2015ELEVGU ID E

Læs nyheder og gode historier

om karriere, uddannelse og

fremtidsvalg

»

Husk at tilmelde dig oplæg til Studie- og

Karrieredag

»HERNINGKongres- center28.-29. januar

Herning Kongrescenter28. – 29. januar 2015Kom og bliv klogere på videregående uddannelse og karriere – og bliv klædt på til din fremtid.

Uddannelse?

Spørg Studievalg- så er du videregående

Studievalg er eksperter i at vejlede om valg af videregående uddannelse. Vi tilbyder personlige og afklarende samtaler til unge og voksne. Vi kan hjælpe dig med:

? indblik i de videregående uddannelser? tvivl og valgproces ? jobmuligheder og beskæftigelse? adgangskrav og optagelsesregler? faglig supplering af din eksamen? muligheder for efter- og videreuddannelse? økonomi - SU og SVU

Du kan møde Studievalgs vejledere mange steder i Danmark. På www.studievalg.dk kan du se vores kontaktoplysninger og åbningstider i de enkelte centre og afdelinger.

På UddannelsesGuiden (www.ug.dk) finder du information om uddannelse og job i Danmark, samt afklaringsværktøjer, hvis du er i tvivl om, hvad du vil.

Find Studievalg i nærheden af dig på

www.studievalg.dk

Herning Kongrescenter28. – 29. januar 2015Kom og bliv klogere på videregående uddannelse og karriere – og bliv klædt på til din fremtid.

Velkommen til Studie- og Karrieredag Onsdag den 28. og torsdag den 29. januar 2015 inviterer Studievalg Midt- og Vestjylland til Studie- og Karrieredag i Herning Kongrescenter.

Studie- og Karrieredag handler om videregående uddannelse og består af 72 oplæg om uddannelse og karriere. Hvert oplæg holdes af en person fra den på-gældende uddannelse og af en person fra erhvervslivet – du får altså både viden om uddannelsen og om de efterfølgende karrieremuligheder.

Studievalg inviterer eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser til arrange-mentet, men alle er velkomne til at deltage – også voksne vejledningssøgende, kursister på VUC og sprogcentre, højskoleelever og elever i erhvervsuddannelserne.

Sideløbende med Studie- og Karrieredag holdes uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, hvor en lang række videregående uddannelser, virksomheder og organisationer har en stand. Brug dagen til at suge inspiration til dig ved oplægge-ne, besøg standene eller kom forbi Studievalg til en personlig vejledningssamtale.

God fornøjelse!

Tilmelding til oplægHvis du er elev i HHX, STX, HTX, IB og HF skal du inden Studie- og Karrieredag tilmelde dig tre oplæg. Hvis du er afgangselev skal ét af oplæggene være ”Optagelse.dk”.

1. Gå ind på uug.dk

2. Vælg ”Studie- og Karrieredag”

3. Vælg “Studievalg Midt-/Vestjylland”

4. Tilmeld dig tre oplæg

SMS før Studie- og KarrieredagÉn eller to dage før arrangementet får du en SMS med oplysning om tid og lokaler for dine oplæg. Gem den, så du kan finde dine oplæg!

Transport til Herning Kongrescenter Uddannelse Uden Grænser stiller gratis busser til rådighed for de inviterede elever. Busserne kører fra dit gymnasium til Herning Kongrescenter og retur. Inden arrangementet får du både en mail og en SMS om afgangs- og ankomst- tider. Vær opmærksom på, at der ikke er bustransport for gymnasierne i Herning.

Tema og workshop

Medier,kommunikation og

information

Samfund, politikog økonomi

Erhvervsøkonomi,handel og ledelse

Biologi, kemi og natur

Fysik, matematikog nanoteknologi

Medicin, sundhedog pleje

Sprog, kulturog historie

Pædagogik, psykologiog undervisning

Kunst, musikog design

IT, elektronik ogprogrammering

Teknik, konstruktionog udvikling

Forsvar og politi

OPLÆGSPROGRAM

2015 HERNING · 28.-29. januar

INTERESSEOMRÅDE UDDANNELSE - EMNE TID LOKALE LOKALE

Informationsvidenskab og kulturformidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20International virksomhedskommunikation, tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Journalist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Spansk sprog og internationale studier (SIS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

European Studies (Social Science) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Geografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Jura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Offentlig administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Sociologi og kulturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Business Development Engineer (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Economics and Business Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Finansøkonom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Global Business Engineering (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Global Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) . . . . . . 09.30Logistikøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Markedsføringsøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Økonomi og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40

Have- og parkingeniør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Jordbrugsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Kemi og teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Laborant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Miljø- og ressource management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Skov- og landskabsingeniør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Veterinærmedicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Matematik-økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Nanoteknologi (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50

Afspændingspædagogik og psykomotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Ergoterapeut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Ernæring og sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Fysioterapeut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Optometrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Sygeplejerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10

Amerikanske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Kinastudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Kristendom, kultur og kommunikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Litteraturvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Folkeskolelærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Organisatorisk læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Pædagog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

Arkitekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Karakteranimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Multimediedesigner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Musikkonservatorieuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Musikterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Tekstildesign, håndværk og formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30

Datalogi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Datamatiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Electronic Design Engineer (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00IT-teknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Robotteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

Automationsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Byggekoordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Bygningskonstruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Energiteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Landinspektørvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Maskiningeniør (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Produktionsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Teknoantropologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Forsvarets uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Politibetjent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Sprogofficer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50

Karriere (i industrien) – set med arbejdsgiverøjne . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – eftermiddag. . . . . . . . . . 12.50Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – formiddag . . . . . . . . . . . 11.10Sabbat efter gymnasiet: udland – rejse eller arbejde? . . . . . . . . . . . . . . 13.40Studiestøtte til studerende med særlige behov (SPS) . . . . . . . . . . . . . . 10.20

Velkommen til Studie- og Karrieredag Onsdag den 28. og torsdag den 29. januar 2015 inviterer Studievalg Midt- og Vestjylland til Studie- og Karrieredag i Herning Kongrescenter.

Studie- og Karrieredag handler om videregående uddannelse og består af 72 oplæg om uddannelse og karriere. Hvert oplæg holdes af en person fra den på-gældende uddannelse og af en person fra erhvervslivet – du får altså både viden om uddannelsen og om de efterfølgende karrieremuligheder.

Studievalg inviterer eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser til arrange-mentet, men alle er velkomne til at deltage – også voksne vejledningssøgende, kursister på VUC og sprogcentre, højskoleelever og elever i erhvervsuddannelserne.

Sideløbende med Studie- og Karrieredag holdes uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, hvor en lang række videregående uddannelser, virksomheder og organisationer har en stand. Brug dagen til at suge inspiration til dig ved oplægge-ne, besøg standene eller kom forbi Studievalg til en personlig vejledningssamtale.

God fornøjelse!

Tilmelding til oplægHvis du er elev i HHX, STX, HTX, IB og HF skal du inden Studie- og Karrieredag tilmelde dig tre oplæg. Hvis du er afgangselev skal ét af oplæggene være ”Optagelse.dk”.

1. Gå ind på uug.dk

2. Vælg ”Studie- og Karrieredag”

3. Vælg “Studievalg Midt-/Vestjylland”

4. Tilmeld dig tre oplæg

SMS før Studie- og KarrieredagÉn eller to dage før arrangementet får du en SMS med oplysning om tid og lokaler for dine oplæg. Gem den, så du kan finde dine oplæg!

Transport til Herning Kongrescenter Uddannelse Uden Grænser stiller gratis busser til rådighed for de inviterede elever. Busserne kører fra dit gymnasium til Herning Kongrescenter og retur. Inden arrangementet får du både en mail og en SMS om afgangs- og ankomst- tider. Vær opmærksom på, at der ikke er bustransport for gymnasierne i Herning.

Tema og workshop

Medier,kommunikation og

information

Samfund, politikog økonomi

Erhvervsøkonomi,handel og ledelse

Biologi, kemi og natur

Fysik, matematikog nanoteknologi

Medicin, sundhedog pleje

Sprog, kulturog historie

Pædagogik, psykologiog undervisning

Kunst, musikog design

IT, elektronik ogprogrammering

Teknik, konstruktionog udvikling

Forsvar og politi

OPLÆGSPROGRAM

2015 HERNING · 28.-29. januar

INTERESSEOMRÅDE UDDANNELSE - EMNE TID LOKALE LOKALE

Informationsvidenskab og kulturformidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20International virksomhedskommunikation, tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Journalist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Spansk sprog og internationale studier (SIS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

European Studies (Social Science) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Geografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Jura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Offentlig administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Sociologi og kulturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Business Development Engineer (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Economics and Business Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Finansøkonom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Global Business Engineering (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Global Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) . . . . . . 09.30Logistikøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Markedsføringsøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Økonomi og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40

Have- og parkingeniør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Jordbrugsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Kemi og teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Laborant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Miljø- og ressource management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Skov- og landskabsingeniør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Veterinærmedicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Matematik-økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Nanoteknologi (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50

Afspændingspædagogik og psykomotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Ergoterapeut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Ernæring og sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Fysioterapeut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Optometrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Sygeplejerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10

Amerikanske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Kinastudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Kristendom, kultur og kommunikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Litteraturvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Folkeskolelærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Organisatorisk læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Pædagog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

Arkitekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Karakteranimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Multimediedesigner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Musikkonservatorieuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Musikterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Tekstildesign, håndværk og formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30

Datalogi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Datamatiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10Electronic Design Engineer (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00IT-teknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Robotteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20

Automationsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Byggekoordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.40Bygningskonstruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50Energiteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Landinspektørvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Maskiningeniør (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Produktionsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Teknoantropologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00

Forsvarets uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00Politibetjent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20Sprogofficer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50

Karriere (i industrien) – set med arbejdsgiverøjne . . . . . . . . . . . . . . . . 09.30Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – eftermiddag. . . . . . . . . . 12.50Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – formiddag . . . . . . . . . . . 11.10Sabbat efter gymnasiet: udland – rejse eller arbejde? . . . . . . . . . . . . . . 13.40Studiestøtte til studerende med særlige behov (SPS) . . . . . . . . . . . . . . 10.20

OPLÆGSPROGRAM – TIDER

2015 HERNING · 28.-29. januar

TIDSPUNKT UDDANNELSE – EMNE LOKALE

Amerikanske studier FDatalogi DEnergiteknologi CFolkeskolelærer BGlobal Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) HJordbrugsteknolog KKarriere (i industrien) - set med arbejdsgiver øjne AKemi og teknologi IMaskiningeniør (diplomingeniør) EOffentlig administration JPsykologi TeatersalenTekstildesign, håndværk og formidling G

Arkitekt BEconomics and Business Administration FErgoterapeut HFilosofi DInformationsvidenskab og kulturformidling CIT-teknolog ELandinspektørvidenskab KPolitibetjent TeatersalenPædagog ARobotteknologi ISpansk sprog og internationale studier (SIS) GStudiestøtte til studerende med særlige behov (SPS) J

Datamatiker EGeografi JGlobal Business Engineering (diplomingeniør) FInternational virksomhedskommunikation, tysk GKarakteranimation DKristendom, kultur og kommunikation CMarkedsføringsøkonom BMatematik-økonomi IOptagelse.dk TeatersalenOrganisatorisk læring HSkov- og landskabsingeniør KSygeplejerske A

Automationsteknolog KBusiness Development Engineer HElectronic Design Engineer (diplomingeniør) CForsvarets uddannelser TeatersalenFysioterapeut AJura BLogistikøkonom JProduktionsteknolog FSociologi og kulturanalyse DTeknoantropologi ETeologi IVeterinærmedicin G

Bioanalytiker IBygningskonstruktør EErnæring og sundhed BEuropean Studies (Social Science) KFinansøkonom AKommunikation GMiljø- og ressource management FMusikterapi HNanoteknologi (diplomingeniør) DOptagelse.dk TeatersalenOptometrist JSprogofficer C

Afspændingspædagogik og psykomotorik IByggekoordinator HHave- og parkingeniør KJournalist BKinastudier CLaborant JLitteraturvidenskab FMedicin AMultimediedesigner DMusikkonservatorieuddannelser ESabbat efter gymnasiet: Udland - rejse eller arbejde TeatersalenØkonomi og it G

09.30

10.20

11.10

12.00

12.50

13.40

OBS:Lokaleforde- lingen kan

ændres!– se den endelige fordeling på selve messen

Studievalg Midt- og Vestjylland studievalg.dk/midtvestjylland Telefon: 87 55 16 00 Email: midtvestjylland@studievalg.dkBook en tid til vejledning på: studievalg.dk/book

Din guide til et godt arrangementEr du i tvivl om, hvilke oplæg du skal høre, er det en god idé at researche lidt.

• Læs om uddannelser og jobtitler på ug.dk

• Tal med din vejleder fra Studievalg

Før Studie- og KarrieredagJo bedre du forbereder dig, jo bedre spørgsmål kan du stille oplægsholderne. For at finde ud af, hvad du skal spørge om, er det vigtigt, at du kender dine egne kriterier.

• Tænk over, hvilke dele af uddannelsen eller jobbet, der interesserer dig

• Overvej hvilken type uddannelse eller job, du kan se dig selv i

• Læs om uddannelserne på uddannelsesstedernes egne hjemmesider

Under Studie- og KarrieredagUdnyt dine oplæg optimalt – lyt, tag notater og stil spørgsmål. Gå en runde blandt standene på messen og stil spørgsmål. Nogle uddannelser er meget po-pulære, og der kan være kø – find en uddannelse, der ligner og brug ventetiden fornuftigt. Gode spørgsmål, som du kan stille:

• Hvad er de typiske emner i undervisningen?

• Hvad laver du i dit studie/job til daglig?

• Hvordan ser karrieremulighederne ud for dig?

Efter Studie- og KarrieredagEr du parat til at vælge studie, efter du har været på Studie- og Karrieredag? Måske, måske ikke. Her er en række tips til at komme videre:

• Besøg de videregående uddannelser, når de holder Åbent Hus i foråret

• Deltag i studiepraktik i uge 43. Læs mere på studiepraktik.nu

• Tal med din vejleder fra Studievalg. Book en tid på studievalg.dk/book

OPLÆGSPROGRAM – TIDER

2015 HERNING · 28.-29. januar

TIDSPUNKT UDDANNELSE – EMNE LOKALE

Amerikanske studier FDatalogi DEnergiteknologi CFolkeskolelærer BGlobal Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) HJordbrugsteknolog KKarriere (i industrien) - set med arbejdsgiver øjne AKemi og teknologi IMaskiningeniør (diplomingeniør) EOffentlig administration JPsykologi TeatersalenTekstildesign, håndværk og formidling G

Arkitekt BEconomics and Business Administration FErgoterapeut HFilosofi DInformationsvidenskab og kulturformidling CIT-teknolog ELandinspektørvidenskab KPolitibetjent TeatersalenPædagog ARobotteknologi ISpansk sprog og internationale studier (SIS) GStudiestøtte til studerende med særlige behov (SPS) J

Datamatiker EGeografi JGlobal Business Engineering (diplomingeniør) FInternational virksomhedskommunikation, tysk GKarakteranimation DKristendom, kultur og kommunikation CMarkedsføringsøkonom BMatematik-økonomi IOptagelse.dk TeatersalenOrganisatorisk læring HSkov- og landskabsingeniør KSygeplejerske A

Automationsteknolog KBusiness Development Engineer HElectronic Design Engineer (diplomingeniør) CForsvarets uddannelser TeatersalenFysioterapeut AJura BLogistikøkonom JProduktionsteknolog FSociologi og kulturanalyse DTeknoantropologi ETeologi IVeterinærmedicin G

Bioanalytiker IBygningskonstruktør EErnæring og sundhed BEuropean Studies (Social Science) KFinansøkonom AKommunikation GMiljø- og ressource management FMusikterapi HNanoteknologi (diplomingeniør) DOptagelse.dk TeatersalenOptometrist JSprogofficer C

Afspændingspædagogik og psykomotorik IByggekoordinator HHave- og parkingeniør KJournalist BKinastudier CLaborant JLitteraturvidenskab FMedicin AMultimediedesigner DMusikkonservatorieuddannelser ESabbat efter gymnasiet: Udland - rejse eller arbejde TeatersalenØkonomi og it G

09.30

10.20

11.10

12.00

12.50

13.40

OBS:Lokaleforde- lingen kan

ændres!– se den endelige fordeling på selve messen

Studievalg Midt- og Vestjylland studievalg.dk/midtvestjylland Telefon: 87 55 16 00 Email: midtvestjylland@studievalg.dkBook en tid til vejledning på: studievalg.dk/book

Din guide til et godt arrangementEr du i tvivl om, hvilke oplæg du skal høre, er det en god idé at researche lidt.

• Læs om uddannelser og jobtitler på ug.dk

• Tal med din vejleder fra Studievalg

Før Studie- og KarrieredagJo bedre du forbereder dig, jo bedre spørgsmål kan du stille oplægsholderne. For at finde ud af, hvad du skal spørge om, er det vigtigt, at du kender dine egne kriterier.

• Tænk over, hvilke dele af uddannelsen eller jobbet, der interesserer dig

• Overvej hvilken type uddannelse eller job, du kan se dig selv i

• Læs om uddannelserne på uddannelsesstedernes egne hjemmesider

Under Studie- og KarrieredagUdnyt dine oplæg optimalt – lyt, tag notater og stil spørgsmål. Gå en runde blandt standene på messen og stil spørgsmål. Nogle uddannelser er meget po-pulære, og der kan være kø – find en uddannelse, der ligner og brug ventetiden fornuftigt. Gode spørgsmål, som du kan stille:

• Hvad er de typiske emner i undervisningen?

• Hvad laver du i dit studie/job til daglig?

• Hvordan ser karrieremulighederne ud for dig?

Efter Studie- og KarrieredagEr du parat til at vælge studie, efter du har været på Studie- og Karrieredag? Måske, måske ikke. Her er en række tips til at komme videre:

• Besøg de videregående uddannelser, når de holder Åbent Hus i foråret

• Deltag i studiepraktik i uge 43. Læs mere på studiepraktik.nu

• Tal med din vejleder fra Studievalg. Book en tid på studievalg.dk/book

2

E LEVGU IDE 2015

Uddannelse Uden Grænser 2015Velkommen :: Af Christina Qvistgaard ::Forberedelse er nøgleordet til det opti-male messebesøg, fortæller arrangør Kim Ingwersen.

”Vi har afholdt UUG i mange år efterhån-den, og vi kan se, at dem, der forbereder sig grundigt inden besøget, også er dem, der får mest ud af det,” siger han.

“Studievalg og Uddannelse Uden Græn-ser udgiver dette forberedelseshæfte. Vi håber, det vil sætte mange tanker i gang hos eleverne.”

Hvis du er elev på en ungdomsuddannel-se, står du snart overfor et af dit livs vigtig-ste valg. Hvad vil du? Hvad skal du? Hvor-dan ser din professionelle fremtid ud?

Uddannelse Uden Grænser er en rigtig god mulighed for at få afklaret mange af de spørgsmål, du står med. Er du helt sik-ker på, hvad du skal, kan du tage en snak med repræsentanter fra den uddannel-sesinstitution, du drømmer om. Hvor-dan er studiemiljøet, mulighederne for at komme en tur til udlandet, hvad med boligforhold osv.?

Er du helt på bar bund, kan Uddannelse Uden Grænser også hjælpe med at pege dig i den rigtige retning.

AfklaringStår du og vakler mellem 2-3 forskellige muligheder, er UUG en oplagt chance for at få afklaring.

”Udstillerne er velinformerede og engage-rede uddannelsesfolk fra uddannelsesin-stitutioner over hele Danmark, så der er masser af muligheder for en dybdegående snak om fremtiden.”

Vejledning om uddannelse- når du har tid!

Send en sms med et hurtigtspørgsmål

Chat med os

Send en mail

Find os på facebook Deltag i et digitalt møde

Fang os på telefonen

3-4 Tag en it-uddannelse

6-7 100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer

8-9 Mere end bare en filmskole

10-12 RUC-studerende hjælper allergikere

14 Hvorfor tage på højskole

16 Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer

18 Læs en international uddannelse – i Danmark

20 Ti tips til at studere i udlandet

22-23 Tag et tigerspring ud i eventyret

24 Hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man ikke noget nyt

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. 4600 Køge T: 56 27 64 44 uug@uug.dk www.uug.dk

REDAKTION: Christina Qvistgaard ansv. redaktør christina@uug.dk

ANNONCER: Kim Ingwersen, kim@uug.dk

Erik Nørager, erik@uug.dk

Heidi Franke, heidi@uug.dk

T: 5627 6444

LAYOUT & AD: Jan Haste

I NDHOLD

3

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

It skaber forandring og udvikling inden for alle områder i samfundet. Derfor er der fremtid i en it-uddan-nelse, og det har et stadigt voksen-de antal unge opdaget.

I efteråret 2014 blev i alt 3226 studeren-de optaget på en it-bacheloruddannelse ved et af de otte danske universiteter. Det svarer til, at hver 10. nye studerende nu vælger en fremtid med fokus på it.

Det forstår Gitte Møldrup, der er direktør for universitetsnetværket It-vest, godt:

”Erhvervslivet har brug for mange forskel-lige typer af kompetencer til at udvikle it og udvikle virksomheders produkter og processer med it. It er et utroligt spæn-dende og kreativt område, hvor de unge kan være med til at forme både deres egen og samfundets fremtid”, siger hun.

Fra robotter til e-handelFordi informationsteknologien er blevet så central en del af alt, hvad vi foretager os, findes der i dag mange forskellige ty-per af it-uddannelser. Der er både brug for dem, der kan udvikle selve teknolo- gien, og dem, der ud fra en grundig viden om teknologiens muligheder kan udnytte den strategisk i virksomheder, integrere den i nye produkter og sikre, at den er designet, så den beriger tilværelsen for brugerne.

De mange it-uddannelser på universi-teterne findes af samme grund ikke kun inden for det naturvidenskabelige og det tekniske område, men også inden for humaniora og samfundsvidenskab, og de studerende arbejder med mange interessante projekter. Her er bare nogle få eksempler på, hvad it-studerende har beskæftiget sig med:

Tag en it-uddannelse – og få indflydelse på fremtiden

»

VÆRDIERI Falck forventer vi, at alle medarbejdere efterlever vores værdier: tilgængelig, hurtig, hjælpsom, handlekraftig, kompetent og troværdigBliv redderelev. Læs hvordan på www.falck.dk

AMBULANCEREDDER

Døgnet rundt hjælper Falcks medarbejdere folk, der har behov for hjælp. Som ambulanceredder hjælper du mennesker, der er kommet til skade eller er alvorligt syge. Du bliver uddannet til at give patien-terne den optimale hjælp og behandling på skadestedet og i ambu-lancen til patienten er fremme ved hospitalet.

AMBULANCEREDDER UDDANNELSEN

Elevuddannelsen varer 2 år og 3 mdr. Elevtiden veksler mellem skoleuddannelse og praktik på en Falck station og på hospitaler. Efterfølgende er der mange muligheder for videreuddannelse, blandt andet ambulancebehandler, lægeassistent og paramediciner.

Red dig en uddannelse

– ved at redde andre

It-studerende Pernille Selch Sønnichsen guider en gæst gennem udvalget af it-uddannelser på Future Peoples stand. Se en oversigt over alle it-uddannelser på www.futurepeople.dk

:: Af Britta Ank Pedersen og Lene Bæk Jørgensen, It-vest ::

4

E LEVGU IDE 2015

En talende robot, der fejer gågaden og kan vise dig vej, en app, der kan hjælpe børn med ADHD med at få styr på hver-dagen, digitale rollespil, online undervis-ning, e-handel, fremtidens plejehjem og intelligent tøj.

It har medvindSiden 2009 er antallet af it-studerende på universiteterne steget med 60 %. Den store stigning er sket både inden for de traditionsrige uddannelser som Datalogi, Informationsvidenskab og ingeniørud-dannelserne og inden for nye, flerfaglige it-uddannelser, der tæller for eksempel Velfærdsteknologi, Kommunikation og it og Global Business Informatics.

• Der er oprettet 17 nye, primært fler- faglige, it-uddannelser.

• Optaget på de flerfaglige it-uddannel-ser udgør 42,5 % af det samlede optag på universiteternes it-uddannelser.

• Optaget på civilingeniøruddannel- serne med fokus på it er steget med 109 %.

• Optaget på Datalogi er steget med 60 %.

Mød it-studerende på Future People standenPå Uddannelse Uden Grænser kan du møde studerende fra universiteternes forskellige it-uddannelser på den grønne Future People-stand. Kig forbi og bliv klogere på, hvilken it-uddannelse, der bedst matcher dine interesser, og hør de studerende fortælle om deres egne over-vejelser omkring studievalg og erfaringer, som studerende på en it-uddannelse.

Future People er en kampagne, der udbreder kendskabet til universiteternes it-uddannel-ser og de muligheder, som uddannelserne

giver. Bag kampagnen, der startede i 2006, står et samarbejde mellem it-institutterne på alle otte danske universiteter.

Future People har deltaget på Uddannelse Uden Grænser siden 2008. Men budska-bet om, at der er fremtid i en it-uddannel-se, er aktuelt som aldrig før, fordi behovet for personer med it-kompetencer stiger i takt med den voksende digitalisering.

www.futurepeople.dk giver dig et over-blik over de cirka 50 it-uddannelser på landets otte universiteter, man kan starte på efter gymnasiet.

HVAD HAR GUTENBERG OG GOOGLE™ TIL FÆLLES?

Du får jobmuligheder som kulturformidler, bibliotekar eller tværfaglig informationsspecialist i kulturinstitu-tioner, mediehuse, it-firmaer, konsulentvirksomheder, advokatfirmaer, biblioteker mv.

Læs mere på iva.ku.dk

De starter begge med G, og de har revolutioneret måden, vi bruger in-formation på. De skaber forbindelser mellem viden og mennesker, mellemdig og mig.

Læs Informationsvidenskab og kulturformidling

Final_Annonce_b. 84 X h. 130 mm, CMYK.indd 1 18/11/14 10.04

MØD OS I AALBORG, ÅRHUS & KBH. Læs mere på www.truemax.com

«Ta

g en

it-u

ddan

nelse

...

På Future Peoples stand på Uddannelse Uden Grænser kan du møde it-studerende fra landets universiteter. De står klar til at besvare dine spørgsmål og kan fortælle, hvordan det er at studere it.

5

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

DANSK STUDIE CENTER- OG STYRK DINE MULIGHEDER FOR FREMTIDEN

OPLEV VERDEN MED

BESØG OS PÅ

UUG-MESSEN

København, AarhusAalborg, Herning, odense

Fællesskab, netværk og venner for livet

Personlig udvikling og afklaring

Spændende oplevelser og rundrejser

Adventure, kultur og dyreliv

Udfordrende og brugbare fag

www.danskstudiecenter.dk

KONTAKT OS

info@danskstudiecenter.dk Tlf: 48 17 10 60

SRI LANKA

VIETNAMGALAPAGOS

CAMBODJA

COSTA RICA

CANADA

MEXICO

USA - HAWAII PERU

BALI

FIJI

NEW ZEALAND

AUSTRALIEN

6

E LEVGU IDE 2015

100% beskæftigelse for uddannede

automationsteknologer fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten

Der er meget høj efterspørgsel efter automationsteknologer, der har læst de to årige videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten. Studiemiljøet på Ellemosevej 36 er præ-get af mænd fra starten af 20`erne til op i 40’erne. Man kan starte på baggrund af en gymnasial eksamen eller med en re-levant erhvervsuddannelse. Lasse Lildal Jørgensen er på 4. semester på den toåri-ge uddannelse til automationsteknolog. De nyeste beskæftigelsestal viser, at hans jobmuligheder er meget store.

Produktionsvirksomhederne efterspørger automationsteknologerLasse Lildal Jørgensen ville lære mere om ledelse og siger: ”Fra at vedligeholde ma-skiner, vil jeg hellere være med til at ud-vikle industrimaskiner.”

Lasse Lildal Jørgensen blev færdig som Automatiktekniker sommeren 2012.Un-der uddannelsen havde Lasse, i forbin-delse med skoleforløbet på Mercantec i Viborg, hørt om uddannelsen til Automa-tionsteknolog. Underviser Lars Dam fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten havde fortalt om mulighederne, og Lasse vidste, at det var vejen frem. ”Jeg vil op på et hø-

jere niveau, og fx lære mere om økonomi og ledelse. Fra at være med til at vedlige- holde maskiner, vil jeg hellere udvikle in-dustrimaskiner. Projektledelse kan også være et af de områder, jeg vil søge job indenfor,” siger Lasse, der nu er 22 år, og i forbindelse med studiestart flyttede fra Viborg til Hadsten. ”Så kan man bedre gøre det rigtigt,” som han siger.

Lasse har, som resten af holdet, været i virksomhedspraktik fra januar til marts, og det var hos WCB Icecream i Aarhus. ”Jeg havde hørt, at det er et godt sted, så jeg sendte en mail allerede i sommer. Jeg kom til samtale, og de spurgte meget ind til uddannelsen. Produktionsvirksomhe-derne har brug for os, og efterspørgslen

efter færdiguddannede er stor. På Jobnet er der rigtig mange ledige stillinger, man kan søge som automationsteknolog,” for-tæller Lasse og fortsætter: ”Jeg tænker, at jeg på sigt skal læse mere, så jeg kan få job som leder.”

Foto: Torben AgentoftDen danske Landinspektørforening

Ingeniørmæssige bedrifter bygger altid på ideer og skitser, der hæver sig himmelhøjt over det almindelige. Men før ideerne og visionerne kan føres ud i livet, er det altidlandinspektørernes opgave at bane vejen for byggeri af broer og bygninger. Vi kortlægger og planlægger til mindste detalje, går i dialog med udviklerne om stedet og udformningen og skaffer geodata til veje. Ligesom vi sørger for, at natur-, miljø- og planlovgivningen overholdes. Det er hverdag for landinspektører. Få ny og mere viden på www.landins.dk

FØRST KOM IDEEN,

SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Lasse Lildal under studierne på Dania i Hadsten.

7

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

Automationsteknolog er en videregående uddannelse på to år. Mange kommer som erhvervsuddannede, som Lasse, og ople-ver, at der fra start af er fart på den teo-retiske undervisning. ”Der er nogen af de studerende, som kommer som HTX, og

de er fx gode til matematiske beregninger. Vi har en god dialog med underviserne, og det er en uddannelse, hvor man selv vælger valgfag og er med til at præge hvil-ke gæstelærere, der skal komme udefra.”

Lasse fortæller med høj faglighed om et projekt omkring maskinsikkerhed og nye standarder, som han har arbejdet med. ”Procesanlæg handler bl.a. om styring og regulering af temperatur, flow, samt andre digitale og analoge værdier. Det kunne fx være maskiner på mejeri, hvor mælk skal pasteuriseres. Det er noget andet end lin-jestyring at arbejde med standarder i pro-duktionsanlæg, hvor man skal koordinere

kommunikationen fx imellem pakkelin-jerne,” slutter Lasse, der inden han havde eksamensbeviset i hånden, havde fået job.

Steffan Cidlik var industritekniker med en plan for sin fremtidAutomationsteknolog Steffan Holm Cid-lik har siden han blev færdig som indu-stritekniker fra Den jydske Haandvær-kerskole i 2009 vidst, at han ville læse til automationsteknolog på Erhvervsakade-mi Dania i Hadsten. ”Jeg besluttede at tage 2-3 år på arbejdsmarkedet, inden jeg søgte ind. Så havde uddannelsen fundet sit ståsted,” siger en tilfreds Steffan. Han har allerede før eksamen fået job i sin praktikvirksomhed, Tetra Pak Hoyer.

Steffan kommer fra Vejle og flyttede til Hadsten for at læse videre. ”Jeg hørte om automationsteknolog-uddannelsen til svendeprøven, og så blev det min plan,” fortæller Steffan. På den toårige videre-gående uddannelse er der virksomheds-praktik på 4. semester, og Steffan har væ-ret i praktik i Tetra Pak Hoyer i Højbjerg.

Rigtig mange jobmuligheder som automationsteknologHan oplever fordelene ved at blive automa- tionsteknolog meget tydeligt: ”Det er en bred uddannelse, og vi får mange kompetencer.

Derfor har vi også rigtig mange jobmulighe-der, og det er det fede!” Steffan uddyber, at de mange muligheder er inden for alle grene af industrien. Et typisk første job vil, som oftest, være som programmør. ”Et job som programmør kan for eksempel være sprin-get til et job som Team Manager på sigt.”

Lærerig praktikPraktikken har været lærerig for Steffan Cidlik på flere måder. ”Man skal være skarp hver dag, da man selv har ansvaret for at sammensætte sin hverdag. Og det er no-get, jeg tager med mig nu, hvor jeg bliver fastansat. Tetra Pak Hoyer giver mulighed for stor fleksibilitet, så det er vigtigt, at man selv kan styre og skabe sin arbejdsdag.”

Selve praktikprojektet handlede om udvik-ling af brugerdisplay til frysere. ”Det skal nu implementeres, så det har været spændende for mig at være med til,” slutter Steffan.

Praktik i udlandet er en mulighedEt lærerigt element på studiet har uden tvivl været praktikken ude i et firma. Her får man brugt nogle af de færdigheder, som man har tilegnet sig. At jeg så var heldig at få en praktikplads i Qatar, gjor-de bestemt ikke oplevelsen mindre,” siger Jørgen, der har læst til Automationstek-nolog på Dania i Hadsten.

Steffan Cidlik fik job i praktikvirksomhed.

8

E LEVGU IDE 2015

Mere end bare en filmskole

Det er lørdag morgen. Tidligt. Solen er ikke stået op endnu, det er koldt udenfor, og ud af skolens vinduer, hvor man ved højlys dag ville kunne nyde udsigten ud over Mols Bjerge og Aarhus Bugt, ser man lige nu kun buldrende mørke.

Alligevel er nogle af eleverne på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft for længst oppe og i gang med at pakke ud-styr og proviant sammen til dagens opta-gelser. Det er vinter, så de skal filme al-lerede fra solopgang for at få nok timer med naturligt lys. Gruppen er efterhån-den samlet og klædt på i varmt tøj, og rundt omkring dem står kufferter med kamera- og lydudstyr og kasser med pro-viant og rekvisitter.

I gruppen taler de alle engelsk med hin-anden, da de kommer fra vidt forskellige dele af verden. Et par af dem er danskere, men en er fra USA, en anden fra Afgha-nistan, en tredje fra Holland.

”Det føles helt fantastisk at arbejde med så talentfulde unge mennesker fra hele verden.”

”Jeg har aldrig været på et film-set før jeg kom her, men jeg er så fascineret og in-spireret af, hvad alle kan, og hvad de ved. Alle er enormt dygtige, og jeg er forelsket i hver og én på grund af deres kærlighed til film”, siger 23-årige Kamilla, en af de danske elever.

Mere end 20 forskellige nationaliteter – ét sprogPå Den Europæiske Filmhøjskoles grundfilmkursus, som varer 8½ måned, gennemgår 115 unge mennesker fra hele verden intens træning i filmpro-duktionens mange facetter. De under-vises i alle de forskellige discipliner som fx producing, instruktion, dokumentar, skuespil, manuskript, klipning, lyd og lys, og sammen producerer de over 200 kortfilm i løbet af deres ophold.

På Den Europæiske Filmhøjskole samles 115 unge fra hele verden om kærligheden til film. Men de lærer ikke kun at lave film. De lærer også noget om sig selv, om åbenhed over for andre kulturer og om det at finde sin egen vej som kreativt menneske.

9

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

Eleverne kommer fra mere end 20 for-skellige lande og fra alle kontinenter, og de fastansatte lærere kommer også både fra England, USA, Australien, Rumæni-en og Danmark. Men på tværs af kultu-rer og andre forskelle taler de alle det samme sprog, fortæller 21-årige Hannes fra Tyskland:

”Jeg har opdaget, at vi jo stort set alle sammen har de samme problemer, men også deler den samme sans for humor. Og uanset nationalitet starter vi jo på en måde alle sammen fra nul, hver gang vi begynder på et nyt projekt,” siger han.

At finde sin indre stemme – sammen Udover at der på Den Europæiske Film-højskole fokuseres meget på at forberede de unge på filmbranchen og at lære dem at producere film fra idé til lærred, så lægges der også vægt på, at man som elev på skolen er nysgerrig og har lyst til at undersøge. Sig selv, sine grænser, sine ev-ner – og blive bevidst om den indre stem-me, der skal drive ens kreative arbejde. Men også at man gør det sammen, med respekt for hinanden. Danske Kamilla fortæller:

”Jeg har lært utroligt meget om mig selv, især når jeg står i pressede situationer. Både på godt og ondt har jeg oplevet, hvordan jeg reagerer, når stresset når sit højeste niveau. Og så kan jeg indimel-lem godt have svært ved at se mig selv i spejlet bagefter. Men så taler vi om det, for vi er alle sammen i samme båd, og man må acceptere, at man i livet lærer noget nyt hver dag. Og jeg elsker det”.

Forstander på Den Europæiske Film- højskole, Nadia Kløvedal Reich, fortæl-ler også, at en af de vigtigste byggesten i

skolens filosofi er, at de unge lærer at bruge dialog og åbenhed som instru-ment til deres faglige og personlige ud-vikling:

”At lave vedkommende og relevante film, der betyder noget, kræver, at man går ind i et fællesskab. Det fællesskab kan Den Europæiske Filmhøjskole tilby-de. Her får man muligheden for at blive inspireret, blive klogere på, hvem man er, og hvad der er vigtigt at få fortalt,” siger forstander Nadia Kløvedal Reich.

Mere end bare en filmskole

FAKTA:• Den Europæiske Filmhøjskole optager hvert år 115 elever, 55% danske og

45% udenlandske.

• Skolen får hvert år mellem 170 og 200 ansøgninger.

• De eneste officielle optagelseskrav er, at man skal være fyldt 18, og at man kan begå sig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

• Blandt tidligere danske elever er makkerparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg (’Mænd der hader kvinder’, ’En kongelig affære’), filminstruktør Michael Noer (’R’, ’Nordvest’), skuespiller Pilou Asbæk (’Borgen’, ’1864’), filmfotograf Charlotte Bruus (’Jagten’, ’Submarino’).

• Hvert år har skolen besøg af en lang række gæstelærere fra den danske og inter- nationale filmbranche. Blandt de seneste gæstelærere er Jan Harlan (Stanley Kubricks producer), filminstruktør Thomas Vinterberg, Oscar-nomineret dokumentarinstruktør Guy Davidi (’5 Broken Cameras’), Hollywood-producer Ned Dowd (’Apocalypto’, ’Wonder Boys’), dokumentarinstruktør Werner Herzog (’Grizzly Man’) og lyddesigner Anne Kroeber (’Døde poeters klub’, ’Blue Velvet’ og ’Lost Highway’).

10

E LEVGU IDE 2015

Uddannelse Uden Grænser på facebook er altid

opdateret. Både besøgende og udstillere kan

skabe gensidige relationer, og alle opfordres til

at dele deres oplevelser – vi ses!

Følg os på facebookwww.testrup.dkFORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER

RUC-studerende hjælper allergikereInnovativ studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet har udviklet en app, der skal gøre det nemt at invitere allergikere på middag.

En stor del af den danske befolkning skal hver eneste dag nøje overveje risikoen, in-den de putter mad i munden. Konsekven-serne ved at indtage fx mælk, soja, gluten eller æg kan være helt uoverskuelige. Derfor kan det at blive inviteret på mad af venner og bekendte være forbundet med stress og angst i stedet for at være en glæ-delig begivenhed.

Det oplever den 26-årige italienske Sara Lisot, der er kandidat-studerende på So-cial Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet. Hun lider selv af svær glutenallergi.

”Der er nogle ting, som kan være svære at undgå. For nogle med allergi og fødevare-intolerance betyder det, at de helt undgår

at spise sammen med andre eller takker nej, når kollegaer har kage med. Risikoen er ganske enkelt for stor,” siger Sara Lisot.

Derfor bruger hun nu de værk-tøjer, hun har fået på sit studie, til at skabe en såkaldt ’social virksomhed’, der skal gøre tilværelsen langt nemmere for allergikere og deres be-kendte. Omdrejningspunk-tet er en kogebogsapp, der udskifter de ingredienser, som den allergiske ikke kan tåle, med alternativer.

”Hvis du skal have en allergiker til middag, sender allergikeren sin profil til din app.”

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::

»

11

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

- Opleve studiemiljøet - Snakke med en studerende- Være med til undervisningen- Prøve en helt almindelig dag på studiet

Bliv studerende for en dag

...så kunne du

Hvis du havde én dag...

W W W . S D U . D K / B R O B Y G N I N G

...som studerende på en naturvidenskabelig udannelse...

UUG_elevhæfte_2014.indd 1 19-11-2014 09:10:23

12

E LEVGU IDE 2015

Vær med til at skabe fremtiden Vælg en it-uddannelse på universitetet

www.futurepeople.dk

Aalborg Universitet • Aarhus Universitet • Copenhagen Business School • Danmarks Tekniske Universitet • IT-Universitetet i København • It-vest • Københavns Universitet • Roskilde Universitet • Syddansk Universitet

BESØG FUTURE PEOPLES STAND PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

ok_futurepeople_annonce_175x130.indd 1 11/11/14 14:39

”Ud fra profilen kan app’en så se, hvilke ingredienser der skal undgås og foreslå alternativer,” siger Sara Lisot.

I hendes tilfælde betyder det, at hvis hun bliver inviteret på spaghetti med kødsovs, vil app’en advare mod pasta med gluten og linke til steder, hvor man kan købe glutenfri pasta. App’en skal fungere med alle typer fødevareallergi og intolerance og diabetes. Men den udskifter ikke bare de farlige ingredienser med alternativer. Ud fra allergikerens profil, kan værten se, hvordan maden skal behandles for at undgå en farlig, allergisk reaktion.

”I mit tilfælde betyder det fx, at gaflen, man tager pasta med, ikke må komme i kontakt med pasta, der ikke er glutenfri,” siger Sara Lisot.

Studiet giver værktøjer til innovationIdeen til app’en opstod, da Sara Lisot kom til Danmark for halvandet år siden. Hun oplever, at folk i Italien generelt er mere oplyste omkring allergi end i Danmark.

Hun mener, at de danske myndigheder i det hele taget overser problemet. En

fjerdedel af befolkningen i den vestlige verden lider af en eller anden form for al-lergi. I Danmark drejer det sig om over en million. En del af dem er allergiske eller intolerante over for fødevarer. Derfor me-ner Sara Lisot, at app’en har et meget stort potentiale på verdensplan.

»Flere og flere bliver diagnosticeret med allergi og diabetes, men det er et pro-blem, der bliver overset i samfundet. De fleste danskere betragter allergikere som helt normale mennesker uden et handi-cap. Men vi har nogle store problemer, som besværliggør hverdagen. Min app er en simpel og socialt innovativ idé i et marked, der er i dramatisk vækst,« siger Sara Lisot.

Sammen med en studerende fra CBS ar-bejder hun på projektet sideløbende med studiet. Hun bruger mange af de værktø-jer, som hun har lært på studiet.

»Jeg har bl.a. lært at udfærdige en for-retningsplan, arbejde med forretnings-grundlag og analysere brugergrupper. Men først og fremmest handler studiet om at skabe innovation, og det bruger jeg her,« siger Sara Lisot.

Sara håber at kunne få kapital fra føde-vareindustrien, ernæringsorganisationer og sundhedsmyndighederne. I første om-gang er hun ved at rejse 25.000 kroner til at udvikle en simpel prototype på engelsk, som hun kan vise til potentielle investo-rer. Den færdige app vil koste 400.000 kroner at udvikle.

FAKTA:Hvad er Social Entrepreneurship and Management?

På uddannelsen bliver de studerende uddannet til at udvikle nonprofit-innovationsvirksomheder, orga- nisationer og Ngo’er, som er målrettet integration af socialt udsatte grupper.

I Danmark er TV Glad, hvor udviklingshæmmede arbejder, et eksempel. Det er meningen, at virksom- heden skal fungere som en social virksomhed med krav om, at en vis andel af profitten skal geninve- steres i virksomheden.

Social Entrepreneurship and Management er en inter-national kandidat-uddannelse på Roskilde Universitet. Al undervisning foregår på engelsk og uddannelsen henvender sig både til danske og internationale stude-rende. Læs mere på ruc.dk/uddannelse

«RU

C-stu

dere

nde..

.

13

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

LÆRERPÆDAGOG & PAUFYSIOTERAPEUTSYGEPLEJERSKE

PSYKOMOTORISK TERAPEUTTEGNSPROGSTOLKTEKSTILFORMIDLER

Professionsbachelor- uddannelser

HAR DU MOD PÅ

ET JOB MEDVERDENS DEJLIGSTE

MØGUNGER?SÅ GØR EN FORSKEL

BLIV LÆRER ELLER PÆDAGOG

UCC.DK/UDDANNELSER/ UCCdk

MØD OS PÅ STAND

149

14

E LEVGU IDE 2015

Det oplever du på en højskoleAt gå på højskole er at lære noget nyt hver dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere vi-den til dig, end du før har prøvet. Lærer-ne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig, som et voksent menneske og er også gode at tale med om studieret-ninger, eller om hvordan du kan bruge det, du er god til.

Det får du ud af et højskoleopholdEt højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et fri-rum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du

allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højsko-leophold til at komme ind på drømme-uddannelsen. Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag, som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, jour-nalisthøjskolen, kreative og musiske ud-dannelser, pædagoguddannelser og spe-cifikke fag på universitetet.

Sådan bor du på en højskolePå næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse sammen med en anden. Du skal ikke tænke på mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i pri-sen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen.

Så lang tid varer et højskoleopholdEt langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold væl-ger du et par hovedfag og nogle sidefag. De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge i mellem året rundt. Man-ge vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspireren-de måde sammen at holde ferie på.

Det koster det at tage på højskoleNedenfor kan du se nogle vejledende pri-ser for et henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkel-te højskole for at få oplyst de præcise om-kostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i.

Det koster ca. 1.450 kr. om ugen at gå på højskole (dobbeltværelse). Prisen varie-rer fra skole til skole – fra ca. 1.000 kr til 2.500 kr om ugen – og kan være afhæn-gig af fx fagudbud, materialer, studierejse m.m. Det koster ca. 4.500 kr. at tage på et 1-uges kursus på en højskole, og ca.6.500 kr. for 2-ugers kurser – men der kan være stor variation efter kursustype og årstid.

Hvorfor tage på højskole?

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden, end før du tog af sted.

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: Janne Bavnhøj, FFD ::

15

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

DIGITAL BYG DESIGN TEKNIK KEA.DK

søg ind på keaKEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professions-bachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Men vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op?

Vi ViL HeLLeRe HaVe MønsTeR- BRYdeRe end MønsTeR-sTUdeRende

16

E LEVGU IDE 2015

HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID?HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID?

sygeplejerske

ernæring og sundhed bioanalytiker

ergoterapeut

lærer

socialrådgiver

fysioterapeutpædagog

leisure management

administrationsbachelor

Arbejde med mennesker – både i teori og praksis

MØD OS PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER I

KØBENHAVN, ODENSE, AALBORGLÆS MERE PÅ

WWW.UCSJ.DK/UDDANNELSE

Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 31.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagel-se, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 forskellige uddannelser, du kan vælge imellem. Det kan godt vir-ke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vo-res ambassadører, der er unge studeren-de, som er startet for ikke så længe siden. De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret

længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

Lidt tal fra Syddansk UniversitetI september 2014 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Uni-versitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Univer-sitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner.

Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende stu-derende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaci-liteter, undervisningslokaler, sociale akti-viteter m.m. Projektet går under navnet De studerende i Centrum og kommer til at koste 45 millioner kroner frem til 2015.

I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Dan-marks største på 600 kvadratmeter, hvor mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet står klar hver fredag klok-ken 14 og lige til lukketid, der er klokken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Sam-tidig har vi åbnet en række Studiecentre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?Syddansk Universitet:

Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden. Men vi skal nok tage godt imod dig alligevel. Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på uddannelsesmesse i starten af 2015.

17

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

uddannelserdageoverblik

15531

Tre dages åbent hus på alle videregående uddannelser i Aarhus

26., 27. og 28. februar 2015

udays.dk

Konkurrence!

og vind eksklusive VIP-billetter.

Gå ind på:

udays.dk/fb

Deltag i u-days 2015 på Facebook

days.dk

18

E LEVGU IDE 2015

Momo Bennetzen studerende på den Internationale læreruddan-nelse, Vordingborg. pt i praktik i Panama.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?I folkeskolen havde jeg følelsen af, at jeg ikke passede særlig godt ind i institutio-ner og systemer. Fagligt var jeg en meget stærk elev i skolen og skulle ikke arbejde særlig hårdt for gode karakterer, men ka-raktererne interesserede mig ikke synder-ligt. I løbet af min skoletid gik jeg mere op i ”livets universitet”. Efter folkeskolen valgte jeg at arbejde fuld tid og tage ud og rejse i stedet for at starte i gymnasiet, gan-ske simpelt fordi jeg følte, at jeg på den måde ville lære mere, end hvad gymna- siet havde at tilbyde.

Når man er ung, synes verden fuld af mu-ligheder, men efterhånden som jeg be-gyndte at hungre efter større udfordringer og mere ansvar i de jobs jeg kunne få, kom behovet for en uddannelse helt naturligt, så i en alder af 26 og med en bagage af en lang og spændende ungdom med innova-tive projekter, et netværk over hele verden og nogle ganske grundigt udviklede socia-le kompetencer og overlevelsesinstinkter, startede jeg på University College Sjæl-lands Internationale læreruddannelse.

En international uddannelse har en god dosis af det krydderi, det frie rejse liv sma-ger af – hovedretten er bare mere solid, så man kan leve længere på den.

– Hvad vil du bruge din uddannelse til? Rundt om i verden og i Danmark har jeg mødt masser af mennesker som kunne få gavn af ændringer i den måde vi opfatter læring på. Der findes små lufthuller, men rigtig mange af den type mennesker, som

elsker autodidakt læring, mangler plads i uddannelsesverdenen, hvis de skal have papir på deres kunnen. Det ser jeg nær-mest som mit kald at have indflydelse på.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?Idéen om EU og den frie bevægelse er et godt eksempel på, at arbejdsmarkedet kun kommer til at fortsætte med at blive mere globalt, og hvis arbejdsmarkedet og efterspørgslen på nogen måde skal afspej-le sig i uddannelsessystemet, er det en fordel af have internationale uddannelser.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?Det er lige før jeg hellere vil svare, at jeg ikke ser ulemper ved at have et internatio-nalt spor til en uddannelse. Den dynamik, der bliver skabt af alle de forskellige aldre og nationaliteter på den internationale læreruddannelse, får vores snakke og dis-kussioner i alt fra undervisning til frokost-pauser og fester, til at minde lidt om dem man kan have, når man er ude i verden og lede efter livet på egen hånd, og jeg er overbevist om, at det kunne få nogle rejse- og oplevelseslystne mennesker, som ellers var droppet ud af uddannelsen, til at blive og færdiggøre. Det regner jeg da bestemt selv med at blive et eksempel på.

Camilla Vejrum Pedersen Studerende på Leisure Management, Nyk. F.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark? Jeg valgte en international uddannelse i Danmark, fordi jeg så det som en god mu-lighed for at bevare mit engelsk. Efter at have boet to år i USA, ville jeg rigtig gerne have en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk for at videreudvikle det

niveau, jeg opnåede ved at have boet i et engelsktalende land. En anden grund er, at jeg rigtig gerne i fremtiden vil have et job af international karakter, enten i ud-landet eller Danmark. Alt er ved at blive internationaliseret i dag, så hvorfor ikke være på forkant og få en uddannelse, der kan tilbyde et international niveau?

– Hvad vil du bruge din uddannelse til? Der er flere forskellige retninger jeg kan vælge på Leisure Management-uddan-nelse, men jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvilken retningen jeg vil vælge. Jeg hælder dog til den generelle linje, da jeg mener, at den vil give mig flere mulighe-der i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig evt. at arbejde i udlandet i en perio-de, og denne uddannelse kan give et skub i den retning.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse? Som nævnt før, er alt ved at være så inter-nationalt i dag, så at have muligheden for at få en international uddannelse, ser jeg klart som en fordel i fremtiden, når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder i dag sætter også pris på at man har noget international erfaring, og med Leisure Management-uddannelsen har jeg både mulighed for at tage et semes- ter og praktikken i udlandet, hvilket vil give god erfaring og indsigt i andre lan-des kulturer, og forhåbentlig give mig en fordel, når jeg engang skal søge arbejde.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?Fordelene ved et internationalt studiemil-jø er, at der kommer andre synspunkter på forskellige problemstillinger i undervis-ningen, hvilket fører til gode diskussioner på tværs af klassen. Jeg ser det som en klar fordel, da jeg så allerede vil vide hvordan andre lande evt. gør tingene inden for de forskellige områder, som vi undervises i, og vil derfor være bedre klædt på, når jeg skal have et semester/praktikforløb i ud-landet. Fordelen er også, at jeg vil udvide mit netværk på tværs af diverse grænser, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

Læs en international uddannelse – i Danmark Man behøver ikke tage til udlandet for at få en international uddannelse og

studieoplevelse. På University College Sjælland kan man læse to uddannelser, der begge i særlig grad klæder de studerende på til at arbejde i en international verden – og hvor undervisningen er på engelsk. Her fortæller to studerende om, hvordan det er at være studerende på en international uddannelse i Danmark.

19

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

Hos os bruger du din teori i praksis og møder erhvervslivet i din studietid. På den måde opbygger du netværk, allerede mens du er under uddannelse.

Vi har 30 uddannelser fordelt på syv spændende faguniverser:

Produktion, teknologi og logistik Byggeri og energi Events, oplevelser og turisme Finans og økonomi Salg, marketing og forretningsudvikling Multimedie og IT Fødevare, ernæring og proces

Mød os på Uddannelse Uden Grænser i Odense den 4.-5. februar 2015.Du finder os i området for videregående uddannelser, hvor vores studerende og studievejledere står klar til en snak om studiemiljø, fagligt niveau, adgangskrav og meget mere.

EAL.DK FB.COM/EALDK

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT HER MØDER DU ERHVERVSLIVET I DIN STUDIETID

Mød os på UUG i Odense

20

E LEVGU IDE 2015

Tandklinikassistent

Tandplejer

• Gode jobmuligheder og en varieret arbejdsdag.

• Opgaverne kræver et godt overblik, psykologisk sans,praktisk håndelag og gode danskkundskaber. Du skalbåde kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.

• Uddannelsen er 3-årig. Du skal mindst have 9 års skole-gang. Skolen starter grundforløb flere gange om året.

• 3-årig professionsbachelor uddannelse ved Køben-havns Universitet, Panum Instituttet.

• Fokus på tandsygdomsforebyggelse og sundheds-fremme.

• Kræver gymnasial uddannelse eller relevant erhvervs-uddannelse samt nogle gymnasiale fag.

SKT-København er en del af Danmarks største tandklinik og har til huse på Panum Instituttet.Hvis du vil vide mere: Besøg www.skt.ku.dk eller www.studier.ku.dk, rekvirer en brochure eller ring på 35 32 68 52. Skolen udbyder også efter- og videreuddannelse.

skolen for kl inikass i stenterog tandplejerekø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Åbent huspå SKT torsdag

26. februar 2015kl. 15.30-20.00

Vi ses på SKTNørre Allé 202200 Kbh. N

SCAN KODEN OG SE EN LILLE FILM OM

ARRANGEMENTET

Vi er på Uddannelse

Uden Grænser Stand nr. 181

1. Gå i gang med at søge information om studie og land så tidligt,

som muligt. Man kan ikke starte for tidligt!!!

2. Sæt dig grundig ind i det pågældende lands uddannelsessystem

og niveau.

3. Sørg for at læse optagelsesprocedurerne ordentligt igennem.

Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt deres admission´s

office.

4. Sørg for at du har alle de rette dokumenter og al den

dokumentation, som uddannelsesinstitutionen kræver.

5. Start i god tid med at søge legater, og regn med at bruge

meget tid på det. Det er tidskrævende, men der er gode

chancer for at få økonomisk støtte. Sørg også her for at følge

fondenes anvisninger, og medsende de rette dokumenter.

6. Brug god tid på at forberede dig til diverse sprog- og

færdighedstests, og tag dem i god tid, så du kan nå at tage

dem om, hvis det skulle blive nødvendigt.

7. Som oftest skal du skrive et essay i forbindelse med opta-

gelsesproceduren. Få venner og familie til at læse dit essay

igennem. De kender dig godt, og kan høre om det afspejler dig.

8. Gør dig klart hvad der er vigtigst for dig, ved at studere i

udlandet: Et stort, offentligt universitet vs. et lille privat

universitet, beliggenhed, undervisere, studiemiljø, pris etc.

9. Snak med andre, der har læst eller læser i udlandet. De kan

fortælle dig, hvordan det er at være studerende på lige netop

det universitet, og giver dig således et andet syn på det, end

det du kan læse dig til på skolens hjemmeside.

10. Hvis du har mulighed for det, så tag til åbent hus eller

lignende arrangementer. Det giver dig god mulighed for, med

egne øjne, at opleve universitet og få en fornemmelse for, om

det er det rette sted for dig.

Ti tips til at studere i udlandetEr du en af de mange, der drømmer om at prøve kræfter med studier i udlandet? Så får du her en guide med tips, der kan hjælpe dig i gang.

Af Danish Students Abroad

21

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

2-årig HHX For dig over 20, der har mod på at tage handelsgymnasiet på kun to år og gerne vil læse videre.

HGV - HG FOR VOKSNEHar du erhvervserfaring, men ingen ungdomsuddannelse, kan du tage en HG for Voksne og blive

faglært inden for kontor eller butik.

HGS - HG FOR STUDENTER Er du allerede student, kan du tage en HG på kun 13 uger i København eller San Diego. Med en

HGS kan du få en elevplads med løn, blive iværksætter eller tage en videregående uddannelse.

SKAL DU VIDERE I LIVET?

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

MØD OS PÅ STAND

188

Niels Brock har leveret uddannelse til erhvervslivet siden 1881.

Vi er en af landets største og mest internationale handelsskoler med

fokus på merkantile ungdomsuddannelser, efteruddannelse til

virksomheder og organisationer samt toplederuddannelse.

WWW.BROCK.DK

22

E LEVGU IDE 2015

“Jeg kunne erobre verden, da jeg kom hjem. Nu havde jeg bungyjumpet, lavet swingjump og besteget til Base Camp af Mount Everest.” Camilla havde ikke fore-stillet sig, at en af hendes største rejse-oplevelser ville være netop Everest Base Camp, en tur hun slet ikke havde meldt sig til hjemmefra, da hun troede den var alt for hård. Men de andres snak og sam-menhold fik hende overtalt, og i dag står det printet i hukommelsen som noget ubeskriveligt fantastisk.

Del dine oplevelser med andreDa Camilla og Oliver var færdige med gymnasiet, var de ikke i tvivl; de ville ud at rejse, inden de skulle i gang med at læse videre. Camilla arbejdede hele sommeren som facer og tog til Nepal, Tibet og Bhutan 3 måneder efter stu-denterhuen kom på plads, mens Oliver brugte et år med forskellige ting, inden turen gik til Borneo. “Jeg valgte Adven-ture Heart, fordi det var adventure og grupperejser. En del af mine venner var

enten ikke færdige med gymnasiet eller havde andre planer, så på det tidspunkt havde jeg brug for at rejse med andre. Det at rejse med en gruppe er vildt fedt, for man lærer lynhurtigt de andre at kende.”

Camilla valgte grupperejser, fordi hun ville dele sine oplevelser med nogen. “Jeg har altid vidst, at det skulle være Nepal og Tibet, for jeg interesserer mig rigtigt me-get for buddhisme, og bare muligheden for at komme til Tibet stod meget højt på listen. Det var en af mine klassekam-merater, der kendte Adventure Heart, og som præsenterede rejsen for mig. Vi tog til rejseforedrag i Hørsholm og vi skulle have rejst sammen, men hendes økonomi var ikke til det, så jeg endte med at tage afsted alene.” En beslutning hun ikke har fortrudt.

Adventure og kulturoplevelserFælles for både Oliver og Camilla var ly-sten til at opleve noget ud over det sæd-vanlige, at komme væk fra lille Danmark og samle nye indtryk og møde nye men-nesker. Derfor faldt valget på Adventure Heart, hvor adventure som riverrafting, surfing, bjergbestigning, og paragliding, går hånd i hånd med kulturmøder med landenes befolkning, safari og frivilligt

Tag ettigerspring ud i eventyret, få dit livs oplevelse, nye venner og bliv klar til fremtiden

Camilla Bank fra København og Oliver Gram fra Odense valgte mellem 20 destinationer hos Adventure Heart og fik lige den rejse, de altid havde drømt om – og mere til.

23

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

arbejde med børn, undervisning og vilde dyr, alt efter destinationen.

I første omgang fik Camilla lidt af et kulturchok: “Det var en overvældende proces, især da jeg kom til Nepal. Det var meget anderledes, end jeg lige havde forventet. Det var at tage mig ud af mine faste rammer og så lige ned i noget, der til at starte med virkede som kaos. Men jeg kom til at holde rigtig meget af landet, og den stille og rolige mentalitet og holdning de har til tingene. Jeg følte virkelig, at jeg fik åbnet mine øjne op for noget, som ikke var den hverdag, jeg var vant til.”

For Oliver var det de små ting, der sneg sig ind på ham og gav ham minder, han aldrig vil glemme, som at ligge vågen i sin hængekøje midt i Borneos jungle og lytte til nattens lyde. De skønne strande og livet i vandet havde en virkning, der fik ham til at overvinde sin vandskræk og svømme med havskildpadder og rokker.

Dit livs oplevelseDe to føler begge, at de er blevet mere voksne og selvstændige af at rejse med

Adventure Heart, og Camilla blev afklaret omkring studievalg undervejs. Ud over venskaber og oplevelser for livet har rejsen haft en stor virkning på de to: “Når jeg står i situationer i dag, hvor jeg bliver presset, eller det bliver lidt grænseoverskridende, så tager jeg mig selv i at tænke tilbage, på da jeg stod og skulle springe bungyjump eller manglede de sidste 100 meter op til Everest Base Camp, så kommer der sådan lige en, ‘ej du kan sgu godt’, og så gør jeg det alligevel. Så det har hjulpet mig til at turde gøre noget grænseoverskridende, og noget jeg ikke er så sikker på i hver-dagen”. Oliver nikker genkendende, der er ingen tvivl om de to har haft deres livs oplevelse.

Tag ettigerspring ud i eventyret, få dit livs oplevelse, nye venner og bliv klar til fremtiden

Du kan møde Adventure Heart på UUG-messerne i 2015, og få mere at vide omkring adventurerejser. Her kan du snakke med tidligere rejsende og høre mere om de mange rejsemulig- heder, der kan gøre din drøm levende i dit sabbatår.

24

E LEVGU IDE 2015

En tanghøster. Hvordan kommer en ung kvindelig designstuderende i tanke om at tegne og bygge en tanghøster? Verdens første oven i købet.

Lyuba Halacheva var i vildrede, da hun i foråret 2014 skulle beslutte, hvad hun ville lave som afgangsprojekt på Design-skolen Kolding. Hun har læst industrielt design, og enten ville hun lave noget med film eller bygge en ’ting’, der gjorde nytte, men der skulle en togtur med DSB til, før tanken slog ned i hende.

”Jeg læste en artikel i Ud & Se om Rasmus Bjerregaard fra Malling, som er Danmarks første tangbonde, og pludselig vidste jeg, hvad jeg ville lave. Jeg ville lave den tang-høster, som de manglede i deres produk-tion,” fortæller Lyuba Halacheva.

Lego og flamengoLyuba Halacheva kontaktede Rasmus Bjerregaard, som i begyndelsen var en lil-le smule skeptisk overfor, om en designer kunne løse deres udfordring. Men den unge kvinde, med de bulgarske rødder, rokkede ved hans forestillinger om, hvad en designer kan bruges til, og ved hjælp af LEGO-klodser og modeller i flamingo, overbeviste hun ham om, at de skulle ind-lede et samarbejde.

”De fleste mennesker tænker visuelt, og det var nemmere at forklare mine idéer

ved hjælp af små modeller end ved hjælp af ord. Rasmus startede med at kortlæg-ge hele produktionen i virksomheden, og det var en vigtig proces for at kunne forstå, hvordan jeg skulle løse opgaven. Tang bliver dyrket på tovliner, og udfor-dringen er, at tovet ikke bliver flænset, når man høster,” forklarer Lyuba Halacheva.

Legat på 25.000 kr.I løbet af et semester havde Lyuba Hala-cheva bygget en prototype på en tanghøster, som hun inkasserede et 12-tal for ved sin afgangseksamen, og oven i hatten fik hun et legat fra Nationalbanken på 25.000 kr.

”Det er vigtigt for mig at satse på bære-dygtighed, og jeg ville gerne lave et ker-neværktøj, som kunne være med til at gøre en forskel. Jeg ville gerne være med i starten af en industri og være med til at gøre den bedre, og det var vigtigt at kunne sige, at jeg har været med til at starte no-get stort,” fortæller Lyuba Halacheva.

Lyuba Halacheva er født i Bulgarien og kom til Danmark som teenager, og hun har ikke altid vidst, at hun ville være de-signer. Men hun har altid været mere in-teresseret i, hvordan ting virker, fremfor hvordan de ser ud.

”Jeg har altid godt kunnet lide at lave ting, og da jeg var barn, blev jeg frustreret, hvis det ikke blev ligesom, jeg ville have det.

Det er en evig byrde at være designer, for-di man aldrig bliver tilfreds. Der er altid noget, man kan gøre bedre. Men hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man aldrig noget nyt,” siger Lyuba Halacheva.

Oscar-vinderMen Lyuba Halacheva har andre talen-ter end at bygge komplicerede maskiner. Hun er også meget glad for film, og det var bl.a. hende, der byggede kulisserne til Kortfilmen ’Helium’, som er instrueret af Anders Walter. Kortfilmen blev en stor succes, og tidligere på året, vandt den en Oscar for bedste kortfilm.

”Min drøm er at kunne leve af både at ska-be verdener og at påvirke vores verden,” siger Lyuba Halacheva, som i dag arbejder E-learning platforme på IBC i Kolding.

Tanghøsteren er foreløbig en prototype, men både hun og Rasmus Bjerregaard håber, at den inden længe bliver sat i pro-duktion.

Lyuba Halacheva fik idéen til sit afgangsprojekt i et DSB-tog, og har i dag designet verdens første tanghøster.

:: Af Birgitte Wulff, Designskolen Kolding ::

Hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man ikke noget nyt

25

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

Læs mere om voresuddanneLser på

ForsvareT.dK/uddanneLser

På den ene side er Forsvarets uddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner: Mange forskellige uddannelser, et mangfoldigt studiemiljø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte tal på dem.

På den anden side kan et godt svømmetag eller et roligt sigte være lige så vigtigt som ind-holdet i dine lærebøger hos os.

ForsvareTsuddanneLser en anderledes Måde at lære På

26

E LEVGU IDE 2015

Ny uddannelses

-start?– besøg din nye

skole!

Se den altid opdaterede liste over Åbent Hus events på

www.aabenthus.ua.dk

27

E LEVGU IDE 2015 ELEVGU IDE 2015

JEG TRÆKKER VARMEN OP AF

JORDEN

Pernille nedsætter CO2-udslippet, når vi opvarmer vores huse ved at erstatte fossilt brændstof med jordvarme. Pernille læser til ingeniør med speciale i termisk energi.

Hvad vil du forandre?

Se hvilken ingeniør du kan blive på

Engineer the future er et samarbejde mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder.