Analyse af frie grundskoler Analyse af 55 udvalgte større ... · 1. Forord og resume Væsentlige hovedtal vedr. driften Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011 Overskud mio. kr. 1,0

Analyse af frie grundskolerAnalyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015September 2016

02

Analyse af efterskoler | 2015

1. Forord og resume 03

2. Hovedtal de seneste 5 år 04

2.1 Elevtal 04

2.2 Overskud og overskudsgrader 04

2.2.1 Indtægtssiden 05

2.2.2 Omkostninger 06

3.1 Investeringer 10

3.2 Finansiering 10

4. Produktivitet 13

Skoler, der indgår i analysen 15

Kontaktpersoner 16

03

Analyse af frie grundskoler | 2015

De 55 skoler, der indgår i analysen, omfatter en delmængde af alle frie skoler med mere end 400 årselever. Skolerne, der indgår i analysen, har igen i 2015 oplevet en vækst i elevtallet. Elevtallet er fortsat en vigtig ”driver” for skolernes økonomi. Sko-lerne har formået at realisere et gennemsnitligt overskud i 2015 på 1,0 mio.kr. mod 0,7 mio.kr. i 2014. 4 skoler havde underskud i 2015 mod 12 skoler i 2014.

Overskudsgraden er forøget i 2015 i forhold til 2014. 2014 var også påvirket af store reduktio-ner i taksterne. 2013 var i særdeleshed præget af lock-outen, og overskudsgraderne i 2013 var således ekstraordinært høje.

Ved vurdering af overskud skal opmærksom-heden henledes på, at skolernes overskud skal være tilstrækkeligt til at de kan betale afdrag på gæld og foretage nødvendige investeringer.

Skolerne har investeret betydelige beløb i ejen-domme og undervisningsudstyr mv. i perioden 2011-2015.

Anlægsinvesteringerne er i høj grad belånt med langfristet gæld – primært realkreditlån.

Den gennemsnitlige soliditetsgrad ligger stabilt i perioden 2013-2015 samtidig med, at den gennemsnitlige finansieringsgrad er forøget i 2014 og 2015. Udviklingen viser, at skolerne har investeret meget og har kunnet hjemtage lån til disse investeringer.

Bag om analysen Vi har hentet data fra ministeriets regnskabspor-tal. Der kan derfor være afvigelser i forhold til aflagte årsrapporter, og data er ikke fuldstæn-digt verificeret til de indtastede data. Der er heller ikke vurderet betydning af eventuelle revisorforbehold mv.

Regnskabsmæssige begreber svarer til de begreber, der er defineret i regnskabsbekendtgø-relsen, svarende til de indberettede regnskabstal. De statistiske begreber ”kvartiler” henviser til de observationer, hvor henholdsvis 25% (1. kvartil) og 75% (3. kvartil) af observationerne ligger.

1. Forord og resume

Væsentlige hovedtal vedr. driften

Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011

Overskudmio. kr. 1,0 0,7 1,7 1,3 1,1

Årselevtal 586 571 557 546 534

Overskuds-grad 2,6 1,7 5,1 3,6 3,2

Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011

Soliditets- grad 40,4 40,7 41,0 38,6 37,8

Finansie-ringsgrad 50,2 46,1 45,4 45,4 45,5

Væsentlige hovedtal vedr. balancen


04

2.1 ElevtalSkolerne har i 2015 i alt haft 32.227 årse-lever. 10.299 af disse årselever var også til-meldt skolernes SFO. I 2014 havde samme skoler 31.434 årselever. Årselevtallet er dermed steget med 2,5%.

I gennemsnit havde skolerne 586 årselever i 2015.

Som det fremgår af figur 1, ligger skolerne i 1. kvartil på 464 årselever i 2015, mens 3. kvartil ligger på 669 årselever. Udviklingen viser, at der er stigning over hele perioden.

7 ud af 55 skoler har oplevet et fald i an-tallet af årselever i 2015.

2.2 Overskud og overskudsgraderDet gennemsnitlige overskud udgjorde i 2015 1,0 mio.kr., hvilket er større end i 2014. Enkelte skoler havde underskud i 2015.

Figur 2 viser overskudsgraden. Skolerne oplevede en stigning i overskudsgrad frem til 2013, hvor lock-outen var medvirkende til forøgede overskud. I 2014 skete et stort fald. I 2015 er overskudsgraderne steget, men er ikke på niveau med tidligere år.

Nogle skoler havde høje overskudsgrader. Den maksimale observation er på 12, mens skolen med den laveste overskudsgrad ligger på -8.

2. Hovedtal de seneste 5 år

2015 2014 2013 2012 2011

1. Kvartil Gennemsnit 3. Kvartil

Figur 1: Udvikling i antal årselever

350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 2: Udvikling i overskudsgrader

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 3: Udvikling i indtægter pr. årselev, t. kr.

56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 4: Udvikling i skolepenge eksl. SFO-lønninger pr. årselev, t. kr.


10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011




Figur 5: Udvikling i undervisningsomkostning ekskl. SFO-lønninger pr. årselev, t. kr.


35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 6: Udvikling i samlet lærerlønsomkostning pr. lærerårsværk, t. kr.

400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 7: Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev, t. kr.

7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 8: Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev, t. kr.

3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 9: Statstilskuddets andel af de samlede driftsomkostninger pr. årselev


0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 10: Omkostningernes finansieringsgrader 2014

Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Figur 10: Udvikling i investeringer pr. årselev, t. kr.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 11: Udvikling i finansieringsgraden

20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 12: Udvikling i soliditetsgraden

20

30

40

50

60

Figur 13: Udvikling i renteomkostninger pr. årselev, t. kr.

0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 14: Udvikling i likviditetsgraden

30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 15: Udvikling i ”årselever pr. lærerårsværk”

11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011


Figur 16: Udvikling i ”årselever pr. alle årsværk”

6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



05

2.2.1 IndtægtssidenSkolernes indtægter består primært af statstilskud og skolepenge.

I 2015 udgjorde statstilskud (forstået som driftstilskud, SFO-tilskud, inklusionstilskud mv.) ca. 67% af indtægterne, hvilket er et fald i forhold til 2014, hvor statstilskuddet udgjorde 68% af indtægterne.

I forhold til antal årselever kan udviklingen i indtægter pr. årselev illustreres som vist på figur 3.

Her fremgår det, at de gennemsnitlige in-dtægter pr. årselev løbende er steget over perioden frem til 2013, hvorefter der er sket et fald i 2014 frem til 2015. I 2015 er beløbet igen steget. En del af forklaringen er faldet i koblingsprocenten, omlægning af tilskud til specialundervisning samt tak-streduktionen i 2014, som ikke i fuldt om-fang er indhentet af skolepengestigninger.

Et andet parameter er, at grundtilskud er faste, og dermed udgør disse en mindre del af indtægterne pr. årselev, når skolerne vokser. 2015 viste en stor stigning i ind-tægter pr. årselev, som også kan henføres til andre indtægter.

På figur 4 fremgår det, at skolepengene er steget over perioden 2011-2015.

Skolepenge pr. årselev (ekskl. SFO-betaling) er steget over perioden, og der er en vis spredning mellem kvartilerne. Der er en forskel på ca. 4 t.kr. mellem 1. og 3. kvartil i 2015 og gennemsnittet er steget fra ca. 13 t.kr. i 2011 til ca. 16 t.kr. i 2015.

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



06

2.2.2 Omkostninger

UndervisningsomkostningerOmkostningerne på skolerne består primært af undervisningsomkostninger. Undervisningsomkostninger indeholder såvel løn og lønafhængige omkostninger vedrørende lærerne, som bøger, materialer mv. vedrørende undervisning. I henhold til regnskabsbekendtgørelsen indeholder de samlede undervisningsomkostninger lige-ledes løn til SFO-ansatte, ansatte i børne-haver mv., samt materialer mv. vedrørende disse aktiviteter. Figur 6 er lønomkostnin-ger til SFO-ansatte og ansatte i børnehaver fratrukket.

Figur 5 viser at gennemsnittet af under-visningsomkostningerne pr. årselev er steget fra 2013, hvor nøgletallet var lavt på grund af lock-outen. Ses bort fra dette ekstraordinære år er udgifterne steget over hele perioden, selv om skolerne i gennemsnit har flere elever. Væksten har dermed ikke medført ”stordriftsfordele”, der kunne reducere gennemsnitsomkost-ningen.

Den største post under undervisningsom-kostninger er løn og lønafhængige omkost-ninger til lærerne.

Udviklingen i nøgletallet ”lærerløn pr. årsværk” er illustreret i figur 6.

Udviklingen viser en stigning siden 2011, hvor 2013 igen var ekstraordinært som følge af lock-outen.

Lærerløn pr. lærerårsværk indeholder ud over indirekte lønomkostninger også undervisningstillæg, lokalløn, evt. overtids-betaling, OK13-tillæg, trin-4-tillæg mv. som over perioden har medført stigende om-kostninger pr. lærerårsværk.

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



07

I forbindelse med skolereformen har nogle skoler også forøget antallet af un-dervisningstimer pr. klasse, som ligeledes trækker omkostningsniveauet op.

EjendomsomkostningerEjendomsomkostningerne udgør ca. 14 % af skolernes indtægter i 2015. Ejendom-somkostninger består af el, vand og varme, vedligeholdelse, husleje samt lønninger mv. til pedel- og rengøringsmedarbejdere. Ejendomsomkostningerne indeholder også afskrivninger på skolernes bygninger, men indeholder ikke renteomkostninger.

De skoler, der har oprettet børnehave mv., skal ligeledes registrere ejendomsomkost-ningerne hertil i denne gruppe.

Ejendomsomkostningerne pr. årselev er vist i figur 7.

De skoler, der anvender mest (3. kvartil) ligger på ca. 10 t.kr. pr. årselev. Gen-nemsnittet ligger på ca. 9 t.kr. pr. årselev.

Kostafdeling/skolemadDe skoler, der tilbyder skolemad, registrerer omkostningerne hertil under ”kostafdelin-gen”. I 2015 har 9 af de 55 skoler registreret omkostninger til skolemad.

AdministrationsomkostningerAdministrationsomkostningerne udgør ca. 7 % af indtægterne i hele perioden 2011-2015.

Udviklingen i administrationsomkostnin-gerne er vist i figur 8.

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



08

Perspektiv2015 har været et år, hvor overskudsgrad-erne delvist blev genoprettet i forhold til 2014.

Skolerne fik lidt af koblingsreduktionen tilbage i 2015, men til gengæld fortsætter dispositionsbegrænsningerne.

Set i forhold til skolernes samlede omkost-ninger dækker statens takster fortsat en lavere andel (se figur 9), end i 2011-2013.

Figuren viser, at ca. 71% af skolernes drifts-omkostninger dækkes af statstilskud i 2015.

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011


09



10

3.1 InvesteringerSkolerne har investeret betydelige beløb de seneste år. Investeringerne er primært sket i bygninger og faciliteter. Figur 10 viser skolernes investeringsomfang pr. årselev de seneste år. (oplysningerne er fra penge-strømsopgørelsen)

Større investeringer foretages oftest med mellemrum, således at den enkelte skole ikke nødvendigvis investerer meget i hele perioden 2011-2015. I gennemsnit inves-terede skolerne ca. 3,8 t.kr. pr. årselev i 2015. I 2015 investerede 8 skoler mere end 20 t.kr. pr. årselev, og investeringerne på disse 8 skoler udgjorde 210 mio. kr.

3.2 FinansieringSkolernes investeringer bliver – hvis muligt - i høj grad finansieret ved optagelse af langfristet gæld.

Finansieringsgraden, som udtrykker den langfristede gæld i forhold til anlægsakti- verne, er ikke steget af betydning over perioden, hvilket kan henføres til skolernes egenfinansiering af dele af investeringerne samt afvikling af gæld. Figur 11 viser, at skolerne fortsat ikke har høj finansierings-grad, hvor 3. kvartil ligger på 60 i 2015.

Ét er finansieringsgrad, noget andet er so-liditetsgraden. Soliditetsgraden i figur 12 viser, hvor stor andel af aktiverne skolerne selv har finansieret med egenkapitalen.

Soliditeten er generelt høj for gennemsnittet af de 55 udvalgte skoler, men en række skoler ligger lavt (under 25). Laveste observation er soliditetsgrad på -5 % ved udgangen af 2015. 5 skoler havde en solidi-tetsgrad under 25 i 2015. En overskudsgrad under 2 er uhensigtsmæssig i en tid med usikkerhed om taksterne og dispositions-begrænsninger.

3. Investering og finansiering

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



11

Nogle skoler har indgået finansielle kon-trakter, f.eks. rente-swaps, som i de senere år har påvirket egenkapitalen negativt.

Finansielle omkostningerEnkelte skoler har både renteindtægter og –omkostninger, men i hovedtræk er skolerne låntagere og har dermed rente-omkostninger. Udviklingen i renteomkost-ningerne pr. årselev er vist på figur 13.

Udviklingen viser en svagt faldende ten-dens. I forhold til de samlede driftsom-kostninger pr. årselev er der ikke noget der tyder på, at skolerne har en for høj rentebyrde. Enkelte skoler har dog høje renteomkostninger pr. årselev – 6 skoler afholder mere end 3 t.kr. i renteomkostning pr. årselev. Dette er en stor andel i forhold til de samlede indtægter pr. årselev.

Et er finansieringsgrad og renteomkost-ning, noget andet er likviditetsgraden (figur 14), som viser forholdet mellem omsæt-ningsaktiver og kortfristet gæld.

Udviklingen viser, at skolerne generelt har haft en stabil likviditetsgrad siden 2011, dog med et lille fald fra 2014 til 2015 (gen-nemsnit).

Skolerne i 1. kvartil ligger dog meget lavt, og udviklingen er ikke forbedret nævneværdigt i 2015.

Enkelte skoler har stillet en kassekredit til rådighed som en likviditetsmæssig reserve, og det er nødvendigvis ikke faretruende med en lav likviditetsgrad.

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011



12


13

I figurerne 1-14 er vist skolernes økonomi-ske nøgletal over de seneste 5 år. Bag ved skolernes økonomi ligger også skolernes produktivitet – skolernes output i forhold til de anvendte ressourcer.

Som en del af ledelsens stillingtagen til skolens forvaltning hører stillingtagen til skolens produktivitet. Produktivitet kan opgøres på mange måder, og den enkelte skole kan have egne mål og målepunkter. Ét ”produktivitetsnøgletal” skal dog oplyses i skolens årsrapport – nøgletallet for ”Årse-lever pr. lærerårsværk”.

Figur 15 viser årselever pr. lærerårsværk. Gennemsnittet lå på 13,7 i 2015, hvor største observation i 2015 var 19.

Omfanget af specielle undervisningsak-tiviteter, samt måden hvorpå ledelsen er indregnet kan have betydning. Der ses en mindre stigende tendens i 2015 i forhold til 2014. Skolereformen og flere undervisning-stimer kan være årsagen til, at stigningerne ikke er større.

I praksis er nøgletallet ikke særligt præcist for at belyse produktiviteten. Nogle skoler kan have et minimum af undervisnings-timer pr. klasse, mens andre skoler har valgt et højere antal undervisningstimer pr. klasse. Et bedre mål for produktivitet kunne være antal undervisningstimer pr. lærer, eller pr. elev, men data til beregning af et sådant nøgletal er ikke tilgængelige.

Ses på nøgletallet for samlede antal årsværk, kan udviklingen illustreres som set på figur 16.

4. Produktivitet

2015 2014 2013 2012 2011



350

400

450

500

550

600

650

700

2015 2014 2013 2012 2011


0

1

2

3

4

5

6

7

8

2015 2014 2013 2012 2011


56

58

60

62

64

66

68

70

2015 2014 2013 2012 2011



10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

2015 2014 2013 2012 2011






35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

2015 2014 2013 2012 2011


400

420

440

460

480

500

520

540

2015 2014 2013 2012 2011



7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

10.5

2015 2014 2013 2012 2011



3

3.5

4

4.5

5

5.5

2015 2014 2013 2012 2011




0.66

0.68

0.70

0.72

0.74

0.76

0.78

0.80

0.82

2015 2014 2013 2012 2011


Undervisning 0%

20%

40%

60%

80%

100%


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2015 2014 2013 2012 2011



20.3

30.3

40.3

50.3

60.3

2015 2014 2013 2012 2011



20

30

40

50

60


0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

2

0

0.2

2015 2014 2013 2012 2011



30

10

50

70

90

110

130

150

2015 2014 2013 2012 2011



11

11.5

12

12.5

13

13.5

14

14.5

15

2015 2014 2013 2012 2011



6

7

8

9

10

11

2015 2014 2013 2012 2011


Udviklingen viser stort set status quo i hele perioden, dog med en mindre stigning i 2015.

Væksten i elevtal over perioden 2011-2015 har således også medført flere ansatte til andre funktioner (SFO, børnehave, admin-istration, pedel/rengøring mv.).


14

15


• Institut Sankt Joseph

• Sankt Annæ Skole

• Byens Skole

• DIA Privatskole

• Kaptajn Johnsens Skole

• Bernadotteskolen

• Rygaards Skole

• Sct. Joseph Søstrenes Skole

• Kildegård Privatskole

• Taastrup Realskole

• Lyngby Private Skole

• Frederikssund Private Realskole

• Helsinge Realskole

• Marie Mørks Skole

• Johannesskolen

• Rungsted Private Realskole

• Stenløse Privatskole

• Greve Privatskole

• Skt. Josefs Skole

• Holbæk Private Realskole

• Dyhrs Skole

• Sorø Privatskole

• Sankt Birgitta Skole

• Vor Frue Skole

• Nyborg Private Realskole

• Giersings Realskole

• Henriette Hørlucks Skole

• Marie Jørgensens Skole

• Odense Friskole

• Haahrs Skole

• Haderslev Realskole

• Esbjerg Realskole

• Fredericia Realskole

• Hulvej Skole

• Sct Ibs Skole

• Kolding Realskole

• Kirstine Seligmanns Skole

• Sct. Norberts Skole

Skoler, der indgår i analysen

• Midtjyllands Kristne Friskole

• Rathlouskolen

• C. La Cours Skole

• Randers Realskole

• Kornmod Realskole

• Skanderborg Realskole

• Elise Smiths Skole

• Forældreskolen i Århus

• Laursens Realskole

• N. Kochs Skole

• Skt Knuds Skole

• Interskolen

• Viborg Private Realskole

• Privatskolen i Frederikshavn

• Hjørring Private Realskole

• Klostermarksskolen

• Skipper Clement Skolen

16


Peter Nørrevang

[email protected] +45 26 21 13 29

Gøteborgvej 189200 Aalborg SV

Morten S. Kristiansen

[email protected]+45 30 93 47 80

Ndr. Ringgade 70A4200 Slagelse

Klaus Tvede-Jensen


City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Personer fra Deloitte

Søren Jensen

[email protected] +45 22 20 28 76

Weidekampsgade 6 2300 København S


17

Morten Gade Steinmetz


City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Gert Rasmussen

grasmussen@deloittedk+45 20 53 56 19

Tværkajen 5 5000 Odense C

Claus Kolin


Tværkajen 55100 Odense C

Deloitte i DanmarkKundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgiv-ningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over – de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold brin-ger os i stand til at rådgive på mange niveauer.

Vi er førende inden for vores felt, og vores ca. 2.200 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en profes-sionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver.

Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt.

Om DeloitteDeloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådig-hed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe a kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udfør-lig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets med-lemsfirmaer.

© 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Toh-matsu Limited

Documents

Analyse af frie grundskoler Analyse af 55 udvalgte større ... · 1. Forord og resume Væsentlige hovedtal vedr. driften Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011 Overskud mio. kr. 1,0