Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018 · 11/2/2018 · Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018 . Bilagsliste . Dagsordens-punkt Bilag 2 Referatet fra møde i KD-Net

Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018

Bilagsliste

Dagsordens-punkt

Bilag

2 Referatet fra møde i KD-Net den 24. august 2018. 3 Notat Analyse – tillæg til kommissorium, Midttrafik, januar 2018 3 Notat om omfordeling af ruter – Midttrafik oktober 2018 3 Notat om behov for besparelser 3 Udkast til implementeringsplan of forudsætninger for gennemførelsen,

Midttrafik - EFTERSENDES 4 Bilag til regionsrådsmødet den 25. april 2018 ”Rådet for Fremtidens

kompetencer 5 Opdateret udpegningsliste 6 Kommissorium for den administrative styregruppe 6 Etableringsaftale for erhvervshusene 7 Opgørelse af kommunernes udgifter til de særlige psykiatripladser 7 Henvendelse fra KKR Midtjylland til KL’s formandskab om de særlige

pladser 9 Høringssvar til regional udviklingsstrategi - EFTERSENDES

Referat af møde i kommunaldirektør-netværket i den midtjyske region den 24. august 2018

Deltagere: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region eller deres suppleanter,

regionsdirektøren, KKR sekretariatet samt KD-Net sekretariatet. Afbud: Lasse Jacobsen, Viborg Kommune Jan Kallestrup, Favrskov kommune

Lars Møller, Holstebro Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Ringkøbing-Skjern Kommune

Lone Lyrskov, Silkeborg Kommune Christian Bertelsen, Norddjurs Kommune Mogens Wehrs, Samsø Kommune Mads Gammelmark, Struer Kommune

Jesper Hosbond Jensen, Syddjurs Kommune, i stedet deltog Poul Møller

Punkt Indhold Bilag 1 Godkendelse af dagsorden 2 Godkendelse af referatet fra mødet den 25. maj 2018 ./. 3 Orientering om status på erhvervsfremme ./. 4 Drøftelse af EU-kontorets finansiering ./. 5 Orientering om Regional Udvikling 6 Orientering om Region Midtjyllands budget 2019 7 Beslutning vedrørende ungementorordningen ./. 8 Orientering om takstaftalen 9 Orientering om den nære psykiatri

10 Orientering om analyse af behovet for velfærdsuddannelser ./. 11 Orientering om udnyttelsesgrad af praktikpladser på pædagogområdet 12 Godkendelse af ændret sammensætning af Uddannelsesstyregruppen ./. 13 Orientering om foreløbige punkter til KKR-mødet den 12. september 2018 ./. 14 Kommende møder 15 Eventuelt

1. Godkendelse af dagsorden Referat: Godkendt

2. Godkendelse af referatet fra mødet den 25. maj 2018

./. Referatet fra KD-Net mødet 25. maj blev udsendt 7. juni og er vedlagt som bilag.

Referat: Godkendt

3. Orientering om status på erhvervsfremmeområdet v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning og besluttede, at der nedsættes en administrativ gruppe, som forbereder den videre implementering af det nye erhvervsfremmesystem. Gruppens kommissorium kommer på dagsorden til næste møde i KD-Net den 2. november 2018. Sagsfremstilling: KKR Midtjylland har d. 13. august 2018 fremsendt høringssvar til Erhvervsstyrelsen vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme. Høringssvaret blev udarbejdet med input fra kommunerne. Business Region MidtVest og Herning Kommune har derudover indsendt eget høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

./. Høringssvar fra KKR Midtjylland vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme.

4. Drøftelse af EU-kontorets fremtidige finansiering v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net drøfter den fremtidige finansiering af EU-kontoret Referat: Regionsrådet besluttede på møde den 22. august, at opfordre vækstforum til at støtte CDEU i år 2019, mens tilpasningen af kontingentstrukturen forhandles. Der afventes stadig en konkret udmelding fra Region Midtjylland vedrørende regionens fremtidige engagement i CDEU. Det forventes ikke, at kommunerne kan øge bidraget til CDEU. KD-Net udtrykte enighed om, at der arbejdes på at lægge den manglende finansiering ind under det nye erhvervshus.

Sagsfremstilling: Med Regeringens og Dansk Folkepartis forlig om et forenklet erhvervsfremmesystem er regionerne afskåret fra egen erhvervsfremmeindsats med udgangen af 2018, hvilket betyder at Region Midtjyllands tilpasser deres økonomiske engagement i CDEU. Sagen behandles på møde i regionsrådet d. 22. august samt på møde i Kontaktudvalget d. 31. august.

./. CDEU og konsekvenser af reform af erhvervsfremme-systemet

./. CD_Aktivitets2018

./. CDEU_årsberetning2017

./. Strategi 2015

5. Orientering om Regional Udvikling v. Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning Referat: Jacob Stengaard Madsen orienterede om Regional Udvikling. På grund af ændringerne i forbindelse med den nye erhvervsfremmelov sker der en række ændringer i forbindelse med regional udvikling i Region Midtjylland. På den baggrund er der allerede foretaget nogle organisatoriske ændringer. Jacob Stengaard Madsen inviterede kommunerne til dialog om hvilke regionale udfordringer, der er de væsentligste. Videre proces

• Politisk behandling i september. • Offentlig høring oktober-november. • Endelig godkendelse primo 2019.

KD-Net tog orienteringen til efterretning og udtrykte samtidig enighed om vigtigheden af, at der findes gode løsninger i samarbejdet. Det er vigtigt, at der er fokus på at fastholde og udvikle styrkepositionerne. Bemærk: Jacob Stengaard Madsens oplæg er vedhæftet referatet.

Sagsfremstilling: Region Midtjylland orienterer om status for arbejdet med en ny organisering af Regional Udvikling på baggrund af årets økonomiaftale samt om status for arbejdet med en regional udviklingsplan.

6. Orientering om Region Midtjyllands budget 2019 v. Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Region Midtjylland orienterer om status for Budget 2019 Referat: Jacob Stengaard Madsen orienterede om Region Midtjyllands økonomiske udfordringer, herunder for planerne om strukturelle ændringer vedrørende hospitalerne i Region Midtjylland. KD-Net tog orienteringen til efterretning, og kritiserede samtidig den meget korte høringsfrist. Bemærk: Jacob Stengaard Madsens oplæg er vedhæftet referatet.

7. Beslutning vedrørende Ungementorordningen v. Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Det indstilles, at KD-Net beslutter at modellen anvendes i 2018 – 2019 Referat: Der er indkommet bemærkninger til punktet fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Struer Kommune og Silkeborg Kommune. Alle tre bakker op om ordningen og en fælles finansieringsmodel. Jesper Thyrring Møller orienterede om, at efterspørgslen efter pladser på ungementorordningen er steget betragteligt, efter der er udarbejdet en ordning med fast pris pr. plads. For at gå i nul i 2019 skal der bruges 45 pladser hvilket med udgangspunkt i den aktuelle brug af pladser vurderes som realistisk. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der ved et eventuelt stort underskud på ordningen vil blive udsendt regninger til kommunerne til dækning af underskuddet. KD-Net godkendte den skitserede model med fast pris, og udtrykte opbakning til anvendelse af ordningen i det omfang det giver faglig mening.

Sagsfremstilling: På mødet i KD-Net den 25. maj 2018, blev den vigende efterspørgsel efter pladser på ungementorordningen drøftet. Der var enighed om, at den nuværende finansieringsmodel kan være en hindring for brug af pladserne på ungementorordningen. DASSOS fik til opgave at udarbejde et par alternative finansieringsforslag.

• Én model hvor kommunerne trækker sig ud af aftalen. • En anden model kan være en mere solidarisk finansieringsmodel end den

nuværende model.

Det blev aftalt med Region Midtjylland ved mentorordningens videreførelse, at ordningen fortsættes i en 3 årig periode med udløb i april 2020. Region Midtjylland har meddelt at ordningen ikke kan afsluttes før den aftalte udløbsdato.

På den baggrund er der udarbejdet en finansieringsmodel, som betyder at kommunerne betaler kr. 15.000,- pr. plads.

DASSOS har efterfølgende spurgt rundt blandt kommunerne, om hvor stor interesse der er for ordningen med en mere solidarisk finansieringsmodel.

Disse sonderinger, samt finansieringsforslag er uddybet i vedhæftede bilag.

./. Vurdering af behovet for ungementorordningen.

8. Orientering om takstaftale i Rammeaftale 2019-20 v. Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net to orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Rammeaftale 2019-20 blev før sommerferien sendt til politisk godkendelse i kommunerne og regionen. I henhold til bekendtgørelsen, skal rammeaftalen være godkendt i kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest den 15. oktober. KKR har godkendt udkast til rammeaftalen, herunder at der indgås følgende aftale i forhold til takstudvikling:

De 19 Kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden 2019 – 2022: -Taksterne kan ikke stige i perioden -Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden. -Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode. -Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Forhold vedr. praktisk udmøntning af takstaftalen til administrativt brug vil blive uddybet i styringsaftalen (bilag 1 til rammeaftalen). Konkretiseringen udarbejdes af takstgruppen og Forretningsudvalget i DASSOS.

9. Orientering om den nære psykiatri v. Flemming Storgaard og Jesper Thyrring Møller Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning.

Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling: Der er nedsat en alliance om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland.

Alliancens parter er de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørendeorganisationer.

Den nære psykiatri forankres politisk i hhv. KKR og i Regionsrådet med Kontaktudvalget som det øverste beslutningsforum.

Den tværsektorielle styregruppe for alliancen har før sommerferien udsendt et udspil til kommentering i kommuner, region og blandt alliancens øvrige parter.

Udspillet indeholder forslag til vision og definition af den nære psykiatri. Ligeledes er der identificeret målgrupper og tilhørende udfordringer.

Kontaktudvalget skal på møde den 31. august behandle indkomne bemærkninger og godkende udspillet.

Det er muligt at indsende skriftlige kommentarer frem til den 22. august.

For de kommuner, som ikke har kunnet nå at drøfte oplægget inden fristen, vil eventuelle bemærkninger medtages af de respektive borgmestre på mødet.

Den videre proces

Efterfølgende vil styregruppen tage initiativ til at igangsætte et arbejde, som skal omsætte udspillet til konkret handling.

Det er aftalt, at dele af samarbejdet om den nære psykiatri indgår i den kommende sundhedsaftale.

Sundhedskoordinationsudvalget har derfor peget på to målgrupper, som det foreslås, at alliancen som det første udarbejder konkrete og forpligtende indsatser på:

• Mental sundhed hos børn og unge - forebygge at psykisk sygdom opstår og udvikler sig

• Samarbejdet om voksne borgere med svær psykisk sygdom eller svære symptomer, som har tilbagevendende behov for støtte og behandling fra både region, kommune og almen praksis

Styregruppen vil på denne baggrund organisere et bredt samarbejde på de 2 områder, som skal pege frem mod fælles handling.

I den videre proces vil alliancen løbende inddrage og invitere alliancens parter ind til dialog.

10. Orientering om analyse af behovet for velfærdsuddannelser v. Jesper Kaas Schmidt Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning og anbefalede, at der i analysen henvises til behovsanalyser på andre relevante velfærdsuddannelsesområder.

Sagsfremstilling: Analyse af behovet for velfærdsuddannede er igangsat.

Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra kommuner og region (med delt formandskab), SOSU skolerne, VIA, STAR, LO, FTF og Bupl.

Styregruppen har holdt det første møde og det forventes, at analysen er færdig i november og kan præsenteres for Uddannelsesudvalget den 30. november.

KD-Net får analysen, herunder styregruppen for behovsanalysens eventuelle kommentarer til skriftlig orientering den 13. - 16. november.

Herefter præsenteres analysen for Uddannelsesudvalget den 30. november 2018.

Tids- og aktivitetsplan:

Tidspunkt 2018 Aktivitet

3. juli 2018 Styregruppen drøftede indhold i behovsanalysen, tidsplan og finansiering.

5. oktober 2018

Præsentation af de første hovedresultater i styregruppe

9. november, Præsentation af endelig rapport

Uge 46 COWI afleverer rapport

Udgifterne til analysen fordeles således:

VIA University College 50.000 kr.

STAR Nord 50.000 kr.

SOSU skolerne 100.000 kr.

KKR Midtjylland/Region Midtjylland

Fordeler resten 50/50

./. Kommissorium for analyse af behovet for velfærdsuddannede.

11. Orientering om udnyttelsesgrad af praktikpladser på pædagogområdet v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net besluttede at Uddannelsesstyregruppen undersøger problematikken og orienterer KD-Net på næste møde 2. november 2018. Sagsfremstilling: Nogle kommuner oplever, at have et forholdsvist stort antal ubrugte praktikpladser på pædagogområdet. Uddannelsesstyregruppen afdækker problematikken og orienterer KD-Net på næste møde i KD-Net den 2. november 2018.

12. Godkendelse af ændring af sammensætningen af Uddannelsesstyregruppen Det indstilles, at KD-Net godkender ændringen af sammensætningen af Uddannelsesstyregruppen. Referat: KD-Net godkendte ændringen. Sagsfremstilling: Uddannelsesstyregruppen suppleres af direktør Jan Lund Andersen fra Skive Kommune, da Per Nors er gået på pension. Desuden udvides uddannelsesstyregruppen med en repræsentant for Silkeborg kommune. Jf. kommissoriet for Uddannelsesudvalget, er de to ankerkommuner sikret plads i Uddannelsesstyregruppen. Ringkøbing-Skjern er ankerkommune for pædagoguddannelsen og Silkeborg er ankerkommune for PAU/SOSU og for Borgernær Sygepleje. Da Silkeborg ikke for nuværende har en plads i Uddannelsesstyregruppen, indstilles det, at Uddannelsesstyregruppen udvides med direktør Anders Kjærulff fra Silkeborg.

./. Uddannelsesudvalgets kommissorium.

13. Orientering om foreløbige punkter til KKR-mødet den 12. september 2018

Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling: KD-Net orienteres om punkter på den foreløbige dagsorden til mødet i KKR den 12. september 2018.

./. Foreløbige punkter til dagsordenen til møde i KKR Midtjylland den 12. september 2018.

14. Orientering om kommende møder


Mødekalender for KKR 2018:

• 12. september • 16. november

Mødekalender for KD-Net 2018:

• 2. november

Mødekalender for KKR 2019:

• 6. februar 2019 • 24. april 2019 • 13. juni eller den 19. juni 2019 • 6. september 2019 • 8. november 2019.

Mødekalender for KD-Net 2019:

• 18. januar 2019, KD-Net generalforsamling. • 5. april 2019 • 25. – 26. april KD-Net seminar • 24. maj 2019 • 16. august 2019 • 25. oktober 2019

Desuden

• Møde med formand/næstformand vedrørende psykiatri, sundhed og forebyggelse den 20. august.

• Kontaktudvalget har møde den 31. august i 2018 • Uddannelsesudvalget har møde den 19. september.

15. Eventuelt

Studietur til Bruxelles den 25. – 26. april 2019 må desværre udskydes. Der udsendes en Doodle til sekretærerne med henblik på at finde en dato i 2020.

Referat: Jesper Kaas Schmidt orienterede om punkter på Kontaktudvalgsmødet den 31. august 2018.

Bilag til referat af møde i KD-Net den 24. august 2018

Bilagsliste

Dagsordenspunkt Bilag 5 og 6 Regionsdirektørens oplæg for KD-Net

Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland.dk

KD-net24. august 2018Regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen

Fremtidig organisering

2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Principper

Regional Udvikling skal med FN’s verdensmål som den naturlige ramme arbejde for at skabe en attraktiv og bæredygtig region for alle ved at:

tage komplekse samfundsproblemer op, som ingen andre sektorer tager op

have rollen som bindeled mellem offentlige og private aktører i stærke partnerskaber og resultatskabende projekter på tværs af sektorer, uddannelsesinstitutioner og organisationer

løse både drifts- og myndighedsopgaver på et højt fagligt niveau samt realisere politisk fastsatte mål


Regional Udviklingsstrategi -vision

Region Midtjylland – en attraktiv og bæredygtig region for

alle


Strategisk ramme og strategispor

FN’s 17 Verdensmål som strategisk rammeStrategispor: Spor 1 – At give borgerne mulighed for at leve det gode liv

i hele regionen. Spor 2 – At skabe fremtidssikrede uddannelser og

kompetenceløft for alle. Spor 3 – At tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at

sikre en bæredygtig udvikling. Spor 4 – At bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt

sundhedsvæsen af høj kvalitet – for borgeren og tæt på borgeren.


Videre proces

Politisk behandling i september Offentlig høring oktober-november Endelig godkendelse primo 2019


Overblik over økonomisk udfordring i budget 2019


I budget 2020 er der en yderligere udfordring på 100 mio. kr., hvorved den samlede udfordring i budget 2020 er på 295 mio. kr.

Mio. kr. Budget 2019Økonomiaftalen for 2019 -178,7Budgettilpasninger 246,2Politiske prioriteringer 127,5I alt 195,0

Forslag til politiske prioriteringer i budget 2019 jf. 1. behandlingen af budget 2019


Mio. kr. Budget 2019Indkøbsbesparelser -5,4Nye behandlinger 30,0Spydspidsområder 5,0Psykiatri -løft fra ØA19 42,9IT-sikkerhed 10,0Pulje til yderligere politisk prioritering 20,0Øget bloktilskud i 2019 til kræftplan IV -20,0Midler til kræftplan IV 20,0Midler til ubalance/konsolidering 25,0I alt 127,5

Regionsrådsformandens forslag til besparelser

Samlet besparelse for alle grupperNr. Overskrift 2019 2020

1 Strukturændringer -58,8 -82,02 Medicin -35,0 -40,03 Digitalisering -28,3 -57,14 Hospitalsaktivitet - Reduktion af ambulante besøg 0,0 -60,05 Hospitalsaktivitet - Reduktion af akut aktivitet 0,0 0,06 Administration -12,5 -25,07 Puljer -37,2 -27,4

Leasing -23,2 -3,5I alt -195,0 -295,0

Mio. kr.

Strukturændringer

Trafikstyregruppen

Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon

28. november 2017 1-30-75-1-26-16 Ole Sørensen [email protected]

Tillæg til kommissorium for udarbejdelse af Midttrafiks trafikplan 2018-2021

Analyser

Kontaktudvalget har den 25. august 2017 besluttet, at arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021 udvi-des til, i samspil med trafikstyregruppen, at skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen fra og med budget 2019, som inden for de fremtidige økonomiske rammer sik-rer den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland. Kommunekontaktrådet, KKR Midtjylland har den 1. september 2017 behandlet sagen med "Besparelser på rutenettet og arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021". KKR Midtjylland pegede blandt andet på følgende emner til analysen:

- Transparens i letbanens økonomi - Betjening i øst og vest/land og by, herunder særligt uddannelsesinstitutioner (demografi og sikring

af uddannelsesinstitutioner). Efterfølgende har KD net den 6. oktober drøftet analysen og samtidig haft en runde blandt kommunerne, samt orienteret om opgaven på KKR mødet den 10. oktober. Herefter har KKR, den 12. oktober fremsendt nedenstående analyseforslag til kommissoriet:

• Overordnet belysning af kommunal og regional finansiering af den kollektive trafik og rammerne herfor

• Sammenligning med andre regioner, ift. hvor meget regionerne bruger på kollektiv trafik

• Baggrunden for ønsket om besparelser på den kollektive trafik – en tilbundsgående beskrivelse af,

hvad der er årsagen til besparelserne

• Beskrivelse af gældende aftaler for finansiering af for rutenettet (eks. finansiering af uddannelses-ruter)

• Belysning af regionale udgifter/rejsetimer til kollektiv trafik pr. borger i de forskellige kommuner

• Sammenhæng med andre mobilitetsløsninger, f.eks. flexbusser, flextaxa m.v.

• Redegørelse for letbanens økonomi og betydning for den samlede økonomi til den kollektive trafik

2

Trafikstyregruppen besluttede den 25. oktober 2017, at belyse de ovennævnte spørgsmål. I første række udarbejdes alene notat om fakta som et grundlag for den videre proces.

I det følgende redegøres der først overordnet for Region Midtjyllands finansieringskilder til køb af kollektiv trafik og udviklingen i regionens udgifter fra regnskab 2012 til 2019 under forudsætning af, at der ikke gen-nemføres besparelser i 2019 på det nu planlagte aktivitetsniveau. Det fremgår, at der vil være en betydelig stigning i Regionens udgiftsniveau, hvis der ikke gennemføres be-sparelser. Efterfølgende redegøres der for udviklingen regionens og kommunernes udgifter til kollektiv trafik og årsa-gerne til udgiftsstigningerne i perioden 2012 – 2019. Hermed redegøres der samtidig for letbanes betyd-ning for udviklingen i regionens udgifter. Udviklingen i Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik 2012 - 2019 Region Midtjylland finansierer regionens kollektive trafik dels gennem den samlede budgetramme for Regi-onal Udvikling, og dels ved to særlige tilskud til tog- og letbanedrift. Tilskuddet til togdrift er et investeringstilskud til Odderbanen og Lemvigbanen, som stammer tilbage fra amternes overtagelse af privatbanerne. Tilskuddet til letbanedrift er en statslig kompensation for overta-gelse af trafikken på Grenaabanen. De statslige tilskud er øremærkede til tog- og letbanedrift. Tilskuddet til trafik på Grenaabanen påbegyndtes overført til Region Midtjylland i 2016 i forbindelse med lukningen af banen og påbegyndelse af erstatningskørslen, og fra 2017 har regionen modtaget det fulde tilskud. - Tabel 1 viser Region Midtjyllands finansiering af kollektiv trafik i henholdsvis 2012 og 2019 under forudsæt-ning af, at det nuværende aktivitetsniveau til kollektiv trafik fastholdes i 2019. Når 2019 er valgt, skyldes det, at 2019 er første år, hvor der ikke er større midlertidige udsving i finansierin-gen af letbanen og erstatningskørsel. Tabel 1. Udvikling i Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik ved videreførelse af nuværende aktivitetsniveau

Mio. kr. i løbende priser, 2019 dog i 2018 niveau 2012 2019* Forskel Ordinære midler fra budgetrammen RU 289,4 364,8 75,4 Investeringstilskud til privatbanerne 11,0 12,2 1,2 Driftstilskud til trafik på Grenaabanen 0 47,8 47,8 I alt 300,4 424,8 124,4

2019* Midttrafiks budgetoverslag for 2019 med nuværende planlagte aktivitetsniveau. Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i kollektiv trafiks andel af Regional Udviklings budgetramme dels ved videreførelse af det nuværende aktivitetsniveau fra tabel 1, d.v.s., Midttrafiks budgetoverslag, og dels ved den budgetramme Region Midtjylland har forudsat i regionens budgetoverslag for 2019, som forudsætter en reduktion af regionens omkostninger til kollektiv trafik.

I det følgende redegøres der samlet for følgende spørgsmål: • Overordnet belysning af kommunal og regional finansiering af den kollektive trafik og rammer-

ne herfor • Baggrunden for ønsket om besparelser på den kollektive trafik – en tilbundsgående beskrivelse

af, hvad der er årsagen til besparelserne • Redegørelse for letbanens økonomi og betydning for den samlede økonomi til den kollektive

trafik

3

Regionens budgetramme er i løbende priser vokset med 34,5 mio. kr. fra 2012 – 2019. I Region Midtjyllands budgetoverslag for 2019 anvendes 33,1 mio. kr. af denne stigning på kollektiv trafik. Region Midtjylland har således stort set anvendt hele stigningen i Regional udviklings budgetramme i perioden til køb af kollektiv trafik. Tabel 2. Udvikling i andelen af Regional Udviklings budgetramme til kollektiv trafik

Midttrafik budget uændret aktivitets-

niveau

Regionens budget-overslag

Mio. kr. i løbende priser, 2019 i 2018 niveau 2012 2019* 2012-2019* Forskel

2019** 2012-2019** Forskel.

Fra budgetrammen RU til kollektiv trafik 289,4 364,8 75,4 322,5 33,1 Øvrig regional udvikling 309,8 268,9 -40,9 311,2 1,4 I alt Regional Udviklings budgetramme 599,2 633,7 34,5 633,7 34,5 Kollektiv trafiks andel i procent 48,3 57,6 50,9

2019* Midttrafiks budgetoverslag for 2019 med nuværende planlagte aktivitetsniveau. 2019**: Region Midtjyllands budgetoverslag for 2019 for budgetrammen til Regional Udvikling. Et udgiftsniveau på 364,8 mio. kr. til kollektiv trafik fra den ordinære budgetramme til Regional Udvikling svarende til uændret aktivitetsniveau vil betyde, at kollektiv trafik vil udgøre 57,6 % af rammen. Regionen budgetterer i overslagsåret 2019 med en udgift på 322,5, hvorved andelen reduceres til 50,9 %. Differencen mellem regionens budgetoverslag for 2019 til kollektiv trafik og de forventede udgifter ved uændret aktivitetsniveau er 42,3 mio. kr. (364,8 – 322,5 mio. kr.) Udviklingen regionens og kommunernes udgifter til kollektiv trafik I den følgende analyse foretages en sammenligning af udviklingen i de kommunale og regionale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik. I sammenligningen er Aarhus Kommune udeladt i den kommunale del, da Aar-hus Kommune ikke er særlig sammenlignelig med de øvrige kommuner grundet størrelsen samt påvirknin-gen fra Aarhus Letbane. Derfor er den følgende sammenligning kun mellem udviklingen i Region Midtjyl-land og kommunerne i Region Midtjylland med undtagelse af Aarhus Kommune.

Der bliver alene set på bestillernes udgifter i 2012 og i 2019. I 2012 budgettet var tilpasningerne af budget-terne efter forrige runde af regionale budgettilpasninger gennemført. I perioden 2013 – 2016 giver finan-sieringen af rejsekort, letbane og erstatningskørsel forskellige ikke blivende udsving mens 2019 er udtryk for blivende omkostninger til kollektiv trafik for bestillerne, herunder fuld drift på Aarhus Letbane.

I analysen foretages en sammenligning af Midttrafiks regnskab 2012 med Midttrafiks budgetoverslag for 2019.

Med henblik på sammenligneligheden mellem de to år, er der bl.a. foretaget en tilpasning for de kommu-ner, der i løbet af årene har hjemtaget dele af kørslen, således at hjemtagningen ikke skævvrider analyse-grundlaget. Derudover er det statslige tilskud til Grenaabanen fratrukket for Region Midtjylland i B2019, mens lån til sporombygning af Odderbanen er fjernet fra R2012, da Region Midtjylland siden har hjemtaget lånet.

Opgørelsen, der fremgår af tabel 3, foretages i løbende priser. Tallene i tabel 3 afviger af de nævnte årsager noget fra tabel 1 og 2, men giver så til gengæld et mere retvisende billede af stigningerne i udgifterne på de forskellige områder.

4

Tabel 3. Udvikling i nettoudgifter fordelt på hovedområder for Region Midtjylland og kommunerne ekskl. Aarhus

Udvikling i udgifter - Region Midtjylland R2012* B2019* Difference (mio.) Nettobusdrift 191,6 211,4 20 Rejsekort og Bus-IT 1,3 23,9 23 Øvrig administration 45,4 46,9 2 Togdrift/letbane 39,1 68,8 30 Alle udgifter 277,6 351,6 74 Udvikling i udgifter - Kommuner (u/Aarhus) R2012* B2019* Difference (mio.) Nettobusdrift 314,2 331,3 17 Rejsekort og Bus-IT 0,6 13,8 13 Øvrig administration 31,8 33,4 2 Flextrafik 9,9 13,0 3 Alle udgifter 356,7 391,7 35

*Af hensyn til sammenligneligheden mellem de to år er der foretaget justeringer af udgiftsniveauet i de to år. Som det fremgår af figur 1 nedenfor er der forskel i udgiftsudviklingen for Region Midtjylland og kommu-nerne. For Region Midtjylland vokser det samlede beløb til køb af kollektiv trafik hos Midttrafik med 26,6 % fra 2012 til 2019. Til sammenligning er udgifterne kun vokset med 9,8 % i kommunerne. Udelades væksten i udgifter til tog- og letbanedrift er de regionale udgifter vokset med 18,6 %.

Figur 1: Udvikling i samlede omkostninger til køb af kollektiv trafik gennem Midttrafik fra 2012 til 2019 (løbende pri-ser 2019 dog i 2018 prisniveau)

Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik er vokset med ca. 74 mio. kr. Som man kan se i nedenstående figur 2, så kan de væsentligste udgiftsstigninger deles i tre driftsområder: bus, rejsekort/bus-IT og tog/letbane. Øvrig administration er vokset med 3-5 % i perioden 2012 – 2018. Trafikselskabet er i perioden fremskrevet efter KL’s pris- og lønudvikling, hvilket svarer til en fremskrivning på 11,8 %. Realvæk-sten i den øvrige administration har derfor været negativ i perioden.

5

Figur 2: Udvikling i regionale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik fra 2012 til 2019

Til sammenligning fremgår det af figur 3 at de kommunale (ekskl. Aarhus) udgifter til kollektiv trafik i Midt-trafik kun er vokset med ca. 35 mio. kr., hvilket primært skyldes udgiftsstigninger på busdrift og rejse-kort/Bus-IT.

Figur 3: Udvikling i kommunale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik fra 2012 til 2019 (Aarhus Kommune undtaget)

Nettobusdrift Merudgiften til nettobusdrift skyldes i høj grad stigende køreplantimepriser, hvilket kan ses af nedenståen-de oversigt:

6

Figur 4: Udvikling i udgifter til buskørsel i Midttrafik fra 2012 til 2019

Region Midtjyllands udgifter til busdrift udfordres af, at køreplantimeprisen er steget betydeligt mere end omkostningsindekset i samme periode. Det samme gør sig i mindre omfang gældende for kommunerne Samtidig har Region Midtjylland reduceret kørsel for 1,7 %, mens kommunerne har reduceret med 5 %, men til gengæld har kommunerne øget udgifterne til flextur.

Årsagen til, at køreplantimeprisen stiger mere end omkostningsindekset, kan i høj grad findes ved stigende priser efter udbud af buskørsel. Samme udvikling i køreplantimepriser observeres også i de fleste af landets øvrige regionale trafikselskaber.1 Stigningen i køreplantimepriser vurderes at ske som følge af, at kontrakt-priserne historisk har været meget lave i de tidligere amter, mens genudbud af disse kontrakter viser, at entreprenørerne har erfaret, at prisniveauet i disse kontrakter har været urentabelt, hvorfor prisniveauet i dag er hævet mod hvad Midttrafik anser som et mere langsigtet niveau.

Region Midtjylland har i forhold til kommunerne ikke foretaget samme mængde kørselsreduktioner i perio-den, og regionen har en mindre gunstig udvikling i køreplantimepriserne. Udfordringen på udgiftssiden reduceres delvist af en gunstig udvikling på indtægtssiden, hvor de regionale indtægter er steget, hvilket i høj grad kan tilskrives en mere positiv forventning til indtægten fra bus-tog samarbejdet.

Rejsekort og Bus-IT Rejsekortet blev fuldt udrullet i Region Midtjylland i løbet af 2015, og det har medvirket til en betydelig merudgift på Midttrafik billetteringsudstyr. Således er Midttrafiks udgifter til rejsekort næsten 60 mio. kr. årligt, mens den samlede besparelse på administration i forbindelse med rejsekortets introduktion var på 12 mio. kr.

Region Midtjylland betaler årligt ca. 23 mio. kr. til rejsekortet vedr. busdriften, mens tilknyttede besparelser på administrationen udgør ca. 5 mio. kr. Udgifter til rejsekort på letbanen finansieres over budgettet til letbanen.

Derudover er udgifterne til Bus-IT også stigende. Midttrafik har i forhold til 2012 fået faste driftsudgifter til eksempelvis realtidssystem og mobil app, hvilket øger serviceniveauet for kunden, men også hæver bestil- 1 Se mere i punkt 9 fra Midttrafiks bestyrelsesmøde 16. december 2016

7

lernes betaling til driften heraf. Siden 2012 er udgifterne til Bus-IT vokset med ca. 5 mio. kr. for Region Midtjylland.

For kommunerne ekskl. Aarhus er nettoudgiften til rejsekort efter tilknyttede besparelser på administratio-nen på ca. 10 mio. kr. Udgifterne til Bus-IT er forøget med knap 4 mio. kr.

Tog- og letbanedrift Region Midtjyllands udgift til tog- og letbanedrift i Midttrafiks budget er hævet med ca. 30 mio. kr. fra regn-skab 2012 til den nuværende forventede fulddriftsudgift.2 En merudgift på ca. 10 mio. kr. var forventet, eftersom der i 2011 blev afsat 10 mio. kr. til togdrift (og senere letbane). Imidlertid blev der vederlagsfrit af staten stillet tog til rådighed på Odderbanen, og de 10 mio. kr. blev anvendt til at opretholde et midlertidigt højt aktivitetsniveau på busdriften. Med overgangen til Aarhus Letbane bortfalder de vederlagsfri tog, og de 10 mio. kr. fra den midlertidige benyttelse på busdriften tilbageføres til Aarhus Letbane.

Den væsentligste del af den resterende forøgelse af budgettet kan forklares med Aarhus Letbane A/S op-skrevne forventninger til driftsbudgettet, og at den forventede indtægtsforøgelse ved overgang til letbanen indfases over en længere årrække. I Midttrafiks budgetoverslag for 2019 udgør det en samlet merudgift på 16 mio. kr. i 2019 i forhold til det oprindelige budget faldende til 12 mio. i 2021 som følge af indfasning af merindtægterne. Region Midtjylland har tilkendegivet, at en betydelig del af merudgiften skal finansieres ved yderligere tilpasning af busdriften til letbanen, hvilket var en af årsagerne til arbejdet med ny trafikplan for Djursland.

Samlet set Region Midtjyllands ramme er udfordret af, en betydelig merudgift til tog- og letbanedrift, rejsekort og Bus IT samt en opdrift i køreplantimepriserne betydeligt over omkostningsindekset. Endvidere har man ikke i samme omfang som kommunerne tilpasset sit aktivitetsniveau gennem de senere år.

At udfordringen først kommer fra 2018/19 har flere årsager. Region Midtjylland har de seneste år dækket de stigende udgifter med de føromtalte 10 mio. afsat til togdrift samt en opsparet reservepulje til styrkelse af budgetsikkerheden. Midlerne afsat til togdrift overgår til letbane ved dennes opstart, mens reservepuljen blev opbrugt i forbindelse med regnskab 2016. Endelig har det i løbet af 2017 vist sig nødvendigt at opjuste-re omkostningerne til drift af letbanen fra 2018 og frem.

For 2017 ventes Region Midtjylland at overholde budgetrammen, da den midlertidige buserstatningskørsel på letbanestrækningen er billigere end drift af letbanen, og i 2018 har Region Midtjylland prioriteret et engangsløft der dækker merudgifterne.

Nedenstående tabel 4 og figur 5 viser forbruget til kollektiv trafik i regionerne i 2017, som de er opgjort af Danske Regioner. Der foreligger endnu ikke tal for 2018.

2 Dette tal er ekskl. statstilskud på 47,8 mio. kr.

I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: • Sammenligning med andre regioner, ift. hvor meget regionerne bruger på kollektiv trafik

8

Tabel 4. Regionernes budgetter til kollektiv trafik i 2017 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kollektiv trafik I mio. kr. 315 170 215 352 478 Regional udvikling i alt* 626 324 541 569 966 Andel af regional udvikling 50,3% 52,5% 39,7% 61,8% 49,4% Indbyggertal i 2017 1.306.202 587.446 1.218.010 832.703 1.811.809 Areal i km2 13.142 7.931 12.191 7.273 2.561 Befolkningstæthed 99 74 100 114 707 Tilskud kollektiv trafik i kr. pr. ind-bygger 241 289 176 422 264

Kilde: Danske Regioner og Danmarks Statistik * inkl. fælles administration

Som det fremgår af ovenstående figur er forbruget per indbygger lavest i Region Syddanmark efterfulgt af Region Midtjylland. Såvel Hovedstaden som Region Sjælland ligger relativt højt i forbrug per indbygger uan-set, at S-tog løfter en betydelig opgave i den regionale trafik.

Den kollektive trafiks andel af budgettet til Regional Udvikling i Region Midtjylland og Region Nordjylland i 2017 er nogenlunde på samme niveau, ca. 50 %, men Region Nordjylland udgifter per indbygger er større end Region Midtjyllands.

Bruttoudgifterne ved regional kørsel kan i princippet opgøres ved at fordele køreplantimerne på de enkelte ruter på kørsel i de gennemkørte kommuner og gange dem med de gennemsnitlige køreplantimepriser i de enkelte kontrakter. Det er derimod ikke umiddelbart muligt at fordele indtægter på regionale ruter på kommuner og herved beregne nettoudgifter ved kørslen fordelt på kommunerne. Spørgsmålet er også, hvordan man i givet fald skulle fordele indtægterne meningsfuldt. Indtægterne kunne fordeles efter antal-

050

100150200250300350400450

Tilskud kollektiv trafik i kr. pr. indbygger

Tilskud kollektiv trafik i kr.pr. indbygger

I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: • Belysning af regionale udgifter/rejsetimer til kollektiv trafik pr. borger i de forskellige kommuner

Figur 5. Regionernes tilskud til kollektiv trafik per indbygger

9

let af gennemrejste zoner i de enkelte kommuner, men indtægterne på en rute som eksempelvis 217 Had-sten – Aarhus stammer jo fortrinsvis fra rejser til og fra Hadsten, der gennemrejser zoner i Aarhus Kommu-ne.

Bruttoudgifterne er i princippet proportional med antallet af køreplantimer, og antallet af køreplantimer per indbygger. Der er derfor alene regnet på fordelingen af køreplantimer.

Det skal understreges at serviceniveauet i den kollektive trafik i de enkelte kommuner også afhænger af den udbudte togtrafik og lokaltrafikken i form af lokalruter og bybusser.

Det skal også understreges, at forskellene i antallet af regionale køreplantimer per indbygger mellem kom-munerne ikke nødvendigvis er et udtryk for forskel i det serviceniveau regionen leverer. Geografiske og befolkningsmæssige forhold, togtrafikkens dækning af mellemkommunale rejsestrømme samt brugen af kollektiv trafik kan betyde væsentlige forskelle i antallet af køreplantimer per indbygger, selvom der var anvendt samme principper for regionens dækning af rejsestrømme i alle kommuner.

Fordeles de ca. 700.000 køreplantimer, der køres på regionale ruter i kommunerne i regionen på kommu-nerne og sammenholdes med befolkningstallet i kommunerne fås følgende fordeling i figur 6.

Regionens tog- og letbanetrafik trafik indgår i lighed med den statens togtrafik ikke i opgørelsen.

Figur 6. Regionale køreplantimer per indbygger

* Lufthavnsrute til Aarhus Lufthavn er ikke indregnet, og Favrskov er ikke tilskrevet køreplantimer på rute 918X, som

ikke har stop i Favrskov.

Som det fremgår af det efterfølgende afsnit blev der i forbindelse med aftaler i tilknytning til effektivisering af det regionale rutenet i 2011 indgået en række konkrete aftaler om en anden fordeling mellem nogle kommuner og Region Midtjylland. Aftalerne betød at nogle kommuner blev kompenseret for overtagelse af hidtidig regional kørsel. Regionens samlede tilskud til kommunerne er i 2018 på 8,1 mio. kr. Fordelingen af tilskuddene på kommu-nerne fremgår af figur 7.

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

Regionale køreplantimer pr. indbygger*

Timer pr. indbygger

10

Figur 7 Regionalt tilskud til kommunerne i Region Midtjylland

Det fremgår af bemærkninger til Lov om Trafikselskaber, § 3, stk.2, at en Region ikke kan forpligtes til at bidrage med mere end udgiften til lokalbaner og busbetjening af regional betydning. I bemærkningerne til det oprindelige lovforslag hedder det endvidere: Det foreslås, at trafikselskaberne i de jysk-fynske regioner selv aftaler fordelingen af opgaverne mellem regionen og kommunerne. Det forventes, at trafikselskaberne vil vælge en model, hvor regionen bliver økonomisk ansvarlig for privatbanerne samt et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune, mens kommunerne finansierer alle lokale ruter og den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Begreberne ”regional betydning”, ”overordnet regionalt rutenet” og ”bycentre” er i den sammenhæng ikke nærmere defineret, men generelt har det været opfattelsen – og baggrunden for den fordeling af udgifter til kollektiv trafik der blev aftalt med Midttrafiks dannelse - at Regionens ansvar vedrører ruter der kørte på tværs af en eller flere af de nye kommunegrænser ved Midttrafiks dannelse. Et egentlig lovmæssigt krav til det regionale serviceniveau findes ikke. Det var således som udgangspunkt ikke rejsemønstrene på ruterne, der afgjorde, hvilke ruter og stræknin-ger, der overgik til regional finansiering ved Midttrafiks dannelse. Ruter kunne eksempelvis være tilrettelagt så de krydsede kommunegrænser, mere af hensyn til effektive omløbsplaner end konkrete rejsemønstre. Der blev dog dels ved Trafikselskabets dannelse og dels i forbindelse med aftaler i tilknytning til effektivise-ring af det regionale rutenet i 2011, hvor der i 2009-10 også var nedsat en trafikstyregruppe, indgået en række konkrete aftaler om en anden fordeling mellem nogle kommuner og Region Midtjylland. Der er ikke tale om generelle aftaler, men helt konkrete aftaler indgået mellem den enkelte kommune og Regionen.

0500.000

1.000.0001.500.0002.000.0002.500.0003.000.0003.500.000

Regionalt tilskud til kommunerne

I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: • Beskrivelse af gældende aftaler for finansiering af rutenettet (eks. finansiering af uddannelsesru-

ter)

11

Der er grundlæggende 2 typer af aftaler. Dels er der aftaler hvor finansiering af en given rute deles mellem Kommune og Region. Dette sker efter en af parterne aftalt fordelingsnøgle, hvor Kommune og Region hæfter for en andel af rutens udgifter og mod-tager en tilsvarende andel af indtægterne. Denne fordeling vil typisk være udarbejdet på baggrund af en regional tilkendegivelse af, at man udelukkede ønsker at finansiere kørsel til Ungdomsuddannelser, som udgangspunkt på et minimumsniveau svarende til 1 tur om morgenen og 2 hjemture om eftermiddagen, mens øvrig kørsel finansieres af kommunen. En anden type aftale indebærer at kørslen finansieres 100 % af kommunerne, men at der imellem den en-kelte kommune og Regionen er aftalt et konkret kompensationsbeløb, der årligt betales til kommunen. Som sagt er aftalerne indgået bilateralt mellem den enkelte kommune og Regionen, og aftalerne er således ikke udtryk for et samlet overordnet princip for det regionale rutenet, men derimod en konkret forhandlet løsning i hvert enkelt tilfælde. Der vedlægges en oversigt over aftalerne. Regionen har i forbindelse med indgåelse af de ovennævnte aftaler og ved andre lejligheder tilkendegivet, at regionen påtager sig en særlig ansvar i forhold til unge i ungdomsuddannelserne. Udgangspunktet var i 2010, at en elev, der var påbegyndt en ungdomsuddannelse, ikke skulle miste sin transportmulighed, hvis ruten blev nedlagt. Efter ønske fra kommunerne blev tilskuddene gjort permanente og regionen videreførte enkelte ruter på minimumsniveau. Regionen har imidlertid aldrig fastsat egentlige servicemål herfor eksempelvis:

• Om forpligtigelsen alene gælder mellemkommunalt rejsende unge i ungdomsuddannelserne eller alle uddannelsessøgende

• Antallet af uddannelsessøgende, der berettiger en transportmulighed • Hvilken afstand til en anden rejsemulighed, der er acceptabel

Som det fremgår af udviklingen i kommunernes udgifter i perioden 2012 – 2018 er der en stigning i udgif-terne til flextrafik. Dette dækker bl.a. over at kommunerne i forskelligt omfang anvender flextur som et alternativ til lokal bustrafik. Region Midtjylland har kun i begrænset omfang benyttet sig af fleksible løsnin-ger.

Mange mindre byer og landdistrikter oplever en fraflytning særligt blandt de unge – den kollektive trafiks kernebrugere. Samtidig er bilrådigheden på tværs af regionen stigende, hvilket er medvirkende til at udhule den kollektive trafiks kundeunderlag.

Dette vil også fremover være en udfordring, hvordan tilbuddet i de mindre byer og landdistrikterne tilpas-ses lavere behov for kollektiv trafik samtidig med, at der opretholdes en tilfredsstillende mobilitet.

Behovstyret trafik – Flextrafik har via digitale platforme givet mulighed for en stærk koordinering af enkelt-ture gennem Flex-produkterne, hvor offentlige transportopgaver kan kombineres med åbent tilbud (Flextur) til alle borgere. Flextrafik er i dag en velintegreret del af Midttrafik, men der åbner sig fortsat nye muligheder for at integrere og kombinere servicen med den øvrige kollektive trafik. Midttrafik har senest lanceret en flexbus, som er en fleksibel løsning, der minder om "en bustur", bortset

I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: • Sammenhæng med andre mobilitetsløsninger, f.eks. flexbusser, flextaxa m.v.

12

fra at den skal bestilles på forhånd. Der kan benyttes periodekort og mobilapp-billetter på Flexbusture, men ikke rejsekort. Turene vil fremgå af køreplanen og rejseplanen og som almindelige busture med faste af-gangs- og ankomsttider og stoppesteder. Flexbus vil i mange områder og på tidpunkter med få passagerer være velegnet som tilbringertrafik til knudepunkter med mulighed for at skifte til andre busruter, letbane eller tog. Det særlige er, at Flexbusturene kun udføres, hvis de er bestilt på forhånd. Midttrafik har i arbejdet med ny trafikplan for Djursland og Midttrafiks samlede trafikplan ønsket at adres-sere hele denne problemstilling. Principperne for planerne er:

• Udpegning af et hovedtrafiknet med gode knudepunkter for kombinationsrejser, som betjener de større rejsestrømme i fast genkendeligt mønster.

• Der suppleres, uddannelsesruter med direkte betjening af ungdomsuddannelser • De øvrige ruter tænkes i højere grad, som tilbringerruter til hovednettet og kan ved svag benyttelse

erstattes af flexbusture. I det foreløbige forslag til trafikplan på Djursland er der således lagt op til at et antal ruter bliver tilbringer-ruter til knudepunkter i hovednettet og et antal ture på flere nuværende regionale ruter eller strækninger erstattes af Flexbus-ture. Målet med omlægningerne er at få en mere fremtidssikret fleksibel struktur på det kollektive trafiknet, hvor der sikres et godt serviceniveau for de større rejsestrømme, og at der omkostningseffektivt kan opret-holdes et acceptabelt serviceniveau i mindre byer og landdistrikter med brug af fleksible løsninger.

Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 24. oktober 2018 1-61-1-12 Thomas D. Mikkelsen [email protected] 8740 8364 Notat om omfordeling af ruter

Region Midtjylland reducerer i løbet af 2019 sine udgifter til busdrift med ca. 60 mio.kr. I den forbindelse ønsker en række kommuner at overtage dele af buskørslen. Indeværende faktaark har til hensigt at besvare nogle af de spørgsmål, bestillerne har i forbindelse med denne om-fordeling af ruter. Sagsfremstilling Region Midtjylland (RM) reducerer sine udgifter til busdrift, administreret via Midttrafik, med cirka 60 mio.kr. RM har udmeldt, at reduktionen finder sted fra 1. april 2019. I den forbindelse har Midttrafik udarbejdet et bruttokatalog over mulige reduktioner, indenfor de rammer, RM har udstukket. Omfordeling af ruter og delt finansiering En række kommuner undersøger aktuelt mulighederne for at overtage dele af den kørsel, som fremgår af bruttokataloget. Midttrafik har modtaget positive tilkendegivelser fra en række be-stillerkommuner. Der er i den forbindelse blevet spurgt til, hvilke dele af kørslen en kommune kan overtage fra RM, og om der er juridiske udfordringer forbundet herved. Da Midttrafiks rolle som trafikselskab er at koordinere den kollektive bustrafik ud fra, hvad der er mest optimalt, både ud fra et kundehensyn og et økonomisk perspektiv, arbejder Midttrafik allerede i dag med delt finansiering på nogle kontrakter. Disse kontrakter indeholder både kommunale og regionale ruter men administreres under ét i forhold til busselskabet. En enkelt rute kan også have delt bestillerfinansiering, hvor hver bestiller betaler ud fra sin andel af kørslen på ruten. Da kontrakterne er indgået mellem busselskabet og Midttrafik, har det dermed ingen betyd-ning, om det er kommunen eller RM, der er den bagvedliggende bestiller, og dermed finansie-rer kontrakten. Altså kan der godt foretages en omfordeling af bestilleransvaret, hvor en kommune overtager dele af den kørsel, som hidtil har været finansieret af RM. Kommunen kan både overtage hele kontrakter, en eller flere ruter i kontrakten eller enkelte ture. Regler for reduktion i kontrakter Der er fra nogle bestillere spurgt til rammerne for kompensationen til busselskaberne, såfremt RM reducerer i kørslen og en kommune ønsker at overtage dele heraf. Midttrafiks kontrakter indeholder to regler for reduktion i kørselsomfanget (køreplantimer). En ”7½ %-regel” og en ”20 %-regel”.

• 7½ %-reglen fastslår, at et busselskab skal kompenseres økonomisk, såfremt kørsels-omfanget reduceres med mere end 7½ % mellem to køreplanår.

2

• 20 %-reglen fastslår, at et busselskab skal kompenseres økonomisk, såfremt kørsels-omfanget reduceres med mere end 20 % i forhold til det antal køreplantimer, som kon-trakten er udbudt efter (udgangspunktet).

Der ydes alene kompensation for det største af de to tal efter 20 %-reglen eller 7½ %-reglen. Kontrakterne indeholder desuden en regel om, at busselskaberne skal kompenseres, såfremt Midttrafik reducerer i antallet af busser i forhold til det antal, som kontrakten er udbudt efter. Der betales kompensation ud fra følgende regel:

• 1-4 busser ved kontraktstart: kompensation for hver bus. • 5-9 busser ved kontraktstart: gratis reduktion af 1 bus, herefter kompensation. • 10-14 busser ved kontraktstart: gratis reduktion af 2 busser, herefter kompensation.

I alle tilfælde skal busselskabet kompenseres for en periode på 52 uger kørselsomfang, sva-rende til 12 måneder. I forbindelse med de forestående regionale reduktioner per 1. april 2019, afholder RM alle ud-gifter til kompensation af busselskaberne. Det er estimeret, at de samlede udgifter vil beløbe sig til cirka 6 mio.kr. Beløbet afhænger i høj grad af, hvor stor en del af kørslen, kommunerne ønsker at overtage. Samtidig har RM garanteret, at kommunerne vil blive kompenseret 1:1 for det tilfælde, at en kommune senere i en kontraktperiode ønsker at reducere i den kørsel, kommunen har overta-get fra RM. Altså vil kommunen ikke skulle kompensere busselskabet økonomisk i tilfælde af senere reduktioner i kørselsomfang eller busser. Denne udgift påtages af RM. Problematikker ved større reduktioner Der kan være juridiske problemer forbundet med at reducere kørselsomfanget i en kontrakt betydeligt over de 20 %. Dette skyldes, at busselskaberne ikke har kunnet tage højde for en betydelig reduktion ved tilbudsafgivelsen, hvormed kontrakten er ændret grundlæggende fra sit udgangspunkt. Hvornår denne problematiske grænse for reduktion opstår, skal fastlægges ved en konkret vurdering for den enkelte kontrakt, da grænsen i høj grad er afhængig af, hvordan reduktionen er gennemført i praksis. Fx kan det være et stort problem for busselskabet at opretholde et større antal busser, spredt over et større geografisk område, fordelt på et begrænset antal kø-replantimer. Omfordeling Nogle kommuner har spurgt til muligheden for at opretholde ruter eller ture ved at flytte kørs-len til en kontrakt, som kommunen i forvejen er enebestiller på. Dermed flyttes kørslen fra kontrakt A, som RM helt eller delvist finansierer, til kontrakt B, som kommunen alene finansie-rer. Kommunen kan således undgå delt finansiering med andre bestillere. Det er Midttrafiks holdning, at kommunen som udgangspunkt ikke kan flytte en tur eller rute fra den regionale kontrakt, hvorfra kørslen reduceres, til en anden kontrakt, som kommunen finansierer. Udgangspunktet er, at en rute forbliver i den kontrakt, som den er udbudt i, og derved forbliver ved det busselskab, som rettelig har vundet kørslen. Der kan dog forekomme undtagelser til ovenstående. For eksempel i det tilfælde hvor kommu-nen ønsker oprettelse af et nyt ruteforløb, som ikke er identisk med den regionale rute, der

3

nedlægges. Eller såfremt kørslen flyttes til en kontrakt, der i forvejen har et identisk ruteforløb med den kørsel, der nedlægges. I alle tilfælde vil dette bero på en konkret vurdering. Når en kommune overtager kørsel fra RM, fortsætter afregningen til de betalingssatser, bussel-skabet har vundet kontrakten på baggrund af. Samtidig vil kontraktperioden forblive uændret, hvormed kommunen er bundet af kontrakten, indtil dens udløb. Kommunen vil dog få mulig-hed for at påvirke, om en kontrakt skal forlænges eller genudbydes, samt under hvilke vilkår. Midttrafiks arbejde Når Midttrafik opnår et større overblik over, hvilke dele af RMs kørsel, kommunerne ønsker at overtage, kan administrationen arbejde på at afbøde nuværende og kommende effekter af eventuelle reduktioner i kørselsomfanget, hvor muligt. Dette kan for eksempel ske ved at

• Nedlægge kontrakter ved kontraktudløb og overføre resterende kørsel til andre kon-trakter i stedet for at genudbyde

• Forhandle lempeligere reduktionsbestemmelser med busselskaber • Indgå førtidige aftaler med busselskaber om kontraktudløb mod ændrede vilkår • Indgå førtidige aftaler med busselskaber om kontraktforlængelser mod ændrede vilkår

Fra Midttrafik bliver den overordnede koordinering omkring omfordelingen af ruter varetaget af følgende medarbejdere:

• Køreplan: Ole Sørensen ([email protected]) og Frits Hedegaard ([email protected]) • Økonomi: Lone Litvak ([email protected]) • Kontrakter: Thomas Dalgaard Mikkelsen ([email protected])

mailto:[email protected]




Region Midtjylland

Regional Udvikling

Skottenborg 268800 Viborg

Tlf. 7841 0000www.rm.dk

Notat om behovet for besparelser indenfor kollektiv trafik

1. Udviklingen i behovet for besparelser

De politiske møder mellem kommunerne og regionen er nu afsluttet. Udvalget for Regional Udvikling blev den 12. september 2018 mundtligt orienteret om, at udfordringerne i den kollektive trafik er stigende som følge af investeringsplanen til nye tog til Lemvigbanen og nu udgør ca. 60 mio. kr. fra 2020. Budget 2019

Udvalget for Regional Udvikling blev på mødet den 7. marts 2018 orienteret om, at behovet for besparelser i 2019, som i 2018 var opgjort til 35,4 mio.kr., forventedes at stige til ca. 40 mio. kr. i 2019. Midttrafik sendte den 10. august 2018 et revideret budget for 2019 i administrativ høring. Det reviderede budget indebærer et behov for besparelser på 55,8 mio. kr. Årsagen til stigningen skyldes følgende forhold: Forskellig pris- og lønfremskrivning

Region Midtjyllands budget fremskrives med 2,6 % fra 2018 til 2019, men herfra skal fratrækkes omprioriteringsbidraget fra økonomiaftalen på 1 %, og dermed ender fremskrivningen på 1,6 %. Denne fremskrivning er lavere end de satser, som Midttrafik og de øvrige trafikselskaber i henhold til reglerne anvender. I disse fremskrivninger ligger blandt andet de månedlige reguleringer til vognmændene, som pt. oplever stigende dieselpriser. Det giver i 2019 en samlet budgetudfordring på ca. 4,9 mio. kr. Færre indtægter fra Letbanen

Midttrafik har nedskrevet forventningerne til passagerindtægterne fra Letbanen som følge af den udskudte ibrugtagning. Nedskrivningen er forudsat til at udgøre 8,9 mio. kr. (skønnet før den seneste udskydelse af ibrugtagning af banen til Grenaa). Nedskrivningen er beregnet af Midttrafik Regionens direkte udgifter til ydelser til tjenestemandspensioner

Tjenestemandslignende tidligere ansatte ved privatbanerne får deres pensioner dækket af regionerne. Dette er en arv fra

Dato 24.09.2018

Henning Salling

Side 1

Side 2

overdragelsesaftalerne om privatbanerne. Som konsekvens har regionen i 2019 afsat 8,1 mio. kr. til pensioner, eller 0,7 mio. kr. mindre end i 2018. Til gengæld tilføres Region Midtjylland i 2019 9,9 mio. kr. som følge af økonomiaftalen mellem Staten og Danske Regioner. Dermed er sparebehovet i 2019 på 45,9 mio. kr., således som det også fremgår af budgetforliget for 2019. Der vil i 2019 endvidere være en engangsudgift til kompensation som følge af opsigelse af buskontrakter før udløb. I værste fald kan erstatningerne ifølge Midttrafik udgøre fra 2-10 mio. kr. i 2019 afhængig af, hvilke ruter kommunerne vælger ikke at videreføre. Beløbet vil givet være mindre end 10 mio. kr. til erstatninger, idet der allerede er kommuner, som har tilkendegivet, at de overtager ruter. Ændringerne kan opstilles således:

Budget 2019 Mio kr.

Underskud i budget 2018 35,4

Pris- og lønudvikling 4,9 Færre indtægter fra Letbanen 8,9

Øgede driftsudgifter til Letbanen 7,4

Tjenestemandspensioner -0,7 Samlet sparebehov 55,9

Økonomiaftalen -9,9 Merudgifter til Grenaabanen dækkes af hensatte statslige midler jf. afsnit 2 -10,0

Engangsudgift: Opsigelse af kontrakter 2-10 Budgetmanko 2019 38,0-46,0 Budget 2020

Såfremt Regionsrådet på mødet den 26. september 2018 godkender investeringsplanen for Lemvigbanen, vil der skulle finansieres en årlig merudgift fra 2020 på 8,2 mio. kr. årligt (fra 2027-2030 vil beløbet være på 10,6 mio. kr. årligt). Dette skyldes køb af nye tog mv. Nye tog til Lemvigbanen vil betyde øgede årlige driftsudgifter, da nye tog både er dyrere i vedligeholdelse, forsikringer m.m., og da deres betydelig større vægt gør dem mindre brændstoføkonomiske end Y-tog. På baggrund af erfaringer fra andre privatbaner vurderer Midttrafik og Midtjyske Jernbaner, at nye tog til Lemvigbanen vil betyde årlige merudgifter på mellem 3-5 mio. kr. i driftstilskud til banen. Regionen vil endvidere fra 2020 få en udgift til tjenestemænd, der tidligere har haft deres ansættelse i Midttrafik. Midttrafik blev født med en formue, som skulle dække disse udgifter. Midlerne vil dog blive opbrugt medio 2020, hvilket giver en udgift for regionen på 0,4 mio. kr. i 2020 og ca. 0,7 mio. kr. fra 2021. Der er en forventning om, at udgifterne til tjenestemandspension over tid vil være mindre, idet der ikke længere ansættes tjenestemænd.

Side 3

Økonomien i 2020 kan opstilles således: Budget 2020 Mio kr.

Udgangspunkt i sparebehov 2019 36,0

Investeringsplan Lemvigbanen 8,2

Større driftsudgifter Lemvigbanen 3-5

Tjenestemandspensioner 0,4

Samlet sparebehov 47,6 – 49,6 Af budgetforliget fremgår det, at Midttrafik, i dialog med Region Midtjylland, tilpasser serviceniveauet, således at Midttrafiks udgifter fremadrettet ikke overskrider Region Midtjyllands budget til den kollektive trafik. Det bør reducere problemstillingen med at undgå budgetoverskridelser på kollektiv trafik fremover. 2. Muligheder for at reducere udgifterne i 2019 Midttrafik har fuldt ud udnyttet det loft for taksstigninger, der er fastsat af staten, og taksterne kan således ikke hæves yderligere. Anvendelse af opsparet statsligt driftstilskud til Grenaabanen

Det skønnes, at Region Midtjylland ved udgangen af 2018 har hensat ca. 61,7 mio. kr. Regionen modtager årligt et driftstilskud fra staten på 48,5 mio. kr. for at drive den tidligere statslige jernbane mellem Aarhus og Grenaa. Aftalen mellem regionen og Trafikstyrelsen fastlægger, at midlerne alene må anvendes til at drive letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa. Der skal aflægges et særligt regnskab, som viser dette. Da der endnu ikke er kørsel på Grenaa strækningen, og Midttrafik i stedet kører erstatningsbudskørsel, som er billigere end letbanekørsel, er der oparbejdet en pulje hos Midttrafik, som i årene fremover kan anvendes til at dække underskud på Grenaa strækningen ikke mindst i opstartsfasen, hvor der erfaringsmæssigt vil være færre passagerindtægter. Selv om der ikke er kørsel på Grenaa strækningen, har regionen fået lov til at dække udgifter i letbanen, som kan henføres til Grenaabanen. Det gælder f.eks. ydelser på lån, administration, billetteringsudstyr m.m. Det er aftalt med Trafikstyrelsen, at der kan anvendes en fordelingsnøgle i forhold til køreplantimer på Grenaabanen. Med dette afsæt er det administrationens vurdering, at der fra 2019 årligt kan anvendes ca. 10 mio. kr. af det opsparede driftstilskud. Dette vil reducere den økonomiske udfordring som oplistet i budgettabellen for 2019. Udgangspunktet for dette skøn er timedrift til Grenaa. Hvis der etableres ½ times drift, som planlagt, vil Grenaabanens andel af letbanens budget stige, og dermed vil der blive mulighed for at anvende en lidt større del af de opsparede statslige midler i de enkelte år, indtil puljen er opbrugt. 3. Dialog med kommunerne

Som nævnt er dialogen med kommunerne nu afsluttet. Den samlede oversigt over berørte ruter vedlægges som bilag. Et gennemgående træk i dialogen med kommunerne har været, at kommunerne ønsker mere tid til sammen med Midttrafik at udarbejde løsninger for de ruter, som regionen ikke længere kan finansiere.

Side 4

Frem mod den politiske behandling i oktober måned vil administrationen gennemgå alle ruter i forhold til de bemærkninger, der er fremkommet på møderne med kommunerne. 4. Politisk beslutningsproces Der har nu været gennemført alle de aftalte politiske drøftelser med kommunerne. Det betyder, at der er behov for, at regionsrådet snarest muligt tilkendegiver overfor kommunerne, hvilke besparelser regionsrådet vil gennemføre for at sikre budgetbalance. Tilsvarende skal opsigelser af buskontrakter ske med 3 måneders varsel, hvilket giver behov for at få truffet en endelig afgørelse snarest muligt. Administrationen vil derfor lægge op til, at beslutningerne træffes efter en politisk proces på møderne i oktober måned. Hermed vil buskontrakterne kunne opsiges med virkning fra 1. februar 2019, og således vil der kunne udmøntes 11/12-dele virkning i 2019. Vognmændene har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder – det er Midttrafik, der er kontraktejer og skal gøre det. Økonomisk vil det mindske besparelsespotentialet med ca. 5 mio. kr. i 2019 i forhold til helårsvirkning. Alternativt kan besparelserne udskydes til 1. april 2019. Det vil give Midttrafik og kommunerne mere tid til planlægning af de ruter, kommunerne overtager. Økonomisk vil det mindske besparelsespotentialet med ca. 15 mio. kr. i 2019 i forhold til helårsvirkning.

RegionshusetViborg

Regional Udvikling

Skottenborg 26Postboks 21

DK-8800 ViborgTel. +45 7841 0000

[email protected]

Rådet for fremtidens kompetencer

Nærværende notat beskriver sammensætningen af rådet for fremtidens kompetencer, der oprettes ved nedlæggelsen af Uddannelsesrådet, Det midtjyske kompetenceråd og MEA's akademiråd.

Vækstforum nedlagde kompetencerådet den 19. marts 2018, og MEA's akademiråd blev nedlagt på akademirådsmødet den 14. marts 2018. Uddannelsesrådet nedlægges ved regionsrådets tilslutning.

Rådet for fremtidens kompetencers opgave bliver at rådgive regions-råd og vækstforum indenfor uddanelses- og kompetenceindsatsen, herunder afrapportere om teknologipagtens fremdrift. Beslutnings-kompetencerne vil også efter oprettelsen af rådet ligge hos regionsrå-det og vækstforum.

Indstilling af repræsentanter Følgende organisationer bedes indstille repræsentanter til rådet for fremtidens kompetencer:

Tabel 1: Sammensætning af rådet for fremtidens kompetencer

Repræsentant Organisation 1 (Formand) Region Midtjylland 3 Arbejdsgiverorganisationerne 3 Arbejdstagerorganisationerne1 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord6 Kommunerne 1 Væksthus Midtjylland 1 Innovationsnetværk eller Klyngeorganisation 1 Erhvervsskolerne 1 Erhvervsakademierne 1 VIA 1 Aarhus Universitet 1 STX og HF 1 VUC 1 Erhvervsgymnasierne

Dato 18-04-2018

Per Egedal Iskov

[email protected]

1-30-76-37-17

Side 1

Side 2

Regionsrådet anmoder de indstillende organisationer om at indstille en kvinde og en mand i ik-ke-prioriteret rækkefølge. Endvidere bedes de indstillende organisationer vedlægge et kortfat-tet CV på de indstillede personer i henhold til de arbejdsopgaver der skal varetages i "rådet for fremtidens kompetencer".

Da rådet for fremtidens kompetencer er et administrativt råd, der rådgiver og indstiller til re-gionsråd og vækstforum, anmodes der om indstilling af administrative medarbejdere på ledel-sesniveau.

Baggrund for oprettelsen af Rådet for fremtidens kompetencerDa Uddannelsesrådet, Det midtjyske kompetenceråd og MEA's akademiråd tilsammen har over 60 rådsmedlemmer og en lang række involverede midtjyske aktører, vurderes risikoen for igangsættelse af overlappende aktiviteter som forholdsvis stor. Alle tre råd har blandt andet haft til formål at understøtte den politiske beslutningsproces i Region Midtjylland.

Endvidere tænkes uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmepolitikken i Region Midtjylland i højere grad end tidligere sammen. Dette har naturlige konsekvenser for det admi-nistrative setup, der skal understøtte det regionale politiske niveau. Oprettelsen af ét samlet råd er med til at løse denne opgave.

Af de udpegede til de tre tidligere råd, har kun én udpeget været politisk (Region Midtjyllands plads i kompetencerådet har været varetaget af et regionsrådmedlem). Da "rådet for fremti-dens kompetencer" skal fungere som et rådgivende og indstillende organ til Vækstforum og re-gionsrådet, anbefaler administrationen, at der ikke udpeges politiske beslutningstagere til rå-det.

Formål og opgaver i de tre tidligere råd er desuden beskrevet i tabel 2 til slut i dette notat.

Arbejdsopgaver "Rådet for fremtidens kompetencer" skal varetage de opgaver de tre råd har haft. Arbejdsop-gaverne og kompetencer for "rådet for fremtidens kompetencer" består i at:

varetage en rådgivende funktion over for Region Midtjyllands regionsråd og vækstforum for Region Midtjylland og sikre sammenhæng og samspil mellem ud-dannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet. Herunder at understøt-te Vækst- og Udviklingsstrategien ved at rådgive vækstforum om udmøntning af initiativer i forhold til kompetenceudviklingen af regionens arbejdsstyrke gennem hele arbejdslivet med start i ungdomsuddannelserne.

styrke sammenhængen i den midtjyske ungdomsuddannelsesindsats, og prioritere det analyse- og følgeforskningsarbejde der ofte ligger forud for regionens indsat-ser på ungdomsuddannelsesområdet.

medvirke til igangsættelse af de initiativer, der er nødvendige for at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalifikationer, herunder at rådgive vækst-forum om aktiviteter, der skal finansieres af EU’s strukturfonde.

igangsætte relevante analyser, der kan medvirke til at øge det regionale vidensni-veau, særligt ift. behovet for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked inden for regionens styrkepositioner.

medvirke til, at den virksomhedsopsøgende indsats på de tre politikområder ud-dannelse, beskæftigelse og erhverv koordineres og udføres i samarbejde med fo-

metscn

Fremhæv

Side 3

kus på virksomhedernes behov. medvirke til at udvikle og kvalificere det samlede regionale konsulentkorps inden

for uddannelses-, -erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen til varetagelsen af deres opgaver overfor regionens virksomheder.

sikre den fortsatte videreudvikling af det midtjyske erhvervsudviklingsakademi (MEA).

sikre fremdriften af den midtjyske teknologipagt med udgangspunkt i den natio-nale teknologipagt.

Side 4

Tabel 2: Uddannelsesrådet, Kompetenceråder og MEA Akademiråd

Uddannelsesrådet Kompetencerådet MEA akademirådOprettelse 2016 2007 2010Formål Uddannelsesrådet har til

opgave at bidrage til at styrkesammenhængen i den midtjyske ungdomsud-dannelsesindsats og her-under, i dialog med det rådgivende udvalg for Regional Udvikling, at foreslå temaer til fælles initiativer, som bl.a. kan udmøntes via den regio-nale uddannelsespolitik.Derudover kan Rådet bidrage til udviklingen og prioriteringen af det ana-lysearbejde, som ofte ligger forud for den re-gionale indsats samt føl-geforskningen, som i dag er et vigtigt element i den regionale indsats.Endelig kan rådets med-lemmer bidrage til at gennemføre indsatser og resultater, som un-derstøtter målsætninger for den midtjyske og na-tionale uddannelsesind-sats.

Formålet med at ned-sætte Det midtjyske Kompetenceråd er at skabe et forum, hvor ak-tører fra de tre politik-områder kan mødes og via samarbejde og koor-dinering sikre, at ar-bejdsstyrken i Region Midtjylland til hver en tid har den størrelse og de kompetencer, der efter-spørges på hele arbejds-markedet.

Kompetencerådet skal dog have særligt fokus på de kortuddannede og faglærte, dvs. der gives særlig prioritet til det dobbelte kompetenceløft. Kompetencerådet er et forum, der understøtter de respektive parters arbejde med den kompe-tencebaserede vækstpo-litik.

Formålet med MEA Aka-demiråd er at skabe en fælles kompetenceind-sats af de erhvervspoliti-ske aktører i den midtjy-ske erhvervsudviklings-indsats.

Det betyder at MEA skal: etablere en fælles

referenceramme på tværs af aktørerne i det midtjyske er-hvervsudviklingssy-stem.

formidle den nyeste viden om forhold, der har betydning for etablering, overlevel-se og vækst af nye virksomheder

etablere et lærings-miljø blandt aktører-ne i erhvervsudvik-lingssystemet

Deltagere Kommuner – folkeskole-området og UU-vejled-ning 2 forvaltningschefer 2 repræsentanter for

UU-vejledningen i Re-gion Midtjylland

Erhvervsuddannelserne 2 repræsentanter

Gymnasieuddannelserne 2 repræsentanter for

STX og hf

Rådet består af 21 med-lemmer, der udpeges således: 1 formand (Formanden

udpeges af Vækst-forum)

3 repræsentanter fra arbejdstagerorganisa-tionerne (2 fra LO her-af en repræsenterende det offentlige, 1 fra FTF)

3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisa-

Akademirådet består af i alt 22 medlemmer der arbejder med iværksæt-tere og udviklingaf virksomheder. Med-lemmerne repræsenterer det brede partnerskab af erhvervspolitiske aktø-rer, som sender medar-bejdere på efteruddan-nelse i regi af MEA.

Sammensætningen skal sikre, at Akademirådet er

Side 5

2 repræsentanter for HTX

2 repræsentanter for HHX

VUC 2 repræsentanter

Videregående uddannel-ser 2 repræsentanter for

KVU 1 repræsentant for

VIA University College 1 repræsentant for

Aarhus Universitet

Region Midtjylland 2 repræsentanter fra

Regional Udvikling - uddannelsesområdet

tionerne (heraf 1 re-præsenterende det of-fentlige)

4 repræsentanter fra De Regionale Arbejds-markedsråd (2 fra hver repræsenterende hhv. arbejdsgiver og ar-bejdstagersiden)

2 repræsentanter fra kommunerne

1 repræsentant fra det kommunale erhvervs-servicesystem

1 repræsentant fra Væksthus Midtjylland

1 repræsentant fra Re-gion Midtjylland

1 repræsentant fra VEU-centrene

1 repræsentant fra er-hvervsskolerne

1 repræsentant fra er-hvervsakademierne

1 repræsentant fra VIA 1 repræsentant fra

STAR/ERST/UVM

kompetent og bredt dækkende.

Der udpeges således re-præsentanter fra Er-hvervsstyrelsen, Region Midtjylland, Væksthus Midtjylland, kommuner-ne i Region Midtjylland, den lokale erhvervsservi-ce, brancheorganisatio-ner, innovationsmiljøer, forskerparker, uddannel-sesinstitutionerog udviklingsparker.

Møder og funktions-periode

3 årlige møder. Heraf en gang med det rådgiven-de udvalg for regional udvikling. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen.

Medlemmerne er udpe-get for en periode sva-rende til Vækstforum, Region Midtjylland.

Akademirådet mødes to gange om året.

Betjening Uddannelsesrådet sekre-tariats-betjenes af Re-gional Udvikling, Region Midtjylland.

Vækstforums sekretariat stiller i samarbejde med VEU-centrene og RAR sekretariatet sekretari-atsbistand til rådighed for Kompetencerådet.

Væksthus Midtjylland i samarbejde med Region Midtjylland.

Administrative udpegelser i KKR Midt 2018-2022

Opdateret den 26. oktober 2018

Forum Kort om forum Kommentarernavn kommune navn kommune

Område/udvalgErhverv/vækstVækstforum Uffe Jensen (formandskab) Odder Henning Haahr (FMD) Odder

H.C. Østerby Holstebro Lars Møller Holstebro

LINK Bünyamin Simsek Aarhus Niels Højberg Aarhus

LINK erst Jørgen Gaarde Skanderborg Lisbeth Binderup Skanderborg

Hans Østergaard Ringkøbing-Skjern Jens Peter Hegelund Ringkøbing Skjern

Erik Flyvholm Lemvig Lars Keld Hansen Lemvig

Eva Glæsner KKR sekretaritet

Væksthus Søren Boel Olesen (FMD) Holstebro Lars Møller (FMD) Holstebro

Nils Borring Favrskov Jan Kallestrup Favrskov

LINK Ib Lauritsen (NFM) Ikast-Brande Flemming Storgaard Ikast-Brande

Uffe Jensen Odder Henning Haahr Odder

Jan Hørby Erhvervsrepræsentant

Eva Glæsner KKR sekretaritet

CDEU Jens Mejlvang (FMD) Norddjurs Christian Berthelsen(FMD) Norddjurs

Steffen Damsgaard Lemvig Lars Keld Hansen Lemvig

Peter Udengaard Aarhus Niels Højberg Aarhus

LINK Christian Budde Opstrup KKR sekretaritet

Politisk udpegede 2018-2022 Administrativt udpegede 2018-2022

Forum for erhvervsudvikling med erhvervsliv, viden- og uddannel-sesinstitutioner, arbejdsparter og offentlige myndigheder mhp. at: a) bidrage den regionale vækst- og udviklingsstrategi, b) omsætte de erhvervs- og væks-trettede dele til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår, herunder indstille vedr. EU og REM-midler samt c) overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, bl.a. i yderområder.

Mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne. Udpeges formelt af regionsrådet - KKR indstiller.

Kommunerne ejer i fællesskab Væksthuset, der tilbyder vejledning til iværksættere og virksomheder. Væksthuset samarbejder med kommunernes lokale erhvervsservice såvel som med en række regionale og nationale aktører.

Et bestyrelses-medlem kan kun udpeges en gang. Bestyrelsen udpeger næstfor-manden.

CDEU (EU-kontoret) drives med indskud fra kommunerne, Regio-nen og Aarhus Universitetet. Kontoret har som mission at sik-re borgere, virksomheder og in-stitutioner i Midtjylland størst muligt udbytte af det europæ-iske samarbejde. På administrativt plan koordinerer Christian Berthelsen med den regionale adm.

https://www.rm.dk/vakstforum/

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/regionale-vaekstfora-0

http://startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk/regionmidtjylland'

http://www.centraldenmark.eu/sprgomeu/

BeskæftigelseRAR Øst Kristian Würtz (NFM) Aarhus Vibeke Jensen Aarhus

LINK Else Søjmark Norddjurs

Christian Brøns Randers

Søren Erik Pedersen Skanderborg

Kjeld Hvalsø Aarhus

Suppleanter:

Anette Poulsen Aarhus

Henrik Alleslev Hedensted

Lone Glarbo Favrskov

Gunnar Sørensen Syddjurs

Afventer (F) Afventer

RAR Vest Kenneth Bro Lemvig

LINK Kent Falkenvig Herning

Goska Rasmussen Skive

Kent Falkenvig (fmd.skab) Herning Henning Haahr Herning

Birthe Sørensen Ikast-Brande

Suppleanter:

Lars Stampe Holstebro

Pia Vestergaard Ringkøbing-Skjern

Torben Strømgaard Holstebro

Dorthe Dalsgaard Skive

Linda Nielsen Ringkøbing-Skjern

Arbejdsmarkedsstyregruppen (administrativ) Jens Peter Hegelund (FMD) Ringkøbing-Skjern

Vibeke Jensen Aarhus

Christian Budde Opstrup KKR sekretariatet Alle 19 kommuner deltager i arbejdsmarkedsstyregruppen. Arbejdsmarkedsstyregruppen overtager opgaven omkring sundhedkoordinator og klinisk funktion

RAR Øst (de 11 østtlige kommuner). RAR rådgiver og ind-går i samspil med kommunerne, for at understøtte beskæftigelsesindsatsen, på tværs af aktører og koordinerer indsatsen på en række områder.

RAR Vest ( de 8 vestlige kommuner). RAR rådgiver og ind-går i samspil med kommunerne, for at understøtte beskæftigelsesindsatsen, på tværs af aktører og koordinerer indsatsen på en række områder.

http://rar-bm.dk/da/RAR-og-AMK.aspx

http://rar-bm.dk/da/RAR-og-AMK.aspx

UddannelseLars Krarup Herning Erik Hattens Herning

LINK

Steen Vindum (FMD) Silkeborg Lone Lyrskov (FMD) Silkeborg

Torben Hansen (NFM) Randers Jesper Kaas Schmidt Randers

LINK Uffe Jensen Odder Henning Haahr Odder

Lennart Qvist Ringkøbing-Skjern Jens Peter Hegelund Jensen Ringkøbing-Skjern

Kristian Würtz Aarhus Lars Møller Holstebro

Lars Krarup Herning Christian Budde Opstrup KKR sekretariatet

Henrik Alleslev Hedensted Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet

Peter Villadsen Herning

Ib Lauritsen Ikast-Brande

Jørn Vedel Eriksen Herning

Charlotte Green Favrskov

Søren Kristensen Silkeborg

Dorthe Dalsgaard Skive

Anders G. Christensen Favrskov Jan Kallestrup Favrskov

LINK

Erhvervs-akademiet DANIA

Uddannelsesudvalget

Udvalget vil beskæftige sig bredt med uddannelsespolitiske spørgsmål såsom behovet for og placeringen af uddannelser. Dette vil ske både udfra en interesse som arbejdsgivere og for en interesse i beskæftigelse og vækst i kommunerne.

"Fødte medlemmer": KKRs formandskab, det kommunale medlem af Vækstfor-ums formandskab, de to kommunale medlemmer af RAR formandskaberne SAMT bestyrelsesmedlemmet i VIA.

Erhvervsakademier skal dække behovet for erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser

VIA Univercity College

VIA er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Midtjylland og omfattatet af lov om professtionshøjskoer for vedregående uddannelser. VIA varetager uddannelse og efter- og vudereuddannelse på følgende områder: Sygeplejersker, ergoterapeuter, jordemoder, radiografer, folkeskolelærere, pædagoger m.m.

http://www.via.dk/da/om-via

http://www.eadania.dk/

Uddannelsesstyregruppen (administrativ) Lars Møller (FMD) Holstebro

Peter Sinding Poulsen(NFM) Horsens

Mads Gammelmark Struer

Rasmus Møller Favrskov

Ole Pedersen Lemvig

Lan Lund-Andersen Skive

Anette Ørbæk Ringkøbing-Skjern

Afventer Aarhus

Kenneth Koed Norddjurs

Anders Kjærulf Silkeborg

Brian Høyer Lorentsen KD-Net sekretariatet

SundhedsområdetIb Lauritsen (NFM) Ikast-Brande Flemming Storgaard (FMD) Ikast-Brande

Nils Borring Favrskov Kate Bøgh (NFM) Favrskov

Tage Nielsen Skanderborg Lone Rasmussen Skanderborg

LINK Lone Langballe Viborg Mette Andreasen Viborg

Jens Christian Hedegaard Holstebro Helle Bro Holstebro

Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet

Praksisplan- udvalget Mette Nielsen Viborg Mette Andreasen Viborg

LINK Jens Kristian Hedegaard Holstebro Helle Bro Holstebro

Benny Hammer Norddjurs Kenneth Koed Norddjurs

Frank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande

Claus Wistoft Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs


Frank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande

Jan Kjær Madsen Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs

PPU s hovedopgave er at udarbejde en praksisplan, der er det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis

Udvalget vælger sin fmd. blandt regionsrådets medlemmer af SKU

Samarbejds-udvalget for praktiserende læger

I udvalget drøftes aftaler, der supplerer de landsdækkende overenskomster og fungerer som dialog mellem region, kommuner og almen praksis

Det anbefales at der er et overlappende medlem til PPU

Sundheds-koordinationsudvalget

Regionsråd og kommuner samarbejder i SKU om indsatser og sammenhænge mellem sektorer på sundhedsområdet. Almen praksis er også repræsenteret i SKU

Udvalget vælger sin fmd. blandt regionsrådets medlemmer af SKU

http://www.rm.dk/politik/udvalg/sundhedskoordinationsudvalget/

http://www.rm.dk/politik/udvalg/praksisplan-udvalg/

SundhedsområdetFrank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande

Anette Mosegaard Ikast-Brande

Niels Ole Damgaard Skive Lars Harder Skive

Marianne Kirkegaard Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs

SundhedsområdetNiels Flade Nielsen Favrskov Kate Bøgh Favrskov

Niels Rasmussen Ringkøbing-Skjern Anette Ørbæk Ringkøbing-Skjern

Rasmus Norup Herning Søren Liner Christensen Herning

Samarbejds-udvalget for fysio-terapeuter

Kvalitets- og efteruddan-nelsesudvalget for almen praksis

Samarbejds-udvalget for tandlæger

Udvalget behandler sager vedrørende overenskomstens gennemførelse i region og kommuner og vejleder mht. forståelse af overenskomsten

I udvalget drøftes aftaler, der supplerer de landsdækkende overenskomster og fungerer som dialog mellem region, kommuner og almen praksis

Samarbejds-udvalget for kiropraktorer


Samarbejds-udvalget for psykologer


Udvalget skal fastlægge strategier og handleplaner for udvikling af kvaliteten i almen praksis og være med til at sikre sammenhæng og kvalitet i sektorovergange

Det anbefales at der er et overlappende medlem til PPU

KOSU (administrativ) Flemming Storgaard (FMD) Ikast-Brande

Kate Bøgh (NFM) Favrskov

Mette Andreasen Viborg

Lone Rasmussen Skanderborg

Helle Bro Holstebro

Søren Liner Christensen Herning

Anders Kjærulff (2018) Silkeborg

Horsea Dutscke Aarhus


Øvrige områderPeter Udengaard Aarhus

Stedfortræder

Erik Flyvholm Lemvig

LINK

Claus Wistoft (FMD) Syddjurs Jesper Hosbond (FMD) Syddjurs

Hans Okholm (NFM) Silkeborg Jann Hansen Silkeborg

Mads Nikolajsen Norddjurs (letbaneråd) Lotta Sandsgaard Norddjurs

LINK Simon Vanggaard Ikast-Brande Kenneth Jensen Ikast-Brande

Niels Viggo Lynghøj Struer Jacob Bisgaard Struer

Johannes F. Vesterby Viborg Lasse Jacobsen (NFM) Viborg

Liv Gro Jensen Aarhus Susanne Krawack Aarhus


Hver kommune vælger en repræsentant til repræsentantskabet. Et af de kommunale bestyrelsesmedlemmer udpeges af den kommune, der yder det største bidrag til selskabet. De øvrige kommunale repræsentanter vælges af repræsentantskabet.

Styrings-udvalg for Interreg IV A Kattegat-Skagerak

Det grænseoverskridende program for Øresund-Kattegat-Skagerak er organiseret med et delprogram for Kattegat-Skagerak. Programmet medfinansieres fra EU. Det forventes, at midlerne i programmet primært vil skulle anvendes inden for følgende områder:Fremme en bæredygtig økonomiske udvikling, en sammenhængende region samt fremme hverdagsintegration.

Midttrafiks bestyrelse

Region og kommuner er ejere af trafikselskabet Midttrafik, der har ansvar for den kollektive trafik i den midtjyske region. Selskabet ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, hvoraf de 7 er udpeget af kommunerne og to af regionen.

http://interreg-oks.eu/

https://www.midttrafik.dk/om-midttrafik/bestyrelsen-for-midttrafik/

Trafikstyregruppen Jesper Hosbond (FMD) Syddjurs

Jann Hansen Silkeborg

Susanne Krawack Aarhus

Lotta Sandsgaard Norddjurs

Jacob Bisgaard Struer

Kenneth Jensen Ikast-Brande

Peter Sinding Poulsen(2018) Horsens

Lasse Jacobsen (NFM) Viborg


DASSOS (administrativ) Jesper Thyrring Møller (FMD) Hedensted

Kenneth Koed Norddjurs

Søren Liner Christensen Herning

Steinar Eggen Randers

Lone Rasmussen Skanderborg

Helle Bro Holstebro

Hans Henrik Gaardsøe Viborg

Lotte Henriksen Aarhus

Christian Budde Opstrup KKR sekretariatet

SOSU - ankerkommune administrativt Silkeborg

Specialuddannelsen for Borgernær sygepleje administrativt Silkeborg

Pædagogområdet - ankerkommune administrativt Ringkøbing-Skjern

KD-Net seminaret Jan Kallestrup Favrskov

Dato: 24. oktober 2018 Sags ID: SAG-2018-04152 Dok. ID: 2619977 E-mail: [email protected] Direkte: 3370 3547 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2

NOTAT

Kommissorium for administrativ styregruppe vedrø-rende implementering af nyt erhvervsfremmesystem i Midtjylland

Styregruppens medlemmer: Lars Møller(formand) Jan Kallestrup Flemming Storgaard Henning Haahr Sekretariatsbetjening varetages af KKR-sekretariatet i samspil med formandens kommune. Udover gruppens faste bemanding kan der ad hoc inddrages relevante aktører på styregruppens møder. Styregruppen har besluttet, at indeværende kommissorium har hovedfokus på implementeringsfasen frem til marts 2019. Det kan overvejes at lave et supplerende kommissorium primo 2019, med fokus på en driftsfase. Gruppens afsæt og opgaver: Styregruppens opgaver tager afsæt i de kendte rammer for for-slag til lov om Erhvervsfremme, aftalen mellem Regering og Dansk Folkeparti fra den 24. maj 2018 og forståelse mellem re-geringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremmeind-sats fra maj 2018. Gruppens hovedopgaver er:

• At bistå den politiske styregruppe og KKR Midtjylland med den videre implementering af Erhvervshuset

• At arbejde med det kommunalpolitisk ejerskab til Er-hvervshuset i KKR Midtjylland

• At have en opmærksomhed på dialog mellem KKR Midtjylland og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

• At sikre en god overgang fra Væksthus til Erhvervshus, herunder opmærksomhed på økonomi, medarbejder-overdragelser, igangværende opgaveportefølje, samt or-ganisering og finansiering af EU-kontoret og relevante klynger

Dato: 24. oktober 2018 Sags ID: SAG-2018-04152 Dok. ID: 2619977 E-mail: [email protected] Direkte: 3370 3547 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2

NOTAT

• At være opmærksom på Erhvervshusenes juridiske kon-struktion

• At have opmærksomhed på opgavedelingen mellem Er-hvervshus og lokal erhvervsservice

• At have opmærksomhed på samarbejdsformen mellem Erhvervshus Midtjylland og filialer

• At udarbejde udkast til resultatkontrakt mellem kommu-nerne(KKR) og erhvervshuset

• At sikre at der inden for rammerne af Danmarks Er-hvervsfremmebestyrelses nationale erhvervsudviklings-strategi udarbejdes strategi for den decentrale erhvervs-fremmeindsats i KKR Midtjylland

Mødevirksomhed og tidsplan: Styregruppen skal være en hurtigt arbejdende gruppe. Der hol-der hyppige møder med 3-4 ugers interval. Der arbejder op imod møderne i den politiske styregruppe, samt op imod KD-net(2/11, 18/1, 5/4, 24/5) og KKR møder(16/11, 6/2, 24/4, 13/6).

1

Oktober 2018

Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse

mellem

Erhvervsministeriet (EM)Slotsholmsgade 10-121216 København K

og

Kommunernes Landsforening (KL)Weidekampsgade 102300 København S

I det følgende benævnt "parterne".

VisionKommunerne og de tværkommunale erhvervshusene udgør sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform kernen i den decentrale erhvervsindsats. Samtidig udgør erhvervshusene bindeleddet mellem lokale og statslige tilbud i erhvervsfremmesystemet. Det er afgørende for et velfungerende erhvervsfremmesystem og virksomhedernes oplevelse heraf, at der er en god og meningsfuld sammenhæng mellem tilbuddene i erhvervsindsatsen. Erhvervshusenes ydelser skal være af høj kvalitet og nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark.

Baggrund og formålAftalen mellem regeringen og DF om forenkling af erhvervsfremmesystemet fastlægger, at der etableres 6 Erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer at erhvervshusene skal fungere som stærke kompetencecentre, der samler de

specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling at ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner ikke må være

overlappende.

Af aftale om kommunernes økonomi for 2019 fremgår endvidere, at ”Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL”. Denne aftale fastlægger etableringen af de tværkommunale erhvervshuse, økonomi samt samarbejde og arbejdsdeling mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og indsatsen i de enkelte kommuner. Parterne forpligter sig med denne aftale til, at arbejdsdelingen respekteres og overholdes.

Hverken den kommunale erhvervsindsats, associerede enheder eller erhvervshusene må virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører.

Strategisk fokusErhvervshusene skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og dermed understøtte erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark

Erhvervshusene skal endvidere fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og sikre adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.

Med udgangspunkt i deres særlige kendskab til lokale virksomheders behov skal Erhvervshusene og deres bestyrelser spille en vigtig rolle i at skabe en strategisk sammenhæng og retning i erhvervsfremmeindsatsen. De skal fungere som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses regionale og lokale bidragyder og sparringspartner, når der skal udvikles en samlet erhvervsfremmestrategi for hele Danmark, der udnytter styrkepositioner og håndterer barrierer for vækst i netop deres landsdel.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser bidrager til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter i den forbindelse erhvervshusenes bestyrelser med analyser og viden om erhvervsforholdene i den geografi erhvervshuset dækker. Sekretariatet vil desuden bistå bestyrelserne i dialogen med relevante aktører i forhold til bidraget til formuleringen af de regionale kapitler.

Organisering og finansieringErhvervshusene etableres i Lov om erhvervsfremme som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder inden for den offentlige forvaltning, som en del af den kommunale erhvervsfremmestruktur. Det indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af Erhvervshusene.

KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, og skal inddrages i udarbejdelsen af erhvervshusenes bidrag til erhvervsfremmestrategien, og indgår bl.a. årlige resultatkontrakter med Erhvervshusene om konkrete mål og indsatser.

Der etableres 6 erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer. Erhvervshusene placeres i Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse (se nedenfor). Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det

erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Det aftales lokalt og godkendes af erhvervsministeren ud fra kriterier omtalt under afsnit om grænsekommuner.

Erhvervshusene ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov og tværkommunale prioriteter for erhvervsudviklingen. Bestyrelser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1 observatør:

1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv,

3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter, 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små- og

mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution, 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de

faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab, og 1 medlem, der udpeges af regionsrådet. 1 observatør fra Erhvervsministeriet.

Der aftales nærmere rammer for vederlag til bestyrelsesmedlemmer i standardvedtægterne for erhvervshusene.

Den daglige drift af det enkelte erhvervshus og tilknyttede filialer ledes af en direktør. Direktøren ansættes af bestyrelsen.

BornholmDet fremgår af den politiske aftale mellem regeringen og DF (24. maj 2018), at Bornholm får en særlig ordning med en erhvervshusfilial og en egen erhvervshusbestyrelse, der på linie med de øvrige erhvervshusbestyrelser kan bidrage til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Bilag 2 beskriver styringen af filialen.

VirksomhedsoverdragelseMedarbejderne i de eksisterende væksthuse overdrages i henhold til reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven til erhvervshusene per 1. januar 2019.

BudgetKommunerne finansierer erhvervshusenes basisbevilling med 161,8 mio. kr. årligt (2019) (hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende finansiering af væksthusene, som kommunerne kompenseres for via bloktilskuddet). Det følger af den aftale om kommunernes økonomi, der er indgået mellem Regeringen og KL d. 7. juni 2018.

Basisbevillingen er dimensioneret til at løse erhvervshusenes kerneopgaver som stærke kompetencecentre for vejledning af virksomheder og som bidragyder til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi. Erhvervshusenes basisbevilling pris- og lønreguleres. Bevillingen og fordelingen mellem erhvervshuse beregnes på baggrund af befolkningstallet i de kommuner, der hører til erhvervshuset. Beregningen foretages af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af befolkningstallet året før budgetåret og udmeldes hvert år i

august. Nedenstående tabel afspejler fordelingen baseret på befolkningstallet i 2017 på baggrund af vedlagte opgørelse over fordelingen af kommuner i de enkelte erhvervshuse, jf. bilag 1.

Tabel 1: Bevillinger til erhvervshuse

Erhvervshus Mio. kr. Andel Medlemskommuner

Hovedstaden 50,23 31% 29Midtjylland 35,96 22% 19Sjælland 23,91 15% 17Sydjylland 22,12 14% 13Nordjylland 16,47 10% 11Fyn 13,11 8% 9Total 161,8 100% 98

GrænsekommunerKommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan under visse betingelser flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Ansøgning herom skal ske til erhvervsministeren efter indstilling via KKR. Flytninger skal ske indenfor KKR-grænserne og under hensyntagen til dels den enkelte kommunes tilknytningsforhold og nærhed til et andet erhvervshus og dels under hensyn til betingelserne for fortsat virke i de involverede erhvervshuse. Flytningen til et andet erhvervshus vil betyde ændringer i de bevillinger, der fremgår af tabel 1. Mulighed for fælles administrationErhvervshusene kan samle administrative funktioner, herunder projektadministration, på tværs af erhvervshusene for herved at øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for virksomhederne. Beslutningen træffes i et samarbejde mellem KKR og erhvervshusenes bestyrelser og under hensyntagen til, at hvert erhvervshus har mulighed for at have de nødvendige stabsfunktioner efter eget valg. FunktionsdelingErhvervshusene kan udveksle kompetencer på tværs af erhvervshusene. Det skal understøtte, at erhvervshusene kan tilbyde en bred vifte af specialistkompetencer til virksomhederne, og dermed understøtte ambitionen i den politiske aftale om at være stærke kompetencecentre. Det vil være et krav, at der skal være faste konsulenter tilknyttet det enkelte erhvervshus, og at erhvervshusene vil skulle kunne betjene alle typer virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice.

Arbejdsdeling mellem erhvervshuse og kommunerDet er afgørende for et velfungerende og sammenhængende erhvervsfremmesystem, at der er et tæt samarbejde om erhvervsfremmeindsatsen mellem de enkelte kommuner og de tværkommunale erhvervshuse; herunder at begge parter har kendskab til hinandens tilbud, så virksomhederne henvises til den aktør, der bedst kan hjælpe den enkelte virksomhed. Det betyder, at både kommuner og erhvervshuse skal respektere den aftalte arbejdsdeling, så der ikke opstår overlap i indsatsen, og at begge parter skal have kendskab til hinandens ydelser, herunder også til kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver.

Arbejdsdelingen mellem kommuner og erhvervshuse indebærer, at kommunerne bl.a. kan tilbyde lokale virksomheder grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder 1:1 vejledning, der hjælper virksomhederne videre, varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale rammevilkår, mens erhvervshusene får ansvaret for erhvervsfremmetilbud, der kræver mere specialiserede faglige kompetencer. Arbejdsdelingen beskrives nærmere i det følgende.

Erhvervshuse og enkeltkommuner kan indgå aftale om samarbejde, der indebærer, at erhvervshusene varetager funktioner, der går udover den arbejdsdeling, der er beskrevet i denne aftale. For eksempel skal kommuner have mulighed for at tilkøbe erhvervshusene som operatør på lokale erhvervsfremmeydelser eller indgå aftale om, at erhvervshusene skal komme ud lokalt for at gennemføre specialiserede vejledningsforløb tæt på virksomhederne.

Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger.

Den digitale erhvervsfremmeplatform bliver den fælles offentlige digitale indgang til information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed og hjemmeside for erhvervshusene. Data fra erhvervshusenes CRM-system skal kunne anvendes i den digitale erhvervsfremmeplatform. Nærmere retningslinjer herfor fastsættes af Erhvervsstyrelsen efter aftale med KL.

Specialiserede ydelser i de tværkommunale erhvervshuseDe tværkommunale erhvervshuse samler de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling.

Erhvervshusene skal varetage specialiseret erhvervsservice i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås eksempelvis forløb med et eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspotentiale og udarbejde en forretnings/vækstplan. Erhvervshusene kan efterfølgende henvise virksomhederne til andre private eller offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet/forretningsplanen.

De specialiserede ydelser omfatter eksempelvis vejledning om automatisering og digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport, finansiering, internationalisering, nye forretningsmodeller m.v.

Erhvervshusene skal være fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, så virksomhederne oplever en høj og ensartet kvalitet i de specialiserede offentlige vejledningstilbud.Relevante statslige tilbud om fx internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) skal være tilgængelige for virksomhederne via erhvervshusene. Øvrige højt specialiserede vejledningstilbud, fx om teknologiske kompetencer eller immaterielle rettigheder, kan gøres tilgængelige i erhvervshusene efter aftale med de relevante statslige aktører.

Derudover forventes der at være et tæt samarbejde mellem erhvervshusene og andre tilbud indenfor klyngeområdet, formidling af arbejdskraft m.v.

Erhvervshusene kan være operatør på erhvervsfremmeprojekter, hvor operatørrollen ligger i forlængelse af deres hovedopgaver.

Vejledning og erhvervsudvikling i de enkelte kommuners erhvervsindsatsKommunerne er det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med eksempelvis erhvervsråd og erhvervscentre og mulighed for at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

1-1 vejledningen understøttes af og bygger oven på den digitale platform, der er den fællesoffentlige digitale indgang til generel information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Den kommunale erhvervsindsats er for før-startere, iværksættere og virksomheder. Den lokale 1:1 vejledning skal være mere grundlæggende end den specialiserede vejledning, der foretages i Erhvervshusene. Den skal derudover have fokus på at hjælpe virksomhederne videre og må ikke være overlappende med aktiviteter eller ydelser, der finder sted i Erhvervshusene.

Vejledningen kan eksempelvis bestå af information og vejledning om opstart, drift og udvikling af grundlæggende karakter, herunder hjælp i krydsfeltet mellem erhvervsfremmetilbud og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver eller tilbud om mentorordninger. Har virksomhederne brug for hjælp eller behovsafdækning af mere specialiseret karakter, henvises de til erhvervshusene. Det er tilfældet, når hjælpen eller behovsafdækningen vedrører den specialiserede erhvervsservice eller har karakter af forløb med et eller flere møder, der skal udmunde i en forretnings- eller vækstplan. Har virksomhederne brug for egentlig rådgivning eller højtspecialiseret vejledning, henvises de til privat rådgivning eller statslige ordninger.

Kommunernes lokale erhvervsfremmeindsats kan også omfatte kollektive arrangementer, som fx informationsmøder, kompetenceudvikling målrettet lokale virksomheders behov for ledelses- og organisationsudvikling, facilitering af samarbejde og netværk mellem lokale virksomheder, der kan arrangeres i samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører som eksempelvis erhvervshusene eller private rådgivere.

Kommunerne kan endvidere igangsætte indsatser for at styrke sammenhængen mellem erhvervsfremmeindsatser og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver, som eksempelvis beskæftigelsesindsatsen, planområdet, byggesager og miljøgodkendelser m.v., til gavn for lokale virksomheder.

Kommunerne kan endvidere igangsætte lokale erhvervsudviklingsprojekter, herunder eksempelvis udvikling af den lokale iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder og samarbejde med uddannelses- eller videninstitutioner om erhvervsuddannelser, lærlinge- og praktikordninger, campusområder m.v., der understøtter den lokale erhvervsudvikling.

Kommunerne kan endvidere medfinansiere iværksætterfællesskaber inden for rammerne af kommunalfuldmagten i de dele af landet, hvor disse ikke konkurrerer med det private marked. Kommunale erhvervsudviklingsindsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering, og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.

Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter kan gennemføres som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Det gælder i begge tilfælde, at lokale erhvervsfremmeoperatører skal være tilkoblet den digitale erhvervsfremmeplatform.

Styring Denne etableringsaftale suppleres af en flerårig rammeaftale, der bl.a. definerer arbejdsopgaver samt overordnede mål og fokusområder for Erhvervshusene, og samspillet mellem den digitale erhvervsfremmeplatform og CRM-data fra erhvervshusene. Inden for rammerne af denne indgår KKR årligt resultatkontrakter med erhvervshusene.

Indeværende aftale samt erhvervshusenes virke evalueres efter to år.

Erhvervsministeren fastsætter regler om standardvedtægter for erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægterne sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen og evt. ændringer heraf godkendes af erhvervsministeren.

IkrafttrædenEtableringsaftalen træder i kraft den 1. januar 2019 og indgås med forbehold for den endelige vedtagelse i Folketinget af ny lov om erhvervsfremme.

Dato:

_______________________ _______________________Rasmus Jarlov Jakob BundsgaardErhvervsminister Borgmester, formand for KL

BILAG 1 – ERHVERVSHUSE OG FORDELING AF KOMMUNER

Hovedstaden Midtjylland Sjælland SydjyllandKøbenhavn Horsens Greve HaderslevFrederiksberg Herning Køge BillundBallerup Holstebro Roskilde SønderborgBrøndby Lemvig Solrød TønderDragør Struer Odsherred EsbjergGentofte Syddjurs Holbæk FanøGladsaxe Norddjurs Kalundborg VardeGlostrup Favrskov Ringsted VejenHerlev Odder Slagelse AabenraaAlbertslund Randers Sorø FredericiaHvidovre Silkeborg Faxe KoldingHøje-Taastrup Samsø Stevns VejleLyngby-Taarbæk Skanderborg Lolland MiddelfartRødovre Aarhus NæstvedIshøj Ikast-Brande GuldborgsundTårnby Ringkøbing-Skjern VordingborgVallensbæk Hedensted LejreFuresø SkiveAllerød ViborgFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundHalsnæsGribskovBornholm

Fyn NordjyllandAssens MorsøFaaborg-Midtfyn ThistedKerteminde BrønderslevNyborg FrederikshavnOdense VesthimmerlandsSvendborg LæsøNordfyn RebildLangeland MariagerfjordÆrø Jammerbugt

AalborgHjørring

BILAG 2 – STYRINGEN AF BORNHOLMS ERHVERVSHUSFILIAL

Udpegning af medlemmerne til bestyrelsen for filialen varetages af Bornholms Regionskommune, og sammensætningen af bestyrelsen sker efter samme model som de øvrige erhvervshusbestyrelser, idet Bornholm som regionskommune også udpeger den ene regionale repræsentant. For at sikre koordination og sammenhæng kan det aftales lokalt i KKR Hovedstaden, at formanden for filialbestyrelsen får plads som observatør i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden, og tilsvarende kan Erhvervshus Hovedstaden få en observatørpost i filialbestyrelsen. Filialbestyrelsen fungerer med udgangspunkt i de samme standardvedtægter som de øvrige erhvervshusbestyrelser. Bornholms Regionskommune kan bemyndige filialbestyrelsen til at varetage yderligere funktioner – f.eks. i relation til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndighedsbetjening.

Med sin indsigt i de lokale forhold på Bornholm, bidrager filialbestyrelsen til afdækningen af bornholmske virksomheders efterspørgsel efter specialiseret erhvervsservice. Det fastlægges i resultatkontrakten mellem KKR og Erhvervshus hovedstaden, hvordan Erhvervshus Hovedstadens ressourcer mest effektivt kan imødekomme efterspørgslen.

Filialen finansieres af Erhvervshus Hovedstaden og filialen bemandes med ansatte i Erhvervshus Hovedstaden. I tillæg hertil kan Erhvervshus Hovedstadens øvrige ansatte understøtte, at virksomhederne på Bornholm får adgang til den efterspurgte specialiserede erhvervsservice.

For at sikre sammenhæng til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndighedsbetjening på Bornholm, kan det aftales mellem filialbestyrelsen og Erhvervshus Hovedstaden, at en lokal erhvervschef på Bornholm også kan fungere som daglig leder for erhvervshusfilialens medarbejdere og herigennem tilrettelægge den daglige drift og prioritering, så de bornholmske virksomheder oplever en sammenhængende indsats.

Opgørelse fra Region Midtjylland, september 2018

Opgørelse fra Region Midtjylland, september 2018

Behov for tilpasning af kapacitet på de særlige pladser i psykiatrien

Til formandskabet i Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard og Martin Damm

Kære Jacob Bundsgaard og Martin Damm

Vi er blevet bekendt med, at KKR hovedstaden har henvendt sig til jer omkring de særlige psykiatripladser. Fra KKR Midtjylland vil vi gerne tilslutte os denne henvendelse, idet vi ligesom Hovedstaden oplever, at der er åbnet for mange af de særlige pladser i psykiatrien i Region Midtjylland sammenholdt med kommunernes behov. Vi ønsker på denne baggrund at KL fastholder presset overfor ministeren ift. behovet for ændring af finansieringsmodellen, ligesom KL opfordres til at presse på for en løsning, hvor kommuner og region gives mulighed for at fastsætte antallet af pladser i årlige rammeaftaler ud fra en behovsbetragtning.

Ligesom i Hovedstaden vurderer vi, at det vil få store konsekvenser for borgerne, at vi som kommuner skal finansiere tomgang og overkapacitet på de særlige pladser. Kommunerne oplever stigende udgifter til at dække borgernes faktiske behov på det specialiserede område. Når vi også skal afholde udgifter til pladser, vi ikke har brug for, vil det alt andet lige fragå nødvendige indsatser til udsatte borgere.

Den aktuelle situation i Midtjylland Det er fastsat af ministeren, at der skal etableres 32 særlige pladser i Midtjylland. Dette antal er ikke fastsat med udgangspunkt i kommunernes behov, hvilket allerede inden fuld indfasning af pladserne medfører over-kapacitet og hermed pladser, der står tomme, medarbejderressourcer der ikke bliver brugt m.v. De første 21 særlige pladser i Midtjylland åbnede den 1. maj 2018. 7 af disse pladser er etableret med midlertidig placering i AUH afdeling P med henblik på permanent placering af 16 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby i december 2018. I Regionspsykiatrien Midt er der etableret 14 pladser midlertidigt med henblik på permanent placering af 16 pladser i det kommende Psykiatriske Center i Gødstrup i 2020. Status på anvendelsen af pladserne er, at der pt. er indskrevet 8 borgere på de særlige pladser, og at der i alt har været 15 anmodninger. Det vil sige, at der aktuelt er 13 af de etablerede pladser, der ikke anvendes. Kommunerne finansierer dette gennem en objektiv finansieringsnøgle, og de tomme pladser forventes at medføre en estimeret ekstraregning til kommunerne i Midtjylland på samlet set 14. mio. kr. i 2018, hvis efterspørgslen ikke ændrer sig året ud.

Initiativer fra kommunal side På den baggrund er vi fra kommunal side gået i dialog med Region Midtjylland om, hvordan de over-skydende ressourcer kan anvendes bedst muligt. Der er aftalt en besøgsrunde fra de særlige pladser ud på de kommunale botilbud for at skabe opmærksomhed om tilbuddet. Desuden overvejes det, om der kan følge medarbejderressourcer fra de særlige pladser med ud på borgerens tilbud/bopæl, når borgeren udskrives.

Disse initiativer skal være med til at sikre, at de mange penge, der finansieres af kommunerne – uanset om der er borgere til pladserne eller ej – kan gøre gavn for borgerne. Men løsningen er langt fra optimal, set i forhold til at kommunerne hver eneste måned betaler store summer for pladser, der står tomme hen.

De mange ressourcer der i dag går til tomgang bør anvendes på et udfordret område, hvor der samlet set er mangel på ressourcer - f.eks. ved et styrket fokus på efterværn fra de særlige pladser - og at de gode psykiatrifaglige kompetencer på de særlige pladser også anvendes til at arbejde forebyggende ud på de bosteder, hvor målgruppen i dag allerede har pladser.

Der skal mere til end justering af visitationskriterier

Af kommunernes økonomiaftale for 2019 fremgår problematikken omkring antallet af særlige pladser i psykiatrien og muligheden for opblødning af visitationskriterierne. Regeringen vil drøfte justeringer af visitationskriterier til de særlige pladser i psykiatrien med henblik på at ændre disse. Den pågåede justering af visitationskriterierne er et relevant og kærkomment initiativ, som vi fra KKR Midtjylland bakker op om. Det pågår en god dialog herom i det tværregionale forum om de særlige pladser.

Men ligesom i KKR Hovedstaden er opfattelsen i Midtjylland, at dette er utilstrækkeligt, da udfordringerne med de særlige pladser kun i begrænset omfang drejer sig om for stramme visitationskriterier. Hovedudfordringen er, at det fra centralt hold er besluttet at oprette et alt for højt antal pladser i psykiatrien med en fast pris uden hensyntagen til, hvor stort behovet er.

I kommunerne skal vi visitere borgerne til de pladser/botilbud, der bedst imødekommer borgernes behov. Det kan i nogle tilfælde være de særlige pladser, der kan være behov for, fx når der er tale om borgere, vi har svært ved at rumme og hjælpe på kommunale botilbud. Vi kan ikke tvinge borgerne ind på de særlige pladser og det er klart vores vurdering, at langt fra alle borgere i målgruppen vil tage imod det tilbud, der er.

Vi har som kommuner intet ønske om at skulle henvise borgere, vi som udgangspunkt selv kan hjælpe i kommunale tilbud i borgerens nærmiljø, til de særlige pladser i psykiatrien for at sikre, at de bliver fyldt op.

Men omvendt vil det være økonomisk uforsvarligt at betale millioner af kroner til at finansiere tomme pladser, der ikke kommer nogle borgere til gavn. Desuden kan vi som kommuner frygte, at hvis pladsernes kapacitet ikke ændres, vil kommunerne komme til at finansiere en udvidelse af kapaciteten i den regionale behandlingspsykiatri.

KKR Midtjylland foreslår derfor - på linje med det fremsendte forslag fra KKR Hovedstaden - at de planlagte 32 særlige pladser i psykiatrien i Region Midtjylland revurderes med udgangspunkt i kommunernes behov, herunder at kommunerne og Region Midtjylland i samarbejde løbende kan tilpasse antallet af særlige pladser i psykiatrien til behovet for særlige pladser.

Med venlig hilsen

Torben Hansen Steen Vindum

Formand for KKR Midtjylland Næstformand for KKR Midtjylland

Documents

Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018 · 11/2/2018 · Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018 . Bilagsliste . Dagsordens-punkt Bilag 2 Referatet fra møde i KD-Net