenUrsusvej 5, Skovby8464 Galten2. april 2009

Venti A/S, Søren Lindahl KlausenBanevænget 38362 Hørning30. juni 2009

LINCO Food SystemA/S, Svend LindholstLøvenholmvej 17, Gjesing8963 Auning30. juni 2009

Harridslev Smede- &MaskinforretningEgon SimonsenLogevej 28930 Randers NØ31. maj 2009

Birks Smedie, René BirkRustrupvej 308600 Silkeborg30. juni 2009

Hjernø A/S, Lars KjølbyKatrinebjergvej 1158200 Århus N30. juni 2009

Asgers VVS ForretningApS, Gunner MikkelsenHerredsvejen 148362 Hørning30. juni 2009

Kurt Jensen VVSHaraldsvej 248960 Randers SØ30. juni 2009

Gusø Staal A/SRobert Fultons Vej 14,Skelby8200 Århus N30. juni 2009

Tebstrup Smede- & VVS-forretningErik Arnesen EriksenHorsensvej 118, Tebstrup8660 Skanderborg30. april 2009

Kreds Sydjylland

Frigortek A/SVejlevej 407182 Bredsten15. april 2009

Steel Group I/S, Laila PagårdNavervej 107000 Fredericia23. marts 2009

Winther’s VVS ApSHolbergsvej 437000 Fredericia30. juni 2009

YIT Gerdes & Wesenberg ApSDamvej 107000 Fredericia30. juni 2009

Varde Traktorlager, Ove AndersenNavervej 86800 Varde30. juni 2009

Sdr. Omme Smede- &Maskinforretning ApSEgeparken 97260 Sønder-Omme30. juni 2009

Jysk Ladfabrik ApSPhønixvej 78722 Hedensted30. juni 2009

VVS-firmaet Villy Mosegaard A/SRiberlundvej 267100 Vejle30. juni 2009

Marek v/ Erik Petersen,Erik Krog PetersenKeldetvej 456100 Haderslev31. maj 2009

Alustructures ApS, Asger ThomsenNørrevirke 1 B6240 Løgumkloster31. maj 2009

Kreds Fyn

JO Contractors ApS,Jens Ole IsaksenGlasvænget 65492 Vissenbjerg1. maj 2009

Dansk Installations Teknik A/SC.F. Tietgens Boulevard 265220 Odense SØ30. juni 2009

Midtfyns VVS Comfort A/SBøgebjergvej 56, Brobyværk5672 Broby30. juni 2009

Kreds Sjælland Syd

Lygas A/SValnæsvej 14700 Næstved30. juni 2009

CC Fakse ApS, Mads MadsenIndustriparken 194640 Fakse23. februar 2009

Suså VVS, Ib JørgensenPræsteengen 4, Næsby4171 Glumsø23. juni 2009

Stubberup Smede- &Maskinværksted, Søren LøttrupStubberupvej 474800 Nykøbing F31. maj 2009

Franks Auto A/SKrondrevet 24760 Vordingborg30. juni 2009

Mogens LarsenBulbrovej 14622 Havdrup30. juni 2009

Bøgedal BeslagsmedieApS, Carsten JensenKyringevej 1054296 Nyrup30. juni 2009

Kreds Sjælland Nord

J. M. MaskinserviceA/S, Jan MeulengrachtHornbækvej 7083100 Hornbæk30. marts 2009

Smedemester ApS, René GravesenGøgehusvej 281,Høsterkøb2970 Hørsholm30. juni 2009

TN Tekniqe ApS, Klaus NørgaardOdinsvej 94030 Tune27. maj 2009

Peter Nielsen VVSVårgyvelvej 72690 Karlslunde30. juni 2009

Aage Jørgensen VVS v/Peter JørgensenØde Hastrup Vej 1104000 Roskilde30. juni 2009

Haj VVS ApSHorserød Byvej 7 B3000 Helsingør30. juni 2009

Falk VVS ApSKrogholmvej 703650 Ølstykke30. juni 2009

Mingo VVS Valby ApSMosevej 172635 Ishøj30. juni 2009

Dansk Tag og Fasademontage ApSLunikvej 24 D2670 Greve30. juni 2009

J.N. VVS, Jesper NielsenÅmosevej 844440 Mørkøv30. juni 2009

Bækkenskov Installation A/SRyttermarken 2 A3520 Farum30. juni 2009

Dyssegård VVS ApSSøndergårdsvej 522870 Dyssegaard30. juni 2009

Holbæk Metalbyg ApS,Leif HansenBødkervej 224300 Holbæk2. juli 2009

XL Motor A/S, Stig WandrupGurrevej 3943490 Kvistgård23. juni 2009

Kreds Bornholm

T. N.’s MaskinværkstedApS, Troels NielsenMorbærstien 13700 Rønne30. juni 2009

Kreds København

Ejner Hessel AvedøreApS, Carsten LaursenIndustriholmen 65-672650 Hvidovre30. juni 2009

Dana VVS ApS, Robert BruunBogholder Allé 102720 Vanløse30. juni 2009

Hetland A/SBispevej 252400 København NV30. juni 2009

Lyborg VVS ApSPræstefælledvej 432770 Kastrup30. juni 2009

Kehning VVS ApSJohs. V. Jensens Allé58, 3. th.2000 Frederiksberg30. juni 2009

INNOVA Personal Leasing GmbHLarsbjørnsstræde 31454 København K30. juni 2009

Engelgaar & Carlsson A/SEgegårdsvej 232610 Rødovre30. s1eptember 2009

Hørsted VVS & Totalbyg ApSIngemannsvej 6, 1.1964 Frederiksberg C30. september 2009

Blik og Rør • 9 • 2009 21

Avisen.dk er Danmarks nye netavis med særligtfokus på arbejdslivet. Det bliver Danmarks førsteavis, der lægger al sin journalistik ud på nettet.� Arbejde er en meget vigtig del afdanskernes identitet, og for de fle-ste er et godt arbejde en forudsæt-ning for et godt liv. Det er ud-gangspunktet for netavisen Avi-sen.dk, der gik i luften den 1. sep-tember.

- Vi skriver om det hele, men harsærligt fokus på de forhold, somberører alle os, der knokler på ar-bejde - samt det stigende antaldanskere, der desværre tvinges udaf arbejdsmarkedet. Dermed er viet klart alternativ til de medier, somfokuserer mere på forbrug og livs-stil - og som kigger mere på aktie-kurser end på hårdtarbejdendedanskeres forhold, siger chefredak-tør Rasmus Emborg.

Ny dagsordenenAvisens chefredaktør mener, at be-hovet for en ny avis, der ønsker atsætte en ny dagsorden, er blevet

kraftigt forstærket af den økonomi-ske krise.

- Bankdirektører og finanseksper-ter har for længe fået lov til at sæt-te dagsordenen med det resultat, atder i dag er tusindvis af danskere,der mister deres arbejde – og endnuflere, der lever med frygten for at bli-ve fyret, siger Rasmus Emborg.

Kernestoffet for den nye avis erkontante nyheder samt dagligeguides, der gør det bedre for læser-ne at gå på arbejde. Avisen byderogså på bl.a. blogs, en jobhåndbogsamt de seneste nyheder fra denfaglige verden.

- Avisen skal være både læser-nes vagthund og bedste ven, sigerRasmus Emborg.

Det er LO’s medievirksomhed A-pressen samt internetkoncernenFreeway, der står bag Avisen.dk,som vil sætte nye standarder fornetjournalistik i Danmark.

Ny netavis handlerom arbejdsliv

22 Blik og Rør • 9 • 2009

Blik og Rør • 9 • 2009 23

Blik og RørUngdomgav den gas tilLO’s sommerdyst

� Vejret viste sig fra sin bedste side, daårets LO-sommerdyst løb af stablen den tred-je weekend i august. Også medlemmer fraBlik og RørUngdom deltog i arrangementet,som havde samlet knap 500 unge LO-med-

lemmer til et væld af konkurrencer, socialeaktiviteter og debat.

- Det var et rigtig godt arrangement. Jeghyggede mig i hvert fald og nød sammen-holdet med de andre deltagere, siger KasperSloth Johansen fra Hvalsø fra Blik og Rør-Ungdom.

Det var anden gang, han deltog i LOUngdoms sommerdyst, og det er sikkert hel-ler ikke sidste gang, han deltager.

- Arrangementet er godt organiseret, såman kan håbe, at endnu flere fra Blik ogRørUngdom er med næste år, siger den sjæl-landske VVS-lærling.

Blik og RørUngdom havde deres egenstand på sommerdysten, hvor alle kunneprøve kræfter med bukning af rør. Teltet vardesuden fast samlingssted for de deltagen-de VVS- og skorstensfejerlærlinge, som ogsågjorde en rigtig god figur i arrangementetsfodboldturnering.

Også forbundsformand Max Meyer visteopbakning til ungdommen. I vanlig stil hav-de han tilkæmpet sig en fast plads på detudvalgte hold af valgte tillidsmænd i for-bundene, som dog måtte bøje sig for de un-ge og lide et nederlag på 4-2.

Sammen med 500 unge LO-medlemmer fra hele landet,var Blik og RørUngdom godtrepræsenteret til fest, sport ogdebat på LO Ungdoms årligesommerdyst i Århus.

24 Blik og Rør • 9 • 2009

Magasinpost - UMMId.nr. 42331

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk

� Der var masser af liv og aktivitet ide opstillede telte, da de 15 deltager-ne til VM i håndværk viste deres fagog kunnen frem på Rådhuspladsen in-den afrejsen til Canada. Også dendanske mester i VVS, Morten Qvist-gaard, deltog, og han var godt tilfredsmed interessen for VVS-faget.

- Der var rigtig mange forbi, somvar interesseret i at høre om mulighe-derne for en fremtid i VVS-branchen.De kunne så prøve at bukke lidt rørsammen med mig, siger Morten Qvist-gaard, som i løbet af arrangementetkoblede en varmeinstallation sammenmed et solvarmeanlæg.

Mange besøgendeMed den store tilstrømning af skole-elever fra det meste af Storkøbenhavn,blev de danske erhvervsuddannelsermarkedsført på bedste vis.

- Det er det bedste arrangement, vihar set for erhvervsuddannelserne imange år. Rigtig mange skoler tog

imod invitationen og Rådhuspladsenvar fyldt med interesserede elever heledagen, siger Henrik Bertelsen, der erchefkonsulent i El- og VVS-branchensuddannelsessekretariat.

Det er i starten af september, atMorten Qvistgaard deltager i VM forhåndværk. Og med både et dansk oget nordisk mesterskab i bagagen mø-der han op til konkurrencerne medmasser af selvtillid.

- Jeg tror på mig selv, og jeg menerselv, at jeg har en god chance for at gåhele vejen, vurderer Morten Qvist-gaard, der tilmed har fået finpudsetformen gennem en to uger lang træ-ningslejr i august.

VM i Håndværk afholdes i Canada,hvor 835 unge fra 51 forskellige landedeltager. Udover Morten Qvistgaardfra Blik- og Rørarbejderforbundet kom-mer der også deltagere fra Malerfor-bundet, TIB, 3F, Dansk EL-forbund,FOA, NNF og Dansk Metal.

Klar til VMKlar til VMDansk mester på Rådhuspladsen:

Forud for VM i håndværk viste den danske og nordiskemester i VVS og 14 andre unge håndværkerne deresfærdigheder frem på Rådhuspladsen.

Mange skolelever viste interessefor VVS-faget, da Morten Qvist-

gaard og de øvrige VM-deltagereblev vist frem på Rådhuspladsen.

Læs mere omVM i håndværk på

www.skillsdenmark.dk