KORTLÆGNING AF BRUGEN AF RÅDGIVNING I DANSK FÅREAVL

PBA Husdyr 2. semester opgave Sirid Marie Kaatmann

1

KORTLÆGNING AF BRUGEN AF RÅDGIVNING I DANSK FÅREAVL

Af Sirid Marie Kaatmann

PBA i Jordbrugsvirksomhed, husdyr 2015

2. Semesters eksamensprojekt

Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby

Aflevering:15-06-2015

Vejleder: Heidi Printzen Christensen

Foto: Sirid M. Kaatmann – Kursus om naturpleje


2

Resumé på dansk Denne opgave kortlægger danske fåreavleres brug af rådgivning og i hvilke fora de søger rådgivning.

Problemformuleringen og arbejdshypotesen besvares på baggrund af svar fra fåreavlere gennem

spørgeskema og via interview med dyrlæger og rådgivere.

Spørgeskemaerne er sendt ud til alle formænd for fåreavlsforeninger og distrikter i dansk fåreavl samt

blandt danske lammeproducenter. Derudover er spørgeskemaet lagt ud på facebook i to lukkede grupper

”Fåredebatten” og ”Dansk fåreavl”

Opgaven konkluderer at dansk fåreavl er præget af hobbisme, men mange fåreavlere har stor erfaring.

Fåreavlerne anvender primært andre fåreavlere til vejledning og anvender primært dyrlægen til

sygdom/behandling, og anvender i meget lav grad konsulenter. Fåreavlere føler ikke de har behovet og

mener at rådgiverne ikke har viden nok om får.

Rådgiverne derimod vurderer at der er et lavt vidensniveau i fåreavlen til dels pga. den store spredning i

fåreavlernes faglige bagrund. Økonomi og mangel på værktøjer til rådgivning og kendskab til den enkelte

besætning har stor betydning for muligheden for at yde rådgivning til fåreavleren. Uden et grundlag for at

yde rådgivning kan der kun gives generel rådgivning.

Opgaven ser desuden på muligheden for, at fælles projekter på tværs af grupperne i fåreavlen samt

staldskoler og at involvering i debatter på fx Facebook kan bidrage til at det faglige niveau hæves i dansk

fåreavl.


3

Summery This task seeks to make an analyses of survey the Danish sheep farmers need of advice and in which the

forums they seek advice. The hypothesis is answered on the basis of responses from sheep farmers through

survey and through interviews with vets and advisors.

The survey is sent out to all chairmen of sheep breeders and districts in Danish sheep and Danish Lamb

producers. The survey is posted on Facebook, in two closed groups "Fåredebatten" and "Dansk fåreavl"

The assignment concludes that Danish sheep farming is characterized by hobbisme, but many sheep

farmers have great experience. Sheep farmers primarily uses other sheep farmers for guidance and

primarily uses the veterinarian for disease / treatment, and uses advisors in on a low level. Sheep farmers

do not feel they have the need and believe that advisers do not have enough knowledge about sheep.

The advisors contrary opinion is that there is a low level of knowledge in breeding sheep partly due. The big

spread in sheep farmers professional background. Beside Economy and lack of tools for advice and

knowledge about the individual herd that has a great importance to the ability to provide advice to the

sheep farmer. Without a basis knowledge about the sheep herd the advisor can only give general advice to

the sheep farmer.

The task also looks at the possibility that joint projects across the groups in sheep breeding and stable

schools and involvement in debates on e.g. Facebook can contribute to the professional level is raised in

Danish sheep farming.


4

Forord

I min 2. semester opgave på professionsbachelorstudiet vil jeg kortlægge omfanget af, og på hvilken måde

fåreavlere i Danmark bruger rådgivning. Projektet kan bruges som baggrundsviden for rådgivere for at se

hvilke mulighedere og mangler der er rådgivningen i dansk fårebrug.

Vejleder på opgaven er Heidi Printzen Christensen

Tak til de interviewede rådgivere for at stille deres tid til rådighed

Tak til alle de fåreavlere der responderede på - og videresendte spørgeskemaet

D. 15-06-2015

Sirid Marie Kaatmann


5

Indholdsfortegnelse

Indhold ........................................................................................................................................................................... 1

Resumé på dansk ............................................................................................................................................... 2

Summery............................................................................................................................................................ 3

Forord ................................................................................................................................................................ 4

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 5

Indledning .......................................................................................................................................................... 6

Metodologi ........................................................................................................................................................ 7

Paradigmevalg og metode ............................................................................................................................. 7

Spørgeskemaet er delt op i: ...................................................................................................................... 8

Stikprøveproblematik .................................................................................................................................... 8

Analyse af spørgeskema .................................................................................................................................... 9

Hvor mange får har du? ................................................................................................................................. 9

Hvor længe har du haft får ............................................................................................................................ 9

Hvem anvender du til rådgivning om dit fårehold ........................................................................................ 9

Jeg får rådgivning af min dyrlæge ............................................................................................................... 10

Jeg får rådgivning af professionel konsulent ............................................................................................... 11

Jeg får rådgivning fra andre fåreavlere (fx via Facebook, nabo mm) .......................................................... 12

Har du deltaget i kurser, staldskoler og/ eller ERFA-grupper indenfor fårehold ........................................ 13

Inddeling af kommentar .......................................................................................................................... 13

Staldskole ................................................................................................................................................. 13

Hvad anvender du Facebook/ andre sociale medier til i forbindelse med dit fårehold ............................. 15

Hvordan bedømmes kvaliteten af de råd du får fra Facebook ................................................................... 16

Rådgivning til fåreavlere .............................................................................................................................. 17

Fagligt niveau ........................................................................................................................................... 17

Økonomi i fåreavl og grundlag for rådgivning i fåreavl ........................................................................... 18

Diskussion ........................................................................................................................................................ 20

Konklusion ....................................................................................................................................................... 21

Referencer ....................................................................................................................................................... 22

Bilag: ............................................................................................................................................................ 22


6

Indledning Fåreavlen i Danmark er præget af hobbyisme, den gennemsnitlige besætningsstørrelse er ca. 29,9 moderfår,

der er dog stor spredning, og de fleste besætninger har mellem 5-14 får (Danmarks statistik). I CHR1 er det

let at søge fårebesætninger frem, da det er lovpligtigt at registrere sin fårebesætning, selvom man kun har

et får. Derfor må man formode, at de 6995 registrerede besætninger er de fåreavlere, der er i Danmark.

Der er stor forskel i baggrunden for at have får, fx hobby klappedyr, hobbymulighed for eget kød, gårdbutik,

avl og dyrskue og naturplejefår. Fåreholderne kan også have vidt forskellig faglig baggrund og langt fra alle

er uddannet landmand, men er kommet ind i fåreavlen ad anden vej. Pga. den lille gruppe fåreavlere som

har får som erhverv, kan det være svært at opretholde rådgivningsteam samt at indhente og udbrede viden

indenfor fåreavlen. Kontakter man SEGES2 fortæller de, at de ikke har aktiviteter for fåreavlere pga.

manglende økonomi, hvilket kan påvirke vidensniveauet i fåreavlen. Alligevel er der dygtige og engagerede

rådgivere og fåreavlere, der gerne vil udbrede viden om fårene.

Arbejdshypotese: Jeg har en forventning om, at det ikke er udbredt at anvende professionel rådgivning i

fåreavlen.

Problemformulering: I hvilke fora og hvordan/til hvad bruges rådgivning/vejledning i fåreavlen?

Visionen bag problemformuleringen er at kortlægge behovet for rådgivning indenfor fåreavl, så niveauet i

fåreavlen kan højnes og ultimativt give et bedre grundlag for fåreavlerne, samt hjælpe nybegyndere i fåreavl

godt på vej. Jeg vil undersøge, hvordan kulturen er nu for brugen af rådgivning/vejledning og hvordan det er

muligt at hæve niveauet i fårehold via rådgivning.

1 CHR – er det centrale husdyr register 2 Videncenter for Landbrug - som er videns banken i dansk landbrug


7

Metodologi Herunder vil jeg beskrive min anvendte forskningsstrategi, undersøgelsesmetode og paradigmevalg.

Paradigmevalg og metode

Jeg har valgt at arbejde mest deduktivt, idet jeg har en baggrundsviden om emnet. Jeg tager udgangspunkt i

en arbejdshypotese og en problemformulering. Jeg har en arbejdshypotese, hvilket er med til at skabe retning

for undersøgelsen. Jeg vil qua min indsamlede empiri forsøge at verificere- eller falsificere denne. Min

videnskabsteoretiske optik er primært post-positivisme, hvor der er en erkendelse af, at forskeren analyserer

ud fra et verdensbillede, der er påvirket af bl.a. viden, værdier og baggrund.

Jeg anvender spørgeskema og interview som metode, der i indhold og udformning er påvirket af, at jeg har

en vis baggrundviden, der kan indvirke både positivt og negativt. Derfor har jeg inden jeg sendte

spørgeskemaet ud gennemgået spørgeskemaet med en uvildig ikke-fåreavler, der dog har

landbrugsbaggrund (Jordbrugsteknolog), og på den måde har vi samme forståelse af begreberne i

spørgeskemaet. Et begreb kan have en vis betydningsvidde, derfor er det relevant at tale med andre om

deres forståelse af spørgsmålene, før man sender spørgeskemaet ud. Fx kan spørgeskemaet komme ud til en

fåreavler, der til dagligt måske er sygeplejerske og derfor måske ikke er inde i samme termer og begreber og

derfor kan der opstå fejlfortolkning i besvarelse af spørgeskemaet.

Bredt mellem alle danske fåreholdere er der ikke nødvendigvis et fælles paradigme. Hver svarer ud fra sit

verdensbillede, og derfor skal spørgsmålene være så neutrale og ligetil som muligt. Jeg har tilføjet eksempler

i spørgeskemaet så tolkningen på spørgsmålene minimeres og chancen for at svarene strømlignes øges.

Som nævnt i indledningen vil jeg kortlægge brugen af og hvilket fora rådgivning foregår i, ved at sende

spørgeskema ud til så mange fåreavlere som muligt. Spørgeskemaet er ikke rettet mod en specifik gruppe

fåreavlere, men er sendt ud så, så mange som muligt kan svare. Ved at sende svarene ud til den rette

målgruppe er svarene mere repræsentative (N.-H. M. Hansen, B. Marckmann, E. Nørregård-Nielsen, 2008).

Jeg vil målrette interview til 5 rådgiverne (fåredyrlæger og -konsulenter) for at høre, hvordan de bliver brugt,

og hvordan man kan højne fåreavlen i Danmark. Ved at anvende flere metoder både kvantitativ og kvalitativ

er svarene en verifikation af hinanden.

Spørgeskemaer er en kvantitativ spørgemetode, der er god, hvis man vil undersøge udbredelsen af et

fænomen. Det kan anvendes som et redskab til kortlægning. Ulempen ved spørgeskema er man ikke kan få

uddybet svarene, samt rette mistolkninger af spørgsmålene. Interview er en kvalitativ metode, her kan man

komme i dybden med spørgsmålene og rette evt. fejltolkninger undervejs (N.-H. M. Hansen, B. Marckmann,

E. Nørregård-Nielsen, 2008).

Spørgeskemaet er lagt ud på Facebook i to lukkede grupper ”fåredebatten” (373 medlemmer) og ”Dansk

fåreavl”(459 medlemmer) samt på dansk fåreavls hjemmesides debatforrum. Derudover er det sendt til alle

formænd i raceforeningerne og i distrikterne med henvendelse om videreformidling til deres medlemmer for

at nå bredest muligt ud, samt til alle i Dansk lammeproducentforening. Jeg vil dog ikke nå ud til de, der

hverken er i grupperne på Facebook eller er med i en fåreavlsforening.

Interviewene med rådgiverne er udført som en telefonisk samtale. Rådgiverne er udvalgt med øje for at

repræsentere forskellige grupper rådgivere (dyrlæger, konsulenter i en landboforening og gennem forening)

så svarene bliver så repræsentative som muligt.


8

Spørgeskemaet og interviewende er lavet ud fra min baggrundsviden om emnet og med en arbejdshypotese

om at der ikke bruges rådgivning i fåreavlen.

Spørgeskemaet er delt op i:

Baggrundsviden – hvor mange får, hvor meget erfaring og hvilken baggrund (uddannelse)

fåreavlerne har. Jeg vurderede at det var kriterier som var vigtige for at forstå, hvad der

ligger til grund for videre besvarelse.

Hvad får man rådgivning til afhængig af hvilken rådgiver/vejleder

Egent engement og initiativ samt hotte emner i forhold til fx kurser

Hvordan og hvad bruger fåreavlerne de sociale medier til og hvordan kvalificerer man

svarene

Disse kategorier eller grundspørgsmål skulle, sammen med interview med rådgivere, kunne give svar på

problemformuleringen.

Jeg havde oprindeligt et spørgsmål med ang. medlemskab i en fåreforening men grundet programmet kun

kunne have 10 slides valgte jeg at skippe det. Fordelen ved at have åbne svarkategorier (kommentarfelt) er

at det løsner op for spørgeskemaets ellers lukkede form, hvilket giver mulighed for at komme mere i dybden

med respondenternes erfaring.

Stikprøveproblematik Stikprøvestørrelsen for en undersøgelse er et spørgsmål om, hvor stor

usikkerhed man kan acceptere. Repræsentativitet angår ikke kun

størrelsen på stikprøve men metoden for indsamling af data, for at

minimere systematiske fejl. Det kræver dog en tilfældig udvælgelse.

Når stikprøven bliver fire gange større halveres usikkerheden, vises

matematisk u/p. Ved en tilfældig stikprøve kan der beregnes

konfidensinterval, der angiver et interval for stikprøvens gennemsnit, der

med en vis sikkerhed indeholder populationens gennemsnit.

I en stikprøve på 200 fåreholdere hvor der er en andel på 32,00%, der har mellem 6-15 får med en usikkerhed

på 6,33 har et konfidensinterval på ±6,37. Det vil sige at den sande værdi ligger mellem 25,68-38,32%. Se fig.

1 og 2 for model til beregning af stikprøve med kendt population og beregning af konfidensinterval på 95%

niveau.

Nogle af spørgsmålene har respondenterne sprunget over. Det giver en øget risiko for at lave systematiske

fejl i forbindelse med analyse af spørgeskemaet. Hvis man ikke kan få respondenter nok via spørgeskemaet

kan man lave en bortfaldsanalyse, hvis man kender populationen kan man vægte de spørgsmål, der ikke er

blevet besvaret med 2 og de der ikke er sprunget over med 1 så gennemsnittet bliver 1 (K. Thorn, A.

Stensgaard, K. Lyk-Jensen, C. Ø. Mogensen, T. V. Kruse, L. Eckeroth, H. S. Rasmussen, 2002).

Figur 1, Model til stikprøve

Figur 2 Model til konfidensinterval


9

Analyse af spørgeskema Jeg vil undersøge, hvordan kulturen er nu for brugen af rådgivning/vejledning, samt hvilke emner fåreavlerne

bruger rådgivning til og i hvilke fora fåreavlerne søger rådgivning.

Hvor mange får har du? Baggrundsspørgsmål for at kortlægge hvem der svarer og om det stemmer overens med virkeligheden, hvor

en gns. besætning er på 29,9 moderfår, men hvor de fleste besætninger har mellem 5-14 får (Danmarks

statistikbank).

Svarene indikerer, at de der har svaret, er godt fordelt, men hovedsageligt har 6-15 moderfår, dernæst er det

16-50 moderfår. Svarene viser at de fleste fåreavlere har under 50 moderfår, og derfor er erhvervet præget

af hobby, ikke at der nødvendigvis er mindre viden og erfaring, men at volumen og mulighederne kan være

begrænsede i forhold til mulighederne for at få konsulenthjælp.

Der er 180, der har svaret på hvilken uddannelse/ baggrund de har. Ud af de 180 har 18 landbrugsfaglig

baggrund (landmand, teknikker, agronom, fårehyrdeuddannet).

Hvor længe har du haft får Et af baggrundsspørgsmålene viser, at de der har får generelt har lang erfaring. Jeg har ikke valgt at dele den

ydereligere op, da jeg vurdere, at hvis man har haft får i mere end 10 år har man lang erfaring, men flere

kommentar viser, at der er flere fåreavlere der har haft får i langt over 30 år, se fig. 3 for fordeling.

Hvem anvender du til rådgivning om dit fårehold Bruger fåreavlerne dyrlægen mere end konsulenten eller omvendt, og hvor meget bruger fåreavlerne

dyrlægen, konsulenten samt andre fåreavlere?

De fleste af respondenterne bruger aldrig konsulent, mens over halvdelen bruger dyrlægen. Procentvis

bruger fåreavlerne primært andre fåreavlere ofte/altid og kun 10,32% ud af 155 anvender primært konsulent

Figur 3 Hvor længe har du haft får


10

ofte/altid se fig. 4 for fordeling. Dyrlægen bruges sjældent, måske fordi man sjældent har behovet, hvor de

der har svaret altid, måske har vurderet spørgsmålet som, ’hvis der er behov, hvem kontakter man så’.

Dyrlægen kan være svær at placere da de i nogle besætninger skal komme for at udlevere medicin i

forbindelse med sundhedsrådgivningsaftale3. I et interview med en dyrlæge forklarer hun, at der er stor

forskel på, hvordan fåreavlerne bruger disse rådgivningsaftaler. Nogle ser det som nødvendigt onde for at

have mulighed for at have medicin, andre bruger det som mulighed for at få rådgivning, og har samlet

spørgsmål sammen til næste gang der er besøg fra dyrlægen.

43 har kommenteret på spørgsmålet, der bliver bl.a. sagt: ”fåreavlere har større kendskab til får end den

lokale dyrlæge”. Der er flere respondenter, der har svaret at de selv søger viden i inden- og udenlandsk

litteratur. Fåreavlsforeninger bliver også nævnt som kilde til vejledning. Enkelte nævner, at de er medlem i

udenlandske foreninger og får viden derfra. I bilag 1 er kommentarerne inddelt og anskueliggjort

Jeg får rådgivning af min dyrlæge Bruger fåreavlerne dyrlægerne kun ved sygdom eller er de allround rådgivere?

Svarene indikerer at fåreavlere primært bruger dyrlægen til sygdom og behandling. Der er henholdsvis

14,43% og 12,41% der aldrig bruger dyrlægen til generel sygdom, behandling og akut behandling. Der er 10

ud af de 192 respondenter, der har svaret aldrig til begge kategorier (om sygdom), det kan skyldes fejltolkning

af spørgsmålet.

46,39% bruger dyrlæge til generel sygdom/ behandling og 44,04% bruger dyrlæge til akut sygdom – sjældent.

Det kan være fordi de at de sjældent har behov. Respondenterne bruger stort set aldrig dyrlægen til hverken:

Naturpleje

Græsningsstrategi

Staldindretning

Økonomi

Avl 62,66% får aldrig rådgivning om fodring, man kunne ellers forestille sig, at der var flere der fik rådgivning til

foder fx i forbindelse med foderrelateret sygdom eller til daglig rådgivning. Der er 73,02% der aldrig får

rådgivning til daglig management. Dyrlægen bliver af 27,89% ud af 190 sjælendt anvendt til rådgivning om

foder, og 22,22% af 189 får sjældent rådgivning om daglig management og 12,97% af 185 får sjældent

rådgivning om avl.

Der er 22, der har kommenteret. En del af svarene går på at de dyrlæger de anvender, ikke ved nok om får

og at der ikke er behov for dyrlæge. Det kan være en af grundene til at fåreavlerne ikke anvender deres

3 http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sundhedsr%C3%A5dgivning-f%C3%A5r-og-geder.aspx

Figur 4 fordeling af anvendelse af type rådgiver/vejleder


11

dyrlæge til rådgivning. De interviewede dyrlæger giver rådgivning i forbindelse med behandling, i så vidt

omfang som muligt for, hvad der er relevant i forhold til behandlingen.

Jeg får rådgivning af professionel konsulent Bruger fåreavlerne professionelle konsulenter og hvad bruger de konsulenterne til?

Fåreavlerne bruger aldrig/ sjældent konsulenter til rådgivning. Svarene underbygger forrige spørgsmål om

brugen af konsulenter.

Når man ser på svarene i

spørgeskemaet, er

svarmulighederne delt op i aldrig,

sjældent, ofte og altid. Mellem aldrig

og sjældent er en linje, hvor aldrig er

negativ og fra sjældent er positiv for

anvendelse af fx konsulenthjælp se

fig. 5 for illustration heraf.

Hvis fåreavlerne bruger konsulenter,

hvad de bruger de dem til, så man

får tre svar på den måde: hvor

mange fåreavlere bruger/ hvor ofte

bruger, og hvad bruger de konsulent

til.

Ingen af respondenterne svare at de

altid bruger konsulter til:

Dagligt management

Økonomi

Avl 0,55% bruger altid konsulent til

staldindretning og 0,55% bruger

altid konsulent til naturpleje/

græsstrategi. Lidt flere bruger

konsulenten sjældent/ofte til

rådgivning om:

Avl – 24,73%

Naturpleje – 31,14%

Staldindretning – 15,39%

Økonomi – 18,69%

Foder – 31,32%

Daglig management 21,54%

De fleste respondenter bruger aldrig konsulent, man skal dog se hver enkelt respondent for at se om de

bruger konsulent til de enkelte emner.

Figur 5 illustration af negativ/ positiv svar tilkendegivelse af brugen af konsulent hjælp


12

Der er 16 der har kommenteret på spørgsmålet.

De går på citat ”har ikke behov” eller ”har meget

erfaring” der er få kommentar om, hvad

konsulenterne ellers anvendes til, det er fx til

arealberegning og hektarstøtte.

Brugen af konsulent i forhold til dyrlæge, er beregnet ud fra formelen i se fig.6. I fig. 7 kan man se om der er

signifikant forskel i brugen mellem dyrlæge og konsulent. Svarene er regnet sammen så der er brugt sjældent,

ofte, altid er beregnet).

Figur 7 Oversigt over forholde mellem dyrlæge og konsulent *Der er signifikant forskel på 95% niveau.

Der er signifikant flere, der bruger dyrlægen til sygdom/ behandling og daglig vejledning fremfor konsulenten,

og der er signifikant flere der bruger konsulenten til naturpleje/ græsmarksstrategi i forhold til dyrlægen. Der

er dog igen statistisk forskel i brugen af dyrlæge/ konsulent hvad avl og fodring angår.

Jeg får rådgivning fra andre fåreavlere (fx via Facebook, nabo mm) Søger fåreavlerne råd hos andre fåreavlere, og hvad søger de vejledning om?

I denne kategori er svarene mere fordelt mellem svarmulighederne. Flere svarer altid og ingen af

kategorierne har under 2% i altid-svarmuligheden i forhold til konsulent og dyrlæge, hvor flere kategorier

ingen svar havde i altid.

I tabel 8 kan man se at fåreavlerne bruger hinanden til vejledning signifikant mere end de bruger

konsulenterne og dyrlæger (undtaget sygdom).

Der er 67,20% der aldrig får rådgivning til økonomi af andre fåreavlere, spørgsmålet er måske mere målrettet

større besætninger, men da der er færrest fåreavlere, der har en størrelse så de kan leve af det, kan

svarprocenten være påvirket af det. Emnet økonomi har den laveste svar andel i procent, og har en høj

”aldrig”-svarrate også under konsulenthjælp samt dyrlæge, men fåreavlerne bruger dog signifikant oftere

andre fåreavlere til vejledning om økonomi fremfor dyrlæge og konsulent.

Der er 15 der har kommenteret på spørgsmålet. Kommentarerne går på at fåreavlerne ofte bruger

foreningerne som medie til vejledning. En respondent siger citat ”vi har nærmere ved erfaringsudveksling

end rådgivere”.

Signikant forskel på 95% niveau *

General sygdom/ behandling

Avl-strategi Fodring Daglig vejledning Naturpleje/ græsmarks-strategi

Flere bruger dyrlægen til:

* Non-signifikant

Non-signifikant

*

Flere bruger konsulenten til:

Non-signifikant

Non-signifikant

*


General sygdom/ behandling

Avl-strategi

Fodring Daglig vejledning Naturpleje/ græsmarks-strategi

Økonomi

Dyrlæge-fåreavler

Non-signifikant

* * * * *

Konsulent-fåreavler

* * * * * *

Figur 8 Forskel mellem dyrlæge fåreavler og konsulent og fåreavler * Signifikant på 95% niveau.

Figur 6 model til at beregne forskelle på andel


13

Har du deltaget i kurser, staldskoler og/ eller ERFA-grupper indenfor fårehold Bruger fåreavlerne andre metoder til rådgivning såsom, kurser, staldskole eller ERFA-grupper?

Der er 52,15% og 21,51% der

’ind i mellem’/ofte deltager i

kurser, det kan være svært at

vurdere helt præcist, hvor ofte

er ofte. Man kunne måske have

gjort det mere konkret med:

’har du været på kursus indenfor

de sidste 6 mdr?’ og ’inden for

det sidste år?’ mv. Det kan også

være at man tager på et kursus

fx begynderkursus, og føler ikke

man har behov for mere.

Der er signifikant (95% niveau) færre der har deltaget i staldskole 78,80%

end i ERFA-gruppe se fig. 9.

De interviewede rådgivere synes generelt at der er stort engagement fra fåreavlernes side, og der ofte er stor

tilslutning til kurser, staldskoler og Erfa-grupper - særligt hvis det er gratis. Nogle af rådgiverne er bekymrede

for, at fåreavlerne ikke er villige eller ikke har økonomi til at betale det kurser reelt set koster at lave.

Der var lidt uenighed blandt rådgiverne om fåreavlere hellere kommer til staldskole eller kurser, men de

kurser og staldskoler der laves bruges af fåreavlerne. Der var rimelig enighed blandt de interviewede

rådgivere om, at de praksisnære emner er det fåreavlere kommer for, noget som fåreavlerne kan tage med

hjem og bruge direkte i stalden. Fx græsmarksstrategi, parasitkurser/ ormetælling og læmmekurser. De

fåreavlere der typisk kommer til kurser er fåreavlere med mellemstørrelse besætning.

Inddeling af kommentar 82 har kommenteret på kurser og 20 har kommenteret staldskole, 28 har kommenteret på Erfa–grupper, se

bilag 2, hvor jeg har inddelt kommentarerne i emner. De typer kurser de fleste har været med til er

begynderkurser så foder/græsstrategi og hernæst ormetælling/ormestrategi. ERFA-grupperne har jeg opdelt

efter om man er med i ERFA-gruppe har været eller gerne vil mm. Ud fra kommentarerne tyder det på, at der

er flere der har lavet ”hjemmelavede” eller uformelle ERFA-grupper altså uden en ansat rådgiver som

ekspert. Ud fra kommentarerne virker det som at ERFA-grupperne dannes gennem foreningerne. Der er

enkelte der efterlyser ERFA-grupper, hvis man ikke er i en forening eller har et stort netværk i fårekredse kan

det være svært at finde både staldskoler og ERFA-grupper, men hvis man googler staldskole fåreavl kan man

hurtigt finde at både gotlænderforeningen, dansk fåreavl og økologisk landsforening har staldskoler/ ERFA-

grupper.

Staldskole Staldskoleformen er ikke så udbredt indenfor fåreavl jf. svarene fra spørgeskemaet, men både ERFA-grupper

og staldskoler er en praksisnær form for rådgivning, der er en god måde at udveksle erfaringer og tilegne sig

nye kundskaber (L. Lisborg, M. V. og T. B. Nissen, 2005). Fåreavlerne kender selv svaret på deres problemer i

deres besætning, og kan derfor bruge hinanden som sparring. Der er over halvdelen af respondenterne, der

Figur 9 Forskel mellem ERFA og staldskole for aldrig har deltaget


14

ikke har deltaget i staldskole, se bilag 2 for nærmere angivelse af kommentar inddeling af kurser, staldskole

og ERFA-grupper.

Både ERFA-gruppe og staldskole foregår typisk i stalden med ”køkkenmøde” bagefter. I Erfa-gruppen

behandles et konkret emne/tema fx nedsættelse af lammedødelighed. I ERFA-gruppen er konsulentens rolle

at være ekspert, i modsætning til staldskolen der er en mere demokratisk tilgang til at løse et ”fælles”

problem, der fx kan opstå i en besætningen se fig.8 for primær forskelle mellem staldskole og ERFA-gruppe

se fig. 10.

I staldskolen er konsulentens rolle at stå for det praktiske, er ordstyrer, stiller udfordrende spørgsmål og kan

svare på spørgsmål, der opstår undervejs. Ideen er at man i fælleskab skal lære nyt af hinanden i en gruppe

på typisk 5-6 personer. Det gør ikke noget at deltagere har forskellig baggrund (staldsystem, størrelse på

besætning mm.) bare der er et fælles mål. Det kræver lidt tid før der er opbygget tillid mellem medlemmerne,

så der kan tales frit og

videndeles (L. Lisborg, M.

V. og T. B. Nissen, 2005).

32,53% oplever i høj grad

at de får mere ud af at

spørge en anden fåreavler

fremfor en rådgiver og

13,02% af 169 føler de får

en merværdi i rådgivning af

en konsulent. Flere

fåreavlere skriver i

kommentarerne at

rådgivere ikke har viden

nok om får i forhold til den

mængde erfaring

fåreavleren selv har. I et

typisk landmand-konsulent

forhold er konsulenten

eksperten og skal kunne

Figur 10 DCA RAPPORT NR. 045 · SEPTEMBER 2014

Figur 11 Rådgivningsformer - Staldskolehåndbogen


15

komme med alle løsninger (a og b) se fig. 11. Landmanden/ fåreavleren der står overfor eksperten vil sjælendt

dele sin erfaring og der kan let opstå envejskommunikation fra konsulenten til landmanden, det kan tolkes

som bedrevidenhed.

I rådgivningsformer som i ”d” se fig. 11 er der ligeværdighed mellem landmand og konsulent, der er plads til

at dele erfaring og dele viden i denne form for rådgivning (d) fungerer konsulenten som vejleder i en

beslutningsproces (L. Lisborg, M. V. og T. B. Nissen, 2005). Selvom man har lang erfaring kan man stadig

optimere sin besætning og gøre sine resultater bedre, måske gennem staldskole?

Hvad anvender du Facebook/ andre sociale medier til i forbindelse med dit fårehold Hvordan og hvad bruger fåreavlerne de sociale medier til?

Facebook bliver brugt af en del fåreavlere og de fleste fåreavlere følger med i debatter, men deltager ikke

selv aktivt. Kommentarerne viser, at det er mange forskellige emner, der følges med i se bilag 3. Fåreavlerne

bruger Facebook i nogen grad som et socialt mødested for ligesindede, men også som underholdning.

I fig. 12 ses hvilke gruppe fåreavler

(efter erfaring) der læser debatter

og er aktive i debatter. Det er jævnt

fordelt mellem dem der læser

debatter men det er de fåreavlere

har haft får i 5-10år der ofte

kommentere og de der har haft får

i 2-5 år kommentere sjælendt.

27,72% af 184 anvender ofte/altid

Facebook, 45,65% svarer aldrig.

40,88% af 181 læser debatter på

Facebook og 35,36% svarer aldrig.

Det er kun anvendelsen af

Facebook og ’læser debatter’, hvor

der er flere positive4 respons, de

andre kategorier har over

halvdelen svaret aldrig. Der er er

27,11% af 177 (altid/ofte), der føler

de møder andre med samme

interesse. 17,88% af 179 bruger

Facebook til at lægge billeder op af

deres får.

En undersøgelse om landmænds

brug af sociale medier primært

Facebook og Twitter lavet af SEGES,

fandt man at 4 ud af 10 landmænd

bruger sociale medier og af dem bruger 26% Facebook i forbindelse med deres landbrug (J. P. Hansen, 2014).

En anden del af undersøgelse viser at landmændene i langt højere grad anvender trykte medier frem for

sociale medier (J. P. Hansen, primo 2014). Jeg kan se, i kommentarerne fra fåreavlerne gennem

4 Bruger Facebook – sjælendt, ofte, altid

Figur 12 hvem anvender facebook efter erfaring


16

spørgeskemaet, at flere anvender de fagblade, der kommer fra deres foreninger som en væsentlig

informationskilde. Hos fåreavlere er der ikke signifikant forskel (95% niveau) på de der aldrig bruger sociale

medier og de der bruger sociale medier (sjældent, ofte, altid), der er dog signifikant (95% niveau) flere der

læser debatter end der aldrig læser debatter. Det tyder på, at der er nogle fåreavlere der sidder på sidelinen

og følger med.

I undersøgelse lavet af SEGES betyder ’landmand til landmand’ og ’landmand til rådgiver’ meget mere end

de sociale medier, men undersøgelsen viser, at der vil være en tendens til at rådgiverene får mindre

betydning (person til person) og de sociale medier stiger i forhold til, hvor landmanden får sin viden fra. Med

de sociale medier kan man opnå en mere aktuel og præcis informationsformidling (J. P. Hansen, 2014). Det

har ikke været muligt at lave helt samme udtræk til sammenligning om man bruger andre fåreavlere fremfor

sociale medier i min undersøgelse, da jeg har set de sociale medier som et fora for fåreavler til fåreavler –

men stadig som et fora til formidling af viden. Der er dog ikke signifikant (95% niveau) forskel på de fåreavlere

der aldrig bruger Facebook til vidensdeling i forhold til de der (sjældent, ofte, altid) bruger Facebook til

vidensdeling. I fig.13 ses at der er signifikant flere fåreavlere, der aldrig anvender Facebook til hjælp eller for

at møde andre med samme interesse eller for at dele billeder af fåreholdet. En af de interviewede rådgivere

svarede, at Facebook fremover skulle anvendes mere til vidensdeling og bruges mere som man engang

brugte pjecer. Man kan lave kort videoer om praktiske emner og flytte en del af mentorordningen5 (gennem

dansk fåreavl) på Facebook. Det kræver dog at de erfarne fåreavlere vil være på Facebook.

I Bilag 3 har jeg samlet kommentarerne i grupper. Der er 20 kommentarer af social karakter, 22 kommentarer

om foder, 20 kommentarer om sygdom (inkl. orm), 36 kommentarer om læmning (inkl. flaskelam). Der er

mange forskellige emner der læses om og diskuteres på Facebook. Emnerne afspejler både, hvad der er oppe

i tiden og hvilken sæson det er. F.eks. kan man tydeligt se når sæsonen, hvor læmmeperioden typiske ligger

og der derfor er mange spørgsmål og debatter om læmning og flaskelam.

Hvordan bedømmes kvaliteten af de råd du får fra Facebook Kan man bruge svarene man får i Facebookdebatter?

Jeg havde en forestilling om, at der ville være mange, der ville svare at de får ukorrekte svar, og at de primært

vil bruge svarene fra de der svarer ofte og hurtigt på spørgsmål postet på Facebook.

Der er 50, der har kommenteret dette. En del kommentar går på at Facebook aldrig anvendes og mange af

kommentarerne viser, at der en forbeholdenhed overfor brugen af Facebook da niveauet ikke er højt nok.

Fåreavlerne bruger primært svarene fra de, der har lang erfaring eller kommer med videnskabeligt belæg.

21,09% af 138 har oplevet ofte/altid at få ukorrekte svar på et spørgsmål på Facebook, men heldigvis har kun

få oplevet at et svar har kostet omsætning el.lign. Flere af kommentarerne fra fåreavlerne går på at man skal

have en vis kritisk sans, hvad angår brug af svarene. Mange fåreavlere læser altså med på Facebook, men er

5 Diskuteret på generalforsamling i Dansk fåreavl d. 01.02.2015 – se side 17


Hjælp til mit fårehold Andre med samme interesse

Billedere af mine får mm.

Aldrig –Sjælendt, ofte, altid

* Flere der aldrig får hjælp

* Flere der aldrig er på FB for at møde andre fåreavlere med

samme interesse.

* Flere der aldrig er på FB

for at dele billeder af sine får mm.

Figur 13 Forskel mellem aldrig og sjælendt, ofte, altid *signifikant på 95% niveau.


17

kritiske overfor svarene der kommer på Facebook, samt at niveauet ikke er højt nok på Facebook, der er lidt

problematisk hvis en nybegynder uden filter tager imod råd er måske ikke er afstemt med virkeligheden i den

enkelte besætning.

Man vil gerne læse med, men man vil ikke ytre sig og medskabe et forum, hvor vidensniveauet hæves. Jeg

har ikke fået svar på, hvad der kan gøres for at hæve niveauet. Måske involverer man sig ikke, fordi man ved,

at svarene vurderes kritisk og man ikke helt stoler på, at det man skriver bliver modtaget positivt, samt det

at involvere sig i et forum på ”lavt niveau” kan reflekteres på en selv? Hvis de fåreavlere, der har lang erfaring,

begyndte at svare og involvere sig i debatterne på Facebook og på andre sociale medier, kunne niveauet

måske hæves og der kunne ske en vidensdeling, som kunne komme mange til gode. Der er over 400

medlemmer i Facebook gruppen ”dansk fåreavl” og over 350 medlemmer i debatgruppen ”Fåredebatten”.

Ved at koncentrere sig om de ”positive” svar fra sjældent, ofte, altid får man svarene fra de der rent faktisk

anvender Facebook eller har gjort sig tanker om anvendelsen af svarene fra Facebook:

41,35% bruger ofte/altid svar fra fåreavlere på Facebook, de kender personligt.

22,07% baggrundstjekker ofte/altid, de der svarer.

26,90% bruger svarene fra de, der ofte svare på Facebook.

20,43% bruger ofte/altid svar fra de fåreavlere, der svare hurtigt.

44,45% bruger ofte/altid svar fra dem, der kommer med videnskabelig og fagligt belæg.

46,52% bruger ofte/ altid svar fra de fåreavlere, der har lang erfaring.

39,42% føler at de ofte/ altid får brugbar svar. De fleste bruger svarene fra de, der har lang erfaring eller kommer med videnskabeligt belæg, så de der er

på Facebook, er modtagelige overfor faglige argumenter.

Rådgivning til fåreavlere De der bruger konsulenterne selvom det er en lille del, hvad får de ud af det?

Fåreavlerne har ikke behov for rådgivning. Det svarer de både i spørgsmålene og i kommentarerne og kun

7,51% føler, at de i høj grad har behov for rådgivning, og 19,53% føler de mangler information om, hvad man

kan anvende en konsulent til. 32,53% oplever, at de får mere brugbare svar ved at spørge en fåreavler fremfor

en konsulent. Mellem 38,15 og 72,83% svare de ikke anvender konsulent hjælp.

Der er signifikant forskel (95% niveau) på andelene lav grad og høj grad i emnet –’Oplever du at du får mere

brugbare svar ved at spørge en anden fåreavler fremfor en konsulent’ de er flere, der får mere ud af at spørge

en anden fåreavler frem for en konsulent.

Fagligt niveau Der er noget at en tvist i forholdet til det faglige niveau i fåreavlen. I svarene fra spørgeundersøgelsen

vurderer fåreavlerne ikke at have behov for rådgivning og de anvender ikke rådgivere. I interviewene med

konsulenterne har jeg spurgt om:

Er der fokus nok på rådgivning i ’fåreverden’?

Hvis man sammenligner ’fåreverden’ med svin og kvæg – hvordan er rådgivningen forskellig?

De interviewede rådgivere beskriver, at der er meget stor spredning af viden i fåreavlen. Rådgivningen

spænder sig fra helt lavpraksis til strategier og sparring. Flere af de interviewede rådgivere er inde på, at en

af grundene til fundamental mangel på viden om erhvervet bunder i den store spredning der er i fåreavlernes

baggrund. Det gør at vidensniveauet er lavt og behovet for rådgivning er meget stort, men der mangler


18

erkendelse heraf fra fåreavlernes side. Af spørgeskemaet fremgår, at der er 17 af 180, der har landbrugsfaglig

baggrund. I andre landbrugsgrene fx kvæg og svin har de der passer dyrene typisk en landbrugsfaglig

baggrund, måske specialiseret til at fx passe malkekvæg. Det gør at der for det første er en basisviden, og for

det andet er et fælles paradigme og man taler med samme sprog og har en fælles grundforståelse af centrale

begreber.

Der findes ikke en decideret uddannelse til fåreavler i Danmark. Man skal til udlandet og fx uddannes til

fårehyrde. Selvom fåreavlere har stor erfaring, mangler der stadig det fælles paradigme og fagligt fundament.

Nogle af rådgiverene påpeger, at der mangler noget selverkendelse fra fåreavlernes side om at de mangler

viden. Det afspejler sig muligvis i svarene på spørgeskemaet hvor kun 7,51% af 173 (med et konfidensinterval

på 3,88) oplever de i høj grad har behov for rådgivning. I flere kommentarer i spørgeskemaet skriver

fåreavlerne, at de mener rådgiverne ikke har viden nok om får til at rådgive.

Økonomi i fåreavl og grundlag for rådgivning i fåreavl I interviewene med rådgiverne spurgte jeg om:

Mangler vi værktøjer til rådgivning? I det spørgsmål kom emnerne registrering og økonomi op som mulige årsager til at vidensniveauet er svært

at løfte i fåreavlen. I kvæghold er der en stor mængde data, der samles i et fælles registreringssystem. Et

sådant system findes ikke i fåreavlen. Et registreringsværktøj ville kunne give mulighed for at yde rådgivning

på besætningsniveau og optimere besætningen. Uden viden om besætningen er det svært at rådgive og

optimere og der ydes derfor stort set kun generel rådgivning som, hvornår skal der tages græsslet.

Lammeproducenterne har prøvet at samle data/ nøgletal6 men det er gået lidt i glemmebogen og tal fra

regnskabet er et år bagud, men kan dog være retningsvisende.

6 Referrat fra Lammeproducentweekend 2012 i Danske Lammeproducenter

Ud fra interviewene med rådgiverne kan man inddele fåreavlerne i tre grupper:

De små besætninger. Fåreavleren er ofte begynder. De skal lære alt om får citat ”altså det er helt fra Adam og Eva, det er helt basic” her kan mentorordningen fungere fint, mentorerne er fåreavlere med lang erfaring der uddannes til mentorer gennem Økologisk Landsforening.

De mellestore besætninger. Rådgivning i mellem besætningerne er rådgivning i alm.

landmandskab som grovfoderproduktion, det er typisk den gruppe af fåreavlere der rådgives og

henvendes til med tilbud om rådgivning.

De store besætninger. Erhvervsfåreavlerne er en lille gruppe og rådgiverne er ikke helt enige

om, hvordan og hvad der skal til for rådgivning af dem. De interviewede rådgivere er enige om

at deres rolle primært er sparringspartnere og at hjælpes ad med at hente viden fra udlandet og

at få forskere/ rådgivere fra udlandet til Danmark for at holde oplæg. En rådgiver beskriver

erhvervsfåreavlerne som meget selvstændige, da det kræver meget selvstændighed og selvtillid

at starte op med at skulle leve af får. Derfor kan det måske være svært at give slip på kontrollen

og lade andre komme ind og rådgive om fåreholdet. En anden rådgiver svarede, at der ikke er

økonomi og grundlag for at uddanne rådgivere, der kan blive så dygtige at de kan rådgive

erhvervsfåreavlerne – grundlaget er for småt.


19

De interviewede rådgivere vurderer, at det bliver svært at få fåreavlere til at bruge samme

registreringsprogram og elektroniske øremærker, så man kunne opbygge en vidensdatabase. De tal

rådgiverne typisk kan få, er data på antal døde dyr fra DAKA, men de er dog heller ikke sikre. En af de

interviewet dyrlæger giver sine kunder arbejdsopgaver for i forbindelse med besætningsbesøg som fx

scannings- og lammetal det er ikke altid helt korrekte tal, men kan dog vise tendenser i den enkelte

besætning. Der bør være fokus på at følge fårene tæt. Fx huldværdi der påvirker mange af de andre

parametre som scanningsprocent og lammetal, ikke mindst i et esay care system, bør fårene følges tæt med

fx huldvurdering for at kunne optimere vigtige parametre som fx moderegenskaber, lammenes

overlevelsesprocent og tilvækst er alle faktor der påvirkes af bl.a. huld. Den enkelte fåreavler bør opstille

mål for sin besætning for at optimere og gøre den mere profitabel (Ian McDougall, 2015) Det er dog heller

ikke ønskeligt at lovgive om enkeltdyrsregistrering i fåreavlen, det vil dræbe erhvervet, det skal komme fra

fåreavlerne selv, for at få mulighed for at optimere deres besætning, så det er muligt at lave fx benchmarking

og “Gab Analysis”, der kan bruges til at finde de steder man kan optimere og til at beregne det ”cab” der er

mellem mål og resultaterne for besætningen (Ian McDougall, 2015)

Økonomien spiller en væsentlig rolle for muligheden for at hæve vidensniveauet i fåreavlen, svarer flere af

de interviewede rådgivere. Der er blevet færre fåreavlere og fåreavlen er meget hobbypræget, og en

konsulenttime fylder meget i regnskabet - uden at man måske oplever, at det flytter det helt store. Førhen

var der en fårebesætning på Foulum forsøgsstation (H. Kristensen, 1994). Den er lukket for længst, og man

skal nu til udlandet for at søge viden. Danske studerende på KVL7 tager til Sverige for at forske i får (J.C. Skov,

2015). SEGES som er videns banken i dansk landbrug har ikke råd til at lave aktiviteter for fåreavlere, og man

kan spørge: Hvis erhvervet ikke har råd til at uddanne konsulenter og fåreavlere, hvordan skal man så højne

niveauet? Man kan gøre sig overvejelser om at en fåreavlskonsulent skal kunne favne bredt fra lav praksis til

komplicerede strategier. I kvæg og svineproduktionen er der konsulenter, der er uddannet med speciale i en

faggruppe endda så specialiseret at man kan være ”kvægavlskonsulent” det skaber et godt vidensgrundlag

og gør at man kan favne hele kvægsektoren professionelt.

Måske man kan løfte fåreavlen med metoder, som man fx gør indenfor kvæg, hvor man laver store

kampagner for fx at nedsætte kalvedødeligheden (L. A. H. Nielsen, A. Glasius, A. Fogh, F. Skjøth, 2002). En af

de interviewede dyrlæger er med i et projekt om klovsundhed, et projekt der fx kunne skabes

opmærksomhed om og samle fåreavlerne på tværs og sætte fokus på klovsundhed, så man løfter det fælles

ansvar, det kunne måske være med til at løfte niveauet på tværs af de tre ”grupper”.

7 Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer


20

Diskussion Ved anvende at spørgeskemaer kan man komme ud til mange respondenter på samme tid, og ved at

interviewe rådgivere får man en anden vinkel på og underbygger de svar man får fra spørgeskemaet.

Jeg har fået nogle tilbagemeldinger på spørgeskemaet, der går på at det har været for kompakt. Optimalt

havde der været mulighed for at dele spørgsmålene mere op og mulighed for at springe videre, hvis man

svarer nej eller aldrig, så man ikke skal igennem alle spørgsmålene. Det var kun muligt at have 10 slides men

ved at anvende matrix er det muligt at stille flere spørgsmål i en slide.

I enkelte spørgsmål er der nogle af respondenterne, der har sprunget over. Det kan tolkes som at de synes,

det var irrelevant eller at de ikke viste, hvad de skulle svare, det kunne have været kommet til udtryk hvis der

have været en ”ved ikke” svarkategori. Jeg har dog valgt ikke at have et ”ved ikke” da jeg ville tvinge

respondenterne til at svare. Ved en ”ved ikke” svarmulighed er det lidt for let at svare det, i stedet for at

skulle svare på spørgsmålet (J. A. Krosnick, S. Nuruyan, W. R. Smith, 1996). ”Ved ikke” og intet svar er også

et svar, men knap så brugbart som svar på det egentlige spørgsmål. Ved at bruge 4 svarmuligheder aldrig,

sjældent, ofte, altid bliver svarene bredt meget ud og det kan være svært at gennemskue om der er

tendenser, derfor har jeg været nødt til at samle svarene i negativ, altså de der har svaret aldrig, og positiv

altså de der har svaret sjældent, ofte, altid.

Som skrevet i analysen kan aldrig-svarene give et fejlbillede, som kunne have været undgået, hvis der var en

hop-viderefunktion. I flere af spørgsmålene har respondenterne sprunget over, det kunne muligvis givet en

højere svarrate, hvis der havde været hop videre funktion. Hvis der ikke hvad været et maksimum på 10

slides, havde et spørgsmål om foreninger været godt at få med ud fra de kommentarer, der er kommet.

Inden jeg sendte spøgeskemaet ud, burde jeg have defineret klart for mit selv, hvad jeg helt mener med

rådgivning, hvor man kan få rådgivning fra og af hvilke personer. Der er mange respondenter, der har skrevet

kommentar gennem spørgeskemaet, og nogle har kommenteret at de får vejledning/ vidensdeling fra

magasiner om får og fra en fåreforening samt foderstoffen.

Jeg har valgt at anvende Facebook til udbredelsen af spørgeskemaet, man kan diskutere hvor validt Facebook

er, men i og med at det er lukkede grupper, hvor nogle skal godkende personen, har man minimeret at

tilfældige svarer på spørgeskemaet og det rettes mod den rigtige målgruppe.


21

Konklusion De fleste fårebesætninger i Danmark har under 50 får, derfor er fåreavlen præget af hobbyisme, men også

af meget erfaring. Fåreavlerne bruger primært hinanden til vejledning og sparring, faktisk anvendes andre

fåreavlere signifikant mere end dyrlæge og konsulent til avl, foder, daglig vejledning,

naturpleje/græsmarksstrategi og økonomi. Dog ikke for sygdom. Foreningerne har også en stor betydning

for vidensdeling. Fåreavlerne bruger sjælendt konsulenthjælp, dog anvendes konsulenterne i et vist omfang

fx til naturpleje/græsmarksstrategi.

Kurser anvendes i høj grad og rådgiverne oplever, et stort engagement fra fåreavlerenes side i forbindelse

med kurser, staldskoler og ERFA-grupper. Men rådgiverne ser også at der er et stort behov for vidensdeling

- et behov der måske ikke er erkendt af mange fåreavlere. ERFA-grupper og staldskoler er endnu ikke så

udbredt mellem fåreavlerne, men nogle af rådgiverne har stor fokus på at anvende staldskole og ERFA-

grupper og føler at deres staldskoler/ ERFA-grupper bliver brugt af engagerede fåreavlere. Staldskoleformen

kan måske komme til at hjælpe mange fåreavlere uanset størrelse og erfaring. Det er primært

mellemstørrelse besætninger, der modtager rådgivning, mens de små besætninger/ nye fåreavlere har behov

for vejledning af mentorer og de store fåreavlere/erhvervsfåreavlere kan få sparring og hjælp af rådgiverne

til videnssøgning i udlandet og til at få hjælp med at få oplægsholdere til Danmark fra udlandet.

Over halvdelen af respondenterne anvender Facebook, og endnu flere følger med på sidelinjen og læser

debatter både som underholdning og for at følge med hvad der sker. De, der bruger Facebook aktivt bruger

Facebook bredt, men har et vist forbehold for de svar der gives på Facebook. Fåreavlere har mest tiltro til at

svarene fra fåreavlere med lang erfaring er mest brugbare.

Der mangler viden i faget selvom der er stor erfaring, hvilket kan skyldes dels økonomi og dels mangel på

værktøjer til rådgivning samt manglende viden om de enkelte besætninger. Det gør at der er stor risiko for

at der kun kan ydes generel rådgivning af fåreavlerne.


22

Referencer Hansen, J. P. (2014). Landmandens brug af sociale medier. SEGES.

Hansen, J. P. (2014). Landmænds brug af sociale medier - delanalyse primo 2014. SEGES.

Jon A. Krosnick, S. N. (1996). Satisficing in Surveys: Initial Evidence . Evaluanon, no, 70.

K. Thorn, A. S.-J. (2002). Vejledning om brugerundersøgelser. København: Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Finansministeriet.

Kristensen, H. (1994). Fårebesætningen på Forskningscenter Foulum. Tidsskrift for dansk fåreavl, Årg. 59,

nr. 1 (1994), s. 15-16.

Lars Arne Hjort Nielsen, A. G. (2002). Dødelighed hos kalve af malkerace. Dansk Kvæg.

Larsen, K. K. (2014). HDYR07: Husdyrbestanden efter område, enhed og art. Hentet fra

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366

Lone Lisborg, M. V. (2005). Staldskolehåndbogen. Økologisk Landsforening.

MacDougall, I. (16. Maj 2015). Få noget mere at vide om avl. Bredstenhus: Kursus.

N.-H. M. Hansen, B. M.-N. (2008). Spørgeskemaer i virkeligheden. Forlaget samfundslitteratur .

Skov, J. C. (2015). Interview af fårerådgiver. (S. M. Kaatmann, Interviewer)

Bilag: 1. Hvem anvender du til rådgivning om dit fårehold 2. Kurser, staldskoler, ERFA-grupper 3. Anvendelse af Facebook 4. Spørgeguide til interview af rådgivere 5. Besvarelser af spørgeskema 6. Logbog


23


24

Documents

KORTLÆGNING AF BRUGEN AF RÅDGIVNING I DANSK FÅREAVL