ringsted.dk · Web viewSkole og familiehuset udarbejder virksomhedsplan inden udgangen af 2012, hvori alle kerneopgaver naturligvis er beskrevet, med særligt fokus på, at familien

Bilag 2

Specielle bemærkninger til budgetforslag for 2013

2

Indholdsfortegnelse budgetbemærkninger 2013

Økonomiudvalget – Ledelse og Personale...........................................................................................6Beskrivelse af fagområdet................................................................................................................6Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner..........................................................................7Noter til budgettet – Ledelse og Personale.......................................................................................7

Økonomiudvalget - Brandvæsnet.........................................................................................................9Beskrivelse af fagområdet................................................................................................................9Udviklingstendenser.........................................................................................................................9Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................10Noter til budgettet – Redningsberedskabet....................................................................................10Udviklingstendenser.......................................................................................................................11Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................11Noter til budgettet – Erhverv og Turisme......................................................................................12

Økonomiudvalget – Borger- og brugerinddragelse............................................................................13Udviklingstendenser.......................................................................................................................13Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................13Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................15Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................15Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................16Noter til budgettet – Skoler og dagtilbud.......................................................................................18

Børne- og Undervisningsudvalget – Børn og Familie........................................................................20Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................20Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................20Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................21Noter til budgettet – Børn- og familie............................................................................................21

Kultur- og Trivselsudvalget - Kultur og Fritid...................................................................................23Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................23Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................23Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................24

Kultur- og Trivselsudvalget – Fritid og Sundhed...............................................................................25Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................25Udviklingstendenser og udfordringer.............................................................................................25Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................25Noter til budgettet – Fritid og Sundhed..........................................................................................25

Klima- og Miljøudvalget – Natur og miljø........................................................................................27

3

Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................27Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................27Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................28Noter til budgettet – Natur og Miljø...............................................................................................28

Klima- og Miljøudvalget – det kommunale vej- og stinet, grønne områder, Kollektiv trafik og Trafiksikkerhed..................................................................................................................................29

Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................29Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................29Noter til budgettet – Trafik, vej og Park........................................................................................30

Klima- og Miljøudvalget – Renovation..............................................................................................31Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................31Noter til budgettet – Renovation....................................................................................................31

Plan- og Boligudvalget – Plan- og Bygningsafdelingen....................................................................31Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................31Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................31Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................32Noter til budgettet – Plan og Bygningsafdelingen.........................................................................32

Plan- og Boligudvalget – Ejendomme................................................................................................32Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................32Udviklingstendenser og udfordringer inden for området...............................................................33Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................33Noter til budgettet – Ejendomme...................................................................................................33

Socialudvalget - Sundhed...................................................................................................................34Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................34Udviklingstendenser og udfordringer inden for Sundhed..............................................................34Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................35Noter til budgettet – Sundhed.........................................................................................................36

Socialudvalget – Social og psykiatri..................................................................................................37Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................37Udviklingstendenser.......................................................................................................................37Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................37Noter til budgettet - Social og psykiatri.........................................................................................39

Ældreudvalget - Ældreliv...................................................................................................................41Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................41Udviklingstendenser.......................................................................................................................41Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................42

4

Noter til budgettet – Ældreudvalget...............................................................................................43Arbejdsmarkedsudvalget – Beskæftigelse..........................................................................................46

Beskrivelse af fagområdet..............................................................................................................46Udviklingstendenser og udfordringer inden for beskæftigelsesområdet........................................46Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner........................................................................47Noter til budgettet – beskæftigelse.................................................................................................49Noter til budgettet – Unge..............................................................................................................51

5

Økonomiudvalget – Ledelse og Personale

Beskrivelse af fagområdetBudgetterne er opdelt i udvalgs- og institutionsbevillinger. Der er 9 udvalgsbevillinger.

Økonomiudvalgets rådighedskonto dækker hovedsagligt udgifterne til aviser til politikere, kontingent til kommunale sammenslutninger, samt tilskud til de lokale aktionsgrupper (LAG).

Den politiske organisation dækker udgifterne til vederlag til politikerne, udgifter i forbindelse med valg, samt udgifter i forbindelse med diverse råd og nævn.

Pensioner dækker kommunens udgifter til tjenestemandspensioner. Revision dækker udgifterne til både lovpligtig basis-revision, samt tilkøbte

revisionsopgaver. Diverse vederlag for opkrævning af attester er en indtægtsbevilling, som dækker

kommunens indtægter i forbindelse med udstedelse af diverse attester så som f.eks. sundhedskort.

Administrationsudgifter overført fra forsyningsvirksomhederne er en indtægtsbevilling, som skal dække de indtægter som kommunen opkræver fra Renovationen.

Lægeerklæringer er en udgiftsbevilling til udgifter i forbindelse med indhentelse af lægeerklæringer i Børne- og familieafdelingen, Ungeenheden og jobcentret.

Forsikringer dækker over udgifterne til administration af- samt erstatninger vedr. arbejdsskader.

Administrationsbidrag fra konto 5 er en indtægtsbevilling, som dækker det 4 pct. overhead, som kommunen opkræver på taksterne for de takstfinansierede specialiserede tilbud.

Under ledelse og personale er der reelt 3 institutionsbevillinger, men af styringsmæssige og tekniske grunde er bevillingen til sekretariat og forvaltninger opdelt i en bevilling til drift af de enkelte forvaltninger og stabe, og en til konti, som nok administreres af de enkelte forvaltninger, men som ikke vedrører den egentlige drift.

Institutionsbevilling – forvaltninger dækker udgifterne til drift af de enkelte forvaltninger, stabe og sekretariater

Institutionsbevilling – fælles konti dækker udgifterne til en bred vifte af administrative opgaver. Over halvdelen af budgettet vedrører udgifter til IT, men herudover er der udgifter til bl.a. post, scanning og porto, fremmed advokatbistand, kantinedrift i administrationsbygningerne, lederuddannelse, MED- og HMU-udvalg, risikostyring, samt bl.a. indtægter fra gebyrer på miljtilsyn og byggesager.

Løn- og trepartspuljer indeholder hovedsagligt midler til lederuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere, men også en pulje til ekstra elever, tillidsrepræsentantarbejde, samt en pulje til lederløntillæg. HMU er med til at udmønte visse dele af puljerne.

6

Barselspuljen er en pulje der uddeles, så de enkelte arbejdspladser for fuld lønkompensation i ved fravær i forbindelse med barsler og graviditetsgener.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerRingsted Kommunes Byråd vedtog en ny politisk politik i januar 2011, som skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af 2014. Der skal føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen. De væsentligste målsætninger i den økonomiske politik er:

Overskud på den ordinære drift på 110. kr. fra 2013, hvoraf 10 mio. kr. afsættes til en budgetreserve.

Som udgangspunkt bevilges der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Der skal peges på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer i tilfælde af merforbrug.

At der tilvejebringes et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer. Det er målsætningen, at der omprioriteres svarende til 1 pct. af servicerammen også i 2013.

Den årlige ændring af de likvide aktiver (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ i budgetperioden.

Ultimo-kassebeholdningen skal med udgangen af 2014 minimum være minus 50 mio. kr.

Det samlede årlige gældsafdrag er i 2013 midlertidigt reduceret med 4 mio. og udgør 36 mio. kr. De 4 mio. kr. skal bruges til en investeringspulje målrettet IT- investeringer.

Overførselsadgangen fastsættes til mellem 5 og 10 pct. for daginstitutioner og 2 og 5 pct. for kommunens øvrige institutioner.

Merforbrug overføres fuldt ud.

Noter til budgettet – Ledelse og Personale

7

1.000 Kr. - 2013 PLKorrigeret

B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Serviceudgifter 224.372 220.992 219.769 218.721 218.721

Udvalgsbevilling 21.151 22.615 22.983 22.615 22.615

Administrationsbidrag fra konto 5 -2.880 -2.851 -2.851 -2.851 -2.851

Økonomiudvalgets rådighedskonto 1.682 1.909 2.277 1.909 1.909

Politisk organisation 5.997 7.022 7.022 7.022 7.022

Pensioner 11.706 11.546 11.546 11.546 11.546

Revision 1.260 1.245 1.245 1.245 1.245

Div. vederlag for opkræv. af attester -2.209 -1.780 -1.780 -1.780 -1.780

Adm.udgifter ovf. fra forsyningsvirk. -2.768 -2.740 -2.740 -2.740 -2.740

Lægeerklæringer 4.776 4.719 4.719 4.719 4.719

Forsikringer 3.588 3.545 3.545 3.545 3.545

Institutionsbevilling 203.221 198.376 196.786 196.106 196.106

Administration - forvaltninger 153.070 149.312 147.869 147.767 147.767

Administration - fælleskonti 30.961 33.057 32.845 32.165 32.165

Lønpuljer 8.177 5.140 5.205 5.307 5.307

Fuld vikardækning barsel/adoption 11.013 10.867 10.867 10.867 10.867

Ledelse og personale 224.372 220.992 219.769 218.721 218.721

8

Økonomiudvalget - Brandvæsnet

Beskrivelse af fagområdetRedningsberedskabets virksomhed kan opdeles i følgende områder:

Brandmyndigheden: Brandmyndighedens arbejdsopgaver omfatter brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og brandteknisk rådgivning. I Ringsted Kommune er der cirka 300 virksomheder og institutioner, hvor brandmyndigheden foretager brandsyn. Brandmyndigheden er også involveret i forbindelse med lejlighedstilladelser, fyrværkeritilladelser, overnatningsarrangementer, festivaler m.v.

Brandmyndigheden forestår den overordnede beredskabsplanlægning i Ringsted kommune samt medvirker i det generelle sikkerhedsforebyggende arbejde herunder risikostyring.

Det operative beredskab, som i hverdagen er Ringsted Brandvæsen med brandstation på Rønnedevej 11, foretager brandslukning, forureningsbekæmpelse og redning. Brandvæsenet råder over 2 autosprøjter, 2 tankvogne, 1 slangetender, 1 pionervogn og en 18 m påhængsstige og har hele Ringsted Kommune som udrykningsområde, der omfatter ca. 33.000 indbyggere og et areal på 29.549 ha.

Den frivillige del af beredskabet har primært til opgave at kunne indkvartere og forpleje evakuerede, men derudover også at bistå det daglige beredskab i alle tænkelige situationer både i dagligdagen som i krise – og katastrofelignende situationer. De frivillige er vellidte deltagere som samaritter ved mange arrangementer i kommunen.

Forebyggende opgaver, som kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, brand og evakueringsøvelser samt modtagelse af automatiske brandalarmer(ABA) og tyverialarmer(AIA). Der er tilsluttet ca. 50 ABA anlæg og ca. 35 AIA anlæg til Ringsted Brandvæsens automatiske vagtcentral.

Serviceopgaver omfatter udlejning af kursuslokaler, servicering i forbindelse med benyttelsen af kursuslokalerne samt eftersyn af brandmateriel på de kommunale institutioner i Ringsted. Der foretages eftersyn på ca. 100 institutioner.

Der kan på følgende webadresse findes yderligere informationer om Ringsted Kommunes Brandvæsen: http://www.ringsted.dk/Institutionslosning/OevrigeInstitutioner/brand.aspx

UdviklingstendenserBrandvæsenet har via beredskabskommissionen udarbejdet en plan for det risikobaserede redningsberedskab. Planen skal godkendes senest i 2013, og indeholder en indstilling om et øget serviceniveau i relation til materiel med videre.

9

http://www.ringsted.dk/Institutionslosning/OevrigeInstitutioner/brand.aspx

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerDirektionen har godkendt at brandvæsenet snarest muligt overtager opkobling af og kørsel til alle tyverialarmer i kommunale ejendomme. Det samme gælder for alle kommunale elevatorer. Endelig overtager brandvæsenet ultimo 2012 hele opgaveporteføljen fra kommunens opsagte Falck-abonnement.

Noter til budgettet – Redningsberedskabet

10

1.000 Kr. - 2013 PL Korrigeret B 2012

B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Redningsberedskab 5.847 5.098 5.098 5.098 5.098



Redningsberedskab 5.847 5.098 5.098 5.098 5.098

Økonomiudvalget - Erhverv og turisme

Udviklingstendenser Kommunalreformen har placeret ansvaret for iværksætteri og service til små og mellemstore virksomheder i kommunerne. Hvor erhvervsservicen før var delt ansvar mellem stat, amter og kommuner, er den nu entydigt forankret i kommunerne. Kommunerne er blevet den offentlige sektors indgang til iværksætteri og vækst. Kommunerne tager sig af den basale erhvervsservice og erhvervsfremme, mens de regionale væksthuse leverer den specialiserede erhvervsservice. Ringsted Kommunes erhvervsservice og erhvervsudvikling koordineres i øvrigt i tæt samarbejde med foreningen Ringsted Erhvervsforum, der i samarbejde med Ringsted Kommune driver tre paneler (netværk), som skal udvikle kommunens erhvervsliv.

Kommunernes rolle i turismeudviklingen er i opbrud. Nogle kommuner med oplagte turistpotentialer (kyst, storby, særlig kultur/historie mv.) er i færd med at opbygge nye ambitiøse modeller for turismeudvikling, hvor en bred vifte af lokale rammebetingelser for turismeudvikling bliver løftet og styrket. I disse kommuner bliver turistbureauernes indsats styrket, de kommunale forvaltninger spiller aktivt med og turismepolitikken bliver integreret med andre politikker i en samlet udviklingsindsats. For andre kommuner er turismen ikke det primære. Her er udvikling af kultur og oplevelser først og fremmest en strategi til at tiltrække og fastholde indbyggere og derigennem tiltrække og fremme erhvervsinvesteringer. Ringsted Kommunes turismestrategi ligger i umiddelbar forlængelse af det sidste udviklingstræk.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerI Ringsted Kommunes nye vision fra foråret 2011 hedder det, at det er Byrådets ambition, at ”Ringsted Kommune skal være Danmarks bedste erhvervskommune. Ringsted Kommune vil være Danmarks bedste erhvervskommune især ved, at:

Skabe og videreudvikle gunstige rammer for at etablere og drive virksomhed i kommunen. Udvikle det tætte samarbejde med det etablerede erhvervsliv i kommunen. Understøtte og videreudvikle det etablerede erhvervslivs styrker – holde fokus på samarbejde og

synergi mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet”.

Disse visioner er i april 2011 omsat i en ny erhvervspolitik for kommunen og en konkret handleplan for de kommende tre år. To hovedindsatser er udpeget: 1) Iværksætteri og iværksætterunderstøttelse og 2) Udvikle det eksisterende erhvervsliv i kommunen. Herudover er et tredje hovedindsatsområde at udvikle den lokale, basale erhvervsservice.

11

I 2013 vil Ringsted Kommune gennemføre en række indsatser og handlinger på erhvervsfremmeområdet. På området ”iværksætteri og iværksætterunderstøttelse” vil Ringsted Kommune.

understøtte og udvikle iværksætterhuset Den Kreative Matrikel, herunder den nyetablerede Vækstfabrik, i tæt samarbejde med Væksthus Sjælland.

komme i kontakt med og integrere flere iværksættere og før-iværksættere i kommunens erhvervsservice, bl.a. gennem en særligt udviklet iværksætteruge.

På området ”udvikle det eksisterende erhvervsliv” vil Ringsted Kommune understøtte netværk og klyngedannelse mellem lokale virksomheder, bl.a. gennem et 3-årigt forskningsprojekt i samarbejde med RUC.

synliggøre og inddrage flere af de eksisterende virksomheder i kommunens mere fokuserede og vækstorienterede erhvervsudvikling – herunder skabe netværk for og mellem flere af kommunens mellemstore og store virksomheder.

På området ”lokal, basal erhvervsservice” vil Ringsted Kommune:

videreudvikle kommunens nye erhvervsservice i forlængelse af samarbejdsaftalen med Køge Kommune.

fokusere både på praksisorienterede og vækstorienterede ydelser til nystartede virksomheder.

Samlet set er målet med Ringsted Kommunes erhvervsfremme i 2013 gennem service og rammebetingelser at medvirke til at skabe vækst i de eksisterende virksomheder, tiltrække flere virksomheder til kommunen samt at udvikle samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.

Hovedindsatserne i Ringsted Kommunes turismestrategi er at styrke erhvervsturismen og besøgsturismen. I 2013 vil indsatserne derfor være, at:

kommunens arbejde med turisme yderligere samtænkes med bosætningsindsatsen og indsatsen for at give Ringsteds borgere og besøgende flere events og oplevelsesmuligheder.

der i kommunens arbejde med turisme tænkes i værditilvækst i de lokale virksomheder, herunder et fokus på at fremme erhvervsturismen og samarbejdet mellem nøgleaktører på dette område.

der arbejdes i retning af en mere decentral turismeservice, således at turisterne hjælpes på de lokale turistattraktioner mv. og via mere digitale løsninger – herunder en ny version af visitringsted.dk.

Noter til budgettet – Erhverv og Turisme


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Erhvervsfremme og turisme 2.000 2.426 2.426 2.426 2.426

Erhverv og turisme 2.000 2.426 2.426 2.426 2.426

12

Økonomiudvalget – Borger- og brugerinddragelse

Udviklingstendenser Med strukturreformen i 2007 blev afstanden mellem borgerne og kommunalpolitikerne mange steder større. Selv om Ringsted Kommune ikke blev sammenlagt med andre kommuner, møder kommunen forventninger fra borgerne om inddragelse, dialog og åbenhed. Det klassiske eksempel på borgerinddragelse er borgermødet, men i de senere år har især digitale inddragelsesformer vundet indpas, for eksempel elektroniske borgerpaneler, online spørgeskemaer og debat på internettet, for eksempel på blogs og andre sociale medier. Erfaringerne viser, at de nye værktøjer giver nye muligheder og udfordringer. Samtidig viser erfaringerne, at det er afgørende, at den myndighed, der gerne vil i dialog med sine borgere og brugere, udvælger dialogformer, der svarer til målgruppen – man kan dog ikke komme alle i tale via internettet. Udfordringen er således at kende og bruge mange forskellige inddragelsesteknikker, når kommunen vil i dialog med sine borgere for at generere nye idéer, implementere nye løsninger og få respons på sine tiltag.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerRingsted Kommune arbejder med inddragelse af borgere og brugere på en lang række områder: Både i dagligdagen gennem brugerbestyrelser, brugerundersøgelser, høringer og lignende, men også ved de mere overordnede og principielle beslutninger og udviklingstiltag, hvor der afholdes bruger- og borgermøder, dialog og debat på nettet, gennemføres forskellige former for spørgeskema- og interviewundersøgelser og lignende. I 2010 oprettede Ringsted Kommune et elektronisk borgerpanel med flere end 1.500 deltagere. Kommunen har gennemført en række undersøgelser i dette regi. I Ringsted Kommunes nye vision fra foråret 2011 har byrådet formuleret en række visioner og tanker om borger- og brugerinddragelse. Byrådet slår i visionen fast, at ”centrale nøgleord i Ringsted er nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed”, ligesom byrådet udtrykker, at der i Ringsted Kommune skal være ”kort fra borgere til Byråd, og den medindflydelse, det giver, viser sig gennem det store engagement og ansvar, som de mange frivillige er klar til at påtage sig”. Den klare vision på området er derfor, at Ringsted Kommune skal være en nytænkende demokratisk aktør, og det skal kommunen blive ved at ”udvikle nærdemokratiet og insistere på åbenhed, dialog og inddragelse – og vi er åbne for at afprøve nye former for samarbejde fra idéerne opstår til løsningerne skal sættes i gang”.

I 2013 vil Ringsted Kommune fastholde sit fokus på at inddrage borgerne i kommunens

beslutninger. Helt konkret vil Ringsted Kommune:1. Udarbejde en ny kommunikations- og borgerinddragelsespolitik, der bl.a. skal bruges til at

indføre fælles retningslinjer for bruger- og borgerinddragelse og synliggøre mulighederne for borgerinddragelse i nærdemokratiet.

2. Gennemføre 2-4 større borgerundersøgelser i relation til temaer, som kommunen ønsker at arbejde - fx gennem borgerpanelet.

Noter til budgettet – Borger- og brugerundersøgelser

13


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Serviceudgifter 442 437 437 437 437

Udvalgsbevilling 442 437 437 437 437

Borgerinformation 442 437 437 437 437

Borger- og brugerinddragelse 442 437 437 437 437

14

Børne- og Undervisningsudvalget - Skole- og dagtilbud

Beskrivelse af fagområdetDagtilbud i Ringsted Kommune indeholder 13 børnehaver og 15 0-6 års institutioner. Derudover indeholder tilbuddet også den kommunale dagpleje, hvor der p.t. er ansat ca. 80 dagplejere.

På skoleområdet skal der i 2012-13 implementeres en ny skolestruktur. Fremover vil området indeholde 8 folkeskoler, hvoraf 3 skoler rummer hele skoleforløbet fra 0.-9. årgang, mens 5 skoler har elever fra 0.-6. årgang, og én skole kun har overbygningselever samt kommunes 10. klassestilbud.

Området indeholder også én ungdomsskole med en erhvervsklasse, et heldagsskoletilbud, samt en række specialiserede tilbud beliggende på folkeskolerne.

På det specialiserede område er der i kommunen én specialskole, tre centerafdelinger, én specialbørnehave samt et døgnbehandlingstilbud. Udover disse tilbud hører også UPPR (Ringsted Kommunes pædagogisk‐psykologiske rådgivning og børne‐ og Ungeområdets udviklingsenhed) ind under fagområdet.

I forvaltningen er der ansat ni konsulenter, som både har drifts- og udviklingsopgaver, samt en chef for skole- og dagtilbud. Chefen refererer til direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for området

Dagtilbudsområdet

På dagtilbudsområdet er der fokus på to temaer. Nemlig arbejdet med børnenes sproglige udvikling, og med deres personlige og sociale kompetencer. Arbejdet med sproglig udvikling vil altid være en stor opgave og udfordring for dagtilbudsområdet. Der er allerede nu brugt en del ressourcer til kompetenceudvikling af pædagoger inden for området, og i alle institutioner arbejdes der fokuseret med området. I arbejdet med børnenes sociale og faglige kompetencer skal der fortsat sættes fokus på udvikling af fællesskaber, der kan styrke børnenes trivsel og udvikling. Til dette arbejde skal læreplanerne bruges som et centralt redskab.

Økonomisk er institutionerne veldrevne, men da der ikke længere er samme befolkningstilvækst som tidligere i Ringsted, skal der være fokus på om det fremtidige børnetal harmonerer med antallet af pladser i institutioner og dagpleje.

Skoleområdet

Skoleområdet skal i 2012-13 implementere den nye skolestruktur. Der skal derfor være fokus på at skabe øget trivsel for elever og medarbejdere, samt på at skabe rammer, der sikrer udviklingen af elevernes kompetencer.

Skoleområdet har to centrale udfordringer, som der skal arbejdes med i den nye skolestruktur. For det første klarer ikke alle elever sig tilfredsstillende i nationale test og ved afgangsprøverne. Således ligger Ringsted Kommune under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark, og også i forhold til de øvrige kommuner i region Sjælland. For det andet er der ikke tilstrækkelig mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skyldes både frafald på ungdomsuddannelser,

15

men også det faktum, at for få unge går i gang med en uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er heldigvis stigende.

Igennem de sidste år har der vist sig en positiv udvikling i resultaterne fra nationale test og afgangsprøver, idet de elever, der klarer sig fagligt dårligst, har løftet deres niveau. Der skal frem over udarbejdes en indsats for også at løfte de elever, der klarer sig fagligt bedst.

Det specialiserede område

En meget tydelig tendens er, at kommuner i dag i stor udstrækning forsøger at etablere tilbud til egne børn. Det betyder, at der helt generelt er en vigende efterspørgsel på pladser, hvilket kan blive en stor udfordring. Heldigvis har Ringsted kommunes specialiserede tilbud et godt renommé, hvilket betyder, at vi endnu ikke i samme udstrækning som i andre kommuner har mærket denne tendens.

I Ringsted kommune arbejder vi målrettet med inklusion. Det betyder, at der er fokus på, at flest mulige børn forbliver en del af deres nærmiljø og fællesskabet her. Det betyder samtidig, at vi som kommune selv efterspøger færre pladser i specialiserede tilbud. Dette ”dilemma” betyder, at vi på den ene side selv visiterer færre børn, men på den anden side arbejder målrettet på at øge kvaliteten og fleksibiliteten i tilbuddene, med henblik på fortsat at kunne sælge pladser til andre kommuner samt fastholde det høje specialpædagogiske kompetenceniveau, der eksisterer i de specialiserede tilbud.

Heraf følger en tredje stor udfordring i arbejdet mod mere inklusion, nemlig at bringe de specialpædagogiske kompetencer vi har i kommunen, i spil i samarbejde med de øvrige skoler og dagtilbud i Ringsted Kommune.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerDe overordnede politiske målsætninger for skole- og dagtilbudsområdet er beskrevet i Børne- og Ungepolitikken: http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Specialtilbud/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

Dagtilbudsområdet

På dagtilbudsområdet skal der i de kommende år fortsat være fokus på børnenes sproglige udvikling. I de sidste år er udvalgte pædagoger fra alle institutioner blevet kompetenceudviklet, således, at de har fået den seneste viden om, hvordan man kan arbejde med sprogstimulering. I 2012 vil alle medhjælpere i kommunen endvidere gennemføre et kompetenceudviklingsforløb inden for området.

I 2012 er der blevet igangsat et forløb, hvor der arbejdes med børnenes personlige- og sociale kompetencer. Forløbet skal både understøtte børnenes evne til at blive selvhjulpne, samt deres evne til at profitere af at indgå i forskellige fællesskaber. Institutionerne har sammen udarbejdet en række konkrete tiltag, som de i samarbejde vil implementere i institutionerne.

Både på skole- og dagtilbudsområde skal der være fortsat fokus på inklusion. Dette gælder både i forhold til organisering og i forhold til indhold. Såvel skoler som dagtilbud inkluderer flere børn og

16

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Specialtilbud/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Specialtilbud/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

elever end tidligere. De har således etableret egne inkluderende løsninger. Fremadrettet skal disse videreudvikles, således at de kan rumme flere og skabe endnu mere kvalitet for den enkelte.

Skoleområdet

Byrådet har i 2011 udarbejdet en ny struktur, og en ny vision og en række kvalitetsmål for skoleområdet. Kvalitetsmålene for den nye skolestruktur er:

I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til

at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Dan-mark. Det musisk-kreative perspektiv skal slå igennem på alle skoler. Elevernes trivsel i skolerne skal være høj. Alle elever skal opleve sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab. Skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i. Medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den

pædagogiske opgave samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne.

Børne- og Undervisningsudvalget har endvidere besluttet, at der i skoleåret 2012-13 skal sættes særligt fokus på håndtering af udfordringerne:

Organisering af undervisningen og af skoledagen, der kan understøtte, at der skabes udfordringer for alle elever

Integrering af IT i undervisningen Udarbejdelse af strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling

Derudover skal der sættes fokus på, hvordan der på skolerne kan arbejdes med at øge elevernes timetal i skoleåret 2013-2014.

Til sidst skal der også, til dels i samarbejde med dagtilbud, udarbejdes retningslinjer for, hvordan der skabes gode overgange mellem børnehave og skole, mellem skolerne indbyrdes i forbindelse med overgangen til overbygningen, og til sidst mellem skole og ungdomsuddannelse.

Det specialiserede område

Et tema, der i disse år bliver sat fokus på i blandt andet regeringsaftaler og ministerielle rapporter, er inklusionsfremmende styringsmodeller, ligesom der fortsat er fokus på undervisningsdifferentiering, alsidige læringsformer samt fortsat kompetenceudvikling, der alle er tiltag, der vil kunne styrke kommunens arbejde med at skabe befordrende udviklingsmiljøer for alle børn.

Ligeledes er det fortsat et mål at nedbringe antallet af børn, der visiteres til segregerede undervisningstilbud samt fortsat arbejde mod mere inklusion gennem udvikling af almentilbuddene. I løbet af de seneste 10 år er det lykkedes at reducere antallet af børn, der indstilles til vidtgående specialundervisning med 20 %.

Til sidst arbejdes der på at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene, således at det bliver muligt at fastholde tilbuddenes markedsandel i en tid, hvor flere og flere kommuner vælger at skabe lokale tilbud til egne børn.

17

Noter til budgettet – Skoler og dagtilbud

18


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Skoler 274.816 261.245 265.506 266.508 267.046


Udvalgsbevilling 28.577 -62.806 -59.441 -59.560 -59.560

Bidrag til statslige og private skoler 24.939 29.672 29.672 29.672 29.672

Efterskoler 4.284 4.240 4.240 4.240 4.240

Befordring til/fra kommunens skoler 3.765 4.864 4.864 4.864 4.864

Øvrige fælleskonti 13.079 14.161 14.161 14.161 14.161

Forældrebetaling i SFO -31.901 -31.574 -31.574 -31.574 -31.574

Fripladser og søskenderabat 12.385 12.272 12.463 12.463 12.463

Rammekonto, SFO 2.025 6.336 6.423 6.305 6.305

Vidtgående specialundervisning 0 40.692 40.692 40.692 40.692

Takstindtægter, specialskoler 0 -151.163 -148.076 -148.076 -148.076

Forældrebetaling, special-SFO 0 -1.115 -1.115 -1.115 -1.115

Handicapkørsel 0 -149 -149 -149 -149

Takstbetaling egne special SFO tilbud 0 8.958 8.958 8.958 8.958


Institutionsbevilling til fordeling 12.616 8.629 9.525 10.645 11.183

Allindelille skole 7.341 0 0 0 0

Asgårdsskolen 6.198 -0 -0 -0 0

Byskovskolen 32.216 38.595 38.595 38.595 38.595

Dagmarskolen 32.352 35.567 35.567 35.567 35.567

Heldagsskolen 6.679 6.335 6.335 6.335 6.335

Kildeskolen 9.741 9.907 9.907 9.907 9.907

Kværkeby skole 6.987 0 0 0 -0

Nordbakkeskolen 15.074 15.914 15.914 15.914 15.914

Sdr. Parkskolen 13.250 0 -0 0 -0

Sdr. Parkskolen - 10. klassecenter 3.932 0 -0 0 0

Søholmskolen 10.834 11.566 11.566 11.566 11.566

Valdemarskolen 45.412 42.735 42.735 42.735 42.735

Vetterslev skole 5.564 0 0 0 0

Vigersted skole 16.917 18.835 18.835 18.835 18.835

Ringsted Kommunale Ungdomsskole 6.754 7.190 7.190 7.190 7.190

UPPR 0 0 0 0 0

Campusskolen 14.371 34.240 34.240 34.240 34.240

Specialafdeling Asgård 0 48.200 48.200 48.200 48.200

Specialafdeling Sdr. Park 0 -7 -7 -7 -7

A-huset Vigersted (Special) 0 9.606 9.606 9.606 9.606

Ådalskolen (Special) 0 36.740 36.740 36.740 36.740

19


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Dagtilbud til børn 146.865 149.768 147.667 146.201 144.860


Udvalgsbevilling -2.724 -4.836 -6.937 -8.568 -9.908

Forældrebetaling -39.491 -39.964 -39.964 -39.964 -39.964

Fripladser og søskenderabat 14.176 14.046 14.236 14.236 14.236

Rammekonto 17.802 16.335 13.919 12.288 10.948

Regnskabsføring, selvej. inst. 507 500 500 500 500

Betaling til/fra andre kommuner -240 -238 -238 -238 -238

Huslejer 446 441 441 441 441

Øvrige fælleskonti 4.077 4.043 4.168 4.168 4.168


Vikarpulje - sygefravær over 3 uger 1.170 1.155 1.155 1.155 1.155

Ringsted Dagpleje 29.300 28.925 28.925 28.925 28.925

Bengerds Børnehus 6.084 5.806 5.806 5.806 5.806

Benløse Børnegård 6.313 5.988 5.988 5.988 5.988

Benløse Børnehave 3.894 3.656 3.656 3.656 3.656

Børnehuset Bastionen 7.591 7.602 7.602 7.602 7.602

Det grønne børnehus 3.042 2.836 2.836 3.001 3.001

Bøgely 2.173 2.096 2.096 2.096 2.096

Dagmarasylets Børnehave 2.800 2.743 2.743 2.743 2.743

Den Frie Børnehave 2.736 2.648 2.648 2.648 2.648

Heimdal 5.065 5.185 5.185 5.185 5.185

Højbohus 4.607 4.971 4.971 4.971 4.971

Kastaniehaven 7.556 7.154 7.154 7.154 7.154

Klostermarkens Børnehus 4.166 4.274 4.274 4.274 4.274

Børnehuset Stakhavegård 4.157 3.976 3.976 3.976 3.976

Nordbakkens Børnehus 3.091 3.245 3.245 3.245 3.245

Børnehuset Rosengården 5.010 4.778 4.778 4.778 4.778

Ringsted Idrætsbørnehave 3.535 3.464 3.464 3.464 3.464

Børnehuset Fristedet 4.987 4.733 4.733 4.733 4.733

Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og BH 6.332 6.029 6.029 6.029 6.029

Sneslev Landbørnehave 2.786 2.631 2.631 2.631 2.631

Snurretoppen 7.751 7.543 7.543 7.543 7.543

Søholmen 3.675 3.554 3.554 3.554 3.554

Tinsoldaten 6.986 6.635 6.635 6.635 6.635

Toften 2.433 2.535 2.535 2.535 2.535

Vigersted Børnehave 4.388 4.444 4.444 4.444 4.444

Åkanden 7.960 7.787 7.787 7.787 7.787

Allindelille Børnehave 0 2.038 2.038 2.038 2.038

Sct. Bendts Børnehave 0 6.175 6.175 6.175 6.175

Skoler og dagtilbud 421.681 411.014 413.174 412.708 411.907

20

Børne- og Undervisningsudvalget – Børn og Familie

Beskrivelse af fagområdetBørn- og Familie indeholder Børne- og Familierådgivningen, Skole- og Familiehuset, Nebs Møllegård, Tandplejen og Sundhedstjenesten.

Børne- og Familierådgivningens tilbyder efter Serviceloven at arbejde mod inklusion af alle børn mellem 0 og 15 år (færdig med 9. klasse) på trods af de problemer, der må omgive børnene. Børnenes familier inddrages i størst muligt omfang blandt andet via familiemøder, netværksmøder, koordineringskonferencer, enkeltsamtaler med videre. Tilbuddene spænder således fra rådgivning og vejledning til iværksættelse af foranstaltninger, som eksempelvis familiebehandling, skoledagtilbud og i yderste konsekvens anbringelse uden samtykke. Herudover arbejdes med mere generel forebyggelse jf. lovens § 11.

Skole og Familiehuset Østre Parkvej er en fusion af det tidligere Baneskolen og Trinbrættet. Der er nu indskrevet 20 dagskoleelever og yderligere 50 familier er tilknyttet familiebehandling eller anden behandling. Derudover tilbydes supervision, konsulentbistand til skoler, daginstitutioner og andre, så der støttes op om inklusion af børn og unge.

Nebs Møllegård er et døgnbehandlingstilbud med plads til 24 børn med udviklings- og personlighedsforstyrrelser. I tilbuddet indgår intern skole. Tilbuddet er takstfinansieret og benyttes for tiden primært af børn fra andre kommuner.

Tandplejen tilbyder efter lov om vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge mellem 0-18 år. Ca. 7.700 børn og unge behandles på tandklinikkerne på Valdemarskolen, Dagmarskolen Benløse Skole og Sdr. Parkskolen. Tandplejen har 22 fuldtidsstillinger.

Sundhedstjenesten tilbyder efter Sundhedsloven forebyggende besøg til alle nyfødte i deres første 1½ leveår, ekstra indsats til børn med særlige behov op til skolealderen, samtaler og undervisning i skolerne, hygiejnetilsyn i dagtilbuddene, driver ung mor netværk, ”klar til barn” kurser, åbent hus, mødregrupper, telefonrådgivning mm. Endvidere er Sundhedstjenesten embedslægens forlængede arm, hvilket gør sig gældende i forhold til eventuelle epidemier og hygiejnetilsyn. Sundhedstjenesten har 9 fuldtidsstillinger.

Børne- og Familierådgivningen består af 22 medarbejdere fordelt på 15 rådgivere, 4 familieplejekonsulenter, 1 leder af familieplejeprojektet, 1 faglig konsulent og en afsnitsleder svarende til 21,1 fuldtidsstilling.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for områdetBørne- og Familierådgivningen oplever flere sager, hvor det er nødvendigt med afgørelser uden familiens samtykke, bl.a. flere tvangsanbringelser. Det giver en særlig udfordring med at sikre et godt samarbejde og et godt forløb for barnet. Samtidig opleves en kraftig stigning i antallet af underretninger og tilgang af sager, hvorfor afdelingen har en særlig udfordring i forhold til tidsfristerne på området. Herudover er der stort fokus på implementering af ny IT og medarbejdertilfredshed blandt andet via kompetenceudvikling. I 2013 skal der arbejdes med implementereingen af den nye Børn- og Ungepolitik og ikke mindst med de forventede ændrede arbejdsgange og samarbejdsflader i forbindelse med den nye skolestruktur.

Skole og Familiehuset har en særlig udfordring i forhold til de fysiske rammer, da de indskrevne børn pt. har stor brug for megen plads grundet børnenes problemkompleks. Målet er, at alle børnene

21

sluses tilbage til deres folkeskole, og at familierne, der modtager behandling, bliver selvhjulpne og de unge udvikler god adfærd i samarbejdet med deres kontaktperson.

Tandplejen forventes at have konstant børnetal i behandling i de kommende år. Som altid er målet færre huller, og børn der selv er gode til at børste tænder.

For sundhedsplejen er udviklingstendensen, at fødselstallet er en anelse faldende. Samtidig er antallet af børn med særlige behov steget, hvorfor opgavemængden er stabil. Med etablering af Klar til barn kurser til alle førstegangsfødende fra 2013 er det muligt at sætte ind med relevant støtte i tide før barnets fødsel. Det er en udfordring, at der sker en markant opgaveglidning fra region til kommune, hvilket er særligt tydeligt vedr. hjemsendelse af kvinder inden 24 timer efter fødslen. Dette præger dagligdagen med behov for hurtige og flere hjemmebesøg i barnets første levemåned for at forebygge mistrivsel og følger af gulsot. I 2013 afsluttes Ung mor projektet, som overgår til ordinær drift og placeres i sundhedstjenesten. Som altid er målene, at alle børn kommer godt fra start ved at den samlede familie trives og udvikler sunde relationer samt sunde livsvaner.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerBørne- og Familierådgivningen har fortsat fokus på at flere børn, der af forskellige årsager ikke skal bo hos deres biologiske familie, skal anbringes i plejefamilier, herunder netværksplejefamilier. Dette gør sig ligeledes gældende for aflastning. Desuden fortsættes et øget fokus på, at handleplaner, børnefaglige undersøgelser, herunder børnesamtaler og familiemøder er udarbejdet for alle børn, der modtager en foranstaltning. Samtidig vil afdelingen have fokus på at gældende tidsfrister overholdes.

Skole og familiehuset udarbejder virksomhedsplan inden udgangen af 2012, hvori alle kerneopgaver naturligvis er beskrevet, med særligt fokus på, at familien altid er i centrum og udgangspunktet for alt samarbejde. Derudover kan fremhæves, at en særlig indsats herudover vil være fortsat at udvikle familieklassernes metoder til 0-6 års området.

I 2013 har Børne- og Familierådgivningen investeret 500.000 kr. i implementeringen af Ung-mor-netværket, idet det forventes, at fortsættelsen af mentorordningen vil kunne medføre en besparelse, der modsvarer udgiften, og således sikre at mere indgribende foranstaltninger undgås.

Børne- og Familierådgivningen har sammen med resten af Børne- og Familieafdelingen i en tværfaglig indsats haft øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdet med denne indsats tænkes udbygget i 2013.

Tandplejens målsætning er fortsat at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje efter det enkelte barns behov. Tandplejen følger med i den nyeste viden om tandbehandling for børn og unge. Sundhedsplejens målsætning er beskrevet i virksomhedsplanen. Særlig fokus er der på implementering af Ung mor-netværket i daglig drift i et tværforvaltningsmæssigt samarbejde. En fortsat udbygning af det tværfaglige samarbejde med henblik på at inkluderer behovsfamilier i det almindelige arbejde med børn, unge og familier. Fra allerførste kontakt med familien er der fokus på, at der etableres en sund tilknytning og relation mellem barn og forældre, som barnet vokser og udvikles i og bærer med sig i det fremtidige børneliv i Ringsted Kommune.

Noter til budgettet – Børn- og familie

22


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Anbragte - Døgninstitution 5.786 5.813 5.813 5.813 5.813

Anbragte - Døgnpleje 21.971 21.393 21.291 21.291 21.291

Undervisning på opholdssteder 4.418 4.362 4.362 4.362 4.362

Vidtgående specialundervis. - anbragte 4.311 4.267 4.267 4.267 4.267

Forebyggelse 16.960 16.850 16.850 16.850 16.850

Specialbørnehave og -fritidshjem 2.739 2.697 2.697 2.697 2.697

Sikrede institutioner 984 988 988 988 988

Familieplejeprojekt 333 0 0 0 0

Trinbræt/Baneskole 7.544 7.849 7.849 7.849 7.849

Endnu ikke disponeret budget 374 845 341 341 341

FAIR 0 1.864 1.864 1.864 1.864


Sundhedspleje 6.527 5.806 5.806 5.806 5.806

Skoletandlæge 9.858 10.055 10.055 10.055 10.055

Skole- og Familiehuset, Østre Parkvej 1.021 946 946 946 946

Nebs Møllegård 0 27.517 27.517 27.517 27.517

Overførselsudgifter 5.516 7.180 7.095 7.095 7.095


Tabt arbejdsfortjeneste 6.520 6.302 6.217 6.217 6.217

Dækning af merudgifter 5.668 5.597 5.597 5.597 5.597

Refusioner - Tabt arb.fortj./merudg. -6.249 -6.170 -6.170 -6.170 -6.170

Refusioner - Særlig dyre enkeltsager -424 1.451 1.451 1.451 1.451

Vidtgående specialundervisning/SPT 37.114 0 0 0 0

Serviceudgifter 37.114 0 0 0 0

Udvalgsbevilling -110.382 0 0 0 0

Takstbet. vidtgå. specialundervis. 36.058 0 0 0 0

Betaling til/fra andre kommuner -147.000 0 0 0 0

Fair 1.887 0 0 0 0

Forældrebetaling -1.127 0 0 0 0

Handicapkørsel -201 0 0 0 0

Institutionsbevilling 147.496 0 0 0 0

Specialafdeling Asgård 35.132 0 0 0 0

Specialafdeling Sdr. Park 15.590 0 0 0 0

A-huset Vigersted 10.234 0 0 0 0

Ådalskolen 38.659 0 0 0 0

Sct. Bendts Børnehave 6.465 0 0 0 0

Nebs Møllegård 29.353 0 0 0 0

UPPR 12.063 0 0 0 0

Børn og unge 88.342 118.433 117.742 117.742 117.742

23

Kultur- og Trivselsudvalget - Kultur og Fritid

Beskrivelse af fagområdetKultur- og fritidsaktiviteterne i Ringsted Kommune omfatter dels de folkeoplysende aktiviteter, som gennemføres på baggrund af Folkeoplysningsloven, dels andre kultur- og fritidsaktiviteter, der enten er en udmøntning af anden lovgivning (ex. Biblioteksdriften) eller af kommunale beslutninger. Folkeoplysende aktiviteter er først og fremmest foreningsaktiviteter og undervisning, som gennemføres af oplysningsforbundene. Tilskuddene er dels direkte tilskud til aktiviteter, undervisning og driftsudgifter til foreningernes egne lokaler og dels indirekte tilskud i form af gratis brug af kommunale lokaler og anlæg.

Ringsted Kommunes udgifter til kulturelle aktiviteter kanaliseres i overvejende grad ud til borgerne via de kulturelle institutioner. Der ydes også tilskud til kulturelle aktiviteter der gennemføres sammen med de øvrige kommuner i Kulturregionen (ex. Kunstdage i Pinsen). Endelig ydes støtte til en række kulturelle og folkeoplysende aktiviteter efter ansøgning.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for områdetFor 2013 tegner der sig bl.a. følgende fokusområder for kultur- og fritid.

Museumsfusion: Sammen med seks andre museumskommuner i Midt- og Vestsjælland afsøger Ringsted det fælles grundlag for en museumsfusion. Der er et klart og erkendt behov for, at de danske museer må indgå i større fællesskaber for at sikre kvalitet og kontinuitet i arbejdet med de fem ”museumssøjler”, sikre effektiv drift og effektiv udnyttelse af de eksisterende økonomiske og kompetencemæssige ressourcer. ”Mere og bedre museum for de samme penge” lyder det fælles motto. Det endelige beslutningsgrundlag for en fusion forventes præsenteret for de syv kommuneres byråd på en fælles konference i Ringsted d. 11. oktober 2012. I positivt fald forventes fusionen gennemført primo 2013, men det vil naturligvis tage en årrække inden fusionen er implementeret. 2013 kommer forventet til at sætte en helt ny dagsorden og ramme for Historiens Hus og Arkiv.

Projekter under den nye kulturaftale: Den nye regionale kulturaftale for perioden 2011-2014 er allerede godt på vej til at blive udmøntet i de otte kommuner, som deltager i samarbejdet. Den nye aftale byder bl.a. på en fortsættelse af Billedkunstnerisk Grundkursus (BKG) med base i de tre skoler i Ringsted, Holbæk og Roskilde. Nu bygges forfatterskole på som nyt toårigt projekt på bibliotekerne, hvor forfatterspirer kan få professionel supervision og sparring af forfattere. Der er blandt kulturaftalens parter et stigende fokus på, at pilotprojekterne forankres for at sikre at projekterne får blivende værdi, når finansieringen fra kulturaftalen ophører i 2014. Det gælder blandt andet for BGK (billedkunstnerisk grundkursus), hvor der primo 2013 skal foreligge en rapport for en ”bæredygtig” fortsættelse af skolen.

Den nye kulturaftale byder også på den hidtil største og mest ambitiøse fælles satsning: Da Danmark blev til (fra vikinger til valdemarer) er et projekt, hvor den fælles historie udforskes, formidles og forhåbentlig kommer til at danne grundlag for, at regionen får tilført en ny dimension som kultur- og turistmål.

24

Kultur- og fritidsinstitutionerne: Historiens Hus (og arkiv), Biblioteket, Musik-og Kulturskolen, Kulturhuset, Sportscentret og Kongrescentret høstede markant høje karakterer på kendskab og tilfredshed i den fælles brugerundersøgelse i 2012. Institutionerne er indstillet på at gøre de samlede tilbud endnu bedre. Det første nye fælles projekt vil satse på øget synlighed og tilbud til børn og børnefamilier.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner

Idræt og fritid for borgere og foreningsliv: Den nye politik blev vedtaget i marts 2012 og fik allerede væsentlig momentum med åbningen af Kærehave Skov projektet og starten på det nye gymnastikhus, som forventes at stå klar til ibrugtagning pr. 1. august 2013. I ”værktøjskassen” for den nye politik er der mange nye projekter på bedding. Det må forventes, at der i 2013 vil blive fokuseret på følgende 4 områder:

Muligheden for fælles elektronisk adgang og booking af kommunens lokaler og idrætsfaciliteter.

Samspil (aktiviteter og læring) mellem foreninger og kommunens skoler, daginstitutioner og SFO.

Synliggørelse af de mange muligheder for et aktivt natur- og fritidsliv. Stierne, skovene, søerne og kulturhistorien er der allerede.

Kendskab til og brug af Kærehave Skov øges blandt foreninger, borgere og institutioner i ”år 2”.

Overordnet bygningskabale.

Med fællesmødet mellem Plan & Bolig og Kultur & Trivselsudvalget i juni 2012 er der sat fornyet fokus på en af de større udfordringer i 2013: Hvilke eksisterende og nye kultur- og fritidsaktiviteter kan med fordel placeres hvor i den kommunale bygningsmasse? I bygningskabalen indgår blandt andet Vandrerhjemmet, Historiens Hus og arkiv, billedskole og galleri.

Noter til budgettet – Kultur og Fritid


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Kulturelle arrangementer og opgaver 2.560 2.044 2.044 2.044 2.044


Bibliotek 13.539 13.351 13.351 13.351 13.351

Teater og Kongrescenter 1.847 1.851 1.851 1.851 1.851

Historiens Hus 2.762 2.743 2.743 2.743 2.743

Kultur 20.708 19.989 19.989 19.989 19.989

25

Kultur- og Trivselsudvalget – Fritid og Sundhed

Beskrivelse af fagområdetStøtte til det frivillige sociale arbejde sker efter lovgrundlaget i Servicelovens § 18 og sundhedsfremme og forebyggelse sker efter Sundhedsloven.

Udviklingstendenser og udfordringer På frivillighedsområdet er det vigtigt at få koordineret med Folkeoplysningsområdet, ikke mindst mht. lokaler og fordeling af økonomiske midler. Det er en udfordring at tiltrække og fastholde frivillige borgere til aktiviteter for bl.a. socialudsatte, ældre, børn mv., hvorfor det vanskeliggør udvikling af nye tiltag.

På sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er det vigtigt at sikre, at der tænkes en sundhedsvinkel ind i tilrettelæggelsen af opgaver på alle områder.

Sundhedsområdet har sammenhæng med alle forvaltningsområder, der er derfor løbende fokus på, at sundhedsindsatsen forankres bredt i alle dele af kommunens områder. I 2013 vil der være fokus på udmøntningen af sundhedspolitikken og den tilhørende strategi. Dette arbejde vil tage sit afsæt i sundhedsnetværket.

Ringsted Kommune ønsker at sikre en større sammenhæng i sundhedsarbejdet. Ringsted har i 2012 styrket samarbejdet med Regionen og de praktiserende læger for at borgerne skal opleve en sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter og indsatser. Der vil i 2013 være forsat fokus på styrkelse af dette samarbejde.


LivsstilssamtalerDer er en stigende søgning til livsstilsamtaler fra alle alders- og sociale grupper. Der er kommet øget fokus på tilbuddet bl.a. til borgere, der har behov for mere støtte og vejledning i forløbet, hvilket betyder, at der i 2013 skal arbejdes med et tættere forløb til nogle af målgrupperne.

Noter til budgettet – Fritid og Sundhed

26


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Fritidsfaciliteter 1.094 1.111 1.111 1.111 1.111

Refusion vedrørende Musikskolen -932 -920 -920 -920 -920

Støtte til frivilligt socialt arbejde 1.230 1.228 1.228 1.228 1.228

Sundhedsfremme og forebyggelse 3.257 1.985 1.985 1.985 1.985


Idrætsanlæg og svømmehal 10.035 9.991 9.991 9.991 9.991

Folkeoplysning 6.987 6.896 6.896 6.896 6.896

Ringsted Musik- og Kulturskole 7.255 7.062 7.062 7.062 7.062

Fritid og sundhed 28.925 27.352 27.353 27.353 27.353

1. Frivilligt socialt arbejde: Posten dækker over udgifter til blandt andet frivillighedskonsulenten, faste udgifter til Café Dagmar samt enkelttilskud til foreninger mm.

2. Sundhedsfremme og forebyggelse: Omfatter udgifter til patientrettet og borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme, udgifter til motion og kostvejledning på recept, medlemskab af Sund by netværk, rygestopkurser, gratis sprøjter m.m. samt aflønning af sundhedskonsulent og livsstilsygeplejerske.

27

Klima- og Miljøudvalget – Natur og miljø

Beskrivelse af fagområdetHovedopgaverne inden for fagområdet er myndighedsopgaver i forhold til miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven og kvalitetsstyringsloven. Driftsopgaver inden for vandløbsvedligeholdelse, dagrenovation og skadedyrsbekæmpelse, samt politisk besluttede indsatsområder om klima og Agenda 21

Vandløb: Kommunen vedligeholder 160 km. vandløb. Vedligeholdelse tager hensyn til både afstrømnings- og naturmæssige forhold. Der gennemføres restaureringsprojekter med henblik på at forbedre natur- og miljøforholdene i vandløbene.

Natur og øvrige miljøforanstaltninger: Kommunen foretager naturgenopretningsprojekter og pleje af naturområder og fortidsminder, udføre efter behov forureningsundersøgelser og – oprensninger. Har varetagelse af en miljøvagtordning. Deltager i enkelte landsdækkende Agenda 21 kampagner og administrerer en pulje af agenda midler. Derudover tilkøbes der ydelser hos laboratorier, konsulenter og jurister i det omfang, der er behov i de enkelte miljøsager.

Klima og klimatilpasning: I januar 2010 underskrev Byrådet den såkaldte borgmesterpagt, det er en europæisk klimaaftale og Ringsteds aftale blev i 2012 godkendt af EU. Kommunen har med dette forpligtet sig til at gennemføre initiativer til reduktion af CO2-udslippet herunder initiativer, der bidrager til forbedringer af natur- og miljøforhold. Der skal arbejdes med initiativer for kommunen som virksomhed og aktiviteter for andre virksomheder og borgere.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for områdetKlimatilpasning bliver en af fremtidens helt store udfordringer. Der er kommet helt ny lovgivning på området, som bl.a. betyder, at der skal udarbejdes en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Kommunen er allerede i gang på klimatilpasningsområdet, og har en del af det faglige grundlag klar. Det bliver dog en udfordring at få klimatilpasning tænkt ind i alle kommunens projekter på tværs af sektorer.

Kommunen arbejder videre med at leve op til forpligtelserne i forhold til at Ringsted Kommune nu er en Klimakommune, og medunderskriver på Borgmesterpagten. Konkret betyder det, at kommunen skal reducere sit CO2 forbrug med mindst 20 procent inden udgangen af 2020. Udfordringen bliver i den forbindelse at få planen implementeret i hele kommunen.

Vand- og naturplanerne: Staten vedtog Vand- og Naturplanerne i december 2011. Ringsted Kommune har efterfølgende arbejdet på at få udarbejdet handleplanerne, der skal realiseres inden udgangen af 2015. De største opgaver i første planperiode vedrører vandløb, hvor der skal arbejdes på at fjerne spærringer og etablering af fosforvådområder i Susåoplandet. Hovedparten af midlerne til realiseringen forventes at ske ved statslige- og EU-midler, men kommunen forventes også selv at

28

skulle bidrage, især i de projekter, hvor vi ud over en miljøgevinst også ønsker f.eks. rekreative tiltag.

Natur og øvrige miljøforanstaltninger: Der er foretaget en kortlægning af naturen (dyr og planter) i kommunens beskyttede områder, og der arbejdes nu på at lave en naturkvalitetsplan. Det forventes snart at statens kortlægning på grundvandsområdet er færdig, når det sker og kommunen får den, skal vi inden for et år udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerVisioner og overordnede politiske mål for Natur og Miljø er beskrevet i Klima- og Miljøpolitikken fra 2011. Der planlægges en særlig indsat i forhold til klimatilpasning, der skal bl.a. udarbejdes en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen. Indsatserne i vand- og naturhandleplanerne (1. planperiode) skal realiseres inden 2015, der skal udarbejdes en naturkvalitetsplan, samt projekt om opsporing af forureninger og mulige kilder til forureninger, der kan true grundvandet udvides til hele Ringsted Kommune.

Noter til budgettet – Natur og Miljø


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Tværgående klima 53 52 52 52 52

Serviceudgifter 53 52 52 52 52

Udvalgsbevilling 53 52 52 52 52

Energipulje 53 52 52 52 52

Miljø og natur 5.234 4.961 4.898 4.898 4.898



Vandløbsvæsen 2.640 2.035 2.035 2.035 2.035

Øvrige miljøforanstaltninger 2.594 2.926 2.863 2.863 2.863

Natur og Miljø 5.287 5.013 4.950 4.950 4.950

29

Klima- og Miljøudvalget – det kommunale vej- og stinet, grønne områder, Kollektiv trafik og Trafiksikkerhed

Beskrivelse af fagområdet

Det kommunale vej– og stinet samt grønne områder I Ringsted Kommune er der ca. 429 km. offentlige veje, ca. 100 km offentlige stier og cykelstier. I forbindelse med den daglige drift, er vejene opdelt i serviceniveauer, disse niveauer anvendes i forbindelse med driftsoptimering. Derudover vedligeholder Ringsted Kommune grønne områder svarende til et areal på ca. 120 ha. Af større områder kan nævnes Lystanlægget, Klosterlunden, Benløse Bypark, de rekreative arealer langs Ringsted Å samt Haraldsted Søbad. Kommunen vedligeholder også 10 legepladser samt 14 gadekær.

Kollektiv trafikDen kollektive trafik i Ringsted er opdelt i regionale, lokale, bybus og skoleruter. De regionale ruter udgør et net af radiallinjer til og fra Ringsted by, lokalruterne giver de større landsbyer betjening ind til Ringsted, og samtidig supplerer de bybusbetjeningen i Ringsted. I forhold til bybusserne er linje 401 og 402 registreret som A-busser, mens skolebusserne indgår som en integreret del i den øvrige kollektive trafik, og er i 2012 tilpasset den nye skolestruktur.

TrafiksikkerhedPlanlægning og udførelse af trafiksikkerhedsarbejde tager udgangspunkt i sti og trafiksikkerhedsplanen, samt løbende evalueringer af specifikke tiltag og forbedringer af vejnettet. Der er stor fokus på cykelister og skoleveje.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for områdetVedligeholdelse af veje, herunder fokus på afvandingsforhold, skal indarbejdes i den daglige prioritering af driftsarbejdet samt i anlægsarbejder. Der er i forlængelse heraf en række klimaprojekter, der med fordel kan løses i et tæt samspil med Natur og Miljø i henhold til Klimahandleplanen i Ringsted Kommune.

Ringsted Kommune har et stort efterslæb på vedligeholdelse af kørebaner, cykelstier og fortove. Der er inden for de sidste 3 – 5 år foretaget et hovedeftersyn på kørebaner, der dannede grundlag for én analyse i forbindelse med vurderingen af etablering af funktionskontrakter. I den sammenhæng blev det skønnet, at der hvert år skal anvendes optil 10,0 mio. kr. på kørebanevedligeholdelse. Serviceniveauet er lagt ud fra en betragtning om at bibeholde vejkapitalen, og der er indtil videre foretaget årlige udskiftninger af nye slidlag i størrelsen 4,0 – 6,0 mio. kr. Slidlagsfornyelsen variere fra år til år, idet Ringsted Kommune i de senere år har haft et tæt samspil med Ringsted Forsyning i forbindelse med ledningsarbejdet. Datagrundlaget for evt. nye former for udbud er i øjeblikket ved at blive opdateret, det giver mulighed for beslutning om evt. funktions- og/eller partnering kontrakter på området.

30

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerTrafikplanTrafik, veje og stier har i øjeblikket en række selvstændige politikker og planer, ex. Busplan 2009. Disse politikker og planer vil frem mod 2014 samles i en samlet trafikplan, der i højere grad indeholder tværgående tiltag, således at borgerne oplever en integrereret politik på tværs af trafikanter og deres behov.

En samlet trafikplan 2014 vil tage afsæt i de indsatser, der er skitseret i Trafiksikkerheds- og sti plan for 2010. Trafikplanen vil også indeholde strategi for kollektiv trafik. Der er stor fokus på at skabe et øget og stabilt net af kollektiv trafik. Ringsted Kommune indgår i et par udviklingsprojekter med henblik på øget brug af flextrafik, og indgår i de øvrige sjællandske kommuner i fastholdelse af et ”pendlernet”, regionale og lokale ruter der understøtter pendlere på Sjælland.

VejvedligeholdelseRingsted Kommunen har indtil nu kørt traditionelt udbud på alt vejvedligeholdelse. Med udgangspunkt i de udfordringer der i dag er på området, skal der i 2013 tages stilling til de mest optimale udbudsformer og –rammer, som understøtter efterslæbsproblematikken.

Noter til budgettet – Trafik, vej og Park1.000 Kr. - 2013 PL Korrigeret

B 2012B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Grønne områder og naturpladser 5.690 5.622 5.622 5.622 5.622

Skadedyrsbekæmpelse 108 86 86 86 86

Kollektiv trafik 24.429 24.549 24.549 24.549 24.549

Veje fælles formål 1.174 2.171 2.171 2.171 2.171

Vejvedligeholdelse 31.694 29.096 29.096 29.080 29.080

Glatførebekæmpelse og snerydning 5.786 5.716 5.716 5.716 5.716

Institutionsbevilling -96 -356 -356 -356 -356

Entreprenørafdelingen - Vej & Park -96 -356 -356 -356 -356

Trafik, vej og park 68.784 66.884 66.884 66.868 66.868

31

Klima- og Miljøudvalget – Renovation

Beskrivelse af fagområdetOmrådet omfatter indsamling og bortskaffelse af kildesorteret affald fra private husstande. I løbet af foråret 2013, vil det eksisterende affaldssystem i enfamilieboligerne i Ringsted Kommune blive udskiftet til et nyt system, hvorfra der skal indsamles i alt 5 fraktioner ved husstanden (gråt affald? hvad er det, papir, glas, metal og batterier), mod de nuværende 3. Grundgebyret for en enfamiliehusstand er således beregnet som et gennemsnitsgebyr af den nuværende økonomi og den fremtidige økonomi. Beboerne i enfamiliehusstande skal som tidligere hjemmekompostere deres grønne (vegetabilske) husholdningsaffald. Indførelsen af det nye affaldssystem i 2013 er årsag til stigningen i gebyret. Der sker ikke umiddelbart nogle ændringer i det affaldssystem, der tilbydes beboerne i boliger med fællesrenovation.

Kommunen betaler et årligt gebyr pr. husstand til affaldsselskabet I/S AffaldPlus for drift af genbrugspladsen, så borgere kan levere sorteret affald her. Virksomhederne kan også aflevere affald på genbrugspladsen, ved betalingen pr. besøg. Kommunen opkræver desuden et generelt administrationsgebyr til virksomhederne i kommunen, til dækning af omkostninger til information, affaldsplanlægning, de statslige gebyrer m.m.

Noter til budgettet – Renovation


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Renovation 69 -1.716 -1.688 -1.623 -1.623

Brugerfinansieret 69 -1.716 -1.688 -1.623 -1.623

Udvalgsbevilling 69 -1.716 -1.688 -1.623 -1.623

Drift - Renovation 69 -1.716 -1.688 -1.623 -1.623

Klima- og Miljøudvalget 69 -1.716 -1.688 -1.623 -1.623

Plan- og Boligudvalget – Plan- og Bygningsafdelingen

Beskrivelse af fagområdetArbejdsområdet omfatter kommune- og lokalplanlægning samt øvrige opgaver omfattet af planloven herunder administration af landzonesager, sommerhusbestemmelser m.v. samt beskyttelseslinjer i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Derudover har afdelingen ansvaret for byggesagsbehandling, kondemnering af boliger, tilsyn med boliger, inddatering af BBR og lignende. Under området hører endvidere administration af LAG midler, byudviklingsopgaver, områdefornyelse, byfornyelse, bygningsbevaring, planlægning af grønne rekreative arealer, rekreative stier, overordnet trafikplanlægning m.v.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for området

32

Plan- og Byggesagsområdet er nogle af de områder som Kommunernes Landsforbund har peget på, hvor der skal satses på en øget digitalisering. Ændringen vil betyde at borgerne i højere grad vil kunne betjene sig selv og lette byggesagsbehandlingen. Den øgede selvbetjening vil mindske antallet af personlige henvendelser over tid.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerMålsætning vedrørende sagsbehandlingstider: Byggesager 4 uger, Landzonesager 20 uger. Med vedtagelse af Planstrategi 2011 er der sat mål for en fortætning af bymidten med op til 200 ny boliger, en styrkelse af bymidten med mulighed for leg, fysisk og kreativ udfoldelse, samt styrke sammenhængen i byen. Endvidere ønskes det, at styrke handlen i bymidten med vægt på oplevelse og atmosfære og som centrum for de gode fødevarer.

I det åbne land ønskes bosætning i udvalgte landsbyer samt et ønske om at styrke landsbyernes identitet og særpræg.

På det grønne område arbejdes der på, at skabe ny natur til håndtering af store regnmængder og etablere ny natur sammen med nye byområder og sikre nem adgang til grønne områder - især nær byerne.

Målene skal implementeres i den kommende planlægning. Ligeledes sætter klimaet og kravet om reduktion af CO2 krav til hvordan vi fremover planlægger vores boliger og byer.

Noter til budgettet – Plan og Bygningsafdelingen


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Byfornyelse 1.637 1.617 1.617 1.617 1.617

Ydelsesstøtte, støttet byggeri 809 813 813 813 813

Plan- og Bygningsafdelingen 2.446 2.430 2.430 2.430 2.430

Plan- og Boligudvalget – Ejendomme

Beskrivelse af fagområdetPolitikområdet Ejendomme omfatter drift, vedligeholdelse og udvikling af alle kommunens ejendomme (bygninger og jord), der bruges til kommunale formål og/eller udvikling. Området inkluderer ikke ejendomme placeret under Klima- og Miljøudvalgets område (veje og parker mm).

Ejendomsstaben er kommet igennem sit første driftsår, hvor fokus dels har været på etablering af stabil drift af de enkelte institutioner, dels på at skabe økonomisk overblik og planlægning i forhold til det faktiske økonomiske råderum og på at få sammentømret en ny organisation, der til dagligt har en stor geografisk spredning. I forbindelse med én budgetgennemgang af området, har det vist sig, at den økonomiske ramme for vedligeholdelse af de udvendige og tekniske bygningsdele ligger på ca. 50 kr./m2 og ikke på 90 kr./m2, som forventet. Dette har medført, at Ejendomsstaben har startet

33

en gennemgang af kommunens bygninger for dels at tilpasse vedligeholdelsesplanerne og dels at revidere genopretningsbehovene på de eksisterende bygninger.

Tilsvarende har der vist sig en overraskelse på arbejdsmiljøområdet, idet det ved opstarten af Ejendomsstaben i 2011 blev tydeligt, at der var og fortsat er et stort forbedringspotentiale omkring al teknisk udstyr i kommunen. Der er derfor i 2012 blevet igangsat et opklaringsarbejde over den reelle status og der er efterfølgende lagt en plan for udbedring af disse forhold.

På udviklingsområdet driver Ejendomsstaben alle byggeprojekter indenfor nybyggeri, ombygning, energiprojekter og genopretning. Parallelt med dette er der startet en række regionale samarbejder dels med lignende organisationer og dels med REEEZ (regionalt energioptimering og energiforbedringsprojekt).

Endelige varetager Ejendomsstaben alle forpagtninger/fremlejer af kommunale ejendomme, hvor der løbende arbejdes med optimering af porteføljen.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for områdetUdviklingen på ejendomsområdet ligger primært på den løbende optimering af bygningerne. Fokus er både på den bygningsmæssige stand, energimæssige stand og behovet for den aktuelle bygning.

Derudover vil REEEZ samarbejdet, der blev godkendt juni 2011, være i fokus, idet kommunen har indgået et forpligtende EU-samarbejde med Region Sjælland og 11 andre kommuner omkring brugen af vedvarende energi i kommunale bygninger med tilhørende mål omkring energi- og CO2

besparelser. Projektet kræver stort fokus, idet Ringsted som energikommune skal gennemføre energiprojekter for 21½ mio. kr. i budgetperioden 2012-2014.

Tilsvarende skal der fortsat være fokus på organiseringen af arbejdet og placeringen af opgaverne. Her vil der fortsat være fokus på optimering af processer og udgifter.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerRingsted som energikommune betyder, at der skal sættes fokus på energioptimering af kommunens eksisterende bygningsmasse, samt på brugen af vedvarende energi i offentlige bygninger. Dette arbejde skal i stort omfang koordineres med genopretningsindsatsen.

De besluttede anlægsprojekter gennemføres. Byggerier af Campus hal og Gymnastikhal ved Sportscenteret, som Byrådet besluttet igangsat i 2012, færdiggøres. Eventuelt nye igangsættes.

Byrådet skal i efteråret 2012 arbejde med en ny ejendomspolitik. Implementeringen af denne startes i 2013.

Planen for bedre arbejdsmiljø omkring alt teknisk udstyr implementeres.

Noter til budgettet – Ejendomme

1.000 Kr. - 2013 PL B* 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Serviceudgifter 46.980 48.370 48.370 48.865 48.865 Udvalgsbevilling 46.980 48.370 48.370 48.865 48.865 Ejendomscenter 46.980 48.370 48.370 48.865 48.865

Ejendomscenter 46.980 48.370 48.370 48.865 48.865

34

35

Socialudvalget - Sundhed

Beskrivelse af fagområdetSundhedsområdet består af opgaver, der hører under Socialudvalget, opgaver der hører under Kultur- og Trivselsudvalget og opgaver der henhører til begge udvalg.

Den regionale finansieringsforpligtigelse, samarbejdet med Regionen, træningsområdet og sundhedscenter hører til socialudvalget. Den patientrettet og borgerrettede forebyggelse lapper over hinanden, hvor kronikerområdet primært hører til socialudvalget og beskrives her, mens sundhedsfremme og forebyggelse beskrives under Kultur- og Trivselsudvalget. Sundhedspolitikken hører til begge udvalg.

Opgaveløsning via finansiering

En del opgaver løses gennem finansiering af specialiseret ambulant genoptræning efter udskrivning, herunder befordring, hospiceophold og færdigbehandlede patienter. Andre opgaver løses ved medfinansiering. Det gælder for indlæggelse på somatiske og psykiatriske sygehuse samt skadestuebesøg, genoptræning under indlæggelse og ambulante behandlinger og undersøgelser samt sygesikringsydelser, såsom praktiserende læge, speciallæger, psykolog, tandlægebehandling, fodterapeut mv.

Kommunens egne opgaver

Kommunen har selv myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi og for den kommunale genoptræning efter Sundhedsloven, herunder befordring samt den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Desuden står kommunen for drift af akutstuer og midlertidige stuer og har et samarbejde med de praktiserende læger.

Der samarbejdes desuden med Regionen om udarbejdelse af sundhedsprofiler og sundhedsaftaler.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for opgaverne er primært Sundhedsloven og Serviceloven.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for Sundhed

Styring af sundhedsudgifterne

Langt størsteparten af sundhedsbudgettet udgøres af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehuse og sygesikringsydelser. Når sundhedsudgifterne skal styres, er det derfor helt afgørende at have fokus og følge med i, hvordan området udvikler sig.

Den aktivitetsbestemte medfinansiering indebærer, at kommunerne betaler en andel af udgifterne forbundet med behandling af deres respektive borgere – fx pr. indlæggelsesforløb på sygehuset. Tiltagene på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet er bl.a. iværksat med henblik på at mindske forbruget på den aktivitetsbestemte medfinansiering.

Kommunerne har imidlertid kun begrænset indflydelse på størrelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det er regionen, sygehusene, de praktiserende læger mv. der afgør hvem, der

36

behandles og hvornår patienterne er færdigbehandlede – og som dermed har den afgørende indflydelse på det kommunale udgiftsniveau.

Den 1. januar 2012 trådte en ny og anderledes medfinansieringsordning i kraft. Omlægningen af medfinansieringen består i, at grundbidraget, hvor kommunerne hidtil har betalt et beløb pr. borger, afskaffes. Derimod øges den aktivitetsbestemte del med et tilsvarende beløb. Det sker ved, at den kommunale medfinansiering på det somatiske område og for praktiserende speciallæger ændres, idet både procentandelen og loftet pr. behandling øges.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilke budgetmæssige konsekvenser finansieringsomlægningen har for Ringsted Kommune, idet det endnu ikke vides, hvor mange af behandlingerne, der skal afregnes til betalingsloftet.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplanerDe store indsatsområder for 2013 er henholdsvis arbejdet med sundhedscentertanken, implementering af sundhedspolitikken, samt fortsat stor fokus på aktivitetsbestemt medfinansiering.

Sundhedscenter

Hensigten med et Sundhedscenter er at få størst muligt samarbejde og synergieffekt omkring de sundhedspolitiske tiltag i kommunen såvel internt som i forhold til eksternt samarbejde med såvel Region, praktiserende læger, patientforeninger og øvrige udbydere på sundhedsområdet. Alle sundhedstilbud og samarbejde med patientforeningerne er nu samlet på KLC. Det giver et tæt samarbejde i dagligdagen mellem funktionerne bl.a. livsstilsamtaler, kronikerprojekt, patientuddannelse, træning, sygeplejeklinik med videre til gavn for borgerne.

Der er desuden nedsat et kommunalt lægefagligt udvalg i foråret 2012, som skal øge samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunens forskellige forvaltningsområder.

Samarbejde mellem Kommune og Region Sjælland

Samarbejdet mellem Region Sjælland og Kommunen har ført til udarbejdelse af en fælles vision, hvor det overordnede mål er, at skabe mest mulig sundhed tæt på borgerne i Ringsted. Dette samarbejde fortsætter i 2013 med evt. iværksættelse af nye tiltag, der yderligere kan understøtte visionen

Sundhedsaftalen understøtter den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje mellem region, praktiserende læger og kommune. Der arbejdes frem til 2014 med konkretisering og implementering af de seks indsatsområder i sundhedsaftalen.

Samarbejdet har desuden medført, at lægevagten er flyttet til Knud Lavard Centret 1. juli 2012, i første omgang for et ½ år.

Forløbsprogrammer

Et forløbsprogram beskriver ansvar- og opgavefordeling samt samarbejdet mellem læge, sygehus og kommune på diagnoseniveau. Der arbejdes videre i 2013 med forløbsprogram for kronikerområdet.

37

Udover tilbud til muskel og skeletlidelser, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og KOL arbejdes der for at etablerer tilbud om rehabilitering til borgere med kræftsygdomme under forudsætning af, at de nødvendige midler bevilliges i forbindelse med budget 2013.

Andre tiltag

Ringsted Kommune har fået midler til at ansætte en hjerneskadekoordinator i 2 år. Et initiativ, der skal sikre en koordineret, tværfaglig og tværsektoriel indsats i forhold til målgruppen.

Sundhedspolitik

Sundhedspolitikken er revideret i 2012 og tager blandt andet udgangspunkt i den sundhedsprofil, som er udarbejdet i slutningen af 2010. Frem til revisionen i 2014 arbejdes der med målfastsættelse og udarbejdelse af handleplaner.

Noter til budgettet – Sundhed


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Kørsel til træningsfunktion 1.247 1.238 1.238 1.238 1.238

Vederlagsfri fysioterapi 4.414 5.458 5.458 5.458 5.458

Aktivitetsbestemt medfinan. sundhed 107.389 109.928 110.101 110.101 110.101

Specialiseret genoptræning 1.519 1.513 1.513 1.513 1.513

Andre sundhedsudgifter 2.206 2.184 2.184 2.184 2.184

Opgaveløs. ældreområdet-akutstuer mm. 2.879 2.844 2.844 2.844 2.844


Træningsfunktionen 11.430 11.065 11.065 11.065 11.065

Sundhed 131.084 134.231 134.404 134.404 134.404

1. Vederlags fysioterapi: Kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi og regionen varetager afregning med fysioterapeuterne. Det er de praktiserende læger som henviser.

2. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Posten vedrører kommunens betaling for somatiske og psykiatriske sygehusydelser samt sygesikringsydelser benyttet af borgere fra Ringsted Kommune. Den 1. januar 2012 trådte en ny og anderledes medfinansieringsordning i kraft hvor grundbidraget nu er en del af den aktivitetsbestemte finansiering..

3. Specialiseret genoptræning – er betaling til Regionen for ambulant specialiseret genoptræning af Ringsted-borgere.

4. Andre sundhedsudgifter: Budgettet omfatter færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp og hospice-ophold.

5. Opgaveløsning på ældreområdet: Budgettet omfatter den andel af akutstuerne som finansieres af sundhedsudgifterne, idet de modsvarer sygehusindlæggelser herunder betaling for færdigbehandlede patienter.

6. Træningsfunktion: Omfatter træning efter såvel serviceloven som sundhedsloven.

38

Socialudvalget – Social og psykiatri

Beskrivelse af fagområdetHandicapområdet for voksne reguleres af Lov om social service, Sundhedsloven, Lov om specialundervisning for voksne, samt tilhørende vejledninger.

Myndighedsenheden, Ungeenheden Socialpsykiatrien, Rådgivningscentret for misbrug og handicapområdet yder rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Dette gøres blandt andet ved at tilbyde en række serviceydelser, der kan have forebyggende sigte, og som samtidig kan tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Støtten bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger. Dette sker i samarbejde med den enkelte.

Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktiviteter bl.a. Værkstedet Regnbuen, Støtte- og aktivitetscenter, Bjælken et Værested for sindslidende og Ungeprojektet for sindslidende

Dertil kommer tilbud om støtte i form af bl.a. rådgivning, støtte-kontaktperson, hjemmevejlederordning, tilbud om behandling, hjælp til etablering af job på særlige vilkår, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), bofællesskaber m.m.

Yderligere information findes på Ringsted Kommunes hjemmeside vedrørende Socialpsykiatri:

http://www.ringsted.dk/Borger/VoksneHandicappedeOgAeldre/Socialpsykiatri.aspx

og Ringsted Kommunes hjemmeside vedrørende handicappede: http://www.ringsted.dk/Borger/VoksneHandicappedeOgAeldre/Handicappede.aspx

Udviklingstendenser I de foregående år har presset på voksenhandicapsagsområdet generelt været stigende og udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år, hvilket bl.a. skyldes færre sengepladser i psykiatrien regionalt. Presset har været ensbetydende med, at der har været flere henvendelser, som har krævet en konkret sagsbehandling med henblik på iværksættelse at foranstaltninger og opretholdelse af en stram styring.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Omorganisering af voksenhandicapområdet

Handicapområdet omorganiserede sig i 2012, således at handicapområdet nu fremstår som én enhed med én leder, men med separate institutionsbudgetter. Handicapområdet består af Bo-servicecenteret, Regnbuen og Støtte- & Aktivitetscenteret, sidstnævnte hvis hjemmevejledere i juni 2012 flyttede til Bengerds Allé.

I 2013 vil det igangsatte arbejde i relation til at skabe en ensartet kultur fortsætte, samt der skal udarbejdes et værdigrundlag for et samlet handicapområde.

39

http://www.ringsted.dk/Borger/VoksneHandicappedeOgAeldre/Handicappede.aspx

http://www.ringsted.dk/Borger/VoksneHandicappedeOgAeldre/Socialpsykiatri.aspx%20

Ny politik for voksne med særlige behov

Ultimo 2012 forventes en ny politik for voksne med særlige behov. I 2013 skal der udarbejdes en strategi for udmøntning af politikken – og politikken skal påbegyndes implementeret.

Hjemtagelse af borgere

Der foretages opfølgning på borgers med ophold uden for kommunen mhp., enten en hjemtagning fra botilbud eller mhp. tilretning af serviceniveau i det visiterede tilbud i opholdskommune. Der kan ligeledes være tale om sænkning af § 85 timer eller revisitering fra et botilbud til § 85 tilbud. Kommunen har ved lov fået overdraget handleforpligtelsen i sager, hvor borgere fra kommune, før lovens ikrafttræden, har fået ophold uden for kommunen.

Udvikling af tilbud om dagbehandling på misbrugsområdet

Hvis budgetforslaget vedtages, vil der i 2013 blive hjemtaget borgere til dagbehandling på misbrugsområdet, hvor dette skønnes relevant fremfor til enhver tid at købe ydelsen døgnbehandling i andre kommuner.

Særligt dyre enkeltsager

Ringsted Kommune har fokus på særligt dyre enkeltsager. Der vil blive udarbejdet en plan for hvorledes kommunen kan optimere de enkelte tilbud set i forhold til opgavevaretagelsen i dag. Voksen handicapområdet har således fire særligt dyre enkeltforanstaltninger til en samlet pris på 15 mio. kr.

Tilsyn

Social- og integrationsministeren og KL har indgået en partnerskabsaftale om indsatsen på socialområdet. Aftalen om tilsyn lægger op til, at kommunerne foretager et eftersyn af tilsynet og blandt andet drøfter og afklarer, om tilsynsopgaven kan få et kvalitetsløft gennem et styrket tværkommunalt samarbejde for eksempel i klynger af kommuner.

IT-voksenhandicap

KL og Social- og Integrationsministeriet har etableret et samarbejde om digitalisering af sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet. Målet med digitaliseringen er gennem en forbedret IT-understøttelse og etablering af fælles metoder på området, at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Ringsted Kommune vil, underforudsætning af budgetønsket vedtages, derfor i 2013 arbejde med implementeringen af et IT-baseret system, som kan understøtte ovenstående. Yderligere sker der et arbejde med IT-understøttelse af dokumentationen på voksenhandicapområdet. Et område, der vil være styrket fokus på i 2013.

40

Noter til budgettet - Social og psykiatri


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Botilbud 55.057 57.785 59.823 59.823 59.823

Beskæftigelses- og aktivitetstilbud 12.089 11.984 11.984 11.984 11.984

Hjælperordninger 4.173 4.120 4.120 4.120 4.120

Personlig støtte og ledsagerordninger 2.093 2.071 2.071 2.071 2.071

Kvindekrisecentre og forsorgshjem 1.589 1.574 1.574 1.574 1.574

Statsref. Kvindekrisecentre mv. -812 -802 -802 -802 -802

Alkohol- og stofmisbrugerbehandling 3.560 3.017 3.017 3.017 3.017

Kompenserende specialundervisning 4.289 4.244 4.244 4.244 4.244

Lån til invalidebil 3.883 3.830 3.830 3.830 3.830

Hjælpemidler 22.289 18.957 18.957 18.957 18.957

Andre sociale formål 858 858 858 858 858

Forsikringer (personale og ejendom) 460 455 455 455 455

Betalinger fra kommuner -37.230 -36.530 -33.328 -33.328 -33.328


Bo- og Servicecenter 18.966 19.700 19.700 19.700 19.700

Regnbuen 7.999 7.878 7.878 7.878 7.878

Støtte- og aktivitetscenter 1.492 1.351 1.351 1.351 1.351

Hjemmevejlederkorps 5.197 5.130 5.130 5.130 5.130

Socialpsykiatrien i Ringsted Kommune 13.559 11.881 11.953 12.025 12.025



Statsrefusion i dyre enkeltsager O 25 år -3.537 -3.025 -3.025 -3.025 -3.025

Boligsikring 24.633 27.317 27.317 27.317 27.317

Boligydelse 59.945 60.361 60.361 60.361 60.361

Statsrefusion boligsikring -12.307 -13.658 -13.658 -13.658 -13.658

Statsrefusion boligydelse -45.141 -45.203 -45.203 -45.203 -45.203

Handicap, social og psykiatri 143.104 143.295 148.608 148.680 148.680

1 Botilbud: Det afsatte beløb dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold på døgninstitutioner, døgnpleje og i bofællesskaber. Budgettet indeholder også udgifter til kommunens egne pladser på Bo- og Servicecentret samt bofællesskab.

2 Beskyttede værksteder: Budgettet er afsat til beskyttet beskæftigelse i andre kommuner og i privat regi samt betaling for kommunens egne pladser på Regnbuen og Glad Mad.

3 Hjælperordninger: Budgettet dækker tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordninger).

4 Kvindekrisecentre og forsorgshjem: Institutionerne er selvvisiterende og der er 50% statsrefusion.

41

5 Alkohol og stofmisbrugerbehandling: Ringsted driver Rådgivningscentret, som varetager den ambulante behandling (se institutionsbevilling). Udgifterne til dagbehandling samt døgnbehandling købes derimod pt. i andre kommuner/private tilbud.

6 Kompenserende specialundervisning: Budgettet indeholder primært udgifter til betaling jf. rammeaftale med CSU-Slagelse for specialundervisningstilbud vedrørende Tale-, Høre- og Syn. Desuden er der i mindre omfang udgifter til specialskoler for handicappede voksne.

7 Hjælpemidler: Udgiftsområdet omfatter alle former for hjælpemidler. Der er til leasing hos Zealand Care afsat 8,6 mio. kr., mens 5 mio. kr. er budgetlagt til inkontinens/stomihjælpemidler samt ortopædiske hjælpemidler. Herudover er der afsat 0,8 mio. kr. til boligindretning, mens restbudgettet er afsat til øvrige hjælpemidler inkl. injektionsmaterialer. Desuden er kommunens tilskud til høreapparater, arm- og benproteser budgetlagt her.

8 Andre sociale formål: Budgettet er afsat til lejetab i almene boliger. Desuden indeholder posten udgifter til ejendomsskattelån samt udgifter til husly.

9 Betalinger fra kommuner: Budgettet vedr. betalinger fra både Ringsted og andre kommuners køb af pladser på Bo- og Servicecenter, Regnbuen, bofællesskaber og Glad Mad.

10 Glad Mad: Drift af beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede.

11 Bo og servicecentret: Drift af et døgndækket botilbud for 38 voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Budgettet reguleres i fht. antal benyttede pladser.

12 Regnbuen: Drift af et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede med plads til 68 brugere. Budgettet reguleres i fht. antal benyttede pladser.

13 Støtte- og aktivitetscentret: Driften af værestedet for udviklingshæmmede.

14 Hjemmevejlederkorps: Driften af de eksisterende bofællesskaber med plads til 23 beboere, samt udgiften til hjemmevejledning.

15 Socialpsykiatrien/Rådgivningscentret: Budgettet er afsat til det psykiatriske værested Bjælken, støtte-/kontaktpersoner for sindslindende, hjemmevejledning for brugere udenfor de traditionelle målgrupper og ambulant narko- og alkoholbehandling.

16 Statsrefusion i dyre enkelsager: Kommunen får finansieret 50% af udgifterne over 1,8 mio. kr. samt 25% af udgifter mellem 0,95 mio. kr. og 1,8 mio. kr.

17 Boligsikring: Boligsikring refunderes med 50% af staten.

18 Boligydelse til pensionister: Udgifter til boligydelse refunderes med 75% af staten.

42

Ældreudvalget - Ældreliv

Beskrivelse af fagområdet

Ældreområdet leverer den praktiske og plejemæssige service samt behandling til de borgere, som har brug for støtte på grund af sygdom, handicap eller alderdomssvækkelse. Hjælpen kan for eksempel omfatte:

Plejeboliger/plejecentre

Personlig pleje og praktisk hjælp (rengøring, indkøb, tøjvask og post og pengesager)

Sygepleje

Madservice

Leverandørerne på ældreområdet omfatter:

Der er 3 plejecentre i Ringsted Kommune. Knud Lavard Centret med 112 plejeboliger, Plejecenter Solbakken med 59 boliger og Plejecenter Ortved med 50 plejeboliger. Heraf 182 ibrugtaget som plejeboliger, de resterende boliger anvendes til tryghedsboliger, aflastningsboliger, akut/midlertidigeboliger, sundhedscenter eller står ledige.

I.f.t. borgere i eget hjem er der pt. 4 leverandører. Den offentlige hjemmepleje servicerede godt 500 borgere med personlig pleje og praktisk hjælp og godt 500 borgere med sygepleje. Dertil kommer tre private leverandører, der servicerer knap 400 borgere.

MadhuzetZahles producerer måltider til ca. 220 beboere på plejecentrene, ca. 180 middagsportioner(ca. 60 % er diæter & afvigelser) og ca. 220 biretter samt fuld forplejning til aftensmad ca.220 portioner inkl. afvigelser.

Glad Mad producerer 40 middagsportioner til Knud Lavard Centret og der sælges ca. 25 portioner i café Ingeborg. I caféen sælges der også boller, morgenmad, smørrebrød, lille lun ret, dagens kage, drikkevarer m.m.

De private leverandører leverer madservice til ca. 220 hjemmeboende borgere.

Lovgrundlag

Det primære lovgrundlag for politikområdet ”Ældre” er Lov om Social Service og Sundhedsloven. De politiske mål for politikområdet fremgår af Ældrepolitikken.

Udviklingstendenser I 2012 synes der at være et stigende antal ældre, der har plejebehov. Dette skal modsvares af de demografiske tildelinger til området, og det synes på nuværende tidspunkt i et stort omfang at være tilfældet. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antallet af hjemmeplejetimer.

43


Ny politik for ældre

Ultimo 2012 forventes en ny politik for ældre. I 2013 skal der udarbejdes en strategi for udmøntning af politikken – og politikken skal påbegyndes implementeret.

Glad Mad og Gladere ældreliv

Tilbuddet har medvirket til at skabe liv på plejecenteret. Med udgangspunkt i og erfaringerne fra projektet bliver der arbejdet videre med at skabe mere liv på plejecentrene bl.a. ved implementering af Glad Mad og Gladere ældreliv på Solbakken og Ortved. Det forventes, at der i 2013 vil kunne bages brød mv. på Ortved.

I 2012 er målgruppen udvidet til også at være et tilbud til borgere med psykiske lidelser. Der arbejdes også med et tilbud af mere administrativ/journalistisk art til de borgere, der ikke har så stor interesse for madproduktionen. Tilbuddet handler om formidling af Glad Mad og Gladere Ældreliv.

Øget anvendelse af velfærdsteknologi

En Styregruppe arbejder med afprøvning af forskellige hjælpemidler (nye toiletter, som skyller /tørrer, nyt elektronisk nøglesystem, doseringsæsker, som giver lyd fra sig, hvis medicinen glemmes, robotstøvsugere m.m.). Det forventes, at flere af de afprøvne hjælpemidler i 2013 kan sættes ind i den direkte drift. Tilsvarende vil der, hvis budgetforslaget vedtages, skulle anvendes robotstøvsugere, som et redskab i forbindelse med praktisk hjælp.

Deltagelse i KL-projekt opgaveglidning i.f.t. sygehuse og læger

Fra 2011 til 2013 deltager Ældreområdet sammen med KL og 44 andre kommuner i et omfattende analyse-praksis projekt med henblik på at afdække opgaveglidning fra sekundær til primær sundhedstjeneste.

44

Landets kommuner oplever en opgaveglidning medførende krav om levering af flere og mere komplekse sygeplejeydelser til borgerne i eget hjem / plejecentrerne. Projektet forventes bl.a. at kunne styrke sygeplejeområdet udviklingsmæssigt, i forhold til bedre og tættere styring, hvilket igen ville gøre det lettere at prioritere indsatserne på området. Projektet sætter samtidig fokus på dokumentation, delegeringsprincipper og samarbejdsrelationer via udarbejdelse af støttematerialer omkring omtalte.

Inkontinens

I 2012 er igangsat et inkontinens projekt målrettet personalet i hjemmeplejen og på plejecentrerne, Formålet er at øge personalets viden om typer af inkontinens og sikre rette hjælpemiddel til rette behov. Projektet forventes afsluttet medio 2013.

Elev-kompetenceudvikling

Et læringsprojekt er igangsat relateret til praksislæring med virke fra juni 2012 og vil fortsætte 2013 med. Målet er at fastholde elever, minimere elevers fravær og styrke den direkte læring i praksis via rollemodel ordningen.

Optimering af ruter og minimering af vej tid i hjemmeplejen

Hjemmeplejen og sygeplejen har i foråret 2012 gennemarbejdet en omfattende analyse af ruteplanlægningen, og dette har medført en synliggørelse af uhensigtsmæssigheder. Derfor vil der over efteråret 2012 og i 2013 ske justeringer i arbejdet med planlægningen og organiseringen, bl.a. påtænkes det at minimere antallet af teams og arbejde tættere tværgående mellem dag og aftenvagterne. På den vis styrkes kvaliteten i Hjemmeplejen såvel som sygeplejen.

Noter til budgettet – Ældreudvalget

45


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Ældreliv 186.995 183.696 184.432 185.755 186.081



Pulje til styrkelse af velfærdsteknologi 513 509 509 509 509

Demografi 1.349 3.567 4.180 5.267 5.593

Opgaveløsning for sundhedsområdet -2.879 -2.856 -2.856 -2.856 -2.856

Madservice/servicepakker, indtægter -11.066 -10.953 -10.953 -10.953 -10.953

Madservice /servicepakker, udgifter 10.894 10.764 10.764 10.764 10.764

Visitationsramme (private leveran. mv.) 10.386 10.272 10.272 10.272 10.272

Visitationsramme 58.643 57.866 57.866 57.866 57.866

Betaling til andre kommuner 13.790 13.649 13.649 13.649 13.649

Bet. fra andre komm. incl.dyre enkeltsag -11.961 -11.838 -11.838 -11.838 -11.838

Servicearealer 1.867 1.856 1.856 1.856 1.856

Ældrebolig., huslejeindt., lejetab mv -6.937 -6.109 -6.109 -6.109 -6.109

Øvrige -317 -319 -81 156 156

Glad mad 645 1.048 1.048 1.048 1.048


Plejecenter Ortved 12.539 12.112 12.112 12.112 12.112

Knud Lavard Centret 43.839 42.409 42.409 42.409 42.409

Solbakken 29.481 28.626 28.626 28.626 28.626

Hjemmeplejen 14.744 14.348 14.348 14.348 14.348

Centralkøkken 2.506 2.465 2.465 2.465 2.465

Fælles (elever, administration og uddann 15.358 12.728 12.611 12.611 12.611



Personlige tillæg til pensionister 8.798 8.686 8.686 8.686 8.686

Statsrefusion personlige tillæg -5.199 -5.133 -5.133 -5.133 -5.133

Ældreudvalget 186.995 183.696 184.432 185.755 186.081

1 Opgaveløsning for sundhedsområdet: Budgettet er afsat til sundhedsområdets medfinansiering af akutstuer på Knud Lavard Centret.

2 Madservice og servicepakker, Indtægter: Posten indeholder betaling for leveret mad til borgere i eget hjem samt indtægter for valgfrie ydelser på plejecentre som kost, vask, rengøringsartikler m.m.

3 Madservice og servicepakker, Udgifter: Budgettet indeholder udgifter til levering fra MadhusetZahles til ca. 220 beboere på plejecenter og betaling til KRAM for madservice til ca. 220 brugere i eget hjem.

4 Visitationsramme (privat leverandør): Budgettet er afsat til betaling for hjemmehjælp fra private leverandører samt tilskud efter § 95. Da brugergruppen er den samme skal budgettet ses sammen se noten nedenfor. Afregningen foregår aktivitetsbaseret.

5 Visitationsramme: Budgettet udgør Myndighedsenhedens visitationsramme til offentlige leverandører og udmøntes aktivitetsbaseret til institutionerne.

6 Betalinger til andre kommuner: Budgettet er afsat til betaling for hjælp til flyttede Ringstedborgere med behov for hjemmehjælp eller plejebolig.

46

7 Betalinger fra andre kommuner: Budgettet dækker indtægter fra andre kommuner for borgere med behov for hjælp til hjemmepleje eller plejebolig.

8 Servicearealer: Budgettet dækker drift af åbne fælleslokaler (servicearealer) på nedlagt plejehjem – nu almene nyttige ældreboliger - i Ørslev, Vetterslev, Nordrup og Benløse samt bygningsdrift vedr. Hyldegården.

9 Ældreboliger, huslejeindtægter, lejetab mm: Huslejeindtægterne vedrører de kommunalt ejede ældreboliger, som administreres af DAB. Desuden budgetteres lejetab for ældreboliger med kommunal anvisningsret her.

10 Øvrige: Budgettet indeholder forsikringer samt tilskud fra Sikringsstyrelsen til Ole Hansens Vej 8 (Bofællesskabet for demente).

11 Glad Mad: Pulje afsat til udvikling af ”Glad Mad – Gladere ældreliv”.

12 Plejecenter Ortved: Drift af et plejecenter med 50 plejeboliger, pt. ibrugtaget 29 plejeboliger, pt. 9 tryghedsboliger og 2 aflastningspladser. Ligeledes er der tilknyttet 9 centernære boliger. Budgetrammen dækker ikke tryghedsboliger og centernære boliger, idet disse har variabel budgettildeling fra visitationsrammen.

13 Knud Lavard Centret: Drift af et plejecenter med 112 plejeboliger, pt. ibrugtaget 94 plejeboliger, 10 akut/midlertidigepladser (9 boliger) og 9 boliger benyttes til sundhedscenter. Budgetrammen dækker ikke de 40 tilknyttede centernære boliger, idet disse har variabel budgettildeling fra visitationsrammen.

14 Solbakken: Drift af et plejecenter med 59 plejeboliger, hvor alle er ibrugtaget.

15 Hjemmeplejen: Budgettet dækker den faste budgettildeling til nattevagt, ledelse, administration og drift af biler mv. Derudover er Hjemmeplejen aktivitetsstyret, dvs. budget tildeles løbende fra visitationsrammen, ud fra frit valgs takster, dog uden overhead og ovennævnte driftsudgifter.

16 MadhusetZahles: Budgettet dækker den faste budgettildeling hovedsageligt til bygningsdrift. Derudover er MadhusetZahles aktivitetsstyret, dvs. der foretages løbende afregning til ”Madservice og servicepakker, udgifter”. Herunder indgår driften af Café Ingeborg samt kantinedrift til administrationen.

17 Fælles (elever, administration og uddannelse): Posten indeholder primært budget til SOSU-uddannelserne. Dertil kommer budget til drift af social- og sundhedssekretariat og voksen/ældre-stab.

18 Personlige tillæg til pensionister: Vedrører udgifter til personlige tillæg f.eks. briller, medicin, tandlæge og fysioterapi mm. Udgifterne refunderes med 50% statsrefusion – dog varmetillæg med 75%.

47

Arbejdsmarkedsudvalget – Beskæftigelse

Beskrivelse af fagområdet Beskæftigelsesindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge samt arbejdsmarkeds-foranstaltninger som f.eks. fleks- og skånejob, revalidering og aktivering. Området dækker desuden Ringsted Kommunes integrationsindsats. Selve udbetalingerne af ydelser varetages af Borgerservice, hhv. a-kasserne for de forsikrede ledige.

Regeringens aktive beskæftigelsespolitik styrer de overordnede rammer for indsatsen på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren udmelder årlige mål for indsatsen i jobcentrene og med udgangspunkt i disse centrale mål udarbejder jobcentret i samarbejde med arbejdsmarkedets parter en årlig beskæftigelsesplan med jobcentrets mål for indsatsen, ud fra de lokale udfordringer der er i Ringsted Kommune.

Beskæftigelsespolitikken udarbejdes for en 4-årig periode i henhold til Byrådets beslutning i 2012 og omfatter de tidligere politikområder for førtidspension og integrationspolitik. Den nye samlede beskæftigelsespolitik vil understøtte Ringsted Kommunes vision som helhed, herunder især visionerne om, at: ”I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling”, ”Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted” samt nøgleordet ”mangfoldighed”.

Beskæftigelsespolitikken skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen har til formål at bidrage til så vidt mulig varig beskæftigelse og gode muligheder på arbejdsmarkedet for kommunens borgere. Området er stramt styret af lovgivningen. Dette indebærer bl.a., at borgernes rettigheder, pligter og satserne på de forskellige ydelser er lovbestemte, og indsatsen reguleres og overvåges tæt af centrale statslige instanser.

Indsatsen tilrettelægges med henblik på at skabe højest mulig aktiveringseffekt i form af arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse, og samtidig sikre at indsatsen styres så den statslige refusion bidrager til at begrænse de kommunale udgifter til forsørgelse. Endelig har den aktive beskæftigelsesindsats betydning for kommunes skattegrundlag, da en effektiv indsats medvirker til en øget beskæftigelsesfrekvens for kommunens borgere, hvilket sikrer et større skattegrundlag.

Det primære lovgrundlag for beskæftigelsesområdet er Lov om Social Service, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om arbejdsløshedsforsikring, Lov om førtidspension og Lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Derudover kommer andre initiativer mv. – eksempelvis Ungepakke 1 og Ungepakke 2.

Udviklingstendenser og udfordringer inden for beskæftigelsesområdetArbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 været præget af stigende ledighed og lavere beskæftigelse, hvilket fortsat forventes at præge arbejdsmarkedet i 2013 og videre frem. Medio 2012 falder beskæftigelsen fortsat i Østdanmark og på nationalt plan forventer regeringen, at konjunkturerne tidligst viser en svag bedring omkring årsskiftet 2012/2013, med svagt faldende beskæftigelse i landbrug, industri og privat service og svagt stigende beskæftigelse i bygge og anlæg og den offentlige sektor. Der skal således påregnes en øget forsørgerbyrde for erhvervsaktive borgere fremover, og dette vil skabe et stigende behov for at udvide arbejdsudbuddet blandt

48

personer i den erhvervsaktive alder. Denne udfordring skal håndteres sideløbende med, at langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken er stigende.

Den beskæftigelsespolitiske indsats har fokus på at imødegå disse udfordringer og med forbehold for ændringer i rammer, lovgivning og politiske fokusområder, vil denne indsats fortsætte den samme driftsikkerhed og evne til fleksibilitet og tilpasning, som har været jobcentrets hidtidige kendetegn.

Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Generelt er Ringsteds strategi til bekæmpelse af ledighed og langtidsledighed et stærkt fokus på tidlige samtaleforløb og en forebyggende indsats i form af et stærkt fokus på virksomhedsrettet opkvalificering, målrettet voksen- og efteruddannelse samt ordinær uddannelse til unge under 30 år, herunder udvikling og udvidelse af antallet af EGU-pladser.

Indsatsen er generelt rettet mod en jobrettet aktivering inden overgangen til 2. ledighedsperiode, hvor den ledige får tilbud om opkvalificering og jobtræning primært via privat løntilskud. Indsatsen vil i 2013 tage udgangspunkt i følgende hovedområder:

Udvikling af jobrotation og målrettet opkvalificering til forebyggelse og bekæmpelse af langtidsledighed

Drift og udvikling af rehabiliteringsindsatsen for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Deltagelse i indsatsen ’Brug for alle’ for passive kontanthjælpsmodtagere Screening af ledige med læse/skriveproblemer

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)Der har siden 2009 været sat fokus på en stram styring og udvikling af STU. I 2012 og 2013 flyttes tyngdepunktet til udvikling af nye målrettede tilbud i Ringsted Kommune. Fokus bliver tilbud der samtidige tilgodeser budgetudfordringen ift. den øgede efterspørgsel. Udover at Glad Fagskole etableres i Ringsted i 2. halvår 2012, med en forventning om en betydelig udvikling i 2013, forventes der også nedsat en tværgående dialoggruppe med bestillere og udfører, der har til opgave at udvikle viften af STU-tilbud, målrettet ringstedelever.

UngeenhedenMålgruppen for Ungeenheden er unge fra de forlader 9. klasse til de fylder det 25. år - dog først efter de har afsluttet ungdomsuddannelse. Der er ca. 4.000 borgere i Ringsted i aldersgruppen. Hovedsigtet med ungeenheden er:

At understøtte ordinær uddannelse og beskæftigelse for unge At understøtte det nationale mål om at 95 % af alle unge i 2015 skal have en

ungdomsuddannelse

Ringsteds strategi til at øge uddannelsesgraden for unge er et stærkt fokus på ordinær uddannelse til unge under 30 år, herunder samarbejdes internt med andre forvaltninger og UUV i ungeenheden, på tværs af kommuner og med uddannelsesinstitutioner ift. både ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser, med henblik på koordination og udvikling af uddannelse og opkvalificering til arbejdsmarkedets behov.

En evaluering af ungeenheden i juni 2012 har ført til en anbefaling af at styrke den faglige bæredygtighed i ungeenheden med 1,6 mio. kr. i 2013 samt en organisatorisk og fysisk placering af ungeenheden i jobcentret, i Nørregade 100.

49

Beskrivelse af indsatsen for ledige på kanten af arbejdsmarkedet (Parallelindsatsen)Ringsteds strategi tager udgangspunkt i, at antallet at borgere på førtidspension ikke kan ændres, da borgere på førtidspension modtager en berettiget varig ydelse. Strategien er derfor at begrænse tilgangen til førtidspension ved at tage udgangspunkt i målgrupper, der er identificeret som primære fødekæder til varig offentlig forsørgelse, ved at sikre en tværgående sammenhængende indsats overfor disse målgrupper på tværs i den kommunale forvaltning.

Indsatsen bliver justeret i forbindelse med vedtagelsen af en førtidspensionsreform i henhold til de nye regler på området.

Jobcentret og dele af den øvrige sundhedsforvaltning planlægger både en tidlig forebyggende indsats mod en række forskellige målgrupper på tværs i forvaltningen og konkrete tilbud til borgere i risiko for at ende i varig forsørgelse:

Tidlig forebyggende indsats med rådgivning, sundheds- og beskæftigelsesrettede tilbud målrettet enkelte målgrupper

Fokus på tidlig screening, afprøvning og praktikforløb for at begrænse de langvarige sygeforløb

Fokus på etablering af rummelige arbejdspladser og virksomhedsrettede revalideringsforløb.

SygedagpengeRingsted Kommune har de seneste år haft en markant tilgang til sygedagpengeområdet, især er andelen af sygemeldte med psykisk betingede sygdomme stærkt stigende.

Ringsteds strategi er at kvalificere og målrette indsatsen i sygeforløbet, så den bidrager til, at borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Desuden er der et særligt fokus på at fastholde en vis tilknytning til arbejdsmarkedet under sygeforløb, f.eks. som en delvis raskmelding. Alle undersøgelser viser, at et langt sygefravær øger risikoen for udstødning, og jobcentret har derfor et særligt fokus på at fastholde en hurtig sagsbehandling og en intensiv indsats, der mest optimalt kan bidrage til at bringe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Herunder vil målgruppen for rehabiliteringsindsatsen blive udvidet til at omfatte sygemeldte, som led i den forebyggende indsats for at begrænse tilgange til førtidspension.

Ledighedsydelse Fleksjob er et effektivt redskab til fastholdelse af udstødningstruede og til integration af svage ledige på arbejdsmarkedet og Ringsted Kommune har haft stor succes med at få borgere i fleksjob.

Ringsteds strategi har været at begrænse tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse, blandt andet via en intensiv indsats for at sikre ledighedsydelsesmodtagere hjælp til at finde et fleksjob. Som led i den forebyggende indsats for at begrænse tilgangen af borgere til varig offentlig forsørgelse, har jobcentret fortsat fokus på området og tilgangen til området er faldende.

Indsatsen bliver justeret i forbindelse med vedtagelsen af den nye fleksjobreform i henhold til de nye regler på området.

Integration af nydanskere og personer med funktionsnedsættelseI Ringsted Kommune har nydanskere fra ikke-vestlige lande en højere beskæftigelsesfrekvens end i det øvrige Østdanmark og ledigheden for nydanskere er steget mindre end den generelle ledighed. Imidlertid har nydanskere generelt et lavere uddannelsesniveau end etniske danskere.

50

Ringsteds strategi er som udgangspunkt at tilbyde alle borgere en målrettet indsat ud fra borgerens individuelle forudsætninger, og for nydanskere er der et særligt fokus på evt. behov for danskundervisning i kombination medoplæring i dansk arbejdspladskultur via praktik og mentorstøtte. Derudover modtager nydanskere som udgangspunkt samme vifte af tilbud som alle andre borgere, efter en individuel vurdering.

Den største udgift på integrationsområdet er introduktionsprogrammet, som bl.a. omfatter den lovpligtige danskundervisning af tilkommende udenlandske arbejdstagere.

Der er kun få personer med funktionsnedsættelser tilknyttet jobcentret og Ringsteds strategi er, at indsatsen skal bidrage til at afhjælpe funktionsnedsættelsen med det formål at øge muligheden for hel eller delvis selvforsørgelse. Herunder kan jobcentret tilbyde personlig assistance, hjælpemidler, tolkebistand m.v.

Den virksomhedsrettede indsatsJobcentrets virksomhedsrettede indsats er tilrettelagt, så den understøtter Ringsted Kommunes erhvervs- og udviklingsstrategi. Det er jobcentrets ambition, at virksomhederne oplever jobcentret som en naturlig og lettilgængelig samarbejdspart i Ringsted Kommune og at virksomhedsindsatsen er en aktiv og synlig del af erhvervssamarbejder Ringsted.

I forbindelse med jobcentrets indsats overfor nydanskere og borgere med funktionsnedsættelser har virksomhedsindsatsen et særligt fokus på virksomheder med kompetencer inden for mangfoldighed, som kan bidrage til faglig og social integration af udsatte borgere på arbejdsmarkedet.

Jobcentret har i 2013 mål om at øge antallet af virksomhedscentre i private virksomheder fra 5 til 8, samt etablere et antal partnerskabsaftaler med det formål at tilbyde virksomhedspraktik til både jobklare og indsatsklare ydelsesmodtagere. Formålet er at give en jobnær opkvalificering til borgere med behov for særlig støtte til at blive bragt nærmere arbejdsmarkedet.

I den opsøgende indsats vil virksomhedsindsatsen målrettet opsøge nye virksomheder og samarbejde generelt med virksomhederne omkring jobcentrets ydelser, herunder information om særlige ordninger som voksenlærlinge, fastholdelse af udsatte medarbejdere, praktik og samt fleksjobbere. Herunder har jobcentret fokus på målgrupper med særlige behov, som. f.eks. nydanskere, personer med funktionsnedsættelser, sygemeldte m.v.

Som en særlig indsats i 2012 og 2013 vil der blive etableret jobrotationsprojekter, hvor ledige ansættes som vikarer i offentlige og private virksomheder, mens de ansatte deltager i opkvalificering eller efteruddannelse.

Noter til budgettet – beskæftigelse

51


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Pulje opbremsning dp m.m. 616 608 608 608 608

Pulje til kommunale f leksjobs 8.123 7.990 7.990 7.990 7.990

Jobtræning - forsikrede ledige 4.195 2.526 2.526 2.526 2.526

Beskæftigelsesrådet 147 0 0 0 0

Statsref. - Servicejob -276 -273 -273 -273 -273

Mødestedet -649 0 0 0 0

Rikova 1 1.571 1.571 1.571 1.571



Førtidspension med 50% refusion 23.021 20.251 20.074 19.977 19.804

Førtidspension med 35% refusion (gl. ord 19.624 19.292 18.513 18.189 17.875

Førtidspension med 35% refusion (ny ordn 94.520 98.622 99.837 101.553 102.565

Fleksjob - løntilskud 49.795 49.790 49.790 49.790 49.790

Skånejob 1.429 1.411 1.411 1.411 1.411

Ledighedsydelse 12.387 14.093 14.817 14.817 14.817

Kontanthj. - hjælp i særlige tilfælde 2.182 2.153 2.153 2.153 2.153

Kontanthj. - passiv 63.334 62.532 62.532 62.532 62.532

Aktiveringsgodtgørelse 1.694 1.673 1.673 1.673 1.673

Kontanthj. - aktiv 31.920 29.302 29.302 29.302 29.302

Kontanthj - visse grupper af f lygtninge 56 56 56 56 56

Revalideringsydelse og løntilskud 18.554 16.314 16.314 16.314 16.314

Revalideringsinst., kurser mv 1.443 527 527 527 527

Beskæftigelsesordninger 2.778 2.651 2.651 2.651 2.651

Driftsudgifter kommunal besk.indsats 25.254 16.782 16.782 16.782 16.782

Integrationsprogram 4.673 4.734 4.734 4.734 4.734

Introduktionsydelse 577 494 494 494 494

Integrationsindsats 127 128 128 128 128

Seniorjob til personer over 55 år 1.205 1.189 1.189 1.189 1.189

Sygedagpenge efter 52 uger u/ref. 9.279 11.088 11.088 11.088 11.088

Sygedagpenge - passiv 45.441 47.165 47.165 47.165 47.165

Sygedagpenge - aktiv 33.401 22.769 22.769 22.769 22.769

Sygedagpenge regresindtægter -2.401 -2.681 -2.072 -2.072 -2.072

52


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016

Statsref. - sygedagpenge -29.119 -24.191 -24.456 -24.456 -24.456

Statsref. - løntilskud mm. -36.871 -36.295 -36.295 -36.295 -36.295

Statsref. - kontanthjælp (passiv) -23.187 -23.325 -23.325 -23.325 -23.325

Statsref. - kontanthjælp (aktiv) -15.054 -14.125 -14.125 -14.125 -14.125

Statsref. - kontanthj. (hj., særl.tilf .) -1.514 -1.495 -1.495 -1.495 -1.495

Statsref. - kontanthj. (visse grp. f lygt -56 -56 -56 -56 -56

Statsref. - beskæftigelsesordninger -1.615 -1.550 -1.550 -1.550 -1.550

Statsref. - integrationsprogram -3.576 -3.718 -3.718 -3.718 -3.718

Statsref. - revalidering -10.670 -9.035 -9.035 -9.035 -9.035

Statsref. - driftsudg. kmm. besk.indsats -16.784 -14.515 -14.515 -14.515 -14.515

Midtsjællands Aktiveringscenter 8.527 7.848 7.848 7.848 7.848

Bagvejen 0 0 0 0 0

Jobvejen 816 824 824 824 824

Rikova 1.586 0 0 0 0

Mødestedet 649 0 0 0 0

Udgifter til forsikrede ledige 70.914 80.553 80.553 80.553 80.553


A-dagpenge til forsikrede ledige 57.374 67.536 67.536 67.536 67.536

Beskæftig.indsats forsikr. ledige 31.685 28.212 28.212 28.212 28.212

Statsref. - beskæftig.indsats forsikr. l -18.145 -15.195 -15.195 -15.195 -15.195

Beskæftigelse 396.494 393.679 395.006 396.301 396.826

Som udgangspunkt er budgettet lagt på baggrund af en forventet udvikling i mængden (dvs. antallet af borgerer der er berettiget til og får udbetalt en ydelse), samt forventet aktivitetsniveau (dvs. midler allokeret til driftsudgifter for aktiveringsforløb for de ledige/sygemeldte).

Størstedelen af udgifterne under beskæftigelsesindsatsen vedrører overførselsindkomster. En del af udgifterne til overførselsindkomster refunderes helt eller delvist af staten, idet staten ved hjælp af differentierede refusioner søger at regulere de kommunale indsatsområder, ved at yde høj refusion for perioder med virksomhedsrettet aktivering og lav refusion for perioder med vejledning, uddannelse eller passive perioder, hvor ydelsesmodtagerne går uden aktivering.

Samtidig er udgifterne til indkomstoverførsler afhængige af udviklingen i konjunkturerne og forhold på nationalt og globalt plan, hvilket kommunerne har en begrænset indflydelse på. Derfor er store dele af beskæftigelsesområdet omfattet af den såkaldte budgetgaranti og andre udligningsordninger. Det indebærer, at bloktilskuddet reguleres i forhold til et nationalt gennemsnit, når udgifterne på landsplan ændrer sig på de budgetgaranterede områder.

Derudover modtager kommunen også et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskudsordningen skal ses som et alternativ til at kompensere kommunerne gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet og et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret.

Noter til budgettet – Unge

53

Arbejdsmarkedsudvalget1.000 Kr. - 2013 PL Korrigeret

B 2012B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



Produkt.skol./bidrag ordinære elever 2.702 3.205 3.205 3.205 3.205



Fleksjob - løntilskud 208 51 51 51 51

Ledighedsydelse 313 261 261 261 261

Kontanthj. - hjælp i særlige tilfælde 855 844 844 844 844

Kontanthj. - passiv 13.816 15.073 15.073 15.073 15.073

Aktiveringsgodtgørelse 529 523 523 523 523

Kontanthj. - aktiv 7.095 6.569 6.569 6.569 6.569

Revalideringsydelse og løntilskud 1.138 973 973 973 973

Revalideringsinst., kurser mv 62 61 61 61 61

Beskæftigelsesordninger 248 244 244 244 244

Erhvervsgrunduddannelser 744 183 183 183 183

Driftsudgifter kommunal besk.indsats 1.942 1.350 1.350 1.350 1.350

Udgifter til forsikrede ledige 2.472 4.008 4.008 4.008 4.008


A-dagpenge til forsikrede ledige 0 3.006 3.006 3.006 3.006

Beskæftig.indsats forsikr. ledige 2.472 1.002 1.002 1.002 1.002

Unge 32.123 33.346 33.346 33.346 33.346

Socialudvalget

54


B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016



UNGE Endnu ikke disponeret budget -169 143 -184 -184 -184

UNGE Anbragte - Døgninstitution 6.631 6.564 6.564 6.564 6.564

UNGE Anbragte - Døgnpleje 25.328 25.021 25.021 25.021 25.021

UNGE Undervisning på opholdssteder 2.337 2.307 2.307 2.307 2.307

UNGE Anbragte - Vidtg. specialundervis. 1.858 1.834 1.834 1.834 1.834

UNGE Forebyggelse Unge 3.809 3.770 3.770 3.770 3.770

UNGE Specialbørnehave og -fritidshjem 43 43 43 43 43

UNGE Sikrede institutioner 1.318 1.324 1.324 1.324 1.324

UNGE Trinbræt/Baneskole - afv. ny ford. 2.769 2.747 2.747 2.747 2.747

UNGE Botilbud 34.779 34.486 34.486 34.486 34.486

UNGE Beskæftig. - og aktivitetstilb. 4.707 4.662 4.662 4.662 4.662

UNGE Personlig støtte og ledsagerordning 4.174 4.139 4.139 4.139 4.139

UNGE Ungdomudd. - unge m. særl. behov 13.558 13.403 13.403 13.403 13.403

Overførselsudgifter -7.150 -7.060 -7.060 -7.060 -7.060

Udvalgsbevilling -7.150 -7.060 -7.060 -7.060 -7.060

UNGE Statsrefusion i dyre sager U 18 år -5.784 -5.711 -5.711 -5.711 -5.711

UNGE Tabt arbejdsfortjeneste 272 269 269 269 269

UNGE Dækning af merudgifter 385 380 380 380 380

UNGE Ref. - Tabt arbejdsfortj./merudg. -329 -325 -325 -325 -325

UNGE Ref. - Særlig dyre enkeltsager -1.694 -1.673 -1.673 -1.673 -1.673

Unge 93.991 93.382 93.055 93.055 93.055

Serviceudgifter - unge under 18 år (inkl. efterværn op til 23 år):

1 Anbragte - Døgninstitution: Beløbet dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold i døgninstitutioner.

2 Anbragte - Døgnpleje: Området dækker opholdsbetaling i forbindelse med børns anbringelse i døgnpleje. Det kan dreje sig om ophold i familiepleje, opholdssteder, efterskoler m.m.

3 Undervisning på opholdssteder: Budgettet dækker undervisningsbetalingen for elever på opholdssteder med intern skole.

4 Forebyggelse: Budgettet omfatter bl.a. aflastning til familier med handicappede børn, konsulentbistand og personlig rådgivning.

5 Sikrede institutioner: Det afsatte beløb dækker den objektive finansiering i fht. indbyggerantallet (unge) samt takstbetaling af konkrete pladser.

Serviceudgifter - over 18 år:

6 Botilbud: Det afsatte beløb dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold på døgninstitutioner, døgnpleje og i bofællesskaber. Budgettet indeholder også udgifter til kommunens egne pladser på Bo- og Servicecentret samt bofællesskab.

7 Beskæftigelses- og aktivitetstilbud: Budgettet er afsat til beskyttet beskæftigelse i andre kommuner og i privat regi samt betaling for kommunens egne pladser på Regnbuen og Glad Mad.

8 Ungdomsuddannelse: Unge med særlige behov (STU): Det afsatte beløb dækker betaling til det 3 årige særlige tilrettelagte undervisningstilbud for unge.

55

Overførselsudgifter - unge

9 Statsrefusion i dyre enkelsager under 18 år(inkl. efterværn op til 23 år): Kommunen får finansieret 50% af udgifterne over 1,4 mio. kr. samt 25% af udgifter mellem 0,7 mio. kr. og 1,4 mio. kr.

Statsrefusion i dyre enkeltsager over 18 år: Kommunen får finansieret 50% af udgifterne over 1,8 mio. kr. samt 25% af udgifter mellem 0,95 mio. kr. og 1,8 mio. kr.

56

Documents

ringsted.dk · Web viewSkole og familiehuset udarbejder virksomhedsplan inden udgangen af 2012, hvori alle kerneopgaver naturligvis er beskrevet, med særligt fokus på, at familien