Facebook og den digitale ungdomskultur

Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation

malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com

Facebook og den digitale Facebook og den digitale ungdomskulturungdomskultur

Foredrag i Aalborg, den 28. oktober 2009

- Et indblik i, hvorfor sociale netværkssider er så fængende…

Facebook og den digitale ungdomskultur

Om mig• Ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation,

Aalborg Universitet (2007 – 2010): – Forsker i unges brug af sociale netværkssider

(som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.)– Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge

• Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005)

• Speciale om unges brug af Arto: – ”Ungdom, venskab og identitet

– en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto”

• Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrug

Oversigt • Hvad er sociale netværkssider?

– Sociale netværkssider vs. virtuelle communities– Definition af SNS– Fællestræk ved SNS’er– Fire overordnede kategorier

• Hvorfor er sociale netværkssider så fængende?– Fatisk kommunikation – Konstant tilstedeværelse – En udvidet forståelse af venskabsbegrebet– Sociomentale bånd

Empirisk grundlag• Fem års virtuel etnografi (deltagende

observation) på sociale netværkssider– især Arto og Facebook

• Feltnoter og screenshots• Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle

samtaler• 2400 svar fra 12-18-årige på et online-

spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål

Sociale netværkssider findes iSociale netværkssider findes i mange varianter

Sociale netværkssider vs. virtuelle communities• At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen• I 1990’erne fokus på ’virtual communities’ (Rheingold, 1993)

Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter

(i f.eks. nyhedsgrupper, online diskussionsfora eller multiplayerspil)• SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje

Hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester• SNS’er har dog ikke erstattet communities (Baym, 2007)

Definition af SNS• SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet

primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser

• Den historiske udvikling• Forskerne er uenige om definitionen af SNS• Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?• En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006)

Fællestræk ved SNS’er• Man har en profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger

osv.)• Man kan ”linke” til hinanden/liste hinanden som venner eller kontakter• Ofte ”ansøger” man om venskab• Brugerens ”sociale netværk” kan ses af de andre brugere, og man kan klikke sig fra profil til

profil• Man kan efterlade kommentarer i hinandens profiler (fx testimonails og

gæstebogsbeskeder), som er synlige for andre

Fællestræk ved SNS’er…• Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling

af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende• SNS’er er under konstant udvikling – en nødvendighed for at fastholde

brugere• Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var

tænkt fra udviklernes side (Larsen, 2009)

Fire overordnede kategorier• Sociale og kontaktskabende funktioner:

gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.• Personlige og profilerende funktioner:

profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.• Underholdning:

spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information:

regler, sikkerhedsretningslinier og supportsektion

(Larsen, 2005, 2007)

Hvorfor er sociale Hvorfor er sociale netværk så netværk så fængende?fængende?

Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence

• Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger• Dem, der udviser narcissistiske træk på Facebook, er dem, der også gør

det offline (Buffardi & Campbell, 2008) • Forsimplet at reducere SNS’er til et udtryk for narcissisme,

selvpromovering eller popularitetskonkurrence• Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på

Fatisk kommunikation og selskabelighed• Fatisk kommunikation (Jakobson, 1979): ”uden indhold”, ”vedligeholde kontakt”

Praktiseres især af unge (f.eks. via MSN, mobilen eller gæstebøger på nettet)• Selskabelighed/sociability (Simmel, 1949)• SNS’er er en ”selskabelig teknologi” (Hjarvard, 2005)

et socialt rum i sig selv• Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen (Audon &

Poulsen, 2001)• En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt (og samværet fastholdes)

Konstant tilstedeværelse og ’ambient awareness’• Statusopdateringerne giver en følelse af konstant

tilstedeværelse (Larsen, 2008)• Mikroblogging (typisk under 140 karakterer)• ”Ambient awareness” • Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”

En udvidet forståelse af venskabsbegrebet• Hvad vil det sige at være venner?

venskabsbegrebet udvides• Venner vs. ”venner”

Andre midler må tages i brug• Styrkelse eller svækkelse af offline relationer?• Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse• Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” (Larsen, 2008)• En virtuel samling af visitkort• Et forsøg på at skabe overblik

Sociomentale bånd og forbundethed• Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002)• Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden

til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer • En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed• SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd• Vennelister: ”mental maps”• SNS’er: ”sociomentale spaces”

Opsummering

• SNS’er hjælper unge med at være unge (med at konstruere deres identitet)

• De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen• En forlængelse af hverdagen/offline-liv• Mulighed for at følge med i – og vedligeholde –

venskaber • En database over venner og (mulige) kontakter• Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet• Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden

af de kontrollerede rum)

Læs mere – f.eks.:• Larsen, Malene Charlotte (2009): “Sociale netværkssider og digital

ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet”, MedieKultur, Vol. 47, 2009 Udkommer i november på www.mediekultur.dk

• Larsen, Malene Charlotte (2008): ”Hvorfor fænger Facebook?”, Kommunikationsforum, januar 2008: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=12966

Kontakt og yderligere information:• Mail: malenel@hum.aau.dk• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Div. publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications

Referencer• Audon, L., & Poulsen, I. (2001). Chat – at snakke på skrift. I B. H. Sørensen (Red.), Chat – leg, identitet,

socialitet og læring (pp. 63-79). København: Gads Forlag.• Baym, N. K. (1998). The emergence of on-line community. I S. G. Jones (Red.), Cybersociety 2.0:

Revisiting computer-mediated communication and community (pp. 35-68). Thousand Oaks, CA, USA: Sage Publications, Inc.

• Baym, N. K. (2000). Tune in, log on: Soaps, fandom, and online community Sage Publications, Inc.• Baym, N. K. (2007). The new shape of online community: The example of swedish independent music

fandom. First Monday, 12(8) Fra: http://firstmonday.org/issues/issue12_8/baym/index.html• Beer, D. (2008). Social network(ing) sites…revisiting the story so far: A response to danah boyd & nicole

ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), 516-529. • Benkler, Y. (2006). The wealth of networks: How social production transforms markets and freedom. New

Haven: Yale University Press.• boyd, d. (2006). Friends, friendsters, and top 8: Writing community into being on social network sites.

First Monday, 11(12) Fra: http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/1418/1336

• boyd, d. (2007). Why youth (heart) social network sites: The role of networked publics in teenage social life. I D. Buckingham (Red.), Youth, identity, and digital Media (pp. 119-142). Cambridge, MA: The MIT Press.

• boyd, d., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), 210-230.

• Buffardi, L. E., & Campbell, W. K. (2008). Narcissism and social networking web sites. Pers Soc Psychol Bull, 34(10), 1303-1314.

Referencer…• Chayko, M. (2002). Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age. Albany,

N.Y.: State University of New York Press.• Drotner, K. (1999). Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. Valby: Borgen.• Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. en grundbog i

medieanalyse og medieteori (1. udgave, 5. oplag 2000). Valby: Borgen.• Ellison, N. B., Steinfield, C., & Lampe, C. (2007). The benefits of facebook "friends:" social capital and

college students' use of online social network sites. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(4), article 1. Fra: http://jcmc.indiana.edu/vol12/issue4/ellison.html

• Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker (ny og udvidet udgave) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

• Ito, M., Baumer, S., Bittanti, M., boyd, d., Cody, R., Herr, B., et al. (forthcoming). Hanging out, messing around, geeking out: Living and learning with new media. Cambridge: MIT Press.

• Java, A., Song, X., Finin, T., & Tseng, B. (2007). Why we twitter: Understanding microblogging usage and communities. Proceedings of the 9th WebKDD and 1st SNA-KDD 2007 Workshop on Web Mining and Social Network Analysis, San Jose, California. , WebKDD/SNA-KDD '07 56-65.

• Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Speciale i Medieformidlet Kommunikation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

• Larsen, M. C. (2007). Kærlighed og venskab på arto.dk. Ungdomsforskning, 6(1), 11. • Larsen, M. C. (2008a). Online social networking: From local experiences to global discourses. Internet

Research 9.0: Rethinking Community, Rethinking Place, Association of Internet Researchers, København October 2008.

Referencer…• Larsen, M. C. (2008b). Understanding social networking: On young people s construction and co

construction of identity online. In K. Sangeetha (Red.), Online networking - connecting people (General Management ed., Kapitel 15). India: Icfai University Pres.

• Larsen, M.C. (2009) Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet, Mediekultur Vol. 47, 2009.

• Lampe, C., Ellison, N., & Steinfield, C. (2006). A face(book) in the crowd: Social searching vs. social browsing. Paper presented at the Proceedings of the 2006 20th Anniversary Conference on Computer Supported Cooperative Work, Banff, Alberta, Canada,.

• Lemke, J. L. (2007). Identity, development and desire: Critical questions. In C. R. Caldas-Coulthard, & R. Iedema (Red.), Identity trouble: Critical discourse and contested identities (). Basingstoke: Palgrave Macmillan.

• Lenhart, A., & Madden, M. (2007). Teens, privacy & online social networks: How teens manage their online identities and personal information in the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet & American Life Project. Fra: http://www.pewinternet.org/PPF/r/211/report_display.asp

• Livingstone, S. (2002). Young people and new media SAGE Publications.• Livingstone, S., & Bober, M. (2005). UK children go online. final report of key project findings,

Department of Media and Communications, The London School of Economics and Political Science. • Rheingold, H. (1993). The virtual community: Homesteading on the electronic frontier. Reading, Mass.:

Addison-Wesley Publishing Company.• Thomas Ryberg & Malene Charlotte Larsen (2008): “Networked Identities: Understanding Relationships

between Strong and Weak Ties in Networked Environments”. Journal of Computer Assisted Learning, 24 (2):103-115.

Referencer…• Simmel, G. (1950). The sociology of georg simmel. translated, edited, and with an introduction

by kurt H. wolff(K. H. Wolff Trans.). New York: The Free Press.• Simmel, G. (1971). Sociability. I G. Simmel (Red.), On individuality and social forms (). Chicago:

The University of Chicago Press.• Simmel, G., & Hughes, E. C. (1949). The sociology of sociability. The American Journal of

Sociology, 55(3), 254-261. • Sørensen, B. H. (2001a). Børns hverdagsliv med de nye medier. In B. H. Sørensen, L. Audon & B.

R. Olesen (Red.), Det hele kører parallelt. de nye medier i børns hverdagsliv (pp. 11-45). København: Gads Forlag.

• Sørensen, B. H. (Red..). (2001b). CHAT - leg, identitet, socialitet og læring (1. udgave ed.). København: Gads Forlag.

• Sørensen, B. H., Audon, L., & Olesen, B. R. (Red.). (2001). Det hele kører parallelt: De nye medier i børns hverdagsliv. 14 portrætter (1. udgave ed.). København: Gads Forlag.

• Thompson, C. (2008, September 7). Brave new world of digital intimacy. The New York Times Magazine.

• Turkle, S. (1995). Life on the screen. identity in the age of the internet. New York: Simon and Schuster.

• Wellman, B., Quan-Haase, A., Boase, J., Chen, W., Hampton, K., Isla de Diaz, I., et al. (2003). The social affordances of the internet for networked individualism. Journal of Computer Mediated Communication, 8(3)

• ”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”

[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]

Virtual Communities

• ”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on […] public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyberspace.”

[Rheingold, 1993, s. xx]

Social Network(ing) Sites

• “We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”

[boyd & Ellison, 2007]

Arto I 1999:

Arto I 2009:

Efter Facebooks re-design 25. oktober 2009:

(Kilde: Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)

(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp)

Ambient awareness• “…incessant online contact. […]… very much like being

physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.”.”

[Kilde: Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York

Times:http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php

Lifestream

• “…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”

[Kilde: Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling. Will it change my

relation to You?”, “Klastrup Cataclysms 2.0″ :http://www.klastrup.dk/?p=1484]

(www.myparentsjoinedfacebook.com)

(boyd & Ellison, 2007)

• ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”

[15-årig pige i fokusgruppe-interview,

2005 ]

• ”Sociomental space is a grand mental field in which an infinite number of collective mental maps are formed and intersect. It is the space in which we can say that connections and bonds form; where we can feel close to others who are physically distant; where environments and habitats wrap around us; and where we can “map” and chart connections and communities.”

[Chayko, 2002, s. 37]

Facebook og den digitale ungdomskultur

Entertainment & Humor

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 45

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 50

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 21

Digitale Week Genk - Facebook

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 04

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 34

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 08

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 29

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 55

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 31

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 42

Facebook, Twitter Boostez sa com digitale novenmbre 2012

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 02

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 25

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 44

Ungdomskultur på Facebook

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 58

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 47

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 43

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 14