24 Nr. 22 . 2001

������������ Af Berta Vishnivetz og Henriette Aaby Svendsen

ansatte i sundhedsvæseneter stresstilstand hyppigt forekommende(Oliver, 1990; Shinn, 1984). Stress kan defi-neres som en dynamisk tilstand af ulige-vægt og ubalance, som forårsages af yderstkomplekse interaktioner mellem personenog miljøet.

Utallige undersøgelser (fx Selye 1956; La-zarus, 1984, 1986, 1991; Levi, 1972; Cox,1978, 1985; Frankenhauser, 1981; Nielsen,1985, 1994; Zachariæ, 1995) beskriver depsykofysiologiske forstyrrelser, som enstresstilstand medfører: Helbredstilstan-den svækkes, arbejdsindsats og livskvalitetnedsættes. Dette kan registreres i form afforskellige symptomer: Muskel-skelet-sygdomme, hovedpine, træthed, irritabi-litet, negative tanker, uoplagthed, vægt-tab, spiseforstyrrelser, fordøjelsesproble-mer, manglende koncentration, søvnløs-hed m.m. (Se fx Kendal et al., 1991; Mir-dal, 1990, 1993; Zachariæ, 1995; Goleman1995).

To psykologer har gennemført intervention for

stressaflastning og -forebyggelse for sygeplejersker på et hospital

i hovedstadsområdet. Artiklen gennemgår projektet,

som var baseret på anvendelsen af en ny kombination

af eutoni og multimodal terapi.

Stress er blevet undersøgt fra vidt for-skellige perspektiver såsom biologiske, an-tropologiske, etologiske, kulturelle og psy-kologiske. Forskning i stress har afdækketen del medicinske metoder til behandlingaf stress såsom beroligende og angstdæm-pende stoffer, men den almindelige befolk-ning kan ikke gøre brug af disse metoder ihverdagen uden lægelig supervision.

Der har derfor været forsket en del i ud-viklingen af psykologiske og adfærdsmæs-sige teknikker, som alle kan bruges efterpassende instruktion. Brugen af afslap-ningsteknikker og meditation kan måskeikke forklares videnskabeligt, men har vir-ket for mange i flere forskellige udformnin-ger. Biofeedback har også føjet værdi til denpsykologiske tilgang, ej heller kan denneforklares videnskabeligt, men den kan læreindivider at identificere en stresstilstand.Hvad enten det gøres instinktivt eller in-strumentelt, kan de automatisk undgå ellermodificere deres gensvar (Selye, 1993).

��������������� ������������

Blandt de

25Nr. 22 . 2001

Ud over de kropslige teknikker til atmindske stress er tilstanden på det psyko-logiske plan især behandlet med en kogni-tiv og adfærdsterapeutisk indfaldsvinkel(bl.a. Bandura et al., 1988; Pretzer, Beck &Newman, 1989; Craigie, 1992). Generelthar kombinationen af fysiske teknikker ogpsykologisk terapi god effekt på oplevel-sen af stress. Dog kan man sige, at de hid-tidige undersøgelser enten karakterisereren tidskrævende behandling, hvor manmodtager behandling 3-4 timer ugentligt ica. 3 måneder, eller et ultrakort dagskur-sus, hvor begge typer behandling foregåruden for det stressfremkaldende miljø. Deultrakorte kurser giver ikke tid til at afpas-se og indlære copingresponser, mens delængerevarende behandlinger er ressour-cekrævende både tidsmæssigt og økono-misk. Desuden kan meditation og afslap-ningsteknikker kritiseres for, at de ikkekan udøves i den stressende situation.(Mirdal 1990, Palmer et al., 1995).

ResuméArtiklen bygger på en gennemført intervention for stressaflast-

ning og forebyggelse for sygeplejersker på et hospital i H:S-om-

rådet. Der blev anvendt en ny kombination af to behandlingsme-

toder: Eutoni (psykofysisk pædagogik) og multimodal terapi.

Der deltog 20 i eutonigruppen og 11 i kontrolgruppen, alle for-

trinsvis sygeplejersker og alle arbejdsaktive under forløbet. In-

terventionsperioden varede 3 måneder, hvor deltagerne modtog

gruppeundervisning i eutoni af 1½ times varighed om ugen og

individuelle møder af ca. ½ times varighed om ugen. Der an-

vendtes enten eutoni eller multimodal terapi, alt efter deltager-

nes behov.

Data blev indsamlet ved test: State-Trait Anxiety Inventory

(STAI) og Jenkins Activity Survey (JAS) og Subjektiv Stress Skala

(VAS) til den kvantitative del plus semistrukturerede interview i

starten og i slutningen af processen til den kvalitative bearbej-

delse.

Resultater viser kvantitative, signifikante forskelle på STAI og

VAS før og efter interventionen.

Den kvalitative analyse tog udgangspunkt i en fænomenologisk-

eksistentiel teoretisk tilgang. Denne peger på de aspekter af del-

tagernes dagligliv, personlighed og sociale situation, der blev

forbedret. Ligeledes peger den kvalitative analyse på de ressour-

cer, deltagerne udviklede, og som derved satte dem i stand til

bedre at håndtere stressfremkaldende situationer. Gennem en te-

oretisk refleksion og praktisk bearbejdelse blev stress sat i et nyt

perspektiv, og stressmanagement blev i langt højere grad mulig-

gjort i daglige aktiviteter.

26 Nr. 22 . 2001

I denne undersøgelse vil vi anvende enkropslig teknik, eutoni, som kan anvendes i detdaglige arbejde uden at kræve megen plads el-ler lang tid. I anerkendelsen af det vigtige i enbehandling, som er skræddersyet til den enkel-te patient, kombineres eutonien med multimo-dal terapi, som er en kognitiv terapi, der arbej-der ud fra en grundig vurdering af patientensklager og ressourcer inddelt i forskellige moda-liteter (adfærd, kognition, emotion, sansning,mentale forestillingsbilleder, biologi/helbredsamt social funktion).

Projektets originalitet består således i denunikke kombination af multimodal terapi ogeutoni (psykofysisk pædagogik) i forhold tilstress. Der findes intet studie, hvor begge tek-nikker er blevet anvendt og afprøvet samtidig.Historisk set er dette projekt det første.

Multimodal tilgang blev udviklet af A. Laza-rus (1976). Eutoni (psykofysisk pædagogik)blev udviklet af Gerda Alexander (1941). For-fatteren anvendte EPFP i stedet for de afspæn-dingsteknikker og andre fysiske trænings tek-nikker, som bruges i MMT. Grundargumentethar været, at afspændingsteknikker virker pa-cificerende/beroligende og kun som en lappe-løsning. Lige så snart personerne er tilbage ideres vante omgivelser, træder de gamle vaneri kraft igen. (Mirdal,1993). Anden forskning omstress (Long, 1993; Cragie, 1992) anvender af-spænding eller aerobics i de kropslige aflast-ningsteknikker. Disse bygger på nogle helt an-dre præmisser end eutoni (psykofysisk pæda-gogik).

Formål med projektet er:• At udarbejde et terapeutisk forløb, der om-

fatter to psykoedukationelle systemer; etkropsligt (eutoni) og et mere kognitivt/emotionelt orienteret (multimodal psykoe-dukation, MMPE).

• At afprøve egnetheden af disse psykoedu-kationelle metoder til at aflaste og forebyg-ge stress hos en faggruppe inden for sund-hedssektoren.

BehandlingsmetoderTeori og arbejdshypoteser:Til grund for den multimodale intervention lig-ger den „ multimodale stressmodel“, se figur 1(A. Lazarus 1989, 1991; Palmer og Dryden,1995). Her er det de psykologiske processer,som danner grundlaget for stress. ”En personsmåde at reagere på en begivenhed er hovedsa-gelig forårsaget af hendes perception af den ogaf hendes selv-vurderede færdigheder til athåndtere denne begivenhed, mere end selveden konkrete situation.” (frit oversat efter Pal-mer og Dryden, 1995, s. 4).

Palmer og Dryden’s multimodale stress-ma-nagement-model (1995) baserer sig på A. Laza-rus’ ”assessment” procedure til behandling afstress udviklet i 1970’erne. Denne procedureindebærer, at konsulenten vurderer klientenssituation ud fra syv modaliteter: Adfærd, følel-se, sansning, tanke, forestillingsbilleder, hel-bred og interpersonelle relationer. Lazarus på-står, at de syv modaliteter og deres indbyrdes

Adfærd Følelser Fornemmelser Billeder Tanker Interpersonelle Biologi og helbredSanser Forestillinger

Kognitiv vurdering

Reaktion på stress

Figur 1. Stress Model efter Palmer og Dryden

Ydre Pres Indre PresCoping

Ressourcer

27Nr. 22 . 2001

❞❝

❞❝

I eutoniundervisning læggesder vægt på at forstå, acceptere oganvende de kropslige reaktioner

som et budskab om kroppensnuværende tilstand.

dynamiske interaktion omfatter hele person-lighedsspektret.

Modellen gør det muligt systematisk at an-vende varierende teknikker, da den eklektisketilgang til stressbehandling ellers let kan bliveforvirrende og føre til en ineffektiv behand-ling (Elsass, 1992; Palmer og Dryden,1995).

Behandlingen tager udgangspunkt i infor-mation om klientens kvaliteter, som vurderesigennem interviews baseret på ”MultimodalLife History Inventory, MHLI . Dens bearbej-delse fører til klientens modalitets-profil (ellerBASIC ID), dennes behov og krav til behand-ling, konsulentens kliniske færdigheder ogspecifikke teknikker, tilpasningsevne samtkrav og forventninger i forhold til konsulen-ten. Konsulenten skal tage specielt hensyn til,hvilken form for terapeutiske forhold der erden mest hensigtsmæssige for den enkelte kli-ent. A. Lazarus siger eksempelvis, at nogle kli-

enter har mere brug for en vejledende og om-sorgsfuld terapeut. Andre fortrækker en meredistant og tilbageholdende terapeut, medhvem klienten føler sig fri til selv at bestem-me.

Modalitetsprofilen bidrager med informati-on om, hvilken modalitet der især triggerstressresponset hos det enkelte individ, oghvorledes de forskellige modaliteter interage-rer under stress. Denne profil bruges som ud-gangspunkt for planlægning af den følgendeterapi. Her bestemmer deltageren i samrådmed terapeuten, hvilken modalitet man skalstarte med at bearbejde.

Eutoni (psykofysisk træning)Ordet eutoni er hentet fra græsk − eu betydergodt eller optimalt afbalanceret, tonus grund-læggende muskelspænding. Det betegner denstørst mulige balance/ligevægt, som et menne-

28 Nr. 22 . 2001

ske kan opnå i sin organisme, i samspillet mel-lem den og sine omgivelser. I 1957 kaldte Ger-da Alexander sin metode om udvikling af selv-erkendelsen (self-knowledge) gennem kropsli-ge oplevelser for eutoni. I nutiden tales dermeget om „at lytte til sin krop“. Men få menne-sker ved, hvordan dette kan lade sig gøre udenat bryde ind i de naturlige neuro-fysio-psyko-logiske processer.

Eutoni fokuserer på en bevidstgørelse afkroppens rum, form og kontaktflade. Det er enmeget præcis nuanceret metode til at forstå oggenoprette kroppens balance gennem hand-ling. Eutoni-metoden kan beskrives som en„non-interference“ pædagogik. Dette betyder,at individet til enhver tid besidder valgfrihed,og at „lærerens“ rolle begrænser sig til et for-slag. Bagefter deler deltageren sine oplevelsergennem kommentarer, beskrivelser. De reakti-oner, som hver deltager oplever, bliver accepte-ret, som de er, og på det niveau, hvor de ople-ves. Følelserne fortolkes ikke.

Eutoni-metoden består af bevidst hudstimu-lering, at udvikle bevidsthed om knoglernesplacering, strukturfunktioner, „bevidst kon-

takt“-teknik, passive og aktivebevægelser, oplevelse af

kropsrummet og volumen, velovervejet ogpræcis anvendelse af sin egen styrke i bevægel-ser såsom at skubbe og løfte, genoprettelse afadækvat muskelelasticitet gennem „transport-princippet“, dvs. at bevidstgøre de holdnings-reflekser, som har indflydelse på alle bevægel-ser og holdninger, integration af disse princip-per gennem frie bevægelser i de daglige opga-ver og i arbejdslivet.

Perceptionen af egne kropslige funktionerindskærpes, således at man efterhånden kangenkende nogle af sine mest karakteristiske re-aktioner. På den måde kan deltagerne mærke,når de er på vej til at blive ude af sig selv ellerudmattede. Også gennem brug af nogle af delærte handlinger stopper og skifter tilstanden.

I eutoniundervisning lægges der vægt på atforstå, acceptere og anvende de kropslige re-aktioner som et budskab om kroppens nuvæ-rende tilstand. Efterhånden bliver individetbevidst om sin egen krop, så han kan foretagede ændringer (såvel fysiske som psykiske),som er nødvendige for at opnå den personligebalance, eutonus. Den harmoniske balance erindividuel. Eutoni vækker de kropslige reak-tioner, følelser, billeder, erindringer, tanker iden „fænomenologiske virkelighed“, og de

bliver accepteret på den måde, som debliver oplevet − oplevelser bliver hver-ken kvalificerede eller diskvalificerede.Deltageren lærer at acceptere, at der ik-ke er rigtige eller forkerte reaktioner.

ProcesDeltagerneSygeplejerådet i København hjalp med atetablere kontakten til et hospital i hovedstads-området, hvor projektet blev godkendt af di-rektionen. Tillidsrepræsentanter assisteredemed at rekruttere de frivillige deltagere ved atsende information til alle afdelinger.

Der meldte sig 20 sygeplejersker til eutoni-gruppen og 11 til kontrolgruppen. Alle var ar-bejdsdygtige, hvilket vil sige, at de var ansatenten på det pågældende hospital eller på enanden institution i hovedstadsområdet.Gruppens deltagere blev ikke randomiseret,dels da det drejede sig om en pilotundersøgel-se, og dels grundet det lave antal deltagere.De blev efter eget valg delt i to grupper (påbaggrund af deres arbejdspligter og andre op-gaver). Der var intet frafald hverken i eutoni-gruppen eller i kontrolgruppen.

Deltagerne var i en særlig stressende situa-

29Nr. 22 . 2001

tion på grund af omstrukturering af arbejds-pladsen. De gav udtryk for, at de følte sig eks-tra belastet og udpræget angste og usikre pågrund af den pågående ændring i organisatio-nen.

Efter det første møde kunne forfatterenmærke den belastende arbejdssituation. Forikke at øge deltagernes situationsbundne be-lastning og sikre, at deltagelsen i projektet varoverkommelig, blev de individuelle møderforkortet fra 1 time til 30-40 minutter. Gruppe-undervisningen blev ud fra samme rationalenedsat fra 2-3 gange til 1 gang om ugen i 1½time ad gangen.

Beskrivelse af interventionUnder de individuelle møder mellem forskerog deltager blev der truffet fælles aftale omemnet og den terapeutiske strategi, som skul-le anvendes den dag.

Selv om eutoni og den kropslige ”metode”var udgangspunkt for intervention, fik delta-gerne mulighed for at vælge, hvilke interven-tionsformer de ønskede at modtage. Nogledeltagere valgte derfor kun at deltage i ensamtale og andre kun at modtage eutoni,mens andre igen skiftede mellem metoderne,afhængigt af hvordan de havde det den dag.

MålemetodeVed starten og slutningen af interventionerneudfyldte deltagerne tre spørgeskemaer: Sub-jektiv Stress Skala (VAS), State-Trait AnxietyInventory (STAI 1,2) og Jenkins A-type Beha-viour Survey (JAS).

VAS er en visuel analog skala, hvor en linjeer delt i 10 lige store stykker nummereret 0-10,den enkelte deltager bedes markere det stress-niveau, vedkommende har haft gennem densidste uge (0 angiver minimalt oplevet stress,og 10 angiver maksimalt oplevet stress). STAI1, 2 måler det generelle og aktuelle angstni-veau og består af to spørgeskemaer med hvertyve næsten enslydende spørgsmål. På STAI 1angives, hvordan man har det lige nu medhensyn til uro, træthed m.m. På STAI 2 angi-ves, hvordan man har det generelt. Til hvertspørgsmål gives fire svarmuligheder, der sco-res fra 1-4, så scores ligger mellem 20 og 80points. JAS er et spørgeskema, der traditioneltbruges inden for stressforskning. Det omfat-ter 65 spørgsmål, der belyser arbejdsbelast-ning, sygdomme, uddannelse, hvordan manvurderer sig selv i forhold til andre m.m. Det

opgøres på fire skalaer og er mere detaljeretend STAI og VAS, men kræver normalt enlængere interventionsperiode for at kunne vi-se en forandring.

Der blev anvendt et semistruktureret inter-view ved start og slutning af interventionen.Interviewet adresserede oplevelse af stress,forventninger til intervention og oplevelse afdenne. Interviewet blev analyseret ved hjælpaf Kvale (1997) og Edwards (1998) metodolo-gi. Kvales analysemetode sætter fokus på denpædagogiske proces og Edwards’ på den tera-peutiske proces og valideringen af behand-lingseffekt.

De enkelte deltageres stressreaktioner blevkategoriseret i forhold til de syv modaliteter,som er beskrevet under multimodal terapi.Dette frembragte som nævnt en karakteristiskprofil for den enkelte, som i starten dannedebaggrund for interventionen.

I resultatafsnittet præsenteres de mest ka-rakteristiske stressreaktioner inden for hvermodalitet, den såkaldt vertikale, analyse samtden horisontale analyse, som viser variatio-nen i rækkefølgen af modalitaterne, og somdanner det enkelte individs stressmønster.

ResultaterKvantitativ analyseFølgende analyse er baseret på de 20 deltage-re, der fik intervention. Gruppen kaldtes euto-nigruppen. Gruppens scores blev bearbejdet iforholdet til kontrolgruppens 11 deltagere.Denne gruppe modtog ikke nogen interventi-on i de 3 måneders forløb.

Gennemsnitsalderen i eutonigruppen var39,6 år (SD 12), den yngste var 25, og den æld-ste 68 år. Gennemsnitsalderen i kontrolgrup-pen var 40,5 år (SD 10,4), yngste deltager var28, og den ældste 61 år. I eutonigruppen hav-de alle en mellemlang uddannelse (sygeple-jerske, 3-4 år) på nær en, som gik ud af 10.klasse, og to, som havde en universitetsud-dannelse. Alle i kontrolgruppen havde enmellemlang uddannelse (3-4 år).

Gruppeundervisning ogindividuelle møderGennemsnitligt modtog hver deltager 3½gruppelektion (max. 10 gange, min. 0 gange),hvilket svarer til ca. 5 ¼ time. To deltageremodtog aldrig gruppeundervisning på grundaf vagttidspunkt.

Gennemsnitligt modtog hver deltager 5,2

30 Nr. 22 . 2001

Tabel 1 STAI I

Gruppe N Stai1-Før Stai1-Efter Difference Konfidens- P-værdi± SEM Interval

Eutoni 20 36,70 ± 1,76 34,05 ± 1.90 -2,65 ± 1,46 ( -5,71 : 0,41 ) 0,086Kontrol 11 38,36 ± 3,23 36,45 ± 3,68 -1,91 ± 2,26 ( -6,94 : 3,12 ) 0,418

Tabel 2 STAI Il

Gruppe N Stai2-Før Stai2-Efter Difference Konfidens- P-værdi± SEM Interval

Eutoni 20 34,85 ± 1,66 32,50 ± 1,25 -2,35 ± 0,84 (-4,12 : -0,58) 0,012Kontrol 11 38,09 ± 3,15 36,18 ± 3,33 -1.91 ± 3,04 (-8,69 : 4,87) 0,545

Tabel 3

Gruppe N P-værdi

Eutoni 20 0,0005Kontrol 11 0,5303

Der ses således et næsten signifikant fald idet aktuelle angstniveau målt ved STAI 1samt et signifikant fald i generelt angstniveaumålt ved STAI 2 for den gruppe, som modta-ger intervention.

Subjektive stress-skalaResultater af VAS test viser signifikant fald ide subjektive stressoplevelser efter interventi-onen, hvorimod dette ikke kendetegner kon-trolgruppen. Det er testet, hvorvidt efter-sco-res på den subjektive stress-skala er signifi-kant lavere end før-scores. Testene er foretagetved hjælp af en non-parametrisk, marginalhomogenitetstest, se tabel 3:

individuelle møder (max. 9 gange, min. 2 gan-ge), hvilket svarer til ca. 2,60 timer.

ResultaterTabel 1 viser de opnåede resultater før/efter-STAI1 scores blandt de personer, som entenmodtog eutoniundervisning eller anden un-dervisning. Ved hjælp af 2-sidede pairede t-test er det testet, hvorvidt ændringen i STAI1-scoren er signifikant. Med hensyn til kontrol-gruppen er differencen klart insignifikant.Med hensyn til eutonigruppen er der et næ-sten signifikant fald i STAI1-scoren (p=0.086),såfremt der testes på 5 %-niveau.

Der var ikke nogen ”missing data”. Means,standard deviation, difference SEM, P-værdier vist i Tabel 1 og 2 for resultater af STAI.

Af tabel 2 fremgår det, at der er et statistisksignifikant fald i STAI2-scoren (p=0,012) forden gruppe, som har modtaget eutoniunder-visning. Dette er ikke tilfældet for kontrol-gruppen (p=0,545). Antallet af ”eutonimøder”var ikke af betydning for resultatet.

31Nr. 22 . 2001

Kvalitativ analysefra første interviewResultater fra analyse af interview 1Tabelfordeling af stressreaktionerover de 7 modaliteter:Opdeling i de syv modaliteter gør det nem-mere at få en bredere oversigt over person-ens træk og tendenser og viser på mere nuan-ceret og dynamisk vis det enkelte individsunikke måde at opleve og håndtere stress. Demest fremtrædende karakteristika var:

Tabel 4 viser resultatet af den vertikale ana-lyse af det indledende interview. Her ses del-tagernes stressreaktioner fordelt på de for-skellige modaliteter. Tallene i parentes angi-ver, hvor mange deltagere der oplevede denenkelte stressreaktion. I tabel 5 vises resulta-tet af den vertikale analyse af interviewet ef-ter interventionen. Heraf ses de forbedringer,deltagerne opnåede.

Da deltagerne alle havde ens uddannelseog arbejdede med det samme, antog vi tenta-tivt, at der måske vil være en ensartet profil,men analysen viste, at alle deltagere havde

forskellige reaktionsmønstre under stress.Den førstnævnte modalitet er den, som udlø-ser den kædereaktion, som påvirker og for-stærker de følgende negative reaktioner. Allemodaliteter interagerer og bliver gensidigtpåvirket af de negative reaktioner. Interakti-onen bliver synlig, når reaktionerne i den enemodalitet præger andre modaliteter.

Kombinationer med de andre modalitetervar yderst varierede, fx ”Sammensætning” afmodaliteter hos nogle deltager viser følgen-de mønstre:

En deltager udtrykte sine reaktionsmøn-stre i denne rækkefølge: Adfærd-interperso-nel-biologi-følelser-selvbillede-fornemmel-se-tanker.

En anden deltagers mønstre var (også medadfærd som første modalitet): Adfærd-for-nemmelse-interpersonel-tanker-selvbillede-følelser-biologi

En deltager viste følgende sammensæt-ning/sekvens af modaliteter: Fornemmelser-interpersonel-selvbillede-følelser-tanker-ad-færd-biologi.

32 Nr. 22 . 2001

Tabel 5: ForbedringerAdfærd

Belastning påarbejde:Forværret (5)det samme(3)

Bedre tids-fordeling (8)

Kontrol overimpulsiv prægetadfærd (7)

Kontrol overaggressioner (5)- over for sig selv- over for andre

Følelser

Mere kontrolover angsten (3)

Mere kontrolover vrede,accept (3)

Mindre skyld-følelse (4)

Mindrebange (3)

Sanser

Bedre forholdtil sin kropBevidsthed,grænser og rumFornemmelseOpmærksomhed(15)

Færrespændinger (4)

Kontrol overanfald af hoved-pine Ikke såhyppig (2)

Mere kontrolover kroniskesmerter (4)

Biologi/Helbred

Bruger øvelser,der virker (19)

Færre syg-domsanfald (1)

Billeder,(Imagery)

Kontrol oversine forvent-ninger og ikonflikt-situationer (4)

Kan sesituationen fraet andetperspektiv -den andensperspektiv (4)

Tanker

Mere kontrolog kontakt medsine tanker (8)

Reflektere ogplanlægge indenhandling (6)

Ny måde attænke påkroppen (5)

Interpersonel

Bedre kontrolover sinereaktioner overfor kolleger (6)

Mindreaggressiv i alalmindelig medandre (4)

Bedre forholdtil sine børn,mand, andre (4)

Resultater af den kvalitativeanalyse af andet interviewDer var intet frafald hos deltagerne igennemhele forløbet. De samme strukturer blev ana-lyseret i det andet interview. Alle deltog i indi-viduelle møder. Færre deltog i gruppeunder-visning.

Generelt var de beskrevne reaktioner merehandlingsorienterede. Deltagerne forholdt sigforskelligt til de samme stressorer.

Hvad betød interventionenfor den enkelte deltager?Analysen af interview to viser, at hver delta-ger gennemførte betydningsfulde kvalitativeændringer i deres tilværelse. Disse ændringervar bevidst planlagte. Alle afprøvede det, somenten blev drøftet, øvet eller aftalt under mø-derne. Deltagerne valgte selv at administrere,hvad der skulle laves om, hvornår og hvor-dan. Efter interventionen kunne deltagerne

Tabel 4:Adfærd

Belastningerpå arbejde (8)

Behov for atstruktureredagens plan (5)

Dårligtidsfordeling (4)

Mangler impuls-kontrol (5)

Konstant util-freds, nederlag,frustrationer (6)

Følelser

Angst (6)

Vrede (4)

Bange (5)

Skyld (forvirret,flov) (6)

Manglendeaccept afikke at væreperfekt (5)

Sanser

Konstantespændinger (6)

Hovedpine (8)

Smerte (8)

Biologi/Helbred

Mangler tid ogenergi til fritids-aktiviteter (12)

Kronisksygdom (4)

Hyppigeinfektioner (4)

Allergi (2)

Indtage medicin(smertestillende,hjerte) (5)

Billeder,(Imagery)

Billede afat blive:(”image” of..)Ude afkontrol, misteroverblik (8)

Lavselvfølelse (4)

Tanker

Kan ikke styretanker, ude afkontrol (6)

Negativetanker (5)

Interpersonel

Prioritere deandres behov(ikke tid til sigselv) (7)

Begrænsetsocial kreds,isolation (7)

Ude af kontrol(aggressiv,emsig) (5)

Føler sig usik-ker i sit forholdtil andre (blivermundlam) (4)

33Nr. 22 . 2001

genoprette nogle af de afbrudte relationer.Der var dynamik og gang i udviklingsproces-sen, selv om stress-symptomer stadig lurede(de eksisterende reaktionsmønstre forsvinderaldrig, de er neurologisk indprintet i nervecel-lerne) (Kandel, 1991, Wyke’s seminar, 1979-1985). Det kunne aflæses, hvordan deltagerevar på vej til at genoprette deres kropsfornem-melse og deres rummelighed, samt at de for-stod betydningen af disse oplevelser.

Modalitetens indhold: De forskellige reakti-oner har tydeligvis fået en kvalitativ drejning,der er sket en ændring i retning fra klager ognederlag, utilfredshed og frustration, dvs. fø-lelsesprægede udsagn, til for de flestes ved-kommende aktion, refleksion, planlægning/prioritering, forståelse, fleksibilitet. Jeg me-ner, at de kan sætte sig i en andens sted, tan-kerne har en anden retning.

Tilsyneladende har interventionen hjulpetdeltagerne til at reducere deres skyldfølelsesamt udvide deres handlemuligheder. Det serud til, at deltagerne i højere grad er bevidste ivalget af deres handlinger, hvoraf følger meden øget oplevelse af kontrol og ansvar for de-res handlinger.

Det er vigtigt at lægge mærke til de ud-sagnsformer, som bruges på tværs af modali-teter: ”Jeg har lært noget, jeg kan bruge, jeghar fået indsigt i, jeg er mere bevidst om, jegkan bedre styre, jeg har mere kontrol over …”.

Kravene fra omgivelserne er stort set ikkeændret. De er stadig udsat for det beskrevne”kroniske livspres”. Arbejdsbyrden er densamme.

Oplevelsen af kroppens rummelighed blevdet nye fokus for deres opmærksomhed og etanker for deres behov, valg, styring af demselv eller situationer og deres relationer.

Der skete en udvikling i retning af:Fra klager over manglende handling, hvor deorienterer sig efter en på forhånd defineretløsning, går deres udvikling i retning af be-vidst handling.

Fra tidskrav og pligt til oplevelse af krop-pen, rummet, ro og indsigt.

Fra mangel på kontrol til beskrivelse af, atde har mere styr på deres tanker, på situatio-ner. Nogle har genoprettet en rolig nattesøvn,andre har styr på at lindre smerte eller rydderop i tankerne.

Deres ego − engagement er stadig højt i for-hold til deres arbejde, og nu virker deres co-

ping-strategier mere tilfredsstillende specieltover for de konfliktvækkende situationer

I forbindelse med selvaktualisering, om atforstå mennesket i kontinuerlig udvikling,mener nogle, at de stadig har spændinger,men at de er på vej. For forfatterne at se har denu forventninger til fremtiden og er ikke ban-ge for at opleve nogle ændringer. Ændringervirker ikke truende.

Fra at holde sig til strenge principper udvik-ler de sig hen imod åbenhed, dvs. at kunne seden andens situation, forstå den anden og atkunne tåle den angst, som den konstante ud-vikling kunne vække. Fx ”Jeg har stadigspændinger, men jeg føler, at jeg er på vej”.

Strukturfleksibilitet viser, at de nu kan gen-oprette deres fleksibilitet. Derved kan de hånd-tere konfliktsituationer mere alsidigt og ikkekun se situationen fra deres egen synsvinkel,men kan også medinddrage den andens syns-vinkel i deres opfattelse af situationen.

Omverdenens krav er muligvis de samme,men personens oplevelse er ændret, og må-den, hun håndterer de belastende situationerpå, er anderledes nu.

Det ser ud til, at de handler mere i kongru-ens med deres værdier og ønsker.

Angående fravær og sygemelding fortalteto deltagere, at de havde haft færre sygedage iperioden mellem januar og maj 1998. En delta-ger havde flere sygemeldinger i den sammeperiode, end hun ellers plejede at have. Hunfik en forståelse af at sætte grænser og ikke ta-ge på arbejde, når hun havde det dårligt, udenat få dårlig samvittighed over det.

Det fremgår, at nogle tilegnede sig nye fær-digheder, mens andre lærte at bremse op ellerhæmme uønskede reaktioner. Generelt vistedet sig, at deltagerne var blevet mere bevidsteom deres reaktioner og udviste mere kontrolover deres tanker. I alle modaliteter gives derudtryk for, at der er mere fleksibilitet i tanke-processerne og handlingerne. Deltagerne er istand til at beskrive de strategier, som debrugte til at standse op, som følger: At mærkederes krop, kropsgennemgang, fordele opga-ver i kroppen, give opgaven en ”kasse”. Argu-menter for ”at have det bedre” lyder som føl-ger: Jeg er blevet mere fleksibel i mine indrekrav, jeg giver mig selv lov. Det at have kon-trol over dårlig samvittighed bliver i al almin-delighed ikke længere omtalt i deltagernes be-retninger.

34 Nr. 22 . 2001

SammenfatningIfølge resultaterne kan det konkluderes, atdeltagernes angstniveau og niveau af oplevetstress blev reduceret signifikant hos den grup-pe, der modtog intervention, både i form afeutoni og multimodal terapi. Der sås ikke sig-nifikante fald af de ovennævnte scores i kon-trolgruppen. Disse resultater ligger til grundfor en foreløbig konklusion om, at interventi-on med en kombination af eutoni og multimo-dal terapi kan have en positiv effekt i aflast-ning af stress.

Resultater af den kvalitative analyse fører tildybere forståelse og refleksion over menne-skers oplevelse af stressprocessen og dens be-tydning og konsekvens for menneskets liv. Re-sultaterne af interviewene viser, at de i løbet afde tre måneder har fået nogle brugbare værk-tøjer og dette på trods af ganske få individuellemøder af en halv times varighed, højst tre kvar-ter. Mange fik indsigt i deres situation ellerhandlinger og blev i stand til at tackle de van-skelige situationer mere tilfredsstillende ellerat bevare kontrol over situationen.

Forfatterne giver speciel plads til de krops-lige reaktioner (der er beskrevet i modaliteter-ne fornemmelsen, biologi og suppleret i ad-færd og selvbillede), fordi den grundlæggen-de tilgang er eutoni-pædagogik, som udviderpersonens bevidsthed om dennes (psykiskeog) fysiske funktioner.

KonklusionUndersøgelsens resultater er lovende i for-hold til problemstillingen. Med forbehold fordeltagerantallets størrelse og den manglenderandomisering peger kvantitative og kvalita-tive data i retning af, at interventionen harhaft den ønskede effekt, og dermed, at kombi-nationen af multimodal terapi og eutoni ervirksomme i behandling af stress.

På den visuelle skala ses en signifikantsænkning af stressniveau i forhold til kontrol-gruppen i løbet af behandlingens periode.Desuden ses signifikant fald af selvrapporte-ret angstniveau.

Det kvalitative interview viser en ændringaf deltagernes coping i forhold til stress. Såle-des viser interviewene ved behandlingensstart og slut, at deltagerne oplever en højeregrad af kontrol og mestring i forhold til stress.De er blevet bedre til at ”være” i situationen,har en bedre tidsfornemmelse og er bedre tilat tage ansvar og træffe beslutninger.

PerspektiveringSammenlignet med andre undersøgelser afstressbehandling ses det, at der her er givetminimal intervention, hvilket gør den mereoverkommelig i forhold til en stresset situati-on. Den er desuden givet tæt på den stress-fremkaldende situation − her arbejdet − hvil-ket også betød, at det var mere overkomme-ligt at deltage i forsøget. Derudover var pro-blemerne var tæt på, nyerhvervede færdighe-der kunne let afprøves, og indlært viden hu-skes bedst i den kontekst, den indlæres i.

Man kan diskutere, hvorfor der ses effekt påtrods af den korte intervention. Det, der er an-derledes i forhold til de andre kropsinterven-tioner, er, at de enten har været meget aerobic-prægede eller fokuserede på afslapning. Såle-des fokuseres eutoni-interventionen på en ge-nerel øget bevidsthed om kroppens rum oggiver måske derved en højere form for krops-fornemmelse og dermed større grad af frihedtil at vælge, hvad kroppen har behov for (styr-kepræget aktivitet, konditionsgivende aktivi-tet, bevægelse eller afslapning), frem for kunat have lært et redskab.

Hvad angår valget af kvantitative test, kanvi sige, at Jenkins nok kun skal bruges vedlængerevarende intervention, og at man må-ske burde undgå inddelinger af den visuelleskala VAS for at modvirke en menneskeligtendens til at placere krydset lidt over midten.Senere har det vist sig, at der er andre uden-landske test, som kunne være gode at bruge(som fx Bandura 1989, Situational ConfidenceQuestionnaire, SCQ; Antonovsky 1987, Senseof Coherence Scale; Peacock et al.1990, StressAppraisal Measure; Moos et al.1990, CopingResponse Inventory). Problemet er dog mang-lende danske normer.

Validiteten af den kvalitative modalitets-profil vil kunne øges ved at supplere den ind-ledende undersøgelse med en illustration,som er en udvidelse af det modalitetsinter-view, som blev administreret. Praktisk set varden multimodale strukturering af stressreak-tionerne en fordel for både terapeut og delta-gere og en praktisk måde at højne deres selv-bevidsthed på. Den stiller høje krav til tera-peuten om at være parat til omstillinger og ta-ge udgangspunkt i deltagerens behov.

Berta Vishnivetz er cand.psych. og ph.d.Henriette Aaby Svendsen, cand.psych.

35Nr. 22 . 2001

Litteraturliste:Alexander, G. 1977. Le Corps Retrouvé par L’Eutonie. Tchau, France.

Antonovsky, A. 1987. Unravelling the Mystery of Health. San Francisco Jossey-Bass Publishers.

Bandura, A., Cioffi, D., Barrtaylor, C., Brouillard, M. 1988. Perceived Self-Efficacy in Coping

with Cognitive Stressors and Opiviol Activation. Journal of Personality and Social Psychology

1988, Vol. 55, No. 3, pp. 429-488.

Cox, T. 1978. Stress. Macmillan Press Ltd.

Cox, T. & Mackay C. 1985. The Nature and Mesurement of Stress. Ergonomics, vol 28 No.8,

1155-1163.

Craigie, F.C. 1992. Evaluation and Six Year Follow-up of a Community-based Christian cogniti-

ve-behavioral Stress Management Program. Journal of Psychology and Christianity. Fall

vol.11(3) pp. 269-276.

Edwards D.J.A.: Types of Case Study work: A Conceptual Framework for Case Based Re-

search. In Journal of Humanistic Psychology vol.38 No.3 Summer 1998 Sage Publ.

Elsass, P. 1992. Sundhedspsykologi. Gyldendal, København.

Folkman, S. 1984. Personal Control and Stress and coping Processes: A theoretical analysis.

Journal of Personality and social Psychology, 1984, vol. 46 Nr.4, pp. 839-852.

Folkman, S.; Lazarus R.; Dunkel - Schetter, C.; De Longis, A.; Gruen, R.:Dynamics of a Stressful

Encounter: Cognitive Appreaisal, coping and Encounter Outcomes. Journal of Personality and

social Psychology, 1986 vol. 50 No.5, pp. 992-1003.

Frankenhauser, M. 1981. Coping with Job Stress- A Psychobilogic Approach. Working Life s.

213-231. Red. Gardell & Johanson G.. Wiley.

Goleman, D. 1995. Emotional Intelligence. Bantam. N.Y., USA.

Kandel E., Schwartz J., Jessel Th., 1991. Principles of Neural Sciences. Prentice Hall Internatio-

nal Inc. USA.

Kendall, P.C.; Ford, J.D. 1988. Manejo cognoscitivo comportamental del Stress como Estrategia

en Medicina Conductual. Revista Latinoamericana de Psicología; vol.20(1) pp. 55-70.

Kvale, S. 1997. Interview. Hans Reitzel F., Kbh..

Lazarus, A. 1976. Multimodal Behavior therapy. New York. Springer.

Lazarus A.: The Practice of Multimodal Therapy. Baltimor, MD 1989. The John Hop-

kins University Press.

Lazarus, R.S. 1991. Emotion and Adaptation. Oxford Univ. Press, USA.

Levi, L. 1972. Stress and Distress in Respons to Psychosocial Stimuli. Acta Medica

Scandinavicam.

Long, B.C. 1993. Aerobic Conditioning (jogging) and Stress Inoculation Inter-

ventions. Special Issue: International Journal of Sport and Psychology; Apr.-

Jun. vol.24(2) p.94-109.

Moos R. and Schaefer. 1993. Ressources and Process; Current Concepts and

Measures. Ed. Goldberger L. and Berznik, ch.13, pp. 243-257. Free Press, N.Y.

Mirdal, Gretty, M. 1990/93. Psykosomatik. Munksgaard, København.

Nielsen, Thomas. 1994. Psyke og Cancer. Dansk psykologisk Forlag, Køben-

havn.

Oliver, R.; Bock, F.A. 1990. Alleviating the Distress of Caregivers of Alzheimer’s

disease patients. Journal of Rational Emotive and Cognitive Behavior Therapy;

Spr. vol.8(19) p. 53-69.

Palmer, S. & Dryden, W. 1995. Counselling for Stress Problems. Sage Publ., London.

Pretzer, J.L.; Beck., A.; Newman, C.F. 1989. Stress and Stress Management. Journal

of Cognitive Psychotherapy; Fal vol.3(3) p.163-179.

Selye, H. History of Stress Concept. In Handbook of Stress, ed. Godlberger L.

and Breznik S.,ch.2, pp. 7-20. Free Press, N.Y.

Shinn, M., Rosario, M., Mørch, H., Chestnut, D. 1984. Coping with Job Stress

and Burn Out in the Human Services. Journal of Personality and Social Psycholo-

gy 1984 Vol. 46, No. 4, pp. 864-876.

Zachariæ R. 1995. Foredrag fra Kongressen i Psykosomatik i Israel.