Upload
fagbladet-blik-og-ror
View
222
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kræft af sol og sod anerkendt som arbejdsskade Måtte bruge kloak som WC OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONER Der er plads til lønstigninger VM-stadions bygges af slavearbejdere 5 stærke til lokalforhandlingerne Med på job: 7 ÅRS SPRINKLERARBEJDE
Citation preview
OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne
OK 2014: Forlis på VVS-området04 |
09 |
Forsvar din overenskomstKRÆFT AFSOL OG SOD
ANERKENDTSOM ARBEJDSSKADE
06 |
08 |OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONER
11 |
Måtte bruge kloak som WC
BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 06 2014
14
24 5 STÆRKE TIL LOKAL-FORHANDLINGERNE03 20 VM-STADIONS BYGGES AF
SLAVEARBEJDEREDER ER PLADS TIL LØNSTIGNINGER
7 ÅRS SPRINKLER-
ARBEJDESide 12
Med på job:
Læs videre påErhvervsakademi Dania i HadstenBliv energiteknolog på 2 år
og oplev et ak ivt studiemiljø mederfarne undervisere i Hadsten
Kontakt“Jeg har blandt andet tegnet principdiagrammerfor køleanlæg og varmegenvinding og dimensioneret
varmepumper, gaskedler og varmegenvindingssystemer”
”Jeg vil gerne have bedre jobmuligheder for at komme lidt op
job er inden forenergi”
–
BLIK OG RØR 6-2014 | 3
Foto
: Tho
mas
will
ads.
FAGBLADET BLIK OG RØR
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juli.Forsidefoto: Ulrik Jantzen
LEDER
Der er igen godt gang i byggeaktivite-
terne over det ganske land. Efter flere
års tilbageholdenhed, er krisen ovre, og
Danmark er på vej ind i en ny periode
med øget forbrug, vækst, sund økonomi
og gang i beskæftigelsen.
Særligt i byggeriet og installationsbran-
chen er der god grund til at glæde. Det
viser de seneste opgørelser fra Danmarks
Statistik, som fortæller om både omsæt-
ningsfremgang, flere ansatte i byggeriet
og færre konkurser. Det er alt sammen
tegn på, at tingene bevæger sig i den
helt rigtige retning.
Også arbejdsgiverne i Tekniq er tilfred-
se med udviklingen. Det kan blandt andet
læses i fagbladet Dansk VVS, hvor såvel
organisationen og den medlemsvirksom-
heder udtrykker positive forventninger
til de kommende års mange bygge- og
anlægsaktiviteter.
I Blik- og Rørarbejderforbundet noterer
vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne
igen tjener gode penge. Det betyder
nemlig, at der er plads til at øge timeløn-
nen ude i virksomhederne, og dermed
opveje noget af det efterslæb, som gik
tabt under den økonomiske krise.
Arbejdsgiverne bør naturligvis huske
på, at VVS’erne var yderst tilbagehol-
dende ved de lokale forhandlinger under
den økonomiske krise. Nogle gik endda
så langt i bestræbelserne på at hjælpe
virksomhederne, at de indgik en aftale
om nedsættelse af lønnen. Den tilbage-
holdenhed og hjælp fra svendene var
med til at hjælpe mange virksomheder i
en svær tid.
En opgørelse over VVS’ernes lønudvik-
ling viser, at den gennemsnitlige VVS’ere
havde et reallønstab på 50.000 kroner i
perioden fra 2009 og frem til 2012. Og
selv om noget af tabet blev indhentet
igen i 2013, er der fortsat plads til for-
bedringer af timelønnen.
Situationen er nu en anden. Opsvin-
get er i fuld gang, og selv om mange
arbejdsgivere har interesse i at fastholde
krisesnakken, så viser de faktuelle tal
bare en anden virkelighed.
I Blik- og Rørarbejderforbundet mener
vi, at det er tid til at betale tilbage. Nu
hvor muligheden er der, bør arbejdsgi-
verne udvise taknemmelighed og værd-
sætte de ansatte med et markant løft af
timelønnen.
Max Meyer
Forbundsformand
TIL LØNSTIGNINGERDER ER PLADS
I Blik- og Rørarbej-derforbundet note-
rer vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne igen tje-ner gode penge. Det bety-der nemlig, at der er plads til at øge timelønnen ude i virksomhederne, og dermed opveje noget af det efterslæb, som gik tabt under den økonomiske krise.”
KORT NYT
Beregn ventilation på mobil Beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen skærper tilsynet med
byggeriet af Metrocityringen efter
problemer med arbejdsmiljøet og et
højt antal arbejdsulykker.
Metrobyggeriet har store og vedva-
rende problemer med arbejdsmil-
jøet, og antallet af arbejdsulykker
i forbindelse med byggeriet af
Cityringen er en tredjedel højere
end gennemsnittet inden for bygge-
og anlægsbranchen. Derfor skærper
beskæftigelsesminister Mette Frede-
riksen nu tilsynet med arbejdet.
Siden byggeriet af Cityringens tun-
neller og stationer gik i gang i 2011
og frem til april i år, er der givet 358
reaktioner.
I Dronninglund i Nordjylland har man
netop indviet verdens største solfanger-
anlæg. Men den rekord får nordjyderne
ikke lov at beholde længe, nu barsler
Vojens Fjernvarme i Sønderjylland nem-
lig med et endnu større anlæg.
Mens anlægget i Dronninglund er på
37.000 kvadratmeter, så kommer det
nye anlæg i Vojens til at dække 52.500
kvadratmeter fordelt på 4.166 solfan-
gere. Vojens Fjernvarme har desuden i
forvejen 17.500 kvadratmeter solfange-
re, som blev installeret i 2012. Dermed
kan den sønderjyske by se frem til at
have godt 70.000 kvadratmeter solfan-
gere til at levere varme til forbrugerne.
Der er tale om et termisk solvarme-
anlæg, som udelukkende producerer
varme. Og da solfangerne naturligt nok
vil producere mest varme i sommermå-
nederne, hvor behovet for opvarmning
er meget lavt, bliver der i tilknytning til
solfangeranlægget etableret et enormt
bassin på 180.000 kubikmeter med
plads til 200 mio. liter vand, som skal
sikre, at varmen kan lagres til efterår
og vinter.
Projektet kommer til at koste 120
mio. kroner, og vil kunne dække varme-
behovet i 2.000 husholdninger.
Lindab Vent Tools samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så
de komplicerede beregninger nu kan klares direkte fra en smartphone eller tablet.
Den nye app samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så de
komplicerede beregninger af ventilationsprojekter nu kan klares direkte fra en
smartphone eller tablet. Det skal lette hverdagen for in-
stallatører, entreprenører og rådgivere.
App’en kan blandt andet beregne luftmængde, hastighed,
tryktab, dimensionering og isoleringsforbrug, samt kanal-
længde og forskydning på S-bøjninger og T-stykker.
Det skal lette arbejdet for entreprenører, rådgivere og in-
stallatører, som nu hurtigt kan finde svar på de komplekse
beregninger via den tablet eller smartphone, de alligevel
altid har ved hånden.
Lindab Vent Tools findes til både ioS og Android og kan
downloades gratis via iTunes og Google Play.
VOJENS FJERNVARME SÆTTER GLOBAL SOLREKORD
Holdet bag byggefilm.dk hentede en
sølvmedalje ved World Media Festi-
val med deres film og ”Tagrender og
nedløb”.
Filmen om “Tagrender og nedløb" i
kobber og zink indgår i en serie af
30 kortfilm om danske håndværk,
hvor erhvervsskolerne, lærlinge
under uddannelse, håndværkere og
andre med interesse for renove-
ring og restaurering får viden om,
hvordan vi bevarer bygningsarven
bedst muligt.
Idéen med byggefilmene opstod i
2009 som et modtræk til en oplevet
udvanding af de håndværksmæssige
discipliner, der gennem de senere år
har trængt sig ind på erhvervssko-
lerne. Projektet støttes økonomisk af
Realdania.
Se filmen på byggefilm.dk
INTERNATIONAL PRIS TIL FILM OM TAGRENDER OG NEDLØB
KONTROL MED METROBYGGERI SKÆRPES
4 | BLIK OG RØR 6-2014
BLIK OG RØR 6-2014 | 5
En revideret udgave af loven, med de seneste ændringer fra april
2014, er nu på gaden.
Reglerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet har stor be-
tydning for alle arbejdspladser i Danmark. Derfor er loven også et
vigtigt redskab i dette vigtige arbejde.
Pjecen er en uautoriseret udgave og
indeholder lovens tekst sat op på en
let overskuelig måde.
Ændringen præciserer arbejdsmiljø-
lovens anvendelsesområde i forhold
til psykisk arbejdsmiljø og overfører
reglerne om certifikat til arbejdsmil-
jøloven.
Lov om arbejdsmiljø koster 28,00 kr.
og kan bestilles på www.ambutik.dk
Antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbran-
chen skal ned. Derfor er der netop åbnet en hotline for
bygherrer, rådgivere og projekterende.
Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, BAR
Bygge & Anlæg, har åbnet en hotline, hvor bygher-
rer, rådgivere og projekterende kan få rådgivning
og viden om at undgå arbejdsulykker, inden et byggeri
sættes i gang.
Hotlinen er et af initiativerne i Handleplan mod
arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, der
blev præsenteret tidligere i år. En handleplan med
50 konkrete initiativer til at bekæmpe arbejdsulykker, der er
udarbejdet af de centrale aktører inden for byggeriet.
Hotlinen kan kontaktes på hverdage mellem klokken 8.30 og
15.00 på 4080 1400 eller [email protected].
Det behøver ikke at tage flere dage at få svar på, om der er PCB i
vinduesfuger, gulvbelægninger, byggeaffald m.m. Ny analyseme-
tode giver svar på mængden af PCB i løbet af 20 minutter.
Med en helt ny, effektiv og konkurrencedygtig metode til screen-
ing for PCB tager det kun op til 20 minutter, før man ved, om der
er PCB i materialet i sådanne mængder, at der skal gøres noget
her og nu eller senere.
Hidtil har de fleste testmålinger for PCB i Danmark været gen-
nemført med GC/MS metoden. Metoden er meget nøjagtig men
også meget dyr, idet den kræver specialuddannet personale på
faste laboratorier til at udføre testene. Der går ofte derfor lang
tid før resultaterne er klar.
En ny testmetode fra Cami Miljø betyder, at det på stedet er
muligt at give svar på mængden af PCB inden for 20 minutter.
Læs mere på camimiljo.dk
Flere håndværkere vil læse videre til installatør. Både ud-
dannelsen som stærkstrømsinstallatør og som vvs-installatør
oplever stor fremgang i antallet af ansøgninger. Samlet
søger 18 procent ind på de to uddannelser i år i forhold til
sidste år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Søgningen til uddannelsen som stærkstrømsinstallatør er
steget fra 72 til 87 personer, og det er en stigning på 21
procent. 40 personer har søgt om at blive optaget på uddan-
nelsen til VVS-installatør. Det er fire flere end sidste år.
Den to-årige installatøruddannelser giver udover gode job-
muligheder også mulighed for at læse videre til ingeniør.
Flere håndværkere vil være installatør
NY UDGAVE AF LOV OM ARBEJDSMILJØ
HURTIG ANALYSE AF PCB KAN GØRES PÅ STEDET
Hotline til kamp mod arbejdsulykker i byggeriet
6 | BLIK OG RØR 6-2014
KRÆFT AF SOL OG SODanerkendt som arbejdsskadeSkorstensfejer Jens Kaas havde et sår på næsen, som ikke ville hele. Det viste sig at være hudkræft fremkaldt af mange års arbejde i sol og sod. Med hjælp fra fagforeningen er Jens Kaas’ hudkræft nu anerkendt som en arbejdsskade.
AF
MA
LEN
E M
ØLG
AA
RD
FO
TO U
LRIK
JA
NTZ
EN.
ARBEJDSSKADESTYRELSENS BEGRUNDELSE: ”Vi vurderer, at du under dit arbejde
som skorstensfejer i perioden fra 1976
og frem har fået hudkræft, idet du har
været udsat for sod og sol.
Dine hudgener startede i 2012. Vi
finder derfor, at der er årsagssammen-
hæng mellem dit arbejde og udviklin-
gen af hudkræft.
Vi anerkender således din hudkræft
som en arbejdsskade efter fortegnelsen
over erhvervssygdomme punkt K.3.”
BLIK OG RØR 6-2014 | 7
KRÆFT AF SOL OG SODanerkendt som arbejdsskade
JENS KAAS HAR DET VARMT på det sorte
tegltag i den bagende sol. Han sveder un-
der uniformen og tørrer en hånd hen over
panden. Arbejdet som skorstensfejer er
skønt her i det nordsjællandske med ud-
sigt fra tagene over Vejby Strands grønne
marker, bakker og bølger i horisonten.
Især når sommersolen skinner. Skorstens-
fejer Jens Kaas har i flere år smurt sig
med solcreme faktor 50 om morgenen,
inden han kører på arbejde. For solen er
hård ved huden, når man arbejder ude
det meste af dagen. Men han var alligevel
ikke klar over, at den ligefrem kunne give
ham en arbejdsskade. Og uden en dygtig
hudlæge og hjælp fra fagforeningen havde
han måske heller aldrig fundet ud af det.
Jens Kaas kravler ned ad stigen og smi-
der den sorte jakke i græsset. Under bril-
lerne på næsen sidder et lyserødt plaster,
der beskytter arret efter en operation.
- Jeg er den første, der har fået en sol-
skade anerkendt på grund af mit arbejde,
siger skorstensfejeren, som sidste år fik
hudkræft af mange års udsættelse for sol
og sod.
- Det er anerkendt som en solskade,
fordi jeg har gået ude siden 1976. Og 80
procent af mit arbejde er faktisk ude i
solen.
For godt et års tid siden fik han et
lille sår på næsen på størrelse med et
knappenålshoved. Det ville ikke rigtig gro
sammen og blev ved med at bløde. Der
gik et års tid, og Jens Kaas tænkte ikke
videre over det, før han hørte i radioen,
at man skulle få det undersøgt, hvis et sår
ikke ville hele. Så han gik til sin læge, der
sendte ham til hudlæge.
”Du har hudkræft. Det er godartet, men
det skal opereres”, lød beskeden. Det
Jeg sætter pris på den dygtige
hudlæge, som kendte til lovgivningen og sørgede for at an-melde kræften som en arbejdsskade. Hun var overbevist om, at jeg fik det anerkendt. Og det gjorde jeg.”
Jens Kaas, skorstensfe jer.
havde den 55-årige skorstensfejer ikke
lige regnet med.
Hurtig hudlæge- Kræft er jo kræft, siger Jens Kaas,
selvom beskeden lød, at kræften ikke var
livstruende.
Hans tanker kredsede om, hvordan han
mon kom til at se ud efter operationen,
hvor kræften blev fjernet, og der blev lagt
nyt hud på siden af næsen. Her godt et
halvt år efter går han stadig med plaster
for at beskytte arret mod sol, sod og støv.
- Nu var min kræft heldigvis godartet.
Det betyder, at den som regel ikke spreder
sig, og hvis man bliver behandlet, så
kommer man over det, forklarer skor-
stensfejeren, som både opdagede kræften
ved et tilfælde og fik den anmeldt ved et
tilfælde.
- Min hudlæg Monika Gniadecka sagde
med det samme: ”Det er jo en arbejds-
Sagen om anerkendelse af Jens Kaas hudkræft som en arbejds-
skade er principiel. Sygdommen anerkendes på grund af mange
års udsættelse for kombinationen af sod og sol efter punkt K.3
i fortegnelsen af erhvervssygdomme. Jens Kaas har arbejdet
som skorstensfejer siden 1976 og har haft udendørs arbejde
i al slags vejr i 80 procent af tiden. I 2012 fik han diagnosen
hudkræft og blev opereret på næsens venstre side og har fået
påsat en hudlap. Arbejdsskadestyrelsen vurderer dog foreløbig,
at méngraden efter arbejdsskaden er mindre end fem procent.
Det betyder, at han ikke får udbetalt nogen godtgørelse for
varigt mén. Men méngraden tages op igen i november, da det
endnu er for tidligt efter operationen at vurdere varige mén.
skade. Fordi du går ude i solen så meget
af din tid. Selvfølgelig skal det anmeldes
som en arbejdsskade", husker Jens Kaas og
understreger:
- Jeg er glad for, at jeg havde hende. Hun
er knalddygtig, og jeg er glad for, at hun
stod fast på, at det var en arbejdsskade.
Hun sagde, det var solen, der har gjort det.
Og hun var sikker på, at jeg ville få det
anerkendt, fortæller skorstensfejeren.
- Så gik der et par uger, og så modtog
jeg sådan et digert værk fra Arbejdsskade-
styrelsen, jeg skulle udfylde, siger han og
viser papirstakkens tykkelse på 2-3 centi-
mer med tommel- og pegefinger.
Sygdommen anerkendtDerfor kontaktede Jens Kaas Blik- og
Rørarbejderforbundets lokale kredskontor
i Roskilde, som hjalp ham med at udfylde
papirerne og overtog sagsarbejdet. I marts
kom så afgørelsen fra Arbejdsskadesty-
relsen: Hudkræften i Jens Kaas ansigt
anerkendes som en arbejdsskade, fordi han
i sit arbejde har været udsat for sol og sod
siden 1976.
- Jeg er den første, der har fået det an-
erkendt på grund af mit arbejde. Grunden
til, at jeg gør noget ud af sagen, er hvis nu
der er en anden, som har hudkræft og ikke
er klar over, at man kan få det anerkendt
og måske få noget erstatning, hvis det er
slemt. Jeg er ikke gået efter erstatning –
det var ikke min hensigt, understreger Jens
Kaas og forklarer:
- Men bare det, vi har fået anerkendt
den er da et cadou. Jeg har ikke så meget
ud af det, men mine kolleger, som efter-
følgende kommer med et eller andet kan
gå tilbage til min sag og sige, der var en
skorstensfejer, som fik anerkendt hudkræft.
PRINCIPIEL AFGØRELSE
8 | BLIK OG RØR 6-2014
To VVS'ere måtte tænke kreativt, da arbejdsgiveren Jeudan ikke stillede hverken toilet eller bad til rådighed.
Måtte bruge kloak som
WCJEUDAN-SAG:
AF
JAN
BR
IKS,
AV
ISEN
.DK
39-årige Lars Alber måtte sammen med kollegaen bruge
kloakken som toilet på den byggeplads, han arbejdede på
som VVS'er. Der gik fire uger, før arbejdsgiveren stillede et toilet
til rådighed.
BLIK OG RØR 6-2014 | 9
Virksomheder skal nu bøde hårdere
for manglende toiletforhold på byg-
gepladserne.
I fire uger måtte københavnske
VVS'ere undvære toilet og bad på
arbejdspladsen. Landets største ejen-
domsselskab Jeudan havde nemlig
sparet skurvognen væk.
Men den går ikke. Sagen er blevet
afgjort ved Arbejdsretten, der har
tilkendt ejendomsselskabet Jeudan
en bøde på 20.000 kroner. Sagen be-
tyder, at der fremover vil blive bedre
toilet og bademuligheder, ikke bare
for VVS'erne, men også for andre fag-
grupper i byggebranchen.
- Arbejdsretten har førhen be-
tragtet de her sager om toilet- og
badeforhold som bagateller, men
den her sag lægger op til en markant
skærpelse af retspraksis, da det er
en ret stor bøde, der er blevet givet,
siger Dennis Schnell Lauritzen, der er
jurist i hovedforbundet LO.
Bødeniveauet i lignende sager har
tidligere ligget på 5-8.000 kroner.
Arbejdsgiverforeningen Tekniq mener
at bøden er for høj.
- Vi er kede af, at man mener der
skal straffes så hårdt. For generelt
er det svært for virksomheder som
Jeudan at få tilladelse af kommunen
til at opstille skurvogne, siger Torkild
Bang, underdirektør i arbejdsgiver-
foreningen, der repræsenterer 2.800
installationsvirksomheder.
Det er ikke første gang Jeudan
har forsømt arbejdsforholdene for
de ansatte. Indenfor de seneste to
år har Blik- og Rørarbejderforbundet
haft fem sager mod firmaet, der alle
drejede sig om manglende toiletfor-
hold.
Stort byggefirma sparer på toiletter til ansatte
Det var ulæk-kert, og vi følte,
Jeudan var ligeglade med os. Man føler sig som en polak nogle gange, når man arbej-der i det firma.”
Lars Alber, VVS’er
- VI MÅTTE LØFTE kloakdækslet og tisse
ned i kloakken.
39-årige Lars Alber var sammen med en
kollega ansat til at installere nye fjernvar-
mebeholdere i en række lejlighedskom-
plekser i det indre København.
Men da ejendomsfirmaet Jeudan ikke
havde sørget for hverken toilet, håndvask
eller bad, måtte de to VVS'ere bruge kloak-
ken som nødløsning.
Arbejdet foregik i små kælderlokaler, så
mens den ene borede huller i væggen til
nye rør, stod den anden ved siden af og
ladede vandet.
- Det var ulækkert, og vi følte, Jeudan
var ligeglade med os. Man føler sig som
en polak nogle gange, når man arbejder i
det firma, siger Lars Alber.
Sagen røg for Arbejdsretten, der gav
Jeudan en bøde på 20.000.
Spørg naboen om lovDe to havde flere gange påpeget de dår-
lige arbejdsforhold overfor arbejdsgiveren.
Men da der ikke skete noget, måtte de
slå sig til tåls med kloakken, eller de måtte
banke på hos naboen og spørge, om de
måtte låne toilettet.
Debat og nyheder på Avisen.dk på Face-
book - klik her og bliv ven med os nu
- Vi var møgbeskidte, og det er ikke rart
at gå op og spørge om et toilet, når man
ser sådan ud, fortæller Lars Alber.
Han tilføjer, at de to arbejdede på ak-
kord, og toiletbesøg blev betalt af egen
lomme.
Kun den ene må køreAlternativet var et toilet-skur på en byg-
geplads, der lå 1,6 kilometer væk.
En tur frem og tilbage i myldertiden ville
koste minimum en halv times akkordløn.
Det blev ikke nemmere af, at kun den
ene VVS'er havde lov at køre den bil, som
Jeudan havde stillet til rådighed.
- Jeudan går meget op i, at man ikke
låner sin bil ud. Men personalechefen
fra Jeudan sagde i retten, at man jo godt
måtte have passagerer med. Det vil sige,
hvis jeg skulle på toilet, så skulle jeg få
den anden VVS'er til at køre mig, og så er
der skåret en time gange to mand i ak-
korden, siger Lars Alber.
Intet badEfter fire uger stillede Jeudan en nærlig-
gende lejlighed til rådighed med toilet og
håndvask.
Men lejligheden manglede et bad, der
er obligatorisk ifølge både overenskomsten
og byggebekendtgørelsen.
- Man føler jo, at firmaet er ligeglad
med en, siger Lars Alber, og tilføjer:
- Det er da ulækkert, når man skal ud i
sin privatbil og køre hjem, og den så bliver
svinet til, fordi Jeudan heller ikke kan finde
ud af at stille et bad til rådighed, siger han.
Måtte bruge kloak som
Læs videre påErhvervsakademi Dania i Hadsten og bliv
og oplev et ak ivt studiemiljø mederfarne undervisere i Hadsten
Kontakt“Jeg har fået mere teori på, så det hele hænger mere
god forståelse for, hvorfor ledelsen gør som de gør. Det
kombineret med programmering fx som projektleder.”
eadania.dk
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HENTER MILLIONER AF KRONER HJEM TIL MEDLEMMERNE:
OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONERSidste år hentede Blik- og Rørarbejderforbundet et stort millionbeløb hjem til forbundets med-lemmer i sager, hvor overenskomsterne ikke var blevet overholdt
DET ER IKKE ALLE arbejdsgivere, som er lige gode til at overholde overenskom-sten. Det viser opgørelsen over sager, som Blik- og Rørarbejderforbundet har ført i det fagretlige system i 2013.
Således hentede forbundet og de fire kredse 9,5 millioner kroner hjem til medlemmerne i sager, hvor de ellers var blevet snydt for deres overenskomst-mæssige rettigheder.
Derudover har Blik- og Rørarbejderfor-bundet hentet millioner af kroner hjem til medlemmerne i erstatninger efter arbejdsskader og manglende løn ved for eksempel konkurser hos Lønmodtager-nes Garantifond, som endda ikke er med i opgørelsen.
- Det overrasker os, at så mange arbejdsgivere ikke er bedre til at følge overenskomsten. I mange tilfælde ople-ver vi, at arbejdsgivere forsøger at omgå overenskomsten, hvis de kan slippe af sted med det. Og derfor bruger vi mange ressourcer på at forsvare overenskom-sten og sikre medlemmernes deres rettigheder, siger Stig Søllested, der er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderfor-bundet.
Går den, så går denDe mange overtrædelser af overens-
komsten handler typisk om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse. Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde samt sager om omgå-else af overenskomstens bestemmelser og social dumping.
Nogle sager kan klares lokalt. Det skyldes i nogle tilfælde, at arbejdsgive-ren har glemt at regulere taksterne i sit regnskabssystem, og de ansatte derfor typisk har fået for lidt i løn, feriepenge, pension m.v.
Sådan er det langt fra altid. I hoved-parten af sagerne er arbejdsgiverne nemlig ikke enige i påstanden om, at de ansatte er blevet snydt, og derfor må sagen gå sin videre gang i det fagretlige system. Ved brud på overenskomsten behandles sagen på et fællesmøde, hvor forbundet og arbejdsgivernes organisa-tion er repræsenteret.
- Mange af sagerne handler jo om overtrædelser, hvor ingen kan være i
tvivl om, hvad der står i overens-komsten. Men vi kan desværre
se en holdning hos nogle arbejds-givere, hvor de lige skal prøve, om
de kan spare nogle penge. Og det er faktisk lidt bekymrende, siger Stig Søllested.
I 2013 havde Blik- og Rørar-bejderforbundet knap 50
sager til behandling på et Fællesmøde.
– Det er vigtigt at køre de
I mange tilfælde oplever vi, at arbejdsgi-vere forsøger at omgå overenskomsten,
hvis de kan slippe af sted med det.”St ig Søl lested, Bl ik- og Rørarbejderforbundet
SAGSTYPERNår Blik- og Rørarbejderforbundet har
hentet penge hjem for brud på overens-
komsten, har sagerne typisk handlet om
manglende løn, SH-betaling, feriepenge,
pension, zonepenge, smudstillæg,
uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og
manglende fratrædelsesgodtgørelse.
Derudover er der også sager om kritik af
kopisedler ved akkordarbejde samt sager
om overtrædelse af overenskomstens
bestemmelser om omgåelse af overens-
komsten og social dumping.
Opgørelsen indeholder ikke de mange
millioner af kroner, som Blik- og Rørar-
bejderforbundet også hiver hjem til med-
lemmerne i erstatninger ved arbejdsska-
dessager og LG-sager
ved konkurser.
her sager. Dels for at forsvare og opret-holde vores overenskomster, men også fordi sagerne kan virke præventive over for de arbejdsgivere, som bevidst forsøger
at omgå overenskomsten, forklarer Stig
Søllested.
ER DU OK?Du kan altid få tjekket
din lønseddel i kredsen, hvis du er i tvivl, om du får det, du har krav på.
BLIK OG RØR 6-2014 | 11
12 | BLIK OG RØR 6-2014
MED PÅ JOB:A
F M
ALE
NE
MØ
LGA
AR
D,
STO
RY
SEL
LER
FO
TO C
AR
STEN
IN
GEM
AN
N.
Sprinklerholdet på seks mand fra
L&H-Rørbyg,der har rammeentreprisen
på sprinklerarbejdet på Det Nye Universi-tetshospital i Århus.
Arbejdet med at opføre det 400.000 kvadratmeter store hospital varer syv år
BLIK OG RØR 6-2014 | 13
SPRINKLERARBEJDE
Sjakket fra L&H-Rørbyg er booket syv år ud i fremtiden. De seks VVS’ere står for at installere sprinkleranlæg i hele det 250.000 kvadratme-ter store nybyggeri, som bliver til fremtidens universitetshospital i Århus.
SELVOM SJAKKET FRA sprinklerfirmaet L&H-Rørbyg har været i gang
i et halvt år, så er de stadig kun lige begyndt på det store syvårs
projekt på en mark i Skejby. Her skal Det Nye Universitetshospital i
Århus stå færdig i 2019. Der var rejsegilde på den første bygning,
N1, i 2013. Og det er her, hovedparten af sprinklerfolkene går og
arbejder.
- Vi er stadig i opstarten, forklarer akkordholder Michael Jessen
fra det seks mand store sjak fra L&H-Rørbyg, som monterer høj-
trykssprinkler på hele sygehuset.
På grund af det gigantise byggeri, manglende beslutninger og
ændrede beslutninger, må sprinklerfolkene tilpasse deres arbejde
hele tiden.
- Der er en masse koordinering, siger Michael Jessen, mens vi
passerer en færdigmalet operationsstue, som netop har fået fræset
en lodret linje i væggen til en ny stikkontakt.
Her er der en maler, som kommer til at gøre sit arbejde om. Vi
går ud for enden af bygningen og ind i byggeelevatoren, som fører
os et par etager op.
- Jeg tror, vi har for 2.300 timer i akkorden. Og så har jeg skrevet
regninger for 800 oveni. Vi skriver ekstraregninger, når noget skal
vente eller laves om, fordi arkitekterne ikke helt har bestemt sig,
forklarer han om arbejdet, som måles op efter prislisten.
VandtågeanlægI sygehusets enorme teknikrum midt i bygning N1 står Henning
Søbjerg i en lift. Han forsøger at føre et stykke sprinklerrør, der
er bøjet flere gange, hen over alle andre rør i teknikrummet. En
besværlig tjans med armene løftet højt over hjelmen.
- Her i teknikrummet er det vores opgave at tilpasse vores rør
efter alt det andet. Vi har manglet noget afklaring her i teknikrum-
ÅRS Jesper Jørgensen monterer højtrykssprinkler på sengeaf-snittet på 7. etage.
Der skal meget
koordinering til mellem
etagerne og håndvær-
kerne.
14 | BLIK OG RØR 6-2014
MED PÅ JOB:
met. Så det her laver vi til akkordgennemsnittet, fordi det ikke er
klar, når vi kommer, forklarer sjakbajs Michael Jessen.
Han fortæller om den helt særlige opgave med det enorme sy-
gehus’ højtrykssprinkler anlæg, som er et af de første i Danmark
af den størrelse.
- Det er et vandtågeanlæg, det har et tryk på 130 bar. Det giver
en bedre dækning end et almindeligt sprinkleranlæg, som skulle
have mange flere sprinklerhoveder. Hele installationen skal tryk-
prøves med 200 bar, inden det tages i brug, siger han og tilføjer:
- Vi bruger et schweizisk pressesystem, hvor vi presser rørene
sammen med 700 bar. Det svarer cirka til, at maskinen trykker
med 17 ton.
En kompressor varmer op, og der lyder et ordentligt brag. På
etagen ovenpå står Michael Malling fra sprinklersjakket og smiler
ved et langt rør.
- Vi renser rørene med en svamp. Og så giver det lige et knald,
når den bliver skudt igennem, forklarer Michael Jessen og bliver
overdøvet af et brag.
- Det er utroligt, at gamle mænd kan blive ved med at synes,
det er sjov at skyde med sådan en, griner akkordholderen.
Kolleger og kammeraterVi træder igen ud i den orange byggeelevator, som rumsterer
op på 7. etage. Her skal der være sengeafsnit med udsigt over
marker og grønt græs på sygehusbygningernes tage. Jesper
Jørgensen står og bukker rustfri hydraulik rør til sprinkler-
anlægget. Her har Michael Jessen monteret hovedrøret til
sprinkleranlægget i loftet.
- Jeg arbejder for det meste sammen med en anden, så det,
jeg laver, ikke går i stå, når jeg går fra, forklarer sjakbajsen.
Overalt på etagerne er der en hyggelig tone, og der falder
flere fjollede bemærkninger mellem de forskellige håndvær-
kerre. Michael Jessen, som ud over at være akkordholder også
er VVS’ernes tillidsmand, får et klask i ryggen efterfulgt af:
”Hva så Jesus, lytter de til dig?”, fordi han igen har journalister
på slæb. Det var også ham, der var med til at starte VVS’ernes
strejke i foråret.
- Vi har det rigtig godt sammen. Det er helt vildt vigtigt,
at vi er gode kammerater, når vi skal gå sammen så lang tid.
Det er også rart, at vi har en kantine, hvor vi spiser sammen i
stedet for at sidde i hver sin skurvogn, smiler han.
OM DNU-BYGGERIET• Byggepladsen blev etableret i
2012
• I 2013 var der rejsegilde på den
første fløj N1
• Hele hospitalet skal stå færdig og
tages i brug i 2019
• Det Nye Universitetshospital be-
står af 250.000 kvadratmeter nyt
byggeri og 157.000 kvadratmeter
eksisterende hospital
• Byggehastigheden er 2.000-3.000
kvadratmeter per måned
• 1.200 bygningsarbejdere er i gang
samtidig, når aktiviteten er størst
• 40 entreprenører og endnu flere
underentreprenører.
Michael Jessen er akkord-holder for sprinklersjakket og tillidsmand på bygge-pladsen.
BLIK OG RØR 6-2014 | 15
VIS OS DIT ARBEJDE
VVS- og skorstensfejer-
faget byder på masser af
spændende opgaver og
udfordringer.
Løser du nogle anderledes
opgaver eller er du i gang
med en særlig udfordring,
er du velkommen til at
invitere dit fagblad med
på job.
Skriv til [email protected]
eller kontakt fagbladet på
tlf. 36 38 36 38.
Der er smil, kammerat-skab og hyggelig tone
blandt kollegerne.
Michael Malling med kælenavnet ’Store’
skyder en svamp igen-nem rørene for at rense dem. Tydeligvis en sjov
opgave.
Se hvor du får rabat, når du er på fartenTag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.
BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
Læs mere på loplus.dk/falck
Læs mere på loplus.dk/lalandia
Få hjælp på vejen, uanset hvad der er sket. LO Plus medlemmer sparer 25 % første år på Vejhjælp. Gælder kun nye kunder og kun det første år.
Vandleg i tropisk klima, sjove aktiviteter, og masser af familie hygge. Book på lalandia.dk – 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.
25 %RABAT
TRÆNGER BOLIGEN TIL AT BLIVE FRISKET OP?
Læs mere på loplus.dk/ppmestermaling
25 %RABAT
Få 25 % rabat på maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør af højeste professionelle kvalitet hos PP Mestermaling.
FALCK HJÆLPER OGSÅ MED AT LAPPE DIT DÆK?
9 %RABAT
SOMMERFERIE I LALANDIA
FÅ NY ENERGI TIL LO PLUS SÆRPRIS
Læs mere på loplus.dk/trefor
Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og natur- gas hos TREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md*
*Opkræves på årsbasis.
energi til fremtiden
SÆR-PRIS
2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 06M.indd 1 22/04/14 10.20
BLIK OG RØR 6-2014 | 17
SPAR PENGE PÅ FORÅRETS OG SOMMERENS AKTIVITETER:
Rabat på rutsjebaner, hoteller og haveredskaber
Forår og sommer indbyder til sjove eventyr for hele familien. Men det kan let blive en dyr fornøjelse, hvis hele familien skal på udflugt. Brug dit LO Plus fordels- og rabatkort og få rabat i både forlystelsesparker og på ferieophold.
Legoland er altid er et besøg værd – både
som voksen og barn. Og med dit LO Plus
kort får du et særdeles godt tilbud. Tager
du familien med i parken inden 30. juni
og igen fra den 17. august til 2. november
er prisen 199 kr. pr. person for op til seks
personer. Hvis du og familien ønsker at
besøge Legoland i perioden 1. juli til 15.
august, er prisen 249 kr. pr. person. Du
sparer altså op til 35 procent.
Bakken med over 100 år på bagen er
også leveringsdygtig i underholdning
i topklasse, og her får du også rabat.
Adgangen er gratis, og hele familien får
25 procent rabat på turbånd. Du skal bare
huske at bestille dem på forhånd på lop-
lus.dk/bakken.
Vil I prøve noget ud over det sædvan-
lige, kan I vælge at tage til Hansa Park i
Tyskland. Parken ligger kun 45 minutter
fra Puttgarden, og her venter en dag med
fantastiske shows, vilde forlystelser og
sjove børneoplevelser. Med LO Plus får du
en superpris hele sæsonen. En 1-dagsfær-
gebillet med Scandlines og indgang for 6
personer koster kun 795 kr.
Weekend eller ferieophold? Overvejer du at tage et weekendophold i
Danmark eller en ferie i udlandet, kan du
også få gode rabatter med dit LO Plus kort.
Du kan få 19 procent rabat på Best
Available Rate hos Best Western Hotels
22 hoteller i Danmark og mere end 4.200
hoteller i hele verden. Går rejsen til Skan-
dinavien, får du rabat til en række hoteller
i Danmark, Norge og Finland.
Er I til det hyggelige sommerhusliv i
Danmark, giver Dansommer 10 procent
rabat på opholdet.
Rette redskaber til haven Foretrækker du en tur i haven, eller plan-
lægger du en renovering af huset, kan du
få 12 procent rabat i Optimera byggecentre.
Se alle mulighederne for rabat på www.
loplus.dk. Her kan du også tilmelde dig LO
Plus’ ugentlige nyhedsbrev, der indeholder
ekstra gode tilbud og info om nye steder,
hvor du kan få rabat.
SLIP FOR BØDESTRAF VED MOBILSNAK I VAREBILENHvis du bliver snuppet med mobilen i hånden, mens du kører, får du en bøde
på 1500 kroner. Samtidig øger håndholdt mobilsnak i varebilen risikoen for
ulykker.
Derudover skal du generelt være opmærksom og udvise agtpågiven-
hed i trafikken, uanset om du ikke har mobilen i hænderne, når du
snakker i den under kørslen.
- Danske undersøgelser viser, at op mod hver tredje ulykke
i trafikken skyldes uopmærksomhed, og i den forbindelse er
håndholdt mobilsnak én af de værste syndere. Det er ikke alene
farligt, men kan også blive dyrt at tale i håndholdt mobil under
kørslen, siger Torben Lund Kudsk fra FDM.
Der er flere muligheder for håndfri mobiltelefoni i varebiler. En mulighed
er at anskaffe et headset med bluetooth og en funktion, som automatisk tager
telefonen ved opkald. Samtidig kan du anskaffe en konsol til mobiltelefoner,
som f.eks. kan sættes fast med sugekop på instrumentbrættet.
2. Din mobil skal under hele
kørslen være placeret f.eks.
i en holder på instrument-
brættet, i din brystlomme
eller i en konsol mellem
sæderne.
REGLER FOR MOBILSNAK UNDER KØRSEL
1. Når du kører bil, må du ikke
samtidig bruge håndholdt mobil.
3. Du må f.eks. ikke
tjekke SMS’er eller
opkald, indtaste
adresser i GPS-
funktionen eller
foretage opkald.
18 | BLIK OG RØR 6-2014
FERIEGARANTI OPTAGET
Følgende firmaer er
blevet optaget,enten i DS
Håndværk & Industri,
Tekniq eller Dansk Industri,
og er derfor omfattet af
feriekortordningen med
garanti for feriepenge.
KREDS NORD-MIDTJYLLAND
Viteq A/S
Ringager 8
2605 Brøndby
Cvr.nr. 28869754
1.marts 2014 - Tekniq
KREDS SYDJYLLAND-FYN
Fyns Varme & Energiservice
Skovballevej 98
5700 Svendborg
Cvr.nr. 34477906
10. marts 2014 – DS
Jysk Mobilvarme ApS
Krøjgårdvej 23
7400 Herning
Cvr.nr. 32782833
25. marts 2014 – DS
Den Jydske Smed ApS
Trehøjevej 15
7200 Grindsted
Cvr.nr. 35801421
01. april 2014 – DS
Hymøller VVS ApS
Skolesvinget 42
8700 Horsens
Cvr.nr. 32307221
01. april 2014
Birkholm VVS
Industrivej 18
5492 Vissenbjerg
Cvr.nr. 14425306
01. juli 2014 – tekniq – Medlem
af DS indtil 30. juni 2014
KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM
Ragner VVS ApS
Kastaniehaven 3
2670 Greve
Cvr.nr. 29512108
01. marts 2014 – Tekniq
Habo VVS & Varmeteknik
Rugvænget 7
3600 Frederiksund
Cvr.nr. 21817694
10. marts 2014 – DS
Urhøj ApS
Urhøjvej 12
4480 Store Fuglede
Cvr.nr. 35827129
22. april 2014 – DS
Blikkenslager Kim Kolbe
Sølvagervej 1
4534 Hørve
Cvr.nr. 13814309
01. juli 2014 – medlem af DS
indtil denne dato.
KREDS KØBENHAVN
Andersens´s VVS Teknik
Torsvang 99
2800 Kgs. Lyngby
Cvr.nr. 26369916
01. april 2014 - Teknig
FERIEGARANTI OPHØRT
I følgende firmaer er
feriegarantienophørt.
Medlemmer der har
arbejdet
i firmaerne skal have
udstedt feriekort.
KREDS NORDJYLLAND-MIDT
J. Søndergaard Thomasen
Oktobervej 53
8210 Aarhus V
Cvr.nr. 56815619
25. marts 2014 – DS
Julles VVS
Nygårdsvej 7
9600 Aars
Cvr.nr. 81237611
31. marts 2014 – Solgt til Nyrup
Smeden
MHN VVS Teknik ApS
Bonderup Østergade 5
9690 Fjerritslev
Cvr.nr. 34453233
31. marts 2014
Saltum Smede & VVS A/S
Søndergade 31
9493 Saltum
Cvr.nr. 10144698
30. april 2014 – Tekniq –
Konkurs
Brøndum Stål ApS
Industrivej 29
8800 Viborg
Cvr.nr. 32878644
31. december 2014 – Tekniq –
Skifter til DI.
KREDS SYDJYLLAND - FYN
Sand VVS ApS
Kronprinsensgade 65
6700 Esbjerg
Cvr.nr. 30800524
31. marts 2014 – Ophør
Jøno Montage
Ribevej 14
6670 Holsted
Cvr.nr. 30015371
31. december 2013 – DS
Jan Hymøller
Skolesvinget 42
8700 Horsens
Cvr.nr. 14120041 - Tekniq
Virk.omlægning stiftet APS
VVS Fl. Holst
Musvågevej 213
5210 Odense NV
Cvr.nr. 14662707
31. december 2013 – Tekniq -
Ophør
KREDS SJÆLLAND – BORNHOLM
Urhøj Smedje ApS – Konkurs
Krogvejen 40
4281 Gørlev Sjælland
Cvr.nr. 2884382
07. marts 2014 – DS
KREDS KØBENHAVN
Rørbech VVS
Valby Tingsted 9,1
2500 Valby
Cvr.nr. 25681811
Få information fra Blik og Rør I DIN MAILBOKS
Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få
flere nyheder fra forbundet samt informatio-
ner om møder, kurser og faglige aktiviteter
direkte i din mailboks. Blik og Rørs Nyheds-
brev er et elektronisk nyhedsbrev, som er
målrettet med nyheder og informationer til
forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsen-
tanter, akkordholdere m.m. Alle medlem-
mer og øvrige interesserede er naturligvis
velkommen til også at modtage Blik og Rør
Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange
hver måned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets
hjemmeside
www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet
Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmel-
ding til Blik og Rør Nyhedsbrev.
18 | BLIK OG RØR 6-2014
Kreds Nord-Midtjylland [email protected]
AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]
KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]
ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Blik- og Rørarbejderforbundet
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
BLIK OG RØR 6-2014 | 19
PensionDanmark modtog hæder for sine investeringer i ejendomme og infra-struktur ved prisuddeling i München.
Ved IP Real Estate Global Awards, som hvert år uddeler priser i 21 kategorier blandt institutionelle investorer fra hele Europa, vandt PensionDanmark i kate-gorierne ”Best Infrastructure Strategy” og ”Best Sustainability Strategy”.
PensionDanmark har som målsætning, at 20 procent af formuen skal være investeret i ejendomme og infrastruktur. Det gælder fx vindmølleparker og ejen-domme med høje krav til miljømæssig bæredygtighed.
Investeringerne i infrastruktur er det seneste år udbygget med nye investerin-ger i britiske vindmølleparker, et biomassefyret kraftværk i England og gasinfra-struktur i Holland. Til ejendomsporteføljen er føjet investeringer i bl.a. FN-Byen, domicilbyggerier for MT Højgaard, NCC, Alfa Laval og Semco Maritime samt boligbyggerier i Aarhus, Vejle og København.
Op mod hver femte dansker har proble-
mer med at finde vej i ”sundhedsjung-
len”. Det konkluderer forskere fra Aarhus
Universitet i et nyt studie af befolkningens
såkaldte sundhedskompetence.
For medlemmer af Blik- og Rørarbejder-
forbundet med pensionsordning i Pensi-
onDanmark er der hjælp at hente. De har
nemlig adgang til en telefonrådgivning,
der bl.a. indeholder en guide til sundheds-
væsenet. Her kan medlemmerne f.eks.
ringe og få vejledning om ventetider og
frit sygehusvalg, genoptræning, medicin-
tilskud og klageprocedurer.
- Det kan være vanskeligt at overskue
de muligheder og rettigheder, man har
som patient i sundhedsvæsenet. Derfor
kan medlemmerne ringe og spørge os til
råds. Og vi kan f.eks. hjælpe, hvis man har
svært ved at forstå, hvad der står i et brev
fra sygehuset, siger sygeplejerske Pia Wil-
lers Lauersen, Falck.
Telefonrådgivningen i PensionDanmark
giver desuden medlemmerne mulighed
for at tale med en psykolog eller en mis-
brugsrådgiver.
Alle medlemmer med pensionsordning
i PensionDanmark - herunder også ledige,
syge, førtidspensionerede og pensionerede
- kan få telefonrådgivning på tlf.: 7010 0806.
Guide til sundhedsvæsenetHer kan medlemmerne få vejledning om
muligheder, rettigheder og regler i det of-
fentlige sundhedsvæsen. De kan ringe alle
hverdage mellem kl. 8 og 21.
Pension: Få hjælp til at finde rundt i sundhedsvæsenet
INTERNATIONAL ANERKENDELSE TIL PENSIONDANMARK
20 | BLIK OG RØR 6-2014
GANESH DRØMTE OM at komme hjem til
landsbyen i Nepal som en rig mand og
bygge et stort hus til sin mor. Den unge
mand var bare 16 år, da hans forældre
betalte en mindre formue til en rekrutte-
rings-agent, for at Ganesh kunne få et job
i byggeindustrien i den rige oliestat Qatar i
Den Arabiske Golf.
Her skulle han være med til at bygge
den nye by, der skal bruges til de kom-
mende verdensmesterskaber i fodbold
i 2022. Men efter bare to måneder i
Qatar blev liget af Ganesh sendt retur til
forældrene. Den raske og stærke dreng
var død af et hjertetilfælde, sagde hans
arbejdsgivere.
Dermed skrev Ganesh sig ind i en dyster
statistik. Ifølge avisen The Guardian er 44
nepalesiske migrantarbejdere i Qatar døde
på bare to måneder fra juni til august i år.
Over halvdelen af dem er officielt døde af
hjertetilfælde.
Ganesh var én af mange tusinder mi-
grantarbejdere fra det sydlige Asien – især
Nepal og Indien – som arbejder i Qatar
under slavelignende forhold i 50 graders
varme. De er med til at bygge de byer,
hoteller, lufthavne, motorveje og stadi-
ons, som skal bruges af verdens bedste
fodboldspillere og deres fans til verdens-
mesterskaberne om ni år.
Allerede nu arbejder der 1,2 millioner
migrantarbejdere i Qatar. I årene frem til
2022 regner man med, at yderligere en
halv til en hel million migrantarbejdere
kommer til.
Moderne slaveriDen internationale, faglige sammenslut-
ning IFS kalder forholdene i Qatar for
moderne slaveri og tvangsarbejde. Og
organisationen vurderer, at op mod 4.000 AF
LEN
E FR
ØS
LEV,
ULA
ND
SSEK
RET
AR
IATE
T. F
OTO
: H
UM
AN
RIG
HTS
WA
TCH
/S
AM
TA
RLI
NG VM-stadions i Qatar by gges af slavearbejdere
I oliestaten Qatar tvinges tusindvis af migrantarbejdere fra Nepal og Indien til at arbejde under slavelignende vilkår i 50 graders varme. Det er dem, der lægger alle stenene til prestigebyggerierne til VM i fodbold i 2022.
Qatar har 2 millioner indbyggere og hele 1,2 millioner migran-tarbejdere. Byggeri-erne til VM i fodbold i 2022 ventes at trække mellem en halv og hel million flere til.
BLIK OG RØR 6-2014 | 21
VM-stadions i Qatar by gges af slavearbejdere
OVERTRÆDELSER AF RETTIGHEDER
Den internationale, faglige sammenslutning
IFS har udpeget seks områder, hvor arbej-
dernes internationale rettigheder bliver
overtrådt:
• Agenter og sponsorer udsteder falske
løfter om typen af arbejde
• Arbejdsgivere overtræder forpligtelser om
løn og arbejdsvilkår
• Kontrakter med migrantarbejdere bliver
ikke respekteret i Qatar
• Arbejdere sætter sig i gæld til høje renter
hos rekrutterings-agenter og pengeudlånere
• Arbejdsgivere tilbageholder migranternes pas
• Arbejdere er tvinges til at bo i overbefol-
kede lejre og nægtes at etablere fagfor-
eninger.
Kilder: IFS, The Guardian, Al Jazeera, The Ex-
press, Deutsche Welle, Middle East Online.
QATAR OG FODBOLD-VM
• Der bor 2 millioner statsborgere i Qatar
• Dertil kommer 1,2 millioner migran-
tarbejdere, der udfører næsten alt
manuelt arbejde i landet.
• Frem til VM i fodbold 2022 skal der
investeres 100 milliarder dollar i ny
infrastruktur.
• Der skal bygges en helt ny by, Lusail
City, 10 nye stadions, et finale-stadion
til 90.000 tilskuere, en ny lufthavn og
nye vejanlæg.
• Det ventes, at der til arbejdet skal
bruges yderligere mellem en halv og
en hel million migrantarbejdere.
• Vilkårene for migrantarbejdere i Qatar
er de samme i blandt andet Saudi-
Arabien, Forenede Arabiske Emirater,
Kuwait og Malaysia.
QATARSAUDI-ARABIEN
KUWAIT
ABU DHABI
OMAN
IRAN
Migrantarbejderne i Qatar bor – ligesom i mange andre lande – stuvet sammen i lejekaserner og arbejdslejre, som de lejer af arbejdsgiverne.
22 | BLIK OG RØR 6-201422 | BLIK OG RØR 3-2014
INTERNATIONALE BYGNINGSARBEJDERE GIVER FIFA DET RØDE KORT
Den internationale sammenslutning af træ og bygningsarbejdere i BWI er
så fortørnet over de slavelignende arbejdsforhold, som migrantarbejdere i
Qatar udsættes for, at de kræver handling.
Organisationen har gennem flere år fulgt forholdene for de bygningsar-
bejdere, som opfører stadions i de lande, som afholder internationale
mesterskaber. Og særligt forholdene i Qatar er de rystende, at de har
forsøgt at gå i dialog og få den internationale fodboldsammenslutning FIFA
til at gribe ind.
Det er ikke lykkedes. Faktisk afviser FIFA at gøre noget som helst, og der-
for har BWI iværksat en kampagne, hvor de giver FIFA det røde kort.
Læs mere om kampagnen på www.bwint.org
arbejdere vil dø ligesom Ganesh inden
for de næste ni år på grund af de horrible
vilkår på byggepladserne til fodbold-
eventyret.
- På trods af mere end to års dialog
med FIFA (den internationale fodboldorga-
nisation) og Qatar, er der ikke taget nogen
reelle skridt til at garantere arbejdernes
fundamentale rettigheder, som de er
sikret i international lovgivning, siger
generalsekretær i IFS, Sharan Burrow.
Den britiske avis The Guardian har i en
række artikler afsløret, at migrantarbej-
dere i Qatar
• arbejder 12 til 15 timer om
dagen uden pauser
• ikke får deres løn
• ikke får mad
• nogle gange ikke får drikkevand
• bor mange sammen i faldefærdige
rottereder
• ikke får hjælp under sygdom
• får inddraget deres pas
• ikke kan få lov til at finde andet
arbejde eller rejse hjem
• dør af ’hjertetilfælde’ i hundredvis
Krav om indgribenForholdene for arbejderne i Qatar har ført
til mange protester i Vesten. Organisatio-
ner for menneskerettigheder, international
fagbevægelse, FN og fodboldsspillernes
internationale organisation har krævet,
at landets myndigheder skrider ind og
forbedrer forholdene.
- Regeringen i Qatar er nødt til at tage
ansvar for migrantarbejderne i landet.
Først og fremmest ved at samarbejde med
ansvarlige rekrutterings-firmaer for at sikre
en etisk rekruttering af arbejdere. Der er
behov for love, der sikrer arbejdernes ret
til at danne fagforeninger og afvise at
påtage sig farligt arbejde, mener Sharan
Burrow fra IFS.
FIFA, den internationale fodboldorgani-
sation, har udtrykt ”bekymring” og lovet
at tage sagen op med Qatars myndighe-
der. Men FIFA’s præsident Sepp Blatter har
afvist, at organisationen kan gøre noget
ved migranternes forhold.
Og forbedringer ser ud til at have lange
udsigter. For problemerne for migrantar-
bejderne opstår i et uigennemskueligt net
af underleverandører, rekrutterings-firmaer
og bolighajer, der har let spil på grund
af Qatars ældgamle beduin-regler om, at
arbejderne skal sponsoreres af en arbejds-
giver for at få et visum.
BLIK OG RØR 6-2014 | 23 BLIK OG RØR 3-2014 | 23
DE GAMLE BEDUIN-REGLER med navnet
Kafala stammer oprindeligt fra traditio-
nerne for arabisk gæstfrihed. Reglerne
skulle sikre, at arbejderne blev beskyttet
af arbejdsgiveren. Men i dag er det lige
det modsatte, der sker.
For at få visum til Qatar skal migran-
tarbejderne nemlig ’sponsoreres’ af en
arbejdsgiver.
Og som sponsor – kafeel – får arbejds-
giveren fuld råderet over arbejderne. Han
kan selv bestemme lønnen… og om han
vil udbetale lønnen. Han bestemmer hvor
mange timer, der skal arbejdes. Hvordan
der skal arbejdes. Hvor arbejderne skal bo.
Sponsoren kan også nægte arbejderne
at sige det hårde job op og finde et andet.
Og hvis arbejderne vil rejse hjem til deres
familier igen, skal de først have tilladelse
af sponsoren til at rejse ud af landet.
Dybt forgældedeMigrantarbejderne i Qatar kommer ofte fra
fattige landbrugsområder i Nepal og Indien.
I deres hjemlande bliver de lovet gode job
og høje lønninger af rekrutterings-agenter,
der dog først lige skal have mellem 1.000
og 10.000 dollar for at skaffe kontakt til en
’sponsor’ i Qatar. Så mange penge har de
færreste. Så ofte er arbejderne nødt til at
låne pengene til skyhøje renter på op til 35
procent.
Men løfterne om job til en god løn, der
kan betale de dyre lån tilbage, bliver sjæl-
dent indfriet.
Fagforeninger er forbudtSponsoren inddrager som noget af det
første arbejdernes pas. Det betyder, at de
ikke kan færdes andre steder end mellem
arbejdspladsen og de uhumske lejekaser-
ner og arbejdslejre, som sponsoren lejer
ud til arbejderne.
Det er almindeligt at arbejde 12-15
timer hver dag, og ofte sørger sponsoren
bare for et enkelt måltid mad om dagen.
Det er forbudt for migrantarbejdere
at organisere sig i fagforeninger eller på
anden måde forbedre vilkårene. Og det
har fået den nepalesiske ambassadør til at
kalde forholdene ”et åbent fængsel”.
Nogle arbejdere forsøger at stikke af.
Men bliver de fanget af politiet uden pas,
risikerer de at blive sat i fængsel. Enkelte
af arbejderne har held til at opsøge deres
lands ambassader i håbet om, at de vil
hjælpe dem til at komme hjem.
FN’s internationale arbejdsorganisation
ILO har opfordret Qatar til at ophæve
Kafala-systemet og kalder migrantarbej-
dernes forhold for ”tvangsarbejde”.
Gamle regler STAVNSBINDER
migranterMigranterne i Qatar er stavnsbundet til arbejdsgiverne under slavelignende forhold. Det skyldes ældgamle beduin-regler. Oprindeligt skulle de sikre beskyttelse. I dag virker reg-lerne helt omvendt. Oven i skylder mange migranter formuer til lånehajer.
BLIV KLÆDT PÅ TIL DE LOKALE FORHANDLINGERUdover ovenstående tal og argumenter, er der inspiration
og gode tips at hente i pjecen
”Lokalforhandlinger”, som tidligere er ud-
sendt sammen med fagbladet. Her
bliver du og kollegerne klædt på til
de lokale forhandlinger ude i virksomhe-
derne.Pjecen kan bestilles i flere eksem-
plarer i Blik- og Rørarbejderforbundets
kredse, ligesom den frit kan downloades
på forbundets hjemmeside på
www.blikroer.dk/lokalforhandlinger
5 STÆRKE TILLOKALFORHANDLINGERNE
Efter en række år med beskedne lønstigninger i byggeriet, er der igen god grund til optimisme. Mange store anlægsopgaver giver øget beskæftigelse, og går det godt for branchen, bør det natur-ligvis også smitte positivt af på lønnen.Her er 5 stærke argumenter til at få hævet lønnen i forbindelse med de lokale forhandlinger i VVS-branchen.
FREMGANG I BYGGERIETS OMSÆTNING Omsætningen stiger i bygge- og anlægsbranchen. Således var omsæt-
ningen i årets første kvartal ca. 1,1 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2013.
I følge Danmarks Statistik landede bygge- og anlægsbranchens omsætning
på hjemmemarkedet i årets første kvartal på 38,6 mia. kroner, og med en
stigning på 2,9 procent i forhold til første kvartal sidste år, er 2014 startet
langt bedre i bygge- og anlægsbranchen end 2013 gjorde.
Stormskader og en mild vinter er blandt årsagerne til,
at ordrebøgerne er tykkere end sidste år ved
samme tid.
FLERE ANSATTE I BYGGERIETDen øgede omsætning
smitter også positivt af på antallet
af beskæftigede i byggeriet. I følge
Danmarks Statistiks seneste offent-
liggjorte tal for beskæftigelsen i første
kvartal var der i gennemsnit for kvarta-
let beskæftiget 118.015 lønmodtagere i
bygge- og anlægsbranchen. Det er 5.200
personer flere end i første kvartal sidste år.
Antallet af ledige VVS- og blikkenslagere
er også faldet i samme periode. Således
er andelen af ledige i VVS-branchen faldet
til 6,7 procent ved udgangen af marts,
mod 8,7 procent ved samme tid i 2013.
FÆRRE KONKURSER I VVS-BRANCHEN Antallet af konkurser falder i VVS-branchen. Ifølge
Danmarks Statistik var der således kun 10 konkurser
i årets første kvartal mod 16 på samme tid i 2013. Det er et
fald på næsten 40 procent. Arbejdsgiverne i Tekniq forven-
ter, at antallet af konkurser vil falde yderligere, hvilket kun
understøtter argumentet om øget omsætning og bedre
tider i VVS-branchen.
1
2
35
4 ARBEJDSGIVERNE ER TILFREDSEOgså arbejdsgiverne i Tekniq ser lyst
på fremtiden. I arbejdsgivernes fagblad
Dansk VVS forudser de problemer med at rekrut-
tere den fornødne arbejdskraft forud for et kom-
mende opsving. Samtidig beskriver de, at den nye
overenskomst på VVS-området indebærer ”kun
meget begrænsede omkostningsstigninger”.
Dette er blot endnu et argument for, at der er
plads til lønstigninger, efter flere års løntilbage-
holdenhed i VVS-branchen.
2014
Tips og inspiration
LokaLforhandLinger
Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag