v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIY - IÆK2. Lynoplæg -

Problemformulering1. Hvad er en god problemformulering?2. Problemformuleringstyper3. Pentagonmodellen

Dagens slides kan downloades fra:http://bit.ly/StuDIY2

StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:•Toulmins argumentmodel•Argumentet som den røde tråd i hele opgaven•Argumentet i det enkelte afsnitUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:•Genrekrav til akademiske opgaver•At skelne mellem teksttyper•Krav til teksten•MetakommunikationUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:•Hele opgaven i én problemformulering•Kom tættere på din problemformulering•Din helt færdige problemformulering•Opgavens konklusionUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - analyse handler bl.a. om:• Anaysens enkeltdele• Fortolkning i analysen• Diskussion• Analysestrategi•Underviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:•Applformer• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog•Fremførelse og manuskripthåndteringUnderviser: Helle Hvass

StuDIY - synopsis handler bl.a. om:• Pentagon-modellen• Mundtlig eksamen med synopsis• Synopsens dispositionUnderviser: Rikke Gottfredsen

Datoer, lokaler, til- og framelding:Studerende.au.dk/arts/studiy

StuDIYStudy + Do It Yourself

En problemformulering kan være en/et

- Hvad mangler?

• Handleforskrift

• Forslag til…

• Kvalificering af …

• Dokumentation for …

• Vurdering af …

• Fortolkning af …

• Kategorisering af …

• Forklaring på …

• Beskrivelse af …

• Opdatering af …

• ...

• har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• er fagligt relevant• bygger på:

- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...”

- relationen mellem x og y- undren

• er interessant for skriveren• angiver det centrale indhold i teksten• giver mulighed for argumentation• er til at konkludere på

- En god problemformulering (1/2)

• er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed

• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til en hypotese)

• har et åbent spørgsmål• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor”• er sprogligt præcis• er ofte klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi• er kort, helst under 10 linjer! (!!!)

- En god problemformulering (2/2)

• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’

(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder

og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel - Konfliktmægling

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi

vil anvende det ny-institutionelle perspektive som

analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement

foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om

omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering,

universitet’))

- Eksempel – Statskundskab (BSS)

’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har være relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.

Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’

(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-

_Niels_Nyegaard.pdf))

- Eksempel – Religionsvidenskab,

indlejret i indledningen

- 5 grundlæggende spørgsmål I Pentagonmodellen er problemformuleringen selve undersøgelsens spørgsmål, som du besvarer i din opgaves konklusion.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 30 og 105-140)

2. Undersøgelsens faglige formål: Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgsmål

(problemformulering): Hvad spørger du om?

4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du?

Mangel

Bidrag

Analyse

Videnskabelighed

Gennemførlighed

(12-tals BA-opgave i Ernæring og sundhed. Rienecker og Stray Jørgensen

2012 s. 235)

2. Formål

’Som sundhedsprofessionel vil jeg analysere baggrunden for forbrugernes madspild samt stille spørgsmålstegn ved, hvordan jeg kan formidle problemstillingen omkring madspild til Samvirkes læsere, og samtidigt få dem til at handle ud fra de givne oplysninger. Derudover vil jeg gennem projektet forsøge at identificere forskellige muligheder for at mindske madspild. Jeg håber at bachelorprojektet kan anvendes som arbejdsmodel og/eller inspiration for andre fagkyndige, der arbejder med relevans til feltet’

3. Empiri• Egne data fra praktik på Samvirke• Analyse fra FDB-rapport om madspild: ’Vi

smider ikke mad ud’• Data om Samvirkes læsere og læsning af

Samvirke• Egne interviewdata fra udvalgte Samvirke-

medarbejdere• Egne voxpop-data fra forbrugere med

forskellige madspilds-mønstre• Egne formidlingsprodukter produceret i

praktik

1. Problemformulering

’Hvordan kan man formidle problemstillingen madspild gennem skriftlig kommunikation i Samvirkes trykte samt elektroniske medier, med formålet at mindske forbrugernes madspil?’

5. Fremgangsmåde

’... målgruppeanalyse af Samvirkes læsere. Herunder vil jeg undersøge målgruppens forhold til madspild og hvordan de definerer spild i husholdningen. Jeg vil anvende humanistiske teorier omkring handlekompetence og forandringsprocesser samt anvende modellen ’Stages of Change’ (Dalum et al. 2000, 47) til at placere Samvirkes læsere i det stadie de befinder sig i med hensyn til at handle og reducere madspild. [...] jeg [tager] afsæt i Samvirkes arketyper, samt de kilder jeg har interviewet under mit praktikforløb. [...] Til sidst vil jeg anvende teorier om skriftlig formidling samt journalistisk skrivning til henholdsvis trykte og elektroniske medier som grundlag for min strategiske kommunikation...’

4. Begreber, teorier, metoder

Teori og begreber:• Gallups kompasmodel: Samvirkes 5 arketypiske læsere• Teori om holdningsforandringsprocesser og handlekompetence:

Model ’Stages of Change’ (Dalum)

Metoder (dataindsamling):• Systematisk logbogsføring under praktik• Interviews med Samvirke-folk• Voxpop med 4 forbrugere

Metoder (analysemetoder):• Målgruppeanalyse

Metoder (handlemetoder):• Strategisk kommunikation• Ingemanns Bollemodel til populær formidling• Skrive webartikler ud fra kommunikationsstrategiske modeller

og teori om formidlingsartikler

(12-tals BA-opgave i Ernæring og sundhed. Rienecker og Stray Jørgensen

2012 s. 235)

2. Formål

’Som sundhedsprofessionel vil jeg analysere baggrunden for forbrugernes madspild samt stille spørgsmålstegn ved, hvordan jeg kan formidle problemstillingen omkring madspild til Samvirkes læsere, og samtidigt få dem til at handle ud fra de givne oplysninger. Derudover vil jeg gennem projektet forsøge at identificere forskellige muligheder for at mindske madspild. Jeg håber at bachelorprojektet kan anvendes som arbejdsmodel og/eller inspiration for andre fagkyndige, der arbejder med relevans til feltet’

3. Empiri• Egne data fra praktik på Samvirke• Analyse fra FDB-rapport om madspild: ’Vi

smider ikke mad ud’• Data om Samvirkes læsere og læsning af

Samvirke• Egne interviewdata fra udvalgte Samvirke-

medarbejdere• Egne voxpop-data fra forbrugere med

forskellige madspilds-mønstre• Egne formidlingsprodukter produceret i

praktik

1. Problemformulering

’Hvordan kan man formidle problemstillingen madspild gennem skriftlig kommunikation i Samvirkes trykte samt elektroniske medier, med formålet at mindske forbrugernes madspil?’

5. Fremgangsmåde

’... målgruppeanalyse af Samvirkes læsere. Herunder vil jeg undersøge målgruppens forhold til madspild og hvordan de definerer spild i husholdningen. Jeg vil anvende humanistiske teorier omkring handlekompetence og forandringsprocesser samt anvende modellen ’Stages of Change’ (Dalum et al. 2000, 47) til at placere Samvirkes læsere i det stadie de befinder sig i med hensyn til at handle og reducere madspild. [...] jeg [tager] afsæt i Samvirkes arketyper, samt de kilder jeg har interviewet under mit praktikforløb. [...] Til sidst vil jeg anvende teorier om skriftlig formidling samt journalistisk skrivning til henholdsvis trykte og elektroniske medier som grundlag for min strategiske kommunikation...’

4. Begreber, teorier, metoder

Teori og begreber:• Gallups kompasmodel: Samvirkes 5 arketypiske læsere• Teori om holdningsforandringsprocesser og handlekompetence:

Model ’Stages of Change’ (Dalum)

Metoder (dataindsamling):• Systematisk logbogsføring under praktik• Interviews med Samvirke-folk• Voxpop med 4 forbrugere

Metoder (analysemetoder):• Målgruppeanalyse

Metoder (handlemetoder):• Strategisk kommunikation• Ingemanns Bollemodel til populær formidling• Skrive webartikler ud fra kommunikationsstrategiske modeller

og teori om formidlingsartikler

- Her fortsætter I på jeres instruktorhold...

- Problemformulering på 9 minutter!

• Læs skemaet på næste slide hurtigt igennem• Overvej hvilket punkt du har lettest ved at skrive noget.

Begynd her.• Udfyld hver rubrik, og altså ikke nødvendigvis i nummerisk

rækkefølge• Du får nu 1 minut til at udfylde hver rubrik, kort og i

punktform. Skriv hele tiden, og skriv også gerne hvad du er i tvivl om.

• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan vil du undersøge dem. Er de relevante for din opgave?

• Husk – en problemformulering kan justeres efter endt opgaveskrivning.

1. Hvad er dit overordnede emne – når du kun må vælge ét?

2. Hvad regner du med at komme frem til med din undersøgelse (hvad er svaret/påstanden)?

3. Hvad kunne spørgsmålet til det svar være?

4. Hvilket faglige problem eller mangel påpeger du (hvilken observation skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres)?

5. Hvad undersøger du (empiri, eks. case, teori, litteratur)?

6. Hvad undersøger du ved hjælp af (hvilken/hvilke metode/r)?

7. Hvilke termer i din problemformulering er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske resurser?

8. Har du en ide om svar på nogle underordnede undersøgelsesspørgsmål?

9. Kan du gentage spørgsmålet fra pkt. 3, og inkludere de overvejelser/termer du har beskrevet herover (muligvis som ét hovedspørgsmål og nogle undersøgelsesspørgsmål)? Tillykke – så har du din foreløbige problemformulering!

- Fortsæt på Scribo: studiemetro.au.dk

(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre

hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...

- Læs, se og hør mere omproblemformulering

• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.

• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering.

• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser.

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.