WORKSHOP OM KLIMASIKRINGHERNING VAND OG HORTEN

Line Markert, advokat og partnerRikke Søgaard Berth, advokat og partner

17. september 2014

side 2

15.30 Velkomst

15.40 De juridiske rammer – hvem har ansvaret?

16.00 Eksempler på samarbejde – løsningsmodeller og udfordringer

- gerne med input fra deltagerne

16.45 Udvikling af nye løsninger og samarbejdsformer- gerne med input fra deltagerne

17.10 Processen fra start til slut

17.20 Opsamling og afrunding

PROGRAMMET

side 3

HVEM HAR ANSVARET FOR OVERSVØMMELSER?

side 4

− Den juridiske ramme?

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR PROJEKTET

Spildevandsanlæg Kommunale foranstaltninger Fælles projekt

Betalingslovens almindelige regler (investeringsprisloft)

VandsektorlovenMiljøbeskyttelsesloven

BeredskabslovenOversvømmelsesloven

MiljømålslovenVandløbslovenKommunalfuldmagtsreglerne

Medfinansieringsbekendtgørelse (betalingsloven)

MiljøbeskyttelseslovenVandsektorlovenKommunalfuldmagtsreglerne

Vandløbsloven?Betalingslovens almindelige regler?

side 5

− Miljøministeren skal udarbejde oversvømmelseskort

− Kommunerne − skal udarbejde spildevandsplaner og risikostyringsplaner− skal vedligeholde vandløb og søer mv. − skal sikre tilstrækkeligt beredskab

− Spildevandsselskaberne skal tage højde for klimaforandringer i nye projekter

− Spildevandsselskaberne kan ifalde ansvar, hvis oversvømmelserne skyldes, at selskabet har handlet ansvarspådragende (mangelfuld vedligeholdelse)

HVEM HAR ANSVARET FOR OVERSVØMMELSER?

side 6

− Sikre at grundejere kan aflede spildevand fra stueplan (medmindre selskabet har fastsat højere serviceniveau)

− Fremtidssikre sit spildevandsanlæg – tage højde for klimaforandringer ved nyetablering− Anlæg der skal virke i mange år – typisk 50-100 år

− Er spildevandsselskaberne forpligtede til at overholde spildevandsplanerne?− Lovgivningen er tavs− Naturstyrelsens brev af 16. februar 2012 til Holstebro Kommune− Spildevandsselskaberne er typisk med til at udarbejde planerne – de facto forpligtet?

HVAD SKAL SPILDEVANDSSELSKABET GØRE?

side 7UDFORDRINGERNE

side 8

− Medfinansieringsbekendtgørelsens formål: Mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand

− Mulighed for økonomisk bidrag fra spildevandsselskabet til kommunale og private anlæg, der kan anvendes til håndtering af regnvand

− Værktøj til en mere alsidig og økonomisk fordelagtig løsning

− Beslutning om at deltage træffes af spildevandsselskabet, mens projektets godkendelse foretages af kommunen

− Kommunen/private ejer og driver anlægget med delvis betaling fra spildevandsselskabet − Aftaler indgået senere end 1/1 2015; spildevandsselskaberne kan max. betale 75 % af

investeringsomkostningerne, der er nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand.− Dog: Økonomiaftalen 2015; medfinansieringskravet suspenderet.

REGLERNE OM MEDFINANSIERING

side 9

UDFORDRINGERNE

− Kommunerne skal oparbejde en ny driftsorganisation til at drive/administrere regnvandsanlæg

− Selskaberne frygter mindre optimal (og dyrere) drift af selskabets investeringer− Store ressourcer til at understøtte kommunerne i varetagelsen af ejerskab og driftsansvar

− Manglende sikkerhed for fremtidig hensyntagen til selskabets interesser− Er selskabets interesser tilstrækkeligt sikret ved en (utinglyst) aftale?

REGLERNE OM MEDFINANSIERING (FORTSAT)

side 10

KAN OPGAVERNE LØSES I FÆLLESSKAB?EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDE

side 11

FORDELE

− Stor-/samdriftsfordele

− Anlægs- og driftsoptimering− Geografisk − Anvendelse− Styringsmuligheder

− Synergier

− Vidensdeling

− Relationer

ULEMPER

− Forpligtelser

− Begrænsninger i rådigheden over anlægget

− Ændrede behov

− Ejerskab?

− Finansiering?

DEN STRATEGISKE TILGANG?

side 12HVILKE MULIGHEDER HAR VI?Model 3: Fælles finansieringsprojekt

Selskaberne finansierer nødvendige om-kostninger til håndtering af regn (et kommunalt klimaprojekt). Det lukkede bassin gennemføres parallelt med det fælles finansieringsprojekt som et spildevandsprojekt (model 1).

200 mio. kr.

Model 2: Kvalitetsprojekt

Selskaberne etablerer en lukket ledning og et åbent bassin.

200 mio. kr.

Model 1: Traditionelt spildevandsanlæg

Selskaberne etablerer en lukket ledning under Kagsåen uafhængig af kommu-nernes eventuelle planer for Kagsåen som offentligt vandløb.

650 mio. kr.

Lukket ledning

Lukket ledning

Lukket ledning

Åbent bassin

Åbent bassin

Kommunerne

Forsyningerne

side 13

− Hvor ligger forskellene?

3 LØSNINGSMODELLER

Emne Traditionelt spildevandsanlæg Kvalitetsprojekt Fælles finansieringsprojekt

Projekternes udformning

Traditionelt underjordisk bassinanlæg under vandløbet.Vandløbet retableres i hidtidigt tracé

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Regulering MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

MiljøbeskyttelseslovenMedfinansieringsbekendtgørelse

side 14

− Standardkontrakt udarbejdet af Naturstyrelsen:

1. PROJEKTET2. SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABETS MEDFINANSIERING3. OMKOSTNINGER4. ANSØGNING OM TILLÆG TIL PRISLOFT5. PROJEKTANLÆGGETS ETABLERING6. PROJEKTRAPPORTERING OG -REGNSKAB7. PROJEKTETS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE8. ÆNDRING AF OMKOSTNINGER9. BETALING TIL PROJEKTEJER10. ÆNDRINGER, NEDLÆGGELSE AF PROJEKT11. MISLIGHOLDELSE12. ANSVAR13. FORSIKRING14. EJERFORHOLD15. TINGLYSNING16. TVISTER

FÆLLES FINANSIERINGSPROJEKT

side 15

1. BAGGRUND OG FORMÅL2. PROJEKTET3. FORUDSÆTNINGER4. TIDSPLAN5. PROJEKTORGANISERING

A. STYREGRUPPEB. ADMINISTRATOR

6. KOMMUNIKATION7. PROJEKTRAPPORTERING OG -

REGNSKAB

8. OMKOSTNINGSFORDELINGA. ANLÆGB. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

9. EJERFORHOLD10. ÆNDRINGER11. EVALUERING12. MISLIGHOLDELSE13. UOVERENSSTEMMELSER14. UDTRÆDEN OG OPSIGELSE15. UNDERSKRIFTER

AFTALEN MELLEM SPILDEVANDSSELSKABER

side 16

UDVIKLING AF NYE LØSNINGER

side 17

− Hvad vil vi? (projektets indhold)

− Hvem vil? (parterne)

− Hvad udfordrer os? (lovgivningens rammer)

− Hvem vil betale? (evt. omkostningsfordeling)

− Hvem vil/skal/kan bestemme?

− Er der andre, der skal tages i ed?− Grundejere− Nabokommuner eller -forsyninger− Andre myndigheder

INDLEDENDE OVERVEJELSER

side 18

MULIGHEDERNE

− Når hensyn til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi, klimasikring og miljø støtter fælles projekter− Skal projektdeltagerne kunne pege på den bedste projektleder til det konkrete projekt?− Skal et projekt kunne udvikle tekniske løsninger og rammer uden begrænsning?− Skal der være aftalefrihed for projektdeltagerne til at fastlægge, hvem der er bedst til at løfte

ansvar for planlægning, etablering og drift? − Kan (den rigtige) fordeling af omkostningerne ske efter en forhandling mellem parterne?

− Mulighed for at samtænke vandløbsforhold og håndtering af (andet) overfladevand− Uanset projektejer?

− Fasthold godkendelsesprocessen som ved medfinansieringsreglerne?

FÆLLES FREMTIDIGE PROJEKTER (ØNSKERNE?)

side 19

PROCESSEN

side 20

Politisk behandlingPrincipbeslutning

Analyse, tekniske projektmodeller

Politisk behandlingGodkende aftaleprojekt

Evt. afklaring af myndighedsmæssige barrierer

Evt. forberede udbud mv.

Politisk spor

Myndigheds-spor

Organisatorisk spor

Under-skrifter

Evt. dialog med Naturstyrelsen / Forsyningssekretariatet

Nov.2014 Dec. 2015. Jul. Aug. Dec. 2016

KLIMAPROJEKT – EKSEMPEL PROCES

Projektering/detailprojektering

Undersøgelser juridiske og myndighedsmæssige barrierer

Forhandling samarbejdsaftale(r), driftsmodel mv.

Forberede ansøgning forsyningssekretariatet, kommunalt plangrundlag

Kommunalt plangrundlagAnsøg-ning FS

Nov.2014 Dec. 2015. Jul. Aug. Dec. 2016

side 21

Line Markert er specialiseret i kommuners og kommunalt ejede selskabers særlige forhold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Hun rådgiver også om kommunalretlige emner og de særlige forhold mellem kommuner og kommunalt ejede selskaber, herunder strategiske og ledelsesmæssige forhold i kommunale selskaber.

Endvidere rådgiver Line Markert offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - Energy

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: lma@horten.dk

Partner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og advokat, Horten, 2003-2011Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003Praktikant, Den danske FN-Mission, New York, efteråret 2002

PROFIL | LINE MARKERT

side 22

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Herudover rådgiver hun offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor, og hun afholder kurser om offentlig-privat samarbejde, kommunalret, energi & forsyning mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - EU & Competition

Dir: +45 3334 4279 Mob: +45 5234 4279E-mail: rsb@horten.dk

Partner, Horten, 2013Juniorpartner, Horten, 2010-2013Advokatbeskikkelse, 2008Advokat og advokatfuldmægtig, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005Cand.jur., Københavns Universitet, 2002BA scient.pol, Aarhus Universitet, 1996

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH