Kortlægning af sociale ressourcer og

netværk

Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M puljen 2013-16

Formål: hvorfor lave en analyse af

ressourcer og netværk i lokalsamfundet?

• Sociale netværksanalyser kan skabe overblik over den samlede viden I har, om

hvilke samarbejdspartnere i lokalsamfundet der er væsentlige for at løse den opgave

I har stillet jer selv.

• Sociale netværksanalyser kan give et visuelt overblik over hvordan I allerede nu

er forbundet med (eller ikke er det) de steder, personer, grupper og organisationer,

som er vigtige for at løse opgaven sammen med lokalsamfundet

• Analysen kan bruges som afsæt for sparring fra nøglepersoner i lokalområdet,

som kan kvalificere jeres eksisterende viden

• Analysen kan bruges som afsæt til at planlægge de videre skridt i projektet – med

fokus på hvilke handlinger der vil kunne styrke jeres sociale netværk i

lokalsamfundet, og hjælpe jer med at løse opgaven

• Det fælles arbejde med analysen kan bidrage til at styrke jeres partnerskab og gøre

jeres viden synlig for hinanden

Overordnet indhold

• Arbejdet med kortlægningen består af:

– 2 møder i partnerskabet af ca. 1-2 timers varighed (evt med lidt

forberedelse)

– 1 møde hvor partnerskabet inviterer sparringspartnere fra

lokalsamfundet

• Og fører til

– Udvikling af et ’netværkskort’, som I kan bruge i det udviklingsarbejde I

er i gang med

• Arbejdet med netværkskortlægning tilrettelægges af fx projektleder(ne), og

udføres af partnerskabernes medlemmer.

• Der er mulighed for et sparringsmøde med socialstyrelsens konsulenter (evt

telefonisk) et valgfrit sted i processen.

Hvad er sociale netværk

• “Taking social networks seriously means recognizing that the elementary

unit of social life is neither the individual nor the group. They presuppose a

social structure that both shapes and is shaped by individual behavior”.

• Sociale netværk er en ressource I menneskers liv:

– Stærke sociale relationer giver adgang til social støtte, gensidighed og

tilhørsforhold til mennesker og grupper

– Svage sociale relationer giver adgang til mobilitet, sociale muligheder

og sammenhængskraft

• Sociale netværk er ikke I sig selv inkluderende – de kan lige så vel lukke sig

om sig selv og skabe eksklusionsprocesser og marginalisering

• Jeres sociale netværk I lokalsamfundet er afgørende for at kunne bidrage til

brobygning og inklusion

Hvad er lokalsamfund?

• Et lokalsamfund består af:

– Materielle forhold fx bygninger og natur

– Organisatoriske forhold som fx foreninger og tilbud

– Områdets samlede sociale netværk (forbindelser og manglende

forbindelser)

• Lokalsamfund kan ses som måder hvorpå mennesker finder sammen med

andre i identitets-, interesse-, og praksisfællesskaber

• Der er derfor ikke lighedstegn mellem geografisk område og

lokalsamfundsfællesskab

• I princippet har hvert individ i lokalsamfundet sit eget unikke lokalsamfund i

kraft af hvem de er forbundet med og hvordan

Trin 1: Forberedelse

• Der indkaldes til et fælles møde, med deltagelse af projektets partnere.

– OBS: I nogle projekter, hvor der er flere delprojekter med forskellige mål og forskellige

målgrupper, kan det være mest meningsfuldt at udarbejde en netværkskortlægning for hvert

delprojekt

• Før mødet kan det være en hjælp hvis deltagerkredsen sammen eller hver for sig skaber

systematisk overblik over kommunen/lokalområdet for at blive inspireret ifht. hvilke steder

eller aktører det er vigtigt at huske når der kortlægges. Fx:

– Gå/køre tur i området

– Skaffe et kort over kommunen/lokalområdet

• Før mødet kan det også være en hjælp hvis alle deltagere har lavet sin egen forberedelse.

Fx:

– Formuleret for sig selv: hvad ser jeg som den fælles opgave – hvem er målgruppen, og hvad

er det for en forskel vi ønsker at gøre for dem?

– Lavet en brainstorm (evt. på baggrund af forberedelsen ovenfor): hvilke steder, personer og

organisationer kender jeg til i kommunen/lokalområdet, som kan bidrage til at gøre dén

forskel for dén målgruppe?

– Talt med personer fra eget netværk, som kan komme med input og ideer til brainstormen

Trin 2: Kortlægning – del 1 Kortlægning af steder, personer og organisationer der kan være

ressourcer

Proces: • Partnerne i projektet bliver enige om det fælles mål

(skrives øverst) og målgruppe for projektets

indsatser (skrives i midten).

• Partnerne i projektet placerer sig selv på

netværkskortet. Afstanden fra centrum viser noget om

hvor ’tæt’ I er på målgruppen (fx hvor kendt I er af dem

og hvor meget I er i kontakt med dem)

• Derefter gennemføres en fælles brainstorm: Hvilke

steder, personer og organisationer kender vi til, som kan

være en ressource ifht den opgave vi har stillet os selv i

dette projekt? (igen – brug afstand til at vise

nærhed/fjernhed)

• Steder, personer og organisationer markeres med

forskellige symboler:

– Personer:

– Grupper

– Steder:

– Organisationer:

Eksempel:

Mål: ’at forebygge frafald og mistrivsel for unge med

psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner’

Målgruppe:

Studerende med

psykiske vanskeligheder

studenterrådgivningen

Studenterpræst

Socialpsykiatrien

medstuderende

studenterforeningen

Frivillighuset

kantinen

Trin 2: Kortlægning – del 2 Hvem kender hvem og hvor meget?

Proces:

• Næste skridt er, at angive hvem der kender hvem

og hvor stærk forbindelsen er. Det gøres ved at

tegne streger mellem de aktører (steder, personer,

grupper og organisationer) som er forbundet med

hinanden.

– En streg angiver en stærk relation (at man kender

hinanden godt, at man samarbejder el. lign)

– En stiplet linje angiver en svag relation (at man

kender hinanden mere perifert)

• Styrken af relationen er en subjektiv vurdering, ligesom I

ikke nødvendigvis ved hvilke af aktørerne, der kender

hinanden og hvor stærk relationen er

• Netværkskortet er derfor et billede af jeres samlede

viden om de sociale netværk i jeres lokalområde, i

relation til den fælles opgave. Det kan derfor i første

omgang fortælle jer noget om hvad I ved og hvor I

mangler viden og har brug for sparring og viden fra

andre.

Eksempel:

Mål: ’at forebygge frafald og mistrivsel for unge med

psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner’

Målgruppe:

Studerende med

psykiske vanskeligheder

studenterrådgivningen

Studenterpræst

Socialpsykiatrien

medstuderende

studenterforeningen

Frivillighuset

kantinen

Trin 3: Kvalificerende Kortlægningsmøde Sparring og viden udefra

Proces:

• Sidste skridt i kortlægningsarbejdet er, at hente sparring

fra centrale videnspersoner, som kan hjælpe jer med at

udvide netværkskortet

• På baggrund af netværksanalysen beslutter I hvilke

personer, der skal inviteres til et møde, hvor I

fremlægger jeres netværks analyser, og får mulighed for

at udvide den på baggrund af deres viden

• Det kan være aktører I har fået øje på i analysen, som

ser ud til at repræsentere en vigtig, potentiel

samarbejdspartner, eller personer der ser ud til at være

forbundet med mange andre aktører, og derfor kan

forventes at have stor viden

• Vi foreslår at mindst en af de inviterede repræsenterer

målgruppen for at sikre, at det perspektiv er

repræsenteret i analysen

Eksempel: Frivillighuset, en ung studerende, som også er ’en af os’ ambassadør

og formanden for studenterforeningen inviteres til kvalificeringsseminar

Målgruppe:

Studerende med

psykiske vanskeligheder

studenterrådgivningen

Studenterpræst

Socialpsykiatrien

medstuderende

studenterforeningen

Frivillighuset

kantinen

Filmklubben

Peter Hansen

Trin 4: Sæt analysen på arbejde

• På baggrund af den samlede kortlægning samles projektets partnere, for at

drøfte, hvad netværkskortet skal betyde for det videre arbejde i projektet.

• Spørgsmål til inspiration:

– Hvem kender vi som kender andre, der er vigtige for at løse den

opgave, vi har foran os?

– Er der nogen af vores stærke forbindelser, som vi skal videreudvikle

samarbejdet med?

– Er der nogle af vores svage forbindelser, der skal styrkes – og hvordan?

– Er der væsentlige ressourcer (steder, personer, grupper eller

organisationer), som vi har fået kendskab til, og som vi skal i kontakt

med? Hvordan gør vi det?

– Er dem vi gerne vil i kontakt med og samarbejde med om at skabe

forandring for målgruppen egentlig parat til forandring / til at involvere

sig?

Trin 5: Afrapporter

• Af hensyn til evalueringen og procesunderstøttelsen vil vi gerne have

adgang til resultatet af jeres kortlægningsarbejde. Derfor vil vi bede jer om

at sende

– et billede af den færdige kortlægningsanalyse (alternativt en renskrevet,

elektronisk version),

– og en kort tekst om hvad I har brugt den til i udviklingsarbejdet

• Materialet sendes til projektleder i Socialstyrelsen Nadja Lodberg

(nah@socialstyrelsen.dk) og projektleder i Rambøll David Rosdahl

(dar@ramboll.com)

Et eksempel på ’resultat’