1

Tanja Miller

Trine Haslam

Februar 2012

Analyse af empiri

Siden sidst

Hvor står vi?

Hvem var her sidst?

Hvor er i henne?

Har I indsamlet empiri?

2

7 trin

1. Tematisering (Hvad?)

2. Design (Hvordan?)

3. Interview gennemførelse

4. Transskribering

5. Analyse

6. Verificering

7. Rapportering

3

Dataanalysen

”Konkret omhandler dataanalysen den arbejdsproces, som, med udgangspunkt i begrebsrammen, går ud på at finde frem til mønstre i det kvalitative eller kvantitative datamateriale, eller begge dele. Mønstre, som giver os information og indsigt til besvarelse af vores problemformulering.”

4

Kodning af data

To måder at kode/analysere data på:

Teoridrevet

Grounded Theory

5

Teoridrevet

Teoridrevet analyse bygger på opstillede hypoteser om årsagssammenhænge – en opstillet programteori.

Data er indsamlet ud fra programteorien. Analyse bygges op om teori fra programteorien

6

Eksempel på programteori

7

Programteori 1 Det antages at deltagelse i og gennemførelse af efteruddannelsens fire moduler a) Psykopatologi og Psykofarmakologi b) Miljøterapi og Relation c) Miljøterapi og Relation samt d) Relation og evaluering vil styrke deltagende social- og sundhedsassistenters kompetencer i kvalificeret prioritering af indsatsen til en given patientgruppe med særlig vægt på iagttagelse og vurdering af patientens mulighed for at indgå i en relation på baggrund af aktuel sygdom. Bilag 1: Beskrivelse af uddannelsesforløb samt litteraturliste

Programteori 2 Det antages at social- og sundhedsassistenter efter afsluttet efteruddannelse vil være i stand til at indgå i drøftelse af arbejdsopgaver indenfor funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistenter på et mere solidt grundlag og med større selvstændigt ansvar. Bilag 2: Funktionsbeskrivelse

Programteori 3: Efteruddannelsen understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende

Efteruddannelsens fokus på styrkelse af relationskompetencer, samt færdigheder i refleksion og analyser konkret i forhold til opgavevaretagelse ligger som en teoretisk præmis i alle tre programteorier.

Temaer i interview, observationer og analyse

8

1.Afd.sygepjejersker

2.Social - og sundhedsassistenter

faglige kompetencer

specialisering

tværfagligt samarbejde

dokumentation

videndeling/

forankring

Analysestrategi – teoridrevet Læring – Wenger læring i praksisfællesskaber

9

læring

fællesskab

tilhørsforhold

tilblivelse

identitet

erfaring

mening

Analysestrategi – teoridrevet Praksis – Wenger – dualitet

10

Deltagelse

Handlen

Samspil

Gensidighed

Medlemskab

Tingsliggørelse

Former

Dokumenter

Værktøjer

Projektioner

Grounded theory

En kvalitativ metode

God til både åbne og lukkede spørgsmål

Formålet er at ”opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data”.

Metoden har en logik og stringens men stiller krav til fantasi og kombinatorisk sans

11

Grounded Theory

En grounded theory er teori, der er generet fra systematisk indsamlede og analyserede data.

Analytisk induktion en bevægelse mellem induktion og deduktion – mellem udfoldelsen af data, hypotesedannelser/årsagskæder og afprøvning af årsagskæder.

12

Teknikker = kodeprocedurer

At kode er at klassificere. Der er 8 steps:

1. Åben kodning

2. Aksekodning

3. Selektiv kodning

4. Proceskodning

5. Konditionel matrice

6. Teoretisk sampling

7. Memoer

8. Diagrammer

13

1. Åben kodning

Åben kodning – hvad foregår her? Hvad handler denne tekst om? (Overblik)

Oversigt over væsentlige begreber i datamaterialet, dannelse af væsentlige kategorier og overvejelser om egenskaber om dimensioner.

14

Kategorier

• Hovedkategori

Begreber

• Væsentligt begreb

Egenskaber

• Hyppighed

• Omfang

• Intensitet

• Varighed

Dimensioner

• Ofte…Aldrig

• Mere… Mindre

• Høj…Lav

• Lang tid…Kort tid

Eksempel Kategori

er

Begreber Egenskaber (omfang, hyppighed, intensitet, varighed) Dimension

er

Forløb Længde på forløbet Et par timers møde (et projekt)

En dag (et projekt)

To dage (syv projekter)

5 dage (to projekter)

10 dage (et projekt)

Teori i forløbet Korte teorioplæg efterfulgt af praktisk arbejde

Længere teoretiske oplæg efterfulgt af praktisk arbejde

Hele dages teoretiske oplæg forud for praktisk arbejde

Ren teori/samtale

Type af undervisning Meget tavle undervisning

Lidt tavleundervisning

Ingen tavleundervisning

Organisering af

arbejdet

Individuelt arbejde

Gruppearbejde

Samarbejde med Tech

College elever

Ingen Tech college elever til stede

Tech college elever er til stede i rummet, men der er ingen samarbejde

Intet planlagt samarbejde, men der bliver dialog med Tech college elever.

Introduktion til Tech Der er indlagt rundvisning det pågældende sted og der fortælles om de uddannelser der

tilbydes på denne adresse

Der fortælles lidt om de uddannelser der tilbydes, men der er ikke indlagt rundvisning

Der er ingen rundvisning og ingen introduktion til uddannelserne på Tech College

Type af forløb Interesseorienteret

Klasseorienteret

Socialt orienteret

Praktisk orienteret

15

2. Aksekodning

Kernekategoriidentifikation – Hvilke spørgsmål eller problemer er til debat?

Årsager, konsekvenser og stratgier i forbindelse med problemet.

Formulering af historien om hvad data fortæller om kæden af årsager, problemer, konsekvenser og strategier.

Forbinder hoved- og underkategorier med hinanden

16

Eksempel Hvilke

spørgsmål /

problemer er til

debat?

Årsager, konsekvenser og

strategier

Hvad fortæller data om kæden af årsager, problemer, konsekvenser og strategier?

1)Muligheden

for at anvende

erhvervsskolern

es didaktik i

grundskolen

Synes generelt der er svært

at omsætte

erhvervsskolernes didaktik til

egen virkelighed. Svært at

overføre selvom man er

blevet inspireret af besøget

til at ville gøre noget

andet/mere af det man så

der.

Projekt 2: ”(…) jeg kan jo godt se, at der på HTX nok er større muligheder og mere fokus på at

involvere eleverne og lave noget aktivt. I folkeskolen har vi nok en tendens - selvom vi prøver at

gøre det bedre – til at have meget tavleundervisning, hvor eleverne skal sidde og lytte. Vi har jo

nogle skrappe planer for, hvad de skal igennem af stof, og det kommer til at styre meget af den

undervisningsform, vi vælger.”

”(…) men jeg kan da sagtens se, at vi kunne bruge mere undervisning, hvor vi gør eleverne mere

aktive og inddrager dem mere i nogle konkrete aktiviteter, for at de kan lære det, de skal i

stedet for, at vi nu kun står oppe ved tavlen og fortæller dem, hvad de skal vide det; men jeg

synes du også vi arbejder på det – fx bruger vi da projektarbejdsformen en del (…)”.

Projekt 6: ”Ja vi fik da mange gode ideer, og det var godt orienteret mod praksis, men der var jo

også teori lagt ind. Det havde vi aftalt samen, da vi lavede programmet.” ”Der er langt større

mulighed for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer her. De skal jo ikke på

samme måde konstant overholde nogen planer med et bestemt indhold, der er folkeskolen jo

meget styret. De (handelsskolen) har meget lettere ved at arbejde med praktiske områder og

problemstillinger, fordi de har lokaler og faciliteter til det – og udstyr. Fx computere – det vil vi

da gerne bruge meget mere på skolen, men der er ikke mulighed for ret meget af den slags.”.

Projekt 7: ”Alle lærerne og skolelederen synes det havde været en god oplevelse. De har dog

noget svært ved at koble det til deres egen hverdag. Som teambuilding er det super godt. På

den måde har de fået meget ud af det. De fik grinet og pjattet en masse sammen og fik

arbejdet sammen og de opgaver der var (…)”. ”Forløbet har vist dem, det er godt med korte

teoriforløb efterfulgt af praksisarbejde. Praksislæring giver motivation til at lære mere teori.”

”Lærerne har det stadig svært med den læringsform der hedder at bruge hænderne. Der er

ingen tvivl om at der er noget vi kan bruge, men vi skal arbejdet med det. Skoleleder vil gerne

blive bedre til det praktiske.”

Synes der kan anvendes

konkrete

tiltag/øvelser/tilgange fra

erhvervsskolerne i egen

hverdag på grundskole.

Noget helt konkret man er

blevet inspireret af via

besøget.

Projekt 1: ”Lærerne har taget det med sig at de i deres husgerningstimer vil arbejde mere med

mesterlæreprincippet, hvor de viser inden hvordan det skal gøres og hvor de gør mere ud af at

fortælle om råvarerne. Lærerne følger sig meget inspireret efter besøget”.

Projekt 3: ”Jeg har tænk lidt over, at som lærer i folkeskolen (…) så er det at man tit ryger nok

for tidligt ind og hjælper. Knejter i den alder der. Det kan godt være at man skal lytte list mere

efter hvad Jan *TC lærer+ han siger. Find selv ud af det.”

Projekt 5(obs.): Grundskolelærer kan bruge en bestemt måde at gennemgå en matematisk

formel på som vedkommende har set erhvervsskolelæreren gøre.

Projekt 7: ”3 gode ting de har lært: lav korte forløb med tilsvarende instruktioner; brug

kasketmodellen, lad eleverne slev tage ansvar; sæt tydelige mål”

2)

Grundskolelære

rnes/elevernes

indsigt i den

praksislæring

der anvendes på

erhvervsskolern

e

(holdningsændri

ng)

Ingen/meget begrænset

viden om erhvervsskolernes

tilbud på forhånd

Projekt 2: ”Jeg kendte overhovedet ikke noget til HTX i forvejen, jeg har selv gået på det almene

gymnasium for mange år siden – så det er det, jeg ved mest om”. ”Jeg er kommet af med minde

forestillinger om, at HTX kun var for tekniske nørder, og har set at der er mange andre

muligheder, og at der også er fokus på kreative fag, og at det kan være en relevant retning for

mange af vores elever, som gerne vil have noget praktisk håndværk mellem hænderne samtidig

med, at de også får knyttet noget viden på det, de gør.”

Projekt 2: ”Det kunne jeg faktisk godt *bruge kontakten til TC igen+ – for jeg synes, det er rigtig

fint at eleverne får kendskab til HTX- ligesom jeg synes det er fint at de får kendskab til andre

ungdomsuddannelser. Og det er også godt for os lærere at komme ud og se mulighederne, så vi

kan snakke bedre med eleverne om, at det måske er noget for dem. Man er jo tilbøjelig til at

anbefale det man selv har gået på, og jeg er student fra det almene gymnasium, og det er det,

jeg ved mest om.”

Projekt 3(elever): ”Jeg ved ikke rigtig noget”. ”At det sådan er et fag hvor du skal bruge

hænderne og sådan noget i stedet for at læse bøger”. ”De *elever på TC+ er nogen som ikke har

brudt sig om folkeskolen, ikke sådan rigtigt gad folkeskolen, så er de kommet herned. Fordi der

skal du egentlig ikke have – du skal bare have bestået 9. klasse så er det jo godt nok.”

Projekt 7: ”Desuden har alle fået større viden, mere forståelse og respekt for

erhvervsuddannelserne, og fundet ud af at en erhvervsuddannelse ikke blot er for

”restgruppen” der ikke kan klare gymnasiet.

Perifer/lidt viden om

erhvervsskolernes tilbud på

forhånd

Projekt 3: ” (…) er det jo nogen ting jeg ikke vidste i forvejen, og det…. Jo men ikke sådan

overvældende fordi jeg jo selv har været i fagene. I mange forskellige både indenfor byggeri og

indenfor det sorte fag.”

3) Elevernes

oplevelse af

undervisningsfo

rmen

(erhvervsskolern

es didaktik)

Lidt/ingen tavleundervisning

– mere praktisk orienteret.

Projekt 2: ”Det synes de *eleverne+ helt sikkert godt om, de bliver jo hurtigt trætte af at sidde

og lytte, så de klan godt lide, når der sker noget, og de skal gøre noget.”

Projekt 2 (elever): ”Hyggeligt, lærerrigt, spændende, da de laver meget fysisk og ikke bare

kigger i en bog.” ”Man er mere fri end i folkeskolen, for her sidder vi bare og glor i en bog, hvor

man på HTX laver forsøg, projekter osv.”

Det bedste var ”Når vi lavede noget og ikke bare skulle stå og høre efter. At vi fik lov til at

hygge-snakke samtidig med, at vi lavede noget, og at vi ikke bare skulle holde mund og høre

efter.”

”Det var dejligt, at der ikke var nogen lærer, der stod og snakkede oppe ved tavlen hele tiden.”

Projekt 6 (obs.): ”Der var begge gange en utrolig god stemning i undervisningslokalerne og

nogle meget aktive og interesserede elever. De spurgte meget – var meget interesserede, åbne

og positive i relation til aktiviteterne. Der var stor glæde fra elevernes side over at få lov til at

arbejde meget ved computeren. Kun en enkelt elev ”faldt fra” under denne del af

undervisningen – formegentlig grundet manglende kompetencer.

Projekt 6 (elever): ”Vi skal have noget mere ligesom det her.”

Det var godt ”Fordi vi arbejder sammen og skulle snakke sammen og arbejde sammen. Vi kan

godt lide det kreative, nu har vi jo heller ikke billedkunst mere. Det er sjovt at lave noget

kreativt”. ”Det var også sjovt at sidde og arbejde ved computeren, det gør vi ikke ret meget

hjemme på skolen.”

”Undervisningen er meget anderledes her, det er ikke så bogligt, og der er mere plads til her, at

man kan tænke selv.” ”Lærerne er ikke så bestemte og alvorlige her, det er mere frit og de taler

mere frit til os.”. ”I undervisningen her på skolen (handelsskolen) stoler de på at vi godt kan

finde ud af det, så vi får lov at gøre mere selv.” ”De tror også på at vi kan”.

”(…) det er sjovt at lave noget og ikke kun sidde på sin flade hele dagen og lytte.”.

Projekt 9 (obs.): ”Mandag hvor det er matematikundervisning om et fagligt emne, er de fleste

elever interesserede og laver deres opgaver. Men de synes det er lidt kedeligt, for de kan ikke se

hvad det kan bruges tid. Torsdag hvor det er underviserne fra Tech College der overtager

vejledningen, er eleverne interesserede og de 98% hører efter og vil gerne lave det de bliver

introduceret til. Det ser ud til at eleverne synes det er sjovt og de går aktivt i gang med arbejdet

(på trods af dårligt vejr, koldt og lidt regn) De samles jævnligt til yderligere introduktion, og de

virker interesserede og efterfølgende får de atter i gang med arbejdet.”

4) Netværk ml.

grundskole og

erhvervsskole

Har fået god kontakt til Tech

College underviser og vil

gerne samarbejde i

fremtiden men ser det svært

realiserbart.

Projekt 2: ”Det kunne jeg faktisk godt *bruge kontakten til TC igen+ – for jeg synes, det er rigtig

fint at eleverne får kendskab til HTX- ligesom jeg synes det er fint at de får kendskab til andre

ungdomsuddannelser (…) Det der er problemet er økonomien, hvordan skal vi finde timerne til

det og få betalt de udgifter der er forbundet med at deltage i sådan et arrangement. I dette

projekt har vi jo fået det hele betalt, og det har ikke kostet skolen ekstra timer, men så snart det

kommer til at koste – så skal det jo tages andre steder fra, og det er sørme ikke nemt. Nej, der

er få penge i skolen i dag til at eksperimentere med denne type aktiviteter.”

Projekt 6: ”Det ville være rigtig godt, hvis det kunne fortsætte, for det er meget inspirerende –

også for os lærere. Det, der bare er svært at se, er, hvordan vi skal finde timerne til lærerne. Det

her projekt, det har vi fået penge til, så det er noget ekstra, men hvis timerne skal tages fra

noget andet for at det kan lade sig gøre, så tror jeg ikke på det, så vil det ikke blive prioriteret.

Der er også udgifter til at fragte børnene fra Sæbygaardskolen til Handelsskolen – dem ved jeg

heller ikke, hvor vi skulle få. Så ja det ville være godt at fortsætte – og vi skal også forsøge, om

der kan skabes noget mere permanent, men det økonomiske er altså et problem – også selvom

vi alle er enige både fra skolen og handelsskolen om, at det har været et godt forløb godt elever

og lærere.

Der er endnu ikke kommet

yderligere samarbejde ud af

projektet

Projekt 8: ”Jeg har ikke haft andet end en indledende samtale med en lærer (fra Mou skole,

mener jeg) hvor vi ikke indgik nogen decideret aftale, andet end at de ville vænne tilbage på et

senere tidspunkt”

”Vi har mødtes en gang men der er ikke umiddelbart kommet noget ud af det. Vi har brugt

mødet til at sætte ansigt på hinanden, men jeg har ikke hørt mere til det siden, så jeg ved

faktisk ikke om eleverne har været på besøg. I så fald er det ikke noget jeg har været involveret

i.”

5) Samarbejdet

mellem lærerne

Grundskolelærerne indgår

ikke i et reelt samarbejde, da

det er erhvervsskolelæreren,

der står for dagen

Projekt6 (obs.): ”Begge gange var det handelsskolelærerne, der kørte forløbet som var planlagt i

et samarbejde mellem handelsskolelærerne og folkeskolelærerne. Det var

handelsskolelærerne, der igangsatte og gennemførte samtlige aktiviteter.” Folkeskolelærerene

”de gik rundt og gav råd og vejledning, når eleverne arbejdede selvstændigt og kunne have brug

for hjælp og ellers var deres primære funktion at ”holde ro i gemakkerne”, hvis nogle elever

blev for overmodige eller støjende.” ”Det var tydeligt, at det var skolelærernes opfattelse, at

aktiviteterne alene skulle varetages af handelsskolelærerne, og at skolelærernes rolle var at

være til stede fordi de kender eleverne og kan ”skride ind” overfor den, der skal holdes i lidt

”kort snor”.

Projekt 9 (obs.): Mandag er det kun folkeskolelærerne der underviser og vejleder. Tirsdag til

fredag er det underviserne fra Tech College, der underviser. Folkeskolelærerne følger med men

vejleder ikke ud over at sørge for at de få elever, der laver noget andet, får besked om at følge

med og deltage i arbejdet. (Arbejdsdelingen er planlagt i fællesskab)”.

6) Elevernes

aspirationer

Er blevet inspireret til måske

at ville søge ind

Projekt 6 (elever): ”Måske – men jeg ved ikke med matematik. Min far siger, at der er for lidt

matematik her og det skal jeg jo bruge, hvis jeg skal på universitetet” Du ved hvad du vil være?

”Ja advokat, tror jeg.”

Det er et dejligt sted, det kunne godt være jeg skulle overveje at gå på Handelsskolen, når jeg

kommer dertil.”

”Jeg kunne godt finde på at søge ind her – min storesøster kommer også snart til at gå her”

”Jeg kunne bestemt godt finde på at søge ind her”

”Jeg har overvejet meget hvad jeg skulle være og jeg har tænkt på teknisk skole, men nu kunne

jeg også godt tænke mig at gå her”.

Har allerede andre planer

17

3. Selektiv kodning

Kodning i forhold til en udvalgt kategori, f.eks. Kønnets betydning, alderens, osv.

Inddragelse af andre data og inddragelse af generel teori i arbejdet med at generere interessante nye kategorier til selektiv kodning

18

4. Proceskodning

Dette foregår parallelt med aksekodningen hvor der lægges mærke til:

Fokus på karakteristika ved handlinger/interaktioner og bevægelser, sekvenser, forandringer og udviklinger.

19

5. Konditionel matrice

Fænomener manifesterer sig gennem kæder af handlinger, der forankres i betingelser og som har konsekvenser.

Alle/flere niveauer har relevans for det fænomen man undersøger.

Fænomenet vil have et betingelsesforhold til niveauerne oven over og neden under – fx gruppe/individ – proces/stuktur

20

6-8. Teoretisk sampling, memoer og diagrammer

Teoretisk sampling – at udvælge (opstået) teori til videre undersøgelse via ny dataindsamling (analytisk induktion).

Memoer – nedskrevne indtryk.

Diagrammer og matricer bruges løbende til at fastholde analysens fokus.

21

Øvelse

½ times øvelse, hvor I ud fra eget indsamlet materiale eller uddelt data arbejder med analyse.

Efterfulgt af opsamling og vidensdeling

22

Observationer

Her kommer en række eksempler på relationskompetencer i praksis fra observationerne. Hun forsøger i samtalen med patienten at sætte ord på det ”Jeg kan se at du er mere rolig i dag. Du kan holde sammen” – og holder sit ansigt i ro – ser alvorlig ud, da hun mener det alvorligt. Patienten er meget manisk men er ved at få ro på. Social - og sundhedsassistenten justerer sig i forhold til patienten ved at køre lidt med det glade og hurtige, men viser vejen ved selv at tale konkret og holde sig til et emne af gangen. Hjælper patienten med at holde sig til et emne af gangen, men går også videre, når hun kan se at patienten ikke kan mere for at fastholde patientens gode oplevelse af at være i kontrol. Patienten er stolt over nogle tegninger hun har lavet og social – og sundhedsassistenten følger initiativet ved at kigge på dem og snakke med hende om dem.

Observationer

Roser patienten for at der er ryddeligt (som var en af de ting hun skulle lære som en del af hverdagens rutiner igen) og for at hun klarer de andre rutiner som aftalt. Ikke rosende som ”hvor er du dygtig” men som anerkendelse af – det er rigtigt fint at du er kommet så langt allerede. Hun giver patienten lov til at må gå ud og ryge med hjælperen, idet hun under samtalen har analyseret sig frem til, at patienten ikke er selvskadende eller udadreagerende. Da patienten er depressiv er hun (social – og sundhedsassistenten) smilende, men ikke overglad, hun tilpasser sig patientens stemning på en god måde. Spejler hinandens kropsholdninger og kropssprog. Hun spørger om hun (patienten) vil op i bad som en måde at mærke sig selv på. Venter tålmodigt på svar selvom latenstiden er lang og holder samtalen i gang.

Patienterne om faglighed (interviews)

Patienterne får lejlighed til at fortælle, hvad de særlig forventer af og sætter pris på hos deres kontaktperson. Således fortæller en patient. ”Det er en der forstår mig, og den situation, som jeg er i. En kontaktperson skal være god til at lytte og skal også kunne ”gå mig på klinken”, så jeg bliver udfordret til at gøre noget selv. Hun skal hjælpe mig uden at bestemme over mig, så at lytte, forstå og kunne give et modspil, som sætter mig i gang med at gøre noget selv, det er hvad jeg synes en kontaktperson skal gøre”. Patienter fortæller her om, hvordan kognitiv terapi i praksis opleves fra et brugersynspunkt. ”Ja, hvis nu jeg har mange negative tanker, så hjælper hun mig til at forstå tankerne, og hvad de kan være udtryk for, og hun hjælper mig også til at få nogle andre tanker. Det kan godt være nogle tanker, som stadigvæk er negative, men de er ikke så negative, som dem jeg selv havde. Jeg snakker også med hende om, hvordan jeg skal være overfor min pårørende og hvad jeg skal kræve af dem, så det er ikke kun noget om det, der lige er inde i mig nu, vi snakker om, det er også mit samvær med dem, som jeg er tæt på”.

Patienter om faglighed (interviews)

”Hun er så menneskelig og hendes attitude – hun har lune og humør og der er en gensidig respekt fra hendes side overfor mig. Og så hendes forståelse for mig, og det at hun er så god til at holde tråden for mig. Jeg synes, hun er meget dygtig, og jeg er så glad for, at det er hende, der kommer her. Jeg kan blive helt rørt ved at tale om det, for hun er så god. Det er også hendes styrke og kraft og hendes indlevelsesevne og ja forståelse, som jeg også har sagt flere gange. Hun skaber også sådan en dejlig stemning og hun er så let”. Interviewene indeholder også udsagn om hvordan kontaktpersonen er med til at strukturere og hjælper med at skabe mestring. ”Hendes forståelse og det at hun støtter mig til selv at kunne. Hun hjælper mig med at holde tråden og kunne se ting, men hun tager ikke over og begynder at bestemme over mig, den grænse overskrider hun ikke. Jeg føler, hun skubber til mig, så jeg kan flytte mig, men hun gør det på en måde, så det stadigvæk er mig, der bestemmer, hvad det er jeg magter og kan være med til”.

Patienter om faglighed (interviews)

Her er et eksempel på, hvordan kontaktpersonen hjælper ved at give mening til informationsmateriale. ”Vi snakker sammen om det, som jeg har brug for at få snakket om. Vi lægger en plan fra gang til gang om, hvad det er vi skal snakke om, og så forbereder jeg mig, inden hun kommer; du kan prøve at se noget af det her (viser mig et hæfte med overskriften Guidet egenbeslutning). Vi gør ligesom status på mit liv, og tager noget frem, som er vigtigt at snakke om, og så hjælper hun mig til at komme videre” Det fremgår ligeledes af interviewene at det er vigtigt for patienten at blive mødt med respekt. ”Man kan henvende sig til hende altid. Hun er sådan en glad pige – hun er god. Hun kan sætte lidt liv i en – ikke sådan en der er sur. Hun snakker ikke til en som om man en skør – det er der nogen der gør. Kunne godt tænke mig mere tid sammen – bare hende og mig. …. At tale med hende – sådan rigtig tale med hende” ”Jeg vil helst snakke med min kontaktperson. Hun er rigtig, rigtig sød. Hun er en varm person. Hun er sådan en man virkelig kan snakke med – det er ikke alt ting man har lyst til snakke med alle om – men hende kan man være fortrolig med. Jeg kan mærke at hun vil det bedste. Jeg kan snakke med hende også de slemme ting. …jeg føler at hun ikke synes det er irriterende, når man kommer”

Patienter om faglighed (interviews)

”Hun skal også være god til at støtte mig, og hjælpe mig med ikke at tage tingene for givet for det har jeg gjort alt for længe. …..At jeg ikke troede, det kunne være anderledes, og jeg gjorde ikke noget for at lave om på noget, selvom jeg synes, jeg var presset. Jeg tog det bare som en selvfølge, at det ikke kunne være anderledes….. ”

”Hun får mig nogle gange til at tænke på mig selv på en anden måde. Når jeg fx siger at jeg ikke er noget værd får hun mig til at se at jeg betyder alt for min familie”

Hvordan data formidles

Validitet/Gyldighed: Har man opnået et svar på det spørgsmål, som man oprindeligt var ude efter at få besvaret?

Konstruktionsvaliditet (ordentligt operationaliseret?)

Data validitet (er data tilstrækkelig til at der kan drages brugbare konklusioner?)

Undersøgelsens validitet (afhænger af de to ovenstående)

Intern validitet (kan respondenterne genkende sig selv i det indsamlede materiale?)

29

Hvordan data formidles

Reliabilitet/Pålidelighed:

Er de indsamlede data pålidelige?

Hvordan er målingerne udført?

Er målingerne nøjagtige?

Er altid svært på kvalitative data, da det afhænger af øjnene der ser. Kan arbejde med triangulering – se perspektiverne fra flere vinkler.

30

Brinkmann, Svend & Tanggard, Lene (2010) ”Kvalitative metoder. En grundbog”

Harboe-Jepsen, Thomas (1997) ”Indføring i sociologisk metode”

Nielsen, Peter (1994) ”Produktion af viden – en praktisk metodebog”

31