View
51
Download
3
Category
Preview:
DESCRIPTION
Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning. Motivation af offentlige ansatte - med særligt henblik på sygeplejersker 29. september 2014. Disposition. Intro : Styringsmodeller ift. ansattes motivation og brugernes handlingskapacitet - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
1
MOTIVATION AF OFFENTLIGE ANSATTE
- MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ SYGEPLEJERSKER29. SEPTEMBER 2014
Lotte Bøgh AndersenAarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
2
Disposition
› Intro: Styringsmodeller ift. ansattes motivation og brugernes handlingskapacitet
› Motivation og styring: Af sygeplejersker – og andre offentligt ansatte
› Motivation og ledelse: Hvilke ledelsesstrategier giver ekstra motivation?
› Motivation og patientopfattelse: Kobling til patienterne og deres handlingskapacitet
› Afslutning
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Styringsformer, motivation og handlingskapacitet
Lav brugerkapacitet
Høj brugerkapacitet
Choice
Trust
Voice
Mistrust
Offentligt ansatte der
arbejder alene for egen
skyld
Offentligt ansatte
der arbejder for
samfundets skyld
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
4
Hvorfra ved vi, hvad vi ved? (listen ikke komplet)› Kvalitative interviews med sygeplejersker og SOSU’er i privat og offentligt regi (Anne Mette
Kjeldsen)› Ca. 6000 ansatte i regionerne inkl. registerdata for deres løn og arbejdstid (24 forskellige
faggrupper)› Ca. 1000 brugere af forskellige velfærdsydelser (herunder hospitaler)› 3200 tilfældigt udvalgte lønmodtagere (offentlig og private)› 6000 off. og private fysioterapeuter målt tre gange (inkl. leverede ydelser jf.
sygesikringsregister)› Ca. 3200 lærere og ca. 600 skoleledere (inkl. karakterer mv. for deres elever)› Ca. 1000 medlemmer af FOA (inkl. sygefravær jf. register)› Alle danske forskningsinstitutioner (inkl. produktivitet jf. publikationsdatabaser)› Ca. 120 individuelle forskere målt flere gange (ISI databasen)› Samme socialrådgiverstuderende målt under uddannelse og lige efter (ca. 300)› 177 danske soldater (heraf 71 både før og efter udsendelse)› Undervisere på universiteter (og lister over deres karaktergivning over 10 år)› Ca. 600 off. ledere på de to masteruddannelser i off. ledelse (inkl. sammenligning m. Kina,
Taiwan, USA) › Praktiserende læger (inkl. registre over medicin og ydelsesforbrug)› Ca. 4000 off. ansatte i 12 lande (for at sikre international sammenlignelighed af målinger)
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
MOTIVATION OG STYRING AF SYGEPLEJERSKER OG ANDRE OFFENTLIGT ANSATTE
5
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Motivation som begreb
› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag
opnåelsen af et givent mål.
› Hvad er målet:
› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation
› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation
› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation
6
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvad påvirker ellers offentligt ansattes motivation?
7
Sektor (off/privat)
Professionalisme
Køn
Alder
Public
service
motivationIntrinsic
opgave-
motivation
Voldsomme begi-
venheder (fx krig)
Uddannelse
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
8
Valg ml. offentlig og privat sektor
Sygefravær
Elevers læring
Org.-person fit
vedr. PSM
Public
service
motivationIntrinsic
opgave-
motivation
Hvad har motivation betydning for?Jobtilfredshed
Arbejdstid
Antibiotikaordinati
onPrioritering ml. patientgrupper
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Eksempel: Folkeskoleområdet
Public service
motivation
Afgangsprøvekaraktere
r
Kvindelig lærer
Linjefag
Eleven er en pige
Læreruddannet
Erfaring (mere end fire år)
N=24.360
+
+++
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.
Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og self-sacrifice
Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making
10
Opfattelse af
elevplaner
Motivation:
Indre arbejdsmotivation
PSM (alle fire
dimensioner)
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?
Motivation
Ledels
e
Kontrollerend
e opfattelse
af elevplaner
÷
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Bagom den kontrolende opfattelse af styring
Self-determination theory› Behov for at føle sig autonom› Behov for at føle sig kompetent› Behov for at føle tilknytning til andre
12
Kilde:
Jacobsen,
Hvitved &
Andersen
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Opfattelsen af incitamenter og regulering› Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter
og disses betydning› Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter:
› Understøttende ved at belønne indsats› Kontrollerende fra ledelsens side
› Hvis understøttende større indsats: crowding in› Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out
› Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel
13
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
14
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær
› FOA medlemmer (medlemspanel)› Sygefravær (registeroplysninger)› Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)› Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er
(spørgeskema)
15
Opfattelse af
dokumentationskra
v
som kontrollerende
Mindre indre
opgavemotivatio
n
Større
sygefravær
FTF undersøgelse
Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?
TotalInddraget i
alleInddraget i
de flesteInddraget i
de færresteIkke inddraget
overhovedetVed ikke
I hvilken grad oplever du, at dokumentationsarbejdet på dit arbejdsområde er med til at udvikle dit fagområde?
I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2%I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6%I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5%Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5%Ved ikke 1,2% ,8% 2,9% 21,2% 2,2%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%N 73 601 870 938 66 2.548
Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?
TotalInddraget i
alleInddraget i
de flesteInddraget i
de færresteIkke inddraget
overhovedet Ved ikkeI hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne?
I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4%I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3%I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2%Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4%Ved ikke 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%N 73 603 870 938 65 2.549
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Opsamling: Motivation og styring
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger
Indre motivation
Den lokale leders implementering af styringstiltaget
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
18
MOTIVATION OG LEDELSE: EKSISTERENDE RESULTATER OG NYT PROJEKT
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Resultater på gymnasieområdet
› Lederens transformationsledelse (brug af vision) hænger positivt sammen med høje faglige resultater på gymnasiet
› Lederens prioritering af fagligt niveau hænger positiv sammen med opnåelsen af denne målsætning
› Lederens brug af betinget belønning hænger positivt sammen med gymnasieelevernes gennemførelse
› Lederens prioritering af gennemførelse hænger positivt sammen med opnåelsen af dette mål
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Undersøgelse af transformationsledelse på professionshøj- skolerne (Krogsgaard, Thomsen og mig selv)842 ansatte på CVU’erne
20
Figur 4.1 Illustration af forudsagt sammenhæng mellem transformationsledelse hos den nærmeste leder og undervisernes PSM for udvalgte niveauer af generel værdikonflikt.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 10040
50
60
70
80
90
100
Opfattet transformationsledelse, nærmeste leder
Public S
erv
ice M
oti
vati
on
Blå: Høj værdikonflikt
Lilla: Middel
værdikonflikt
Rød: Lav værdikonflikt
LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCELEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE
Ledelsesadfærd og performanceHvordan påvirker ledelsesundervisning ledelsesstrategierne, og hvordan påvirker de i næste omgang organisatorisk performance?
www.leap-projekt.dk
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Betydningen af ledelse for performance
Performance som opnåelse af organisationens mål
Hvad betyder ledelse for performance i offentlige og private organisationer?
Undersøgelse via eksperimentel ledelsestræning (klarer organisationer, hvor lederen får træning, sig bedre end organisationer, der indgår i kontrolgruppen?)
22
Performance
Ledelsesstrategi
Ledelsestræning
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvordan undersøger vi det?
› 720 ledere (med ca. 23.000 medarbejdere) fordeles tilfældigt på hhv. forsøgsgrupper (der får forskellige typer ledelsestræning) og en kontrolgruppe
› Fælles for ledelsestræningen: › Rettet mod at understøtte lederen i at opnå organisationen mål
› Alle typer ledelsestræning forventes at have positiv effekt. Spørgsmålet er hvor meget i dansk kontekst og i de fem sektorer
› Gennemføres lokalt og på tværs af de fem sektorer
› Bygge på eksisterende masteruddannelsesmoduler
› Fire hele dages undervisning samt intensiv sparring imellem undervisningsgangen
› Undersøgte organisationer: Gymnasier+professionshøjskoler, bankfilialer, grundskoler, daginstitutioner og skatteorganisationer
› Før- og eftermålinger: Bl.a. organisatorisk performance, sygefravær, motivation, ledelsesafstand og såvel medarbejder- som lederopfattelse af ledelsesstrategier
23
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
24
MOTIVATION OG PATIENTERNES HANDLINGSKAPACITET
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Fra punkt 1: Styringsformer, motivation og handlingskapacitet
Lav brugerkapacitet
Høj brugerkapacitet
Choice
Trust
Voice
Mistrust
Offentligt ansatte der
arbejder alene for egen
skyld
Offentligt ansatte
der arbejder for
samfundets skyld
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Den anden akse: Brugerne
› Normativt og/eller faktisk spørgsmål?
› Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?
› Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser
› Uddannelse!
› Erfaring med området (jf. næste slide)
26
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
27
Handlingskapacitet på hospitalsområdet
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Grundskoler
Hospitaler
Dagpasning
Videregående uddannelsesinst.
Relativ høj public service motivation
Relativ lav handlingskapacitet
Relativ høj handlingskapacitet
Relativ lav public service motivation
Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public
service motivation og handlingskapacitet
Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr. 1 2012
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
29
Kobling af patienter og sygeplejersker
› Brugerne som medproducent› Er de ansatte en barriere? › Sygeplejersker og fysioterapeuter i de kommunale sundhedsforvaltninger
› Paternalisme hos sygeplejerskerne
› Brugerresponsivitet: Under hvilke betingelser?
› Potentielle konsekvenser for ligheden
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!
Kommentarer er altid velkomne på lotte@ps.au.dk
30
Recommended