Akut beredskab Forelæsning 1 - sdu.dk · Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk

Akut beredskabForelæsning 1

Bjarne Dahler-EriksenOverlæge, klinisk lektor, vicestudieleder,

ph.d.Intensivt terapiafsnit

Anæstesiologisk afdeling, OUH

Introduktion til faget ”Akut beredskab”

Studieordningen: Den studerende kan efter modulet � Vurdere og prioritere indsatsen ved såvel enkle som

mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab).

� Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning

� Yde basal præhospitalsbehandling � Samarbejde om en praktisk situation� Demonstrere kendskab til det præhospitale område

2 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH


Studieordningen fortsat:

� Prøveform: Praktisk prøve � Sprog: Dansk � Censur: Intern � Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

� Modul B1, 3 ECTS (1/10 af et semester)



� Forelæsning 1 – anæstesiologisk� Præhospital organisation. Lidt basal anatomi/fysiologi, basal genoplivning

� Forelæsning 2 – ortopædkirurgisk� Lidt mere anatomi og behandling af ortopædiske skader/brandsår mv.

� Eksaminatorie 1 – hold undervisning/praktik� 1. del: Basal genoplivning (Basic lifesupport (BLS)) og aflåst sideleje� 2. del: Behandling af ortopædiske skader

� Forelæsning 3 – anæstesiologisk� Lidt mere genoplivning, AED, akutte medicinske tilstande

� Eksaminatorie 1I – hold undervisning/praktik� Mere genoplivning, frie luftveje

� Eksamen: Handlebane med figuranter


Præhospital indsats

Den præhospitale indsats er indsatsen uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende, og indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.

Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH5

Beredskabsplan for Region Syddanmark

Præhospital indsats

Den præhospitale indsats omfatter alle de delelementer, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde.

� Alarmering� Førstehjælp� Kommunikation med alarmcentral/vagtcentral� Ambulancekørsel til skadestedet� Behandling på skadestedet� Transport til behandlingssted� Behandling/overvågning undertransporten � Overlevering til hospitalet



Den præhospitale kæde



� Første led – ulykken/den akutte sygdom opstår.Afgørende at de første på skadestedet er i stand til at yde kvalificeret hjælp. Ved førstehjælp af lægmand forstås den hjælp andre end sundhedspersonale kan yde, inden ambulance, ambulancelæge mv. når frem. Den består i:

� Overblik over sygdommens/ulykkens type og omfang� Stands ulykken og tilkald af hjælp� Overblik over mulighederne for at hjælpe� Iværksættelse af egentlig førstehjælp



Førstehjælpens 4 hovedpunkter

Førstehjælpen kan opdeles i fire hovedpunkter:

� Stands ulykken � Giv livreddende førstehjælp � Alarmering til 1-1-2 � Giv almindelig førstehjælp


SAFEPrincipperne i førstehjælp kan man sammenfatte i et engelsk ”huskeord” SAFE

� Shout for help (ring 112) � Approach with care � Free patient from danger � Evaluate ABC


Stands ulykken

� Bevar roen, få et overblik over, hvad der er sket. � Tiltag som forhindre flere ulykker eller, at den

tilskadekomnes tilstand forværres.� Eksempler:

� Sluk ild i personens tøj� Slæb personen væk fra noget der brænder.� Ved trafikuheld evt. stoppe færdslen, så der ikke sker flere

uheld. � Ved nedstyrtninger, flyt personen, ved fare for yderligere

nedstyrtning.� Sluk for strøm� Træk druknet op af vand� Sluk bilmotor



Første led – ulykken/den akutte sygdom opstår.Vigtigt, at så mange som muligt, har kendskab til � Sikring af frie luftveje ved aflåst sideleje � Standsning af blødninger� Ved hjertestop at kunne starte basal genoplivning med

hjertemassage og kunstig vejrtrækning vha. indblæsningsmetoden (BLS).

� Brug af hjertestartere kan også komme på tale, men disse fungerer bedst, når de der anvender dem har kendskab til dem, og hvis hjertestarterne placeres på et sted med et konstant stort flow af mennesker.




Andet led – Alarmering og disponeringNormalt har patienten har 3 indgange til sundhedsvæsenet:� Egen læge/vagtlæge – patienten kan få telefonisk rådgivning,

behandling og/eller blive visiteret til videre behandling i sekundærsektoren (sygehus el. speciallægepraksis)

� 1-1-2 (Alarmcentralen), som ud fra en vejledning sender anmodning om lægebil og en ambulance eller en ambulance eller beder patienten selv om at sørge for transport til skadestuen

� Patienten kan selv henvende sig på en af regionens åbne skadestuer eller skadeklinikker




Andet led – Alarmering og disponering� Alarmoperatørerne (1-1-2) er fra 1. april 2011

sygeplejersker.� Udspørger anmelderen for at få yderligere oplysninger

og kan give rådgivning om f.eks. førstehjælp via telefonen.

� Oplysninger videresendes til den afsendte ambulance.� Når en ambulance eller ambulance og lægebil rekvireres

videresendes anmodning om dette elektronisk til Falcks vagtcentral (Region Syddanmark: Kolding). Via GPS teknologi fås overblik over hvor ambulancer, læge- og akutbiler befinder sig og om de er ledige




Andet led – Alarmering og disponering

1-1-2 kan vælge mellem følgende 3 muligheder� Sende en ambulance og en lægebil/akutbil som kørsel 1

= udrykning� Sende en ambulance kørsel 1� Bede patienten kontakte lægevagten, selv sørge for

transport til skadestuen eller sende en ambulance som kørsel 2




Tredje led – indsats på skadestedet og transport til sygehus

� Ambulanceassistent (niveau I): � Grundlæggende erhvervsuddannelse på 3 år (skoleophold,

hospitalspraktik og ophold på ambulancestation)

� Ambulancebehandler (niveau II): � Ambulanceassistent i 1½ år. � Ekstra uddannelsen i 5 uger (skoleophold, hospitals- og

ambulancepraktik)

� Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) (niveau III): � Ambulancebehandler i 3 år� Ekstra uddannelsen mindst 5 uger (skoleophold, hospitals- og

lægebilpraktik)



Hvad kan en ambulancebehandler

� Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) (niveau III): � Ilt� Bricanyl� Nitroglycerin� Magnyl� Narcanti� Lattergas� IV-anlæggelse/drop� Adrenalin� Glucagon� Stesolid



40 ambulancestationer i Region Syddanmark (60 ambulancer)

� Responstid kørsel 1(tal 2010)� Fyn 7,4 minutter (range: Odense: 6,1, Langeland

10,4)� Vestjylland 8,5 (range: Esbjerg 6,5, Fanø 28,1)� Sønderjylland 8,5 (range: Haderslev 7,8, Sønderborg

9,6)� Trekantsområdet 7,3 (range: Fredericia 6,4, Vejle 7,8)

� Gns. Region 7,8 minutterAnæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH18



� Lægebiler bemandet 24/7 med anæstesiologer� Svendborg� Odense

� + Vestfyn: 1 privat læge (almen praksis) som melder til og fra

� Kolding� + Trekantsomådet: 2 ”private” læger som melder til og fra (almen

praksis + anæstesiolog)

� Åbenrå� + Haderslev og Sønderborg: Akutbiler bemandet med

anæstesisygeplejersker med reference til lægebilen i Åbenrå

� Esbjerg� + Militærlæge ved Oksbøl





Ambulance kører ikke nødvendigvis til nærmeste sygehus� Telemedicin – elektronisk overførsel af EKG til de 7

hjertemedicinske afdelinger i regionen (Odense, Svendborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Haderslev og Esbjerg)

� Ved mistanke om apoplexi (blodprop i hjernen) tages kontakt med neurologisk vagthavende i Odense eller Esbjerg

� Traumer – multitraumer til Odense, ellers til et af Regionssygehusene (Esbjerg, Åbenrå, Kolding, Odense og ”Svendborg”)

� 6 sengeambulancer� 1 babyambulance (kuvøsetransport) – vagtberedskab

OdenseAnæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH21


Lidt basal anatomi og fysiologi


Central nerve systemet - CNS


Brystkassen - Thorax


Brystkassen - Thorax


Luftveje


Inspiration og ekspiration


Gasudveksling


1) De "nøgne" alveoler. 2) med elastiske fibre. 3) med glatmuskulatur. 4) ...og med blodkar

Rygerlunger / Emfysem


Normal vs. rygerlunge


Kredsløbet


Hjertekredsløbet


Kranspulsårer - Koronarkar


Iltmangel - Iskæmi


Systole og diastole


Hjertets ledningsbaner


Hjertets ledningsbaner


Elektrokardiogram - EKG


Normalt EKG



EKG dannelse


Hjertestop


Asystoli

Hjertestop


Ventrikelflimmer - VF

Trinvis førstehjælp

SAFE-princippet� Råb om hjælp� Obs egen sikkerhed� Fjern faren for den tilskadekomne� Evaluer patientens livsvigtige funktioner

efter ABC(DE)-princippet�Airway Breathing Circulation Disability

Exposure



� Tilkald hjælp� Er man alene, forlades den livløse og der tilkaldes hjælp

så snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret

� Der ringes 112� Undtaget fra denne regel er børn, druknede eller

forgiftede, hvor det er iltmangel, der er årsagen til hjertestoppet. I disse tilfælde gives basal genoplivning i ét minut før der løbes efter hjælp



� Undersøg patienten – bevidsløs ?� Rusk i personens skuldre/tal/råb til personen

� ”shake and shout”� Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”. � Frie luftveje: ”hovedet bagover/underkæben frem”

� ” Se – Lyt – Føl”, max10 sekunder!!� Respiration?� Bevidsløs og manglende respiration – klinisk hjertestop:

� start hjertemassage


Hvis respiration - Sideleje


Fri vs. ufri luftvej


Basic Lifesupport - BLS

� Hænderne centralt på brystbenen = sternum

� Giv 30 kompressioner efterfulgt af� 2 ventilationer/pust� Fortsæt 30:2 ratio�Frekvens 100/min�Kompressionsdybde 5 cm


BLS


BLS


BLS algoritme


”Tid er liv”


”Det nytter noget”

� 3500 personer rammes årligt af hjertestop udenfor hospital i Danmark

� Overlevelsen stigende over de seneste 10 år: Fra 4,3% (2001) til 7,9% (2010),30 dages mortalitet = hvor mange er i live efter 30 dage

� 7-10% reduceret sandsynlighed for overlevelse for hvert minut uden BLS

� 2-3 gange større chance for at overleve, hvis BLS påbegyndes hurtigt og udføres effektivt


SATS ABCDE


Documents

Akut beredskab Forelæsning 1 - sdu.dk · Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk