Kortlægning af fjernundervisning

Danish University Colleges

National kortlægning af fjernundervisning

Pasgaard, Niels Jakob

Publication date:2012

Document VersionArtiklen som den fremstår med udgiverens layout. Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Pasgaard, N. J. (2012). National kortlægning af fjernundervisning. Det Nationale Videncenter for e-læring.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 13. Apr. 2018

https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/national-kortlaegning-af-fjernundervisning(8dc0c1a1-f36f-42c6-aef4-b3b5da984fac).html

Det Nationale Videncenter for e-læring

eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 1 af 22


Rapport

Kortlægning af fjernundervisning

eVidenCenter Januar 2012

Forfatter: Niels Jakob Pasgaard

Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk

Sproglig korrektur: Hedda Hornemann



Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Undersøgelsens formål ...................................................................................................................................... 3

Undersøgelsens metode .................................................................................................................................... 3

Uddannelser udbudt som fjernundervisning .................................................................................................... 4

Erfaringer med fjernundervisning ..................................................................................................................... 6

1. Organisering af fjernundervisningen ..................................................................................................... 6

1.1. Overordnede rammer .................................................................................................................... 6

1.2. Krav til undervisernes organisering af undervisningen ................................................................. 7

1.3. Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer............................................. 8

1.4. Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering ........................................ 10

2. Undervisernes kompetencer ............................................................................................................... 11

2.1. Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer .................................................. 12

3. Udfordringer og indsatser ................................................................................................................... 13

3.1. Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser ...................................................... 13

4. De studerendes tilfredshed ................................................................................................................. 14

4.1. Frafald .......................................................................................................................................... 15

4.2. Resultater .................................................................................................................................... 16

4.3. Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed .................................................. 16

5. Perspektivering .................................................................................................................................... 17

Bilag 1. Spørgeramme ..................................................................................................................................... 18



Indledning Denne rapport er en del af FoU-projekt 124589, hvis formål det er, at beskrive best practice for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser som fjernundervisning. Projektet har hidtil foruden udvikling af et konkret fjernundervisningskoncept resulteret i et idé-hæfte: Omlægning til fjernundervisning.

De hidtidige resultater er suppleret med en kortlægning af fjernundervisningsudbuddet på professionsbachelorudannelserne, diplomuddannelserne, akademiuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark.

Denne rapport indeholder denne kortlægning, en beskrivelse af hvordan fjernundervisningen er organiseret på disse uddannelser, samt en beskrivelse af hvilke barrier og styrker, der er forbundet med fjernundervisning på uddannelserne.

I undersøgelsen defineres fjernundervisning som undervisning, hvoraf hovedparten foregår uden fysisk tilstedeværelse. Denne definition er forholdsvis bred, og dækker også visse former for blended learning (fjernundervisning suppleret med tilstedeværelse i større eller mindre grad).

Undersøgelsens formål Undersøgelsen har haft som formål at kortlægge udbredelsen af fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, og at undersøge hvad betegnelsen ”fjernundervisning” dækker over på disse uddannelser.

Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på desk research i forhold til hvilke uddannelser, der udbydes som fjernundervisning, og på en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelseslederne på disse uddannelser.

Desk research

Med afsæt i oversigterne over videregående fjernundervisningsuddannelser på www.fjernundervisning.nu og www.uddannelsesguiden.dk samt en internetsøgning efter fjernundervisningsuddannelser, som ikke er listet på de to nævnte sider, er det undersøgt, hvilke erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser, der udbydes som fjernundervisning.

Formålet med desk researchen har været at få indsigt i:

Hvilke uddannelser der udbydes som fjernundervisning

Spørgeskemaundersøgelse

På baggrund af desk researchen er der udsendt et elektronisk spørgeskema til uddannelseslederne på samtlige af de uddannelser, der udbydes som fjernundervisning. I nogle tilfælde har der været sammenfald mellem uddannelseslederen på to uddannelser, og disse uddannelsesledere har kun besvaret spørgeskemaet én gang.

http://www.fjernundervisning.nu/

http://www.uddannelsesguiden.dk/



Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at få indsigt i uddannelsernes erfaringer med fjernundervisning, med særligt fokus på disse områder:

Organisering af fjernundervisningen

Undervisernes rolle

Udfordringer i forhold til at udbyde og gennemføre fjernundervisning

Indsatser i forhold til at imødegå disse barrierer

De studerendes tilfredshed med fjernundervisningen

Spørgerammen er vedlagt rapporten (bilag 1).

Uddannelser udbudt som fjernundervisning Gennem desk researchen er der fundet frem til følgende uddannelser, der bliver udbudt som

fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademi-niveau:

Uddannelse Uddannelsesinstitution Uddannelsessted Folkeskolelærer UC Syddanmark Haderslev

UC Sjælland Holbæk + Roskilde

UC Sjælland Vordingborg

VIA UC Nr. Nissum

UC Nordjylland Hjørring

Professionshøjskolen UCC Blaagaard/KDAS

Professionshøjskolen UCC Zahle

UC Lillebælt Jelling/Odense

Pædagog UC Syddanmark Aabenraa

UC Sjælland Slagelse

UC Sjælland Vordingborg + Nykøbing F

UC Sjælland Roskilde

Professionshøjskolen UCC Sydhavn

Professionshøjskolen UCC Nordsjælland

VIA UC Viborg

Bioanalytiker UC Sjælland Næstved

VIA UC Aarhus

Ergoterapeut UC Sjælland Næstved

Ernæring og sundhed UC Sjælland Sorø

Fysioterapeut UC Sjælland Næstved + Roskilde

Radiograf UC Nordjylland Aalborg

Socialrådgiver UC Lillebælt Odense



UC Syddanmark Esbjerg


UC Sjælland Nykøbing F

Sygeplejerske UC Syddanmark Sønderborg

UC Sjælland Næstved

UC Sjælland Slagelse


UC Sjælland Nykøbing F

Professionshøjskolen UCC Nordsjælland

Bygningskonstruktør EUC Sjælland Haslev

(Maskinmesteruddannelsen) Aarhus Maskinmesterskole Aarhus

Serviceøkonom (erhvervsakademi) UC Nordjylland Aalborg

Akademiuddannelser (7 forskellige) NetAU København

Diplom i ledelse NetAU København

Diplom i softwareudvikling NetAU København

Diplom i webudvikling NetAU København

Diplom i erhvervspædagogik NCE, UC Metropol København

Sundhedsdiplomuddannelsen UC Nordjylland Aalborg

I alt udbydes der altså 11 professionsbacheloruddannelser (maskinmesteruddannelsen udbydes dog ikke

p.t. som fjernundervisning), 1 erhvervsakademiuddannelse, 7 akademiuddannelser og 5 diplomuddannelser

samt 1 erhvervsakademiuddannelse som fjernundervisning.

Mange af professionsbacheloruddannelserne udbydes flere steder i landet. Folkeskolelæreruddannelsen

udbydes fra 8 forskellige lokationer, mens den netbaserede pædagoguddannelse udbydes 7 steder, og

sygeplejerskeuddannelsen 6 steder1. Socialrådgiveruddannelsen udbydes som fjernundervisning 4 steder,

mens bioanalytikeruddannelsen udbydes 2 steder. Professionsbacheloruddannelserne i ergoterapi,

ernæring og sundhed og fysioterapi samt uddannelserne til radiograf, bygningskonstruktør og

maskinmester udbydes som fjernundervisning ét sted hver.

De 7 netbaserede akademiuddannelser udbydes af NetAU i København, mens

erhvervsakademiuddannelsen til serviceøkonom udbydes af UCN.

NetAU udbyder 3 diplomuddannelser, mens NCE, Metropol udbyder uddannelsen i erhvervspædagogik og

UCN udbyder sundhedsdiplomuddannelsen som fjernundervisning.

1 Fra september 2012 udbydes sygeplejerskeuddannelsen også som fjernundervisning ved VIA UC.



Erfaringer med fjernundervisning Spørgeskemaet er sendt ud til 36 uddannelsesledere. Der er indkommet svar fra 27 af disse, hvilket svarer

til en svar-procent på 75 %. De 27 besvarelser fordeler sig med 24 på professionsbacheloruddannelserne, 1

på akademiuddannelserne og 2 på diplomuddannelserne. Det er eVidenCenters vurdering, at de indkomne

svar kan give et generelt dækkende billede af uddannelsernes organisering af fjernundervisningen, deres

syn på undervisernes rolle, uddannelsernes oplevede udfordringer i forbindelse med fjernundervisningen,

uddannelsernes indsatser i forhold til at imødegå disse udfordringer og uddannelsernes oplevelse af de

studerendes tilfredshed med fjernundervisningen. Herunder vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen

blive præsenteret ud fra de i indledningen præsenterede fokusområder.

1. Organisering af fjernundervisningen

1.1. Overordnede rammer

Næsten halvdelen (48 %) af uddannelserne organiserer fjernundervisningen som blended learning, med

mere end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester. Yderligere 30 % af uddannelserne organiserer

fjernundervisningen som blended learning med mindre end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester,

mens 7 % af de adspurgte uddannelser organiserer undervisningen som helt netbaseret. Der er generelt en

større andel af tilstedeværelse på de netbaserede professionsbacheloruddannelser, end det er tilfældet på

diplom- og akademiuddannelserne.

Som begrundelse for at organisere fjernundervisningen som blended learning, nævner flere af

uddannelseslederne hensyn til uddannelsens læringsmål. Nogle af læringsmålene, som fx udviklingen af

laboratoriefærdigheder og evnen til at argumentere mundtligt og udvikle fagsprog, kræver ifølge flere af

respondenterne fysisk tilstedeværelse. Det nævnes også af nogle respondenter, at blended learning giver



en god dynamik både pædagogisk og socialt, og at de fysiske møder er en forudsætning for et godt virtuelt

samarbejde.

For næsten 2/3 af uddannelsernes vedkommende (63 %), har uddannelsesledelsen udstukket rammer for,

hvordan fjernundervisningen skal organiseres, mens det ikke er tilfældet på godt 1/3 (37 %) af

uddannelserne. 13 af de 27 respondenter har besvaret spørgsmålet ’Hvilke pædagogiske overvejelser

(modeller/teorier) ligger til grund for disse rammer?’. Af flere af de indkomne svar fremgår det, at andre

uddannelsers erfaringer har spillet en væsentlig rolle for rammerne. En enkelt respondent nævner Gilly

Salmon, Luhmann og Bateson som inspirationskilder, ligesom en respondent peger på en

socialkonstruktivisk læringstilgang som pædagogisk fundament for fjernundervisningens form. Hensyn til

bl.a. fastholdelse og opbygning af fagidentitet nævnes også som begrundelser for organiseringen som

blended learning.

1.2. Krav til undervisernes organisering af undervisningen

På 85 % af uddannelserne har ledelsen stillet krav til, hvilket LMS underviserne anvender som platform for

fjernundervisningen:

70 % af uddannelseslederne svarer, at der herudover er stillet krav til opbygningen af strukturen i LMS’et på

uddannelsens enkelte fag, mens 22 % af uddannelseslederne svarer, at der ikke er stillet sådanne krav:

På professionsbacheloruddannelserne stiller 3/4 (75 %) krav til opbygningen af strukturen i LMS’et.



På 93 % af uddannelserne stilles der desuden krav til de studerendes aktivitet på platformen. Hvis man

udelukkende kigger på besvarelserne fra uddannelseslederne på professionsbachelorudannelserne gælder

det dem alle.

1.3. Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer

78 % af uddannelseslederne svarer, at de studerende i høj grad eller i nogen grad anvender synkrone

kommunikationsværktøjer som Skype, Lync, LiveMessenger, NetMeeting eller lignende i deres indbyrdes

kommunikation omkring undervisningen. 71 % svarer, at sådanne værktøjer også i høj grad eller i nogen

grad anvendes i kommunikationen mellem underviseren og de studerende:

22 % af uddannelseslederne svarer, at der i høj grad eller i nogen grad anvendes video-streaming af

tilstedeværelsesundervisning i fjernundervisningen. 30 % svarer, at det sker i mindre grad, mens 48 %

svarer, at video-streaming af tilstedeværelsesundervisning slet ikke anvendes i fjernundervisningen, video-

streaming anvendes udelukkende på professionsbacheloruddannelserne, og altså ikke på diplom- og

akademiuddannelserne.



11 % af uddannelseslederne mener, at underviserne i høj grad anvender Web 2.0 værktøjer aktivt i

undervisningen. 48 % mener, at det sker i nogen grad og 33 % at det sker i mindre grad. 7 % af

uddannelseslederne mener, at underviserne slet ikke anvender Web 2.0 værktøjer i undervisningen.

Uddannelseslederne har indtryk af, at der er flere af de studerende, der anvender Web 2.0 værktøjer i og

omkring undervisningen. 26 % af uddannelseslederne mener, at dette sker i høj grad, mens henholdsvis 37

% og 30 % mener, det sker i nogen grad eller i mindre grad. På diplom- og akademiuddannelserne anvender



underviserne og de studerende, ifølge uddannelseslederne, Web 2.0 i mindre grad, end det er tilfældet på

professionsbacheloruddannelserne.

1.4. Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering

Begrundelserne for at anvende fjernundervisning er ikke eksplicitte i undersøgelsen, men eVidenCenters

erfaringer viser, at begrundelsen oftest er behovet for fleksibilitet i undervisningens afvikling af hensyn til

målgruppen - især hensynet til målgruppens arbejdssituation, herunder muligheden for at tiltrække

studerende fra et bredere geografisk område. Dette nævnes også af flere af uddannelseslederne i

forbindelse med svar på andre spørgsmål.

Organisering af fjernundervisning sker ofte på baggrund af praktiske overvejelser om uddannelsens enkelte

emners egnethed som fjernundervisning. Vekselvirkningen mellem tilstedeværelse og fjernundervisning

sker derfor ofte på baggrund af den enkelte undervisers eller uddannelsesleders overvejelser om, hvad der

kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre i fjernundervisning. Desuden indgår overvejelser om det

fysiske fremmødes betydning for det sociale element på holdene ved fastlæggelse af omfanget af

tilstedeværelse.

Nogle respondenter nævner, at organiseringen er sket ud fra egentlige didaktiske overvejelser i forhold til

læringsmålene for uddannelsen. Især de praktiske færdigheder nævnes som områder, der forudsætter

fysisk tilstedeværelse.

eVidenCenter har udviklet Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, der bl.a. kan være en hjælp til mere

systematiske overvejelser om, hvordan fjernundervisning kan organiseres.

De fleste uddannelser stiller krav til den konkrete organisering af undervisningen, til anvendelse af

læringsplatform (LMS), til strukturering af læringsplatform og til de studerende aktivitet på

læringsplatformen.

Det er eVidenCenters erfaring, at sådanne krav er væsentlige for de studerendes udbytte af

undervisningen.

Uddannelseslederne giver udtryk for, at underviserne anvender Web 2.0 i mindre grad end de studerende.

Det vurderes, at en øget anvendelse af Web 2.0 værktøjer kan understøtte de studerendes sociale

interaktion, og bidrage til studieaktivitet uden for selve undervisningen, fx i forbindelse med arbejde i

studiegrupper.

eVidenCenter har i forbindelse med det projekt, som kortlægningen er en del af, udgivet idé-hæftet

”Omlægning til fjernundervisning”, der giver idéer til hvordan omlægningen bedst kan ske samt overblik

over de problemstillinger man kan støde på i forbindelse med omlægningen. Idéhæftet giver derudover

forslag til en række værktøjer, man kan anvende for at sikre en vellykket omlægning og gennemførelse af

fjernundervisning.



2. Undervisernes kompetencer

På 96 % af fjernundervisningsuddannelserne, er underviserne ikke ansat som fjernundervisere på fuld tid,

men arbejder som undervisere i tilstedeværelsesundervisningen ved siden af. På 88 % af de uddannelser,

hvor dette er tilfældet, oplever uddannelseslederne, at underviserne anvender værktøjer fra

fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Det drejer sig bl.a. om online vejledning, Web 2.0

og sociale medier samt andre online kommunikationsværktøjer.

På 81 % af uddannelserne har mellem 75 % og 100 % af underviserne gennemført en pædagogisk

uddannelse eller efteruddannelse. Bl.a. nævner uddannelseslederne lektorkvalificering, diplom-, master- og

kandidatuddannelser samt interne kurser.

I forhold til at undervise på et fjernundervisningsforløb, svarer 19 % af uddannelseslederne, at mellem 75

og 100 % af underviserne har gennemført efteruddannelsesforløb. På 51 % af uddannelserne er det under

25 % af underviserne, der har gennemført en sådan efteruddannelse. En del af den efteruddannelse der er

sket på dette område, har haft form af deltagelse i projekter, mens der også er undervisere, der har taget

en masteruddannelse i IKT og læring samt undervisere, der har taget certificeringskurser i e-

læringspædagogik. Også her nævner flere uddannelsesledere interne kurser som en del af

efteruddannelsen.



Andelen af undervisere som har gennemført en pædagogisk efteruddannelse relateret til det at undervise

på et fjernundervisningsforløb, er væsentligt lavere på diplom- og akademiuddannelserne end på

professionsbacheloruddannelserne. Her svarer 2 ud af 3 uddannelsesledere, at ingen af deres undervisere

har gennemført efteruddannelse indenfor området.

2.1. Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer

Langt de fleste undervisere på fjernundervisning underviser også ved tilstedeværelse. En afledt virkning af

fjernundervisning er derfor, at underviserne bliver inspireret til at anvende metoder og værktøjer fra

fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Derved kan det forhold, at undervisere fra

fjernundervisningen også underviser i tilstedeværelse medvirke til et generelt løft i brugen at it pædagogisk

i tilstedeværelsesundervisningen.

Undersøgelsen viser, at fjernunderviserne generelt set har en pædagogisk baggrund for deres undervisning,

men undersøgelsen peger samtidig på, at på over halvdelen af uddannelserne har under 1/4 af

underviserne deltaget i pædagogisk efteruddannelse i forhold til det at undervise på et

fjernundervisningsforløb.

Da undersøgelsen samtidig peger på, at der er særlige pædagogiske udfordringer i fjernundervisningsforløb,

bør underviserne i højere grad indgå i egentlige kompetenceudviklingsforløb, som kan understøtte deres

pædagogiske og didaktiske overvejelser over organiseringen af fjernundervisningen og deres kompetencer

til at udvælge relevante værktøjer til brug for virtuelt samarbejde, kommunikation og vejledning.



3. Udfordringer og indsatser Uddannelseslederne er blevet spurgt, hvad de opfatter som de 3 væsentligste udfordringer i forhold til at

sikre en god gennemførelse af fjernundervisningen. En af de udfordringer som nævnes (af 7 af de i alt 27

uddannelsesledere), er udfordringen med at få de tekniske systemer til at virke optimalt. Derudover

angiver en stor del af uddannelseslederne, at det kan være en udfordring at motivere både undervisere og

studerende for fjernundervisning, og at det kan være en udfordring af skabe aktivitet på

fjernundervisningsplatformen mellem tilstedeværelsesseminarierne. Endvidere er der en klar tendens til, at

det opleves, som en udfordring at skabe sammenhæng mellem uddannelsens indhold og

fjernundervisningsformen.

For at imødegå disse udfordringer, har uddannelserne igangsat forskellige initiativer. Af to

uddannelsesledere nævnes det, at man har særligt fokus på at få teknikken til at fungere, men generelt

ligger fokus i initiativerne indenfor det pædagogiske område. Især et fokus på videndeling mellem

underviserne går igen på flere uddannelser, heriblandt at oplære nye net-undervisere ved at lade dem

samarbejde med mere erfarne undervisere, ligesom der på flere uddannelser er initiativer, der arbejder

hen mod at sikre en mere ensartet, logisk og tydelig struktur på uddannelsernes læringsplatforme.

I forhold til at aktivere de fjernstuderende, er der flere uddannelsesledere, der peger på de studerendes

sideløbende erhvervsarbejde som en væsentlig udfordring, idét det tager tid fra studiet, og dermed

mindsker studieaktiviteten. Derudover opleves det af nogle som en udfordring at få de studerende til at

etablere virtuelle studiegrupper. Endelig nævnes det, at det kan være en udfordring at sætte grænser og

rammer for, hvornår de studerende kan forvente tilbagemelding fra underviserne.

Nogle af de initiativer, der er iværksat for at skabe yderligere aktivitet blandt de studerende, er bl.a. at sikre

en tydelig struktur på studiet, at stille tydelige krav til de studerende, og at forventningsafklare med dem

inden opstart på studiet. En enkelt uddannelsesleder nævner, at man udformer skriftlige aftaler med

deltagerne om studieaktiviteten, og flere uddannelsesledere peger på, at der er behov for at sikre de

studerende en følelse af, at der er ”nogen på den anden side”. Der peges bl.a. på opkvalificering af

undervisere som en måde at sikre dette på.

3.1. Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser

De 3 væsentligste udfordringer i forbindelse med fjernundervisning kan sammenfattes til:

Motivation for fjernundervisning hos både studerende og undervisere

Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer

Aktivering af de studerende i fjernundervisningen

Fjernundervisning har altid været kendetegnet ved disse udfordringer.

Især udfordringen med at motivere for undervisningsformen er kendt, og erfaringerne viser, at der er 3

afgørende faktorer, der skal være opfyldt, hvis dette skal lykkes:



1. Ledelsen skal prioritere undervisningsformen både teknologisk, pædagogisk og ressourcemæssigt

2. Jo mere indsigt underviserne har i de pædagogiske muligheder, jo mere er underviserne

motiverede for at anvende undervisningsformen

3. Digitale værktøjer, materialer og support skal være tilgængelige for både studerende og

undervisere

Undersøgelsen giver nogle bud på, hvordan de 2 sidstnævnte udfordringer kan imødegås.

Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer sker i undersøgelsen gennem:

Sidemandsoplæring, hvor nye net-undervisere samarbejder med erfarne

Formel e-læringspædagogisk efteruddannelse

Videndeling mellem undervisere fagligt og tværfagligt

Deltagelse i udviklingsprojekter

Løbende evaluering

Undersøgelsen peger også på metoder, som kan medvirke til at aktivere de studerende:

Gensidig forventningsafstemning inden studiestart

Opstilling af krav til de studerendes studieaktivitet i fjernundervisningen

Introduktion til fjernundervisningsmiljøet

Krav om etablering af studiegrupper og tilgængelige værktøjer til arbejde i virtuelle studiegrupper

Krav til (fælles) struktur i læringsmiljøerne

Krav til undervisernes synlighed og anvendelse af pædagogiske redskaber

4. De studerendes tilfredshed

96 % af uddannelseslederne mener, at de studerende er enten tilfredse eller meget tilfredse med at være fjernstuderende.

Mange af uddannelserne har, for at øge de studerendes tilfredshed, et stærkt fokus på en løbende

evaluering af undervisningen og på at holde tæt kontakt med dem. En enkelt uddannelsesleder nævner, at

en underviser fungerer som ankerperson for samtlige fjernstuderende, hvorved det sikres, at de



studerende bedst muligt støttes i at tilegne sig studieformen. På nogle uddannelser arrangeres der også

sociale arrangementer, som skal understøtte de studerendes tilfredshed.

4.1. Frafald

På 56 % af fjernundervisningsuddannelserne ligger frafaldet af studerende på mellem 1 og 20 %. Dette

svarer til frafaldet på de ordinære uddannelser. Der er dog også uddannelser, hvor frafaldsprocenten er

væsentlig højere, fx er der 15 % af uddannelserne, der oplever et frafald på mellem 40 og 50 %.

Af væsentlige begrundelser for de studerendes frafald nævnes bl.a., at de studerende ofte undervurderer

kravene til deres studieindsats, og at de har svært ved at kombinere fjernstudiet med et sideløbende

fuldtidsjob. Særligt i forbindelse med eventuelle praktikforløb, er det ikke muligt for de studerende at

varetage et fuldtidsjob. Det gælder i særlig grad, når praktikpladsen ligger langt fra den studerendes bopæl.

Der er ifølge uddannelseslederne også mange studerende, som har svært ved at skabe struktur i deres egne

forløb, og som derfor kommer bagud i forhold til pensum.

For at nedbringe frafaldet lægges der på flere uddannelser stor vægt på at forventningsafklare med de

studerende forud for opstarten på en uddannelse. Derudover er der på nogle uddannelser udviklet

mentorordninger, ligesom der på et flertal af uddannelserne er et særligt fokus på at sikre en synlig og aktiv

studievejledning. Flere uddannelsesledere nævner desuden, at antallet af tilstedeværelsesseminarer kan

være med til at fastholde de studerende. Filtrerer man besvarelserne viser det sig dog, at der ikke er en

signifikant forskel i frafaldsprocenten på de uddannelser, der udbydes med over tre

tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, og de uddannelser, der udbydes med færre end tre

tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester.



4.2. Resultater

På 48 % af uddannelserne får de studerende på fjernundervisningsuddannelserne lidt bedre karakterer end

de studerende på de ordinære uddannelser, og på 33 % af uddannelserne får de fjernstuderende lige så

gode karakterer som de studerende på de ordinære uddannelser. 4 % af uddannelseslederne oplever, at de

fjernstuderende får lidt dårligere karakterer end de studerende på de ordinære uddannelser. På de

uddannelser, hvor der er mere end tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, klarer de studerende

sig generelt lidt bedre karaktermæssigt end det er tilfældet på de uddannelser, hvor der er færre end tre

tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester.

4.3. Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed

For at sikre en høj grad af tilfredshed blandt de studerende anbefales det, at det gøres meget tydeligt for

de studerende, hvilke krav der stilles til dem som deltagere i fjernundervisning. Bl.a. bør det være tydeligt,

hvor mange timer der forventes brugt på fjernundervisningen. Dette overblik over arbejdsbelastningen kan

med fordel styrkes gennem tydelige forløbsplaner, der udspecificerer i hvilke perioder, der vil være behov

for en ekstra arbejdsindsats. Anvendelsen af mentor-ordninger og sikringen af en tydelig studievejledning

er gode initiativer, som med fordel kan udvikles yderligere.

Det bør endvidere sikres, at de studerende har en god indsigt i deres egen læringsprogression. Det

anbefales, at der i højere grad anvendes formative test og evalueringer, som kan sikre de studerende denne

indsigt.

Endelig anbefales det, at det sociale element i uddannelsen understøttes i højere grad. Dette kan fx ske

gennem sociale arrangementer og/eller gennem anvendelse af sociale medier og Web 2.0 værktøjer, som

kan understøtte relationsdannelsen mellem de studerende.



5. Perspektivering Kortlægningen peger på en række generelle og overordnede kendetegn ved fjernundervisningen på

professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne.

I forlængelse af kortlægningen, som baserer sig på uddannelsesledernes erfaringer, kunne det være

interessant, at gennemføre en undersøgelse blandt underviserne på de netbaserede uddannelser. Bl.a.

kunne det være interessant at få indblik i, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser underviserne gør

sig i forbindelse med organiseringen af fjernundervisningen, eksempelvis i forbindelse med deres valg af

materialer, samarbejdsværktøjer og kommunikationsredskaber.

Endvidere kunne det være interessant at gennemføre en undersøgelse blandt de fjernstuderende, for at

kaste lys over de bevæggrunde, de studerende har for at vælge en netbaseret uddannelse, og for at få

indblik i, hvordan de studerende motiveres til at være aktive på uddannelsen samt hvilken betydning

kommunikationen med de medstuderende har for glæden ved studiet.

Endelig kunne det være interessant at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, at det blandt

fuldtidsuddannelserne primært er professionsbacheloruddannelserne, der udbydes som fjernundervisning,

mens det kun i meget lille omfang sker på erhvervsakademiuddannelserne.



Bilag 1. Spørgeramme

Tema-blok Spørgsmål Svarmuligheder

Generelt 1. Hvilken type af uddannelse er

du uddannelsesleder på?

Professionsbachelor;;

Erhvervsakademiuddannelse;;

Akademiuddannelse;;

Diplomuddannelse;; Andet

(tekstfelt)

Uddannelsens

organisering af

fjernundervisningen

2. Hvilken overordnet form har

undervisningen på uddannelsen?

Helt netbaseret;; Netbaseret

med op til 3

tilstedeværelsesseminarer pr.

fag/semester;; Netbaseret med

over 3

tilstedeværelsesseminarer pr.

fag/semester;; Andet

(tekstfelt);; Ved ikke

3. Hvilke begrundelser er der for

denne opbygning?

Tekstfelt

4. Har uddannelsesledelsen

udstukket rammer for, hvordan

fjernundervisningen i det enkelte

fag skal organiseres?

Ja;; Nej;; Ved ikke

a. Hvis ja, hvilke pædagogiske

overvejelser(modeller/teorier)

ligger til grund for disse

rammer?

Tekstfelt

5. Er der krav til hvilket LMS

underviserne anvender som

platform for undervisningen?

Ja;; Nej;; Ved ikke

a. Hvis ja, hvilket? Tekstfelt

6. Er der krav til opbygningen af

strukturen i LMS’et på

Ja;; Nej;; Ved ikke



uddannelsens enkelte fag?

7. Anvendes der video-streaming af

tilstedeværelsesundervisning i

fjernundervisningen?

Ja;; Nej;; Ved ikke

8. Anvendes der synkrone

kommunikationsværktøjer som

Skype, Lync, LiveMessenger,

NetMeeting eller lignende i

kommunikationen mellem

underviseren og de studerende,

fx i forbindelse med vejledning?

Ja;; Nej; Ved ikke

9. Anvendes der synkrone

kommunikationsværktøjer som

Skype, Lync, Live Messenger,

NetMeeting eller lignende i

kommunikationen mellem de

studerende, fx i forbindelse med

gruppearbejde?

Ja;; Nej;; Ved ikke

10. Anvender underviserne Web 2.0

værktøjer (blogs, wikis,

Facebook etc.) aktivt i

undervisningen?

Ja;; Nej;; Ved ikke

11. Anvender de studerende Web

2.0 værktøjer (blogs, wikis,

Facebook etc.) aktivt i eller

omkring undervisningen?

Ja;; Nej;; Ved ikke

12. Stiller uddannelsen krav om de

studerendes aktivitet på de

forskellige platforme?

Ja;; Nej;; Ved ikke

Underviserne

13. Er underviserne på uddannelsen

ansat som fjernundervisere på

fuld tid?

Ja;; Nej;; Ved ikke

a. Hvis nej; underviser de i

tilstedeværelsesundervisning

Ja;; Nej;; Ved ikke



ved siden af?

b. Hvis ja, oplever du at de

anvender metoder fra

fjernundervisningen i deres

tilstedeværelsesundervisning?

Det kunne fx være brug af online

vejledning, Web 2.0 og sociale

medier og online

kommunikationsværktøjer

Ja;; Nej;; Ved ikke

14. Hvor stor en procentdel af

underviserne på uddannelsen

har en pædagogisk uddannelse

eller efteruddannelse?

Ingen;; 1-25 %;; 25-50 %;; 50-75

%;; 75-100 %

15. Hvilken form har denne

efteruddannelse haft (eksterne

kurser, Masteruddannelse,

interne kurser, adjunkt,

lektorkvalificering, certificering i

e-læringspædagogik eller

andet)?

Tekstfelt

16. Hvor stor en procentdel af

underviserne på uddannelsen

har gennemført pædagogisk

efteruddannelse i forhold til at

undervise på et

fjernundervisningsforløb?

Ingen;; 1-25 %;; 25-50 %;; 50-75

%;; 75-100 %

17. Hvilken form har denne

efteruddannelse haft (eksterne

kurser, Masteruddannelse,

interne kurser, adjunkt,

lektorkvalificering, certificering i

e-læringspædagogik eller

andet)?

Tekstfelt

Udfordringer ved 18. Hvad opfatter du som de 3

væsentligste udfordringer i

Tekstfelt



fjernundervisning

forhold til at sikre en god

gennemførelse af

fjernundervisningen?

19. Hvad gør uddannelsen for at

imødegå disse udfordringer?

Tekstfelt

20. Hvad opfatter du som den

væsentligste udfordring i forhold

til at aktivere de

fjernstuderende, både i

undervisningen og i samarbejdet

med medstuderende?

Tekstfelt

21. Hvad gør uddannelsen for at

imødegå disse udfordringer?

Tekstfelt

Oplevelse af de

studerendes tilfredshed

22. Hvad er uddannelsens oplevelse

af de studerendes generelle

tilfredshed med at være

fjernstuderende?

Meget tilfredse;; Tilfredse;;

Mindre tilfredse;; Ved ikke

23. Hvad gør uddannelsen for at øge

tilfredsheden blandt de

studerende?

Tekstfelt

24. Hvor stort er frafaldet af

studerende på uddannelsen?

Ingen;; 1-10 %;; 10-20 %;; 20-30

%;; 30-40 %;; 40-50 %;; 50-60

%;; 60-70 %;; 70-80 %;; 80-90

%;; 90-100 %;; Ved ikke

25. Hvad er de væsentligste

begrundelser for de studerendes

frafald?

Tekstfelt

26. Hvad gør I på uddannelsen for at

nedbringe frafaldet?

Tekstfelt

27. Hvordan klarer de

netstuderende sig, målt på

karaktergennemsnit, i forhold til

de studerende på de ordinære

Meget bedre;; Lidt bedre;; Lige

så godt; Lidt dårligere;; Meget

dårligere;; Ved ikke



uddannelser?”

Visioner for

fjernundervisning

28. Hvilke nye uddannelser

planlægger I på institutionen at

udbyde som fjernundervisning

indenfor de næste 5 år?

Tekstfelt

Documents

Kortlægning af fjernundervisning