1

København, efterårssemester 2014

Modul nr. 1

Aktuelle udfordringer for ledelse af uddannelsesinstitutioner

(15 ECTS)

Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner

Koordinatorer og gennemgående undervisere:

Lektor Ida Juul, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU: juul@dpu.dk

Adjunkt Helene Ratner, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS: hr.mpp@cbs.dk

Undervisere:

Professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse Politik og Filosofi, CBS.

Lektor Hanne Knudsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU

Lektor John Benedicto Krejsler, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.

Lektor Malou Juelskjær, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.

Phd.-studerende Helene Falkenberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.

Professor Ove Kaj Pedersen, Department of Business and Politics, CBS

Formål:

Dette første modul har til mål at give de studerende en indføring i generelle strømninger og aktuelle

tendenser inden for uddannelse, læring og ledelse, som sætter nye betingelser for ledelse af uddan-

nelsesinstitutioner.

Kompetencemål:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag:

Faglige kompetencer:

udvælge og beskrive empiri, gerne fra egen hverdag, som kan analyseres med afsæt i en el-

ler flere af modulets teorier og begreber

anvende begreber fra modulets teorier til analyser af den udvalgte empiri

Intellektuelle kompetencer:

2

demonstrere forståelse af rationaler, paradokser og dilemmaer i ledelse af uddannelsesinsti-

tutioner, samt forståelse af hvordan sproget er med til at sætte rammer for og skaber mulig-

heder for ledelse

Praktiske kompetencer:

perspektivere resultaterne af sin analyse via andre analytiske tilgange eller via praktiske im-

plikationer, fx i relation til egen faglig udvikling, og til hvordan den formulerede problem-

stilling kan formidles til praksisfeltet.

Indhold:

Der er en række træk ved det aktuelle danske uddannelsessystem, som stiller ledelsen over for nye

udfordringer. Krav om stadige omstillinger, øget kompleksitet og relationer i skred er tre gennem-

gående træk, som viser sig i en stadig strøm af fusioner, reformer, nye evaluerings- og styrings-

værktøjer. I modulet præsenteres en række diagnoser med bud på begreber for de aktuelle tenden-

ser, som skaber nye udfordringer for og opgaver til ledelsen:

- Samtidige styringsrationaler i ledelse af uddannelsesledelse. Her er der fokus på relationen

mellem institution og forvaltning. Denne relation præges af en række paradokser, idet for-

valtningen både skal styre og supervisere, og institutionen både skal lade sig styre og lægge

en selvstændig strategi.

- Hyperansvar. Ønskerne til borgernes adfærd er i dag så omfattende og komplekse, at de ikke

kan defineres som krav og råd. I stedet bliver det en ambition at styre borgernes personlige

ansvar. Det er paradoksalt at gøre det personlige ansvar til genstand for offentlig styring.

- Selvindmeldelse. Italesættelsen af den moderne medarbejder sker ikke i termer af præcise

forventninger, pligter eller roller men som en forventning om selvindmeldelse.

- Kategorisering af lærere, ledere, studerende/elever som en im- og eksplicit del af ledelses-

praksis og hvordan man som studerende forholder sig refleksivt og etisk til kategoriserings-

processer af elever/studerende og medarbejdere.

- Polyfoni/heterofoni. Uddannelsesinstitutioner har ikke som selvfølgelighed kun undervis-

ning som sit eneste hensyn; undervisning konkurrerer med økonomiske, sociale, sundheds-

mæssige o.a. hensyn, når der træffes beslutninger.

- Professionsforståelse under forandring. Hvor man som underviser tidligere kunne referere til

og hente sin autoritet i professionen, bliver det med ideen om selvomstillelige organisationer

i højere grad den enkelte organisation, man kan referere til frem for ens professionelle fag-

lighed og erfaring.

De studerende bliver præsenteret for og får anledning til at diskutere sådanne mere overordnede

analyser, og de får anledning til at diskutere, hvordan de kan genkende og anvende forskellige per-

spektiver og begreber fra analyserne til at forstå deres hverdag og ledelsesudfordringer. Modulet er i

sit udgangspunkt tværfagligt, idet det går på tværs af fag som politologi, ledelsesteori og socialpsy-

kologi. Der er dog et fælles afsæt i en teoretisk tilgang, som har blik for det sociale som skabt.

Dermed bliver det muligt for de studerende at få blik for det u-selvfølgelige i begreber, kategorier,

3

relationer og praksisser. Der skabes blik for de kontekstuelle vilkår især i form af diskursive og in-

stitutionelle forhold. Strategisk iagttagelse og refleksion muliggøres, ligesom der er blik for magtre-

lationer.

Modulet sætter de studerende i stand til at formulere problemstillinger fra deres hverdag i et mere

præcist sprog og med begreber hentet fra undervisningens analyser.

Eksamensformen på modulet er beskrevet i studieordningen som eksamensform 1: Skriftlig opgave

- et miniprojekt - efterfulgt af mundtlig eksamination. Bedømmelse sker med afsæt i de ovenfor

nævnte fire punkter.

Undervisningsformer:

Undervisningen er gennemgående organiseret, så der veksles mellem teoretiske oplæg og de stude-

rendes refleksioner og diskussioner af præsentationernes relevans og udsigelseskraft for deres prak-

sis. Undervisningen på dagene er tilrettelagt med vekselvirkning mellem oplæg fra de forskellige

undervisere og case-arbejde i mindre grupper, hvor de studerende inviteres til både at reflektere

over centrale begreber fra oplæggene og ledelsesbetingelser i deres egen organisation. Herudover

faciliteres studiegrupper, ligesom der lægges vægt på forberedelse og et selvstændigt skriftligt ar-

bejde, hvor de studerende enten individuelt eller i grupper får mulighed for med bistand fra en vej-

leder at gå i dybden med en selvvalgt problemstilling og begreber fra undervisningen.

Eksamen:

Indleveret skriftlig opgave (et miniprojekt) på maksimalt 15 normalsider (ved en studerende; også

mulighed for at skrive sammen) efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (in-

klusiv votering).

Grundbog (udleveres til de studerende):

Juelskjær, Malou og Hanne Knudsen, Justine Grønbæk Pors, Dorthe Staunæs (red.) (2011): Ledelse

af uddannelse – at lede det potentielle. Samfundslitteratur. Grundbog – udleveres.

Ratner, Helene (2013): Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akademisk

forlag

Øvrig litteratur:

Se de enkelte undervisningsgange. Al litteratur mærket med K i undervisningsplanen er optrykt i

kompendium.

Supplerende litteratur:

Andersen, Niels Åkerstrøm og Pors, Justine Grønbæk (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og

potentialitet. København, Hans Reitzels Forlag.

Knudsen, Hanne (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie.

Nyt fra samfundsvidenskaberne.

4

Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam-

fundslitteratur (anbefalet af akademisk skrivecenter som grundbog at slå op i i forbindelse

med opgaveskrivningen, ikke til at læse fra ende til anden).

Sløk, Camilla og Kasper Villadsen (red.) (2008): Velfærdsledelse – i den selvstyrende stat. Hans

Reitzels Forlag.

Dorthe Pedersen (red); Offentlig ledelse i managementstaten. . Frederiksberg, Samfundslitteratur.

2004/2007.

Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer (red) ; Magtens former.. København, Hans Reitzels Forlag.

2008. (udleveres som grundbog på modul 3)

Dorthe Staunæs og Jette Kofoed (red) Magtballader... Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

2007.

Akademisk skrivecenter

Udbyder seminarer. Se her for program og tilmelding:

http://edu.au.dk/uddannelse/informationogvejledning/akademiskskrivecenter/workshops/formasterst

uderende/

5

Undervisningsplan MLU, modul 1, efteråret 2014 2. september Introduktion, præsentation af

deltagerne

Introduktion til modulets mål,

Reformernes tid og samtidsdi-

agnoser

Helene Ratner

Ida Juul

3. september Selvindmeldelse Niels Åkerstrøm Andersen

(Ida Juul)

4. september Inklusion

Kritikbegreb

Helene Ratner

Ida Juul

5. september Fællesforelæsning for alle ma-

steruddannelser

Fra Humboldt til videnssam-

fund. Universitetet som case.

Hans Siggaard Jensen

Ida Juul

1. oktober Fra velfærdsstat til konkurren-

cestat og

NPM med erhvervslærerteams

som case

Ove Kaj Pedersen

Ida Juul

(Helene Ratner)

2. oktober Professionsforståelser under

forandring

Hanne Knudsen

John Benedicto Krejsler

3. oktober Polyfoni

Magt og ansvar

Hanne Knudsen

(Ida Juul)

28. oktober Nye læringsrum og nye kate-

goriseringer

Malou Juelskjær

Helene Falkenberg

29. oktober Den reflekterende praktiker

Problemformulering

Helene Ratner

Helene Ratner/Ida Juul

(Ida Juul)

6

18. november Problemformulering

Diagnoser – opsamling

Ida Juul/Helene Ratner

Helene Ratner

19. november Fællesforelæsning for alle ma-

steruddannelser

At skrive en god opgave

John McLeod

Ida Juul

(Helene Ratner)

Individuel vejledning i grupper: 2. December, 16. december

7

WORKSHOP 1, DAG 1: INTRODUKTION

Tirsdag den 2. september kl. 10.00-16.00 (kaffe og the fra kl. 9.30)

Undervisere: Helene Ratner, Ida Juul

Bi-lærer: Helene Ratner, Ida Juul

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Formål:

Efter den første dag har den studerende dannet sig et overblik over uddannelsens og modulets mål

samt fået indblik i medstuderendes organisationer og ledelseserfaringer. Den studerende ved hvad

det er for en særlig form for forskning, som ligger bag modulets undervisning, samt hvilke typer af

kompetence, de studerende kan forvente at få med sig. Desuden er de studerende kommet i en stu-

diegruppe. Videre er formålet med denne dags undervisning at give de studerende indsigt i de sty-

rings-paradokser, der i dag former relationer mellem uddannelsesinstitutioner og politik/forvaltning.

Indhold:

Om formiddagen bydes de studerende velkomne på uddannelsen / modulet og præsenteres for un-

derviserne og hinanden.

Underviserne holder oplæg om modulets vidensformer, ambitioner og kritikbegreb. De lægger op til

debat og refleksion blandt de studerende om, hvad de vil med modulet.

Eftermiddagens undervisning giver bud på nogle af de vigtigste aktuelle tendenser i den danske

uddannelsespolitik og forvaltningen af denne. Det gøres ved at vise, hvordan uddannelsesfeltet har

udviklet sig de senere år, og hvordan denne udvikling har medført, at ledelse må navigere indenfor

flere modstridende styringsrationaler. Vi behandler udviklingen fra institution til organisation:

Hvilke dilemmaer ift. styring, kontrol, forandring, udvikling, m.v. dukker op for både styret og

styrende i de aktuelle styringsformer?

Litteratur:

Pedersen, D. (2008): ”Strukturreformens styringspolitik – en overskridende dynamik” i Pedersen,

Greve og Højlund (red.): Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag, pp 23-50.

Andersen, Niels Åkerstrøm: Velfærdsledelse, diagnoser og udfordringer. 1. kapitel i bogen Vel-

færdsledelse. (Grundbog)

Forberedelse:

Læs litteraturen. Der læses på tværs for de gennemgående diagnoser.

Overvej hvad du selv håber at få ud af modulet. Overvej om der er noget, du har brug for at få af-

klaret.

8

WORKSHOP 1, DAG 2: SELVINDMELDELSE

Onsdag d. 3. september, kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)

Underviser: Niels Åkerstrøm Andersen

Bi-lærer: Ida Juul

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Formål:

Målet med undervisningsdagen er, at de studerende optræner kompetence i at anvende begreber,

som kan begribe og præcisere en af den moderne organisations grundlæggende ledelsesudfordrin-

ger: Hvordan kan vi som organisation tage ansvar for, at medarbejderne selv tager ansvar for at

skabe og udvikle sig selv i organisationens billede? Målet er endvidere, at de studerende får begre-

ber til at diskutere dilemmaer og paradokser i denne ledelsesudfordring.

Indhold:

Det største krav til den moderne organisation er, at den er under konstant forandring. I en sådan

organisation kan man ikke lede ved hjælp af faste medarbejderroller. Organisationens grundlæg-

gende ledelsesudfordring bliver som følge heraf, hvordan man kan lede medarbejdere, der selv skal

skabe og udvikle sig selv. For tiden er svaret tre strategier: Pædagogisering, intimisering og leg. De

studerende inviteres til at reflektere over egne forståelser og praksis.

Litteratur:

Andersen, N. Å. (2008): Legende magt. Kapitel 1: Iagttagelse af anden orden.

Andersen, N. Å. (2012): Flygtige forhold. Hans Reitzels Forlag. Særligt kapitel 2 og 3. Bogen anbe-

fales købt.

Forberedelse:

Læs teksterne til dagen. Kapitlet fra ”Legende magt” er teoretisk, mens ’dagens diagnose’ er at fin-

de i bogen ”Flygtige forhold”. Overvej hvilke forventninger, der stilles til ’den gode medarbejder’

på din arbejdsplads. Se for eksempel på koncepter for medarbejderudviklingssamtaler: Hvad bliver

medarbejderen bedt om at forholde sig til, hvordan inviteres medarbejderen til at se på sig selv? Er

der forskellige beskrivelser af ’den gode medarbejder’? For eksempel fra forvaltningen og fra den

lokale ledelse?

9

WORKSHOP 1, DAG 3: INKLUSION OG KRITIKBEGREBET

Torsdag den 4. september, kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)

Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul

Bi-lærere: Helene Ratner og Ida Juul

Formål:

Målet med dagen er at præsentere de studerende for et nyt paradigme – inklusion – der i stadig stør-

re grad sætter den skolepolitiske dagsorden. Målet er at de studerende får blik for, inklusionsbegre-

bet og dets paradokser. Formålet er yderligere at give de studerende uddybende indsigt i de sty-

ringstendenser, der skaber rammer for ledelse af inklusion. Målet er at sidste del kan generaliseres

ud over casen om inklusion.

Indhold:

Tidligere forventedes det, at individet skulle tilpasse sig fællesskabet, og der blev talt om integrati-

on og deltagelse. Med idealet om inklusion sættes fællesskabet ikke som det, der forpligter den en-

kelte. Det bliver derimod institutionens ansvar at tilpasse sig den enkelte, så inklusion bliver mulig.

En række relationer kommer i spil, ikke mindst relationen mellem underviser og elev og mellem

leder og underviser. Inklusionsparadigmet stiller krav om, at professioner som lærere og pædagoger

kan spørge ind til deres egen praksis og gentænke deres kategorier for ”normalitet” og ”fællesskab”.

Om eftermiddagen præsenteres de studerende til kritikbegrebet i en Foucaults optik og hvordan

dette kritikbegreb adskiller sig fra alternative tilbage til kritik og forståelser af kritikkens funktion.

Litteratur:

Ratner, H. (2013): Kapitel 1 og 4 i Inklusion - dilemmaer i organisation, profession og praksis,

Akademisk forlag

Kristensen, Jens Erik. (2009) Krise, kritik og samtidsdiagnostik, Dansk Sociologi, Nr. 4 s. 5-31.

Forberedelse:

Læs litteraturen. Overvej hvordan I på din arbejdsplads arbejder med refleksion og relationer. I kan

f.eks. overveje arbejdet i refleksive teams eller udviklingsdage: Hvad bliver medarbejderen bedt om

at forholde sig til, og hvordan inviteres medarbejderen til at arbejde med deres relationer til bruge-

ren og/eller andre medarbejdere? Hvilke sandhedsformer og handleformer kan I identificere i jeres

organisation? Hvordan former disse den professionelle identitet?

Overvej hvilke styringspolitiske rammer, du har for at lede på kerneopgaven. Hvis I for eksempel

arbejder med inklusion – hvilke betingelser sætter styringsteknologier og styringsrationaliteter? Er

der ét grundlæggende – eller flere (uforenelige) hensyn i spil?

10

WORKSHOP 1, DAG 4, FÆLLESFORELÆSNING: LÆRINGSTEORI OG VIDENSKABSTEO-

RI

Fredag den 5. september kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00

Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser: Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus

Universitet

Sted: Festsalen

Formål:

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser

samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Efter gennemført forelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser forhold der har indflydel-

se på voksnes læring

at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med

udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og lære-

processer.

At formulerere forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om

voksnes individuelle læring.

Indhold:

Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle

kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold

der understøtter og hindrer læring.

Litteratur:

D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism

Forberedelse til undervisningen:

Læsning af artikel

11

WORKSHOP 1, DAG 4: FRA HUMBOLDT TIL VIDENSSAMFUND. UNIVERSITETET SOM

CASE

Fredag den 5. september kl. 13.30 -16.00

Underviser: Ida Juul

Bi-lærer: Helene Ratner

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Formål:

De studerende opnår kendskab til universitetet som en uddannelse- og dannelsesinstitution, der er

formet af historiske og aktuelle forhold. De får desuden indblik i akademiseringen af traditionelt

ikke-akademiske fagområder og professioner samt tendenser til en af-akademisering af universite-

ter.

Indhold:

I undervisningen diskuteres hvordan forskellige ideer om universitetet og skiftende forventninger

fra omverdenen, eksempelvis fra arbejdsmarkedets aktører, politikere, og den borgerlige offentlig-

hed har præget og fremover forventes at præge henholdsvis universitets selvforståelse og de sty-

ring- og ledelsesmæssige rationaler universiterene er underlagt? Endvidere diskuteres det hvorledes

dette påvirker henholdsvis ansattes og studerendes handlemuligheder.

Litteratur:

Pilbeam, C. (2009). Institutional Structures. Where Legetimacy and Efficiancy Meet. The

Routledge International Handbook of Higher Education. M. Tight, K. H. Mok, J. Huisman and C.

Morphew, C. . New York and London, Routledge, Taylor & Francis Group: 343-356.

Kristensen, J. E. (2007). Det moderne universitets ide og selvbeskrivelse gennem 200 år - en uni-

versitetshistorisk indledning. Ideer om et universitet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800

til i dag. J. E. Kristensen, K. Elstrøm, J. V. Nielsen et al. Aarhus, Aarhus Universitet.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes at have læst den litteratur, der er angivet ovenfor.

12

WORKSHOP 2, DAG 1: KONKURRENCESTAT OG NEW PUBLIC MANAGEMENT. ER-

HVERVSLÆRERTEAM SOM CASE

Onsdag den 1. oktober 10-16. (kaffe og the fra kl. 9.30)

Undervisere: Ove Kaj Pedersen, Ida Juul

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Formål:

Målet for dagens undervisning er, at de studerende opnår overblik over aktuelle reformtiltag i den

offentlige sektor. De studerende tilegner sig begreber, som sætter dem i stand til at analysere aktu-

elle reformprocesser og deres effekter for styring og ledelse i uddannelsesinstitutioner.

Indhold:

Denne for dag giver Over Kaj Pedersen nogle bud på vigtige aktuelle tendenser i den danske of-

fentlige forvaltningspolitik med særlig vægt på uddannelsesområdet. De aktuelle styringsparadok-

ser, der gør sig gældende på uddannelsesområdet sættes ind i en bredere sammenhæng. Det gøres

ved at tage afsæt i centrale historiske forandringer af velfærdsstatens styring og organisering og

hvordan denne udvikling har skabt relationer mellem politik og forvaltning og mellem forvaltning

og velfærdsinstitution i en proces som kan sammenfattes som overgangen fra velfærdsstat til kon-

kurrencestat.

Ida Juul vil om eftermiddagen illusterer hvordan neo-liberalisme i form af New Public Manage-

ment satte sig i gennem i uddannelsessektoren og eksemplificere dette med udgangspunkt i indfø-

relsen af lærerteams i erhvervsskolesektoren

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten, København, Hans Reitzels Forlag (s. 11-39 og 169-

204).

Stokes, J. and Clegg, S. (2002): ”Once upon a Time in the Bureaucracy: Power and Public Sector

Management, in Organization, vol. 9 (2), Sage Social Science Collection, pp. 225-247.

Bovbjerg, Kirsten Marie og Sørensen, Marianne Søgaard (2007): Kollegialitet og teamwork. To

logikker i det pædagogiske samarbejde. I Moos, Lejf (red). Nye Sociale teknologier i folkeskolen –

kampen om dannelsen. Dafolo, Frederikshavn pp. 123-139.

Greve, B. (2002) New Public Management,

http://www.nordiskkulturinstitut.dk/arbejdspapirer/new_public_management.pdf

Forberedelse:

Læs teksten om strukturreformens styringspolitik m.h.p at skabe dig overblik over reformtendenser

i den offentlige sektor. Forsøg at identificere styringsmæssige spændinger og paradokser i den sty-

ringsvirkelighed, som du selv arbejder i til daglig. Og overvej hvordan du, ledelse og medarbejdere

13

i praksis håndterer at lede i denne styringsvirkelighed. Hvad er frigørende og hvad er begrænsende

potentialer ved styringens ubestemthed?

14

WORKSHOP 2, DAG 2: PROFESSIONSFORSTÅELSER UNDER FORANDRING

Torsdag den 2. oktober kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)

Undervisere: John Benedicto Krejsler, Hanne Knudsen

Bi-lærer: Ida Juul

Formål:

Det er målet med denne undervisningsgang, at de studerende optræner kompetencer til at forstå

forholdet mellem professionsfaglighed og ledelsesfaglighed, og hvordan hidtidige professionsfor-

ståelser er udfordret af nye forestillinger om organisation, vidensproduktion og ledelse, herunder

mange nye styringsteknologier, som trækker på New Public Management/Governance.

Indhold:

Lærere, pædagoger og sygeplejersker skal professionaliseres. Det peges der politisk og lovgiv-

ningsmæssigt på, og det synes de professionelle i høj grad også selv at ønske. Eksisterende profes-

sionsforståelser, som bygger på forestillingen om et fagligt fællesskab, autonomi m.m., udfordres af

en virkelighed, hvor den ansatte i højere grad må placere sin loyalitet i den lokale organisation, som

idag styres af en ledelse med større beføjelser, der som ’strategisk ledelse’ skal sætte/tage ansvar for

retningen. Og med decentraliseringsbestræbelser er denne organisation desuden blevet mere selv-

styrende. Dette er i høj grad også en udfordring for ledelse, fordi New Public Manage-

ment/Governance fører til krav til ledelsen om at få alle i organisationen til fortsat at omstille sig.

Reformer er kommet for at blive. Det betyder, at professionsbegrebet på den ene side udvides, men

på den anden side samtidig er under fare for opløsning i sin traditionelle betydning: Den professio-

nelle skal, set i lyset af NPM/G nu håndtere forventninger til organisationens samlede præstation på

andre vilkår, bl.a som følge af at flere eksterne interessenter skal tages i ed, end den ’traditionelle’

professionsstyrede institution lagde op til. Det betyder mere ledelse af selvledelse, og selvledelse

bliver her noget andet end autonomi og selvbestemmelse.

For lederen af de fagprofessionelle betyder det også en forandring af lederidentiteten, hvor lederen i

fagkulturer, hvor man vælger sine egne som ledere, bliver en hybrid imellem ledelsesfaglighed og

professionsfaglighed. Hybridlederen skal både kunne a) professionen og b) tænke som ledelse i for-

hold til beslutninger. Det er ikke bare multitasking. Det er også et spørgsmål om strategisk refleksi-

on over, hvornår man spiller hvilken rolle, og trækker enten lederkortet eller fx. lærerprofessions-

kortet i en given situation. Vi vil i workshoppen gerne trække deltagernes erfaringer med dette soci-

ale spil mellem profession og ledelse frem og tale om, hvordan man som leder kan håndtere dette,

samt i hvilken forstand det stadig giver mening at tale om professioner.

Litteratur:

Bjerg, H. og Knudsen, H. (2012): Når personkendskab bliver professionskundskab. I: At skabe en

professionel. Red. M. Järvinen og N. Mik-Meyer. København: Hans Reitzel (76-96) K

Bjerg, H. og Knudsen, H. (2014) Straf som penibel ledelsesform. I Klasseledelse, red. John Krejsler

og Lejf Moos. Dafolo. K

15

Deleuze, G. (2006): Forhandlinger, kapitel 17: Postskriptum om kontrolsamfundet. Det lille forlag.

K

Krejsler, J. B. (2011): Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer – Om nye vilkår for

skole og læring. I: Læringens perspektiv – Udfordringer til ledelse og undervisning. Red. Birgit

Ryberg. København: Akademisk Forlag (s. 42-58) K.

Krejsler, J. B. (2011): Om professionalisering som legitimering – fire argumenter til en konstruktiv

’professions’-forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M. B. Johansen &

S.G. Olsen. Aarhus: VIA-Systime (s.226-242) K

Supplerende litteratur (ikke i kompendiet)

Eriksen, T. R., & Jørgensen, A. M. (Eds.). (2005). Professionsidentitet i forandring. København:

Akademisk Forlag.

Hjort, K. (2008). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universi-

tetsforlag.

Hjort, K. (Ed.). (2004). De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelse. Fre-

deriksberg: Roskilde Universitets Forlag.

Krejsler, J. B., & Moos, L. (Eds.). (2008). Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og poli-

tik. Frederikshavn: Dafolo.

Moos, L., Krejsler, J., & Fibæk Laursen, P. (Eds.). (2004). Relationsprofessioner (1. udgave, 1. op-

lag ed.): Danmarks Pædagogiske Universitet.

Forberedelse:

På baggrund af teksterne bedes du overveje:

Hvorvidt giver det mening at tale om professioner i dag, når det arbejde erhvervet udfører i

stigende omfang organiseres i selvstyrende organisationer med egen virksomhedskultur?

Når lederen i den offentlige organisation i stigende grad defineres gennem et loyalitets-

krydspres mellem forvaltning opadtil og ’professions’-kolleger nedadtil?

Hvad betyder selvledelse, autonomi og profession under nye styringsformer, som er udviklet

sammen med New Public Management? Overvej desuden hvordan selvledelse udfolder sig i

en ny professionskultur. Hvordan kan man forstå selvledelse på nye måder?

16

WORKSHOP 2, DAG 3: HYPERANSVAR OG POLYFONI

Fredag den 3. oktober kl. 9-15 (kaffe og the fra kl. 8.30)

Underviser: Hanne Knudsen

Bi-lærer: Ida Juul

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Mål:

Målet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at analysere egen praksis med begre-

berne hyperansvar og polyfoni.

Indhold:

Om formiddagen er temaet hyperansvar: Der er aktuelt en ambition om at få borgeren til at tage

ansvar for at definere sit eget ansvar, hvad enten det er for egen sundhed, beskæftigelse eller for

børnenes læring. Med forældresamarbejde som eksempel viser Hanne Knudsen, hvordan skolen

ikke længere tager ansvar for at definere forældrenes ansvar i form af krav eller pligter men opfor-

drer forældrene til selv at overveje, hvad ansvaret kunne omfatte. I undervisningen rejses spørgsmå-

let om, hvilke ledelsesudfordringer disse ambitioner skaber, ligesom der spørges til hvilke konse-

kvenser det har for det personlige ansvars form, når det gøres til genstand for offentlig styring.

Om eftermiddagen tages fat på begrebet polyfoni: Organisationer er i dag ikke begrænset til at kun-

ne holde sig til én logik. Hvor uddannelsesinstitutioner tidligere havde pædagogikken som det uan-

tastede omdrejningspunkt og bundlinje, ses uddannelsesinstitutionerne i dag som løsninger på en

række andre problemstillinger som fx integration, sundhed, økonomi. Selvom den fremherskende

logik i uddannelsesinstitutioner fortsat er pædagogisk, kan man således ikke gå ud fra, at det er det

eneste hensyn, der kan lægges til grund for beslutninger i uddannelsesinstitutioner, og det bliver en

ledelsesopgave at se og afveje pædagogiske, økonomiske, politiske, juridiske, kriminalitetsforebyg-

gende, integrationsmæssige, sociale m.fl. hensyn, når der skal træffes beslutninger.

Litteratur:

Knudsen, H. og Andersen N. Å. (2014): Hyperansvar: Når personligt ansvar gøres til genstand for

styring. Dansk Sociologi, 24 (4), s. 65-85. K

Andersen, N. Å. (2002): Polyfone organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4 (2), s. 25-51. K

Knudsen, H. (2009): Familieklassen – et magtfuldt både-og. I Tetler og Langager (red.): Specialpæ-

dagogik i skolen. Gyldendals Lærerbibliotek. K

Rennison, B. (2010): Polyfon ledelse. Paper. Det danske ledelsesakademi. K

Supplerende litteratur:

Knudsen, H. (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og forældre. Fre-

deriksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.

17

Forberedelse:

Læs teksterne. Overvej om der er uklarheder, spørgsmål, du ønsker afklaret i løbet af undervisnin-

gen.

Formiddag: Overvej om og hvordan din organisation søger at styre på det personlige ansvar? Har du

selv været ’udsat for det’? Hvis I samarbejder med forældre, hvad er da målet/målene med det sam-

arbejde?

Eftermiddag: Overvej om din organisation har en eller flere ”bundlinjer”. Hvis I for eksempel har

været ude for at skulle skære ned, fyre, opprioritere el.l. – og hvilke argumenter blev opfattet som

legitime i den sammenhæng? Var der ét grundlæggende – eller var der uforenelige hensyn i spil?

Overvej om du har eksempler på aktiviteter, enheder el.a. som er genkendelige på forskellig vis for

forskellige aktører – ligesom familieklassen er det?

18

WORKSHOP 3, DAG 1: NYE LÆRINGSRUM OG NYE KATEGORISERINGER

Dato og Klokkeslæt: Tirsdag den 28. oktober kl. 10-16 (kaffe og the fra kl. 9.30)

Undervisere: Malou Juelskjær & Helene Falkenberg

Bi-lærer: Ida Juul

Workshop 3

Tirsdag den 28. oktober kl. 10.00-16.00: Kategoriseringsprocesser i uddannel-

sessystemet

Undervisere:

Malou Juelskjær, Helene Falkenberg

Sted:

DPU, Tuborgvej 164

Tid: 10.00-16.00 (kaffe og the fra kl. 9.30)

Mål:

At kategorisere lærere, ledere, studerende/elever er en im- og eksplicit del af ledelsespraksis – men

har altid såvel intenderede som uintenderede effekter. Målet med undervisningen er

1) at give anledning til refleksioner over hvordan (aktuelle) kategoriseringspraksisser og processer

er med til at skabe ledelses- og hverdagslivsbetingelser i uddannelseskontekster

2) at den studerende kvalificeres til at forholde sig refleksivt og etisk til kategoriseringsprocesser af

elever/studerende og medarbejdere.

Indhold:

Vi skal arbejde gennem to forskellige teoretiske optikker på kategorisering. Nemlig en Bourdieusk

og en Foucaultsk/poststrukturalistisk. Vi skal benytte empiri fra forskellige uddannelseskontekster.

Herigennem skal vi arbejde med at få øje på, hvordan kategoriseringspraksisser og –processer sæt-

ter sig igennem som vurderings- og opfattelsesformer og hvordan de tages op og forhandles i hver-

dagslig diskursiv praksis i uddannelsesledelses kontekster.

Undervisningen vil ligeledes synliggøre hvordan forskellige teoretiske optikker giver forskellige

muligheder for at tænke om og handle i forhold til kategoriseringspraksisser og –processer.

19

Litteratur:

Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde – omkring teorien om menneskelig handlen (p. 123-

144). Hans Reitzels forlag.

Hermann, Stefan (2000): Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi. I Peter Møller Peder-

sen, Søren Gytz Olesen. Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlaget PUC.

Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2006): Corporate Fictions. Norsk Tidsskrift for

Kjønnsforskning 3.

Øland, Trine (2012): Det registrerede og det væsentlige – om anerkendelse som praksisform. I An-

dersen, Peter Ø. m.fl.: Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels forlag. 2. udg.

Supplerende (lyst) læsning….

Raffnsøe, Gudmand-Høyer og Thaning (2008): Foucault. Kapitel 9: Samfundet som forbedrings-

hus. Samfundslitteratur.

Juelskjær, Malou (2010).Tilblivelser i/mellem gammel og ny skolearkitektur. Dansk Pædagogisk

Tidsskrift, Vol. 58, No. 1, 2010, p. 82-92.

Juelskjær, Malou (2008): “Resisting and committing to schooling: intersections of masculinity and

academic position” In International Journal of Qualitative Studies in Education. Volume 21, Issue

1, 2008. (Kan downloades gratis når man er på DPB eller på DPUs net).

http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/09518390701768799#.U0JGcldfu3o

Larsen, V og Øland, T (2011) ”’Integrationisme’ i pædagogisk forskning og professionalisme” I

Praktiske Grunde 2011 : 1 http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde1-2011-larsen-oeland.pdf

20

WORKSHOP 3, DAG 2: DEN REFLEKTERENDE PRAKTIKER OG PROBLEMFORMULE-

RING

Onsdag den 29. oktober kl. 9-15 (kaffe og the fra kl. 8.30)

Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul

Bi-lærere: Ida Juul og Helene Ratner

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Indhold:

Om formiddagen holder Helene Ratner et oplæg om Den Reflekterende Praktiker.

Om eftermiddagen holder Ida juul et oplæg omkring ”Den gode opgave” o med særlig vægt på

hvilke overvejelser, den studerende bør gøre sig i forbindelse med formuleringen af en problemfor-

mulering. . Derefter arbejder de studerende i grupper med at formulere foreløbige problemformule-

ringer, som i færdig form fremlægges til diskussion den 19. november.

Litteratur:

Ratner, H (2013): Kapitel 5 i Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akade-

misk Forlag

Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam-

fundslitteratur (kapitel 2)

Forberedelse:

Læs ovenstående

21

WORKSHOP 4, DAG 1: DIAGNOSER OG PROBLEMFORMULERING

Torsdag den 18. november, kl. 10-16 (kaffe og the fra kl. 9.30)

Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul

Bi-lærere: Helene Ratner og Ida Juul

Sted: DPU, Tuborgvej 164

Formål:

Efter denne dag har den studerende fået et overblik over modulets diagnoser og sat dem i relation til

egne problemstillinger. Målet med dagen er, at de studerende får talt deres projekt igennem med

hjælp fra vejleder og medstuderende. Målet er, at de får blik for muligheder i deres projekt samt at

de får præciseret deres problemstilling, så de kan arbejde videre med afsæt i den.

Indhold:

De studerende samler – i samarbejde med underviserne - op på modulets tværgående diagnoser. De

studerende inspireres og inspirerer hinanden til hvilke(n) diagnose, de vil tage afsæt i eksamenspro-

jektet. Om eftermiddagen præsenteres de studerendes foreløbige problemformuleringer. De stude-

rende har desuden fået lejlighed til at finde sammen med medstuderende med samme interesser – til

at skrive eller diskutere med. Denne dag evalueres modulet.

Litteratur:

Forberedelse:

Læs undervisningsplanen igen. Læs dine noter fra modulets undervisning og overvej følgende

spørgsmål:

- Hvilke diagnoser (mere overordnede beskrivelser af udfordringer) er du blevet præsenteret

for i undervisningen?

- Hvad diagnosticeres og hvilke problemstillinger åbnes i de enkelte diagnoser?

- Hvilke særlige udfordringer produceres ledelsesmæssigt, hvis diagnosen er rigtig?

- Hvilke spørgsmål kunne man undersøge videre med afsæt i diagnosen?

- Er der en af diagnoserne, du synes, det kunne være spændende at tage afsæt i i dit projekt?

- Er der noget materiale, du har lyst til at gøre til genstand for analyse?

22

WORKSHOP 4, DAG 3 (FORMIDDAG): FÆLLESFORELÆSNING: QUALITATIVE RE-

SEARCH METHODS: A SWOT ANALYSIS OF CHALLENGES IN QUALITATIVE AP-

PROACHES

Onsdag den. 19. november 10.00-12.30. Kaffe og the 9.30-10.00 foran festsalen.

12.30-13.30 Frokost i Aula

Underviser: John McLeod, prof.emer, Abertay

Sted: Festsal

Indhold:

What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of

less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research?

What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis

framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative

approaches in research.

Litteratur:

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage

McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin

and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84). New York:

Wiley

Forberedelse:

No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general fa-

miliarity with issues in research methodology

23

WORKSHOP 4, DAG 3 (EFTERMIDDAG): DEN GODE OPGAVE

Onsdag den 19. november kl. 13.30-16.00

Undervisere: Ida Juul, Helene Ratner

Bi-lærere: Ida Juul, Helene Ratner

Formål:

At introducere de studerende for principperne bag god opgaveskrivning og til, hvilke krav, der på

modulet stilles til eksamensopgaven.

Indhold:

. De Studerende arbejder i grupper med at diskutere styrker og svagheder i en eksamensopgave fra

en tidligere studerende.

Forberedelse:

En foreløbig skitse til projektdisposition uploades senest en uge inden på blackbord. Den bør inde-

holde følgende elementer: problemformulering (hvad vil du undersøge?), formål (hvorfor vil du

undersøge det?), empiri (hvilket materiale vil du analysere?), analytiske begreber, teorier, metoder

(hvilke begreber vil du bruge i analysen?), fremgangsmåde (hvordan vil du gøre mere praktisk?).

Brug gerne pentagonen, som præsenteres på det akademiske skrivecenters workshops og kan findes

på deres hjemmeside: http://www.dpu.dk/uddannelse/akademiskskrivecenter/

Underviserne præsenterer eksempler på opgaver fra tidligere studerende.

Forberedelse: Læsning af opgave, som vil være lagt ud på Blackboard.

Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam-

fundslitteratur (kapitel 2)

24

INDIVIDUEL VEJLEDNING I GRUPPER

Tirsdag den 2. december og tirsdag d. 16. december

Indhold:

Der er tale om ”individuel vejledning i grupper”, hvor den enkelte studerende får vejledning fra sin

faglige vejleder. De øvrige studerende har lejlighed til at lytte med og byde ind. Studerende som

arbejder sammen i grupper, vejledes sammen.