BEREDSKAB 01, Januar, 2013

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2013

Med støtte fra TrygFonden har Beredskab Vesthimmerland indkøbt en luftpudebåd, som er den første af sin slags i danmark.

Se mere på side 12

Se mere på side 20

slagelse vil frivillige

Se mere på side 31

Frivillige fra københavns Brandvæsen på evakueringsøvelse

TeMaUlykker

– redning & materiel

Side 8 -13

danMarks FørsTe luFTpudeBåd Til

søredning

Se mere på side 4

ForsVarsMinisTerens nyTårshilsen

LS Med cal

01 Januar 2013 BeredskaB

Indhold 03

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.039Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 25. februar 2013

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

01januar 201333. årgang

12

16

20

Som udløber af beredskabsforliget, der blev indgået i forrige måned, er det besluttet, at der skal iværksættes et par opgaver. En af opgaverne består af udvalgsarbejde, der skal kigge på fremtidens danske beredskab, en anden opgave skal fokusere på en national forebyggelses-strategi. Beredskabsforbundet har en forventning om, at det bliver med vores deltagelse i begge opgaver. Det skal ses ud fra følgende overvejelser om, at der i forliget er lagt stor vægt på en øget nyttiggørelse og rekruttering af frivillige. Samtidig har Beredskabsforbundet igennem de sene-ste år med befolkningsuddannelsen i forebyggelse erfaringer og et veluddannet instruktørkorps samt erfaringer med kampagneaktiviteter, der kan bruges i en national forebyggelsesstrategi. Udvalgsarbejdet med henblik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturæn-dring af det samlede redningsberedskab fordrer deltagelse af alle beredskabets parter. Struk-turændringer og effektiviseringer er ikke noget, som kan laves via en regnemaskine. Det kræver dialog. Det kræver samarbejde. Det kræver indsigt. Det bliver en balance på en knivsæg med at få lavet strukturændringer og effektiviseringer sammenholdt med stadig at have et robust beredskab, der hurtigt og effektivt kan træde til ved ulykker og katastrofer. Beredskabsforbun-det vil derfor gerne sidde med ved bordet. Nedskæringerne, som der vel reelt er tale om, og en øget anvendelse af de frivillige, som der er fokus på i forliget, skal fx ikke ske på bekostning af de deltidsansatte brandfolk. Vi ser de frivillige være et supplement og en støtte for de øvrige personalegrupper i beredskabet. Vi vil naturligvis forsøge at arbejde for, at de frivillige skal bruges i fremtidens beredskab – også gerne mere end i dag – men de skal ikke misbruges. Og mange udfører den frivillige indsats i beredskabet, fordi det sker med en lokal forankring. Det er der umiddelbart ikke lagt op til, skal være fundamentet for fremtidens beredskab, og det er bekymrende. En national forebyggelsesstrategi er et godt initiativ, der kan indeholde mange perspektiver. Herunder blandt andet fokus på at nedbringe antallet af branddøde, fokus på naturkatastrofer og klimaforandringer og fokus på borgernes egen mulighed for at forebygge ulykker i hjem-met. Strategien kan være med til at samle kræfterne i beredskabet og skabe større gennem-slagskraft. Beredskabsforbundet og de frivillige har noget at byde ind med på disse områder, og vi ser derfor frem til i dialog med beredskabets aktører og andre interessenter at skabe en strategi, der kan skabe resultater og øge sikkerheden.

Per Junker ThiesgaardLandschef

Forligsopgaver med perspektiver

indhold

leder

Forsidefoto: Vesthimmerlands Kommune

04 Forsvarsministerens nytårshilsen

06 Præsidentens nytårshilsen

07 Kort Nyt

08 Sociale medier kan gøre en forskel ved ulykker og katastrofer

10 Flyvende overblik med lille drone

12 Danmarks første luftpudebåd til søredning

14 Ny rammeaftale for Beredskabs- forbundet indgået

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2013

Med støtte fra TrygFonden har Beredskab Vesthimmerland indkøbt

en luftpudebåd, som er den første af sin slags i danmark.Se mere på side 12

Se mere på side 20

slagelse vil frivillige

Se mere på side 31

Frivillige fra københavns Brandvæsen på evakueringsøvelse

TeMaUlykker

– redning & materielSide 8 -13

danMarks FørsTe luFTpudeBåd Til søredning

Se mere på side 4

ForsVarsMinisTerens nyTårshilsen

08

15 Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke

16 Niveauet der forsvandt

18 Samarbejdsaftale med Nyborg Kommune

20 Slagelse vil frivillige

22 Ung i Beredskabsforbundet: Kredslederen

24 Øvelse gør en forskel

25 Kort Nyt

26 Redegørelse om kræftrisiko for brandmænd

28 Rekruttering af frivillige redningsmænd er noget særligt!

31 Kan vi få hjælp til en brand- og evakueringsøvelse?

32 Kort Nyt

34 Nyt fra regioner og kredse

BeredskaB 01 Januar 2013

04 Nytårshilsen

Modtagerne af frivilligpriserne af- spejlede i høj grad bredden i de frivilliges opgaver og funktioner samtidig med, at de var fine eksempler på det store engage-ment i redningsberedskabet, som jeg sætter så stor pris på. Den individuelle frivilligpris gik til Frederick von Baden fra Beredskabsstyrel-sen. Frederick er en af de mange tidligere værnepligtige, der efter endt værnepligt vælger at stille deres beredskabsfagligekompetencer til rådighed for samfundet som frivillige i det statslige beredskab. Det er frivillige, der på grund af deres beredskabsuddannelse og engagement kan indgå i det nationale katastrofeberedskab, og som er i stand at bidrage ved mand-skabskrævende indsatser og ved indsatser, der kræver specialkompetencer. Prisen som Årets redningsberedskab gik til en helt anden type frivillige – nemlig de frivillige i Fanø Redningsberedskab. Her indgår de frivillige i det helt nære og lokale beredskab. Med ildhu og engagement varetager de et væld af forskellige opgaver til støtte for lokalsamfundet. De frivillige ved Fanø Redningsbered-skab fremstår hermed som et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde og enga-gement kan bidrage til at sikre et godt frivilligberedskab og dermed et samlet set mere robust lokalt beredskab. Vi har brug for begge slags frivillige. Mangfoldigheden blandt de frivillige er nemlig i sig selv en styrke, for opgaverne i redningsberedskabet er mange og forskel-ligartede. Netop mangfoldigheden blandt de frivillige oplevede jeg på Beredskabsfor-bundets landsrådsmøde. Landsrådsmødet er ligesom frivilligpri-serne en god anledning til at sætte fokus på de frivillige. Landsrådsmødet er også en mulighed for at nyde samværet og styrke sammen-holdet på tværs af kommunegrænser og

tilknytningsforhold. Godt kammeratskab og hyggeligt socialt samvær er med til at styrke motivationen og dermed fastholde de frivillige i redningsberedskabet. Her harBeredskabsforbundet en vigtig funktion. Sidst på året blev der indgået en ny to-årig politisk aftale om redningsbered-skabet. Aftalen har et tydeligt fokus på at understøtte udviklingen og fastholdelsen af frivillige i de kommunale redningsbe-redskaber. Det er faktisk et af aftalens store satsningsområder, og jeg har høje forventninger til resultaterne heraf – ikke mindst i forhold til de lokalt forankrede forebyggelsesinitiativer. Tager man de øko-nomiske udfordringer, som samfundet står overfor, i betragtning, er der ingen tvivl om, at der fremadrettet skal være større fokus på at forebygge frem for at afhjælpe, og at befolkningen generelt må bidrage til at påtage sig et større ansvar for at undgåulykker i og omkring deres eget hjem. Det er her jeg – og resten af befolkningen – er afhængige af jeres engagement og ønske om at bidrage. Forebyggelse af ulykker i hjem-mene og den enkeltes forståelse af eget ansvar i beredskabssammen-hænge kræver ”græsrodsarbejde” og kendskab til sit lokale sam-fund. Hvem kan gøre det bedre end jer frivillige? I ved, hvad beredskab er, og I kender de lo-kale formænd i grundejerforenin-gen, andelsboligforeningen eller sports- og fritidsforeningerne. Det er her, det grundlæggende forebyggende arbejde begynder, og det er her, et lokalt netværk af frivillige har sin styrke. Det handler om at sikre et trygt og sikkert samfund gen-nem fastholdelsen af et robust beredskab. Et robust beredskab, der både kan arbejde lokalt, og som

ForsVarsMinisTerens nyTårshilsen til de frivillige i redningsberedskabetEndnu et år er gået, hvor I frivillige i redningsberedskabet har været aktive og engagerede i mange forskellige sammenhænge. Det har jeg heldigvis i årets løb haft mulighed for at være med til at markere – bl.a. i forbindelse med uddelingen af årets frivilligpriser i marts.

Af forsvArsminister nick Hækkerup

er klar til at håndtere de store nationale katastrofer. Det bidrager I som frivillige til på hver jeres måde. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle frivillige i redningsbe-redskabet. Tak for engagementet, tak for indsatsen og ikke mindst tak for, at I er der, når vi andre har brug for hjælp.

Godt nytår!

6 KURSER DER SIKRER

V-AXESS SCANLICO TRAINING

LÆR AT BRUGE DIT SIKKERHEDSUDSTYR KORREKT

· Grundkursus for den uerfarne bruGer

· kontrol af PersonliGe Værnemidler

· faldsikrinGskursus

· redninG - nedfirinG

· eXo kursus

· 100-140 kG belastninG PÅ udstYr Ved fald

+ kundetilPassede kurser

klatrebaner - klatretunnel - klatreVæG - nedfirinG fra bYGninG - maste stiGer - tele/strØm master - nedfirinG i skaktesikkerHed af sCenearbeJdere - taGsikrinG - Produkt sHoWroom - mØderum oG underVisninGs faCiliteter

FALDSIKRINGSKURSERBESØG VORES 250 m2 INDENDØRS FALDSIKRINGS UDDANNELSESCENTER

29% AF ALLE ARBEJDSULYKKER SKYLDES FALD OG STYRT FRA ARBEJDSSTEDETBLIV IKKE EN DEL AF STATISTIKKEN!

SIKRING AF SCENE

KLATREVÆG

TELE OG STRØMMAST ARBEJDE

TRAPPESTIGE

EXO TRÆNING

ISØKSE VÆGFALDSIKRINGPÅ SKRÅTAG

PLATFORM TILNEDFIRING

NEDFIRING I SKAKTE

MASTESTIGE M.FALDSIKRING

TILMELD DIG HERELLER KONTAKT OS PÅ:

38 71 69 59scanlico.dk/kursus

0129 - Scanlico Denmark - Faldsikringscenter annonce - Beredskab Bladet - 210 x 297 mm.indd 1 1/9/13 2:28 PM


06 Nytårshilsen

spændende FreMTid For BeredskaBs-ForBundeT

Af præsident BjArne LAustsen

Vi har netop forladt et år, der endnu en gang har vist, at beredskabets frivillige er en uundværlig ressource at have til rådighed. De frivillige har lagt mange kræfter i både forebyggelsesarbejde og akutindsatser for at gøre Danmark mere trygt. Et arbejde, som vi skal værne om, for at vi i fremtiden også kan have et supplerende beredskab bestående af frivillige. En ny rammeaftale er netop indgået med Forsvarsministeriet. Vi har fået en ny, tidssvarende rammeaftale, der afspej-ler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i red-ningsberedskabet og i samfundet for de offentlige midler, som vi får tildelt.Et af disse steder er i de kommunale beredskaber, og derfor glæder det mig, at vi ved udgangen af 2012 har indgået 54 samarbejdsaftaler med kommunale beredskaber. Det er det højeste antal, der nogensinde har været. Og det endda på trods af, at effektiviseringer og besparel-ser har været en overskrift mange steder. Men det viser også, at de kommunale beredskaber gerne vil de frivillige, og det tegner lyst for fremtiden. Et to-årigt beredskabsforlig blev indgået i efteråret, hvor der desværre som konsekvens heraf skulle gennemføres en række besparelser inden for redningsbe-redskabet. Det har blandt andet betydet, at de ni kommunale støttepunkter er blevet nedlagt. Der ligger derfor et stort stykke arbejde, som allerede er i gang, omkring at få samlet op på konsekven-serne og mulighederne for at videreføre det frivillige beredskab i de berørte kom-muner.

Året 2013 byder på nye opgaver og udfordringer.

ungdomsbrandkorps, hvervekoncept, styrkelse af frivilligtankenSom en udløber af forliget blev Be-redskabsforbundets arbejde med Bliv Brandmand Nu-kampagnen forlænget. De første år er nu overstået med et godt resultat, hvor vi har modtaget mere end 3.200 ansøgninger via kampagnesiden. Vi har været i dialog med en lang række af brandvæsenerne, og vores lokale konsulentarbejde og kampagneaktiviteter i samarbejde med brandvæsenerne har medført ansættelse af mange brandfolk. For at være mere nøjagtig har kampag-neaktiviteterne været medvirkende til, at over 470 brandfolk er blevet ansat, og 760 potentielle kandidater er kommet i brandvæsenernes jobbanker. Arbejdet med rekruttering og fastholdelse af del-tidsansatte og frivillige brandfolk har vist samarbejdspartnerne inden for rednings-beredskabet, at Beredskabsforbundet er en seriøs organisation, der gerne vil skabe fremskridt i beredskabet. Synlighed er et vigtigt omdrejnings-punkt for os. Sammen kan vi gøre en forskel og få de frivilliges opgaver og indsatser mere på landkortet. Derfor blev BF Reporter App udviklet, hvilket har givet langt større mulighed for at indrapportere indsatser og andre aktiviteter. Sammen med en grafisk opdatering af forbundets hjemmeside er det overskueligt at vise omverde-nen, hvilke opgaver og indsatser de frivillige udfører. Grib derfor telefonen i 2013 og vær med til at vise, hvad netop din kreds/dit beredskab kan. Befolkningsuddannelsen i forebyggelse af ulykker blev i 2012 lanceret på landsplan med et godt resultat. Samtidig fik vi styrket vores instruktørkorps, som nu tæller knap

100. Vi skal fortsat bruge det nye år på at få spredt budskabet om uddannelsen ud lokalt til borgerne. Derfor har vi også udpeget fem regionale forebyggelseskoor-dinatorer, der skal hjælpe kredsene med kursusafholdelse. Jeg har en forventning om, at 2013 bliver året, hvor vi for alvor får danskerne på kursus i forebyggelse. Beredskabsforbundet er de frivil-liges talerør. I den kommende tid skal det samlede danske redningsberedskab analyseres og effektiviseres, hvis dette overhovedet er muligt. Vi skal ved for-handlingsbordet derfor tale de frivilliges sag over for politikerne og gøre dem opmærksomme på den uundværlige res-source, som de frivillige utvivlsomt er. Et område, hvor det er svært at se, at der plads til yderligere besparelser. Alle frivillige, resten af redningsberedska-bet samt samarbejdspartnere ønskes et godt nytår!


Kort Nyt 07

kort nyt

BeredskaBs-ForBundets aPP er klar– Brug den Flittigt!Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integra-tionen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I ind-beretter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabs-forbundets Facebook (www.facebook.com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver in-formationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberet-ningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

nyt udseende til Politiets Biler og motorcyklerNye, stærke farver med refleksvirkning skal fremover gøre politiets uniformerede patruljebiler og motorcykler mere synlige i gadebilledet. Det bliver nemmere at få øje på politibiler og -motorcykler i fremtiden, når de i løbet af de kommende år udstyres med nye striber – de såkaldte ’stafferinger’, der både visuelt og i omfang fylder mere end de gamle.

De nye stafferinger er gule og blå og har refleksvirkning. Inspirationen til det nye udseende er hentet fra norsk, svensk og engelsk politi – i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for udrykningskøretøjer. Den nye staffering gælder for nye patruljebiler og motorcykler, der leveres efter 1. januar 2013 samt for eksiste-rende motorcykler op til to år gamle. Det kommer derfor til at tage noget tid, før hele den patruljerende vognpark har fået nyt udseende.

Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn i 2013?Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen “FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være landskontoret i hænde senest 1. marts 2013.


8 Sociale medier

I efteråret 2012, da orkanen Sandy raserede den amerikanske østkyst, benyttede de amerikanske myndigheder sig af sociale medier i indsatsen – både før, under og efter orkanens indtog. Især Facebook og Twitter blev brugt til at give borgerne i de ramte områder hurtig, direkte og fleksibel information om orkanens udvikling, og om hvordan borgerne burde forholde sig. Men også Google blev brugt, idet byen New York delte sine evakueringszoner og indkvarte-ringssteder med Google, som integrerede det i deres Crisis Map (krise kort). Efter orkanen kunne man stadig bruge kortet til at se, hvilke benzinstationer der havde benzin, og hvilke der var tømte.

over 20 millioner tweets om orkanen sandyOver 190.000 amerikanere abonnerer

på tweets fra FEMA (Federal Emergency Management Agency), som er USA’s svar på Beredskabsstyrelsen. FEMA og andre beredskabsaktører udsendte i dagene op til og efter orkanen mange tweets med råd om, hvordan borgerne skulle forholde sig. Byen New York har et såkaldt digitalt kontor, NYC Digital Office, som trækker på ressourcer både indenfor og udenfor rådhuset. Man har bl.a. en række Twitter-konti, som ikke udelukkende dækkes af det digitale kontor. I alt er mere end 200 medarbejdere involveret i at få informa-tioner ud via de sociale medier. Disse medarbejdere har ifølge Fast Company sendt mere end 2.000 tweets mellem den 26. oktober og 7. november 2012. Twitter gav i øvrigt såkaldte promoverede tweets til byen New York, hvilket betød, at flere hundrede tusinde kunne se byens updates. Ifølge Twitter sendte folk mere

sociale Medier kan gøre en forskel ved ulykker og katastroferSociale medier bliver i højere og højere grad brugt i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Med over en milliard brugere på Facebook og omkring en halv milliard på Twitter er myndigheder rundt omkring i verden begyndt at se på, hvordan de kan blive bedre til at kommunikere med borgerne, og hvordan borgerne nemmere kan komme i kontakt med myndighederne.

AF LINE NIELSEN | FOTO: COLOURBOx

end 20 millioner tweets om orkanen mellem den 27. oktober og 1. november under navnene #sandy og #hurricane.

tweeter om nødsituationerLondon Fire Brigade (London Brandvæ-sen) overvejer, om borgere i fremtiden skal kunne tweete nødsituationer i stedet for at ringe dem ind. I øjeblikket råder brandvæsenet dog mod at bruge sociale medier til at alarmere brandvæsenet, idet disse medier ikke overvåges 24 timer i døgnet. Men i erkendelse af den store udbredelse af smartphones mener man, at det er nødvendigt at forbedre måden, man kommunikerer med borgerne på, skriver BBC. Mange beredskabsaktører bruger allerede sociale medier til at finde og overvåge brande. En storbrand i det vestlige London i januar 2012 fik brand-folk til at gennemsøge sociale medier for

TeMaUlykker

– redning & materiel


Sociale medier 9

at få så meget information som muligt om branden. Politihelikopteren var nemlig ikke ledig, og London Fire Brigade hen-vendte sig derfor til Twitter-følgere, som var i området, og bad dem tage billeder og beskrive, hvad der foregik. Informatio-nen blev derefter videregivet til eksperter, som var i stand til at lave en vurdering af situationen. Uden hjælp fra sociale me-dier ville det have taget længere tid at få kontrol over branden, mener London Fire Brigade, som har over 34.000 følgere på deres Twitter-konto.

myndigheder på sociale medierFor nylig er politiet i Philadelphia begyndt at lægge billeder af kriminelle på Pinte-rest for at få offentlighedens hjælp til at fange forbryderne. De har allerede haft succes med at fange kriminelle ved at lægge overvågningsvideoer på YouTube. Også herhjemme har myndighederne mere fokus på brugen af sociale medier i kommunikationen til borgerne. Rigspo-litiet er kommet på Facebook, og flere politikredse er nu på Twitter. Beredskabs-styrelsen er i 2012 kommet på Facebook, og i december oprettede de ligeledes en række Twitter-profiler: – Vi gør det dels for at dække et informationsbehov til daglig, dels for at blive gode til at bruge sociale medier i tilfælde af større ulykker og katastrofer, som det ligger inden for Beredskabssty-relsens sektoransvar at kommunikere om. Eksempelvis udslip af radioaktive stoffer, skriver kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf på styrelsens hjemmeside.

Kort sagt er det på tide at kigge på nye måder for borgere at reportere om nødsi-tuationer hurtigt og effektivt, og sociale medier kan blive svaret i fremtiden.

Også herhjemme har myndighederne mere fokus på brugen af sociale medier i kommunikationen til borgerne. Rigspolitiet er

kommet på Facebook, og flere politikredse er nu på Twitter. Beredskabsstyrelsen er i 2012 kommet på Facebook, og i

december oprettede de ligeledes en række Twitter-profiler.

sociale Medier kan gøre en forskel ved ulykker og katastrofer


10 Drone

En tagbrand i en høj ejendom, en brand i et industrilager, en naturbrand eller en brand på en kemikaliefabrik? Scenarierne er mange, og hvor det vil være en ekstrem god hjælp – rent bogstaveligt – at have overblik over situationen. Det vil kunne gøre indsatsen mere effektiv og øge sikkerheden for det

mandskab, der skal indsættes. En oplagt mulighed for frivillige at løse. En løsning på dette kunne være at anvende Huginn x1 fra danske Sky-Watch, der holder til i Støvring.

dronen har været på markedet i knap fire måneder– Foreløbigt er vi kommet godt ind på markedet i USA, Europa og Asien, og vi forventer inden længe også at få de første ordrer i hus i Sydamerika. Prisen for en drone kan variere, da det er afhængigt af, hvilket ekstraudstyr man ønsker til Huginn x1. Under alle omstændigheder er vi dog indstillet på at finde en god pris til blandt andet de danske brandvæse-

ner, idet Danmark er vores hjemmebane, fortæller marketingchef Michael Messer-schmidt, der ser store perspektiver i anvendelsen inden for beredskab, politi og forsvar herhjemme, og fortsætter: – Tænk tilbage på Seest-fyrværkeri-ulykken. Her kunne man med fordel have anvendt en drone til at sende ind over katastrofeområdet for i løbet af meget kort tid at skabe sig overblik, så man fik indsat mandskabet de steder, hvor der var behov, men også for at kunne sikre deres sikkerhed.

komprimeret teknologiHuginn x1 er i sig selv ganske håndterlig, da den med sin størrelse på kun 50 x 50

FlyVende oVerBlik Med lille droneDet jyske teknologiselskab Sky-Watch har sendt en drone på markedet. Den kan fx bruges til overvågning og inspektion. Måske en ny opgave til bered-skabets frivillige?

AF MADS JAKOBSEN

TeMaUlykker – redning & materiel


Drone 11

Færdselsrelate

ret

Førstehjælp

HELPAN & HelpanSafety © 2013

8 timers lovpligtigt førstehjælpskursus ved erhvervelse af kørekort

FærdselsrelateretFørstehjælp

Helpan & HelpanSafety © 2013

OPGAVEHÆFTE

NAVN: __________________________________________________

© Helpan 2013

Færdselsrelateret

Førstehjælp9 timer inkl. pauser og frokost

Nye undervisnings-materialer til Færdselsrelateret Førstehjælp

Hæfte•Opgavehæfte•PowerPoint•

De nye undervisningsplaner siger:1 træningsdukke pr. 4. deltagere.Lad os give dig et unikt tilbud på trænings-dukker og AED’er.

kurser: www.helpan.dk | udstyr: www.helpansafety.dk | 57 60 01 11

Står du for indkøb af og genopfyldning af første-hjælpstasker?

- Helpan kan hjælpe dig godt på vej

- Helpan har erfaring med at servicere bl.a. institutio-ner og kommuner

- Helpan pakker første-hjælpstasker efter din liste

- Ring og tal med os, vi kommer gerne til et møde og her viser, hvad vi har

- Uforpligtende tilbud givesVed køb af 500 hæfter tilbyder vi levering med dit eget omslag - gratis. Vi hjælper gerne med layout, uden beregning.

x 22 cm ikke fylder meget. Alligevel er det lykkedes Sky-Watch at få den proppet med teknologi. – I princippet kan du næsten sam-menligne vores drone med Predator-dronen, som det amerikanske militær anvender. Der sidder lignende sensorer i Huginn x1, men vi har bare formået at formindske vores, så vi har en let og manøvredygtig drone, der kun vejer 1,4 kg. Den er nem at transportere og er hurtig at gøre operationsklar, hvilket kan klares på ganske få minutter, fortæller Michael Messerschmidt.

Man behøver ikke specialtræning for at styre dronen. Den kan både styres via en computer/bærbar med pre-loaded way points eller GPS-koordinater og styres manuelt via et Nintendo Wii-inspireret joystick. Med fire rotorer kan

Huginn x1 klare at flyve i ekstremt vejr. Dog anbefales det, at den opere-rer i vindhastigheder op til 10 m/s for at sikre, at man får forholdsvis rolige videobilleder fremvist på computer/bær-bar. Den er dog testet til at kunne flyve i vindstød omkring 23 m/s. For at være anvendelig for blandt andet beredskabet kan dronen udstyres med et termisk kamera. Det er desuden muligt at optage HD-video og tage billeder under operationerne.

nyt dansk produktPå to år er det gået fra udviklingsfasen til produktion. Sky-Watch, der p.t. har 18 ansatte, er kommet hertil via et samarbejde mellem selskabet selv og Internationalt Center for Innovation på Aalborg Universitet. Centret har blandt andet hjulpet med forretningsmodellen.

I første omgang målretter Sky-Watch pro-duktionen til myndigheder, der kan have brug for droner til for eksempel overvåg-ning, situationsrapporter og eftersøgning. Det være sig politi og beredskaber. Efter-følgende gælder det andre typer kunder, som eksempelvis har brug for at kunne overvåge og inspicere broer, platforme eller vindmøller.

Man behøver ikke specialtræning for at styre dronen. Den kan både styres via en computer/bærbar med pre-loaded way points eller GPS-koordinater og styres manuelt via et Nintendo Wii-inspireret joystick.


12 Hovercraft

Med støtte fra TrygFonden har Beredskab Vesthimmerland indkøbt en luftpudebåd (Hovercraft), som er den første af sin slags i Danmark.

AF LINE NIELSEN | FOTO: VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

danMarks FørsTe luFTpudeBådTil søredning TeMa

Ulykker – redning & materiel

Svæveren, som luftpudebåden er døbt, blev indviet den 24. november 2012. Baggrunden for at investere i en luftpude-båd var, at man i Vesthimmerland har mange områder med lav vandstand, der er bl.a. Vilsted Sø på 450 ha, hvor der er en vandstand fra 30 cm til et par meter. I og

omkring søen foregår der mange aktivite-ter, der er bl.a. frit fiskeri i søen, sejlads med både for handicappede, kano- og kajaksejlads samt sejlads med tømmerflå-der. Ranum Efterskole er med ca. 220 elever den største bruger af Vilsted Sø, ligesom skoler fra hele Nordjylland bruger søen til aktiviteter inden for idræt og naturfag. I kommunen har man ligeledes

114 km kyststrækning med lavvandsområ-der samt havne, så en luftpudebåd var oplagt i dette terræn.

Perfekt til lavvandsområderLuftpudebåden er nemlig fortrinlig til red-ning i søer og andre lavvandsområder, hvor det ikke er muligt at bruge en almindelig redningsbåd.

Den normale bemanding er to mand, og så kan vi have to forulykkede med om bord. Hvis vi kommer ud for større ulykker, kan vi sætte vores seks personers RIB-båd ind. Vi regner med at være operative med Svæveren inden for to måneder, og så vil SOK kunne kalde os direkte til opgaver.


Hovercraft 13

danMarks FørsTe luFTpudeBådTil søredning

– Vi overvejede også en vandscooter, men det viste sig, at den sugede slam op fra bunden, så det fungerede ikke optimalt, fortæller Klavs Bojsen, der er beredskabsinspektør i Vesthimmerland, og fortsætter: – Vi kiggede på hjemmesider fra USA, blandt andet fra Everglades National Park, hvor man også har både på lavt vand, men så faldt vi over Hovercraft, som er nem at søsætte, fordi den svæver ud på vandet. Den nærmeste forhandler var i Stockholm. Vi fik en demonstration af båden, og det var bare lige sagen. Da båden svæver ca. 20 cm over vandoverfladen, vil vi også kunne bruge den, når der er is på fjorden, og hvis der er oversvømmelse eller sne-storm. Den er også god op ad åen i forbin-delse med for eksempel eftersøgning, da den ikke bliver påvirket af modstrøm, siger Klavs Bojsen.

driftsklar inden for et par månederLuftpudebåden er en del af søredningsbe-redskabet, som holder til i Løgstør, og det er bådgruppen, bestående af deltidsansat-te og frivillige, der bemander bådene. Der køres med 5 minutters udkald. I øjeblikket er de ved at gøre båden driftsklar, blandt andet mangler SINE-radioen. Derudover er der en masse andet redningsudstyr som VHF-radio, interkom og diverse første-hjælpsudstyr i båden.

– Vi er også i gang med at uddanne piloter. Vi starter med seks mand, og så kan det være, at der kommer sidemandsoplæring undervejs. Piloterne skal have en del viden, det drejer sig blandt andet om et kystredderbevis, speedbådscertifikat, VHF-certifikat og en nødbehandleruddannelse. Den normale bemanding er to mand, og så kan vi have to forulykkede med om bord. Hvis vi kommer ud for større ulykker, kan vi sætte vores seks personers RIB-båd ind. Vi regner med at være operative med Svæ-veren inden for to måneder, og så vil SOK kunne kalde os direkte til opgaver.

stor bevågenhedDa luftpudebåden er den første af sin art i Danmark, har den fået stor bevågenhed i

redningsberedskabet, og SOK følger nøje med og bakker op, fortæller Klavs Bojsen. – Vi har også fået en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen, som er interesse-rede i en demonstration for at se, hvordan den navigerer i vanskeligt tilgængelige områder. Det kræver lidt øvelse at navigere Svæveren, idet der kun er luftstrømme at navigere med, men båden reagerer prompte, idet den også kun vejer 250 kg. Den har desuden 65 hestekræfter og en tophastighed på 40 knob. Når vi nærmer os bredden, svæver den selv ind på land, så vi nemt kan få den op på traileren, slut-ter Klavs Bojsen, der ser frem til, at båden bliver fuldt operationsklar.

Fakta• En luftpudebåd er et fartøj,

som hovedsagelig drives af en luftanordning, der gennem sit lufttryk får fartøjet til at svæve på en luftpude, som opbygges under fartøjet.

• Det første praktiske design af Hovercraft stammer fra en britisk opfindelse i 1950-1960’erne. I dag bruges Hovercraft over alt i verden til katastrofehjælp, kystredning, militær- og overvågningsop-gaver såvel som sport og pas-sagertransporter.


14 Ny rammeaftale

Forsvarsministeriet har indgået en ny rammeaftale med Beredskabsforbundet. Rammeaftalen afløser den rammeaftale, der blev indgået mellem Indenrigsmini-steriet og Beredskabsforbundet i december 1999. Rammeaftalen er udarbejdet i et sam-arbejde mellem Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministe-riet og sikrer, at der er overensstemmelse mellem de opgaver, som Beredskabsfor-bundet skal løse og den statslige bevil-ling, der afsættes til at løse opgaverne. – De frivillige yder en kæmpe indsats i forhold til at løse beredskabsopgaver i Danmark. Beredskabsforbundet er en vigtig samarbejdspartner, når det handler om at fremme frivilligheden, og Bered-skabsforbundet er som forening et vigtigt talerør for de frivillige. Derfor slår den nye rammeaftale også fast, at Beredskabs-forbundet fortsat skal arbejde aktivt for udbredelsen af frivilligtanken i rednings-beredskabet og understøtte det frivillige arbejde i kommunerne med henblik på at styrke forebyggelsesindsatsen i samfun-

det, siger forsvarsminister Nick Hække-rup. glæde hos Beredskabsforbundet– Vi har fået en ny, tidssvarende ram-meaftale, der afspejler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i redningsberedskabet og i samfundet, fortæller Bjarne Laustsen, MF (S), præsident for Beredskabsforbundet. Han peger på, at rammeaftalen er tilpas-set de udfordringer, som beredskabet og samfundet står overfor i fremtiden. I rammeaftalen lægges der stadig vægt på, at Beredskabsforbundet er det foreningsmæssige ståsted for redningsbe-redskabets frivillige med fokus på motiva-tion, lokal forankring, socialt sammenhold og engagement. Men herudover er en række punkter tilføjet. – En af vores vigtigste opgaver i fremti-den bliver arbejdet med en øget nyttig-gørelse af frivillige i det kommunale red-

ningsberedskab. I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme struktur-ændringer og besparelser i redningsbe-redskabet, og derfor vil frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er forebyggelse også blevet et opprioriteret fokusområde for Beredskabs-forbundet i de senere år, og derfor er det naturligt, at vores befolkningsuddannelse i forebyggelse, der skal styrke borgernes selvhjulpenhed, bliver et fast element, som vi skal arbejde for, fortæller Bjarne Laustsen.

ny rammeaftale for Beredskabs-forbundet indgåetForsvarsministeriet har indgået en ny rammeaftale med Beredskabsforbundet.

AF MADS JAKOBSEN

FaktaDen nye rammeaftale har virkning fra 1. januar 2013 og kan findes på www.beredskab.dk.

Frivillige vil i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Bjarne Laustsen


Nytårsgudstjeneste 15

AF LINE NIELSEN | FOTO: MADS JAKOBSEN

Der var et flot fremmøde på omkring 110 personer fra redningsberedskabet, diverse samarbejdspartnere og delege-rede. Der deltog bl.a. folk fra Falck, Beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet, Forsvarsministeriet, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund samt folketingspolitikere.

I år var det sognepræsten fra Flintholm Kirke, Peter Skov Friis, der forrettede gudstjenesten med god hjælp fra Hol-mens Kirkes kor, som altid gør gudstje-nesten til en helt særlig oplevelse. Peter Skov Friis talte om, at Guds rige på en måde allerede findes her på jord, selvom vi aldrig helt kan få fat på det: – Guds rige findes lige der, hvor vi møder hinanden i næstekærlighed. Det er der, hvor vi risikerer alt for et andet men-neske. Der er kun det ene bud: At man skal elske sin næste, som man elsker sig selv, men det er også ufravigeligt. Vender vi næsten ryggen, vender vi Gud ryggen, sagde Peter Skov Friis, som i den sam-menhæng også berørte lignelsen om Den barmhjertige samaritaner.

Aftenens hovedtaler var Niels Mørup, formand for Foreningen af Beredskabs-chefer. Han reflekterede ligeledes over, hvordan vi kan hjælpe vores næste: – Vi skal være klar til at hjælpe. Men vi skal huske ikke bare at hjælpe i de åben-lyse tilfælde – ikke bare ressourcestærk over for mindre ressourcestærk. Vi skal være klar til at hjælpe, uanset hvem der

har brug for det. Alle de gange, man får hjælp, betyder det noget – uanset om det er stort eller småt. Men det ved I jo godt. Vi er i en branche, hvor vi nærmest hver dag hjælper medmennesker, der har brug for det. Og det skal vi være glade for at få lov til – og stolte over, når vi udfører opgaverne. For det er ikke kun den, der får hjælp, der får noget ud af det – også den, der hjælper, går rigere videre.

Niels Mørup talte også om Den barmhjer-tige samaritaner: – Min yndlingslignelse har alle dage være lignelsen om Den barmhjertige samaritaner. Den kender vi alle. Det er jo fantastisk, når også mennesker, som er ugleset eller marginaliserede i samfundet, formår at gøre en forskel. Måske endda på det helt basale niveau, hvor det hand-ler om liv eller død.

Han fortalte derefter historien om en barmhjertig samaritaner anno 2003. Historien er en sand historie om lægen

Jørn Ege, der som bekendt har været ud-hængt for det ene og det andet, men en dag, hvor en kvinde blev mast under en lastbil, sprang lægen til og reddede den hårdtsårede kvindes liv. – Man kan ikke vælge sin samaritaner eller sin næste. Jørn Ege var kvindens barmhjertige samaritaner. Uden hans grænseoverskridende indsats havde hun ikke overlevet. Jeg synes, at vi altid skal huske på, at det forventes af os, der arbejder i (rednings)beredskabet, at vi hjælper andre, og samtidig huske på, at vi er privilegerede – privilegerede fordi vi næsten dagligt får lov til at gøre en forskel. Fordi vi gør en forskel for men-nesker, der har brug for det – ligesom den barmhjertige samaritaner, sluttede Niels Mørup.

nyTårsgudsTjenesTe i holMens kirke 2013Onsdag den 9. januar 2013 var der traditionen tro nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.


16 Støttepunkter

Med indgåelsen af beredskabsforliget i midten af november blev det samtidig til lukning af landets ni kommunale støtte-punkter, der blev effektueret med virkning fra nytår. Herefter vil de kommuner, der vil have beredskabsmæssige udfordringer i udsatte områder, få tilbudt placering af nødvendigt materiel for at imødegå konsekvenserne af støttepunkternes lukning. Rygterne var derfor mange i tiden efter forligsindgåelsen. Kunne støtte-punktskommunerne få lov til at købe materiellet, hvem vil blive udpeget som udsatte kommuner. Vi skriver nu 2013, og der er kommet svar på rygterne.

udvalgte kommuner kan låne materielChef for Nationalt Beredskab Jørn Allan Pedersen har ansvaret for det videre forløb omkring materiellet fra støttepunkterne. Foreløbigt betyder det to-årige beredskabs-

forlig, at materiellet vil være tilgængeligt i de næste to år. – Den foreløbige status er, at støtte-punkterne lukkede den 1. januar, og at alt materiel er blevet hentet fra støttepunkter-ne. Det står nu placeret i Næstved og Her-ning. Kort før jul fik 31 kommuner tilsendt et brev, hvor de blev spurgt om de ønskede at låne noget af materiellet i 2013 og 2014, altså i forligsperioden. Det drejer sig om materiel til bistand med lys, luft og vand, som er de opgaver, som der tidligere blev rekvireret mest af fra støttepunkterne. De 31 kommuner havde svarfrist i midten af januar, og vi er nu ved at behandle og prioritere de indkomne ønsker. Kommuner-ne er udvalgt ud fra en responstid på mere end 1 time fra nærmeste beredskabscen-ter, og prioriteringen af ønsker vil ske ud fra blandt andet afstanden. Beredskabs-styrelsen udlåner materiellet til kommu-

nerne, og det er kommunernes opgave at afholde udgifterne til drift, vedligeholdelse og forsikring. Samtidig skal kommunerne, der har fået materiel udlånt, være klar til at stille det til rådighed for andre nærlig-gende kommuner, som vil kunne få brug for materiellet under indsatser, fortæller Jørn Allan Pedersen. Han nævner blandt andet Nordjylland, Djursland og Fyn som nogle af de områder, der har fået tilbudt at låne materiel af Beredskabsstyrelsen.

En sidegevinst ved dette kan forhåbentlig være, at de kommuner, som ikke tidligere har anvendt frivillige til de mere ind-satsprægede opgaver, nu vil satse på dette. Det kan betyde, at frivilligberedskaber vil blive styrket i en række af de kommuner, som vælger at gøre brug af lånetilbud-det. Dog kan udsigten til, at kommunerne foreløbigt kun har vished om, at de vil

niVeaueT der ForsVandTDet niveaudelte beredskab i Danmark er blevet et niveau fattigere med støttepunkter-nes nedlæggelse – det tidligere niveau 2. Spørgsmålet er, hvilken effekt det vil have i de kommuner og for de frivillige, som tidligere har haft støttepunkter.

AF MADS JAKOBSEN


Støttepunkter 17

kunne låne materiellet i to år, være en stopklods for at satse på flere frivillige. Men muligheden er i hvert fald til stede, og Beredskabsforbundet sætter meget gerne konsulent- og kampagnebistand til rådighed for de kommuner, som ønsker flere frivillige.

Frygter tab af frivilligeAndre kommuner ser derimod støtte-punktsnedlæggelserne som en trussel mod frivillige. En af de kommuner, som har mistet sit støttepunkt, er Greve Kommune. Her står beredskabschef Jan Funk Nielsen uforstående over for beslutningsgrundlaget for nedlæggelserne. Desuden ser han også som konsekvens, at beredskabet vil miste frivillige. – En lukning af de ni kommunale støttepunkter vil ikke alene betyde en beredskabsmæssig svækkelse i forhold til støttepunkternes umiddelbare funktion. Det vil også betyde en generel svækkelse af det frivillige engagement. Det er klart, at støttepunkterne har været indtænkt i det daglige beredskab i kommunen for at sikre, at de frivillige har fået udfordringer på alle områder inden for deres uddannel-sesmæssige kompetenceområder og ikke kun i forhold til støtteopgaver. Indsatsud-dannelsen dækker trods alt andet end blot støttefunktioner, og brugen af materiellet har sikret, at de frivillige har opnået rutine og fortrolighed med det udstationerede materiel. Støttepunkterne hører dermed uløseligt sammen med det frivillige red-ningsberedskab, og ved at fjerne støtte-punkterne forsvinder også en vigtig del af grundlaget for frivilligindsatsen, herunder muligheden for at trække på frivillige til operative indsatser, fortæller Jan Funk Nielsen. Han forudser, at det bliver svæ-rere at øge nyttiggørelsen af frivillige, som der ellers står i forligsteksten, at der skal være fokus på, når man samtidig fjerner en række af de centrale opgavesæt fra de frivillige.

er der reelt tale om besparelse?Spørgsmålet er, at når alt gøres op, bliver der så reelt tale om besparelse? Eller har man bare flyttet udgifterne fra staten og ud i kommunerne? Indledningsvist blev det jo nævnt, at kommunerne skal afholde udgifterne til det materiel, som lånes af Beredskabsstyrelsen. Men kommunerne vil gerne beholde deres frivillige ressource og få assistance, når der er behov for dette. – Behovet for lys, luft, vand og slange-grupper er jo stadigvæk til stede, selvom støttepunkterne er lukkede. Derfor vil nogle kommuner kunne være nødsaget til at købe nyt materiel for at kunne dække behovet. Det er godt, da det vil kunne

være med til at fastholde de frivillige. Men samtidig også en økonomisk udgift for kommunerne. Dermed er der i sidste ende intet sparet ved at have lukket støtte-punkterne, fortæller beredskabschefen for Greve Kommune.

Jan Funk Nielsen fortæller desuden, at kommunerne i Region Sjælland er gået sammen for at skabe overblik over den frivillige ressource, som er til rådighed. Tre af kommunerne, Kalundborg, Nykøbing Falster og Greve, har haft støttepunkter og dermed frivillige, der vil kunne fortsætte. Samtidig skal de resterende kommuner med frivillige også inddrages i arbejdet. Samlet er regionens frivillige opgjort til 900 frivillige, hvoraf beredskaberne anser halvdelen for at være relevante til indsats-mæssige assistancer, som støttepunkterne tidligere tog sig af. Den fremadrettede proces skal nu kortlægge, hvilke behov der er til stede, hvordan en eventuel opbyg-ning kan foregå, hvilket materiel der skal indkøbes, hvor de frivillige er lokaliseret, hvilke indsatsmuligheder der er. Det sker med det formål at skabe specialenheder, der kan arbejde på tværs af kommune-grænserne. Alle kommunerne behøver fx ikke have deres egen højderedning eller deres eget udvidede miljøberedskab. Her kan man ved at koordinere anvendelse og placering af frivillige opnå en effektiv og omkostningsbillig frivilligressource til gavn for borgere og samfund. Man tager derfor hul på at nytænke brugen af frivillige i større geografisk forstand end tidligere med det formål at fastholde og anvende de frivilliges kompetencer.

nye opgaver til frivilligeBeredskabsforbundet har siden beslutnin-gen om lukningen af støttepunkterne haft møder med de fleste af de berørte kredse. Der har i december således været afholdt møde med de frivillige i Aarhus samt i Kolding med deltagelse af Fredericia, Esbjerg og Odense. Efter nytår blev der på Beredskabsforbundets Landskontor afholdt møde med Greve, Kalundborg, Nykøbing Falster og Fredensborg.

Fra en række af kredsene lyder det, at man forventer at miste frivillige, når støt-tepunktsopgaverne forsvinder. Kredsene vil gerne køre videre, men det bliver et spørgsmål om økonomi, nu hvor mate-riellet er forsvundet. Engagementet og antallet af frivillige er fortsat til stede, men det store spørgsmål er, om kommu-nerne har vilje og ikke mindst økonomi til at fortsætte med opgaverne. Ellers kan kommunerne, som det er tilfældet i Region Sjælland, kigge på at oprette et tværkom-munalt samarbejde. Sådan er det også til-fældet i Trekantsområdet, hvor Fredericia, Kolding og Vejle kigger på mulighederne for et muligt samarbejde. Det samme kan man sagtens forestille sig vil være muligt at få etableret andre steder i landet.

Nogle kredse udtrykte bekymring over, at de nærmest føler nu, at de er nødt til at starte helt fra bunden. Der er intet materiel. Der er ingen indsatsorienterede opgaver, som de ellers er funktionsuddan-nede til. Derfor står nogle kredse over for udfordringer, og her vil Beredskabsfor-bundet forsøge at hjælpe. Der skal findes nye opgaver, der kan fastholde frivillige. Som nævnt vil alle frivillige fra støtte-punkterne ikke kunne fastholdes, men en række frivillige er heldigvis motiverede til at fortsætte med andre opgaver. Bered-skabsforbundet arbejder derfor hårdt for at få udarbejdet et best practice-katalog, der rundsendes til Beredskabsforbundets kredse for at give inspiration til nye opga-ver, som frivillige kan løse. Tiden er ikke til at miste frivillige.

Behovet for lys, luft, vand og slan-gegrupper er jo stadigvæk til stede, selvom støttepunkterne er lukkede.

Derfor vil nogle kommuner kunne være nødsaget til at købe nyt mate-

riel for at kunne dække behovet.


18 Samarbejdsaftale

Først på året fik vi at vide, at kommunen skulle spare penge, og man havde hyret revisionsfirmaet BDO til bl.a. at undersøge hvilke besparelser, der kunne findes i det kommunale beredskab. Vi var da rimelig fortrøstningsfulde, vi er jo frivillige, så os kunne man ikke spare noget på. Vi havde også set lidt på de budgetbesparelser, som kommunen havde lagt på deres hjemmeside. Der kunne vi godt nok se, at man skulle spare 1 mio. kr. ved beredskabet, men som sagt vi er jo frivillige.

I tiden efter svirrede der mange rygter både blandt de ansatte og os frivillige. Vicekredsleder Per Kildelund og jeg blev enige om, at vi ville indsende et hørings-svar til kommunens budget, så vi indkald-te alle de frivillige til et møde for at få en tilkendegivelse på, om vi skulle sende no-get ind, eller om vi skulle afvente og se, hvad BDO-rapporten sagde. Der var flertal for, at vi skulle indsende høringssvaret. Vi lavede høringssvaret sammen med Øst-fyns Juniorbrandkorps, som besparelserne også ville ramme. I høringssvaret skrev vi først og fremmest, at det ville være en dårlig idé at lægge så store besparelser på beredskabet. Besparelserne ville kun give gevinst på kort sigt, men blive meget dyre for dem i længden. Vi skrev også, at hvis man valgte at gennemføre besparelserne, så var vi i Beredskabsforbundet klar til at føre opgaven videre, så man stadig kunne have et frivilligt beredskab i Nyborg. Vi gav også et bud på hvilke opgaver, vi kunne løse, og hvad de skulle koste, der

ville jo være nogle drift- og vedligeholds-omkostninger, som kommunen stadig skulle betale. I denne fase kontaktede vi både landskontoret og regionen, så de også var orienterede om situationen. Da vi modtog BDO-rapporten blev vores anelser bekræftet, besparelserne ville bl.a. medføre en lukning af det frivil-lige beredskab, afskedigelse af et antal fastansatte, her iblandt beredskabschef-stillingen, som blev foreslået omplaceret, så funktionen for eksempel kunne blive lagt på en anden chefstilling i kommu-nen. Vi havde før prøvet at have en chef, som ikke var beredskabsuddannet, og det kan ikke anbefales.

Per Kildelund og jeg delte opgaverne mellem os, således at jeg tog kontakten til landskontoret og regionen, og han tog nogle kommunalpolitikere, både nogle fra byrådet og fra beredskabskommissionen. På byrådsmødet den 9. oktober 2012 blev det besluttet, at man ville forsøge at indgå en aftale med Beredskabsforbun-det om en fremtidig drift af det frivillige beredskab. I samarbejde med konsulent Benthe Petersen og regionsleder Mari-anne Kjær fik vi lavet et udkast til en samarbejdsaftale, som blev fremsendt til kommunen. I tiden efter skrev vi frem og tilbage med kommunen, og det blev til en del udkast. Den 22. november blev der afholdt et møde med vicekommunaldirektøren, teknik- og miljøchefen, beredskabschefen og undertegnede. Her blev vi enige om de sidste ting i aftalen.

Samarbejdsaftalen blev godkendt og underskrevet i beredskabskommissionen i december 2012. Der er en aftale, som vi er yderst tilfredse med. Den sikrer både de frivil-lige og juniorbrandkorpset. Opgaverne for de frivillige er bl.a. bemanding af en udrykningsenhed med 1+3, vandforsy-ning, pumpeopgaver, indkvartering og forplejning, eftersyn og mindre service af brandhanenettet i kommunen, deltagelse i Storebæltsberedskabet med triage-afsnit til behandlerpladsen. Al uddannelse og øvelser står vi selv for at planlægge og gennemføre. Vi har stadig kontrakter med kommunen, da det er dem, der ejer køretøjer, bygninger og materiel.

Som en del af aftalen er det nemlig sta-dig kommunen, der ejer bygninger, køre-tøjer og materiel, men det er Beredskabs-forbundet, der står for en del af driften og vedligeholdelsen. Aftalen medfører, at vi skal flytte fra vores nuværende lokaliteter på Alsvej til et nyt sted på Skaboeshu-sevej, som tidligere har huset en del af kommunens Vej og Park-afdeling. Vores nye lokaliteter består af to hal-ler på sammenlagt ca. 2.000 m2, et par mindre garager/lokaler samt en bygning på ca. 250 m2 indeholdende kantine, kontorer, undervisningslokale og bade-rum. Selve grunden er på ca. 10.000 m2. Så for vores vedkommende har der stået flytning på programmet i decem-ber.

samarbejdsaftale med nyborg kommune

AF BRIAN WENDELBOE ANDERSEN, KREDSLEDER I NYBORG

NYBORG


Ny samarbejdsaftale 19

samarbejdsaftale med nyborg kommune

Redningsdukkertil professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 20 · WWW.OSF.NU


20 Åbning af frivilligstation

En ny æra starter for det frivillige beredskab i Slagelse Kommune, der nu er samlet under et tag. Kommunen har valgt at styrke anvendelsen af frivillige også i fremtiden, og det er den nye bygning et tydeligt bevis på. Et andet tydeligt bevis er, at frivilligberedskabet i de seneste år har haft en stor tilgang af nye og unge frivillige, og kommunen bakker op om, at disse skal have en god uddannelse, og nu også et godt samlingssted til sociale aktiviteter. Slagelse Kommunes borgmester Lis

Tripler var mødt op for at vise sin støtte til det frivillige arbejde, der er lokal for-ankret, og som kan gøre en forskel. Derfor sagde borgmesteren blandt andet: – Vi har jo det primære beredskab – 5 minutters beredskabet på de lokale brandstationer – til at tage sig af de umiddelbare udrykninger i hverdagen. Herefter regner vi blandt andet med jeres assistance, som en vigtig del af det sam-lede beredskab. Et beredskab som netop bygger på flere niveauer, både lokalt og mere centralt. Det kan sammensættes på

mange måder, og der blæser p.t. mange vinde i luften omkring forlig og fremti-dens beredskab. For mig er det dog helt afgørende, at vi har et lokalt forankret beredskab. Et beredskab, som kan agere og ledes effektivt både i dagligdagen og ved større hændelser. Det skal ikke ske fra Christiansborg eller fra Birkerød. Det mener vi, at vi kan gøre udmærket selv, og med fokus på nærhedsprincippet. Ikke fordi vi ikke vil samarbejde, for det vil vi vældig gerne, også på beredskabsområ-det – men vi foretrækker lokal forankring

Af mAds jAkoBsen

Derfor har frivilligberedskabet ved Slagelse Brand og Redning i starten af december fået overdraget en splinterny bygning.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

slagelse Vil FriVillige


Åbning af frivilligstation 21

gende opgaver, som assistance ved større hændelser, indsats i alskens vind og vejr, indsatser med særlig kompleksitet, kom-munikation og forplejning. I foråret 2013 begynder vi en ny basisuddannelse, som henvender sig til alle frivillige. Formå-let med denne uddannelse er, at man uanset tjenestelinje kan indsættes ved fx forplejning af nødstedte, strandrensning ved olieforureninger, indsats ved højvande osv. Herefter kan man vælge tjeneste-grene, som adskiller sig lidt inden for ind-satslinjen og inden for forplejningsgrenen. Og hvem ved, hvad fremtiden bringer af nye opgaver? Lad os ikke glemme, at vi lever i en tid fuld af forandring, påpegede beredskabschefen. Samtidig sagde John Olesen, at det nu er specielt vigtigt at vise sit værd over for omverdenen. Derfor skal Slagelse Brand og Redning med fokus på de frivillige kunne assistere bredt og indsættes, når der er behov. Og ikke bare i egen kom-mune, men også meget gerne på tværs af kommunegrænserne. Rammerne er med den nye bygning og det nye materiel klar til at blive udfyldt.

glæde i Beredskabsforbundet slagelseBeredskabsforbundets kredsleder Mari-anne Kristiansen er begejstret for den nye bygning, som de frivillige netop har fået overdraget. Den vil være primus motor for at skabe fundament for et styrket fælles-skab: – Den nye bygning får stor betydning for vores fremtid, da vi indtil indvielsen af bygningen har manglet et samlings-sted for de frivillige, også udenfor den almindelige undervisning, og det har vi fået nu. Tidligere havde vi kun adgang til brandskolens motionsrum, og nu har vi fået et sted, hvor det sociale sammenhold kan opbygges og udvikles. Den enkelte frivillige skulle gerne føle, at det er ”vo-res” bygning og dermed føle et vist ansvar for at yde en ekstra indsats. Ved Slagelse Brand og Redning er der rigeligt med opgaver til de frivillige, og

det er med til at fastholde de frivillige, da man altid vil kunne finde en enhed, der passer til det område, hvor man gerne vil være tilknyttet. – De frivillige er i dag opdelt i indsats- og logistikenheden. Dog ikke mere end, at man sagtens kan hjælpe på tværs af enhederne. De opgaver, som varetages af de frivillige i dag, er blandt andet del-tagelse i Storebæltsberedskabet, ekstra mandskab ved store og langvarige brande, da de frivillige råder over en sprøjte og en tankvogn. Digeberedskabet, da Slagelse Kommune har en lang kystlinje og ofte har været udsat for større oversvøm-melser. Samt deltagelse ved diverse arrangementer med både forplejnings-fremstilling, førstehjælpsvagter og generel synliggørelse af det frivillige beredskab, som gerne sker sammen med både det daglige beredskab og ungdomsbrandvæ-sen/brandkadetter. Fremtiden byder på nye opgaver, som lige nu er i gang med at blive planlagt. Der vil blive opgaver til de frivillige jf. den risikobaserede dimensio-nering i kommunen, men dette er langt fra på plads endnu, fortæller Marianne Kristiansen, der beskriver kredsen som aktiv, meget engageret og lokalt forankret. – Lige nu er vi omkring 80 frivillige, hvor over halvdelen er meget aktive. I de senere år har vi haft en ganske pæn til-gang. Noget af den tilgang kan tilskrives kampagnen ”Bliv Brandmand Nu”, og ellers er flere kommet via andre frivillige. Om der skal hverves frivillige vil blive et samarbejde mellem Beredskabsforbun-det og beredskabschefen/den ansvarlige for de frivillige. Vi har fast undervisning hver anden tirsdag, samt enkelte dage i weekenden hen over året, hvor der blandt andet køres de obligatoriske øvelser for indsats- og logistikenheden, men der foregår også undervisning i digebered-skabet og selvfølgelig førstehjælp. Og når der løftes sløret for de nye opgaver til de frivillige i beredskabet, vil der også følge yderligere og specialiseret uddannelse med, forklarer Beredskabsforbundets kredsleder.

De frivillige i Slagelse kan også bemande sprøjten, som er deres egen.

Hver frivillig har fået sin egen plads i de nye, lækre omklædningsfaciliteter.

både i ledelse og i udførelse, sagde Lis Tripler.

ny uddannelse til frivilligeOgså beredskabschef John Olesen havde ros til det frivillige beredskab for deres engagement. Det betyder også, at Slagelse Brand og Redning satser på de frivillige i fremtiden og som en integreret del af beredskabet. De frivillige har fået et moderne tilholdssted med faciliteter og materiel, der er opdaterede: – For vi har også skilt os af med rigtig meget ældre materiel, som stod klar til tredje verdenskrig. Imens vi venter på den, så skal vi hellere være rustet til at løse de mere nutidige og nærlig-


22 Ung i Beredskabsforbundet

Mads Emil Petersen startede som frivillig i 2009, efter at han havde været værnepligtig. – Jeg synes, at det kunne være sjovt at holde det, jeg havde lært, vedlige, så da frivilligkoordinatoren spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive frivillig, sagde jeg ja. Som frivillig får jeg masser af ledelseserfaring samtidig med, at jeg holder min ud-dannelse vedlige, og så er der ikke mindst fællesskabet med de andre frivillige, fortæller Mads Emil Petersen.

Af Line nieLsen

Kredsleder Mads Emil Petersen lægger vægt på, at alle i kredsen er informerede, og så arbejder han meget for at holde de frivillige motiverede.

ung i BeredskaBsForBundeT:

kredslederen

Nyt tema i BEREDSKAB: Du kan læse interview med unge forbundsfrivillige om, hvorfor de har valgt at blive frivillige i redningsberedskabet. Samtidig giver de et bud på, hvordan man lokker flere unge til.


Ung i Beredskabsforbundet 23

kredsleder som 23-årigI 2012 blev han kredsleder på Bornholm i en alder af kun 23 år. Den tidligere kredsleder skulle stoppe, fordi hun skulle være viceregionsleder, og Mads Emil Petersen havde tænkt, at det kunne være interessant at blive kredsleder, men han vidste også, at der var en vicekredsleder, som var den naturlige efterfølger. Imidlertid viste det sig, at vicekredslederen ikke ønskede at blive kredsleder, og det åbnede for muligheden for, at Mads Emil Petersen kunne træde ind som kredsleder. – Det var bare at prøve at springe ud i det, fortæller Mads Emil Petersen, der til daglig arbejder på Shell, hvor han står med meget af det daglige ansvar. På sigt drømmer han om at læse økonomi, men på nuvæ-rende tidspunkt er der ikke råd, da han lige har købt hus. Han er også meget interesseret i problemstillinger omkring det psykiske arbejdsmiljø: – Jeg læser meget og søger meget information om, hvordan man bedst kan motivere folk og få dem til at yde mere. Hvordan taler man til dem, og hvad sker der, når man bliver stresset; hvordan taler man så til sine medarbejdere, og hvordan reagerer man over for dem og for sig selv? Jeg er uerfaren som kredsleder, og derfor er det en proces, hvor jeg hele tiden lærer. Og der kan de her ting omkring, hvordan man motiverer og inspirerer folk, hjælpe mig.

kommunikation til alle medlemmerInden Mads Emil Petersen tiltrådte som kredsleder, havde han allerede gjort sig en del tanker om kredsens fremtid: – Lige i starten lå der en opgave omkring samarbejdsaftalen med kommunen, som skulle på plads. Den gamle var ugyldig, så vi måtte straks have lavet en ny. Men derudover har jeg fokus på at finde ud af, hvordan jeg kan motivere de frivillige til at blive mere involverede og mere aktive i kredsens arbejde. Jeg gør mig mange tanker om, hvad der gør frivillige til frivillige; hvad gør, at frivillige møder op? Jeg er selv frivillig, så hvad skal der til for, at jeg bliver mere aktiv? Jeg har også spurgt de frivillige, hvad der skal til. Jeg bruger også rigtig meget tid på at sikre, at kommu-nikation når ud til alle i kredsen. Der er nogle i kredsen, der ikke har mail og mobil, så jeg bruger meget tid på at sikre, at ingen bliver ladt i stikken, og at alle er informerede, siger Mads Emil Petersen.

motivation skaber mere aktive frivilligeI det hele taget bruger Mads Emil Petersen meget energi på at motivere de frivillige, og han mener da også, at vejen til at få flere unge med i Beredskabsforbundet er ved at holde nye frivil-lige i gang og konstant motivere dem: – Hvis man har fået nye (unge) frivillige i kredsen, så er det vigtigt at få dem engageret med det samme. Man skal ikke lade dem sidde hen i to uger, de skal i gang med det samme, ellers mister de interessen. De skal have noget uddannelse, og så skal der være noget nyt og noget at lave. Det er også kommunernes arbejde, de må sørge for, at der er noget for de frivillige at lave. Frivillige skal bruges. Hvis man startede til fodbold, og man kun trænede hver tredje uge, så gad man jo heller ikke det. Der sker meget for unge i dagligdagen, der er meget at tage fat på, og man skal sørge for at fastholde deres interesse, ellers dukker de bare ikke op. Måske er det også lidt lettere, hvis det er unge, der taler til unge. Der kan godt være en kommunikationsbrist mel-lem unge og ældre ind imellem. Vi har været meget heldige med vores figurantkorps, hvor vi kan tage helt unge ind i arbejdet og starte op på den måde. Bagefter må vi sørge for at fastholde dem, så de kan fortsætte som frivillige, slutter Mads Emil Peter-sen.

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING

– Jeg gør mig mange tanker om, hvad der gør fri-villige til frivillige; hvad gør, at frivillige møder op?

Jeg er selv frivillig, så hvad skal der til for, at jeg bliver mere aktiv? Jeg har også spurgt de frivillige,

hvad der skal til.


24 Dansk SøRedningsSelskab

Søværnets store fragtskib "Seipnar" er blevet påsejlet af en motorbåd, og seks mennesker er blevet kastet ud i havet, og der råder stor panik om bord. Sådan lyder det scenarium, som Dansk Søredningsselskab øver denne no-vember formiddag. Det kunne have været virkelighed; rigtige mennesker i stedet for trækors, som flyder rundt i vandet, og en rigtig brand om bord på et fragtskib. Københavns Lufthavns Beredskab, For-svarets Sundhedstjeneste, Københavns Brandvæsen, Dansk Søredningsselskab og Søværnet deltager alle i øvelsen. – Vi sætter stor værdi på at lave reali-

stiske øvelser for at træne vores enheder i at samarbejde med andre inden for SAR (Search and Rescue), siger Gustav Lang, kommandør i Søværnet. – Vi kan se, at dét at øve gør en for-skel – vi øger vores kompetence. – Fra gummibåden så alt ud som kaos, og folk om bord på ”Sleipnar” var panikslagne, fortæller bådfører Preben Sabinsky fra Dansk Søredningsselskab, Station Lynetten. – Det så meget virkeligt ud, og jeg følte adrenalinen i kroppen. Vi skulle hurtigt finde dem i vandet og sejle dem ind til ambulancerne på Amager Strand. De tre første fandt vi næsten med det samme, men det var chokerende, hvor kraftigt strømmen løber og dermed, hvor hurtigt folk driver væk. Næste del af øvelsen handlede om at slukke en fingeret brand om bord på ”Freja”, Søværnets Patruljefartøj. Kø-benhavns Lufthavns Beredskab sprøjtede vand på agterdækket, og evakueringen af folk på skibet blev igangsat. – Efter øvelserne gik vi nøje igennem

Af konsuLent mAtHiAs rAssov, BeredskABsforBundet

Søen er høj, og strømmen er stærk, da redningsstationen Lynetten bliver alarmeret og ta-ger ud og redder tre ud af seks mennesker, der ligger og driver rundt i Øresund en kold novem-berdag i fjor.

forløbet og evaluerede samtlige elemen-ter, siger Preben Sabinsky. – Vi fik ros, men vi fik også meget at tænke over. Det var lærerigt at samar-bejde med andre stationer inden for søredning, da ”Lynæs” også deltog. Vi kan lære af hinanden og øge vores fleksibilitet. Det kan ikke blive større dét at hjælpe andre. Vi bruger så meget tid, og jeg bliver tit spurgt, om jeg er blevet skør. Grænsen mellem succes og fiasko er jo lille på havet.

øVelse gør en Forskel

– Vi sætter stor værdi på at lave realistiske øvelser for at træne vores enheder i at samarbejde

med andre inden for SAR (Search and Rescue).

Gustav Lang, kommandør i Søværnet


Kort Nyt 25

kort nytBrintbiler stiller nye krav til red-ningsberedskabetDet forventes, at brintdrevne biler i de kom-mende år vil blive en del af gadebilledet i Danmark. På den baggrund har Beredskabssty-relsen udgivet en vejledning til håndtering af indsatser på brintforbrugstankanlæg. Den nye vejledning, som er målrettet de kommunale redningsberedskaber, giver et indblik i selve teknologien og skitserer opbyg-ningen af brintforbrugstankanlæg, herunder de sikkerhedsinstallationer, som findes ved anlæggene. Vejledningen skitserer de forskellige egen-skaber ved brint, som redningsberedskabet bør være bekendt med, og angiver, hvordan redningsberedskabet skal håndtere udslip af eller brand i brint i forbindelse med forbrugs-tankanlæg og trykflasker. Sidst i vejledningen findes desuden en kortfattet og præcis guide for redningsbered-skabets indsats i forbindelse med brintfor-brugstankanlæg.

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet vejlednin-gen i samarbejde med Foreningen af Kommu-nale Beredskabschefer (FKB), Kommunernes Landsforening (KL), H2 Logic A/S og BAR Transport og Engros – brand og redning.

2012 var et roligt år For danmarks katastroFeBeredskaBBeredskabsstyrelsen rykkede i 2012 ud på indsats 429 gange. De fleste større indsatser gik til komplekse industribrande. Til gengæld var Dan-mark forskånet for flere af de voldsomme vejrfænomener, som har ramt de foregående år. Beredskabsstyrelsens største assistancer i 2012 gik til komplekse og langvarige brandslukningsopgaver. Beredskabsstyrelsen måtte trække personel fra hele landet for at deltage i brandslukningen på Avedøre-værket i København i august. Styrelsen deltog ligeledes i brandslukning på Aars varmeværk og Amagerværket samt ved en større boligejendom i Kolding.

Færre indsatser gik til voldsomt vejr2012 var ellers et relativt roligt år for Beredskabsstyrelsen. I alt blev styrelsen indsat 429 gange – og brugte 40.295 mandtimer – hvilket er det laveste antal siden 2004 og et kraftigt fald i forhold til de to foregående år, hvor især snestorme og oversvømmelser var årsag til, at styrelsen måtte rykke ud hhv. 791 og 640 gange. Selvom Beredskabsstyrelsen flere gange i 2012 har været indsat til at pumpe vand i forbindelse med oversvømmelser, og har indsat spidsplove under snestorme i december, så har der været langt færre indsatser til denne type hændelser end de foregående år.International katastrofehjælp til Afrika og Mellemøsten International katastrofehjælpBeredskabsstyrelsen var indsat syv gange i 2012 til katastrofer i udlan-det efter anmodning af FN eller EU. To af indsatserne gik til Jordan, hvor styrelsen bistod FN i opbygningen af en flygtningelejr på grænsen til det krigsramte Syrien og med at forsyne flygtningene i lejren med 35.000 tæpper. Herudover var styrelsen indsat i Sydsudan (to indsatser), Etiopien, Den Demokratiske Republik Congo og Comorerne.

foto

: tHo

mA

s mA

xe


26 Brandmænd og kræft

Vi holdledere og bestyrelsesmedlemmer for Løgumkloster Frivillige Brandværn undrede os over sidste indlæg i fagmagasinet BEREDSKAB 06/November 2012 omkring vinderbilledet af Årets Beredskabsbillede 2012. Her ser man tre brandmænd i færd med at slukke en brand. Dette billede burde med i konkurrencen ”Find 5 fejl”. En brandmand uden hjelm står med strålerør og hvirvler støv mm. direkte op i hovedet på en anden brandmand, som står inde midt i røgen med en greb uden røgdykkerudstyr. Én brandmand er dog rigtig påklædt, som dog ikke ser ud til at lave det store. Forhåbentlig er det ikke en holdleder, som står og kigger på sit mandskab?

Som holdledere påpeger vi gang på gang ved øvelser, eller når vi un-derviser vores mandskab, hvor vigtigt det er med den rigtige påklæd-ning, og at man som hovedregel altid går ud fra, at alt røg er giftig. Dette er ikke et surt opstød, men en påmindelse om, at vi alle skal passe på hinanden. Vi har alle med sikkerhed at gøre og mange store opgaver foran os, som det forventes, at vi løser til punkt og prikke.

Rigtig godt nytår til alle og pas godt på hinanden.

– Der er behov for en redegørelse, fordi der den seneste tid er sat spørgsmålstegn ved, om Arbejdstil-synet har vejledt og informeret i tilstrækkeligt omfang i takt med, at der er kommet ny viden på området. Derudover skal vi have undersøgt, om Arbejdsskadestyrelsen i behandlingen af eventuelle sager har taget højde for den senest tilgængelige viden på området. Det er vigtigt at få belyst af hensyn til brandmændene, siger Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesminister beder om

redegørelse oM kræFTrisiko For BrandMændBeskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har kort før jul bedt om en redegørelse i sagen om brandmænd og den mulige kræftrisiko, som de kan have på grund af deres arbejde.

husk nu sikkerhedenAf mogens kjærgAArd, LøgumkLoster friviLLige BrAndværn

AF MADS JAKOBSEN


Brandmænd og kræft 27

Hvilke 2 tingkan redde ditliv til søs?

Kampagnen

fortsætter i 2013

Følg kampagnen på:www.facebook.com/Brugvesten

Annonce BEREDSKAB.indd 1 11/28/2012 12:11:16 PM

Redegørelsen er beskæftigelsesministe-rens seneste tiltag, der sætter fokus på brandmænd og deres arbejdsforhold. Ind-satsens hovedformål er at minimere den mulige kræftrisiko og skal samtidig sikre, at kræftsyge brandmænd, der er blevet syge af deres job, får den erstatning, som de er berettiget til. – Brandmænd skal ikke blive syge af at passe deres job, og det er først og fremmest arbejdsgiverens ansvar at sikre, at det ikke sker. Når der bliver påpeget en mulig kræftrisiko ved brandmændenes arbejde, skal vi sætte ind, hvor vi kan. Jeg har derfor allerede bedt Arbejdstilsynet sikre, at det eksisterende vejlednings- og tilsynsmateriale fremadrettet er opdate-ret, så arbejdsgiverne har den nyeste vi-den om, hvordan man beskytter brandfolk mod sundhedsskadelig røg og partikler, siger Mette Frederiksen. Kun tre brandmænd har siden 2001 anmeldt kræft som en arbejdsskade. Ifølge faglige organisationer kan der være tidligere og nuværende brandfolk, som har fået diagnosen kræft uden at melde det som en arbejdsskade. Derfor er Arbejdsskadesstyrelsen nu i gang med at identificere gruppen af kræftsyge brandfolk, der kan være beret-tiget til en erstatning. Det sker blandt andet ved, at brandmændenes faglige organisationer forsøger at finde frem til den relevante gruppe af kræftramte brandmænd. Foreløbig har de faglige organisationer afleveret en liste med 104 kræftramte brandmænd. Listen vil nu blive gennemgået.

Historisk har én brandmand siden 2001 fået tilkendt arbejdsskadeerstatning på grund af kræft. Arbejdsskadestyrelsen og brandmænde-nes faglige organisationer opfordrer des-uden brandmænd generelt til at anmelde kræft som arbejdsskade. – Regeringen afskaffede allerede i foråret forældelsesfristen for erhvervssyg-domme. Dermed kan vi hjælpe brand-mænd eller andre, der er blevet syge af deres arbejde også mange år efter, at de blev udsat for eksempelvis farlig røg. Ingen syge eller tilskadekomne skal gå glip af en erstatning, som de er berettiget til, siger Mette Frederiksen.


28 Redningsmænd

Kystredningstjenesten har i løbet af det sidste år gennemført et medarbejder-drevent innovationsprojekt. Projektets mål er at udvikle nye måder til rekruttering af redningsmænd. Projektet har desuden undersøgt, hvad der motiverer til arbejdet, og hvad der hæmmer eller er barrierer for en effektiv rekruttering.

om redningsfolk og redningsstationerFor at forstå, hvilke løsninger og metoder, som Kystredningstjenesten kunne gøre brug af, var det nødvendigt at afdække kulturelle træk i organisationen. Det er helt klart, at det er en organisation med en lang historie, som er med til at skabe en grundlæggende stærk selvforståelse.

Dette understøttes selvfølgelig af den gode opgave, som tjenesten har. Denne selvforståelse medfører, at man ikke gerne reklamerer for sig selv, men i stedet forventer, at man omtales ordentligt og synes, at det er for dårligt, når man ikke omtales i forbindelse med en rednings-aktion.

rekruTTering aF FriVillige redningsMænd er nogeT særligT!Det er konklusionen af projektet ”Fremtidens redningsmand M/K” i Kystredningstjenesten. Et projekt, hvor der også kan drages paralleller til rekruttering af deltidsansatte brandfolk og frivillige i beredskabet.

Af projektLeder micHAeL fLor HAnsen, kystredningstjenesten


Redningsmænd 29

Et element i denne kultur er rednings-mandens opfattelse af sig selv som frivillig. Det giver en række forskelle i forhold til en almindelig ansættelse. Man føler sig forpligtet, ikke på grund af ansættelsesforholdet, men fordi det er en meningsfuld og god opgave. Konkrete og kvalitative mål om udrykningshastig-hed og opgaveløsninger m.v. giver alene mening i det omfang, de er i overens-stemmelse med formålet – at redde liv. Og man kan jo altid sige nej til at sætte livet på spil. I forlængelse heraf omfat-ter man både, bygninger og udstyr med meget stor omsorg, tager vare på det og føler et ejerskab.

Fælles for redningsfolk er, at man moti-veres af at hjælpe folk, der er i nød. En redningsmand kan være alt mellem 20 og 70 år. Gruppetilhøret føles stærkt, og det er mere venner end kolleger, man er sammen med. Projektet har identificeret tre personas, som dækker mange af træk-kene. • Den unge motiveres af spændingen og

ser frem til at blive kaldt ud. Han er motiveret meget af den utrolig hurtige båd, som kan så meget.

• Den mere modne redningsmand læg-ger vægt på samarbejdet, som med godt udstyr sætter ham i stand til at påtage sig en vigtig opgave. For ham er det også vigtigt at få sejlet.

• Den ældre er den, der klarest udtryk-ker, at formålet er at hjælpe andre. Han sætter pris på, at man har fuldt betryggende udstyr og båd. Han sejler ud med sikker forvisning om, at båden sætter ham i stand til at gå ud, når andre må blive inde.

En redningsmand er en mand. Der er kun en kvindelig redningsmand i Danmark. Redningsmænd kan godt se, at det vil være en fordel at få flere kvindelige redningsfolk. Der er en erkendelse af, at det kan være måden, man beskriver red-

ningsjobbet på, og herved appellerer mere til mænd end kvinder. Kan man udvikle dette, vil kvinder givet melde sig og på sigt udgøre en større del af styrken.Redningsstationerne er meget forskellige afhængigt af lokale forhold, som havnens/byens størrelse og karakter, stationens særlige historie m.v. Man kan tilsvarende personbeskrivelserne definere tre slags stationer. • Den gamle station: Stationen har en

særlig plads i stedets historie. Det er en anerkendelse at være rednings-mand, og jobbene går i arv inden for bestemte familier. Alle kender statio-nen og redningsfolkene.

• Det lille sted: Stationen er en vital del af lokalsamfundet og med til at sikre beboere i området. Det er borgerligt ombud at være redningsmand, og stationen er lige så vigtig som Brugsen for byen overlevelse.

• Den større by: Redningsstationen er en af havnens arbejdspladser. Ikke alle i byen kender til redningsstationen.

om rekrutteringsudfordringerGenerelt er der stor forskel på rekrutte-ringsudfordringerne fra station til station. Der er dog en række generelle vanske-ligheder. Tidligere har man rekrutteret redningsfolk blandt fiskere og folk, der arbejdede på havnen. I de senere år er antallet af fiskere stærkt faldende, og havneerhvervene er samtidig blevet færre og færre. Herved bliver rekrutterings-grundlaget mindre og mindre. Samtidig med det faldende antal arbejdspladser på havnen falder befolkningsantallet og arbejdspladsantallet i øvrigt i en række byer, hvor redningsstationer er placeret. Dette vanskeliggør således mulighederne for at rekruttere blandt andre grupper af folk, som bor og arbejder tilstræk-keligt tæt ved havnen til at kunne blive redningsmænd. Den store binding, som jobbet som redningsmand medfører – man skal

døgnet rundt kunne møde på havnen inden for 10 minutter – er for mange en binding, som ikke kan forenes med arbejde og et familieliv med børn, fritids-aktiviteter osv. Dette afholder en del fra at påtage sig jobbet, uanset man opfatter det som en spændende og meningsfuld beskæftigelse. Endelig ser man en tøven fra arbejdsgivere med at give lov til, at folk kan være redningsfolk samtidig med deres almindelige beskæftigelse. Nogle virksomheder er meget afhængige af enkeltpersoner, hvor det er uhyre omkost-ningsfuldt, hvis en sådan medarbejder forlader arbejdspladsen. Det er ikke, fordi man ikke vil stille folk til rådighed, men virksomheden kan ganske enkelt ikke magte det.

om rekrutteringsindsatserRedningsstationerne har selvfølgelig prø-vet mange forskellige ting for at rekruttere nye redningsfolk. Projektet har dog skabt en mere grundlæggende forståelse af, hvilke krav vi skal stille, hvordan proces-sen skal foregå osv.

Grundlæggende for arbejdet med at rekruttere redningsfolk er:1. Kendskabet til stationen og stationens

omdømme er afgørende for enhver rekruttering.

2. Redningsfolk rekrutteres først og frem-mest gennem netværket.

3. Det kræver indsatser her og nu, lø-bende og på lang sigt.

Kravene til en redningsmand har nok ikke ændret sig, men man er nok blevet lidt mere ’spids’ på, hvad det egentlig er, der er brug for. Denne ’spidsning’ er forment-lig kommet af, at man i stigende grad har været nødt til at rekruttere uden for det sædvanlige rekrutteringsgrundlag.

Der er fundamentale krav til redningsfolk, som handler om ”samarbejde”, ”personlige egenskaber” samt ”interessen/lysten” til jobbet. Først herefter er det ”fysiske egenskaber” og ”erfaring/viden/uddannelse”, der prioriteres.


30 Redningsmænd

Der er fundamentale krav til redningsfolk, som handler om ”samarbejde”, ”person-lige egenskaber” samt ”interessen/lysten” til jobbet. Først herefter er det ”fysiske egen-skaber” og ”erfaring/viden/uddannelse”, der prioriteres. Dette afspejler, at en redningsmand skal kunne indgå i mange sammenhænge, skal være en, som man kan have tillid til, en man tør sætte eget liv på spil sammen med, og en der vil dette job. Det andet kan trænes eller læ-res, når man starter som redningsmand. Som det har fremgået af teksten, er det afgørende, at rekrutteringstiltag tænkes i et lokalt perspektiv. Derfor har projektet i stedet for en godkendt/gen-nemprøvet metode arbejdet med et kata-log over tiltag. Den enkelte station kan så plukke og sammensætte sin rekrutterings-indsats. Kataloget indeholder konkrete planer for en aktuel søgning for, hvordan man kan udvikle sit lokale netværk og virksomhedskontakter, hvordan man kan udvikle/forbedre vilkårene for rednings-folkene, og hvordan man kan udvikle den lokale markedsføring af redningsstatio-nen.

afsluttende refleksionDet er ikke nok at se på, hvad der motive-rer den enkelte. Det er afgørende at forstå det netværk og den sociale ramme, som den frivillige er og vil blive en del af. Der er selvfølgelig fælles træk i incitaments-strukturen, når man ser på personniveau, og det ser ud til, at der er en vis alders-afhængighed. Motivationen skifter med andre ord efterhånden, som man bliver ældre. Det er desuden vigtigt at se på redningsstationen som en del af byen og stedet. Herigennem får man et billede af de rekrutteringsmekanismer, som er forskellige fra by til by. Heri ligger også, at en organisation som Kystredningstje-nesten ikke kan centralisere og standardi-sere rekruttering, men i stedet må skabe

Kystredningstjenesten har i dag 21 redningsstationer ved de danske kyster fordelt ud fra en betragtning om, hvor risikoen for søulykker er størst, samt hvilke redningsressourcer der i øvrigt er til rådighed i området.

en fælles inspiration, som den enkelte station kan benytte, når man lokalt skal rekruttere nye redningsfolk. Man skal tillige forstå, at når folk er deltidsansatte og får et meget begrænset honorar for redningsarbejdet, opfatter de sig selv som frivillige. Opfattelsen af for-pligtigelse og ansvar for frivillige knytter sig i meget høj grad til det overordnede samfundsnyttige mål: At redde menne-skeliv. Endelig skal man gøre sig klart, at Kystredningstjenestens og redningssta-tionens image samt det lokale kendskab til tjenestens virksomhed er helt afgø-rende for rekrutteringen. Det vil sige, at meget rekrutteringsarbejde skal ses som et løbende brandingarbejde suppleret med egentlige ansøgningstiltag, når man mangler redningsfolk.

om kystredningstjenestenKystredningstjenesten er en del af Søværnet og bidrager til en samlet dansk søredningstjeneste, som SOK (Søvær-net Operative Kommando) koordinerer. Kystredningstjenesten blev oprettet i midten af 1800-tallet med etablering af ca. 20 redningsstationer langs den jyske

vestkyst. Siden da blev der oprettet en lang række redningsstationer langs Jyl-lands østkyst, på øerne og Bornholm med et maksimalt antal på over 50. Kystred-ningstjenesten har i dag 21 rednings-stationer ved de danske kyster fordelt ud fra en betragtning om, hvor risikoen for søulykker er størst, samt hvilke rednings-ressourcer der i øvrigt er til rådighed i området. Stationer har i alt 14 store både, 19 mindre både, 21 gummibåde og 17 red-ningsbiler til rådighed. Stationerne er bemandet med over 230 redningsfolk (45 fastansatte og 190 deltidsansatte), som på hvilket som helst tidspunkt er klar til at rykke ud og hjælpe folk i nød. Redningsfolk er for en tredjedels ved-kommende fiskere eller ansat i virksomhe-der med tilknytning til havnen. En anden tredjedel kommer fra håndværkmæssige fag, og resten dækker alle mulige andre fag. Blandt redningsfolkene er der i dag kun en kvinde. Redningsfolkene forlader arbejde eller hjem og rykker ud på under 10 minutter, når alarmen lyder. Kystredningstjenesten deltager hvert år i ca. 400 redningsaktio-ner.

Redningsfolk er for en tredjedels vedkommende fiskere eller ansat i virksomheder med tilknytning til havnen. En anden tredjedel kom-mer fra håndværkmæssige fag, og resten dækker alle mulige andre fag. Blandt redningsfolkene er der i dag kun en kvinde.


Øvelse 31

Dette var opstarten på en brand- og evakueringsøvelse, der blev afholdt på Plejecenter Rosenhaven i Skovlunde i Ballerup Kommune. Selve øvelsen blev afviklet den 10. december kl. 17.00. Målet med øvelsen var at få afprøvet plejecentrets brand- og evakueringsin-struks. Da en sådan øvelse jo har et vist omfang valgte Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab at alliere sig med Beredskabsforbundets kreds i Frederikssund. De frivillige fra København deltog med en sprøjte 1+5, mandskab til at tage sig af evakuerede plejehjemsbe-boere samt øvelsesmarkering og øvelses-ledelse. De frivillige fra Frederikssund mødte med en indsatsleder, sprøjte 1+5 samt komandovogn. Kl. 17.08 gik brandalarmen så i gang på plejecentret, og de interne instrukser blev iværksat. Kl. 17.15 ankommer ind-

satslederen til plejecentret, og han blev orienteret om forholdene på stedet af den person, der havde vagten på plejecentret. 17.16 ankom sprøjten med de frivillige fra København, og ca. 1 minut senere igen ankom sprøjten fra Frederikssund. Situationen var den, at en brandmel-der i et depotrum med rengøringsartikler mm. var blevet aktiveret på første sal i den ene fløj. Indsatslederen fik at vide, at man havde 13 personer i den pågældende afdeling. Indsatlederen begyndte derefter at indsætte et røgdykkerhold til slukning af branden, et hold som sikringshold, idet branden kun var i en brandcelle uden beboere. Begge med udlægning fra sigrør. Kl. 17.22 var branden slukket, og man begyndte at evakuere beboerne fra den berørte etage. Til dette formål blev der brugt yderligere to røgdykkerhold. Disse beboere var selvfølgelig blevet spurgt, om de ville være med i øvelsen, og det

ville de fleste beboere gerne. Der var dog enkelte, der ikke deltog i øvelsen, da man fra plejecentrets side ville skåne dem, idet man ikke skønnede, at de kunne kapere at være med i en øvelse. I alt blev 13 beboer evakueret fra afdelingen og ned i Plejecentrets café. Kl. 17.39 var alle beboere evakueret, og øvelsen blev afsluttet. Så var det bare at få luftet afdelingen ud, så ABA-anlæget kunne retableres og tilsluttes igen. Da alt var klaret, mødtes alle deltagere i øvelsen til fællesspisning. Plejecentrets køkken havde lavet skipperlabskovs, som alle deltager nød, både beboere og brand-folk. Ved den efterfølgende briefing om øvel-sesforløbet udtrykte beboerne og plejecen-tret deres tilfredshed med øvelsen, og de frivillige havde fået en lærerig oplevelse.

kan vi få hjælp til en brand- og evakueringsøvelse? Sådan lød starten på den samtale som Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab modtog i oktober måned.

Af viceBrAndinspektør og friviLLigkoordinAtor morten jørgensen,køBenHAvns BrAndvæsen


32 Kort Nyt

kort nytFanger du årets Beredskabsbillede 2013?Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighe-derne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 42. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013. Billederne kan indsendes til [email protected]. Regler• Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan

deltage. • Billederne skal være i JPEG/JPG-format (høj opløs-

ning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk.• Ved indsendelse af billede giver du Beredskabs-

forbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-side.

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer. • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer. • Billedet skal være taget i 2013. • En jury udvælger fem billeder, der efterfølgende

lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på [email protected].

mød Beredskabsforbundet på Facebook

Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med inte-resse for redningsberedskabet.

klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

indstillinger til den danske rednings-beredskabspris for 2012Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2012, så indstil dem til Den Danske Redningsberedskabspris 2012 senest mandag den 15. april 2013.

Indstillingerne skal sendes til sekretariatet for Den Danske Rednings-beredskabspris: Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected]

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

eFterlysning – Har du noget liggende?Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver. Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie. Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle. Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, redning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civil-forsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os.Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Marianne Kjær, regionsleder, Region SyddanmarkTelefon: 21 43 50 40


Orginale MaXiFleXNitril coatet i håndfladen, med nylon-lycra overhånd. Fantastisk og smidigt greb. Silikonefri.Kampagnepris til 28.02.13

kr. 17,95 ekskl. moms

pr. par v/144 par

PrO FaldsikringssætPro sele, 15 meter reb med glidelås, forankringsstrop 80 cm og karabinhage. Pakket i taske.

Kampagnepris til 28.02.13

kr. 1.299 ekskl. moms

Når det at værNe om sikkerhed - bliver persoNligt

Uvex - Xenova atc S3 Uvex - Motion S. S1P (Sandal)

Uvex - Motion S. S1 Uvex - Motorsport S1

Kontakt os for nærmere oplysninger om vores nye produkter eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel.

Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 70 13 52 00, Lotek.dk, [email protected]

Markedets bedste inden FOr brand, redning Og sikkerhedMed mere end 30 års erfaring inden for brand, redning og sikkerhed, er Lotek en af landets mest kompetente sparringspartnere, og vi er altid klar med relevant rådgivning.

Vi har netop udvidet vores produktportefølje med et skarpt, komplet sortiment af personlige værnemidler. Dette fejrer vi med 3 skarpe kampagner:

hUsk! Vi tilbyder service af

faldsikringsudstyr på stedet via vores 15 teknikere, der

kører i hele landet.

Kampagnepris til 28.02.13

kr. 699 ekskl. moms


34 Regioner og kredse

nyT Fra regioner og kredse

region syddanmark

Så er jul og nytår overstået, og vi er i gang med et nyt og spændende år.Vi er i fuld gang med alle kredsårsmø-derne. Dejligt, at der er så mange, der støtter op om det arbejde, der er ved at sidde i en kredsledelse. Vi har afholdt regionens nytårspa-role i Nyborg og skal afholde regionens årsmøde i Esbjerg den 2. marts.Og så går året jo ellers sin gang med regionsmøder, seminar, kurser, hjælp i kredsene, osv. Og der skal hverves i flere kredse.Og vi skal have kørt flere befolknings-kurser i forebyggelse. Så vi har nok at se til. Vi er jo også blevet færdige med vores ’nye’ hjemmeside, www.bf-syddanmark.dk, så der vil I jo altid kunne følge med i, hvad der sker i Region Syddanmark. Ligesom vores Facebook-gruppe (Beredskabsforbundet Region Syd-danmark) jo altid er åben for, hvad der sker rundt om i kredsene, som alle jo også kan følge med i. Og så er I jo selvfølgelig altid vel-komne til at kontakte mig, hvis I har nogle spørgsmål. Og slutteligt selvfølgelig et super godt nytår til jer alle.

Marianne KjærRegionsleder

region Hovedstaden

Den 2. januar var der ikke indberettet nogle assistancer fra frivillige i Region Hovedstaden i forbindelse med jule-dagene og årsskiftet. Dette er ikke et udtryk for, at hele året har været stille. Siden BF Reporter app’en for alvor gik i luften, har der været indberettet 16 skarpe assistancer. Altså opgaver, hvor de supplerende frivillige beredskaber har bistået borgere og akutberedska-ber. Hertil kommer 24 øvrige indberet-ninger om andre aktiviteter og vagter, som kredsene har deltaget i, og løst.Dette bør være et udtryk for, at vi så småt har lagt ydmygheden på hylden

og bliver bedre til at fortælle om vores aktiviteter og assistancer. I forbin-delse med redesignet af hjemmesiden www.beredskab.dk fylder kredsenes indberetninger en stor del af skærmbil-ledet. Derfor skal jeg opfordre alle til at bruge indberetningssystemet. Hvis I har problemer med at bruge app’en, har regionen udpeget tre superbrugere:• Nils W. Lorentzen fra Ruderdal

Hørsholm-kredsen ([email protected])• Ronald Graabæk fra Frederikssund-

kredsen ([email protected])• Peter Agerholm fra Frederikssund-

kredsen ([email protected])

nyt udstillingsmaterielRegionen har fået mulighed for at in-vestere i en større trailer til kørsel med udstillingsmateriellet. Det er en lukket trailer med en maksimal totalvægt på 1.300 kg med bremser. Traileren udstyres med lås på træk-ket, som kan åbnes med kode. Dette betyder større fleksibillitet omkring ud- og aflevering af traileren, idet den vil blive sat udenfor, når den skal bruges, og så henter kredsen den, når det er muligt. Samme procedure vil gøre sig gældende ved aflevering. Traileren vil fast rumme en standardudstilling, som vil blive beskrevet nærmere. Traileren bliver folieret, så den kan bruges som blikfang i forbindelse med info-arran-gementer. Traileren med indhold kan ses til regionsårsmødet.

regionsårsmødet den 9. marts i kreds nordsjælland Mødet afholdes på Fredensborg Råd-hus. Viceregionsleder Søren Brandt udsender indkaldelse jf. vedtægterne.Fra referatet efter sidste regionsledel-sesmøde:I år er følgende på valg og udpegning: • Regionsleder Carsten Lind Olsen • Kasserer Jesper Janholm • Christina Refshauge Foged • Informationsassistent Jesper Mar-cussen • Uddannelsesassistent Mette Meyer • Revisor Lisbeth Højgård

• Revisorsuppleant Per Kjærholt samt afdøde revisorsuppleant Ib Otte.

Regionsleder Carsten Lind Olsen var villig til genudpegning. Regionsle-delsen indstiller Carsten Lind Olsen til genudpegning. Kasserer Jesper Janholm var villig til genvalg. Regions-ledelsen indstillede Jesper Janholm til genvalg. Christina Refshauge Foged var villig til genvalg. Regionsledelsen indstiller Christina Refshauge Foged til genvalg. Informationsassistent Jesper Marcussen var villig til genudpegning. Regionsledelsen indstiller Jesper Marcussen til genudpegning. Uddan-nelsesassistent Mette Meyer var villig til genudpegning. Regionsledelsen indstiller Mette Meyer til genudpeg-ning. Jesper Janholm får afklaret, om Lisbeth Højgård og revisorsuppleant Per Kjærholt vil fortsætte. Herudover er der en revisorsuppleant post ledig for et år. Efter seks år skal vi tænke ander-ledes med sammensætningen fra de tre områder. Der var enighed om, at de gamle principper om, at der skal være en ligelig repræsentation fra de gamle tre regioner, ikke længere skal være gældende, men at man i stedet mere kigger på opgaverne, der skal løses og ikke så meget på, hvor folk kommer fra.

Jesper MarcussenInformationsassistent

kreds FrederiksBerg

Otte personer har gennemført og bestået grunduddannelse Indsats i december 2012. 22 personer har gennemført lokal introduktionsuddan-nelse. Kredsledelsen siger tillykke til alle. Den 6. januar 2013 havde kredsen en opgave på Frederiksberg Brandsta-tion for Hjerteforeningen, hvor der blev udleveret varm kakao og nytårsboller til ca. 300 personer. Der var 7 frivil-lige, der løste denne opgave.

Preben Vrøj SørensenKredsleder


Regioner og kredse 35

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

landsplanFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en af-tale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 20 % rabat. Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorPsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald,mobil: 21 62 58 62Web: www.detspillernu.dk

virksomHedsBeredskaB

nytårshilsen til alle i beredskabet2012 har været et roligt år i Sammenslutningen for Virksom-hedsberedskab, hvor vi har haft nogle meget spændende og lærerige medlemsmøder med god tilslutning fra medlemmerne. En stor tak til de virksomheder, der har lagt hus til og vist os deres interne beredskab. Enkelte medlemmer har meldt sig ud på grund af jobskifte eller andre årsager, men vi kunne byde 13 nye, erhvervsaktive medlemmer velkommen, så lige nu er vi 99 medlemmer. Vi havde den sorg at miste et af vore trofaste medlemmer, der siden den 9. juni 1994 flittigt mødte frem til møderne, og fra foråret 1996 også ydede en stor indsats i bestyrelsen, idet Henrik Bechmann pludselig døde den 1. december. Vi vil ære hans minde. Der arbejdes fortsat på at få arrangeret et møde ved Novo Nordisk CRM i marts måned, hvor vi også håber at kunne afholde generalforsamlingen. I forbindelse med generalforsam-lingen får vi brug for nye kræfter, så hvis du skulle have lyst til at yde en indsats i bestyrelsen, hører vi meget gerne fra dig. En bestyrelsespost er ikke særligt belastende eller tidskrævende, da så godt som alt ordnes pr. mail og telefon. Husk at følge med på hjemmesiden www.virk-bered.dk for at se seneste nyt m.v.

Alle i beredskabet og især vore medlemmer ønskes et godt og aktivt nytår.

Niels Erik Bølling

nyT Fra regioner og kredse

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2

ProtekStrålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, div.

✦

FirecoLysmaster 2-40m, 12-24-230-400V lamper

✦

Twin SawRedningssave

✦

Hannay ReelSlangevinder til alle formål

✦

Groupe LeaderVentilatorer, Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr,

Brandkar(Gas), Eftersøningsudstyr

✦

AutokarossRescueFLOBYSprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

✦

Iveco MagirusDrejestiger, Multistar, Sprøjter, Tankvogne, div.

✦

Wawrzaszek Sprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Hauberg Technique A/S





Den stærke partner indenfor beredskabet

Vi repræsenterersom officiel importør:

Mød os på www.firetechnique.dk eller tlf. 56315815

Hauberg 01-2013.indd 1 16/01/13 10.34

Documents

BEREDSKAB 01, Januar, 2013