Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholmnaturstyrelsen.dk/media/nst/71566/AAR-Carl Bro_sammenfatning - R… · Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Sammenstilling

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Brædstrup/Våbensholm kortlægningsområde

Side 1

c:\modeaarhus\brædstrup\150708_braedstrup_rapport_endelig.doc

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Brædstrup/Våbensholm kortlægningsområde

Juli 2008

Udgivelsesdato : 21. juli 2008 Projekt : 30.6514.03 Udarbejdet : Peter Sandersen Kontrolleret : Mikael Jørgensen Godkendt : Peter Alfred Petersen


Side 2


INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 BAGGRUND OG FORMÅL 4

2 DATAGRUNDLAG 6

2.1 Dataindsamling og kontrol 6

3 PLANMÆSSIGE FORHOLD 7

3.1 Datagrundlag 7

3.2 Databehandling 7

3.3 Vurderinger/Konklusioner 8

4 GEOFYSIK 10

4.1 Datagrundlag 10

5 VANDFORSYNING 19

5.1 Indledning 19

5.2 Gennemgang af vandværkerne i området 22

5.3 Samlet konklusion på gennemgangen af vandværkerne 30

6 GRUNDVANDSKEMI 33

6.1 Datagrundlag 33

6.2 Databehandling 35

6.3 Sammenfatning 49

7 HYDROLOGI OG HYDROGEOLOGI 50

7.1 Datagrundlag og -behandling 50

7.2 Hydrogeologi 52

7.3 Hydrologi 65

7.4 Sammenfatning 71

8 GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL 72

8.1 Gennemgang af eksisterende beskrivelser, litteratur og kortmateriale 72


Side 3


8.2 Landskabsanalyse 86

8.3 Geologisk opbygning og dannelseshistorie 88

8.4 Sammenfattende vurderinger 106

9 SAMMENSTILLING OG PROBLEMFORMULERING 107

9.1 Planmæssige forhold 107

9.2 Geofysik 107

9.3 Vandforsyning 107

9.4 Grundvandskemi 108

9.5 Hydrologi og hydrogeologi 108

9.6 Geologisk forståelsesmodel 109

10 VIDERE TILTAG 110

10.1 Forslag til område udpegninger 112

10.2 Grundvandets sårbarhed 112

10.3 Vandindvinding og planlægning 113

10.4 Anbefalinger til grundvandsbeskyttelsestiltag 113

BILAGSLISTE

1.1 Dataoversigt

5.1-5.7 Geologiske profilsnit

5.8 Datablade for vandværker

6.1 Fravalgte analyser

7.1 Vejle Amts potentialekort

8.1 Reference- og litteraturliste


Side 4


1 BAGGRUND OG FORMÅL

Nærværende rapport omhandler sammenstilling og vurdering af eksisterende data for de generelle indsatsområder Brædstrup og Våbensholm. Området er vist på neden-stående Figur 1.1.

Våbensholm

Brædstrup

Figur 1.1 Områdelokalisering (ikke i skala)

Indsatsområderne omfatter i alt 79,9 km2 fordelt på indsatsområde Brædstrup (35,5 km2) og indsatsområde Våbensholm (44,4 km2).

Som led i Miljøministeriets gebyrfinansierede opgave med at kortlægge potentielle grundvandsmagasiner og den naturlige beskyttelse heraf, skal de geologiske, hydro-geologiske og grundvandskemiske forhold belyses i kortlægningsområdet.


Side 5


Nærværende opgave er en afsluttende opgave for området. Den skal ende op med en dokumentation for: Planmæssige forhold, udført geofysik, vandforsyning, grund-vandskemi, hydrologi, hydrogeologi, geologi og geologisk forståelsesmodel samt an-befalinger til videre tiltag.

Målet med projektet er indsamling af eksisterende viden om området og sammenstil-ling af denne på en systematisk og overskuelig måde. Projektets konklusion er en problemformulering og anbefalinger til det videre arbejde, således at der skabes grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner.

Arbejdet er udført i perioden april – juli måned 2008.

Rapporten er opbygget i en række fagafsnit, som hver for sig afsluttes med en sam-menfatning. Til slut i rapporten findes en samlet vurdering for områderne samt anbe-falinger af overordnet karakter i relation til en fremtidig beskyttelse af grundvandet.


Side 6


2 DATAGRUNDLAG

2.1 Dataindsamling og kontrol

I forbindelse med nærværende projekt er der indsamlet en lang række data, hvor de primære datakilder er:

• Offentlige databaser (JUPITER_XL, Gerda, JAR) • Eksisterende rapporter • Miljøcenter Århus dokumentdatabase • GIS-temaer fra diverse planer • Digitale data fra grundvandsmodel • Øvrige artikler og kendskab til området i øvrigt

Følgende procedure er anvendt ved dataindsamlingen:

• Digitale data og rapporter er uploadet af Miljøcenter Århus, hvorefter Grontmij | Carl Bro A/S har downloadet data.

• Data lagres herefter på dataserver under sagsnavn med datostempling • Datadækning kontrolleres • Koordinatsystemer checkes

Herefter er data frigivet til de enkelte fagafsnit, hvor den videre databehandling og kontrol er foretaget. Data er registreret i en database, som udleveres i forbindelse med afslutning af projektet.

Der er løbende foregået en dialog mellem Miljøcenteret og Grontmij | Carl Bro A/S for at vurdere data og relevans og eventuelt udveksle nye data.

Generelt er det fundet, at det etablerede datagrundlag er godt og relevant samt har medvirket til at give et overblik over kortlægningsområdet. Der er naturligvis områder med dårligere datadækning såvel i form af data som rapporter.

I Bilag 8.1 er vedlagt en liste med referencer. I de enkelte fagafsnit vil der også være henvisninger til, hvilket datagrundlag og hvilken kontrol der er udført på data.

I forbindelse med den digitale aflevering er der udarbejdet en komplet liste over mate-riale, der er udleveret i forbindelse med nærværende projekt.


Side 7


3 PLANMÆSSIGE FORHOLD

Afsnit 3 omhandler de planmæssige forhold for indsatsområderne Brædstrup og Vå-bensholm.

3.1 Datagrundlag

Vurderingerne i nærværende afsnit er baseret på det udleverede materiale med udgangspunkt i Vejle Amts Regionplan 2005.

Som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, er de tidligere am-ters regionplaner (Regionplan 2005) og vedtagne regionplanstillæg ophøjet til Lands-plandirektiv til og med 2009.

Korttema Kilde Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Regionplan 2005 Områder med drikkevandsinteresser (OD) Regionplan 2005 Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Regionplan 2005 Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) Regionplan 2005 Indsatsområder mht. nitrat Regionplan 2005

Tabel 3.1: Oversigt over datagrundlaget for udarbejdelse af planstatus.

Der er i det modtagne materiale fra Miljøcenter Århus ikke oplysninger om kortlagte arealer på vidensniveau 1 eller 2 efter Lov om forurenet jord. Dette arbejde er igang-sat men ikke rapporteret endnu.

I forhold til korttemaet ”Indsatsområder mht. nitrat” skal der gøres opmærksomt på, at der i materialet fra Miljøcenter Århus ikke fandtes områder i indsatsområderne Bræd-strup og Våbensholm, hvor der i Regionplan 2005 var udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat.

Korttemaerne ”Indvindingsoplande” og ”Lertykkelse” er i henhold til udbudsmaterialet fra Miljøcenter Århus ikke behandlet i nærværende afsnit, men korttemaerne behand-les i øvrige relevante kapitler.

3.2 Databehandling

Databehandlingen i forhold til planstatus er gennemført ved sammenstilling af diverse korttemaer:

• Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) • Områder med drikkevandsinteresser (OD) • Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) • Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) • Indsatsområder (Brædstrup og Våbensholm) • Grænser for kommuner, miljøcentre og regioner

Sammenstillingen er præsenteret på Figur 3.1


Side 8


HorsensKommune

HedenstedKommune

Silkeborg Kommune

Ikast-BrandeKommune

Bryrup Vandværk og Ny Bryrup Vandværk

Vinding Vandværk

Brædstrup

Våbensholm

Nitratfølsomme vandindvingsområder

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser

Områder med drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Nitratfølsomme vandindvindingsområder

Indvindingsoplande udenfor OSD

Samtolket

OBD

OD

OSD

Ikke samtolket

Figur 3.1 Sammenstilling af Regionplan 2005 korttemaer fra Vejle Amt og Århus Amt, hvor data for indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm stammer fra Vejle Amt.

3.3 Vurderinger/Konklusioner

Af sammenstillingen på Figur 3.1 skal følgende fremhæves.


Side 9


Der er fin overensstemmelse i form af sammenfald af grænserne for korttemaerne ”Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD” samt ”Nitratfølsomme indvin-dingsområder”. I forhold til en indsats overfor nitrat i de nitratfølsomme indvindings-områder synes der dog at mangle et korttema for dette. Med henvisning til Vejledning nr. 3, 2000, ”Zonering” fra Miljøstyrelsen anbefales det, at der udarbejdes et sådant korttema.

I forhold til kortlagte arealer på vidensniveau 1 og 2 efter Lov om forurenet jord er der igangsat et arbejde med henblik på kortlægning af vidensniveau 1.

Miljøcenter Århus bør også overveje om den nordlige del af byzonen for Brædstrup skal være med i OSD-området. Endvidere anbefales det, at indsatsområderne og OSD områderne afgrænses, så der er bedst mulig overensstemmelse mellem disse. Der er ikke udarbejdet en figur, som viser konfliktområder mellem de enkelte plan-korttemaer, idet der ikke er fundet sådanne områder.


Side 10


4 GEOFYSIK

4.1 Datagrundlag

Databearbejdningen er baseret på eksisterende data fra GERDA (Geofysisk Relatio-nel DAtabase) og i mindre grad på indhentede rapporter fra Miljøcenter Århus.

I GERDA databasen er der flere emneområder, hvor informationsniveauet er lavt, specielt ved kvalitetsvurdering af de enkelte målinger og andre områder, hvor der ikke er information, specielt gældende for operatør (Contractor).

TEM (TEM, HMTEM, PATEM og SkyTEM) er indberettet til GERDA, og det er muligt at udtrække informationer om både data og modeller.

PACES (PACES / 8-kanalsslæb og PACEP / 3-kanalsslæb) er indberettet til GERDA, og det er muligt at udtrække informationer om både data og modeller.

Wenner og Schlumberger er indberettet til GERDA, og det er muligt at trække infor-mation ud omkring data. Der er ingen information om modeller.

4.1.1 Gennemgang af udført geofysik

I indsatsområderne Brædstrup-Våbensholm er der udført 7 kortlægninger med geofy-sik, der er indberettet til GERDA, se Figur 4.1. Mod syd er der udført én større kort-lægning med SkyTEM,”dk.vejleamt.grundvand-tyrsting-skytem” udført af SkyTEM aps og processeret/tolket af Geofysiksamarbejdet, 2004. I store dele af indsatsområde Våbensholm og i den sydligste del af indsatsområde Brædstrup er der udført en HM-TEM kortlægning af Rambøll i 2001 ”dk.vejleamt.grundvand-vaabensholm”. I store dele af indsatsområde Våbensholm har Dansk Geofysik i perioden 1997 til 2001 ud-ført en kortlægning med TEM og HM-TEM, ”dk.vejleamt.braedstrup-106-33”. I /3/ er det noteret, at dele af kortlægningen ”dk.vejleamt.braedstrup-106-33” er udført af Samfundsteknik A/S i 1996/97 for Brædstrup Vandværk. I det sydvestlige hjørne af indsatsområde, Brædstrup er der få TEM-målinger fra ”dk.vejleamt.grundvand-Klovborg-TEM” udført af Rambøll i 1999. Mod nord i indsatsområde Våbensholm har Geofysiksamarbejdet i 2004 udført en større PACES-kortlægning, ”dk.vejleamt.saarbarhed-BraedstrupNord”. Mod syd i ind-satsområde Brædstrup har Geofysiksamarbejdet i 2004 udført en større PACES-kortlægning, ”dk.vejleamt.saarbarhed-Tyrsting”. Spredt jævnt over de 2 indsatsområ-der er der i perioden 1976 til 1979 udført en række Schlumberger sonderinger af Vej-le Amt, ”dk.vejleamt.grundvand-vejleamt”.

Udover de geofysiske data der er indberettet til GERDA, er der udført en række yder-ligere undersøgelser i de to indsatsområder:

� Århus Universitet ved Holger Lykke og Egon Nørmark har i perioden 2005 – 2006 udført en refleksionsseismisk undersøgelse ved Tyrsting /21/.

� Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffen har i 2004 udført en HEM-undersøgelse i området ved Brædstrup /30/.


Side 11


� COWI har langs 2 profiler (13.3 km) udført refleksionsseismik (seismisk vibra-tor) i 2003 /2/.

� GEUS har udført GPR (Ground Penetrating Radar) i et område ved Brædstrup.

Figur 4.1 Placering og udstrækning af den udførte geofysik.

4.1.2 Datatæthed og kvalitet (data / modeller)

I det store område mod syd med SkyTEM er datadækningen god og opfylder de krav Grontmij | Carlbro har til datadækning. Se Figur 4.1. Der er ingen krav til datadækning fra Geofysiksamarbejdet, men Grontmij | Carl Bro mener, at en dækning svarende til 16 stk. TEM-sonderinger pr. km2 (200 – 250 meter mellem de flyvelinier) giver en god dækning.


Side 12


Enkelte steder i urbaniserede områder er der huller som følge af koblede data og dermed bortfilterede data. I store dele af indsatsområde Våbensholm og i den sydlig-ste del af indsatsområde Brædstrup er der udført en HM-TEM kortlægning. Kortlæg-ningen er med ca. 8 målinger pr. km2, hvilket er mindre end normalt for en TEM-kortlægning. Enkelte steder i den sydlige del af indsatsområdet er der bortfiltreret en-kelte HM-TEM-sonderinger, sikkert en kombination af stor dybde til den gode leder og stor tæthed af kulturelle ledere. Mod nord i indsatsområde Brædstrup har Dansk Geo-fysik aps udført en større kortlægning med TEM og HM-TEM. Kortlægningen er lige-ledes udført med ca. 8 målinger pr. km2. Der er ingen kvalitetsparameter for TEM data i GERDA, (TEMDAT ! QUALITY=null). Grontmij | Carl Bro har derfor valgt at se på (TEMSEG!SEGCOUPLED) i GERDA, samt de repræsenterede modeller som repræsentant for data kvalitet. For model kva-litet er der set på residual for de enkelte modeller. Se Figur 4.2.

(TEMSEG!SEGCOUPLED) giver information om, hvorvidt der er koblede data eller koblede segmenter i data. Modellerne for SkyTEM er overvejende i den gode kategori (residual < 0.5) og kun i mindre omfang i kategorien middel (residual 0.5 – 1.0). Grontmij | Carl Bro ser ingen grund til at reprocessere eller retolke de udførte Sky-TEM-målinger i forbindelse med fremtidigt arbejde.

Kvalitetsparametre for TEM-data:

God: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 0), (0 = Ingen data i segmentet er koblet)

Middel: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 3), (3 = Der er ikke foretaget en vurdering, om der er koblede data i sonderingen)

Dårlig: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 1 og 3 eller 2 og 3) og ingen model til knyttet datasættet, (1 = Der er koblede data i segmentet, 2 = Der er data i sonderingen, som er koblet, men der er ikke indberettet i hvilke segmenter, de findes)

Kvalitetsparametre for TEM-model:

God: (Residual < 0.5)

Middel: (Residual >0.5 - <1.0)

Dårlig: (Residual > 1.0) Figur 4.2 Kvalitetsparametre for hhv. TEM-data og TEM-model udfra informatio-

ner i GERDA.


Side 13


Figur 4.3 Kvalitet af den udførte geofysik

I et ca. 18½ km2 stort område mod syd og et ca. 20 km2 stort område mod nord har Geofysiksamarbejdet udført PACES (8 kanals-slæb). Se Figur 4.1. Den overordnede datadækning er god og er dækkende for det samlede område. Kortlægningerne er sket med 200 - 250 meter mellem profillinierne, og Grontmij | Carl Bro mener derfor, at gældende standard med 200 – 250 meter mellem profillinierne er opfyldt, og at de indhentede data derfor kan benyttes ved sårbarhedsvurderinger. Geofysiksamarbej-det har ingen anbefalinger til tæthed af PACES-profillinier.


Side 14


Figur 4.4 Kvalitet af den udførte PACES (8 kanalsslæb).

Ved (PACESDAT!QUALITY) er værdien = 1, uden at denne værdi er oversat til en kvalitet. Grontmij | Carl Bro har valgt at se bort fra denne nomenklatur. (PACES DAT!STANDEVI) er værdien = nul, og der er derfor ingen information om standardaf-vigelsen for de enkelte datasæt. Ved kvalitetssætningen af data har Grontmij | Carl Bro i stedet valgt at se på antal kanaler i det udførte datasæt. Ved PACES (8-kanalsslæb) er en god måling der, hvor der er data for 6 til 8 kanaler. Tilsvarende er en middel-måling en måling med data fra 4 til 5 kanaler, og en dårlig måling er data fra 1 til 3 kanaler (Se Figur 4.5).


Side 15


Kvaliteten af PACES er overvejende god, og det er kun få steder, (primært i start eller slut af profillinier), hvor der er enkelte målinger med middel til dårlig data kvalitet samt i et mindre område mod nord, hvor der i forbindelse skov er mindre god data/model kvalitet. Ofte vil så få og spredte områder med middel til dårlig datadækning ikke på-virke en tolkning med LCI eller tilsvarende, hvor der trækkes information sideværts langs profilet. Ved en standardusikkerhed på 5 % i forbindelse med tolkning vil et re-sidual < 1.5 være normalt og betragtes som godt. Højere residualer kan fremkomme pga. 2D-effekter, støjede data samt dataspikes der ikke er fjernet under dataproces-sering, eller fordi en optimal model ved tolkning ikke er fundet. Modellerne er altover-vejende i den gode kategori, og modellerne betragtes som resultat af en god tolkning.

Grontmij | Carl Bro ser ingen grund til at reprocessere eller retolke de udførte PACES-målinger i forbindelse med fremtidigt arbejde.

Kvalitetsparametre for PACES-data / PACEP-data:

God: (PACEPOS!NUMCHAN >6) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) eller (PA- CEPOS!NUMCHAN =3) og (PACESHEA!NUMCHAN =3)

Middel: (PACEPOS!NUMCHAN >4 og <5) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) eller (PACEPOS!NUMCHAN =3) og (PACESHEA!NUMCHAN =3)

Dårlig: (PACEPOS!NUMCHAN <3) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) eller (PA- CEPOS!NUMCHAN =1) og (PACESHEA!NUMCHAN =3)

Kvalitetsparametre for PACES-model / PACEP-model:

God: (Residual < 1.5)

Middel: (Residual >1.5 - <3.0)

Dårlig: (Residual > 3.0)Figur 4.5 Kvalitetsparametre for hhv. PACES/PACEP-data og PACES/PACEP -

model ud fra informationer i GERDA.

Spredt over begge indsatsområder er der udført Schlumberger-sonderinger, se Figur 4.1. På baggrund af GERDA har det ikke været muligt at kommentere kvaliteten af de indsamlede data.

4.1.3 Kote for god leder (KGL)

Den gode elektriske leder er defineret som et lag med modstand mindre end 12 Ohmm. Den beregnede kote for den gode leder er vist som kontureret kort i Figur 4.6.

Der er store variationer i niveauet for den gode leder med variation mellem ca. kote 20 i området mellem Tyrsting by og Ring by og til ca. kote -240 ved området Tyrsting. I indsatsområde Brædstrup ligger koten af den gode leder højere end for indsatsom-råde Våbenholm. Mod syd ved Tyrsting er der tegn på en begravet dal, ”Tyrstingda-len” /56/.


Side 16


Figur 4.6 Kontureret kort for koten for den gode leder.

4.1.4 Vurdering af de anvendte geofysiske metoder

Det tidligere Vejle Amt har gennemført sammenligninger af resultaterne af forskellige geofysiske metoders anvendelse i det aktuelle område, indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm /20/. På baggrund af disse vurderinger udarbejdes en kortfattet vur-dering af den geofysiske kortlægning af de overfladenære jordlag i området. Denne vurdering vil blive anvendt i de efterfølgende sårbarhedsbetragtninger.

En væsentlig del af BURVAL-projektet /20/ har været at teste og sammenligne for-skellige kortlægnings- og undersøgelsesmetoder. De anvendte metoder kan splittes op i 3 grupper:

1. Fladedækkende kortlægningsmetoder (3D)

• HEM – (Helikopter ElektroMagnetisk undersøgelse)


Side 17


• SkyTEM – (Helikopter Transient ElektroMagnetisk metode) • PACES – (8 kanalsslæb / Pulled Array Continuous Electric Sounding)

2. Liniedækkende kortlægningsmetoder (2D)

• GeoRadar – (GPR – Ground Penetrating Radar) • Seismik

3. Punktdækkende undersøgelsesmetoder (1D)

• Boring • Lithologiske analyser • Vandanalyser • Logs

De fladedækkende kortlægningsmetoder har deres fokus på at beskrive den rumlige udbredelse af lagene. Begrænsninger i opløsningsevne betyder, at dette kun kan ske i et overordnet omfang. Ved de liniedækkende metoder er der en højere opløsnings-evne, og de giver derfor i højere grad information om konkrete strukturer og former langs profilerne. De liniedækkende metoder er dyrere end de fladedækkende meto-der og benyttes derfor på udvalgte steder i forhold til resultater fra fladedækkende undersøgelser. De punktdækkende undersøgelsesmetoder benyttes på nøglelokalite-ter, hvor der er behov for helt præcise oplysninger om jordlagenes og grundvandets beskaffenhed.

Ved en sammenstilling af de fladedækkende kortlægningsmetoder skal der skeles til, at de forskellige geofysiske metoder ”ser” jordlagene på forskellig måde. Med den geoelektriske metode (PACES) måles vertikale modstande, og med elektromagneti-ske metoder (HEM & SkyTEM) måles horisontale modstande – derved er der pga. jordens anisotropieffekt forskel på de målte modstande. De geoelektriske metoder (PACES) måler højere modstande, end de elektromagnetiske metoder (HEM og Sky-TEM) vil måle på de samme jordlag.

Ud fra /20/ er det for de enkelte metoder konkluderet, at:

Geoelektrisk metode (PACES): • Er god til at opløse geologien i de overfladenære lag – detaljeret kortlægning • Har en begrænset indtrængningsdybde (15 – 30 meter) • Kan i nogle områder være svær at gennemføre på grund af begrænset fremkommelighed • Giver ofte problemer med ødelagte afgrøder og markskader • Resultaterne viser god overensstemmelse med boringer og forventet geologi

Helikopterbåren elektromagnetisk metode (HEM): • Midler over store afstande, hvilket begrænser den laterale opløsning • Indtrængningsdybden er tilstrækkelig ved sårbarhedsvurderinger, men ofte utilstrækkelig ved ressourcekortlægning • Begrænset – nogle steder fejlagtig – vertikal opløselighed i de overfladenære lag


Side 18


• Har problemer med at kortlægge i områder med mange koblingselementer • Resultaterne inkluderer koblede sonderinger, hvilket skaber usikkerhed for den geologiske tolkning • Bortset fra de øverste lag viser resultaterne generelt en god overensstemmelse med boringer og forventet geologi • Der er problemer med højdesætning af data

Helikopterbåren elektromagnetisk metode (SkyTEM): • Giver robuste og relativt fejlfri data, da koblede data frasorteres før tolkning • Leverer midlede modstande i de øverste ca. 20 meter • Har en begrænset lateral opløsningsevne • Har en relativ god vertikal opløsningsevne • SkyTEM har en stor indtrængningsdybde • Har problemer med at kortlægge i områder med mange koblingselementer • Bortset fra de øverste lag viser resultaterne generelt en god overensstemmelse med boringer og forventet geologi

Generelt for de 3 fladedækkende metoder (PACES, HEM og SkyTEM): • Alle 3 metoder er på hver sin måde anvendelig i sårbarhedskortlægning • PACES er bedst ved detaljeret sårbarhedskortlægning • SkyTEM kortlægger dybtliggende strukturer, men giver også nogen oplysning om sårbarhedsforhold • HEM er billig, hurtig at udføre, giver nogen oplysning om sårbarhedsforhold og nogen oplysning om dybtliggende strukturer

4.1.5 Vurderinger/Konklusioner

I indsatsområderne Våbensholm og Brædstrup er der udført 7 geofysiske kortlægnin-ger, som er indberettet til GERDA. Herudover er der udført 2 seismiske undersøgel-ser og en HEM kortlægning. Kvaliteten af de indsamlede data er generelt god, og der er en god datadækning indenfor begge indsatsområder. Der er dog datasvage områ-der, hvor datatætheden af TEM ikke er helt i overensstemmelse med gængs praksis. I /19/ er det beskrevet, at datadækningen stedvist er mindre god samt at den gode le-der ikke i alle tilfælde kortlægges, som følge af en mindre indtrængningsdybde af SkyTEM i forhold til HM-TEM/TEM.


Side 19


5 VANDFORSYNING

5.1 Indledning

5.1.1 Formål

Formålet med dette afsnit er at indsamle eksisterende viden om indvinding og borin-ger ved de almene vandforsyninger i området og sammenstille denne. Konklusioner-ne i nærværende afsnit vil indgå i den endelige konklusion for hele projektet.

5.1.2 Datagrundlag

Der er med udgangspunkt i områdets JUPITER registrerede indvindingsboringer, da-ta behandlet under afsnittet ”Grundvandskemi” og data behandlet i afsnittet ”Geolo-gisk forståelsesmodel” udarbejdet en sammenstilling og vurdering af vandforsynings-strukturen og grundvandsindvindingen i området.

Input til problemformuleringen vedr. datagrundlaget vil blive kommenteret under de relevante afsnit samt samlet op i den samlede konklusion.

5.1.3 Vandforsyning i området

Brædstrup og Våbensholm indsatsområder har pt. 9 almene vandværker.

Der er foretaget en analyse af indberetninger vedr. aktuel indvinding i JUPITER. Ana-lysen er lavet for året 2005, da 2006 havde væsentlige mangler i indberetningen, og 2007 endnu ikke er inddateret i JUPITER.

Som det ses af nedenstående Figur 5.2, varetages ca. 83 % af den samlede indvin-ding af almene vandforsyninger henholdsvis offentlige fællesvandforsyninger (8 %) og private fælles vandforsyninger (75 %). I områdets JUPITER CL data er der ikke regi-streret indvinding fra større industri og dambrug.

Der er 2 færre indberetninger af indvinding i 2005, end der er givet tilladelser.

Den samlede indberettede indvinding i 2005 er på ca. 566.000 m³. Den samlede tilla-delsesmængde er på ca. 1.215.000 m³.

Der er på nedenstående Figur 5.1vist et oversigtskort over, hvordan indvindingstilla-delserne er fordelt over området. Derudover er der med farvekode vist, i hvilket stør-relsesinterval indvindingstilladelsen er. Af oversigtskortet fremgår det, at størstedelen af indvindingstilladelserne er under 100.000 m³/år.


Side 20


Figur 5.1 Fordelingen af indvindingstilladelser i kortlægningsområdet.

Fordeling af indvinding kortlægningsområde Brædstrup 2005

43.987; 8%

422.744; 75%

5.352; 1%

86.198; 15%

7.380; 1%

Offentlige fælles vandforsyningsanlæg Private fælles vandforsyningsanlæg

Husholdninger, 3-9 husstande Markvanding

Andet enkeltanlæg

Figur 5.2 Fordeling af indvindingen i indsatsområde Brædstrup på forskellige indvindingskategorier. (m³/år; % -andel af samlede indvinding).


Side 21


Geologi ved kildepladser

Der er i kortlægningsområdet optegnet i alt 7 overordnede profilsnit, hvis placering er vist på Figur 5.3. Profilerne er placeret, så de krydser vandværkerne i området. For-målet med profilerne er, at visualisere den overordnede geologi som den kan ses i boringerne langs profilerne. Profilerne er udarbejdet i MIKE GeoModel. Profilerne er vedlagt i Bilag 5.1 til 5.7.

Figur 5.3 Oversigtskort over geologiske profilsnit.

Af Figur 5.4 fremgår endvidere de registrerede indvindingsoplande for området samt hvilke vandværker, der er vurderet i kategorien rimelig.

Der vil under de respektive vandværkes dataskema blive henvist til, hvilket geologisk profilsnit der er gældende for det aktuelle vandværk.

Boringernes alder

Der er i indsatsområdet ca. 53 registrerede aktive indvindingsboringer fordelt på alle indvindingskategorier.


Side 22


Figur 5.4 Oversigt over vandværker og indvindingsoplande. Vandværker med vurderingen ”rimelig” er markeret med gul. Blå markering angiver vurdering ”god”.

Boringer udført efter 1980 som udgør 28 % af boringerne i indsatsområdet, kan for-ventes at være i god stand med gode oplysninger om boringens konstruktion og lerspærre. Boringer udført i perioden 1960 – 1979 som udgør 64 % af boringerne i indsatsområdet, kan have risiko for begyndende tæring af stålforerør, hvilket kan medføre indsivning i boringen. Samtidig kan oplysninger omkring materialevalg ved lerspærre være meget mangelfulde. Boringer, der er udført før 1960, svarende til 2 % af boringerne i indsatsområdet, har betydelig risiko for gennemtæring af stålforerør, hvorfor boringernes tilstand bør undersøges. Boringer uden dato udgør 6 %.

I vandværksskemaet for de almene vandværker er der angivet en dato for borearbej-dets afslutning, samt om der er registrerede oplysninger om lerspærren.

5.2 Gennemgang af vandværkerne i området

Der er på baggrund af dataudtræk fra Jupiter, samt udleveret materiale fra Miljøcenter Århus, udarbejdet et dataark for hver af de almene vandforsyninger i området. Da-taarket viser relevante data for det pågældende vandværk herunder kortudsnit med placering af vandværk, boringer, indvindingsopland og forurenede lokaliteter (V1 og V2). Ligeledes er der angivet en tidsserie for indvindingen gennem de seneste 5 år.


Side 23


Der er i Grundvandskemi afsnittet udpeget komponenter i råvandet, som der bør væ-re øget fokus på, der er i dataskemaet om muligt vist tidsserier for pågældende fo-kuskomponenter.

I de følgende afsnit er der for hvert enkelt vandværk foretaget en vurdering af tilgæn-gelige data og deres betydning. Der er således lavet et afsnit for hvert vandværk, hvor der ikke gentages oplysninger som fremgår af dataskemaet, men udelukkende konkluderes og kommenteres såfremt data har givet anledning til rød eller gul marke-ring i vurderingen.

Nedenstående er givet et eksempel på en vurdering af en række parametre for det enkelte vandværk. Vurderingen er foretaget i tre kategorier; God (grøn), Rimelig (gul) og Dårlig (rød). Hvis vurderingen bliver gul eller rød kommenteres baggrunden herfor i de enkelte afsnit. Gule og røde vurderinger vil endvidere blive samlet op i forslag til problemformulering, såfremt der tegner sig et generelt billede.

En samlet grøn vurdering kræver ikke yderligere tiltag, en samlet gul vurdering kræ-ver øget fokus, og en samlet rød vurdering kræver plan om handling. Det gælder f.eks, hvis der er manglende oplysninger om en parameter af central betydning (ek-sempelvis sårbarhed).

Figur 5.5: Eksempel på vurdering af vandværket på enkelt parametre samt i nederste række en samlet vurdering.

Der vil i det sidste afsnit blive foretaget en samlet vurdering for hele området ud fra de enkelte vurderinger.

Dataskemaerne for de enkelte vandværker findes i Bilag 5.8.

Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger

Boring 1 Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed – nitratføl-somhed

Sårbarhed – beskyttende lerlag

Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring 2

Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed – nitratføl-somhed


Grundvandskvalitet Boring 3

Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed – nitratføl-somhed


Grundvandskvalitet Samlet vurdering


Side 24


5.2.1 Bjerrebo Vandværk

Indvindingsanlæg

Boring 106.1129 er meget lavtydende.

Sårbarhed

Det beskyttende lerlag i 106.1129 og 106.1239 er mindre end 15 meter.

Grundvandskvalitet

Der er fundet pesticid i boring 106.1129.

Figur 5.6: Vurdering af Bjerrebo Vandværk.

5.2.2 Brædstrup Vandværk

Sårbarhed

Det beskyttende lerlag i 97.543 er mindre end 5 meter. Der mangler data for det be-skyttende lerlags tykkelse for boringerne 97.544, 97.546 og 97.547. Nitratniveauet i boring 97.543 er forhøjet.

Grundvandskvalitet

Nitrat er over kvalitetskravet i boring 97.543. Der er fokus på pesticider i boringerne 97.471 og 97.547. Der er fokus på nitrat og sulfat i boring 97.545.


Boring 106.1129 Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed – nitratføl-somhed


Grundvandskvalitet Pesticid Boring 106.1239

Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed – nitratføl-somhed




Side 25


Figur 5.7: Vurdering af Brædstrup Vandværk.


Boring 97.471 Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed – nitratføl-somhed


Grundvandskvalitet Fokus på pesticid Boring 97.472

Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed – nitratføl-somhed


Grundvandskvalitet Boring 97.543



Grundvandskvalitet Nitrat over kvalitetskravet Boring 97.544

Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed – nitratføl-somhed

Ingen data


Ingen data



Ingen data


Grundvandskvalitet Fokus på nitrat og sulfat Boring 97.546



Ingen data




Ingen data

Grundvandskvalitet Fokus på pesticid Samlet vurdering


Side 26


5.2.3 Funkisbyens Vandværk

Figur 5.8: Vurdering af Funkisbyens Vandværk.

5.2.4 Grædstrup Vandværk

Sårbarhed

Det beskyttende lerlag i 97.808 er mindre end 15 meter.

Figur 5.9: Vurdering af Grædstrup Vandværk.

5.2.5 Hårup Vandværk

Indvindingsanlæg Boring 106.355 er meget lavtydende.

Grundvandskvalitet

Der er en stigende tendens for sulfat i boring 106.1178 men dog langt under kvali-tetskravet.


Boring 97.859 Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed – nitratføl-somhed







Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed – nitratføl-somhed




Side 27


Figur 5.10: Vurdering af Hårup Vandværk.

5.2.6 Sønder Vissing Vandværk

Figur 5.11: Vurdering af Sønder Vissing Vandværk.

5.2.7 Træden-Gammelstrup Vandværk

Sårbarhed

Nitratniveauet er svagt forhøjet for boring 97.812.







Grundvandskvalitet Stigende tendens for sulfat Samlet vurdering









Side 28


Grundvandskvalitet

Der er en svagt stigende tendens for sulfat i boring 97.673 og en svagt stigende ten-dens for nitrat i boring 97.812. Der er desuden fundet pesticid i boring 97.812. Alle fund er langt under kvalitetskravene.

Figur 5.12: Vurdering af Træden-Gammelstrup Vandværk.

5.2.8 Voervadsbro Vandværk

Sårbarhed

Der mangler oplysninger om beskyttende lerlag for boringerne 97.849 og 97.850.

Grundvandskvalitet

Der er fundet pesticid i boringerne 97.849 og 97.850. Der er kun tale om 1 prøve fra hver boring og under kvalitetskravet.

Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig Bemærkninger



Grundvandskvalitet Svagt stigende tendens for sulfat



Grundvandskvalitet Svagt stigende tendens for nitrat. Fund af pesticid

Samlet vurdering


Side 29


Figur 5.13: Vurdering af Voervadsbro Vandværk.

5.2.9 Åstruplund Vandværk

Sårbarhed

For de to sløjfede boringer 106.352 og 106.358, er det beskyttende lerlag under 5 meter.

Grundvandskvalitet

For boring 106.352 var der en svagt stigende tendens for sulfat.




Ingen data




Ingen data



Side 30


Figur 5.14: Vurdering af Åstruplund Vandværk.

5.3 Samlet konklusion på gennemgangen af vandværkerne

Nedenstående er vist et lagkage-diagram hvoraf den procentvise fordeling mellem vurderingerne fremgår.


Boring 106.352 Sløjfet Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed – nitratføl-somhed


Ingen data

Grundvandskvalitet Stigende tendens for sulfat Boring 106.358 Sløjfet


Ingen data


Ingen data






Ingen data




Side 31


Samlet vurdering af vandværkerne i indsatsområde Brædstrup

44%

56%

0%

God Rimelig Dårlig

Figur 5.15 Lagkage-diagram over fordeling af vurderingerne.

Som det ses af Figur 5.15 er alle indvindingerne vurderet til at være i god eller rimelig stand.

På Figur 5.16 er fordelingen af den andel, der er vurderet til at være i rimelig stand vist.

Fordeling af gule vurderinger

23%

23%

15%

39%Ydelse

Sårbarhed lerlag

Sårbarhed Nitrat

Grundvandskvalitet

Figur 5.16 Lagkage-diagram over fordelingen af rimelige (gule) vurderinger.


Side 32


Som det ses af Figur 5.16, er det ca. 40 % af de rimelige vurderinger, der stammer fra vurderingen af grundvandskvaliteten, mens resten af vurderingerne fordeler sig no-genlunde ligeligt på sårbarhed (lerlag/nitrat) og ydelse.


Side 33


6 GRUNDVANDSKEMI

6.1 Datagrundlag

6.1.1 Datakvalitet

Databearbejdningen er baseret på eksisterende data fra Jupiter XL samt på udleve-rede data fra private brønde og boringer i Horsens Kommune. Ved en sammenstilling af antal analyser vurderes det, at kun ca. 80 % af analyserne er kommet ind for 2006, 45 % for 2007 og kun 1 % for 2008. Der vil derfor foreligge en lang række analyser som mangler godkendelse hos kommunerne inden indlæsning i Jupiter XL.

For at sikre at data har en vis kvalitet, er data udvalgt således, at analyser fra før 1980 er fravalgt. Derigennem undgås meget høje detektionsgrænser, som vil kunne give forkerte konklusioner af de grundvandskemiske forhold. Data fra før 1980 vurde-res at udgøre ca. 10 % af de samlede analyser. For analyser fra før 1980 er der dog undersøgt for et mindre antal parametre for hver analyse end efter 1980.

Ud over at ældre data er fravalgt, er der foretaget et fravalg af data som har fortegn !, >, D, *, S, / og E. Disse fortegn omfatter bl.a. gennemsnit, skønnet og afvigende. Åbenlyst fejlbehæftede data er også udeladt. Dette er sket ved at sammenligne med andre analyser fra samme filter samt en beregning af ionbalancen for den pågælden-de prøve. I Bilag 6.1 er der vist en liste over fravalgte analysenr. og parameternr. Det er valgt at anvende analyser, som afviger i ionbalancen på maksimalt ± 10 %. Kun ca. 2 % af analyserne afviger mere end ± 5 % i ionbalancen. For disse analyser er der ikke identificeret åbenlyse fejl, hvorfor de er medtaget i kortlægningen.

I forbindelse med opgaven er der leveret en række data fra drikkevandskontrol af ikke almene anlæg i Horsens Kommune. Disse analyser omfatter nitrat, fosfat, lednings-evne og pH. Der er data fra 69 anlæg, herunder er der kun koblet til dgu. nr. for to an-læg. Det vurderes, at prøverne ikke er taget ved boringen men derimod ved køkken-hane eller vandhane udendørs. Der foregår dog kun en meget begrænset vandbe-handling. For de 69 anlæg foreligger der kun boringsdybde i begrænset omfang. Bo-ringerne ved disse anlæg opfattes dog som værende korte med en boringsdybde un-der 20 meter samt generelt af dårlig kvalitet.

Tages kun boringer fra Jupiter XL med ind i analysen vurderes datadækningen i om-rådet som værende begrænset. I store områder findes der ingen eller kun et begræn-set antal data.

Når data fra private brønde og boringer inddrages i analysen, ser billedet dog umid-delbart anderledes ud. Men boringerne vurderes som korte og ikke repræsentative for grundvandet, som indvindes af almene vandforsyningsanlæg. Endvidere er der for hver privat brønd eller boring kun analyseret for et begrænset antal parametre. Data-kvaliteten vurderes derfor som ikke tilfredsstillende pga. den begrænsede datadæk-ning.


Side 34


6.1.2 Tærskelværdier

For at kunne visualisere grundvandskvaliteten, er der for de enkelte parametre opstil-let en klassifikation. Baggrunden for klassifikationen er, at det skal være muligt visuelt at identificere de enkelte problemparametre samt at få et generelt indtryk af grund-vandets kvalitet til drikkevandsformål.

6.1.3 Beregningsforudsætninger

Som grundlag af klassifikation af grundvandsressourcen i vandtyper er Miljøstyrel-sens klassifikationstabel anvendt. Ved uoverensstemmelser er der lagt mindre vægt på indholdet af ilt og forvitringsindekset. De primære parametre i klassifikationen har derfor været nitrat, sulfat og jern. Ved inkonsistens mellem redoxparametrer i den se-neste analyse fra et indtag, er det valgt at inddrage redoxparametre fra tidligere ana-lyser fra samme indtag.

Til beregning af forvitringsgraden er følgende formel anvendt.

[ ] [ ]( ) [ ]−++ += 322 / HCOMgCasgradForvitring

Til beregning af ionbytningsgraden er følgende formel anvendt.

[ ] [ ]−+= ClNasgradIonbytning /

Til beregning af kalkmætningsgraden er følgende formel anvendt.

[ ] [ ]( )( )( )CalcitpH KHCOCagsgradKalkmætnin /10**log 3,10

32 −−+=

Hvor KCalcit er 10-8,3

I vandtypediagrammet, Figur 6.2 er de grundvandskemiske data præsenteret på grundlag af deres Na/(Na+Ca) og (Ca+Mg)/HCO3 forhold. Herunder angives om prø-ven er oxideret, svagt eller stærkt reduceret. I diagrammet angives endvidere en ion-byttet vandtype. Det er vigtigt at være opmærksom på, at beregningsforudsætninger-ne er forskellige fra ionbytningsgraden som præsenteres i Figur 6.6. Vedr. vandprø-vens iltningsgrad, så beregnes denne også forskelligt fra vandtypen præsenteret på Figur 6.3.

Hvis ikke andet er angivet, er vurderingen foretaget på grundlag af den seneste ana-lyse af den enkelte parameter i indtaget.

6.1.4 Øvrige mangler og fejl

En række boringer, hvorfra der er foretaget analyser, indeholder ikke oplysninger om indtag eller filterdybde.


Side 35


6.2 Databehandling

Den samlede grundvandskemi er beskrevet indledningsvist vha. et piperdiagram, Figur 6.1, samt et grundvandstypediagram, Figur 6.2. I et piperdiagram kan den en-kelte prøves vandtype illustreres, men også dens sammenhæng til andre vandprøver kan illustreres.

Kortlægningsområdet er karakteriseret ved på den ene side en calcium-magnesium eller calcium-natrium vandtype. På anionsiden kan grundvandet karakteriseres som en bikarbonat eller bikarbonat-chlorid-sulfat vandtype. Generelt er grundvandet på kationsiden meget homogent. Antallet af boringer hvorfra der findes analyser er dog begrænset.

I et vandtypediagram kan den enkelte analyses eller det enkelte indtags vandtype il-lustreres. Generelt er kortlægningsområdet karakteriseret ved en ferskvands- eller blandingsvands-type. Blandings- og ferskvandstypen fordeler sig over både oxidere-de og svagt reducerede redoxtyper.

Redoxforholdene er geografisk illustreret vha. inddeling af de enkelte indtag efter vandtyper, Figur 6.3.

Figur 6.1 Piperdiagram for alle analyser i kortlægningsområde Brædstrup/Våbensholm


Side 36


Figur 6.2 Vandtypediagram.

I indsatsområderne ses både oxiderede og reducerede vandtyper. De jern/sulfatholdige indtag er dog i markant overtal. Ilt- og nitratholdigt grundvand er jf. Figur 6.3kun truffet i boring 97.543 og 97.812.

Der ses ingen sammenhæng mellem dybde af indtaget og nitratindholdet, hvilket er il-lustreret på Figur 6.4. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en række indtag er angivet med toppen af indtaget i 0 m u.t. Dette er ikke korrekt, idet de reelt er angivet uden dybde af toppen af indtaget.


Side 37


Figur 6.3 Vandtype. jf. Miljøstyrelsen 2000.

0

20

40

60

80

100

120

140

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Nitrat mg/l

Dyb

de

mu

t.

Figur 6.4 Nitratindhold i forhold til dybden af top indtag (m u.t.).


Side 38


Figur 6.5 Forvitringsgrad

Forvitringsgraden angiver primært, i hvilket omfang andre syrer end kulsyre er neutra-liseret ved opløsning af kalk.

Generelt viser de grundvandskemiske data, at grundvandet er forvitret. Dette indike-rer, at grundvandet er påvirket af nitrifikation, pyritoxidation og hydrolyse. Ionbytningsgraden angiver, i hvilken grad grundvandet er blevet mere fersk med ti-den, idet primært natriumioner som blev bundet til sedimentet under mere saline for-hold, frigives til grundvandet når natriumkoncentrationen falder i det gradvist mere ferske porevand. Natrium bliver ombyttet med primært calcium. En ionbytning på over 1,25 vurderes som markant. Omvendt vurderes en ionbytning på under 0,75 at angive en markant omvendt ionbytning.


Side 39


Figur 6.6 Ionbytningsgrad.

Ionbytningsgraden er over 0,7 i en stor del af området, hvilket normalt viser neutralt til ionbyttet grundvand. Dette kan indikere, at grundvandet overvejende er godt beskyt-tet. Dette afspejles dog ikke i fundene af nitrat i de private brønde og boringer samt den generelt lave dæklagstykkelse. Dette skyldes, at ionbytningen er beregnet på grundlag af analyser fra indtag som ligger i stor dybde. I vandtypediagrammet (Figur 6.2) er det dog illustreret, at grundvandet ikke er ionbyttet. Årsagen til at grundvandet ikke karakteriseres som ionbyttet i Figur 6.2, skyldes det generelt meget lave indhold af chlorid. Det vurderes, at metoden anvendt i Figur 6.6 beskriver ionbytningsgraden bedst, og det dybere grundvand vurderes derfor generelt som ionbyttet.

Kalkmætningsgraden angiver grundvandets mætningstilstand i forhold til sedimentet. En kalkmætning på 0 angiver ligevægt. Grundvand med en mætningsgrad på over 0,5 anses for at være overmættet.


Side 40


Figur 6.7 Kalkmætningsgrad.

Generel ses, at grundvandet er mættet til overmættet i det meste af området. Grund-vandet er dog undermættet i to dybe boringer, 97.808 og 97.758 med filtertop i hhv. 126 mut. og 90 mut. Disse to boringer er filtersat i Miocænt kvartssand, hvilket kan forklare undermætningen.

Nitratindholdet som afbilledes på figur 6.8 afspejles også i vandtypen, Figur 6.2. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at datakvaliteten er så begrænset, at det for en lang række boringer, hvori der er målt for nitrat, ikke har været muligt at identi-ficere vandtypen. Nitratanalyserne giver derfor det mest udbredte billede af redoxfor-holdene i grundvandet. Der skal dog i den forbindelse tages hensyn til, at en lang række af analyserne givetvis stammer fra korte boringer af tvivlsom kvalitet.


Side 41


Figur 6.8 Nitrat

Nitratanalyserne viser, at der i de korte boringer findes nitrat. Men også i en række dybere boringer, f.eks. 97.660, 97.610, 91.114. 97.116A, 97.230 og 97.664 ses nitrat. Derimod viser en række korte boringer f.eks. 97.547, 97.546 og 97.545 ikke nitrat, på trods af at top filter ligger ca. 13 m u.t. Denne forskel skal nok ses i lyset af arealan-vendelsen omkring disse boringer, Figur 6.9, da de førnævnte korte boringer er belig-gende under skovområde, hvorimod den nærved liggende 97.543, som er kraftigt på-virket, ligger ved landbrugsarealer.

Generelt viser kortlægningsområdet lave indhold af sulfat i boringerne jf. Figur 6.10. Der ses ingen sammenhæng mellem sulfatkoncentrationen og dybden. Ud af 12 bo-ringer hvor der findes data til vurdering af udviklingstendensen, kan der ses en sti-gende tendens i 4 boringer 106.1178, 106.352, 97.545 og 97.673, mens der ses en faldende tendens i en boring 97.812 (Figur 6.11).


Side 42


Figur 6.9 Nitratindhold i udvalgte boringer

De 4 boringer hvori der ses et stigende sulfatindhold findes i jern/sulfatzonen, mens boring 97.812, hvori der ses et faldende sulfatindhold, findes i iltzonen. Boring 97.673 og 106.1178 repræsenterer dybere indtag. Selv i disse indtag ses stigende sulfatind-hold. I den korte boring 97.545 ses den mest markante stigning i sulfat. Boringen er den korte boring, som ligger nærmest ved boring på 97.543, hvori der ses 68-80 mg nitrat/l. Dette indikerer, at der sker nitratreduktion omkring boring 97.545; dog har ni-tratfronten ikke nået boringens indtag endnu.


Side 43


Figur 6.10 Sulfat


Side 44


0

20

40

60

80

100

120

140

01-01-1993 01-01-1995 01-01-1997 01-01-1999 01-01-2001 01-01-2003 01-01-2005 01-01-2007

Dato

mg

/l

106. 1178

106. 352

97. 545

97. 673

97. 812

Figur 6.11 Sulfatindhold i udvalgte boringer


Side 45


Figur 6.12 Chlorid

I området ses generelt lave chloridkoncentrationer (Figur 6.12), og der ses ingen sammenhæng mellem dybden af indtaget og chloridindholdet.

I indsatsområderne ses kun lave indhold af arsen (Figur 6.13). Således er det højeste målte indhold 1,9 µg/l i boring 97.849.

Der ses en tendens til forhøjede værdier af aggressiv CO2 i hele indsatsområdet. Derimod viser analyser for fosfor, nikkel og fluorid lave værdier. Ingen af disse para-metre udgør noget problem mht. vandbehandlingen hos de almene forsyningsanlæg.

Der er fundet en række pesticider og metabolitter i kortlægningsområdet, Figur 6.14. Boring og stofnavn er angivet i tabel 6.1.


Side 46


Figur 6.13 Arsen


Side 47


Figur 6.14 Pesticider

Boring Filter Top af filter Bund af filter Stof 97.355 1 0 0 Atrazin, desethyl- 97.355 1 0 0 Atrazin 97.355 1 0 0 Atrazin, desisopropy 97.355 1 0 0 Hexazinon 97.547 1 12 17 2,6-Dichlorbenzamid 97.849 1 27 36 Atrazin, desisopropy 97.850 1 27 36 2,6-Dichlorbenzamid 97.812 1 64 70 2,6-Dichlorbenzamid 97.890 1 0 0 Atrazin, desisopropy 97.890 1 0 0 Hexazinon 106.1129 1 63 72 2,6-Dichlorbenzamid Tabel 6.1: Fund af pesticider i seneste analyse.


Side 48


Derudover er der i tidligere analyser fundet BAM i boring 97.355, bentazon i 97.547 samt atrazin, desisopropy i 97.471. Atrazin, desisopropy og Atrazin, desethyl- er nedbrydningsprodukter efter atrazin.

Det hyppigste fundne stof er nedbrydningsproduktet 2,6-Dichlorbenzamid også kaldet BAM. BAM’s moderstof er Dichlobenil.

Dichlobenil har været aktivstoffet i totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. Produk-terne har været anvendt i perioden 1965 til 1997, men er nu forbudt. Prefix og Caso-ron har været anvendt på en lang række arealer og af en lang række forskellige bru-gergrupper.

Herunder har produkterne været anvendt på

• Gårdspladser • Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladser og udenomsarealer) • Plantager (under buske og træer på frugt- og granplantager, på gårdspladser) • Planteskoler (bede, gang- og stiarealer) • Koloni- og nyttehaver • Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer) • Enfamilieshuse (indkørsler, bede, gang- og stiarealer) • Parker/grønne områder/kirkegårde (gang- og stiarealer, bede, legearealer) • Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer) • Offentlige bygninger som skoler, hospitaler mv (gang- og stiarealer, legearea-

ler) • Veje (vejrabatter, fortove, stier) • Vandværksgrunde

Atrazin har været aktivstoffet i en række totalukrudtsmidler, herunder Lindinger Atra-zin, Agro Atrazin, Atrazin 47%, DLG Atrazin 50, DLG Atrazin granulat, Vectal, Ge-saprim 500 FW, PLK-Atrazin 50 Fl, Holtox F, Pramitol 5 G, Pramitol AT, og Pramitol AT 50 F. Produkterne har været anvendt i perioden 1960 til 1994, men er nu forbudt. Atrazin har været brugt som herbicid hovedsageligt på majsmarker og udyrkede arealer. Stoffet har dog også været anvendt i juletræsplantager og hos planteskoler.

Hexazinon har været anvendt i perioden 1978 til 1994 som aktivstof i en række mid-ler, herunder Velpar, Velpar L. Hexazinon har været anvendt som totalukrudtsmiddel i bl.a. juletræsplantager, i planteskoler og på uopdyrkede arealer.

I boring 97.547, 97.812 og 106.1129 hvor der ses pesticider og/eller nedbrydnings-produkter efter pesticider, ses også et forhøjet sulfatindhold - koncentration over 50 mg/l. Fundene kan derfor tyde på en øget sårbarhed omkring boringen eventuelt for-årsaget af indvinding. I boring 97.355, 97.849, 97.850 og 97.890 ses flere kilder til pesticidforurening meget tæt ved boringerne, som kan være årsag til fundene.


Side 49


Der er endvidere fundet aromatiske kulbrinter i en række boringer. Herunder er der i seneste analyse fundet toluen og benzen i 97.849 og toluen i 97.850. Det vurderes dog, at disse og de tidligere fund i andre boringer er falske positive. Der er ingen sammenhæng mellem fund og evt. forureninger. Det har endvidere i efterfølgende analyser ikke være muligt at genfinde de enkelte stoffer.

Derudover er der ikke påvist indhold af andre miljøfremmede stoffer fra boringerne i kortlægningsområdet.

6.3 Sammenfatning

Generelt viser kortlægningsområdet, at der er vandkvalitetsproblemer med en række parametre i specielt det terrænnære grundvand. I analyserne fra de eksisterende vandværksboringer ses mindre problemer mht. nitrat men en række fund af pestici-der. Inddrages derimod analyser fra private brønde og boringer, ses massive proble-mer mht. nitrat i det terrænnære grundvand.

Dette hænger sammen med det meget begrænsede dæklag over det terrænnære øv-re grundvandsmagasin. Derimod er de øvrige indtag tilhørende almene vandforsy-ninger placeret dybt. I visse områder ses der dog nitrat i selv stor dybde. Dette, samt det stigende sulfatindhold i visse dybe boringer, indikerer, at det ikke er givet, at det dybe grundvand er velbeskyttet. Specielt den terrænnære, men også den regionale og i mindre omfang den dybe grundvandsforekomst, må på grundlag af de vandke-miske analyser betegnes som sårbare overfor nitrat.

Der er kun i begrænset omfang analyseret for miljøfremmede stoffer i området. Pesti-cider er der dog undersøgt for i stor udstrækning. Dette har resulteret i fund af bl.a. BAM, hexazinon samt atrazin og dets nedbrydningsprodukter. Disse fund er forven-tede, når man ser på områdets arealanvendelse og sårbarhed.


Side 50


7 HYDROLOGI OG HYDROGEOLOGI

7.1 Datagrundlag og -behandling

7.1.1 Datagrundlag

I det indsamlede materiale for indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm, findes en lang række GIS-filer og enkelte rapporter, som har relevans for behandlingen af de hydrogeologiske forhold. Materialet findes i referencelisten.

7.1.2 Gennemgang af data

Materiale som har været særligt vigtigt i beskrivelsen af de hydrogeologiske forhold er BURVAL (2006), Basisanalyse Århus og Vejle Amt /69/ og /67/, Grundvandsmodel opstillet i samarbejde mellem Vejle Amt og Carl Bro /68/ samt diverse GIS tabeller, såsom potentialekort og administrative tabeller fra regionplan mv.

Det udleverede potentialekort er dannet på baggrund af Miljøcenterets aktive potenti-alekort. Potentialekort er udarbejdet med to ækvidistancer på henholdsvis 2,5 meter og 5 meter. Potentialekortet bygger ikke på en detaljeret magasingennemgang og er generelt ikke dannet ud fra synkronpejlerunder. Det forventes dog at afspejle det overordnede strømningsmønster for grundvandet. Potentialekortet som er dannet ud fra det aktive potentialekort dækker kun delvist kortlægningsområdet.

For kortlægningsområdet findes også et overordnet potentialekort, som er genereret af Vejle Amt (Vejle Amt, 1998). På baggrund af en synkronpejlerunde foretaget i 2002 har Vejle Amt optegnet et lokalt potentialekort for området omkring Brædstrup (Vejle Amt, 2002). Kortet er simpelt kontureret og der er ikke foretaget tolkning.

Herudover er der anvendt oplysninger fra PCJupiter (på XL-format).

7.1.3 Kort beskrivelse af numerisk grundvandsmodel opstillet i perioden 2003-2005

Der er i perioden 2003-2005 opstillet en numerisk grundvandsmodel for Indsatsområ-derne Brædstrup og Våbensholm. Modellen er opstillet ved brug af præ- og postpro-cessoren Groundwater Modeling System (GMS) og beregnet i grundvandsmodelko-den Modflow2000.

Figur 7.1: Modelområde og indsatsområderne, Brædstrup og Våbensholm. Den opstillede hydrostratigrafiske model er markeret med gråt (fra Vejle Amt, 2006)viser modelområdet, som har et samlet areal på 410 km2. Modelområdet dækker op-landet til Brædstrup Vandværk, og 11 mindre vandværker: Addit, Slagballebakke, Sdr. Vissing, Træden-Gammelstrup, Funkisbyen; Voervadbro; Grædstrup, Bjerrebo, Åstruplund, Tønning og Hårup.

Vejle Amt har opstillet en fem-lags hydrostratigrafisk model for en del af modelområ-det. Modellen er konceptualiseret og overført til grundvandsmodelprogrammet, som en pixelmodel. De områder som ikke er dækket af den af Vejle Amt opstillede geolo-giske model, er blevet opstillet ved brug af pixelmodel metoden. De to modeller er ”smeltet” sammen til en hybridmodel.


Side 51


Figur 7.1: Modelområde og indsatsområderne, Brædstrup og Våbensholm. Den opstil-lede hydrostratigrafiske model er markeret med gråt (fra Vejle Amt, 2006)

Den stationære grundvandsmodel er opstillet med 2000 data, og kalibreret mod ob-servationspejlinger fra 2000 for hele modelområdet og mod data fra én synkronpejle-runde foretaget i området omkring Brædstrup i 2002.

Der er især lagt vægt på synkronpejlerunden, da denne giver et øjebliksbillede og derfor ikke indeholder de tidslige forskelle, som pejlinger hen over et år vil indeholde. Desuden er medianminimumvandføringen anvendt i kalibreringen af vandløb.

Modelområdet er inddelt i 20 modellag med hver 6644 beregningsceller. Størrelsen af beregningscellerne er 250x250 meter.

Grundvandsmodellen er opstillet med et tilfredsstillende resultat. Den kalibrerede mo-del har en fin overensstemmelse med Vejle Amts overordnede potentialekort, samt med trykniveauobservationer i udvalgte boringer. Pejlinger, som tydeligt ikke hører til det overordnede potentiale men til et terrænnært sekundært magasin, simuleres min-dre godt.


Side 52


Der er fire vandløbsstrækninger som ikke simuleres tilfredsstillende, hvilket skyldes at vandløbsstrækningerne ikke har fuld kontakt med det overordnede potentiale og ge-nerelt problemer med skala i opløsning af vandløb i modellen (valg af cellestørrelse i den numeriske grundvandsmodel).

Modellen opfylder ikke alle opstillede nøjagtighedskrav, men det er Carl Bros vurde-ring at modellen kan anvendes til blandt andet at simulere oplande til eksisterende og kommende indvindinger. Det er dog nødvendigt at forholde sig kritisk til resultater som vedrører områder tæt omkring de mindre godt kalibrerede vandløb.

I grundvandsmodellen er udført to scenarier:

• Indvindingsoplande til vandværker indenfor kortlægningsområdet, beregnet som ”robuste” 100 års oplande.

• Indvindingsopland til Brædstrup Vandværk med pålagte usikkerhedsbånd.

7.2 Hydrogeologi

7.2.1 Grundvandsmagasiner

I basisanalysen Århus Amt /69/ er grundvandsforekomsterne i indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe fore-komster.

På Figur 7.2: Terrænnære grundvandsforekomster til Figur 7.4 ses fordelingen af grundvandsforekomsterne.

Den overordnede definition er, at terrænnære forekomster har kontakt med vandløb, regionale har nogen kontakt med vandløb, mens dybe ikke har kontakt med vandløb. Alle grundvandsforekomster indenfor de kortlægningsområdet er betegnet som hø-rende til magasintypen ”Sand”.

Som det ses er de lokale og regionale grundvandsforekomster fordelt over næsten hele kortlægningsområdet. Grundvandsforekomster er kun tolket som fraværende i ganske få afgrænsede områder.

De dybe grundvandsforekomster er tolket til at være til stede i næsten hele indsay-sområdet Brædstrup, på nær tæt inde omkring Brædstrup by. For Våbensholm ind-satsområdet er hele den nordlige del tolket til at indeholde dybe sammenhængende grundvandsforekomster. I den sydlige del er der defineret nogle få afgrænsede fore-komster.

I perioden 2003 til 2005 er der for området opstillet en grundvandsmodel /68/, som igennem perioden er blevet forbedret og udbygget i takt med at data er blevet tilgæn-geligt fra BURVAL projektet /23/. Grundvandsmodellen er oprindelig opstillet i 2003 som en enkel pixelmodel i et samarbejde mellem Vejle Amt og Carl Bro. I opdaterin-gen af denne 1. generationsmodel er i sær den geologiske model blevet forbedret. Blandt andet ved opstilling af en digital geologisk vektormodel for kortlægningsområ-det.


Side 53


Vektormodellen følger ikke de definerede grundvandsforekomster, idet den er opstillet som en fem lags model med to magasiner og to aquitarder og en i praksis impermea-bel bund. Det har ikke været muligt direkte at sammenligne den opstillede grundvandsmodel /68/ med de definerede grundvandsforekomster fra basisanalysen. Der kan dog laves en form for sammenligning ved at illustrere mægtigheden af det nedre magasin i vek-tormodellen. På Figur 7.5 ses mægtigheden af det nedre magasin i vektormodellen.

Sammenlignes Figur 7.5 med Figur 7.4 ses væsentlige lighedstræk. Det vandførende magasins mægtighed mindskes i den sydlige del af indsatsområde Våbensholm sva-rende til, at der ikke er defineret dybe grundvandsforekomster i den sydlige del af ind-satsområde Våbensholm. Dette skyldes formodentligt, at det nedre magasin i vektor-modellen kan opfattes som en blanding af de i basisanalysen definerede regionale og dybe grundvandsforekomster.

Udarbejdes et tilsvarende kort til illustration af mægtigheden af det øvre magasin ses, at magasinet er til stede i begge indsatsområder; typisk varierende imellem 30 til 75 meters mægtighed med en tendens til lidt tykkere magasin i den sydlige del af Vå-bensholm indsatsområde, (kortet er ikke illustreret i teksten eller som bilag). Dette er i fin overensstemmelse med, at der i basisanalysen er defineret terrænnære grund-vandsmagasiner i hele den geografiske udstrækning af begge indsatsområder.

Det er vurderet, at de udpegede grundvandsforekomster i basisanalysen er i god overensstemmelse med den opstillede geologiske model for kortlægningsområdet.


Side 54


Figur 7.2: Terrænnære grundvandsforekomster


Side 55


Figur 7.3: Regionale grundvandsforekomster

Figur 7.4: Dybe grundvandsforekomster


Side 56


Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

BrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrupBrædstrup

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Gud

enå

Guden

å

Gud

enå

Guden

å

Guden

å

Gud

enå

Guden

å

Matt ru

pÅ

Matt ru

p ÅM

att rup Å

Mattru

pÅ

Mattru

p ÅM

attrup

ÅM

attrup Å

Mattru

p ÅM

attrup Å

VåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholmVåbensholm

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

NIMNIMNIMNIMNIMNIMNIMNIMNIM

KLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORGKLOVBORG

BRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUPBRYRUP

BRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUPBRÆSTRUP

Nedre magasin (Vektormodel)Enhed i meter

0 to 1515 to 3030 to 5050 to 7575 to 100

100 to 222

Figur 7.5: Mægtighed nedre magasin (vektormodel)

7.2.2 Potentialekort og grundvandsskel

I indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm er der i PC-Jupiter XL registreret i alt 2.679 pejlinger pr. 28/4-2008. Pejlingerne er fordelt på i alt 260 selvstændige borin-ger. Pejleboringerne og fordelingen er visualiseret på Figur 7.6. Figuren viser at ho-vedparten af pejleboringerne kun indeholder ganske få pejlinger (112 boringer inde-holder kun én pejling). Disse enkeltpejlinger er generelt indhentet i forbindelse med etableringen af boringen, hvorfor der må forventes en stor spredning i alderen af pej-lingerne.


Side 57


((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((( ((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((( (((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((( (((((((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((( (((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

((((((((( (((((((((

(((((((((

((((((((( (((((((((((((((((((((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((((((((((((((((((((

((((((((((((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

(((((((((

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå


Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Gud

enå

Guden

å

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Guden

å

Gud

enå

Guden

å

Mattru

p ÅM

attrup

ÅM

attrup Å

Mattru

p ÅM

attrup Å

Mattru

p ÅM

attrup

ÅM

attrup Å

Mattru

pÅ


Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

Nim

dru

pb

æk

BRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUPBRÆDSTRUP




Antal pejlinger pr. boring

((((((((( 20 til 2 500((((((((( 10 til 20((((((((( 5 til 10((((((((( 2 til 5((((((((( 0 til 2

Figur 7.6: Boringer i kortlægningsområde Brædstrup/Våbensholm, hvor der er registreret en eller flere pejlinger i PC-Jupiter

Der er indrapporteret 3 nye pejlinger i kortlægningsområdet siden 1. januar 2006. De 3 nye pejlinger er fordelt på 3 boringer. Siden 1. januar 1998 er der registreret 1049 nye pejlinger i forbindelse med 39 forskellige boringer i PC-Jupiter. I en enkelt DGU boring nr. 97.21 er alene de 963 pejlinger registreret siden 1998. DGU nr. 97. 21 er beliggende i den sydøstligste del af indsatsområde Brædstrup relativt tæt på Guden-åen (1 km). Pejletidsserien er vist på Figur 7.7. Grundvandsspejlet varierer kun gan-ske få meter, såfremt der ses bort fra fejlmålinger.


Side 58


Grundvandspotentiale

45

50

55

60

janua

r 1941

janua

r 194

9

janua

r 195

7

janua

r 1965

janua

r 1973

janua

r 1981

janua

r 198

9

janua

r 199

7

janua

r 2005

janua

r 2013

Tid

Ko

te [

m]

DGU nr. 97. 21

Figur 7.7: Pejletidsserie for DGU nr. 97. 21

Der findes data fra en synkronpejlerunde foretaget af Vejle Amt i sommeren 2002. Data fra synkronpejlerunden findes i PC-Jupiter, men ikke i LOPIS. Synkronpejlerun-den dækker ca. 34 pejlepunkter fordelt i et geografisk større område end kortlæg-ningsområdet.

Miljøcenter Århus har udleveret et potentialekort i to ækvidistancer, som delvist dæk-ker kortlægningsområdet. Potentialekortet er udarbejdet den 19-12-2005 af det davæ-rende Århus Amt /70/. Potentialekortet er ikke anvendt i den videre beskrivelse.

Vejle Amt har i 1998 /64/ udarbejdet et overordnet potentialebillede, som dækker hele det forhenværende Amt og dermed også de to indsatsområder.

Vejle Amts overordnede potentialebillede /64/ for de dybe kvartære aflejringer, se bi-lag 7.1, viser at afstrømningen er kraftigt styret af landskabets topografi samt vand-løbssystemerne i forbindelse med Gudenåen og Salten Å. Afstrømningen foregår lo-kalt mod de dominerende vandløb, og hovedafstrømningen foregår mod nordøst med udløb i Mossø.

De højeste trykniveauer findes på plateauet vest for Brædstrup by med en værdi på ca. 70 meter. De laveste trykniveauer findes i retningen mod Mossø, langs Guden-åen, med et trykniveau på ca. 35 m. Der er relativt små gradienter i store dele af kort-lægningsområdet, men særligt Gudenåen giver nogle markante trykniveaugradienter, hvilket er sammenfaldende med ændringer i topografien.


Side 59


På Figur 7.8 ses en afbildning af terrænmodellen, hvorpå potentialelinier fra Vejle Amts overordnede potentialekort er draperet.

Figur 7.8: Landskabets topografi illustreret som en 3D model, hvorpå det overordnede potentialekorts konturlinier er draperet /64/

Det skal bemærkes, at det lader til at Mossø, Salten Langsø og Gudenåen er fikseret med støttepunkter til bestemte trykniveauer på potentialekortet. Dette vurderes at væ-re en rimelig antagelse.

I området vest for Brædstrup by er det overordnede grundvandspotentiale beliggende op mod 50-60 meter under terræn, hvilket giver mulighed for en stor umættet zone og indtil flere sekundære magasiner. Nimdrup bæk/Dalbæk samt flere mindre tilløb til Gudenåen er kotemæssigt placeret noget højere end det overordnede potentiale. Det betyder, at disse vandløb hovedsageligt afvander sekundære magasiner.

De nærmeste overordnede vandskel er beliggende sydvest for Mattrup å, nord for Salten å/Salten Langsø og sydøst for Gudenåen.

Gradienten på grundvandspotentialet er generelt lille, hvis man ser bort fra anomalier i potentialebilledet. Gradienten er i størrelsesordnen 1-3 0/00. Som nævnt varierer gra-dienten på potentialet omkring lokale top- og lavpunkter. Der er en tendens til en stej-lere gradient i retning mod Gudenåen.


Side 60


Generelt er pejlinger nyere end 1. januar 1998 konsistente med Vejle Amts overord-nede potentialekort. Lige nord for Brædstrup by er der to nyere pejlinger, som afviger med op til 20 meter (DGU nr. 97. 466 og 97. 487). Det er vurderet ud fra filterplace-ring/boringsdybde, at de to pejlinger viser det primære regionale grundvandspotentia-le.

Det vurderes, at de få nye pejlinger registreret siden 1998 ikke vil betyde en signifi-kant ændring af det overordnede potentialebillede. Hovedstrømningsretningen mod Mossø vil bibeholdes, men lokalt vil der være ændringer eksempelvis tæt omkring Brædstrup by.

Synkronpejlerunden i 2002 gav anledning til udarbejdelsen af et lokalt potentialebille-de optegnet som et simpelt kontureret potentialekort (Vejle Amt, 2002). Potentialekor-tet bærer præg af ikke at være tolket med hensyn til dominerende vandløb og søer.

Ved en sammenligning mellem Vejle Amts overordnede potentialebillede og det loka-le potentiale billede er der en del sammenfald, men også nogle uoverensstemmelser. Gudenåen er styrende for trykniveauet, ligesom gradienten øges ved Brædstrup by. Det lokale potentialekort mangler dog helt det relativt store plateau (kote 70-75 meter) i potentialebilledet nord og vest for Brædstrup by.

Magasinforholdene i de definerede vandforekomster kan henføres til en af følgende kategorier:

• Frit magasin: Vandspejlet er lavere end koten til magasinets øvre begræns-ning

• Spændt magasin: Vandspejlet er højere end magasinets øvre begrænsning, det vil sige at magasinet overlejres af et semi- eller impermeabelt lag

• Ægte artesisk magasin: Vandspejlet er højere end terræn

De terrænnære sekundære vandforekomster kan nogle steder være frie magasiner, men overordnet er de spændte. Magasinforholdene i de regionale og dybe vandfore-komster er overvejende spændte. Vandløbene Gudenåen, Mattrup å og Salten å må dog nogle steder forventes at have skåret sig gennem de vandstandsende lag.

Enkelte steder indenfor kortlægningsområdet må det forventes, at der optræder arte-siske forhold, primært langs vandløbene. Det stemmer fint overens med analyser af topografiske kort, hvor der ses flere områder langs vandløbene, som er markeret som fugtige/våde.

7.2.3 Grundvandsdannelse

Der er i litteraturen foretaget en række estimeringer af nettonedbøren og/eller grund-vandsdannelsen. Den væsentligste reference er et GIS-tema over nettonedbøren be-regnet i forbindelse med DK-modellen /63/. Vejle Amt har fået beregnet nettonedbørskort, oplandsbalance og kvælstofover-skudskort i 2003 af Watertech /66/. I dette projekt indgik også beregning af distribue-ret grundvandsdannelse på vandløbsoplandsniveau. Den distribuerede grundvands-dannelse er anvendt i den opstillede grundvandsmodel.


Side 61


Beregningen af nettonedbøren til DK-modellen er oprindeligt foretaget på døgnværdi-er for nedbør og potentiel fordampning i de aktuelle 40x40 km klimagrid. Den er ænd-ret i Figur 7.9, således at den gennemsnitlige årlige nettonedbør for perioden 2000-2005 (begge år medtaget) er angivet i 1000x1000 meter gridceller.

Nettonedbøren i DK-modellen er distribueret forskelligt til højt- og lavtliggende områ-der, endvidere antages det, at den potentielle fordampning er større for skovområder end for landbrugsområder. For vådområder antages, at der sker en potentiel for-dampning året rundt. Nettonedbøren er også distribueret i forhold til jordtype.

Den beregnede nettonedbør i DK modellen fordeler sig i intervallet 55 til 520 mm/år med et gennemsnit på 330 mm/år. Gridceller tæt omkring vandløbene har typisk den laveste nettonedbør. De gridceller med de højeste værdier for nettonedbør findes i den nordlige del af indsatsområderne, i særdeleshed i indsatsområde Våbensholm. Vejle Amt fik i 2003 beregnet nettonedbørskort, vandbalancer mv. for en stor del af vandløbsoplandene i Vejle Amt. Nettonedbørskortet skulle anvendes som input til grundvandsmodeller, i forbindelse med indsatsplanlægning, ved vandindvindingstilla-delser, VVM sager mv.

Nettonedbørskortet er beregnet på baggrund af data fra GIS-lag med arealanvendel-se (Corine+, Corine fra Vejle Amt), AIS (DMU), Jordartskort (GEUS), Jordklassifice-ringskort (Danmarks Jordbrugsforskning), befæstede arealer, nedbør 10 km kli-magrid, potentiel fordampning i 40 km klimagrid, temperatur i 40 km klimagrid, sol-skinstimer (DMI), vandingstilladelser. Der er i beregningerne anvendt Jord-plante-atmosfære-modellen Daysy. I de videre beregninger af en middelgrundvandsdannel-se (perioden 1990-2001) er nettonedbøren og en simpel nedbør-afstrømningsmodel, ved navn NAM anvendt.

Der er enkelte vandløbsoplande i grundvandsmodelområdet, hvor grundvandsdan-nelsen ikke var estimeret. Til brug i den opstillede grundvandsmodel blev der disse steder estimeret en værdi fra en nærliggende polygon (afstrømningsopland). Det dre-jer sig særligt om de nordligst beliggende områder som støder op til eller er beliggen-de i Århus Amt.

Grundvandsdannelsen er anvendt som input parameter i grundvandsmodellen og er vist på Figur 7.10.

Ved en sammenligning mellem den beregnede nettonedbør ved brug af DK modellen og den beregnede grundvandsdannelse ses, at de er af samme størrelsesorden. Di-stribueringen er mere detaljeret i nettonedbørsberegningerne.

Grundvandsdannelsen varierer fra 320-390 mm pr. år med en arealvægtet gennem-snitlig grundvandsdannelse for perioden 1990-2001 på 344 mm pr. år.

En forskel i fordelingen af grundvandsdannelse og nettonedbør er ikke nødvendigvis en indikation for en fejl. Distribueringen kan være forskellig, fordi sammenligningen foretages mellem grundvandsdannelse og nettonedbør. Forskellen mellem grund-vandsdannelse og nettonedbør er hovedsageligt bidraget til vandløbsafstrømning.


Side 62


Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå


Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

Å


Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

k





Nettonedbør DK-modelgennemsnit 2000-2005 [mm/y]

-84 to 0

0 to 100

100 to 150

150 to 200

200 to 250

250 to 300

300 to 350

350 to 400

400 to 450

450 to 677

Figur 7.9: Nettonedbør, som gennemsnitsværdi i perioden 2000-2005 i mm pr. år /63/

Nettonedbøren kan tages som et udtryk for den maksimale potentielle grundvands-dannelse. Normalt vil grundvandsdannelsen være noget mindre, idet dræn- og vand-løbs-afstrømningen skal fratrækkes nettonedbøren.


Side 63


Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå

Gud

enå


Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Guden

å

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

ÅM

attrupÅ

Mattrup

Å


Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

kD

albæk

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Dalbæ

k

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

kN

imdrup

bæk

Nim

drupbæ

k





GrundvandsdannelseVejle Amt [mm/y]

-840 to

100 to 150 to 200

to 250300

Figur 7.10: Grundvandsdannelse anvendt i grundvandsmodellen /66/

Omkring vandløbene vil der enkelte steder forventes en opadrettet gradient med et tab af grundvand til følge. I områder med opadrettet gradient vil der ved manglende vandstandsende lag ske en afledning via vandløbene.

7.2.4 Indvindingsoplande

Indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm har tidligere hørt under Vejle Amt. År-hus Amt har derfor ikke optegnet indvindingsoplande indenfor kortlægningsområdet eller umiddelbart udenfor.

Der er i perioden 2003-2005 opstillet en numerisk grundvandsmodel /68/ som dækker indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm. I modellen er der blandt andet bereg-net oplande til kildepladser indenfor kortlægningsområdet.

Vejle Amt har valgt at optegne ”robuste” oplande, som skal afspejle usikkerheden ved opstilling af hydrogeologiske modeller, men samtidigt ikke er arealmæssige for store, og hvor transporttiden er under 100 år (”alder”). Indvindingsoplandene kan ses på Figur 7.11. Der er ingen beskrivelse af, hvordan oplandene er bestemt udover at transporttiden (”alderen”) er et kriterium.

Det kunne overvejes, om oplandene burde vurderes enkeltvis med hensyn til ”alders-spredning”, robusthed i forhold til andre løsninger, (andre hydrauliske parametre: led-ningsevne, grundvandsdannelse mv.), samt geologien indenfor oplandene. Endvidere kunne en simpel vandbalance for hvert opland opstilles.


Side 64


Figur 7.11: Tolkede 100 års indvindingsoplande

Udover de subjektivt optegnede indvindingsoplande er der for Brædstrup Vandværk udført en simpel usikkerhedsanalyse på beregningen af oplandet. Usikkerhedsanaly-sen er foretaget ved at foretage et stort antal simuleringer med modellen, som alle er ”lige sandsynlige”.

I /68/ er det beskrevet, hvorledes beregningen af usikkerheden på oplandet er sket, og hvilke valg der er foretaget. På Figur 7.12 er vist indvindingsoplandet for Bræd-strup Vandværk med usikkerhedsbånd. Kortet viser en distribuering af sandsynlighe-den for, at der sker en tilstrømning fra forskellige steder i indvindingsoplandet. Kortet er inddelt i fire klasser, 100% til 80%, 80% til 60%, 60%-40%, 40%-20% og 20%-10%.

Ifølge afrapporteringen af modellen skal der ikke lægges for meget vægt på selve procentsatserne, men kortet skal opfattes som en illustration af områder, hvor der er stor sandsynlighed for tilstrømning og områder, hvor der er mindre sandsynlighed for tilstrømning. Procentsatserne er kun vejledende, da der er foretaget forenklin-ger/antagelser flere steder.

Den visualiserede usikkerhed belyser kun en parameterusikkerhed. Usikkerheden på et opland indeholder mange flere aspekter, eksempelvis kunne modellen opstilles med forskellige realistiske geologiske modeller, forskellige modelkoder mv., se evt. /62/.


Side 65


Figur 7.12: Indvindingsopland til Brædstrup med usikkerhedsbånd fundet ved en para-meterusikkerhedsanalyse /68/

7.3 Hydrologi

Kortlægningsområdet omfatter i alt 79,9 km2 fordelt på indsatsområde Brædstrup (35,5 km2) og Våbensholm (44,4 km2). Hovedparten af området afvandes via Guden-åen, Mattrup Å og Dalbæk/Nimdrup bæk. Vandløbene afvander alle til Gudenå sy-stemet (Randers fjord). Vandløb og de vigtigste vandløbsmålestationer er vist på Figur 7.13

Der er beregnet medianminimumsvandføring for forskellige målesteder, ligesom del-oplande er optegnet og medianminimumsværdier på oplandsniveau er beregnet. Del-oplande og medianminimumsvandføring (Miljøcenter Århus, 2008) er illustreret på Figur 7.13. Målesteder uden medianminimumsværdi er ukendte, (dvs. værdi er ikke beregnet/angivet).


Side 66


7.3.1 Afstrømning i vandløb

Der findes tre online vandføringsmålestationer i tilknytning til kortlægningsområdet. Det er DDH Mstnr. 21.93, som ligger ved Nimdrup bæk umiddelbart før Bryrup Langsø. De to andre stationer ligger i forbindelse med Gudenåen, DDH Mstnr. 21.02 og 21.40. På Figur 7.14, er den målte vandføring for Gudenå-stationerne afbilledet fra starten af halvfjerdserne til 2007.

Der kan erkendes en sæsonvariation i data, således at den største vandføring typisk falder i vinterhalvåret. DDH Mstnr. 21.02 er beliggende opstrøms station 21.40 i Gu-denåen. Den registrerede vandføring er i næsten alle tilfælde mindre ved station 21.02 end 21.40. Det betyder, at der som forventet sker en netto tilvækst i vandførin-gen i nedstrøms retning i Gudenåen blandt andet fra Mattrup Å.

Den mindste vandføring på vandløbsstrækningen, der er registreret, er 614 l/s (ved DDH Mstnr. 21.02 i september 1999) og den største på over 36.800 l/s (ved DDH Mstnr. 21.40 i marts 1994).

Oplandets areal mellem de to online-stationer på Gudenåen er ca.188 km2. Som det fremgår af grafen, varierer vandføringen meget; om sommeren er vandføringen gene-relt registreret til at være meget lille. Vandstanden er målt for samme periode som vandføringen. Den registrerede vandstand ved de to stationer varierer ved ekstreme minimum og maksimum situationer med op til 1,3 meter.

Figur 7.13 Vandløb og vandløbsmålestationer. Tal i parentes er beregnet medianminimums-vandføring i l/s


Side 67


Hovedtallene for fire stationer DDH Mstnr.: 21,66, 26.05, 26.06, 26.07 og 26.11 er angivet i Tabel 7.1.

DDH Mstnr.:

DDH Stednr.:

Vandløb Opland Areal [km2]

Min vandf. [l/s]

Max vandf. [l/s]

Gennemsnit vandf. [l/s]

21.02 210884 Gudenå 189,5 724 18.255 2.541 21.40 210902 Gudenå 377,3 1.836 20.777 4.603 21.93 260030 Nimdrup bæk 31 52 826 187 21.86 21.32 210885 Mattrup Å 80,4 387 3.094 889 Tabel 7.1: Hovedtal for fire vandføringsstationer i eller ved kortlægningsområde Bræd-strup/Våbensholm. Vandføringsmålinger er angivet på baggrund af gennemsnit af nyeste vingemålinger

Figur 7.15 viser medianminimumafstrømningen fra deloplande i kortlægningsområdet.

Der ses en klar tendens til, at der kun sker en lille afstrømning pr. km2 fra vandløbs-oplande til Nimdrup bæk og til flere mindre tilløb til Mattrup Å og Gudenåen. Mattrup Å og dele af selve Gudenåen har større afstrømning pr. arealenhed.

Sammenlignes nettonedbøren Figur 7.9 med Figur 7.15 giver det en indikation af, i hvilke områder der dannes grundvand, og i hvilke vandløbsoplande grundvandet af-strømmer via vandløb.

Vandføringsmålinger i Gudenåen, før og efter kortlægningsområde

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Tid

Van

dfø

rin

g [

l/s]

DDH Mstnr.: 21.40

DDH Mstnr.: 21.02

Figur 7.14: Viser den målte vandføring ved station 26.05 i perioden 1971-2008


Side 68


Ifølge Figur 7.9 er der beregnet en gennemsnitlig nettonedbør på over 340 mm/år i området som helhed. I området omkring hovedvandløbene er nettonedbøren typisk lavere (typisk under 200 mm/år).

Det betyder, at der i kortlægningsområdet må dannes en stor mængde grundvand. Eksempelvis i oplandet til DDH Mstnr. 21.93, hvor medianminimumsafstrømningen er beregnet til mellem 1 og 2 l/s pr. km2 eller ca. 32 mm/år, og hvor grundvandsdannel-sen derfor er stor. Hydrografen for 21.63 indikerer dog også, at der sker en vis over-fladisk afstrømning i oplandet, der så ikke tilgår systemet som egentlige grundvands-dannelse.

For oplande omkring Mattrup Å og dele af Gudenåen er billedet lige modsat, da af-strømningen enkelte steder er over 20 l/s pr. km2 svarende til ca. 630 mm/y, hvorfor afstrømningen overstiger nettonedbøren.

Det betyder, at der dannes grundvand i det potentialemæssige højdepunkt og plateau i området vest for Brædstrup by. I deloplande tættere omkring hovedvandløbene, Mattrup Å og Gudenåen, afstrømmer der mere vand, end der dannes ved nedbør i selve deloplandet.

Dette billede var forventet, da en gennemgang af potentialeforholdene har vist, at vandløbene Dalbæk og Nimdrup bæk samt flere af tilløb til Mattrup Å og Gudenåen ikke har direkte kontakt med det overordnede potentiale.

Figur 7.15 Medianminimumafstrømning fra deloplande


Side 69


7.3.2 Områder med kontakt mellem grundvand og overfladevand

Det vurderes, at Gudenåen og den nedre del af Mattrup Å har kontakt med det regio-nale grundvandsspejl vist i Bilag 7.1.

I store dele af kortlægningsområdet er den umættede zone af væsentlig mægtighed, hvilket gør, at overfladevand fra sø og vandløb ikke har kontakt med det overordnede potentiale og dermed grundvandet.

Dette underbygges af erfaringer fra den opstillede grundvandsmodel /68/. Den nume-riske grundvandsmodel er opstillet med fokus på det overordnede potentiale og i min-dre omfang i forhold til evt. terrænnære sekundære grundvandsmagasiner (mangel på oplysninger om de terrænnære magasiner, pejlinger mv.). Grundvandsmodellen simulerer pejlinger som tilhører det overordnede potentiale udmærket, og noget ringe-re de pejlinger som hører til sekundære magasiner. Dette ses endnu tydeligere i kali-breringen af vandløbsstrækninger. Vandløbsstrækninger som kotemæssigt ligger no-get over det overordnede potentiale er mindre vellykket kalibreret.

7.3.3 Vandbalance

Kortlægningsområdets afgrænsninger svarer kun få steder til vandløbsoplandenes afgrænsninger, hvorfor det ikke er fundet rimeligt at opstille detaljerede vandbalancer for mindre deloplande. Der er derfor opstillet én overordnet vandbalance for indsats-områderne Brædstrup og Våbensholm som en helhed. Bidraget til medianminimums-vandføringen for deloplande er estimeret ud fra deloplandets areal indenfor kortlæg-ningsområdet. Vandbalancen er opstillet for at skabe et grundlag for at bedømme størrelsen af elementerne i vandets kredsløb.

Opstilling af vandbalance:

N – Ea = Rn = Q + A + G +/- M

N – nedbør Ea – aktuel fordampning (evapotranspiration) Rn – nettonedbør (Rn = N-Ea) A – afstrømning Q – vandindvinding G – grundvandsudstrømning M - magasinering

Vandbalancen opstilles ikke for et specifikt år, men skal ses som en gennemsnits-betragtning for oplandet som en helhed.

I vandbalancen vil nettonedbøren fra Danmarks-modellen benyttes, hvorfor der ikke er taget stilling til nedbør eller aktuel fordampning. Nettonedbøren er en gennem-snitsværdi beregnet for årene 2000-2005.


Side 70


Afstrømning via vandløb er blevet beregnet ved at anvende de vandføringsstationer som er nævnt i Tabel 7.1. Middelafstrømningen i delte vandløbsoplande (af kortlæg-ningsområdet) er korrigeret ved brug af arealforholdet mellem deloplandet indenfor og udenfor kortlægningsområdet.

Der findes yderligere en mængde mindre vandløb, hvor der ikke findes vandførings-målinger, disse er ikke medtaget i afstrømnings-leddet. Det er antaget, at vandførin-gen i disse mindre vandløb er lille, hvilket gør, at de ingen betydning har i den samle-de vandbalance.

Det er antaget, at vandbalancen kan opstilles som om systemet er i ligevægt, hvilket vil sige, at magasineringen kan antages at være 0.

Udstrømning af grundvand udgøres af den resterende vandmængde efter fastlæggel-se af vandløbsafstrømning og oppumpning. Vandbalancen er præsenteret i Tabel 7.2.

Brædstrup og Våbensholm Areal 79,9 km2

Nettonedbør (gennemsnit indenfor af-grænsning, Danmarksmodel)

330 mm

Vandløbsafstrømning, estimeret ud fra en arealvægtning

- 230 mm

Grundvandsdannelse 100 mm Oppumpning (tilladelser pr. 2008) -15 mm Udstrømning grundvand (til naboområder) = 85 mm Tabel 7.2: Vandbalance for det samlede kortlægningsområde Brædstrup/Våbensholm

Oppumpningen i kortlægningsområdet er beregnet på gældende indvindingstilladel-ser og andrager 15 mm/år. I realiteten er indvindingstilladelsen typisk væsentligt stør-re end den rent faktisk indvundne mængde. Til sammenligning kan nævnes, at der i 2005 er indberettet en oppumpet mængde på ca. 7 mm totalt for begge områder.

Vandbalancen viser, at der i området potentielt er en stor grundvandsressource til rå-dighed for yderligere vandindvinding. Reelt er det kun ca. 15 % af den beregnede grundvandsdannelse, der er udlagt til indvindingsformål (indvindingstilladelse).

Vandbalancen er baseret på overslagsmæssige beregninger, og især nettonedbøren og vandløbsafstrømningen kan være behæftet med fejl. Vandløbsafstrømningen kan også bestemmes bedre, såfremt vandbalancen beregnes for en periode, og afstrøm-ningen summeres op på reelle vandmængder og ikke blot som en summering af mid-delafstrømningen. I forbindelse med dokumenteringen af grundvandsmodellen, er der ikke foretaget en gennemgang og kommentering af vandbalancen.

Det er vurderet, at den overordnede vandbalance i Tabel 7.2 viser at der er et over-skud af vand i området, hvorfor det ikke antages at ressourcen overudnyttes.


Side 71


7.4 Sammenfatning

Grundvandsforekomsterne i kortlægningsområdet Brædstrup/Våbensholm er inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. De udpegede ter-rænnære og regionale grundvandsforekomster dækker geografisk størstedelen af kortlægningsområdet. De dybe grundvandsforekomster findes hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet. Udpegningen af grundvandsforekomster i for-bindelse med basisanalysen er i overensstemmelse med den hydrogeologiske model, som er opstillet af Vejle Amt i forbindelse med grundvandsmodellen. Der er optegnet et potentialekort i 1998 af Vejle Amt. Potentialekortet viser, at hoved-afstrømningen foregår fra et plateau vest for Brædstrup mod henholdsvis syd mod Mattrup å og øst mod Gudenåen.

Der er i 2002 udført en synkronpejling i området. Ved en sammenligning mellem pej-linger fra disse og det overordnede potentialekort er der konstateret flere uoverens-stemmelser lokalt. Det er ikke entydigt ud fra synkronpejlerunden, at det relativt store plateau (kote 70-75 meter) i potentialebilledet nord og vest for Brædstrup by eksiste-rer.

Det optegnede potentialebillede fra synkronpejlerunden er ikke tolket og er et resultat af en simpel gridning.

Der er i forbindelse med opstillingen af DK-modellen beregnet nettonedbør. Den be-regnede nettonedbør i DK-modellen for kortlægningsområdet fordeler sig i intervallet 55 til 520 mm/år med et gennemsnit på 330 mm/år. Den laveste nettonedbør findes i området omkring vandløbene, og den højeste nettonedbør er beregnet til at ligge i den nordlige del af indsatsområde Våbensholm.

Til brug ved blandt andet opstilling af grundvandsmodeller har Vejle Amt fået bereg-net en nettonedbør og efterfølgende en grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen viste sig at være i samme størrelsesorden som den beregnede nettonedbør i DK-modellen. Distribueringen er mere detaljeret i nettonedbør-beregningerne. Endvidere er fordelingen af høje og lave værdier lidt forskellig.

Der er indenfor kortlægningsområdet optegnet oplande til flere kildeplad-ser/indvindingsboringer ved brug af en numerisk grundvandsmodel /68/. Der er op-tegnet ”robuste” 100 års oplande for vandværker indenfor de to indsatsområder. Op-landende har alle retning mod de højere trykniveauer i den centrale del af kortlæg-ningsområdet. For Brædstrup Vandværk er der udført en parameterusikkerhedsana-lyse på indvindingsoplandet.

Der er opstillet en enkel vandbalance for det samlede kortlægningsområde. Vand-balancen er opstillet som en gennemsnitsbetragtning for et hydraulisk gennemsnitsår.

Vandbalancen viser, at det kun er ca. 15 % af grundvandsdannelsen, som potentielt udnyttes. Vandbalancen viser, at grundvandsdannelsen er stor i området. Der kan dog ved beregning af vandbalancen på mindre deloplande vise sig et andet billede.


Side 72


8 GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL

I det følgende resumeres den eksisterende geologiske modelforståelse af Brædstrup-området. Resumeet er overordnet udarbejdet som en geologisk forståelsesmodel jf. den nye Geo-Vejledning /45/. Resumebeskrivelsen tager udgangspunkt i de i ud-budsmaterialet nævnte referencer, suppleret med anden relevant litteratur, rapporter og kort. Forståelsesmodellen er suppleret med en overordnet landskabsanalyse, hvor oplysninger fra topografi, jordartskort samt geomorfologiske kort er inddraget.

8.1 Gennemgang af eksisterende beskrivelser, litteratur og kortmateriale

8.1.1 Omfang af eksisterende materiale

I Bilag 8.1 er det indsamlede materiale til den geologiske forståelsesmodel vist i et skema med titel, forfatter, referencenummer, kilde og format. Listen skal betragtes som en bruttoliste med referencer, som danner grundlag for det billede af den geolo-giske opbygning, som beskrives i den geologiske forståelsesmodel. Flere af referen-cerne er datarapporter, som er uden egentlige geologiske tolkninger, mens andre af referencerne er af overordnet karakter og kun bidrager med begrænset information. De referencer, som betyder mest for den geologiske forståelsesmodel, gennemgås i næste afsnit.

Kilderne til materialet fremgår af listen og er:

� Miljøcenter Århus’ arkiver � Århus Amts rapportdatabase

(http://www2.mim.dk/download/aar/aaa/nmpubdb/pubDb/index_publikat.asp) � GEUS’ rapportdatabase

(http://geusjuptest.geus.dk/scripts/modelsvgisapi.dll?project=rapportdb) � Eget arkiv � Andre eksterne kilder

I nærværende afsnit refereres til en række nøgleboringer, der er anvendt i de forskel-lige referencer. Placeringen af nøgleboringerne fremgår af figur 8.1.


Side 73


42

kilometers

0

97. 974

97. 973

97. 970 97. 980

97. 951

97. 952

97. 971

97. 972

97. 975

97. 976

97. 977

97. 978 97. 979

Figur 8.1: Oversigtskort med placering af nøgleboringer med DGU nr, som nævnes i det føl-gende.

8.1.2 Beskrivelser af geologiske og sårbarhedsmæssige forhold i det eksisterende materia-le

� Johnsen, R. (2006)/ Diverse notater vedr. Brædstrup indsatsområde, 2006 (ref. 11-18). I notat 1 (Fakta om Brædstrup indsatsområde) gennemgås de overordnede træk af områdets opbygning sammenstillet fra andre kilder. Indvindingsoplan-dene, som er beregnet på baggrund af den opstillede grundvandsmodel /1/ be-skrives, og i den forbindelse nævnes, at ” der ved optegningen af oplandene kun er inddraget grundvand, som er maximalt 100 år. Dette skyldes, at det ikke findes hensigtsmæssigt at beskytte grundvand længere end 100 år frem i ti-den.”


Side 74


I notat 2 (Sårbare områder) samles op på de udførte undersøgelser i området med fokus på grundvandets sårbarhed. Der konkluderes følgende: ”I Brædstrup Indsatsområde er der foretaget en vurdering og områdeudpegning af sårbarhe-den overfor nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer i forhold til det øverste primære grundvandsmagasin. Sårbarhedsudpegningen er foretaget efter en samlet vurdering af lertykkelse over grundvandsmagasinet, grundvandets ke-miske sammensætning (vandtyper), grundvandsdannende områder samt tryk-niveau og strømningsforhold i grundvandsmagasinet. Hovedkonklusionen på dette arbejde er, at det er lertykkelsen, der er den dominerende faktor, og det er derfor denne parameter, der er styrende for, om et område eller areal er udpe-get som sårbart eller mindre sårbart.”

Der er udarbejdet et sårbarhedskort, som omfatter såvel nitratsårbarhed som sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer. Klassifikationen i fht. nitrat fremgår af tabel 8.1 herunder.

STOR nitratsår-barhed

NOGEN nitratsår-barhed

LILLE nitratsår-barhed

Lertykkelse < 5m 5-15 m > 15m Vandtype A, B C2 C1 og D Magasintype Frit Frit/Spændt Spændt Ved artesiske forhold betegnes sårbarheden som LILLE uanset vandtype og lertykkelse Tabel 8.1: Vejledende klassifikation af nitratsårbarheden (fra notat 2)

Med hensyn til miljøfremmede stoffer nævnes det, at der ikke ”på nuværende tidspunkt er entydig forståelse af de miljøfremmede stoffers nedbrydning og transport i jord og grundvand. Følgelig er der heller ikke et entydigt grundlag til udpegningen af sårbarheden overfor disse stoffer. De sårbare områder er der-for konservativt vurderet som værende afhængig af lertykkelsen alene”. På sår-barhedskortet (Figur 8.2) konkluderes det, at ”over 80 % af indsatsområdet er sårbart overfor miljøfremmede stoffer. Det er derfor yderst væsentligt at undgå belastning på disse arealer” med stoffer såsom pesticider, chlorerede opløs-ningsmidler og olie/benzin stoffer.

I notat ”Analyse af boringsplacering til drikkevandsindvinding ved Rodvigsballe og syd for Brædstrup” konkluderes det, at de terrænnære såvel som dybe grundvandsmagasiner er sårbare overfor forurening fra overfladen. Men i for-bindelse med prøvepumpninger i de dybe boringer DGU nr. 97.951 (”Tyrsting”) og 97.980 (”Stenløkkevej”) konstateres det, at strømningen fra de mere over-fladenære grundvandsmagasiner (50-100 meter u. t.), til de dybe magasiner (120-270 m u. t.), foregår gennem lerlag, og at dette betyder, at vandet er rela-tivt godt beskyttet i de dybe dele. Det nævnes, at alderssimuleringer af vandet i den dybe del af den begravede dal viser, at vandet i den dybe del af dalen er mellem 200 og 800 år gammelt; ”Der vil derfor gå en rum tid før evt. menneske-skabt forurening trænger ned til de dybe grundvandsmagasiner i den begrave-de dal”.


Side 75


Figur 8.2 Sårbare områder i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer Rød: Stor sårbarhed i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer, Gul: Nogen sårbarhed i forhold til nitrat og stor sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, Grøn: Mindre sårbarhed i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer. (Fra ref. 12).

I notatet ”Indsatsområde Brædstrup Nord – Kortlægning af grundvandsmagasi-nernes udbredelse og sårbarhed” nævnes, at TEM-undersøgelserne synes at påvise en N-S gående geologisk lavpermeabel barriere ved Silkeborgvej vest for Brædstrup Vandværks kildeplads. ”Barrieren ligger bekvemt, idet den kan adskille indvindingsoplandet til Brædstrup kildeplads fra det mere sårbare grundvand vest for Silkeborgvej”. Det nævnes også, at fund af miljøfremmede stoffer overvejende skyldes prøvetagnings- og analysefejl. ”Det kan dog ikke udelukkes, at der ved enkelte vandværker er tale om nedtrængning af forure-ning i borerør langs ydersiden af borerøret”.

� Jørgensen, F. , Johnsen, R. & Sandersen, P. (2006)/ BURVAL Pilot-område Tyrsting. Teknisk rapport. (ref. 19). Rapporten er en mere uddybende gennemgang af aktiviteterne i Tyrsting-området i forbindelse med BurVal-projektet /Buried Valleys, http://www.burval.org; ref. 20/. Projektets formål har været at finde og teste me-toder til kortlægning af begravede dale samt at anvise, hvordan konkrete kort-lægningsresultater af begravede dale kan anvendes i den offentlige administra-tion og planlægning.


Side 76


Rapporten gennemgår nyere og ældre data fra Brædstrup indsatsområdet. Der er udført SkyTEM, jordbaseret TEM, HM-TEM, HEM, PACES, seismik og Geo-radar. Herudover er der udført boringer, prøvebeskrivelser, borehulslogs og prøvepumpninger. Rapporten gennemgår de enkelte metoder og sammenstiller resultaterne af kortlægningerne til en samlet beskrivelse af de geologiske for-hold, som de fremgår af data. Denne beskrivelse vil indgå som et væsentligt in-put til beskrivelsen af den geologiske opbygning og dannelseshistorie. Ligele-des beskriver rapporten kortfattet den digitale, hydrostratigrafiske model samt hovedtrækkene i den opstillede grundvandmodel.

� Petersen, K. & Nielsen, S. Ø (2006)/ Appendix B: Proposals for groundwa-ter protection plans - Tyrsting Valley. (ref. 23). Dette appendix I BURVAL-rapporten beskriver overordnede forslag til en plan for grundvandsbeskyttelse ved et fremtidigt kildefelt ved Tyrsting. Som bag-grund for vurderingerne indgår den geologiske forståelse og den opstillede grundvandsmodel, hvor betydningen af tilstedeværelsen af begravede dale er vurderet.

� Sørensen, J. , Kronborg, C., Nielsen, O. B. & Krohn, C. (2006)/ Indfyldning i begravede dale. (ref. 57). I denne artikel gennemgås bl.a. 3 boringer i Brædstrup-området (DGU nr. 97.980 Stenløkkevej, 97.951 Tyrsting og 97.952 Dauding). De 2 førstnævnte boringer står i Tyrsting-dalen og sidstnævnte på det tilstødende prækvartære plateau. Det er konstateret ved analyse af jordprøver fra boringerne, at borin-gerne kan korreleres ikke bare indenfor dalen, men også, at lag der kan findes i dalen også kan findes udenfor dalen, blot i begrænset tykkelse. Det beskrives, at grundvandsmagasinet i det nedre dalfyld har et stærkt ungtertiært præg med pyrit, hvilket peger på et stort nitratreduktionspotentiale. I modsætning hertil in-deholder det øvre dalfyld kun begrænset mængde pyrit. Det nævnes, at der ik-ke kan være ”tvivl om, at sedimenterne i grundvandsmagasinerne i den samme begravede dal kan have helt forskellige kildeområder, og at dette har betydning for den mængde af pyrit og andre mineraler og metaller de som udgangspunkt indeholder”.

I artiklen nævnes ligeledes, at tykke lag af sandsynligvis velbeskyttet, sandet dalfyld kan korreleres til det omgivende plateau, hvor sandet her kun har spo-radisk beskyttelse. Dette betyder, at der kan være tale om at overfladenært grundvand kan være transporteret fra flankerne og ud i større dybde i den be-gravede dal.

� Lykke-Andersen, H. og Nørmark, E. (2006)/ Refleksionsseismiske under-søgelser ved Tyrsting 2004-05. (ref. 21).Der er udført 6 seismiske profiler med en samlet længde på ca. 10 km ved Tyr-sting. Profilerne blev udført med henblik på belysning af en formodet begravet dal i området og med henblik på at afprøve en hypotese om tilstedeværelsen af forkastninger i området.


Side 77


I seismikken udskilles en begravet dal, som har centrum ca. ved borelokaliteten (DGU nr. 97.980). Dalen har en relativt stejl vestlig afgrænsning. Den østlige afgrænsning af dalen er vanskelig at fastsætte, men dalbredden synes at være omkring 1 km. Dalbunden er i den centrale del karakteriseret ved en skarpt ud-formet rende med en bredde på ca. 250 m og en dybde under de nærmeste omgivelser på ca. 45 m. Interne refleksioner i dalens fyld tyder på en udvik-lingshistorie med flere erosions/aflejringsbegivenheder. Top Kalk og Basis Kvartær er tolket på profilerne. Det nævnes, at der er tegn på, at den begrave-de dal har en snævring i området omkring boring 97.980, og at det er bemær-kelsesværdigt, at fyldsedimenterne på dette sted helt domineres af sandede og grusede sedimenter.

Kalkoverfladen i området danner en fleksur forløbende gennem det kortlagte område ”fra Tyrsting og med NNØ-lig retning mod Grædstrup” (Det forventes, at der her menes ”NNV” og ikke ”NNØ”, da Grædstrup ligger NNV for Tyrsting og da den begravede dal har denne orientering på dette sted). Fleksuren har en højde på ca. 50 m med den høje side mod øst, og østflanken af den begravede dal forløber stort set konformt med fleksuren. Det bemærkes i rapporten, at der ingen steder er observeret sikre tegn på tilstedeværelsen af forkastninger, men at det ikke kan udelukkes, at der kan optræde mindre forkastninger, som især er synlige ved Basis Kalk.

� Møller, I. (2006)/ Ground penetrating radar survey in the northern part of the Tyrsting pilot area, the BurVal project (ref. 22). Der er i et overfladenært højmodstandsområde mellem Grædstrup og Ring ud-ført 7,6 km Georadar-profil, hvoraf 1,5 km er udført langs eksisterende PACES-profiler. Indtrængningsdybden ligger mellem 4 og 13 m. Det er observeret – med støtte i lokale råstofgrave – at de glaciofluviale aflejringer er foldede og dermed sandsynligvis glacialtektonisk deformerede.

� Carl Bro (2006)/ Grundvandsmodel for Brædstrup indsatsområde. Udført for Vejle Amt (ref. 1). Der er opstillet en numerisk grundvandsmodel for Indsatsområderne Brædstrup og Våbensholm.

Som input til modelarbejdet har Vejle Amt opstillet en fem lags hydrostratigra-fisk model for en del af modelområdet. Disse lag afspejler magasiner og mel-lemliggende lerlag og ikke egentlig geologi (pers. medd. Rolf Johnsen, maj 2008). Den hydrostratigrafiske model er opbygget på baggrund af den geologi-ske viden i området, men de geologiske tolkninger er ikke ført med over i grundvandsmodellen (beskrevet i notat: Johnsen, R. (2006)/ 1 Fakta om Bræd-strup indsatsområde, ref. 11). Den hydrostratigrafiske model er konceptualise-ret og overført til grundvandsmodelprogrammet, som en pixelmodel. De områ-der som ikke er dækket af den af Vejle Amt opstillede geologiske model, er ble-vet opstillet ved brug af pixelmodel metoden. De to modeller er ”smeltet” sam-men til en hybridmodel.


Side 78


� SESAM (2006)/ Brædstrup. Boring DGU nr. 97.970, 971, 972, 973, 974, 975, 976, 977, 978, 979 (ref. 27). Der er udført en undersøgelse af 10 stk. 10 meter dybe boringer mellem Tyr-sting og Dauding. Jordlagene er inddelt i 4 petrografiske hovedgrupper, som tolkes afsat i Tidlig Mellem Weichsel til Sen Weichsel. Boringernes lagserier kan indpasses i den opstillede stratigrafi baseret på de dybe boringer ved Tyr-sting (DGU nr. 97.951), Dauding (97.952 og Stenløkkevej (97.980). I rapporten konstateres det, at lagene i boringerne ikke i alle tilfælde ligger korrekt i forhold til den opstillede stratigrafi og at ”hvorvidt disse anomalier er udtryk for, at den petrografiske opdeling og korrelation er forkert, eller om de repræsenterer re-sultaterne af glacialtektonisk deformation, kan ikke afgøres på det foranliggen-de grundlag”. På baggrund af konstaterede deformationer i råstofgrave konklu-deres det irapporten, at glacialtektonik er den mest sandsynlige forklaring.

� Sandersen, P. & Jørgensen, F. (2006)/ Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering 2005-2006 (ref. 56)

På baggrund af geofysiske undersøgelser og boredata er der udpeget en række begravede dale i Brædstrup-området (se Figur 8.3).

Figur 8.3 Kortlagte begravede dale i Brædstrup-området (fra www.begravede-dale.dk). Mørk ramme angiver ca. placering af Brædstrup-området.


Side 79


Indtegningen af de begravede dale er sket på baggrund af en række kriterier, som gør at indtegning af dale kun sker, hvis dalens udstrækning og orientering kan ses i data. Der skelnes mellem veldokumenterede og svagt dokumenteredebegravede dale, hvor førstnævnte kan ses i mindst 2 datasæt, og hvor sidst-nævnte typisk kun kan ses i ét datasæt eller hvor data ikke er entydige. I Bræd-strup-området udgøres data af flere typer geofysik og boringer, hvoraf flere er SESAM-analyseret.

Den veldokumenterede dal sydvest for Brædstrup (”Tyrstingdalen”; rød skrave-ring), har en SØ-NV-gående orientering, er omkring 7,5 km lang, 0,8 km bred. Dalens sydøstlige del ses som en højmodstandsstruktur fra omkring kote –10 m og nedefter. Dalfyldet tolkes at være smeltevandssand og –grus, og omgivel-serne - der består af lag med moderate modstande - er tolket som opbygget af glimmerler og –silt. Tyrstingdalens nordvestlige del ses omvendt som en lav-modstandsstruktur i omgivelser med høje elektriske modstande. Lav-modstandsstrukturen ses mellem kote –20 m og +30 m, og tolkes at bestå af kvartært ler. Omgivelsernes høje modstande tolkes at afspejle lag af tertiært sand og silt. Vurderet ud fra seismikken er dalen omtrent 300 meter dyb. NØ for Tyrstingdalen ved Ring Vestermark ses der endnu en dalstruktur i seismikken, men denne kan ikke ses i TEM-data og retningen og udbredelsen er uvis.

Udover Tyrstingdalen er der kortlagt 3 begravede dale i området. To af disse dale er delvist begravede og befinder sig under hhv. Mattrup Ådal og Bryrupda-len. Dalene har en begrænset dybde og er primært blevet kortlagt ved hjælp af HEM, SkyTEM og seismiske data. Dalene ses som højmodstandsstrukturer og følger ikke de topografiske dale nøjagtigt, men der tolkes at være en klar sam-menhæng. Bryrupdalen viser i boredata primært sandede, kvartære aflejringer ned til omkring kote 0 m (90 meters dybde). Dalen er placeret præcist ovenpå en højtliggende ryg af fedt palæogent ler.

� Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal 2006, Forskellige forfattere (ref. 51). Denne generelle beskrivelse af geologien i Danmark er anvendt som støtte ved beskrivelsen af kortlægningsområdets geologiske opbygning og dannelseshi-storie.

Det angives at der ikke er saltdiapirer eller saltpuder imellem Horsens, Silke-borg, Randers og Århus.

� SESAM (2005)/ Boring DGU nr. 97.980, Stenløkkevej (ref. 28). Boringen er udført i Tyrsting-dalen. På baggrund af petrografiske, mineralogi-ske og lithologiske analyser af jordprøverne er den kvartære lagserie opdelt i en række grupper, som herefter er korreleret til områdets kvartærstratigrafi i borin-gerne DGU nr. 97.951 og 952. Det er tolket, at de nedre neogent prægede lag sandsynligvis er afsat i Elster eller i en ældre glaciation, mens de ovenover lig-gende paleogent prægede lag sandsynligvis er afsat i Saale.


Side 80


Aflejringerne herover er tolket til at være afsat i henholdsvis Sen Weichsel og i Postglacial tid. Lagene i den begravede dal kan korreleres til lag udenfor dalen, men det er karakteristisk, at lagene i dalen er væsentligt tykkere end lagene udenfor. Dalens bund udgøres af Søvind Mergel (Eocæn) og Vejle Fjord For-mationen (Oligocæn), mens der i dalflankerne ses Brejning Ler (Oligocæn), Vejle Fjord Formationen og Arnum Formationen (Miocæn).

� Rasmussen, E. S. (2004)/ Stratigraphy and depositional evolution of the uppermost Oligocene – Miocene succession in western Denmark. Bull. Geol. Soc. Denm. Vol. 51, pp. 89-109 (ref. 54). I denne publikation gennemgås den oligocæne stratigrafi og udviklingshistorie i detaljer.

� Houmark-Nielsen, M., Krüger, J. & Kjær, K. (2005)/ De seneste 150.000 år i Danmark (ref. 45). Denne artikel opsumerer den viden, der foreligger om den geologiske udvikling i de seneste 150.000 år. Ifølge artiklen har der været 3 isfremstød i Saale isti-den, der begyndte for ca. 380.000 år siden og sluttede for ca. 130.000 år siden: Først et fremstød fra Sydnorge, som formodes at have dækket hele Danmark. Så et fremstød fra nordøst for ca. 160.000 år siden, der afsatte en sandet mo-ræne. Endeligt et fremstød fra øst og sydøst, der nåede sin største udbredelse for 140.000 år siden, formentligt med isranden nær Jyllands vestkyst. Dette fremstød afsatte en leret, kridt- og flintrig moræne.

Eem mellemistiden begyndte for 130.000 år siden og sluttede for 117.000 år si-den, hvor Weichsel-istiden begyndte. Denne var præget af lange isfrie perioder, afbrudt af relativt kortvarige isfremstød. Det første isfremstød i Weichsel, der formodes at have overskredet det aktuelle kortlægningsområde fra en østlig til sydøstlig retning, fandt sted for 50.000 – 45.000 år siden. Et nyt fremstød angi-ves at have fundet sted for ca. 28.000 år siden fra Sydnorge, og det er angives at have haft isranden omtrent ved det aktuelle kortlægningsområde. Efter no-gen afsmeltning af isen indtraf hovedfremstødet fra nordøst frem til hovedop-holdslinien, der ligger vest for det aktuelle kortlægningsområde, for 23.000 – 20.000 år siden. Ved afsmeltningen blev der under flere genfremstød dannet randmorænestrøg. Efter en kort isfri periode i det aktuelle kortlægningsområde trængte isen for knap 19.000 år siden frem til den Østjyske Israndslinie, der for-løber umiddelbart øst for det aktuelle kortlægningsområde. Efter afsmeltningen fra denne israndslinie har kortlægningsområdet ikke været overskredet af is.

� COWI (2003)/ Seismisk kortlægning ved Give og Brædstrup (ref. 2). Der er foretaget en refleksionsseismisk kortlægning ved Brædstrup. Der er ud-ført et profil ved Tyrsting (BS1) og et profil nord om Brædstrup (BS2). Formålet med undersøgelserne har været at kortlægge miocæne og kvartære aflejringer, som kan indeholde potentielle grundvandsmagasiner. Datakvaliteten er dog moderat, hvilket ifølge rapporten samlet set gør tolkningerne noget usikre.


Side 81


En dyb erosionsstruktur tolkes som en begravet dal af Kvartær alder ved Tyr-sting (profil BS1). Bunden af den begravede dal ligger i ca. kote -80. Den be-gravede dal er beliggende under Mattrup Å dalen. Der observeres flere reflekto-rer i de kvartære aflejringer, som kan repræsentere flere generationer af dalfyld. Uden for dalen vurderes prækvartæret at ligge ca. i kote 0. Under den begrave-de dal observeres en fladtliggende reflektor, muligvis svarende til Top Palæo-gen. Der er tolket yderligere 4 reflektorer i dybere niveauer, men disse reflekto-rer er ikke tolket.

Datakvaliteten på profil BS2 er generelt ringe, bortset fra ved Bryrupdalen i den vestligste del af linien. En reflektor (Basis Kvartær) skærer sig ned i de under-liggende aflejringer i den vestligste del af profilet. Strukturen tolkes som en be-gravet dal. I rapporten nævnes det, at der er nogen usikkerhed forbundet med tolkningen. Dalens bund ligger omkring kote 0 på det dybeste sted. Omkring ko-te -85 er der tolket en mulig Top Palæogen reflektor. Der er tillige observeret en række dybereliggende reflektorer, som dog ikke er stratigrafisk tolket.

� Dansk Geofysik (2003)/ Brædstrup. Geofysisk kortlægning med Transient elektromagnetiske (TEM) sonderinger Højt Moment (ref. 3). Der er udført en række HM-TEM sonderinger nord for Brædstrup. I rapporten vurderes kortlægningen at have en god og troværdig kvalitet. Der er opdelt i en række delområder karakteriseret ud fra sårbarhed og tykkelsen af grund-vandsmagasinerne. Det anføres, at opdelingen skal tages med det forbehold, at grundlaget udgøres af relativt få og korte boringer samt en tæthed på ca. 5 TEM sonderinger pr. km2.

o Den nordlige del af området: Sårbart; høje modstande fra terræn (kote 100 - 120) og ned til den gode leder omkring kote -60 til – 75. Området afgrænses i vest af hovedvej 52 (Silkeborgvej) og omfatter Troelstrup mod syd og Nørreskov mod øst.

o Området under Gudenådalen i kortlægningsområdets nordøstligste del samt området vest for Silkeborgvej har modstandsmæssigt de samme karakteristika. Her ses kun relativt tynde lag med modstande under 60 ohmmeter, der ikke vurderes at kunne yde nogen beskyttelse af et un-derliggende magasin. Højmodstandslaget fortsætter ned til omkring ko-te - 120 og vurderes at repræsentere gode magasinmuligheder.

o I området umiddelbart nord for Brædstrup by op mod Troelstrup findes et terrænnært lavmodstandslag, der overlejrer et lag med høj mod-stand. Højmodstandslaget har en mægtighed på 30-40 meter og har således en bund omkring kote 50.

o Området nordøst for Brædstrup i trekanten mellem Træden, Tønning og Brædstrup er karakteriseret ved et mellem 10 og 40 meter tykt og sammenhængende lavmodstandslag med en modstand under 40 ohmm. Derunder findes et ca. 100 til 125 meter tykt højmodstandslag, der karakteriseres som velbeskyttet. Det kan ikke afgøres om høj-modstandslaget er hydraulisk afskåret fra det tilsvarende lag vest for.

� Rasmussen, E. (2003)/ Korrelation af grundvandsmagasiner i Vejle Amt med speciel fokus på Give-Brædstrup området (ref. 24).


Side 82


Rapporten udgør en geologisk tolkning af den miocæne lagserie i Give – Bræd-strup området. Studiet er baseret på 10 stratigrafiske boringer, 8 vandforsy-ningsboringer, 4 olieefterforskningsboringer, boringer udført i forbindelse med anlægget af Vejle Fjord broen, samt 4 daglokaliteter. Rapporten indeholder en detaljeret gennemgang af de miocæne formationer. Undersøgelsen viser, at i Brædstrup-området er de vigtigste miocæne grundvandsmagasiner Bastrup sandet og Odderup Formationen. Disse magasiner ligger i kontakt med kvartæ-re lag enten direkte ved overlejring eller i form af nedskårede kvartære dale, som for eksempel ved Tyrsting. Bastrup sandet er beskyttet af dæklag i form af den øvre del af Arnum Formationen. På grund af den lave begravelsesdybde, vil der ofte være forbindelse til recent grundvand i forbindelse med de nedero-derede og nu begravede dale.

Der skal gøres opmærksom på, at der mellem denne artikel og /28/ er uenighed i bestemmelsen af prækvartæroverfladen. Det betyder, at lagene tolket som Bastrup sand og Odderup Formationen, måske i stedet er kvartære sandlag (se senere).

� SESAM (2003)/ Brædstrup, Boring DGU. Nr.: 97.951 og 97.952 (ref. 29). De tertiære sedimenter i de to boringer er blevet korreleret, og der er opstillet en stratigrafi med aflejringer fra Søvind Mergel, Vejle Fjord, Odderup og Arnum Formationerne. En konstateret stor niveauforskel mellem aflejringer fra Vejle Fjord Formationen i de to boringer tolkes at skyldes forkastningsaktivitet i om-rådet. Det bemærkes, at det er tydeligt, at de enkelte lagserier opnår større tyk-kelser i den begravede dal i forhold til ”det prækvartære plateau” udenfor dalen. Det tolkes endvidere, at forskellene i tykkelserne alt andet lige må skyldes, ”at der under afsætningen af de glaciale aflejringer dels har været plads i dalen, og at aflejringsforholdene i øvrigt har gjort det muligt at opbygge en så tyk enhed af moræneler.”

I rapporten nævnes det, at et vigtigt resultat af undersøgelserne er, at de ne-derste kvartære lag i boringen i den begravede dal er meget kraftigt prægede af tertiære sedimenter. Dette er tegn på, at der er sket en oparbejdning af materia-le fra dalens sider og bund, mens kun en begrænset oparbejdning af tertiære sedimenter er sket på det prækvartære plateau. Det skal understreges, at tolk-ningen og korrelationen af lagene udgør en ældre version i forhold til undersø-gelsen af boring DGU nr. 97.980 /28/. Det er tolkningen i sidstnævnte rapport, som er gældende (Jette Sørensen, pers. medd.).

� HOH Vand & Miljø (2002)/ Geofysisk kortlægning med dybde TEM. Ind-satsområde Våbensholm (ref. 9). Der er udført en geofysisk kortlægning i et område mellem Mattrup og Bryrup dalene syd og vest for Brædstrup. Det konkluderes i rapporten, at:

o der er god overensstemmelse mellem de geofysiske resultater og de geologiske data.

o der er tolket 2 gode elektriske ledere i området, henholdsvis en dyb god leder med modstand mindre end 10 ohmm (fed tertiær ler) og en god leder med modstand mindre end 40 ohmm herover (glimmerler). Sidstnævnte kan repræsentere bunden af et evt. grundvandsmagasin.


Side 83


o den nordlige del af området er præget af sandede aflejringer, mens den sydlige er præget af lerede aflejringer.

o der kan ses en række NØ-SV og NV-SØ orienterede ”højmodstands-rygge” og ”lavmodstandsrygge”.

o overfladen af det fede tertiære ler former en højderyg mod nord, en lavning i den centrale del og et højtliggende område mod syd.

o at Bryrupdalen og Mattrupdalen følger henholdsvis den nordlige højde-ryg og den sydlige lavning. Bryrupdalen synes at løbe på en højderyg af begge gode ledere.

� Dybkjær, K., Rasmusen, E. S. & Piasecki, S. (2001)/ Oligocæn - Miocæn stratigrafi i Vejle Amt (ref. 44). Data fra 5 nye boringer i Vejle Amt er gennemarbejdet og en geologisk model for Oligocæn og Miocæn i Vejle Amt er opstillet. Der er peget på 3 niveauer med potentielle grundvandsmagasiner: Vandel Sand, Bastrup Sand og Odde-rup Formationen.

� HOH Vand & Miljø (1999)/ Geofysisk kortlægning ved Klovborg (ref. 10). Der er udført en geofysisk kortlægning med MEP og TEM i 3 delområder ved Klovborg med det formål at opnå en mere detaljeret forståelse af de geologiske strukturer. Det konkluderes i rapporten, at resultaterne af de to typer undersø-gelser er i god overensstemmelse med hinanden og med oplysninger fra borin-ger. Kortlægningen med TEM har vist tilstedeværelsen af lag med lav mod-stand (ler/moræneler), som dog ikke er sammenhængende. MEP-kortlægningen viser stærkt varierende forekomster af dæklag med varierende elektriske modstande.

� Dansk Geofysik (1998)/ Sårbarhedskortlægning ved Klovborg. Slæbegeo-elektrisk profilering (ref. 7). Der er udført en slæbegeoelektrisk kortlægning i et ca. 8 km2 område umiddel-bart vest for Klovborg. Formålet har været at kortlægge tilstedeværelsen og ud-bredelsen af sandede og lerede aflejringer. Det konkluderes i rapporten, at om-rådet som helhed er præget af relativt høje modstande og at modstanden stiger med dybden. Lavere modstande ved Gribstrup og Nortvig tolkes som moræne-ler, mens de høje modstande i den øvrige del af området svarer til sandede af-lejringer. Den generelle vurdering i rapporten er, at området er ”relativt dårligt beskyttet”.

� Lykke-Andersen, H., Madirazza, I. & Sandersen, P. (1996)/ Tektonik og landskabsdannelse i Midtjylland (ref. 49). Denne artikel omhandler sammenhænge mellem dybgrundstektonik og land-skabsdannelse I det Midtjyske område. Brædstrup-området ligger lige øst for området beskrevet i artiklen, men der beskrives generelle forhold, som er gæl-dende for Brædstrup-området.


Side 84


Hovedkonklusionerne er bl.a. at ”de højdeændringer, der er målt ved gentagne præcisionsnivellementer, er vore dages udtryk for en tektonisk aktivitet, som med varierende intensitet har stået på igennem hele Kænozoikum.” Denne tek-toniske aktivitet har været i tilknytning til sideværts forskydninger i Vinding Brudzonen langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn højderyggen. I denne zone er der udviklet forkastninger og depressioner, som bl.a. i Brædstrup-området viser tegn på indsynkning den dag i dag (se Figur 8.8).

� Larsen, G. & Kronborg, C. (1994)/ Geologisk Set - Det mellemste Jylland (ref. 47). I denne bog gennemgås Det Midtjyske Søhøjland, hvor dog Brædstrup-området ikke udgør en egentlig lokalitet. Den geologiske opbygning for Søhøjlandet gennemgås – såvel for den prækvartære del som for den kvartære. En del af indholdet er fra Larsen et al. 1979 – bl.a. teorierne om dybgrundstektonik som årsag til dannelse af dalene i området. Der gives en gennemgang af israndsli-niernes placering under isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien.

� Vejbæk og Britze (1994)/ Top pre-Zechstein (ref. 41). På dette kort ses, at toppen af præ-Zechstein bjergarterne hælder mod NNØ på det sted hvor undersøgelsesområdet er beliggende. Der er indtegnet én for-kastning med en orientering VNV-ØSØ lige syd for området.

� Binzer, K. & Stockmarr, J. (1985)/ Geologi i Midtjylland (ref. 43). I denne bog gennemgås det midtjyske område med udgangspunkt i prækvartæ-roverfladen. Bogen indeholder et prækvartærkort, hvorpå der også er påført forkastninger, karakteren af de prækvartære jordarter, omrids af saltstrukturer samt datapunkter (boringer) for prækvartæroverfladens kote. I bogen nævnes den påfaldende sammenhæng mellem prækvartæroverfladen og terrænet, dvs. hvor der er dale og bakker i det nuværende landskab, er der som regel også bakker og dale i prækvartæroverfladen. Ligeledes nævnes også retningssam-menfaldene i såvel prækvartæroverflade som i det nuværende terræn. Det kon-kluderes, at ”prækvartæroverfladens større morfologiske træk primært er anlagt forud for de kvartære glaciationer.”

På prækvartærkortet ses der i området mellem Klovborg og Østbirk et stort an-tal NV-SØ orienterede forkastninger. Det er ligeledes påført, at de højest belig-gende dele af de tertiære aflejringer overvejende er lerede.

� Larsen, G., Kronborg, C. & Bender, H. (1979)/ Det midtjyske Søhøjland (ref. 48). Hæftet gennemgår de overordnede geologiske træk af Søhøjlandets og Midtjyl-lands geologi, herunder specielt udviklingen i kvartæret. Weichsel isens bort-smeltning beskrives detaljeret. Til slut gennemgås en teori omkring de store da-les dannelse: Forfatterne beskriver muligheden for, at storskala sideværts for-kastninger har skabt brudlinier, som i dag er udmøntet i terrænet i form af søer og skarpt skårne dale. Det nævnes, at præcisionsnivellementer tyder på, at der sker indsynkning i området i dag, og dermed at ”de jordskorpeforskydninger, der antages at have været med til at forme landskabet, endnu ikke er ophørt.”


Side 85


Diskussion af tolkninger og teorier for den geologiske opbygning

Nedenfor skitseres forskellige, foreliggende tolkninger og teorier for den geologiske opbygning af det aktuelle kortlægningsområde med vægt på punkter, hvor der fore-ligger forskellige opfattelser i det anvendte kildemateriale, samt punkter, der ikke kan anses for fuldt afklarede.

� Flere kilder angiver forkastninger som mulig medvirkende årsag til dannelsen af nogle af dalene i området, bl.a. /43/ og /48/. Retningen af forkastningerne er overvejende NV-SØ, hvilket der er enighed om. I /48/ fremsættes en teori om-kring sideværts forkastninger med bevægelsesretninger omkring NØ-SV, som en medvirkende årsag til at områdets søer og ådale er udviklet som de er. I /49/ beskrives fortrinsvist sideværts bevægelser i NV-SØ retning langs nordsi-den af Ringkøbing Fyn Højderyggen. De to teorier er forskellige, men har dog det til fælles, at geologien i Midtjylland med stor sandsynlighed er påvirket dybgrundstektonik, som har været aktiv i en længere periode og stadig er det.

� I /51/ angives det, at der ikke er saltdiapirer eller saltpuder imellem Horsens, Silkeborg, Randers og Århus, hvilket er i modstrid med andre kilder. I /43/ ses på prækvartærkortet sydvest flanken af en større saltstruktur indtegnet fra Østbirk til Horsens.

� I Tyrsting-dalen er der foretaget prøvepumpninger, som peger på velbeskytte-de forhold af de dybtliggende sandmagasiner /17/. Der er dog i dalen konsta-teret nitrat ned til ca. 100 meters dybde, hvilket viser, at der er mulighed for, at overfladenært, nitratforurenet vand lokalt kan trænge dybt ned. Det nævnes også i /17/, at alderssimuleringer af vandet i den dybe del af den begravede dal viser, at vandet er mellem 200 og 800 år gammelt. I /24/ nævnes det, at de tertiære magasiner f.eks. på grund af den begrænsede dybde under terræn ofte vil være forbindelse til recent grundvand i forbindelse med de begravede dale. Hvor de øvre magasiner generelt betegnes som sårbare, synes det så-ledes ikke fuldt ud belyst, hvor sårbare de dybe magasiner reelt er.

� Det eksisterende prækvartærkort er udarbejdet på baggrund af primært bore-data, og er fra midten af 80’erne. De nye dybe boringer eller de geofysiske undersøgelser er udført i de senere år og er i sagens natur ikke med. I dag kunne de begravede dale tegnes ind, hvilket stedvist ville få prækvartæro-verfladen ned i kote -180 eller mere. Overordnet viser prækvartærkortet glim-rende det højtliggende tertiær og antyder også tilstedeværelsen af dale med fortrinsvis NV-SØ orientering. Prækvartæroverfladen er dog ofte vanskelig at fastlægge, da det tertiære sand og det kvartære sand kan være svære at skille ad.


Side 86


� I /24/ er der vist en tolkning af geologien i ”Dauding-boringen”. Det formodes, at der er tale om den samme boring (Dauding, DGU nr. 97.952), men i /24/ er der ikke anført DGU nr. Der er tilsyneladende stor uenighed om fastlæggelsen af prækvartæroverfladen i Dauding-boringen. I /24/ tolkes den øverste del af prækvartæret i boringen som henholdsvis Bastrup sand og Odderup Formati-onen, mens dette interval i /28/ tolkes som kvartære lag, som kan korreleres med lag i den begravede dal. Det pågældende interval i boringen er stærkt præget af ungtertiære materialer, men tolkes som kvartært på grund af indhol-det af krystalline korn (Jette Sørensen, pers. medd, 23.06.08).

8.2 Landskabsanalyse

En landskabsanalyse kan give vigtig information om de geologiske forhold, da terræ-nets udformning afspejler de øverste jordlag – og sandsynligvis også de dybere dele af lagserien. På denne baggrund er der gennemført en landskabsanalyse af det aktu-elle kortlægningsområde

8.2.1 Inddeling i delområder ud fra kurvebillede

Ved landskabsanalyse er området inddelt i en række delområder med forskelligt kur-vebillede. Inddelingen er overordnet og er søgt udført så objektivt som muligt, dvs. uden at tage hensyn til andre analyser af landskabsformerne og tolkninger af deres dannelse.

Nedenfor er vist et geomorfologisk kort, som inddeler området i overordnede land-skabstyper. De enkelte delområder er gennemgået nedenfor, og herefter beskrives en række øvrige karakteristika ved områdets landskab, som ikke er knyttet specifikt til delområderne, men er af mere generel karakter.

� Delområde A: Uregelmæssig, mod øst hældende skråning. Store dele af området skråner jævnt ned mod ådalen mod øst og sydøst. Men flere steder ses varierende hældning og dannelse af hylder. Grænsen mod del-område E er stejl og uregelmæssig sydøst for Sdr. Vissing og øst for Bræd-strup. Erosion af skråningen har stedvist skabt falske bakker, eksempelvis helt mod syd i delområde A. Øst for Brædstrup ses en uregelmæssigt formet ero-sionsdal højt i kote, lige ved grænsen til delområde B.

� Delområde B: Uregelmæssigt plateau gennemskåret af dale Delområde B udgøres af et højtliggende (over kote +100), uregelmæssigt pla-teau, som er gennemskåret af markante dale syd for Brædstrup og syd for Sdr. Vissing. Grænsen til dalene (delområde C) er generelt veldefineret. Kurvebille-det er uroligt og der ses et vist dødispræg. Der ses nordvest for Brædstrup en vis orientering i kurvebilledet; mellem NV-SØ til N-S. Indenfor delområde B ses mod sydvest en dyb, uregelmæssigt formet erosiondal (B*) med en snæver for-bindelse mod vest til Mattrup ådal. I den nordlige del af delområde B er der ud-peget et fladt område (B**), beliggende mellem de højereliggende og mere ku-perede dele af delområde B. Afgrænsningen er stedvist diffus.


Side 87


Figur 8.4 Topografiske delområder (se beskrivelse i tekst). Kurveplan med 2,5 m ækvidistance, Top10DK (KMS ©)

� Delområde C: Markante dale Dalene har en veldefineret afgrænsning og generelt stejle dalsider. Bundtopo-grafien er stedvist uregelmæssig. Dalen syd om Brædstrup har et saddelpunkt ved Brædstrup, hvor Ring Sø er beliggende. Den nordlige dals bund stiger op-ad mod det flade område (B**), og dalens afgrænsning bliver mindre tydelig.

� Delområde D: Kuperet, uregelmæssigt landskab Dette delområde er beliggende mod vest mellem to dale. Området er meget uregelmæssigt og kuperet, og der synes at være tale om et eroderet plateau. Kurvebilledet adskiller sig tydeligt fra de omkringliggende områder.

� Delområde E: Lavtliggende område præget af terrassedannelser Delområde E er beliggende i Gudenådalen, og der ses flade og let skrånende terrassedannelser.


Side 88


8.3 Geologisk opbygning og dannelseshistorie

På baggrund af de eksisterende afrapporteringer, kort og litteratur sammenfattes den geologiske opbygning og dannelseshistorie i det følgende.

8.3.1 Overordnede strukturelle rammer

De overordnede strukturelle rammer belyses nedenfor med udgangspunkt i en række figurer, der er hentet fra det gennemgåede kildemateriale. Den første figur (Figur 8.5) viser udformningen af top præ-Zechstein overfladen og de identificerede forkastnin-ger i denne. Som det ses, hælder fladen mod NNØ-SSV og umiddelbart ved det ak-tuelle kortlægningsområdes sydgrænse er der identificeret en forkastning med retning omkring VNV-ØSØ.

Figur 8.5 Dybden til Top præ-Zechstein (Fra /41/). Undersøgelsesområdet er indtegnet som grå polygoner. Forkastninger er indtegnet som sorte linier. Tal angiver dybde i km under DNN.


Side 89


I Figur 8.6ses kalkoverfladens struktur i det aktuelle område, der ligger lige over en zone med NV-SØ orienterede forkastninger, hvor kalkoverfladen ligger 300-400 meter dybere i forhold til de omkringliggende områder. Lavningen fortsætter længere mod nordvest og sydøst. På top præ-Zechstein kortet (Figur 8.5) kunne der ses en for-kastning med orienteringen VNV-ØSØ lige syd for området. I kalkoverfladen (Figur 8.6) ses derimod flere forkastninger med tydelig NV-SØ orientering. Der således tegn på, at den dominerede strukturelle orientering ændres opefter i lagserien.

Figur 8.6 Kalkoverfladens struktur (fra /40/). Undersøgelsesområdet er indtegnet som grå polygoner. Forkastninger er indtegnet som sorte linier. Tal angiver kote mDNN.

Prækvartæroverfladen (Figur 8.7) er konstrueret ud fra boredata og kun i begrænset omfang andre data. Boringsdækningen er stedvist meget begrænset, hvilket har be-tydning for nøjagtigheden i optegnelsen af prækvartæroverfladen.


Side 90


Kortet viser prækvartæroverfladen sammen med forkastninger fra flere niveauer i un-dergrunden. Overordnet ses højtliggende prækvartære aflejringer omgivet af dalstrøg. Ved Klovborg og Brædstrup/Bryrup ses markante dale, hvis bredder varierer. De højt-liggende områder har ifølge kortet lerdominans, mens de øvrige dele har sanddomi-nans. Forkastningernes NV-SØ orientering genfindes i de nederoderede dale i prækvartæret. De geofysiske undersøgelser viser også tegn på denne NV-SØ orien-tering i undergrunden og der er ligeledes tegn på forkastninger med en orientering omtrent vinkelret herpå /19/.

Figur 8.7 Prækvartæroverfladens højdeforhold (fra /43/). Forkastninger er indtegnet som grå streger: Lysegrå = Basis Zechstein; Mørkgrå = Top Trias til Top kalk. Lysblå områder: Overvejende sandede sedimenter i prækvartæroverfladen, Mørkeblå områder: Overvejende lerede sedimenter i prækvartæroverfladen. Konturlinier = kote for prøkvartæroverfladen. Sorte pletter = boringer med angivelse af DGU nr, prækvartær bjergart og kote.


Side 91


På Figur 8.8 vises nogle strukturelle elementer i den Midtjyske undergrund. Der ses en række depressioner dannet i kalkoverfladen som følge af sideværts bevægelser langs nordsiden af Ringkøbing Fyn Højderyggen. Ifølge /49/ er det påvist ved præci-sionsnivellementer, at der i dag sker indsynkning i disse depressioner. Det er således sandsynligt, at den geologiske opbygning af undersøgelsesområdet er påvirket af be-vægelser langs gamle strukturelle elementer i undergrunden. Disse bevægelser ser ud til – direkte eller indirekte - at have haft indflydelse på erosionsmønstrene helt op i kvartæret. Det vil i givet fald betyde, at dele af den kvartære lagserie kan være gen-nemsat af forkastninger fra stor dybde og helt til terræn.

Figur 8.8 Strukturelle elementer i Midtjylland. Depressioner i kalkoverfladen er vist som gråskraverede områder (fra /49/).

8.3.2 Lagserien

Områdets lagserie er opdelt i en prækvartær og en kvartær lagserie. I det følgende beskrives kortfattet lagseriens karakteristika, som de er beskrevet i rapporter og litte-ratur (se referenceliste). Den del af lagserien, som beskrives, er de lag, som kan ses i områdets boringer.


Side 92


Prækvartæret

Danienkalken findes jf. kortet over kalkoverfladen i kote -400 til -600 m i Brædstrup-området, og herover findes de paleocæne og eocæne lerede aflejringer. Den eocæne Søvind Mergel er den ældste tertiære aflejring, som træffes i vandforsynings- og un-dersøgelsesboringer.

Søvind Mergel (Eocæn):Søvind Mergelen er en lysgrå til næsten hvid mergel med indslag af mørkere grå, plastisk ler.

Vejle Fjord Formationen (Oligocæn – Tidlig Miocæn):Over Søvind Mergelen følger Vejle Fjord Formationens nedre del, Brejning Leret, som henregnes til oligocænet. Brejning Leret består af nederst et glaukonitholdigt lag og herover brunt, glimmerholdigt, siltet ler. Den miocæne lagserie starter med Vejle Fjord Leret. Vejle Fjord Leret efterfølges af Vejle Fjord Sand og Hvidbjerg sand. Opefter bli-ver Vejle Fjord Formationen generelt gradvist mere sandet, men i det aktuelle område er Vejle Fjord Formationen tilsyneladende overvejende leret.

Arnum Formationen:Arnum Formationen består overvejende af mørkebrunt, siltet glimmerler med enkelte indslag af laminerede finsandslag. Bastrup sandet er et sandinterval indenfor Arnum Formationen bestående af gråt, fin- til mellemkornet sand. Grushorisonter forekom-mer ofte i den øverste del. Den nederste del af Arnum Formationen, som består af sandrige sedimenter, benævnes Kolding Fjord sand. Lagene minder meget om Vejle Fjord Formationen, men er yngre og udgør ikke en del af Vejle Fjord systemet.

Odderup Formationen:Odderup Formationen er gråt, mellem- til grovkornet sand, stedvist gruset. Ved for-kastningssystemer i Midtjylland, er der afsat ret tykke brunkulslag.

Den tertiære lagserie ses på Figur 8.9herunder, som viser et skematisk lithostratigra-fisk snit gennem den sydlige del af Jylland. Kortlægningsområdets lagserie svarer omtrent til den højre del af figuren.

På Figur 8.10 ses et geologisk profilsnit, der korrelerer mellem en række dybe borin-ger i og tæt på Brædstrup-området. På profilet er kun vist den tertiære lagserie. Dalen midt i billedet er den begravede Tyrsting-dal mellem Brædstrup og Klovborg. Den ter-tiære lagserie i området er bedst illustreret ved profilets højre halvdel. På Figur 8.11 ses en detaljeret lithologisk korrelation mellem boringer i Tyrsting-dalen og Dauding-boringen, omtrent svarende til den højre halvdel af profilet i Figur 8.10. På denne figur kan flere detaljer i sedimentvariationerne ses. Såfremt der er tale om den samme bo-ring (DGU nr. 97.952), så er der tilsyneladende uenighed om fastlæggelsen af prækvartæroverfladen i Dauding-boringen.


Side 93


Figur 8.9 Tertiær stratigrafi (fra /59)

Kvartæret: De kvartære aflejringer omfatter moræneaflejringer, smeltevandsaflejringer samt sen- og postglaciale aflejringer. De postglaciale aflejringer, som består af ferskvandsaflej-ringer, er typisk begrænset til ådalene og beskrives ikke nærmere. De ældste glaciale aflejringer, der er fundet i og omkring Brædstrup-området, er moræne- og smelte-vandsaflejringer sandsynligvis afsat i forbindelse med Elster nedisningen. Sdr. Vis-sing Tillen henføres til det første fremstød i Elster. I en boring ved Addit (DGU. nr. 97.928) er der muligvis påvist kvartære aflejringer fra Menap nedisningen, en tolkning der begrundes med et meget højt kvartsindhold i aflejringerne /29/.


Side 94


Figur 8.10 Korrelationspanel, der viser den miocæne lagserie i den centrale del af Vejle Amt. Figuren er en redigeret version af profil V1 fra /24/ (vestlig del af profilet).

Beskrivelsen af de kvartære aflejringer vil centrere sig omkring den kvartære lagserie, som den er tolket i boringerne i Tyrsting-dalen (DGU nr. 97.980 Stenløkkevej og 97.951 Tyrsting) og boringen ved Dauding ovenfor Tyrstingdalen (DGU nr. 97.952); se Figur 8.11 /28/.

Som det ses af Figur 8.11 er der ifølge /28/ tale om god korrelation mellem dalfyldet (boringerne ”Stenløkkevej” og ”Tyrsting”) og den kvartære lagserie udenfor dalstrøget (Boringen ”Dauding”). De ældste kvartære lag B1 og B2 udgør stærkt tertiært præge-de sedimenter, som på baggrund af indholdet af krystalline bjergarter er tolket som kvartært. Disse lag er i Dauding-boringen tolket som tertiære lag (Bastrup sand, Ar-num Formationen og Odderup Formationen) i /24/. Det vurderes umiddelbart, at Se-sam-korrelationen er korrekt, da der er tale om en detaljeret lithologisk undersøgelse, men det understreger, hvor vanskelig fastlæggelsen af den prækvartære overflade kan være i området.


Side 95


Figur 8.11 Korrelation af 3 boringer i Brædstrup-området /28/

Den kvartære lagserie udenfor dalen indeholder samme lag som indenfor dalen, men tykkelsen er væsentligt større i dalen. I /29/ nævnes det, at det konstaterede spring i niveau for den tertiære Vejle Fjord Formation kan skyldes forkastning af lagserien. Det er således muligt, at dette kan have haft indflydelse på tykkelsen af den kvartære lagserie henholdsvis indenfor og udenfor den begravede dal.

Den kvartære lagserie er meget sandet og generelt er de nedre dele af lagserien stærkt tertiært præget, med stort indhold af kvarts og med spredte brunkulsstykker. I boring DGU nr. 97.980 gælder dette B1 og B2. B3 herover (se Figur 8.11) har en stor andel af moræneler, som er ret fed. I samme boring er der herover, i B8, også indslag af moræneler, men denne er typisk sandet.

Det er i /28/ tolket, at de nedre neogent prægede lag sandsynligvis er afsat i Elster el-ler i en ældre glaciation, mens de ovenover liggende paleogent prægede lag sand-synligvis er afsat i Saale. Aflejringerne herover er tolket til at være afsat i henholdsvis Sen Weichsel og i Postglacial tid.

Den øverste del af den kvartære lagserie i området viser tegn på glacial deformation /27/. Dette understøttes af georadar-undersøgelser og beskrivelser fra råstofgrave /22/.


Side 96


8.3.3 Landskabsforholdene

På Figur 8.12 er tolkninger fra Per Smeds landskabskort (/39/) overført på jordartskor-tet.

Figur 8.12 DGU’s jordartskort samt landskabstolkning (Smed) /39/ Gul: Flyvesand, Orange: Ekstramarginale aflejringer (sand/grus), olivengrøn: Smeltevandsler, Rød: Smeltevandssand og –grus, Brun: Moræneler, Grøn: Fersk-vandsdannelser.


Side 97


Ved sammenstilling af Figur 8.12 herover og landskabsanalysen (Figur 8.4) ses det, at området udgøres af moræneplateauer, som er gennemskåret af tunneldale med omtrent samme overordnede NV-SØ orientering. Jordartskortet bekræfter tilstedevæ-relsen af moræne. Vinkelret på tunneldalene, mod sydøst, ses den ekstramarginale smeltevandsdal, hvor Gudenåen i dag har sit løb. Mod nordvest viser jordartskortet, at morænen afløses af sandede aflejringer, og dette område svarer til delområde D og B** på Figur 8.4. Det topografiske delområde A (Figur 8.4) udgøres af en uregel-mæssig skrænt, som ikke er afgrænset på Smeds kort. De varierende hældninger af skråningen peger på at sandede og lerede lag veksler. Den generelt svage hældning af store dele af skrænten tyder på, at lerlag er hyppigt forekommende. Mod nordøst ses stejle hældninger i skræntens nedre halvdel, hvilket umiddelbart tyder på domi-nans af sandede lag.

Figur 8.13 Israndslinier i det Midtjyske område (fra /48/) C = Ussings hovedopholdslinie, D = Harders østjyske isrand, C0 = En is-randsposition længere ude end hovedopholdslinien, C1 til C4 er israndspo-sitioner under isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien. Sort firkant markerer det aktuelle undersøgelsesområde.


Side 98


På Figur 8.13 ses en detaljeret oversigt over israndspositioner for tilbagesmeltningen fra hovedopholdslinien i og omkring kortlægningsområdet. Mod vest ses hovedop-holdslinjen fra Faarup Stadiet i den sidste istid. Hovedopholdslinjen er betegnet med bogstavet C, mens C0 betegner en israndsposition beliggende længere mod vest end hovedopholdslinjen. C1 til C4 er isrande dannet under ismassernes tilbagesmeltning, og i det aktuelle område ses C2 mod nordvest og C3 mod sydøst. De iagttagne de-formationer af den øvre kvartære lagserie kan muligvis henføres til temporære stil-stande eller mindre genfremstød i forbindelse med den generelle tilbagesmeltning. Den østjyske israndslinje (D) ses mod sydøst lige udenfor området.

8.3.4 Geologisk opbygning

På baggrund af den foregående gennemgang kan den geologiske opbygning af om-rådet ridses op (se geologisk profilskitse; Figur 8.14):

De dybe dele udgøres af kalk, som er gennemsat af forkastninger, og hvor der er dannet depressioner i kalkoverfladen med en overordnet NV-SØ orientering. Oven over kalken haves den tertiære lagserie, som overordnet groves opefter. Den tertiære lagserie forventes i lighed med kalken at være gennemsat af forkastninger. Forkast-ningerne tolkes at hidrøre fra bevægelser i Vinding zonen, som forløber nord for Ringkøbing Fyn højderyggen – lige under kortlægningsområdet. De tektoniske bevæ-gelser har således medført, at den prækvartære lagserie er gennemsat af forkastnin-ger, som typisk forløber NV-SØ. Prækvartæroverfladen viser, at der er tale om højt-liggende tertiære aflejringer, hvori der er nederoderet dybe begravede dale. De dybe dale er antydet på prækvartærkortet (Figur 8.7), men dalenes reelle dybde og dale-nes udbredelse fremgår ikke. Ved nye dybe boringer og ved hjælp af seismik er dale-ne kortlagt til at være eroderet ned i de tertiære aflejringer til mere end kote -180 m. Dalene er skitseret på Figur 8.14.

Figur 8.14 Geologisk profilskitse (fra /20/). Skråskravering angiver lerede aflejringer.


Side 99


Dalene er eroderet ned i de prækvartære aflejringer og følger den dominerende NV-SØ orientering i området. Det er således nærliggende, at de begravede dale er dan-net i svaghedszoner omkring forkastninger, da erosion lettere vil kunne ske her. Den tertiære lagserie formodes at være hældende, som det er antydet på profilskitsen i Figur 8.14. Der er mulige tegn på, at indsynkning er fundet sted i forbindelse med dal-dannelsen.

Et mere detaljeret billede af de begravede dales forekomst kan ses på Figur 8.15. Da-lenes forekomst er tolket ud fra en kombination af de geofysiske undersøgelser og områdets boringer. Dalene er mellem ca. 0,75 og 1,5 km brede.

Figur 8.15 Kortlagte begravede dale (fra /56/)


Side 100


Flere af dalene er kun svagt dokumenterede og der findes sandsynligvis flere dale i området end de indtegnede. Ud fra de dybe boringer i området tolkes dalfyldet at nå over kote +80 m, men en sikker bestemmelse af dalenes øverste niveau er svær at fastlægge ud fra data. Dalene øst for Klovborg og vest for Brædstrup er delvist be-gravede dale, da der findes en nutidig dal ovenover. Dette gælder ikke for Tyrstingda-len midt i mellem de to andre dale; Tyrsting dalen er helt begravet og afsløres ikke i det nuværende terræn.

Den kvartære lagserie er overvejende sandet og udfylder dalene til stor dybde. Oven-for dalene er den kvartære lagserie tyndere, men den reelle tykkelse af den kvartære lagserie er der usikkerhed omkring, da oparbejdning af tertiært materiale i Kvartærti-den har været stor. Som det ses på lertykkelseskortet (Figur 8.18), så er lerfore-komsterne generelt tynde og tykke lerlag (>15 m) forekommer kun sporadisk.

Det må forventes, at tektoniske bevægelser har påvirket erosion og aflejring i området gennem tertiæret og kvartæret. Da der er tegn på, at der i dag sker indsynkning i om-rådet, må det forventes, at der stedvist er forkastninger, der har forplantet sig helt til terræn og på den måde har skabt forstyrrelser af den kvartære lagserie.

8.3.5 Grundvandsmagasiner og dæklagsforhold

Lagserien i Brædstrup-området giver mulighed for grundvandsmagasiner i:

1. Tertiære sandlag i den øvre del af prækvartæret (Miocæn) 2. Kvartære sandlag i de begravede dale 3. Udbredte, kvartære sandlag i den øvre del af lagserien

Figur 8.16 Principskitse (profil 1) orienteret fra syd imod nord, som viser lage-nes indbyrdes placering (fra /11/)


Side 101


Den opstillede grundvandsmodel for Brædstrup indsatsområdet /1/ er baseret på de geologiske, geofysiske og hydrologiske undersøgelser. Modellen deler grundvands-magasinerne i området ind i et øvre og et nedre magasin.

Det nedre grundvandsmagasin består af sand og grus, som enten udgøres af mio-cæne aflejringer eller af kvartært sand i de begravede dale, mens det øvre grund-vandsmagasin generelt består af sand og grus dannet i kvartærtiden. På Figur 8.16 og Figur 8.17 ses inddelingen på to udvalgte profiler henholdsvis syd-nord (profil 1) og vest-øst (profil 2). På profilerne er grundvandsmagasinerne vist med lys blå og rød farve. Profilerne er skitser, som er blevet til på baggrund af tolkninger af geofysik og boringer i området.

Figur 8.17 Principskitse (Profil 2) orienteret fra øst mod vest (fra /11/).

I /11/ næves det, at det er kendetegnende for området, at der er gode indvindingsmu-ligheder. De dybe grundvandsmagasiners udbredelser og tykkelser varierer, og det er derfor ikke sikkert at man kan finde grundvand i store dybder overalt i området.

Dæklaget øverst på profilerne udgøres af moræneler og i /11/ beskrives det, at trans-porten af vand fra overfladen foregår relativt langsomt gennem disse lag, og at de derfor har en grundvandsbeskyttende effekt. Lerlagets tykkelse varierer i området, men er generelt af begrænset tykkelse (se f.eks. Figur 8.17). Den kortlagte lertykkel-se i området er vist i Figur 8.18.

Det kvartære grundvandsmagasin (rød markering på Figur 8.16 og Figur 8.17) er be-liggende under lerdæklaget. Der er typisk tale om en tyk umættet zone, og magasinet er generelt frit. Det ”gule lag” herunder udgøres af overvejende lerede sedimenter af tertiær og kvartær alder. Herunder findes et grundvandsmagasin, som i dalene udgø-res af kvartært sand og udenfor dalene udgøres af tertiært sand.


Side 102


Figur 8.18 Kortlagt lertykkelse. Rød: Lertykkelse 0-5 m, Gul: lertykkelse 5-15 m Grøn: lertykkelse 15-30 m (Fra ref. 12).

I grundvandsmodellen er lagene henført til samme magasinlag. Det nederste lag på profilerne skitseret med mørk blå farve viser den nedre afgrænsning af grundvands-systemet. Det er ikke muligt at finde vand til drikkevandsindvinding i dette lag eller dybere, da der er tale om leraflejringer.

8.3.6 Geologisk dannelseshistorie

Den følgende geologiske dannelseshistorie er primært sammenstillet fra /24/, /54/, /56/, /60/ og /61/.


Side 103


Søvind Mergelen aflejredes i den sidste del af eocænet i et åbent marint miljø med ret dybt vand. Grænsen mellem Oligocæn og Miocæn er en markant begivenhed i jor-dens historie. Som følge af, at havvandet blev bundet i ismasser ved polerne, faldt vandstanden i verdenshavene, og i Nordsøområdet kan denne overgang ses som en markant erosionsbegivenhed. Herefter steg havet igen, og de første miocæne sedi-menter blev aflejret. I den centrale del af Nordsøen skete det på større vanddybder og under fuldt marine forhold, men i det område, der udgør Danmark i dag, skete af-lejringen på mindre vanddybde og i afsnørede bassiner (Vejle Fjord Formationen; Figur 8.19-A til C). Herefter steg havet, hvilket resulterede i, at det Midtjyske område blev oversvømmet. Kysten var placeret omtrent langs en linie fra Thy ned over Århus og formodentligt ned over Falster.


Side 104


Figur 8.19: Palæogeografiske kort for Olicocæn-Miocæn (fra /54/).


Side 105


På grund af en aftagen i havniveaustigningen og et efterfølgende fald, begyndte kyst-linien at bygge ud i havet igen fra nordøst mod sydvest. Som et resultat af denne tid-lige udbygning aflejredes et større delta kompleks samt de tilhørende oddesystemer kaldet henholdsvis Billund sand og Hvidbjerg sand (Figur 8.19-B). Disse lag er ikke med sikkerhed fundet i undersøgelsesområdet. Den sidste del af denne kystudbyg-ning foregik under et faldende havniveau, hvilket betød, at Ribe Formationen (Figur 8.19-E), der blev aflejret i dele af Jylland, blev meget sandet.

Under en ny havspejlsstigning trængte havet igen ind over dele af Danmark, og ky-sten rykkede tilbage til Midtjylland. I dette hav aflejredes den nederste del af den ler-rige Arnum Formation (Figur 8.19-G). Kystlinien begyndte igen at bygge ud og de sandrige aflejringer, som kaldes Bastrup sandet blev afsat (Figur 8.19-H). I forbindel-se med aflejringen af den sidste del af Bastrup sandet er der tegn på markante jord-skorpebevægelser på Det fennoskandiske Skjold og også i Nordsø Bassinet. Disse bevægelser, samt en stigning i det globale havniveau førte til, at havet atter trængte ind over Danmark og dermed aflejredes den øverste del af Arnum Formationen (Figur 8.19-I).

Det øgede relief på Det fennoskandiske Skjold på grund af jordskorpebevægelserne resulterede i en kraftig udbygning af kystlinien og Odderup Formationen aflejredes (Figur 8.19-J). Denne markante udbygning af kystlinien foregik under stabilt eller må-ske endda svagt stigende havniveau. Dette, kombineret med et subtropisk klima, medførte dannelse af brunkulsaflejringer nordvest og vest for Brædstrup-området.

Det varme klima i begyndelsen af Mellem Miocæn var et globalt fænomen, og derfor steg det globale havniveau også markant i denne periode. Under aflejringen af Gram leret i Øvre Miocæn, blev klimaet generelt koldere, og der skete et fald i havniveauet i den sidste del af Miocæn. Dette blev kompenseret af en større regional indsynkning således, at området forblev fuldt marint trods det faldende globale havniveau.

Odderup Formationens brunkulsaflejringer blev typisk meget tykke i forkastningszo-nerne, hvilket vidner om tektonisk aktivitet i denne periode. Det må således også for-ventes, at jordskorpebevægelser har haft en vis indflydelse på aflejringsmønstrene i Brædstrup-området. Efter havets tilbagetrækning fra det danske område i Miocæn-Pliocæn lå landområdet blotlagt for erosion, og det er sandsynligt, at der stedvist er anlagt tertiære dalsystemer i takt med at havet trak sig tilbage – specielt i områder med forkastningsaktivitet og indsynkning.

Under kvartærtidens nedisninger blev undersøgelsesområdet udsat for erosion i flere omgange, og områdets begravede dale eroderedes som tunneldale af smeltevand under isdækkerne. Dalenes dybder blev betragtelige og de blev anlagt med en orien-tering, som svarer til forkastningerne i undergrunden. Forkastningerne har sandsyn-ligvis været aktive i kvartæret og har været medvirkende til, at dalene er blevet anlagt hvor de er. I dalfyldet er der fundet aflejringer fra Elster istiden eller ældre, fra Saale og fra Weichsel istiderne, og dalene må således forventes at have været aktive land-skabselementer gennem en stor del af kvartæret og dalene er således blevet anvendt som afløbsvej for smeltevand gentagne gange.


Side 106


Flere nedisninger i kvartæret har påvirket Brædstrup-området, men det er primært påvirkningen fra det allersidste isdække, der kan aflæses i terrænet (se Figur 8.12). Gletscheren havde under tilbagesmeltningen midlertidige stilstande og sandsynligvis mindre genfremrykninger, som har skabt israndsbakker, som kan spores i landskabet i dag. Hertil kommer deformationer af de øverste jordlag. Nogle af tunneldalene blev genbrugt af dette isdække som dræneringsvej for smeltevandet, og 3 markante tun-neldale ligger nu tilbage og udgør delvist begravede dale (Figur 8.12). Efter isens bortsmeltning fra området dannedes terrasserne i Gudenådalen, og området blev ud-sat for Sen- og Postglacial erosion.

8.4 Sammenfattende vurderinger

Det geologiske vidensniveau i Brædstrup-området er højt, da der er indsamlet en række nye data i de senere år i forbindelse med bl.a. gebyrkortlægningen og i forbin-delse med Burval-projektet. Dette har sikret en god forståelse af den geologiske op-bygning og dermed også grundlag for en forståelse af problemstillinger omkring grundvandsforekomster og disses sårbarhed.

Den geologiske opbygning viser overordnet en tertiær lagserie, som opefter bliver gradvist mere sandet. Ned i denne lagserie har smeltevand fra kvartærtidens glet-schere eroderet en række dale, som nu er helt eller delvist fyldt op med overvejende sandede aflejringer. De begravede dale følger overordnet orienteringen af strukturer i undergrunden, og sammenhængen viser således tegn på, at erosion og aflejring gen-nem kvartæret og sandsynligvis også tertiæret er præget af bevægelser i undergrun-den. De begravede dale gennemskærer den tertiære lagserie, hvilket betyder, at den tertiære lagserie generelt er usammenhængende i området. De dybe dele af den kvartære lagserie er begrænset til de begravede dale. Den øvre del af den kvartære lagserie er udbredt i området, men tilstedeværelsen af de markante dale i det nuvæ-rende terræn medfører, at lagserien stedvist ikke er sammenhængende.

På trods af de store mængder data er der på visse punkter tale om usikkerhed ved den geologiske forståelsesmodel. Den komplicerede opbygning af lagserien, tilstede-værelsen af forkastninger og begrænsninger i de geofysiske metoder gør, at udred-ningen af den geologiske opbygning er vanskelig at foretage. Hertil kommer, at det generelt kan være vanskeligt at skelne de sandede tertiære lag fra de sandede kvar-tære lag, da der sandsynligvis er tale om kvartær oparbejdning af tertiære materialer. Usikkerhederne er dog ikke afgørende for en inddeling af lagserien i magasiner og mellemliggende lerlag, da det tertiære og det kvartære sand samlet set udgør udbred-te magasiner.


Side 107


9 SAMMENSTILLING OG PROBLEMFORMULERING

Der er i nærværende opgave gennemført en sammenstilling og vurdering af eksiste-rende data for Brædstrup og Våbensholm-områderne. Der er gennemgået et ret om-fattende datamateriale, og i det følgende opsummeres sammenfatningerne fra de en-kelt fagafsnit.

9.1 Planmæssige forhold

Der er fin overensstemmelse i form af sammenfald af grænserne for korttemaerne ”Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD” samt ”Nitratfølsomme indvin-dingsområder”. I forhold til en indsats overfor i nitrat i de nitratfølsomme indvindings-områder synes der dog at mangle et korttema for dette. Med henvisning til Vejledning nr. 3, 2000, ”Zonering” fra Miljøstyrelsen anbefales det, at der udarbejdes et sådant korttema.

I forhold til kortlagte arealer på vidensniveau 1 og 2 efter Lov om forurenet jord er der igangsat et arbejde med henblik på kortlægning på vidensniveau 1.

Miljøcenter Århus bør også overveje om den nordlige del af byzonen for Brædstrup skal være med i OSD-området. Endvidere anbefales det, at indsatsområderne og OSD områderne afgrænses, så der er bedst mulig overensstemmelse mellem disse.

9.2 Geofysik

I indsatsområderne Våbensholm og Brædstrup er der udført 7 geofysiske kortlægnin-ger, som er indberettet til GERDA. Herudover er der udført 2 seismiske undersøgel-ser og en HEM kortlægning. Kvaliteten af de indsamlede data er generelt god, og der er en god datadækning indenfor begge indsatsområder. Der er dog datasvage områ-der, hvor datatætheden af TEM ikke er helt i overensstemmelse med gængs praksis. I /19/ er det beskrevet, at datadækningen stedvist er mindre god samt at den gode le-der ikke i alle tilfælde kortlægges, som følge af en mindre indstrængningsdybde af SkyTEM i forhold til HM-TEM/TEM.

9.3 Vandforsyning

Brædstrup og Våbensholm indsatsområderne har pt. 9 almene vandværker. Omkring 83 % af den samlede indvinding foretages af almene vandforsyninger henholdsvis of-fentlige fællesvandforsyninger (8 %) og private fælles vandforsyninger (75 %). Der er 2 færre indberetninger af indvinding i 2005, end der er givet tilladelser. Den samlede indberettede indvinding i 2005 er på ca. 566.000 m³. Den samlede tilladelses mæng-de er på ca. 1.215.000 m³. Der er ikke fundet indvindingsdata fra industri.

Der er foretaget en gennemgang af samtlige vandværker, og i den forbindelse foreta-get en kvalitetsvurdering af disse. Alle indvindingerne er vurderet til at være i god eller rimelig tilstand. Der kan observeres ændringer i vandkvaliteten ved flere af vandvær-kerne. Dette forhold indikerer, at der ikke er balance mellem den nuværende indvin-ding og en hensigtsmæssig stabilitet i det vandkemiske miljø.


Side 108


9.4 Grundvandskemi

I kortlægningsområdet ses både oxiderede og reducerede vandtyper. De jern/sulfatholdige indtag er dog i markant overtal. Ilt- og nitratholdigt grundvand er kun truffet i boring DGU nr. 97.543 og 97.812

Der er i forbindelse med nærværende arbejde suppleret med kemioplysninger fra pri-vate brønde og boringer (data fra Horsens Kommune).

Nitratanalyserne viser, at der i mange korte boringer findes nitrat. Men også i en række dybere boringer, f.eks. DGU nr. 97.660, 97.610, 91.114. 97.116A, 97.230 og 97.664, ses nitrat. Omvendt viser en række korte boringer, f.eks. DGU nr. 97.547, 97.546 og 97.545, ikke nitrat, på trods af at top filter ligger ca. 13 m u.t. Dette skyldes formentlig, at boringerne ligger i skov, hvorimod den nitratpåvirkede boring DGU nr. 97.543 ligger ved landbrugsarealer.

Generelt viser kortlægningsområdet, at der er vandkvalitetsproblemer med en række parametre i specielt det terrænnære grundvand. I analyserne fra de eksisterende vandværksboringer ses mindre problemer mht. nitrat, men analyserne viser en række fund af pesticider. Inddrages derimod analyser fra private brønde og boringer, ses mange forekomster af nitrat i det terrænnære grundvand. Dette vurderes at hænge sammen med det meget begrænsede dæklag over det terrænnære øvre grund-vandsmagasin.

De øvrige indtag tilhørende almene vandforsyninger er placeret dybt. I visse områder ses der dog nitrat i selv stor dybde. Dette forhold, samt at der i visse dybe boringer ses et stigende sulfatindhold, indikerer, at det ikke er givet, at det dybe grundvand er velbeskyttet. Specielt den terrænnære, men også den regionale og i mindre omfang den dybe grundvandsforekomst, må på grundlag af de vandkemiske analyser beteg-nes som sårbare overfor nitrat.

Der er kun i begrænset omfang analyseret for miljøfremmede stoffer i området. Pe-sticider er der dog undersøgt for i stor udstrækning. Dette har resulteret i fund af bl.a. BAM, hexazinon samt atrazin og dets nedbrydningsprodukter. Disse fund er forven-tede, når man tager områdets arealanvendelse (nåletræsproduktion, byareal og land-brug) og sårbarhed i betragtning.

9.5 Hydrologi og hydrogeologi

Grundvandsforekomsterne i kortlægningsområdet Brædstrup/Våbensholm er inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. De udpegede ter-rænnære og regionale grundvandsforekomster dækker geografisk set størstedelen af kortlægningsområdet. De dybe grundvandsforekomster findes hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet.


Side 109


Potentialekortet fra 1998 viser, at hovedafstrømningen foregår fra et plateau vest for Brædstrup mod henholdsvis syd mod Mattrup å og øst mod Gudenåen. Ved en sam-menligning mellem synkronpejlinger fra 2002 og det overordnede potentialekort, er der konstateret flere uoverensstemmelser lokalt.

Den beregnede nettonedbør i DK-modellen for kortlægningsområdet fordeler sig i in-tervallet 55 til 520 mm/år med et gennemsnit på 330 mm/år. Den laveste nettonedbør findes i området omkring vandløbene. Grundvandsdannelsen viste sig ved beregning at være i samme størrelsesorden som den beregnede nettonedbør i DK-modellen, men distribueringen er mere detaljeret i nettonedbørsberegningerne.

På baggrund af en numerisk grundvandsmodel er der optegnet ”robuste” 100 års op-lande til kildepladser. Oplandende har alle retning mod de højere trykniveauer i den centrale del af kortlægningsområdet. For Brædstrup Vandværk er der udført en pa-rameter-usikkerhedsanalyse på indvindingsoplandet.

Der er opstillet en enkel vandbalance, som viser, at det kun er ca. 15 % af grund-vandsdannelsen, som potentielt udnyttes.

9.6 Geologisk forståelsesmodel

Det geologiske vidensniveau i Brædstrup-området er højt, da der er indsamlet en række nye data i de senere år. Dette har sikret en god forståelse af den geologiske opbygning og dermed også grundlag for en forståelse af problemstillinger omkring grundvandsforekomster og disses sårbarhed.

Den geologiske opbygning viser overordnet en tertiær lagserie, som opefter bliver gradvist mere sandet. Ned i denne lagserie har smeltevand fra kvartærtidens glet-schere eroderet en række dale, som nu er helt eller delvist fyldt op med overvejende sandede aflejringer. De begravede dale følger overordnet orienteringen af strukturer i undergrunden og sammenhængen viser således tegn på, at erosion og aflejring gen-nem kvartæret og sandsynligvis også tertiæret er præget af bevægelser i undergrun-den. De begravede dale gennemskærer den tertiære lagserie, hvilket betyder, at den tertiære lagserie generelt er usammenhængende i området. De dybe dele af den kvartære lagserie er begrænset til de begravede dale. Den øvre del af den kvartære lagserie er udbredt i området, men tilstedeværelsen af de markante dale i det nuvæ-rende terræn medfører, at lagserien stedvist ikke er sammenhængende.

På trods af de store mængder data er der på visse punkter tale om usikkerhed ved den geologiske forståelsesmodel. Den komplicerede opbygning af lagserien, tilstede-værelsen af forkastninger og begrænsninger i de geofysiske metoder gør, at udred-ningen af den geologiske opbygning på nogle punkter er vanskelig. Hertil kommer, at det generelt kan være vanskeligt at skelne de sandede tertiære lag fra de sandede kvartære lag, da der sandsynligvis er tale om kvartær oparbejdning af tertiære mate-rialer. Usikkerhederne er dog ikke afgørende for en inddeling af lagserien i magasiner og mellemliggende lerlag, da det tertiære og det kvartære sand samlet set udgør ud-bredte magasiner.


Side 110


10 VIDERE TILTAG

Nærværende gennemgang har vist, at der sandsynligvis kan indvindes mere grund-vand i indsatsområderne. Samtidig viser gennemgangen, at kortlægningsområdet generelt fremtræder som sårbart, idet der er påvist nitrat i det overfladenære grund-vand og stedvist i det dybere. Samtidigt er der påvist pesticider på en række lokalite-ter. Udbredelsen af disse stoffer skyldes i høj grad arealanvendelsen og sårbarheden. I det tidligere Vejle Amt var Brædstrup blandt områderne med det højeste dyretryk, og i området foregår der en del juletræsproduktion.

Da der også kan observeres udvikling i vandkvaliteten i de dybere boringer, og da beskyttelsen af grundvandsmagasinerne i form af lerdække er sparsom, kan det der-for være vanskeligt at udpege nye områder, hvor der med sikkerhed over en længere årrække kan indvindes godt grundvand.

Det er i forbindelse med opgaven aftalt, at der gives generelle retningslinjer til områ-deudpegninger, der i hovedtræk beskrives som forslag i tekstform, og at Miljøcenter Århus selv udarbejder et konkluderende kortmateriale på baggrund af nærværende arbejde.

Der er i juni måned 2008 afholdt et arbejdsmøde med deltagelse af Miljøcenter Århus, Horsens Kommune og Grontmij | Carl Bro A/S, hvor mulige tiltag og konklusioner blev drøftet, og disse er ligeledes indarbejdet i nærværende forslag.

Som en opfølgning på dette møde, er der optegnet et sammenfattende kort med ni-tratsårbarhed (defineret ud fra lertykkelser /12/), 100 års-oplande til Vandværkerne samt de nuværende OSD områder. Herudover er der indtegnet de formodede dale i området. Det sammenfattende kort er vist på figur 10.1.

Det fremgår af figur 10.1, at der er ganske god overensstemmelse mellem OSD og oplande, dog falder dele af 100 års oplandene udenfor de nuværende OSD områder (f.eks. dele af Brædstrup, Grædstrup og Voervadsbro). Tyrsting dalens forløb er i meget stor grad dækket af det nuværende OSD.


Side 111


Voervadsbro VV

Aastruplund VV

Addit VV

Bjerrebo VV

Brædstrup VV

Funkisbyen VV

Grædstrup VV

Sdr__Vissing VV

Slagballe_Bakker VV

Træden VV

Figur 10.1: Sammenfatning af temaer. Figuren viser udover 100 års oplande, ligeledes dalfor-løb og OSD områder samt nitratsårbarhed, som defineret ud fra lertykkelse /12/. Ikke udfyldt: Stor sårbarhed i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer, Gul: Nogen sårbarhed i forhold til nitrat og stor sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, Grøn: Mindre sårbarhed i forhold til ni-trat og miljøfremmede stoffer.


Side 112


10.1 Forslag til område udpegninger

Generelt: � De beregnede indvindingsoplande forventes at svare til de grundvandsdannende oplande på grund af den geologiske opbygning. Ifølge de stokastiske beregninger dannes hovedparten af vandet tæt ved vandværket. � Der er på baggrund af de modellerede oplande optegnet ”100 års-oplande”. Disse oplande er de gældende oplande. � De supplerende modelkørsler, som er udført i forbindelse med BURVAL- projektet har vist, at de begravede dale har indflydelse på udbredelsen af oplandene. Dette bør tages i betragtning i forbindelse med oprettelse af nye kilde pladser. � Der er på nuværende tidspunkt uoverensstemmelser mellem de udpegede ni- tratfølsomme områder (NFO) og kortlagt lertykkelse (sårbarhedskort). Der bør foretages en opdatering af NFO. � De nuværende OSD-områder bør revideres, således at der:

o Inddrages ny viden fra den udførte kortlægning o Sker tilpasning til de beregnede oplande o Sker udpegning af indsatsområder for nitrat o Foretages justering af oplande, der rækker udover det nuværende

OSD-områder o Sker en justering i forhold til forventet fremtidigt vandbehov i området,

samt eventuelle strategiske udpegninger o Der bør i vurderingerne tages hensyn til mulige effekter af klimaæn-

dringer

Det samlede indsatsområde bør justeres til at omfatte alle reviderede OSD-områder.

Det foreslås, at område udpegningen (OSD) baseres på/justeres i forhold til de pri-mære grundvandsmagasiners udbredelse, grundvandsskel og hydrauliske oplande.

10.2 Grundvandets sårbarhed

Sårbarheden i området relaterer sig ikke kun til det øvre grundvand, da der også er fundet tegn på, at påvirkning fra overfladeaktiviteter har nået større dybder. Dog for-ventes det, at der er muligheder for at udnytte grundvand i ”mellemniveauer” i lagse-rien, hvor nitratreduktionskapaciteten er tilstrækkelig til at sikre en god vandkvalitet i perioden, indtil en eventuel igangsat grundvandsbeskyttelse slår igennem.

Nitratreduktionskapaciteten i sandlagene varierer, og derfor forventes det, at sårbar-heden overfor nitrat vil være forskellig indenfor området. Det kan anbefales, at der ved etablering af nye kildepladser og nye indvindingsboringer foretages analyser af magasinernes nitratreduktionskapacitet.


Side 113


10.3 Vandindvinding og planlægning

Grundet de sårbare forhold i området bør vandforsyningerne udarbejde indvindings-strategier, som tager hensyn til de problemstillinger, som de sårbare forhold skaber. Eksempelvis flytning af kildepladser, spredning af indvindingen på flere boringer, etablering af dybere boringer m.v. Eventuelle beregninger af konsekvenser for sår-barheden af ændret indvinding kan foretages således, at tidsperspektivet i forbindelse med sårbarhed og grundvandsbeskyttelse klarlægges.

Der er indenfor området tale om konflikter mellem tung industri og vandindvinding, og der bør søges en løsning, således at det sikres, at fremtidige indvindingsoplande hol-des fri af byområderne. Samtidig sikres det, at fremtidig byvækst ikke bremses af vandindvindingsinteresser.

10.4 Anbefalinger til grundvandsbeskyttelsestiltag

Da det overordnet set er kendetegnende for området, at grundvandet dannes tæt ved vandværkerne, betyder det, at grundvandsbeskyttelsen kan målrettes, og at sandsyn-ligheden for at en given grundvandsbeskyttelsesindsats får den fornødne effekt, øges.

Der anbefales at operere med kortsigtede indsatser, som sigter på:

1. Lokalisering og sløjfning af gamle boringer, som kan fungere som dræn for overfladenært grundvand

2. Undersøgelse af skorstenseffekt i eksisterende indvindingsboringer 3. Vurdering af tilstanden af de eksisterende vandværker 4. Beskyttelse af boringsnære områder

Der anbefales at operere med langsigtede indsatser, som sigter på:

1. Prioriteret, langsigtet beskyttelsesindsats i det grundvandsdannende opland overfor såvel flade- som punktkilder 2. Indsats overfor arealanvendelser såsom juletræsproduktion. 3. Dyrkningsaftaler og generel indsats overfor brug af pesticider og gødskning

Documents

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholmnaturstyrelsen.dk/media/nst/71566/AAR-Carl Bro_sammenfatning - R… · Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Sammenstilling