View
99
Download
1
Category
Preview:
Citation preview
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIYLynoplæg - Problemformulering
Velkommen!
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY15-3
Lynoplæg pa fredage
• Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Arg.
• Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk
Sprog
• Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Problemformulering
• Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Analyse
• Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 – Synopsis
Lynoplæg pa forskellige dage
• Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Arg.
• Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk
Sprog
• Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Problemformulering
• Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Analyse
• Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Mundtlig
Eksamen
• Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Synopsis
Workshops
• Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Arg.
• Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk
Sprog
• Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Problemformulering
• Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Analyse
• Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 – Mundtlig
Eksamen
• Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Synopsis
Lokaler, til- og framelding:
StuDIYStudy + Do It Yourself
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIYProblemformulering – i hele opgaven
• Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen
• Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er))
• Analyse(r)
• Diskussion(er)
• Konklusion• Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion er dens svar
En problemformulering kan være en/et
- Hvad mangler?
• Handleforskrift
• Forslag til…
• Kvalificering af …
• Dokumentation for …
• Vurdering af …
• Fortolkning af …
• Kategorisering af …
• Forklaring pa …
• Beskrivelse af …
• Opdatering af …
• ...
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel fra Statskundskab (BSS)
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et abentspørgsmal og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
• Giver mulighed for argumentation
• Er til at konkludere på
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
• Giver mulighed for argumentation
• Er til at konkludere på
• Er fagligt relevant
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel fra Statskundskab (BSS)
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
• Giver mulighed for argumentation
• Er til at konkludere på
• Er fagligt relevant
• Er interessant for skriveren
• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem
x og y
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
• Giver mulighed for argumentation
• Er til at konkludere på
• Er fagligt relevant
• Er interessant for skriveren
• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y
• Er instrumentaliserbar
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
• Er sprogligt præcis
• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• Angiver det centrale indhold i opgaven
• Giver mulighed for argumentation
• Er til at konkludere på
• Er fagligt relevant
• Er interessant for skriveren
• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y
• Er instrumentaliserbar
• Er kort
• Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Find Scribo på studiemetro.au.dk/(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre
hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...
- Problemformulering
og opgavens argument
bit.ly/AkadArgumentation1til4bit.ly/Problemformulering1til3
- Læs, se og hør mere om
problemformulering
• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige
uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og
grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen,
hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her
finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra
samfundsvidenskabelige uddannelser.
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering
indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer
disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.
• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of
Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende
amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx
gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus
og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.
• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIYLynoplæg - Problemformulering
Tak for nu!
Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen
om tre måneder
– STOR TAK for jeres svar
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY15-3
• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan
skaber de mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og
endelig: Udgør mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer
sig på en reel udfordring af de gængse teorier om normative
udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller
spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’
- Eksempel - Psykologi
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering
af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel – Statskundskab (BSS)
’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række
udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de
elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og
patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom
efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark,
hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt
uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.
Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her
vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i
det danske religiøse landskab.’
(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)
(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf))
- Eksempel – Religionsvidenskab,
indlejret i indledningen
Recommended