3

Nationalmuseet Kulturarvsstyrelsen Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen

Årsrapport 2007

Jættestuen ved Mogenstrup Skovgaard efter restaurering

Svend Illum Hansen Jørgen Westphal

2

Indhold

Indledning.............................................................................................................................................3 Østrup ...................................................................................................................................................4

Tvillingejættestuen ”Bounsdysse” ...................................................................................................4 Restaurering......................................................................................................................................4 Arkæologiske resultater....................................................................................................................5

Oldsager........................................................................................................................................5 Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer .........................................................5 Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene........................................................................6

Langdyssen ”Bydysse”.....................................................................................................................6 Offentlig adgang...............................................................................................................................6

Jættestuen ”Mølledys”..........................................................................................................................7 Skader...............................................................................................................................................7 Restaurering......................................................................................................................................7 Adgangsforhold ................................................................................................................................7

Mogenstrup Skovgaard.........................................................................................................................8 Jættestuen .........................................................................................................................................8

Skader på jættestuen.....................................................................................................................9 Arkæologiske resultater....................................................................................................................9 Restaurering......................................................................................................................................9 Langdyssen.....................................................................................................................................11 Runddysserne .................................................................................................................................11 Bronzealderhøjen............................................................................................................................11 Formidling til besøgende og presse................................................................................................12 Offentlig adgang.............................................................................................................................12

Langdyssen ”Rokkestenen” ved Hillerød...........................................................................................12

3

Indledning I løbet af 2007 var der planlagt to større opgaver på henholdsvis Vestsjælland og Djursland. I det tidlige forår blev der arbejdet ved Østrup, nær Undløse på Vestsjælland. I sensommeren og til efteråret foregik der et større restaureringsprojekt ved Mogenstrup Skovgård nær Nimtofte på Djursland. En restaurering af dobbeltjættestuen ”Mølledys” ved Jægerspris indgik som en akut opgave i løbet af foråret 2007. En planlagt restaurering af jættestuen ved Svebølle blev deimod udsat til 2008. Endelig blev der foretaget en rydning og tilgængeliggørelse af langdyssen ”Rokkestenen” ved Hillerød.

4

Østrup

Tvillingejættestuen ”Bounsdysse”

Sb. nr. 030318-5

Jættestuen ”Bounsdysse” ved Østrup er en såkaldt tvillinge-jættestue. Det betyder, at den har to sammenbyggede kamre, som har hver sin separate indgang. Østrup-jættestuens kamre har en samlet længde på over 16 meter og har haft en lofthøjde på næsten to meter. Dermed har den hørt til blandt landest største. Den store loftshøjde er opnået ved, at man har indskudt et ekstra lag af tonstunge sten mellem bærestenene og dækstenene, et såkaldt mellemliggerlag. Den jordhøj, som oprindeligt dækkede gravkamrene, blev fjernet for længe siden, formentlig omkring 1829.

Tvillingejættestuen ”Bounsdysse” ved Østrup før restaureringsarbejdets begyndelse. På dette tidspunkt blev jættestuen nemlig plyndret for de fleste af sine tonstunge dæksten, altså gravkamrenes tag. Efter sigende blev nogle af stenene brugt til syv stenpiller i den bro, som førte Sorøvejen over Åmosen. Jættestuen blev undersøgt og registeret af en amatørarkæolog, Zinck, i 1888-89. Siden da har den ligget som en ruin, som med årene faldt mere og mere sammen. Indtil for nylig var højen tæt bevokset med træer og buske, men er nu blevet ryddet. Som nævnt blev selve jordhøjen og dækstenene fjernet for mange år siden. Det er altså det øverste af kamrenes vægge, bærestenene, man ser. Kamrene er næsten fyldt op med jord, rødder, grene og affald. Betonrøret i midten er en foderstand til vildtfugle.

Restaurering

Alle væltede bæresten blev genrejst. Nedskredne mellemliggere blev lagt op igen. De manglende mellemliggere og de manglende bæresten i det yderste af gangene blev erstattet. Tørmurene blev restaureret. Jættestuens bund blev dækket med et lag ral, som skal forhindre, at de åbne kamre forvandles til mudderpøle. Der blev lagt et tykt lag muld fra højfoden og op bag kamrenes vægge. Muldlaget skal beskytte de sidste rester af stenalderhøjen og være med til at stabillisere stenkonstruktionerne.

5

Tvillingejættestuen ”Bounsdysse” ved Østrup efter afslutning af restaureringen i juni 2007.

Arkæologiske resultater

Oldsager

Bounsdysse blev som nævnt udgravet allerede i 1888-89 af en meget grundig amatørakæolog, Zinck, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet. Ud over at foretage en opmåling af anlægget, udgravede Zinck en del fund, hvoraf nogle senere blev opkøbt af Nationalmuseet. Han kunne dog dårligt komme til under de nedfaldne dæksten, og i forbindelse med restaureringen blev der fundet nogle af de oversete oldsager.

Fund fra restaureringen i 2007. En tyndnakket økse, en flintmejsel og en tværpil.

Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer

Arbejdet med at tømme jættestuen for jord og affald gav nye oplysninger om dens konstruktion. Selv om jættestuen idag er en ruin, rummer den mange spor af, hvordan den oprindeligt har set ud. Alle gangens dæksten og de fleste af dens bæresten er i dag borte. Tilbage er kun nogle få bæresten samt en dørtærskel af sten. Men mørke spor i jorden fortalte, hvor der førhen har stået flere bæresten. Dermed ved vi nu, hvor lang gangen har været. På billedet er de mørke stenspor markeret med rødt.

Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer, markeret med rødt.

6

Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene

Bag kamrene var den omgivende jordhøj stærkt ødelagt af pløjning, og det blev derfor forsøgt at finde spor efter den oprindelige højfod og den stenkreds, såkaldte randsten, som formentlig har omgivet højen. Under dette arbejde stødte man på en lige række af sten på over tre meters længde. Stenrækken har været helt dækket af jordhøjen og har således kun været synlig for stenalderfolket mens de byggede anlægget. Rækken er et meget sjældent fund, som kun kendes fra en anden jættestue i Danmark, Kong Svends høj på Lolland. Stenrækken i Kong Svends høj havde retning efter den ene side af gangen. Stenrækken i Østrup-jættestuen har ikke retning efter gangene. Den ligger ikke vinkelret på kamrene og har heller ikke retning mod et af verdenshjørnerne.

Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene. En tegning af en lignende stenrække bag Kong Svends høj er indsat.

Langdyssen ”Bydysse”

Sb. nr. 030318-4

Godt 100 meter nordvest for Bounsdysse ligger den lille langdysse ”Bydysse”. Anlægget befinder sig få meter inde på marken nord for den asfaltvej, hvorfra der mod syd er adgang til jættestuen. Den ret velbevarede langdysse var tæt bevokset med krat, som blev ryddet. Der blev ikke foretaget yderligere ved anlægget.

Offentlig adgang

Jættestuen har indtil nu været utilgængelig for offentligheden. I forbindelsen med planlægningen af restaureringsarbejdet har ejeren dog vist stor velvilje, og derfor bliver der nu etableret en trampesti fra vejen og op til højen. Nu kan publikum således komme helt tæt på og ned i det imponerende anlæg. Betegnelsen "trampesti" dækker over, at de besøgende har lov til at færdes ad en smal sti, som hvert år trædes gennem afgrøden fra et skilt nede ved vejen og op til jættestuen. Der bliver altså ikke tale om en permanent sti med fast belægning. Til langdyssen kunne der ikke umiddelbart træffes en aftale om offentlig adgang. Det skyldtes, at den omgivende mark mest anvendes til kreaturgræsning. Anlægget befinder sig dog så tæt ved vejen, at det tydeligt kan betragtes herfra. Der er også god udsigt til anlægget fra jættestuen.

7

Jættestuen ”Mølledys” Sb. nr. 010201-64

Skader

Dobbeltjættestuen ”Mølledys”, som allerede i 1800-tallet blev undersøgt af Frederik VII, befinder sig i et område nord for Jægerspris slot, der i dag benyttes af Forsvaret som øvelsesterrain. På terrainet skydes der bl.a. med tunge maskingeværer, og det fredede fortidsminde er flere gange blevet ramt. Ved en besigtigelse i foråret 2007 kunne der således tælles mere end 45 skader efter træffere. Samtidigt, eller måske som følge deraf, var en nøglesten kommet ud af leje og truede med at styrte ned i gangen. Det meste af jordhøjen over kamrene er borte, med erosion af tørmurene og destabillisering af bærestenene til følge.

Jættestuen ”Mølledys” før restaurering.

Restaurering

Den tonstunge, nedstyrtningstruede nøglesten blev løftet af. Et stabilt underlag blev opbygget hvorefter nøglestenen kunne genanbringes. Samtidig blev der renset op i og omkring kamrene og de ødelagte tørmure blev genopbygget. Gulvene i kamre og gange blev belagt med ral og der blev lagt et tykt lag af jord omkring stenkonstruktionerne for at beskytte disse.

Jættestuen ”Mølledys” efter restaurering.

Adgangsforhold

Mølledys befinder sig som beskrevet i et militært øvelsesterrain hvortil der ikke er offentlig adgang. Det har dog været drøftet, om man skulle tillade offentligheden at færdes på det meget naturskønne områdes stier i weekender og på helligdage. En sådan ordning er dog endnu ikke indført.

8

Mogenstrup Skovgaard Sb. nr. 140113-65, 140113-66, 140113-70, 140113-96 og 140113-105

I et område mellem Nimtofte og Ramten på Djursland bliver der i årene 2005-2008 etableret et over 200 hektar stort golfanlæg, Lübker Golf Resort. Området rummer store natur- og kulturhistoriske værdier, og golfprojektet er i vid udstrækning lagt an på at beskytte disse værdier, både i anlægsfasen og under den videre drift. På golfanlæggets areal ligger der fem fredede fortidsminder, som alle er blevet restaureret forud for anlæggets åbning. Det drejer sig om ruinen af en jættestue, to runddysser, en langdysse samt en mindre gravhøj fra stenalderens slutning eller fra bronzealderen. Selskabet bag golfanlægget bidrog med halvdelen af omkostningerne til restaureringsarbejdet.

Jættestuen og langdyssen er de bedst bevarede anlæg. De to runddysser er næsten helt ødelagte og ses kun som forhøjninger i terrainet og med nogle få sten bevaret i den ene dysse. Gravhøjen fra stenalderens slutning eller bronzealderen er plyndret for sit indhold men er ellers velbevaret.

Jættestuen

Jættestuen var indesluttet i en høj med en diameter på godt 20 meter og en højde på ca. 3 m, som lå i en ca. 30 år gammel granbeplantning, der for nyligt blev svært stormskadet idet alle træer på og ved højen væltede. Da de væltede træer blev fjernet, var det tydeligt at højoverfladen havde lidt stor skade ved stormfaldet. Ifølge en beskrivelse fra 1886 skulle kammeret bestå af ni bæresten hvoraf en var væltet og sprængt. Et stort fragment af en manglende bæresten skulle også være til stede i kammeret. På højens nordside skulle to randsten være synlige. Allerede i 1886 syntes anlægget stort set at have samme tilstand, som i 2007: højtoppen og det yderste af gangen var fjernet og to dæksten over kammeret og en dæksten over gangen var synlige. Et stort, godt 1 m langt fragment var sprængt af den ene dæksten og lå delvis ned i kammeret. Nøglestenen og dækstenen med den store afsprængning syntes dog at ligge på deres originale positioner over hjørnestenene. Såvel kammer som gang var næsten fyldt op med sten og flyvesand. Det var endnu muligt at klemme sig ned i kammerets centrale del.

9

Jættestuen før restaurering.

Skader på jættestuen

Efterhånden som jættestuen blev frigjort for de mange trærødder og tømt for sit indhold af sten og jord, blev det klart, at skaderne var ret omfattende.En dæksten over kammerets ene ende var fjernet. Et flere tons tungt stykke var sprængt af den næste dæksten, som nu var blevet så tynd, at den med tiden ville kunne knække. En af kammerets bæresten havde en frostsprængning, således at et flere hundrede kilo tungt stykke truede med at falde ned. De yderste 4-5 meter af gangen var fjernet. Kun gangens inderste bærestenspar var tilbage, men havde desværre forskubbet sig. Dækstenen over dette bærestenspar, den såkaldte nøglesten, havde også været udsat for et kløvningsforsøg og manglede et stort stykke. Den ene karmsten var knækket, således at kun en trediedel stod tilbage. Den anden karmsten var væltet. Alligevel viste den resterende del af kammeret sig at være velbevaret. Alle kammerets bæresten var tilstede, og skaderne på dem var forholdsvis begrænsede. Det var derfor muligt at foretage en genopbygning af jættestuen. Rent bevaringsmæssigt er en egentlig genopbygning at foretrække frem for en stabiliserende restaurering. De manglende dele erstattes af nye, som derved støtter og bevarer de oprindelige dele. Det bliver muligt at overdække jættestuen med en ny jordhøj, som beskytter konstruktionen mod ødelæggende klimapåvirkninger, særligt regn og frost. En restaureringsetisk forudsætning for en genopbygning af jættestuen er, at det meste af konstruktionen er tilstede. Så kan man lave en genopbygning, som kun kræver tilførsel af få nye materialer. I modsat fald ødelægges anlæggets autencitet og bliver i højere grad et udtryk for, hvordan restaureringsholdet mener, at en jættestue skal se ud. I dette tilfælde var ca. 80 % af den oprindelige stenkonstruktion bevaret, og det var derfor kun nødvendigt at tilføre ca. 20 % nye sten.

Arkæologiske resultater

I forbindelse med restaureringen blev der lavet en grundig registrering af jættestuens tilstand. Samtidig blev der lavet arkæologiske undersøgelser af de dele af anlægget, som skulle restaureres. Disse undersøgelser havde til formål, at opklare hvordan jættestuen oprindeligt havde set ud. Blandt andet blev det undersøgt, hvor stor gravhøjen oprindeligt var, hvor lang gangen var og hvordan jættestuens tagkonstruktion var opbygget. Inderst i jættestuens gang, der hvor den støder op til kammeret, blev der fundet to flade og aflange sten. Man kan gætte på, at de to sten oprindeligt har været brugt som en slags dør til kammeret.

Restaurering

Efter afslutningen af registreringen og de arkæologiske undersøgelser, blev jættestuen restaureret. Den vanskeligste del af dette arbejde var at genopbygge den manglende del af gangen samt at lægge dæksten på kammeret. Gangen blev genopbygget med 11 sten på mellem et og tre tons. Stenene stammede fra det omgivende terrain, hvor de var fremkommet ved jordarbejde i forbindelse med golfbanens anlæggelse. På kammeret blev den manglende dæksten erstattet med en ny på ni tons, ligeledes fundet i nærheden.

10

Pålægning af ni tons dæksten. En anden dæksten over kammeret, på over ni tons, måtte løftes af i forbindelse med restaurering af vægkonstruktionen, men blev lagt tilbage på sin plads. Kammerets tredie dæksten blev ikke flyttet i forbindelse med restaureringen og ligger derfor stadig, hvor den blev anbragt for 5200 år siden. Men på grund af en voldsom kløvningsskade på oversiden var stenens bæreevne svækket, og den blev derfor understøttet med et kraftigt beslag af rustfrit stål. I jættestuer er mellemrummene mellem bærestenene i kammer og gang altid udfyldt med murværk af flade stenfliser, såkaldte tørmure.

Det nyrestaurerede kammer. Bemærk det store stålbeslag på undersiden af dækstenen. En del af jættestuens tørmure var beskadigede og blev derfor restaureret. Derefter blev alle revner og sprækker udfyldt med mindre sten og konstruktionen blev dækket med en moderne membran. Denne membran er lavet af en vulkansk lerart, bentonit, og skal sikre, at konstruktionen forbliver tæt og tør. Til sidst blev den genskabte jordhøj belagt med rullegræs. Normalt kan man nøjes med at så græsfrø, men i dette tilfælde blev arbejdet afsluttet så sent på året, at græsfrøene ikke kunne nå at spire. På billedet herunder ses den færdigrestaurerede jættestue. Rullegræsset hjælper med til at holde på den løse jord under den første vinters regnskyl. I løbet af de næste par år vil områdets naturlige vegetation af græsser og urter sprede sig ind over højen.

11

Den nyrestaurerede jættestuehøj.

Langdyssen

Da projektet begyndte, var ruinen af langdyssen næsten helt dækket af flyvesand. Den fremstod som en svag forhøjning i terrainet hvor kun nogle få sten var synlige. Man kunne se resterne af et ødelagt gravkammer og toppen af nogle enkelte randsten. Det var på forhånd besluttet ikke at lave en egentlig genopbygning af den meget ødelagte langdysse. I stedet ønskede man blot at fjerne noget af flyvesandet for at gøre ruinen mere tydelig og nemmere at forstå for publikum. Langdyssen viste sig at være bedre bevaret end forventet. Næsten alle randstenene var bevaret - en del var væltet, men mange stod endnu på deres oprindelige plads. Ingen af de store sten i langdyssen er blevet flyttet eller rettet. Den fremstår derfor nu som den ruin man efterlod, efter at man engang i nyere tid havde plyndret og ødelagt kammeret.

Den nyrestaurerede langdysse.

Runddysserne

Runddysserne blev ryddet for vegetation. Der var bl.a. tale om 30-40-årige rødgraner, som ved et eventuelt stormfald ville forårsage omfattende skade på anlægget. Den ene runddysse havde rester af et meget beskadiget kammer, som blev tydeliggjort ved, at lidt af det recent aflejrede materiale i kammeret blev fjernet. Den anden runddysse var mere ødelagt og havde ingen synlige konstruktionssten. Den er dog over 1 meter høj og 20 meter i diameter, og kan godt tænkes at rumme skjulte konstruktionsrester og oldsager.

Bronzealderhøjen

Bronzealderhøjen blev ryddet for vegetation. Et ca. 10x10x2 meter stort, recent grustagningshul i den naturlige banke, som højen ligger på, blev opfyldt med tilført sand.

12

Formidling til besøgende og presse

Jættestuens beliggenhed tæt ved Gjerrild-stien, en offentlig natursti som løber gennem området, bevirkede, at flere hundrede besøgende fulgte restaureringsarbejdet. Der blev arrangeret omvisninger for grupper af særligt interesserede. Projektet blev også dækket af TV2 Østjylland samt flere avisartikler i lokalpressen.

Genindvielse af jættestuen d. 31. oktober 2007 ved borgmester for Syddjurs kommune, Vilfred Friborg Hansen.

Offentlig adgang

Der er nu offentlig adgang til områdets fredede fortidsminder. Til jættestuen (sb. nr. 65), langdyssen (sb. nr. 70) og den ene runddysse (sb. nr. 66), kommer man ved at gå ad Gjerrild-stien ind i området og derefter videre ad mindre stier. Til den anden runddysse (sb. nr. 105) og gravhøjen (sb. nr. 96) er der ikke direkte stiadgang, men man kan komme dertil ved at gå langs skellene til naboejendommene. Det er ikke tilladt at færdes uden for stierne og på selve golfanlægget.

Langdyssen ”Rokkestenen” ved Hillerød Sb. nr. 010301-2

Langdyssen "Rokkestenen" hører med sine 35 x 16 m til blandt de større af danmarks mange langdysser. Den er også meget velbevaret, men har desværre i mange år ligget tæt tilgroet med bl.a. tjørn og derfor uden offentlig adgang. I 2007 blev langdyssen ryddet for vegetation som følge af et samarbejde med Hillerød Kommune, der gerne ville give offentligheden mulighed for at besøge anlægget. Langdyssen ligger blot 100 meter øst for hovedvej 16 lige syd for Hillerød, og kan nu tydeligt ses af de forbikørende. Samtidig er der adgang til selve anlægget ad en markvej. Kommunen planlægger at etablere en gangsti, som vil føre mere direkte hen til stedet.