Embed Size (px)
Citation preview
Bilag 3 Materiale fra workshops i tænketank samt temadag i Landsbykontaktudvalget
Bilag2. Tænketankens anbefalinger – Landsbyer på forkant Opsamling fra temaaften i Landsbykontaktudvalget den 22. oktober 2019 Deltagerne blev inddelt i grupper, der skulle svare på nedenstående spørgsmål. Farverne repræsenterer indspil fra de forskellige grupper.
1. Er det de rigtige delstrategier Tænketanken peger på?
Delstrategier foreslået af Tænketanken:
• Lokale styrker og netværk • Samskabelse • Microbusiness
Begreberne giver god mening.
Er bæredygtighed stærkt nok repræsenteret?
Der skal være plads til forskellighed – ikke alle landsbyer er ens
Ja, det er de rigtige delstrategier.
Mobilitet – åbne for nye muligheder
- Samkørsel - Kommunen skal være primusmotor for eks. ”Ollie” (selvkørende bus)
Udnyttelse af tomme/faldefærdige bygninger
- Kan de renoveres - bruges til møder etc. - Forskønnelse af byer/landområder
De tre delstrategier giver god mening og dækker bredt.
Godt med balance mellem den enkelte landsbys DNA og så hvad der kan styrkes på tværs.
Arbejdet er en god måde at vi får nedbrudt vanetænkning og tænkt større.
Meget godt skrevet. Hvordan får vi det konkretiseret mere og at vi selv også bliver initiativtagere.
Tankerne er rigtige!
God idé med mulighed for sparring.
Hvis man har en idé lokalt, som breder sig over flere forvaltninger, ville det være rart at have en fast kontaktperson (som kan guide gennem systemet) ”Tovholderfunktion”.
Ollie er også en god idé.
Spørgsmål ved bordet: Vil Herning Kommune egentlig landsbyerne? – Tilbagemelding – ja! Det viser blandt andet Tænketanken…
2. Hvordan synes I der skal arbejdes videre?
Konkrete projekter der viser, at det ikke kun er varm luft.
Konkrete redskaber til at komme videre – en udrulningsplan med fokus på at få ideerne med tilbage. Projekterne skal komme fra landsbyerne, som ligger inden for delmålene. - en yoyo tanke projekterne ejes ikke af kommunen, men er fælles projekter med landsbyerne.
Alle kan ikke komme med lige hurtigt, men erfaringer der skabes i landsbyerne kommer alle landsbyer til gode.
Hvis nye processer skal startes op kræver det mere end en viderefortælling fra borgerforeningerne, f.eks. borgermøder – vi har brug for eksperter.
Arbejdsgrupper i lokalsamfundene/de små byer- få fat i de lokale ildsjæle.
Gruppens DNA. Find de underemner som passer på de enkelte landsbyer.
Katalog. Hjælpeværktøj til at komme i gang med processen i det videre arbejde
- Hvor mange skal der være i en arbejdsgruppe.
Eksperthjælp, der kan sendes ud til de enkelte landsbyer.
Tilskud. Hvis der er brug for en pose penge, så skal der kunne søges tilskud til dette.
Miljø, klima og CO2 må gerne tænkes ind. At vi bliver en grønnere landsby samling. Få erfaringer ud fra Herning by til landsby.
Få lavet en kortlægning af lokale DNA, seværdigheder, potentialer.
Natur og skov potentialer.
Skabe muligheder for at noget kan gro lokalt nedefra i stedet for at det nye kommer fra centralt hold (Herning Kommune).
Digital infrastruktur/infrastruktur. Hvor er der potentiale for noget fælles? F.eks. lokale og en operatør=lokalt internet.
Microbusiness er godt. Vi vil gerne skabe økonomisk aktivitet lokalt og måske nye muligheder. Og ikke tænke en købmand, frisør osv. Som man gør traditionelt.
Få skabt og delt lokale idékataloger som lokale foreninger kan tage op løbende og vurdere om timingen er nu eller senere.
Forslag: At Tænketankens medlemmer (en eller flere) kunne komme ud lokalt (På turné -eventuelt i klynger), måske med henblik på at identificere DNA, men også for at give ejerskab videre.
Forslag: Årets landsby i Herning kommune – ud fra principper (bundet op på Tænketankens arbejde.
Har I yderligere forslag til emner under de enkelte delstrategier?
Lokale styrker og netværk
Forslag fra Tænketanken, eksempelvis:
• Andelstanken version 2 • Forskellige roller • Samarbejde på tværs • Flytbar service (servicen kommer) -> ikke nødvendigvis ens behov i landsbyerne = Åben for
forskellighed (politisk mod).
Øget digital indsigt og muligheder.
DNA`et er ikke ens i alle landsbyer.
Samskabelse
Forslag fra Tænketanken, eksempelvis:
• Nye måder og områder at samarbejde på og om Kultur og fritid
• Kollektiv ejerskab • Nye boformer
”Generationshus”/kollektiver – diversitet. • Start kit
Hvordan integreres vores naboer fra øst? Ex. Ukraine osv.
Fællesskab.
Inkluderende netværk
Kultur og fritid
Microbusiness
Forslag fra Tænketanken, eksempelvis:
• Udnytte eksisterende bygningsmasse • Nye finansieringsformer • Start up hubs • Lokale produkter udvikles
Branding – storytelling/turisme
Skriv jeres forslag og begrundelse her:
”Positiv kæp i hjulet” – noget som får mennesker til at stoppe op.
App -> seværdigheder.
Nemlig.com til landsbyerne!!
Tour de Chambre rundt -fx til årets landsby i Danmark.
- Eller til Holland 😊😊
Der skal komme idékatalog.
Storytelling er vigtig – fortælle de gode historier.
Tilflytteropmærksomhed.
Deletransport (kan ikke startes alene i landsbyerne – det må være en fælles opgave).
Landsbyernes visitationsmedarbejder.
Fokus på en bæredygtig landsby – selvforsyning, energi, fødevarer.
Landsbypartnerskab – sammen er vi stærke.
Drage nytte af ideer/tanker fra andre landsbyer.
Få en person fra en anden landsby til at komme ud og fortælle omkring tankerne.
”Landløber” (udspring af tankerne omkring hjerteløbere): Evt. APP.
Hjælpere -> unikt fællesskab = ”Vi passer på hinanden” i stedet for hjemmehjælpere.
Andelsmuligheder:
• Maskinhus med store maskiner mv. • Haveredskaber i byerne – evt. kontingent. • Køkkenhaver man er fælles om.
Har I forslag til suppleringer eller er der noget I synes, der ikke skal arbejdes videre med?
• Styrke og understøtte dele-tanken. F.eks. trailer, plæneklipper, traktor osv. • Vi skal fortsætte med at blive skubbet i vores vaner og tanker om hvad der kan lade sig gøre. • Få digitale tjenester bragt i spil. For eksempel hvis en løsning virker et sted -> del det! • Idekatalog til nye tiltag som andre landsbyer har gjort, som man kan tage op løbende. • Gode rammebetingelser for lokalt iværksætteri, for eksempel internet. • Fora til at dele gode historier og erfaringer. • Skabe et mere konkret klart billede af hvad der skal til i hver landsby for at få folk ud til
landsbyerne. • Fossilfri landsby/landsbyer. El-cykler, El-delebil. Start mindre og lad det vokse.
Kunsten bliver nu at komme fra helikopter til landingsbane. Oplægget i dag bliver ikke en succes for landsbyerne, medmindre tingene bliver mere konkrete – brugbare.
Tak for godt arbejde og inspiration til vores fremtidige arbejde.
• Passe på at man ikke får de frivillige kræfter til at ophøre, fordi det bliver for kommunalt. • Tænketanken -> Hvordan kan der evt. findes en fornuftig løsning på problematikken i forbindelse
med delebiler, hvor alle ”medejere/brugere” måske ikke har samme standardt for afleveringen af bilen efter brug.
Opsamling på møde i Tænketanken den 16. december 2019 Indledningsvist blev det understreget, at det er vigtigt at landsbyerne får ejerskab i det videre arbejde.
Forslag til forsøgsprojekter under delstrategi Lokale styrker og netværk
Gruppe : Mobilitet.
Efterspørgslen kan afprøves i for eksempel fire landsbyer ved hjælp af pretotyping. Hvis der er interesse kan der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra landsbyerne, der kan undersøge fremtidige muligheder. Der kan ses på andelsmodel og eventuel laves testdrive. Der skal arbejdes med biltype, service mv. Der bør være en professionel tovholder, der har faglig viden, netværk og kan drive processen. DTU, der har erfaring på området kunne involveres. Det kunne også overvejes at se på muligheden for internationalt partnerskab/sparring.
Kommentarer:
Det blev drøftet hvad behovet er og her blev især de unge og ældre nævnt som målgruppe, især med hensyn til transport til konkrete mål. Det er primært dem der ikke har mulighed for at bruge/køre i egen bil. Byens Bil fra Højmark blev nævnt. Det blev bemærket om selvkørende biler/busser kræver udbygget 5G netværk.
Andre løsninger end selvkørende biler/busser bør overvejes.
Gruppe : Brandingsproces.
Der blev foreslået et indledende fællesmøde med alle landsbyer. Herefter en kortlægningsproces, hvor man bliver skarp på de lokale styrker. Repræsentanter fra landsbykontaktudvalg, Tænketank, uddannelsesinstitutioner, Herning Kommune kan indgå i en arbejdsgruppe med en lønnet procesfacilitator.
Kommentarer:
Hvordan undgår vi at ende i, brande os på det samme som alle andre? At alle har en skøn unik natur osv. Hvad er det nye? Kunne være en ressourcekortlægning fulgt op af en forretningsplan - hvad skal der for eksempel stå i en ejendomsmæglerannonce om 5 år?. Det er vigtigt at have fokus på hvad vil vil i fremtiden, ikke kun hvad vi kan i dag. Kan der laves en brandingkonkurrence mellem byerne svarende til en arkiktektkonkurrence? Der skal være en fælles overordnet ramme.
Gruppe : Mobilitet.
Det er nødvendigt at løse tekniske udfordringer før det kan implementeres i større skala. På den lange bane kan det være Ollie (selvkørende bus). På den korte kan der bygges noget op omkring den lokale købmand (Købmanden bringer kunderne til butikken). Byens Bil blev nævnt. Samkørsel. Facebook eller App løsning.
Kommentarer:
Kan det kombineres med noget pop-up med sidste salgsdag? Too good to go Et samlet afhentningssted Vigtig at det er en velorganiseret og driftssikker løsning Et projekt i Hedensted blev nævnt
Gruppe : Bæredygtighed/Lokal affaldssortering.
Decentral separering af fraktioner – lokal affaldssorteringscentral (og reparationsværksted). Mulighed for genanvendelse af gamle maskiner. Oplæring af lokale, der kan give læring videre – sprede sig som ringe i vandet. Det vil give mulighed for at bringe bæredygtighed ind i husstanden. Japan blev nævnt som eksempel hvor genbrug er en forretning.
Kommentarer:
Undersøge mulighederne for at etablere lokale fælles forsyningsgrid. Vil fælles solceller, varmepumper mv være en mulighed (ny andelsmodel). Skabe grundlaget for at skabe en forretning med restprodukter og iværksættermiljø - kræver en forretningsmodel. Et eksempel er Sørvad, hvor der samles dåser mv. ind og sælges. Hedensted har et projket der har fokus på at genavende restprodukter fra produktion. (http://compashedensted.dk/)
Forslag til forsøgsprojekter under Samskabelse
Gruppe : Starterkit/kuponhæfte/udviklingsideer.
Med udgangspunkt i Erhvervsfremmesystemet, kan der laves noget tilsvarende til iværksættere. Landsby Google guides hvor erfaringer kan deles (fx sådan etablerer du en købmand). Kunne være et skoleprojekt, hvor der samtidig etableres et samarbejde med relevante uddannelser.
Gruppe : Andelstanken 2.0
Udarbejde en ny model der får Herning på landkortet. Der skal være en finansieringsmodel. Et opmærksomhedspunkt er, at erhvervsrådene ikke kender meget til det, og det derfor kan være vanskeligt at finde relevant rådgivning og sparring.
Gruppe : Fremme forståelsen af kollektivet.
Arbejde for at ændre tankegangen fra mig til fælleskabet. Andelen af lejere er stigende i landsbyerne og de har ikke samme fællesskabsforpligtelse. Der skal skabes rammer, rum og og aktiviteter, der også kan rumme de nye beboere. Vi skal ikke gøre som vi plejer. Foreningstankegangen skal frem. Lokale guides.
Kommentarer:
Er rummeligheden tilstede? Kan midlertidige beboere (fx lejere) være en ressource, der kan integreres bedre?
Gruppe : Inspirationskatalog til kooperativet (videocases).
Der skal nudges til fællesskab. ”Fra selfiestang til samklang”. Kan hjælpes på vej med guidelines og værktøjskasse. Der kan etableres en Youtube kanal, der kan fungere som ”samlingspunkt” – Village Tube. Der kan arbejde med en bosætningsstrategi, der favner muligheden for at bo og arbejde sammen på nye måder.
Forslag til forsøgsprojekter under Iværksætteri (i landdistrikterne)
Gruppe : Lokale produkter.
Et øget fokus på lokale produkter til de lokale og besøgende – eventuelt også i forbindelse med lokale partnerskaber. Salg af de lokale produkter kan kobles med oplevelser, der er særlige for netop det sted. Hvad er det særlige for Herning. Hvad kan hedelandskabet for eksempel bidrage med? Det kunne også være fødevarer fra jagt ex. Krondyr.
Kommentarer:
Der kunne etableres ”Showroom” for lokale produkter - Lokalkompagniet fra Odsherred blev nævnt som eksempel. En lokal fødevareproduktion med udgangspunkt i Born global, grown local. Det er en præmis at Herning selv skal gå foran.
Gruppe : Startup Hub
En mobil der kører mellem landsbyerne. Rådgivning fra idé til første faktura. Bygge økosystem omkring startups, hvor der er mulighed for at få motivation og hjælp. Der skal udarbejdes en forretningsmodel. Crowdfunding i Hub miljø med mentor. Business Angels er en mulighed.
Der kunne laves et pilotprojekt i landsbyerne. Her kunne bringes ubrugte ressourcer i spil - gårde, bygninger mv. der kan skabe rammer. Der kunne arbejdes med affaldssortering a la Compas i Hedensted. Skolerne kan inddrages -studiecases.
Kommentarer:
Mindsettet for iværksættere er vigtigere end ideen. Hvordan kan det være en styrke at landsbyerne er omdrejninspunktet? Udnytte potentialerne i landsbyerne. Firstmovers?
Gruppe : Genvej til vækst
De eksistrende virksomheder kan stille lokaler og ressourcer billigt til rådighed. Flere skal med i netværk, så der ikke bliver tale om enkeltmandsvirksomheder. Tre-i-én. Ordet micro skal udgå.
Titel / navn Genvej til iværksættersucces
Hvad er formålet?
Udvikle de eksisterende Mikro-iværksættere og skabe grobund både for disse mikro-iværksættere og nye iværksættere i landdistrikter, for at skabe lokale arbejdspladser og lokaløkonomi. Vi vil udnytte de eksisterende erhvervslivs rammer og vilkår. F.eks. at en lokal storbonde, et lokalt hotel eller en lokal fabrik, der vil stille rammer til rådighed for at en ny iværksættere kan komme bedre i gang og derved øge overlevelseschancen. De mere veletablerede virksomheder er interesseret i at være med i projektet, fordi de ønsker at give noget tilbage til lokalsamfundet, være med til at skabe arbejdspladser lokalt
Hvem er målgruppen?
Den større lokale virksomheder, der ønsker at stille rammer til rådighed i egne omgivelser, hvor en lokal iværksætter får lavere omkostninger i opstartsfasen og kan blive den af et miljø Den lokale person(er) der ønsker at starte egen virksomhed ude i et landdistrikt.
Hvilke(n) delstrategi(er)
Delstrategi 3 – Iværksætteri
Hvad er 1. skridt?
• I hver landsby skal der skabes et lokalt overblik over hvor mange CVR numre der er i eget lokaltområde og derved antalt nuværende arbejdspladser.
• Identificer en bruttoliste af x antal lokale virksomheder, der kunne tænkes at have nogle rammer/ facilitater, hvor der kunne være plads til nye iværksættere
• Tage kontakt til virksomhederne på bruttolisten/ en besøgsrunde, hvor projektideen præsenteres og få undersøgt om de er med på projektideen.
• Find ud af om der allerede i dag eksisterer nogle nystartet iværksættere, iværksætterespirer i landsbyen(erne), der kunne være interesseret i at være med i et forsøgsprojekt.
Hvem skal involveres
• Lokale foreninger er projektejerne og skal drive projektet • Lokale erhvervsdrivende, der har interesse i at der skabes flere lokale
virksomheder • Spirende iværksættere i hvert lokalt område
Titel / navn Lokale råstoffer Hvad er formålet?
Udnytte lokale ressourcer
Hvem er målgruppen?
Landsbyens borgere og virksomheder.
Hvilke(n) delstrategi(er)
Delstrategi 1 – Lokale styrker og netværk
Hvad er 1. skridt?
• Central til sortering, oplysning og undervisning/uddannelse. • Evt. opstarte socioøkonomisk virksomhed. • Styr på jura og lovgivning.
Hvem skal involveres
• Samarbejde med lokale genbrugsbutikker. • Lokale ambassadører. • Partnerskaber (Eksempelvis nævnte Skarrildhus at de har partnerskab
med Marius Petersen og har ændret fiskekasser fra flamingo til pap) • Aftager er vigtig
Titel / navn Iværksættergenerator (verdensmål 4, 8, 11,12, 17)
Hvad er formålet?
Generere lokal bæredygtig innovation.
Hvem er målgruppen?
Ildsjæle, iværksættere, alle parter i økosystemet.
Hvilke(n) delstrategi(er)
Hvad er 1. skridt?
• Opsætte lokale konkurrencer, innovationskonkurrencer a la Løvens Hule, hvor der præsenteres bud.
Hvem skal involveres
• Lokale ildsjæle, Landsbyråd, seniorvirksomhedsledere, iværksættere, drømmere, nøglepersoner fra entrepreneurship uddannelsen, mentor og Business Angels emner.
Titel / navn Lokal fælles forsyning - ”Nærvarmeværket”
Hvad er formålet?
At udvikle bæredygtig forsyning af f.eks. energi i landdistrikter. Dette kan f.eks. gøres ved at flere husstande går sammen om en fælles varmepumpe, jordvarme eller solceller. Ejerskabet af nye anlæg kan f.eks. være en lokal forening eller andelsforening. Dette vil også betyde at den enkelte husstand kan dele investeringsrisikoen med andre lokale og i bedste fald lægge den økonomiske risiko udenfor sin egen privatøkonomi. Vil også være en fordel ift. bank- eller kreditfinansiering, fordi den enkelte hustand ikke er det bærende fundament for hele investeringen. Målet er at nedsætte CO2 forbruget og give landdistriker muligheder for at omstille til en mere bæredygtig forsyning uden at der skal etableret en større lokal forsyningsinfrastruktur.
Hvem er målgruppen?
Lokale
Hvilke(n) delstrategi(er)
Delstrategi 1 – Lokale styrker og netværk
Hvad er 1. skridt?
• Møde mellem lokal foreninger og forsyningsselskaber for at undersøge om projektet kan etableres og en fornuftige vilkår for en forsøgsordning kan skabes.
• Undersøge om der er lokale muligheder for at arbejde med omstilling af forsyningen fra fossile til ikke-fossile energiformer er tilstede. Er der f.eks. overskudsvarme hos en storbonde/en lokalvirksomhed? Er der en tættere samling af husstande, der ønsker at være med i et forsøgsprojekt
• Definering af det konkrete forsøgsprojekt. F.eks. etablering af en mobil solcelleanlæg for x-antal husstande.
• Osv. •
Hvem skal involveres
• Lokale foreninger. Hver forening er projektejer eller i forening med andre lokale foreninger. (f.eks. hvis flere landsbyer ønsker at gå sammen i et projekt)
• Eksisterende forsyningsselskaber ift. at hjælpe med at kvalificere projektet, komme med teknologivurdering og bidrage med bistand om gældende love og regler
ROADMAP - Anders Madsen
2019 2020 2021 2024 2029 2050
delstrategi
NETVÆRKSBY
delstrategi
SAMSKABELSE
delstrategi
MICROBUSINESS
Landsby skal prioritere og værne om DEN GODE HISTORIE (før, nu og i fremtiden)
Teknologi skal simple daglig drift (Landsby APP) Kørsels APP DRIFT(kal-ender, kontakt, transport)
Det gode liv - ro, renlighed og regelmæssigt
Mere af......
Brandingstrategi
Organiser ‘Ny bestyrelse’ (DGI, sammensætning)
Selvstyrende grupper: Fødevarer, drift
Materiel - maskinhuset (HUS og maskiner/værktøj)
Den pæne by - naturadgang, pæn by, arkitektonisk
Selvforsyning i området - føde-varer
Fælles administrationTelefon konferencerum (lokale)Regnskab
Digital styring (Du arbejder hjemme)
Ny moderne bygning/landsby - ‘Find Holger’
Arbejdspause
Levedygtighed
Kan man eje en hel by - Jysk
Moderne transport (afprøvning EC bus)
Moderne transport på plads Togreform 2028
ANBEFALINGER MAJ 2019
Kommunekontor ‘fi ndes ikke’ i fysisk form (udkørende kom-mune)
Roadmaps med forslag til handlinger og tidsplan fra workshop i Tænketanken. Maj 2019
ROADMAP - Carsten Skovlund
2019 2020 2021 2024 2029 2050
delstrategiNETVÆRKSBY
= ‘datterpol’Fokus
Mobilitet
= ‘Start kit’
delstrategiSAMSKABELSE
delstrategiMICROBUSINESS
VERDENSMÅLENE
Research:AutonomousMobility
Udarbejdelse af stat kitSæt i gang
Strategi udarbejdesEtablering af start up hubs i rolle-celler Herning Kommune stiller
coach/mentor og jurist til rådighed
Evt. rolle-celler lokaliseres Break møderseptember
START UP HUB ØKOSY-STEM - fi nansiering- Business Angels
1. udgaveBreak på møde september
Start kit forbedres og im-plementeres løbende
HISTORIER
SOME kampagneKollektivitet - idé cases - inspirationInsta take overs - gå på runde...
PretotypeIndsamle ‘YODA’
App system
Andelsselskab
Lease biler
2022
Første biler/busser i drift
2022
Mål:10 nye cirkulære virksom-
heder hvert år
2024
Kommunen kan begyn-de at udfase rutebil-ruter
(økonomi)Konklusion
Break Idémøde september
ANBEFALINGER MAJ 2019
ROADMAP - SKARRILD-GRUPPEN
2019 2020 2021 2024 2029 2050
delstrategi
NETVÆRKSBY
delstrategi
SAMSKABELSE
delstrategi
MICROBUSINESS
delstrategiFREMTIDENS KOM-
MUNE
FREMTIDENS FOR-
VALTNING
FREMTIDENS BORG-
MESTER
Udarbejdelse af samlet og indi-viduelle brandingstrategier for landsbyerne.
Udarbejdelse af mobilitets- strategi jf. Sønderborgs.
Inddragelse af delmålene fra SDG/ FNs 17 verdensmål i strat-egierne.
SE SIDE 2
SE SIDE 2
SE SIDE 3
SE SIDE 4
Udarbejdelse af juridisk ABC/guideline med to-do’punkter i samarbejde mellem Kommunen og Landbykontaktudvalget.
Udarbejdelse af bosæt-ningsstrategi for nye boformer og fællesskaber (fx Trolle-koller)
Inddragelse af delmålene fra SDG/ FNs 17 verdensmål i strat-egierne.
Udarbejdelse af CØ og brandingstrategi for microer-hverv, start ups og klynger.
Inddragelse af delmålene fra SDG/ FNs 17 verdensmål i strategierne.
Nedsættelse af tænketank for Fremtidens Kommune med udgangspunkt i decen-tralisering og ABC’er jf. pkt. 2
Udarbejdelse af strategi for Fremtidens Kommune
Inddragelse af delmålene fra SDG/ FNs 17 verdensmål i strategierne.
Preto- og proto-typings-aktiviteter
Preto- og proto-typings-aktiviteter
Preto- og proto-typings-aktiviteter
Preto- og proto-typings-aktiviteter
Status for pilotprojekter
Status for pilotprojekter
Status for pilotprojekter.
Innovatoriet lukker og overgår til hotel med fokus på kunder fra erh-vervs og kunstsegmentet.
Status for pilotprojekter.
Herning Rådhus nedlæg-ges/ opsplittes og fl ytter i en ny og langt mindre bygning i H+.
ANBEFALINGER MAJ 2019
NETVÆRKSBY 2030
I 2030 suser on-demand mobiler i pendulfart mellem de mange therpols (genius loci) og/eller Motherpolen efter specifi kke formål.Landskabet har forandret sig, så alle landsbyer har nu deres egen tydelige identitet/berettigelse og er dermed unikke, vigtige oth-erpols, der bygger på naturlig selvforsynethed i symbioser/ kred-sløb med fokus på naturen og de planter, dyr og produkter som er særegne for lokaliteten.
I Skarrild/Karstoft (Herning syd) er naturen det allerstørste aktiv; fl ere planter og dyr er sjældne og unikke på netop denne lokalitet i Å-landet mellem hede og Skjern Nationalpark.
De mange tomme gårde og nedlagte landbrug, der 10 år tidlige-re var en byrde for landdistrikterne har nu fået en revival ved at være transformeret til et hav af nye erhvervsformål. Basalt bygger ejerskabet på en andelsmodel, hvor private investorer, lokale og kommunen ejer landbrugsbygninger og jorde i fællesskaber med forskellige andelssatser. I nogle tilfælde er de tidligere gårdejere blevet boende som lejere med deltidsansættelser efter lyst og kompetencer, eller passes af nogen fra landsbyen som har ’pause’ i deres jobliv.
Eksempler på ny brug er de gamle gårde og funktioner ses under pkt. 3 /erhverv.
SAMSKABELSE 2030
De mange ’Trolle-koller’ er i 2030 fuldt udbyggede. Trolle-koller er små, lokale udgaver af hobbit-landsbyer omgivet af smuk natur og med stimulerende aktiviteter for beboere bestående af børn, ældre og alt midt imellem (singler, par, børnefamilier etc.). Bolig-masse består af restaurerede, bevaringsværdige boliger, nybyg og nedrivning af tarvelige, kondemnerede boliger, der ikke gør gør noget godt for beboerne eller visuelt. Ejerboliger kan tilkobles et vedligeholdelsesabonnement, så bygningerne altid er sunde og up to date, når de skifter ejere.
Alt basalt i de lokale miljøer cirkulerer 100% mht. genbrug og størst mulig selvforsyning.
Mange landsbybeboere på ’pause’ varetager betalte jobfunktioner i landsbyerne ud fra deres kompetencer. Kommunen tørrer stadig røv og varetager overordnede myndighedsopgaver.Fremtidens Kommune er fuldt udfoldet (se pkt. 5)
MICROBUSINESS 2030
Lokale produkter og unikke oplevelser fra Hernings landsbyer er i 2030 ligeså verdenskendte som Boksen i Herning. Også microerhverv i landsbyer og landdistrikter er fuldt udfoldet, og nogle typer erhverv merger/blander fl ere behov, services og funktioner, fx ’kaffe, kursus & købstilfredsstillelse’ all-in-one/ all-in-clusive. Cirkulære forretningsdyder som personlig god service, tillid, troværdighed, transparens, ærlighed understøtter kundens behov. Dyderne er cirkulære fordi de bygger på et CØ-mindset om ressourceoptimering, men også fordi kunderne kommer igen og igen og igen …
Mange af de nye erhvervsmuligheder har base i primært tomme og uudnyttede bygninger (de for længst nedlagte, gamle gårde og landbrug, huse i gågaden eller forladte husmandssteder).Turister er yderst velkomne, og ligeså investorer, der kan committe sig brandingstrategierne for de enkelte landsbyer.
Eksempler på typer af erhverv med produktion eller oplev-elsesøkonomi som driver:• Nyfortolkning af bondegårdsferien/ den gammeldaws bonde-
gård• Produktions-units af lokale fødevarer jf. NOMA kokken René
Rezepi• Wellness centre/rekonvalescens klinikker med fokus på sund-
hed og velvære• Nyfortolkning af traktørsteder/ små kroer/ beværtninger/caféer
med salg af lokal merchandise• Centrale køkkener, der producerer mad til caféer i otherpols og
sågar Motherpolen• Insektfarme eller anden intensiv produktion der kan ligger hvor
som helst• Kreative iværksætterconcepter fx med fokus på genbrug inden
for møbler og produkter, fx Wizard of Things (se også pkt 3)• Seniorboliger på permanent eller timeshare-basis (se også
Trolle-koller)/ nyfortolkning af plejehjem.
• Lystfi sker og andre typer sportshoteller• Kunsthoteller eller refugier med minimuseer og shuttle-busser
til bl.a. Skovsnogen (Deep Forrest Land Art), Motherpolen /hov-edstaden.
• Kultur- og eventskole (Amir Rehman – ’Herning Happens’) ko-blet til CØ iværksætterhub.
• Multihuse man kan leje til events og specielle formål.
En cirkulær økonomisk iværksætterhub har for længst afl øst In-novatoriet i Motherpolen. Med rod i Motherpolen (Herningsholm, H+ eller lign.), og specifi kke klynger og værksteder er med til at understøtte the uniqueness of the Motherpols via decentrale incu-batormiljøer for start ups, der har mulighed for at etablere sig for en billig pris og deleøkonomi. Tankegangen bygger på logisk klyn-getænkning og er en del af landsbyernes brandingstrategi.
Kommunen har synlige erhvervssparringskonsulenter, der kører ud og hjælper virksomhederne.
FREMTIDENS KOMMUNE 2030
I Fremtidens Kommune 2030 er forvaltningen 100% udkørende og lokal forankret i centerbyer og landsbyer med lejlighedsvise teammøder på rådhuset, der mest danner narrativ og ceremoniel ramme for ’den gamle kommune’.
Borgmesteren er selv 100% synlig og tilstedeværende rundt om i kommunen; en rolle der mere minder om en trivselskoordinator med fokus på god arbejdslyst. Dette hænger sammen med mega-trenden om nye måder at arbejde på.
Klimaforandringer og hyppige skift i samfundet generelt fordrer en fl eksibel og ultra-agil forvaltning, der dagligt kan bistå borg-mesteren i hans arbejder, fx i form at cyklende jurister og robotten ’Mette’. Den virkelige Mette selv arbejder fortsat på ultradeltid med lystbetonede opgaver.
ROADMAP - Søren Heine
2019 2020 2021 2024 2029 2050
delstrategiNETVÆRKSBY
ByrollerLandsbyernes selvstændige iden-titet Mobilitet
Fremme forståelse af kollektivet”Start Kit”Motivations/ inspi-rationskatalog
Lokale produkterOplevelsesøkonomi
FN´s 17 VerdensmålCirkularitet
delstrategiSAMSKABELSE
delstrategiMICROBUSINESS
delstrategiBÆREDYGTIGHED
Biblioteksbussen er om-dannet til kompetence-bussen, der turnere rundt i landsbyer. Bruger lands-bylokaler (mejerier, skoler, virksomhedskantiner osv.) til ”kompetenceudvikling”
Screening af potentiale for fællesboligbyggeri efter Tysk forbillede i landsbyer
Kommunal landsbygge pulje ”Det vil gøre min landsby skøn”. 100.000 til forskønnelse. Årlig an-søgningsrunde.
Interessefælleskab om ”Lokaleprodukter”
Mikrolån/Finansiering via Andelstanken
”Dele-økonomi” forsøg i landsbyer. Dele bil, vaske-maskine, haveudstyr, campingvogn osv.
Økonimisk støtte til ombygning;/tilbygning/nybygning, hvor der gøres brug af lokalematerialer fra nedrivning af gamle ejendomme
Landsbyskvarter med min. 10 ejendomme er bygget ud fra bæredy-gtigheds-principper og DGNB. Showcase for frem-tidens landsbyer
Den klimasikret Landsby-klynge.
Bed & Breakfast bygget på Andelstanken
Kortlægning og promov-ering af oplevelsesruter i landsbyer
Amazon Go butik
”Fælles gåbutik / salg af lokale produkter”
TV 2 ”Hjem-til-gården” er blevet til et oplev-elses-koncept for turister. Asiater vil opleve ”H.C. Andersens Klodshans
Kulturhuse bygget på An-delstanken
Udgive trykt/digitalt landsbymagasin/tidss-krift for alle landsbyer i Herning Kommune. Genopdagelse af ”loka-lsprøjten”. Eller som Intra-gram-take-over. Redaktør-rolle går på runde.
Pilot-projekt for ”den bæredygtige landsby”. Et antal landsbyer udvælges til et 3 årigt udviklingspro-jekt. Fra 25% til 75% op-fyldelse af udvalgte FN17 mål /cirkularitet
Nye lokale forretninger etableres. ”Den afrikanske bananplantage i Vestjyl-land”
Kunstnerfællesskab
Demenslandsby
Testkørsel med ”Landsby-bussen” – Semi automa-
tisk kørsel. Ligger kurs for fuld autonom buskørsel i
2029.
”Landsbytorvet” er et mødested for udefrakom-mende og bruges ikke kun af lokale. Ambition på langsigt er at gå fra at være et bosted til et mødested
Fra mikro-landsby til satel-litby for hovedbyer. Udval-gte landsbyer får vækst-støtte og vækstplan til at vokse fra 200 til 2.000 borgere
Paradis for det grå-guld. Privatdrevet all-in-clusive, no-maintance, CO2 neu-tral bosted for dem, der ikke vil bo i en storby, men kun tage til storbyen, når lysten er der.
ANBEFALINGER MAJ 2019
