BEREDSKAB 06, November, 2012

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 06 / novemBer 2012

der er den 12. november indgået en politisk aftale om redningsberedskabet for 2013 og 2014.

Se mere på side 4

Se mere på side 7

annette Lind (s): Fokus på dødsbrande

Se mere på side 18-20

den danske rednings-beredskabspris 2011

TeMaTrafik-

sikkerhedSide 10-16

nyT FOrLIG OM rednInGs-

BeredskaBeT


HasTIGHed OG uOpMærksOMHed kOsTer LIv I TraFIkken

06 November 2012 BeredskaB

Indhold 03

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.039Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er torsdag den 3. januar 2013

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

06novemBer 2012 32. årgang

14

18

36

Så kom de endeligt. Både forliget og budgetanalysen fra Deloitte. To ting, som alle i redningsberedskabet har ventet på i spænding. Udgangspunktet er et toårigt forlig, hvorved der bliver tid til at kigge på budgetanalysens anbefalinger, som så foreløbigt planlægges gennem-ført med grundlæggende strukturændringer efter 2014. Forliget isoleret set har primært fokus på det statslige beredskab, frivillige og forebyggelse. Generelt er vi i Beredskabsforbundet meget tilfredse med forliget, men vi er naturligvis kede af støttepunkternes nedlæggelser. I gennemsnit har støttepunkterne ydet assistancer 135 gange årligt de sidste fem år. Nu er det op til kommunerne at få implementeret støttepunkternes frivillige i deres kommunale beredskaber. Og det er et arbejde, som skal ske hurtigt, da støt-tepunkterne nedlægges fra årsskiftet. Glædeligt er fokus på forebyggelsesområdet, hvor der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi. Samtidig skal den eksisterende befolkningsud-dannelse i forebyggelse, der ligger i Beredskabsforbundets regi, udvikles og udbygges. Men det overordnede spørgsmål er, om redningsberedskabet kan stå for skud for flere be-sparelser? Kigger vi på vores nabolande, så bruger vi i Danmark væsentlig færre midler på be-redskabet. Så i forvejen skulle man mene, at vi allerede har et omkostningseffektivt beredskab. Tværtimod lægger den netop gennemførte budgetanalyse fra Deloitte op til, at en eventuel strukturreform ved fuld indfasning inklusive effektiviseringer kan give et provenu i det samlede redningsberedskab i størrelsesordenen 340-430 millioner kroner. Det er op til knap en fjerde-del af det samlede budget for beredskabet. Vi har allerede et omkostningsbilligt beredskab, hvor der i de seneste par år er gennemført besparelser. Selvfølgelig vil der kunne realiseres effektiviseringer på en række mindre områder, men formentlig ikke i den størrelsesorden, og i hvert fald ikke uden konsekvenser. Vi må derfor stille os det spørgsmål: Hvilket serviceniveau vil vi give borgeren i fremtiden? Der er lagt op til stationslukninger, nedskæringer i antallet af fuldtids- og deltidsansatte brandfolk samt andre medarbejdere. Kan det virkelig gøre vores beredskab mere robust, give hurtigere responstider og sikre den lokale dialog med private og kommunale virksomheder og institutioner? Det virker usandsynligt. Men som der står i forliget, så skal vores beredskab være dimensioneret netop tilstrækkeligt. Det kan man tolke som, at det skal være dimensioneret til et minimum. En ting er at lave besparelser på tegnebrættet. Noget andet er, at det skal fungere i praksis. Derfor bliver det spændende at følge arbejdet og se resultatet af det arbejde, som et udvalg, der nu bliver nedsat, kommer frem til.

Per Junker ThiesgaardLandschef

er et netop tilstrækkeligt beredskab robust?

IndHOLd

leder

Forsidefoto: Colourbox

04 Nyt politisk forlig

07 Vi skal komme flammerne i forkøbet

08 Julen betyder flere brande

10 Mange trafikulykker sker i arbejdstiden

12 Kort Nyt

14 Hastighed og uopmærksomhed koster liv i trafikken

16 Uopmærksomhed er en ulykkesbooster

18 To unge helte modtog Den Danske Redningsberedskabspris

21 Danskerne er vilde med beredskabets frivillige

22 Fokus på kræft blandt brandmænd

24 I øst og vest med Bliv Brandmand Nu

26 Danmarks ældste brandvæsen er under forandring

28 Juniorbrandkorps lærer unge at gøre en forskel

30 Sæson for skorstensbrande

32 Totalforsvarets Dag 2012

33 Kort Nyt

34 Beredskabsforbundet i det internationale samarbejde

35 Spejdernes Lejr 2012

36 Øvelse med dykker- og bådberedskab i Frederikssund

38 Dansk SøRedningsSelskab station nummer 8 på Aarø i Lillebælt

40 Frivillige fra Beredskabsstyrelsen deltog i Kulturnatten

41 Landschefens Væg

42 Nyt fra regioner og kredse

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 06 / novemBer 2012

der er den 12. november indgået en politisk aftale om redningsberedskabet for 2013 og 2014.

Se mere på side 4

Se mere på side 7

annette Lind (s): Fokus på dødsbrande


den danske rednings-beredskabspris 2011

TeMaTrafik-

sikkerhedSide 10-16

nyT FOrLIG OM rednInGs-BeredskaBeT

Se mere på side 14

HasTIGHed OG uOpMærksOMHed kOsTer LIv I TraFIkken

08

BeredskaB 06 November 2012

04 Beredskabsforlig

Aftalen omfatter samtlige folketingets partier undtaget Enhedslisten, der os bekendt har valgt at stå fra grundet nedlæggelsen af de kommunale støtte-punkter, som Enhedslisten finder, er en væsentlig forringelse af Danmarks samlede redningsberedskab.

Væsentligt ved det indgåede forlig er, at den gennemførte budgetanalyse fra Deloitte ikke anses for tilstrækkelig til på nuværende tidspunkt at kunne danne grundlag for en strukturændring af det samlede danske redningsberedskab. Det er i aftalen forudsat, at forligsperioden skal anvendes til at udarbejde et oplæg til en implementeringsklar reform, sådan at den kan indarbejdes i en politisk aftale om redningsberedskabet efter 2014. Om det så bliver et større kommunalt tvær-

organisatorisk samarbejde eller et totalt statsligt redningsberedskab, må tiden vise. I den forbindelse skal det nævnes, at Beredskabsforbundet påregner at blive involveret i det forestående udvalgs-arbejde og på den måde vil gøre vores indflydelse gældende.

Den indgåede 2-årige politiske aftale omfatter en række effektiviseringer og udviklingsinitiativer, hvor der bl.a. foku-seres på:• En større robusthed i redningsbered-

skabet• Øget krisestyringskapacitet• En national forebyggelsesstrategi• Et øget samarbejde mellem rednings-

beredskabet og totalforsvaret• Et styrket internationalt katastrofebe-

redskab

nyT pOLITIsk FOrLIG OM rednInGsBeredskaBeT FOr 2013-2014Efter at den længe ventede Deloitte-rapport nu er blevet offentliggjort, er der den 12. november indgået en politisk aftale om redningsberedskabet for 2013 og 2014.

Af Per Kjærholt, direKtør

– Vi har nu fået en aftale om redningsberedskabet for de næste 2 år. Aftalen har nogen knaster her og der, men samlet set er Beredskabsforbundet positiv over for aftalen og kan tilslutte sig aftalens hovedelementer. Under de givne omstændig-heder med besparelser for øje mener vi, at aftalen generelt er udtryk for det bedst opnåelige resultat. Det er glædeligt, at enhedstimebetalingen bliver bevaret, så kommunerne fortsat får støtte til at uddanne frivillige brand- og redningsfolk til operationelle opgaver. Samtidig kommer Beredskabsforbundet som organisa-tion styrket ud af forliget, så vi fremover vil have ressourcer til at arbejde for en styrkelse af frivilligområdet, som der nu i endnu højere grad bliver brug for efter støttepunkternes nedlæggelse, og for forebyggelsesarbejdet i samfundet.

For de frivillige i redningsberedskabet/Beredskabsforbundet er de vigtigste punkter, at:• Enhedstimebetalingssystemet fasthol-

des og udvides til at omfatte ungdoms-brandkorps, idet der samtidig lægges et øvre loft på 100 personer pr. kom-mune, der årligt kan få del i tilskud fra puljen.

• Redningshundeførerne og deres hunde overføres til det statslige rednings-beredskab som et specialberedskab tilknyttet de statslige redningsenheder. Det medfører, at al uddannelse af hundene såvel som førerne overføres til det statslige redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen lægger vægt på, at der også fremover er et velfungeren-de beredskab af uddannede rednings-hundeførere og hunde i Danmark,

Bjarne Laustsen, præsident, Beredskabsforbundet.

Lyst bliver selv det dybeste mørke, når Drømme-assistenten ”tænder”. Lyst bliver det også med pandelamperne fra LED LENSER, så har du ikke haft held med at overtale chefen til en model som frøkenen her, så prøv H14.

Med den får du et klart bedre lys og fantastisk pasform.

H14 fra LED LENSER er solidt og driftsikkert værktøj, der er specielt udviklet til at optimere betingelserne for dig og dit øvrige værktøj, hvor andet lys ikke når frem. LED LENSER har udviklet pandelamper til ethvert formål, så der er også en løsning, der gør det lyst, hvor du har lyst.

LED LENSER forhandles af førende grossister og byggemarkeder i Danmark. Nærmeste forhandler henvises af Scanlico Denmark A/S på telefon 38 71 69 59 og [email protected].

DRØMME ASSISTENTEN

H14210 LUMENCree LED’ens maximale lysstyrke

210 METERRækkevidde på maksimal lysstyrke

348 GRAMSamlet vægt inkl. 4 stk. AA batterier

13 TIMERTotal brændetid på et sæt batterier

SPEED FOCUSTrinløs enhåndsbetjent fokusering

Scan koden og se H14’s mange mulighedereller se mere på www.youtube.com/scanlicodk

Beredskab nr 1 - 2012.indd 1 1/6/2012 3:03:45 PM


06 Beredskabsforlig

og at overførslen sker på den bedst mulige måde for de førere og hunde, der skal tilknyttes det statslige red-ningsberedskab. I 2013 gennemføres der derfor et arbejde, der skal danne grundlag for en overflytning per den 1. januar 2014. Uddannelse og træning vil derfor være forankret i kommunerne i 2013, ligesom der i 2013 kan ydes støtte fra enhedstimebetalingssyste-met, men fra 2014 vil uddannelse og træning blive gennemført i regi af Beredskabsstyrelsen.

• Befolkningsuddannelsen i forebyg-gende sikkerhed styrkes og udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt i 2014.

• Rekrutteringsaktiviteterne for del-tidsansatte og frivillige sønderjyske brandfolk videreføres i perioden, dog med en reduceret årlig bevilling på 2 mio. kr. i stedet for 3 mio. kr, men til gengæld som en del af Beredskabsfor-bundets faste bevilling.

• De 9 kommunale støttepunkter nedlægges. Beredskabsforbundet er ikke enig i det formålstjenstlige ved en nedlæggelse af støttepunkterne. I forbundets oplæg til den politiske af-tale er det anbefalet, at støttepunkts-strukturen blev fastholdt og styrket med støttepunkter i Hedehusene og Vendsyssel, hvilket tidligere er blevet

anbefalet af en arbejdsgruppe (AG DIMSUN) under Forsvarsministeriet. Det er Beredskabsforbundets vurde-ring, at nedlæggelsen vil medføre en svækkelse af strukturen og robusthe-den i det samlede danske rednings-beredskab. Hvordan det i praksis skal håndteres, ved vi ikke, men vi har aftalt med Beredskabsstyrelsen, at dette skal drøftes nærmere snarest.

• Tilpasning af det statslige rednings-beredskab med færre værnepligtige på Bornholm, hvor kapacitetsbehovet forventes justeret med frivillige.

• Forbundets bevilling er endt på samlet 13,5 mio. kr. i 2013 og 14,0 mio. kr. i 2014 mod i dag en bevilling på

13,9 mio. kr.

Selv om redningsberedskabet i den poli-tiske vinkel om den store samfundsøko-nomi ikke tæller meget, har Beredskabs-forbundet haft den store glæde at opleve, at de politiske ordførere har vist rednings-beredskabet stor interesse. Det har været meget positivt at opleve, at ordførerne har brugt tid og energi på at sætte sig ind i detaljer og konsekvenser for det samlede redningsberedskab.

Beredskabsforbundet vil gerne kvittere med at takke de politiske ordførere for arbejdet. At interessen har betydet noget,

er da også vist ved, at der under forhand-lingerne om forliget er sket en bevægelse fra udgangspunktet til resultatet.

For de frivillige/Beredskabsforbundet har de helt store knaster under forhandlin-gerne været:• Støttepunkterne, hvor det desværre

endte med en nedlæggelse.• Redningshundene, hvor udgangspunk-

ter blot var, at tilskuddet til uddan-nelse af redningshundeførere og hunde skulle afvikles.

• Enhedstimebetalingssystemet, hvor oplægget var en halvering af summen, og at der IKKE skulle kunne søges om tilskud til branduddannelser. Her er det lykkeligvis endt med, at puljen er uforandret, og at der fortsat kan søges til branduddannelserne med den begrænsning, at der lægges et øvre loft på 100 personer pr. kommune, der år-ligt kan få del i tilskud fra puljen. Det sidste for at undgå enkelte kommuners kassetænkning, som det er udtrykt under forhandlingerne.

• Økonomien, hvor oplægget var, at for-bundet skulle reduceres med 1,4 mio. kr., hvilket er resulteret i en besparelse i 2013 på 400.000 kr. og et plus på 100.000 kr. i 2014.

Væsentligt ved det indgåede forlig er, at den gennemførte budgetanalyse fra Deloitte ikke anses for tilstrækkelig til på nuværende tidspunkt at kunne danne grundlag for en strukturændring af det samlede danske redningsberedskab.


Forebyggelse 07

vI skaL kOMMe FLaMMerne I FOrkøBeT

Af Annette lind, medlem Af folKetinget for SociAldemoKrAterne og beredSKAbSordfører

Den teknologiske udvikling har givet os mange midler til at bekæmpe flammerne. Men i en højteknologisk æra, hvor vi begraver os i computere, smartphones og internettets fortræffelig-heder, skal røgalarmen naturligvis være at finde i alle danske hjem. I dag mangler de at blive installeret i hvert fjerde hjem, og af de hjem, der mangler, er størstedelen almene boliger. Det tal skal vi selvfølgelig have op, når vi ved, at røgalarmer redder liv.

I dag findes der regler for, hvordan man skal forebygge brand i nybyggeri, men ikke tilsvarende regler for bygninger af ældre dato. Det er i sidste ende de enkelte boligejere og boligselskabers ansvar at holde sig opdateret. Jeg ønsker at gøre reglerne for brandfore-byggelse mere klare, så de mange hjem med ringe eller slet ingen brandforebyggelse kommer med i den gode statistik. Siden 2008 har antallet af brandofre i Danmark været faldende, og det er godt. Den udvikling skal vi understøtte og forbedre.

For os socialdemokrater er det vigtigt, at vi får alle med i brand-forebyggelsen. Den skævhed, der er mellem gamle boliger og nybyggeri, skal vi rette op på. Vi ønsker røgalarmer i alle danske hjem. Man kunne eksempelvis forestille sig et samarbejde med forsikringsselskaberne, hvor man betaler mindre i præmie, hvis man har en røgalarm installeret. Selvfølgelig sammen med en række andre indsatser. På den måde kan vi nedbringe antallet af brande, redde menneskeliv, mindske antallet af danskere, som skal i behandling for brandskader, og redde store værdier. Vi skal komme flere flammer i forkøbet.

Antallet af ofre for brande i Danmark skal ned, og vores forebyggelse skal blive bedre. Sidste år omkom 64 mennesker i Danmark på grund af brand, og det er 64 for mange. Det er derfor på tide at forbedre vores indsats, hvilket vi vil gøre gennem en national forebyggelsesstrategi på beredskabsområdet.


08 Brandsikkerhed

Den mørke tid er over os, og det betyder, at stearinlysene tændes rundt omkring i de danske hjem. Desværre er de kommende måneder også det tidspunkt på året, hvor flest danskere omkommer i brande. I 2011 omkom 64 danskere i brande. 33 procent af alle ofrene omkom i månederne december, januar og februar. Beredskabsforbundet opfordrer derfor til at være varsom, bruge ild med omtanke og opsætte røgalarmer.

– Det er især cigaretrygning, forkert fyring i brændeovnene, tilberedning af julemaden i køkkenet og de mange levende lys, som vi omgiver os med i juletiden, der er årsag til de ekstraordinært mange brandskader på denne årstid. Mange af disse lys er anbragt i forbindelse med juledekorationer, adventskranse og juletræer, og det betyder, at brandfaren øges gennem julemåneden i takt med, at gran og mos tørrer ud. De alvorligste af alle disse brande koster men-neskeliv, fortæller Beredskabsforbundets kommunikationschef Mads Jakobsen.

34 procent af årets udrykninger til brande i beboelse sker nemlig i de kommende tre måneder (1.784 af i alt 5.229 udryknin-ger i 2011).

Hvis man vil sikre sig mod brandskader i julen, bør man følge råd, når man bruger levende lys (se alle råd på www.beredskab.dk/brand):

• Pas på adventskranse, juledekorationer og juletræer. Sæt lysene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt, når de brænder ned. Man kan evt. behandle brændbare dekorationer med et brand-hæmmende middel.

• Brug lysmanchetter af stanniol – og helst selvslukkende lys.

• Gå aldrig fra tændte lys.• Placer lysene på sikre steder: Fx ikke i

nærheden af gardiner og lignende, eller hvor mindre børn, hunde og katte kan nå dem.

• Især i juletiden er det vigtigt, at man har slukningsmidler stående parat. Hav nogle vandfyldte blomstervandkander med spreder stående parat i rum med levende lys og juledekorationer. En vandforstøver (blomsterspray) kan også bruges til at slukke en mindre brand i en juledekoration. Når juletræet tæn-des, bør man supplere med en spand vand og en gulvklud. Desuden bør man have en tilkoblet haveslange hængende klar – samt en 6 kg pulverslukker stå-ende parat.

• Sørg for at have opsat og tjekket røgalarmer i hjemmet. De koster fra kr. 75,-. Billigere livsforsikringer findes ikke! Læs mere om opsætning af røg-alarm i boligen på www.beredskab.dk/brand.

• Lær børn, hvordan de skal reagere ved brand. Hav en flugtplan klar i huset/lejligheden.

Brændende måneder i vente: I de kommende måneder stiger antallet af brande. Danskerne er rykket indenfor, og det betyder hygge og stearinlys. Tjek derfor dine røgalarmer.

Juletiden betyder flere brande

vidste du, at:

1. Ved 82 procent af dødsbrandene i Danmark er der ingen røgalarm i boligen. 2. 600.000 boliger i Danmark har ingen røgalarm. 3. Rygning er den mest almindelige årsag til dødsbrande. 4. Røgen vækker ikke den sovende – det gør røgalarmen.

Brande

Antal af brande i beboelse fordelt på regioner i månederne januar, februar og december 2011 (tal for 2010 i parentes):

Region Nordjylland: 201 (214)Region Midtjylland: 405 (452)Region Syddanmark: 399 (495)Region Sjælland: 301 (385)Region Hovedstaden: 478 (494)

Kilde: Beredskabsstyrelsens Statistikbank

røgalarmer

Spørgeundersøgelse foretaget af WebPol for Beredskabsforbundet i december 2008 og for BrandBe-vægelsen i 2011. Fordelingen af opsatte røgalarmer på regionsbasis:

Region Nordjylland: 77,1 %Region Midtjylland: 80,3 %Region Syddanmark: 77,8 %Region Sjælland: 75,3 %Region Hovedstaden: 67,5 %

Desuden viser undersøgelsen, at:- unge og ældre har færrest røg-

alarmer opsat- der kun er opsat røgalarmer i

56 % af alle lejligheder/værelser- personer med lav indkomst

ligeledes har færrest røgalarmer opsat

Kilde: Beredskabsforbundet og BrandBevægelsen

AF MADS JAKOBSEN


xxxxx 9

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41


10 Trafiksikkerhed

Ifølge en norsk undersøgelse sker omkring 40 % af trafikulykkerne i arbejds-tiden, eller når folk kører til eller fra arbejde. Nu vil Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension hjælpe virksomheder og arbejdspladser med at gøre de ansatte mere trafiksikre. – Erfaringer fra udlandet viser, at det kan være med til at nedbringe antallet af ulykker på vejene, når arbejdspladserne gør en indsats og fokuserer på de ansat-tes kørsel i trafikken. Desuden giver det mindre stress og færre sygedage blandt medarbejderne, og ofte oplever virksom-hederne en økonomisk gevinst på grund af færre skader og et mindre brændstof-forbrug, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Befolkningen bakker opDet er en god idé, at virksomheder og arbejdspladser arbejder med at gøre de ansatte mere trafiksikre. Det mener 80 % af befolkningen i en helt ny og repræsen-tativ undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. Og der er også noget at tage fat på. Arbejdstilsynet vurderer, at 30 % af de arbejdsrelaterede dødsfald sker i trafikken. – Det er vigtigt, at forebyggelsen af trafikulykker tænkes hele vejen rundt og ikke kun fokuserer på den enkelte privat-bilist. Vi tror på, at arbejdspladserne kan spille en nøglerolle, og at vi derigennem

Private og offentligt ansatte kører hvert år millioner af kilometer på de danske veje i deres arbejdstid, og en stor del af trafikulykkerne på vejene sker i arbejdstiden.

AF LINE NIELSEN

kan reducere antallet af ulykker. Derfor tager forsikringsbranchen et medansvar for at gøre danske virksomheder mere trafiksikre, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen fra Forsikring & Pension. Desuden opfordrer man alle virksom-heder til at indføre en trafiksikkerhedspo-litik. Det vil sige, at ledelsen stiller krav om, at de ansatte kører efter reglerne og viser hensyn i trafikken – både af hensyn til deres egen sikkerhed og virksomhe-dens image.

Følgende punkter kan indgå i en virk-somheds trafiksikkerhedspolitik:• Spritkørsel – virksomheden accepterer

under ingen omstændigheder spritkør-sel.

• Hastighed – de ansatte skal altid over-holde hastighedsgrænsen.

• Brug af sele – det kræves, at de an-satte altid bruger sikkerhedssele.

• Uopmærksomhed – det er forbudt at skrive eller læse sms. Desuden bør man ikke lave andre distraherende ting, mens man kører.

• Træthed – hvis man er træt, så holder man ind til siden og tager en pause.

• Vedligeholdelse af køretøjer – man fortæller, når der er fejl eller mangler på køretøjerne.

Se mere på www.sikkertrafik.dk/virksomhed

ManGe TraFIk-uLykker sker I arBeJdsTIden

TeMaTrafik-

sikkerhed


Trafiksikkerhed 11

Kilde: FDM

1. kør i god tidEt af de vigtigste råd til vinterkørsel er at sætte ekstra tid af og have tålmodighed til især længere ture. I hverdagen bør man holde øje med vejrudsigten, og evt. køre tidligere hjem, hvis der er udsigt til dårligt vejr.

2. Pas På FartenSænk farten, hvis du er i tvivl om underlagets beskaffenhed. Prøv at lave en bremseprøve på en strækning, hvor du er alene! Naturloven har en af-gørende betydning for, om du kan nå at stoppe i en kritisk situation. Selv en sænkning af farten på 10 km/t kan forkorte bremselængden markant og være afgørende for, om en kritisk situation ender fatalt.

3. Hold aFstandIkke mindst på dage med snedækkede veje er det en stor fordel at holde ekstra god afstand til forankørende. Man skal altid sørge for at have to-tre køresekunder mellem bilerne. Kommer biler bagved for tæt på, så lad dem overhale.

4. Pas På udskridningHver gang du drejer på rattet, er der risiko for, at du mister vejgrebet. Det gælder både, når du kører i et sving, eller hvis du fx skal udføre en und-vigemanøvre. Kommer du ud for en forhjulsudskidning, skal du rette op mod ligeudstilling til vejgrebet genvindes, hvorefter du igen forsigtigt kan dreje rattet, så bilen får den ønskede retning. Får du en baghjulsudskrid-ning, drejer du forhjulene i samme retning, som bagenden skrider, indtil bilen reagerer og kan rettes op. Har din bil ESC (antiudskridningssystem), vil denne funktion gøre, at din bil skrider ud langt senere, end den ellers ville have gjort, da ESC-systemet overtager styringen og fastholder bilen på rette kurs uden din indgriben. Er bilen kommet i sked, skal du rette op som ovenfor beskrevet. Også her vil ESC-systemet reagere og betyde, at du hurtigere genvinder vejgrebet og kommer på ret kurs. For optimal udnyttelse af ESC skal du – ved risiko for at miste vejgrebet – altid betjene rattet med rolige bevægelser. Det kan være en god idé at tage et køreteknisk kursus for at lære tek-nikken, uanset om bilen har ESC eller ej.

5. sort is og isslagDen skjulte fare i vinterhalvåret er sort is, eller rettere et isslag på asfal-ten, der ikke umiddelbart er synligt. Det kan dreje sig om små felter eller hele vejbaner, hvor friktionen er stort set lig nul. Selvom temperaturen i luften er over nul grader, kan vejbanen sagtens være frossen, og både sort is og isslag kan forekomme. Kører du på sort is, som ofte forekommer i et kørespor, er det et godt råd – i forbindelse med en nedbremsning – at søge bedre vejgreb fx i løs sne umiddelbart til højre eller venstre for bilen.

5GOde råd TIL sIkker vInTerkørseL


12 Kort Nyt

kort nytsolstorm – roman om når katastrofen rammerSOLSTORM er en roman af Rasmus Dahlberg om, hvad der sker, når katastrofen rammer. Romanen er tilegnet de frivillige i Beredskabsforbundet, Røde Kors og andre organisationer, der gør en forskel.

Om bogenHvad gør du, når katastrofen rammer?I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en in-ternational hjælpeorganisation i et af verdens katastro-feområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm. Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeths far, en pensioneret komman-dørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser. SOLSTORM viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civili-sation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund.

Om forfatterenRasmus Dahlberg (f. 1977) er ekstern lektor i kata-strofehistorie og videnskabsteori ved Master of Disaster Management på Københavns Universitet og koordinator for forskningscenteret COPEnhaben Center for Disaster Research. Han forsker bl.a. i uforudsigelighed og risiko

i relation til beredskabet og er en ofte anvendt kommentator i me-dierne, foredragsholder og for-fatter til en række fagbøger om beredskab og katastrofehistorie. Han er uddannet frivilligkoordi-nator i Beredskabsforbundets katastrofeorganisation og aktiv samarit i Dansk Røde Kors.

Du kan købe romanen i www.sikkerhedsbutikken.dk

mød BeredskaBsForBundet På FaceBookFå nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

vinderen aF årets BeredskaBs-Billede 2012Efter en afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side løb Mike Aalstrup med 1. pladsen for Årets Beredskabsbillede 2012. 2. pladsen gik til Michael Lassen, og 3. pladsen gik til Jens Fast.

Tak til alle, der deltog.Du kan se vinderbilledet nedenfor.


Kort Nyt 13


14 Trafiksikkerhed

For høj hastighed og manglende opmærksomhed er de hyppigste årsager til dødsulykker på vejene. Det viser Vejdirektoratets nye årsrapport ”Dødsulykker 2011”. I rapporten har Vejdirektoratet analyseret samtlige trafikulykker, der kostede menneskeliv i 2011. Ved omkring fire ud af ti dødsulyk-ker er det vurderet, at for høj hastighed har været medvirkende til ulykkernes opståen, og det er vurderet, at mere end

halvdelen af dødsulykkerne er opstået som følge af uopmærksomhed og/eller manglende orientering. I en fjerdedel af dødsulykkerne vurderes det, at spiritus-kørsel har medvirket til ulykkernes opståen. Det er alt sammen forhold, der kan relateres til trafikanternes adfærd og handlinger. Hver fjerde af de dræbte i personbiler har kørt uden sele, og det er vurderet, at manglende selebrug har medvirket til en forøgelse af personska-derne ved hver sjette dødsulykke.

– Vi arbejder hele tiden på at forbedre trafiksikkerheden fx via indretningen af vejsystemet, så det påvirker trafi-kanternes adfærd eller medvirker til, at ulykkerne ikke bliver så alvorlige. Dette gør vi fx i arbejdet med sorte pletter og grå strækninger. Den nye viden, vi får fra projektet med dødsulykkesstatistik, gør os bedre til, også i fremtiden, at finde de mest rentable trafiksikkerhedstiltag, udtaler Vejdirektør Per Jacobsen.

Hastighed og uopmærksomhed koster liv i trafikkenEn ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at for høj hastighed, uopmærksomhed, spirituskørsel og manglende selebrug er skyld i de fleste dødsfald i trafikken.

AF MADS JAKOBSEN

TeMaTrafik-

sikkerhed


Trafiksikkerhed 15

Hastighed og uopmærksomhed koster liv i trafikken

Flest mænd dør i trafikkenRapporten viser også, at ud af de i alt 141 førere, der har kørt for hurtigt, er 129 mænd, dvs. mere end ni ud af ti. Samtidigt viser analysen, at tre fjerde-dele af de dræbte er mænd. Når kvinder dør i en trafikulykke, er det i halvdelen af tilfældene som fodgænger eller cyklist.

eneulykker hyppigstGenerelt sker langt de fleste dødsulykker på landet. Mere end hver fjerde døds-ulykke er en eneulykke, og dette er den hyppigste ulykkestype for dødsulykkerne. En typisk eneulykke sker på landet med en personbil. Føreren kører ofte for hurtigt, og hver anden fører er spiritus-påvirket. Ulykkerne bliver ofte alvorlige, fordi køretøjet rammer faste genstande uden for vejen fx et træ. Mere end hver femte dødsulykke er en frontalkollision, og hver sjette er en fodgængerulykke, sidstnævnte sker typisk i byområder.

Bilister i gamle biler kører stærkt og bliver dræbtÅrets rapport indeholder en temanalyse om bilernes alder: Førere af ældre biler kører oftere for hurtigt, bruger selen sjældnere, og flere bliver dræbt, end tilfældet er for førere af nye biler. Andre interessante fund er, at jo yngre bilen er, desto oftere sidder der en kvinde bag rattet, og i de ældste biler sidder de yngste førere.

autoværn hjælperEn af rapportens temaanalyser er døds-ulykker med påkørsel af autoværn. Af de 439 dødsulykker i 2010 og 2011 er det kun i fem tilfælde vurderet, at autoværnet har haft betydning for personskadernes omfang fx ved, at det var muligt for køretøjet at køre op på autoværnet og tippe ned bag det. I otte dødsulykker har autoværnet ikke opfyldt sin funktion med at holde køretøjerne på vejen, fx fordi det har været muligt at køre bag om et opsat autoværn.

Ved omkring fire ud af ti dødsulykker er det vurderet, at for høj hastighed har været medvirkende til ulykkernes opståen.

Rescue Center Denmark

Rescue Center Denmark blev etableret den 17. august 2012 ved en sammenlægning af aktiviteterne ved EUC Vest og KursusCenter Vest indenfor brand, redning, ambulance, r e d d e r e l e v u d d a n n e l s e n , auto hjælp og bjærgning, samt første hjælp. Vi har mere end tyve års erfaring i kurser og uddannelse til branchen. Vi arbejder målrettet på at blive branchens foretrukne samarbejdspartner, når det gælder uddannelse og træning.

Vi tilbyder nu branduddannelsen på hverdage. Vores hjemmeside www.rescuecenter.dk opdateres løbende med nye tilbud til branchen. Her er et udpluk:

Grunduddannelse, indsats

14.01.2013–25.01.2013 Varighed: 2 uger Pris: 11.900,- ekskl. moms

Funktionsuddannelse, indsats del 1


Funktionsuddannelse, indsats del 2


Vi udvikler løbende nye kurser – f.eks endagsforløbet ”Kæderedning/frigøring med kæder” og ”Brug af spil for brandfolk”, der strækker sig over tre dage.

Også obligatoriske vedligeholdelsesuddannelser som ”Brandforløb og overtænding”, ”Brandsluknings- og redningsopgaver i bygning” og ”Åndedræts-beskyttelse” kan vi tilrettelægge for dig.

Hvis du vælger at gennemføre kurser hos os, har vi forskellige løsninger og tilbud på forplejning og ind-kvartering.

Vi er tilpasningsdygtige både hvad angår indhold og tidspunkt og i forhold til, om kurset skal afholdes hos os eller ude hos dig. Ring og hør nærmere. Kontakt konsulent John Møller Jensen, mobil 30 46 48 80, [email protected]

Rescue Center Denmark er parat med aktuelle kursustilbud inden for Brand og Redning

Mag_Beredskab_dec_2012.indd 1 08-11-2012 09:33:29


16 Trafiksikkerhed

Mange bilister laver alt muligt bag rattet, når de kører bil. En ny undersø-gelse fra Rådet for Sikker Trafik og TDC viser, at 37 % af trafikanterne har været ved at køre galt, fordi de var uopmærk-somme. Hvis man kører med 50 km/t. på en landevej og lige kigger på sin mobil eller piller ved radio eller GPS i blot fem sekunder, så har man imens kørt 70 meter i blinde. En helt ny, repræsentativ undersø-gelse, som Epinion har lavet for Rådet for Sikker Trafik og TDC viser, at inden for det sidste år har 37 % været ved at køre galt, fordi de sad og lavede ting inde i bilen, der fjernede deres fokus fra trafikken. Bilisterne siger, at de er kommet til at slingre, kørt ud i rabatten, kommet for tæt på forankørende, måtte katastro-febremse, har overset andre trafikanter eller overset lysregulering, fordi de var uopmærksomme et øjeblik. – Det er vigtigt at holde fokus på vejen og trafikken, når man kører. Selv få sekunder, hvor man kigger væk, har man kørt mange meter, hvor der kan komme biler, cyklister eller personer ud på vejen, eller de andre biler foran kan have bremset op, siger Jon Schwartz, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen kan man også se, hvor mange der i hver region har været ved at køre galt, fordi de var uopmærksomme bag rattet:• Fyns Politikreds: 37 %• Københavns Politikreds: 30 %• Københavns Vestegns Politikreds: 21 %• Midt- og Vestjyllands Politikreds: 42 %• Midt- og Vestsjællands Politikreds: 54 %• Nordjyllands Politikreds: 39 %• Nordsjællands Politikreds: 36 %• Syd- og Sønderjyllands Politikreds: 45 %• Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds: 38 %• Sydøstjyllands Politikreds: 38 %• Østjyllands Politikreds: 35 % Hvor langt kører du på en sms?For at gøre det tydeligt, hvor langt man reelt kører i trafikken, mens man lige kigger væk i blot få sekunder, har Rådet for Sikker Trafik og TDC udviklet en mobiltest, hvor man kan skrive en sms, og derefter få at vide, hvor mange meter man har kørt, mens man skrev den. På mobilsitet https://sikkertrafik.dk/Korbil kan man prøve testen. Man kan også sende teksten kør bil til 1919, hvorefter man får sendt en sms og kan tage testen via sin mobil (det er gratis).

Alt for mange bruger mobilen, når de kører bil.

uOpMærksOMHed er en uLykkesBOOsTer

AF MADS JAKOBSEN

Fakta

• Uopmærksomhed er den afgørende faktor i hver tredje trafikulykke.

• Hvis du kører 50 km/t og kig-ger på din telefon i 5 sekun-der, så har du kørt 70 meter i blinde.

• Det koster 1.500 kroner i bøde, hvis man skriver eller læser sms, når man kører bil.

gode råd

• Brug aldrig håndholdt mobil-telefon, mens du kører.

• Hvis en samtale kræver din fulde opmærksomhed, så hold ind til siden.

• Læs eller skriv aldrig sms, mens du kører.

TeMaTrafik-

sikkerhed


FKB Årsmøde 2012 17

helpansafety.dk

På egne og medarbejdernes vegne, ønskes alle en brandsikker jul og et ulykkesfrit nytår.

Tak, til alle vore kunderfor godt samarbejde i året der gik.

Vi ser frem til at yde dig god kundeservice igen i 2013.

Linda Sachmann

Helpan & HelpanSafetySkeevej 1074370 St. Merløse

telefon: 57 60 01 11mail: [email protected]

Nye undervisningsplaner i førstehjælp kommer i 2013.Den 19. januar træder Færdselsrelateret Førstehjælp for knallertkørekort i kraft.Hold øje med helpansafety.dk - nye bogudgivelser følger undervisningsplanernes udgivelser.


18 xxxxxx

Prisoverrækkelsen afholdes hvert år (såfremt der er egnede prismodtagere) den første fredag i oktober sammen med en mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk. I år deltog over 160 personer herunder politikere, beredskabsche-fer, frivillige og andre beredskabsfaglige personer. Der var to nominerede til prisen, nemlig Hoptrup Frivillige Brandværn og to beredskabsassister fra Beredskabscenter Aalborg.

i brænder for samfundet og mennesket i detHolmens provst Ejgil Bank Olesen reflekterede i sin indledende prædiken over, hvorfor det var relevant at afholde den årlige markering og prisuddeling i kirken. Provsten mente, at vi i dag er så vant til, at beredskabet bare fungerer, og at der altid er nogen, der tager hånd om os. Men selvom det er imponerende, hvad beredskabet udretter, giver det så anledning til at mødes i kirken, spurgte provsten:

Fredag den 5. oktober blev Den Danske Redningsberedskabspris uddelt ved et arrangement i Holmens Kirke. Prisen for 2011 gik til beredskabsassistenterne Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter Aalborg.

AF LINE NIELSEN

to unge Helte modtog den danske rednings-BeredskaBsPris 2011

Fra venstre formand for priskomitéen Bjarne Laustsen; prismodtager Jens Christian Østerby Jensen; indstiller og beredskabschef fra Beredskabscenter Aalborg Jørgen Pedersen; prismodtager Sonny Nautrup Nielsen og forsvarsminister Nick Hækkerup.


Den Danske Redningsberedskabspris 19

– Vi kunne jo ligeså godt mødes ovre på den anden side af gaden i Forsvarsministeriet, ikke sandt? Men der er altså den forskel, at i Holmens Kirke får vi ord med på vejen, som vi ikke kan sige os selv. Her sættes der ord på vores liv og handlinger. Her formuleres der noget, som sætter al vores gøren og laden ind i en større sam-menhæng, ord som tyder vort liv i forhold til vore medmennesker og det samfund og den kulturelle sammenhæng, vi nu engang er sat i og lever i. I kirken sættes der navn og ansigt på vort med-menneske. I lyset af ham, Jesus, som vi kender, og som døde og opstod. I det perspektiv får vore handlinger vidtrækkende betyd-ning og karakter, betydning som går langt ud over vores adfærd og handlinger. Alle I her til stede, som lever og ånder for tjenesten i brand- og redningskorpsene i beredskabet gør det, fordi I brænder for samfundet og for mennesket i det. Det er ikke sikkert, I gør jer det klart hver eneste morgen og aften – jeg kender jer allerede så godt, så jeg ved, at I faktisk er meget uselviske og ydmyge i jeres tjeneste, så I bærer langt fra Florence Nightingale banneret brystende foran jer, men ikke desto mindre er I tændt af den hel-lige ild for at hjælpe mennesker i nød af enhver art. Kære venner! Det er mere end legitimt at komme i kirken for at markere det og den tjeneste og for at takke for dem, der gik forud og for at lægge vort liv og levned i Gud den almægtiges hånd, sagde provst Ejgil Bank Olesen.

sekunder fra at synke i dybetEfter velkomsttalen af formanden for priskomitéen for Den Danske Redningsberedskabspris, Bjarne Laustsen, overrakte forsvarsmi-nister Nick Hækkerup prisen til Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter Aalborg for deres indsats natten til den 28. februar 2011, hvor de reddede en 77-årig mand ud af en bil, som var kørt i Limfjorden. Nick Hækkerup fortalte kort om indsatsen: Natten til den 28. februar 2011 modtager beredskabscentret en melding om, at en bil er kørt i havnebassinet i Limfjorden med en person i førerkabinen. Der afsendes vagthavende indsatsleder, vagthavende beredskabsmester og tre beredskabsassistenter med bådberedskabet samt en redningsvogn. Ved ankomsten ses et køretøj med en person ca. 25 meter ude i fjorden. Køretøjet er delvist gået igennem isen og er ved at synke. Det er ikke muligt at komme ind i bilen gennem døre eller sideruder. De to beredskabs-assistenter slår derfor bagruden ind med en økse. Vandet når den forulykkede til brystkassen, og han er stærkt afkræftet og kan ikke selv komme fri. Der konstateres, at han sidder fast ved benene, hvilket komplicerer redningsopgaven betydeligt. Vandet strømmer nu ind i bilen, og mens Jens Christian Østerby Jensen kæmper med at få lagt bagsædet ned, kravler Sonny Nautrup Nielsen længere ind i bilen for at forsøge at frigøre personen. Bilen synker fortsat, og der er nu sekunder, inden bilen er helt under vand med fare for at trække alle tre med ned. Situationen er nu så kritisk, at vagthavende beredskabsmester Rene Jensen råber til sine folk, at de må slippe den forulykkede og komme ud af bilen. De to bered-skabsassistenter samler de absolut sidste kræfter i et forsøg på at vriste den forulykkede fri. Det lykkes, og umiddelbart efter, at de har fået den afkræftede mand ud gennem bagruden, synker bilen.

Nick Hækkerup roste de to unge beredskabsassistenter for en eks-traordinær indsats og overrakte dem statuetten ’Grib Livet’ samt en check på 50.000 kr., som er tilvejebragt via sponsorbidrag og indskud fra priskomitéens medlemsorganisationer.

Forskel på pligtopgaver og livreddende situationerBeredskabschef Jørgen Pedersen fra Beredskabscenter Aalborg havde indstillet de to unge beredskabsassistenter, og han var stolt af sine to medarbejdere:

Jens Christian Østerby Jensen og Sonny Nautrup Nielsen fortæller, at de er meget beærede over at modtage Den Danske Redningsberedskabspris, og at det har været fantastisk at blive hyldet af kolleger fra beredskabet. – Det var en stor dag og meget overvældende. Det er nok kun noget, man får lov at opleve én gang i sit liv, si-ger Jens Christian Østerby Jensen om prisoverrækkelsen i Holmens Kirke. Sonny Nautrup Nielsen er enig og fortæller, at han har fået gode minder, som han aldrig vil glemme.

Om den indsats, som de har modtaget prisen for, fortæl-ler de to unge mænd, at de jo egentlig bare gjorde deres arbejde: – Vi var tilfældigvis på vagt den dag, og havde det ikke været os, så havde det været nogle af vores kolleger, der havde reddet manden ud af bilen. Det hele gik meget stærkt, og man når ikke rigtig at tænke i situationen, vi var meget koncentrerede og havde kun fokus på at få manden ud. I starten var der nogenlunde ro på, men efterhånden som bilen sank længere ned under vand, måtte vi give alt, hvad vi havde i os, fortæller Jens Chri-stian Østerby Jensen.

Sonny Nautrup Nielsen handlede også instinktivt og var fokuseret på at få manden ud, men han kan huske et kort øjeblik, hvor situationens alvor begyndte at gå op for ham: – I et splitsekund oplevede jeg ligesom et flash, det var lidt som en film, der kørte og viste mig, hvad der ville ske, hvis vi ikke fik ham ud. Det var meget underligt, og det sekund føltes som flere minutter. Men jeg blev klar over, at det var nu eller aldrig. Det var lige på et hæn-gende hår, at vi fik ham ud, men jeg fortryder det ikke. Der er altid nogen, der vil sige, at vi skulle have gjort det anderledes, men de var der ikke, og når man står i det, gør man alt, hvad man overhovedet kan for at redde personen – det handler jo om liv eller død.

”vi gjorde jo bare vores arbejde”

foto

: jeA

n n

on

bo

e, 1

12-n

or

d.d

K


20 Den Danske Redningsberedskabspris

– Som chef for det beredskab, som har de to unge beredskabsas-sistenter ansat, som nu er blevet hædret, er jeg selvfølgelig stolt og taknemmelig. Stolt over, at vi ved Beredskabscenter Aalborg har to, som har udført en heltemodig indsats, og at komitéen har været enig med os i, at det var en særlig indsats, de to har udført, tak for det. Beredskaberne udfører hver dag farefulde job, og det er altid en balance, hvor langt det er forsvarligt at gå. Nogle synes, at det bare er vores job og pligt, og det skal ikke særligt hædres, men der er alligevel forskel på pligtopgaverne, og så de livreddende situationer, hvor balancen for ens egen sik-kerhed er knivskarp. Beredskabschefen kunne også fortælle, at den ene af de unge beredskabsassistenter forleden igen havde været med til at redde liv, idet han og en anden brandmand hentede en selvmordskan-didat ned fra toppen af en 70 meter høj skorsten i stormvejr. – Vi elsker vort job, vi vil gøre alt, der står i vores magt for at redde liv – på mindestenen uden for kirken står: ’Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden’. De ord skal også være min afslutning, det skal være brandmandens sigte, sluttede Jørgen Pedersen.

særligt heltemodOm prismodtagerne siger formand for priskomitéen, Bjarne Laust-sen: – Indsatsen, hvor Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen redder en stærkt forkommen mand ud af en bil, som er på vej gennem isen i Limfjorden, er ekstraordinær, fordi de to beredskabsassistenter handler uselvisk og sætter deres egne liv på spil for at redde en anden. De insisterer på at få manden reddet ud, trods det at bilen er på vej til at synke med fare for at trække alle tre med ned. De udviser et særligt heltemod, som de bør få anerkendelse for – og det har de fået her i dag.

Beredskabets aktører står sammen om at hædreForsvarsministeriet ser meget positivt på, at aktører og organisa-tioner inden for det danske redningsberedskab har valgt at stå sammen om projektet. Nick Hækkerup sagde om fællesskabet: – En fælles beslutning blev truffet i 2006 med det primære formål at hædre en eller flere kolleger i redningsberedskabet, der har gjort sig fortjent til særskilt at blive fremhævet for en hel-temodig og uselvisk indsats. Et andet formål med Den Danske Redningsberedskabspris er at knytte bånd i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold. Det viser, at det danske redningsbe-redskab ikke er fastlåst af struktur- og organisationsgrænser. Redningsberedskabet bør og skal ses under ét. Det hilser Forsvarsministeriet velkomment, og initiativet med at uddele en

redningsberedskabspris ses som endnu en brik, der medvirker til en fortsat positiv udvikling for fremtidens redningsberedskab i Danmark.

Fakta om Prisen

Prisen blev stiftet i november 2006 af en række aktører og organisationer i det danske redningsberedskab. De involverede aktører og organisationer er:• Beredskabsforbundet• Det Offentlige Beredskabs Landsforbund• Fag og Arbejde• Fagligt Fælles Forbund• Falck Danmark A/S• Foreningen af Kommunale Beredskabschefer• Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk• Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål:1. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der

– uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det.

2. At søge opnået et større fællesskab i redningsbered-skabet på tværs af tilhørsforhold.

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

indstillinger For 2012

Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2012, så indstil dem til Den Danske Rednings-beredskabspris 2012 senest mandag den 15. april 2013.

Indstillingerne skal sendes til:Sekretariatet for Den Danske Redningsberedskabspris Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected]

Formand for priskomitéen Bjarne Laustsen (th.) ses her sammen med den anden nominerede Hoptrup Frivillige Brandværn.

Niels Mørup, formand for Foreningen af Kom-munale Beredskabschefer (tv.) og Allan Søgaard Larsen, koncernchef i Falck, lægger kransen ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk ved Holmens Kirke.


Populære frivillige 21

Ny undersøgelse viser, at danskerne er meget tilfredse med den indsats, som redningsberedskabets frivillige udfører til gavn for samfundet.

AF MADS JAKOBSEN

9 ud af 10 danskere er meget tilfredse/tilfredse med den indsats, som beredskabets frivillige yder, når fx landet rammes af oversvømmelser, snestorme eller andre længerevarende ulykker. Det viser en undersøgelse, som Beredskabsforbundet i september har fået gennemført af WebPol, og hvor 2.015 danskere er blevet adspurgt. – Det er glædeligt for mig at regi-strere, at danskerne er meget tilfredse med den ulønnede indsats, som be-redskabets frivillige hver dag yder over hele landet. Det kan være brandsluk-ning, pumpeopgaver og værdiredning ifm. oversvømmelser efter skybrud, søredning eller katastrofeberedskab. Frivillige er det kit, som binder vores beredskab sammen, og som træder til, når der er behov for det i spidsbelast-ningssituationer. I dagligdagen har vi et

ved brandslukning i Bazar Vest Aarhus. Herudover løser frivillige flere gange dagligt mangeartede opgaver til gavn for lokalsamfundet.

danskerne er vilde med beredskabets frivillige

velfungerende akutberedskab bestående af fuldtids- og deltidsansatte samt for Sønderjyllands vedkommende frivillige brandfolk. Men vi oplever også situa-tioner, hvor der er brug en supplerende kapacitet, og der er her beredskabets frivillige gør en stor forskel, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

Redningsberedskabets frivillige yder årligt mere end 200.000 timer til gavn for samfundet. I 2012 har de frivillige blandt mange større hændelser været med til pumpeopgave ved oversvømmel-se af Den Gamle By i Aarhus, indsats ved brandslukning på Avedøreværket, Giro d’Italia i Herning, indsats ved boligblokbranden i Kolding, samarit-ter ved Zulu Djævleræs, Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro samt indsats


22 Fokus

Forskning fra nogle af verdens mest anerkendte kræftforskere viser nu, at brandmænd har en markant højere risiko for at dø af kræft. Den nye forskning om overdødelighed blandt brandmænd stammer fra International Agency for Research on Cancer (IARC), der er en del af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Den viser, at brandmændene rammes af

kræft i testiklerne, blærehalskirtlen (prostatakræft, red.) og lymfesystemet. Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnit-lige befolkning. Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere. Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.

Ifølge Jens Peter Bonde, der er professor i arbejdsmedicin og forskningsleder på den arbejdsmedicinske klinik på Bispebjerg Hospital, er der en begrundet mistanke om, at der er et problem blandt brand-mænd, og han siger til Avisen.dk: – Man ved jo, at brandmænd udsættes for kræftfremkaldende stoffer i den røg, der udvikles under en ildebrand. Derfor

Fokus på kræft blandt brandmændI den seneste tid er der kommet markant fokus på kræftrisikoen blandt brandfolk. Flere eksempler har vist en øget risiko.

AF MADS JAKOBSEN


Fokus 23

Fokus på kræft blandt brandmænd

er det vigtigt, at brandmænd er bevidste om faren, så de kan beskytte sig mod den. Røgen fra en ildebrand er tyk af en række kræftfremkaldende stoffer som fx benzen, formaldehyd og sod.

Jens Peter Bonde anbefaler, at der laves en landsdækkende undersøgelse af brand-mænd på basis af det danske cancerregi-ster. – En undersøgelse af kræftsygelighed og dødelighed blandt danske brandmænd kan gennemføres på basis af Cancerregi-stret, som indeholder pålidelige oplysnin-ger om alle tilfælde af kræft i den danske befolkning siden 1943, siger han.

arbejdsskadestyrelsen ønsker henvendelserIfølge Arbejdsskadestyrelsen er der optaget flere typer af kræftsygdomme på den såkaldte erhvervssygdomsfortegnelse, herunder lunge- og lungehindekræft. Der-udover er der mulighed for at få anerkendt kræftsygdomme, som ikke er på erhvervs-sygdomsfortegnelsen, gennem Erhvervs-sygdomsudvalget. Og årligt registreres der da også 600 arbejdsskader, hvor diagno-sen er kræft. Når det gælder brandfolk, er der imidlertid ikke noget, som tyder på, at der er en overrepræsentation af kræfttil-fælde. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er der nemlig fra 2000 til 2011 kun registreret to sager, hvor brandfolk har fået en sag behandlet med diagnosen kræft. Styrelsen understreger dog, at det ikke kan udeluk-kes, at der reelt har været flere sager, som bare statistisk er registreret under andre branchekoder. På grund af de få anmeldte sager har Arbejdsskadestyrelsen i starten af novem-ber taget kontakt til branchens faglige organisationer for at sikre, at mulige arbejdsskader blandt brandfolk rent faktisk anmeldes. De sager, som modtages fra de faglige organisationer, vil derefter blive samlet og behandlet af en fælles enhed i Arbejdsskadestyrelsen.

– Man ved jo, at brandmænd udsættes for kræftfremkaldende stoffer i den røg, der udvikles under en ildebrand. Derfor er det vigtigt, at

brandmænd er bevidste om faren, så de kan beskytte sig mod den.

lFdB: ønsker undersøgelseLandsklubben For Deltidsansatte Brand-folk vil meget gerne engagere sig i en klarlægning af sundhedsrisikoen og bak-ker derfor op om Arbejdsskadestyrelsens arbejde: – Vi mangler viden på området, og derfor vil det være interessant med en videnskabelig undersøgelse, der afdækker de danske forhold i brandvæsenet. Hvad får brandfolk egentlig kræft af, og hvad kan vi gøre fremadrettet for at forhindre dette? Efter min overbevisning kan det formentlig ikke kun skyldes selve indsat-sen, men kan i højere grad skyldes selve det daglige arbejdsmiljø og arbejdet med efterslukning. På foranledning af Arbejds-skadestyrelsen har vi sendt en rundspørge til alle vores tillidsmænd med anmodning om at melde tilbage omkring brandfolk, der siden år 2000 er døde af eller har fået konstateret kræft. Henvendelser fra hele landet kommer ind i en lind strøm. Og på bare en enkelt station med deltids-brandfolk er ni brandfolk døde af kræft siden 2000, fortæller Karsten Andersen, formand for Landsklubben For Deltidsan-satte Brandfolk.

Politisk fokus på sagenEn række af de politiske partier har set alvoren i denne sag og ønsker ifølge Avisen.dk derfor, at der gennemføres en undersøgelse. – Jeg vil gerne være med til at hjælpe brandmændene. Jeg ser på problemet med stor alvor. Ingen skal gå på arbejde og risikere at dø af det. Kræft er en livs-truende sygdom, så vi må sætte himmel og hav i bevægelse, så vi fremover kan forebygge, at brandmændene bliver syge, mener Eigil Andersen, der er SFs beskæf-tigelsesordfører.

Også i Venstre er man bekymret for resul-taterne af forskningen. Beskæftigelses-ordfører Ulla Tørnæs (V) er så bekymret på de danske brandmænds vegne, at hun kræver, at beskæftigelsesministeren griber ind i sagen om de kræftramte brandmænd. – De tal, der har været fremme om overdødelighed blandt brandmænd, er stærkt bekymrende. Jeg vil opfordre ministeren meget stærkt til at gå ind i sagen. Det er hendes ansvar at få klarlagt, hvad der er op og ned. Hvad er det for en viden, vi har? Og hvad er det for en viden, vi mangler? Ministeren skal kulegrave sagen om de kræftramte brandmænd, så vi politikere kan blive i stand til at træffe de rigtige politiske beslutninger, siger Ulla Tørnæs.

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti har stillet en række spørgsmål til beskæftigel-sesminister Mette Frederiksen (S). Dansk Folkeparti vil således have ministeren til at fortælle, hvordan hun vil sikre, at brandfolk ikke længere bliver udsat for den kræftrisiko, der tilsyneladende i dag er forbundet med brandmandsjobbet. Beskæftigelsesminister Mette Frederik-sen skal nu tage stilling til oplysningerne om, at brandfolk er overrepræsenterede i kræftstatistikken. Ministeren skal svare på, om der er tal for, hvor mange danske brandfolk, som er døde af kræft, og om hun vil sikre, at brandfolk ikke bliver udsat for kræftrisiko, når de passer deres job. Samtidig har Liselott Blixt også spurgt ministeren, om hun vil tage initiativ til, at alle brandfolk kan få et sundhedstjek, og om ministeren vil sikre, at der igangsættes en undersøgelse af brandfolks kræftrisiko.


24 Bliv Brandmand Nu

I løbet af de sidste to år har Beredskabsforbundets to konsulenter, Henrik Stage og Jesper Koch, haft fingrene nede i det danske beredskab. Det har givet dem et indgående indblik i, hvilke udfordringer der er omkring rekruttering og fastholdelse af deltidsan-satte og frivillige brandfolk. Samstem-mende fortæller de, at der tegner sig et billede af, at vi står over for store udfordringer i fremtiden. Det blev klart på to konferencer om Bliv Brandmand Nu-kampagnen, der blev afholdt i Slagelse og i Fredericia. – Tidligere har vi ikke set dagpenge-problematikken ramme de deltidsansatte brandfolk. Men jeg må sige, at problemet igennem det sidste halve års tid for alvor er begyndt at komme op til overfladen, og flere og flere bliver ramt af 30-ugers reglen om supplerende dagpenge. Vi ser virksomheder, der lukker, og som har leveret 3-4-5 mand til brandstationen. Det skaber akutte mandskabsproblemer, som skal løses inden for en forholdsvis overskuelig fremtid. Og det har vist sig at være en udfordring for mange, fortæller Jesper Koch. Derfor har Bliv Brandmand Nu-kampagnen hjulpet en lang række stationer med rekrutteringsinitiativer gennem de sidste to år.

Men det handler ikke kun om rekrutte-ring. Det handler også om fastholdelse. Derfor er der også fokus på, hvilke ini-tiativer der kan gennemføres lokalt for at sikre fastholdelsen af brandfolkene. – Som brandvæsen bør man også have fokus på, hvad der får brandfolk til at stoppe. Og om man kan iværksætte tiltag, der kan forhindre dette. Personaleomsæt-ningen er stigende, hvilket er ensbety-dende med, at man er kortere og kortere tid i branddragten. Det er en udvikling, som bør vendes.

På konferencen i Fredericia gennemgik Bendt Trustrup, brandchef for Region Øst, Falck, en undersøgelse, som Falck har gennemført. Her har Falck fået klarlagt nogle af de begrundelser for, at brandfolk stopper: – I et halvt års tid har vi bedt brand-mænd, der er stoppet i stillingen som deltidsansat, om at udfylde et spørge-skema omkring begrundelsen for deres fratrædelse. Vi modtog i perioden fra sep-tember 2011 til marts 2012 59 skemaer. De primære årsager til fratrædelserne har været flytning fra området samt problemer med frihed fra hovedarbejdsgiver til at kunne varetage funktionen som deltids-brandmand. Herudover er der også en

iøjnefaldende procentdel, der stopper på grund af familiære årsager. Vi står derfor også over for en række udfordringer, som vi vil gøre noget ved. Det drejer sig blandt andet om at have større fokus på aner-kendelsen af familiens og hovedarbejds-giverens indflydelse. De skal prioriteres og værdsættes mere, end de tidligere er blevet gjort. Vi skal også som brandvæsen være parate og villige til at omstille os til disse krav og udefrakommende påvirknin-ger, fortalte Bendt Trustrup.

rekrutteringstiltag har hjulpetOver 140 stationer rundt omkring i Danmark har gennem de sidste to år gjort brug af konsulentbistand og økonomiske midler til at få udarbejdet lokale rekrutte-ringsinitiativer. Det svarer til 53 ud af 90 kommuner, der anvender deltidsansatte og frivillige brandfolk. Bliv Brandmand Nu-kampagnen har dermed været en vigtig faktor i muligheden for at kunne rekruttere nye folk til branddragten. På konferencerne holdt en række brandvæsener og stationer indlæg om de-res erfaringer med at iværksætte hverve-kampagner. En af dem var Nordsjællands Brandvæsen, der har fem brandstationer: – Vi har stået over for udfordringer på rekrutteringsområdet, idet vi har haft

AF MADS JAKOBSEN

Der blev i starten af november afholdt to konferencer med fokus på erfaringer og resultater fra Bliv Brandmand Nu-kampagnen.

I øsT OG vesT Med BLIv BrandMand nu

Brandchef Bendt Trustrup, Falck Region Øst, fortalte om en undersøgelse, der viser opsigelsesgrundene for deltidsbrandmænd i Falck.

Bjarne Laustsen, MF (S), og præsident for Beredskabsforbundet, kunne på konferencerne fortælle om indgåelsen af det nye beredskabsforlig og forlæn-gelsen af kampagnen Bliv Brandmand nu.


Bliv Brandmand Nu 25

behov for deltidsbrandfolk til alle fem stationer. Specielt har vi manglet folk, der kan møde i dagtimerne. Med diverse kampagnemidler og med god bistand fra Beredskabsforbundet er det lykkedes os at komme godt i mål. Således har vi i Helsingør, Hornbæk, Espergærde og Fre-densborg samlet modtaget 60 ansøgnin-ger, hvoraf 21 var kvalificerede kandida-ter. De resterende, som ikke passede ind i profilen på en deltidsbrandmand, har fået tilbuddet om en frivilligkontrakt. Vi sætter nu også ekstra kræfter ind på at få tilgang til stationen i Tikøb. Men alt i alt er vi meget tilfredse med resultatet og det store ansøgningsantal. Vi har sikret os, at vi også i fremtiden har en række interes-sante emner, vi kan kontakte. Men vi har også lært, at det stadig er meget svært at finde nok kvalificerede ansøgere, som kan opfylde kravet om at møde i dagtimerne. Og så skal vi i fremtiden også fokusere mere på arbejdsgiverne. De er ofte nøglen til, hvorvidt en medarbejder kan blive deltidsbrandmand, sagde Claus Larsen, viceberedskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen, til de fremmødte i Slagelse.

Også ved Kolding Brandvæsen har man kørt hvervekampagne for at finde nye brandfolk. Brandvæsenet består af en Falck-station (Kolding) og to kommunale stationer (Vamdrup og Lunderskov) samt tre frivillige brandværnsstationer (Tyr-strup, Aller og Stepping). De tre frivillige stationer har af flere omgange været med

i samlet hvervekampagne for de frivillige brandværn i Sønderjylland. Station Lun-derskov manglede et par deltidsbrand-folk, så derfor iværksatte brandvæsenet en kampagne: – Vi iværksatte en række lokale initiativer for at få de to deltidsansatte brandfolk, som vi havde sat os som mål. Det blev derfor til blandt andet artikler i lokalpressen, streamer på køretø-jer, banner opsat ved brandstationen, kontakt med borgere ved butikker og Åbent Hus-arrangement. Det gav i alt otte henvendelse, hvoraf en foreløbigt er ansat, da vedkommende også kunne møde i dagtimerne. Men generelt kan det siges, at en hvervekampagne kræver omhyggelig planlægning og mange res-sourcer. Det er blevet et sejere træk at hverve nye brandfolk, og det skal man i høj grad være opmærksom på, fortalte Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding.

erfaringer og idéer videregivesBeredskabsforbundets to konsulenter har gennem deres kontakt og indblik i de lokale problemstillinger samt deres egne job som deltidsansatte brandfolk opnået stor erfaring med rekruttering og fasthol-delse. Denne erfaring bliver sammenfat-tet i to pjecer med fokus på henholdsvis fastholdelse og lokale hverveinitiativer. – Vi forsøger med de to pjecer at give brandvæsenerne nogle redskaber til at kunne iværksætte modtræk til, at deres deltidsbrandmænd stopper. Det er trods

alt bedre at kunne beholde en mand end at skulle finde og uddanne en ny. Men det sker, og derfor får de også et idékata-log til, hvilke tiltag de kan gennemføre, hvis de bliver tvunget til at skulle finde nye deltidsbrandfolk, fortæller Jesper Koch. Efter planen er de to pjecer klar i løbet af december.

Hjemmeside er omdrejningspunktSom det centrale omdrejningspunkt er hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk en vigtig indgang for borgeren til det danske brandvæsen. Ved siden af de lokale kampagner er der også kørt lands-dækkende radio- og annonceringskam-pagner, der har genereret en mærkbar trafik til hjemmesiden: – Hvor vi i hele 2011 havde 36.956 besøgende, så har vi foreløbigt i 2012 haft over 64.000 besøg. Det vidner om, at vi via hjemmesiden har skabt et fokus, der har skabt interesse om brand-væsenet. Sidste år modtog vi 1.251 ansøgninger, mens vi i år er oppe på over 1.900 borgere, der ønsker at blive deltidsansat eller frivillig brandmand, fortæller Henrik Stage.

kampagne fortsætter i 2013 og 2014I forbindelse med den netop indgåede politiske aftale om redningsberedskabet er der blevet bevilliget 2 x 2 millioner kroner til en fortsættelse af Bliv Brand-mand Nu-kampagnen.

Beredskabschef Søren Ipsen, Kolding Brandvæsen, fortalte om

de udfordringer, som brandvæsenet har stået over for i forbindelse med

hvervning i Lunderskov.


26 Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsen er i gang med en større udviklingsproces. Faktisk startede det allerede tilbage i 2010, hvor Jakob Vedsted Andersen tiltrådte som beredskabschef. Tidligere havde stillingen gået under navnet brandchef, men den nye titel var også et udtryk for, at det er en langt mere nuanceret og mangfoldig rolle, der i dag skal udfyldes. Det skyldes især, at brandvæsenet har væsentlig bredere opgaver end tidligere. I dag handler det ikke kun om at slukke brand, der er også forebyggelse, business continuity, beredskabspolitik, tryg og sikker by, koordination, klimarelaterede opgaver, alarm- og vagtcentral, brandkadetter og ungdomsbrandkorps, terror, logistik- og serviceopgaver og meget mere.

Fremtidens beredskab – strategi og udviklingJakob Vedsted Andersen gik kort efter sin ansættelse i gang med et omfattende ar-bejde med at lave en ambitiøs strategiplan

danmarks ældste brand-væsen er under forandring

AF LINE NIELSEN

Københavns Brandvæsen fejrede i september 325 års jubilæum med reception og udgivelse af et jubilæumsskrift. BEREDSKAB har talt med Københavns beredskabschef Jakob Vedsted Andersen om brandvæsenets nye opgaver, udvikling og fremtidens beredskab.

talekulturen’. Vi har ikke været så gode til at snakke sammen. Det er vigtigt, at der er dialog mellem ledelse og medarbejdere, og at vi fortæller hinanden om vores forvent-ninger. Brandfolk, der går sammen i 24 timer, kan godt resultere i nogle historier, som måske ikke er helt retvisende, og det skal vi undgå ved medarbejderinddragelse og dialog på tværs af organisationen, fortæller Jakob Vedsted Andersen om den ambitiøse strategiplan.

komplekse opgaver og nye udfordringerSammen med medarbejderne foretog ledelsen en såkaldt SWOT-analyse, som fokuserer på styrker, svagheder, mulig-heder og trusler. Det resulterede i 2.500 forskellige udsagn, som efterfølgende blev omdannet til syv strategiske temaer. Medarbejderne har således lavet basen for strategiplanen, som også afspejles i den risikobaserede dimensionering. Og mens vi nu taler om den risikobaserede dimen

for hele brandvæsenet, kaldet Fremtidens beredskab. Han startede med at tage rundt til samtlige afdelinger og de syv stationer, hvor han præsenterede medarbejderne for tre udsagn: – Første udsagn var: ’Hvis vi ikke fortæller, hvad vi vil, så er der andre, der fortæller os, hvad vi skal.’ Strategiplanen er en del af det at fortælle, hvad brand-væsenet vil, og i slutningen af et år skal brandvæsenet lave en virksomhedsplan, der fortæller, hvad vi vil gennemføre de kommende år. Vi skal have en proaktiv tilgang til vores udvikling. De bedste til at sætte kursen er brandvæsenet selv. Det andet udsagn var: ’Vi skal have storheds-tiden tilbage.’ Det handler om udvikling, ikke afvikling. Brandvæsenet havde lige tabt ambulancetjenesten, da jeg trådte til, og der var stor usikkerhed. Det panser, der plejede at kendetegne brandvæsenet, var væk. Vi ønsker et brandvæsen, der går foran og udvikler sig, så vi kan få storheds-tiden tilbage. Det tredje udsagn var ’Sam-

Beredskabchef i København, Jakob Vedsted Andersen, sammen med præsident for Beredskabs-forbundet, Bjarne Laustsen, til receptionen på Københavns Rådhus.

Dannebrog blev hejst op i stigevognen uden for Københavns Rådhus.


Københavns Brandvæsen 27

Fakta

Københavns Brandvæsen har i 2012 en udrykningsstyrke på godt 500 mand fordelt på syv brandstationer. Sammen med de øvrige cirka 150 medarbejdere i administration og service udgør de rygraden i det arbejde, der sikrer kommunens over 500.000 bor-gere en effektiv brand-, rednings- og ambulancetjeneste.

København har næsten dobbelt så mange udrykninger til brand som andre større byer i Danmark. Befolkningstætheden er næsten 10 gange så høj som i fx Aarhus og Odense. Der er vanskelige trafikforhold. En lang kystlinje med havne, som kræver rednings-dykkerberedskab. Og ikke mindst: København har næsten 1.000 fredede bygninger.

sionering, så skal brandvæsenet kunne håndtere, at der hver måned er omkring 1.000 nye tilflyttere i kommunen! Men Jakob Vedsted Andersen fortæller, at det ikke som sådan resulterer i flere brande. Dog er opgaverne blevet mere komplekse i kraft af en øget befolkningstæthed, blandt andet på grund af infrastrukturen: – Der er metro, højhuse, parkerings-kældre, det giver en anderledes opgave-kompleksitet. Der er stor forskel på at slukke brand på 3. sal og 25. sal, og der er også forskel på en brand på gaden i fx en container og en brand i en kælder tre etager under jorden, siger Jakob Vedsted Andersen.

Helhedstænkning og kompetenceudviklingEn anden udfordring er, at brandvæsenet har en høj aldersprofil, og inden for 6-8 år mister brandvæsenet to tredjedele af erfaringen i styrken, og viden risikerer at gå tabt. – Vi kan ikke give nye brandfolk helt samme erfaring omkring fx store brande, men vi arbejder på at give dem erfa-ring gennem øvelser og uddannelse. Vi arbejder meget med kompetenceudvikling, og vi skal tage brandfolkene med ud til virksomhederne, så de kan få kendskab til objekterne på stedet. En anden måde at sikre kompetenceudvikling på er, at brandmestrene er i rotation. På den måde udnytter brandvæsenet erfaringer på tværs af organisationen og sikre vidensoverfø-ring. Det er en del af det strategiske tema om helhedstænkning, som understreger, at man er ansat i brandvæsenet, ikke i en afdeling, og at det er en pligt at have tværgående forståelse for at sikre mest værdi og service for pengene, fortæller beredskabschefen.

Forebyggelse og ungdomsbrandkorpsForebyggelse er vigtigt for at sikre en robust kommune, og Jakob Vedsted Ander-sen fortæller også, at forebyggelse er det, brandvæsenet er sat i verden for: – Vi skal bidrage til, at der er færre brande og uheld – og det er uanset, hvor man er i organisationen. Vi arbejder derfor med teams, som samler operative og forebyggende medarbejdere. For eksempel arbejder vi med at uddanne folkene på brandstationerne, så de kan besøge en institution, hvor de både kan gå brandsyn, lærer børnene om brand og fx tjekke be-redskabsplanen. Det skal være den lokale brandstation, som kommer til den lokale institution, så man får et lokalt ejerskab.

Brandvæsenet bidrager også til en tryg og sikker by. De har blandt andet startet et

ungdomsbrandkorps, hvilket giver en bedre interaktion med unge og lærer dem nogle af brandvæsenets værdier. – Vi laver også såkaldte Hotspot-analyser, hvor vi ser på udviklingen i påsatte brande, fx i hvilke områder de er i stigning. Så kan vi fortælle SSP, at de nok skal være opmærksomme i et konkret om-råde, hvor der er sket en stigning, fortæller beredskabschefen.

den robuste kommuneForebyggelsesarbejdet har også udmøntet sig i en ny måde at tænke beredskabs-planlægning på. I dag kalder man således også beredskabsplanen for Plan for fortsat drift, idet man baserer planlægningen på, hvordan kommunen eller en institution kan sikre en fortsat drift. Et helt konkret eksempel på udvikling inden for dette område er, at brandvæsenet har en nøgle til en nøgleboks på en given institution. Hvis brandvæsenet får en teknisk alarm fra daginstitutionen, hvor man overvåger vandforbruget, som indikerer, at der er vandforbrug, efter at institutionen er luk-ket, og at tyverialarmen er slået til, så kan det være et tegn på, at der er et sprængt vandrør. Brandvæsenet kører til institu-tionen, åbner nøgleboksen og låser sig ind. Man konstaterer, at der er et sprængt vandrør, og ud fra beredskabsplanen kan man se, hvor man kan slukke for vandet. Vagtcentralen kontakter nu det VVS-firma, der er tilknyttet institutionen og aftaler, at de møder op kl. 7 for at udbedre skaden. Følgeskadeenheden sendes ud for at suge vand op, og man lægger en seddel til institutionen om, at brandvæsenet har været der pga. et utæt vandrød, at der er lukket for vandet, og at der kommer en VVS-mand kl. 7. – På den måde undgår man, at institu-tionen skal lukkes pga. vandskade, og at børnene skal flyttes til andre institutioner til gene for børn, forældre og personale. Det kunne hurtigt være blevet dyrt. Det handler om at skabe en robust kommune, der selv er i stand til at håndtere de ud-fordringer, som den står overfor, fortæller Jakob Vedsted Andersen.

Frivillige benyttes til krisestyringSom noget helt nyt for Københavns Brand-væsen er man gået i gang med at oprette et frivilligt beredskab til at supplere det eksisterende. – Det udspringer af et behov for at gøre beredskabet mere fleksibelt og give køben-havnerne mulighed for at bidrage til deres by. Det er en stor styrke for os, og de frivil-lige kan benyttes på en række områder, blandt andet krisestyring, samaritervagter, logistik ved store hændelser og restværdi-

redning. De skal blandt andet have uddan-nelse i, hvordan man håndterer gobeliner, malerier og andre kulturgenstande, så de fx kan træde til ved brand på en af vores mange kulturinstitutioner. De skal ikke være en konkurrent til skadeservicefirmaer, men vi ønsker at kunne sætte ind på flere områder for at hjælpe vores borgere bedst muligt. Fremover vil vi således både kunne slukke branden i taget og redde folks fo-toalbum, slutter Jakob Vedsted Andersen, der også kan fortælle, at der allerede er enorm søgning til det frivillige beredskab med omkring 30, som på nuværende tidspunkt har skrevet kontrakt.


28 Ungdomsbrandkorps

For omkring ni år siden startede en gruppe frivillige Odense Brandvæsen Juniorkorps på opfordring fra en leder ved pionertjenesten i Odense Brandvæsen. Lederen havde selv drømt om at være en del af et juniorkorps, da han var ung, og nu var der en mulighed for at gøre noget for de unge i Odense. – Vi besøgte de lokale virksomheder og spurgte, om de ville støtte os, og til sidst fik vi råd til kedeldragter. Odense Brandvæsen hjalp det, de kunne, men da det er et kommunalt brandvæsen, er der ikke mange midler at gøre godt med. Det tog omkring et år at planlægge og få sta-blet korpset på benene, fortæller leder af juniorkorpset, Thomas Bjørn Kristensen.

Piger holder drengene på tæerneKorpset er for unge mellem 12 og 18 år, og i øjeblikket er der 14 unge i korpset. Håbet er, at de kan fortsætte som frivil-lige i brandvæsenet eller eventuelt som deltidsbrandmænd, hvis der er behov for det. Og faktisk ønsker mange af de unge at fortsætte som instruktører i juniorkorp-set, når de har nået de 18 år. I starten var der en venteliste for at komme på holdet,

og man kunne sikkert godt have haft to hold, hvis der var tid og råd. Der er flest drenge på holdet, men Thomas Bjørn Kristensen fortæller, at de gerne ser, at der altid er mindst to piger på holdet: – Det gør noget ved drengene, at der er piger på holdet. Det holder dem på stikkerne, og de føler, at de skal passe på pigerne. Så det har faktisk en ret positiv virkning på drengene, som ellers godt kan finde på at pjatte og slås lidt. Men vi lærer dem disciplin, og jeg tror, at vi er med til at skabe bedre mennesker end børn, der fx blot sidder foran en com-puterskærm hele dagen. Vi lærer dem respekt for myndighederne, som mange unge ellers ikke har i dag, siger Thomas Bjørn Kristensen.

inspirerer og motiverer andreGennem øvelse og uddannelse bliver de unge dygtiggjort blandt andet inden for brandbekæmpelse, førstehjælp og redning samt sociale færdigheder. De lærer, hvordan de skal opføre sig i uheldssitua-tioner, og om hvilke risici der findes. De unge kan derefter gøre en vigtig indsats gennem videreformidling til deres omver-

JunIOrBrandkOrps Lærer unGe aT Gøre en FOrskeLHos Odense Brandvæsen har man i mange år haft et juniorkorps, og de unge bliver uddannet til en form for ambassadører, der kan lære andre om førstehjælp og brandbekæmpelse – og at gøre en forskel.

AF LINE NIELSEN | FOTO: MADS BINGER


Ungdomsbrandkorps 29

den, om hvorledes alvorlige skader kan forebygges og begrænses. De bliver en form for ambassadører og vil kunne gøre en forskel, når uheldet er ude, og måske være med til at redde liv. – Nogle af de unge har oplevet, at de nærmest kan mere førstehjælp end deres lærer på Teknisk Skole, og de har kunnet hjælpe og samtidig inspirere og motivere deres klassekammerater i forbindelse med førstehjælpsundervisningen. Det er da utrolig positivt. Vi har lige holdt Åbent Hus, hvor juniorkorpset stod for meget af underholdningen. Her kunne børn prøve at sprøjte med strålerør, og der var også en børnerøgdykkerbane. De unge i juniorkorpset har en viden, som de kan fortælle videre til andre børn og unge, og det fungerer rigtig godt.

samarbejde og kammeratskabFor at blive en del af holdet skal de unge igennem en slags jobsamtale og deref-ter tre måneders prøvetid, hvor lederne vurderer, om de er modne nok, og om de passer ind med de andre på holdet. – Men vi har også plads til børn med lidt specielle behov. I juniorkorpset bliver

de en del af gruppen, og de vokser sim-pelthen, det er dejligt at se. Det sociale fællesskab spiller en vigtig rolle, og det ses da også, når der afholdes landstræf for ungdomsbrandkorps. Her er de unge ikke inddelt korpsmæssigt, men bliver blandet sammen, og i stedet for konkur-rence er der fokus på samarbejde og kammeratskab, slutter Thomas Bjørn Kristensen.

– Nogle af de unge har oplevet, at de nærmest kan mere første-hjælp end deres lærer på Teknisk Skole, og de har kunnet hjælpe

og samtidig inspirere og motivere deres klassekammerater i forbindelse med førstehjælpsundervisningen.

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter


30 Skorstensbrande

Tilsodning af skorstenen var i 2011 årsag til 23 pct. af alle brande i enfamiliehuse. Det fremgår af Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2011. Glanssod i skorsten kan opstå, hvis man fyrer forkert, og det er oftest grunden til, at der opstår skorstensbrand. Beredskabsforbundet giver sammen med Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 gode råd til at sikre en korrekt fyring. – Tendensen er, at antallet af skorstensbrande i privatboliger er aftagende. Men derfor er der stadig stort behov for fokus på området, for danskerne kan fyre bedre. Det vil både gavne mil-jøet og brandsikkerheden. Mange har den opfattelse, at jo mere og større brænde, vi putter i brændeovnen, jo mere varme får vi

ud af det. Men det skal faktisk forholde sig lige modsat. Vi vil få langt bedre udnyttelse af brændet, hvis vi fyrer med mindre stykker, lidt ad gangen, men tit, og sørger for en god ilttilførsel til brændet, siger skorstensfejer i Ringsted Keld Lûtzhøft Jensen, der er oldermand i Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778. Han fraråder, at man fylder brændeovnen op med brænde, inden man går i seng, i håb om, at der vil være varmt næste morgen. Så hellere stå 10 minutter tidligere op.

Årsagen til det lille fald i antallet af skorstensbrande skal efter Keld L. Jensens vurdering blandt andet findes i en stor udskift-ning af brændeovne, der er sket gennem de seneste par år.

Af mAdS jAKobSen

Den kolde tid har indfundet sig. Det samme har fyringssæsonen i brændeovne.

sæsOn FOr skOrsTensBrande


Skorstensbrande 31

2007 2008 2009 2010 2011

Antal brande i privat beboelse 5.626 5.764 5.599 5.645 5.229

Antal brande i enfamiliehuse 2.382 2.792 2.690 2.858 2.580

Antal skorstensbrande 800 (34 %) 902 (32 %) 747 (28 %) 887 (31 %) 657 (23 %)

2011region

nordjyllandregion

Midtjyllandregion

syddanmarkregion

sjællandregion

Hovedstaden

Antal skorstensbrande 80 123 152 201 101

Antal brande i enfamiliehuse 330 548 636 579 490

STATISTIK OVER BRANDEKilde: Redningsberedskabets Statistikbank

undgå Brand i skorstenen

Gode råd fra Beredskabsforbundet:• Efterse skorstenen for træk,

skader og utætheder, inden fyringssæsonen begynder

• Sørg for isolering/foring af skor-stenen

• Fyr kun med helt tørt brænde og sørg for rigelig luft til ovnen

• Fyr lidt ad gangen• Køb ikke for stor en ovn• Tjek røgen fra skorstenen - den

skal være næsten usynlig• Skorstenshøjden regnet fra

gulvet bør være mindst 5 meter• Skorstenen bør mindst være

1 m over tagryggen eller den højeste del af taget

• Ved brand, luk for lufttilførsel og alarmér brandvæsen 1-1-2

• Ved montering af ny brænde-ovn eller ny skorsten, kontakt skorstensfejeren

Der er i 2008 kommet strengere krav, der sikrer en renere for-brænding og et formindsket partikeludslip. Det giver en ændring i den sod, som aflejres i selve skorstenen. Men der er stadig grund til at være påpasselig og fyre korrekt for at undgå den farlige glanssod. Heldigvis er det sjældent, at skorstensbrande breder sig til andre dele af boligen.

udnyt brændslet fuldt udÅrsagen til et sodlag, der kan brænde ved fastbrændselsfyring, er, at der har været fyret med luftunderskud eller for stor brænd-selsmængde i forhold til den tilførte luft. Den luftmængde, der er nødvendig for en ren og økonomisk forbrænding, er ”spa-ret” væk. Mange mennesker tror, at hvis man lukker for luften til brændslet, fyrer man mere økonomisk, men dette er ikke tilfældet. Brændslet vil godt nok holde i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet. Det betyder, at den energi, der ikke er udnyttet, altså uforbrændte røggasser, sætter sig i fyringsanlægget som sod. Når der lukkes for luften, vil røgens hastighed blive mindre, og det har den virkning, at de vanddampe, der indeholdes i røgen, og som bæres op igennem skorstenen i dampform, vil fortætte i skorstenen og blande sig med de uforbrændte røggasser. Når dette er sket, ses der ofte i skorstenen et sodlag med en blank overflade (glanssod). Hvis der er glanssod i skorstenen, er denne ofte umulig at fjerne med normale renseredskaber. Skorstensbranden opstår som regel un-der optænding eller ved påfyring af brændsel. Her gives masser af luft, og der opnås derved så høje temperaturer, at glanssoden antændes.

læs mere om forebyggelse af brande i private hjem på www.beredskab.dk/brand og www.skorstensfejerlauget.dk

Undgå at fylde brændeovnen op med brænde, inden man går i seng, i håb om, at der vil være varmt næste

morgen. Så hellere stå 10 minutter tidligere op.


32 Totalforsvarets Dag

Foruden Beredskabsforbundet Region Hovedstaden deltog også Beredskabssty-relsen, Falck, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Region Hovedstadens Akutberedskab, Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS), Forsvarets Sundhedstjeneste samt diverse museer, fastboende på Kastellet, hjemmeværnsen-heder samt musikkorps.

Udstillingen blev åbnet kl. 10.00 af Totalforsvarsregionens chef, Oberst Frank Lissner, og herefter fulgte et væld af demonstrationer og arbejdende stande. Formålet var at vise det danske totalforsvar frem for offentligheden og skabe en god familiedag i København. Under planlægningen stod det dog hur-tigt klart, at en enkelt informationsstand ikke ville fylde det helt store på Kastellet, og der er jo heller ikke så meget at se på. Derfor blev alle regionens kredse inviteret til at medbringe materiel og køretøjer. Flere kredse bakkede op om arrangemen-tet, og vi endte med at fylde hele gaden mellem Generalstok og Fortunstok. Rudersdal Hørsholm havde kørt gul-laschkanonen i stilling og købt ind til at skulle producere 1.000 hånddeller. Det blev til 998 stk., og de var klar til servering kl. 10.00, og de sidste blev delt ud kl. 15.00, da vi lukkede udstillingen. Frederikssund deltog med kommando-vogn, transportkøretøjer, samaritervagt og

kompressor til fyldning af røgdykkerflasker. Kommandovognen bruges i forbindelse med oprettelse af KST (kommandostade), hvor skadestedsledelsen har mulighed for – og fysiske rammer til – at sikre en god ledelse af skadestedet, hvor der samar-bejdes på tværs af områderne. Vognen er opbygget med et lille mødebord samt to arbejdspladser til en radiomand og en skriver. Derudover er der storskærme både inde og ude på bilen. Bilen er udstyret med kamera, der kan løftes seks meter op i luften, så man kan sende livebilleder fra skadestedet til de relevante myndigheder.

Frederiksberg viste nyindkøbte mobildæm-ninger og stormposer frem. Det frivillige beredskab på Frederiksberg er en ny kon-stellation, hvor kommunen i løbet af 2012 startede op med uddannelsen af ’egne’ frivillige, som skal assistere ved bl.a. større oversvømmelser, orkaner og lignede. Ege-dal leverede underholdningen og motivet til billederne af børnene, da de havde medbragt deres ATV’er og skiltevogn. Det frivillige beredskab i Egedal bliver kaldt med skiltevogn til alle færdselsuheld i kommunen til sikring af skadestedet. Der-udover bemander de ATV’eren, som kan bruges i indsatsområder, hvor det er svært at komme frem i normale køretøjer. Førstehjælpsvagten blev, udover Frede-rikssund, leveret af København Nordvest, København Nord samt Nordsjælland, som havde medbragt deres førstehjælpsmate-riel. Sammen med ambulancen fra Forsva-rets Sundhedstjeneste satte vi vel nærmest rekord med en 60 meter lang ’første-hjælpsgade’. Redningshundene (med fø-rere) fra Halsnæs-kredsen deltog og havde indrettet sig med en lille forhindringsbane, hvor de viste teamets færdigheder frem, til stor forbløffelse hos tilskuerne. Fra Nordsjælland-kredsen deltog

Politiets Beredskabs Ordenskorps, som tog opstilling sammen med Københavns Politi. Her havde tilskuerne mulighed for at høre om de lidt anderledes opgaver, som beredskabets frivillige også løser. Børnene kunne blive sminket med diverse sår og elendigheder i en stand, som vi drev i samarbejde med hjemmeværnet. Vi havde sammen med Benthe Petersen fra landskontoret lavet en stand, hvor vi reklamerede for forebyggelsesuddan-nelsen. Standen blev bemandet med folk fra Kreds Albertslund, København Syd og regionsledelsen. Derudover havde vi besøg af landschefen og den ene vicelandschef, Else Højsager. Politiet anslår, at der har været 10.000 besøgende. Om arrangementet bliver en tradition eller blot var et enkeltstående arrange-ment, står i skrivende stund hen i det uvisse, men skulle arrangementet blive gentaget, håber jeg, at endnu flere vil være med til at vise den danske befolkning, hvilken robusthed der ligger i et velfun-gerende frivilligt beredskab. Også fordi Beredskabsforbundet rummer så meget mere, end det vi havde med.

Totalforsvarets dag 2012Lørdag den 29. september var der premiere på Totalforsvarets Dag, som blev afholdt på Kastellet.Totalforsvarsregion Sjælland var vært for dagen og havde inviteret de øvrige aktører fra Totalforsvaret med.

Af jeSPer bAchmAnn mArcuSSen, infoASSiStent region hovedStAden


Kort Nyt 33

kort nyt

BeredskaBs-ForBundets aPP er klar– Brug den Flittigt!Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integra-tionen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I ind-beretter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabs-forbundets Facebook (www.facebook.com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver in-formationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberet-ningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

Så er tiden kommet til, at priser til redningsberedskabets frivillige personel skal uddeles for 2012. Hvem synes du, der skal modtage priserne?

Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i 2012 har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anven-delse af frivillige i redningsberedskabet.

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt rednings-beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsbered-skabet.

Hvis du vil indstille en person eller et redningsberedskab skal du benytte en blanket til at begrunde din indstilling. Du finder denne på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk.

Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivillig-prisen (-erne) senest onsdag den 19. december 2012. Selve priserne uddeles af forsvarsministeren ved et arrangement på Kastellet i marts-april måned.

indstillinger til åretsFrivilligPriser 2012

Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn i 2013?Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gen-nem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen “FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landskontoret i hænde senest 1. marts 2013.


34 Internationalt samarbejde

Også samarbejdet med øvrige dele af det internationale samfund er intensiveret – ikke mindst i forbindelse med dansk deltagelse i internationale operationer i forbindelse med jordskælv, oversvømmel-ser, tsunamier og andre humanitære hjælpeopgaver over alt i verden, hvor der måtte være behov for det. I europæisk sammenhæng har Be-redskabsforbundet deltaget i en række møder, dels i regi af European Voluntary Civil Protection Forum (EVCPF) initieret af Ungarn og en række østeuropæiske lande, dels i et mere vestligt orienteret projekt med Frankrig som initiativtager – i begge tilfælde med henblik på at undersøge mulighederne for et øget samarbejde på det frivillige niveau. Senest deltog Beredskabsforbundet med en lille delegation i det franske be-redskabsforbunds – Fédération Nationale de Protection Civile – årlige hyldest til de frivillige, der markeres ved en parade på Champs Élysées i Paris og kranselæg-ning ved den ukendte soldats grav under Triumfbuen. Sidste år deltog landschefen i arran-gementet, og det banede vejen for årets deltagelse med en form ’fanekommando’, der fik en fantastisk oplevelse i det fran-ske. Holdet bestod af fanebærer Charlotte Lund, Kim Nørgaard og Jean Abecassis, begge fra det syd- og sønderjyske område, samt Hanne Buchholdt fra Bornholm, der sammen med undertegnede er frivillige konsulenter for det internationale arbejde.

Det var en flok forventningsfulde deltagere, der mødtes i Kastrup for at flyve til Paris – og forventningerne blev til fulde indfriet! Vi havde fået god støtte fra forsvarsat-tachéens kontor ved den danske ambas-sade i Paris, og de franske værter tog sig forbilledligt af os. Forud for paraden besøgte vi en frivillig enhed, der havde til huse ved Seinen – med flot udsigt til Notre Dame – og som forestod støtten til samfundet både til vands og til lands. Vi overværede sammen med et hold itali-enske beredskabsfrivillige, der ligeledes var inviteret til paraden, en lille øvelse på floden med demonstration af deres hurtige gummibåde. Selve paraden fandt sted lørdag efter-middag den 27. oktober, hvor vi samledes nær Det danske hus på Champs Élysées. I paraden deltog primært frivillige fra det franske civile beredskab, men også re-præsentanter fra franske krigsveteraner og franske ”blå baretter” – og så som nævnt en italiensk og den danske delegation. Det var et imponerende skue. Vi blev placeret med Beredskabsforbun-dets fane helt fremme i paraden, og det var en helt særlig oplevelse at gå op mod Triumfbuen ad en strækning, der er de fleste bekendt fra afslutningen på Tour de France. Da vi kom fri af bygningerne langs alleen, blæste der en strid vind på tværs, og vi priste os lykkelige for at have Lotte som rutineret fanebærer, der trods den hårde vind havde helt styr på fanen. Knap så heldig – eller dygtig! – var italieneren,

der gik lige foran Kim. Vindstødet kom helt bag på ham, fanen slog hans briller af, og det varede et øjeblik, før han kom videre. Vi tog opstilling under Triumfbuen og hilste med fanen under kranselægningen som en hyldest til de faldne. Det var en oplevelse, der gav gåsehud – ikke bare på grund af kulden! – men primært fordi det var utroligt betagende og tankevækkende. Efter paraden var vi sammen med italienerne inviteret til kammeratskabsaf-ten hos vore franske værter. Det var meget hyggeligt og et tydeligt udtryk for, at vi mentalt er på linje med franskmændene. Der var god mad, hyggelig stemning og god lejlighed til at udveksle erfaringer med vore udenlandske kolleger. En aften, som lover godt for det fremtidige samarbejde, og som samtidig var et udtryk for evnen hos alle til både at optræde med den fornødne værdighed under paraden og til efterfølgende at hygge sig under uformelle former i det gode selskab. Det var en flok glade danskere, der om søndagen tog tilbage til Danmark efter en fantastisk oplevelse i Paris i bevidstheden om, at vi på bedste vis havde repræsente-ret Beredskabsforbundet.

Tak til Beredskabsforbundet for mulig-heden for at være med og tak til delta-gerne for en flot og helt igennem værdig repræsentation af de danske farver. Vi håber, at årets deltagelse kan følges op til næste år – måske endda med en større delegation.

Beredskabsforbundet i det internationale samarbejde

teKSt og foto: eriK PeterSen og vibeKe oliel PeterSen

Gennem mange år har der været et udstrakt samarbejde blandt beredskabsorganisationerne i de nordiske lande – udbygget yderligere gennem de seneste år i det såkaldte Haga-samarbejde, hvor der er sat fokus på mulighederne for øget samarbejde på tværs af grænserne og gensidig inspiration i det daglige arbejde med og for de frivillige.

Spejdernes Lejr 2012 35


Det blev til ni dage med trafikregule-ring og service over for gæster, billister og busser i og omkring de 240 hektar vest for Holstebro. Opgavesættet for Ordens-korpset var fra lejrens start at håndtere spejdernes ankomst i busser ved en af de fire terminaler for ankomst og trafikregu-lering i Krunderup krydset på Vilhelms-borgvej. Ugen igennem har opgaven gået på trafikregulering ved Krunderup-kryd-set, ved krydset Mozartvej/Vilhelmsborgvej samt ved terminal 1 ved Idrætscenter Vest, hvor størstedelen af busserne til de forskellige aktiviteter i Struer og Thors-minde afgik fra og returnerende til. Ind imellem patruljerede vi på vejene omkring lejren for at holde vejen fri for parkerede biler, der spærrede for busser og udrykningskøretøjer.

I Holstebro Centrum ved Musikteatret var der aktiviteter for spejderne. Efter en rute igennem byen skulle de samles på plænen foran storskærmen, hvorfra bus-ser afgik til lejren. De dage, hvor der var aktiviteter, eller flash mobs, som turen igennem byen blev kaldt, var der busser til 2.000 spejdere, der skulle hjælpes igennem myldretidstrafikken på Nørrebro-gade. Ved lejrens afslutning på afrejseda-gen var det lige som ankomstdagen – bare med modsat fortegn, nu skulle spejderne fra lejren fra de fire terminaler.

Det var 11 fra Ordenskorpset i Holstebro, og i afrejseweekenden var der hjælp med fire fra Ordenskorpset i Helsingør. Ugen igennem har der været arbejdet på 10 timers vagter med lidt pause og en enkelt

dag med tidlig fri. Alt i alt blev der leveret 958 frivillige mandetimer.

Ordenskorpset har høstet roser for udfø-relsen af vores opgaver både fra politi og Spejdernes Lejr, så vi kan være stolte af os selv. Vi har lært meget ugen igennem dels om os selv, men også om det at løse en opgave med fleksibilitet og konduite – hjælp er en æressag. Der er lavet mange gode film fra lejren. Du kan finde dem på YouTube under Spejder2012.

Vi er klar til næste opgave.

Af jAn veStentoft, KredSleder i holStebro

Holstebro Kommune, Brand og Redning – Ordenskorpset var for alvor på arbejde under Spejdernes Lejr 2012.

OrdenskOrpseT knOkLede ved speJdernes LeJr 2012


36 Øvelse

Indsatsleder, dykkerberedskab samt redningsbåd fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab afsendes omgående, og i de efterfølgende minutter rekvireres bådassistance fra Gribskov Kommunes Beredskab, ligesom Det Supplerende Frivillige Beredskab anmodes om at stille med kommandovogn, behandlerplads samt terrængående køretøj. – På bredden møder jeg fire unge kvin-der, der har ringet 1-1-2. De har pårørende ude på vandet og var også lettere, skal vi sige, hysteriske, siger indsatsleder Thomas Danholm. Men det var mere godt skuespil, end det var oprigtig panik hos kvinderne. For ulykken på Arresø var ikke ægte.

Helt som i den virkelige verden, så er mandskabet på stedet i starten alt for få, idet det tager tid at få mere mandskab frem til ulykkesstedet – men ud af kaos kan der komme orden. Trods den kraftige underbemanding i starten, så fik rednings-folkene hurtigt organiseret skadestedet, så de tilskadekomne fik den nødvendige hjælp.

Kommunikationen viste sig mod forvent-ning ikke at være den største udfordring, men det var det ufremkommelige terræn med mange siv og våde områder. Mand-skabet skulle bære de tilskadekomne omkring 300 meter fra vandkanten til behandlerpladsen. Denne udfordring blev

naturligvis løst af det frivillige beredskab, der medbragte terrængående køretøj, som fungerede som ’ambulance’ mellem vandkanten og behandlerpladsen. Der blev etableret triageområde ved vandkanten. Her blev de tilskadekomne vurderet og prioriteret, og en eventuel akutbehandling blev startet op. Herefter blev de fragtet til behandlerpladsen, hvor enkelte modtog akutbehandling, og resten blev trans-portprioriteret. Alle tilskadekomne blev registreret og observeret af de frivillige behandlerpladsassistenter. Fra behandlerpladsen var det muligt at køre til med ambulancerne og få bragt de tilskadekomne til sygehusene. For at sikre at alle ville få den rigtige hjælp i den

Af jeSPer bAchmAnn mArcuSSen, infoASSiStent region hovedStAden

Onsdag den 17. oktober kl. 15.00 indløber melding fra 1-1-2 om brand om bord på turbåden ”Frederikke”. Der er 30 om bord, flere er svært forbrændte, og folk er begyndt at springe i vandet. Bade-vandstemperaturen, hvis man kan kalde den det i oktober måned, lå på 10 grader.

øvelse med dykker- og bådberedskab i Frederikssund

Fra strandkanten og til en egnet fast vej var der 300 meter, hvor ambulancerne ikke var i stand til at køre. Derfor etablerede frivillige fra Frederikssund behandlerpladsen umiddelbart der, hvor ambulan-cerne kunne køre til. Behandlerpladsen består af et overdækket areal til triage, en trailer til nødbehand-ling, samt et telt, hvor de tilskadekomne samles og observeres inden transport til sygehus.

Grundet den lange afstand mellem vandkanten ogbehandlerpladsen havde det frivillige beredskab medbragt et terrængående køretøj til transport af tilskadekomne i indsatsområdet.


Øvelse 37

rigtige rækkefølge, blev de tilskadekomne prioriteret, så de kom af sted alt efter, hvem der havde det største behov. Alle tilskadekomne blev kuldeindpakket, og der var god varme på teltet.

Hele øvelsen varede over to timer, før alle sårede havde været igennem vente-pladsen, ligesom Arresø blev gennemsøgt af redningsbådene i jagten på eventu-elle ofre i vandet. Øvelsen var tilrettelagt af Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, som deltog med indsatsleder, bagvagt, dykkerberedskab, redningsbåd samt en sprøjte med brand-folk, der skulle hjælpe til med de mange tilskadekomne. Fra Det supplerende

beredskab stillede en kommandovogn med 1+1 samt en behandlerplads med 1+7. Gribskov Kommune deltog med en leder samt redningsbåden fra Falck-stationen i Gilleleje. Nordsjællands Politi deltog med indsatsleder ”Lima 9”, der dog måtte forlade øvelsen, da der indløb en melding om knivstikkeri andetsteds i politikredsen. Akutberedskabet fra Region Hovedstaden deltog med indsatsleder sundberedskab samt en ambulance, der bestred rol-len som ambulanceleder. Flyvevåbnets redningshelikopter blev også tilkaldt, men nåede aldrig frem, da der indløb en anden melding.

Fakta

”Frederikke” er sikkert kendt af mange, der har været i Søvær-net, arbejdet på Holmen, eller haft deres faste gang omkring Københavns Havn. Skibet er en såkaldt dok-ø-færge med betegnelsen FLS 7, bedre kendt som ”Hønen”, der gennem årene sejlede søfolk og værftsarbejdere mellem Toldboden og Holmen.

”Frederikke” har en længde af 12,5 m, en bredde på 4,2 m, en dybgang på 1,35 m og en beskeden tonnage på 15,2 brutto register ton. Som færge havde ”Hønen” plads til 130 perso-ner, det var ståpladser, da der ikke skulle sejles så langt. I dag er hun, ”Frederikke”, indrettet med borde og bænkeplads til 50 personer.

øvelse med dykker- og bådberedskab i Frederikssund


38 Dansk SøRedningsSelskab

Dansk SøRedningsSelskab er en almennyttig forening, som yder ’vejhjælp’ til søs. Hjælpen ydes til lystsejlere, fiskejol-ler m.m. Det kan være hjælp til motorstop, grundstødning, problemer med skruen, hvis man løber tør for diesel og lign. Det koster ikke noget at få hjælp, men vi opfordrer til at tegne et medlemskab af Dansk SøRedningsSelskab. Da vi jo ikke får tilskud fra det offentlige, er medlems-kontingenterne og sponsorater de eneste midler, vi har til at drive samtlige 8 statio-ner for. DSRS har endvidere søsterorgani-sationer, NSRS i Norge og SSRS i Sverige.

dsrs aarøDSRS AARØ er beliggende på øen Aarø,

som ligger i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord. DSRS AARØ dækker fra Lillebæltsbroen i nord til Helnæs bugt i syd. DSRS AARØ blev til på grundlag af, at en af de frivillige i sommeren 2010 selv havde brug for hjælp i Storebælt. Han var med sin båd løbet på en sten ved Lange-land og fik beskadiget skruen. Her fik han hjælp fra DSRS Rudkøbing. Da han kom hjem til Aarø igen, fore-lagde han det for et par af dem, som i dag også er med i DSRS AARØ. Der blev disku-teret lidt frem og tilbage. Og så blev tanke gjort til handling. Der blev i vinteren 2010-2011 taget kontakt til Dansk SøRednings-Selskabs bestyrelse. Vi fik besøg af nogle repræsentanter fra selskabet, som kom og

fortalte om Dansk SøRedningsSelskab, og så gik vi i gang med at samle frivillige og etablering af station nr. 8.

Vi samlede et hold af frivillige, der har lyst til at bruge en del af deres fritid på søredningen. Det var ikke noget problem, vi fik hurtigt samlet 17 frivillige, kvinder og mænd fra øen, med en bred faglig baggrund. Vi står på skift til rådighed 24 timer i døgnet. Alle har sejlererfaring. Der er indtil nu udnævnt seks bådførere, som er de ansvarlige ved enhver operation. Alle bådfører har som minimum speedbådscer-tifikat, duelighedsbevis eller anden højere maritim uddannelse og et VHF-certifikat. Da en del af de frivillige også er med i vo-

dansk søredningsselskabs station nummer 8 åbnet på aarø i Lillebælt

Af ritA f. SørenSen, frivillig i dSrS AArø

Dansk SøRedningsSelskab (DSRS) har åbnet endnu en station. Den 25. juni 2012 blev DSRS AARØ officielt meldt operationsklar. Det er Dansk SøRedningsSelsskabs station nummer 8, men den første station i Jylland. De andre er fordelt med 2 stationer på Fyn, 2 stationer på Langeland og 3 stationer på Sjælland. Se mere på www.dsrs.dk. Her kan du bl.a. læse mere om Dansk SøRedningsSelskab, medlemskab m.m.


Dansk SøRedningsSelskab 39

res lokale brandværn og vores akutte førstehjælpsbered-skab, har de selvfølgelig en brandmands- og akutførste-hjælpsuddannelse eller et almindelig førstehjælpskursus oveni. To af de frivillige har også en dykkeruddannelse.

I april 2012 fik vi overdraget en SAR-redningsbåd med 60 hk påhængsmotor. Vi overtog den efter Rednings-stationen Lynetten, som har været så heldig og få en helt ny. Vi har fået vores egen lille flydebro i Aarø havn, som vi ligger til ved. Efter et par måneder, hvor vi havde nogle øvelser for at lære båden at kende, blev vi den 25. juni meldt operationsklar. Spændingen var høj, for hvornår fik vi et udkald? Vi forventede ikke så mange udrykninger i denne sommer, da vi jo er nystartet. Men allerede den 23. juni fik vi vores første opringning på en af vores private telefoner. Det var en grundstødning i Haderslev Fjord. Om det var noget DSRS AARØ kunne tage sig af? Selvfølgelig kunne vi det. Vores første aktion var nu en realitet, og vi har indtil 1. oktober i alt været kaldt ud 10 gange i år. Det har været til motorproblemer, dieselproblemer, grund-stødning m.m.

Vi kan bl.a. blive kaldt ud af medlemmerne, pårørende, Søværnets Operative Kommando (SOK), Marine Overvåg-ningsCenter Nord (MOCN) eller Lyngby Radio. Vi har desværre ikke noget klubhus endnu, men på havnen på Aarø har en gammel fisker lånt os et hjørne af hans lade, hvor vi har vores udstyr m.m. Og lidt længere væk fra havnen, ud mod fyret, har vi vores midlertidige klubhus. Endnu en gammel fisker har givet os lov til at bruge hans lade til klubhus, hvor vi nu har indrettet os. Så der er god opbakning på øen. Vi håber selvfølgelig på, at vi på et tidspunkt får økonomi til at få alt under et tag i vores eget klubhus, men indtil videre fungerer det. Vi mødes fast tirsdag aften i ulige uger, og derud over mødes vi efter aftale til øvelse m.m. på havet. Vi har været så heldige at få sponsoreret polo T-shirts fra Nielsens til hele holdet. TAK!

DSRS AARØ gør sit til at udbrede kendskabet til Dansk SøRedningsSelskab. Vi har bl.a. sat en lille kasse op på havnen, hvor interesserede kan tage en folder. Vi har også lavet en lille opslagstavle med information om DSRS. Endvidere udleverer vi også materiale til dem, vi er ude for at yde hjælp til, specielt dem der ikke kender til DSRS.

JobbetFalck Nutec Esbjerg er en kursusvirksomhed med en stor og meget kompetent stab af sikkerhedsrådgivere og deltidsins-truktører. Vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores kurser og søger derfor kompetente førstehjælpsinstruktører med gode engelsk kundskaber. Du vil indgå i et team på i dag 15 sikkerhedsrådgivere og 50 deltidsinstruktører.

Arbejdssted er Falck Nutec Esbjerg, og du vil referere til operationschefen.

KvalifikationerDu har optimalt en eller flere af nedennævnte kvalifikationer:• Uddannetførstehjælpsinstruktør• Undervisningserfaring(engelsk)

Yderligere erfaring fra vindmølle industrien, offshore industrien, redningsskibe eller brand og redning vil være en fordel men er ikke et krav.

Du skal kunne engagere dig i rollen som underviser, og både være i stand til at arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i et stærkt team af instruktører. Da vi befinder os i en omskiftelig verden, vil der være krav til høj grad af fleksibilitet.

Hvad nu?Send en kortfattet ansøgning, cv og kopi af evt. certifikater til Operationschef Dan Berg Nielsen på e-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til jobbet er du naturligvis velkommen til at kontakte Dan Berg Nielsen på tlf. +45 30 94 63 51.

Vi ser frem til at høre fra dig.Falck Nutec Esbjerg A/S

Falck Nutec Esbjerg A/S er et af Europas mest avancerede sikkerheds- og træningscentre. Vi driver desuden også et moderne kursus- og konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter. Se www.falcknutec.dk Falck Nutec Esbjerg A/S er et 100% ejet datterselskab i Falck Koncernen.

106

89

Deltidsinstruktører til undervisning i førstehjælp Falck Nutec Esbjerg A/S

Læs mere på www.falcknutec.dk

10689 FalckNu_StillingsAnn_Førstehjælpsinst.B90,5x260H.indd 1 08/11/12 07.27


40 DFI Information

I årets kulturnat havde de frivillige fra Hedehusene allieret sig med blandt andre frivillige og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Næstved, og deltog i Forsvarsministeri-ets samlede udstilling inde ved ministeriet. Her kunne københavnerne prøve at spore efter radioaktivitet i et ægte uranholdigt grønlandsk fjeld, prøve at løfte en lastbil ved blot at bruge to fingre, møde en redningshund samt mærke hvordan det føles at være kemikaliedykker. Københavnerne tog rigtigt godt imod arrangementet, og mange fandt vej forbi – også selvom det ikke var planlagt. Og de mange gæster var med til at gøre en kølig aften til en lun oplevelse. Midt på aftenen kom forsvarsministeren forbi Bered-skabsstyrelsens stande og hilste på samt udtrykte både sin anerkendelse og taknemmelighed for de frivilliges og værne-pligtiges indsats.

FrIvILLIGe Fra BeredskaBs-sTyreLsen deLTOG I kuLTurnaTTenFredagen inden skolernes efterårsferie er der, traditionen tro, kulturnat i København. Og igen i år deltog frivillige fra Beredskabsstyrel-sen Hedehusene med aktiviteter, der lokkede københavnerne til og gav dem et indblik i både beredskabet og i den udfordrende og krævende tilværelse som frivillig.

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING


Landschefens Væg 41

Vi har i november fået besked om den indgåede aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014, og selvom aftalen indeholdt flere reduktioner, må vi glæde os over det samlede resultat og de udviklingstiltag, som aftalen også indeholder. Det er bestemt en aftale, der er til at arbejde med, selvom nedlæggel-sen af de ni kommunale støttepunkter giver os en særlig udfordring – støttepunk-terne var ramme for meget frivilligt arbejde af høj kvalitet. Vi må finde en måde at sikre, at dette arbejde ikke tabes fremover. Helt afgørende er det, at Beredskabs-forbundet har en fast rolle, og dermed nogle faste og klare opgaver, i det samlede danske redningsberedskab, blandt andet: Vi er sammenhængskraften i det frivil-lige redningsberedskab i Danmark. Vi sikrer hverning af frivillige, fastholdelse og videndeling på tværs af landet, så der al-tid er en slagkraftig styrke klar til at indgå som støtte og supplement til det daglige beredskab, både til hverdag og ved større hændelser og kriser. Vi sikrer gennem frivilligt arbejde, at forebyggelsesarbejdet og information om

beredskab styrkes. Blandt andet ved, at befolkningsuddannelsen i “Hjemmets Be-redskabsplan og Forebyggelse” gennem-føres landet over. Forebyggelseskurserne skal gøre befolkningen mere selvhjulpen ved større hændelser og forebygge ulykker i det daglige, så hver enkelt ved, hvordan man tager ansvar for sig selv og sin familie på bedste måde. Det er med til at skabe et tryggere samfund og et robust beredskab. Vi uddanner og efteruddanner frivillige ledere, der påtager sig at lede og sikre kvaliteten af det frivillige arbejde, både lokalt i vores kredse i kommunerne og med regional støtte fra vores frivillige ledere i regionerne. Og det er netop de opgaver, vi har i planerne at styrke i 2013 og frem – pla-ner som er til høring i regioner og kredse i disse måneder, og på denne måde passer opgaverne i aftalen godt sammen med de overvejelser, vi selv har arbejdet med. Vi kan nu se frem til nogle spændende år, hvor vi styrker det frivillige arbejde og det frivillige arbejdes synlighed og samfunds-værdi.

Faglig leder og efteruddannelse af kredsledelser og frivilligeEfteråret har budt på Faglig Leder-kurset, der udgør en vigtig del af nye kredsledere og vicekredslederes uddannelse i Bered-skabsforbundet. De nye ledere gennemgår først en omfattende forberedelse med stort pensum og e-learning hjemmefra, og derefter mødes holdet til kursus på Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekker-sten. Kurset afholdes af landsforbundet, og i år var vicelandschef Else Højsager kursusleder. Der har også været andre større kurser, der er værd at nævne, nemlig den årlige efteruddannelsesweekend for kredsle-delser i Region Syddanmark, som blev gennemført med tema omkring foran-dringsledelse og handlekraftig ledelse. Og i Region Hovedstaden er der netop afholdt “Hovedbrud”-efteruddannelse og vedligeholdelsesuddannelser for alle frivil-lige i regionen – denne gang også med deltagelse fra Region Sjælland. Begge aktiviteter fortjener stor ros.

AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF

Beredskabsforbundet er sammenhængskraften for det frivillige beredskab

Faglig leder Her er holdet og instruktører, der 8.-10. november 2012 mødtes på Beredskabs-styrelsens Højskole i Snekkersten for at gennemføre Beredskabsforbundets uddannelse for kreds- og vicekredsledere i beredskabsfaglig ledelse. Forud for kur-susdagene havde deltagerne læst et større pensum og arbejdet med e-learning. Og nu er endnu et godt hold af ledere klar til at løfte Beredskabsforbundets fornemste opgave: Det aktive kredsarbejde, der ska-ber sammenhængskraften for de frivillige og det frivillige arbejde rundt om i landet.


42 Regioner og kredse

nyT Fra reGIOner OG kredse

region midtjyllandFavrskov

Vi lavede i starten af september 2.200 kopper kaffe i Hinnerup, da Kronprins-parret var på besøg i anledning af 150 års byjubilæum. Der var gratis, varm kaffe til alle (i tidsrummet kl. 11.00-15.00), som var sponsoreret af Arriva. Vi havde selvfølgelig feltkomfuret varmet op, og kaffen stod i udskænk-ningsbeholderen. En gruppe pensio-nister kørte til Hadsten for senere på dagen at se Kronprinsparret igen, og der stod DSB for kaffeudlevering. Det var desværre kold kaffe, så de kunne lige fortælle, at i Hinnerup var kaffen varm.

Irma MøllerFrivillig

region syddanmarkBillund

Lørdag den 27. oktober 2012 løb Billund Natten af stablen, og Billund-kredsen stillede op. Lige som hjem-meværnet og mange andre udstillere brugte vi den lokale kulturnat til en info-hverve-kampagne i samarbejde med Region Syddanmark og Billund Kommune. Det hele foregik fra 17-22 i Billund Centeret. Den første time var sat af til opsætning, da der var åbent for publikum fra kl. 18. Vi stillede op

med en lokal udstilling over branden i Gyttegårdplantage sidste år, hvor vi deltog som forplejningsenhed, kombi-neret med regionens materiale og en voksen Ambu-man for at fange folks opmærksomhed. Både store som små greb chancen for at prøve HLR, og vi greb så chancen til at få snakket med dem om førstehjælp, forebyggelsesud-dannelsen og muligheden for at blive frivillig. Standen var velbesøgt, nogle af de besøgende ville også dukke op til vores info-aften den 13. november 2012. En skrev sig op som frivillig på aftenen. For en kreds med 8 frivillige er det en stor begivenhed. Alt i alt en god aften med en god kontakt til de besøgende og en god gevinst for kredsen. Vi siger tak for hjælpen fra regionen, særligt Lis, der stillede op på selve aftenen.

Christian RigelsenFrivillig

region Hovedstadentotalforsvarets dagDen 29. september deltog Region Hovedstaden i Totalforsvarets Dag på Kastellet – læs mere andetsteds i bla-det. Vært var Totalforsvarsregion Sjæl-land (hjemmeværnet), og blandt de øvrige deltagere var akutberedskabet ved Region Hovedstaden, Københavns Politi, Københavns Brandvæsen, Falck samt Beredskabsstyrelsen. Rudersdal Hørsholm havde kørt gullaschkanonen i stilling og producerede hånddeller. Frederikssund deltog med komman-dovogn, transportkøretøjer, samari-tervagt og kompressor til fyldning af røgdykkerflasker. Frederiksberg viste mobildæmninger og stormposer frem. Egedal leverede underholdningen og havde desuden medbragt deres ATV’er og skiltevogn. Førstehjælpsvagten blev, udover Frederikssund, leveret af København Nordvest, København Nord samt Nordsjælland, som havde medbragt deres førstehjælpsmateriel. Redningshundene (med førere) fra Halsnæs-kredsen deltog og havde indrettet sig med en lille forhindrings-bane. Fra Nordsjælland-kredsen deltog

Politiets Beredskabs Ordenskorps, som tog opstilling sammen med Køben-havns Politi. Politiet anslår, at der har været 10.000 besøgende.

nordsjælland

FacebookI et forsøg på at følge lidt med tiden har Kreds Nordsjælland oprettet en side på Facebook: http://www.face-book.com/bfnsj. I første omgang er der ikke ret meget indhold på siden, men vi håber, at vi med medlemmernes hjælp kan få fyldt mere på.

Frederikssund

dødsfaldDet er med stor sorg, at vi modtog beskeden om, at frivillig Sten Hansen den 9. oktober var afgået ved døden efter kort tids sygdom. Sten har været frivillig hos Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund siden 2003 og har bestridt forskellige ledelses- og tillidshverv i kredsen, herunder som leder af munderingsdepotet samt kom-munikationsenheden. Sten ville være fyldt 64 år den 18. oktober. Ære været Stens minde.

Jesper MarcussenInfoassistent

virksomHedsBeredskaBomspændt af flammer på 90 sekunderEn virksomheds sikkerhed er i høj grad baseret på at forebygge ulykker, og her kan valg af det rigtige arbejdstøj være en afgørende faktor. Det kan ske, når du mindst venter det, hvis uheldet er ude, og tøjet er af det forkerte stof. I det seneste nummer af det norske tidsskrift SIKKERHET omtales nogle forsøg, hvor man har testet forskellige typer af arbejdstøj. Et forkert valg af arbejdstøj kan være skæbnesvangert. Særligt farlige er alle former for beklædning, der indeholder syntetiske materialer, og netop arbejdstøj er ofte


Regioner og kredse 43

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

LandspLanFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlems-vendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorPsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, formandMobil: 21 62 58 62Web: www.detspillernu.dk

fremstillet af en blanding af bomuld og kunstfibermaterialer. De syntetiske stoffer smelter ofte, så de brænder fast i huden og giver store brandskader. Er der blot en lille risiko for, at medar-bejderne kan blive udsat for varmepåvirkninger, bør man derfor vælge flammehæmmende beklædning, der mindst opfylder DS/EN 531: Beskyttelsesbeklædning til industriarbejdere udsat for varme (ekskl. brandmænd og svejsere). Vedligeholdelse af arbejdstøjet har også betydning. Tøjets flammehæmmende egenskaber kan svækkes betydeligt, hvis det er stærkt tilsmudset, eller det er vasket forkert. Og husk at også pigernes kjoler kan blive livsfarlige fakler, hvis de kommer for tæt på et tændt juletræ.

mødet på rigshospitaletSammenslutningens sidste møde i år blev et besøg ved Rigs-hospitalets maskinafdeling, hvor vi fik et lille indblik i den om-fattende teknik, der skal sikre, at hospitalet kan fungere, også hvis forsyninger udefra af bl.a. elektricitet svigter. Rigshospita-let står over for udvidelser og ombygning i milliardklassen, og her indgår sikkerhed og beredskab som en naturlig del af plan-lægningen. En rundtur førte os til bl.a. kølecentralen, nødelvær-ket og helikopterplatformen. Vi hørte også om procedurerne, når en patient bliver overført til hospitalet via helikopter, der lander på den specielle platform øverst på en af bygningerne.

godt nytårVi arbejder på at kunne tilbyde flere spændende og lærerige arrangementer i det nye år og er altid åbne for forslag til emner eller besøgssteder. Læs mere om såvel dette som vore tidligere arrangementer på hjemmesiden www.virk-bered.dk.Alle vore medlemmer og samarbejdspartnere ønskes et godt nytår.

Niels Erik BøllingInformationsassistent, Landsplan

nyT Fra reGIOner OG kredse

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2Hvilke 2 tingkan redde ditliv til søs?

Kampagnen

fortsætter i 2013

Følg kampagnen på:www.facebook.com/Brugvesten

Annonce BEREDSKAB.indd 1 11/28/2012 12:11:16 PM

Documents

BEREDSKAB 06, November, 2012