Embed Size (px)
Citation preview
1
Aktuelle udfordringer i sektoren-Indlæg på PwC Bankseminar
v/direktør Jan Kondrup, Lokale [email protected]
Middelfart, den 26. november 2015
2
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) – hvem er vi?
62 medlemmer
• 22 banker
• 30 sparekasser
• 5 andelskasser
• 1 bank i Grønland
• 2 banker og 2 sparekasser på Færøerne
Ca. 8.000 ansatte og 500 filialer
3
Pengeinstitutternes markedssegmenter for udlånLOPI’s kernemarked er lån til private og til SMV-segmentet i DK
Pengeinstitutternes udlån fordelt
på kategorier
Lån via udenlandske filialer
Lån til store virksomheder
Prioritetslån
Lån til SMV i Danmark
Lån til private i Danmark
Lokale pengeinstitutters
kernemarked
Markedsandel ca. 25 %
Lokale pengeinstitutter er stort
set ikke til stede i dette marked
Lokale pengeinstitutter formidler
fortrinsvis realkreditlån, der ikke
optræder på egen balance
Banksektorudlånet (uden hensyntagen til størrelsesforhold)
Størrelsen af de enkelte segmenter fremgår ikke af figuren, da der ikke findes præcise tal herfor.
Største udfordring: At sikre en fortsat bæredygtig
forretningsmodel i en hastig foranderlig verden
Regulering
Kundeadfærd
og -behov
Lavrentemiljø/
pres på ”toplinjen”Digitalisering/
Disruption?
Politiske
initiativer Trængt
landbrugØkonomisk
vækst
5
Bliver forretningsmodellen ”disrupted”?
• ”Disruption”: Eksisterende forretningsmodel spiller fallit/bryder
helt eller delvis sammen, fordi fremkomsten af mange nye
digitale muligheder får kunderne til hurtigt at falde fra
• Forstærkes af at sektoren er blevet meget hårdere reguleret, den
lave økonomiske vækst og rente, skærpet konkurrence og højere
kundeforventninger
• Kan pengeinstitutternes forretningsmodel fortsat indeholde
både ”relationsbank” (allround rådgivning af kunderne) og
”transaktionsbank” (uden tæt kunderelation, f.eks. betalinger)?
• Det er især betalingsområdet, der nu er under angreb fra nye
indtrængere, der ikke går efter at være bank, men masser af
trafik på nettet!
• Man kan næppe sætte sin lid til, at Finanstilsynet og nye regler
hurtigt vil kunne sætte disse nye indtrængere ”på plads”!
6
Hvad kan man gøre?
• Lade stå til og holde helt fast ved den bestående
forretningsmodel - NÆPPE KLOGT
• Passivt lade nye indtrængere snuppe en del af forretningen
(primært inden for betalingsområdet)- NÆPPE KLOGT, MEN
MÅSKE UUNDGÅELIGT
• Satse på at være ”first mover” med nye digitaliseringsløsninger
– MÅSKE KLOGT FOR NOGLE, MEN OGSÅ DYRT OG FARLIGT
• Begrænse/forhindre ovennævnte indtrængen via tættere og
nye samarbejder - FORNUFTIGT
• Holde fast ved ens kernekompetencer (primært knyttet til
”relationsbank”) og tilpasse ens distributionssystem til
digitaliseringen - FORNUFTIGT
• Være vågen, agil og omstillingsparat - FORNUFTIGT
7
Vigtigt at tilpasse forretnings-
modellen til den digitale fremtid
• Udviklingen kræver ledelsens
opmærksomhed på en anden måde end
tidligere – og stiller også krav til flere
kompetencer i bestyrelsen
• Spørgsmålet er, om man skal stile efter at
blive et softwarehus? - eller om man skal
have en anden tilgang til det digitale
univers?
• For det typiske lokale pengeinstitut vil
løsningen være at holde fast i den
personlige kunderelation, den lokale
forankring samt korte beslutningsveje
• Samtidig med at man kommunikerer ”i
øjenhøjde” via elektroniske kanaler og
sociale medier (e-filialer, proaktiv
rådgivning, ændrede åbningstider)
• For eksempel ved at pengeinstituttets egne
medarbejdere holder videomøder med
kunderne fra filialen - i stedet for at gøre
brug af ”fremmede” medarbejdere ansat i et
call-center
Alle undersøgelser viser, at kunderne prioriterer kvaliteten af
kunderådgivningen højt – også højere end pris og produkter
Jo mere digitaliseret verden bliver - jo vigtigere bliver
kundekontakten og den gode kundeoplevelse, når man
endelig mødes (”Sandhedens øjeblik”)
Selv unge, der er vokset op i en digital verden, vil gerne rådgives
personligt af pengeinstituttet i forbindelse med de store
beslutninger i livet – boligkøb, pensionsopsparing, jobskifte,
skilsmisse osv.
9
• En undersøgelse foretaget af
antropologer fra MADE Design for
Finanssektorens Uddannelsescenter
viser, at de unge ønsker to ting af
banken – tilgængelighed til penge
og rådgivning om penge
• Tilgængeligheden kan klares via pc,
mobiltelefon osv., men rådgivningen
kræver en tillidsfuld relation til
pengeinstituttet/rådgiveren, og det
kræver igen, at man mødes fra tid til
anden
• En dugfrisk analyse fra Accenture i
USA viser i øvrigt, at de amerikanske
lokale pengeinstitutter sidste år fik 5
procent flere kunder i alderen fra 18-
34 år
Ansigt til ansigt
10
Kundetilfredshed – Privatkunder 2015
- ”filialbankerne” topper
65,1
68,8
69,5
69,8
70,1
71,4
72,5
75,8
76,8
77,2
77,7
60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80
Danske Bank
Nordea
Nykredit Bank
Branchen
Jyske Bank
Sydbank
Sparekassen Kronjylland
Spar Nord
Arbejdernes Landsbank
Øvrige banker - LOPI
Handelsbanken
Kilde: EPSI, oktober 2015
11
Fysisk tilstedeværelse fortsat relevant - antal filialer
0
100
200
300
400
500
600
700
800
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015H1
LOPI Danske Bank Nordea
Digital udviklingDen bagvedliggende finansielle infrastruktur skal fungere optimalt.
– I Danmark er det mere eller mindre et sektoranliggende.
Til gengæld konkurreres der på produktsiden
Meget kan klares online. Det er ikke nok (MEN VIGTIGT) at
”sætte strøm til” gamle back-office processer. Teknologien kan også
give merværdi for kunden. Dybest set handler det mere om kunden
end om produktet. Og om at være tilgængelig - både fysisk og online
- OG SÅ HANDLER DET FORTSAT OM TILLID!
De mindre og mellemstore pengeinstitutter har ikke hver især 2-300 mand
siddende i en lukket bunker og lave udvikling og digitalisering!
Nej udviklingsressourcerne er spredt ud på mange fælles selskaber,
herunder LOPI, BOKIS, LP MasterCard, SWIPP, Totalkredit,
Letpension/PFA, AP Pension, DLR Kredit, BankInvest, Sparinvest,
Privatsikring/Codan og ikke mindst IT-centralerne BEC, Bankdata og SDC
samt JN Data.
Eric Clapton ville heller ikke være den samme med kun én streng!
De lokale pengeinstitutters kernekompetencer og styrke ligger i
nærheden, kunderådgivning i øjenhøjde, korte beslutningsveje, gode
samarbejdsrelationer og den lokale forankring og dermed den
gensidige forståelse og afhængighed mellem pengeinstitut, kunde
og lokalsamfund – disse bør ikke sendes på pension eller disruptes!
15
BNP estimater (november 2015)
Faktisk Skøn Skøn
Ændring ift. prognosen fra
november 2014
Skøn Skøn
Pct. år-til-år 2014 2015 2016 2015 2016
USA 2,4 2,4 2,5 -1,1 -0,2
Euroområdet 0,9 1,5 1,8 0,4 0,4
Tyskland 1,6 1,5 1,8 0,5 0,5
Frankrig 0,2 1,1 1,3 0,3 0,2
Italien -0,4 0,8 1,4 0,4 0,5
Spanien 1,4 3,2 2,7 1,2 0,9
Storbritannien 2,9 2,4 2,4 -0,3 -0,2
Japan -0,1 0,6 1,0 -0,1 0,4
Kina 7,3 6,8 6,5 -0,3 -0,2
Indien 7,3 7,2 7,3 0,5 1,0
Kilde: OECD
16
Kvartalsvis BNP-vækst i USA
-2,5%
-2,0%
-1,5%
-1,0%
-0,5%
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Kilde: Bureau of Economic Analysis
17
Inflation i eurozonen
Kilde: Eurostat
-10,0%
-7,5%
-5,0%
-2,5%
0,0%
2,5%
5,0%
7,5%
10,0%
-3,0%
-2,0%
-1,0%
0,0%
1,0%
2,0%
3,0%
2012 2013 2014 2015
Energipriser (h. akse) Forbrugerpriser Forbrugerpriser eksl. Energi
18
Oversigt over dansk økonomi
Faktisk Skøn Skøn
2014 2015 2016
Realvækst i pct.
BNP 1,1 1,6 2,0
Privat forbrug 0,7 1,9 2,3
Offentligt forbrug 0,2 1,2 0,4
Faste bruttoinvesteringer 4,0 0,3 2,8
Eksport 2,6 1,0 3,3
Import 3,8 -0,4 3,9
Vækst i pct.
Inflation 0,6 0,6 1,6
Boligpriser 3,4 5,3 3,6
Antal i tusinde
Bruttoledighed 134 125 117
Kilde: Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Danske Bank
og Nordea samt egne beregninger
19
Dankorttransaktioner og forbrugertillid
-8
-4
0
4
8
12
16
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
110.000
2013 2014 2015
Antal dankorttransaktioner Forbrugertillidsindikator
Kilde: Danmarks Statistik
20
Årlig vækst i bruttoinvesteringer
-15%
-10%
-5%
0%
5%
10%
15%
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
21
Prisindeks for enfamiliehuse (2006=100)
70
80
90
100
110
120
130
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik
22
Udlån og indlån – korrigeret for repo’er
-300
-200
-100
0
100
200
300
1.200
1.300
1.400
1.500
1.600
1.700
1.800
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
Udlån
Indlån
Indlånsoverskud, højre akse
23
Udlånsprocenter
24
Lavrentemiljøet
• En udfordring, som de færreste havde forudset, og som kan vare ved længe!
• Lægger pres på ”toplinjen” og straffer de ”forkerte”
Alene i LOPI’s kreds er der nu et indlånsoverskud på 70 milliarder kr.
• Samtidig har Nationalbanken igen sænket foliorammerne til under
15 milliarder kr. for LOPI’s medlemmer, mens bankens rente på indskudsbeviser
fortsat er minus ¾ % p.a.
25
Anvendelse af Nationalbankens instrumenter
Kilde: Nationalbanken
- Stor overskudslikviditet må ikke indbyde nogen til at forfalde til
”lidt for smarte og alternative” investeringsstrategier.
- ”Gyngerne og karrusellen-effekten” ej tilstede i et ”nulrentemiljø”!
- Derfor: Fastholdelse af stram omkostningsstyring
- Derfor: Ej slækkelse på kreditkvaliteten
- Derfor: Styrkelse af investeringsområdet/”private local banking”
- Derfor: Overveje om ens krav til overskudsgraden fortsat er rimelig. I et lavrentemiljø bør en lavere forrentning af egenkapitalen end
ellers ikke i sig selv anfægte ens forretningsmodel! CAPM!
27
Hvordan er det gået i LOPI’s medlemskreds?
Samlede tal for 1. halvår 2015
• Det danske
• banklandskab
28
Nedskrivninger fordelt på brancher 2014
Kilde: Finanstilsynet
29
Nedskrivningsprocent 2014 (sektor)
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
Pengeinstitutternes nedskrivningsprocent 2014 inden for forskellige brancher
Kilde: Finanstilsynet
30
Realiserede tab (sektor)
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2003 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Udviklingen i pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug
Mio. kr.
Kilde: FinanstilsynetTallene i 2015 og frem vil sandsynligvis også komme til at ligge højt pga. rekonstrueringer af effektive
landmænd og ejerskifte af bedrifter, hvor effektiviteten er for ringe.
Nye politiske toner fra Christiansborg og Finanstilsynet - om, at
banksektoren ikke skal pålægges for mange og for stramme krav :-))
Deltagelse i Bankunionen er også sat på hold!
I pipelinen på reguleringsfronten:
* Indfasning af nye kapitalkrav frem til 2019
* Indfasning af nye LCR-krav frem til 2018
* Direktiv om genopretning- og afvikling 2016-
* Krav om ”nedskrivningsegnede passiver” (TLAC, MREL/NEP)?
* Nye standardmetode fra Basel og nyt ”gulvkrav” for IRB-institutter?
* Nye forventningsbaserede nedskrivningsregler fra 2018
* Kreditregister 2019
* MiFID II fra 2017/2018?
* Diverse tiltag på forbruger-beskyttelsesområdet
32
2%
4%4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5%
2%
1,5%1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5%
4% 2,5% 2% 2% 2% 2% 2%
0,625% 1,25%1,875%
2,5%
+0,5%+1%
+1,5%
+2%
2,5%
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
% af vægtede poster (RWA)
Konjunkturbuffer
Bevaringsbuffer
Supplerendekapital
Hybrid kapital
Egentligkernekapital
Total 9,625%
Total 10,75%
Total 11,875%
Total 13%
Total 8%
Total 8%
Total 8,5%
Indfasning af kapitalbuffere er begyndte i 2015Medfører større fokus på CET1 overdækning
33
Afviklingsfondens formue I
• Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud og
opbygges over en 10-årig periode (målniveau ca. 9 mia. kr.)
• Op til 30 pct. af bidraget kan udgøres af betalings-forpligtelser
• Halvt bidrag senest 31/12 2015 (ca. 450 mio. kr.)
• Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance > 7,5 mia.
kr. eller (passiver - kapitalgrundlag – (summen af indlån <
750.000 kr.)) > 2.250 mio. kr.:
1. Basisbidrag beregnes som instituttets relative andel af
sektorens passiver minus kapitalgrundlag minus (summen
af indlån < 750.000 kr.)
2. Basisbidraget multipliceres med en risikoindikator [0,8-1,5],
som fastsættes af Finansiel Stabilitet
3. Institutterne kan ikke selv beregne beløbet
34
Afviklingsfondens formue II
Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance < 7,5 mia.
kr. og (passiver - kapitalgrundlag – (summen af indlån < 750.000
kr.)) < 2.250 mio. kr.:
B = Passiver i alt minus kapitalgrundlag minus
summen af indlån mindre end 750.000 kr.
Årligt bidrag til
Afviklingsfonden
B < 375 mio. kr. 8.000 kr.
375 mio. kr. < B < 750 mio. kr. 15.000 kr.
750 mio. kr. < B < 1.125 mio. kr. 53.000 kr.
1.125 mio. kr. < B < 1.500 mio. kr. 113.000 kr.
1.500 mio. kr. < B < 1.875 mio. kr. 195.000 kr.
1.875 mio. kr. < B < 2.250 mio. kr. 375.000 kr.
35
Ny nedskrivningsmodel fra 2018
Ændringer i kreditrisiko siden første indregning
12 måneders
forventet kredittab
Brutto bogført
beløb
Forventet tab for
hele løbetiden
Brutto bogført
beløb
Forventet tab for
hele løbetiden
Netto bogført
beløb
Fase 1 Fase 2 Fase 3Første
indregning
Nedskrivning
Effektiv rente
beregnes af…
Væsentlig
forøgelse i
kreditrisiko
Objektiv
indikation for
værdiforringelse
36
Den private sektors nettoopsparing
-8,0
-6,0
-4,0
-2,0
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
19
78
19
79
19
80
19
81
19
82
19
83
19
84
19
85
19
86
19
87
19
88
19
89
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
Procent af BNP
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
Kilde: Danmarks Statistik
37
Den private sektors nettoopsparing – og kriser
-8,0
-6,0
-4,0
-2,0
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
19
78
19
79
19
80
19
81
19
82
19
83
19
84
19
85
19
86
19
87
19
88
19
89
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
Procent af BNP
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
"Kartoffelkuren" IT-krisen
Finanskrisen2. oliekrise
Kilde: Danmarks Statistik
38
Den private sektors nettoopsparing som advarselslampe
-8,0
-6,0
-4,0
-2,0
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
19
78
19
79
19
80
19
81
19
82
19
83
19
84
19
85
19
86
19
87
19
88
19
89
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
Procent af BNP Nedskrivningsprocent
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent
"Kartoffelkuren" IT-krisen
Finanskrisen2. oliekrise
Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet
39
Er udlånsvækst lige om hjørnet?
-15
-10
-5
0
5
10
15
20
25
30
35
-7,5
-5,0
-2,5
0,0
2,5
5,0
7,5
10,0
12,5
15,0
17,5
19
78
19
79
19
80
19
81
19
82
19
83
19
84
19
85
19
86
19
87
19
88
19
89
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent Sektorens udlånsvækst (h. akse)
"Kartoffelkuren" IT-krisen
Finanskrisen2. oliekrise
Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet
