View
3
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
+
DIGITALISERINGSSTRATEGI I
DAGTILBUD Læring, samarbejde, dokumentation &
evaluering og Digital Pladsanvisning
+ DIGITALISERINGS-
STRATEGIENS 2 DELE
Dagtilbuds digitaliseringsstrategi består af to dele. Første del af
digitaliseringsstrategien beskæftiger sig med den digitalisering,
der handler om læring, samarbejde, dokumentation & evaluering i
dagtilbud. Anden del af strategien beskæftiger sig med Digital
Pladsanvisning, som er den administrative del af dagtilbuds
digitalisering.
Samlet set skal de to dele i strategien fungere som et
understøttende værktøj, der skal kunne matche Fremtidens
Dagtilbud*. Desuden har dagtilbud med strategien også et mål om
at medvirke til, at skabe kortere afstand mellem den enkelte
borger og den enkelte medarbejder og dagtilbudssektoren.
På de følgende sider beskrives og udfoldes de 2 dele enkeltvis.
* Fremtidens Dagtilbud er Ministeriet for Børn og Undervisnings ‘Task Force’, som arbejder med afsæt i 4
pejlemærker for fremtidens dagtilbud: 1) En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og
inklusion 2) Målrettet forældresamarbejde 3) En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4)
Professionelt og tydeligt lederskab.
+ DEL 1 ET DIGITALT BLIK PÅ
LÆRING, SAMARBEJDE,
DOKUMENTATION &
EVALUERING
Første del af digitaliseringsstrategien sætter fokus på
tre overordnede temaer:
Læring
Samarbejde
Dokumentation & evaluering
Temaerne tager alle afsæt i en tænkning om, at skabe
mere tid til kerneopgaven – børn i dagtilbud og deres
trivsel, læring og udvikling. Desuden har strategien et
mål om, at medvirke til at skabe en inddragende digital
kulturforståelse for både børn, forældre og
medarbejdere i institutionerne, for hvem digitale
medier ikke er en naturlig del af hverdagen.
På de følgende sider udfoldes de enkelte temaer.
+ LÆRING I dagtilbud fokuseres læring gennem 6 læreplanstemaer.
• Barnets alsidige personlige udvikling
• Sociale kompetencer
• Sproglig udvikling
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
Igennem de 6 læreplanstemaer stimulerer dagtilbud børns
nysgerrighed og videbegær ved at invitere børn til at undersøge,
gå på opdagelse, eksperimentere og have et aktivt liv, hvor krop
og sanser stimuleres. Læring i dagtilbud sker gennem deltagelse i
relationer i fælles opmærksomhed med nærværende og
engagerede voksne. Succesen af den senere skolelæring, er blandt
andet betinget af, at børn fra 0-6 år lærer at fokusere deres
opmærksomhed, det vil sige koncentration og vedholdenhed i
læringsaktiviteter og oplevelser. Det er med denne
opmærksomhed på læringsforståelse at dagtilbud arbejder med
digital kultur i læringsmiljøerne.
Digital kultur i læringsmiljøerne
At udvikle børns digitale forståelse handler om at eksperimentere
med medier. Derfor er det, det eksperimenterende fællesskab, der
er i fokus for den digitale kultur i dagtilbuds læringsmiljøer. Når
dagtilbud bruger digitale medier – tablets, digitale kameraer,
touch skærme med mere, så inviterer vi medierne ind i det
læringsmiljø og den læringsforståelse vi har i dagtilbud således, at
de digitale medier fungerer som et redskab, der kan bruges i det
omfang det giver mening for læringsaktiviteten samt kan tilføre
børn læring. På den måde handler en digital kultur i dagtilbud
ikke om mængden af digitalt udstyr, men om hvordan
medarbejdere sammen med børn håndterer det udstyr, der er til
rådighed og samtidig er indstillet på, at bruge det som et naturligt
redskab i skabelsen af læringsmiljøer.
+ …
Det betyder at dagtilbud
arbejder med digital kultur med
afsæt i:
Pædagogikkens præmisser og læringsprincipper
Pædagogen stadig skal være pædagog - ikke it-lærer
Børneinddragende tilgang hvor digitale medier kan bruges som redskab i læringsaktiviteter
At udvikle børns digitale forståelse handler om at eksperimentere med medier
At styrke børns evne til at reflektere, analysere og være kreative i deres omgang med medier
Medieleg – hvor vi leger med både de digitale og analoge medier
At børn med digitale medier får mulighed for at begribe verden på nye måder
+ …
Børn, pædagog og medie som et
eksperimenterende fællesskab… Lars og Ida får øje på et lille firben på turen. ”nøj, dén er sød..” Katrine, Anders
og Sofie vil også se med. Henriette når lige at filme firbenet før det lille kryb
smutter væk i busken. Da børnene er hjemme i børnehaven igen, tager
Henriette iPaden frem og børnene kigger på det lille filmklip af firbenet. Lars
spørger hvad den spiser og hvor den bor. Katrine vil vide om den har børn og
om den er farlig. Nu undersøger de på nettet – her finder de hurtigt ud af, at
det er et ufarligt skovfirben og at den får et kuld unger på 5-7 stk. Sofie synes
de skal lave en film – dét har hun prøvet før, ”så kan vi vise filmen til min
lillebror senere” siger Sofie. ”Vi ku også lave en dyrebog” siger Anders.
Henriette siger, at det er en super ide, og at de på de næste tre ture kan gå på
’dyrejagt’ og så tage en masse billeder af dyr, ”..så kan I lave en flot dyrebog”.
+ SAMARBEJDE Dagtilbud har 3 fokuspunkter i det digitale
samarbejde som skal skabe gennemsigtighed,
innovation og mere tid til kerneopgaven
Der stræbes efter at investere i et intuitivt system, som kan
håndtere information og kommunikation mellem institution og
forældre, mellem sektor og institution, og institutioner imellem –
samlet ét sted. Et system, som er tilgængeligt både via et digitalt
medie i institutionen, via medarbejdertablets samt via forældrenes
egne smartphones eller private tablets og computere.
Systemet skal kunne håndtere:
1 Samarbejde mellem forældre og institution
Fra forældre til institution
Stamoplysninger
Fuldmagter og tilladelser til ex. udflugter, badning, transport i bil m.m
Vaccinationsoplysninger, forsikringer og særlige hensyn
Meddele afhentning, sygdom, fravær og ferie
Tilmelding til arrangementer og aktiviteter
Fra institution til forældre
Et overblik over ugens og månedens aktiviteter
Nyheder
Invitationer til møder og arrangementer
Billeder og film
+ …
2 Samarbejde mellem sektor, ledelse og
medarbejdere
At den enkelte stuepædagog via arbejdstablet kan
kommunikere i systemet
At alle medarbejdere i dagtilbud kan kommunikere på kryds og
tværs samt op og ned i organisationen
At der kan etableres en central vidensbank
3 Samarbejde på tværs af institutioner
Videndeling
Mulighed for oprettelse af forskellige digitale faglige netværk
+ … Mere tid til kerneopgaven er ikke kun løst via
et system, der kan håndtere samarbejde på
kryds og tværs, det kræver også at dagtilbud
tænker innovativt og derfor er det visionen, at
der investeres i arbejdstablets til alle
pædagogiske medarbejdere som et
udviklings- og arbejdsredskab.
Medarbejdertablets som et udviklings- og
arbejdsredskab:
At skabe fortrolighed med brugen af tablets
Brug af videoklip til udvikling af pædagogisk
praksis
Brug af videoklip i samarbejde med
Ressourcecenter og PPR
Brug af tablet på møder
Udfyldelse af læringshjul
+ … Digitalt samarbejde skal være let
tilgængeligt..
”..jeg giver lige vuggestuen besked om at Casper holder en
fridag i morgen..og samtidig tilmelder jeg os også lige til
sommerfesten..”
+ DOKUMENTATION &
EVALUERING
Digitale løsninger skal kunne understøtte
kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet
Dagtilbud er via Dagtilbudsloven forpligtet til at levere
oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbuddene.
Dagtilbud i Lolland Kommune har indgået en
samarbejdsaftale med Rambøll, der har udviklet et it-
understøttende system, kaldet Hjernen&Hjertet. Systemet
Hjernen&Hjertet understøtter udvikling, måling og
dokumentation af arbejdet med kvalitet i dagtilbud. Med
systemet bliver det muligt, både at arbejde med
delelementer samt at arbejde med helhed og
sammenhænge i kvalitetsudvikling. Systemet, som er
under løbende udvikling, kan på nuværende tidspunkt
understøtte:
Kompetenceafdækning af børn via læringshjulet
Indsamling af forældrevurderinger af børns trivsel og det pædagogiske miljø
Etablering af pædagogiske læreplaner
Afgivelse af administrativ information til kvalitetsrapporter
Træk af kvalitetsrapporter for den enkelte institution
Træk af en samlet kvalitetsrapport
+ …
Dokumentation & evaluering i et
børneperspektiv Digitale medier åbner op for nye måder at
arbejde med børnemiljø gennem et
børneperspektiv.
Digitale medier giver mulighed for:
Emnebaseret fotodokumentation ex; Hvad er
en god ven? Hvad kan jeg godt lide eller
ikke lide i børnehaven?
Filmproduktion
Fremstilling af bøger
Etablering af venskabsbørnehave via
‘Skype’, hvor børn ’udveksler’ børneliv
+ …
Derfor valgte vi Lolland
Kommune…
Dokumentation & Evaluering er også dagtilbuds vindue
udadtil og en måde at præsentere den kvalitet man kan
forvente til sine børn, hvis man som familie overvejer at
flytte til kommunen. Derfor er det målet at vores
kvalitetsrapport også har små filmklip, som viser
eksempler på, hvordan der arbejdes med læring, trivsel
og udvikling i dagtilbud.
Søren og Anne så den virtuelle kvalitetsrapport på
Kommunes hjemmeside og blev begejstrede for
dagtilbuds måde at arbejde med læringsmiljøer. Det var
med til at gøre beslutningen om at flytte til Lolland lettere..
+
DEL 2 DIGITAL PLADSANVISNING
Det er dagtilbudssektorens målsætning, at 80 % af alle
henvendelser vedrørende opskrivning af børn til
dagtilbud skal foretages via Digital Pladsanvisning ved
udgangen af 2015. Det skal i den forbindelse nævnes, at
Lolland har et relativt lavt uddannelses- og
indkomstniveau, og samtidig er tynget af et højt socialt
indeks. Disse forhold kan medvirke til, at det kan blive
vanskeligt at opfylde målsætningen.
Det forventes, at vi kan benytte resultaterne fra de
jævnlige tælleuger til at måle udviklingen i
selvbetjeningen frem mod 2015.
Digital Pladsanvisning anvendes ikke kun til opskrivning
af børn. Det anvendes også ved overflytning til andet
pasningstilbud, ved ansøgning om økonomisk
fripladstilskud og ved udmeldelse af børn. Der vil således
være en afledt gevinst på disse øvrige funktioner ved
indførelse af selvbetjening via Digital Pladsanvisning.
+ … Tiltag for at fremme brugen
af Digital Pladsanvisning
Der er løbende foretaget rettelser på www.lolland.dk, således at der i højere grad henvises til at benytte den digitale løsning. Pr. 1. december 2012 blev alle henvisninger til blanketløsningen fjernet fra hjemmesiden.
Der blev i 2011 udviklet et ”postkort” som reklame for Digital Pladsanvisning. Det bliver udleveret af kommunens sundhedsplejersker og er desuden fremlagt i borgerservicecentrene og i daginstitutionerne.
Dagtilbudssektoren har fået KMD til at foretage en gennemgang af selve opsætningen af Digital Pladsanvisning med henblik på at få udnyttet Best Practice fra andre kommuner og for at sikre den mest optimale og brugervenlige opsætning af løsningen.
Der er i starten af december 2012 lavet vedlagte trin-for-trin vejledning i brugen af Digital Pladsanvisning (inspireret af Vejle Kommune). Der er lavet link til vejledningen fra flere forskellige steder på www.lolland.dk. Vejledningen er desuden sendt til relevante samarbejdspartnere.
Medarbejdere i Pladsanvisningen og i Borgerservice er udstyret med et ”servicelogon”, så man kan logge på Digital Pladsanvisning som borgeren og dermed se de samme oplysninger, som borgeren ser hjemme ved skærmen. På den måde kan borgeren via telefon få vejledning i brugen af Digital Pladsanvisning.
Dagtilbudssektoren har forevist systemet for dagplejens tilsynspædagoger, som er i kontakt med familier, der fremover skal anvende Digital Pladsanvisning. Det samme vil snarest ske i forhold til alle kommunens sundhedsplejersker, som jo er de allerførste, der kommer i kontakt med de familier, der skal til at opskrive deres barn.
På længere sigt vil vi prøve at finde en brugbar metode til at få vist bopælen for de enkelte dagplejere, da vi opfatter, at det kan være en information, som borgerne efterspørger.
+ FRA STRATEGI TIL
HANDLING
Digitale medier som læringsredskab implementeres senest med udgangen
af 2013. Flere institutioner har allerede investeret i forskellige digitale
medier. De resterende institutioner har ved udgangen af 2013 minimum en
'børnetablet' pr. 20 børn og et ’børnedigitalt kamera pr 30 børn’
Med bistand fra IT gøres institutionerne ’digitaliseringsklar’ med opsætning
af router(e) i det omfang det er nødvendigt, for at der overalt i institutionen
er mulighed for at opkoble til et trådløse netværk
IT yder vejledning til institutionerne vedr. ‘børnetablets’ og eller
‘børnecomputere’
Digitaliseringsarbejdsgruppen udvælger 2 'X-systemer' som IT samt
Udvikling & Erhverv vurderer, hvorvidt kan håndtere de krav
digitaliseringsstrategien foreskriver. Systemet skal være platform
uafhængig da flere institutioner allerede har investeret i iPads og andre
medier. System, indkøb af digitalt(e) medier samt etablering af et lille ‘cafe
lignende miljø’ til håndtering af forældresamarbejdet i institutionerne
iværksættes seneste med udgangen af 2013
Første del af Hjernen&Hjertet er taget i brug. Anden del, med læringshjulet,
opstartes medio 2013, hvor en central overførelse af stamoplysninger, sker
via oplysninger i KMD
Over en tre årig periode indkøber institutionerne tablets til alle
pædagogiske medarbejdere, således at alle pædagogiske medarbejdere
med udgangen af 2015 har en medarbejdertablet
Fremadrettet indeholder medarbejderudviklingssamtaler et punkt om
medarbejdernes IT kompetencer
Digital Pladsanvisning er implementeret pr. 1. december 2012
+ …
Strategien sendes i
høring
I perioden 20. marts til 1. maj 2013 sendes
digitaliseringsstrategien i høring i de decentrale
institutioner samt i MED.
Herefter behandles høringssvar og strategien følger
herefter procesplanen ’Fra strategi til handling’ og
implementeres løbende over en 3-årig periode.
+ REFERENCER
Skal vi skærme børn? Generation touch. Asterisk nr. 64 december 2012 Aarhus Universitet Institut for uddannelse og pædagogik (DPU)
Ni strategiske pointer om digital kultur i børnehaven. Professionshøjskolen UCC 2012
Pædagoger skal bruge iPads med omtanke. Professionshøjskolen UCC 1/12-2012
It i institutionen. 0-14 nr. 3-2012 Dansk pædagogisk forum
Hansen, Mogens (2003): Intelligens og tænkning - en bog om kognitiv psykologi. 2. udgave. Horsens: Forlaget åløkke
Forskningsresultater fra LUDVI - Læring og udvikling i daginstitutioner
Fremtidens Dagtilbud. Pejlemærker fra Taks Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om Fremtidens Dagtilbud
+
Recommended