BEREDSKAB 02, Marts, 2011

Se mere på side xx

TEMABrand og forebyggelse

BErEdskABFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 02 / marts 2011

tema:

Se mere på side 22-23

Se mere på side 24

Se mere på side 6

Forebyggelse for befolkningen

Frivillige skal være synlige

BrandFolk skal hverves

lokalt

Færre Branddøde

i 2011

Kampagnen for rekruttering og fastholdelse af brandfolk fortsætter foreløbigt frem til 2013. Beredskabsforbundet har ansat to

konsulenter til at varetage og hjælpe med denne opgave.

Se mere på side 17

02 Marts 2011 BErEdskAB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 0000Fax: 3524 [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag 13.059Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010

RedaktionKommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

AbonnementUdkommer 6 gange i 2011, pris kr. 200,-

Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kom-munale myndigheder, politi, bedriftsværns-pligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er den 2. maj 2011

Produktion og annoncerMediegruppen asPorschevej 127100 VejleTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

02marts 2011 31. årgang

06

08

21

18

Befolkningen kunne pr. 1. marts siger goddag til en ny befolkningsuddannelse: Forebyggelse af ulykker. Tidligere på måneden begyndte Beredskabsforbundet nemlig arbejdet med markedsføringen af et gratis tilbud til befolkningen. Forebyggelsesuddan-nelsen afløser for befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Forebyggelse er i de senere år blevet et stadigt øget fokusområde i redningsberedskabet, og det er en opgave, som yderligere kan være med til at styrke de frivillige i beredska-berne rundt omkring i landet. I første omgang bliver forebyggelsesuddannelsen udbudt i 10 udvalgte kommuner, og 2011 bruges derfor som en forsøgsperiode med efterfølgende evaluering. Forhåbningen går på, at Beredskabsforbundet kan rulle kampagnen ud til hele landet til næste år. For der er et stort behov for at være i kontakt med befolkningen omkring tiltag, som de selv kan gøre i hverdagen for at undgå eller i hvert fald formindske omfanget af ulykker. Skadestuerne bliver årligt besøgt af over 600.000 danskere, så der er bestemt god grund til at få danskerne til at tænke forebyggelse.

Men det er bemærkelsesværdigt, at der i materialet, som bliver udleveret til kursisterne på forebyggelseskurset, og som i øvrigt er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, bliver anbefalet, at kursisterne også bør uddanne sig i førstehjælp. Bemærkelsesværdigt når nu førstehjælpskurserne er nedlagt. Det understreger blot, at den politiske beslutning har været forkert. At et førstehjælpskursus er et godt led i at forebygge, er der ingen tvivl om. For på et førstehjælpskursus lærer man netop både at forebygge og agere ved en ulykke gennem praktiske øvelser. For ulykker vil ske. Hver dag. Hele året rundt. Beredskabsfor-bundet kan kun anbefale, at befolkningskurserne i førstehjælp og brandbekæmpelse igen bliver et tilbud til danskerne. Spørgsmålet er derfor, hvorfor der ikke kan gives plads til begge uddannelser?

samfundet øger fokus på forebyggelse

Se mere på side xx


BErEdskABFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 02 / marts 2011

tema:

Se mere på side 22-23

Se mere på side 24

Se mere på side 6

Forebyggelse for befolkningen

Frivillige skal være synlige

BrandFolk skal hverves lokalt

Færre Branddøde i 2011

Kampagnen for rekruttering og fastholdelse af brandfolk fortsætter

foreløbigt frem til 2013. Beredskabsforbundet har ansat to

konsulenter til at varetage og hjælpe med denne opgave.Se mere på side 17

Indhold

leder

Forsidefoto: Colourbox

04 Kan din virksomhed overleve en brand?

06 Færre branddøde i 2010

08 Kort Nyt

10 Elektronik i branddragten

12 Brand på Herningværket

15 Brandmanden skal hverves lokalt

16 Fokus på næste forlig

17 Kort Nyt

18 Kan du forebygge ulykker og sikre dit hjem?

20 Tryghed til danskerne

21 Husk vesten

22 Frivillige skal være synlige

23 Stædighed og vilje gør synligheden hot

25 Pas på øjnene

26 De frivillige må blive i garagen

27 Brandmand i 50 år

28 DFI Information

29 Nyt fra regioner og kredse

BErEdskAB 02 Marts 2011

4 Virksomhed og brand

Kan din virksomhed overleve en brand?

Tænk sikring af din virksomheds værdier ind i byggeriets første faser – og undgå store økonomiske tab og truslen om lukning af virksomheden som konsekvens af en brand. Virksomheden skal indtaste oplysninger om sig selv på: www.brandtabsberegner.dk. Programmet udregner så på baggrund af

oplysningerne, hvor meget løsøre (dine varer, maskiner, inventar) skades, hvor meget bygningen skades, og hvor meget virksomheden vil tabe på driften som følge af brandskaden. Endelig beregnes hvor lang tid, der vil gå, før virksomheden atter er i fuld drift igen. Der beregnes på et bygningsafsnit ad gangen, dvs. en afgrænset del af hele bygningen.

Der regnes ikke på sandsynligheder, hvorfor virksomheden ikke kan få oplyst sandsynligheden for, at skaden vil ske for virksomheden. Programmet kan ikke oplyse om præmier og rabatter på forsik-ringer.

Forsikring & Pension har lavet en brandtabsberegner, der kan estimere, hvor store skader en virksomhed vil opleve ved en brand.


Af MAds JAkobsen | foto: colourbox.coM


Trafikssikkerhed 5

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af brand-dragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

Mød os på Beredskabchefernes

Årsmøde. Vi er på stand nr. 22

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Beredskab_H297xB210_april2010.indd 1 12/04/10 09.16


6 Branddøde

I 2010 omkom 67 mennesker ved brand, mod 71 året før. Begge år er antallet lavere end gennemsnittet på 80 branddøde de seneste 20 år. Tallet for 2010 kan stige lidt, når den endelige opgørelse ligger klar. Erfaringen viser dog, at det typisk kun drejer sig om få personer, oplyser fuldmægtig Berit Lumbye Siemer fra Beredskabsstyrel-sen: – I fire ud af de fem seneste år har antallet af omkomne ligget under gen-nemsnittet på 80 branddøde om året. Så det er glædeligt, siger hun. Overingeniør Peter Hofman-Bang fra Beredskabsstyrelsens Center for Fore-byggelse følger op: – Hvis jeg skal pege på den vigtigste årsag til de gode tal, så er det, at sta-

Af xxx I foto: xxxxx

Af MAds JAkobsen | foto: colourbox.coM

Foreløbig opgørelse fra Beredskabsstyrelsen viser et fald i antallet af branddøde sidste år.

Færre Branddøde i 2010

digt flere får en røgalarm i deres hjem. Røgalarmer redder liv, fortæller han.

halvt så mange branddøde i julenMed et gennemsnit på 10 omkomne er december typisk måneden med flest branddøde. Opgørelsen for 2010 viser et væsentligt fald i antallet af omkomne i forhold til samme måned året før: I december 2010 omkom syv mennesker ved brand. Året før drejede det sig om 13. I de sidste to uger af december 2010 mistede fem personer livet ved brand. I 2009 lød det tal på 10.

Når man ser på tallene fra Beredskabs-styrelsens Statistikbank over aldersgrup-per af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. Ældre bliver

ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre. De er desværre den alders-gruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 45 % af de omkomne i dødsbrande i 2009, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. Brand-Bevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ’Farmor ønsker sig en røgalarm!’ for at få sat fokus på opsæt-ningen af røgalarmer ved ældre borgere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget

TEMABrand og

forebyggelse


Branddøde 7

hjem. Desuden er den nye befolkningsud-dannelse i forebyggelse lanceret tidligere i marts, og her bliver kursisterne også gjort opmærksom på eventuelle brandfa-rer i netop deres hjem.

Der er flere faktorer, der danner grund-lag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af Beredskabs-forbundet i slutningen af 2008 viser, at personer over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spil-ler de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

røgalarm en livsvigtig investeringSund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne

i asken fra brændeovnen er helt sluk-ket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altaf-gørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være ga-rant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

tobaksrygning største synderTobaksrygningen udgør klart den største

enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gen-nemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag til dødsbrande i Danmark. Det gjaldt også i 2009, hvor 27 ud af de 48 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt mål-rettet rygere, der bor på plejehjem.

ældre specielt udsatte

Ældre omkommet i brande i perioden 1999 – 2009

År Samlet antal Antal omkomne ældre omkomne (67 år og opefter)

2009 71 32 (45 %)2008 90 38 (42 %)2007 71 32 (45 %)2006 69 25 (36 %)2005 87 36 (41 %)2004 86 30 (35 %)2003 92 26 (28 %)2002 76 32 (42 %)2001 74 30 (41 %)2000 83 28 (33 %)1999 80 28 (35 %)

Kilde: Beredskabsstyrelsens Statistikbank

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter.


8 Kort Nyt

kort nyt

ny direktør for BeredskabsstyrelsenPolitidirektør Hans Henning Thiesen er blevet udnævnt til direktør for Bered-skabsstyrelsen med virkning fra 1. april. Han afløser direktør Frederik Christian Schydt, som blev pensioneret i august 2010. Hans Henning Thiesen er 57 år og har gennem sin karriere opbygget en bred ledelsesmæssig erfaring, blandt andet fra stillinger som vicepolitimester i Politiets Efterretningstjeneste, politime-ster i Rigspolitiets Politiafdeling, vicepolitidirektør hos politidirektøren i København og senest politidirektør i Københavns Vestegns Politi. Derudover har Hans Henning Thiesen været konstitueret som vicestatsadvokat i Direktoratet for Udlændinge og statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

viBorg søger instruktørDet frivillige beredskab i Viborg ønsker at opstarte grunduddan-nelse i Indkvartering/Forplejning. Der er brug for en ekstern instruktør til dette. Er du interesseret, kan du kontakte kredsleder Lars Erik Leth på tlf. 6133 0567 for mere information.

snekaos på BornholmJulen 2010 blev ikke som forventet på Bornholm. Et historisk snevejr ramte Bornholm og blev hængende. Det skabte en hel del arbejde til beredskabet på øen. Hundredvis af julestemte passagerer fra færge og fly skulle indlogeres. Politiet skulle have hjælp til oprettelsen af kommandostation med hotline til indesneede bornholmere. Beredskabsstyrelsen selv fik også en hel del at se til, da livsnødvendig medicin og brændsel skulle ud til de indesneede. De værnepligtige var taget på juleferie, så de frivillige på øen trådte talstærkt til. Dag og nat i en uge kæmpede de frivillige med snemasserne. 240 mandtimer blev brugt samt et tålmodigt og stærkt team til at gøre julen for de strandede passagerer til en uforglemmelig jul. Julen er igennem mange år blevet til et gaveræs, og spørger du børnene i dag, hvad julen handler om, ville de svare ”gaver”. Bornholmerne har kun et ønske til næste år: At være sammen med familien.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41


10 VIKING Branddragt

I Esbjerg er VIKING Life Saving Equipments seneste innovation det lille intelligente kredsløb TST, der kan redde brandmænd fra forbrændinger og varmestress. I udviklingsprocessen har det revolutioneret udviklingen af elektronik, der kan modstå vand og varme. VIKING har siden midten af 1970’erne produceret branddragter og har over de sidste 30 år været med til at udvikle mere og mere sofistikerede måder at sammen-sætte de komplekse lag, en branddragt består af. Trenden til både det danske og internationale marked har over de sidste år flyttet sig fra primært at forholde sig til ter-mik til i lige så høj grad at se på ergonomi. Alt fra udvikling af fibre til placering af lommer foregår i et dynamisk samarbejde med dragtens brugere – om det så er folk fra Beredskabsstyrelsen i Danmark, det lokale brandværn eller brandfolk i Boston eller Singapore. I dag er VIKING førende i Danmark, blandt andet fordi de kan tilbyde dragter med markedets laveste vægt og samtidig den bedste beskyttelse. Faktisk tilbyder deres dragter markedets højeste tilbage-trækningstid: Udsættes man for ca. 800 grader, tager det op til 14 sekunder, inden man oplever smerte, og derefter har man 10 sekunder til at trække sig ud af rum-met. – Det lyder måske ikke af så meget, men så skal man lige tænke på, hvor langt Carl Lewis kunne løbe på 10 sekunder”, siger Jens Peter Kruse, der er Vice Presi-dent i VIKINGs Global Fire Segment, og fortsætter:

– Det ændrer dog ikke på det faktum, at det hidtil har været brandmandens per-sonlige termostat, der har skullet fortælle, hvornår han skulle tage benene på nak-ken. Og selv om vi heldigvis meget sjæl-dent oplever hændelige uheld med vores dragter, så sker det, at en brandmand er kommet for sent ud, og derfor har fået 2. grads forbrændinger eller er blevet ramt af varmestress. Den slags gør, at vi hos VIKING hele tiden fokuserer på at udvikle vores produkter, så de bliver endnu mere komfortable og sikre.

visuel informationTST, Thermal Sensor Technology, er intelligent udstyr, der bliver syet ind i branddragten. Sensorer, der måler varmen både uden på og inde i dragten, og et LED-display fortæller brandmanden og ankermanden, at tiden er inde til at trække sig tilbage. En batteriboks er placeret i inderlommen på dragten.– Det er fuldstændig banebrydende, at brandmanden ikke længere alene skal stole på sin intuitive fornemmelse af var-men uden på og inde i dragten. TST kom-mer til at give markedets absolut bedste beskyttelse mod varmestress og forbræn-dinger, ligesom den selvfølgelig også vil komme til at give en langt større tryghed for både brandmand og ankermand, når de ikke skal forhandle om risikoen, men kan overlade det til TST at sige stop, siger Jens Peter Kruse, der ikke uden grund er stolt af sit værk. Et værk, der har været mange år undervejs.

At udvikle branddragter er hele tiden en balanceakt mellem beskyttelse og komfort: Mellem at lave dragten så åndbar og let i vægt, at den giver optimale bevægelsesmuligheder, samtidig med at den er så tæt, at den kan modsvare de enorme varmegrader, en brandmand risikerer at blive udsat for. Hos VIKING er innovation sammen med brugerne derfor hele tiden i fokus.

Elektronik i branddragten

Af MAds JAkobsen


elektronik, der kan tåle vand og varmePrincippet i TST er egentlig ganske sim-pelt: På ærme og ryg sidder sensorer, der med henholdsvis en grøn og en rød advar-selslampe fortæller, hvornår det er tid til at trække sig tilbage. Placeringen af batteri og LED-display er nøje valgt til at passe præcis til, hvor brandmændene selv gerne vil kunne orientere sig. Det er blevet til venstre arm, for brandmandens vedkom-mende, og et display i nakken, der hjælper ankermanden med at vurdere de tempera-turer, der omgiver hans makker. Ved 250 grader lyser den ydre cirkel på displayet langsomt grønt, og ved 350 grader blinker lyset i den indre cirkel hurtigt rødt. Det kan undre, at et så oplagt produkt ikke for længe siden har set dagens lys, men det er der en logisk forklaring på: – Der bliver forsket meget i mikrotek-nologi til tekstiler, men til dato er der intet af det, der er blevet udviklet hverken på universiteter eller i private virksomheder, der kan modstå de varmegrader, vores branddragter bliver udsat for. Eller de kemikalier og vandpåvirkninger, de skal kunne tåle under vask, siger Jens Peter Kruse, og forklarer yderligere: – Også af den grund har TST været længe undervejs. Det er efterhånden en del år, siden Christian Dalsgaard fra Ohmatex og jeg i en stille stund sad og funderede over, hvordan man ville kunne løse udfordringen med indbygget advar-selselektronik, der kunne modstå de ydre påvirkninger. Christian havde i forvejen arbejdet med at udvikle tekstiler med ind-


VIKING Branddragt 11

Elektronik i branddragten

Der bliver forsket meget i mikroteknologi til tekstiler, men til dato er der intet af det, der er blevet udviklet hverken på

universiteter eller i private virksomheder, der kan modstå de varmegrader, vores branddragter bliver udsat for.

bygget radiokontakt til politiet, så han var den rigtige mand at bruge som sparrings-partner. Hos VIKING ved vi alt, der er værd at vide om brandhæmmende materialer, men dengang vidste vi ikke ret meget om mikroteknologi. Derfor lod vi Christian og Ohmatex udarbejde en kravspecifikation, som BB Electronics i Horsens fik lov at produktmodne. Det har faktisk taget to år, fra de fik kravene, til produktet har kunnet leve op til dem. Især det med at få elektronikken til at overleve vand ved høje grader med de skrappeste kemikalier har været en udfordring for de her ellers så sarte kredsløb. Men nu kan vi med ro i sindet sige, at de kan tåle det hele. Der er kørt ikke færre end 25 officielle tests med vask ved 60 grader. Og TST holder til det. I sig selv noget af en bedrift for et stykke elektronik.

TST er naturligvis udviklet til at leve fuldt op til EN469-standarder (Den europæiske standard for beskyttelse af brandfolk, red.), og VIKING samarbejder med UL, det amerikanske institut for godkendelse af branddragter, om at få produktet godkendt til det amerikanske marked. – Det siger lidt om VIKINGs betydning på det internationale marked, at vi bliver dem, der kommer først på det amerikanske marked. UL har udarbejdet deres krav til vores dragt, og dem regner vi selvfølgelig med at honorere med TST. Og når vi gør det, har vi her fra Danmark faktisk sat standarden.

TST har allerede været indstillet til og vun-det en række priser, ligesom DR og TV2 har bragt nyheden. I første del af 2011 skal TST undergå den sidste brugerafprøv-ning med Københavns Brandvæsen, samt af brand-, rednings- og beredsskabstjene-ster i Boston, Lübeck, Helsinki og Singa-pore. Jens Peter Kruse forventer derfor, at TST kommer i handlen fra omkring august 2011.


12 Brandindsats

Det blev en kamp mod uret, da der udbrød brand i et transportbånd ved Herningværket sidst i januar. Brandfolk fra Herning Kommunale Beredskab måtte kæmpe i flere timer, før de fik flammerne under kontrol. Frivillige fra det kommu-nale beredskab var ligeledes til stede og hjalp brandfolkene: – Vi lavede varm aftensmad på Be-redskabsgården til hele styrken og havde kommandostade ude på skadestedet, hvor vi stod for log og kommunikation, fortæller Henning Skallebæk, der er kredsleder i Beredskabsforbundets Herning-kreds.

Beredskabschefen i Herning, Mette Bøgvad, var indsatsleder på opgaven og fortæller, at det formentlig var et leje i det 150 meter lange transportbånd, der startede branden. Transportbåndet bruges til at transportere træflis fra opbevaringspladsen ved værket til to store siloer, hvorfra træflisen fortsætter ind i brændkammeret. Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og ilden bredte sig op ad transportbåndet. Derfor blev al disponibelt mandskab indkaldt, og der var ligeledes assistance fra Beredskabsstyrel-sen Herning. Der blev kæmpet hårdt, og der var brug for alle hænder:

– Vi angreb transportbåndet alle steder, det var muligt. De tre stigevogne, vi brugte, kunne kun nå en højde på 30 meter, så vi måtte sende brandfolk op i et trappetårn ved siloen, hvor de smadrede nogle ruder, så de kunne sprøjte vand ned gennem transportbåndet, fortæller Mette Bøgvad. Først fem meter fra de to siloer blev flammerne stoppet, og det var meget heldigt, da det ville have været noget nær umuligt at slukke branden fra oven, hvis der var gået ild i siloerne. I alt blev der brugt omkring 300 man-detimer på opgaven.

TEMABrand og

forebyggelse

Af lIne nIelsen | foto: thoMAs engholM

Brand på HErningværKEtSøndag den 23. januar udbrød der brand på Herningværket i Herning. Frivillige stod for kommandostade samt forplejning af de travle brandfolk.

Nytårshilsen 13

Kontakt os for mere information: Tlf. 6471 2112 · www.plum.dk

Brug Plum, fordi hurtig hjælp er dobbelthjælp

Gør vejen til førstehjælp let, hurtig og effektiv

Træk et plaster med den ene hånd,sæt det på den anden. Og hurtigt tilbage til arbejdet

Med Plum får du altid gennemtænkte løsninger til førstehjælp. Hovedprincippet er, at førstehjælpen skal tilbydes så tæt som muligt på det sted, hvor der kan blive brug for den. Vores dispensere kan sættes op overalt. Brugervenlighed og høj hygiejne er bygget ind i dem fra starten. Vores plasterdispenser kan eksempelvis betjenes med én hånd. Hvert plaster er pakket ind for sig. På med det. Og hurtigt tilbage til arbejdet.

Indret skyllestationen efterbehov – og skyl gerne nedefra

Der kan være sekunder mellem en alvorlig forskrækkelse og et mistet syn. Derfor skal øjenskyller være inden for rækkevidde. Vores skyllestation rummer to fl asker. Derfor kan vi tilbyde både neu traliserende øjenskyl til uheld med kemikalier og almindelig 0,9% natrium klorid til skylning ved alle andre typer af uheld. Og du kan kombinere dem, som du vil.

REDINK.DK

04010 Dansk plum ann 210x297.ind1 1 22/08/07 15:31:04

Forhandler:

www.sikkerhedsbutikken.dkTlf.: 70 202 201E-mail: [email protected]

14


Rekruttering 15

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen og fastholdelsen af frivillige og deltidsansatte brandfolk til det danske redningsberedskab. Bered-skabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen. Derfor er Henrik Stage og Jesper Koch blevet ansat som konsulenter. De skal hjælpe de kommunale brandvæsner, Falck og de sønderjyske frivillige brandværn med at rekruttere og fastholde brandfolk. Og der er brug for fokus på området: – Brandvæsnerne og kommunerne kan ikke ”bare” fuldtidsansætte sig ud af problemerne, da det vil være en økono-misk bombe under budgetterne. Derfor er det vigtigt, at der fortsat kan tiltrækkes og fastholdes deltidsansatte og frivillige brandmænd, siger Jesper Koch, der er deltidsansat brandmand (har været ansat både ved Falck og kommunalt brandvæ-sen) og uddannet beredskabsinspektør. I øjeblikket har han orlov fra sit job som

udrykningsleder ved Falck i Ballerup. Jesper Koch, der bor i Odsherred, har til opgave at fokusere på området øst for Lillebælt. Vest for Lillebælt er opgaven tildelt Henrik Stage. – I første omgang handler det for os om at skabe et overblik over den aktuelle mangel på deltidsansatte og frivillige brandfolk. Vi skal finde ud af, hvor det akutte behov er og sætte ind med hverve-kampagne. I Jylland skal der også rekrut-teres frivillige brandfolk til brandværnene i Sønderjylland, så det er en spændende udfordring udover at skulle hverve de deltidsansatte brandfolk, fortæller Henrik Stage. Han har tidligere været frivillig, er uddannet deltidsbrandmand og fungerer som frivillig holdleder i Frederikshavn Brandvæsen, hvor han også er instruktør på grund-, funktions- og vedligeholdsud-dannelsen for brandmandskabet. Inden tiltrædelsen ved Beredskabsforbundet var Henrik Stage ansat som vicebered-skabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg.

Puljen på 2 x 3 mio. kroner er en fortsæt-telse af den hvervekampagne, der kører på www.blivbrandmandnu.dk, og som blev lanceret i 2010. Men hvor kampag-nen tidligere kun fokuserede på deltids-ansatte brandfolk, så omfatter den nu også frivillige brandfolk i Sønderjylland. Og det glæder formanden for Sønder-jysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen: – Det glæder mig, at frivilligelementet også bliver styrket i denne omgang. Til-gangen af nye frivillige til brandværnene i Sønderjylland er stagneret, og derfor ser jeg frem til en lokal fokusering på hverv-ning i løbet af de to næste år, forklarer Arne Christensen. I Sønderjylland mangler der i øjeblik-ket 179 frivillige brandfolk i en række af brandværnene. På landsplan viser seneste tal for 4. kvartal 2010, at der mangler omkring 120 deltidsansatte brandfolk på landsplan. Se mere på www.blivbrand-mandnu.dk

Kampagnen for rekruttering og fastholdelse af brandfolk fortsætter foreløbigt frem til 2013. Beredskabsforbundet har ansat to konsulenter til at varetage og hjælpe med denne opgave.

Brandmanden skal hverves lokalt

Af MAds JAkobsen

Jesper Koch (t.v.) og Henrik Stage er klar til at hjælpe brandvæsnerne og de frivillige brandværn med rekruttering af nye brandfolk.


16 Beredskabsforlig

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

Danmark råder over et redningsbered-skab, hvor ca. 45 % af personellet er frivillige. De frivillige spiller derfor en stor rolle i arbejdet for at gøre Danmark til at sikkert sted at være. Vores overordnede mål er at styrke samfundets beredskab og robusthed qua en styrkelse af de frivillige i redningsberedskabet. Helt i overens-stemmelse med regeringens officielle politik om samme.

Fælles oplægBeredskabsforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor-bund og Landsklubben For Deltidsan-satte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg, som er tilsendt Forsvarsmini-steriet og de politiske partier. Desuden indeholder oplægget også egne ønsker fra Beredskabsforbundet. Af fælles for-ligspunkter kan blandt andet nævnes følgende:• Nuværendestøttepunktsstrukturfast-

holdes• Rekrutteringafdeltidsansatteogfrivil-

lige brandfolk samt frivillige generelt skal styrkes markant

• Befolkningsoplysningomforebyggendeforhold skal styrkes markant

• Befolkningsuddannelseiforebyggelseskal videreudvikles

• Udviklingenafungdomsbrandkorpsskal fremmes

Brug for styrkelse af frivillige og deltidsansatteUndermineres de frivilliges indsats, må vi se i øjnene, at staten må tilføre meget betydelige midler til egentlig ansættelse af nyt personel i redningsberedskabet, eller at redningsberedskabet og dermed vores tryghed i samfundet svækkes. Ingen af alternativerne er acceptable, når man med forholdsvis beskedne midler kan fastholde og optimere det frivillige element i redningsberedskabet. Beredskabsforbundets individuelle for-ligsoplæg går derfor på, at frivilligelemen-tet og forbundet bør styrkes i fremtiden. Anvendelsen af frivillige skal fremmes, da de er en yderst vigtig ressource at have til rådighed. Det har vi set det seneste år, hvor de har hjulpet til med både over-svømmelser og snekaos.

Fokus på næste ForligForhandlingerne om det kommende beredskabsforlig går formentlig ind i sin afsluttende fase i løbet af foråret/sommeren 2011. Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet er afhængige af de forhold, der besluttes via forliget.

Af MAds JAkobsen

Imødekommes vores ønsker, er det initia-tiver, der klart vil være med til at styrke indsatsen over for befolkningen samt frivilligelementet i redningsberedskabet nu – og også i fremtiden. Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden!

Beredskabsforbundets individuelle forligs-oplæg går derfor på, at frivilligelementet og forbundet bør styrkes i fremtiden.


Kort Nyt 17

kort nyt

Beredskabschef i Albertslund, Peter Seloy, udtrykte på Beredskabs-forbundets landsrådsmøde i 2010 et ønske om at få knyttet frivil-lige til sit beredskab. Det er nu blevet en realitet.

I løbet af 2010 har Beredskabsforbundet arbejdet sammen med Albertslund Kommune om at definere opgaver, som frivillige fra Beredskabsforbundet kan løse for kommunen. Via artikler og uddeling af flyers har forbundet hvervet det antal frivillige, der skal indgå til løsning af de definerede opgaver. Forbundet skal i samarbejde med kommunen sikre uddannelse af de frivillige samt sørge for fastholdelse.

Bemanding af krisestyringscenterBlandt de opgaver, som kommunen forestiller sig, de frivillige kan løse, er bl.a. kom-munens krisestyringscenter, som åbnes efter behov og bemandes med personale fra krisestyringsstaben. Her vil opgaverne primært være forplejning og logistik. De frivillige kan bestille, håndtere og servere mad samt bemande radioer og telefoner. De frivillige vil ligeledes kunne bruges til at oprette, drive og nedtage humanitære støttecentre, hvis man på et tidspunkt får brug for sådanne centre.

depot, brand og førstehjælpAf mere dagligdagsopgaver kan nævnes brand- og førstehjælpsvagter, hvis der fx er kræmmermarkeder og koncerter eller arrangementer med overnatning på skoler eller lignende. Frivillige vil også være en stor hjælp ved depotvedligeholdelse. Albertslund Kommune råder over et krisedepot, og her vil frivillige kunne stå for almindelig depot-pasning, registrering, vedligeholdelse og udskiftning af materiel. Ligeledes vil indsatser med pumpeopgaver være relevante for frivillige, og generelt kan de frivillige agere nødbrandvæsen, når der er brug for en ekstra hånd til brandslukning. – Derudover har vi besluttet, at de frivillige skal inddrages i hjælp til hjemmeplejen ved telefonnedbrud og snestorm, fortæller Peter Seloy, som i øvrigt kan berette, at de frivillige er gået i gang med uddannelse i førstehjælp og elementær brandslukning, og at Susanne Seloy er blevet udnævnt til leder af beredskabet.

Frivillige i Albertslund hører under Kreds Vestegnen og tæller i skrivende stund 14 personer.

den danske redningsbered-skabspris 2010 – indstillingPrisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabs-pris kan tildeles enten en enkelt-person eller dele af et redningsbe-redskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministe-ren den 7. oktober 2011 ved en ceremoni i Holmens Kirke. Som et led i prisen følger en ho-norering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via spon-sorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomi-teen på et møde senere på året. Sidste frist for indstilling er mandag den 18. april 2011, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Rednings-beredskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehu-sene, tlf.: 3524 0023, E-mail: [email protected]

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

opstart med Frivillige i alBertslund

18 Emne


18 Forebyggelse for befolkningen

Som beskrevet tidligere i BERED-SKAB har en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen udarbejdet forslag til uddannelsen, som sætter fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed og sætter borgeren i stand til at afhjælpe og forebygge ulykker i dagligdagen. I december 2010 blev der uddannet 12 forebyggelsesinstruktører, som frivilligt

– og dermed ulønnet – skal uddanne befolkningen i forebyggelse. Der er udvalgt ti kommuner som pilotkommu-ner i 2011: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagel-se, Lejre, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs (samordnet beredskab) samt Hillerød. På den måde søger man at afdække, om kurset fungerer optimalt,

og ikke mindst om det har befolknin-gens interesse.

Filmklip og beredskabsspilFor at undgå for meget ’foredragsunder-visning’ er der blevet lavet særligt infor-mationsmateriale. Blandt andet er der lavet korte filmklip, som hver især har fokus på forskellige emner såsom brand,

Af lIne nIelsen

Beredskabsforbundet har arbejdet på højtryk for at få den nye forebyggelsesuddannelse op at stå, og man er nu klar til at undervise befolkningen i at forebygge ulykker og sikre deres hjem og værdier.

kan du ForeBygge ulykker og sikre dit hjem?


Forebyggelse for befolkningen 19

evakuering, sikring af hjemmet, gode råd omkring udstyr til bilen og hjem-met osv. Der er også blevet udviklet et beredskabsspil, som deltagerne får med hjem, så de kan spille det hjemme sammen med familien. På den måde får familien en sjov og lærerig aften, hvor de tester deres viden om beredskab og sikkerhed, og samtidig kan de blive klogere på, hvad de skal stille op, hvis uheldet er ude.

evalueringsskemaFor at kunne evaluere på uddannelsen er der blevet udarbejdet et evaluerings-skema, som kursusdeltagerne bliver bedt om at udfylde efter endt kursus. Skemaet indeholder spørgsmål, om hvorvidt de fik et godt udbytte af kurset, om de vil anbefale det til andre, og om hvad der var godt og skidt. På den måde får Beredskabsforbundet borgernes egne meninger og erfaringer med kurset og dermed noget at arbejde videre med, når der skal laves en endelig evaluering af kurset.

Første kursus afholdtDet første kursus blev afholdt i februar med positiv feedback. Deltagerne for-

talte, at de havde fået rigtig meget med hjem, for som de sagde, ’så var de ikke vant til at tænke beredskabstanker’, så det var ny og nyttig viden for dem. Især evakuering ved brand og redning ud af bygning havde fanget deltagernes opmærksomhed og givet dem noget at tænke over. Deltagerne var ligeledes glade for filmene, som var gode ap-petitvækkere og gav konkrete eksempler på, hvordan man kan sikre og redde familien samt egne værdier.

Fakta om uddannelsenFormålet med uddannelsen er at ud-danne borgerne i ulykkesforebyggelse og beredskab, således at de er bevidste om risici, samfundets beredskab og borge-rens egne muligheder for at forebygge og afhjælpe ulykker og hændelser, herunder at forberede og styrke eget og husstandens beredskab.

Uddannelsen varer tre timer og omfatter følgende emner:

• Introduktion• Samfundetsberedskab• Borgerenspersonligerisiko-og

sårbarhedsvurdering

• Borgerensansvariforbindelsemedforebyggelse, forberedelse og af-hjælpning af ulykker og beredskabs-faglige hændelser

• Informationomhvorborgerenkanfåråd og vejledning om forebyggelse, forberedelse og afhjælpning af ulykker og beredskabsfaglige hændelser.

Læs mere på beredskab.dk/forebyggelse

vil du på kursus i forebyggelse?tilmelding til kurset kan ske via den lokale kredsleder, som du finder på www.beredskab.dk under kontakt. du kan også sende en mail til: [email protected].

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, [email protected]

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?Kontakt Lotek for en uforpligtende

demonstration på 70 13 52 00.

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE


20 Interview

Hvis jeg siger ”tryghed”, hvad tænker du så på som det første? – Umiddelbart tænker jeg på at turde gøre noget. Det er kernen i at være aktiv i forhold til det omgivende samfund i fx krisesituationer, der kan gøre en forskel. Men også at være aktiv i overskudssitua-tioner, hvor man kan tage hånd om andre. Tryghed er at kunne tage ansvar for sig selv og andre, fortæller Gurli Martinussen, der har været direktør i TrygFonden siden 2003.

TrygFonden vil i 2011 uddele 500 mil-lioner kroner til projekter, der skal øge trygheden nationalt, regionalt og lokalt. Fondens aktiviteter er almennyttige og skal bidrage til at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. – TrygFondens mission er at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Det handler derfor blandt andet om at skabe aktiv sikkerhed. Målgruppen skal så vidt muligt involveres gennem aktiviteten for derved at kunne påvirke deres adfærd. Vi støtter projekter, der øger trygheden for dan-skerne. Nogle projekter er vi selv aktive i

udviklingen af. Andre støtter vi blot med donationer. Vores mål er altid at redde liv, at mindske lidelse og at påvirke adfærd. Og det er grunden til, at vi har støttet Beredskabsforbundets kampagne for brug af redningsveste. Her gælder det både om at redde liv og at ændre adfærd, fortæller Gurli Martinussen.

udvalgte strategiområderTrygFonden arbejder for at øge dansker-nes tryghed på tre områder: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Og inden for disse tre områder involverer de sig i aktiviteter på følgende felter:Sikkerhed: Badesikkerhed, trafiksikker-hed, brandsikkerhed.Sundhed: Akutindsatser, patientsikker-hed, sundhedsfremme og sygdomsfore-byggelse, indsats for mennesker med kronisk sygdom.Trivsel: Forebyggelse af vold og mobning, muligheder for alle, en værdig afslutning på livet. – Dette er områder, som vi i vores strategiplan har valgt at arbejde med i perioden for 2009-2013. Ikke at vi så om to år skal finde nye fokusområder, men så

er der mulighed for eventuelle justeringer, hvis der er behov for dette. Og når man kigger på områderne, så er det faktisk tankevækkende, at alkohol spiller en central rolle og er genstanden for proble-merne i mange af fokusområderne, siger Gurli Martinussen.

Er TrygFonden stødt på lukkede døre, eller har I været udsat for negativ kritik, fordi I er synlige med jeres aktiviteter? – Det altdominerende billede, der tegnes af os, og de tilbagemeldinger, som vi løbende får, er yderst positive. Vores aktiviteter bliver gennemført sammen med kompetente samarbejdspartnere, og det kan være af både privat og offentlig karakter. Desuden er vores hensigt heller ikke at vælte nogen af pinden eller tage æren for noget. Vi kommer med ydmyg-hed og mulighed for at støtte aktiviteter, der skal øge trygheden for danskerne, fortæller Gurli Martinussen.

TrygFonden har tidligere støttet Bered-skabsforbundet med en landsdækkende kampagne for uddannelse i brug af hjertestartere.

Af MAdS JAkobSen | foto: trygfonden

TrygFonden støtter Beredskabsforbundets kampagne for brug af redningsveste. Men hvem er TrygFonden?

tryghed til danskerne

TrygFondens mission er at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed.


Husk vesten 21

Af MAdS JAkobSen | foto: Colourbox.CoM

husk vesten

Husk vesten – det gjorde morfar ikke…Red morfar og vind en redningsvest. Spil på www.beredskab.dk

Beredskabsforbundet vil derfor med støtte fra TrygFonden køre en kampagne i april og maj under navnet: Husk vesten! Målet er at få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvest. – At skabe sikkerhed er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbundet. Vi er ved at afslutte en kampagne, hvor alle fritidssejlere har fået tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten. Generelt har vi stor ekspertise i forebyg-gende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for det-te. Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke

gå på kompromis med sikkerheden, for-tæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

Ifølge statistik fra Søsportens Sikker-hedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfi-skere til søs. I næsten alle tilfælde bar ingen af de omkomne redningsveste. – I Søsportens Sikkerhedsråd ser vi positivt på kampagnen fra Be-redskabsforbundet, der skal få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bære redningsvest. Sikkerhed til søs skal altid prioriteres. Brug af redningsvest er det enkeltmiddel, der kan forebygge flest dødsfald inden for fritidssejlad-sen. Vi håber derfor, at kampagnen vil have effekt blandt de sejlere, som ikke

bruger redningsvest, fortæller daglig leder ved Søsportens Sikkerhedsråd specialkonsulent Sten Emborg.

Af gode råd til sejlerne kan Beredskabs-forbundet blandt andet nævne altid at bruge redningsvest, og at der er veste nok til alle om bord på båden. Sørg for at redningsvesten er i synlig neonfarve (fx gul, orange og rød – selvlysende eller med kraftige reflekser), så du ikke går i ét med havets mørke farver. Fortæl fa-milie/venner hvor længe du planlægger at være ude at fiske eller sejle, og hav altid en opladet mobiltelefon med.

Bliv medlem af gruppen "Husk Vesten" på Facebook og besøg kampagnesitet på www.beredskab.dk/redmorfar

Undersøgelse på www.minbaad.dk viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Det tal skal bringes ned.


22 Frivillige skal være synlige

Kaj Olsen har gennem mange år været frivillig i Ringsted. Samtidig er han også politisk aktiv og medlem af bered-skabskommissionen i Næstved. Resulta-tet er, en god kontakt og indflydelse på det kommunalpolitiske liv, hvor beslutnin-gerne bliver taget. Efter hans mening skal de frivillige og Beredskabsforbundet være synlige over for borgerne i kommunen. – Beredskabsforbundet og de frivillige har mange facetter at spille på, og det er deres force. I Næstved markerer de frivillige sig blandt andet med opsætning af røgalarmer og hjælp til hjemmeplejen med omdeling af mad og medicin, når snestorme har lammet landet. I 2010 brugte de således mere end 450 timer på dette i kommunen, fortæller Kaj Olsen.

synlighed er vigtigFor fremtidens frivilligberedskab er syn-lighed vigtig. Både for at kunne gøre op-mærksom på den vigtige ressource, som den er, og for fortsat at kunne tiltrække nye frivillige. – Beredskabsforbundets logo skal være synligt på køretøjer, på uniformer osv. Og det er ikke kun ved indsatser, at det skal være synligt, men også i dagligdagen. Borgerne skal tænke godt om forbundet, da frivillige er en vigtig del af bered-skabet. Derfor er de frivillige også nødt

til at komme mere ud på gaden og være synlige. Den direkte kontakt og dialog med borgeren kan flytte bjerge. Specielt hvis man mangler frivillige. Hav derfor 3-5 klare positive budskaber på, hvorfor netop vedkommende skal blive frivillig, hav den fornødne viden om beredskabet, uddel informationsmateriale og vær klædt ordentlig på i bogstavelig forstand, fortæl-ler Kaj Olsen, der drager en parallel til samme måde, som politikerne henvender sig direkte til folk på gaden op mod et valg. Det er ikke sikkert, at de stemmer på personen, men de kan huske navnet. Det samme med beredskabet. Det er ikke sikkert, at folk lige med det samme mel-der sig som frivillige, men de kender nu Beredskabsforbundet og de frivillige samt ved, hvad de står for.

have noget at tilbydeDet er dog vigtigt, at et frivilligbered-skab også har et tilbud til de personer, som gerne vil være frivillige. Ifølge Kaj Olsen skal der fokuseres på de unge, da gennemsnitsalderen i frivilligressourcen desværre er stigende: – Der skal være tilbud, som kan få de unge til at melde sig som frivillige. Det kan være diverse kurser, større brug af IT, som har de unges interesse, lederud-dannelser og opgaver. Man melder sig for

Frivilligeskal være synligeBEREDSKAB har mødt Kaj Olsen til en snak om frivilliges vigtighed i redningsberedskabet.

Af MAds JAkobsen

at blive brugt til opgaver, så derfor er det nødvendigt, at frivilligberedskabet be-gynder at tænke alternativt og får udvidet paletten af opgaver. Det vil kunne trække flere til. Samtidig er det også vigtigt, at uniformer og materiel er i orden. Det viser, at der bliver sat pris på den indsats, som de frivillige lægger i redningsbered-skabet til gavn for samfundet, siger Kaj Olsen.

godt lokalkendskabKaj Olsen peger desuden på, at frivillige ER uundværlige for lokalsamfundet. De har et godt lokalkendskab, hvilket kan være vigtigt under indsatser. Det kan også være et godt skridt at tage en dialog med det lokale erhvervsliv for at forklare gevin-sten ved at have frivillige som medarbej-dere. Virksomheden vil kunne få et godt internt beredskab, men arbejdsgiveren vil også forstå betydningen af at kunne afgive brandfolk og frivillige til indsatser. Det kunne jo være arbejdsgiverens egen virksomhed, der blev ramt. Under alle omstændigheder er det Kaj Olsens vurde-ring, at frivillige også i fremtiden vil være en nødvendig ressource i redningsbered-skabet – og synlighed skal være med til at styrke det.

Beredskabsforbundets logo skal være synligt på køretøjer, på uniformer osv. Og det er ikke kun ved indsatser, at det skal være synligt, men også i dagligdagen.


Stædighed og vilje gør synligheden hot 23

Hvis man virkelig ønsker synligheden, kræver det først og fremmest en beslut-ning om at ville det. En beslutning som skal følges op med stædighed i vilje, da det ikke kommer af sig selv. Faktisk er der en temmelig udbredt accept af at lade synligheden sejle sin egen sø.

du finder intetEt godt eksempel på det sidste er lokal-politikerne. Mit bud er, at mere end 95 procent af lokalpolitikerne lige nu har deres tanker helt andre steder end ved information til deres vælgere. Tjek det selv i din kommune – besøg lokalpoliti-kernes og/eller de lokale partiforeningers hjemmesider. Du finder stort set intet om, hvad de enkelte byrådsmedlemmer har som mærkesager lige nu, og hvad deres holdninger er til tidens aktuelle emner i lokalområdet. Usynligheden smitter – der

er mange i lokalområderne, som lader synligheden sejle sin egen sø – og blot lader den følge strømmen i de øvriges kølvand.

gør det rigtigtMin nye bog, Nøglen til succes, er en vejledning i, hvad man rent praktisk gør for at øge synligheden i lokal- og nær-området, og hvad man skal være særlig opmærksom på. Set fra journalistens side er det vigtigste at skrive det, som læserne gerne vil læse – og ikke hvad kilden helst vil fortælle. Derfor skal man lære at tænke avisen som læsernes informations-medie – ikke som kildens talerør. Gøres det rigtigt, kan man sagtens fortælle sine historier, så de både er interessante for læserne og gode budbringere for kilden. Beredskabet skal mobilisere viljen og stæ-digheden til at gå mod strømmen og følge

sin egen beslutning om at gøre synlighe-den hot. Og det er vigtigt, at alle kender beslutningen, og at der løbende følges op på at leve op til den.

Frivillige som reportereSøg også et antal frivillige brandreportere. Uddan dem og klæd dem på til deres opgave og udstyr dem med kamera, mobil og computer i stedet for røgdykkerudstyr og brandøkser. Lad dem tage med på kurser, øvelser og møder som fluen på væggen for at fotografere og skrive. Lad dem skrive om det sjove og spændende ved at være frivillig i redningsbered-skabet. Tag dem med i fællesskabet – alarmér dem og tag dem med, når det brænder løs i lokalområdet. Deres frivil-lige mission er at fortælle historierne til lokalområdet.

Nøglen til succes er en vejledning i, hvad man rent

praktisk gør for at øge synlig-heden i lokal- og nærområdet,

og hvad man skal være særlig opmærksom på.

stædighed og vilje gør synligheden hotSynlighed er ikke en selvfølge og kræver både stædighed og vilje.

Af Mogens greve, [email protected]


Godkendt iht.

EN

443:2008N

aturligvis!

En af verdens bedste brandhjelm

e


Pas på øjnene 25

Dagligt rammes mange mennesker af ”noget i øjet”. Ofte små ting, der har stor effekt. Vi kender alle det, at verden går i stå, intet andet kan få vores opmærksom-hed, end det der sidder i øjet: Det skal ud. Og det skal være nu! Den mest effektive måde at komme af med dette fremmedlegeme er straks at skylde øjet med anerkendt øjenskyllemid-del.

synet er en af vores vigtigste sanser, og du har kun to øjneEr uheldet ude, kan få sekunder være forskellen på, om du mister synet eller ej. Derfor er hurtig adgang til øjenskylning altafgørende ved alle arbejdspladser, hvor der er risiko for øjenskader. Det gælder ikke mindst ved syre- og alkaliske skader, hvor ætsningen begynder, så snart skade-stoffet kommer i kontakt med øjet.

Men tiden er også vigtig ved mekaniske skader fra fx metal- og træsplinter, støv og andet snavs. Her kan øjeblikkelig skylning fore-bygge, at disse fremmedlegemer sætter sig så fast, at der opstår alvorlige skader på øjet. Ved at indsætte en tilpasset øjen-skylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader.

Alle arbejdspladser bør have adgang til øjenskyl – investeringen er lille – effekten er stor.

hvis uheldet er sket, er der tre faktorer at optimere på:1. Øjenskylleløsningen skal være lettil-

gængelig2. Øjenskylleløsningen skal være hurtig at

betjene

køb dine produkter iwww.sikkerhedsbutikken.dk

pas på øjneneBFUC har indgået forhandleraftale med PLUM om forhandling af øjenskylleprodukter m.m.

Af steen thoMsen, beredskAbsforbundet uddAnnelsescenter P/s | foto: PluM

3. Øjenskyllemidlet skal være effektivt uden at skade yderligere

Ved Beredskabsforbundet Uddannelses-center tilbyder vi et bredt udvalg af øjen-skylleløsninger. Små og store stationer til vægmontering direkte ved arbejds-stedet. Eller små mobile løsninger til at have med sig i varebilen, i værktøjs- og førstehjælpskassen eller i den specielle bæltetaske. Det vil altid være muligt at finde en løsning, der giver dig let adgang til øjenskylning.


26 Æ’ Sprøjt

Bagerst i garagen bag den lukkede port hos Fjelstrup Frivillige Brandværn holder den »akutbil«, som er blevet købt via lokal støtte for at kunne gøre en forskel ved sygdom og ulykker i lokalom-rådet. Og alt tyder på, at den får lov at blive holdende der, og indsamlingen af de omkring 150.000 kroner til projektet er mere eller mindre spildt. – Vi har ikke opgivet håbet, men vi undrer os. Sådan lyder det fra formanden for foreningen »Fjelstrup Nødbehandler«, Finn Schmidt, der ikke forstår, at de 25 frivillige nødbehandlere ikke må rykke ud og yde førstehjælp i den periode, hvor der ventes på ambulancen. En ordning, der gennem nogle år har kørt i Sommersted i en anden del af Haderslev Kommune. – Vi vil i langt de fleste tilfælde være fremme på stedet adskillige minutter før ambulancen, og vi er virkelig skuffet over, at Region Syddanmark ikke giver os lov til at hjælpe folk i området. Og vel at mærke en hjælp, der ikke koster

regionen en krone, fortsætter Finn Sch-midt.

nej til hurtig hjælpVed hjælp af fonde, støttebeviser og lokale firmaer og borgere er der samlet 150.000 kroner ind til projektet, der skulle sikre hurtigere hjælp i Fjelstrup-området. En hjælp, de uddannede nødbehandlere skulle yde. – Vi havde ikke forventet, at det skulle blive et problem, erkender Finn Schmidt.De frivillige nødbehandlere har siden årsskiftet været parate til at rykke ud, når alarmen lyder. Det er imidlertid netop her, problemet er. Behandlerne får ingen alar-mer og ved derfor ikke, hvor eller hvornår der er brug for hjælp. Og intet tyder på, at de har mulighed for at få alarmerne. – Det er mærkeligt, hvis regionen siger nej til et frivilligt arbejde, der sikrer hur-tigere hjælp, og er der specielle ønsker til os, kan de blot melde det ud – vi er klar til også at tage den nødvendige ekstraud-dannelse, der måtte kræves, fastslår Finn Schmidt over for BEREDSKAB.

region og kommune siger nejForeløbig holder bilen stille, og det bliver den tilsyneladende ved med: – Vi har en overordnet plan omkring det præhospitale arbejde og har vores egen dækning og har lavet aftale med andre aktører, så Fjelstrup bliver ikke koblet på vores system. Vi vil ikke lægge navn til noget, vi ikke har med at gøre. Vi tager ikke imod gratis frivilligt arbejde på den måde, fastslår formanden for regionens præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V). Dermed vil der ikke sendes alarmer, når det gælder sygdom. Ifølge Beredskabslovens paragraf 12 stk. 1 »skal det kommunale redningsbe-redskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, her-under krigshandlinger«. Dermed er det Haderslev Kommune, der har ansvaret ved fx færdselsuheld, men heller ikke fra kommunalt hold er der hjælp at hente for de frivillige i Fjelstrup. – Det er da en kanonordning, men den hører hjemme i regionens regi, og den vil ikke blive en del af vores beredskab, lyder det fra den kommunale beredskabschef, Claus Andersen, selvom han spørges omkring punktet i beredskabsloven. Dermed er der ikke umiddelbart noget håb om, at de frivillige i Fjelstrup kan få alarmerne sendt ud – en manøvre, der sker automatisk og ikke koster noget. »Akutbilen« i Sommersted får alarmerne via regionen i øjeblikket, men de risikerer at miste dem i løbet af en måneds tid, og dermed må de også blive holdende i garagen. – Sommersted Frivillige Brandværn har bedt om et møde med os, og det får de da, lover Thyge Nielsen, men hans udmelding er klar – der vil ikke i frem-tiden blive sendt alarmer ud til hverken Fjelstrup eller Sommersted.

de Frivillige må blive i garagen25 frivillige er klar til at rykke ud med akut førstehjælp i området omkring sønderjyske Fjelstrup, men Region Syddanmark spænder ben for den hurtige førstehjælp – nødhjælperne i Sommersted risikerer at lide samme skæbne.

Af leIf chrIstensen/lln Press | foto: lln Press


Æ’ Sprøjt 27

Brandmand i 50 årDa nytårsraketterne fløj ved årsskiftet, kunne den 72-årige Harald Ebsen fra Skodborg fejre et helt specielt jubilæum. Han havde været frivillig brandmand i ikke mindre end 50 år i Skod-borg Frivillige Brandværn.

Af leIf chrIstensen/lln Press | foto: lln Press

Han blev i sin tid opfordret til at blive brandmand og tog mod opfordringen og har ikke fortrudt det. – Det skyldes ikke mindst det gode kammeratskab, vi har, men også at være med, når der sker noget og være med til at hjælpe, lyder det fra Harald Ebsen, der skønsmæssigt har deltaget i omkring 1000 udrykninger.

Efter at have rundet de 50 år som brand-mand har han valgt at drosle ned, men han forlader ikke »hvervet« helt. Den tidligere vognmand vil fortsat være klar til at rykke ud i »sin« tankvogn – især i dag-timerne, hvor der ofte er brug for nogle ekstra hænder.

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

PCB- og SKIMMELSANERING

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE

STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG

HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

Thorax Thermal Blanket Til forebyggelse og behandling af hypotermi patienter.En ny generation af folietæpper, der er hurtige og effektive at arbejde med.

SCAN-MED A/S Dalgårdsvej 17 8220 Brabrand [email protected] Telefon: +45 86 10 61 66

DISURugvænget 21A

8500 Grenå[email protected]

Telefon: + 45 56 28 70 70

Finn JensenManaging Director

Sundsholmen 29DK-9400 Nø[email protected]: + 45 4062 9440

Thorax Thermal Blanket™ Lifesaving thermal protection for hypothermic patients


28 DFI Information

Den 11. februar er, traditionen tro, beredskabets dag i Danmark. Datoen er valgt, som det er de fleste i redningsbered-skabet bekendt, ud fra sit sammenfald mellem dato og telefonnummeret til alarm 1-1-2. I København blev dagen blandt andet markeret ved et stort arrangement på Chri-stiansborg og den årlige udstilling udenfor. I år var udstillingen dog rykket over på

dFi inFormation

Beredskabets dagFrivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene deltog i årets 1-1-2-dag.

Højbro Plads, hvilket også gjorde, at man kom meget tættere på Strøget og dermed borgeren.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene deltog også i år med mange frivillige. Og på da-gen blev der vist materiel og personel fra USAR (Urban Search And Rescue), som Beredskabsstyrelsen fik FN-certificeret i 2010. Udstillingen omhandlede både

gruppens materiel, søgekamera, afstivnin-ger og redningshunde.

Specielt redningshundene var en stor succes blandt de mange besøgende børnehaver. Hundene demonstrerede deres evner til at finde folk, og bagefter var der mulighed for at klappe de meget omgæn-gelige hunde, hvilket var meget populært blandt børnene.

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: [email protected]

Af lArs M. Isbye


Regioner og kredse 29

nYT FrA rEGIonEr oG krEdsEregion hovedstaden kreds FrederiksBerg

årsmødeDen 17. februar holdt Kreds Frederiks-berg årsmøde. På valg var kredsleder Ib Otte, som blev genudpeget for to år. Torben Svane var ligeledes på valg, han modtog ikke genvalg, og i stedet blev Per Nielsen valgt. Mogens Thomsen var også på valg, og han havde skriftligt tilkendegivet, at han modtog genvalg, så han blev valgt for endnu to år. Mo-gens Thiim var på valg og modtog ikke genvalg. Preben ”Piv” Sørensen blev valgt i stedet. Årets frivillig blev Bodil Schou, som fik overrakt en brandøkse med inskriptionen Årets frivillig 2010. Brandchefen, som var til stede ved års-mødet, udtrykte glæde over forbundets høje aktivitetsniveau. Kredsen er synlig i kommunen og giver hjælpende hænder alle mulige steder i frivillighedens tegn. Det er også en glæde, at kredsen er i stand til at tjene lidt penge til sociale ar-rangementer og nyt udstyr. Han rettede en speciel tak til Ib Otte og Eva Holskov for det store arbejde, de gør, og ønskede held og lykke med 2011. Herefter tog kredsleder Ib Otte ordet og sagde: – 2010 har været et travlt år med mange aktiviteter. Vi har 15 årlige tilbagevendende arrangementer, hvoraf hovedparten ligger i det kommunale regi. Flere af medlemmerne har deltaget i udstillingen på Amalienborg. I alt har kredsen brugt 3.610 timer i 2010. Vi har nogle frivillige, der trofast møder op hver gang, der bliver kaldt. Uden jeres hjælp ville det jo være umuligt at klare opgaverne. Jeg mener, at vi er en kreds med fremgang, og jeg vil se lidt frem i tiden. Brandvæsnet har i øjeblikket travlt med bl.a. beredskabsplaner, men omkring 1. maj bliver der taget fat på finpudsning af den gamle børneordning, og vi bliver også involveret i indretningen af Frederiksberg Hallerne til indkvar-tering i en katastrofesituation, sagde Ib Otte, som sluttede med ønsket om fortsat godt samarbejde og fremgang for kredsen og forbundet.

virksomhedsBeredskaBAf nIels erIk bøllIng, forMAnd

møde og generalForsamlingSammenslutningen havde den 8.marts et velbesøgt medlemsmøde ved Frede-riksberg Brandvæsen, hvor brandchef Tommy Sillemann fortalte om kommu-nens håndtering af beredskabsplanlæg-ningen. Især fik vi et indblik i den hjælp kommunens virksomheder kan hente hos brandvæsnet, og det samarbejde man har med virksomhederne i øvrigt. Efter mødet havde vi den årlige generalforsamling, der ikke bød på større overraskelser. Elton Seierø havde ønsket at trække sig til fordel for et erhvervsaktivt medlem, og Ib Hansen, DONG Energy, rykkede derfor op fra en post som sup-pleant, til egentligt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at finde en ny suppleant, da vi ikke havde fået svar fra den kandidat, der var forespurgt, og ingen i forsamlingen følte sig kaldet til jobbet.

ÆresmedlemmerI forlængelse af generalforsamlingen havde bestyrelsen valgt at hædre to mangeårige medlemmer ved at udnævne dem til æresmedlemmer.

Hans D. Mikkelsen Har i tiden 1971 til 2005 været ansat i Sadolin-koncernen og blev tidligt udnævnt til sikkerhedsleder og indgik i virksomhedens brandkorps. Han blev snart hjælperøgdykker og senere leder af det 12 mand store industribrandvæsen. Nu er han gået på efterløn, men nåede lige 25 år i beredskabet. Dette blev markeret med hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret i 2006. Lige fra det stiftende møde den 27. august 1985 har han været medlem af

Sammenslutningen og er nu den ene af kun to, som var med fra starten. I samtlige næsten 26 år har han været med i bestyrelsen. Til så godt som alle møder og arrangementer er han mødt frem og har, med sin rolige fremtræden, sat præg på såvel vores aktiviteter som på bestyrelsesarbejdet.

Elton Seierø Som bedriftværnschef i Folketinget har han været den drivende kraft i opbygnin-gen af deres interne hjælperøgdykker-korps og har ligeledes forestået meget af den interne beredskabsundervisning af ansatte på "Borgen". Han er i efteråret 2010 gået på efterløn. I 2009 var Elton Seierø blandt modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn i forbindelse med forbun-dets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det uddeles til en række perso-ner, som har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. Han har lige siden sin indtræden i Sammenslutningen den 10. november 1986 været et særdeles aktivt medlem. Som repræsentant for Sammenslutnin-gen har han deltaget i en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen. Han har også formidlet kontakter og sikret lokaliteter og emner til en række af vores medlemsmøder. Også i bestyrelsen har han været aktiv: Som suppleant fra 1999 og som formand i tiden 2001-2007 samt de seneste år, indtil denne generalforsamling, stadig bestyrelses-medlem.

Følg Sammenslutningen på www.virk-bered.dk

Barak h1 Af h.A.J. lArsen, forMAnd for fondet bAg bArAk h1

året 2010 – en interessant sæson For Barak h1

Mere end 13.000 gæster benyttede i løbet af året muligheden for at foretage ”en vandring gennem Redningsbered-skabets Historie” med informationer om redningsberedskabets virke fra tiden før 1930 og frem til i dag. Gennem den historiske vandring i H1 opleves, som i de foregående år, udviklingen


30 Regioner og kredse

nYT FrA rEGIonEr oG krEdsEfra den gamle vægter over branden på Christiansborg Slot via Statens Civile Luftværn, de ”Blå piger”, CBU-korpset, perioden med kommunalt brandvæsen og civilforsvar, Danske Kvinders Beredskab, CF-korpset og frem til nutidens red-ningsberedskab. Dette er suppleret med en række samtidige informationer om, hvilke opgaver brandvæsen og civilforsvar m.fl. løste såvel nationalt som internatio-nalt. I center-udstillingen informeres om, hvorledes det danske redningsberedskab i dag er struktureret for at kunne løse de krævende opgaver, som et moderne samfund og omverdenen fordrer.

”Caféen” Opstod der behov for en pause i ”vandrin-gen” for at sortere oplysninger og indtryk, sørgede H1’s kustoder for, at den kunne nydes over en kop friskbrygget kaffe i ”Caféen”, hvor der som i de tidligere år findes to pladser med fri internetadgang. Her kan der bl.a. søges oplysninger om redningsberedskabets forskellige orga-nisationer. Havde gæsterne lyst til at se en film om dele af redningsberedskabets virke, kunne disse lånes hos kustoderne og afspilles på fjernsynet i ”Caféen”. I H1’s butik kunne man betragte kunstne-ren Ruth Fiskers flotte, håndfremstillede smykker i bl.a. horn, ben og sølv.

Barakkens jubilæum, 4. maj og GrundlovsdagI 2010 var det 20 år siden Barak H1 begyndte udstillingsvirksomheden efter branden i 1989. Dette blev markeret ved et vellykket og velbesøgt arrangement ”Åben Barak H1”, lørdag den 24. april 2010. I tilslutning hertil var der med stor hjælp fra Beredskabsstyrelsens museum i Esbønderup, med to gamle redningskøretøjer og velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland, med et moderne redningskøretøj, udstillet på pladsen ved siden af Barak H1. Denne kontrast viste tydeligt redningsberedska-bets materielle udvikling gennem årene. Den 4. maj var Barak H1 traditionen tro repræsenteret ved aftenens arrangement i Frøslevlejren til minde om befrielsen efter 2. Verdenskrig – et arrangement med over 400 deltagere. Grundlovsdag den 5. juni kl. 14 kunne besøgende i Frøslevlejren i pragtfuldt vejr opleve en utrolig flot ”Open air” korkoncert med tekster af Kaj Munk. Koncerten, der blev fremført af

Filharmonisk Kor fra Aalborg, var en kor-cyklus med tekster, der beskrev Danmark måned for måned i 1940. Koncerten var arrangeret af Frøslevlejrens Efterskole og D.s.i. (Den selvejende institution) Frøslevlejren i samarbejde med museerne i Frøslevlejren. Arbejdsgruppen bag arran-gementet bestod af overinspektør Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum, forstander Jens Boddum, Frøslevlejrens Efterskole, konsulent Malene Sørensen, kultur- og fritidsforvaltningen, Aabenraa Kommune (D.s.i. Frøslevlejren) og H.A.J. Larsen, Barak H1.

Mulighed for fordybelseDer var naturligvis også i 2010 mulig-hed for at fordybe sig i historien enten i biblioteket eller via særudstillingerne ”Danske Kvinders Beredskab” og ”Tyske Flygtninge i Danmark 1945-1949”. Biblioteket har i årets løb, med fondsbe-styrelsens mellemkomst, ydet kilde- og dokumentationsmæssig bistand.

Dr. Ingrids DKB-uniformerI sommerens løb har Barak H1 udlånt den ene af Dronning Ingrids DKB-uniformer samt informationsplancher til Humlemagasinet i Harndrup på Fyn, hvor man havde indrettet en mindeudstilling med fokus på Bernadotterne i anledning af 100 året for Dr. Ingrid. Den anden af Dr. Ingrids DKB-uniformer, tilhørende Barak H1, er fra den 1. oktober 2010 ud-stillet på Amalienborg museet, Chr. VIII Palæ, Amalienborg, hvor der er indrettet en mindeudstilling om Dr. Ingrid. Denne udstilling vises til og med Dr. Ingrids 101 års fødselsdag den 28. marts 2011.

Tak for bistand i 2010En stor tak skal lyde til H1’s mange frivil-lige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2010 har ydet en stor, uegennyt-tig indsats for, at Redningsberedskabet fortsat kan fastholde et godt udstil-lingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren. Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2010, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af redningsberedska-bet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Det er en fornø-jelse at kunne fremhæve det inspirerende

og idérige samarbejde med ”backing-gruppens medlemmer” også kaldet ”den store arbejdsgruppe”, der repræsenterer fondsbestyrelsens kontakt til rednings-beredskabets forskellige grene. Gruppen holder traditionen tro møde i forbindelse med såvel åbning som lukning af udstil-lingen. Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave. En stor tak skal især lyde til medlemmer og bestyrelse i støtteforeningen ”BF-Ba-rakkens Venner” – jeres medlemsbidrag, interesse, idéer og opbakning er af meget stor betydning for dem, der arbejder med at vedligeholde og udbygge udstillingen i H1. En stor tak for godt samarbejde i 2010 skal naturligvis også lyde til samt-lige samarbejdspartnere i Frøslevlejren.

Bestyrelsen bag Barak H1Efter at have været medlem af Fondsbe-styrelsen siden den 1. september 1999 samt formand for Museumsudvalget og næstformand i Fondsbestyrelsen siden 1. november 1999 ønskede Ragnhild Munk, Aabenraa, efter udstillingssæson 2010 at træde ud af Fondsbestyrelsen og dermed også museumsudvalget. Ragnhild Munk har gennem alle årene udført et stort uegennyttigt, frivilligt arbejde for Barak H1. I perioden indtil 2008 blev hun aktivt støttet af sin mand Søren P. Munk, ved hvis hjælp der blev oprettet et fint elektronisk arkiv over de arkivalier og dokumenter, der findes i Barak H1. Derfor skal der specielt lyde en stor tak til Ragnhild og Søren Munk for det store arbejde, de har udført til bedste for Barak H1. Ved årets udgang indtrådte Laila Sølvhøj, Bylderup Bov, på den vakante plads i Fondsbestyrelsen, der herefter har følgende sammensætning: Formand: H.A.J. Larsen, Bredebro, næstformand: Knud Hebsgaard, Vejle, kasserer: Vibeke Kingo Pedersen, Frederiksberg, bestyrel-sesmedlem: Laila Sølvhøj, Bylderup Bov, og Nina Lindhardt, Esbjerg (formand for støtteforeningen ”Barakkens Venner”). Som værdifuld støtte til Fondsbestyrelsen fortsætter Ludvig Hollænder, Helved, arbejdet som barakkens praktiske ”koor-dinator”.


Regioner og kredse 31

lAndsplAnFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets offi-cielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke auto-matisk meddelelser om ændringer.

nyhedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk

Sæson 2011Vinteren bruges som de tidligere år til at reparere og vedligeholde i H1, ligesom udstilling mv. ajourføres, så alt kan være klart til den nye sæson, der begynder fredag, den 1. april 2011.

redningshunden-danmark

Af bestyrelsen

prøver og kurserRedningshunden-Danmark, RDA, af-holdte IRO-prøver i Frederikssund. Der afholdtes en national prøve i spor, rundering og ruinsøg i weekenden 19.-20. marts, hvor dommerne var Poul Erik Lange og Lars Jensen. Den anden prøve ligger i weekenden 9.-10. april og er en international prøve med dommerne Al-fons Fieseler (D) og Jarosav Sedlàk (CZ). Prøven afholdes i rundering og ruinsøg. Igen i år sponsorerer Royal Canin foder-præmier til den Internationale prøve. RDA tilbyder kursus i ruinsøg, hvor vi har delt det op i to afdelinger. En

for instruktører hvor temaet er: ”Bedre halsgivning for dybtliggende figuranter”. På denne del af kurset er der både teori og praktik. Kurset er for instruktører, der er aktivt fungerende i en redningshun-deby. Instruktør er Rolf Häusermann fra Schweiz. Rolf Häusermann er en erfaren herre, som har afholdt flere kurser for den Internationale Redningshunde Or-ganisation IRO. Han arbejder til dagligt med hunde hjemme i Schweiz og har deltaget i både nationale og internatio-nale mesterskaber. Rolf Häusermann var med til at vinde 2. pladsen for hold ved VM i Zartec i 2010. Den anden del af kurset er for hun-deførere, og her er temaet: "Motivation i ruinsøget". Det vil hovedsagelig være praktiske øvelser. Kurset er for alle RDA’s aktive medlemmer. Instruktør på denne del er Isabella Kuehn fra Tysk-land. Isabella Kuehn har tidligere været i Aalborg, så en del af jer vil nok have stiftet bekendtskab med hende. Det er en stor tilfredsstillelse for RDA at kunne tilbyde vores medlemmer kur-ser af denne art, hvor vi håber at kunne medvirke til at højne standarden af de danske redningshunde. I forbindelse med ovennævnte kursus den 20.-21. maj afholder RDA genreal-forsamling fredag den 20. maj kl. 19.30. Tilmelding på [email protected] senest den 7. maj.Indkaldelsen vil komme på vores hjemme-side: www.redningshunden-danmark.dk

lej en seng i Frøslev

I Beredskabsforbundets Informa-tionsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig overnat-ning. Foruden en museums- og informations afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og bade-faciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 7447 4079 e-mail: [email protected]

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

42

10

2

Cardiocare - hjertestarter for livet

TILBUDSPAKKE 1:1 Hjertestarter iPAD NF 1200Incl. batteri (5 års stand-by) og elektroder til voksne. Evt. med vægophæng til iPAD

TILBUDSPAKKE 2:1 Hjertestarter iPAD NF 1200 1 Hvidt iPAD skab1 Rød iPAD taske

TILBUDSPAKKE 3:1 Hjertestarter iPAD NF 1200 1 Grønt AV100 skab1 Rød iPAD taske

Cardiocare produkter, serviceaft aler og førstehjælpskurser:Kasper NissenSalgschef

tlf.: +45 8734 7772mob.: +45 2948 3522

CardiocareFabrikvej 11A8260 Viby J tlf.: +45 8628 4900

TILBUD PÅ KURSER I HJERTE-LUNGE-REDNING:4 timers hjertestarterkursus med instruktør og hjertestarter for op til 16 personer

- Ring på tlf. 8734 7772 og få et konkret tilbud!

SERVICEPAKKE:Vi har Danmarks billigste tilbud på vedligeholdelse. Fast abonnement på elektroder og batteri:

-Uden Besvær!

Rød iPAD transporttaske Hvidt iPAD vægskab Grønt AV100 vægskab

iPAD NF 1200 hjertestarter

HJERTESTARTER-Danmarks billigste

iPAD er kendt for:• Fem års fabriksgaranti (ombytning)• Slagfast og stødsikkert ABS kabinet• Godkendt i både EU, USA og Japan• IP54 godkendt for vand- og

støvtæthed• Klare verbale og visuelle instruk-

tioner guider brugeren på dansk• Mulighed for soft wareopdatering• Bifasisk trapezoid bølgeform• Energi: 200J

Ring8734 7772for priser

iPAD NF 1200 hjertestarter:En semi-automatisk ekstern defi brillator, også kendt som AED. Hjertestarteren er designet til at kunne bruges af enkeltpersoner uden førstehjælpsviden. NF-1200 iPAD giver enkle og direkte stemmemeddelelser og instruktioner på dansk igennem hele red-ningsaktionen. Den er let og batteridrevet for maksimal bevæge-lighed og ydelse.

email: [email protected]: www.cardiocare.dk

Documents

BEREDSKAB 02, Marts, 2011