BEREDSKAB 02, Marts, 2012

Se mere på side xx

BEREDSKABFAGMAGASIN FRA BEREDSKABSFORBUNDETNUMMER 02 / MARTS 2012

TEMA:

Se mere på side 4-6

DØDSBRANDE ER FOR ENLIGE

Se mere på side 14

Ringsted Brandvæsen har fået nye brandfolk


Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet? TEMA

Brand &sikkerhed

ÅRETS FRIVILLIG-PRISER 2011– forsvarsministeren overrakte på KastelletSe mere på side 18-19

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

02 Marts 2012 BEREDSKAB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.193Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 30. april 2012

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

02MARTS 2012 32. ÅRGANG

08

16

24

34

Når man, som jeg, bor i midten af København, oplever man ofte et slukningstog på vej på opgave, eller ser lægeambulancen for fuld udrykning gennem gaderne eller hører heli-kopteren, der gør klar til landing på Rigshospitalet med en patient. I sommer så vi udover vores brandvæsen også Beredskabsstyrelsen og frivillige i aktion, da store, langvarige og mandskabskrævende opgaver blev løst midt i byen i forbindelse med skybruddet. Og hver gang ønsker jeg først og fremmest alt godt fremover for dem, ulykken har ramt, men takker også i mit stille sind det mandskab, der stiller op og løser opgaven. Og takker for, at vi i Danmark har et robust beredskab parat døgnet rundt. Jeg er sikker på, at jeg ikke er alene med den refl eksion. Det giver stor tryghed i samfundet at vide og opleve, at vi har et robust beredskab. Det var i forbindelse med mit arbejde med det amerikanske forsvar i halvfemserne, at jeg første gang mødte begrebet “robust,” og her betød det, at man var i stand til at levere et svar på enhver udfordring, uden at der skulle være tvivl om resultatet, nemlig en succes. Og det er vel også sådan, det er tænkt, når vi taler om det robuste beredskab i Danmark – et velfungerende og velgennemtænkt niveaudelt beredskab, der løser sine opgaver, store som små, med succes. Og et beredskab der kan løse sine opgaver – og lidt til. I forbindelse med oplægget til en kommende fl erårig aftale om redningsberedskabet, skal hele beredskabet analyseres. Der skal ses på såvel det kommunale, som det statslige beredskab, og på om beredskabet kan optimeres på den ene eller den anden måde. I som-mer så vi, hvordan beredskabet lige netop slog til, men heller ikke mere, da skybruddet skulle håndteres. Og alligevel blev Beredskabsstyrelsen ramt af kraftige besparelser mindre end et halvt år senere. Samtidig oplever vi de kommunale beredskaber under pres – fx har vi mødt planer om at anvende frivillige, hvor man før ville anvende deltidsbrandmænd. Ikke fordi man var utilfredse med de deltidsansatte, men fordi de frivillige er billigere. Deltids-ansatte brandmænd er imidlertid i forvejen en meget billig og effektiv ressource, og er det her, man leder efter penge i budgettet, tyder det på, at man er under kraftigt pres. I arbejdet med analysen og den fl erårige aftale om redningsberedskabet i Danmark, må det robuste beredskab derfor ikke glemmes. Et robust beredskab er ikke det samme som et minimumsberedskab. Et robust beredskab skaber tryghed i samfundet.

Per Junker ThiesgaardLandschef

Vi må ikke glemme det robuste beredskab – det skaber tryghed i samfundet

INDHOLD

LEDER

Forsidefoto: POLFOTO

04 Dødsbrande er for enlige

08 Blinde alarmer skaber unødige udrykninger

10 Førstehjælp for brandfolk

12 Beredskabsordførernes syn på frivillige

14 Ringsted Brandvæsen har fyldt hullerne

16 Bruger du vesten?

18 Årets Frivilligpriser 2011

20 Alle ansøgere blev optaget

22 Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet?

24 Kort Nyt

25 Hvad er den nøjagtige adresse?

26 Få inspiration til hvervning, uddannelse og fastholdelse

28 Havnens dag

30 Kort Nyt

31 Besøg af forsvarsministeren

32 Landschefens Væg

34 BF-Stævne 2012: Frederikssund byder indenfor

37 Nyt fra regioner og kredse

Se mere på side xx

BEREDSKABFAGMAGASIN FRA BEREDSKABSFORBUNDETNUMMER 02 / MARTS 2012

TEMA:


DØDSBRANDE ER FOR ENLIGE

Se mere på side 14

Ringsted Brandvæsen har fået nye brandfolk


Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet? TEMABrand &sikkerhed

ÅRETS FRIVILLIG-PRISER 2011– forsvarsministeren overrakte på KastelletSe mere på side 18-19

Besøg af forsvarsministeren

4 Dødsbrande

BEREDSKAB 02 Marts 2012

TEMABrand &sikkerhed

DØDSBRANDE ER FOR

ENLIGEBeredskabsstyrelsens statistik over dødsbrande for 2011 tegner et lyst billede i forhold til tidligere år.

AF MADS JAKOBSEN | FOTO: COLOURBOX.COM

Foreløbige tal viser, at der i 2011 omkom 64 personer i brande, og det er laveste antal siden 1990, hvor der omkom 61 personer. Kigger man på omkomne gennem de seneste år, så ligger det under gennemsnittet på ca. 79 personer. Udviklingen går derfor den rigtige vej, og det kan skyldes flere faktorer: Mere fokus på forebyggende aktiviteter, opsætning af røgalarmer og indførelse af selvslukkende cigaretter. Men der er et iøjnefaldende faktum med dødsbrandene herhjemme gennem de senere år. Ved stort set alle døds-brande omkommer der kun én person. Og man kan se, at ofrene ofte er enlige eller socialt udsatte og marginaliserede mennesker. Specielt ældre er overre-præsenteret i statistikken. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret.

Ældre specielt udsatte Når man ser på tallene over aldersgrup-per af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er des-værre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for lidt under halvdelen af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden

kørt en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Her er kommunerne også en vigtig brik i det forebyggende arbejde, og mange beredskaber arbejder med opsætningen af røgalarmer, hvor de bl.a. også kan være med til at sikre, at ældre og ikke mindst deres pårørende bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i de ældres bolig.

Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre. Der er flere faktorer, der danner grund-lag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af BrandBe-vægelsen i slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøt-tes desuden af en undersøgelse fra 2005 og 2008, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spil-ler de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen


Dødsbrande 5

En undersøgelse foretaget af BrandBevægelsen i slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er

den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat.

bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifi kke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser

Ældre omkommet i brande i perioden 2000-2010

hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

Tobaksrygning største synderTobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennem-gang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.

Rygning som dødsbrandårsag 2006-2010

Tallene for omkomne pga. tobaksrygning kan være højere, da ikke alle årsager til dødsbrande kan klarlægges.Kilde: Dødsbrande i Danmark 2000-2005 + Beredskabsforbundets Røgalarmundersøgelse 2008.

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

År Samlet antal omkomne Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2010 74 37 (50 %)

2009 71 33 (46 %)

2008 90 38 (42 %)

2007 71 32 (45 %)

2006 69 25 (36 %)

2005 87 36 (41 %)

2004 86 30 (35 %)

2003 92 26 (28 %)

2002 76 32 (42 %)

2001 74 30 (41 %)

2000 83 28 (33 %)

År Samlet antal omkomne Antal omkomne pga. rygning

2010 74 37 (50 %)

2009 71 27 (38 %)

2008 90 40 (44 %)

2007 71 28 (39 %)

2006 69 28 (41 %)


6 Dødsbrande

Uforsigtighed i forbindelse med rygning skyldes årligt mellem 40-50 % af årsa-gerne til dødsbrande i Danmark. Mulig-hederne for at nedbringe brandofrene er til stede. Et af midlerne kan være brug af brandhæmmende forklæder og sengetøj målrettet rygere, der bor på plejehjem samt opstilling af mobile sprinkleranlæg. Et stort initiativ trådte i kraft i november, hvor alle cigaretter, som produceres, importeres eller sælges i EU, skal have særlige selvslukkende egenskaber. For-målet er at mindske antallet af brande, der er forårsaget af rygning. Beredskabs-styrelsen forventer baseret på erfaringer fra udlandet, at der vil ske 5-10 færre dødsfald årligt som følge af brand, nu hvor de selvslukkende cigaretter er blevet indført.

Normalt sæsonbestemtStatistikken taler sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vinter-månederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys, advents-kranse, madlavning og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve fl est ofre.

Røgalarm en livsvigtig investeringSund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med

respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt sluk-ket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan fi ndes fl ere gode råd på www.beredskab.dk/brand.

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altaf-gørende faktor, da man har 1-2 minutter

til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være ga-rant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

BrandBevægelsen foretog i oktober og november via WebPol to undersøgelser, hvor samlet 2.053 personer blev adspurgt omkring røgalarmer i deres boliger. I gennemsnit har 76 % af danskerne mindst en røgalarm installeret i deres bolig. I 2008 var tallet 73 % (Beredskabsforbundets Røgalarm-undersøgelse, 2008), og i 2005 havde 67 % (Beredskabs-styrelsen, 2005) en røgalarm opsat.

Kigger man på procentfordelingen af opsatte røgalarmer for de fem regioner, fordeler det sig således:

Regionsfordeling af opsatte røgalarmer i 2011 Region Nordjylland ..............................................76,9 %Region Midtjylland ...............................................81,0 %Region Syddanmark .............................................78,6 %Region Sjælland .................................................71,1 %Region Hovedstaden ............................................67,1 %

I 2007 var der ved 67 procent af dødsbrandene ingen røgalarmer installeret. 15 procent af de omkomne havde røgalarmer. Ved de sidste 18 procent kunne politiets teknikere ikke afgøre, om en røgalarm havde været instal-leret. Man kan ud fra undersøgelserne desuden pege på, at personer, der bor i etageejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlig-hed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat.

De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret:• Forglemmelse(41%)• Haraldrigovervejetdet(30%)• Rygerikke(7%)

RØGALARMER

Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen,

tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv.


xxxxxx 7

Modtag vores nyhedsbrev

og vær blandt de første til at

se tilbud og nyheder

Scan og kom direkte til

tilmeldingssiden

Helpan & HelpanSafetySkeevej 1074370 St. Merløse

tlf.: 57 60 01 11www.helpan.dkwww.helpansafety.dk

FRx hjertestarter... hjertestarteren, der er designet til at blive brugt - der hvor behovet er.

Kan lidt mere end andre hjertestartere på markedet.

•Tåler vandstråler.•Tåler belastning på op til 250 kg. •Må anvendes, hvis personen ligger på metal, vådt

underlag eller anti-shocktæppe.•Er støvtæt.•Passer ind alle steder, eksempelvis i industrien,

våde områder, håndværker biler, byggepladser, boligforeninger, ect.

•Tåler 1 meter fald til betongulv.

Kontakt os for uforpligtende tilbud.

NYHED


8 Blinde alarmer

En gennemgang af en række af brandvæsnernes nytårs-paroler viser, at der fortsat blev kørt forgæves til mange blinde alarmer i 2011.

Kommunernes brandvæsner rykkede i 2010 ud til 11.417 blinde alarmer fra ABA-anlæg (automatiske brandalarmanlæg). Det er det højeste antal nogensinde. Tallene for 2011, der samlet registreres ved Beredskabsstyrelsen, er endnu ikke offentliggjort. Men uddrag fra en række af brandvæsnernes nytårsparoler viser, at brandvæsnerne stadig har mange forgæves udrykninger.

Brandvæsenets mange udrykninger til blinde alarmer fra ABA-anlæg koster kommuner og virksomheder tid og ressourcer. Men anlæggene forhindrer også, at større værdier går op i røg. Kun 1,3 procent af de brande, der bliver detek-teret af et ABA-anlæg, når at udvikle sig til store brande. For brande, hvor alarmeringen sker telefonisk til 1-1-2, er det tilsvarende tal 15 procent.

Her følger uddrag fra nytårsparoler:

BLINDE ALARMER SKABER UNØDIGE UDRYKNINGER

AF MADS JAKOBSEN | FOTO: COLOURBOX.COM

BRØRUPVed nytårsparolen fremlagde stationsleder Hen-ning Holm og beredskabschef Ole Nøhr Christen-sen friske tal, som viser, hvor mange udrykninger, der blev kørt sidste år. Ambulancerne kørte i alt til 458 akutopgaver og 618 sygeture. Brandbilerne blev kaldt ud 93 gange. Det er lidt færre end året før. Brandvæsnet er glad for at hjælpe, men kom-munens beredskabschef Ole Nøhr Christensen er mindre glad for, at antallet af blinde alarmer er mere end fordoblet. I 2010 var der 10 blinde alarmer, og i 2011 var der 23. – Det skal der gøres noget ved, fortæller Ole Nøhr Christensen.

VARDEAntallet af blinde alarmer i Varde var det laveste nogensinde i 2011. 56 gange kørte brandvæsnet forgæves med udrykning i det forløbne år. Det var 56 gange for ofte, men det lokale beredskab havde ikke desto mindre så få blinde alarmer, at netop Varde af Beredskabssty-relsen tidligere i 2011 blev fremhævet for sin indsats på området. En rapport fra Beredskabsstyrelsen peger på, at det lykkedes at bringe antallet af blinde alarmer ned fra 92 i 2007 til 61 i 2009, altså med en tredjedel. De fl otte tal bragte Varde i top ti over kom-muner, der reducerede antallet af blinde alarmer mest, men i 2010 steg tallet atter. Denne gang til 91 blinde alarmer, altså tilbage til niveauet fra 2007. – Det viser, at udviklingen hurtigt kan vende, så vi får mange blinde alarmer, siger beredskabschef Vagn Lund.



Blinde alarmer 9

FAXEFaxe Brand & Redning måtte i 2011 rykke ud 242 gange til brande på gårde, i bygninger, i biler, skorstens-brande og desværre også mange containerbrande. Men blinde alarmer fra automatiske alarmanlæg har også kostet mange unødige kørsler. 75 udrykninger og kun et par skyldtes reelle problemer. – Faktisk 30 procent af alle ud-kald var forårsaget af de automatiske anlæg, og det antal er for højt, selv om der var 25 færre blinde alarmer end i 2010. Det er et indsatsområde, vi i de kommende år skal få bragt så langt ned som muligt, sagde kommu-nens borgmester Knud Erik Hansen.

FREDERICIAFor første gang i flere år fik Fredericia Brandvæsen sidste år færre blinde alarmer. I 2011 rykkede brandvæsnet ud til 185 blinde alarmer mod 217 året før. Nedgangen blev også note-ret, da beredskabschef Kaj Petersen holdt tale ved brandvæsnets nytårsparole. – Vi har haft 571 udrykninger i 2011. Det er en tilbagegang på 30, som stort set kun indeholder blinde alarmer, sagde han.

SORØ– Vi har i nogen grad fået styr på de automatiske alarmeringsanlæg, men det kan fortsat blive bedre, og det er et problem, vi vil gøre meget for at få gjort endnu mindre. I 2011 oplevede vi et fald i antallet af blinde alarmer på 37 procent i forhold til 2012, men vi har i Sorø Kommune haft i alt 54 udrykninger til blinde alarmer, og det svarer til 25,5 procent af alle udrykninger, sagde beredskabschef Sven Urban Hansen til Sorø Brandvæsens nytårsparade på brand-stationen på Kongebrovej. Hver fjerde gang, de blå blink og hornene sættes i gang, sker det uden et reelt formål. Derfor har brandvæsnet fortsat fokus på at få gjort anlæggene endnu bedre.

ODSHERREDOdsherred Brandvæsen har gjort regnskabet op for 2011, hvor der var i alt 372 udrykninger. Hver tredje – i alt 132 – har være til blinde alarmer. 128 gange måtte Odsherred Brandvæsen rykke ud til blinde alarmer i 2010, det er 25 mere end i 2009 og hele 58 flere end tilbage i 2007. Antallet er helt uacceptabelt, og brand-væsnet følger nu nøje op med blandt andet kontakt til anlægsejeren. Antallet af blinde alarmer har ifølge beredskabschef Jens Larsen været støt stigende gennem de seneste fem år, hvor der er opsat flere og flere automatiske brandmel-dere. – En tredjedel er uacceptabelt højt, og i år bliver der sat ekstra fokus på pro-blemet. Vi følger op på hver enkelt blinde alarm og vil koncentrere os om de anlæg, som har flest blinde alarmer, sagde Jens Larsen.


10 Førstehjælp

Eyeaid er så nem at betjene, at du kan skylle øjet med én hånd og helt uden at tage handsken af. Det kan være en fordel for brand- og redningsfolk, der måske står midt i en indsats og hurtigt skal have skyllet øjet for kemikalier eller snavs. Teknologisk Institut har hjulpet med at konstruere og udforme selve sprayenheden på det nye produkt. For at fi nde frem til en optimal løsning har Teknologisk Institut udviklet prototyper på sprayenheden og testet dem. – Vi er meget tilfredse med samar-bejdet med Teknologisk Institut, da vi er endt op med en unik og brugervenlig løsning, der gør det muligt, inden for gan-ske få sekunder, at skylle øjet effektivt og

præcist, fortæller udviklingsdirektør Steen Pedersen fra udviklingshuset Innovaider, der står bag Eyeaid. Hver enkelt beholder indeholder 250 ml skyllevæske, der rækker til femten minutters skyl, og det er tilstrækkeligt til at kunne behandle selv de alvorligste uheld med farlige kemikalier. Sprøjtetek-nologien sikrer, at øjet tilføres den rette mængde skyllevæske i form af en tåge af fi ne dråber saltvand i et konstant og langvarigt fl ow uden unødige stop.

Den innovative og patenterede mekaniske øjenåbner er lille, let og handy, og den er i stand til at tvinge det skadede øje åbent

uden fysisk berøring med urene fi ngre. Skadelige væsker og stoffer fra urene hænder og fi ngre overføres derfor ikke til det skadede øje. Produktet er tillige den eneste øjenskyller, der kan betjenes med én hånd og med handske på. Produktet er udviklet til laboratoriemed-arbejdere, skovarbejdere, håndværkere, svømmehalspersonale og medarbejdere i restauranter, kantiner og inden for land-bruget og fødevareindustrien. Ligeledes er produktet oplagt til brand- og rednings-folk, der ofte befi nder sig i situationer, hvor de kan få kemikalier eller snavs i øjet.

Førstehjælp for brandfolk

- LIGE I JET!Nyt innovativt førstehjælpsprodukt gør det nemt at skylle øjet med én hånd, og uden at snavsede fi ngre kommer i kontakt med øjet. Eyeaid er som skabt til brandfolk, da de ikke engang behøver at tage handsken af.

AF LINE NIELSEN | FOTO: EYEAID


Førstehjælp 11

Hvilke 2 tingkan redde dit liv?Den nøgne sandhedEn redningsvest redder liv, når du er på vandet. I 2011 druknede 16 personer i de danske farvande, 15 af dem bar ikke redningsvest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere redningsveste om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring kan man dø af. Derfor: Brug redningsvesten! Deltag i konkurrencen. SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten

Hvilke 2 ting kan redde dit liv til søs?SMS RED til 1245

eller scan med din smartphone

og skriv dit svar.

Præmier: Ipad 2 og rejsegavekort

Det koster 0 kr. + alm. takst.

Udbydes af BEREDSKABSFORBUNDET

Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf: +45 35 24 00 00


12 Interview

Du vil både kunne læse interview med nye politikere og gengangere på posten. I denne udgave er det ordførerne fra Enhedslisten og Venstre. I forrige udgave af BEREDSKAB kunne du læse interview med beredskabsordførerne fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative.

Beredskabsordførernes

SYN PÅ FRIVILLIGEEfter folketingsvalget fi k en række af partierne nye ansigter som beredskabs-ordførere. BEREDSKAB bringer i denne udgave interview med et par af dem.

AF MADS JAKOBSEN


Konservative.

1. Hvordan er dit overordnede syn på frivillige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund? – Det frivillige beredskab er en helt afgørende del af det samlede danske beredskab. Jeg mener, at det frivillige be-redskab i modsætning til hjemmeværnet har en vigtig rolle at spille, og derfor bør prioriteres langt højere politisk.

2. Fremtidens redningsberedskab – vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige? – Jeg mener, at den frivillige dimen-sion er vigtig, og derfor skal og må vi også prioritere at bruge midler på at køre hver-vekampagner og tiltrække nye frivillige. Det er desværre underprioriteret i dag fra politisk side, så her ser jeg et nødvendigt behov for styrkelse af hverveindsatsen. Vi skal fortsat kunne tiltrække frivillige i fremtiden, og det gør vi bedst ved at for-tælle danskerne om den frivillige indsats, som beredskabets frivillige yder til gavn for samfundet.

3. Kan du se nye opgaver til frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsfor-bundet inden for de næste par år? – Klimaforandringerne begynder desværre allerede at vise sig med et mere voldsomt vejr. Derfor vil der være en vigtig opgave her, som vi må og skal løfte. Her er de frivillige i beredskabet et vigtigt supplement, der kan anvendes, når vi oplever skybrud og snestorme.

4. Hvor vigtig ser du Beredskabsforbun-dets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisatori-ske arbejde? – Ja, det er oplagt, at Beredskabsfor-bundet har brug for fl ere ressourcer. Jeg er overbevist om, at en opprioritering vil vise sig at være givet godt ud, da indsat-sen vil tiltrække langt fl ere frivillige. Og det har vi behov for i fremtidens bered-skab. Samtidig kan Beredskabsforbun-det også være den organisation, som er synonym med forebyggelse, hvor der kan sættes ind med informationskampagner og kursusafholdelse.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten


Interview 13

1. Hvordan er dit overordnede syn på frivil-lige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund? – Beredskabets frivillige er vigtige for det danske samfund. De er en vigtig ressource, som der kan trækkes på, når behovet er til stede ved større og længere-varende indsatser.

2. Fremtidens redningsberedskab – vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige? – De frivillige lægger mange kræfter i det arbejde, som de laver til gavn for samfundet. Det er vigtigt, at vi giver dem faste holdepunkter, og at der er mulig-hed for, at de kan blive uddannet til de opgaver og indsatser, som der er behov for, at frivillige i beredskabet skal kunne udføre. Det vil også kunne tiltrække fl ere frivillige, at der er mulighed for uddan-nelse og kompetenceudvikling inden for rammerne. De ekstreme vejrsituationer viser med al tydelighed, at frivillige er en nødvendighed. De er den ressource, som kan løse indsatsen på dette område. Men de frivillige skal ikke kun bruges til de skarpe indsatser. Der er også behov for dem til de ”bløde” opgaver, som i høj grad kan handle om forebyggelse, herunder for eksempel opsætning af røgalarmer.

3. Kan du se nye opgaver til frivillige i red-ningsberedskabet og Beredskabsforbundet inden for de næste par år? – Jeg ser for mig et samarbejde mellem det statslige, det kommunale og Bered-skabsforbundet, hvor det handler om at fi nde fælles fokuspunkter. Fordelen skal være, at ressourcerne bliver udnyttet opti-malt. For fremtiden vil det være vigtigt, at der bliver lavet så meget samarbejde som muligt, og at den enkelte myndighed eller organisation ikke holder på sit eget. Jeg er derfor lutter øren for gode forslag, der kan styrke vores redningsberedskab.

4. Hvor vigtig ser du Beredskabsforbun-dets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisato-riske arbejde? – Der er til stadighed brug for rekrut-tering af frivillige til beredskabet. Det skal der være råderum til. Også i fremtiden. Som nævnt tidligere så giver de ekstreme vejrsituationer udfordringer, og de frivil-lige er vigtige i denne forbindelse. Vi må på længere sigt ikke miste tilgangen af nye frivillige, og derfor skal Beredskabsfor-bundet være omdrejnings-punktet for frivilligheden herhjemme.

Eyeaid - førstehjælp lige i øjet!Får du noget i øjet, er det om at handle hurtigt. På Sikkerhedsbutikken.dk finder du den bedste og nemmeste løsning. Vi er netop blevet forhandlere af EYEAID - et nyt øjenskylprodukt, der har et unikt sprøjtesystem udviklet af Teknologisk Institut, som sikrer, at øjet tilføres den rette mængde skyl-levæske i et fint flow. Produktet kan betjenes med én hånd og sågar med handske på.

Find dine førstehjælpsprodukter på: WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK

Eyeaid - førstehjælp lige i øjet!

Hans Christian Thoning, Venstre

14 Bliv Brandmand Nu


Ringsted har med hjælp fra Bliv Brandmand Nu-kampagnen fået ansat seks nye folk siden sidste sommer. Kommunens nye beredskabschef Henrik Nilsson er glad for, at holdene nu er fyldt ud. – Vores hverveaktiviteter har båret frugt og resulteret i, at vi nu er 21 deltids-ansatte brandfolk og tre indsatsledere. Men nu skal vi ikke forvente, at vi bare kan læne os tilbage og hvile på laurbær-rene. Situationen kan hurtig ændre sig i et deltidsbrandvæsen, så vi skal hurtig kunne trække i arbejdstøjet igen, hvis vi er nødt til at skulle hverve nye folk, fortæller Henrik Nilsson.

Folk kommer ikke længere af sig selvDe seks nye folk ville ifølge beredskabs-chefen ikke være kommet af sig selv, hvis ikke det havde været for kampagnerne både nationalt og lokalt, der har været med til at vække nysgerrigheden i dem. Og så er det ofte nødvendigt at høre budska-bet fl ere gange, og det har den landsdæk-kende radiokampagne, der kørte i januar, i høj grad været med til. Her kan de stadig mærke efterdønningerne af radiospottet i Ringsted. – Generelt har samarbejdet med Beredskabsforbundet om kampagnen og

udarbejdelsen af vores lokale hvervema-teriale været rigtig godt og af høj kvalitet. Vores plakater hænger rundt omkring på centrale steder i byen, hvilket er med til at gøre os synlige i hverdagen. Samtidig har lokalpressens bevågenhed og vores informationsmateriale gjort, at rygtet har spredt sig. Overordnet set er det fi nt, at Bliv Brandmand Nu-kampagnen er centralt placeret ved Beredskabsforbundet, så der om en række år kan gøres brug af erfaringerne og materialerne, hvis vi igen skal ud og hverve her i Ringsted, fortæller beredskabschef Henrik Nilsson.

Ved Beredskabsforbundet ser konsulent Jesper Koch, der har bistået Ringsted Brandvæsen som sparringspartner, kam-pagnen i Ringsted som et skoleeksempel på en vellykket hvervekampagne. – Når kampagnen i Ringsted har været en succes skyldes det blandt andet, at man har spillet på mange strenge for at gøre omverdenen opmærksom på pro-blematikken med at rekruttere deltids-brandmænd til byens brandvæsen. Åbent hus-arrangement på stationen, deltagelse i lokale arrangementer, ophængning af plakater og bannere samt ikke mindst artikler i den lokale presse om manglen på brandmænd, der kan møde i dagti-

merne, har givet resultater, så man i dag har fået ansat det nødvendige antal nye brandmænd, forklarer Jesper Koch.

Tyndtbefolkede områder hårdest ramtI forbindelse med konsulenternes arbejde med at hjælpe landets deltidsberedskaber med at rekruttere brandfolk til de ledige stillinger kan det konstateres, at bered-skaberne har et stærkt stigende problem med at rekruttere brandmænd, som har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage. – Specielt i de mindre lokalsamfund er antallet af arbejdspladser i nærheden af brandstationer for nedadgående, og mange arbejdspladser vil ikke lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen, når alarmen lyder. Dermed er der store van-skeligheder med at sikre, at der kan møde nok brandfolk til at bemande sluknings-toget i dagtimerne på hverdage. Derfor forestår der for de enkelte brandvæsner et stort opsøgende arbejde over for virksom-heder samt information og oplysning om de fordele, disse har ved at have velud-dannede brandfolk ansat. Ligeledes er det vigtigt at få lokalområdet til at støtte op omkring sit lokale brandvæsen, hvis man vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på, fortæller Jesper Koch.

I Ringsted har man gennem en aktiv indsats fået nye deltidsbrandfolk i dragten.

AF MADS JAKOBSEN

RINGSTED BRANDVÆSEN HAR FYLDT HULLERNE


DELKON 15

Dansale FireFighting ApS

Roskildevej 382 4390 Vipperød T: +45 59 44 16 73

E-mail: [email protected]

Distributør for Solberg Foams

ALLE FORMER FOR STATIONÆRE SKUMANLÆG

Re-Healing skumvæsker fra Solberg Foams• Re-Healingskumvæskererentypeskumvæskesomer100%miljøvenlig• Re-Healingerudenperfluoreredekemikalier• Erhurtigbiologisknedbrydelig,såmiljøetskånes• Skumklæbertildeflesteoverfladerogbeskytterlængeretidendvand

Tungskum / Mellemskum / Letskum

dansale_02-2012.indd 1 19/03/12 09.43


16 Brug vesten

Tal fra Søsportens Sikkerhedsråd for 2011 viser, at 16 personer druknede. Af dem bar de 15 ikke redningsvest. Statistikken er et klart udtryk for, at en redningsvest er med til at redde liv. Det er lovpligtigt at have redningsvest med i båden, men ikke at have den på. – Vi ser flest ulykker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange har også vesten med, men har ikke fået taget den på. Så bliver de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter en færge. Ofte går det nemlig rigtig stærkt, og så hjælper det ikke, at redningsve-sten ligger nede i båden, fortæller Sten Emborg, daglig leder ved Søsportens Sik-kerhedsråd.

Hos Beredskabsforbundet er det ikke kun hensynet til at redde sit eget liv, der skal få fiskerne og sejlerne til at bruge vesten. Der er også et hensyn at tage til rednings-indsatsen og de pårørende. – Det handler om at skabe tryghed og sikkerhed til søs. Vi håber gennem kam-pagnen at kunne være med til at skabe en adfærdsændring blandt fritidsfiskerne og lystsejlerne, så det bliver naturligt for dem at bære vesten, når de færdes på havet. Ligesom det er naturligt at tage cykelhjelmen eller sikkerhedsselen på, når vi færdes i trafikken. For søredningen og beredskabet er chancerne for, at de får øje på dig, hvis du ryger i vandet ekstremt gode, når du bærer en farvestrålende redningsvest. På det følelsesmæssige plan er der samtidig også hensynet til de pårørende at tage i visheden om, at man bliver fundet til søs, fortæller Mads Jakobsen, kommunikationschef ved Be-redskabsforbundet.

Ældre mænd topper statistikkenStatistikken er overrepræsenteret af mænd i alderen over 50 år, og den risiko-villighed, som denne gruppe udviser ved at være på havet uden brug af rednings-vest, kræver en adfærdsændring. Dagens redningsveste er selvoppustelige, giver rigtig god bevægelsesfrihed og vejer ikke meget, så der er ingen undskyldning for ikke at bære dem, når man er til søs. Skulle uheldet være ude, så er overle-velseschancerne langt større, hvis man bærer vest.

I TrygFonden er man glad for, at der bliver sat fokus på området. – Drukning er den tredje største dødsårsag herhjemme, når vi taler ulyk-ker – og vi vil derfor gerne gøre bade- og vandsikkerhed tydelig i danskernes bevidsthed. At bruge redningsvest, når man er på vandet, kan redde liv, fortæl-ler projektleder i TrygFonden, Christina Lopes.

Undersøgelse forud for kampagne Forud for kampagnelanceringen blev der gennemført et feltstudie, hvor en række fritidsfiskere og lystsejlere rundt omkring i landet blev interviewet om deres brug af redningsvest. Stort set alle de intervi-wede personer erkender, at der er en risiko forbundet med deres hobby, og for hovedparten af dem gælder, at de har gjort op med sig selv, at denne risiko er værd at løbe i relation til det, de får ud af at dyrke deres hobby. Alle informanter, uanset om de bruger redningsvest eller ej, opstiller forskellige forklaringsmodel-ler, foranstaltninger og forholdsregler for, hvordan de forebygger ulykker til havs.

Fritidsfiskerne og lystsejlerne glemmer at bruge vesten. Søsportens Sikkerhedsråd, Beredskabsforbundet og TrygFonden samarbejder om at skabe større sikkerhed til søs.

BRUGER DU VESTEN?– den kan redde dit liv til søs

AF MADS JAKOBSEN


Brug vesten 17

Kontakt for mere information om kampagnen Brug vesten:

• Sten Emborg, Søsportens Sikkerhedsråd

• Mads Jakobsen, Beredskabsforbundet

• Christina Lopes, TrygFonden

• Læs mere på, www.facebook.com/Brugvesten

På baggrund af risikoaspektet vælger nogle af informanterne i undersøgelsen konsekvent at bruge redningsvest, dog udgør denne gruppe kun 1/5 af del af den samlede gruppe af informanter.Alle infor-manter, uanset om de bruger redningsvest eller ej, opstiller forskellige forklarings-modeller, foranstaltninger og forholdsreg-ler for, hvordan de forebygger ulykker til havs. For fritidsfiskernes vedkommende anvendes forklaringer af praktisk karakter, fx bådens/jollens størrelse, vægt og højde på ræling, ekstra søgelænder samt specifikke forholdsregler for, hvordan garn sættes og tages op af vandet, som foran-staltninger der forhindrer, at der sker en ulykke for dem. Dertil legitimerer fritidsfi-skerne deres egen praksis gennem fortæl-

linger om andres ulykker og påvisning af, hvilke forholdsregler de forulykkede havde glemt at tage. En stor del af fritidsfisker-ne betragter dog ulykkerne som uheldige hændelser og som noget, der også kunne ske for dem selv, selvom de forsøger at forebygge lignende situationer. Fritidsfi-skerne kan betragtes som en risikovillig gruppe, og i deres selvforståelse er risiko en del af deres liv, en faktor, som de har valgt at leve med, og som giver dem mulighed for at foretage sig ting, der giver mening og indhold i deres liv. I gruppen af lystsejlere er der en udtalt forståelse af, at de besidder særlige kundskaber, der gør dem i stand til at vurdere situationen, og nogle lystsejlere giver udtryk for, at de nærmest betragter sig som ufejlbarlige.

Dette kommer til udtryk i deres fortæl-linger om andre lystsejlere og deres ugen-nemtænkte og måske klodsede adfærd, når de eksempelvis anløber en havn. Flertallet af lystsejlerne ser begrænsnin-ger i deres kundskaber og vælger derfor at bære redningsvest i situationer, som de betragter som risikofyldte.

Drukning er den tredje største dødsårsag herhjemme, når vi taler ulykker – og vi vil derfor gerne gøre bade-

og vandsikkerhed tydelig i danskernes bevidsthed.


18 Årets Frivilligpriser 2011

Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte sin store taknemmelighed, da han uddelte Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Kastellet: – Man skal kende et samfund på dets helte. Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del om, hvem vi er. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i sam-fundets beredskab yder hvert år. De er de sande helte. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet, sagde Nick Hække-rup.

Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige. Årets FrivilligberedskabPrisen som Årets Frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige fra Fanø Redningsberedskab. Nick Hæk-kerup sagde i sin tale, at Fanø Rednings-beredskab er et særligt ø-beredskab, som skal kunne håndtere, at befolkningstallet på øen svinger med fl ere tusinde menne-sker mellem sommer og vinter. Samtidig skal det kunne klare sig selv, hvis hjælp fra fastlandet ikke kan lade sig gøre på grund af stormfl od og højvande. De fremstår som

et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde og engagement kan bidrage til at sikre et godt frivilligberedskab og dermed et sam-let set mere robust lokalt beredskab. – Det kræver stort engagement og fl eksibilitet – og ikke mindst god koordi-nation og godt samarbejde. Dette er netop kendetegnende for jer frivillige på Fanø. Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i forbindelse med både aktiviteter og øvelser, sagde Nick Hækkerup.

De rosende ord til hele det frivillige bered-skab på Fanø fra forsvarsministeren ser Beredskabsforbundets kredsleder på øen, Ingrid Pedersen, som et fortjent skulder-klap, der er med til at give endnu mere gejst til at gøre en forskel.

Fanø Redningsberedskab modtog prisen som Årets Frivilligberedskab.

Årets Frivilligpriser 2011 uddelt af forsvarsminister Nick Hækkerup

AF MADS JAKOBSEN

Forsvarsministeren overrakte den 16. marts Årets Frivilligpriser 2011 til frivillige fra redningsberedskabet og hjemmeværnet.


Årets Frivilligpriser 2011 19

– Ved at modtage prisen som Årets Frivil-ligberedskab giver det bare så meget mere energi til at udføre opgaverne, og også selvom det kan se mørkt ud ind imellem. Men med denne pris fortæller det blot, at ens fritid bliver anvendt korrekt, og at det er dét værd at være der for hinanden, fortæller Ingrid Pedersen. Årets Frivillig Prisen som Årets Frivillig inden for red-ningsberedskabet gik til 24-årige Frederick von Baden fra Beredskabsstyrelsen Sjæl-land. I sin tale fokuserede Nick Hækkerup især på Frederick von Badens unge alder. – Du er et godt eksempel på de mange tidligere værnepligtige, der efter endt værnepligt stiller deres brede beredskabs-faglige kompetencer til rådighed for sam-fundet som frivillig i Beredskabsstyrelsen. Dit stærke engagement er grundlaget for, at du også stiller dine beredskabsfaglige kompetencer og velvilje til rådighed som frivillig i Guldborgsund Kommune. Det har selv sagt stor betydning. Frivilligberedska-bet har derfor brug for personer som dig. Du er et eksempel til efterfølgelse, sagde Nick Hækkerup.

Forsvarsminister Nick Hækkerup overrakte prisen som Årets Frivillig til Frederick von Baden.

Frivilligpriser til hjemmeværnet Prisen som Årets Frivillig inden for hjem-meværnet gik til Bjarne Nielsen fra det Bornholmske Hjemmeværn. Prisen som Årets Frivilligenhed inden for

hjemmeværnet gik til Hjemmeværnskom-pagni Vestlolland.

Beredskabsforbundet ønsker alle prismod-tagerne et stort tillykke med priserne.


20 International Personelpulje

Fra starten af 2011 blev der arbejdet med at lave materiale, som kunne bruges til at fi nde emner til Den Internationale Personelpulje. Der blev blandt andet lavet et diasshow til brug ved regionernes årsmøder, hvor der blev holdt indlæg om det internationale arbejde og puljen. På Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni holdt chef for Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj, og frivillig Helle Seifert indlæg. Forinden da var der blevet udarbejdet en informationsfolder, som kredsle-derne kunne tage med hjem til kredsen og på den måde sprede budskabet. Der blev efterfølgende afholdt regionale temadage for frivillige, og der blev sat fokus på puljen og de internationale indsatser i en række artikler her i bladet, hvor der var interview med tidligere udsendte. På den baggrund blev der indsendt 23 ansøgninger til puljen, hvor bl.a. Odense og Ringsted kan frem-hæves for at have indsendt mange ansøgninger. Efterfølgende blev alle 23 optaget, så det var en stor succes, da målet blot var fem optagne.

Nye medlemmer kan anvendes bredtStig Hammerhøj er glad for de nye medlemmer, og han har store forventninger til dem: – Beredskabsstyrelsen har i forhold til de internationale ud-sendelser et mål om at sikre sig et robust beredskab. Et robust beredskab bygges ikke kun på udstyr, men i særdeleshed også

på et kompetent mandskab. Det har derfor afgørende betydning, at mange kompetente personer bliver medlem af Beredskabs-styrelsens Internationale Personelpulje – så vi er bedst muligt rustet, når Danmarks hjælp efterspørges internationalt. Til ro-bustheden hører også en bred rekruttering inden for det samlede redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen er derfor glad for at byde velkommen til de nye medlemmer, som er blevet medlem via Beredskabsforbundet. De nye medlemmer har bidraget til beredskabets robusthed med deres gode, faglige kompetencer, både inden for det beredskabsfaglige område og det mere civile som fx sygeplejersker og håndværkere. Beredskabsstyrelsen har en forventning om, at disse vil kunne anvendes bredt inden for modulberedskabet, hvis behovet skulle opstå.

Hvad kræves der?Puljen består af fastansatte, værnepligtige, frivillige fra kommu-nerne, folk fra Falck og civile eksperter, såsom læger og sygeple-jersker. For at komme i betragtning til puljen skal man søge ad kommandovejen. Det betyder i kommunerne, at Beredskabssty-relsen gerne vil have beredskabschefen til at give et stempel for, at ansøgeren er egnet til international udsendelse. Der er en del krav for at komme i betragtning til puljen, blandt andet skal man have gennemført funktionsuddannelsen, man skal have et godt kendskab til det internationale materiel, en stor social egnethed

ALLE ANSØGERE BLEV OPTAGET

AF LINE NIELSEN | FOTO: BEREDSKABSSTYRELSEN

I 2011 fi k Beredskabsforbundet et nyt resultatkrav om at skaffe nye frivillige til Den Internationale Personelpulje hos Beredskabsstyrelsen. Det blev en succes, idet alle ansøgerne blev optaget i puljen.


International Personelpulje 21

BEREDSKABSFORBUNDETSLANDSSTÆVNE 2012

Husk at sætte kryds

i kalenderen

den 7. - 9. september 2012

Kreds Frederikssundbyder velkommen tilLandsstævne 2012

Du kan læse mere om stævnet påwww.beredskab.dk

ogwww.bf-frsund.dk

og samarbejdsvilje, og man skal kunne være under kommando. Sidst, men ikke mindst skal ansøgeren være fysisk og psykisk robust.

Beredskabsstyrelsen er kontaktpunktBeredskabsstyrelsen er Danmarks kontaktpunkt, når der kommer anmodninger om hjælp til katastrofer og kriser i udlandet. Det kan fx være akut katastrofebistand ved jordskælv, oversvømmel-ser, orkaner eller andre natur- eller menneskeskabte katastrofer. Med et døgnbemandet vagtberedskab kan Beredskabsstyrelsen modtage anmodninger 24 timer i døgnet og sende hjælp inden for kort tid. Styrelsen skal have modtaget en offi ciel anmodning, før Danmark via Beredskabsstyrelsen sender hjælp til udlandet. Oftest modtager man anmodninger via EU, FN og NATO. Dansk hjælp er normalt koordineret med andre bidrag gennem EU, FN, NATO, internationale organisationer eller andre lande. Siden 2000 har Beredskabsstyrelsen haft mere end 80 missioner. I 2011 har der blandt andet været folk udsendt til Libyen/Tune-sien, Japan, Afrikas Horn, Libanon, Pakistan og Tyrkiet.

Et robust beredskab bygges ikke kun på udstyr, men i særdeleshed også på et kompetent mand-

skab. Det har derfor afgørende betydning, at mange kompetente personer bliver medlem af Beredskabsstyrelsens Internationale Personel-

pulje – så vi er bedst muligt rustet, når Danmarks hjælp efterspørges internationalt.

ALFA INSTRUMENTStlf. 7025 1720 ● Fax 7025 [email protected] ● www.alfainstruments.dk




LUFTRENSNING MED OZON-GENERATOR

AirClino ACP 100 og ACP 200 er robuste ozongeneratorer som effektivt og miljørigtigt fjerner luft og bakterier, uønskede odorer fra fugt, mug, røg, brand, diesel, afløb, sved og meget andet. Udstyret er mest beregnet til biler, fritidsbåde, campingvogne, små lagerrum, hotelværelser, mandskabsvogne og lignende. Miljøvenlig, da ozonen efter endt behandling igen bliver til ilt. Flere størrelser, ring og hør nærmere.

FJERNER LUGT OG BAKTERIER


22 Beredskab og borgerinddragelse

Den 1. marts afholdt Public Risk Management Organisation (PRIMO) og Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer (FKB) et seminar om kommuner-nes lokal resiliens eller modstandsdygtig-hed. På seminaret deltog en række personer fra beredskabet og kommunen. Blandt talerne var Pernille Langeberg, kontorchef for Forsvarsministeriets Beredskabskontor; Annika Carlsson-Kan-yama, forskningschef på Totalförsvarets Forskningsinstitut i Sverige og Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune. Derudover blev der holdt oplæg om fire cases, her talte Palle

K. Tourell, vicebredskabschef på Born-holm, om det voldsomme snevejr, der ramte Bornholm i vinteren 2010; Niels Sørensen, afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger i Højbjerg, talte om beredskab i større boligområder; Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune, fortalte om oversvømmelser, og Jakob V. Andersen, beredskabschef i Københavns Brandvæsen, fortalte om Københavns beredskabspolitik.

Mere for færre ressourcerEt overordnet tema i disse tider er øko-nomi, og Pernille Langeberg fra Forsvars-

ministeriet mente således heller ikke, at der samlet set ville komme flere penge til beredskabet. – Vi er nødt til at gøre tingene smartere og billigere, der skal foretages priorite-ringer. Og her rammer PRIMO jo plet med dette seminar. Der er brug for nye initiativer, der ikke koster spidsen af en jetjager. Samfundsøkonomisk giver det mening at kigge på borgernes hjælp. Det vil sige borgernes evne til at kunne hjælpe sig selv. Jens Christian Birch talte ligeledes om, at der er færre ressourcer til alt, og at borgerne derfor er nødt til at tage et større

Jakob V. Andersen fra Københavns Brandvæsen fortæller om beredskabspolitikken i København, hvor kommunen i stedet for en beredskabsplan arbejder med en såkaldt Plan for Fortsat Drift.

Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet?

AF LINE NIELSEN

Seminar satte fokus på de nye udfordringer i det lokale beredskab. Hvordan aktiverer og inddrager man borgerne, og hvordan kan man bedst drage fordel af frivillige kræfter?


Beredskab og borgerinddragelse 23

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

Vicegeneralsekretær i Røde Kors, Preben Søegaard Hansen (t.v.), ledede paneldiskussionen. Panelet bestod af (fra venstre): Niels Sørensen, afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger i Højbjerg; Palle K. Tourell, vicebredskabschef på Bornholm; Jakob V. Andersen, beredskabschef

i Københavns Brandvæsen og Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune.

ansvar. Han mente, at der er nødt til at ske en holdningsændring, så borgeren ikke længere betragtes som kunde, men som medborger. – 35 procent af danskerne laver i dag frivilligt arbejde, og det er det laveste i norden, men det vil vokse. De unge er mere optaget af frivilligt arbejde, blandt andet fordi det er godt at have på CV’et. Man vil også se, at de gamle klassebe-stemte fællesskaber eller naboskaber er-stattes af sociale netværk. De sociale me-dier kan blandt andet hjælpe i forhold til egetansvar og civilsamfundets nye roller, hvor frivillige fx er natteravne, nabohjælp eller sætter røgalarmer op hos ældre, eller de bemander frivillige telefonlinjer eller hjælper på lektiecaféer mv. Frivillige skal fungere som ressourcepersoner og aktive medspillere, mente kommunaldirektøren.

Organiserede eller uorganiserede frivillige?Efter talerne og de fire cases var der pa-neldiskussion blandt de fire oplægsholde-re, hvor et af punkterne blandt andet var problemstillingen omkring organiserede og uorganiserede frivillige. I forhold til be-redskab kan det at benytte frivillige, som ikke er i et eller andet organiseret forhold, nemlig være et problem. Der er blandt andet spørgsmålet omkring forsikring. Peter Søe fortalte, at man i Guldborgsund havde været nødt til at afvise en svensker, der var troppet op for at hjælpe under en indsats. – Enkeltpersoner, der møder op, er svære at bruge, for hvad sker der, hvis de kommer til skade under indsatsen, og hvor skal de indkvarteres, og hvad med udstyr og forplejning? Der er nødt til at være noget struktur, og der er ligeledes brug for nogle, der er vant til at håndtere disse hændelser. Der skal desuden være en leder, som de frivillige kan referere til, mente Peter Søe. Han kunne i øvrigt fortælle, at man i Guldborgsund er meget bevidst om, hvilke ressourcer man benytter hvornår. For eksempel valgte man at tilkalde hjemme-værnet i stedet for beredskabsfolk til at lave sandsække, da det ikke kræver nogen uddannelse at fylde sandsække. I stedet sørger kommunen for at uddanne de frivil-lige i redningsberedskabet til specialfunk-

tioner, og på den måde kan man friholde de frivillige til fagligt relevante opgaver. Beredskabschefen i Københavns Brandvæsen, Jakob V. Andersen, oplevede også, at der er forskel på organiserede og uorganiserede frivillige. Han fortalte, at København for første gang nogensinde skal have frivillige tilknyttet beredskabet, og at man her vil læne sig op ad Bered-skabsforbundet. Han understregede lige-ledes vigtigheden af at sikre, at borgerne generelt får mere uddannelse, så de vil være bedre i stand til at hjælpe sig selv.

Fokus på forebyggelseI tilknytning til debatten om vigtigheden af at uddanne borgerne, så indgik fore-byggelse i flere af indlæggene, ligesom det figurer i flere myndigheders planer, blandt andet i Københavns beredskabs-politik. Beredskabsforbundet har som bekendt kørt gratis forebyggelseskurser for befolkningen siden 2011. På kurset lærer deltagerne blandt andet om hjem-mets beredskab, herunder hvordan man slukker en mindre brand, hvad man stiller op i tilfælde af kraftig sne eller oversvøm-melse, hvordan man bedst alarmerer, og hvordan man laver en beredskabsplan for

FORSLAG TIL ET BEDRE BEREDSKAB?Arrangørerne af konferencen ar-bejder fortsat på at videreudvikle beredskabet og modtager derfor gerne kommentarer, forslag og idéer, som kan sendes til projekt-leder Niels Johan Juhl-Nielsen pr. e-mail: [email protected]

Der er brug for nye initiativer, der ikke koster spidsen af en jetjager. Samfundsøkonomisk giver det mening at kigge på borgernes hjælp.

Det vil sige borgernes evne til at kunne hjælpe sig selv.

hjemmet mv. Planen er, at man i løbet af 2012 vil få bredt kurset ud til hele landet, så mange flere borgere kan lære at blive mere selvhjulpne.

24 Kort Nyt


KORT NYT

Instruktører søges til forebyggelseDen nye forebyggelsesuddannelse skal implementeres i Beredskabsforbundets kredse. Kravet er, at hver kreds skal sikre, at der blandt samtlige frivillige i kredsen bliver fundet mindst to personer, der vil være forebyggelsesinstruktører. Der bliver afholdt fem instruktørkurser i april samt maj 2012. Kursustilmeldingen kan du fi nde på den medlemsvendte sektion på www.beredskab.dk under Blanketter. Her kan du også se, hvor kurserne fi nder sted. Senest 1. april skal tilmeldings-blanketten være indsendt til landskontoret.

Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integra-tionen til www.beredskab.dk og Facebook er også (stort set) på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og nyheder – og under Nyheder forventer vi, at I vil indberette alle aktiviteter lige fra møder og uddannelse til sociale arrangementer og ture. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående

af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabs-forbundets Facebook-væg for Indberet-ninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlige i et pop-op vindue.

Regionerne får i marts 2012 sine loginin-formationer, og da alle kredse skal deltage

med indberetninger “ruller systemet ud” her i foråret via regionerne, hvor I kan få assistance fra jeres “superbruger”. Det bli-ver frivilligkonsulent Peter Lange, der tager sig af det praktiske omkring udrulningen.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne fl ittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

MØD BEREDSKABS-FORBUNDET

PÅ FACEBOOK

Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet

med interesse for redningsberedskabet.

Klik ind på www.facebook.com/

Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

med indberetninger “ruller systemet ud” her i foråret via regionerne, hvor I kan få

BEREDSKABSFORBUNDETS APP ER KLAR – BRUG DEN FLITTIGT!


Alarmering 25

Medieomtalen af konkrete tilfælde, hvor manglende adresseoplysninger har gjort det svært for borgere at få en ambulance, har fået Region Nordjylland til at kræve, at politiet straks viderestiller sundhedsfaglige samtaler til regionens vagtcentral, så vagtcentralen kan sende ambulancen af sted. Politiet skal i dag koble regionernes vagtcentraler på, når der er tale om en sundhedsfaglig opringning. Hos Rigspolitiet kan man imidlertid ikke genkende beskrivelsen af, at alarmcentra-lerne kræver nøjagtige adresseoplysninger. Når en borger ringer 1-1-2, er det ifølge politiet ikke nødvendigt at kunne opgive den nøjagtige adresse for at få hjælp. Med-arbejderne på alarmcentralerne har mange forskellige søgemuligheder og kan derfor godt fi nde frem til eksempelvis ”Shell-tanken på Kalundborgvej”, hvis man ikke har den nøjagtige adresse. De mange søgemuligheder betyder også, at lokal-kendskabet ikke har den store betydning.

I dag har politiet to alarmcentraler i henholdsvis Slagelse og Aarhus, der sammen med Københavns Brandvæsens alarmcentral i København dækker hele landet. Centraliseringen af alarmcentraler skete pr. 1. november 2011, og Rigspoli-

tiet understreger, at langt de fl este af de knap en million årlige opkald bliver løst på fornuftig vis, men at alarmcentralerne hele tiden evaluerer arbejdet, så fejl i videst muligt omfang undgås.

Hurtigere hjælp med ny 112-appHeldigvis er der hjælp på vej i form af en ny app til smartphonen. Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Kort & Matri-kelstyrelsen og Intergraph har indgået et offentligt-privat samarbejde om udvikling af en 112-app, der skal sikre hurtigere hjælp. Udgifterne til udvikling og markeds-føring af app’en fi nansieres af TrygFonden. – Ved brand står folk ofte i en stres-set situation, når de ringer efter hjælp. 112-app’en skal derfor være nem at bruge. Det nemmeste for folk er, at app’en akti-veres, og der så ringes 1-1-2, app’en vil så klare resten. Hermed skal folk blot, som almindelig forebyggelse downloade app’en til deres smartphone, fortæller vagtcen-tralchef Kim Jakobsen fra Københavns Brandvæsen.

90 procent af alle opkald til 1-1-2 sker i dag fra en mobiltelefon, og over halvdelen af alle solgte mobiler, der sælges i dag, er smartphones med en indbygget GPS, der

kan oplyse, hvor du står. Det er disse nye teknologiske muligheder, der tages i brug i 112-app’en, som ikke er en erstatning for det normale opkald til 1-1-2, men et supplement. – Det vil være en meget stor hjælp for 112-alarmcentralen at få en næsten præ-cis stedangivelse overført samtidig med samtalen. Vi håber derfor, at alle vil down-loade 112-app’en til deres smartphone, når app’en bliver klar til december, siger Steen Herlev Larsen, leder af 112-sekreta-riatet.

Fokus på alarmering Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen glæder sig over, at der nu bliver kigget på alarmeringen: – Jeg er glad for, at der nu kommer fo-kus på dette område. Jeg modtager jævn-ligt henvendelser fra bekymrede borgere i Nordjylland og andre steder i landet, der har oplevet problemer i forhold til alarme-ring. Det er meget vigtigt, at folk får den hjælp, de har brug for – og når de har brug for den. Derfor synes jeg, at det er godt, at man både kigger på praksis på alarmcen-tralerne og på, hvordan man kan gøre det nemmere for borgerne at alarmere.

”HVAD ER DEN NØJAGTIGE ADRESSE?”De seneste uger har medierne omtalt fl ere tilfælde, hvor politiets alarmcentraler angiveligt har afvist at sende en ambulance, fordi anmelderen ikke kunne opgive en præcis adresse. Men der er hjælp på vej i form af en ny app til din smartphone.

AF LINE NIELSEN

KANTPÆLE KAN VISE VEJDe danske veje er afmærket med kantpæle, og pælene er forsynet med tal, der refererer til kilometerangivelser. Det øverste tal angiver kilometer, mens det nederste tal angiver antal 100 meter. Kantpælen på billedet viser således 24, 8 kilometer. Pilen i nederste højre hjørne angiver kilometreringen. På fi guren peger den opad, hvilket betyder, at man kører med kilometreringen, således at der på næste pæl vil stå 24,9 kilometer. Havde pilen peget nedad ville der på næste pæl stå 24,7 kilometer. Nederst står et tal, som er vejens nummer i dette tilfælde vejnr. M11. Dette tal er ikke det samme, som de rutenumre man ken-der fra vejskiltene, men derimod Vejdirektoratets administrationsnummer. På alarmcentralen kan alarmoperatøren ud fra tallene fi nde ud af, hvor kantpælen står. På den side af kantpælen, der vender mod kørebanen, kan der på nogle motorveje være en pil, der viser retningen til nærmeste nødtelefon.


26 Hvervning

Spørgsmålene er mange omkring hvervning og brugen af frivillige i redningsberedskabet. Derfor har Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning (FFIH) opdateret websiden www.hvervfrivillige.dk med nyt layout og nye funktioner. FFIH består af medlem-mer fra Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet. På websiden er det muligt at hente inspiration til hvervepro-cessen. Men det er også muligt at få gode råd til, hvordan uddannelsen planlægges, og hvordan frivillige kan fastholdes. En række beredskabschefer fra en række kommuner giver i fl ere videoklip deres bud på, hvordan man får en succesfuld kampagne gennemført. – Der er mange aspekter, der skal tages stilling til, hvis man vil gennemføre en hvervning. Det kræver planlægning og

økonomi samt en køreplan, der skitserer før, under og efter rekrutteringsindsatsen. Desuden er det også vigtigt, at man fra beredskabets side nøje overvejer, hvad det er, som man ud fra den risikobase-rede dimensionering mangler frivillige til. Og ikke mindst, at der bliver afsat de ressourcer, der er behov for, fortæller beredskabschef Søren Ipsen, Kolding.

Efterbehandling vigtigDet er mindst lige så vigtigt efter hver-vekampagnen at have fokus på uddan-nelsesfasen og fastholdelsesinitiativer. Frivillige melder sig for at blive brugt, og de kan derfor være utålmodige for at kom-me i gang. Derfor skal der allerede på den første informationsaften skrives kontrakt med dem samt informeres om, hvordan hele uddannelsesforløbet er planlagt. Dermed får man fastholdt de nye interes-

FAKTAMedlemmerne af FFIH tæller beredskabschef Søren Ipsen, Kolding; bered-skabschef Jacob Christensen, Tønder; sektionschef Hans Bruhn, Beredskabs-styrelsen; fuldmægtig Susanne Behrendt, Beredskabsstyrelsen; landschef Per Junker Thiesgaard, Beredskabsforbundet og fung. vicelandschef Else Højsager, Beredskabsforbundet. Sekretær for FFIH er vicedirektør Solveig Andersen, Beredskabsforbundet.

serede samtidig med, at det giver dem færre argumenter for at springe fra. – Med en struktureret planlægning, hvor man kan holde snor i rekrutteringen fra start til slut, er der store chancer for, at man i sidste ende står med en gruppe frivillige, der er blevet uddannet, og som brænder for at gøre en forskel. Men det sætter krav til, at man fra beredska-bets side afsætter den fornødne tid og kapacitet til at tage hånd om proces-sen. Har man allerede et velfungerende frivilligberedskab, så er det formentlig ikke den store sag at hverve nye frivillige via mund-til-mund-metoden. Men skal man derimod starte noget op fra bunden eller puste liv i et inaktivt beredskab, så er man nødt til at bruge den nødvendige energi. Man skal derfor fra beredskabets side ville de frivillige. Og vil man det, så er der ingen tvivl om, at beredskabet på lidt længere sigt nok skal få tilbagebetalt den indsats, som man har investeret i starten, fortæller Beredskabsforbundets vicedirektør Solveig Andersen.

Skulle dit beredskab ligge inde med gode idéer, informationsmaterialer eller uddannelsesmuligheder, som du mener bør komme andre beredskaber til gode på www.hvervfrivillige.dk, så ret hen-vendelse til Beredskabsforbundets kommunikationschef, Mads Jakobsen, på [email protected].

Hvordan starter man egentlig en hvervekampagne? Hvilke kommunikationskanaler kan man gøre brug af? Og vigtigst af alt: Hvad kan man anvende frivillige til?

AF MADS JAKOBSEN

FÅ INSPIRATION TIL HVERVNING, UDDANNELSE OG FASTHOLDELSE


Stillingsopslag 27

PROFILVi forventer af dig, at du er:

Samarbejdsorienteret – et afgørende krav, da vi er en frivillig organisation

Udviklingsorienteret og visionær Resultatsøgende og præstationsorienteret Robust med en høj personlig integritet Forhandlingsvant med en nobel og tillids- vækkende personlig fremtræden.

KVALIFIKATIONERVi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt.

Endvidere vil det være ønskværdigt, såfremt du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/erfaring.

OPGAVERDu vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med landschefen varetage de overordnede relationer til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner.

Udover foranstående er vicelandschefen stedfor-træder for landschefen i dennes fravær, og du vil som særskilte fagområder skulle deltage aktivt i forbun-dets informations- og uddannelsesarbejder.

SUPPLERENDE OPLYSNINGERVicelandschefen er ulønnet, dog ydes der kontor-

holds- og telefongodtgørelse efter SKATs takster. Der er fri uniform, og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen. Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne.

Ansøgning sendes til: Beredskabsforbundet, Att.: Direktør Per KjærholtHedelykken 102640 Hedehusene eller pr. mail til [email protected]. ”Vicelandschef, Ansøgning”.

Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag den 22. maj. Ansøgningsfrist er mandag den 30. april 2012.

Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til:

Landschef Per Junker Thiesgaard Telefon 28 91 91 96 eller E-mail: [email protected]

Vicelandschef i BeredskabsforbundetDa vores vicelandschef Hanne Buchholdt fratræder sin stilling i forbindelse med Beredskabsforbundets Landsrådsmøde i juni 2012, søger vi en engageret person med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Vicelandschefen udpeges for en toårig periode ad gangen.


28 Dansk SøRedningsSelskab

15.00 – 15.20 Standerophaling Havnens bestyrelsesformand Georg Niemann byder velkommen til standerophaling og åbning af DSRS Lynetten – standeren ophales.

15.20 – 15.50 Åbning af DSRS Lynetten – 7. redningsstation under DSRS• FormandOleLyngenbo,Dansk Søredningsselskab (DSRS)• FormandHansNatorp,DanskSejlunion• KommandørkaptajnGustavLang,cheffor operationscenteret ved SOK• FormandLarsWestenbergBjørn,”Nordens

bådklub” døber – på vegne af Rederiet Norden/Orients Fond – den donerede redningsbåd til DSRS Lynetten

15.50 – 16.30 Servering af ”et sæt” i teltet Havnen er vært ved et ”sæt” i teltet (1 kaffe/øl og 1 glas gl. dansk samt 3 småkager)

16.30 – 18.00 BåddemonstrationKenneth Jacobsen – Stationsleder i DSRS Lynetten – byder velkommen til stationen og den nye båd, og byder samtidigt velkommen til det svenske søredningsselskab (SSRS), og kollegaerne fra de øvrige redningsstationer under DSRS.

Demonstration af både og materiel i havnebassinet – samt demonstration ved teltet af biler og materiel fra de lokale beredskabsinstitutioner (politi, brandvæsen, dykkertjenesten, lufthavnens redningsbåd mv.)

18.00 – 20.00 Spisning i teltet

20.00 – 22.00 Fest i teltet med levende musik

‘Havnens dag’ den 14. april 2012 i LynettenStanderophaling sæson 2012 og åbning af ny DSRS-redningsstationArrangør: Margretheholm Havn (Lynetten) og Dansk Søredningsselskab (DSRS)

PROGRAM:

KOM OG FÅ EN FESTLIG DAG UD AF DET – ALLE ER VELKOMNE


DSRS - Havnens dag 29DSRS - Havnens dag 29

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af brand-dragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Beredskab_H297xB210_maj2011.indd 1 09/05/11 09.08


30 Kort Nyt

KORT NYTDen Danske Rednings-beredskabspris 2011 – IndstillingPrisen kan tildeles det danske redningsbered-skabs personale/medlemmer uanset tilhørs-forhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsbe-redskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats i 2011, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomitéen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag den 16. april 2012, hvor indstillingen skal være mod-taget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de re-spektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, E-mail: [email protected]

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 22. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-)Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter

Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.

Regler• Allemedtilknytningtilredningsberedskabetkandeltage• BillederneskalværeiJPEG/JPGformat(højopløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk• VedindsendelseafbilledegiverduBeredskabsforbundetlovtilveder- lagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk• Beskrivkorthvadbilledetillustrerer• Huskatangivenavn,adresseogtelefonnummer• Billedetskalværetageti2012

Vi vil løbende i BEREDSKAB bringe billeder, der er indsendt til konkurrencen.

BESTILLING AF NAVNESKILTESå er det blevet tid til bestilling af messing navneskilte til jeres uniformer. Bestillingsblanketten fi ndes på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk under Blanketter. Bestillingen skal være forbundet i hænde senest mandag den 30. april 2012.

ÅRETS BEREDSKABSBILLEDE 2012Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012.


Ministerbesøg 31

Forsvarsministerens besøg fandt sted mandag den 30. januar 2012, og her gav Beredskabsforbundets direktør, Per Kjærholt, en briefi ng om landskontorets arbejde, ligesom landschef Per Junker Thiesgaard og vicelandschef Else Højsager fi k lejlighed til at berette om det frivillige arbejde og de opgaver og udfordringer, vi ser for forbundet.

Efter præsentationen fortsatte besøget hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene, hvor chefen, brigadechef Tine Overby, tog imod sammen med Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen og underdirek-

tør Flemming Klokager. Herefter begav man sig over til garageanlægget, hvor et hold frivillige fra Den Frivillige Indsats-styrke (DFI) viste garager, køretøjer og materiel og også fi k lejlighed til at tale med ministeren om det frivillige arbejde. Forsvarsministeren fi k på denne måde på bedste vis en introduktion både til forbundsarbejdet og til frivilligt arbejde i praksis.

Vi kan i øvrigt glæde os til at gense forsvarsministeren til Beredskabsfor-bundets landsrådsmøde i Nyborg i juni 2012, hvor ministeren har sagt ja til at

komme og tale. En af landsforbundets vigtige opgaver er netop at synliggøre det frivillige arbejde for landspolitikerne, og i et år hvor der skal indgås et nyt forlig om forsvaret, og en ny fl erårig aftale om red-ningsberedskabet, er disse besøg ekstra vigtige – der er stor forskel på at læse om frivillige og så se en enhed, som fx DFI i Hedehusene, i praksis og møde de frivil-lige. Vi har derfor også glædet os over, at der i januar har været fl ere besøg, bl.a. fra Socialdemokraternes folketingsgruppe, og det forlyder, at forligskredsen også vil besøge os i Hedehusene her i foråret. Det ser vi frem til.

Forsvarsministeren besøgte landskontoret

AF LANDSCHEF PER JUNKER THIESGAARD | FOTO: MADS JAKOBSEN OG OVE HANSEN

Det var med stor glæde, at vi modtog meldingen om, at forsvars-minister Nick Hækkerup gerne ville afl ægge Beredskabsforbundet et besøg og høre mere om forbundets arbejde.


32 Landschefens Væg

Foråret er på vej, og vi kan vel melde, at vi overordnet slap for de helt store snemasser i denne vinter – og dermed har der ikke været brug for store sneindsatser som i de senere år. Men beredskabet var på plads, og frivillige stod klar, og vi fik derved på fornem vis vist en af de andre helt afgørende fordele ved et frivilligt, supplerende beredskab, nemlig at kapaciteten er til stede over en lang periode, klar til effektiv indsats med kort varsel og døgnet rundt, uden at det koster en krone ekstra.

Så selvom vi ikke kom ud at køre i den anledning, er der alligevel grund til at rette en tak til alle frivillige, der indgik – og indgår – i beredskabet rundt om i landet.

Men vi bliver også indsat uden sne – siden årsskiftet har der således været frivillige indsat til en lang række skarpe indsatser, fx:• Eftersøgning,søredningstjenesteni Sønderborg• Vandforsyningtilsommerhusbrand,

Ringkøbing-Skjern• Lænsningefteroversvømmelse, Vejen• Indkvarteringaf50ungeefterbrand

på kollegium, Kolding• Opsætningaflysiforbindelsemed

brand, Kolding• Højtrykskompressortilfyldning

af røgdykkerflasker, Støttepunkt Esbjerg

• Kommandopostogforplejningiforbindelse med olieforurening, Sønderborg

• Efterslukningeftergårdbrand, Herning

• Fyldningafluftflaskersamtaf-løsning af deltidsbrandmænd og efterslukning, Frederikssund

• Opsamlingafspildmedmadolie,Frederikshavn

• GenhusningstrailertilBrande,Støt-tepunkt Esbjerg

• Forplejningaf20brandfolk,Esbjerg• Lænsningogredning,oversvøm-

melse, Faxe• Redningsvogntiltrafikuheldpå

Lillebæltsbro, Fredericia• Opstillingafteltovergerningssted,

for politiet, Kolding• Kommandostationiforbindelsemed

bombetrussel mod børnehave i Hil-lerød, Frederikssund

Som det ses af listen, er opgaverne mange og mangfoldige, og årets første indsatser giver et godt billede af det frivillige beredskabs formåen – og behovet er der jo ingen tvivl om. Der er ydet gode assistancer og god hjælp.

Kom til Beredskabsforbundets Stævne 2012Ovenstående liste er et godt udtryk for det fokus, det frivillige beredskab har – og hvorfor vi til september skal dyste kredsene imellem i discipliner som bl.a. Sne, Tørke, Storm og Håndtering Af Tilskadekomne (HAT). For det er netop disse opgaver, vi løser til daglig, når der bliver kaldt på os.

I skrivende stund er fristen for forhånds- tilmeldinger til stævnet i 2012 netop ved at udløbe, og det forlyder fra arran-gørerne i Frederikssund, at der er plads til mange flere deltagere. Så en fornyet opfordring vil tilgå alle kredse: Kom til

Beredskabsforbundets Stævne 2012. Jeg håber, I alle vil overveje delta-gelse positivt – og plejer I ikke at være med, så gør 2012 til første gang. Min personlige opfordring til jer alle er: Bak op om stævnet! – Tag med! – Mød jeres kammerater og kolleger fra hele landet og få en uforglemmelig ople-velse. Jo flere vi er til at vise flaget i de dage, jo stærkere står vi som forbund i fremtiden, og jo sjovere får vi det under stævnet. Lad os slå rekord i antal deltagere i år!

Kredsledelserne har en vigtig opgave med at sikre størst mulig deltagelse.

Året startede med nytårs-gudstjeneste og forsvarsministeren på besøgÅret startede for Region Hovedstadens vedkommende med en meget smuk nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke, og vi havde i januar også besøg af forsvarsminister Nick Hækkerup, der både besøgte Beredskabsforbundets Landskontor og Beredskabsstyrelsen Hedehusene – så der var lejlighed til at præsentere den frivillige indsats både fra forbundet og i praksis i garagerne. I kan se fotos fra besøget i FRIVILLIG marts 2012.

Beredskabsforbundets App til Indberetning er klar – brug den flittigtVores App til smartphone er klar og integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er også på plads, så alle kredse og regioner kan indberette skarpe indsatser, vagter og nyheder – og under Nyheder forventer vi, at I vil indberette alle aktiviteter lige fra

AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF

FORÅR I SIGTE


Landschefens Væg 33

møder og uddannelse til sociale arran-gementer og ture.

Hver gang I indberetter, bliver jeres melding, foto og tekst, synlig på det di-gitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet. Med et klik på kortet bliver informa-tionerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue.

Regionerne har i marts 2012 fået sine login-informationer, og da alle kredse skal deltage med indberetninger, “ruller systemet ud” her i foråret via regionerne, hvor I kan få assistance fra jeres “superbruger” i, hvordan man bruger App’en.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberet-ningerne flittigt – og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats – ja, man kan sågar også uploade videoer som en del af indberetningerne.

Årsmøderne er i fuld gang – og forbundets udvikling fortsætterBeredskabsforbundet holder årsmøder i kredse og regioner i disse uger, og ved hvert møde sætter en ledelse sig i spidsen for kreds- eller regionsarbejdet for en 2-årig periode. Samtidig arbej-der vi i landsledelsen med forbundets udvikling – et arbejde, der er foregået igennem mange år, men hvor vi i 2011 satte en ny tre-trins proces i gang frem mod en Strategiplan 2013-2017. Tanken er, at strategiplanen kan følge en ny flerårig aftale om beredskabets rammer.

På landsrådsmødet i juni 2011 fortalte jeg om planerne for det første trin i arbejdet, nemlig “Synlighed og Sam-fundsværdi”. I efteråret 2011 tiltrådte landsledelsen en plan for virkeliggørel-se af dette trin i hele 13 delprojekter, som ledes af medlemmer af landsle-delsen. Dette arbejde er i fuld gang, og man vil kunne læse mere om delprojek-ternes fremskridt i forårets udgaver af FRIVILLIG, der månedligt udkommer elektronisk på www.beredskab.dk

Men samtidig er vi i gang med andet trin af strategiarbejdet, der handler om vores forbund og organisation. Lands-ledelsen skal i de kommende måneder arbejde med et forslag til dette andet trin, der kort fortalt vil bringe forbundet tættere på kredse og regioner, styrke ledelsesarbejdet lokalt og regionalt og understøtte forebyggelsesindsatsen og “best practice”, altså videndeling mellem kredse og regioner landet over. Dette arbejde vil jeg fortælle mere om, når rammerne er blevet lidt mere konkrete, og jeg håber at kunne give en god status og introduktion på lands-rådsmødet i juni.

Men der vil også komme løbende nyt i FRIVILLIG, som jeg håber, I alle har

fundet på nettet – og hjælper til med at brede ud til så stor en læserskare som muligt. Og så er alle meget velkomne til at bidrage med tekst og foto – det er bare at sende en mail (se på sidste side af hvert FRIVILLIG).

Forebyggelse – den nye befolkningsuddannelse bliver landsdækkendeVi har, som vi så fra beretningen om indsatser i årets første måneder, en vigtig opgave at løse, når der er behov for beredskabet i skarpe situationer. Men vi har også en vigtig rolle med at sikre, at vi er mange frivillige, der er klar til at løse opgaver såvel med forebyggelse som “blå blink”. Vi har et spændende år foran os med mange nye tiltag netop i den retning, hvor befolkningsuddannelsen i forebyggelse bliver landsdækkende. Tag godt imod den nye befolkningsuddannelse: Vi skal styrke forebyggelsesarbejdet i år og i de kommende år.

Jeg glæder mig til at se jer til årsmøder rundt om i landet, og ikke mindst til landsrådsmødet i juni og BF-Stævnet i september – meld jer til nu!

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

Giv det en ekstra indsats og hjælp Beredskabsforbundet og Frederiks-sund med at gøre BF-Stævnet 2012 til en kæmpe succes!


34 BF-Stævne 2012

Fælles kultur, der fremmer organisationens ambitioner om at blive landsdækkende.

Frederikssund er en kommune med godt 44.000 indbyggere sammenlagt af de tidligere kommuner Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund. Frederikssund ligger midt i naturen ved Roskilde Fjord og Isefjorden og har status som regionalt center. Der er S-togsforbin-delse til København og busforbindelse til bl.a. Holbæk, Roskilde, Frederiksværk og Hillerød. I 1809 fik Frederikssund by købstads-rettigheder, og den ny købstads opland svarede i grove træk til størrelsen på den storkommune som i 2007 blev dannet ved en sammenlægning af Frederikssund og Slangerup kommuner og Hornsherred-kommunerne Jægerspris og Skibby. Tilbage omkring år 1300 var der på egnen en efter datidige forhold stor kirke-, kloster- og købstadsby ved navn Slange-rup. Byen lå inde i landet med et stort opland. Nærmeste købstæder var havneby-erne Helsingør og Roskilde. Meget senere kommer Hillerød til. Ude ved Roskilde Fjord var der nord for landsbyen Ude Sundby et færgested til Hornsherred. I 1500-tallet blev der i forbindelse med bygningen af Frederiks-borg Slot anlagt en kongelig ladeplads ved Ude Sundby landsby. Christian IV byggede senere en egentlig skibsbro. Den driftige købstad Slangerup får et knæk, da klosteret lukker. Købmændene og håndværkerne mister en god del af deres næringsgrundlag, og mod slutningen af 1500-tallet sygner byen noget hen. I 1600-tallet når globaliseringen den danske provins. Landbrug, økonomi og handel udvikler sig. Der udveksles flere og flere varer mellem landsdelene, landbrugs-produkterne eksporteres fx til Norge, andre varer importeres fx fra Holland. Udveks-

lingen af varer foregår hovedsagelig ad søvejen. Slangerup-købmændene flytter efter-hånden deres forretninger til ladepladsen og skibsbroen ved Roskilde Fjord. Først kommer der boder, så huse, så hele køb-mandsgårde. Selv borgmesteren flytter sin gård til fjordbyen. Frederikssund opstår, men består bare af en enkelt gade. Byen bliver omkring 1650 opkaldt efter Frederik 3. (1648-1670), som giver købmændene fra Slangerup nogle af de tilladelser, der skulle til for at bruge det kongelige anløbssted til handel på køb-stadslignende vilkår.

I 1665 får købmændene endnu en auto-risation (til skatteopkrævning på havnen), og netop dette årstal har i mange år været anset som købstadsdateringen. I 1965 bli-ver der således afholdt 300-års købstads-jubilæum med udgivelse af festskrift og afsløring af mindesten på Kalvøen. Frederikssund og Slangerup fungerer i 1700-tallet som en slags tvillinge-købstad, men de kommunale, retslige og kirkelige institutioner ligger i Slangerup. Med glo-baliseringen flytter handlen til havnen, og købmændene flytter med for at overleve. Den formelle status som købstad flytter – skulle det senere vise sig – samme vej. Slutningen af 1700-tallet og begyndel-sen af 1800-tallet er en urolig tid i Europa og Danmark med krige, fattigdom og stats-bankerot. De dårlige tider går hårdt ud over Slangerup, mens Frederikssund klarer sig bedre. Natten til den 1. maj 1808 opstår der en brand i Slangerup, som på få timer lægger den halve by (fire gårde og 18 huse) i ruiner. Allerede dengang var der centrale forordninger for byggeri, og der var stor forskel på, hvad man tillod i købstæder og

i landsbyer. Da det fattige Slangerup søger om tilladelse til at genopføre den brændte del af byen, søger man om dispensation for købstadsreglerne og tilladelse til at op-føre billige, stråtækte bindingsværkshuse. Derved var Slangerups skæbne beseg-let. Vil man bygge efter landsbyskik, er man ikke længere en købstad. Det var de statslige myndigheders ræsonnement, og den 12. maj 1809 bliver Slangerup frata-get sin status som købstad. Den overgår i stedet til Frederikssund. Tiden som tvillingebyer er slut. Men helt grundlæggende er det købmændene med deres stigende eksport- og import-virksomhed, der selv flytter tyngdepunktet – og dermed også købstadens funktioner og livsgrundlag – fra indlandsbyen til havnebyen. Den statslige bypolitik gik ud på at beskytte købstadserhvervene med et monopol, som forbød finere håndværk og handel i en vis omkreds. Staten sikrede også købstæderne et opland med mini-mumsafstande mellem nabokøbstæder. Frederikssund lå mellem Hillerød og Roskilde med det mindst mulige opland – som tilmed bestod af store områder med fjord og skov. Dengang forholdsvis uproduktive områder, nu et af vor egns store attraktioner. Frederikssund-Halsnæs Brand & RedningsberedskabFrederikssund-Halsnæs Brand- & Red-ningsberedskab er til for dig, som er blandt de 76.000 borgere, de mange virksomhe-der samt alle de gæster, der hvert år bor, arbejder eller besøger vores to kommuner. Området er på 382 km2, og vores hjælp til dig kommer fra vores seks brandstationer i henholdsvis Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Jægerspris, Skibby og Slange-

FREDERIKSSUND BYDER INDENFORI dagene 7. – 9. september 2012 afholdes Beredskabsforbundets Landsstævne ’BF-Stævne 2012’ i Frederikssund. Gennem en serie på fem artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende BF-Stævne, Velkommen til Frederikssund.

AF JESPER MARCUSSEN, REGION HOVEDSTADEN


BF-Stævne 2012 35

rup. Vi er ca. 20 fuldtidsansatte, ca. 90 deltidsansatte og ca. 100 frivillige, hvoraf nogle er hundeførere. Vi er et kommunalt ejet §60 selskab, der blev etableret 1. januar 2009 som et partnerskab mellem tidligere Frederiks-sund Kommunes og Halsnæs Kommunes Redningsberedskaber. Som nævnt er vores primære opgave under Beredskabsloven at stille med en hurtig udrykning til de akut opstående nødsituationer. Vi vil dog hellere gøre det unødvendigt for dig at ringe os op! Vores forebyggende arbejde med fx brandtilsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, vand-forsyning til brandslukning, undervisning i elementær brandbekæmpelse osv. sker i overensstemmelse med beredskabsforliget fra år 2002. Vi løser også en række sekundære opgaver bestemt af de rammer, lovgiv-ningen og kommunalfuldmagtsreglerne sætter. Vi bemander og betjener eksem-pelvis vagtcentralen, vi tilser sikringsrum og beskyttelsesrum, tekniske alarmer samt sørger for materiel og mundering. Vi sørger også for indkvartering og forplejning ved naturkatastrofer og andre ulykkeshændel-ser, indgår i vagtordninger, yder støtte til ældrerådet samt står for nødbehandlerord-ningen i Hundested-området. Det er vores ambitiøse mål at forblive det bedste brand- og redningsberedskab i Danmark. Vi har derfor langsigtede strate-giske visioner, som handler om at forbedre den sociale, økonomiske og miljømæssige velfærd for indbyggerne i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Naturligvis er fokus at forebygge bran-de, og at andre ulykker opstår, og dermed undgå dødsfald, lemlæstelse og beskadi-gelse af ejendom – men vi ønsker også at udbygge og benytte vores kompetencer til at kunne yde en afgørende indsats ved færdselsulykker, oversvømmelser, brand-ulykker til søs, kemikalieudslip og endnu alvorligere hændelser som terroristangreb. I sådanne forbindelser vil vi redde ofre

Vores forebyggende arbejde med fx brandtilsyn, brandteknisk byg-gesagsbehandling, vandforsyning til brandslukning, undervisning i elementær brandbekæmpelse osv. sker i overensstemmelse med beredskabsforliget fra år 2002.


36 BF-Stævne 2012

og nødstedte samt yde humanitær hjælp. Vi indgår derfor i et interessant og produk-tivt internationalt samarbejde. Alt på et brætKonkurrencepladsen, Indkvarteringsom-råderne, campingpladsen og festsalen er alle placeret i den samme geografi ske fi r-kant tæt på hovedvej A6. Konkurrencerne og festen afholdes hos Slangerup Idræts- og Kulturcenter, og indkvarteringen sker på Kingoskolen og Byvangskolen.Kingoskolen i Slangerup er et fremragen-de eksempel på æstetisk undervisnings-miljø. Her er et godt indeklima sammen-tænkt med hensynet til bæredygtighed og en fi n rumlig bearbejdning. Duften af træ byder velkommen, når man træder indenfor på Kingoskolen. Alle gulve er beklædt med hvidpigmenterede planker i træsorten Kerving Yang. Langs den ene gang hænger der små altaner ud over gangen i 1. sals højde. Her kan eleverne sidde og fordybe sig med en bog eller i en samtale blandt toppen af de store palmer, der når op til altanen. Kingoskolen stod færdig i 2001. Den er blevet til i tæt samarbejde mellem kommunen, skolens ledelse og personale og arkitektgruppen Nielsen og Rubow A/S. Den arkitektoniske idé har været at

skabe en skole, hvor der er en funktionel klarhed i hoveddispositionen. Det skulle med andre ord være nemt at afl æse de forskellige dele skolen består af, fordi det giver genkendelighed og tryghed og sam-tidig et rumforløb og rumbearbejdning, som er oplevelsesrigt for elever og lærere. Skolen er planlagt omkring en kunstig sø fyldt med karper. Søen er placeret midt i skolen, og den er et fi nt arkitektonisk element, der giver stemning og påvirker sanserne. Når man begiver sig rundt på skolen, kan man se ud på vandet fra de fl este af skolens centrale gangarealer. Herfra er der adgang ud til terrasser ved søen, hvor man kan opholde sig med sin frokost på en lun sommerdag. Hele ha-veanlægget giver inspiration og behag for alle på skolen. Lige meget hvor man er, kan man lade øjnene hvile på haveanlæg-get. Haven er et rigtigt godt eksempel på, at eleverne sætter pris på de fysiske rammer. Byvangskolen er en af Slangerup by’s to miljøskoler. Skolen er beliggende i umiddelbar nærhed af Kultur- og Idræts-centeret og nabo til Kingoskolen. At være miljøskole betyder i dag, at vi har elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse. Skolen består af ca. 310 elever fordelt på to spor.

Skolen består af tre klynger, blomster-klyngen, pattedyrsklyngen og frugtklyngen. Klasselokalerne er beliggende alle med udgang til fælles klyngerum. Skolen er bygget sammen med SFO’en og deler deres lokaler i det omfang, det kan lade sig gøre. Legepladserne er jævnt fordelt mellem klyngerne, SFO’ens store græsareal benyt-tes dog fortrinsvis af de mindre klasser. Her forventes det at kunne placere cam-pingområde i forbindelse med stævnet.

KOMMUNEN I TALIndbyggertal: ................. 44.307 Arbejdsstyrken: .............. 23.029 Antal km2: ..................... 248,63

Kirkeskat: ..................... 0,96 % Kommunal skatteprocent: 25,9 % Sundhedsbidrag: ............ 8,00%

Kommunal dækningsafgift: ..............7,45 ‰ Kommunal grundskyld: ....32,5 ‰

Powerheart®

AED G3 Plus

HJERTESTOP KRÆVER HJERTESTART

Forhandles af:

Hvert år falder 3.500 danskere om med hjertestop.

Du kan redde liv med en Cardiac Science Powerheart AED G3 Plus. Fordi liv reddes i nuet!

Hedelykken 10, 2640 HedehuseneTelefon: 70 202 201E-mail: [email protected] • Web: www.bfuc.dkShop: www.sikkerhedsbutikken.dk


Regioner og kredse 37

NYT FRA REGIONER OG KREDSE

REGION SYDDANMARK

Vi er også i Region Syddanmark kom-met godt i gang med 2012. Og har været på rundtur til alle vores kredsårs-møder. De er nu alle godt overstået, og der er blevet udpeget 13 nye vicekreds-ledere. Det er rigtig mange, men vi glæder os meget til samarbejdet og vil her også gerne sige tak for samarbejdet til dem, der har valgt at gå af. Heldigvis er de fleste blevet almindelige kreds-ledelsesmedlemmer, så de forlader os ikke.

Den 3. marts afholdte vi regionens årsmøde i Svendborg.

Ifølge den nye resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen skal Benthe på rundtur til alle kredsene for at fortælle om forebyggelsesuddannelsen. Der har vi i regionen valgt at samle så mange som muligt til tre infoaftener, og det er i henholdsvis Tønder, Odense og Kolding.

Den 15. marts afholdes der møde i Kolding for alle vicekredsledere og info-assistenter, hvor de vil kigge på al vores nyindkøbte infohvervemateriale og finde ud af at få ’fælles fodslaw’.

Den 28. april afholdes der kredsledel-seskursus og økonomikursus for alle nye og gamle kredsledelsesmedlemmer. Og samme dag afholdes der instruktør-kursus i forebyggelse i Kolding.

Det kører rigtig godt med vores nye Facebook-gruppe, hvor vi nu har over 100 medlemmer. En super god måde at ’høre’ fra de andre kredse, om hvad de laver. Siden hedder ”Beredskabsforbun-det Region Syddanmark”.

Vi arbejder på ”BF historie online”. Det er rigtig spændende, men også et stort arbejde, da det jo gælder om at finde de helt rigtige ting at få med.

Vi er nu også færdige med projektet Fra A4 til Web. Dette er en hjælpende hånd til alle kredsene, der gerne vil have en

hjemmeside, men måske ikke lige helt ved hvordan eller har tiden til at lave det hele selv.

Vores hjemmeside kører også bare fint med rigtig mange, der er inde og kigge: www.bf-syddanmark.dk

Så arbejder vi meget på at få en hel masse med til stævnet. Jeg kan kun sige… KOM FRISK… Det er en super måde at møde alle de andre frivillige og have nogle rigtig gode dage sammen.

Rigtig godt forår til jer alle.

Marianne KjærRegioneleder

REGION HOVEDSTADEN

INFOASSISTENTEN SØGER HÅNDLANGERE, MEDDELERE OG HEMMELIGE AGENTER...– samt frivillige, der gerne vil være med til at fortælle alle danskere de gode historier, vi gang på gang oplever blandt frivillige.

Vi er jo ikke helte, men et ydmygt folkefærd, der passer vores arbejde, og egentlig ikke bryder os om den store omtale. Alligevel bliver vi tit skuffede ved informations- og/eller hvervearran-gementer, når der ikke kommer nye og friske kræfter ud af det. Men det tror da pokker. Vi kan jo ikke stå på byens torv fire timer hvert andet år og tro, at vi kan få folk i tale, fortælle dem, hvem vi er og samtidig overbevise dem om, at de skal være frivillige i vores kreds. Det er i øvrigt kun to timer om ugen.

Skal vi have flere frivillige i kredsene, skal vi ud og fortælle, hvad vi laver, og at vi er gode til det. Der er mange kredsledere rundt omkring, der ønsker generationsskifte, men der kommer ikke rigtigt nogen.

Da jeg ikke kan vide eller opsnuse alt, skal jeg have hjælp. Gode historier og billeder, ting der kan bruges i lokale medier, på hjemmesider osv. Vi bruger

vores lokale medier, landsdækkende medier, hjemmesider, Facebook og lign. Er du interesseret, så mail på [email protected]

KREDSÅRSMØDER:Der har i løbet af februar været afholdt kredsårsmøder, og der er bl.a. blevet udpeget fem nye vicekredsledere og en ny kredsleder.

Ny vicekredsleder i Kreds Hillerød er Finn Hansen.

Ny vicekredsleder i København Nord-vest er Lene Hansen.

I Kreds København Vestegnen blev vice-kredsleder Edward W. Hansen genud-peget for en ny toårig periode, samtidig med at landsledelsen har besluttet, at kredsen kan have to vicekredsledere, hvorfor Susanne Seloy blev udpeget som vicekredsleder.

Kreds Rudersdal Hørsholm har også fået ny vicekredsleder, da Tina Jepsen Bennedsgaard blev udpeget som ny vicekredsleder.

Ny kredsleder i Kreds Bornholm: Mads Emil Pedersen blev udpeget som ny kredsleder. Stort tillykke med udpeg-ningen.

Kreds København Syd: Pernille Fryden-dal blev udpeget som ny vicekredsleder. Tillykke med udpegningen til alle! Vi glæder os til samarbejdet med jer i de kommende år. Ligeledes tak til dem, der er blevet afløst, og dem der bliver.

FACEBOOKVi er stadig på Facebook. Her ser du nyhederne først. Siden sidste udgave af BEREDSKAB er vi gået fra 42 til 48, der ”synes godt om”. Det må være et udtryk for, at folk ikke læser denne del af BEREDSKAB, eller også er vores frivillige meget erfarne, dvs. har været med i rigtig, rigtig mange år, og som derfor mener, at elektroniske medier er spild af tid og kun for de unge!


38 Regioner og kredse

HJEMMESIDENEfter et halvt års stilstand på regionens hjemmeside, er vi oppe at køre igen. Du finder altid aktuelle oplysninger på kredsene og regionen, blanketter samt seneste nyt. I øjeblikket kan du bl.a. læse om ”Årets beredskabsbillede 2012” og BF-Stævne 2012, som afvik-les i Slangerup v. Frederikssund. Jesper MarcussenInfoassistent

VIRKSOMHEDSBEREDSKAB

FORSIKRING ELLER LADEN-STÅ-TIL?Når et af vore medlemmer, der er ansat hos landets største teleudbydere, melder sig ud, fordi hans virksomhed nu nedlægger det interne beredskab, sættes mange tanker i gang.

Hvordan kan en stor virksomhed med samfundsvigtige opgaver skrotte et hidtil velfungerende beredskab helt? Overvejer man mon også at opsige andre forsik-ringstiltag?

Et internt beredskab er at sammenligne med en forsikring. Man håber aldrig at få brug for den, men hvis den ikke er der, kan det blive dyrt. Hvis man ikke stiller noget i stedet for det, man nu

LANDSPLANFACEBOOK

Tilmeld dig Beredskabsforbundets offi-cielle side på Facebook (www.facebook.com/beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

AFTALE MED FITNESS WORLDBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

ADRESSEÆNDRINGHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NYHEDSBREVTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

MUSIKKORPSGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk

skrotter, må man være indstillet på, at store samfundsmæssige systemer kan svigte i kortere eller længere tid. Er det acceptabelt og godkendt på højeste plan, at samfundet kan blive delvist lammet af et nedbrud i en virksomhed, der har ansvaret for at opretholde kom-munikationssystemer over hele landet? Ja, det kan jo være, at de opgaver, som hidtil blev løst af egne ansatte, nu bliver løst af andre. Er det billigere, og har de den fornødne uddannelse samt et lokalkendskab, så de kan være hurtigt til stede og iværksætte en skadebegræns-ning?

Ifølge bekendtgørelsen om bedriftværn – der mig bekendt stadig er gældende – skal samfundsvigtige virksomheder, som har afdelinger i flere kommuner, ”etable-re sådanne beredskabsforanstaltninger, at de ved egne hjælpemidler umiddel-bart kan beskytte organisatoriske eller fysisk sammenhængende systemer mod virkningerne af begrænsede skader”.

Nok er der hverken krise eller krig, men hvor hurtigt regner man med at kunne være beredt, hvis der sker en uønsket hændelse, og hjælp udefra ikke kommer straks eller ikke er tilstrækkelig?

Hvordan kan det være, at offentlige og halv-offentlige myndigheder og insti-tutioner vælger at spare på det interne

beredskab, når flere og flere private virk-somheder af sig selv vælger at etablere eller opretholde deres beredskab? Alle skal jo se på bundlinjen om en investe-ring kan betale sig. Forklaringen er må-ske, at de offentlige langt hen ad vejen er sikret overlevelse, selvom de bliver hårdt ramt. I sidste ende vil regningen for at sikre den offentlige virksomheds overlevelse havne hos alle skatteborgere. De private virksomheder har ikke meget sikkerhedsnet, men ryger let ud af mar-kedet, hvis skaden sker, for konkurren-terne fra ind- og udland står på spring i kulissen. Interne beredskaber rundt i landet er med til at sikre virksomhe-derne efter uønskede hændelser, men vi hører måske for lidt om det.

Hører du om en indsats, vil vi meget gerne kunne bringe erfaringerne videre. Jeg har netop læst om en evakuerings-øvelse, hvor et storcenter blev tømt for 3-5.000 gæster på ca. 5 minutter. Gæsterne kunne komme ind igen ca. 10 minutter senere. Det er et godt eksem-pel på et internt beredskab, der virker i praksis.

Følg med på vores hjemmeside www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling


Regioner og kredse 39

LEJ EN SENG I FRØSLEVI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING

Det er nu Der skal trænes ...til sommer, er det måske for sent.

Resusci Junior Standard - kan monteres med vandredningssæt. Sættet kan justeres, så dukken enten flyder i overfladen eller synker til bunds. En unik mulighed for at træne hele proceduren med bjerg-ning af druknet til igangsættelse af genoplivning.

Du kan også vælge at montere dukken med et chokingsæt. Med chokingsættet, kan der trænes fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene hos børn.

Laerdals HLR/AED træningsdukker, uanset model, skal ikke serviceres.Så let at opgradere og udskifte dele, at instruktøren selv kan gøre det på et par minutter.

Kontakt os og få aftale om konsulentbe-søg - så kan du prøve hvor let det er at klargøre dukken til HLR, Bjergning eller Heimlich.

Tlf.: 57 60 01 [email protected]

Helpansafety.dk

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2

I TILFÆLDE AF.. . Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt

og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt

at vide at rednings køretøjet er blevet designet og frem-

stillet ud fra de højeste sikkerhedskrav, der giver mand-

skabet optimale arbejds forhold. Selv mandskabs -

kabinen kan forlænges for ekstra plads til

røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er

ude, er Volvos omfattende forhandler netværk

klar til at holde køretøjet i topform til næste

gang alarmen går.

Volvo Trucks. Driving Progress

VOLVO_i_tilfælde_af_150x297.indd 1 07/03/12 09.39

Documents

BEREDSKAB 02, Marts, 2012