© Videnscenter Gennembrud 2009 · •Kurt og Jette udarbejder en kort vejledning i udfyldelse og håndtering af arket •Lone udarbejder forslag til hvordan vi kan indhente medicinanamnese,

1

1© Videnscenter Gennembrud 2009

Forbedringsmodellen(”Model for Improvement” IHI)

Hvornår ved vi, at en forandring er

en forbedring?

Hvilke forandringer kan iværksættes

for at skabe forbedringer?

Hvad ønsker vi at opnå?

Test og lTest og lææringring

PlanPlan

DoDoStudyStudy

ActAct

MMååll

MMåålingerlinger

Pakkerne Pakkerne

i Operation Lifei Operation Life

Forbedrings-modellen


ACT: Handle

• Hvilke justeringerer nødvendige?

• Næste PDSA cirkel?

PLAN: Planlægge

• Formål• Hypotese• Hvem, hvad, hvor, hvornår ?• Plan for vurdering af test

STUDY: Vurdere

• Analyse af data• Sammenligne data med forventninger• Sammenfatteerfaringer

DO: Afprøve

• Gennemføre testen• Dokumentere testen(også problemer oguforudsete hændelser)

• Hvad skete der?

PDSA-CIRKLENStart


ACT: Handle•Kurt og Jette retter anamnese-arket til i morgen•Kurt og Jette udarbejder en kort vejledning i udfyldelse og håndtering af arket•Lone udarbejder forslag til hvordan vi kan indhente medicinanamnese, hvis pt. er bevidstløs eller ikke kan samarbejde•Ny indlæggende læge tester det nye skema og introduktion på to nyindlagte patienter næste onsdag.

•Ny indlæggende læge, Jette og Kurt evaluerer jvf. PLAN.

• Lone forbereder skema til medicinafstemning (ny PDSA)

PLAN: Planlægge

• Formål: At udarbejde et redskab til indhentning af medicinanamnese.• Hypotese: At et standardiseret redskab til indhentning af medicinanamnese muliggør en sikker medicinstatus.•Hvem, hvad, hvor, hvornår: Jette og Kurt udarbejder et udkast til et skema, der testes af indlæggende læge ved 1. indlæggelse på onsdag d. 27 maj. •Plan for vurdering af test: skemaet evalueres individuelt af Jette, Kurt og indlæggende læge (skriftligt – tidsforbrug, overlap, mangler og forstålighed). På teammødet d. juni evalueres testen fælles i teamet.

STUDY: Vurdere

•Anamnese-ark i sig selv vil kunne fungere godt med små justeringer. Det fungerer godt som huskeseddel og tager kort tid at arbejde med. Vi fortsætter med at udvikle og afprøve det

•Vi ved ikke hvordan arket fungerer i forhold til medicinafstemningen.

• Vi skal teste skemaets anvendelighed i forhold til medicinafstemningen (beskrives i ny PDSA)

DO: Afprøve• Individuel evaluering: Indlæggende læge vurderer

•At skemaet er overskueligt, punkterne relevante og nogenlunde dækkende (Der mangler et punkt vedr. ”cave”)

•Punkt tre og fem overlapper (det ene kan udelades)

•Der mangler et spm. vedr. hvor/hos hvem man har indhentet informationer

•Det er uklart hvordan man gør, hvis pt. er bevidstløs eller ikke kan samarbejde.

•Det tager ikke så lang tid at udfylde selve skemaet. I samarbejde med patienten tog det 9 min.

•Det er uklart hvor skemaet skal lægges efter udfyldelse

Eksempel: Udvikling

af anamnese-ark Start


PDSA-test

DATA

Små-skala test (“1” personale/patient)

Opfølgende test (mere personale/flere patienter)

Stor-skala test (alt personale/alle patienter)

Implementering af forandringstiltaget

A P

S D

Øget kvalitet i praksis

A P

S D

A P

S D

A P

S D

2


October sky


Anbefalinger

� Begynd med små-skala test ”1” – dvs. fåpersonaler og/eller patienter

� Start med enkle tiltag der er lette og hurtige at afprøve

� Inddrag løbende nye aspekter, arbejdsgange, mv. i afprøvningen af et forandringstiltag

� Inddrag nye personer i afprøvningen (strategi frem for tilfældighed)

� Gå ikke i planlægnings-fælden!


Opgaven nu

1. Planlæg Jeres første PDSA-test for • Det forandringstiltag I skal i gang med

2. Udfyld arbejdspapiret ”PDSA-test” – dvs. til og med feltet ”PLAN: Planlægning”

Benyt arbejdspapiret

”PDSA-test”


Mål for implementering

� Formuler mål for implementering af de(n) kliniske pakke(r) på jeres afsnit

� Brug evt. arbejdspapiret ”mål”

3


Ledernes rolle

� Giv anerkendelse og opmærksomhed gennem

hele processen

� Efterspørg data (Spørg: ”hvordan ved vi..?”)

� Analyser data (Spørg: ”hvorfor..?”)

� Følg op på resultaterne

� Giv aktivt følgerskab (”Gå forrest, bagerst og

ved siden af”)


Referencer

� Gør lokal viden til national handling. Nyhedsbrevet Danske Regioner. Nr. 14. 20. august 2008. s.2. www.regioner.dk

� The Breakthrough Series (2003). IHI’s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. IHI Innovation Series white paper. Boston: Institute for Healthcare Improvement. (Available on www.IHI.org)

� Ovretveit et al. (2002). Quality collaboratives: lessons from research. Quality & Safety in Health Care, 11(4), 345-51. http://qshc.bmj.com/cgi/content/full/11/4/345

� Schouten et. al. (2008). Evidence for the impact of quality improvement collaboratives: systematic review. BMJ.Published online 24 Jun 2008. http://www.bmj.com/cgi/reprint/bmj.39570.749884.BEv1

� Solveig Gram Jensen (2005). Ny metode bygger bro fra forskning til praksis. Mandag Morgen. Nr. 15. aug. s. 10-14

� Reinertsen, Bisognano & Pugh (2008). Seven Leadership Leverage Points for Organization-Level. Improvement in Health Care (Second Edition). Cambridge, Massachusetts: Institute for Healthcare Improvement; (Available on www.IHI.org)

� Glassou & Tilsted (2007). Tvang i psykiatrien - undersøgelse af resurseforbrug ved deltagelse i gennembrudsprojekt. Ugeskrift for læger. Årg. 169, nr. 22

� Rogers 2003. Diffusion of innovations. 5. edition. Free Press

� www.Videnscentergennembrud.rm.dk� Rasmus Ankersen (2008), Leder DNA

� Steffen Hogg Christensen m.fl (2008) Lægemiddelkontinuitet over sektorgrænser for ældre medicinske patienter”

11 ▪▪▪▪ www.regionmidtjylland.dkKvalitet og Udvikling - Hospitalsenheden Vest

Holde fast og tackle nye udfordringer

MEM giver nye udfordringer:� P.N medicin bliver ikke seponeret� Receptudskrivelsesproblem� Medicin efter skema

Hvor meget chokolade mon vi kan tåle???


Iværksætterne

De visionære

Pragmatikerne

De konservative

Skeptikerne

Rogers (1995)

Hvordan reagerer vi ved forandringer af praksis?

EntusiasmeEr stærkt knyttet

til ”sagen”

Tænker fremadRisikovillige

Motiveres af de fremtidige muligheder

Ønsker beviser og tydelige gevinsterVil se hele systemet i action på én gang og

med et positivt resultatHåndterer risici

Motiveres af at læse aktuelle problemer

Vil se simple forbedringer, der virker

Relativt pessimistiske Afventende i forhold til

at tage risici Er ikke mulige at engagere aktuelt

Har muligvis andre

prioriteringer

1

Arbejde i de lokale afsnitHvad vil vi gå hjem og gøre, og hvordan vil vi gøre det og hvornår?

Temadag I gang med medicinafsteming

Hospitalsenheden Vest4. februar 2009


Opgaven nu

1. Planlæg Jeres første PDSA-test for • Det forandringstiltag I skal i gang med

2. Udfyld arbejdspapiret ”PDSA-test” – dvs. til og med feltet ”PLAN: Planlægning”

Benyt arbejdspapiret

”PDSA-test”


Mål for implementering

� Formuler mål for implementering af de(n) kliniske pakke(r) på jeres afsnit

� Brug evt. arbejdspapiret ”mål”

Arbejdspapir: Mål

© Videnscenter Gennembrud, Center for Kvalitetsudvikling, 2009

MÅL

Resultatmål 1:

Resultatmål 2:

Resultatmål 3:

Resultatmål 4:

Resultatmål 5:

Resultatmål 6:

En rigtig god fremgangsmåde er, at man altid beskriver sine mål som SMART mål

• Specifik • Målbart • Ambitiøst • Realistisk • Tidsbestemt

1

Erfaringsudveksling om gennemført kortlægning

af egen praksis

Temadag Hospitalsenheden Vest

4. februar 2009

Compliance på medicinafstemning

3 ▪ www.regionmidtjylland.dkKvalitet og Udvikling - Hospitalsenheden Vest

Medicinsk afd M1


Medicinsk afd. M2

2


Medicinske afd. M3


Medicinsk afd. M4


Medicinsk afd. MVA


Urinvejskirurgisk

3


Neurologisk 1


Neurologisk 2


Neurologisk 3


Ortopædkirurgisk afd. O

4


Øre Næse Hals afd.


Øjen afd.


Gynækologisk afd. H2


Medicinsk afd. AMA

5


Medicinsk afd. B1


Medicinsk afd. B3


Medicinsk afd. B4


Medicinsk afd. B5

6


Medicinsk afd. Ringkøbing


Ortopædkirurgisk afd. T1


Kirurgisk afd.

09-02-18

1

Operation Life –medicinafstemning

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

4. februar 2009 2www.operationlife.dk

Implementering er en udfordring…..

� Det tager i gennemsnit 17 år før evidensbaseret medicin er implementeret i klinikken1,.

� Forbedringer som gennemføres i en afdeling eller organisation udbredes kun langsomt til andre afdelinger – ”islands of excelence” 2,3.

1. Balas EA & Boren SA. Managing Clinical Knowledge for Health Care Improvement. Yearbook for Medical Informatics 2000

2. McCannon CJ, Schall MW, Calkins DR, Nazem AG. Saving 100000 lives in US hosipitals. BMJ 2006;332:1328-20

3. Juhl. E. Rundrejser i det danske sundhedsvæsen. 2007


Internationale inspirationskilder

� 100,000 Lives Campaign (USA):� Mål

� Red 100.000 liv på 18 måneder� Mindst 2000 hospitaler tilmeldt

� Status 14. juni 2006� 122.300 dødsfald forebygget� Flere end 3100 hospitaler tilmeldt� 78% af akutte sengepladser

� Tilsvarende kampagner i UK og Canada� Safer Patients Initiative (UK)� Safer Healthcare Now (Ca)


Medicinafstemning – hvorfor?

� 35% af alle utilsigtet hændelser rapporteret i DPSD 2007 omhandler medicinering

� 5,6% af patienter oplever medicineringsfejl under indlæggelse.

� Manglende eller mangelfulde medicinoplysninger ved 30-70% af indlæggelser.

� Manglende eller mangelfuldt medicinoplysning i epikriser ved 15-80% af udskrivelser.

� Kliniske betydende uoverensstemmelser mellem hvad læge tror patienten tager og hvad patienten oplyser ved 40% af indlæggelser og 18 % af udskrivelser.

09-02-18

2


Medicinafstemning

� Formål:

� At sikre at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

� Hvad er medicinafstemning?

� Medicinafstemning er en struktureret procedure, hvor medicinanamnese og medicinordination afstemmes med hinanden for at sikre, at der ikke utilsigtet er seponeret eller ordineret lægemidler uden indikation.


Medicinafstemning …..

� Sikrer at der ikke utilsigtet er ordineret eller seponeret lægemidler uden indikation.

� Sikrer opfølgning på hvorvidt et lægemiddel, som er midlertidig seponeret under indlæggelsen, skal genordineres ved overflytning eller udskrivelse.

� Forebygger ordination af et præparat, der svarer til et, som patienten allerede tager pga. forvirring mellem generiske præparatnavne eller lægemidler med samme virkning.

� Forebygger manglende ordinationer under indlæggelse af et lægemiddel, som patienten tager hjemme.

� Forebygger ordinationer med forkert dosering


Hvad bør vi gøre …. Bekendtgørelse om lægers patientjournaler

� Oplysninger i forbindelse med konkrete patientkontakter:

� Årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie og nuværende tilstand og oplysninger om aktuel behandlingog status ved indlæggelse og udskrivning.

� Indikation for undersøgelsen/behandlingen, f.eks. ved operative indgreb, lægemiddelordinationer, blodtransfusioner m.v.

� Ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed de skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed, og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre), herunder oplysning om navnet på den ordinerende læge, tandlæge eller jordemoder, og hvordan ordinationen er foretaget.

www.sst.dk


Hvor kan det gå galt ?

09-02-18

3


Hvor kan det gå galt ?


37%Andel patienter som har modtaget alle elementer

58%6. Afstemning mellem anamnese og epikrise

68%5. Afstemning mellem seneste ordination og epikrise

62%4. Afstemning mellem pt’s medicinliste og epikrise

66%3. Medicinordination i epikrise

66%2. Seneste ordination

73%1. Medicinanamnese i journal

ComplianceMedicinafstemning September 2008 (N=961)

Vi gør det ikke godt nok …..


Elementer der måles på i medicinafstemningspakken*

� Tilstedeværelse af medicinanamnese ved indlæggelsen.

� Tilstedeværelse af seneste medicinordination under indlæggelsen.

� Tilstedeværelse af medicinordination i epikise.� Medicinafstemning mellem patientens medicinliste og epikrise.

� Medicinafstemning mellem seneste ordination og epikrise.

� Medicinafstemning mellem medicinanamnese ved indlæggelsen og medicinordinationen i epikrise.

*hvis et element er ikke-relevant f.eks. når en proces foregår elektronisk tæller det som opfyldt.4. februar 2009 12www.operationlife.dk

Hvad kan man se i databasen ?

09-02-18

4


Hvor lang tid ta’r det?

� Medicinanamnese ved indlæggelse 1 minut pr

lægemiddel

� Indtastning af information i EPM 1 minut pr

lægemiddel

� Afstemning ved udskrivelse 2 minutter pr lægemiddel

Medicinafstemning. Erfaring fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital 2007 – 2008.


Tips og tricks


Fremover skal vi …. DDKM

� Standard 2.9.4 MEDICINAFSTEMNING� Institutionen anvender medicinafstemning ved indlæggelse, ambulante forløb, udskrivelse og overflytning af indlagte patienter.

�

Documents

© Videnscenter Gennembrud 2009 · •Kurt og Jette udarbejder en kort vejledning i udfyldelse og håndtering af arket •Lone udarbejder forslag til hvordan vi kan indhente medicinanamnese,