Terapi onlineInternetpsykologien står over for sit store gennembrud.

Er det godt eller dårligt nyt?

6

Psykologernes fagmagasinNr. 02 | 2016 | 2. årgang

Psykologernes fagmagsin

Nr. 02 | 2016 | 2. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 20. februar 2016Næste nummer: 12. marts 2016

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Kaiser Ulla Trykoplag: 10.721ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-Types DailyTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694, epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

Rubrikannoncer:Heidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

Annoncedeadlines:Nr. 3: 10.2 (produktannoncer) & 26.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.3Nr. 4: 16.3 (produktannoncer) & 1.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 16.4Nr. 5: 13.4 (produktannoncer) & 29.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 14.5

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Fagartikler

Psykologi & VidenFølg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer.www.dp.dk

Nye artikler i januarTidlig indsats – men hvordan? En rejse til Skotland og tilbage igen. Af Jørn Nielsen, Søren Hertz og Lene Gundersen.

Terapi og tro – i dansk sammenhæng. Af Ole Rabjerg og Aida Hougaard Andersen

Rusmiddelbehandling til unge af Camilla Lahn Pihlkjær og Tina Holmsted Purup.

2016 | nr. 02 | | 3

Indhold

Stress på skolebænkenFlere og flere unge vælger gymnasiet, men mange

mistrives. Det giver gymnasierne store udfordringer.

32

Bevægeligt kønKronik: Danskere kan nu definere deres eget

juridiske køn, men hvad indebærer dette rent

sprogligt og terapeutisk?

26

KontroversielPortræt af Peter Gøtzsche – en af de stærkeste kritikere

af lægers omgang med psykofarmaka.

12

“Når computeren overtager behandlings-

valg i stedet for behandleren, så får

du en situation, hvor det er vanskeligt

at se, hvem der har behandlingsansvaret.”

10

4 | | nr. 02 | 2016

Psykologi i billeder

Foto

: Mar

ie H

ald

2016 | nr. 02 | | 5

Psykologi i billeder

Livslang kærlighedIben og Aage Kjems, 93 år, har levet sammen siden 1960. De har haft et langt liv med børn – deres egne og andres. Iben Kjems har arbejdet som skolelærer, og Aage Kjems som skoleleder. Parret bor på Båstrup Mosegård ved Skanderborg Sø; et sted, de købte i 1963 og selv satte i stand og byggede op. Gården har en ridebane, for parret har gennem årene haft stor kærlighed til islandske heste og er “eliteæresmedlemmer" i den lokale hesteklub, Gletta, der låner ridebanen til stævner. Island-ske heste er noget helt særligt, for de “er både til bjerge og vand,” fortæller Iben Kjems.

– Det er familien og hestene, der har holdt liv i os så længe. De har været omdrejningspunktet; for hele fritidslivet, rejserne og de gode venner, siger hun.

Nu, hvor de har rundet de 90 år, er kræfterne ikke længere de samme. Men Iben Kjems hjælper sin mand, og hjemmehjælpen kommer hver dag og nat for at kigge til dem. Og kærligheden til hestene er der endnu.

– Hestene har holdt os fysisk kvikke og psykisk i balance, siger Iben Kjems.

6 | | nr. 02 | 2016

Internetpsykologien står foran sit store gennembrud, for depressioner og angst kan behandles langt billigere over nettet end ansigt til ansigt. Men er det godt nyt?

Af Thomas Møller Larsen, journalist

Illus

trat

ion:

Kai

ser U

lla

2016 | nr. 02 | | 7

Teknologi

– Hej og velkommen til FearFighter, siger en vel- artikuleret, midaldrende kvinde i cardigan.

Kvinden befinder sig i et browservindue på min computerskærm. Hun vil behandle mig for angst.

– De teknikker og de metoder, der anvendes i FearFighter – dét er de samme, som du lærer, når du går til behandling hos en psykolog, siger hun.

FearFighter er et behandlingsforløb mod angst og fobi. Det består af ni trin, og det er baseret på kognitiv terapi, som den kendes fra traditionel psykologpraksis. Men hele behandlingen foregår på skærmen – i form af video, spørgeskemaer og opgaver, som klienten selv skal udføre. Et forløb uden støtte fra en terapeut koster 1.500 kroner. Vil man have et forløb, der inkluderer omtrent seks korte mail- eller telefonsamtaler med en terapeut, koster det 2.400 kroner.

Et tilsvarende behandlingsforløb med kognitiv terapi i den fysiske verden – ansigt til ansigt – koster omkring 10.000 kroner. Bemærk dog, at staten giver et betragteligt tilskud til behandlinger af angst og depression, der foregår ansigt til ansigt, mens inter-netbaseret behandling endnu ikke udløser tilskud fra det offentlige.

Den store prisforskel mellem det fysiske og det digitale skyldes, at internetbehandlinger er uhyre tidsbesparende for psykologerne.

På Haukeland Universitetssygehus i Norge er psykologer fire gange så effektive på nettet som i den fysiske verden. Psykolog Tine Nordgreen er projektleder for universitetssygehusets behandlings-tilbud eMeistring, som grundlæggende fungerer på samme måde som FearFighter. eMeistring er et internetbaseret behandlingsforløb mod angst og depression; det varer 14 uger; det assisteres af skriftlig kommunikation med en terapeut; og det er baseret på kognitiv terapi.

– Vores terapeuter arbejder én dag om ugen med eMeistring. Når de gør det, behandler de mellem 10 og 12 patienter på en dag, mens kollega-erne på etagen ovenover, der udfører traditionel samtaleterapi, har omkring tre-fire konsultationer på en dag, fortæller Tine Nordgreen, der i øvrigt også forsker i effekten af internetbehandlinger.

Studierne er klare: Internet-terapi virker“(…) det synes sikkert at konkludere, at guidet selvhjælp og ansigt til ansigt-behandlinger mod depression og angst har sammenlignelig effekt,” skriver Pim Cuijpers med flere i en review- artikel i 2010.

På samme måde konstaterer Azy Barak med flere i 2008 i en review-artikel, at internetbaseret terapi har en effekt på niveau med traditionel terapi.

Mere tilbageholdende er The Cochrane Collabo-rations review på området fra 2013. Her konkluderer Evan Mayo-Wilson med flere:

“Selvhjælp kan være nyttig for folk, der ikke er i stand til eller ikke er villige til at bruge andre services til mennesker med angst. Hos mennesker, der har adgang til det, er kognitiv adfærdsterapi, der foregår ansigt til ansigt, sandsynligvis klinisk overlegen.”

Psykolog Kim Mathiasen er projektleder hos Internetpsykiatrien i Region Syddanmark, en af pionererne inden for internetbehandling i Danmark og medlem af Dansk Psykolog Forenings Online Panel, som er et rådgivende organ omkring teknologi- understøttede psykologydelser. Han fortæller om de globale erfaringer:

– Overordnet set tegner der sig et rimelig fast billede af, at det her virker, og at der er en grund til at gå videre med det. Men om det er lige så virksomt som face to face, det skal man nok være forsigtig med. Det er det for nogle, men måske ikke for alle.

Men selv hvis internetbehandlinger ikke virker lige så godt som ansigt til ansigt-terapi, er fidusen til at få øje på.

Mindst 200.000 danskere lider af angst ifølge Psykiatrifonden, og mindst 200.000 lider af depres-sion. Og der har gennem årene været fremlagt flere estimater i milliardklassen på, hvad depressioner og angst koster statskassen i form af sygedagpenge, førtidspension, faldende produktivitet og tabt arbejdsevne.

”Depression er den førende årsag til invaliditet på verdensplan og en stor bidragyder til den globale sygdomsbyrde,” skriver Verdenssundhedsorganisa- tionen WHO på sin hjemmeside.

8 | | nr. 02 | 2016

Kognitiv terapi er bredt anerkendt som en effektiv og billig behandlingsform mod både depression og angst, og nu kan den altså udføres langt billigere på nettet. Og meget tyder på, at systemer som Fear-Fighter kan blive standardpraksis inden for en overskuelig årrække.

Politikerne vil have mere for de samme midlerInternetbaseret kognitiv adfærdsterapi begyndte at forme sig omkring årtusindskiftet i enkelte lande som Sverige, Australien og England. Siden er adskillige studier og pilotprojekter udført over hele verden, og internetbehandlinger har fået mere og mere opbakning, både fra forskere, praktiserende psykologer og politikere – også i Danmark.

I 2012 slog regeringen, Kommunernes Lands- forening og Danske Regioner fast, at internet- behandling har storskala-potentiale.

”Der er flere årsager til, at projektet vedr. internet-psykiatri er valgt til at indgå i den telemedicinske Handlingsplan,” fremgår det i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, hvorefter der står, at:

”Udgifterne til behandlingen af patienter med let til moderat depression er steget markant i regio-nerne på blot få år. Samtidig er der mangel på speciallæger i psykiatrien, og det er forventningen, at manglen bliver større i de kommende år. Det er derfor oplagt at se på alternative behandlings- muligheder, der kan øge behandlingskapaciteten med de samme ressourcer.”

Ikke fjernt fra publikationsdatoen for det magasin, du sidder med i hånden, udkommer en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KORA – der formentlig vil sige, at det er en god idé at rulle internetbehandling ud på nationalt plan. Analysen vil samle op på Dan-marks hidtil største projekt om internetbehandling, som er foretaget af Region Syddanmark på vegne af Danske Regioner. Formålet var at undersøge, om internetbehandling i storskala har sin gang på jord i Danmark.

Teknologi

2016 | nr. 02 | | 9

Magasinet P er ikke bekendt med indholdet i KORA’s rapport, men de involveredes erfaringer er positive. Konkret har over 100 patienter med let til moderat depression været igennem behandlingsforløbet NoDep. Og projektleder Kim Mathiasen fortæller:

– Erfaringen fra Region Syddanmark er, at det er gået godt. Patienterne har vist tilfredshed. Psykolo-gerne har været tilfredse. Og de første meget tidlige data ser meget positive ud.

NoDep bygger – som de fleste andre internetba-serede behandlingsforløb – også på kognitiv adfærds- terapi. Et NoDep-forløb varer i 10 uger. Forløbet startes og afsluttes med en videosamtale med en psykolog. Derudover bruger patienten størstedelen af tiden på at studere forskelligt digitalt materiale og at udføre opgaver på egen hånd. Hver uge suppleres dette med en kort mail-korrespondance med psykologen.

Er fremtidens psykolog en robot?’Psykologen’, der taler i FearFighter, er i virkelig- heden slet ikke psykolog, men en skuespiller. Det fortæller psykolog Morten Fenger. Han forsker i effekten af internetbaseret terapi på Psykotera- peutisk Center Stolpegård:

– Historien er, at man først prøvede med alminde-lige psykologer som terapeuter, men de virkede utroværdige og underminerede budskabet. Først med en skuespiller kom budskabet og troværdig- heden på plads.

Der indgår også case-personer i FearFighter, som fortæller om erfaringer med angst. De er også skuespillere, hvilket man hurtigt fornemmer.

Måske vil skuespillere i fremtiden blive erstattet af kunstigt intelligente computer-figurer. I USA har

et forskerhold ved the Institute for Creative Techno-logies, anført af Jonathan Gratch, udviklet en kunstigt intelligent, 3D-animeret terapeut – ved navn Ellie – som patienter kan tale med, og som gav en journalist hos bladet The Economist lidt af en oplevelse. I august 2014 skrev bladet The Economist:

“Ellie er en psykolog, og en forbandet god en af slagsen. Smil på en bestemt måde, og hun ved præcis, hvad dit smil betyder. Udvis en nervøs tic eller en spænding omkring et af dine øjne, og hun fanger det med det samme. Hun lytter til, hvad du siger, analyserer hvert et ord, forstår betydningen af din pitch, din tone, din kropsholdning, alt.”

Kunstig intelligens er allerede en realitet i mange brancher, såsom transportsektoren, aktieverdenen og våbenindustrien. Fænomenet er på vej til sund-hedssektoren med intelligente og lærende data- behandlings-systemer som IBM’s Watson-system, der i øvrigt er stående verdensmester i Jeopardy. Og det kommer også til psykologien, vurderer norske Tine Nordgreen.

– Kunstig intelligens er stadig noget nyt i psyko- logien. Men det vil sandsynligvis blive et værktøj, også inden for sundhed, navnlig til beslutningsstøtte og forudsigelser – måske inden for de næste fem-ti år, vurderer hun.

Kunstig intelligens kan betegnes som aktiv teknologi, hvor behandlingen ændres, baseret på patientens brug. Hvor passiv teknologi blot gør som planlagt på forhånd, så monitorerer og reagerer aktiv teknologi på enorme mængder af data – fx realtids-data om din adfærd eller mimik – og vil kunne bruges til fx diagnoser, prognoser og forudsigelse af behandlingsbehov.

Kim Mathiasen har også noteret sig, at kunstig

Teknologi

Vores terapeuter arbejder én dag om ugen med eMeistring. Når de gør det, behandler de mellem 10 og 12 patienter på en dag, mens kollegaerne på etagen ovenover, der udfører traditionel samtaleterapi, har omkring tre-fire konsultationer på en dag.– Tine Nordgreen, psykolog og projektleder, Haukeland Universitetssygehus, Norge

10 | | nr. 02 | 2016

intelligens så småt er på vej til psykologien. Men han tør ikke spå om, hvilken form fænomenet kommer til at tage på lang sigt.

– Hvis du gik 15 år tilbage og snakkede om robot-ter, så havde man en forestilling om, at humanoide robotter var fremtiden. Men det var ikke det, vi fik. Til gengæld fik vi alle mulige andre robotter. Nu har vi selvkørende biller og snart selvkørende cykler. På samme måde med psykologien. Man kunne forestille sig kunstig intelligens, der laver beslutningsstøtte – til at assistere en udredning eller måske til at assi-stere patientens valg. Men det bliver nødt til at være meget gennemsigtigt, siger han og understreger:

– Der er nogle etiske vanskeligheder i kunstig intelligens. Når computeren overtager behandlings-valg i stedet for behandleren, så får du en situation, hvor det er vanskeligt at se, hvem der har behand-lingsansvaret. Så i forhold til at implementere det i praksis, er der et stykke vej.

Hans egen fremtidige forskning går i en anden retning. Den vil handle om at kombinere ansigt til ansigt-terapi med forløb, der fokuserer på digi- tale løsninger i hjemmet. Koblingen kaldes for blended care.

– Det er den vej, mange af os ser det her felt bevæge sig. At vi kommer til at blande det, vi alle-rede gør, med digitale redskaber, siger han.

Kritisk forsker: Fokus ligger det forkerte stedPå Psykoterapeutisk Center Stolpegård vurderer Morten Fenger, at internetbehandlinger er kommet for at blive, og at de – ifølge studierne på området – ”absolut har en god effekt”. Men han mener samti-dig, at de blot er det nyeste skud på stammen inden for en psykologisk symptombehandling, der skub- ber samfundets strukturelle problemer over på individets skuldre.

– Hvis du giver en million danskere en behandling over nettet, så kan du holde dem hen med snakken, men du har ikke fået fat i det rigtige problem. Grun-den til, at flere og flere udvikler symptomlidelser som angst, depression og stress er, at de er under vedvarende pres og udgrænsning i det konkurrence- paradigme, vi har bygget op, siger han og tilføjer:

– Nettet lanceres som et mirakelmiddel, som løser vores stigende forekomst af psykiske problemer, og sociale medier lanceres som skaber af fællesskaber. Men nettet er en del af motoren i vækstparadigmet og med til at gøre, at vi får flere og flere syge, og at vi bliver socialt ’dislocated’. Den rigtige helbredende behandling ligger i, at individet gives stabilitet, til-knytning og samhørighed – sådan som evolutionen har kodet os, siger han.

– Morten Fenger har en rigtig interessant pointe, siger Kim Mathiasen, men han siger også:

– Der er depression mange steder i verden, hvor kulturen er meget forskellig fra vores. Desuden er der i en undersøgelse af forekomst af depression over en 40 års periode i Canada fundet, at forekom-sten af depression er konstant. Så der er behov for at arbejde på flere fronter.

– Nu har vi dokumenteret, at man kan noget med internetbaseret terapi. Så er spørgsmålet, hvis man begynder at blande tingene: Hvordan gør vi det klogt? spørger Kim Mathiasen, som ser en stor fremtid for digitale værktøjer i psykologien:

– Jeg tror, at digitale værktøjer i psykologisk behandling vil være allestedsnærværende om ti år. De vil blive brugt til at assistere udredninger, til hjemmeopgaver for patienter og til at overtage dele af behandlingen eller til at assistere den eksisterende behandling. De kan også blive brugt til monitorering af adfærd eller symptomer.

Teknologi

Der er nogle etiske vanskeligheder i kunstig intelligens. Når computeren overtager behandlingsvalg i stedet for behandleren, så får du en situation, hvor det er vanskeligt at se, hvem der har behandlingsansvaret.– Kim Mathiasen, psykolog og projektleder hos Internetpsykiatrien i Region Syddanmark.

JON KABAT-ZINN i København 20.-21. april 2016

Mød den internationalt anerkendte forsker, bedst-sælgende forfatter, og førende ekspert inden for mindfulness og mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) Jon Kabat-Zinn. Deltag i aftenforedrag og/eller en dag med mindfulness og hjælp samtidig med at rejse midler til støtte af meditationscentre, mindfulness-forskning samt kursus- og program-udvikling.

Arrangører: Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitetwww.mindfulness.au.dk og Vækstcenteret - www.vaekstcenteret.dk

Aftenforedrag: Tilbring denne aften med Jon Kabat-Zinn i en snak om

forskning og videnskab inden for mindfulness og ikke mindst

om mindfulness som en meditativ praksis. Lær fra hans dybe

forståelse af mindfulness: Hvad er det? Hvad er det ikke?

Hvorfor er det vigtigt?

Bemærk: Foredraget foregår på engelsk.

Dato: Onsdag d. 20. april 2016, kl. 19.00

Sted: Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V

Pris: 400 - 900 kr. (pladsafhængige priser)

Tilmelding: www.billetnet.dk

Læs mere på: www.mindfulness.au.dk

En dag med mindfulness:En dag med intensiv træning i mindfulness gennem formel

praksis og dialog guidet af Jon Kabat-Zinn.

I en tid præget af afgørende globale forandringer kan

mindfulness være en ressource - ikke blot til håndtering af

stress, men også til at træffe bevidste beslutninger og udvise

større venlighed og tolerance over for sig selv og andre.

Mindfulness er evnen til bevidst nærvær. Det er en universel

kapacitet ved den menneskelige bevidsthed, der gennem

træning kan blive en ressource til at leve livet mere fuldt og helt

med større indsigt, selverkendelse og medfølelse.

Deltagerprisen inkluderer følgende: Morgenmadsbuffet fra

kl. 8-9, kaffe og the og frisk frugt tilgængeligt hele dagen,

frokostbuffet (vegetarisk), samt forfriskning om eftermiddagen.

Bemærk: Undervisningen foregår på engelsk. Medbring en

meditationspude, en yogamåtte samt et tæppe. Der vil være

stole til rådighed.

Dato: Torsdag d. 21. april 2016, kl. 9.00 – 16.30

Sted: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S

Pris: 1700 kr. Studerende: 1300 kr. (inklusive forplejning)

Tilmelding: www.vaekstcenteret.dk

Læs mere på: www.mindfulness.au.dk

Jon Kabat-Zinn, ph.d., er internationalt anerkendt for sit arbejde som forsker, forfatter og meditationslærer. Han har gennem et helt liv været engageret i at integrere mindfulness i sundhedsvidenskab, uddannelse og ledelse. Han er professor emeritus i medicin ved Massachusetts Medical School, hvor han grundlagde den verdenskendte Stress Reduction Clinic og senere The Center for Mindfulness in Medicine, Health Care and Society. Han er forfatter til flere bedst-sælgende bøger bl.a. “Lev med livets katastrofer”, “Lige meget hvor du går hen er du der” og “Mindfulness for begyndere”.

Jon Kabat-ZinnForfatter til flere bedst-sælgende bøger bl.a.

“Lige meget hvor du går hen er du der”“Lev med livets katastrofer”, og

“Mindfulness for begyndere”.

12 | | nr. 02 | 2016

2016 | nr. 02 | | 13

Peter Gøtzsche er en af de senere års mest omdiskute- rede forskere i Danmark og er blevet verdensberømt for at kritisere medicinalindustrien og lægernes omgang med psykofarmaka. Han har for længst krydset linjen mellem videnskab og politik, for det er man forpligtet til, hvis man opdager noget, der kalder på samfunds-forandringer, mener han.

Portræt

Af Henning Due, journalistFoto Sofie Amalie Klougart

Medicinal- industriens

dårlige samvittighed

14 | | nr. 02 | 2016

Portræt

eg var engang tæt på at dø. Det var på

en ferie i en nationalpark i Canada

sammen med min kone. Jeg fik det

pludseligt dårligt på en båd på vej over

til en øde ø, og først næste morgen lykkedes det

min kone at få fat i en læge. Jeg havde fået en

blodforgiftning, og den ville have slået mig ihjel,

hvis ikke lægen omgående havde satte mig på en

penicillinkur. Medicin er jo vidunderligt på den

måde.

Peter Gøtzsche holder en talepause og kigger

ud mod publikum. Han smiler som en, der lige

har sagt noget sjovt.

Reglen er, at der hører undtagelser til det

meste. Det gælder åbenbart også for en af Dan-

marks mest kendte og kontroversielle forskere.

Manden, der lige har brugt den seneste halve time

– og det meste af sin forskerkarriere – på at advare

mod risiciene ved medicinsk behandling, fordi

dens positive effekter ifølge ham ofte overskygges

af de negative, og i sidste ende kan koste flere liv,

end den redder.

Det hører utvivlsomt til sjældenhederne, at en

professor i klinisk forskningsdesign og analyse

holder foredrag i Hvalsø Kulturhus – vel at mærke

for fulde huse en snekold november aften. Men

Peter Gøtzsche er ikke hvem som helst.

Som direktør for Det Nordiske Cochrane

Center har han i årtier arbejdet med at undersøge

og kvalitetstjekke andre forskeres og medicinal-

industriens effektundersøgelser af alt fra astma-

medicin til brystkræftscreeninger. Hans seneste

projekt – en kritisk gennemgang af effektforsk-

ningen i antipsykotisk og antidepressiv medicin

og andre psykofarmaka – har skabt mere larm i

den offentlige debat og sikret professoren flere

avisoverskrifter i både Danmark og udlandet,

end nogen anden dansk forsker har gjort det

siden den kontroversielle klimastatistiker

Bjørn Lomborg.

I løbet af foredraget taler Peter Gøtzsche sjæl-

dent som en læge. Han taler, så alle kan forstå det.

– Industrien lyver systematisk over for patien-

terne, og lægerne, der er på industriens

lønningsliste, udskriver alt for meget medicin,

som patienterne ikke har brug for, og som gør

mere skade end gavn, siger han i et tempo og

tonefald, så budskabet når hele vejen ned til de

bagerste rækker i salen.

Aftenens publikum tæller flest gråhårede,

pensionsmodne borgere. Bagerst i salen står et

bord med to dunke Merlot-rødvine, en skål med

jordnødder og et par flasker danskvand. En mand

spørger, hvordan han kan finde ud af, om hans

egen læge er på lønningslisten hos en medici-

nalvirksomhed. En kvinde, der fortæller, at hun

er socialrådgiver, rejser sig op for at takke Peter

Gøtzsche for at “kæmpe denne kamp”.

Vi er langt væk fra professorens sædvanlige

jagtmarker – universitetsauditorier, forsknings-

centre, psykiatriprofessorer og landsdækkende

nyhedsmedier – men professoren er bevæbnet til

tænderne. Med forskning, anekdoter fra patien-

ter, sit eget liv og fra den politiske virkelighed.

– Sundhedsstyrelsen kalder det “en interesse-

konflikt”, når læger er på lønningslisten hos et

medicinalfirma. I Norge kalder de det korrup-

tion, siger han.

Publikum bryder ud i latter.

Han strør om sig med statistikker og under-

søgelser.

– Vidste I, at hver ottende dansker indløser en

recept på smertestillende gigtpræparater hvert år?

Fem dage tidligere stod Peter Gøtzsche på

Stanford University i Californien og debatterede

med den amerikanske hjertelæge og professor

Robert Califf, som efter alt at dømme bliver den

nye chef for de amerikanske sundhedsmyndig-

heder, FDA.

I aften står han foran cirka 50 borgere i den

lille vestsjællandske provinsflække. Men bud-

skabet er det samme.

– I må ikke stole blindt på en læge, når det

gælder lægemidler. Og slet ikke på en psykiater.

Tag så få lægemidler som muligt. Hvis en læge

vil sætte jer i behandling med et lægemiddel,

så husk at vær kritiske. Undersøg hvilke skade-

virkninger, de har, siger han.

2016 | nr. 02 | | 15

Portræt

16 | | nr. 02 | 2016

Portræt

En gang eller to slår Peter Gøtzsche over i forskningssprog

og taler om “fejl i dobbeltblinde forsøg”, som ifølge ham

kan føre til “rapporteringer om overdrevne effekter” af et

lægemiddel. Men ellers slår han sine pointer fast i et

sprog, hvor en 14-årig kan følge med.

– Vi ved ikke, hvad der sker, når vi giver fem lægemidler

samtidig. Man har simpelthen ikke undersøgt det. Men vi

ved, at man øger risikoen for, at noget går galt. Det svarer

til at trykke på fem knapper i flycockpittet og håbe på,

at det modvirker, at flyet falder ned.

Til sidst bliver kritikken for meget for en af de frem-

mødte, der rejser sig og præsenterer sig som en af byens

praktiserende læger.

– Det er ikke rigtigt, at vi er

korrupte og i lommen på læge-

middelindustrien. Vi er mange,

der ikke bare uden videre sætter

medicinsk behandling i gang,

men virkeligheden er, at ikke

alle har råd til at købe psykolog-

behandling, og så er det lidt for

smart af dig bare at komme frem

til statistisk, at så og så mange

får gavn af medicinsk behand-

ling, og så og så mange dør af

medicinen.

Den ældre læge hæver stem-

men og lyder som en, der nu

har talt sig varm.

– Det er for langt ude at sige,

at man ikke kan stole på en

læge. Nu må jeg lige forsvare

min stand, siger han.

I løbet af seancen lytter Peter

Gøtzsche tålmodigt efter, smiler

venligt, men han giver sig ikke

en tomme.

– Jeg er nødt til at holde fast i, hvad mine analyser viser,

og hvad statistikken viser. Jeres kliniske erfaring siger jer,

at det skyldes andre faktorer end medicinen, når jeres

patienter dør af en blodprop, men det behøver jo ikke

være tilfældet, selvom det kan se sådan ud, siger han til

den ældre læge.

Deler vandene

For få år siden var der ikke mange mennesker, der vidste,

hvem Peter Christian Gøtzsche var. Hans folkelige gennem-

brud kan groft sagt dateres til 2. september 2013. Dagen, da

hans bog Dødelig Medicin og organiseret kriminalitet udkom.

Heri slog professoren fast, at han som få andre danske

forskere forstår at udnytte, at videnskabelige fund får størst

gennemslagskraft uden for forskningsverdenen, når de

trækker nyhedsoverskrifter.

– “Verdens 10 største medicinalfirmaer har en forret-

ningsmodel, der opfylder kriterierne for organiseret

kriminalitet”, skriver han i indledningen.

Det vil være en underdrivelse at sige, at bogen faldt Peter

Gøtzsches kolleger for brystet.

I et efterfølgende debatindlæg i Berlingske skrev forman-

den for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

LVS, Peter Schwarz, at Peter Gøtzsche i bogen “fremsætter

så uhyrlige påstande om lægestanden som vaneforbrydere

og industrien som mafia, at det grænser til uhæderlighed”.

I samme dur kaldte Henrik

Vestergaard, viceadministrerende

direktør i Lægemiddelindustrifor-

eningen, anklagerne om organi-

seret kriminalitet og korruption

“beskæmmende” i en kommentar

i Ekstra Bladet, hvori han også

skrev, at “professor Gøtzsches far-

verige stil og tendentiøse sprog

blokerer for en saglig debat”.

På den anden side af Nordsøen

blev bogen, der først blev skrevet og

udgivet på engelsk, modtaget med

bravour af kollegerne. I efteråret

2014 blev den kåret som årets bog

i kategorien “basis of medicine”

ved den årlige prisuddeling hos

den britiske lægeforening, British

Medical Associations (BMA).

Peter Gøtzsches anden bog

om emnet, Dødelig psykiatri og

organiseret benægtelse, udkom to

år senere, og selvom chokeffekten

måske ikke var helt så stor,

behøvede dagbladsjournalister ikke at læse meget længere

end indledningen for at finde de saftige artikeloverskrifter:

“Psykofarmaka er så skadelige, at de dræber over en halv

million mennesker hvert år i USA og Europa blandt perso-

ner, der er mindst 65 år gamle. Det gør psykofarmaka til

den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og

cancer (..) Den væsentligste årsag til den aktuelle lægemid-

delkatastrofe er, at førende psykiatere har tilladt medicinal-

industrien at korrumpere deres akademiske disciplin

og dem selv.”

Igen måtte Peter Gøtzsche lægge rygstykker til en om-

gang kollegial knippelsuppe, og igen delte han vandene.

Alt i mens en håndfuld af landets mest anerkendte

2016 | nr. 02 | | 17

Portræt

18 | | nr. 02 | 2016

Portræt

psykiatere gik i flæsket på ham for anden gang og

kritiserede bogen sønder og sammen i Politikens

spalter – men ifølge Peter Gøtzsche “uden at kom-

me med faglige modargumenter” – blev han ind-

stillet som kandidat til titlen ’Årets Dansker’ af

læserne i et andet af landets største dagblade,

Berlingske.

I dag er listen over Peter Gøtzsches fjender lige

så lang, som hans fanklub er stor, men intet af

det synes rigtig at påvirke manden, da Magasinet P

møder ham på hans kontor på Det Nordiske

Cochrane Center i København.

Han har et venligt og fokuseret blik i de stålblå

øjne, som ikke skal forveksles med et smil. Når

han taler, er det med ro i stemmen og nøje ind-

satte kunstpauser, der giver Magasinet P god tid

til at notere, og som tyder på, at Peter Gøtzsche

er vant til at diktere sine ord.

Under samtalen fortæller han, at kritikken af

ham og hans virke er, hvad man må forvente,

når man går ud og anklager “mange af de ledende

psykiatere for at være korrupte” og en hel stand

af psykiatere for at have ”opbygget en fantasiver-

den, der ikke holder, når man kigger på den med

videnskabelige briller”.

– Det er jo ikke særlig sjovt at få af vide, at man

bygger sin behandling på myter, siger han.

Peter Gøtzsche ved godt, at hans anbefalinger

er radikale og gør sig ingen illusioner om at nå

sine erklærede mål.

– Forbruget af psykofarmaka skal nedbringes

radikalt. Jeg har selv forslået med 98 procent.

Det vil naturligvis aldrig komme til at ske med

så magtfuld en medicinalindustri, men egentlig

er mit vigtigste mål at få afskaffet tvangslovene i

psykiatrien. Sker det, vil rigtig mange patienter

sige nej tak til antipsykotika, fordi de oplever,

at medicinen skader dem, siger han.

Man må ikke snyde

Peter Gøtzsche voksede op i Næstved sammen

med sin mor, der var lærer, sin stedfar og halv-

søster. Han knyttede sig hurtigt til sin bedste-

forældre, og især morfaren, der var praktiserende

læge, blev en ledestjerne i hans unge liv.

– Jeg var meget tæt knyttet til ham. Han var

et meget omsorgsfuldt og kærligt menneske

over for mig.

– Min morfar kunne være…

Peter Gøtzsche tænker sig lidt om.

– Frisproget kunne man måske kalde det. Han

sagde tingene lige ud. Sådan er jeg også. Retfær-

dighed betød meget for ham og det samme med

mig. Jeg er parat til at kæmpe for retfærdighed.

Morfaren var aktiv i modstandsbevægelsen

og blev arresteret af Gestapo for at hjælpe jøder

med at flygte til Sverige. Han undgik med nød

og næppe at blive sendt til en tysk koncen-

trationslejr.

Når de spillede skak, lod morfaren aldrig Peter

Gøtzsche vinde.

– Jeg så sådan op til ham, fordi han var så hel-

vedes godt begavet og havde en stor menneske-

forstand.

Morfaren lærte ham også, at man altid skal

sige sandheden, og at man ikke må snyde.

2016 | nr. 02 | | 19

Portræt

I grundskolen gjorde Peter Gøtzsche sig bemær-

ket. Han kunne næsten altid svare på lærernes

spørgsmål – en egenskab, der sikrede ham trusler

om tæsk fra klassekammeraterne. Han forstår

stadig ikke helt, hvad det gik ud på.

– Jeg gjorde jo bare, hvad jeg fik besked

på af læreren, siger han.

Som teenager tomlede han ned gennem

Europa, lærte sig selv spansk, fotograferede,

spillede klaver, var radioamatør, drømte om

piger. Han deltog i atletikkonkurrencer i bare

fødder – “det var i 1967, og opgøret med konfor-

miteten var på vej” – og vandt skolemesterskabet

“uden nogensinde at have gået til atletik”.

I gymnasiet spejlede den unge Peter Gøtzsche

sig i tankerne fra eksistentielle forfattere og

filosoffer som Albert Camus og Jean-Paul Sartre.

– De lærte mig, at man skal blæse på autorite-

terne og konventionerne, at man skal vælge

sig selv, tro på sig selv og stå til ansvar over for

sig selv.

Senere opdagede han Søren Kirkegaard.

– Han var en langt større kapacitet. Måske

den største forfatter, der nogensinde har levet.

Hans tekster indeholder utrolig megen visdom

og er genialt skrevne.

I 1969 var Peter Gøtzsche 20 år gammel. En

noget nær perfekt alder til at melde sig ind under

fanerne i det spirende ungdomsoprør.

– Men jeg har aldrig gået ikke ind for fri sex,

konebytning, deling af underbukser og økonomi

i kollektiver eller brug af psykedeliske stoffer.

I stedet nøjedes han med at gå i bare fødder

“i fritiden”. I 1974 blev han færdiguddannet

som biolog fra Københavns Universitet og fik

et arbejde som gymnasielærer, men stoppede

efter et halvt år, fordi han kedede sig.

På morfarens opfordring søgte han et job

som lægemiddelsælger og blev ansat hos medi-

cinalvirksomheden Astra.

– “Det drejede sig om at manipulere lægerne

til at love at bruge firmaets produkter. Det gik ud

på at øge salget, hvilket vi lærte gennem rollespil.

Jeg kunne ikke lide det,” skriver Peter Gøtzsche i

bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet.

Han fandt ud af, at produkterne, som han

brugte sin arbejdstid på at afsætte til praktise-

rende læger, sjældent havde den virkning, de

blev markedsført på.

“Det gør mig ikke stolt at mindes, hvad vi

lavede,” skriver han i bogen, men oplevelserne

var en øjenåbner og inspirerede Peter Gøtzsche

til at foretage endnu et karriereskift.

I 1978 begyndte han på medicinstudiet og arbej-

dede fra 1984 til 1995 som læge på hospitaler i

Københavnsområdet og blev speciallæge i

intern medicin.

Han afsluttede medicinstudierne i 1990 med

disputatsen Bias in Double-Blind Trials – hans

første af mange frontalangreb på medicinalindu-

strien og dens undersøgelser af egne produkter.

Oxfordlægen Iain Chalmers, stifter af

Cochrane–netværket, læste afhandlingen og

blev så imponeret, at han bad den nyuddannede

læge om at blive medstifter af netværket og

etablere Det Nordiske Cochrane Center.

Med ét fik Peter Gøtzsche et internationalt

og anerkendt forskningsnetværks mandat til at

undersøge kvaliteten af de tusindvis af effektun-

dersøgelser, som medicinalindustrien og andre

forskningsaktører årligt spytter ud. I 2010 blev

han professor i klinisk forskningsdesign og ana-

lyse ved Københavns Universitet. Peter Gøtzsche

havde fundet sin rette hylde.

Selv siger han, at han begyndte at interessere

sig for psykofarmaka og behandlingen af psykia-

triske patienter ved at tilfælde.

– En jordemor, som jeg arbejdede sammen

med, gik i gang med et ph.d.-studie, hvori hun

sammenlignede benzodiazepiner (stærkt vane-

dannende angst– og sovemedicin) med

SSRI–præparater (antidepressiv medicin, red.),

og det trak mig ind i psykiatrien.

Peter Gøtzsche begyndte for alvor at studere

området efter et foredrag af videnskabsjourna-

listen Robert Whitaker i København.

– Det var en stor øjenåbner for mig, hvor

dårlig forskningen i antipsykotika og deres

virkninger er.

Ifølge Peter Gøtzsche har en historiker konsta-

teret, at den danske professor er den forsker i

Danmark, der har publiceret flest gange i de fem

store internationale videnskabelige tidsskrifter,

Peter Gøtzsche

20 | | nr. 02 | 2016

Portræt

heriblandt BMJ, Lancet og JAMA.

– Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har taget

fejl i min forskning, siger han.

Folk kan mene om Peter Gøtzsche, hvad de vil.

– Men de kan ikke sætte en finger på mit

arbejde, siger han.

Måske er det derfra, den ydre ro kommer.

En urokkelig tro på egne evner.

Desperate mennesker

I løbet af en typisk dag ekspederer Peter Gøtzsche

i omegnen af 75 mails, og da Magasinet P ankom-

mer til hans hjemmeadresse på en døsig villavej

i Hørsholm, er han i gang med at luge ud i formid-

dagens digitale brevbunke.

Peter Gøtzsche sjusser sig frem til, at han siden

udgivelsen af sine to seneste bøger har modtaget

flere end 1.000 mails fra mennesker – primært i

Nordeuropa og Nordamerika – der skriver til ham

for at få hjælp.

– Det er ganske utroligt, hvad der foregår. Alene

i Danmark er der hundredtusindvis af mennesker,

som er afhængige af psykofarmaka og har brug

for hjælp til at trappe ud. Man bliver ked af det,

når man får indblik i, hvad der sker for de menne-

sker, siger Peter Gøtzsche.

Han lægger ikke skjul på, at han har stor sym-

pati for patienterne, men han mener ikke, det

gør ham til en partsstemme i den offentlige debat.

– Jeg er meget påpasselig med ikke at være

talsmand for nogen som helst. En forsker skal

have 100 procent frihed til at tænke selv i enhver

situation. Det er det, der ligger i forskningens

væsen. At du skal have 100 procent tankefrihed

og metodefrihed til at lave tingene, som du vil. Der-

efter kan andre kritisere dit arbejde, som de vil.

Han afviser også at skulle være “bannerfører

for antipsykiatrien”, som professor Raben Rosen-

berg udråbte ham til at være i Politikens spalter

i efteråret.

– Jeg er for patienterne, jeg er ikke anti noget

som helst, siger han.

– Jeg mener at have fremlagt klar dokumenta-

tion for, at det nuværende psykofarmaka-forbrug

er alt for højt, og det bliver jeg jo ikke antipsykiatri

af. Hvis jeg fx gik ud og sagde, at der bruges for

meget antibiotika, fordi det medfører resistens-

udvikling, gør det mig jo ikke til bannerfører

for “antimikrobiologi”.

Peter Gøtzsche afviser også, at han skulle være

på et “monomant korstog” mod psykiatere, som

Raben Rosenberg skriver i debatindlægget.

– Men psykiatere laver ikke det, der er brug for.

De burde uddanne sig til at blive dygtige psykote-

rapeuter, for psykofarmaka virker simpelthen

ikke godt nok og er skadelig for hjernen, siger

han.

Heller ikke kritikken fra Poul Videbech og

andre førende danske psykiatere giver han

meget for.

– Videbech mener, det går ud over min viden-

skabelige prestige, at jeg kommer med disse

budskaber, men de konklusioner, jeg når frem

til, bygger på videnskabelige studier, og dem er

jeg parat til at forsvare i en akademisk debat.

For nylig genlæste Peter Gøtzsche Sokrates.

Det inspirerede ham.

– Han lagde vægt på sandhed og retfærdighed

og var fuldstændig ligeglad med, hvad folk mente

om ham. Det er en vigtig pointe, synes jeg.

Hvis man er forsker, er man nødt til at være

fuldstændig trofast overfor, hvad man mener,

forskningen fortæller én. Jeg ved godt, at nogle

forskere ikke er det. At de bøjer af, hvis deres

budskaber bliver for politisk ukorrekte. Fx for

at opnå nye forskningsmidler.

Han peger på mammografiscreening som

et godt eksempel.

– Jeg påviste i min bog fra 2012, at folk bøjer

forskningen på området og kommer frem til,

at mammografiscreening virker, selvom den ikke

Vi ved ikke, hvad der sker, når vi giver fem lægemidler samtidig. Man har simpelthen ikke undersøgt det. Men vi ved, at man øger risikoen for, at noget går galt. Det svarer til at trykke på fem knapper i flycockpittet og håbe på, at det modvirker, at flyet falder ned.

2016 | nr. 02 | | 21

Portræt

gør det. Så er vi derovre, hvor vi kalder det snyd.

Peter Gøtzsche bekymrer sig ikke over, hvor

stor en pris han kan ende med at betale for at

turnere verden rundt med anbefalinger og syns-

punkter, som mange af hans fagfæller og

almindelige mennesker opfatter som ekstreme.

– Hvis man laver noget, man mener er vigtigt,

og som kan komme mange mennesker til gode,

nytter det ikke noget at begynde at spekulere

over, hvad den personlige pris kan blive.

Han understreger, at han ikke kun ser sig selv

som forsker, men også som læge.

– Læger har en pligt til at gøre opmærksom på,

hvis en behandling skader patienterne. Kan vi så

endda anvise løsninger, er det jo endnu bedre.

Det har altid ligget i lægerollen at tage medansvar

for samfundsudviklingen, siger han.

Interviewet er ved at være slut, og det går plud-

selig op for Peter Gøtzsche, er ved at komme for

sent afsted til Københavns Lufthavn. Magasinet P

tilbyder et lift, og i bilen fortæller Peter Gøtzsche

sin udgave af en række sager, der har betydet, at

den anerkendte professor hele tre gange er blevet

kritiseret offentligt af den internationale ledelse

i Cochrane-netværket inden for mindre end to år.

I to af tilfældene fordi han efter ledelsens opfat-

telse har brugt sin position som direktør i Nordic

Cochrane Center til at skabe offentlig opmærk-

somhed om sin egen dagsorden.

Da bilen rammer motorvejen, sænker der sig

nogle sekunders stilhed i kabinen. Peter Gøtzsche

udsender noget, der minder om et suk og vejer

sine ord nøje.

– Jeg synes, Cochrane-ledelsens udmeldinger

har været unødvendigt barske, og jeg blev ikke

engang konsulteret i forvejen om den udefrakom-

mende kritik, selvom jeg som direktør for Det

Nordiske Cochrane Center betragtes som en

ambassadør for organisationen.

”Udmeldingerne”, som Peter Gøtzsche refere-

rer til, blev udsendt af Cochrane-ledelsen i hen-

holdsvis en pressemeddelelse i efteråret 2015

og i et brev, som var et svar på Dansk Psykiatrisk

Selskabs henvendelse til Cochrane cirka halvan-

det år tidligere, og begge blev til historier i flere

danske medier.

I udmeldingerne kommenterer Cochrane-le-

delsen debatindlæg, som Peter Gøtzsche fik bragt

i perioden i henholdsvis Politiken og den engelske

avis The Daily Mail. I den første udmelding poin-

terer ledelsen, at den ikke deler Peter Gøtzsches

vurdering af psykofarmakas skadevirkninger,

mens ledelsen i begge kritiserer ham for ikke

at præsentere sig tydeligt nok som privatperson

i debatindlæggene.

Peter Gøtzsches egen konklusion er, at

Cochrane mest af alt har skadet sit eget

omdømme med udtalelserne.

Ingen af udmeldingerne berører ham særlig

meget, siger han.

– Igen er der tale om tom kritik blottet for

saglige argumenter. Når jeg udtaler mig til en

avis, er det klart, at det er på egne vegne.

I den tredje sag, der udspillede sig i maj måned

2015, forsøgte fire Cochrane-kolleger at sætte

kniven ind, hvor den gør mest ondt på den danske

professor: Hans faglige stolthed.

I en kommentar, som kan læses på det ansete

videnskabelige tidsskrift British Medical Journal’s

hjemmeside, skriver Cochrane-kollegerne føl-

gende om en artikel fra tidsskriftet Does long term

use of psychiatric drugs cause more harm than

good?, som Peter Gøtzsche har skrevet.

– Samlet set er vi bekymrede for, at det billede,

professor Gøtzsche tegner, kan være partisk, og

at de ekstreme anbefalinger, han fremfører, som

han baserer på sin fortolkning af den publicerede

forskning, er uhensigtsmæssige og er utilstrække-

ligt begrundede i den præsenterede videnskab-

elige litteratur til at vejlede beslutningstagning

i praksis eller sundhedspolitisk.

Den formulering glemmer Peter Gøtzsche ikke.

– Jeg blev godt sur, da David Tovey (chefredak-

tør i Cochrane, red.) og de tre andre skød mig ned

bagfra. De udsendte deres indlæg uden overhove-

det at have læst den forskning, jeg henviste til,

og som er beskrevet i min seneste bog. De havde

intet grundlag at undsige mig på, siger han.

Ingen af sagerne har haft konsekvenser for

Peter Gøtzsches virke som direktør for Cochra-

ne-centret, og i dag, hvor røgen efterhånden har

lagt sig efter angrebene, står han stadig oprejst.

På det seneste har han udvidet kampzonen

og har haft travlt med at skabe nye kontakter på

Christiansborg. Det er et logisk og nødvendigt

skridt for at nå målet, forklarer han.

– Jeg vil gerne ændre psykiatrien radikalt,

og de afgørende ændringer kan kun komme

fra politisk hold. Et fag, der har stillet sig tilfreds

med tingenes tilstand, har meget svært ved at

reformere sig selv indefra. Det er en objektiv

kendsgerning. Presset skal komme ude fra.

Udgivelser

KulturblikAf redaktionen

TidsskriftBibliotek for Læger

Lægeforeningen (2015)

Et temanummer i tidsskiftet for medicinens historie, kultur, filosofi og metode om psykiatriens historie. Emnerne er bl.a.: depressionens historie, stofmis-brug og dobbeltdiagnoser i psykiatrien i Europa og Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet, den tidlige bør-nepsykiatri i Danmark, danske psykiatriske patienters historie og fremtidens psykiatrihistorie.www.laegeforeningen.dk

LongreadTherapy wars:

the revenge of Freud

Oliver Burkeman/ The Guardian (2016)

Kognitiv adfærdsterapi har gået sin sejrsgang gennem offentlige og private behandlingstilbud til psykiske lidelser i de seneste år og har henvist de klassiske og ældre terapiformer til en nicheplads. Nu, hvor ny metaforskning pletter den kognitive adfærdsterapis effekt, er det så tid til et comeback for psykoanalysen? www.theguardian.com

DokumentarfilmAustism in Love

CG Entertainment (2015)

Bøger, artikler og forskning sætter i stigende grad fokus på børn, der lider af autismespektrumforstyrrel-ser; til gengæld hører vi ikke meget om børnene, når de bliver voksne. Denne prisbelønnede film, produ-ceret af den amerikanske psykolog Ira Heilveil, følger en række unges kærlighedsforhold med det formål at nedbryde negative stereotyper om, at mennesker med autisme ikke kan indgå i gode, givende forhold med en partner. www.autisminlove.com

RadioScience of Mindlessness

and Mindfulness

On Being/Civil Conversations Project (2015)

RadioBorderline

Hjernekassen/ P1 (2016)

Hun er blevet kaldt “The Mother of Mindfullness” og er professor på det psykologiske institut på Har-vard University, USA. Mød socialpsykologen Ellen Langer i dette 51 minutter lange samtaleprogram om mindfullness, psykologi og videnskab, som er en del af den prisbelønnede medieplatform Civil Conversations Project. www.onbeing.org

I november 2015 lagde 24-årige Sara-Louise Corns en video på YouTube, hvor hun fortalte om at have Borderline. Videoen gik viralt og blev set af over en million. P1’s program Hjernekassen har opsøgt den unge kvinde for at tale om, hvordan det er at have en psykisk lidelse. www.dr.dk

PodcastI am

Mikael Persbrandt/ Perfect Day Media (2015)

Den svenske skuespiller Mikael Persbrandt, der bl.a. har hovedrollen i tv-serien Beck, har ofte været yndet sladderstof i medierne på grund af sin livsførelse. Nu ruller han sit liv op i seks afsnit, hvor omdrejnings-punktet også er, at han finder ud af, at han har lidt af bipolar lidelse hele sit liv. www.itunes.apple.com

22 | | nr. 02 | 2016

AktueltAf redaktionen

Nyheder om psykologi

Region Syddanmark bruger mere medicinsk tvang

Hovedstadens psykiatri-psykologer løber stærkestMedarbejderne på Region Hovedstadens sygehuse og hospitaler får ekspederet flere

patienter for færre penge end resten af landets regioner. Det viser en ny produktivitetsrapport fra Sundhedsministeriet. Produktivitetsstigningen måles ifølge Sundhedsministeriet som “forholdet mellem værdien af sygehusbehandlingerne og de medgåede ressourcer”. I en pressemeddelelse erklærer sund-hedsminister Sophie Løhde (V) sig tilfreds med den øgede aktivitet, som på landsplan er steget med 3,1 procent fra 2013-2014. Hun erkender dog, at der også er andre relevante måleparametre.

– Fx handler det også om kvalitet og sammenhæng i be- handlingen. Og vi er blandt andet derfor i gang med at udvikle nye nationale kvalitetsmål, hvor der også fokuseres på, hvad der giver værdi for patienterne, siger ministeren. I gennemsnit er produktiviteten i landets sygehussektor steget med ca. 2,4 procent årligt siden 2003.

Norge: Flere mænd i psykologi, takFor få mænd søger ind på psykologiuddannelsen i Norge, mener det psykologiske insti-tut på Oslo Universitet. Derfor arrangerer det i marts “Gutte-

dagen”, hvor interesserede mænd kan tilbringe en hel dag på instituttet med forelæsninger, laboratorieeksperimenter, møder med psykologer fra forskellige dele af arbejdslivet og festmid-dag. Med dagen håber man at rekruttere flere mænd til studiet, så kønssammensætningen blandt kommende psykologer afspejler befolkningens sammensætning.

Størst psykolog-efterspørgsel i Midtjylland og Hovedstaden

Ledige psykologer med psykiatriske karriereplaner bør rettet blikket mod Region Midtjylland og Hoved-staden, hvor efterspørgslen er markant størst. Til gengæld står det sløjt til med at ansætte psykologer i Region Nordjylland. Det viser rapporten Bench- marking af psykiatrien 2014.

I 2014 arbejdede 280 psykologer i Psykiatrien i Region Midtjylland, mens 347 var beskæftiget i Region Hovedstadens Psykiatri, som har ansat flere end 100 nye i perioden 2009-2014. I bunden af listen ligger Region Nordjylland, som samme år kun beskæftigede 79 psykologer på regionens psykiatri-ske sygehuse. Den største faggruppe i psykiatrien er stadig sygeplejersker: 1.452 fra den faggruppe var i job i Region Hovedstadens Psykiatri alene i 2014.

Selvom færre psykiatriske patienter i Region Syd- danmark spændes fast mod deres vilje, stiger antallet af patienter, som tvangsmedicineres med beroli-gende medicin, viser en statusrapportering fra Region Syddanmark fra november 2015. I perioden er patienter blevet bæltefikseret 770 gange på regio-nens psykiatriske sygehuse – en reduktion på 16,6 procent sammenlignet med gennemsnittet fra 2011-2013. Til sammenligning har patienter modtaget beroligende medicin under tvang 1.249 gange, og det er en stigning på 24,3 procent, skriver Region Syddanmark i notatet. Samlet set er der sket et fald på 5,4 procent i antallet af psykiatriske patienter, som har været berørt af tvang i regionen i perioden.

2016 | nr. 02 | | 23

24 | | nr. 02 | 2016

Videnskab

Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

PartnervoldHvordan er min baby?Hvad vil jeg gerne være, når jeg bliver stor?

Læge? Tænk, hvis jeg bliver det! I dag er det ret

sjældent, at børn følger i fars eller mors fodspor

og får samme uddannelse og job. Det vil sige, at

børn og unge på et tidspunkt begynder at tænke

over, hvad de kan og vil blive. Forældre ved sand-

synligvis en del om deres børns og unges drøm-

me om uddannelse og karriere. Og ikke mindst

(mere eller mindre diskret), hvad de forventer,

deres afkom bør blive.

Undersøgelsen: For at finde ud af større

børns karriereambitioner spurgte man både

børn og deres forældre, om ’læge’ var en mulig

karriere. Men mange andre muligheder kunne

vælges: arkæolog, advokat, lærer, ekspedient,

musiker, sportsmand/kvinde, etc. 2.287 11-12-

årige og deres forældre blev besøgt tre gange.

Hver gang skulle de bl.a. svare på spørgsmålet:

“Hvilket job vil du gerne have, når du er voksen?”

Samtidig blev en række andre faktorer undersøgt.

Resultater: Når de børn, som svarede ’læge’,

skulle vælge de næstbedste karrierer, var det fx

oftest arkæolog og advokat. For dem var de

mindst attraktive fremtidige job at blive ekspedi-

ent. Der var en tydelig præference for høj prestige

i uddannelse og karriere, og de fravalgte usikre

job som sportsmand/kvinde og musiker. Familie-

baggrunden var tydelig for deres præferencer.

De kom fra hjem, hvor forældrene var højere

uddannede. Børnene herfra udviste også højere

selvbevidsthed. Det nok allervigtigste resultat

var, at disse børn ikke havde bedre karakterer

i skolen eller bedre kognitive evner. Konklu-

sionen er derfor: Social klasse betyder mere

for karrierevalg end evnerne.

Regan & Durvasula har publiceret en forsk-

ningsoversigt over, hvad vi ved om såkaldt ’intim

partnervold’, dvs. vold begået direkte mod den

samlevende partner. Konflikt er en del af samlivet,

som i langt de fleste tilfælde forhandles på plads.

Partnervold er en uacceptabel måde at håndtere

almindelige interpersonelle konflikter på. Forsk-

ningen viser (næppe overraskende), at mænd

oftest er aktører i voldsregimet, hvor kvinder er

ofre. Partnervold har ikke én årsag, men mange:

Lavindkomst, arbejdsløshed og manglende

uddannelse er demografiske risikofaktorer, her-

til kommer en barndomshistorie med vold i fami-

lien og misbrug. Desuden øger kønsrollestereo-

typier voldsrisikoen: Maskulinitet er beslutsom-

hed og dominans; femininitet er omsorg og

eftergivenhed.

Volden kan forme sig som fysiske overgreb

(fx slag, spark, med og uden redskaber) ydmy-

gelse, ekstrem kontrol og straf af partneren. For

det meste anvendes flere strategier for at beherske

og kontrollere samleveren. Forskningen viser her

alvorlige konsekvenser for offeret: Fysiske skader

samt en række negative psykologiske senfølger

som kronisk angst, lavt selvværd, depression,

post-traumatisk stress og frygt for repressalier.

Forskning viser, at når mænd udsættes for part-

nervold, så følger de samme psykologiske skader

som hos kvinder. Der findes næppe en nem “kur”

mod partnervold. Men bred-skala intervention,

som arbejder med lokalsamfund, økonomi,

jobskabning samt direkte partnerhjælp har

vist sig mest effektiv.

Kilde Pedreira, M. & Leal, I. (2015). “What is my baby like? Representations

concerning the baby in the third trimester of pregnancy”. Psychology,

Community & Health. Vol. 4. No. 3.

Kilde Regan, P. & Durvasula, R. S. (2015): “A brief review of intimate partner

violence in the United States: Nature, correlates, and proposed preventative

measures”. Interpersona, International Journal of Personal Relationships.

Vol. 9(2).

2016 | nr. 02 | | 25

En muslim i lufthavnenHvilken mening med livet?I vores del af verden har vi historisk set en uset

adgang til materielle ressourcer. Man kan,

afhængig af lyst og interesse, købe, forbruge og

eje materielle goder. Bruge penge på oplevelser,

vin, mad. Samtidig lever vi i en tid, hvor religion

er svækket som meningsgiver. Men der må vel

være en mening med meningen med livet?

Men hvilken?

Man skelner mellem to perspektiver på person-

lig velbefindende: Det hedonistiske og det eudai-

moniske. Hedonismen argumenterer for, at

nydelse fører til den største lykke og tilfredshed

med livet. Hvorimod det eudaimoniske princip

handler om beslutningsvilje, opnåelse af livsmål,

aktualisering og realisering af personlige evner.

Bruges de på eksistentielle udfordringer i livet,

og lykkes man med disse bestræbelser, skulle det

føre til personlig vækst og tilfredshed. Hjælper

hedonismen eller eudaimonismen mest på ens

velbefindende? Det er nu blevet undersøgt, hvor

180 mennesker mellem 18 og 55 år deltog. De

udfyldte anonymt henholdsvist ’Psychological

Well-Being Scale’ og ’Purpose of Life Test’.

Resultaterne viste: Mening med livet er forbun-

det med større velbefindende. Det interessante

var, at sammenhængen var stærkere ved en eudai-

monisk livsførelse end ved en hedonistisk. Sagt

med andre ord: Den positive effekt på ens velbe-

findende af opslugthed i nydelse og behovstilfreds-

stillelse varer kort; nyd den så længe den varer.

Realisering af dét, man gerne vil på længere sigt,

fører derimod til et mere stabilt velbefindende.

Tilbage står: Vores subjektive opfattelse – at livet

er meningsfuldt – har vist sig at være en beskyt-

tende faktor for mental sundhed.

En vigtig menneskerettighed er at kunne opholde

og bevæge sig frit i offentlige rum, uden chikane.

Dagligt er vi i byen, arbejder, køber ind, tager

cyklen, bilen eller bussen. I ferier tager vi helt

selvfølgeligt flyet til mere eller mindre fjerne

rejsemål. Et irriterende moment kan dog være

kontrollen i lufthavnen. For de fleste er det dog

ret uproblematisk og uden større personlige kon-

sekvenser. Vi er vant til, at dén vi er, og sådan som

vi ser ud, bliver socialt anerkendt. Men hvad nu

hvis ens selvopfattelse og -fremtoning ikke bliver

anerkendt? Men direkte mistroet af andre, som

man ikke kender? Blot ved, at man er til stede?

Det er nu blevet undersøgt.

En fokusgruppe af 38 ’skotske muslimer’,

uden nogen kriminel eller anden belastet bag-

grund, blev studeret angående deres oplevelse i

lufthavne. Studiet: Handler om, hvilke strategier

forsøgsdeltagerne rapporterer, at de bruger, for

at undgå ubehagelige episoder og sociale møder

i lufthavnens offentlige rum.

Resultater: Forskellige strategier for at undgå

social kontakt var ganske almindelige. Man

undgår fx andres blikke, kigger væk, går uden

om og ikke ind i en kø. Undvigelsen sker især,

når muslimen skal forbi autoriteter (kontrollører

og politi). Nogle anstrengte sig på ’at gå normalt’,

hvilket fik dem til at føle sig akavede. Andre følte,

at deres kropssprog blev grundigt studeret. Andre

igen tænkte meget over deres påklædning og

udseende: “Hvis jeg har meget skæg, eller en

kappe, og den slags, så bliver jeg altid stoppet.”

En irrationel skyldfølelse rapporteredes også hos

deltagerne. Andre følte det uretfærdigt at blive

pillet ud til ekstra kontrol, alene på grund af

’fremmedartet’ påklædning: “Hvorfor stopper

I mig, når I lige har tilladt tre hundrede at gå

forbi?” Atter andre indestænger vrede, som

de ikke tør vise i situationen.

Kilde Garcia-Alandete, J. (2015). “Does meaning in life predict psychological

well-being?” The European Journal of Counselling Psychology. Vol 3(2).

Kilde Blackwood, L. Hopkins, N. & Reicher, S.D. (2015). “Flying while muslim’:

Citizenship and misrecognition in the airport”. Journal of Social and Political

Psychology, Vol 3. No. 2.

Af Rikke Pristed, psykolog, og Esben Esther Pirelli Benestad, professor

2016 | nr. 02 | | 27

Fagkronik

I 2014 indførte Danmark, efter omfattende vurderinger fra flere sider, en ny ordning for bestemmelse af juridisk køn (25/6-2014, lov nr. 752).

Denne bestemmelse indebærer i korte træk, at køn skal være selvbestemt, og uafhængigt af diagnose og kønsorganer, kun afhængigt af den enkeltes opfattelse af sig selv og sit, eller sine, køn.

Det, som står tilbage af samfundets kontrol over juridisk køn, er en seks måneders reflektionsperiode. Den virker sådan, at ønsket om kønsændring skal gentages, når der er gået seks måneder fra første henvendelse. Samtidig åbnes der op for flere valg: Man kan definere sig som kvinde, som mand eller som noget tredje, udelukkende baseret på sin egen subjektive opfattelse.

Danmark har med dette bevæget køn fra objektivitetens diskurs, hvor det var myn-dighederne, der bestemte et menneskes køn, baseret på kønsorganernes udseende, til subjektivitetens diskurs, hvor afgørelsen er flyttet over til den enkelte. I Skandinavien lægger både Sverige og Norge sig formodentlig på linje med Danmark, hvad angår det selvbestemte. Norge har udsat debatten om et tredje alternativ til en senere runde.

Nepal, Indien, Bangladesh, Pakistan, Australien, New Zealand og Tyskland har alle-rede en tredje kønsmulighed. Malta er i 2015 kommet med en meget liberal lov om kønsudtryk og rettigheder. Tilsammen har næsten 25 procent af verdens befolkning her i 2016 mulighed for formelt at ændre køn, ikke bare til kvinde eller mand, men også til et tredje alternativ.

Samtidig arbejdes der i Verdenssundhedsorganisationen WHO med det nye ICD11, hvor man vil flytte køn ud af kapitlet for mentale forstyrrelser, og ind i et nyt, som skal omfatte køn og seksuel sundhed. I dette rum forsvinder “transdiagnoserne” og samles under paraplybegrebet “kønsinkongruens” (”gender incongruence”). Det er endnu usikkert, om børn også gøres til genstand for specifik inkongruens diagnostik.

Hvad er det, som har flyttet køn så betydeligt i så mange lande på så kort tid, og hvad indebærer dette rent sprogligt og terapeutisk?

Allerede i 1990´erne kom der forslag til flere pronominer end de to, som foreligger, om ikke i alle, så i hvert fald i mange sprog.

Den amerikanske forfatter og aktivist Leslie Feinberg introducerede pronominet “ze” for dem, som afviser køn, mens det kønsmangfoldige pronomen, “hir”, blev bragt på banen af den australske terapeut Tracey O´Keefe. Hir blev udgangspunktet for “hen”, som bruges i Norge, og er formaliseret i Sverige.

En af denne kroniks forfattere (Benestad) har gennem flere år benyttet ord og begreber som “kønsbegejstring”, “transtalent”, “transbegavet”, “intersex talent”, “intersex begavelse” m.fl. Dette er blevet rigtig godt modtaget, både af dem, som det specifikt gælder, og af mange andre.

I dag kan danske borgere definere deres eget juridiske køn, og samme udvikling spreder sig nu over hele verden. Hvad er det, som har flyttet køn så betydeligt i så mange lande, og hvad indebærer dette rent sprogligt og terapeutisk?

28 | | nr. 01 | 2016

Fagessay

Køn bevæger sig. Det forstyrrer, udfordrer

og kræver ord og begreber, som på en positiv måde kan bekræfte også dem, som ikke udtrykker eller

oplever køn på almindelig vis. Ord er spejle for den

enkelte. De skaber genkendelse, de oplyser, de udvider og definerer. De er mulige redskaber i

terapeuters hænder.

2016 | nr. 02 | | 29

Fagessay

Disse tendenser, fra Feinberg til Benestad, bekræfter bevæ- gelsen fra objektivitetens til subjektivitetens diskurs, hvad an- går forståelse af køn. Parallelt med dette har vi set en tiltagende indflydelse på hele tænkningen om køn fra dem, som selv repræsenterer ikke-almindelige opfattelser. Konsensus- dokumenter udgivet af World Professional Association for Transgender Health (WPATH) og dokumentation vedrørende det aktuelle arbejde med ICD11 bekræfter den samme udvik-ling, som ikke bare introducerer nye ord og begreber, men som også vælger ord, der konnoterer det ikke-patologiserende, og beskrivelser, som tager udgangspunkt i det selvoplevede. Dette skaber grundlag for positive selvforståelser.

Det er en stor bevægelse at gå fra at være en terapeut, som diagnosticerer på baggrund af objektive kriterier, til at assistere den enkelte i at opnå en følelse af et godt kønsmæssigt tilhørs-forhold. Samtidig ser vi mange steder at, behandlingstilbudet til anderledes kønnede er svigtende.

Spørgsmålet “hvem er jeg?” stilles ofte af dem, som søger assistance til at realisere det selvoplevede køn. Som gode tera-peuter kan vi, i samarbejde med vores klienter, komme frem til positive svar. Det er hensigtsmæssigt at give “køns-tilbud”, og disse er der flere af: Uafhængigt af, hvilket køn, du blev tildelt ved fødslen, kan du føle dig som kvinde, mand, trans*, intersex, både kvinde og mand, noget andet, tredje, eller ikke som køn overhovedet. Intet af dette er at betragte som forkert eller sygeligt. Der ligger en stor anerkendelse for kønsinkongruente i, at behandleren har et postivt og adekvat ordforråd.

Ord som transtalent og transbegavelse ser vi ikke bare som selvforklarende, men også som terapeutiske. Vi beskriver pro- nominet hen som kønsmangfoldigt, ikke kønsneutralt, fordi vi mener, at den rådende to-kønsmodel i sprog og samfund

i dag, må udfordres. Brugen af begrebet “kønsneutralt” be- kræfter i stedet to-kønsmodellen ved, at hen kan bruges om alle, på linje med ordet “man”. Som nævnt søger mange mennesker i mange lande tredje-køns alternativer. De, som forkaster køn, ser heller ikke hen som et alternativ. De foretrækker, at prono- miner udelades helt, eller at man bruger “ze” eller “n”

I vores optik er der meget at vinde ved at tilbyde ord om kønsmangfold. Det giver mulighed for at møde og anerkende folk der, hvor de er, og for at assistere udviklingen i inkludering- ens, kvalificeringens og hensynsfuldhedens ånd.

Køn bevæger sig. Det forstyrrer, udfordrer og kræver ord og begreber, som på en positiv måde kan bekræfte også dem, som ikke udtrykker eller oplever køn på almindelig vis. Ord er spejle for den enkelte. De skaber genkendelse, de oplyser, de udvider og definerer. De er mulige redskaber i terapeuters hænder. Endnu er der flere følelser og flere selvopfattelser, end der er velspejlende ord i det menneskelige univers. Tera-peuter repræsenterer adgang til dette univers, en adgang, som mange søger i nød, smerte, og i jagten på sig selv og en raskmeldt plads på jorden. I erkendelsen af, at alt menneskeligt endnu ikke er kendt, og endnu ikke har ord og begreber, er det nyttigt at skaffe sig indsigt i de ord, som subkulturerne selv udvikler.

Et forråd af ord som for eksempel “hen”, “begavelse”, “talent”, og ikke mindst forståelse for inspirationen til disse ord, kan være afgørende for, at klienter føler, at de er kommet til det rette sted, og ikke, endnu en gang, til den forkerte klode. Det skaber grundlag for gode alliancer og gode forløb.

Rikke Pristed er autoriseret psykolog og specialist i sexologisk rådgivning (NACS) og lektor,

Universitetet i Agder, Norge. Esben Esther Pirelli Benestad er læge, familieterapeut IAP,

specialist i klinisk sexologi NACS og professor i sexologi, Universitetet i Agder, Norge.

30 | | nr. 02 | 2016

Hvordan har neuropsykologien rykket sig inden for de seneste år?– Tidligere var neuropsykologien i høj grad

defineret af studier af hjerneskadede mennesker.

Man var optaget af syndromer, altså hvilke konse-

kvenser, en skade et bestemt sted i hjernen har

for sprog, hukommelse, opmærksomhed og så

videre. Det har man så arbejdet ud fra. Hele neu-

ropsykologien er jo i virkeligheden udviklet til

at studere syge mennesker.

Det, der er sket i nyere tid, er, at vi bliver mere

og mere optaget af en bredere tilgang end den

meget område-fokuserede tankegang. Hvordan

fungerer de neurale netværk? Kan vi overhovedet

sammenligne hjerneaktiveringer på tværs af

mennesker? Hvad er bevidsthed?

Det raske menneske er bragt mere i fokus, og

neuropsykologien er blevet mere integreret med

den kognitive neurovidenskab og indgår dermed

i et interdisciplinært fagområde, som ud over

kognition og de klassiske neurovidenskabelige

metoder som hjernescanninger, også indeholder

begrebsanalyse fra filosofien og eksperimentel

psykologi. Så neuropsykologien er blevet en del

af et tværfagligt miljø og blevet mere teoretisk

stærkt funderet.

Psykologi i 200 år: Neuropsykologi

Hjernefag med

vokseværk

Neuropsykologi er på kort tid gået fra at være et nichefag til et temmelig populært forskningsområde.

Hvor bevæger faget sig hen nu? Professor Morten Overgaard giver sit bud.

2016 | nr. 02 | | 31

Psykologi i 200 år: Neuropsykologi

Så hvor står neuropsykologisk forskning anno 2016, og hvilke trends vil dominere i nærmeste fremtid?– Fra at være en meget praksisnær disciplin

er den er blevet mere grundforskningsorienteret.

Og fordi kognitive neurovidenskab har været et

af de hurtigst voksende områder inden for de

seneste ti år, er det svært at sige, hvad der er den

overordnede trend. Der sker meget inden for

alle områder.

Hvis jeg skal nævne et eksempel, så er vi i gang

med at etablere studier med modeller af fx Alzhei-

mers sygdom for at undersøge, om det kunne

være en lidelse, som vi kan måle allerede i teen-

ageårene – eller i hvert fald i 20’erne – men som

først har synlig effekt “på overfladen” meget

senere i livet. Så vi prøver at forstå mekanismer

i stedet for bare at forstå symptomer. Den slags

tror jeg, vi vil komme meget længere med.

Tidskriftet Science for nyligt udforskningen

af bevidsthed som et af de vigtigste forsknings-

områder de næste 25 år. Det er også noget, som

kræver den tværfaglighed som kognitiv neuro-

videnskab rummer, og som jeg tror, vi kommer

til at beskæftige os meget med.

Hvad er udfordringerne inden for feltet?– En stor udfordring ligger i at forbinde

kognitiv neurovidenskabelig forskning med

klinisk psykologi.

Den kognitive neuropsykologi har primært

været forskningsorienteret og har derfor kun

været tilgængelig for et relativt begrænset antal

mennesker. Mange af dem, som er begyndt at

interessere sig for det, har beskæftiget sig med

klassisk grundforskning, og vi er slet ikke kom-

met dertil, hvor vi kender de mulige kliniske

konsekvenser af kognitiv neuropsykologisk

forskning.

Manglen på hurtige og enkle svar gør måske,

at det har været svært at kommunikere kognitiv

neurovidenskab.

Samtidig ser vi en samfundstendens til, at

’neuro’ bliver brugt som forklaringsmodel inden

for alt muligt. Der opstår discipliner som neuro-

økonomi, neuroæstetik og neuroetik, uden at

det egentlig har et solidt videnskabeligt grundlag.

Der er rigtig mange teorier om psykologiske

fænomener, der begynder at inddrage hjernen,

men som gør det på en problematisk måde.

Jeg tror, at neurovidenskab mangler at finde sin

plads i forhold til det kliniske, så det hverken

er over– eller underdimensioneret. For jeg tror,

at mange klinikere i dag leder efter en neurolo-

gisk forklaring, som giver mening for dem i

forhold til deres behandling. Og så er det, at der

opstår en interesse for modeller, som ikke nød-

vendigvis er rigtige eller baseret på videnskab,

men som fortæller en historie, man som

kliniker umiddelbart kan relatere til.

Der er mange neuropsykologiske eksperimen-

ter, der undersøger patienter, men der mangler

nok en legen med grundforskningsideer i klinik-

ken. Der er ikke plads eller tid til at prøve ting

af, der går ud over rutinen.

Hvad er perspektiverne for neuro- psykologien inden for praksis?Jeg synes, at forskningen fortæller en optimi-

stisk historie om genoptræningsmuligheder.

Neuropsykologien har traditionelt været stærk

diagnostisk, men den har egentlig aldrig været

særligt stærkt knyttet til nogen behandlingsstra-

tegier, og vi er stadigvæk fuldstændig lost, når

det handler om, hvordan man genetablerer

tabte kognitive funktioner.

Men det kan vi blive bedre til gennem en øget

forståelse af forholdet mellem kognition og hjer-

neaktivitet. En af de ting, som meget ny forskning

peger på, er, at selve ideen om, at en bestemt

funktion nødvendigvis relaterer til en bestemt

struktur, formodentlig er forkert. Vi skal genover-

veje, hvordan vi skal tænke forholdet mellem

struktur og funktion.

To århundreder med sindetI 2016 er det 200 år siden, at psykologien som videnskab gjorde sit indtog i Danmark. Det skete, da pioneren Alfred Lehmann (1858-1921) bragte den eksperimentielle psykologi til landet fra Tyskland og oprettede det første Psyko-fysiske Laboratorium i 1886, der fem år senere blev overtaget af Københavns Universitet. Hvor står psykolo- giensom videnskab og forskningsfelt i dag, et par århundreder senere? Det giver eksperter deres bud på i denne serie.Første afsnit er om neuropsykologi.

Af Berit Viuf,journalist

32 | | nr. 02 | 2016

Af Lene Vind, journalist

Et stigende antal unge vælger gymnasiet,

men samtidig mistrives flere og flere. Det giver

gymnasierne store udfordringer.

Trivsel

Fo

to: T

ho

ma

s E

mil

Sø

ren

sen

/Po

lfo

to

2016 | nr. 02 | | 33

Ensomme unge, som bliver væk fra undervisningen. Unge, som har svært ved at koncentrere sig og ikke kan følge med i undervisningen og derfor ikke afleverer de nødvendige opgaver. Hænder med bidemærker og unge kvinder med spiseforstyrrelser.

Eksemplerne er hentet fra gymnasier-nes årsrapporter og gengiver et billede af elever, der føler sig pressede og utilstræk-kelige. Og de har brug for hjælp.

At de unge mistrives, viser tal fra Vidensråd for Forebyggelse og SFI. Hver femte ung mistrives så alvorligt, at det kan være svært at holde fast i en ung-domsuddannelse, og at der er risiko for udvikling af behandlingskrævende psyki-ske lidelser. Samtidig er forekomsten af stressede unge – især kvinder – steget meget siden 1987.

For der er meget at leve op til som ungt menneske midt i et gymnasieforløb. Der er krav til studierne; krav, som de unge selv stiller, og forventninger fra de nære omgivelser fx om en god eksamen. Ønskestudiet venter måske i den tågede horisont, hvis karakterniveauet holder. På seks år er antallet af uddannelser med et karakterkrav på over 10 mere end tre-doblet. I 2015 er der hele 38 uddannelser med et tocifret karaktergennemsnit. Det er oplagt, at mange unge har brug for kvalificeret vejledning og i nogle tilfælde en henvisning til videre behandling. Det får de unge i dag på gymnasierne via studievejlederne og de tilknyttede psyko-loger. Der findes ikke en fælles løsning, men opgaven med at få de unge på rette køl støder på de samme udfordringer rundt i landet.

Fokus på stress I de seneste år har Espergærde Gymna-sium og HF arbejdet på at minimere årsagerne til stress hos eleverne. Det har betydet, at der nu er mere struktur omkring de skriftlige afleveringer, hvilket giver eleverne et bedre overblik over deres tid og fjerner en stressfaktor.

Gymnasiet ligger i Nordsjælland og har 1.100 elever fordelt på 41 klasser.

I sager, som har en mere studieteknisk karakter, hjælper en læsevejleder eleven. Er der tale om psykiske problemer, som studievejlederen ikke selv har den fag- lige kompetence til at løse, bliver eleven henvist til en privatpraktiserende psyko-log, som er tilknyttet uddannelses- institutionen.

– Vi har en tommelfingerregel om, at psykologen frit kan tage tre timer med en elev, og antallet kan udvides til fem timer. I den situation skal psykologen dog først spørge gymnasiet. I enkelte tilfælde har vi givet nogle elever adgang til flere timer, hvis det har vist sig, at der ikke var nogen, som psykologen kunne henvise eleven til, fortæller rektor Henrik Boberg Bæch, Espergærde Gymnasium og HF.

Uddannelsesstedet benytter psykolo-gen til at afklare, hvad skolen bør gøre for, at eleven kan komme videre i et hensigts-mæssigt studieforløb.

– Og det giver rigtig god mening, at vi bruger penge på den slags, og at der sker en afklaring i det system, som eleven befinder sig i. Psykologen skal afgøre, om eleven skal sendes videre i systemet, for vi skal ikke være behandlere, fastslår Henrik Boberg Bæch.

Han er ikke i tvivl om, at psykologord-ningen betyder noget for elevernes studieforløb.

– Vi kan ikke bevisføre, at de unge klarer sig bedre på længere sigt. Det, jeg hører fra studievejlederne, er, at samta-lerne betyder rigtig meget for de unge, og at de kommer ind på rette spor igen.

Flere og flere bliver udfordretGymnasierne har de seneste år oplevet en stigning af ansøgere. I dag vælger omkring 70 procent af en ungdomsår-gang at begynde på en af de fire gym- nasiale uddannelser: STX, HF, HHX eller HTX. Når mere end 2/3 af en ungdomsår-gang går i gymnasiet, får det betydning for sammensætningen af elevgruppen, og mange skoler modtager i dag en mere differentieret elevgruppe med mange forskellige forudsætninger og tilgange til gymnasiet. Lærerne bliver udfordret

på en ny måde og skal nu inkludere en bredere gruppe elever. Det mærker Kir-sten Opsal Bertelsen. Hun er ansat som psykolog hos NetOpNu i Sydjylland.

– Der kommer flere og flere unge, som har brug for vejledning, og lærerne bliver mere og mere udfordret. Heldigvis har vi et tæt samarbejde med dem, og vi kan spare med dem om de nye udfordringer.

NetOpNu er en psykologisk og pæda-gogisk vejledning for 20 ungdomsuddan- nelser og videregående uddannelser i Sydjylland. Eleverne er typisk i alderen 17-25 år.

Der er fem statsansatte psykologer. Til dagligt er de fordelt rundt på købstæ-derne, og de kender således det lokale netværk. Skolerne køber typisk en kvote på 10-40 psykologsamtaler.

Psykologernes rolle er primært at hjælpe de unge med at gennemføre deres ungdomsuddannelse, arbejde med de unges netværk og henvise dem til andre instanser. Psykologerne undervi-ser også studievejlederne, hvis de har behov for det. Enten kommer de selv med ønsker, og Kirsten Opsal Bertelsen har fx undervist i eksamensangst. Men det kan også være psykologerne, som skønner, at der er et særligt behov.

– Vi står jo i en situation, hvor vi ikke er ansat på skolerne, og derfor føler os lidt friere til at sige, at noget måske ikke er så hensigtsmæssigt.

Kirsten Opsal Bertelsen fortæller, at det forekommer, at en elev kræver et mere intensivt forløb, og det har betydet op til 10 psykologsamtaler. Gennemsnitlig har hver elev 5,6 samtaler og rammen er max. 10 timer, men er der behov for yderligere samtaler, laver skolen en genhenvisning.

– Problemet er jo, at der ikke er så meget at henvise til. Skolerne tager selv et stort ansvar, men hvad gør man så, når der ikke er instanser til at tage over, spørger hun og fortsætter:

– Det er jo det helt rigtige tidspunkt at arbejde med de unge på, derfor undrer det os, at fx PPR er noget, der skal være penge til, men at der ikke er penge til

Trivsel

34 | | nr. 02 | 2016

de unge. Vi er simpelthen dem, der kan give de unge det mest intensive forløb.

Hun oplever, at skolerne overvejer, om det er dem, der skal betale for disse forløb. Hvert år gennemgår de budget-terne og skruer op og ned for kvoterne.

– Jeg synes, at det ville være godt, hvis tilbuddene var ens over hele landet, tilføjer Kirsten Opsal Bertelsen.

Studievejlederen er tættest påSiden 1992 har psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF eksiste-ret, og på Odense Katedralskole sidder leder af ordningen, Tina Malchow-Møller. Hun er ansat på fuld tid sammen med en kollega. Psykologordningen på Fyn dækker i alt 12 skoler; 11 gymnasier og Fyns HF.

Da ordningen startede, var det rekto-rernes ønske, at gymnasiernes vejledere skulle opkvalificeres.

– Psykologerne skulle klæde studie- vejlederne og rektorerne på i forhold til at kunne hjælpe de unge til at få et godt studieforløb. Sådan er det stadig, psyko-logerne skal ikke behandle, forklarer Tina Malchow-Møller.

I 2014-2015 henviste studievejlederne 310 unge til psykologordningen, men på Fyn holder de antallet af psykologsamta-ler nede ved at opkvalificere vejlederne.

– Vi synes, det er mest hensigtsmæs-sigt, at eleverne i videst muligt omfang

nøjes med at have kontakt med vejle-derne, fordi det slider på de unge, hvis de skal omkring flere forskellige personer for at få hjælp. Samtidig kan vejlederne fint være med til at aktivere familien og net-værket omkring eleven.

Som det er praksis på de fleste gymna-sier, er det også studievejlederen, som visiterer eleverne til samtaler hos psykolo-gen, og det er der en god grund til, forklarer Tina Malchow-Møller.

– Vi opfordrer faktisk til, at det er stu-dievejlederen, som har kontakten, og at eleverne ikke kommer direkte til os, for så mister skolen fuldstændig fornemmel-sen for, hvordan den hjælper eleverne bedst muligt. Samtidig har vejlederen også bedre muligheder for at vurdere, om eleven har brug for ændringer i det daglige pres med afleveringer osv.

Hun mener også, at det er helt centralt, at de to psykologer løbende superviserer vejlederne, så de bliver endnu mere effektive. Desuden er det ikke realistisk, at de to psykologer kan behandle alle de mange elever, som søger hjælp.

– Vi kan ikke løfte rollen som behand-lere, så skulle der i hvert fald mange flere ressourcer til. Men hvis flere ressourcer til gymnasiernes psykologordning i sidste ende betyder færre ressourcer til det etablerede behandlingssystem, kunne jeg frygte, at situationen blot ville blive værre for de unge, end den er i dag.

Hvem tager over?I takt med at flere og flere unge starter på en gymnasial ungdomsuddannelse, har der også været en mærkbar stigning i antallet af elever med svære sociale problemstillinger. I disse tilfælde er det oplagt at etablere et samarbejde med relevante forvaltninger i kommunerne og særligt i tilfælde, hvor det drejer sig om problemer i familier med børn og unge under 18 år, er samarbejdet nødvendigt.

I flere kommuner findes ungdomsråd-givninger og andre typer rådgivninger, hvor de unge kan få hjælp. Det varierer dog meget fra kommune til kommune, hvordan kvaliteten af disse tilbud er, og lige som Kirsten Opsal Bertelsen efterly-ser Tina Malchow-Møller instanser, som psykologerne på ungdomsuddannelserne kan henvise til. Et af tilbuddene, som flere og flere kommuner har introduceret, er et tilbud om op til fem gratis samtaler med en psykolog.

– De tilbud, der findes til unge i kom-munalt regi, er ofte meget sparsomme og oftest også af rådgivende frem for af behandlende karakter. Et fåtal af de unge tilbydes egentlig længerevarende behandling i kommunalt regi, resten må selv ud og opsøge hjælp via egen læge eller helt for egen regning, og det bety-der om i køen, forklarer Tina Malchow- Møller og uddyber:

Trivsel

Fo

to: T

ho

ma

s B

orb

jerg

/Po

lfo

to

– Meget firkantet sagt, så er der ikke brug for flere offentlige ’max 5-samta-lers’-rådgivningstilbud til de unge, men derimod offentlige tilbud, der har ressour-cerne til at følge den unge mere helheds-orienteret gennem længere tid og hjælpe den unge med at få aktiveret eller skabt et netværk, som kan bære igennem frem- adrettet uden professionel bistand.

Psykologerne på gymnasierne kan henvise eleverne med behandlingskræ-vende problemer til egen læge, hvor de evt. kan få en henvisning videre i syste-met. Men hvis et ungt menneske trives for godt til behandling i psykiatrien og for dårligt til, at ungdomsuddannelsen i samarbejde med familien kan hjælpe den unge, er der ikke meget at henvise til her og nu.

Psykiatrien tager kun imod personer, som opfylder samtlige kriterier for en psykiatrisk diagnose, og det betyder fx, at hvis en ung spiseforstyrret kvinde vejer lige på den rigtige side af BMI-kravet, opfylder hun måske ikke alle kriterierne. Selv om hun er i mistrivsel og i risiko for at ende som langvarigt behandlings- krævende.

Selv hvis en ung opfylder alle kriteri-erne og kan tilbydes behandling hos en privat praktiserende psykiater eller psyko-log, kan der gå rigtig lang tid, før den unge kan starte sit samtaleforløb, fordi ventetiden er lang. Og så er der betalin-gen. Måske har hun slet ikke råd til at gøre brug af henvisningen fra egen læge.

Disse forhold ser Tina Malchow-Møller som en stor udfordring i arbejdet med de unge. Samtidig er der et andet problem i samarbejdet med psykiatrien. For selvom udredningsgarantien måske sikrer, at den

unge hurtigt kommer til første udred-ningssamtale og får en diagnose, så er der ingen garanti for videre behandling i psykiatrien eller andre steder. Og det kan betyde en ventetid i køen til en privat praktiserende psykiater på op til halvandet år.

Stort ansvar på de ungeDer bliver forsket meget i unges gene- relle trivsel, og hvordan de bliver inklu-deret og får et bedre tilhørsforhold til lærerne og klassekammeraterne. Det er nemlig centralt for trivslen, både hvad angår den faglige og den sociale sam-menhæng, at unge på forskellig vis kan etablere og føle et tilhørsforhold til deres uddannelsessted.

En af de forskere, som beskæftiger sig med problematikken, er Lene Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelses-forskning, RUC. Hun er forfatter til en række rapporter og stiller spørgsmålet i tidsskriftet Balance, om samfundet er blevet mindre rummeligt i forhold til unge med særlige udfordringer.

“Unge, der står i vanskelige situationer, identificeres og karakteriseres ofte med betegnelser som psykisk/sårbare unge, udsatte unge, unge i risiko m.v. Ofte bliver disse betegnelser brugt på måder, der lokaliserer problemerne hos og i de unge selv og antyder en statisk tilstand og situation. Dette ligger i klar forlæn-gelse af den samfundsmæssige individualisering, der indebærer at de unge selv overtager ansvaret for egen succes og fiasko,” skriver Lene Larsen.

Karakteristikken svarer godt til det billede, som psykolog Tina Malchow- Møller møder i sit arbejde på de fynske

gymnasier og lægger op til overvejelser om vores uddannelseskultur.

– Vi oplever, at mange unge giver udtryk for, at det hele flyder, og så havner ansvaret automatisk hos dem selv. Selv i velfungerende familier går de basale strukturer i opløsning, og den unge skal fx selv finde ud af, hvad vedkommende skal spise i dag, fordi fællesmiddagen er for-svundet, fortæller Tina Malchow-Møller.

Hun ser unge, der er stressede over en hverdag, hvor meget ændres helt frem til sidste øjeblik og planlægning derfor til tider er umulig. Der er ikke tid til, at de unge har en dårlig dag, og fokus for både elever, forældre og skole bliver derfor meget hurtigt, at det besværlige skal ‘fikses’.

Tina Malchow-Møller vil gerne have forældrene og lærerne meget mere på banen. De skal sammen med de unge være med til at stoppe den onde spiral, så toppen tages af det pres, som de unge oplever i øjeblikket. Både forældre og lærere skal være gode rollemodeller og hjælpe de unge med at lære at prioritere, og for nogles vedkommende ligefrem lære at turde sige ’pyt’.

– Det er jo netop nutidens unge, som i fremtiden skal kunne finansiere vores velfærdssamfund og os, når vi bliver gamle og demente, så hvis ikke snart politikerne begynder at prioritere dem, kan jeg godt frygte alvorligt for vores velfærdssamfund, når ressour-cesvage unge får lov at sejle deres egen sø, og de ellers ressourcestærke går ned med stress allerede i gymnasiet, mener Tina Malchow-Møller.

Psykologerne skulle klæde studievejlederne og rektorerne på i forhold til at kunne hjælpe de unge til at få et godt studieforløb. Sådan er det stadig, psykologerne skal ikke behandle, forklarer Tina Malchow-Møller

Trivsel

Leder

Sundt ellersygt arbejdsliv

“Det er et paradoks, at vi på den ene side taler

mere og mere om problemer med det psykiske

arbejdsmiljø, men at vi på den anden side aldrig

har haft bedre arbejdsforhold.”

Sådan indleder Dansk Arbejdsgiverforenings

(DA) viceadministrerende direktør, Pernille

Knudsen, og formanden for Kommunernes

Landsforenings (KL) løn-og personaleudvalg,

Michael Ziegler, et debatindlæg i Jyllands-

Posten i december 2015.

Indlægget vil gøre op med “tre sejlivede myter”

om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark: At dan-

skerne generelt bliver syge af dårligt psykisk

arbejdsmiljø. At stress kun er dårligt og knyttet

til arbejdslivet. Og at arbejdsmiljø kun er et ledel-

sesansvar. Ingen af delene er sande, skriver de.

Tværtimod viser forskellige tal og undersøgelser,

bl.a. fra EU, at danskerne har det godt og trives

på arbejdet, skriver de, og påpeger, at antallet af

anerkendte psykiske arbejdsskader i Arbejdsska-

destyrelsen er minimalt. Vi er derfor i fuld gang

med at sygeliggøre arbejdslivet, mener de, og

fordi arbejdet er en stor del af vores identitet i

det moderne liv, bruger vi vores arbejdsplads

til at finde forklaringer på de af livets problemer,

vi alle møder, frem for at adskille tingene og

selv at tage et ansvar.

Det er glædeligt, at både DA og KL med debat-

indlægget kaster sig ind i diskussionen om det

psykiske arbejdsmiljø i Danmark. For det er en

debat, der er væsentlig, og som kræver, at både

arbejdsgivere og arbejdstagere deltager i den.

Det er også glædeligt, at DA og KL trækker de

store linjer op: Lad os tale om, hvad arbejdsliv

er, og hvordan arbejdsliv, identitet og samfund

hænger sammen.

Præcis dén samtale er så vigtig lige nu, hvor vi

går en fremtid i møde, der kræver store ændringer

og nye perspektiver på løsninger, hvis vi skal blive

ved med at opretholde et velfærdssamfund, som

vi kender det; og hvis vi skal møde den enorme

udfordring, der venter forude: At psykiske lidelser

kan komme til at blæse os omkuld. Depression

vil i år 2020 have udviklet sig til at være verdens

mest belastende sygdom, økonomisk set, siger

verdenssundhedsorganisationen WHO. Den vil

overhale de ellers udbredte og samfundsøkono-

miske dyre sygdomme som fx cancer. Herhjemme

er udviklingen allerede slået igennem. Psykiske

lidelser – med angst som nummer 1 – er blevet

den folkesygdom, der belaster samfundsøkono-

mien hårdest i produktionstab, fastslog

Sundhedsstyrelsen sidste år i en meget omtalt

rapport om sygdomsbyrden i Danmark.

Men det er også vigtigt ikke at skabe nye myter

i forsøget på at aflive gamle, som DA og KL gerne

vil med debatindlægget. Fx om at det psykiske

arbejdsmiljø trives i bedste velgående ude på de

danske arbejdspladser, og at det lave antal aner-

kendte psykiske arbejdsskader er et udtryk for,

hvor godt det går.

Det er ikke det billede, man har på Danmarks

ni arbejdsmedicinske klinikker, viser forskning

fra 2014, hvor Yun Ladegaard, arbejdspsykolog

ved Københavns Universitet, der forsker i arbejds-

relateret stress og psykisk arbejdsmiljø, under-

søgte området. Hun peger på, at der er sket en

forværring i det psykiske arbejdsmiljø på offent-

lige arbejdspladser. Især medarbejdere inden

for undervisnings-, service- og sundhedsfagene

er ramt. Og i foråret 2015 viste en omfattende

undersøgelse af det akademiske arbejdsmarked,

at dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet

milliarder i tabt vækst og velstand, fordi akademi-

keres dårlige psykiske arbejdsmiljø betyder,

at de leverer dårligere resultater.

Billedet af at det psykiske arbejdsmiljø er godt,

genkendes heller ikke af førende danske forskere

inden for arbejdsmiljø og arbejdspsykologi,

kunne man læse i magasinet P i november. Og at

antallet af anerkendte psykiske arbejdsskader i

Arbejdsskadestyrelsen er småt i forhold til antal-

let af anerkendte fysiske arbejdsskader, siger ikke

så meget om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø

i Danmark har det. Det siger derimod kun noget

om, hvad Arbejdsskadestyrelsen anerkender

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

36 | | nr. 02 | 2016

Tegn abonnement på maga- sinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@ dp.dk, abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på www.dp.dk

3-4 marts1st International Conference on Applied PsychologyGurgaon, Indienwww.gdgu-icap.in

8-11 marts2nd International Conference on LGBT Psychology and Related FieldsRio de Janeiro, Brasilienwww.lgbtpsychology2016.pt.vu

11. marts 2016 Ph.d.-forsvar ved Birgitte Petersen: Supervision af psykologkandidater i privat praksis – en casebeskrivelse af supervisionen i Dansk Psykologforenings praksiskandidatordning Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

11-12 martsInternational Conference on Medical HumanitiesWarszawa, Polenwww.medhumconf. wordpress.com

P – kalenderfeb/marts 2016

som skader – og det spørgsmål er stærkt omdis-

kuteret, som man kunne læse her i magasinet i

december. Det er markant sværere at få aner-

kendt psykiske arbejdsskader end fysiske, fordi

et brækket ben er nemmere at bevise end et

knækket sind.

Det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt. Fordi

arbejdslivet hænger sammen med resten af livet.

Et godt og sundt arbejdsmiljø er en væsentlig

psykologisk beskyttelsesfaktor i et sundt liv og

som forebyggelse af psykiske lidelser; men også

som beskyttelsesfaktor i forhold til vores nærme-

ste: Hvis vi trives og har det godt på arbejdet, har

vi større overskud til at tage os af vores børn og

hinanden, og når vi tager os bedre af hinanden,

beskytter vi også hinanden mod sygdom og

mistrivsel.

Derfor er god trivsel og godt psykisk arbejds-

miljø en af de vigtigste langtidsinvesteringer, en

arbejdsplads kan foretage – og et ledelsesansvar.

For naturligvis spiller ledelsen en afgørende rolle

for, hvordan danskerne trives i deres arbejdsliv,

når det er ledelsen, der sætter de konkrete

rammer for arbejdet.

Alt for mange mennesker trives ikke i dagens

Danmark. Lad os tale ærligt sammen om, hvad

det skyldes, og hvad vi kan gøre ved det. At tage

skyklapper på over for det faktum, at mange dan-

skere mistrives, og at det også skyldes rammerne

for arbejdslivet, er ikke en konstruktiv tilgang.

Vi er nødt til at tænke større og mere sammen-

hængende, hvis vi skal knække mistrivslen og

forebygge bølgen af psykiske lidelser, der ifølge

WHO venter i nærmeste fremtid. Vi skal lytte

til fagkundskaben og forskningen, så vi kan

træffe de rigtige valg i fællesskab: arbejdstagere,

arbejdsgivere og politikere. For alle har vi

store aktier i, at danskerne får det bedre.

11-13 martsTrauma: The 6th Global ConferenceBudapest, Ungarnwww.inter-disciplinary.net

14-15 martsInternational Conference on Humanities and Social SciencesBarcelona, Spanienwww.istdst.org

30 marts-2 aprilXXIV World Family Therapy CongressKona, Hawaiiwww.ifta-congress.org

31 marts-4 aprilSecond World Conference on PersonalityRio de Janiero, Brazilwww.perpsy2016.com

31 marts-3 aprilThe Asian Conference on Psychology and the Behavioral Sciences 2016 (ACP2016)Kobe, Japanwww.iafor.org

Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problem-stillinger på det psykologiske område, kan du begynde her.

2016 | nr. 02 | | 37

38 | | nr. 02 | 2016

ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEMNæste starter: Modul I (10/3). Modul II (7/4). Modul III (2/6). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-III - WISC-IV 1 dag. Næste start den 29/4. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 5/4. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

LIVSSAMTALEPRAKSIS4 dage. Start 20/4. Underviser: Cand.pæd.psyk., sygeplejerske Inge Kaldahl.

EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2016

FOLKEUNIVERSITETET I AALBORGtlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk

PERSONLIGHEDS-FORSTYRRELSER1 dag. Næste start den 14/6. Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Haugaard Jacobsen. WAIS-IV METODE-KURSUS2 dage. Næste start den 12/5. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand.psych. Søren Hyttel Thuesen.

COMPASSION-FOKUSERET TERAPI1 dag. Start 31/3. Underviser: Cand.psych., lektor Christina Schlander.

ASPEKTER VED FOR-ÆLDREKOMPETENCER2 dage. Næste start den 8/3. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

2-ÅRET PÅ DISPUK’S SPECIALISTUDDANNELSEI NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKEREDet er et krav at man har taget 1. år af uddannelsen eller et tilsvarende forløb i narrativ praksis.Med Allan Holmgren. Anne Romer vil supervisere holdets ene supervisionsgruppe nekkersten tart den 1 . april 1

Kursusnr. 790-15/2

NARRATIV AUTORISATIONSGRUPPEDISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver del-tagerne mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemuligheder i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab med den narrative tænkning.Med Anne Romer Snekkersten Start den 1 . april 1Kursusnr. 780-15

2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKO-TERAPI FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKEREMed Anette Holmgren og Allan Holmgren. Anne Romer vil supervisere holdets ene supervisionsgruppeSnekkersten Start den 1 . marts 1 Kursusnr. 790-17

Nordens narrative uddannelseshuswww.dispuk.dk

Børn medblandingsdiagnoserHeldagskonference den 8. april 2016 i København

Dansk selskab for Børnepsykiatri og Klinisk Børne-psykologi med tilknyttede faggrupper (BØPS) ud-byder en kursusdag med internationalt anerkendte Martin Kutscher, som har unik viden om adfærds- og neuropsykologiske forstyrrelser hos børn.

Kutscher er forfatter til bogen Børn med blandings-diagnoser, udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i 2015 (2. rev. udgave). Han vil på kurset formidle den nyeste viden om disse ofte sameksisterende forstyrrelser og vil gennem eksempler fra sin praksis give os indblik i børnenes indre billeder af verden.

Kurset udbydes såvel til medlemmer som til ikke-medlemmer.

Tilmelding senest den 20. marts 2016 på www.boeps.dk

2016 | nr. 02 | | 39

Mindwork 2016

01Voksenmodulet

Det obligatoriske voksenmodul - serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere som Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen.

21.500 kr. inkl. fuld forplejning

Kursstart: 6. april 2016

03PC-ERA Certificeringskursus

Mindwork udbyder nu et 5-dages kursus i Parent-Child Early Relational Assessment (PC-ERA) - et anerkendt vurderings-redskab med fokus på samspilskvaliteten i den tidlige forældre/barnrelation. Undervisere: Sari Ahlquest-Björkroth og Susanne Landorf.

9.800 kr. for hele kurset inkl. fuld forplejning

Kursusstart: 26. april 2016

05Compassion Focused Therapy - 5 dage v/ Dr Chris Irons m.fl.

Introduktion til compassionfokuseret terapi (CFT), som er udviklet af Paul Gilbert. CFT er en integrativ tilgang, der har vist sig effektiv overfor klienter, der pga. høj grad af skam og selvkritik har mindre effekt af gængse behandlingsmetoder. Tilgangen er tværdiagnostisk og kan med fordel bruges som supplement til andre psykoterapeutiske retninger.

11.000 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusstart: 3. oktober 2016

02Klinisk Sexologi

Let’s talk about sex - men hvordan?Formålet med dette 2-dages kursus er at klæde psykologen på til samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Underviser: Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen

4.000 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusdage: 9. - 10. juni 2016

04 Graviditetens Neurobiologi

Arbejder du med gravide, spæd- og småbørnsforældre og har du interesse i at få mere viden om de neurobiologiske aspekter af graviditet? Så udbyder Mindwork dette kursus med to af Norges førende eksperter inden for området. Undervisere: Are Brean og Gro Brean.

1.700 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusdag: 6. maj 2016

06Mindful Compassion, Thailand v/ Dr Chris Irons

Et 7-dages retreat med fokus på medfølelse og mindfulness, faglig fordybelse og personlig udvikling. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i CFT og integration af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse - i os selv og hos vores klienter. “A lifechanging experience! I will contain all my memories from here, and I’m sure it will prevent any burnout”, John Lerche.

24.500 kr.

Kursusstart: 21. oktober 2016

Her er et udpluk af årets kurser, som alle har fokus på videreuddannelse og dygtiggørelse.

Tilrettelagt af psykologer – for psykologer.

Læs mere om årets kurser og tilmeld dig på mindwork.dk

40 | | nr. 02 | 2016

Specialistuddannelser:

LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DKKognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk

Ny 2 årig specialistuddannelse i Compassionfokuseret terapi (CFT)

2 årige specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi på voksen eller B&U området

Det tværgående modul

Voksen modulet

Undersøgelsesmetodik

30 timer Compassionfokuseret terapi (CFT)

Personlig udvikling / Egenterapi / Supervision

MENTALISERING ER DET NYE SORTMED NARRATIVE TONER

VISUEL TAVLEPRAKSIS WHITEBOARD I SAMTALER, LEDELSE, MØDELEDELSE & SUPERVISION?

FAMILIETERAPI MED MENTALISERING I FOKUS

BØRNEGRUPPER NÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV

DAVID MARSTEN MIRACLE MILE I COMMUNITY PRACTICE

TRAUMEBEHANDLING NÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER TILTAG

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVER

MULTIVERSITETET

DAVID MARSTEN & LAURIE MARKHAMMIRACLE MILE I COMMUNITY PRACTICE

Tilmelding på eller

Children are often made out as vulnerable through a “discourse of innocence”. They are the most easily marginalized segment of society . With the use of video and transcript, this workshop will challenge such a marginalizing view and call young people forward as intentional agents capable of moral deliberation and decisive action. With the therapist’s help and the support of family, young people can be entrusted to meet problems creatively. The presenters will illustrate the bene ts of linking the real with the imaginary through the use of transcript, letters, and video.

Narra-tive Therapy in Wonderland - Connecting with children’s Imaginative Know-how

anne@narrativeperspektiver.dkNARRATIVEPERSPEKTIVER

Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø

tlf 22160065

2016 | nr. 02 | | 41

Region Hovedstadens Psykiatri

Workshop Christine Padesky

Tid: 30. og 31. maj 2016, kl. 9 - 16.30Sted: Psykiatrisk Center Frederiksberg, Nordre Fasanvej 57, Auditoriet, 2000 FrederiksbergPris: 3900 kr.

y

For klinikere som vil bygge og styrke deres kognitive kompetencer gennem kyndig undervisning og træning af en af verdens førende kognitive psykotera-peuter og undervisere. ’Mind over Mood’ indeholder en række transdiagnostiske terapeutiske metoder, der engagerer klient og terapeut i et opbyggende terapeutisk forløb.

Læs om hende her: www.padesky.com

TilmeldingKursusportalen RHP (søg efter Padesky)

Da det formentlig er dr. Padeskys sidste Europatur med tilbud om workshops, og der er et begrænset antal pladser, vil det være en god idé med hurtig tilmelding.

Workshop introduktionwww.youtube.com (søg efter CBT Boot Camp)

Kontakt Irene.Oestrich@regionh.dkHjælp til tilmeldingEllen.Hertz.Bilberg@regionh.dk

’CBT Boot Camp:Using Mind over Mood to BuildClient and Therapist Skills’

v/klinisk psykolog Jytte Mielcke specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi

År 2017:

Modul I: 26. og 27. januar

Legeterapi og legeobservationsmetode › Legeterapiens historie og teoribidrag › Udviklingspsykologi og relationsteori › Hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb

Modul II: 23. og 24. marts Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/ eksternaliseret adfærd › De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og

diagnostiske problemstillinger › Relationsarbejde og grænsesætning

Modul III: 28. og 29. september Legeterapeutisk intervention og traumer – akutte og kroniske › Filialterapi og forældreintervention › Den psykodynamiske teori og kriseteori

Modul IV: 23. og 24. november Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser › Attachmentteori og neurovidenskab › Theraplay og langtidsterapiforløb

Pris pr. modul: kr. 4.200,- Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro

Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelsen. Se detaljeret kursusbeskrivelse – også om MasterClass

og gruppesupervision: www.jyttemielcke.dk

Tilmelding: jytte_mielcke@mail.tele.dk. Tlf.: 96 10 72 32

Kursus i legeterapi

2-ÅRIG UDDANNELSE I PSYKOSETERAPI

Gennem teoretiske oplæg, litteraturdiskussioner, øvelser og supervision vil deltagerne opnå viden og færdigheder i psykoterapeutisk behand-ling af alvorlige sindslidelser. Uddannelsen tager udgangspunkt i nyere tilgange indenfor psykodynamisk teori op metode.

Uddannelsen består af moduler, og nder sted i øbenhavn n weekend om måneden, fredag kl. 14-19 og lørdag kl. 9-14.30. Den samlede uddannelse omfatter 90 timers teori og 72 timers supervision.

Undervisningen varetages af danske og internationale specialister i psykoseterapi og psykoterapi med svære personlighedsforstyrrelser.

Uddannelsesstart: 2. september 2016

Pris: r. 40.000 for det fulde uddannelsesforløb 1 moduler . eløbet kan betales i rater á kr. 10.000.

Uddannelsen er organiseret således, at man kan nøjes med at melde sig til basisforløbet, og derved opfylde Dansk Psykologforenings krav om 30 timers undervisning i teori og metode indenfor en anden teoretisk referenceramme.

Prisen for basisforløbet 6 moduler er kr. 1 .000.

Tilmelding: Senest 1. juni 2016 til instituttets sekretær Lisbeth Jensen mail@psykoseterapi.dk

ind ere oplysninger om undervisningsprogram, undervisere, tilmelding mv. på www.psykoseterapi.dk

estyrelsen ved Institut for Psykoseterapiorben Schjødt, ettina Jæger, ent osenbaum, Ulla stergaard

Specialistuddannelse i psykoterapi med psykoser og svære person-lighedsforstyrrelser for psykologer, læger og andre professionelle.

INSTITUT FORPSYKOSETERAPI

42 | | nr. 02 | 2016

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen til gruppepsykoterapeut er en erfarings-baseret uddannelse med en kombination af supervi-sion, teori og egen terapi. Gruppepsykoterapi er en klinisk anvendelig disciplin, hvor psykoterapeuten her og nu kan arbejde med personlighedsmæssige vanskeligheder og specifikke psykiske symptomer, som de udspiller sig i en interpersonel kontekst. Der har i de senere år været øget forskningsaktivitet på området, der dokumenterer evidens for effekt af gruppebehandling på et bredt spektrum af forskellige psykiske lidelser.

MålgruppeLæger, psykologer, sygeplejersker og andet fagperso-nale, der arbejder eller ønsker at arbejde med grup-pepsykoterapi på psykodynamisk grundlag.

FormålAt uddanne deltagerne til at igangsætte og lede gruppeprocesser i grupper af såvel unge som voksne med fokus på at lokalisere og udvikle relations- og kommunikationsmønstre. Uddannelsen er relevant for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i for-hold til forskellige psykiske lidelser, fx angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, depres-sion, tab og traumer, misbrug, skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. Deltagerne trænes i at opfatte, analysere og intervenere i grupper på baggrund af teoretisk og praktisk forståelse af en gruppeanalytisk referenceramme. På uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnregi.

KravDeltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at etablere, sammensætte og lede en tidsbegrænset gruppepsykoterapi til supervision. Et vist forhånds-kendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt.

KvalificeringUddannelsen er sammensat så Dansk Psykologfor-enings (DP) krav til specialiserings-modulet i psykote-rapi, unge og voksne opfyldes. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen.

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddan-nelse i organisation og ledelse

Uddannelsen til Organisationsanalytiker er en erfa-ringsbaseret uddannelse med en kombination af teori, supervision og egen udvikling. Udgangspunktet er gruppeanalytisk og systemteoretisk organisationspsy-kologi, som giver redskaber til at undersøge, forstå og arbejde med rammer og vilkår for organisationer. Det giver også mulighed for forståelse af de mentale kræfter, der påvirker den primære opgave og mål. Der er fokus på deltagernes egen praksis og aktuelle problemstillinger, samt udfordringer og dilemmaer i de organisatoriske opgaver med særligt fokus på rolle, funktion, grænsefænomener og organisationsdesign.

MålgruppeUddannelsen henvender sig til ansatte i ledelsesfunkti-oner og organisationskonsulenter inden for private og offentlige virksomheder samt andre nøglepersoner, der kontinuerligt arbejder med grupper og med udvikling af organisationer.

UdbytteDeltagerne får indsigt i organisationspsykologisk og gruppeanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for at kunne forstå og arbejde med dynami-ske kræfter i individ, gruppe og organisation. Gennem personlig, praktisk og teoretisk forståelse får delta-gerne skærpet forståelse af egen rolleudøvelse og for intervention i organisatoriske processer som henholds-vis leder og konsulent.

ForudsætningDeltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konsulenter i organisationer til supervision. Deltagerne skal under forløbet deltage i en grupperelations konfe-rence, hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.

KvalificeringUddannelsen til organisationsanalytiker er godkendt som grundstammeforløb i Dansk Psykologforenings spe-cialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende gennemført 3-årigt uddannelses-forløb og godkendt skriftlig opgave udstedes Diplom.

2016 | nr. 02 | | 43

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

Uddannelsen til gruppeanalytiker er en psykoterapeutisk diplomuddannelse. De første to år af uddannelsen er fælles med gruppepsykoterapi uddannelsen og giver kompetence til at arbejde med personlighedsmæssige vanskeligheder og specifikke psykiske symptomer, som de udspiller sig i en interpersonel kontekst. Uddannel-sens to sidste år indeholder arbejder med gruppeana-lyse og udvikler kompetence til selvstændigt at kunne forestå gruppeanalyse og supervisere og undervise i gruppepsykoterapi. Der har i de senere år været øget forskningsaktivitet på området, der dokumenterer evi-dens for effekt af gruppebehandling og gruppeanalyse på et bredt spektrum af forskellige psykiske lidelser.

MålgruppePsykologer, læger og andre faggrupper med en ud-dannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikke-akademiske faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset omfang komme i betragtning. Uddan-nelsens to første år udgøres af GPU.

FormålFormålet er at give deltagerne en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne arbejde selvstæn-digt med gruppepsykoterapi efter gruppeanalytiske principper, men også giver mulighed for dybtgående forståelse af gruppen som terapeutisk medium og grup-peprocesser i terapeutiske miljøer.

KravI løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal arbejdet med at etablere, sammensætte og lede først en tidsbegrænset gruppepsykoterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af andet år skal egen ambulant, hete-rogen, analytisk gruppe etableres, og den skal bringes til supervision de to sidste år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave. En teoretisk basisviden indenfor områ-derne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig.

KvalificeringUddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK) og Dansk Psykologforening (DP) og opfylder ho-vedfagskravene til den specialiserede psykoterapeutuddan-nelse i DPS/BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom.

Fælles for alle tre uddannelser

Indhold pr. årEgenterapi i gruppe med 8 -10 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/or-ganisatorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af seminarer og forelæsninger om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk teori og metode samt tilgræn-sende emner (39 timer, dog 45 timer på første og andet år for psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer). Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensættes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk Psykologforenings krav.

Tid og sted35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17 hvert år på Aarhus Universitetshospital Risskov.

StartPrimo september 2016.

PrisFor året 2016 - 2017: kr. 35.000. For psykologer på GPU dog 36.000. Tilmelding er bindende for et år ad gangen.

LærereLæger, psykologer og andre fagpersoner med en grup-peanalytisk og/eller organisationspsykologisk uddannel-se. Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske selskaber og Dansk Psykologforening.

AnsøgningsskemaDownloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt stand til: Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Skovagervej 2, 8240 Risskov eller sendes som vedhæftet fil til charlpde@rm.dk

Ansøgningsfrist tirsdag den 7. april 2016.

Yderligere oplysninger Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte Pedersen på tlf.: 7847 3303 eller mail: charlpde@rm.dk

44 | | nr. 02 | 2016

Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi

København

1-årig basisuddannelse i psykoanalytisk

psykoterapi med voksne og unge, september

2016- juni 2019

Basisuddannelsen giver en introduktion til teori og grund-

principper for psykoanalytisk psykoterapi og kan fungere

som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser.

Herudover kan forløbet tjene som en kort introduktion til

psykoanalytisk psykoterapi med henblik på evt. at fort-

sætte på uddannelsen til psykoanalytisk psykoterapeut.

Den 1-årige uddannelse består af følgende dele:

Teori: 48 lektioner fordelt på 2 semestre.

Klinisk arbejde: 1 forløb under supervision med én

klient 1 gang ugentligt i 1 år

Supervision: 20 timer individuelt + 10 timer i gruppe

Egenterapi: Ikke obligatorisk, men mulighed for

egenterapi hos psykoanalytiker

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,-,

supervision 700,- pr session

Optagelseskriterier:

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk erfaring.

Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema.

Forud for optagelse vil der endvidere blive afholdt

orienterende samtaler med den enkelte.

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS)

Yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne kan

fås ved henvendelse til

Marijke Marijnissen Tel: 2273 2292, mail: marijke.

marijnissen.mail@gmail.com eller

Friederike Unger Tel: 2162 6668, mail: f.unger@mail.tele.dk

Ansøgningsfrist: 1. juni 2016

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores

hjemmeside www.ipp-instituttet.dk

IPPInstitut for Psykoanalytisk Psykoterapi

3-årig uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi

med voksne og unge, september 2016- juni 2019

Den 3-årige uddannelse består af en systematisk indføring

i teori og praksis i psykoanalytisk psykoterapi med henblik

på behandling af forskellige tilstande. Uddannelsen er god-

kendt af Dansk Psykologforening mhp specialisering i psy-

koterapi og opfylder derudover Dansk Psykiatrisk Selskabs

krav til specialistuddannelse i psykoterapi.

Den 3-årige uddannelse består af følgende dele:

Teori-undervisning: 144 lektioner fordelt på 6 semestre

Klinisk arbejde: 2 individuelle, psykoanalytisk orienterede

forløb af ca.1½ årsvarighed 2 gange ugentligt

Supervision: 2 x 30 timers individuel supervision (fordelt

på 2 supervisorer) + 30 timers supervision i gruppe

Egenterapi: Individuel psykoanalytisk psykoterapi 2

gange ugentligt i 3 år (i alt ca. 200 sessioner)

Essay: Uddannelsen afsluttes med et skriftligt essay

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,- årligt,

individuel supervision 700,- pr. session og egenterapi

700,- pr. session

Optagelseskriterier:

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk erfaring.

Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema.

Forud for optagelse vil der endvidere blive afholdt

orienterende samtaler med den enkelte.

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS)

Yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne kan

fås ved henvendelse til

Marijke Marijnissen Tel: 2273 2292, mail: marijke.

marijnissen.mail@gmail.com eller

Friederike Unger Tel: 2162 6668, mail: f.unger@mail.tele.dk

Ansøgningsfrist: 1. juni 2016

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores

hjemmeside www.ipp-instituttet.dk

IPP

2016 | nr. 02 | | 45

Kursus

BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode

MÅLGRUPPE

Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer).

UDBYTTE

Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan

bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.

Efter kurset har du bl.a. også viden om:

• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for

stressramte fra A-Z

• Copestress forskningsprojekt om stressbehandling,

Bispebjerg Hospital

• Skelnen mellem stress og andre problematikker

• Fysiologi og stress

• Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering

og forebyggelse

• En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke

arbejde og privatliv

• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?

• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper

• Håndtering af depression og arbejdsnarkomani

• Motion ifm. Stress

• Godt tilbage i job - de 10 trin

FORM OG INDHOLD Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg,

værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille

Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken,

Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på

Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.

GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistud-

dannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12

timer til ”Arbejds- og Organisationspsyko- logi” 18.4.4.2.6.5.

UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunder-

viser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i

13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtale-

forløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er med-

udvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til

3 bøger om stress.

PRIS Kr. 6.895 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens

bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld for-

plejning og kursusbevis.

TID OG STED København: Lørdag d. 28. maj, Kl. 10-17 og søndag

d. 29. maj kl. 9-16, 2016. Hauser Plads 32, 2., 1127 København K.

eller Århus: Onsdag d. 5. oktober kl. 10-17 og torsdag d. 6. oktober

kl. 9-16, 2016. Adresse oplyses senere.

TILMELDING Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Begrænset antal

pladser. Tilmeldingen er bindende.

KONTAKT Pernille Rasmussen, 2611 5021, pernille@growpeople.dk.

www.growpeople.dk.

”Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.” MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG

“Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.” LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG

- tværgående modul v/Marijke Marijnissen

Dynamisk Interpersonel Terapi er en ny behandlingsmetode til angst og depressi-on, som er udviklet af fremtrædende forskere i psykoterapi på Tavistock Clinic og Anna Freud Centre i London. Metoden er bygget op som en manualiseret kort-tidsbehandling og er meget velegnet til behandling af mild til moderat depression, social angst og generaliseret angst. På kurset får du en grundig introduktion til metoden i teori og praksis gennem teoretisk undervisning, gruppeøvelser og videomateriale.

Marijke Marijnissen er specialist og supervisor i psykoterapi. Endvidere er hun uddannet psykoanalytiker fra IPA, og er uddannet i Dynamisk Interpersonel Terapi i London, hvor hun er certificeret som supervisor og undervi-ser i DIT-metoden. Udover mange års klinisk virke har hun omfattende undervis-ningserfaring, er bestyrelsesformand for IPP-uddannelsen og stifter af DIT-Instituttet, der står for DIT-uddannelsen i Danmark.

Mandag og tirsdag d. 23. og 24. maj 2016 kl. 9-16 begge dage (12 timer ekskl. pauser). Morgenkaffe en halv time før kursusstart begge dage. Dansk Psykolog Forenings lokale 2A, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø

Max. 26 psykologer

Inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe begge dage: Medlemmer af DPSP: 2200 kr., ikke-medlemmer af DPSP: 2500 kr.

Senest d. 10. april 2016 via www.dpsp.dk.

Kurset søges godkendt under relevante specialistuddannelser.

Arrangør: DPSP-København v/Anne Vonger Kaas og Christina Helen Andersen (tlf:60627243, mail: christina.helen@andersen.mail.dk)

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP)

Seniortræf byder velkommen til årets 1. møde lørdag den 19. marts 2016 kl. 10.30-13.30. Mødet holdes vanen tro i Dansk Psykolog Forenings kantine, Stockholmsgade 27, København Ø. Annelene Kock Østergaard, cand.psych.aut. og privatpraktiserende psykolog vil komme ind på, hvordan hun som psykolog har integreret brug af musik og lyd i sit terapeutiske arbejde. Annelene har igennem sit mangeårige arbejde som psykolog - hun blev færdig med uddannelsen i 1994 - været optaget af at få sin interesse for psykologien og sin glæde ved musikken til at hænge sammen. ”Musikken kan nå ind der, hvor ord ikke længere slår til.”

Det har været, og er til dels stadig, noget af en proces at få de 2 sider, nemlig psykologien og det kreative arbejde med musik, til at hænge sammen og gå op i en højere enhed. Det har ikke altid været nogen nem rejse. Men det er til stadig-hed en spændende proces. Og en anderledes måde at arbejde på som psykolog. Se meget mere om foredraget på www.dp.dk/seniortraef

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag den 16. marts 2016.

Nina Koeller Anne O. Wilhelm-Hansen

46 | | nr. 02 | 2016

The Danish Society for ISTDP presents:

Healing Attachment Trauma with Short-term Dynamic Psychotherapy: The importance of accessing unconscious feelings early in the treatment

May 9 - 10, 2016, Copenhagen, Denmark

Presenter: Robert Neborsky, MD

We look forward to seeing you for two inspiring days!Coffee and Registration: 8.30-9.00. Presentation from 9am-5 pmLocation: Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV

www.istdp-danmark.dk

Insecure attachment and problems in the client’s life and therapy – How can the therapist help to resolve the problems? Clinical aspects and treatment outcome

At this conference, Dr. Neborsky will demonstrate the technique of

Attachment Based Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy

(AB-ISTDP), a form of therapy that relies heavily on the research

and method of Dr. Habib Davanloo, whose research on psychiatric

outpatients demonstrated how accessing unconscious affects

(“unlocking the unconscious”) early in the course of dynamic psy-

chotherapy accelerates and deepens the therapeutic process,

ensuring a favorable outcome. Dr. Davanloo also recognized the

importance of maintaining a secure attachment bond between the

client and therapist, similar to the bond between the child and the

caregiver, and its importance for the adult’s mental health.

Dr. Robert Neborsky will present video-filmed vignettes from

psychotherapy sessions (subtitled in English) of his adaptation of

Davanloo’s method, and demonstrate how the therapist can help

clients improve their adult attachment, from insecure states toward

secure forms of adult attachment.

RegistrationSend an email to Jeanne Isaksen at formand@istdp-danmark.dk

with your name and profession, and pay the fee to the Danish

Society for ISTPD’s bank account: 7160-1741862, IBAN:

DK4971600001741862, BIC/SWIFT: SYBKD22. Please remember

to state your full name when transferring the fee. Deadline for

registration April 1, 2016

About the speakerDR. ROBERT J. NEBORSKY, MD

Is a psychiatrist in private practice in

California, Clinical Professor of Psy-

chiatry at UCSD School of Medicine,

Honorary Clinical Professor of

Psychiatry at UCLA School of

Medicine, and President of Califor-

nia Society for ISTDP.

Dr. Neborsky has presented exten-

sively at international symposia, led

training groups in Europe, Canada,

and USA, and authored several

papers, books, and book chapters.

He is involved in research on the

interface between neuroscience, at-

tachment, and psychotherapy.

Fees incl lunchd.kr. 3.100,- (non-members)

d.kr. 2.700,- (members)

d.kr. 2.100,- (students)

2016 | nr. 02 | | 47

København,23.-25. maj

2016

DANSKPSYKOLOGFORENING

Underviser:Nike Brandt Paulsen (cand.psych., specialist og supervisor i psykote-rapi)

Har du faglig interesse for kulturel udveksling

og udvekslingsprocesser? Vil du kunne skabe

hensigtsmæssige interventioner i forbindelse

Kursets formål er at give dig forskningsbaseret vi-

den og indsigt fra den transkulturelle diskurs med

-

Du får bl.a. indsigt i, hvordan kulturbegrebet kan

forstås, og hvilken rolle kulturbegrebet spiller.

Processen rejser spørgsmålet om hhv. psykiske

forhold og psykologiske interventioners almen-

gyldighed - ikke blot som en del af grundforsk-

ningen, men som en væsentlig forudsætning for

praktisk professionel psykologisk intervention.

Læs mere om kurset

www.dp.dk/transkulturel-psykologi

KURSUS:

TRANSKULTUREL PSYKOLOGI

MEREVIDEN

nyesteaf den

Sarah DanielSidse Arnfred Nana Nørgaard

Hanne Edelmann MøllegårdMerete Boserup Nina Reinholt Ruth

Aharoni Nielsen

Dejligt, lyst praksislokale i stor velfungerende samarbejdspraksis udlejes.

- Her er velfungerende faciliteter og mulighed for gruppeforløb eller

kursuslokale udover eget lokale.

Brita@Collaitz.dk - www.Psykologcentret35.dk

48 | | nr. 02 | 2016

København,18.-19. april

2016

DANSKPSYKOLOGFORENING

Underviser: Thomas Harboe (cen-terleder, ph.d. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Det Samfunds-videnskabelige Fakultet, KU)

Kunne du tænke dig at blive en endnu bedre un-derviser, samt vil du udvikle dine pædagogiske

kompetencer strategisk?

og

gode råd til at planlægge, strukturere og gennemfø-

re undervisning.

Gennem eksempler og øvelser vil vi diskutere:

Hvad er en god underviser?

Hvordan forbereder man sig bedst til du un-

dervisningen?

Hvordan kan vanskelige undervisningssituati-

oner håndteres?

Du bliver desuden i stand til at anvende forskelli-

ge pædagogiske teknikker ift. at målrette kurset til

målgruppen samt lægge en strategi for, hvordan

du kan udvikle dine pædagogiske kompetencer.

Læs mere om kurset

www.dp.dk/undervisningspædagogik

KURSUS:

UNDERVISNINGSPÆDAGOGIK

MEREVIDEN

nyesteaf den

2016 | nr. 02 | | 49 Bliv sponsor på børnefonden.dk eller ring 70 22 12 11

Jeg har i en årrække været sponsor for

et barn i Afrika gennem BØRNEfonden,

og jeg har oplevet, hvor stor en forskel

jeg kan gøre i hendes liv. Som sponsor

er du med til at støtte en bæredygtig

udvikling, hvor unge i Afrika får mulighed

for at arbejde sig ud af fattigdom.

Foto: Tine Harden

Giv en ungen fremtidi Afrika

Giv et barn en barndom for 220 kr. om måneden

50 | | nr. 02 | 2016

Aarhus,9.-10. maj

2016

DANSKPSYKOLOGFORENING

KOM GODTI GANG MED

Underviser: Kit L. Jensen (cand.psy-ch., specialist i klinisk børnepsykologi og klinisk psykologi)

Vil du kunne tilbyde dine klienter at møde dem

online? Og vil du gerne nå ud til nye klienter

via internettet?

Med afsæt i den nyeste teoretiske og forsknings-

baserede viden om teknologiunderstøttede psy-

kologydelser går vi i dybden med teknologiske

muligheder, metoder, krisehåndtering, risikovur-

dering, etiske dilemmaer og datasikkerhed.

Formålet med kurset er, at du får kendskab til og

psykologisk forståelse for at møde den anden

online.

Du får blandt andet viden om, hvordan du kan

møde klienterne på en etisk og forsvarlig måde,

samt kompetencer til at vurdere klientens egnet-

hed for teknologi-/internetbaseret rådgivning og

terapi.

Læs mere om kurset

http://www.dp.dk/e-terapi

NYT KURSUS:

E-TERAPI

MEREVIDEN

nyesteaf den

Temadag

Antisocial personlighedsforstyrrelse sameksisterer ofte med stof- og alkoholmis-brug, men der er mangel på velundersøgte behandlingstilbud, der retter sig mod de vanskeligheder, som disse mennesker oplever i livet. Temadagen tager udgangspunktet i forskningsprojektet Ro på som blev gennem-ført af Birgitte Thylstrup og Morten Hesse, som havde som formål at teste effekten af at tilbyde borgere i ambulant misbrugsbehandling et psykoedukativt korttidsfor-løb om antisocial personlighedsforstyrrelse. Fokus på temadagen vil være på, hvordan man ved hjælp af arbejdsbogen kan arbejde med mennesker, der har sammenfaldende misbrugsproblemer og antisocial personlighedsforstyrrelse. På temadagen vil vi snakke om:

Baggrund for undersøgelsen - hvorfor der er brug for at udvikle og teste be-handling, der er særlig rettet mod mennesker med sammenfaldende misbrug antisocial personlighedsforstyrrelse Hvordan vi har arbejdet med det - hvordan selve undersøgelsen er foregået og de resultater, der er kommet ud af det Hvordan arbejdsbogen fungerer - hvordan den er bygget op og kan bruges.

Temadagen vil altså både bestå af oplæg og øvelser, samt diskussion og deling af vores og jeres erfaringer fra arbejdet med disse borgere.

9. marts 2016 i Dansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Birgitte Thylstrup og Morten Hesse. Begge psykolog, ph.d., Center for Rusmiddelforskning. Medlemmer af Sel-skab for Misbrugspsykologi. Arrangementet er gratis for medlemmer. Hvis man ønsker frokost, koster det 100 kr. og skal bestilles ved tilmelding. Bliv evt. medlem (pris 350 kr./år) på www.misbrugsnet.dk. 1. marts 2016.

Afholder

om stress og stresshåndtering ved Jeanett Bonnichsen lørdag den 21. maj 2016

Bodil Claesson, Louise Tønnes Hansen samt Dina Charleman.

Stress og trivsel er til stadighed et væsentligt fokus i vores virke som psykologer, både i forhold til egen arbejdsdag, men også i forhold til vores klienter. Der foregår en del forskning på feltet – sammenhæng mellem stress og trivsel – en forskning, der inkluderer multiple årsagssammenhænge, som alle er interes-sante at dykke nærmere ind i. Dagens oplæg vil have sit største fokus på sammenhængen til kroppen, nervesy-stemet og hvordan vi kan støtte en balancering gennem denne viden.

Jeanett er aut. cand.pæd.psych. og direktør i Center for Stress og Trivsel. Jeanett startede CfS op for 18 år siden og har i alle årene koncentreret sit virke om foredrag, behandling og konsulentvirksomhed inden for emnerne stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø. Jeanett er både SE-practitioner og NARM-uddannet.

Kl. 10-12 Generalforsamling, kl. 12-13 Frokost og kl. 13-16 Foredrag. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, lokale 2A+B, 2100 Kbh Ø.

I alt 6 timer Arrangementet er gratis for medlemmer af selskabet. Prisen er 250 kr. for

gæster og ½ pris for gæster, der er pensionister, studerende eller arbejdsledige Senest den 14. maj 2016 til

anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til konto nr. 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank, hvis du er gæst. Ved tilmelding angiv, hvad du gerne vil deltage i, om du spiser frokost, dit navn samt ’generalforsamling’.

2016 | nr. 02 | | 51

BOGHOLDERI & REGNSKABSHJÆLPBrug din tid på det du er god til...

Fast lav pris med alt inkluderet Forståelse for drift af egen virksomhed/klinik Gennemskuelige vilkår Månedlige regnskabsoversigter Telefonisk support

Få et tilbud på bogføring eller en ufor-pligtende samtale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

� 23 27 21 24 � Thomas.Aaberg@FinansConsult.dk

www.fi nansconsult.dk

Mandag den 30. maj kl. 10.00-17.00 og tirsdag den 31. maj 2016 kl. 9.00-16.00

Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.

Kursets målgruppe er psykologer, der kun i begrænset omfang arbejder med organisationspsykologiske analyse- og interventionsformer.

: 1.200 kr. for deltagelse inklusiv moms for selskabets medlemmer og 1.500 kr. inkl. moms for ikke-medlemmer.

Foregår efter først-til-mølle princippet. Send en mail til bfps@outlook.dk med følgende oplysninger: Navn, medlemsnr. i DP, mobilnummer, e-mailadresse samt evt. arbejdssted. Hvis en offentlig arbejdsgiver skal betale via elektronisk fakturering oplyses: EAN-nr., arbejdspladsens navn og adresse samt kontaktperson. Ellers overføres betalingen til selskabets konto i Lån og Spar Bank, registreringsnr. 0400 kontonr. 4012580946.

Professor Assen Alladin fra Canada underviser i en evidens-baseret tilgang, som kombinerer CBT med hypnose,

mindfulness og psykodynamisk terapi

9.-10. april 2016 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Som noget helt nyt tilbyder PSKH efter aftale med professor Assen Aladdin en avanceret workshop på videregående niveau, uden krav om hypnosefærdighe-der. Det vil sige, at alle med erfaringer inden for CBT, mindfulness, psykodyna-misk terapi og selvfølgelig hypnose kan deltage.

Giver en oversigt over de angstlidelser i DSM-5 (2013), som omfatter separati-onsangst, selektiv mutisme, specifik fobi, social angst, panikangst, agorafobi, og generaliseret angst. Beskriver en omfattende integrativ model for forståelse angsttilstande. Skitserer en omfattende psykoterapeutisk tilgang til behandling af angst base-ret på denne model, som kombinerer CBT med hypnose, mindfulness og psykodynamisk terapi. Beskriver den enkelte evidensbaserede terapeutiske teknik i detaljer, illustreret ved casestudier og live demonstrationer. Diskuterer strategier til at fjerne blokeringer, som for eksempel, hvordan man kan opbygge og støtte klientens tillid til at tolerere eksponering in vivo terapi, frem for at undgå den.

Deltagerne vil lære forskellige kognitive- , hypnose-, mindfulness-, og psykodyna-miske teknikker, som deltagerne let kan integrere i deres kliniske praksis.

http://www.klinisk-hypnose.org/index.php/kurser/kurser-i-k%C3%B8benhavn/en-samlet-tilgang-til-den-psykologiske-behandling-af-angstlidelser-detail

GENERALFORSAMLING OG FOREDRAG

v/ph.d. Sebastian Simonsen: Personlighedsforstyrrelser i ICD-11 Onsdag d. 16. marts 2016 i Odense

Sted: Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37, 5000 Odense C. Program: Kl. 17.00-18.15: Generalforsamling. Se yderligere oplysninger på foreningens hjemmeside www.dpsp.dk. Bemærk, at der tidligere er blevet indkaldt til generalforsamling i selskabets vinterbrev.

Kl. 18.15-19.45: Foredrag ved Sebastian Simonsen ph.d.: Personlighedsforstyr-relser i ICD 11. Tilmelding nødvendig på generalforsamling@dpsp.dk. Teori og forskning bag den nye definition på personlighedsforstyrrelse. I ICD 11 lægges op til dramatiske ændringer af klassifikationen, som får vidtrækkende konsekvenser for både diagnostik og forskning i personlighedsforstyrrelser. Vil det også påvirke den psykoterapeutiske behandling? Ph.d. Sebastian Simonsen er tilknyttet psykiatrisk Center Stolpegaard og arbejder til daglig med behandling og forskning i personlighedsforstyrrelser. SS er formand for DPs ICD-11 arbejdsgruppe for personlighedsforstyrrelser, ligesom han har været med i en række andre nationale og internationale udvalg og komiteer vedrørende psykoterapi og personlighedsforstyrrelser. Han er forfatter til flere artikler om emnet. Kl. 19.45-Middag: Tilmelding nødvendig på generalforsamling@dpsp.dk. Ved tilmelding: Angiv venligst, om du deltager i foredrag, middag eller begge dele. Du vil så modtage en bekræftelse. Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer til denne særlige aften.

Arrangør: DPSP v/ Malene Hinrichsen, Henriette Rønhof Sloth, Finn Korsaa & Klaus Pedersen

52 | | nr. 02 | 2016

DANSKPSYKOLOGFORENING

Er du nysgerrig på grupper, gruppers udvikling

i organisationer, samarbejde i grupper, gruppe-

dynamik, teamledelse og intergrupperelationer?

www.dp.dk/med-gruppen-i-fokus

NYT, LÆNGERE KURSUSFORLØB::

MERE

2016 | nr. 02 | | 53

Genopslag: Psykologer til Center for Alkohol- og Stofbehandling Psykolog til udrednings- og behandlingsopgaver i Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) i Roskilde Kommune.

CAS søger til snarest tiltrædelse 2 psykologer, der sammen med kolleger skal varetage udredning og behandling af borgere med afhængighed af alkohol og stoffer, samt evt. tilbud til pårørende.

Begge stillinger er 37 timer ugentligt, færre timer kan eventuelt forhandles.

Ansøgningsfrist mandag den 29. februar 2016, kl.12.00.Læs hele stillingsopslaget og søg jobbet på Roskilde Kommunes hjemmeside www.roskilde.dk/job.

www.roskilde.dk/job

N. Kochs Skole i Århus søger psykolog til Åben Rådgivning.På N. Kochs Skole har vi gennem snart 20 år haft en uafhængig

rådgivende psykolog ansat i en deltidsstilling. Der er tale om

rådgivning uden forbindelse til PPR.

Skolen prioriterer at have et psykologisk tilbud til børn, forældre

og medarbejdere, hvor der gives mulighed for at tale om sine

problemer. Man henvises ikke til Åben Rådgivning, men opsøger

rådgivningen på eget initiativ.

Erfaring med rådgivning af børn og unge vil være en fordel.

Stillingen udgør 20%-25% af et årsværk. Arbejdstiden kan

aftales nærmere, men vil fortrinsvis ligge i skoleugerne.

Løn udbetales efter vilkår svarende til overenskomst mellem

AC og Dansk Psykolog Forening.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Se mere om N. Kochs Skole på www.kochs.dk eller kom forbi

og besøg os.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt skoleleder

Lisbeth Qvortrup på 2622 3133.

Ansøgningsfrist 1. marts

Ansøgning mailes i én samlet PDF-fil til kochs@kochs.dk.

Der afholdes ansættelsessamtaler 9. marts og 16. marts.

Århus,7.-8. april

2016

DANSKPSYKOLOGFORENING

Underviser:Louise Svendsen (autoriseret psyko-log og specialist i psykotraumatologi og klinisk børnepsykologi. Privat-praktiserende)

Hvordan kender man forskel på patologiske og normale sorgreaktioner? Hvornår er det krise, og

hvornår er det sorg?

På kurset får du viden om kriser og sorg hos børn

på introducerende niveau. Med udgangspunkt i er-

farings- og forskningsbaseret viden gør kurset dig

klogere på reaktioner hos børn f.eks. efter ekstraor-

dinære hændelser eller pludseligt opståede livsfor-

andringer.

Et af temaerne er eksempelvis barnets psykiske

og fysiologiske reaktioner på en krise med særlig

vægt på nervesystemet.

ne

mellem sorg og krise. Du bliver i stand til at vur-

dere, hvornår der skal professionel hjælp til og

hvilken indsats, der er behov for. Desuden vil du

kunne skelne nellem interventionsniveauer og de

mest udbredte interventionsformer.

Læs mere om kurset

www.dp.dk/sorg-og-krise-hos-born

KURSUS:

SORG OG KRISE HOS BØRN

MEREVIDEN

nyesteaf den

54 | | nr. 02 | 2016

www.naestved.dk/job

PsykologBrænder du for at hjælpe børn og unge udsat for vold eller seksuelle overgreb?

Børnehus Sjælland søger hurtigst muligt psy-kolog til krisehåndteringsopgaver og udredning i forhold til videre behandling, af børn og unge fra hele Region Sjælland.

Vil du vide mere Se det fulde opslag på naestved.dk/job.

Du er også velkommen til at kontakte Kim Risom Rasmussen, leder af Børnehus Sjælland på tlf. 2545 0986 for at høre mere.

Ansøgningsfrist søndag den 6. marts 2016.

Innovativ og beslutningsdygtig leder til Region Midtjyllands Specialområde

Udviklings hæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD søger en nytænkende områdeleder med evner for strategi, markedsføring og salg. Du skal sammen med den faglige leder medvirke til at skabe retning, mening og engagement for de 350 medarbejdere, der er fordelt på 6 afdelinger spredt rundt i hele regionen.

Se hele stillingsopslaget på www.midtjob.dk

Ansøgningsfrist: 25. februar 2016.

Tiltrædelse 1. maj 2016

et arbejde med hjerne og hjerte midtjob

.dk

Psykoterapeutisk fagnævn har en række opgaver: Fagnævnet vurderer specialistansøgninger og super-visoransøgninger fra medlemmer, der søger godken-delse inden for det psykoterapeutiske speciale. Fagnævnet bedømmer uddannelsesansøgninger og kursusansøgninger fra kursusudbydere som gerne vil have deres uddannelser og kurser godkendt til brug for specialistuddannelsen i Psykoterapi. Fagnævnet medvirker til at ajourføre den psykotera-peutiske specialistuddannelse i samarbejde med Spe-cialistuddannelsesudvalget. Fagnævnet består af 6 medlemmer som for hovedpar-tens vedkommende skal være specialister i Psykotera-pi. Fagnævnet mødes 8 gange årlige og arbejder derud-over løbende med sagsbehandling i samarbejde med foreningens sekretariat. Fagnævnsarbejdet honoreres med 12.500,- kr. årligt. Transportudgifter og forplejning dækkes. Medlemsindflydelse, faglige diskussioner og hygge-ligt samvær kendetegner i øvrigt arbejdet i fagnævnet. Kommende fagnævnsmedlemmer forventes at have indgående teoretisk og metodisk kendskab til én eller flere af følgende referencerammer:

Eksistentiel/humanistisk Kognitiv/adfærdsterapeutisk Psykodynamisk/psykoanalytisk Systemisk/strukturel

Ansøgning bedes vedlagt CV. Ansøgning bedes sendt hurtigst muligt og senest 29. februar 2016 kl. 12. Ansøgning sendes som mail til fagnævnets sekretær Brita Lauritzen bla@dp.dk.

Scleroseforeningen søger psykolog til region Fyn, 13 t. Er du interesseret i at arbejde indenfor det sundhedspsykologi-ske felt er der en ledig stilling som psykolog for Scleroseforenin-gen gennemsnitligt 13 timer om ugen. Vi forventer at du kan lide at arbejde selvstændigt og alligevel være forankret i et dyna-misk miljø med scleroseforeningens andre psykologer.

Arbejdet er primært samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Scleroseforeningen har flere psykologer ansat, som hver dækker deres område. Det område du skal dække er kommunerne på Fyn. Der vil kun i mindre omfang blive tale om hjemmebesøg.

Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2016 eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver er • Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende• Tilrettelæggelse og afholdelse af kurser og undervisning

for mennesker med sclerose og deres pårørende• Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen

i det pågældende område• Samarbejde med Scleroseforeningens andre medarbejdere

som f.eks socialrådgivere, journalister mm• Undervise/supervisere personale, der arbejder med

mennesker med sclerose

Vi forventer, at du• Har klinisk erfaring/ interesse for det sundhedspsyko-

logiske område• Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlings-

tilbud til mennesker med sclerose og pårørende.• Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision• Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde

selvstændigt • Er indstillet på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, da der

ind i mellem vil være tale om aften og weekendarbejde

Vi tilbyder• Et fagligt og personligt udviklende arbejde.• Deltagelse i et tværfagligt team på 13 psykologer på landsplan.• Tilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen• Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner

og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist er d. 03.03.2016 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Mette Harpsøe Nielsen tlf. 36 46 36 46.Ansøgning sendes på mail til job@scleroseforeningen.dk eller til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby, att. Mette Harpsøe Nielsen, ledende psykolog.

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og information – samt drift af to specialiserede rehabilite-ringshospitaler i Haslev og Ry, samt et feriecenter Dronningens Ferieby i Grenaa. Se også: www.scleroseforeningen.dk.

Center for Familieudvikling søger 3 psykologer Er du en garvet psykolog med ledererfaring?

Center for Familieudvikling (CFF) i København søger

en ny leder til centrets skilsmisseafdeling.

Vi er på udkig efter en erfaren psykolog, der har

en baggrund som leder og stor viden på familie-

og børneområdet. Tiltrædelse 1. april 2016 eller

snarest muligt derefter. Læs mere om stillingen

på www.familieudvikling.dk

Faglig stærk psykolog søges til arbejdet med skilsmissefamilier

Center for Familieudvikling (CFF) i København

søger en psykolog til centrets skilsmisseafdeling.

Har du lyst til at være med til at udvikle hjælpen

til skilsmissefamilier, og har du solid erfaring med

familie- og pararbejde, kan det være dig, vi søger.

Tiltrædelse 1.maj 2016 eller snarest muligt derefter.

Læs mere om stillingen på www.familieudvikling.dk

Er du en engageret og erfaren psykolog med speciale i behandling af angst og depression?

Psykiatri og Eksistens-afdelingen i Center for

Familieudvikling søger erfaren psykolog med

baggrund og interesse for at arbejde med

udstationerede danskere og videreudvikling af

denne specialfunktion. Derudover vil kendskab

til eksistentielle og trosmæssige problematikker

hos klienter blive vægtet højt.

Fast stilling på 32-37 timer ugentlig med tiltrædelse

1.maj 2016. Læs mere om stillingen på

www.psykiatri-eksistens.dk

2016 | nr. 02 | | 55

Screening og diagnosticering af ASF

Autism Diagnostic Observation Schedule-2 er 2.

udgave af det strukturerede observationsmateriale,

som er “Golden standard” for udredning af autis-

mespektrumforstyrrelse. Materialet er udvidet, så

det kan anvendes fra 1 1/2 år, og revideret i forhold til

de dianostiske kriterier.

Vejledningen til ADOS-2 er oversat af Lennart Peder-

sen, Mette Kyung og Jente Andresen, og alle materi-

aler foreligger på dansk.

Autism Diagnostic Interview-Revised er en diagno-

stisk interviewprotokol, der gennemføres med foræl-

dre eller andre pårørende til en person under udred-

ning for autismespektrumforstyrrelse. Protokollen

kan supplere ADOS-2 i forbindelse med udredning.

Skemaerne i testen er oversat til dansk og bearbej-

det af Lennart Pedersen, der også har forfattet Sup-

plement til dansk udgave af ADI-R.

Social Communication Questionnaire er et spør-

geskema til screening for autismespektrumforstyr-

relse. Spørgeskemaet kan udfyldes af forældre eller

andre pårørende til personen på ti minutter og opgø-

res på fem minutter. SCQ kan anvendes forudgående

for den mere tidskrævende interviewprotokol ADI-R.

Skemaerne i testen er oversat til dansk og bearbej-

det af Lennart Pedersen.

Center for Autisme udbyder løbende kurser i test og

udredning af autismespektrumforstyrrelse, herunder

i ADOS-2, i det nye Modul 5 til småbørn mv.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

E-mail info@hogrefe.dk

www.hogrefe.dk

ADOS-2, ADI-R og SCQ af Catherine Lord, Michael Rutter et al.