Xxxxxxxxxxxx

BeredskabDECEMBER 2015

Klima

”Øjeblikket er vores, og vi skal udnytte det Vi udskød Dommedag, men nu har vi ikke længere den luksus. Vi er ved at løbe tør for tid.” (Ronald Regan)

Vi skal være forberedte på et rendezvous med vores udfordringer… de vælter ind!

Redaktørens ord

Tænk, hvis ressourcerne kunne bruges på velfærd, til at forbedre balancen i verden, på at være godt forberedt på konsekvenserne af klimaforandringer og på at bekæmpe dem i fælleskab – istedet for at skulle bruge ressourcerne på at bekæmpe ondskabens netværk…

Status er, at vi bliver nødt til at forberede os på et rendezvous med vores udfordringer… de vælter ind!

Årets første udgivelse af magasinet Beredskab var dedikeret til skitsering af fremtidens udfordringer, men også præget af refleksionerne omkring de frygtelige terrorangreb i Paris og i København, som vi blev udsat for i begyndelsen af 2015. Verden er i den grad udsat for unødvendig og ondsindet brutalitet, som koster menneskeliv og bringer kæmpe økonomiske tab. Og ved årets afslutning står vi her så igen – med det samme retoriske spørgsmål: Hvorfor?!

I forbindelse med de brutale terrorangreb i Paris fredag den 13. november 2015 har jeg inviteret Danmarks ledende terror-ekspert, senior forsker ved DIIS, Lars Erslev Andersen, til at kommentere på angrebet ud fra hans store ekspertise indenfor terror-området.

I denne udgivelse af magasinet Beredskab sætter jeg, udover terrorproblematikken, fokus på klimaudfordringerne, da den globale opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for mennesker, naturen og dyr, hvis vi ikke gør noget for at standse opvarmningen. Klimatilstanden i dag varsler om store trusler fra naturens side. Konsekvenserne vil vi, med vores omfattende kystlinjer i både Danmark og Grønland, især se ved en stigning i havenes vandstand. Men dette er blot en begyndelse, et signal om fremtidens tragiske scenarie…Den internationale klimadebat, som kulminerer den 12. december 2015 under COP21 i Paris, har det sigte at nå vores fælles mål om at holde den globale opvarmning under 2°C. Men dette er jo betinget af det internationale samarbejde, baseret på, at 190 verdensledere kan lande en realistisk og bindende aftale, der kan danne fundamentet for fremtidens klimasamarbejde. Derfor har jeg inviteret Svenning Dalgaard til en samtale – én af Danmarks mest fremtrædende internationale korrespondenter, som også står for dækningen af COP21 for TV2 DANMARK. Svenning Dalgaard er udover sin ekspertise som politisk kommentator, også betragtet som ‘klima-ekspert’ og højaktuelt i denne udgivelse kommenterer Dalgaard på spørgsmål om klima.

I efteråret 2015 bød Beredskabsforbundet en ny landschef velkommen. På side 30 kan du læse et interview med den nye landschef, Carsten Iversen. Her fortæller Iversen om sin mission og vision, som han resultatsøgende, og i takt med sine første skridt som landschef, allerede er gået i gang med at eksekvere.Endvidere har magasinet Beredskab mødt den nye forsvarsminister, Peter Christensen, som trods et stort tidspres generøst mødte op til mit interview for at fortælle om sin strategi og sine mål for fremtiden. I interviewet sender forsvarsministeren en stor tak til frivillige, der qua deres handlinger er et eminent eksempel på det ansvar, vi alle bør påtage os som en del af fælleskabet. Frivillige stiller nemlig altid op til alle opgaver, de kaldes til. Uden dem vil samfundet ikke kunne klare sig. Frivillige gør en forskel!

Som årets sidste hilsen vil jeg på vegne af magasinet Beredskab og Beredskabsforbundet takke alle vores læsere, bidragsydere og frivillige for jeres støtte og generøsitet i 2015, og med disse ord ønsker jer alle en glædelig og fredfyldt jul samt et godt, trygt og sikkert nytår! Når hjælp er en æressag!

God læselyst og stor tak!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

3

Indhold

7 Et robust og trygt samfund kræver et robust beredskab Af Bjarne Laustsen, MF, præsident for Beredskabsforbundet

8 En krigserklæring mod demokratiet – massakre i Paris Interview med Lars Erslev Andersen, seniorforsker, DIIS Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

10 Klima – nuets og fremtidens enigma Interview med Svenning Dalgaard, International korrespondent,

TV2 Danmark Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

16 Når naturen bider fra sig Af Johannes Nord Jørgensen

20 Indretningen af samfundets tryghed – ikke en opgave for en nybegynder

Interview med Peter Christensen (V), Forsvarsminister Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

26 KRISØV 2015 Af Anders Nøregaard, underdirektør, Beredskabsstyrelsen

30 Vi skal være stolte af vores navn Af Bibi Kirkegaard

34 Et stærkt katastrofeberedskab Af Bibi Kirkegaard 36 På besøg hos BF Region Hovedstaden Af Johannes Nord Jørgensen 38 Fire dage og tusind flygtninge og migranter Af Johannes Nord Jørgensen

41 Den Evige Flamme Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

44 Dansk delegation på fransk grund Af Bibi Kirkegaard

46 De er unge, men kan meget mere, end de tror Af Bibi Kirkegaard

50 Dårlige branddetektorer er skyld i, at dødsbrande ikke standses i tide

Af Klavs Snitkjær

52 Mindehøjtidelighed med fokus på ansvar og ydmyghed Af Bibi Kirkegaard

54 Flagdag for Danmarks udsendte Af Bibi Kirkegaard

ARTIKLER:

10

20

8

5441

38

4

Xxxxxxxxxxxx

Annonce

Parkering er en vigtig del af

mobilitetskæden

I Danmark har vi tradition for at stå sammen. Det gør vi i vores beredskab, og det gør vi i mange andre henseender. Vi bør også stå sammen om at skabe den bedste parkeringsstrategi for vores byer. Sammen kan vi nemlig både gøre vores byer lettere tilgængelige og samtidig nedbringe trængslen og mindske CO2 udledningen.

Q-Park.dk/mobilitet

5

Indhold

Parkering er en vigtig del af

mobilitetskæden

I Danmark har vi tradition for at stå sammen. Det gør vi i vores beredskab, og det gør vi i mange andre henseender. Vi bør også stå sammen om at skabe den bedste parkeringsstrategi for vores byer. Sammen kan vi nemlig både gøre vores byer lettere tilgængelige og samtidig nedbringe trængslen og mindske CO2 udledningen.

Q-Park.dk/mobilitet

Ansvarshavende udgiver:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dkChefkonsulent Steen Svanholmer, Beredskabsforbundet

Protektor:Hendes Majestæt Dronningen

REDAKTIONENChefredaktør & Kreativ Chef:Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøecath@danneskiold-samsoe.com

DESIGN:Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøecath@danneskiold-samsoe.com

SKRIBENTER:Cath Alexandrine Danneskiold-SamsøeBibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, BeredskabsforbundetJohannes Nord Jørgensen

Korrektur: Bibi Kirkegaardkommunikationskonsulent, Beredskabsforbundet

BIDRAGSYDERE:Peter Christensen, (V), Forsvarsminister, Lars Erslev Andersen, seniorforsker, DIISSvenning Dalgaard, international korrespondent, TV2 DANMARK Anders Nørregaard, underdirektør, BRSBjarne Laustsen, MF, Præsident for BeredskabsforbundetSøren Brandt, BF Region Hovedstaden Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i København Bidrag til beretningerne fra Beredskabsforbundets frivillige

Forside: ColourboxBagside: Nima Stock/Polfoto

FOTOGRAFER:Hasse Ferrold, Michael Lassen, Anders Fridberg, www.dr2.dk www.tv2.dk, Lars Jensen, Henrik Stage, Torben Vesterskov Jensen Københavns Brandvæsen, Henrik Wallström Norde Ernst Van, Nima Stock, Beredskabsstyrelsen, Bibi Kirkegaard Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

ANNONCØRER:Q-Park A/S Falck Danmark A/SRockwool A/S

PRODUKTION:

Mediegruppen A/S Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.netDtp: Camilla Riber, Mediegruppen A/S

Oplag: 13.000Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013

Nr. 04, December 2015 35. årgang

30

52

34

1626

44

6

Xxxxxxxxxxxx

6

Xxxxxxxxxxxx

UDEN DIG VILLE DET IKKE VÆRE DET SAMME

Hos Falck sætter vi pris på alle de frivillige kræfter, der giver en hånd med, hver gang danskerne har brug for det. Ved pludselige ulykker og brand. Orkan og oversvømmelser.

Og mange andre nødsituationer.

SAMMEN GØR VI DANMARK MERE TRYG

7

Præsidentens ord

Lige nu er vi ved at få betydeligt færre bered skaber, cirka 20, som følge af kommuneaftalen 2013. Desværre er der også lagt op til, at det statslige beredskab skal spare 125 mio. kr. Det er ca. en fjerdedel af hele dets økonomi, og det kan ikke lade sig gøre uden at lukke fl ere af de fem regionale beredskabscentre.

Heldigvis er det sådan i skrivende stund, at min oplevelse er, at de ansvarlige politikere nu godt kan se, at det ikke vil være særlig klogt at spare på et i forvejen prisbilligt og effektivt beredskab. Jeg håber så inderligt, at når disse linjer læses, har vi fået en ny fi nanslovaftale, der fjerner de voldsomme besparelser på redningsberedskabet.

Forebyggelse er vigtigI fremtiden skal vi være langt bedre til at forebygge brand-risiko og sikre bygninger og infrastruktur mod sammen-styrtning og påvirkninger fra storme og oversvømmelser.

Alt tyder på, at mere ekstremt vejr og klimaforandringer vil give os nye udfordringer. Danmark har som bekendt en meget lang kystlinje. Monsterregn og storme, der nu har fået navn efter alfabetet, vil feje hen over landet og kræve sit. Det kan vi ikke forhindre, men vi kan forsøge at beskytte vores værdier og liv på den bedste måde.

Når først skaden er sket, er det ofte for sent, og i den situation kan vi kun begrænse eftervirkningerne ved at slukke branden, tætne og forhøje digerne, når vandet stiger og være beredte, når træer vælter ud over kørebanen og stilladser og trampoliner fl yver rundt.

Beredskab og dyrevelfærdPå det seneste har Dyrelægeforeningen gjort opmærksom på, hvor livsvigtigt det er at have et beredskab, der kan håndtere store udbrud af f.eks. mund- og klovsyge, fugle-infl uenza og andre epidemier.

I forhold til indbyggertal har vi verdens højeste fødevare-produktion, og vi skal ikke spille hasard med vor høje veterinær- og fødevarepolitiske sikkerhed. Ved det store udbrud i England for et par år siden oplevede de milliard-store omkostninger, fordi de ikke var i stand til at få sygdommen indkredset og slået ned hurtigt.

Det eksperiment behøver vi ikke deltage i, for vi ved præcis, hvad vi skal gøre i en given situation, og det er klogt både af hensyn til den enkelte landmand og til samfundet generelt.

Ovenstående viser, at det er vigtigt med regionale bered-skabscentre, der hurtigt og effektivt kan bekæmpe f.eks. husdyrsygdomme.

Vi er kendte for at have en stor animalsk produktion med en god dyrevelfærd og en høj fødevaresikkerhed. I den danske fødevareklynge beskæftiges der knap 200.000 personer, som sammen har skabt en eksportværdi på en fjerdedel af vores samlede eksport – eller ca. 160 mia. kr.

Så det siger sig selv, at det kan blive meget, meget dyrt at spare lidt.

Et robust og trygt samfund kræver et robust beredskab. Det har vi allerede, og vi er endnu så heldige at have det billigste beredskab i Europa, fordi vi har dygtige og dedikerede folk i både det statslige og kommunale beredskab. Herudover gør vi brug af deltidsbrandmænd, frivillige og værnepligtige. Det gør, at vi også er i stand til at klare længerevarende indsatser Af Bjarne Laustsen, MF, præsident for Beredskabsforbundet

8

Det chokerende angreb i form af et meningsløst, tragisk overfald fra “ondskabens netværk” har bragt hele verden i en dyb, men solidarisk sorg.

I denne forbindelse har jeg kontaktet én af Danmarks mest markante terror-analytikere, senior forsker ved DIIS, Lars Erslev Andersen, for at få ekspertens vurdering af de frygtelige omstændigheder.

Terrorangrebene i København i februar 2015 var præget af ligheder med terrorangrebet og gidseltagningerne i Paris den 7. januar 2015. Tegner de seneste angreb i Paris den 13. november 2015 det samme mønster? Hvad er din vurdering? Vil de udløse lignende angreb andre steder?

– Der er mange ubesvarede spørgsmål både om angrebene mod Charlie Hebdo og Københavner-skyderierne og især om terrorismen i Paris 13. november. Udfra, hvad vi ved om Københavnerskyderierne indtil videre, tyder det dog meget på, at vi har at gøre med en desperat og voldelig mand, der gennemfører sine handlinger som en copycat af Charlie Hebdo-massakren. Det kan på ingen måde udelukkes, at der kan komme andre sådanne copycats. Det er naturligvis

En krigserklæring mod demokratiet – massakre i ParisFredag den 13. november 2015 blev Paris ramt af et brutalt terrorangreb, som har kostet 130 mennesker livet, mens 352 andre er blevet alvorligt såret (dødstal og sårede ved red. afslutning)

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

bekymrende, men det er faktisk endnu mere bekymrende, at det ser ud til, at 13. november-terrorismen synes at være organiseret og gennemført af personer fra de samme radikale miljøer i Frankrig og Belgien, som havde fostret Charlie Hebdo-gerningsmændene. Selvom de franske myndigheder og den franske præsident peger på, at terrorismen var planlagt og organiseret af Islamisk Stat uden for Frankrig – i Syrien – tyder alt på, at gerningsmændene kommer fra de radikale miljøer i Frank-rig og Belgien, som er blevet mobiliseret til deres handlinger af Frankrig og koalitionens krig mod Islamisk Stat. Beskriv dine refleksioner omkring terrorangrebene den 13. november i Paris?

– Det bekymrer mig meget, at de radikale miljøer i Frankrig og Belgien tilsyneladende er blevet mobiliseret af den stadig mere intensive krig mod Islamisk Stat. Det giver bekymring for, at der er øget risiko for flere angreb, samt at personer fra radikale miljøer andre steder end i Frankrig og Belgien, herunder også i Danmark, kan mobiliseres og blive inspireret til at gennemføre angreb, især fordi reaktionen fra Frankrig og koalitionen på 13. november-terrorismen vil være markant optrapning af bombekampagnen i Syrien og Irak.

Xxxxxxxxxxxx

9

Du har tidligere refereret til udtalelser fra den tidligere chef for PET, Jakob Scharf, som allerede i 2013 sagde, at personer, der fra Danmark rejser til konfliktzoner, såkaldte Foreign Fighters, vil udgøre en stor sikkerheds­risiko ved deres hjemkomst. Ligesom der er en stærkt voksende trussel fra mindre grupper fra ghettolignende miljøer med kriminel baggrund, som sympatiserer med Islamisk Stat. Kan du uddybe det? Hvorfor eliminerer vi ikke den risiko? Handler truslen fra terrorisme mere om politiske dagsordener end om reelle forhold?

– Der har i nogle år været stor fokus på de såkaldte Syrien-krigere – både i Danmark og i Frankrig. Efter min opfattelse for stor, fordi det – i hvert fald i Frankrig og vel egentlig også i tilfældet med Københavnerskyderierne – har skygget for de problemer, der har med radikale miljøer især i Frankrig, men tillige i Danmark, at gøre.

Folk, der rejser til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat som krigere, er jo blevet motiveret til det der, hvor de rejser fra. Det er derfor nogle problemer og dynamikker i de miljøer i Frankrig og andre steder, der dels hænger sammen med lokale forhold og dels hænger sammen med den intensi verede krig mod Islamisk Stat, som skaber den øgede terrortrussel.

Truslen kan derfor ikke fjernes ved at bombe i Syrien, der efter alt at dømme risikerer at mobilisere endnu flere i de radikale miljøer, hvorfor den på sigt kun kan bekæmpes gennem socialpolitiske initiativer i ghettoerne i Frankrig, Belgien og andre steder i Europa. Du har konstateret at “ondskabens netværk” drager både hjemme og ude, formentligt mere af sociale end

religiøse grunde. Er det en voksende tendens, som vil manifestere sig i endnu større omfang i fremtiden? Kan du uddybe det?

– Ja, det bekymrer mig, at vi i vores fokus på truslen fra Islamisk Stat og terrorisme primært opfatter den som om, den kommer udefra – i det aktuelle tilfælde fra Syrien.

Det gælder både i forholdet til Syrienkrigere og senest, at terrorister fra Islamisk Stat vil bruge flygtningestrømme som dække, og at lukning af grænser og bomber i Syrien derfor er det primære svar på bekæmpelse af terrorisme. Vi vil givetvis se, at der både er Syrienkrigere involveret i terrorisme, og at terrorister i første omgang er kommet ind i Europa som flygtninge. Men alt tyder på, at det især er kombinationen af krigen mod Islamisk Stat, som mobiliserer radikale i ghettoerne, og politiske dynamikker i de europæiske samfund, som følge af polarisering mellem islamiske indvandrermiljøer og de øvrige samfund, der er vækst-grundlaget for terrortruslen. Med mindre Frankrig og andre europæiske lande gør noget effektivt for at modgå denne polarisering i deres egne samfund, er der risiko for, at terror truslen i takt med den stadig mere intensiverede situation i Mellemøsten, Nordafrika og Sahel vil vokse i hele Europa. Terrortruslen stammer i høj grad indefra, hvor den fostres af stigende polarisering mellem socialt marginaliserede bandemiljøer i udsatte bydele med stor indvandrerkoncentration og det øvrige samfund. I bekæmpelse af terrorisme er det mere nødvendigt politisk at adressere denne indefra kommende polarisering i de europæiske samfund, end det er at lukke grænser for en udefra kommende trussel og militært intervenere i de mange sekteriske konflikter i Mellemøsten, der jo i sig selv inten-siverer polariseringen.

Foto: Skærmbilleder DR2

10

Fra COP15 til COP21 har vores indstilling til spørgsmålet om klima ændret sig markant. I dag begynder de fleste af os at se snigende konsekvenser af klimaforandringer, både når det gælder vores hverdag, vores erhvervsliv og verdens økonomi.

Derfor stiller det globale samfund flere og flere spørgsmål om, hvordan klimaet forandrer sig, hvad konsekvenserne er, og hvordan kan vi standse den uheldige udvikling.

I den forbindelse har jeg inviteret Svenning Dalgaard, én af Danmarks mest fremtrædende klima-kommentatorer som bl.a. står for dækningen af COP21, til interview.

Svenning Dalgaard er, udover sin ekspertise som politisk, international korrespondent for TV2 Danmark, også betragtet som ‘klima-ekspert’ qua sin langvarige interesse for klimaområdet. Og selvom Svenning Dalgaard har travlt i Paris i forbindelse med COP21, så har han venligt, i ‘frivillighedens ånd’, imødekommet mit interview for at dele sin store klima-indsigt med Beredskabs læsere.

Kan du skitsere klimatilstanden i dag og de største trusler fra naturens side – både når det gælder de danske og de internationale forhold?

– Der er i dag ikke tvivl om, at jordkloden er udsat for global opvarmning, og at denne udvikling ser ud til at fortsætte. Der er heller ikke længere grund til at tvivle på, at den væsentligste del af den globale opvarmning er menneskeskabt. Der vil altid være tvivl. Men tvivlen er ringe.

Der er også grund til at tro, at en del af de klimaforandrin-ger, vi har oplevet gennem den seneste generation, er forbundet med den globale opvarmning.

Klima – nuets og fremtidens enigmaVerdens klimatopmøde COP21 sigter efter at opnå en juridisk bindende global klimaaftale, med et mål om at holde den globale opvarmning under 2°C

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Der er uenighed blandt forskerne om hvilke. Tvivlen gælder orkanerne Katrina og Sandy, der ramte USA i 2005 og 2012, orkanen Haiyan, der ramte Filippinerne i 2013 og orkanen Bodil, der fyldte Roskilde Fjord op over randen samme år. Der er for mange eksempler for mange steder. Tendensen kan ikke ignoreres.

Hvad er konsekvenserne ved vandstigninger dels for lande med omfattende kystlinjer og dels i forhold til de andre lande uden have?

– Konsekvenserne har vi endnu kun set begyndelsen af. Stillehavsøer melder om større ødelæggelser end tidligere. I Fiji i Stillehavet måtte en by sidste år flyttes flere km ind i landet. Premierminister Kubuabola siger, at tropesygdomme er genopstået på grund af klimaet – det gælder tyfus, dengue feber og mavesygdomme. Og Verdenssundheds-organisationen WHO venter en kvart million ekstra sygdomme i verden mellem 2030 og 2050.

Klimaforskere melder også om betydelig ørkendannelse i Mellemøsten, som er med til at gøre det ekstra vanskeligt for flygtninge fra Syrien at finde en levevej i nabolandene. På samme måde skaber ørkendannelsen i det sydlige Sahara nye konflikter mellem nomader og fastboende og øger udvandringen fra denne del af Afrika. Vi ved alle, at flere og flere derfor søger til Europa. Og det bliver kun værre.

Hvilke andre klimaudfordringer står det danske samfund over for i dag og i fremtiden?

– Klimaudfordringerne for Danmark (bortset fra Grønland) er beskedne sammenlignet med andre lande. Det er endnu uvist, om forandringerne vil gøre det danske klima varmere eller koldere.

Klima

11

Xxxxxxxxxxxx

Svenning Dalgaard, (født 1946) International korrespondent, TV2 DANMARKUddannelse: Studier i statskundskab 1965-69 og jura 1975-77, Aarhus universitetJournalistes-en-Europe 1978-79, Paris, Frankrig;Professionelt: 1969-77: Politisk medarbejder og diplomatisk korrespondent, Aarhuus Stiftstidende1977-84: Udenrigskorrespondent, Radioavisen, Danmarks Radio1978-79: Freelance, Paris; 1984-88: Bruxelles korrespondent, Danmarks Radio1988-92: Bruxelles korrespondent, TV2; 1992-97: Chef for nyheder og aktualitet, TV21997-2009: Europa korrespondent, Bruxelles; 2009 - : International korrespondent, TV2Priser: 1990: “Prix Stendhal”, i Parma, Italien - for TV-dokumentar, “European Lobbying”

FAKTA

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

12

Klima

De største udfordringer kommer fra det mere voldsomme vejr. Fra orkaner, som risikerer at ødelægge nogle af vore kystområder. Og på længere sigt fra stigningen af vandet i verdenshavene. Vi bruger allerede i dag formuer på at bygge nye dele af Københavns Havn i et højere niveau end hidtil. Og vi kan forudse, at dele af hovedstaden vil blive oversvømmet, med mindre vi lukker havneområdet med dæmninger. Det voldsommere vejr kan selvsagt også ramme landbruget og give ekstra udgifter til dræning og kloakering i byerne.

Hvilke trusler vil vores landbrugsproduktion møde?

– Det er umuligt at afgøre, om klimaforandringerne vil blive en fordel eller et problem for landbruget i Danmark. For Belgien har det for eksempel været en fordel, at klima-et er blevet varmere og mere tørt siden århundredskiftet. Det kan gå begge veje i Danmark.

De fleste klimaforskere er enige om, at den globale opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker, naturen og dyr, hvis vi ikke gør noget for at standse denne proces. Hvad kan man gøre for at begrænse den globale opvarmning? Hvordan ser du Beredskabsforbundets Robust Borger­ uddannelse i forhold til at forberede befolkningen til klima­udfordringerne. Hvad skal befolkningen især lære at forberede og forebygge, når det gælder klimaudfordringer?

– Hvad den enkelte borger gør, er ligegyldigt. Det er kun hele samfund og hele kontinenter, der kan ændre udviklingen.

Men den enkelte kan medvirke til at begrænse skaderne. Og kan blive nødt til det. I første omgang vil det være en stor hjælp, hvis den danske stat – repræsenteret ved embedsmænd i kystdirektoratet – holder op med at spænde ben for borgere, der vil gøre en indsats for at begrænse skaderne på de danske kyster.

Direktoratet skrev i 2011, at ”Det er således som hoved-regel ikke hensigten, at åben landbrugsjord, skove eller ubebyggede grunde skal beskyttes mod havets nedbrydning”.Det er vanvid. Og der skal givetvis lovændringer til samt indgriben fra ansvarlige ministre for at få embedsmændene rettet ind. Det er ikke længere en guds lykke, at de danske kyster ødelægges af naturens kræfter, som kystdirektoratets embedsmænd mener.

Dernæst bliver det i fremtiden vigtigt, at Beredskab s-forbundets Robust Borger-uddannelse også bliver rettet

mod at gøre en energisk indsats mod de ødelæggelser, som vi må regne med på grund af klimaforandringerne. Her er Beredskabsforbundet særligt egnet til at gøre en forskel. De frivilliges evner til at rykke ud hurtigt og effektivt kan komme til at gøre en afgørende forskel, når danskerne skal leve med et voldsomt vejr.

Så her er der brug for at, ledelsen i Beredskabsforbundet lægger en linje for indsatsen i fremtiden. Vi må forvente, at vi skal gøre en ekstraordinær indsats mod ødelæggelse af kysterne. Og samtidig mod omfattende oversvømmelser af byområder, som vi så det omkring Frederikssund i 2012.

Ekstraordinær afvanding af byområder forberedes allerede. Ombygning af kloaknettet i store dele af landet bliver selvsagt også nødvendig. Hvor ligger det finansielle fokus for forskningsverdenen? Også i forhold til forskningen i klima?

– Forskningen har en nøglerolle, hvis vi skal få vedvarende energi til en pris, der kan konkurrere med de traditionelle fossile brændstoffer. Der skal især ske en omstilling fra kul til grøn energi. For kul er i dag verdens vigtigste kilde til elektricitet især i Indien og Kina, men også i store dele af Europa.

Derfor skal forskning i billig, grøn energi få vedvarende energi til at overhale kul omkring år 2030. Med de nuværende planer vil grøn energi dække halvdelen af EU’s el-forbrug i 2040, med 30 % i Kina og Japan og en fjerdedel i USA og Kina.

Men disse planer kræver ny forskning. Og resultatet kommer kun, hvis offentlig investering i forskning optrappes gevaldigt. Private investeringer i vindmøller og solceller er ikke nok.

Hvordan ser politikeres agenda omkring spørgsmålet om sikkerhed og tryghed ud? Indsatsen for at forhindre de globale klimaudfordringer er kollektiv – altså sammen med resten af verden – og handlingerne ofte forbundet med meget store omkostninger? Hvad betyder det fra både politisk­ og økonomisk syns­ vinkel?

– Verdensbanken anslår, at vi de næste 15 år skal investere i alt 630.000 milliarder kroner i energieffektivitet, ombygning af byer, nye energiformer og nye måder at

13

Klima

bruge landjorden for at ændre verden, så vi kan holde os under de to graders ekstra global opvarmning, der er målet for klimaforhandlingerne.

Desuden taler man om cirka 30.000 milliarder kroner specielt til investering i grøn energi. Det er altså gigantiske omstillinger, der kræves. Men der er også gigantiske muligheder.

Alene brug af mere energieffektive maskiner og bygninger havde sidste år mindsket væksten i energiforbrug til en tredjedel af, hvad der ellers ville være tilfældet.

Krav og betingelser for det internationale samarbejde er baseret på, at 190 verdensledere skal lande en realistisk aftale, herunder en juridisk aftale, der danner fundamentet for fremtidens klimasamarbejde. Er der gode muligheder for et tilfredsstillende udfald? Hvad er strategien?

– Strategien svinger i alle retninger her lige før COP21 starter. De franske værter har store håb. Men spørger de USA, Kina og Indien, dæmpes forhåbningerne. Og de store bestemmer retningen.

Frankrig håber på en såkaldt ”juridisk bindende” aftale. Ikke så ambitiøst som det, Danmark forsøgte at få på benene med COP15 i 2009. Frankrig har lært af fiaskoen i København for seks år siden. Så de vil bygge videre på den ”Copenhagen Accord”, som Danmark trods alt fik landet i februar 2010.Det var groft set en oversigt over, hvad de forskellige lande hver især havde tænkt sig.

Frankrig satser nu på at bygge videre på de indmeldinger, som 160 af verdens 195 lande allerede har leveret. Så vil man lave en fin overordnet erklæring – det hedder ”Chapeau” (en hat) på fransk.

Den kan alle roligt skrive under på. For den bliver ikke juridisk bindende. Til gengæld, så skal hvert enkelt land gøre deres hjemlige klima-løfter juridisk bindende hjemme hos dem selv.

MEN: Hverken USA eller Kina, de to værste forurenere, synes om idéen. Der er ingen grund til at provokere republikanerne i senatet i USA, mener præsident Obama. Og i Kina har man sine femårs-planer, som ingen andre skal blande sig i, mener præsident Xi.

Foto fra COP21 i Paris: TV2 Danmark

Xxxxxxxxxxxx

14

Endnu værre: Ved G20 topmødet i Antalya i Tyrkiet meldte både Indien og Saudi-Arabien helt fra over for de allerfleste klima-løfter. De to ser hver for sig en fremtid med kul og en fremtid med olie. De ville helt undgå målet om at begrænse den globale opvarmning til to grader.

De to lande gik dog efter en lang nats forhandlinger med Tysklands kansler, Angela Merkel, med til at bevare dette mål. Til gengæld spændte de ben for næsten alle de øvrige fremskridt, som Frankrig hidtil havde regnet med.Så det bliver mere end vanskeligt at komme nogen vegne ved COP21 i Paris.

Hvilke krav forventer man til at styrke den globale klimaindsats? Og er det realistisk at forvente, at omkostningerne ved indsatsen vil kunne stå mål med effekten på de globale klimaudfordringer?

– Der er en rimelig sandsynlighed for, at målet om mak-simalt to graders ekstra opvarmning vil blive stående.

Det er også sandsynligt, at den vestlige verden vil gå med til at levere ekstraordinære investeringer i klimaforanstaltninger i den tredje verden på 100 milliarder dollars om året – noget af det private investeringer, noget offentlige penge.

Det er langt fra sikkert, at de modvillige lande som olielandene, Indien og en række lande i Latinamerika vil gå med til, at man får en fem-års revisionsklausul. Og det er vigtigt. For ingen regner med, at man umiddelbart når så store fremskridt, at to-graders målet vil blive nået. I øjeblikket peger pilen mod tre en halv grader. Og derfor er det vigtigt med en revisionsklausul, så man hvert femte år har chancen for at komme lidt videre. Men der er altså stor modstand.

Med reference til COP15 i 2009 i København, som huskes som en fiasko, blev København alligevel et symbol på, hvordan den globale magtbalance har flyttet sig i retning mod Kina, Indien og Brasilien. Kan du kort opsummere COP15, og var det en fiasko?

– COP15 suppleret af Copenhagen Accord to måneder senere var udtryk for det bedste, der kunne opnås. Man havde håbet på mere, men hverken Kina, Indien, USA, Canada, Rusland, Australien eller en lang stribe ulande var villige til at skrive under på et bindende mål.

Den danske regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen og miljøminister Connie Hedegaard var bare for naiv. Danmark er også for lille et land til at kunne bruge effektiv diplomatisk armlægning.

Foto og skærmbilleder: TV2 Danmark

Xxxxxxxxxxxx

15

Regeringen troede på mange pæne udtalelser fra højre og venstre. Men den havde ingen tilsagn, der var noget værd – kun EU havde juridisk bindende mål. Men EU tegner sig kun for ti procent af verdens udledning af CO2, så det er tæt på at være ligegyldigt.

Siden klimatopmødet, COP15, i København har en vold­som økonomisk krise begrænset mange landes operative ambitioner, når det gælder klimaet. Men nu, seks år efter Kinas skuffende attitude under COP15, udtrykker Kina i stigende grad interesse i den grønne omstilling. Er deres motivation begrundet i, at det positivt vil påvirke deres videre udvikling som magtspiller i den moderne verden?

– Det afgørende skridt mod COP21 blev taget sidste år, da præsident Obama lavede en aftale med Kinas præsident XI om, at de to stormagter var klar til at anerkende modpartens (stærkt begrænsede) vilje til at skifte kurs mod en grøn udvikling.

Dermed blev muligheder for COP15 fastlagt. Den mulighed forelå ikke før København. For USA er sagen enkel. Obama har fundet en række indgreb, som han kan iværksætte uden at spørge kongressen, hvor flertallet er imod. Det har defineret hans indmelding.

I Kina ved præsident Xi, at kineserne er ved at kvæles af den voldsomme forurening fra kullet, der holder industrien i gang og opvarmer boliger og fabrikker. Og han kan heller ikke skaffe energi nok uden at være alt for afhængig af Mellemøsten og Rusland. Derfor satser han på hurtig udbygning af vedvarende energi. Det gælder både solceller, vindkraft og vandkraft. Men udbygningen går efter kinesiske interesser, og i Kinas tilmelding hedder det, at landet vil fortsætte med at øge sin udledning af CO2 i de næste 15 år. Så vent ikke nogen grøn revolution fra Kina. Beijing satser fortsat på mere og mere sort energi!

Hvis du kunne spå om fremtidens klimaudfordringer, hvad frygter du mest?

– Det værste, vi kan risikere, er, at olielandene og de største nye økonomier insisterer på at fortsætte med at øge deres udledning af drivhusgasser.

Det er desværre ikke utænkeligt, da verdens befolknings-prognoser peger på, at vi får mindst 11 milliarder mennesker i verden, inden befolkningspresset topper.

16

Xxxxxxxxxxxx

Når naturen bider fra sigDet er voldsomme kræfter, der folder sig ud, når Danmark rammes af ekstremt vejr, og over hele Danmark er det beredskabets opgave at tage kampen op

Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Michael Lassen

Der er ingen vej udenom. Danskerne skal vænne sig til, at kraftige storme og skybrud vil forekomme langt oftere i frem-tiden. Det betyder ikke, at det generelt vil blæse eller regne mere, men de kraftigste orkaner vil forekomme dobbelt så hyppigt som tidligere. Det vurderer Dansk Meteorologisk Institut.

Temperaturen er stigende på planeten Jorden. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget voldsomt, og det fortsætter den med. Det kan betyde, at den globale stigning i temperatur kan blive på over to grader. Det vil ifølge World Meteorological Organization få voldsomme konsekvenser for kloden.

Det danske beredskab bliver ofte sat ind, når elementerne raser omkring os. Storme kan forårsage alt fra strømafbrydelse til væltede træer og enorme mængder vand. De danske kommuner bruger meget ofte frivillige i sådanne situationer, da arbejdsmængden er meget stor. Meget tyder derfor på, at de danske frivillige i beredskabet roligt kan forberede sig på fl ere store opgaver i fremtiden.

Den gennemsnitlige vandstand vil mod slutningen af dette århundrede være steget mellem en halv og halvanden meter, og når de kraftige stormfl oder rammer, vil vandstanden være 30 centimeter højere, end vi oplever nu. Vi befi nder os som

bekendt stadig i starten af det 21. århundrede, men klima-forandringer er en løbende proces, så allerede de kommende år vil det kunne mærkes, at naturen oftere bider fra sig. Præcis som den gjorde i Skanderborg d. 4. september i år.

300 millioner literDen 4. september 2015 væltede regnen ned, og de enorme vandmængder truede blandt andet med at oversvømme et sommerhusområde. På bare otte timer fi k Skanderborg 130 millimeter vand, og det betød, at de frivillige måtte alarmeres lidt over midnat. På dette tidspunkt stod fl ere områder i Skanderborg under vand.

Først kl. 05.00 lørdag morgen kunne de frivillige igen vende snuden hjemad. En lang nat var brugt på at pumpe en del af vandet væk. En enkelt vej var nærmest brudt sammen på grund af regnen, så den var foreløbig blevet afspærret.

”Skybruddet den 4. september kom uventet. Det var lidt specielt, da indsatsen både strakte sig over fi re dage og samtidig foregik fl ere steder i byen. Vi har både haft små og store opgaver, men denne gang var der samlet ekstremt meget vand,” siger Michael Lassen, der er kredsleder i Skanderborg.

16

17

Et sommerhus ved Skanderborg fi k etableret en dæmning omkring huset, men vandmasserne var alligevel for voldsomme. Beredskabsstyrelsen pumpede vand væk uafbrudt i over et døgn, før vandstanden begyndte at falde.

18

Et af de hårdest ramte steder ved Skanderborg var i området Alken Enge. Her truede vandet med at oversvømme flere sommerhuse, og beredskabet fik om søndagen travlt med at bekæmpe vandet. Beredskabet arbejdede for fuld kraft, men selv om de pumpede omkring 3,6 millioner liter vand væk i timen, så var vandstanden ikke til sinds at falde. Dæmninger gjorde heldigvis deres til at forhindre eventuelle skader, og torsdag kunne pumperne langt om længe pakkes sammen. Beredskabet havde på det tidspunkt pumpet over 300 millioner liter vand væk.

”Vi kan se tilbage på en travl weekend, hvor de frivillige fra Skanderborg og Beredskabsstyrelsen brugte mange timer på at hjælpe samfundet. Det er et tydeligt bevis på, at vi har et samlet redningsberedskab, der virker. Vi har løst alle opgaver indtil nu, og jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke også løser den næste,” fortæller Michael Lassen om indsatsen i september.

Vind fra vestDet er dog langt fra kun Skanderborg, der kan blive udfordret af ekstremt vejr. Flere steder på den jyske vestkyst har der været episoder, hvor beredskabet har taget kampen op med store mængder vand. På Sjælland er Roskilde Fjord ofte den store synder, og beredskabet i Frederikssund har flere gange trukket i arbejdstøjet, når fjorden har vist sig fra sin værste side.

Den 5. december 2015 var det præcis to år siden, Danmark fik besøg af orkanen Bodil. Ved den lejlighed steg vandstanden under stormfloden i Roskilde Fjord med over to meter, og kredsleder i Frederikssund-Halsnæs, Lars Nicolas Graabæk husker da også tydeligt den decemberdag, der huskes for den værste storm, der har ramt Danmark siden årtusindeskiftet.

”Vi har lært meget af Bodil. Vi var meget aktive i dagene op til orkanen, hvor det også blæste rigtig meget. Pludselig fik vi at vide, at nu ville vinden vende, men på det tidspunkt var det faktisk gået galt. Vandstanden var allerede høj, og det tager noget tid at lægge watertubes og sandsække ud. Oven i det havde vi borgere på begge sider af fjorden, der skulle evakueres, og Kronprins Frederiks Bro, der forbinder de to områder, var lukket og oversvømmet.”

Også i år har Roskilde Fjord truet med at gå over sine breder. Det skete i dagene omkring den 10. januar, hvor stormen Egon ramte Danmark. Denne gang var resultatet heldigvis ikke så slemt i Frederikssund, men beredskabet havde ikke desto mindre taget deres forholdsregler.

”I januar nåede vinden heldigvis ikke at vende, så vand-standen steg ikke så meget. Vi var dog meget proaktive, og der blev hentet watertubes og sandsække til den helt store

De frivillige i Skanderborg måtte rykke ud en våd septembernat, da voldsomme mængder regn truede med at oversvømme en lokal bilforhandler.

19

guldmedalje. Havde vi ikke gjort det, så ville nogle grunde være blevet oversvømmet,” siger Lars Nicolas Graabæk.

Frivillige er guld værdDa Frederikssunds beredskab boksede med Bodil, havde de 64 frivillige i marken, der alle hjalp til, hvor det var nødvendigt. I Skanderborg troppede mange frivillige også op, da behovet var størst. Selv midt om natten var der robuste frivillige, der steg ud af sengen og bevægede sig mod brandstationen. Michael Lassen fra Skanderborg-kredsen kan samle 35 frivillige, når behovet er størst, og han er ikke i tvivl om, at netop i indsatserne under og efter ekstremt vejr har frivillige en enorm berettigelse.

”Alle siger jo, at vi skal vænne os til flere skybrud, og jeg ser frivillige kræfter som en vigtig brik i fremtiden. Vi har et beredskab, der kan slukke de brande, de skal slukke, men der bliver altså et hul, når vi taler storm og vand. De kan jo ikke være to steder på en gang,” forklarer Michael Lassen, der bakkes op af sin sjællandske kollega, der også ser stor værdi i frivilligheden.

”Det er guld værd, at man kan samle så mange folk. Det er mennesker, der tager fri fra deres arbejde eller bruger deres fritid. Der er nogle opgaver i forbindelse med storme og

skybrud, som kræver rigtig mange hænder og mange timer. Der er de frivillige uundværlige,” siger Lars Nicolas Graabæk.

Ekstremt vejr på vej Den globale opvarmning vil medføre ændringer i vejret. Ekstremt vejr vil forekomme oftere, vare længere og have en højere intensitet. Mønstrene for den danske nedbør vil blive for-andret, og der vil blive flere kraftige nedbørshændelser. Når Frederikssund og andre områder i Danmark i fremtiden oplever stormflod, skal beredskab og borgere forvente, at ændringerne i vindmønstre og havniveau vil udmønte sig i en øget stormflodshøjde.Beredskabets indsatser i forbindelse med ekstremt vejr har udsigt til at blive både flere og mere omfangsrige. Det er ifølge DMI et indiskutabelt faktum. Michael Lassen fra Skanderborg-kredsen mener dog ikke, at emnet bliver adresseret tilstrækkeligt.

”Der er slet ikke nok fokus på de udfordringer, som bered-skabet vil få som en konsekvens af klimaforandringerne. Når jeg tænker på, hvad klimaeksperterne siger, så virker det på mig fuldstændig hovedrystende, at vi sparer så meget på området. Jeg er med på, at det er svært at pege på, hvor der så skal spares i stedet, men jeg er bange for, at det kun bliver dyrere i den sidste ende," siger Michael Lassen.

Det frivillige beredskab træner ofte i de situationer, som kan opstå, når naturen viser sig fra sin værste side.

20

Xxxxxxxxxxxx

F orud for milliardinvesteringer i forsvaret og forhandling af et nyt forsvarsforlig har

stats ministeren lagt vægt på at vælge ‘en person med stor parlamentarisk erfaring, en person der er bredt respekteret på Christiansborg’…

Med disse ord omtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen Peter Christensen på Facebook, mens han sad sammen med den kommende forsvarsminister i bilen på vej til Amalienborg. Kort efter fik statsministeren Kongehusets samtykke.

Indretningen af samfundets tryghed – ikke en opgave for en nybegynderDen 30. september 2015 blev Peter Christensen (V) præsenteret for rigsforstander HKH Prins Joachim af statsminister Lars Løkke Rasmussen, som regeringens valg som Danmarks nye forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Peter Christensen har igennem sit lange virke som politiker været både flittig, loyal, levet op til sit ansvar og mere til, og derfor er det et faktum, at han er både vellidt og respekteret på Christiansborg. Peter Christensen er en driftssikker minister, og som tidligere finansordfører er han en dygtig forhandler, der kan løse problemerne i stedet for at skabe dem. En vigtig evne i tider, hvor alt handler om besparelser og om at prioritere rigtigt.

Foto: Forsvarsministeriet

21

Forsvarsministeren

Selvom Peter Christensen overtog den nye post med entusiasme og rank ryg, klar til at arbejde i døgndrift, og med stor erfaring fra bl.a. finansområdet, så er han klar over, at han har sagt ja til en af de sværeste opgaver på Christiansborg. Med tanke på samfundets tryghed har jeg inviteret den nye forsvarsminister til en samtale for at høre, hvordan han vil gribe sin svære mission an i en tid, hvor verden og Danmark er udsat både for politiske spændinger og klimaudfordringer, og hvor vi er udfordret af en krævende flygtningestrøm, alt imens alle aktører i det danske redningsberedskab står foran store besparelser.

Kan du skitsere dine visioner omkring Danmarks sikkerhed og tryghed for os? – Den aktuelle globale udvikling betyder, at vi står over for en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk virkelighed med et ændret trusselsbillede og en større kompleksitet – men også med nye muligheder, som vi skal være klar til at drage fordel af, når de viser sig. Jeg forventer generelt, at vi fremad-rettet kommer til at have endnu mere fokus på de nationale og regionale aspekter af forsvars- og sikkerheds-politikken, det gælder også i Arktis og Østersøen. Jeg forventer også, at cybersikkerhed, som vi allerede har fokus på, kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Kigger vi uden for vores umiddelbare nærområde, ser vi en række udfordringer i både syd og øst. Tydeligst står terrortrus-len fra terrororganisationen ISIL og konsekvenserne af Rus-lands ulovlige annektering af Krim og indblanding i Ukraine.

Et afgørende svar på udfordringerne er at styrke vores internationale samarbejde endnu mere – både bilateralt, regionalt og i NATO, FN og EU. Internationalt samarbejde er et lille lands vej til indflydelse og sikkerhed. Det gælder NATO, som er hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerheds-politik og helt afgørende for Danmarks sikkerhed og tryghed.

Det gælder også FN, som er stedet, hvor Danmark globalt kan arbejde for vores udenrigspolitiske værdier og gøre en forskel, når det handler om at bekæmpe fattigdom og forsvare demokrati og frihedsrettigheder. Og så gælder det også EU, som er den stærke kraft for samarbejde og frihed, og som lige nu medvirker til at håndtere den aktuelle flygtningekrise.

Danmark har en forpligtelse til at bidrage til det internationale samarbejde. Det er en klar prioritet for regeringen at have en stærk og fokuseret udenrigspolitik, som skal sikre danske interesser og dansk indflydelse. Selvom Danmark er et lille land, så leverer vi relativt store og effektive bidrag rundt omkring i verden, som er med til at gøre en forskel.

Vi er internationalt anerkendt for at gå forrest og påtage os et ansvar – også når det er svært. Det skal vi også fremover, for det gør os til et land, man lytter til. Og dermed kan vi bedst varetage vores interesser. Det skal vi holde godt fast i.” Med tanke på landets aktuelle situation, men også med tanke på fremtiden, hvordan ser din handlingsplan ud, og hvordan vil du prioritere og hvorfor? – Som bekendt satte regeringen den 15. september en udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i gang.

Dette udredningsarbejde skal være afsluttet den 1. maj 2016, og jeg ser frem til udredningen og til den efter-følgende politiske drøftelse. Helt overordnet er det vigtigt, at Danmark tilpasser sig nye globale udfordringer og bringer alle vores redskaber i spil for at varetage vores interesser. Jeg kan på stående fod ikke sige noget nærmere om konkrete initiativer på Forsvars-

ministeriets område, da det i sagens natur i høj grad afhæn-ger af, hvad mine politiske kolleger og jeg kan blive enige om i de kommende forhandlinger – i første omgang, når vi skal se på en ny aftale om redningsberedskabet og på lidt længere sigt, når vi skal i gang med de kommende forsvarsforligsforhandlinger.” Ud fra forsvarsforliget og de kommende forhandlinger om det statslige redningsberedskab – hvad er så realistisk at gennemføre? – Det er min vurdering, at vi i dag har et velorganiseret forsvar, der kan stille med efterspurgte, veludrustede og veluddannede militære styrker, som kan bidrage bredt.

Det gælder både bidrag til en bred vifte af internationale missionstyper, til NATO’s kollektive forsvar og ikke mindst til vores nationale opgaveløsning herhjemme.

“Uden de frivillige havde vi ikke det

robuste og fleksible beredskab, vi

har i dag”

22

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

23

Forsvarsministeren

Vi er i fuld gang med at implementere den nuværende for-svarsaftale, som medfører en omfattende og imponerende omstilling af hele koncernen og Forsvarets ledelse. Jeg synes, vi er godt på vej – også med den betragtelige reduktion af bevillingerne på cirka 2,7 mia. kr. årligt, som det blev besluttet skulle finde sted. Når vi laver disse omfattende effektiviseringer og tilpasninger i Forsvaret, så er det – udover at Forsvaret også bidrager til samfunds-økonomien – blandt andet, fordi vi skal frigøre midler til at opretholde vores nuværende operative kapaciteter og til at kunne udvikle nye områder. Netop for at følge med tiden og de sikkerhedspolitiske forandringer, som vi lige har talt om.

Først og fremmest vil jeg nævne, at vi står over for en række større materielanskaffelser – det drejer sig for eksempel om nye skibsbaserede helikoptere, nye pansrede mand-skabsvogne, nyt artilleri og et nyt inspektionsfartøj. Og i nær fremtid skal vi også træffe beslutning om type-valg af nyt kampfly. Jeg kan også nævne, at Forsvaret udvikler en Computer Network Operations kapacitet, der kan gennemføre operationer i cyberspace. Lige nu ser vi også på mulighederne for at styrke vores opgaveløsning i Arktis, ligesom vi for nyligt har etableret en række værnsfælles kapaciteter inden for e ksempelvis militærpoliti og transportkoordination. Som jeg tidligere sagde, udgør NATO hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Fra dansk side skal vi bidrage til en stærk og troværdig alliance, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat kan levere de effektive, militære kapaciteter, som alliancen efterspørger. NATO er samtidig vores garanti for, at vi ikke står alene, men sammen med andre nationer.

V i gennemfører som aftalt den nuværende forsvarsaftale frem til og med 2017. Det står helt klart. Hvordan Forsvarets opgaver og

indretning så kommer til at se ud fremover, er, som jeg sagde før, et politisk spørgsmål, som mine politiske kolle-ger og jeg står overfor at skulle drøfte. Det er dog min klare overbevisning, at Forsvaret også fremover skal arbejde for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Og det er også min ambition, at det fortsat vil ske ved, at vi løser både de nationale og internationale opgaver professionelt, handlekraftigt og loyalt.

Vi står også foran politiske forhandlinger om en ny aftale for redningsberedskabet. Der ligger en aftale fra den tidligere regering om, at der skal findes 125 mio. kr. på beredskabs-området. Det er vi ved at kigge på, og jeg vil gerne under-strege, at der ikke er truffet nogen beslutning endnu. Når vi har et oplæg til, hvordan aftalen skal udmøntes, så vil jeg naturligvis sørge for, at det bliver drøftet med de partier, der er klar til at indgå en ny aftale om rednings-beredskabet. Jeg er meget optaget af, at vi finder en løsning, der sikrer, at Danmark også fremover har et redningsbered-skab, der er indrettet med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination, og som borgerne kan være trygge ved. Redningsberedskabet skal naturligvis fortsat kunne håndtere konsekvenserne af både små og store hændelser, og jeg

lægger også vægt på, at rednings-beredskabet fortsat skal kunne løse internationale opgaver og helst på samme niveau som i dag. Jeg forventer, at den frivillige indsats inden for beredskabet vil indgå i forhandlingerne. Det betyder, at vi også skal se på, hvordan vi bedst kan anvende den store ressource, som de frivillige er – eksempelvis i forbindelse

med konkrete hændelser men også i forhold til, hvordan vi i det hele taget forebygger, at hændelserne sker.” I tider hvor klimaforandringerne bringer flere natur­katastrofer, verden rammes af pandemier, vi udsættes for endnu større og hyppigere cyberangreb, og politiske spændinger kan true vores tryghed – i hvilken rolle ser du frivillige kræfter, når det gælder civilbeskyttelse? – Uden de frivillige havde vi ikke det robuste og fleksible beredskab, vi har i dag. Jeg beundrer og er fuld af respekt for de mange frivillige kræfter i det danske beredskab, som gør en indsats udover det sædvanlige hver eneste dag. Og jeg synes, det er prisværdigt det personlige ansvar, som vores frivillige udviser med deres store arbejde. Et ansvar, de tager for deres nærområde, for deres medborgere – og for hele Danmark. Jeg mener, vi som samfund løbende skal udvikle frivillig-heden, så de frivillige, der i dag spiller en vigtig rolle i dagens beredskab, også fremadrettet får nogle rammer, som bidrager til at fastholde motivationen, som jo er selve forudsætningen for, at vi har frivillige.

“Jeg beundrer og er fuld af respekt for de mange frivillige kræfter i det danske

beredskab”

24

Forsvarsministeren

Og det gælder uanset, om vi taler om frivillige i kommunerne eller i staten. De frivillige er og skal fortsat være med til at skabe robustheden i samfundets samlede beredskab. Det gælder både, når krisen rammer, men også i forhold til den forebyggende indsats. Jeg ser derfor mange forskellige roller for de frivillige i det fremtidige beredskab i Danmark. Er der behov for, at borgere bliver bedre til at være selvhjulpne i alvorlige og kritiske situationer? – Det korte svar er ja. Jeg tror, at mange danskere i dag er opmærksomme på behovet for at kunne reagere hensigts-mæssigt, når uheldet er ude.

Men jeg tror samtidig også, at mange kan have stor gavn af at lære, hvordan man så gør i praksis. Det er selvfølgelig ikke meningen, at den enkelte borger skal kunne håndtere alle situationer og klare alting selv, men jeg tror, at vi med den rette forståelse for forebyggelse og den rette uddannelse bliver bedre til at reagere i tide og kan være med til at reducere konsekvenserne af de hændelser, der opstår.

På den måde kan vi begrænse omfanget af skaderne, og i yderste konsekvens forhindre tab af menneskeliv. For knapt to år siden igangsatte Beredskabsforbundet en befolkningsuddannelse, ‘Robust Borger’, for at sikre, at der er mindst én robust borger i hvert hjem. Målet er at uddanne befolkningen til at være mere selvhjulpen og forstå redningsberedskabets indretning, og dermed sikre at borgere og beredskaber går hånd i hånd for at øge trygheden i samfundet. Hvad synes du om projektet?

D et er et meget vigtigt projekt – både i forhold til at gøre den enkelte borger og vores fælles samfund mere robust. Også her spiller de frivillige en særdeles vigtig rolle, som dem der

skal være med til at udvikle ’Robust Borger’ og ikke mindst gennemføre kurserne og uddanne borgerne i lokalmiljøet. Selvom forsvarsminister Peter Christensens opgave indeholder rigtig mange udfordringer set i forhold til

Forsvarsminister Peter Christensen besøger i oktober 2015 L16 Absalon. Støtteskibet er på mission ud for Østafrikas kyst. Ministeren ses her sammen med chef på støtteskibet Absalon, kommandørkaptajn Per Moll Petersen.

Foto: Henrik W

allström

25

Forsvarsministeren

begrænsede ressourcer og med tanke på den aktuelle politiske situation, hvor Europa og Danmark også skal forholde sig til den store flygtningestrøm, så stråler han af konstruktiv energi.

På mit sidste spørgsmål, om han vil være interesseret i selv at uddanne sig til en Robust Borger, svarer han med en positiv og overskudsfyldt tone, at han bestemt vil se frem

til at modtage en invitation til kurset og se på, hvordan det kan passes ind i hans travle ministerkalender.

Mit interview med forsvarsministeren slutter her, og jeg forlod mødet med en betryggende fornemmelse af, at samfundets sikkerhed ligger i hænderne på en dygtig politiker, der møder udfordringer med en problem­knuser­attitude.

Peter Christensen, født 1975 i Sønderborg

Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde fra 30. september 2015Skatteminister fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011Statsrevisor fra 1. oktober 2010 til 7. marts 2011; Finansordfører 2011-2015 og 2005-2009Politisk ordfører 2009-2011; Skattepolitisk ordfører 2001-2005; Medlem af Finansudvalget 2011-2015 og 2004-2009; Medlem af Skatteudvalget 2001-2011, næstformand 2005-2007;Medlem af Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal 2007-2011; Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007 til 18. juni 2015; Folketingsmedlem for Venstre i Sønderjyllands Amtskreds fra 20. november 2001 til 13. november 2007;Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1997-2001; Landsformand for Venstres Ungdom 1999-2001;Medlem af Ligningsrådet 2001-2005; Medlem af Skatterådet 2005-2010; Medlem af National-bankens repræsentantskab 2009-2011; Elektrikeruddannet.

Forsvarsminister Peter Christensen besøger Værnsfælles Forsvarskommando den 19. oktober 2015. Han bliver mødt af forsvarschef general Peter Bartram og en æreskommando fra Livgarden.

Foto: Anders Fridberg

26

Krisøv 2015

Sådan lød startskuddet på den planlagte nukleare katastrofe, der udspillede sig den 11. november, hvor et atomdrevet russisk skib kolliderede med et dansk fragtskib i Kattegat. Kollisionen indledte en kæde af begivenheder, som skabte betydelige problemer for hele samfundet og satte katastrofe-beredskabet på en stor og kompleks opgave. Katastrofen havde et omfang, der gjorde det nødvendigt at aktivere fl ere niveauer af det danske krisestyringssystem – fra regeringens krisestyringsorganisation ud til den lokale beredskabsstab hos Østjyllands Politi.

KRISØV 2015: En planlagt nuklear katastrofeDet så ikke lyst ud for Danmark, men heldigvis var det kun KRISØV, den tilbagevendende nationale krisestyringsøvelse orkestreret af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet, der var indtruffet. KRISØV har fundet sted hvert andet år siden 2003,

KRISØV 2015”Danish Maritime Service – Mayday, Mayday, Mayday. This is Russian ship, Sevmorput. I have collided with motor vessel Torm Island. No assistance required.”

Af Anders Nørregaard, underdirektør, BeredskabsstyrelsenFoto: Beredskabsstyrelsen

og har til formål at øve krisestyringssystemet i Danmark på det centrale niveau – i år med særligt fokus på evnen til at håndtere et nukleart uheld med konsekvenser på dansk område.

KRISØV er designet på en måde, så øvelsen afprøver og træner de centrale aktørers evne til at opretholde og videreføre samfundskritiske funktioner i en situation, hvor disse funktioner trues, svækkes, afbrydes eller ødelægges. De erfaringer, der gøres under øvelsen og i dens forberedelse, danner grundlag for at styrke varetagelsen af kerneopgaverne i krisestyringen, herunder at afprøve om rolle- og ansvars-fordeling, beredskabsplaner, procedurer og samarbejds-relationer fungerer efter hensigten. Øvelsen var på tegnebrættet over en længere periode, mens de konkrete detaljer frem til starten af øvelsen blev holdt hemmelige for deltagerne hos myndighederne.

27

Krisøv 2015

En myriade af ulykker Efter det fi ktive sammenstød stod ulykkerne i kø, og blot 18 minutter efter bad Rigspolitiet om at få aktiveret den National Operative Stab, som består af repræsentanter fra en fast kreds af myndigheder, herunder Rigspolitiet, PET, FE, Værnsfælles Forsvarskommando, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Udover risikoen for en decideret nedsmeltning af reaktoren ombord på det russiske fartøj, måtte deltagerne i øvelsen også forholde sig til diplomatiske udfordringer i form af en russisk fregat, der ville forhindre miljøaktivister i at komme ombord på det civile skib, en kraftig storm i farvandet, bekymrede pårørende til det operative mandskab og rygte-dannelser på de sociale medier. For bare at nævne et fåtal af de komplekse udfordringer, som deltagerne i KRISØV stod overfor.

En papirøvelse på strategisk niveau Katastrofen kunne ikke mærkes i den virkelige verden og var kun synlig for de over 30 ministerier, styrelser og ambassader, der deltog, og som skulle teste deres evne til at varetage deres egen krisestyring og indgå i den tværgående

krisestyring. Det anslås, at over 500 personer blev inddraget i KRISØV 2015.

Hovedvægten af KRISØV lægges på at øve og afprøve samarbejdet og de tværgående krisestyringsstabe (National Operative Stab og lokale beredskabsstabe) og udvalgte centrale myndigheder. Med KRISØVs fokus på den strategiske del af krisestyringssystemet var der hverken skibe i søen eller fl y i luften. Der var således hverken et fysisk sammen-stød i Kattegat, eller en journalist der blev spulet overbord af det russiske fartøj Sevmorput.

Øvelsesledelsen, bestående af repræsentanter fra de mange deltagende myndigheder, var samlet på Forsvarsakademiet, mens katastrofen udspillede sig, og agerede maskinrum for den dramatiske udvikling ved at lade det regne med problemer ned over deres respektive arbejdspladser. Derefter skulle de involverede myndigheder selv håndtere informationerne og koordinere deres tværgående samarbejde.

Fokus på krisekommunikationKRISØV involverede ikke offentligheden, men der er ingen krise uden borgerne. Derfor satte øvelsen også fokus

28

på myndighedernes presseberedskab, mediehåndtering og håndtering af borgerhenvendelser og lod deltagerne træne dette i et lukket forum. Sammen med øvelsesledelsen på Forsvars-akademiet deltog således en borger-celle samt en mediecelle bestående af henholdsvis studerende fra risikouddannelsen på Metropol og journalist studerende. Borger-cellens opgave var at lægge pres på systemet og simulere de mange henvendelser, som myndighederne modtager under en krise. Det foregik ud over mail og telefon på et lukket socialt medie a la Facebook og Twitter, præcis som under en virkelig hændelse.

Derudover deltog Danmarks Radio, som under hele øvelsen kørte en hjemmeside og lavede radio på lukkede netværk, som alle i øvelsen havde adgang til, og Ritzaus Bureau udsendte løbende telegrammer. Tilsammen var disse enheder i øvelsen medvirkende til at skabe en troværdig og virkelighedstro omverden for øvelsesdeltagerne.

Er en atomkatastrofe realistisk? I den seneste udgave af Beredskabsstyrelsens rapport Nationalt

Risikobillede er en nuklear ulykke blandt de mest alvorlige hændelser, som Danmark kan blive udsat for, og ser man på for eksempel Fuku-shima og Tjernobyl, så er nukleare ulykker af en type, der lægger et ultimativt pres på beredskabet. Det hører derfor til i en kategori, hvor det er vigtigt at få afprøvet beredskabet. Ved valget af en nuklear ulykke som scenariet for KRISØV 2015 blev der lagt vægt på betydningen af at holde del tagerne i god form og udfordre

dem så meget som muligt. En nuklear hændelse kan lægge et realistisk pres på de involverede myndigheder og sætte samarbejdet på prøve samtidig med, at Beredskabsstyrelsen sidste år opdaterede delplanen for det nukleare beredskab – og har man en plan, så skal den også øves.

Beredskabsstyrelsen en nøglespillerMed en nuklear ulykke blev Beredskabsstyrelsens eget

“Hvis man er interes-seret i målinger og et anderledes beredskab, så er der gode mulig-heder for at man kan

blive frivillig i det nukleare beredskab”

29

beredskab i høj grad sat på prøve, da vi huser Nukleart Beredskab, der blandt andet foretager strålingsover vågning døgnet rundt, leverer spredningsprognoser og leder det operative beredskab med eksempelvis mobile målehold.

D et nukleare fokus var således en særlig chance for at teste vores evne til at sætte ind og spille sammen med andre myndigheder i et

sjældent scenarie, som dog kan medføre alvorlige konse-kvenser, såfremt det indtræffer. I Beredskabsstyrelsen i Birkerød blev over 70 medarbejdere aktiveret under KRISØV, hvor der blev stillet store krav til kommunikationsmedarbejderne, da en nuklear hændelse medfører et stort behov for krisekommunikation til borgerne om eksempelvis radioaktiv stråling. Ved en sådan hændelse er beredskabet afhængig af, at borgerne forstår, hvad der kommunikeres, så vi skal være gode til at formidle risici og fare i en given situation.

Frivillig i det nukleare beredskabDet nukleare beredskab tæller også reservebefalingsmænd og specialuddannede frivillige, som spiller en vigtig rolle

til lands og i luften. I tilfælde af en nuklear hændelse kan de frivillige med basisuddannelsen indgå i Beredskabs-styrelsens 59 landmobile målehold med meget kort varsel. Derudover indgår der specialuddannede frivillige på de specialmålehold, der aktiveres fra de lokale beredskabs-centre. Disse frivillige kan for eksempel bistå med kortlægning af eventuelle ’hot spots’, som er områder med så høj stråling, at det kan være nødvendigt at beslutte tiltag, der kan reducere risikoen fra strålingen. Hvis man er interesseret i målinger og et anderledes bered-skab, så er der gode muligheder for at man kan blive frivillig i det nukleare beredskab.

Overhalet af virkelighedenPå grund af politiets opgaver i forbindelse med den ændrede flygtningesituation som følge af Sveriges indførsel af grænsekontrol, måtte politiet desværre trække sig fra KRISØV 2015 efter dag et, hvorfor andendagen desværre blev aflyst. Takket været en stor indsats fra alle deltagere blev der på førstedagen gjort mange gode observationer og læringspunkter. Det videre arbejde med beredskabs-planlægning og krisestyring kan fortsætte, og vi er nu i gang med evalueringen af KRISØV 2015. Rapporten forventes færdig i 1. halvår af 2016.

30

Den nye landschef

Carsten Iversen er et kendt navn i beredskabskredse. Kendt som beredskabschefen, der i 1997 blev ansat til at afvikle Roskilde Brandvæsen, men som i stedet lavede en handlingsplan, der over en årrække skabte et brand-væsen med succes. I august tiltrådte han som landschef for Beredskabsforbundet

E n vigtig del af handlingsplanen dengang i Roskilde var de mange frivillige, der havde tilknytning til brandvæsnet, for Carsten har altid været motiveret af de frivillige, siger han.

– Der er et stort potentiale i frivillig-aspektet, hvis man vil noget med det. Det ville vi i Roskilde. Så vi lavede simpelthen opslag i medierne, hvor vi beskrev egentlige stillinger, og ansatte folk som frivillige – gennem optagelsesprøver og alting. Og så gjorde vi et stort stykke arbejde for, at de skulle føle sig værdsat. Nogle steder har de frivillige nogle aflagte biler fra brandvæsnet. Her blev de fuldstændig integreret på holdet. Det vil sige, at de frivillige kørte med de samme brandbiler og brugte det samme udstyr, som de fastansatte gjorde. Der var ikke noget, der hed ’jeres udstyr’ og ’vores udstyr’. Vi fik også lavet aftaler så, hvis en fast mand skulle på kursus, blev en frivillig hentet ind i stedet for en anden fastansat, der skulle betales på overarbejds-betaling – og de penge, vi sparede på overarbejde, røg direkte tilbage på de fastansattes uddannelseskonto. Det betød, at de kunne få dobbelt så meget uddannelse, og de frivillige kom oftere ud på opgave og fik en oplevelse. På den måde fik de frivillige lov til at udvikle sig til det, de gerne ville.

Vi skal være stolte af vores navnAmbitiøs, idérig og rummelig, det er de tre ord Beredskabsforbundets nye landschef beskriver sig selv med. Vi har besøgt ham på hans arbejdsplads i Aalborg til en snak om frivillighed, integritet og Beredskabsforbundets fremtidige rolle i samfundet

Tekst og foto: Bibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, Beredskabsforbundet

Det er nogle af de tanker Beredskabsforbundet nye lands-chef tager med ind i organisationen. De første skridt vil han dog tage et helt andet sted.

– Jeg ser det som en af min første opgaver at skabe klarhed om, hvad Beredskabsforbundet rolle i samfundet egentlig er. Hvad er det, vi kan bidrage med, og hvad forventer vores samarbejdspartnere af os? Netop fordi jeg har siddet på den anden stol, ved jeg, hvad beredskabschefer tænker om forbundet… og der kan være nogle, som oplever os som en konkurrent til noget, uden at vi er det. Det konkurrence-element kunne jeg godt tænke mig at sætte ud af spil og i stedet sige: Hvad er det, Beredskabsforbundet skal? Hvad skal vores integritet være i det samfund og det bered-skab, som vi gerne vil være og er en del af?

Civilbeskyttelse er vigtigtCarsten Iversen mener, at Beredskabsforbundet især har en vigtig rolle at spille, når vi taler civilbeskyttelse, og han ser den strategi, der er lagt for Robust Borger–uddannelsen som en stærk vej til at komme videre som et forbund, der vil kunne lykkes med noget.

– Hele tanken om det civile beredskab, tror jeg, er rigtigt set. De nye beredskabsenheder vil forvente, at de har styringen af det operative beredskab, og hvis vi går ind og laver forstyrrelser der, så tror jeg, vi bliver hægtet af. Så bliver det for vanskeligt at finde støtter i det, som kunne være vores rolle i det civile beredskab.Efter i mange år at have haft frivillige kræfter som en del af dagligdagen, ved Carsten Iversen godt, at det for en del af

31

Den nye landschef

Vi skal være stolte af vores navn

de frivillige i beredskabet netop handler om at være med til det operative.

– Det er kommunen, der har forpligtigelsen til at slukke ildebrande, og der vil de frivillige helt klart have en rolle – men inde i det kommunale beredskab. Det som, jeg tænker, bliver forbundets rolle her, er at sørge for, at der er ordent-lige vilkår for de frivillige i kommunerne. Dermed kan vi også sikre, at beredskabsenhederne og kommunerne er opmærksomme på, at her er der en ressource, som økonomisk og socialt er en kæmpe fordel – både i den civile beskyttelse, i indkvartering og forplejningstjenesten og i et operativt beredskab. Indsatser har det jo med at ændre sig. Et hus brænder enten, til der ikke er mere at brænde, eller der er kommet vand nok på, så det er slukket. Det regner vi i timer. Men f.eks. stormskader og oversvømmelser kan være meget mere langvarige indsatser, hvor vi virkelig kan vise vores værd. Hvor de frivillige virkelig kan vise, hvad de dur til, når det gælder om, at der er folk nok til at få alle enderne til at nå sammen over lang tid. Netop, fordi det handler meget om hænder og ikke mindst om omsorg, kommer det sociale gen ind, som mange frivillige har udviklet igennem mange år.

Talent skal udviklesEn organisation med 7.500 medlemmer, som frivilligt ønsker at gøre en samfundsmæssig indsats, har samfundet pligt til at lytte til. Pligt til at være med til at sikre, at de frivillige har nogle ordentlige vilkår i deres virke i samfundets tjeneste, mener Carsten Iversen.

– Som landsledelse skal vi sørge for, at de frivillige ved, hvad deres rolle er, og samfundet skal vide, hvad vi kan. Det andet, vi skal være helt klar på, er vores organisations struktur og virkemåde. Jeg har undervist i ledelse i mange år, og en af de ting, jeg siger, er, at hvis ikke man kan tegne en forståelig organisationsplan, så virker den ikke. Noget af det, som jeg kan, er at skabe organisationer, der virker, og det kunne jeg godt tænke mig med den her også. Ikke sådan at forstå, at den ikke virker, men min erfaring er, at når der kommer nye ledere i toppen, så sker der mange nye tiltag – også selvom man ikke har planer for at lave alting om. Noget af det første, jeg gør som chef, når jeg kommer ud i en ny virksomhed, er at lave et kompetenceudviklingsprojekt, hvor man kan uddanne sig til det, som der forventes af en. Alt for mange medarbejdere og ledere får stress eller føler sig alt for sårbare, fordi kravene til dem er større end de

32

Den nye landschef

kompetencer, som virksomheden har givet dem. Der kommer til at ligge et fokus på, at ansatte, frivillige og ledere skal være trygge ved det, de laver, fordi de ved, at de har kompetencerne og færdighederne til det, de bliver sat til.

Jeg ved at der i Beredskabsforbundet er en fantastisk vilje, og den skal vi benytte os af i vores rolle i denne nye, komplekse virkelighed, verden har udviklet sig til. En af de motiverende faktorer for dygtige folk, som f.eks. har talent for ledelse, kunne være, at de får mulighed for at uddanne sig på et niveau, som også i deres civile liv kan bruges til noget.

D et er på den måde, vi kan sætte et stærkt hold. Når vi vil noget, så er der et stærkt hold, der har kompetencer til at

være ambassadører for det, vi vil – så de andre også vil være med på det. Mit motto er: Det skal give mening. For ellers giver det modstand.

En indre krystalkugleCarsten Iversen er – ifølge ham selv – en ambitiøs mand, som ofte tænker anderledes, og er på bag-grund af det kendt for både noget godt og noget skidt.

– Når man altid tænker anderledes, er der altid nogle, der ikke synes, det er sjovt. En af mine tidligere ledere, har engang sagt, at jeg har en indre krystalkugle, hvor jeg kan se, om ting går godt eller skidt. På en måde har han ret, for når jeg kaster mig ud i noget, så ved jeg, at den retning tør jeg godt løbe i. Krystalkuglen er i stand til at fortælle mig, om ting kan ende i en katastrofe eller fiasko. Hvis det ikke er tilfældet, så giver vi den gas og kommer ud over stepperne. Til gengæld er jeg ret hurtig til at lukke ting ned, hvis jeg konstaterer, at det bliver ikke en succes. Der er ingen grund til at bruge energi på noget, som hurtigt ser ud til ikke at lykkes. Der kommer altid en ny mulighed.

Noget af det, der er særlig vigtigt for Carsten Iversen, er, at folk ved, hvem han er. Lige som han bruger meget tid på at anerkende sine medarbejdere i hverdagen.

– Jeg er et ret rummeligt menneske, og folk ved, hvor de har mig. Det er vigtigt, at mine medarbejdere ved, at når de har gjort noget godt, så kommer jeg og roser dem, og det gør jeg faktisk rigtig tit. Jeg sætter samtidig pris på, at folk laver fejl, hvis det er fordi, de er gået langt i deres stræben efter det bedre. Men jeg forventer selvfølgelig, at vi lærer af

fejl, og ikke gentager dem. Noget af det, der motiverer mig mest, er at få andre mennesker til at tage kloge beslutninger.

En god rejseCarsten Iversen glæder sig til at skulle være med til at gøre en forskel i Beredskabsforbundet med den viden, han har – både inden for beredskab og inden for organisatorisk ledelse.

– Min fornemste opgave som landschef vil være at blive respekteret de steder, hvor de frivillige har brug for at blive lyttet til. Jeg skal vise mig ude ved personalet for at anerkende det, de laver, men min primære rolle, tror jeg, bliver at sørge for at hente de ressourcer, der er brug for. Hvis ikke man har ressourcer, og hvis ikke man har integritet,

så eksisterer man ikke. Den største udfordring bliver at komme hele vejen ud og fortælle folk, at den vigtigste distinktion, man kan have på, er sit navneskilt. Det er ikke store messingknapper på skuldrene, der er vigtige, det er den respekt, man får af andre, fordi man er, den man er, som person. Dem, der får noget til at ske, dem, der rykker, det er dem, jeg har størst respekt for. Vi er et

uniformeret korps, derfor hører messingknapperne til, men vi skal have folk til at forstå, at det er deres navn og deres gerning, de skal være stolte af.

Den overordnede drøm om, hvad han kan bidrage med som landschef er også klar.

– Min drøm og vision er, at jeg kan være med til at få det gjort klart, hvem vi er, og hvad vores opgave er. Så både de frivillige og vores samarbejdspartnere siger: Nu er vi ikke længere så utrygge ved, om vi skal være her eller ikke skal være her. Nu er det klart for os og for samfundet, hvorfor vi er her. Og det var en god rejse!

“Min drøm og vision er, at jeg kan

være med til at få detgjort klart, hvem vi er, og hvad vores

opgave er”

Carsten Iversen1997-2014: Roskilde Brandvæsen, Beredskabschef 1995-1997: Roskilde Brandvæsen, konstitueret Beredskabschef 1992-1993: Korsør Kommune Vicebrandinspektør / kursusleder

Carsten Iversen har ud over sin beredskabsuddannelse læst le-delse gennem flere år og afslutter i foråret 2016 en MGP. Master in Public Governance. Hans speciale vil komme til at omhandle Beredskabsforbundet som organisation.

33

Xxxxxxxxxxxx

34

Katastrofeberedskabets Dag

I Danmark er vi oftest forskånet for store, alvorlige kata-strofer, selv om vi hvert år rammes af kraftige storme og store mængder regn, der forårsager oversvømmelser i bl.a. bolig-områder.

En af grundene er, at vi har et godt og solidt rednings- og katastrofeberedskab, der hurtigt og professionelt rykker ud og sætter ind, så snart f.eks. vejret viser sig fra sin værste side.

For at give danskerne et indblik i det effektive beredskab, der er med til at give os den tryghed, bliver der rundt i hele landet hvert år afholdt Katastrofeberedskabets Dag på Beredskabsstyrelsens centre.

Den store vognparkDe mange gæster får på dagen mulighed for på tæt hold at se på alt det udstyr, katastrofeberedskabet bruger i forskellige situationer.

I Beredskabsstyrelsens center i Nordjylland var bl.a. Falck til stede og gav interesserede et indblik i deres hverdag med både ambulancer og det særlige køretøj, som paramedicinerne bruger. Ikke mindst lægehelikopteren var et stort trækplaster.

Gæsterne hos Beredskabsstyrelsen Sjælland kunne – ud over at beundre den store vognpark – selv prøve at flytte 10.000 liter vand på sekunder med de højkapacitetspum-per, som Beredskabsstyrelsen rykker ud med ved over-svømmelser efter skybrud og stormflod. Lige som flere prøvede kræfter med at klippe i en bil med hydraulisk værktøj, at finde vej i en røgdykkerbane og at sidde bag rattet i en af katastrofeberedskabets udrykningskøretøjer.

Et stærkt katastrofeberedskabDen årlige Katastrofeberedskabets Dag gav tusindvis af danskere mulighed for at få et vigtigt indblik i beredskabernes hverdag

Af Bibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, BeredskabsforbundetFoto: Lars Jensen og Henrik Stage

Hos Beredskabsstyrelsen i Sydjylland var der ud over det lokale brandvæsen og frivillige brandvæsen også mulighed for at møde en masse af de lokale Brandkadetter.Over hele landet var der gjort en stor indsats for at interes-serede gæster fik en oplevelse ud over det sædvanlige.

Det nære beredskabSom borgere er vi på mange måder også selv en del af katastrofeberedskabet. Jo mere, vi selv er beredte, når f.eks. stormen kommer, jo mere kan vi være med til at begrænse de skader, den kan lave på sin vej.

Det var noget af det, de mange gæster til Katastrofe-beredskabs Dag kunne få viden om, når de besøgte Bered-skabsforbundets Robust Borger-stande. Her kunne de lokale kredse fortælle om vigtigheden af at være godt forberedt og at have den rigtige viden om, hvordan vi selv kan være med til at forhindre katastrofer i at udvikle sig. Det er netop derfor, Beredskabsforbundet har udviklet den særlige Robust Borger-uddannelse, som alle danskere har mulighed for at tage helt gratis. Jo flere, der tager uddannelsen, jo stærkere står vi i forhold til at forhindre en mindre katastrofe i at udvikle sig til en stor – ikke mindst i nærmiljøet.

Interessen for at høre om uddannelsen var stor, og Bered-skabsforbundet ser frem til at uddanne endnu flere Robuste Borgere i fremtiden.

Der blev selvfølgelig også fortalt om alt det store og vigtige arbejde, det frivillige redningsberedskab er med til at udføre hvert år i de mange kredse i hele Danmark med daglige, akutte indsatser.

35

Xxxxxxxxxxxx

36

Region Hovedstaden

Det overrasker nok ikke mange, at BF Region Hovedstaden er den region, hvor beredskabet har fl est borgere at koncentrere sig om.

Der er mindst plads, men fl est mennesker. Regionsleder Søren Brandt er en travl herre, der i år har været meget optaget af de ændringer, som beredskabet over hele landet står overfor.

BF Region Hovedstaden består i alt af 17 kredse, der sammen løser de opgaver, der måtte opstå. Mange kommuner har frivillige tilknyttet det kommunale beredskab, men der fi ndes også såkaldte forbundskredse, der ikke er direkte knyttet til en kommune. Forbundskredsene koncentrerer sig derfor om indsatser som førstehjælpsopgaver og ud bredelsen af befolkningsuddannelsen Robust Borger.

Regionsledelsens primære opgave Søren Brandt har været frivillig siden 1982 og har siddet i kredsledelsen for Helsingør kreds i over 20 år. De seneste fem år har han været en del af regionsledelsen, og sidste år blev han udpeget som regionsleder.

Regionsledelsens primære opgave er at sørge for kredsenes velbefi ndende. Ledelsen i samtlige kredse skal altid føle, at

I de kommende udgivelser vil magasinet Beredskab tegne et portræt af de fem regioner under Beredskabsforbundet. Denne gang er det regionsleder Søren Brandt, der fortæller om BF Region Hovedhovedstaden

Af Johannes Nord Jørgensen

På besøg hos BeredskabsforbundetsRegion Hovedstaden

de kan få hjælp og støtte hos regionen, hvis der skulle opstå problemer af den ene eller anden art. Det ser Søren Brandt da også som sin fornemste opgave, og det bliver der brugt meget tid på i disse måneder, hvor en reformering af bered-skabet er i gang.

”Sammenlægningerne i beredskabet giver nogle frustrationer i kredsene, og det bruger vi rigtig meget tid på i øjeblikket. Vi forsøger at støtte dem så meget, vi overhovedet kan,” fortæller Søren Brandt.

Diskussion på KlippeøenBF Region Hovedstadens frivillige tager sig af mange af de samme opgaver, som frivillige gør overalt i landet. Et af de særlige højdepunkter er dog folkemødet på Bornholm. Klippeøen er også en del af regionen, og hver sommer mødes mange af landets politikere og interessereorganisationer til et stort møde, der varer fl ere dage.

Beredskabet har i samarbejde med andre en stand, hvor der bliver afholdt paneldebatter og diskuteret beredskab. I år var både beredskabet og folkemødet generelt udfordret af valget til folketinget, der stjal meget af opmærksomheden. Alligevel var arbejdet med standen på ingen måde spildt,

37

Region Hovedstaden

da både Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet fik lejlighed til at tale med lokalpolitikere fra hele landet. Det er nødvendigt med kommunikation, og netop på det område mener Søren Brandt, at BF Region Hovedstaden skal blive bedre.

”Der er ikke så meget fokus på beredskabet, og det kan godt undre. Når det fungerer, så lægger folk ikke mærke til det, men hvis det pludselig var væk, så ville folk opdage det med det samme. Vi får ikke informeret nok om vores indsatser, og det er et af vores store problemer.”

Robust BorgerBeredskabsforbundets helt store projekt er Robust Borger, som på sigt skal uddanne en million danskere. Robuste borgere vil have langt bedre forudsætninger for at håndtere eventuelle ulykker som brand, strømafbrydelse etc. BF Region Hovedstaden prøver ihærdigt at få tilbuddet til at falde i god jord, men foreløbig uden den helt store succes til følge.

”Københavnere er måske lidt mere forvænt med, at hjælpen altid står klar. Der er så mange tilbud i hovedstaden, og det er ikke nemt at lokke folk på kursus. Det kan være svært at forklare en borger, at han har behov for et kursus. Vi gør alt, hvad vi kan for at få budskabet ud, men det er lidt op ad bakke i København,” erkender Søren Brandt.

Mangfoldighed i beredskabetFælles for de frivillige i BF Region Hovedstaden er, at de er villige til at gøre en indsats. Ønsket og behovet for at hjælpe er en stærk drivkraft, men deres baggrund er vidt forskellig.

”Vi har alle uddannelsesniveauer blandt de frivillige. Vi har forretningsfolk, jurister, kontorfolk, buschauffører og arbejdsløse. Vi kan ikke sige, at det er en bestemt erhvervsgruppe, der går igen. Det lyder som en floskel at sige, at hele samfundet er repræsenteret, men det er det virkelig,” forklarer Søren Brandt, der selv har en urokkelig tro på frivillighedens væsen.

”Frivillige betyder alt. Kort fortalt, så ville man ikke kunne løse de opgaver, der skal løses, uden de frivillige. De skal ikke have løn, så det betyder en kæmpe besparelse, og de gør en stor forskel. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg vil dog gerne understrege, at det sker uden at gå i konkurrence med de fastansatte. Vi er der ikke for at overtage arbejdet fra deltids- og fuldtidsansatte. De frivillige kommer i spil, når der foreligger opgaver, hvor man alligevel ikke kan skaffe folk nok.”

Nye tider, nye ansigterMange hundrede frivillige er allerede aktive i BF Region Hovedstaden. I adskillige år har det været sådan, at de fleste frivillige blev samlet i Beredskabsstyrelsens Frivil-

ligcenter i Hedehusene, men flere kommuner har besluttet, at de vil opbygge deres egen styr-ke af frivillige.

”Mange kommuner har stadig den holdning, at hvis de skal bruge frivillige, så ringer de bare til Hedehusene. Det er dog gået op for nogle kommuner, at den hjælp ikke altid er der. Derfor er de nødt til at have deres egne frivillige. Det har blandt andet Glostrup, Alberts-lund og København fundet ud

af, og det er gået godt med at skaffe nye medlemmer,” siger Søren Brandt.

Regionslederen skynder sig også at tilføje, at det er gratis at være medlem, og hvis nogle af læserne skulle have lyst til at give en hånd i det frivillige beredskab, så skal de være mere end velkomne. Der er opgaver af enhver art, så hvad enten man vil hjælpe som samarit, slukke ildebrande eller undervise på Robust Borger-kurserne, så skal man ikke tøve med at kontakte Beredskabsforbundet.

“Der er ikke så meget fokus på beredskabet, og det kan godt undre. Når det fungerer, så lægger folk ikke mærke til det,

men hvis det pludselig var væk, så ville folk opdage

det med det samme”

38

Xxxxxxxxxxxx

Europa har de seneste måneder oplevet en enorm tilstrømning af flygtninge. Mange af dem fra Syrien.Det danske politi vurderer, at der siden starten af september er kommet mindst 56.000 flygtninge over den danske grænse.

Det danske beredskab står altid parat med en hurtig og professionel indsats, hvis situationen kræver det. I dagene omkring den 7. september i år opstod en sådan situation. Over 5.000 flygtninge søgte mod Danmark, og historien var på for-siden af samtlige danske dagblade. Det politiske Danmark gennemgik nogle højspændte dage, hvor både regeringen og oppositionen ivrigt debatterede, hvordan situationen skulle løses.

I Rødbyhavn ankommer færgen fra Tyskland flere gange om dagen, og den 7. september begyndte flere hundrede

Fire dage og tusind flygtninge og migranter1000 flygtninge og migranter gik i september i land i Rødbyhavn, og det gav beredskabet en kæmpeopgave, som ikke mindst blev løst takket være frivillige kræfter

Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Polfoto/ Norde Ernst Van

flygtninge at ankomme til den lille havneby på Lolland. Politiet, Beredskabet, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp stod klar med hjælp til de mange mennesker, der ankom med færgen efter en lang og hård tur op gennem Europa.

Basale fornødenhederAt en stor skare mennesker var på vej mod Danmark havde stået klart i nogle dage, men det præcise antal flygtninge kendte ingen. Det var derfor en kompleks opgave, som blev givet til Lolland-Falster Brandvæsen den 7. september.

”I første omgang skulle vi gøre klar til at modtage 500 mennesker, men i løbet af dagen hævede politiet antallet til 1.000. Det var en indkvarteringsopgave, og vi gik i gang

39

Xxxxxxxxxxxx

med at løse den, som havde det været enhver anden logistisk opgave. Der skulle specifikt kigges på de praktiske udfordringer med indkvarteringen. Vi skulle fremskaffe noget, de kunne sove i og på. Der skulle sørges for mad, og lægehjælp skulle være til rådighed,” siger Peter Søe, der er beredskabschef ved Lolland-Falster Brandvæsen.

I de følgende timer traf Peter Søe og resten af Beredskabet mange beslutninger. De fleste blev truffet i tæt samarbejde med politiet, der havde deres egne krav til de lokaliteter, som skulle bruges til indkvartering. De skulle være relativt lette at overskue, og der måtte helst ikke være for mange bygninger i brug på én gang. Lolland-Falster Brandvæsen var sammen med Lolland Kommune i stand til at opfylde politiets ønsker.

”Vi tog kontakt til kommunens ejendomscenter, og derigennem fandt vi frem til en nedlagt skole og en sportshal. Kommunen sørgede for, at der blev gjort rent, mens vi gennemgik vores lager af madrasser og tæpper. Vi tog kontakt til et centralvaskeri på Lolland, der kunne levere sengetøj, og så var der en del fornødenheder, der skulle købes,” forklarer Peter Søe om den store logistiske opgave, der gik forud for modtagelsen af de mange flygtninge.

Parathed i beredskabet Det stod hurtigt klart, at store dele af de ankomne flygtninge ville søge mod Sverige. Ad hvilken rute var dog et ubesvaret

spørgsmål. En mulighed kunne være færgen mellem Helsingør og Helsingborg, og derfor gjorde Beredskabet i Nordsjælland sig klar til at modtage 400 flygtninge, der alle skulle hjælpes bedst muligt.

”Det er klart, at der er en masse udfordringer forbundet med sådan en opgave. Der er en sprogbarriere, og vi var også bevidste om, at vores uniformer minder lidt om politiets, og det kunne måske give anledning til nogle misforståelser. Så er der jo hele logistikken i det, men vi fandt ud af det,” forklarer lederen i Kreds Nordsjælland, Lars Kirchhoff.

Stort set alle flygtninge valgte at søge mod København, hvor togforbindelser var den foretrukne vej til Sverige. Dermed fik Lars Kirchhoff og de mange frivillige ikke behov for den indkvartering, som de sammen med brand-væsenet havde stablet på benene. Kredslederen forklarer dog, at arbejdet ingenlunde var spildt.

”Vi har lært enormt meget af det, og indsatsen viste, at vi kan håndtere den slags opgaver. Nogle af os frivillige har jo nærmest været med siden den kolde krigs tid, og vi har kompetencerne til eksempelvis at omdanne en sportshal til et flygtningecenter. Vi så også en stor villighed til at hjælpe. Det er jo dejligt, men det er vigtigt, at det bliver sat i system. Det arbejde, der bliver lavet, er virkelig noget, der gavner,” forklarer Lars Kirchhoff.

Flygtninge og migranter

En kæmpe tak til frivilligeBidraget fra frivillige kræfter var en essentiel del af løsningen af den opgave, som beredskabet stod overfor d. 7. september. Lolland-Falster Brandvæsens mange frivillige udførte et meget kompetent og koncentreret stykke arbejde i de fire dage, som indsatsen strakte sig over. Også Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp ydede et kæmpe bidrag, der ligesom Beredskabet var afhængigt af frivillige kræfter.

”Det betyder helt ekstremt meget, at vi kan trække på frivillige kræfter. Som beredskab kunne vi ikke have løftet den her opgave, hvis vi ikke havde haft de frivillige. Hvis vi ikke havde haft dem, så havde det ikke set særlig godt ud, og så er jeg ikke sikker på, at vi var kommet i mål med en løsning, som den vi lykkedes med,” siger Peter Søe og tilføjer:

”Så fra min side skal der lyde en kæmpe tak til vores frivillige. Både for den indsats, de leverede, men også fordi de altid står til rådighed.”

Civilt samarbejde Flygtningesituationen var som nævnt septembers ubestridt største mediehistorie, og mange borgere var klar til at tilbyde deres hjælp. Adskillige danskere satte sig bag rattet og kørte flygtningene i møde, så de kunne få lettet deres rejse. Også i Rødbyhavn var der mange civile, der eksempelvis bragte mad og hjælp til flygtningene. En sympatisk handling, der dog også satte fokus på, at frivillig hjælp har behov for koordinering.

”Når der bliver bragt mad ind fra borgere, så har vi ingen mulighed for at kontrollere den. Vi ved ikke, hvor længe den har været undervejs, og vi ved ikke, om fødevarerne er blevet behandlet forsvarligt. Det betyder, at vi rent faktisk ikke må udlevere maden. Det er rigtig ærgerligt, når nu en borger har brugt penge på noget, som er gjort i den bedste mening. Derfor ligger der en stor opgave i at fortælle, at vi sætter stor pris på hjælpen, men at det er bedre, at folk henvender sig til eksempelvis Røde Kors, som så kan fortælle, hvad de har behov for,” forklarer beredskabschef Peter Søe, og han bakkes op af Britta Mortensen, der er vicelandschef i Beredskabsforbundet.”Frivillig hjælp fra borgerne er kun godt, så længe den bliver koordineret. Der kan beredskabet lære noget, og vi kunne godt være mere styrende på det område. Befolkningen har jo de bedste intentioner, men der var ikke nogen til at gå ud i pressen og sige, at nu havde vi ikke behov for mere. Det er noget, bered-skabet skal tage højde for i fremtiden,” siger Britta Mortensen.

I sikker havn1000 flygtninge ankom til Rødbyhavn fra den 7. til den 9. september. Da beredskabet havde flest flygtninge indkvarteret, sov og spiste 500 mennesker i de faciliteter, der var stillet til rådighed. Den konstante strøm af flygtninge betød, at bered-

skabet konstant skulle have en såkaldt ’buffer’ på deres kapacitet. Ville der ankomme 50 eller 500 mennesker i løbet af de næste timer? Ingen vidste det. Peter Søe og Lolland-Falster Brandvæsen skaffede materiel, hvor de kunne, og det endte da også med, at der altid var ledig kapacitet, når flere trætte flygtninge gik i havn.

”Vi startede op mandag formiddag, og torsdag morgen var der faktisk kun nogle få personer tilbage. Vores folk var brugte bagefter, men omvendt så var det her jo en situation, som bered-skabet gerne skulle være gearet til at løfte. Nu var det en i ndkvarteringsopgave, men det kunne jo også have været andre opgaver, eksempelvis en oversvømmelse,” siger Peter Søe, der med tilfredshed kan kigge tilbage på nogle hektiske dage, hvor hele Danmark havde et øje på Rødbyhavn.

En erfaring rigereIndsatsen i de fire dage i september viste klart og tydeligt, at det danske beredskab er i stand til at håndtere forskellige situationer, når de måtte opstå. Der blev handlet køligt og effek-tivt, og opgaven blev løst tilfredsstillende. Ikke mindst takket være de frivilliges indsats. Selv de bedste indsatser har dog krav på efterfølgende evaluering. Der er altid ting, der kan forbedres.

”Vi har i Beredskabsforbundet noget, vi kalder katastrofe-frivillige. Det er bygget op, så Beredskabsforbundet kan oprette et sekretariat, hvor folk kan henvende sig, hvis de gerne vil hjælpe. Dermed kan vi styre det og sende eksempelvis fem mand hen til beredskabschefen, hvis det lige er dem, han står og mangler. Den del af organisationen har aldrig været i skarp funktion, men det kan være en mulighed i fremtiden,” lyder det fra vicelandschef Britta Mortensen.

Lolland-Falster Brandvæsen er i dag endnu bedre rustet til at løse store opgaver, hvor der skal etableres indkvartering. Efterfølgende blev der købt 500 luftmadrasser og et tilsvarende antal soveposer, så opstår situationen igen, vil kapaciteten og tilgængeligheden være markant større. Lignende indkøb er foretaget flere steder i landet, hvor der i alt er indkøbt 1.500 sæt, der kan tages i brug med kort varsel.

Peter Søe fastholder, at frivillige kræfter er en essentiel del af mange beredskabsmæssige indsatser, og fremadrettet vil han gerne kunne udnytte deres kompetencer endnu bedre.

”Vi kigger i øjeblikket på, hvordan vi får uddannet vores frivillige, så de kan tage hånd om de frivillige fra andre instanser. Et eksempel kunne være, at der kommer en gruppe fra hjemmeværnet. Der vil vi gerne kunne stille med en special-uddannet, der har kompetencerne til at sætte indsatsen i system. Vores frivillige skal være dem, der har viden og kapacitet til at løfte alle opgavesæt og altså også koordinere andre frivillige.”

41

Den Evige Flamme

Ceremonien består af en parade med deltagelse af de frem-mødte frivillige organisationer, krigsveteraner, franske ‘Blå Baretter’ og europæiske repræsentanter, herunder de danske frivillige fra Beredskabsforbundet, for sammen i stilhed at hylde frivillighedens ånd og de omkomne, som ofrede deres liv ved afgørende redningsaktioner.

Paraden starter ikke langt fra Det Danske Hus, et stykke nede af Champs-Élysée, og afsluttes med en højtidelig kransenedlæggelse ved Triumfbuen.Triumfbuen, som er kejser Napoleons værk, bærer på fl ere symboler. Under Triumfbuen fi ndes Den Ukendte Soldats Grav, hvor der brænder en evig fl amme til minde om de faldne i 1. Verdenskrig, og i 1944 markerede general Charles de Gaulle befrielsen fra den tyske besættelse ved Triumfbuen.

Den Evige FlammeDen 24. oktober afholdtes den årlige begivenhed, ‘Parade de la Flamme – Cérémonie du Ravivage de la Flamme du Soldat Inconnu‘, arrangeret af Fédération Nationale

de Protection Civile, til hyldest for frivillige og frivilligheden i Europa

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Til denne lejlighed bøjer sig undtagelsesvis den ellers meget travle avenue, Champs-Élyssées, og standser for trafi kken for at manifestere franskmænds store respekt for frivilliges afgørende rolle i redningsberedskabet og generelt for at udtrykke samhørighed og demokrati.

Det er også her Beredskabsforbundets Dannebrog bæres stolt år efter år mellem tusindvis af deltagere på vej mod Den Evige Flamme.Frankrig og Danmark har altid støttet hinanden med gen sidig respekt omkring ytringsfrihed og demokrati.

I den forbindelse har jeg talt med den franske ambassadør i København, Francois Zimeray, om synergien mellem Frankrig og Danmark, vores fælles værdier og om frivilligheds-tanken.

42

Den Evige Flamme

Ambassadør Francois Zimeray har på mange måder en spændende baggrund med interesser som spænder vidt, og han handler altid efter det samme princip: at sætte demokratiet og andre mennesker i højsædet.

Zimeray var medlem af Europaparlamentet, hvor han var medlem af Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget.Han har deltaget i Mikhail Khodorkovskijs retssag og har mødtes med Pussy Riots advokater.

I Kiev har Zimeray deltaget i Julia Timosjenkos retssag, og han forsøgte at besøge hende i fængslet. I 2012, hvor han blev bedt om at indsamle bevis for forbrydelser mod menneske-heden, besøgte han flygtningelejre ved den syriske grænse.

Som et engageret menneske har Zimeray aldrig tøvet med at tage til verdens brændpunkter for at kæmpe for demo-krati og menneskerettigheder. Og i 2015 har Zimeray både som menneske og som Frankrigs ambassadør i Danmark,

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

43

Den Evige Flamme

oplevet at have barske krænkelser af demokratiet meget tæt på livet. Ambassadør Zimeray bliver husket for sine udtalelser omkring tre dramatiske terrorangreb i 2015. I Paris og i København i begyndelsen af 2015 (ved Krudt-tønden, hvor han selv var tilstede under angrebet), og igen ved terror angrebet i Paris, den 13. november 2015, som (ved red. afslutning) har kostet 130 mennesker livet, mens mere end 350 andre er blevet alvorligt såret. Nutidens allerstørste og mest brutale terrorangreb i Frankrig.

Du har ved flere lejligheder sagt, at Frankrig og Danmark har meget til fælles, når det gælder ytrings­frihed og demokrati. Kan du uddybe dine tanker herom?

– Jeg er naturligvis meget påvirket af attentaterne i København, som på mange måder er et spejl af det, der skete i Paris på Charlie Hebdo. Og jeg er dybt berørt af det seneste terror-angreb. Attentatet den 13. november 2015 i Paris er en krigserklæring mod Frankrig og franske værdier. Det er en krig, som vi skal udkæmpe på slagmarker i Syrien, Irak og an-dre steder, men det er også en krig, som skal udkæmpes for at forsvare vores livsstil og ytringsfrihed. En kamp, der skal kæmpes på alle fronter.

Jeg takker den danske befolkning for deres solidaritet og medfølelse i forbindelse med attentatet. Blomster-havet foran Den Franske Ambassade taler sit tydelige sprog. Tak!

– Du er et engageret menneske, som vil gøre en forskel, og er derfor et eminent eksempel på et frivilligmindset, der vil kæmpe for retfærdighed. Til enhver tid er du parat til at træde ind i frivillig­rollen, når behovet opstår. Er det en fransk facon generelt? Hvordan ser frivilligheds­ånden ud i Frankrig?

– I Frankrig har vi en stor tradition for foreningslivet. Der er en lov fra 1901, som betyder meget for fransk-mændene. Den handler om retten og friheden til at forene sig. Man kan hurtigt glemme, at retten til at forene sig er helt fundamental. Der er 7.000 foreninger i Frankrig. I mange byer og landsbyer er der brandmænd og frivillige, der hjælper i nødssituationer. I kystbyerne er der frivillige livreddere, som gør en forskel.

– Den franske årlige begivenhed ‘Cérémonie du Ravivage de la Flamme du Soldat Inconnu´ arrangeret af Fédération Nationale de Protection Civile er et udtryk for sam hørighed og for at være der for hinanden også på tværs af landegrænser. Derfor er repræsentanter fra tilsvarende europæiske organisationer inviteret til at deltagelse i paraden – det manifesterer fælleskab og en global tankegang. Har Frankrig stærke traditioner for at uddanne frivillige til at træde ind i både nationale såvel som internationale redningsaktioner?

– Man skal forstå, at Den Ukendte Soldat er en del af den fælles bevidsthed i Frankrig. Vi har alle 2. Verdenskrig i tankerne, men i virkeligheden er det største sår 1. Verdens-krig, som vi kalder La Grande Guerre, Den store Krig. I alle familier i Frankrig er der faldne for denne krig.

Det er derfor, vi har traditionen om flammen. Vi har i Frankrig udviklet stor knowhow og ekspertise inden for vores katastrofeberedskab, som kan håndtere store humanitære kriser.

Når der er ødelæggelser og humani-tære kriser i verden er det ofte franske specialister, der er blandt de første til at hjælpe.

Protection Civile i Paris er vant til håndtering af flere tusinde person-redninger om året, hvilket betyder, at

de franske frivillige er godt integreret i det daglige beredskab, ligesom de frivillige ved Protection Civile løser selvstændige opgaver indenfor redning.

Både de franske og danske frivillige er ivrige efter at uddanne sig til at kunne træde ind i krævende rednings-aktioner, hvor menneskeliv står på spil. En vigtig ressource i tider, hvor verden er både udsat for alvorlige hændelser pga. klimaforandringer og for brutale terrorangreb.

Frivillighed : et engagement og en ubetinget vilje til at gøre en forskel, som på symbolsk vis har et fælles flag – Den Evige Flamme.

“Frankrig og Danmark har de

samme fjender og er konfronteret med de samme udfordringer, fordi vi har samme

værdier”

Xxxxxxxxxxxx

44

Dette års Cérémonie de la Flamme var helt særlig. Protection Civile, som er det franske svar på det, vi i Danmark kender som frivillige i Redningsberedskabet og Beredskabsforbundet, fejrede nemlig samtidig deres 50 års jubilæum.

I anledning af jubilæumsarrangementet indledtes med en kongres på Rådhuset i Paris. Her holdt præsidenten for Fédération Nationale de Protection Civile, Paul Francheterre, sin åbningstale, hvor han takkede for den store indsats, som de 32.000 frivillige i organisationen yder hver eneste dag.

Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, bød delegationerne velkommen til Paris og takkede de frivillige for deres indsatser. Anne Hidalgo fastslog i sin tale, at frivillige var med til at gøre byen mere sikker og bedre rustet til ulykker og uforudsete hændelser.

på fransk grundDansk delegation

Beredskabsforbundet deltog igen i år ved Cérémonie de la Flamme, som blev afholdt i hjertet af Paris, lørdag den 24. oktober 2015

Af Bibi Kirkegaard og Torben Vesterskov JensenFoto: Torben Vesterskov Jensen m.fl.

Kongressens program bestod både af taler og fremvisning af en dokumentarfilm om etableringen af det franske civil-forsvar i 1965 ved den daværende præsident Charles de Gaulle (1958-1969) og om frivilliges arbejde i Frankrig i dag. Og der var plads til overraskelser også.

– Det var en stor overraskelse, da præsidenten bad mig om at komme op på scenen. Der var fremstillet en helt speciel 50års erindrings-jubilæumsmedalje, som jeg modtog på vegne af Beredskabsforbundet, fortæller konsulent Torben Vesterskov Jensen.

– Medaljen skal overdrages til Beredskabsforbundets præsident på et passende tidspunkt, hvor vi kan sætte rammerne for en højtidelig overdragelse.

Kongressen blev efterfulgt af spisning ombord på en restaurant-båd på floden Seinen for ca. 1.000 deltagende gæster.

Xxxxxxxxxxxx

45

Den danske delegation fra Beredskabsforbundet blev placeret ved et æresbord sammen med vicepræsidenten for Fédération Nationale de Protection Civile og andre prominente gæster.

Sejlturen blev krydret med en opvisning af redningsaktioner arrangeret af frivillige fra Paris. Der blev sat fem rednings-både i vandet for at præsentere sejlteknik og redning, og hvordan man i vand får anbragt personer på et spineboard.

Afslutningsvis ankom en redningshelikopter som demon-strerede, hvordan man hoister nødstedte op i helikopteren.Efter opvisningen skulle alle gøre klar til Parade de la Flamme med opstilling på Avenue des Champs-Élysées.Beredskabsforbundets fire repræsentanter stod næsten forrest med Dannebrog – klar til paraden.

Turen gik i marchtempo til Triumfbuen. Paraden blev afsluttet med kransenedlæggelse ved den evige flamme med et minuts stilhed og den franske nationalsang.

Alt forgik i en meget rørt og æresfuld stemning. – Det var en stor ære at være lige der under Triumfbuen sammen med tusindvis af andre frivillige. Vi var blandt kollegaer trods landegrænser og andre sprog. Vi kunne mærke, at franskmændene var meget glade og stolte over, at vi var taget den lange vej for at være med, og vi var tilsvarende beærede over at være til stede, siger Johnny Leth Andersen.

Cérémonie de la Flamme blev efterfulgt af en jubilæums- festmiddag for alle delegationer. Den blev afholdt på fransk facon og med et ’orange-blåt’ tema for at symbolisere de internationale civilforsvars-farver.

Lokalerne blev også belyst med blåt og orange, som sammen med mere end 900 frivillige i orange og blå uniformer markerede civilforsvarets ånd.

Stemningen var festlig og rørende, og man kunne se et stærkt sammenhold blandt de franske frivillige, selvom de kom fra hver sin afkrog af Frankrig.

Søndag den 25. oktober var dedikeret til en udstilling i Protection Civile de Paris’ regi. Den danske delegation mødte op på Rådhuspladsen i Paris, hvor Protection Civile de Paris præsenterede blandt andet behandlingsplads, ambulancer, både, segways, kommandoposter, cykler, og telte til krisehjælp. Her mødtes alle delegationer for at dele erfaringer med hinanden om blandt andet brugen af udstyret og organisering af frivillige.

Den danske delegation kom hjem til Danmark beriget med viden om de franske frivilliges uddannelsesniveauer og deres organisering.

Den danske delegation, der deltog i Cérémonie de la Flamme på vegne af Beredskabsforbundet bestod af:

Per Højen (Vicekredsleder Hjørring) Johnny Leth Andersen (Kommunikationsassistent Herning) Bent Kristensen (Kredsleder Esbjerg) Torben Vesterskov Jensen (Konsulent Syddanmark)

FAKTA

46

Xxxxxxxxxxxx

De er unge, men kan meget mere, end de trorUnge brandkadetter uddannes ved brandstationer i hele landet – en mulighed for unge mennesker for at lære nye faglige- og sociale kompetencerBibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, BeredskabsforbundetFoto: Loui Fanning

47

Brandkadetter

U dgangspunktet for at etablere et brandkadet-projekt udsprang af behovet for at prøve at fjerne de unge i de mere belastede boligkvarterer, som gik rundt og lavede

hærværksbrande, ved at give dem noget andet at samles om.

Løbende er der blevet skabt særlige uddannelser og klubber, hvor de unge kan komme og mødes i stedet for at hænge ud i boligområderne. Samtidig har det været med til at skabe en positiv dialog mellem de unge og de uniformerede, fordi de har lært, at når brandvæsnet kommer, så er det ikke for at genere, men for at gøre en indsats. En indsats, de nu også selv har mulighed for at blive en del af.

Alle kan blive brandkadetClaus Gärtner, der var med til at uddanne nogle af de allerførste brandkadetter i Roskilde Brandvæsen, vil dog gerne nedbryde den opfattelse, at brandkadet-uddannelsen kun er med fokus på udsatte unge, der ellers bare sætter ild til det hele.

– Alle unge, der har brug for et alternativ i hverdagen kan komme og blive en del af brandkadet-korpset i Brandkadetter i Danmark. Vi møder f.eks. også mange med sociale udfordringer, unge, der gemmer sig på værelset med en computer og kun har et netværk, der består af onlinevenner. Dem arbejder vi med at få til at åbne sig op og komme mere ud, og som brandkadetter får de forholdsvis hurtigt flere sociale og faglige kompetencer.

Claus var også en del af den arbejdsgruppe på otte, der var med til at organisere og afvikle det allerførste sommertræf for brandkadetter fra hele landet. 50 unge i alderen 10-19 år slog sidste weekend i maj lejr på den lille ø, Femø, der ligger i Smålandshavet nord for Lolland. Sommertræffet var arrangeret af Beredskabsforbundet i samarbejde med Brandkadetter i Danmark (BID).

– Det er ikke alle steder, folk accepterer, at vi kører rundt og laver øvelser med blå blink om natten, men vi har fået et godt samarbejde med beboerne på øen, fordi vi har været der et par gange med brand-kadetterne fra Roskilde Brandvæsen. De bakker op om projektet – og synes også, det er dejligt, at der sker noget på øen. Flere af dem fungerer desuden som figuranter ved vores øvelser.

Styrket samarbejde og kommunikationTanken med sommertræffet var, at det skulle have et både socialt og beredskabsfagligt indhold, og hele øen blev taget i brug.

– Vi havde lavet det som et orienteringsløb med poster rundt på hele øen – omkring tolv i alt. Ved hver post stod der voksne instruktører og

48

Xxxxxxxxxxxx

tog imod kadetterne for at guide dem gennem den øvelse eller opgave, der var på posten.

Der blev undervejs trænet en masse både bered-skabsfagligt og socialt med bl.a. brandslukning, førstehjælp og redning af en mand (i form af en dukke), der skulle forstille en sejler, der var faldet overbord og lå livløs i vandet. Alle øvelser, der lagde op til forståelsen af, hvor vigtigt det er at samarbejde, og hvor vigtig god og klar kommu-nikation er.

Claus og de andre i gruppen af arrangører har evalueret træffet som en stor succes, ligesom tilbagemeldingerne fra de unge har været meget positive.

– De unge synes, det har været en fed oplevelse. Dels i forhold til alle opgaverne og måden at blive udfordret på, men også det at møde en masse andre unge, der er samme sted som dem selv både socialt og mentalt. Faktisk har flere af dem knyttet nye venskaber – også på tværs af landet – som de har bevaret efterfølgende, siger Claus, som gerne ser, at der bliver mulighed for at lave et sommertræf for de unge brandkadetter igen.

– Det mest fantastiske ved at arbejde med brand-kadetter er at se dem opdage, at de kan meget mere, end de tror, og opleve dem vokse af det, fastslår Claus Gärtner.

BRANDKADETTER I DANMARK

Brandkadetter i Danmark er et initiativ under Foreningen af Kommunale Brandvæsner, finansieret af TrygFonden. Brandkadet-uddannelsen er et samarbejde mellem BiD (Brandkadetter i Danmark) og Beredskabs forbundet.

Formålet er at:• bygge bro mellem de unge og brand- og redningspersonel • tilbyde aktiviteter, der udfordrer hærværksbrande og

marginalisering• give de unge en meningsfuld tilgang til uddannelse og job • styrke de unges deltagelse i deres lokalmiljø • give indsatspersonel et bredere kendskab til ungemiljøer

i udsatte boligområder

FAKTA

49

Xxxxxxxxxxxx

Foto:Beredskabsstyrelsen

annonce

Brandsikre bygninger er en vigtig forudsætningfor et effektivt beredskab

50

Xxxxxxxxxxxx

Dårlige branddetektorer er skyld i, at dødsbrande ikke standses i tideSidste år døde 18 ældre mennesker i brande på plejehjem og i ældreboliger – dobbelt så mange som året før. I de fleste tilfælde kunne intelligente branddetektorer have givet alarm i tide, så beboerne fik de afgørende sekunder til at redde sig ud i live.

Af Klavs Snitkjær, Foto: Københavns Brandvæsen

50

51

Xxxxxxxxxxxx

Det danske marked domineres af røgalarmer og brand-detektorer, der ikke er i stand til at skelne mellem uskadelige partikler og partikler fra en ulmende brand. Og netop på en ulmende brand reagerer de typisk alt for sent, så branden allerede har fået godt fat, og menneskeliv er i overhængende fare.

Røgalarmer og branddetektorer, der ikke er i orden, udgør et voksende problem på plejehjem, i skoler, institutioner og kontorbygninger. Detektorerne formår enten ikke at advare i tide eller giver alarm uden grund – en såkaldt blind alarm – og undergraver dermed tilliden til brandalarmer.

Derfor er det vigtigt at installere ’intelligent’ udstyr, som lever op til forventningen og kan varsle i tide, så beboerne får de afgørende sekunder, der redder liv. I sidste ende kan prisen for billige detektorer blive alt for dyr, når menneskers liv står på spil.

Intelligente branddetektorer kan redde livSåledes var dårlige detektorer i 2014 medvirkende årsag til, at 18 ældre danskere omkom i dødsbrande på plejehjem og i ældreboliger mod ni døde i 2013. Hvert år omkommer 60-90 danskere i dødsbrande.Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen og Siemens har undersøgt effekten af forskellige typer branddetektorer, og de tre parter har sat ind for at infor-mere om risikoen for dødsbrande og konsekvenserne af blinde alarmer.

– Intelligente branddetektorer kan skelne partikler fra så forskellige kilder som støv, mados, svejserøg og sod fra et utal af brændende materialer. Dermed kan detek-torerne advare i tide, så beboere kan nå redde sig ud, fastslår brandekspert John Nolsøe fra Siemens.

Blinde alarmer ødelægger tilliden til brandalarmerI 2014 var antallet af blinde brandalarmer for første gang nogensinde højre end antallet af reelle brandalarmer. Landets brandfolk rykkede forgæves ud til godt 13.500 blinde alarmer fra automatiske brandalarmerings-anlæg. Den udvikling bekymrer både brandfolk og Beredskabsstyrelsen.

– Blinde alarmer ødelægger tilliden til brandalarmer, og i mange skoler, institutioner og virksomheder frygter vi, at elever og medarbejdere blot bliver siddende, når alarmen lyder, siger kontorchef Henrik G. Petersen fra Beredskabsstyrelsen. Han tilføjer, at udrykninger til blinde alarmer også demotiverer brandfolkene.

– I gennemsnit rykker vi ud til otte blinde alarmer hver dag. De fleste blinde alarmer skyldes, at ejerne af byg-ningerne har forældede og dårlige løsninger, og at brugerne ikke har lært at betjene anlægget korrekt, siger områdele-der Marcello Francati fra Københavns Brandvæsen.

Brandvæsenet kræver typisk et gebyr på 5.125 kr. for en forgæves udrykning til en blind alarm fra et automatisk brandalarmeringsanlæg.

51

De knap 200 gæster, der ankom til Holmens Kirke fredag formiddag, blev modtaget med musik leveret af Beredskabs-forbundets Musikkorps. 18 medlemmer havde været tidligt oppe for at tage den lange vej fra Horsens, så de kunne stå klar til at spille uden for kirken inden selv højtideligheden. Blandt de mange gæster var den nytiltrådte forsvarsminister Peter Christensen.

– Jeg er rørt over at være med til at hædre og mindes de modige brand- og redningsfolk fra Danmarks redningsberedskab, som har mistet livet under tjeneste. Det fortjener de og deres pårørende.Danmark har et velfungerende og robust beredskab. Det danske redningsberedskab består af dygtige og kom-petente danske mænd og kvinder, som står skulder ved skulder, når opgaverne skal løses. Til gavn for os og til gavn for samfundet. Det skylder vi dem stor tak for, sagde forsvarsmi-nisteren i forbindelse med mindehøjtideligheden.

Også Holmens Kirkes provst, Ejgil Bank Olesen, kredsede i sin prædiken netop om at se udad og tage ansvar for andre end sig selv.

De er vores helteMindehøjtideligheden danner også ramme om Den Danske Redningsberedskabspris, som uddeles til personer, der under særlige omstændigheder har ydet en ekstraordinær rednings-indsats i en livstruende situation. I år var der dog ingen prisuddeling, da komiteen ikke havde modtaget indstillinger, der gav anledning til en prisoverrækkelse.

Mindehøjtidelighed med fokus på ansvar og ydmyghedDet var den nye forsvarsminister Peter Christensens første officielle optræden, da han den 2. oktober deltog i Mindehøjtideligheden for faldne brand- og redningsfolk Tekst og foto: Bibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, Beredskabsforbundet

Det begrundede Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen, med ydmyghed.– Danske brand- og redningsfolk går ikke rundt og praler med de indsatser, de deltager i. De ser ikke sig selv som helte, men går yd-mygt til de opgaver, der er, og det er derfor ikke altid, vi får kend-skab til alle de helt særlige redningsindsatser, der sker rundt i landet.

Bjarne Laustsen sluttede sin tale med ordene:– Vi er alle samlet her i dag for at mindes og ære de brand- og redningsfolk, som har mistet livet midt i kampen for at redde deres medmennesker. De og deres kollegaer er vores helte!

Sol over kransenedlæggelsenHolmens Kantori sørgede for, at kirkerummet blev fyldt med smukke salmer, bl.a. ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Efter gudstjenesten var der kransenedlæggelse ved den minde-sten, der blev rejst ved Holmens Kirke i forbindelse med Falcks 100 års jubilæum. Det var Niels Christensen, Foreningen af Kommunale Brandvæsner og Allan Søgaard Larsen, Falck A/S, der bar kransen og lagde den med ordene ”Æret være de brand- og redningsfolk, som satte livet til i tjeneste”. Efterårs-solen skinnede smukt ned over højtideligheden, der blev sup-pleret af et Fadervor og musikkorpsets trompetist Taus Houmøller, der fremførte solo Last Post. Mindehøjtideligheden blev afsluttet smukt med ”Altid frejdig, når du går”.

Mindehøjtideligheden for faldne brand- og redningsfolk, er en årlig tilbagevendende begivenhed første fredag i oktober. Det er en særlig tilkendegivelse til alle i det danske redningsberedskab, som på den ene eller den anden måde har været med til at skabe tryghed og redde liv: frivillige, deltidsbrandfolk og fastansatte i kommunerne, Beredskabsstyrelsen og Falck. Alle i det danske redningsberedskab har mulighed for at deltage i mindehøjtideligheden.

I mindehøjtideligheden deltog repræsentanter fra en lang række organisationer, blandt andre:Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Falck Danmark A/S, Foreningen af Kommunal Brandvæsner, Landsklubben for deltids-ansatte Brandfolk, Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund (3F), Deltagere fra Forsvarsministeriet og medlemmer af Folketinget.

FAKTA

53

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Bibi Kirkegaard Foto: Bibi Kirkegaard

Foto: Bibi Kirkegaard

Foto: Bibi Kirkegaard

Foto: Hasse Ferrold

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

54

55

Vejrguderne spillede voldsomt med musklerne på årets Flagdag for Danmarks Udsendte den 5. september 2015. På Kastellet blev regnbygerne mere og mere insisterende, ikke mindst da daværende forsvarsminister, Carl Holst, forsvarschef general Peter Bartram og viceforsvarschef general- løjtnant Per Ludvigsen for første gang skulle overrække Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009.

Til selve kransenedlæggelsen fik et par solstråler dog lov til at bryde igennem, og højtideligheden var tydelig at mærke, da kransene blev lagt en efter en. Beredskabsforbundets krans blev lagt af forbundets ambassadør, grevinde Cath Ale-xandrine Danneskiold-Samsøe.

HKH prins Joakim og HKH prinsesse Marie deltog også i dagens højtidelighed sammen med flere af folketingets medlemmer, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen, social- og indenrigsminister Karen Ellemann samt Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Beredskabsforbundet var desuden repræsenteret ved forbundets præsident, Bjarne Laustsen.

Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009 med det formål at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission på vegne af Danmark. Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den kæmpe store indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

FLAGDAG for Danmarks udsendteHKH prins Joakim og HKH prinsesse Marie, folketingsmedlemmer og en række prominente gæster var med til at hædre den store indsats, Danmarks udsendte gør ude i verdens brændpunkterAf Bibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent, Beredskabsforbundet

Da den flotte parade senere på eftermiddagen nåede Christiansborg Slotsplads, tog regnen for alvor til, og som der også blev sagt fra talerstolen til stor morskab for de tilstedeværende: Man siger, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det er godt nok løgn!”

Forsvarschef, general Peter Bartram, sagde blandt andet i sin tale: – Der skal ikke herske tvivl om, at det siden sidste flagdag har været et år med store udfordringer og omstillinger for forsvaret, hvor implementeringen af forliget nu for alvor er ved at slå fuldt ud igennem. Samtidig har der fortsat været stor efterspørgsel og træk på forsvarets kapaciteter rundt om i verden. Det har betydet, at medarbejderne har leveret en helt ekstraordinær indsats under svære vilkår for at få enderne til at nå sammen. Det vil jeg have med i mit baghoved, når vi hylder og fejrer dette års udsendte danskere.Trods vejret blev Flagdag for Danmarks Udsendte 2015 gennemført flot og taget i stiv arm af de mange fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen samt veteraner fra de internationale missioner, der stod parade i den silende regn. Der var naturligvis rift om den varme kaffe til den efterfølgende reception, som blev afholdt i Rigsdags gården på Christiansborg, hvor blandt andet ministre og folke-tingsmedlemmer havde mulighed for at tale med nogle af Danmarks udsendte.

Foto: Bibi Kirkegaard Foto: Hasse Ferrold

Xxxxxxxxxxxx

BEREDSKABSFORBUNDET