STUDIUM GENERALE

Pædagogisk Sociologi (IUP), 20. september 2013, EmdrupUnderviser: Lisa Rosén Rasmussen

>>Mod en problemformulering<<

Dagens program

• Universitetsopgaven som genre

• Emne, problem og formål

• Mod en problemformulering

Den gode universitetsopgave?

• Ingen ‘One right way’ ≠ ‘anything goes’

• Universitetsopgaven som genre (pæd.soc.)– ‘Selvstændig’: vælger emne, opstiller problemformulering, søger og

vælger litteratur (teori) og fremgangsmåde (metode), analyserer, diskuterer og konkluderer

– Problemorienteret– Fokuseret (ét klart formål / ét problem)

• Opgavetyper (selvstændige opgaver): Synopser, rapporter, faglige essayopgaver, projektopgaver, afhandlinger

Blooms taksonomi over indlæringsmål

Opgavens 5 dimensioner

Kilde: www.scribo.dk

- og 5 tilhørende spørgsmål

Eksempel

www.scribo.dk

Tjekliste til pentagrammer

Er der en observation? Er der en “mangel”? Er der et undersøgelsesspørgsmål (problemformulering)? Er der et formål? Er der materiale at undersøge (empiri)? Er der teori, begreber, metoder til at undersøge med? Er der oplæg til analyse? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Er der grundlag for at designe et undersøgelsesforløb?

Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet

Emne, problem og formål

Emne – fokus – formål

• Emnet: et afgrænset stofområde

Kilde: Christina Pontoppidan: Gør teksten klar. Samfundslitteratur

Emne

• Emne – et afgrænset stofområde

• Tjek dit emne: Kan du se et fagligt problem? Er der både stof og mangel på stof? Er det muligt at bygge videre på andres arbejde? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet? (helst ved første samtale)?

Har du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne

Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 66

Øvelse – emne

• Kig på eksempel 1 og 3 - diskutér– Hvad er det enkelte eksempels emne – og er det

tydeligt?– Vurder emnet ud fra tjeklisten?– Kunne emnet have været skrevet anderledes

frem? Hvordan? TJEKLISTEN

Kan du se et fagligt problem? Er der både stof og mangel på stof? Er det muligt at bygge videre på andres arbejde? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for

eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet? (helst ved første

samtale)?

Har du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne

Kilde: Creswell, J.W. (2008). Educational Research. New Jersey: Pearson Educational International, p. 70

Mod en opgaveformulering

Emne & problem

• Emne– et afgrænset stofområde

• Problem– noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet

• Problemstilling– beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i (der kan være

mange problemer i en problemstilling)

(Problemformulering– en formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling)

Øvelse – problem & problemstilling

Kig på eksemplerne 1 og 3 igen:

– Hvad er problemet i det enkelte eksempel? (altså det der mangler svar/løsning på inden for stofområdet?)

– Hvad er problemstillingen i det enkelte eksempel? (altså beskrivelsen af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i. Husk: der kan være mange problemer i en problemstilling)

– Hvordan fremstår forbindelsen mellem problem, problemstilling og emne?

At arbejde med emnevalg og problemstilling!

• Hvor begynder jeg?

– Vær opmærksom – skriv ned– Videre: brug skrive- / arbejdsteknikker såsom brainstorm,

mindmapping, hurtigskrivning– Læs dig ind på relevant litteratur

• Teoretiske, abstrakte eller konkrete emner?

• At argumentere for valg af emne? Hvorfor er det interessant

Formål og motivation

Kilde: Christina Pontoppidan: Gør teksten klar. Samfundslitteratur

Et situationstilpasset formål

Kilde: Christina Pontoppidan: Gør teksten klar. Samfundslitteratur

Øvelse – formål og motivation

Kig igen på eksemplerne 2 og 4:

• Fremgår opgavens formål af tekststykkerne?

• Hvordan vil I formulere – 1) skribentens formål (motivation) – 2) opgavens formål?

Problemformulering

Problemformuleringens funktion

• Den skal markere opgavens fokus / tyngdepunkt

• Den skal styre og fokusere opgaven (for både skribent og læser!)

• Den skal kondensere opgavens mål og greb

Problemformuleringen kan være:

• En formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling

• Et eller flere sammenhængende udsagn man vil beskrive, redegøre for, klassificere, analyser, fortolke, diskutere syntetisere , vurdere

• En påstand man vil argumentere for

24

(interesse)↓↑ observation (undren) → hvad har du konkret set?: noget mærkeligt, hidtil uforklaret eller uargumenteret, utilstrækkeligt dokumenteret ↓↑ problemidentifikation (mangel) → hvad er det for en problemtype: hvilken slags mangel vil din opgave afhjælpe, fx i form af viden, forståelse, handleberedskab osv.?↓↑ fagligt problemfelt → hvilken faglig kontekst, hvilke faglige forudsætninger og sammenhænge indgår problemet i?↓↑ problemformulering → hvilket konkret spørgsmål inden for det faglige problemfelt skal din opgave svare på?↓↑ (pentagon)

Fra emne til problemformulering – trin på vejen

(Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen.)

Øvelse:

Hvordan er følgende problemformuleringer stillet op?

Hvilken betydning har identitet og livsform hos ufaglærte for samfundet” (øvelseseksempel 2)

Hvilke konsekvenser, har besparelserne indenfor den offentlige sektor for den enkelte medarbejder, hvilke følelser, tanker samt overvejelser har han/hun om sit arbejde. (øvelseseksempel 6)

Prøv at omformulere fra spørgsmål til påstand, der vil argumenteres for!

Lav en problemformulering

• Hav problemformuleringen for øje fra den første dag – justér løbende

• I problemformuleringen skal du oversætte dit emne til en konkret opgave. – Stil et hovedspørgsmål, som er centralt for dit emne– Stil evt. underspørgsmål– Byg spørgsmålene op på noget, der undrer dig– Undgå lukkede spørgsmål (ja- / nej-spørgsmål)– Læg op til vidensbrug (fagets teorier og metoder)– Formuler evt. som argument

Problemformuleringen og Blooms taksonomi

Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen 2001 s. 138

Overvej hvor du lægger dig på Blooms taksonomi med din problemformulering

Problemformuleringen som et løfte

• Problemformuleringen fortæller, hvordan du vil arbejde med opgaven

• Du bruger dit spørgsmål som grundlag for teksten og skal således oplyse

om:– Hvad du vil redegøre for– Hvad du vil analysere eller fortolke– Hvad du vil vurdere– Evt. om du vil perspektivere til andre sammenhænge

Det er dette læseren vil – og må kunne - forvente at finde i opgaven

Øvelseseksempler:

• Kig på øvelseseksemplerne 2 og 6 igen. Hvad vil opgaverne ifølge problemformuleringerne:

– redegøre for?– analysere eller fortolke?– vurdere?– perspektivere til?

• har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• er fagligt relevant• bygger på:

- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...”

- relationen mellem x og y- den lille strittende iagttagelse- undren

• er interessant for skriveren• angiver det centrale indhold i teksten• giver mulighed for argumentation• er til at konkludere på

Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 133-134; Rienecker 2005 s. 20

En god problemformulering (1/2)

En god problemformulering (2/2)• er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den

tid skriveren har til rådighed

• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål)

• har et åbent spørgsmål

• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare med “hvad"

• er sprogligt præcis

• er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi

• er kort, helst under 10 linjer!

Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 133-134; Rienecker 2005 s. 20

32

Tjekliste til problemformuleringer

Er der i problemformuleringen

et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres?

et fokus? både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? mulighed for analyse? mulighed for at opgaven kan læses som ét argument (eller for at

dokumentere eller konstruere noget nyt)? termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige

elektroniske ressourcer?

(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 40)

Øvelseseksempler:

• Kig på øvelseseksemplerne 2 og 6 igen. Diskuter hvorvidt og hvordan problemformuleringerne op til ‘kvalitetskriterierne’?

Opsamling

Kilde: www.scribo.dk