View
1
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Kortlægning af sociale ressourcer og
netværk
Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M puljen 2013-16
Formål: hvorfor lave en analyse af
ressourcer og netværk i lokalsamfundet?
• Sociale netværksanalyser kan skabe overblik over den samlede viden I har, om
hvilke samarbejdspartnere i lokalsamfundet der er væsentlige for at løse den opgave
I har stillet jer selv.
• Sociale netværksanalyser kan give et visuelt overblik over hvordan I allerede nu
er forbundet med (eller ikke er det) de steder, personer, grupper og organisationer,
som er vigtige for at løse opgaven sammen med lokalsamfundet
• Analysen kan bruges som afsæt for sparring fra nøglepersoner i lokalområdet,
som kan kvalificere jeres eksisterende viden
• Analysen kan bruges som afsæt til at planlægge de videre skridt i projektet – med
fokus på hvilke handlinger der vil kunne styrke jeres sociale netværk i
lokalsamfundet, og hjælpe jer med at løse opgaven
• Det fælles arbejde med analysen kan bidrage til at styrke jeres partnerskab og gøre
jeres viden synlig for hinanden
Overordnet indhold
• Arbejdet med kortlægningen består af:
– 2 møder i partnerskabet af ca. 1-2 timers varighed (evt med lidt
forberedelse)
– 1 møde hvor partnerskabet inviterer sparringspartnere fra
lokalsamfundet
• Og fører til
– Udvikling af et ’netværkskort’, som I kan bruge i det udviklingsarbejde I
er i gang med
• Arbejdet med netværkskortlægning tilrettelægges af fx projektleder(ne), og
udføres af partnerskabernes medlemmer.
• Der er mulighed for et sparringsmøde med socialstyrelsens konsulenter (evt
telefonisk) et valgfrit sted i processen.
Hvad er sociale netværk
• “Taking social networks seriously means recognizing that the elementary
unit of social life is neither the individual nor the group. They presuppose a
social structure that both shapes and is shaped by individual behavior”.
• Sociale netværk er en ressource I menneskers liv:
– Stærke sociale relationer giver adgang til social støtte, gensidighed og
tilhørsforhold til mennesker og grupper
– Svage sociale relationer giver adgang til mobilitet, sociale muligheder
og sammenhængskraft
• Sociale netværk er ikke I sig selv inkluderende – de kan lige så vel lukke sig
om sig selv og skabe eksklusionsprocesser og marginalisering
• Jeres sociale netværk I lokalsamfundet er afgørende for at kunne bidrage til
brobygning og inklusion
Hvad er lokalsamfund?
• Et lokalsamfund består af:
– Materielle forhold fx bygninger og natur
– Organisatoriske forhold som fx foreninger og tilbud
– Områdets samlede sociale netværk (forbindelser og manglende
forbindelser)
• Lokalsamfund kan ses som måder hvorpå mennesker finder sammen med
andre i identitets-, interesse-, og praksisfællesskaber
• Der er derfor ikke lighedstegn mellem geografisk område og
lokalsamfundsfællesskab
• I princippet har hvert individ i lokalsamfundet sit eget unikke lokalsamfund i
kraft af hvem de er forbundet med og hvordan
Trin 1: Forberedelse
• Der indkaldes til et fælles møde, med deltagelse af projektets partnere.
– OBS: I nogle projekter, hvor der er flere delprojekter med forskellige mål og forskellige
målgrupper, kan det være mest meningsfuldt at udarbejde en netværkskortlægning for hvert
delprojekt
• Før mødet kan det være en hjælp hvis deltagerkredsen sammen eller hver for sig skaber
systematisk overblik over kommunen/lokalområdet for at blive inspireret ifht. hvilke steder
eller aktører det er vigtigt at huske når der kortlægges. Fx:
– Gå/køre tur i området
– Skaffe et kort over kommunen/lokalområdet
• Før mødet kan det også være en hjælp hvis alle deltagere har lavet sin egen forberedelse.
Fx:
– Formuleret for sig selv: hvad ser jeg som den fælles opgave – hvem er målgruppen, og hvad
er det for en forskel vi ønsker at gøre for dem?
– Lavet en brainstorm (evt. på baggrund af forberedelsen ovenfor): hvilke steder, personer og
organisationer kender jeg til i kommunen/lokalområdet, som kan bidrage til at gøre dén
forskel for dén målgruppe?
– Talt med personer fra eget netværk, som kan komme med input og ideer til brainstormen
Trin 2: Kortlægning – del 1 Kortlægning af steder, personer og organisationer der kan være
ressourcer
Proces: • Partnerne i projektet bliver enige om det fælles mål
(skrives øverst) og målgruppe for projektets
indsatser (skrives i midten).
• Partnerne i projektet placerer sig selv på
netværkskortet. Afstanden fra centrum viser noget om
hvor ’tæt’ I er på målgruppen (fx hvor kendt I er af dem
og hvor meget I er i kontakt med dem)
• Derefter gennemføres en fælles brainstorm: Hvilke
steder, personer og organisationer kender vi til, som kan
være en ressource ifht den opgave vi har stillet os selv i
dette projekt? (igen – brug afstand til at vise
nærhed/fjernhed)
• Steder, personer og organisationer markeres med
forskellige symboler:
– Personer:
– Grupper
– Steder:
– Organisationer:
Eksempel:
Mål: ’at forebygge frafald og mistrivsel for unge med
psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner’
Målgruppe:
Studerende med
psykiske vanskeligheder
studenterrådgivningen
Studenterpræst
Socialpsykiatrien
medstuderende
studenterforeningen
Frivillighuset
kantinen
Trin 2: Kortlægning – del 2 Hvem kender hvem og hvor meget?
Proces:
• Næste skridt er, at angive hvem der kender hvem
og hvor stærk forbindelsen er. Det gøres ved at
tegne streger mellem de aktører (steder, personer,
grupper og organisationer) som er forbundet med
hinanden.
– En streg angiver en stærk relation (at man kender
hinanden godt, at man samarbejder el. lign)
– En stiplet linje angiver en svag relation (at man
kender hinanden mere perifert)
• Styrken af relationen er en subjektiv vurdering, ligesom I
ikke nødvendigvis ved hvilke af aktørerne, der kender
hinanden og hvor stærk relationen er
• Netværkskortet er derfor et billede af jeres samlede
viden om de sociale netværk i jeres lokalområde, i
relation til den fælles opgave. Det kan derfor i første
omgang fortælle jer noget om hvad I ved og hvor I
mangler viden og har brug for sparring og viden fra
andre.
Eksempel:
Mål: ’at forebygge frafald og mistrivsel for unge med
psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner’
Målgruppe:
Studerende med
psykiske vanskeligheder
studenterrådgivningen
Studenterpræst
Socialpsykiatrien
medstuderende
studenterforeningen
Frivillighuset
kantinen
Trin 3: Kvalificerende Kortlægningsmøde Sparring og viden udefra
Proces:
• Sidste skridt i kortlægningsarbejdet er, at hente sparring
fra centrale videnspersoner, som kan hjælpe jer med at
udvide netværkskortet
• På baggrund af netværksanalysen beslutter I hvilke
personer, der skal inviteres til et møde, hvor I
fremlægger jeres netværks analyser, og får mulighed for
at udvide den på baggrund af deres viden
• Det kan være aktører I har fået øje på i analysen, som
ser ud til at repræsentere en vigtig, potentiel
samarbejdspartner, eller personer der ser ud til at være
forbundet med mange andre aktører, og derfor kan
forventes at have stor viden
• Vi foreslår at mindst en af de inviterede repræsenterer
målgruppen for at sikre, at det perspektiv er
repræsenteret i analysen
Eksempel: Frivillighuset, en ung studerende, som også er ’en af os’ ambassadør
og formanden for studenterforeningen inviteres til kvalificeringsseminar
Målgruppe:
Studerende med
psykiske vanskeligheder
studenterrådgivningen
Studenterpræst
Socialpsykiatrien
medstuderende
studenterforeningen
Frivillighuset
kantinen
Filmklubben
Peter Hansen
Trin 4: Sæt analysen på arbejde
• På baggrund af den samlede kortlægning samles projektets partnere, for at
drøfte, hvad netværkskortet skal betyde for det videre arbejde i projektet.
• Spørgsmål til inspiration:
– Hvem kender vi som kender andre, der er vigtige for at løse den
opgave, vi har foran os?
– Er der nogen af vores stærke forbindelser, som vi skal videreudvikle
samarbejdet med?
– Er der nogle af vores svage forbindelser, der skal styrkes – og hvordan?
– Er der væsentlige ressourcer (steder, personer, grupper eller
organisationer), som vi har fået kendskab til, og som vi skal i kontakt
med? Hvordan gør vi det?
– Er dem vi gerne vil i kontakt med og samarbejde med om at skabe
forandring for målgruppen egentlig parat til forandring / til at involvere
sig?
Trin 5: Afrapporter
• Af hensyn til evalueringen og procesunderstøttelsen vil vi gerne have
adgang til resultatet af jeres kortlægningsarbejde. Derfor vil vi bede jer om
at sende
– et billede af den færdige kortlægningsanalyse (alternativt en renskrevet,
elektronisk version),
– og en kort tekst om hvad I har brugt den til i udviklingsarbejdet
• Materialet sendes til projektleder i Socialstyrelsen Nadja Lodberg
(nah@socialstyrelsen.dk) og projektleder i Rambøll David Rosdahl
(dar@ramboll.com)
Et eksempel på ’resultat’
Recommended